Udkast til Busplan for Fredensborg Kommune

Transkript

1 Udkast til Busplan for Fredensborg Kommune September 2007

2 Busplan for Fredensborg Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 1 Indledning Busplanen Samarbejde om ændringer af busdriften 3 2 Bystruktur Boliger Erhverv 5 3 Kollektiv trafik Tog Bus Nøgletal for bustrafik i Fredensborg Kommune Buslinjer og betjeningsområder Kundetilfredshed Serviceniveau 22 4 Særlig kørsel Kørsel med skoleelever Kørsel med ældre Lægekørsel Handicapkørsel Behovsstyret trafik 25 5 Fremkommelighed Busfremkommelighed og signaler 27 6 Terminaler og stoppesteder Stationer i Fredensborg kommune Passagerinformation ved større skiftepunkter Stoppesteder 30 7 Økonomi 32 8 Sammenfatning af handlingsforslag 36

3 Busplan for Fredensborg Kommune Indledning Pr. den 1. januar 2007 blev organiseringen af den kollektive trafik på Sjælland ændret. De tre trafikselskaber HUR, VT og STS blev fusioneret til ét samlet trafikselskab for busser og lokalbaner på Sjælland og Lolland/Falster: Trafikselskabet Movia (herefter kaldet Movia). Samtidig blev finansieringen af den kollektive trafik ændret. Kommunerne har nu ansvaret for finansiering af de lokale linjer, og regionerne finansierer regionale linjer og lokalbaner. I Region Hovedstaden er linjerne 308, 319, 300S, 400S, 500S og 600S udpeget som regionale buslinjer. Det indebærer, at kommuner og regioner får et bestilleransvar for kollektiv trafik, og dermed også ansvaret for at fastlægge det serviceniveau, som ønskes lokalt. I praksis er det Movia, der rådgiver og omsætter bestillinger til konkrete køreplaner. I store dele af Movias område hænger den kollektive bustrafik sammen over kommunegrænserne og med den øvrige kollektive trafik i form af S-tog, regionaltog og metro. Det gælder også for buslinjer, der er defineret som lokale, og det påhviler derfor også kommunerne i samarbejde med Movia at sikre et sammenhængende kollektivt trafiktilbud til borgerne, som i vid udstrækning rejser på tværs af de kommunale grænser. 1.1 Busplanen Denne busplan har som formål at: Sætte fokus på den kollektive trafik i Fredensborg Kommune Redegøre for den gældende politik for den kollektive betjening i Fredensborg Kommune Fungere som en handlingsplan for bustrafikken i Fredensborg Kommune. Denne busplan beskriver: Fysiske og trafikale forhold i Fredensborg Kommune, som har betydning for den kollektive trafik Nøgletal for den kollektive trafiks omfang og benyttelse Eksisterende planer, som har betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af den kollektive trafik i kommunen Handlingsplaner for kommende aktiviteter. For mere uddybende nøgletal og analyser, henvises til den årlige nøgletalsrapport for bustrafik i Fredensborg Kommune. Nøgletalsrapporten kan findes på Busplanen er udarbejdet i fællesskab mellem Fredensborg Kommune og Movia, og har en tidshorisont på ca. 4 år. Handlingsplanen skal opdateres løbende i det faste samarbejde mellem kommunen og Movia.

4 Busplan for Fredensborg Kommune Samarbejde om ændringer af busdriften Trafikselskabet Movia har inddelt Østdanmark i 5 geografiske områder, hvor de fleste opgaver og den direkte kontakt med kommunerne varetages. Fredensborg Kommune indgår i Område Nord, som også omfatter Frederiksværk-Hundested Kommune, Frederikssund Kommune, Egedal Kommune, Gribskov Kommune, Hillerød Kommune, Allerød Kommune, Helsingør Kommune og Hørsholm Kommune. Movia har udarbejdet en drejebog, som beskriver de opgaver, pligter og muligheder som kommuner, regioner og Movia har i forbindelse med lokal og regional kollektiv trafik. Drejebogen er et levende dokument, som ligger på Når parterne i løbet af 2007 har indhøstet erfaringer med samarbejdet, forventer Movia at revidere Drejebogen. Ved ønske om ændringer i kommunens busdrift, skal der tages hensyn til arbejds- og beslutningsprocessen i kommunen, Movia og evt. nabokommuner, samt bindinger i forhold til entreprenører. Således skal en væsentlig ændring, som ønskes implementeret til et køreplanskift i marts 2009, igangsættes allerede i oktober Større projekter kan kræve en længere undersøgelses- og arbejdsfase.

5 Busplan for Fredensborg Kommune Bystruktur Fredensborg Kommune har et samlet areal på 112 km 2. I Figur 2.1 ses kommunens bystruktur. Kortet i Figur 2.2 viser til sammenligning arealanvendelsen i Fredensborg Kommune. Desuden vises buslinjer, stoppesteder og stationer. Områder til center, bolig og erhvervsformål bør som udgangspunkt busbetjenes, med en afvejning af byggeriets tæthed. Områder til offentlige formål, dvs. sygehuse, skoler, idrætsanlæg mv., bør altid betjenes, evt. med særlig kørsel tilpasset brugergrupper. Særlig kørsel kan f.eks. være skolebuskørsel eller en servicebus. 2.1 Boliger Befolkning og boligsammensætning Pr. 1. januar 2007 boede der personer i Fredensborg Kommune. Befolkningstætheden er 350 personer pr km 2. Der er i alt husstande i kommunen (2006) fordelt på ca. 30 % etageboliger og ca. 67 % haveboliger i form af parcel- og kædehuse. Størstedelen er ejerboliger ca. 60 %, resten er lejeboliger bestående af ca. 36 % almennyttige boliger og ca. 2 % andelsboliger. Eksisterende projekter og planer Etablering af nye boliger Befolkningstallet forventes at stige til personer frem til 2017, på baggrund af, at det er hensigten, at der bygges ca nye boliger i perioden Der er planlagt følgende boligområder: Antal boliger År 1. Boligområde Brønsholm Eng i Kokkedal Boligområde Brønsholm Landsby i Kokkedal 16 ved ikke 3. Boligområde Teglbakken i Nivå 200 ved ikke 4. Boligområde v/ Nivå Center 300 ved ikke 5. Boligområde Øresundshøj i Nivå Boligområde v/egedal Kirke i Kokkedal Boligområde ved Lystholm i Fredensborg Boligområde øst for Teglgårdsvej i Humlebæk Boligområde Dageløkke Ege i Humlebæk Boligområde Puslingebanen i Humlebæk Endvidere er udbygning af Humlebæk syd under forberedelse.

6 Busplan for Fredensborg Kommune Handlingsforslag Ved etablering af nye boligområder, byfornyelse og fortætning af boligområder, bør det i det enkelte tilfælde vurderes, hvorvidt de ekstra boliger eller funktioner skaber behov for øget kollektiv trafik - enten i form af hyppigere afgange på eksisterende buslinjer, omlægning eller etablering af nye buslinjer. Der kan også være behov for nye stoppesteder eller nye adgangsveje der sikrer adgang til stoppestederne. For de planlagte boligområder vurderes behovet for kollektiv trafik således: 1. Brønsholm Eng betjenes fra Brønsholmgårdsvej 2. Brønsholm Landsby betjenes fra Brønsholmgårdsvej 3. Teglbakken betjenes af linie 353 og 354 fra eks. stoppesteder 4. Nivå Center er betjent 5. Øresundshøj er betjent 6. Boligområdet v/ Egedal Kirke er betjent 7. Lystholm er betjent af linie 733E det overvejes at omlægge linjen for at forbedre betjeningen 8. Boligområdet øst for Teglgårdsvej er betjent 9. Dageløkke Ege er betjent 10. Behovet for betjening af Puslingebanen undersøges. 2.2 Erhverv Større erhvervsområder I Fredensborg Kommune Vest (vest for motorvejen) ligger erhvervsområderne Kratbjerg og Højvangen. I Fredensborg Kommune Øst (øst for motorvejen) ligger erhvervsområderne Niverød Erhvervspark, Kokkedal Industripark, Brønsholm Syd, Industriområde Bakkegårdsvej og Coloplastområdet Humlebæk. Eksisterende projekter og planer Nybyggeri forventes kun i begrænset omfang, idet områderne næsten er udbygget. Der er ikke planlagt nye erhvervsområder. I erhvervsområderne pågår jævnt hen en udskiftning af erhvervstyper. Handlingsforslag Erhvervsområdet ved Kratbjerg med Skattecenter og Motorkontor ligger ca. 1½ km fra Fredensborg Station. Det betjenes i dag af linje 733E i morgenog eftermiddagsmyldretiden. Mulighederne for forbedring af den kollektive betjening skal undersøges. Det kan enten ske ved etablering af et trinbræt på lokalbanen Lille Nord eller ved udvidelse af busbetjeningen. Målet er, at der som minimum er timedrift i dagtimerne.

7 Busplan for Fredensborg Kommune Figur 2.1 Bystrukturen i Fredensborg Kommune.

8 Busplan for Fredensborg Kommune Signaturer Start/landingsbane Teknisk Areal Bykerne Industri Lav bebyggelse Høj bebyggelse Rekreavtivt område Råstofområde Sportsanlæg Skov Gartneri Hede Sand/Klit Vådområde Kirkegård Stoppested Kun natbus Lokalbane Regionaltog Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Langerød st Fredensborg st Søholm Humlebæk st Grønholt st Grønholt Hegn Nivå st Karlebo Meter Dato Fredensborg Kommune Arealanvendelse, buslinjer, stoppesteder og stationer. Figur 2.2 Buslinjer, stoppesteder og arealanvendelse i Fredensborg Kommune.

9 Busplan for Fredensborg Kommune Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Fredensborg Kommune består Kystbanen, Lille Nord samt buslinjerne 91N, 95N, 150S, 173E, 336, 339, 353, 354, 375, 377, 382E*, 384, 388, 731, 732, 733E, 820 og 821. *) Linje 382E har ikke stoppested i Fredensborg kommune. 3.1 Tog Kystbanen Kystbanen med stationerne Humlebæk og Nivå samt Kokkedal i Hørsholm Kommune udgør rygraden i den kollektive trafikbetjening af den østlige del af Fredensborg Kommune. Tabel 3.1 Antal togafgange pr. retning pr. time på Kystbanen Myldretid, aktuel retning Dagtimer, alle dage Aften, alle dage Nat, kun efter fredag og lørdag Humlebæk st Nivå st Kokkedal st Lille Nord Lille Nord med station i Fredensborg og trinbrætter i Langerød og Grønholt udgør rygraden i den kollektive trafikbetjening af den vestlige del af Fredensborg Kommune.

10 Busplan for Fredensborg Kommune Tabel 3.2 Antal togafgange pr. retning pr. time på Lille Nord. Myldretid Dagtimer, alle dage Øvrig tid Langerød st Fredensborg st Grønholt st Eksisterende projekter og planer Køreplanskift I januar 2009, hvor DSBFirst forventes at overtage driften af Kystbanen, planlægges driften mellem Helsingør og Nivå udvidet i myldretiderne og i dagtimerne. På Lille Nord sker der minutjusteringer den 23. september Lokalbaneplan HUR udarbejdede i 2006 en plan for udviklingen af lokalbanerne i det gamle Hovedstadsområde. Planen opererer med indsættelse af nye tog og forøgelse af hastigheden til 100 km/t. Lokalbaneplanen er endnu ikke endeligt politisk vedtaget. På Lille Nord foreslås driften i dagtimerne udvidet til 30-min drift på hele strækningen. I forbindelse med høring af Lokalbaneplan har Fredensborg Kommune genfremsat ønsket om anlæg af et trinbræt i Kratbjerg. Handlingsforslag Det skal i forbindelse med hvert køreplanskift sikres, at der er gode korrespondancemuligheder mellem busser og tog ved Fredensborg st., Humlebæk st., Nivå st. og Kokkedal st. Tilpasning af køreplanen gennemføres af Movia, idet kommunen informeres om væsentlige ændringer i korrespondancerne. Det skal afklares, om der skal etableres et trinbræt ved Kratbjerg.

11 Busplan for Fredensborg Kommune Bus Buskoncepter Udover ordinære buslinjer tilbyder Movia disse buskoncepter. S-buslinjer forbinder typisk stationer og andre trafikale knudepunkter og har få stop undervejs. E-buslinjer er ekspresbuslinjer, der typisk kører i myldretiden på strækninger med mange bolig-arbejdsrejsende. E-busser supplerer ofte de øvrige buslinjer og standser kun ved de mest benyttede stoppesteder. P-buslinjer kører i pendulfart mellem en station og nærliggende erhvervseller uddannelsesområder. Dette buskoncept anvendes pt. ikke i Fredensborg Kommune. A-buslinje er bybuslinjer, der betjener København og nærmeste omegn. A- buslinjerne kører med meget høj frekvens og har mange passagerer. Dette buskoncept anvendes pt. ikke i Fredensborg Kommune. Servicebuslinjer betjener lokale institutioner som f.eks. bibliotek, lægehus, plejehjem mv. Busserne er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, og køreplanen er tilrettelagt, så chaufføren har tid til at hjælpe undervejs. Dette buskoncept anvendes pt. ikke i Fredensborg Kommune. Telebusser er beskrevet i Afsnit 4. Natbuslinjer kører på hovedstrækningerne om natten og erstatter alle øvrige linjer. Buslinjer Fredensborg Kommune betjenes i dag af i alt 18 buslinjer: 1 S-buslinje, 3 E-buslinjer, 12 almindelige buslinjer og 2 natbuslinjer. Buslinjerne - dog ikke natbusserne - kan ses på trafikkortet i Figur 3.1. Tabel 3.3 indeholder en oversigt over de 18 buslinjer og deres frekvens på hverdage, opdelt i de tre tidsrum myldretid, dagtimer og aften (nat). I afsnit 3.4 beskrives de enkelte buslinjer nærmere mht. betjeningsområde, passagertal mv. Busserne i Fredensborg Kommune har gennemsnitligt ca passagerer pr. hverdag. Passagerstrømmen over kommunegrænsen er ca buspassagerer pr dag. Hovedparten af disse rejser til og fra Hørsholm Kommune. Desuden foregår der et stort antal kollektive rejser over kommunegrænsen med tog.

12 Busplan for Fredensborg Kommune Figur 3.1 Trafikkort pr. 7. januar 2007.

13 Busplan for Fredensborg Kommune Tabel 3.3 Buslinjer i Fredensborg Kommune, betjeningsstrækninger og antal afgange på hverdage. Linje Rute Frekvens som antal afgange pr. retning og time på hverdage: Myldretid Dagtimer Aften 91N 95N Helsingør st. Fredensborg Hillerød st. Ølstykke st. Roskilde st. Greve st. Rådhuspladsen Nørreport st. Nærum st. - Kokkedal st. Egevangen Egedal Kirke Blåbærhaven Nivå Helsingør st (kører ikke på hverdage) 0 0 0,5-1 (nat) 150S Kokkedal st. Egedal Kirke Egevangen Hørsholm Nærum st. Ryparken st. Nørreport st. 11(morgen) 6 (eftermiddag) E 336/ 339 Fredensborg, Kæmpehøj Fredensborg st. Egevangen Hørsholm Nærum st. Nørreport st. Rådhuspladsen Hillerød st. Fredensborg st. Endrup/Danstrup Hornbæk st ,5-1 0, Lyngby st. Nærum st. Hørsholm Egevangen Brønsholmgårdsvej Kvistgård st. Helsingør st. 354 Holte st. Hørsholm Egevangen Egedal Kirke Niverød Nivå st. 375 Rungsted Kyst st. Nivå st. Karlebo Allerød st. Enghaven Nord 377 Mikkelborg Park Kokkedal st. Karlebo Hillerød st , , , E Rungsted Kyst st. Hørsholm Hillerød st. Har ikke stoppested i Fredensborg Kommune 2 1 0,5 384 Fredensborg st. Avderød Egevangen Hørsholm Rungsted Kyst st. 388 Lyngby st. Klampenborg st. Rungsted Kyst st. Hørsholm Kokkedal st. Ullerødgårdsvej/Mikkelborg Park Nivå st. Humlebæk Helsingør st. 731 Fredensborg st. Dageløkke Humlebæk st. Veksebo Langerød Endrup Fredensborg st. 732 Fredensborg st. Langstrup Grønholt Sørup - Fredensborg st E Hillerød st. Hillerød Sygehus Fredensborg st. Humlebæk st Fredensborg st. Humlebæk st Telebus i Fredensborg Humlebæk-området Telebus i Karlebo-området 0 0 1

14 Busplan for Fredensborg Kommune Nøgletal for bustrafik i Fredensborg Kommune De følgende figurer viser passagertal, produktion og produktivitet for den del af buslinjerne, som kører i Fredensborg Kommune. Disse nøgletal, med flere, præsenteres årligt i nøgletalsrapporter for de enkelte kommuner. Dataperioden er januar april Passagertal Passagertallet er beregnet som et gennemsnit af på- og afstigende passagerer på en typisk hverdag. Busserne i Fredensborg Kommune havde samlet et passagertal på ca passagerer pr. hverdag. Til sammenligning havde Område Nord i alt passagerer, og hele det gamle Hovedstadsområde havde passagerer. Produktion Produktionen i antal køreplantimer, er summen af den tid, hvor en buslinje er tilgængelig for kunderne. Produktionen er altså et mål for den service der ydes, men ikke for de omkostninger der er forbundet med kørslen. Der vil altid være et mindre ophold ved endestationerne, hvor chaufføren kan skilte om, indhente forsinkelser, blive afløst mv. Den tid som afregnes med entreprenøren, kaldes vogntimer og behandles nærmere i Afsnit 7. I Fredensborg Kommune er produktionen ca. 150 køreplantimer pr hverdag. Til sammenligning er produktionen i Område Nord ca og i hele det gamle Hovedstadsområde ca køreplantimer. Produktivitet Produktiviteten er en betegnelse, der anvendes for at opgøre antallet af passagerer pr. køreplantime. Begrebet produktivitet er altså et mål for hvor mange der benytter bussen. Her skal der gøres opmærksom på at produktiviteten kan være meget varierende undervejs på linjen og over dagen. Dette medfører at den samme bus på visse strækninger kan være fyldt godt op, og på andre strækninger køre næsten tom, ligesom der oftest er væsentligt flere med bussen i myldretiden end i de sene aftentimer. Disse variationer må accepteres, på bekostning af effektiviteten, for at opnå sammenhæng og fleksibilitet i det kollektive net. Fredensborg Kommune har en produktivitet på ca. 34 passagerer pr. køreplantime. Den gennemsnitlige produktivitet i Område Nord er 39 passagerer pr. køreplantime. Gennemsnittet i hele det gamle Hovedstadsområde er 65 passagerer pr. køreplantime, hvor de bustunge kommuner København og Frederiksberg trækker gennemsnittet op, med henholdsvis 89 og 83 passagerer pr. køreplantime.

15 Busplan for Fredensborg Kommune Figur 3.2 Nøgletal for Fredensborg Kommune, fordelt pr. buslinje.

16 Busplan for Fredensborg Kommune Figur 3.3 Nøgletal for Fredensborg Kommune, fordelt pr. buslinje.

17 Busplan for Fredensborg Kommune Buslinjer og betjeningsområder Linje 354 Linje 354 er den vigtigste buslinje i Fredensborg Kommune. Den betjener Niverød, Holmegårdskvarteret og Egevangen og giver forbindelse herfra til Nivå st., Hørsholm og Holte st. På en typisk hverdag benyttes linje 354 af ca passagerer, hvilket er over 40 % af det samlede antal buspassagerer i kommunen. Produktiviteten er høj; over 70 passager pr køreplantime, hvilket er mere end dobbelt så højt som for kommunen som helhed. Linje 733E Linje 733E giver forbindelse mellem Fredensborg og Humlebæk. I myldretiden, hvor linjen forlænges til Hillerød st. via Hillerød Sygehus, betjener den også erhvervsområdet i Kratbjerg. Linjen benyttes af ca passagerer pr dag og er dermed den næststørste buslinje i kommunen. Linje 388 Linje 388 (Lyngby st. Helsingør st.) betjener blandt andet Kokkedal Øst og Strandvejen. Den giver forbindelse til Kystbanen på Kokkedal st. Omkring 400 passagerer benytter sig dagligt af linjen. Linje 150S Linje 150S betjener den sydlige del af Kokkedal Vest samt Egevangen med rådhuset og NGG. Linjen giver forbindelse herfra dels til Kokkedal st, dels til Hørsholm og videre ad Helsingørmotorvejen mod København. Selvom den kun køre en kort strækning i kommunen, har den ca. 350 passagerer dagligt. Linje 375 og 377 Linje 375 og 377 betjener landområderne i den sydlige del af kommunen og giver samtidig forbindelse mellem Nivå/Kokkedal og Allerød/Hillerød. De to linjer har korrespondance på Karlebo Skole. I myldretiden betjener linje 377 endvidere Kokkedal Øst, mens linje 375 i dagtimerne betjener Strandvejen syd for Nivå til Rungsted Kyst st. Tilsammen har de 2 linjer ca. 350 passagerer pr dag. Linje 353 Linje 353 (Lyngby st. Helsingør st.) betjener Egevangen, Brønsholmgårdsvej, Nivå Kongevej og Hørsholmvej. Linje 353 har omkring 300 passagerer dagligt. Linje 384 Linje 384 forbinder Fredensborg med Egevangen, Hørsholm og Kystbanen på Rungsted Kyst st. Den har lidt over 200 passagerer pr dag. Linje 336 og 339 Linje 336 og 339 kører begge mellem Hillerød st. og Hornbæk st. og betjener blandt andet Sørup, Fredensborg og Endrup. Linje 336 kører via Endrup, mens 339 kører via Veksebo og Danstrup. Tilsammen har de lidt over 100 passagerer.

18 Busplan for Fredensborg Kommune Linje 173E Linje 173E (Fredensborg Rådhuspladsen) kører kun i aktuel retning i myldretiden. Den giver forbindelse fra Fredensborg til Egevangen og videre mod Hørsholm og København. Linje 173E benyttes af ca. 70 passagerer pr dag. Linje 382E Linje 382E (Rungsted Kyst st. Hillerød st.) kører ad Isterødvejen uden stop i Fredensborg Kommune. Linje 731 og 732 Linje 731 og 732 er ringlinjer i Fredensborg Humlebæk-området. De 2 linjer har i alt ca. 90 passagerer pr dag. Linje 820 og 821 Linje 820 og 821 er telebusser, som kun kører, hvis de bliver bestilt i forvejen. Linje 820 har dog enkelte faste afgange. Linje 820 betjener Fredensborg Humlebæk-området i dagtimerne og om aftenen. Linje 821 betjener Karlebo-området om aftenen. De 2 linjer har i alt ca. 50 passagerer pr dag. Linjerne har meget lav produktivitet. Linje 91N og 95N Linje 91N (Helsingør st. Greve st.) betjener blandt andet Fredensborg. Linjen kører kun i weekenden. Linje 95N (Rådhuspladsen Helsingør st.) betjener blandt andet Egevangen, Holmegårdsvejskvarteret, Nivå og Humlebæk. I weekenden, hvor der kører nattog på Kystbanen, kører linjen kun mellem Rådhuspladsen og Holmegårdsvejskvarteret. Natbuslinjerne har ikke overraskende de laveste passagertal i kommunen, men er vigtige forbindelser i de tidsrum, hvor den øvrige kollektive trafik ikke kører. Eksisterende projekter og planer Til køreplanskiftet den 23. september 2007 tilpasses en del af buslinjerne i Fredensborg Kommune til den nye S-togskøreplan. Desuden foretages mindre justeringer af minuttal og køretider på en række linjer. Handlingsforslag Følgende planer og projekter skal behandles i : Det undersøges, om der kan oprettes et stoppested på linje 382E i Fredensborg Kommune, fx ved Isterødvejen/Kirkeltevej. Det undersøges, om linje 733E kan betjene Kratbjerg med timedrift i dagtimerne mellem kl. 9 og 15. Det undersøges, om linje 733E kan omlægges i Fredensborg, så betjeningen af det nye boligområde ved Lystholm forbedres. Det undersøges, om de to telebusser linje 820 og 821 kan samordnes. Servicebus-konceptets anvendelse undersøges nærmere.

19 Busplan for Fredensborg Kommune Muligheden for at etablere en ringlinje mellem kommunes 4 store byer undersøges. Det undersøges sammen med Hørsholm Kommune om linje 388 kan flyttes tilbage på Strandvejen. I forbindelse med de kommende udbud ønskes der indført videoovervågning inde i busserne på linje 353 og 354.

20 Busplan for Fredensborg Kommune Kundetilfredshed Kundetilfredshed Movia gennemfører løbende kundetilfredshedsundersøgelser blandt passagererne. De målepunkter, der indgår i kundetilfredshedsundersøgelsen, vægtes med kundernes gennemsnitlige vurdering af vigtigheden af det pågældende målepunkt. Vigtigheden baseres på periodiske undersøgelser, hvor kunderne prioriterer målepunkterne. Målepunkterne og den gennemsnitlige vigtighed for 2005 ses herunder: Målepunkter, 2005 Vigtighed Udvendig rengøring og vedligeholdelse 0,74 Indvendig rengøring 1,17 Indvendig vedligeholdelse 1,17 Temperatur 1,12 Ventilation 1,15 Begrænsning af støj 0,96 Overholdelse af køreplanen 1,30 Chaufførens kørsel 1,23 Chaufførens service og fremtræden. 1,16 Kunderne angiver deres tilfredshed for de enkelte målepunkter, ved et af følgende fem svar: Svarmuligheder for tilfredshed Talværdi Meget tilfreds Tilfreds 86,33 Både og 66,67 Utilfreds 50,00 Meget utilfreds 0,00 Hver besvarelse bidrager til det samlede tilfredshedspoint for spørgsmålets kategori og hele linjen. Da det er vigtigt for Movia ikke at have meget utilfredse kunder, er deres tilfredshedsbidrag sat til nul. På baggrund af tilfredshedsundersøgelserne beregnes et kvalitetsindeks, der fås ved at sammenholde kundernes tilfredshed med den gennemsnitlige vigtighed. Den følgende Figur 3.4 viser kvalitetsindekset for de linjer, der om kører gennem Fredensborg Kommune. Bemærk at kvalitetsindekset gælder som helhed, dvs. også uden for Fredensborg Kommune. Der er ingen målinger for linje 91N, 731, 732, 820 og 821.

21 Busplan for Fredensborg Kommune Figur 3.4 Kvalitetsindeks for buslinjer i dagtimerne i Fredensborg Kommune. Figuren viser, at kvalitetsindekset for de enkelte linjer ligger mellem 80,3 og 88,3. Linje 382E har det laveste kvalitetsindeks blandt de linjer som kører i Fredensborg. Det samlede kvalitetsindeks for Fredensborg Kommune er 84,6 hvilket er over det samlede kvalitetsindeks for alle linjer i det gamle Hovedstadsområde, som er 83,8. Siden målingerne er gennemført, er der indsat nye busser på linje 382E og 384, hvilket formentlig har øget kvalitetsindekset for disse linjer.

22 Busplan for Fredensborg Kommune I alle kontrakter mellem Movia og entreprenørerne, opstilles der mål for kundetilfredshed og kvalitetsindeks, for de enkelte linjer. Kvalitetsindeks over 80 anses normalt ikke for kritiske, og alt over 83,3 modsvarer besvarelsen tilfreds eller meget tilfreds. De faktorer, som generelt er med til at trække tilfredsheden opad, er chaufførens kørsel og service/fremtræden i bussen, mens støj, ventilation og temperaturen i bussen trækker nedad. Overholdelse af køreplanen, samt chaufførens kørsel og service/fremtræden i bussen, tillægges normalt stor vigtighed. Støj, ventilation og temperatur er faktorer, som selvfølgelig er meget afhængige af det busmateriel der kører på den pågældende linje.

23 Busplan for Fredensborg Kommune Serviceniveau Servicemål Opstilling af mål for udvalgte elementer af bustrafikken kan benyttes som et redskab til at vurdere kvaliteten set med kundernes øjne. De udvalgte elementer kan fx være frekvens, gangafstand eller muligheden for siddeplads - elementer som kunderne normalt tillægger stor betydning. Gangafstande Som et eksempel på opstilling af servicemål for bustrafikken viser de følgende to kort, hvilke områder i Fredensborg Kommune, der er dækket af et 400 meters stoppestedopland, sammenlignet med hvor mange bosiddere henholdsvis arbejdspladser der er pr. km 2. Kortet i Figur 3.5 viser, at de fleste boligområder i Fredensborg Kommune har et busstoppested inden for 400 meter. Tilsvarende viser kortet i Figur 3.6, at de fleste erhvervsområder har et busstoppested inden for 400 meter. Det fremgår dog af kortene, at der fx er dele af Fredensborg by, som har betydeligt større afstande til et busstoppested. Eksisterende projekter og planer Der foreligger ingen kendte overvejelser om kravene til serviceniveau. Opstilling af serviceniveau Handlingsforslag Kommunen overvejer, om der i samarbejde med Movia skal igangsættes et arbejde med at opstille krav til servicemål for bustrafikken.

24 K onge Busplan for Fredensborg Kommune Signaturer Jespervej Stoppestedsgruppe Kun natbus Lokalbane Regionaltog Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Geografisk dækning, 400m Bosiddere pr. km > Sørupvej Grønholtvangen Hillerødvejen Grønholtvej Kovangen Slotsvænget v e Endrupvej j e n Smedevej Båstrupvej Kongevejen Danstrupvej Lønholtvej Langerødvej Veksebovej Helsingørsvej Humlebækvej Geografisk dækning er målt som cirkler. med 400m radius, om stoppestedsgrupper, der betjenes i november Stoppestedsgrupper som kun betjenes af natbus, indgår ikke i den geografiske dækning, og er desuden vist med en anden punktsignatur. Stoppestedsgruppe = to eller flere nærliggende stoppesteder, f.eks. i et kryds, som samles i en gruppe. Demografiske data er fra Brunemarksvej Digelsvej Langstrupvej Toeltvej Søholm Nybovej Hørsholmvej Enghaven Hornbækvej Fredensborgvej Dageløkkevej Ny Strandvej Kystvej Ny Strandvej Helsingør Motorvej Strandvejen Grønholt Hegn Nivåvej Niverødvej Isterødvejen Karlebovej Karlebo Hesselrødvej Gunderødvej Avderødvej Vejenbrødvej Fredtoftevej Brønsholm Kongevej Helsingør Motorvej Holmegårdsvej Egedalsvej Møllevej Ullerødvej Gammel Strandvej Lågegyde Kirkeltevej Isterødvej Helsingørmotorvej Meter Dato Fredensborg Kommune Geografisk dækning af stoppestedsgrupper, samt bosiddere pr. km 2 Figur 3.5 Bosiddende pr. km 2 (2002), og områder med maks. 400 meters afstand til et busstoppested, nov 2006.

25 K onge Busplan for Fredensborg Kommune Signaturer Jespervej Stoppestedsgruppe Kun natbus Lokalbane Regionaltog Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Geografisk dækning, 400m Arbejdspladser pr. km > Sørupvej Grønholtvangen Hillerødvejen Grønholtvej Kovangen Slotsvænget v e Endrupvej j e n Smedevej Båstrupvej Kongevejen Danstrupvej Lønholtvej Langerødvej Veksebovej Helsingørsvej Humlebækvej Geografisk dækning er målt som cirkler. med 400m radius, om stoppestedsgrupper, der betjenes i november Stoppestedsgrupper som kun betjenes af natbus, indgår ikke i den geografiske dækning, og er desuden vist med en anden punktsignatur. Stoppestedsgruppe = to eller flere nærliggende stoppesteder, f.eks. i et kryds, som samles i en gruppe. Demografiske data er fra Brunemarksvej Digelsvej Langstrupvej Toeltvej Søholm Nybovej Hørsholmvej Enghaven Hornbækvej Fredensborgvej Dageløkkevej Ny Strandvej Kystvej Ny Strandvej Helsingør Motorvej Strandvejen Grønholt Hegn Nivåvej Niverødvej Isterødvejen Karlebovej Karlebo Hesselrødvej Gunderødvej Avderødvej Vejenbrødvej Fredtoftevej Brønsholm Kongevej Helsingør Motorvej Holmegårdsvej Egedalsvej Møllevej Ullerødvej Gammel Strandvej Lågegyde Kirkeltevej Isterødvej Helsingørmotorvej Meter Dato Fredensborg Kommune Geografisk dækning af stoppestedsgrupper, samt arbejdspladser pr. km 2 Figur 3.6 Arbejdspladser pr. km 2 (2002), og områder med maks. 400 meters afstand til et busstoppested, nov 2006.

26 Busplan for Fredensborg Kommune Særlig kørsel I Fredensborg Kommune tilbydes der en række særlige kørselsordninger. Brugerne af disse ordninger er primært børn/unge, ældre og handicappede borgere i kommunen. 4.1 Kørsel med skoleelever Lovpligtig befordring af skolesøgende børn, herunder kørsel til svømmeundervisning, kørsel med specialklasseelever og lign. Skolekørsel varetages af Børn og Unge (kontraheret med privat vognmand) Kørsel til svømmeundervisning varetages af Kulturel forvaltning (kontraheret med privat vognmand). 4.2 Kørsel med ældre Lovpligtig befordring af ældre, samt kørsel til genoptræning og lign. varetages af Borgerservice, 4.3 Lægekørsel Befordring af visiterede borgere til praktiserende læge, speciallæge og lign. varetages af Borgerservice 4.4 Handicapkørsel Handicapkørsel Handicappede borgere har mulighed for at benytte Movias handicapkørselsordning. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at man ikke er i stand til at benytte de almindelige kollektive trafikmidler, f.eks. fordi man er kørestolsbrugere, benytter ganghjælpemidler eller har et psykisk handicap. Omfang I Fredensborg Kommune var i alt 306 borgere tilmeldt ordningen i De tilmeldte borgere kan foretage op til 104 enkeltture om året til fritidsformål, dvs. f.eks. besøge familie og venner, foretage indkøb og deltage i kulturelle aktiviteter. Visitering Visiteringen, dvs. bedømmelsen af, om en ansøger opfylder lovens betingelser for optagelse, har hidtil været foretaget i et samarbejde mellem kommunerne og trafikselskaberne. Ansvaret for hele visiteringen er pr 1. juni 2007 overflyttet til kommunerne. Kommuner, der har en eller flere servicebuslinjer, kan eventuelt skærpe kravene ved visitation til handicapkørsel, da flere borgere vil være i stand til at benytte den kollektive trafik. 4.5 Behovsstyret trafik Telebus Behovsstyret trafik kan også være offentligt tilgængelig og fungere som kollektiv trafik i tyndt befolkede områder. Denne trafikløsning kaldes en telebus, og fungerer således at buskunden bestiller den ønskede tur pr.

27 Busplan for Fredensborg Kommune telefon, hvorefter kunden afhentes ved hjemmet og køres til destinationen. Produktet adskiller sig fra taxi, ved at der hentes flere passagerer undervejs på turen. Brugerbetalingen er typisk normal bustakst. Telebussen kan også bruges til lukket kørsel i bestemte tidsrum. Der er 2 telebuslinjer i Fredensborg Kommune. I Movia udføres telebuskørslen af vognmænd på kontrakt efter udbud. Vognmændene tager imod bestillinger og koordinerer kørslen. VestTur Det tidligere Vestsjællands Trafikselskab har samlet handicapkørsel og kommunale kørsler under ét bestillingssystem, VestTur. Dette bestillingssystem forventer Movia på sigt at tilbyde alle kommuner og regioner til administration af individuelle kørselsordninger. For mere information om VestTur se: Eksisterende projekter og planer Der foreligger p.t. ingen konkrete planer i forbindelse med særlige kørsler. Handlingsforslag Følgende planer og projekter skal behandles i : De særlige kørselsordninger afdækkes i et samarbejde mellem Movia og kommunen, og evt. koordinering m.m. overvejes. Det overvejes, om de 2 telebuslinjer skal slås sammen til en linje, der dækker hele Fredensborg Kommune.

28 Busplan for Fredensborg Kommune Fremkommelighed Når fremkommeligheden på vejene reduceres, går det især ud over busserne, da de skal følge en fast rute, og derfor ikke kan vælge alternative veje, når der opstår kø. En forringelse af fremkommeligheden medfører længere køretider og dårligere regularitet for busserne. Hvis køreplanen - og dermed korrespondancen til øvrige busser og tog, ikke kan overholdes, vælger mange passagerer bussen fra, til fordel for andre transportformer. Færre passagerer medfører færre billetindtægter, samtidig med at driftsomkostningerne øges. En lavere hastighed medfører længere køretid, og konsekvensen kan være, at der skal indsættes en ekstra bus for, at kunne opretholde den eksisterende frekvens på linjen. Ellers må frekvensen nedsættes, f.eks. fra 20-minuttersdrift til 30-minuttersdrift, hvilket erfaringsmæssigt medfører et yderligere fald i antallet passagerer. 5.1 Busfremkommelighed og signaler Der er pr november 2006 ikke gennemført særskilte busfremkommelighedstiltag i Fredensborg Kommune. Lågegyde Eksisterende projekter og planer Lågegyde er i dag smal og har kun fortov i den ene side. Dette giver trafiksikkerhedsmæssige problemer specielt i forhold til de bløde trafikanter, da 2 busser i dag kun lige kan passere hinanden. Kommunen har i 2005 i samarbejde med Hørsholm kommune, der ejer ca. 60 % af Lågegyde, udarbejdet et prisoverslag for en udvidelse af Lågegyde, hvor der etableres fællessti i den ene side af vejen, bredere kørebaner og cykelsti i den anden side af vejen. En forbedring af forholdene på Lågegyde prioriteres højt af Movia. Slotsgade i Fredensborg På grund af ulovligt parkerede biler i Slotsgade er der problemer med bussernes fremkommelighed især i krydset med Slotsvænget. Brønshulevej Movia mener ikke, at Brønshulevej er egnet til kørsel med busser og ønsker derfor linje 733E omlagt til Humlebækvej. Sagen hænger sammen med ønsket om en bedre betjening af Lystholm. Handlingsforslag Følgende planer og projekter skal behandles i : Lågegyde Slotsgade Brønshulevej.

29 Busplan for Fredensborg Kommune Terminaler og stoppesteder Passagerernes første møde med den kollektive trafik er stoppestederne, hvorfor de skal markere bustrafikken på en positiv måde. Det er derfor af stor betydning, at stoppestederne er udstyret med gode ventefaciliteter, f.eks. læ, lys, siddepladser, information etc. Movia har udgivet Bussen holder, En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. Hæftet, og andre publikationer, kan hentes på Stoppesteder kan reklamefinansieres. I Fredensborg Kommune er der i alt 331 stoppesteder, hvoraf de 8 kun betjenes med natbus. Når passagerernes brug af stoppesteder skal opgøres, samles de parvis eller flere i stoppestedsgrupper, se Figur 6.1. En stoppestedsgruppe kan også være en terminal, f.eks. ved Fredensborg st. 6118, Fredensborg st. 6112, Fredensborg st , Fredensborg st. 6119, Fredensborg Skole 6111, Fredensborg Skole Stoppested Buslinje Vej stoppestedsgruppe Bygning Dato Figur 6.1 Eksempler på stoppesteder, der samles i stoppestedsgrupper. De mest benyttede stoppestedsgrupper Passagerernes brug af de 15 største stoppestedsgrupper i kommunen fremgår af Figur 6.2. Den mest benyttede stoppestedsgruppe er Egevangen med ca. 550 passagerer pr dag. Herefter følger Nivå st. med ca. 500, Holmegårdsskolen med ca. 400 og Humlebæk st. (vest og øst) med ca. 330 passagerer pr dag. Derudover er der en del stoppesteder med mellem 100 og 200 passagerer pr dag. Disse stoppesteder skal naturligvis have en ekstra høj standard, med gode ventefaciliteter og information i form af trafikkort mv.

30 Busplan for Fredensborg Kommune Signaturer Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Passageromsætning 550 Dataperiode: Passageromsætning = (påstigere + afstigere)/2 Stoppestedsgruppe = to eller flere nærliggende stoppesteder, f.eks. i et kryds, som samles i en gruppe. 50 Fredensborg Rådhus 142 Fredensborg st. 167 Søholm Dannevang (Midt) 129 Hørsholmvej/Fredensborgv. 79 Humlebæk st. 221 Humlebæk st. Øst 112 Grønholt Hegn Islandshøjparken 108 Nivåvej/Islandshøjvej 106 Niverød Kongevej 100 Hasselhøj 134 Nivå st. 507 Karlebo Blåbærhaven 85 Byengen 133 Holmegårdsskolen 414 Egevangen Meter Dato Fredensborg Kommune De 15 mest benyttede stoppestedsgrupper, vist som gennemsnit pr. hverdagsdøgn. Figur 6.2 De 15 mest benyttede stoppestedsgrupper i Fredensborg Kommune.

31 Busplan for Fredensborg Kommune Stationer i Fredensborg kommune Der er busterminaler ved Humlebæk st. Vest, Nivå st. og Fredensborg st. Ved Fredensborg st. mangler en mulighed for at vende busserne ved stationen, og ved Nivå st. har busserne problemer med at komme helt ind til kantstenen. Eksisterende projekter og planer Der er udarbejdet et forslag til stationsforplads mellem Nivå st. og Nivå Center. Overvejelser pågår. Handlingsforslag Følgende planer og projekter skal behandles i : Nivå st. Fredensborg st. 6.2 Passagerinformation ved større skiftepunkter Henvisningsskilte kan være en stor hjælp for buskunderne ved visse vigtige skiftestoppesteder. Der kan være korrespondancer, som ikke lige kan ses fra stationen eller busstoppestedet. Eksisterende projekter og planer Der foreligger ingen kendte planer og projekter. Handlingsforslag Fredensborg Kommune ønsker en forbedring af passagerinformationen på Humlebæk st, Nivå st og Fredensborg st. 6.3 Stoppesteder Kravene til udstyret på de enkelte stoppesteder tager udgangspunkt i antallet af passagerer, som benytter stoppestederne. Herudover skal adgangsforholdene til stoppestederne vurderes, med speciel hensyntagen til dårligt gående og barnevogne. Kommunen står for alle omkostninger til etablering af stoppesteder. Movia vedligeholder køreplaninformationen på standerne. Eksisterende projekter og planer De vigtigste stoppesteder i kommunen skal vurderes, og en minimumsstandard skal sikres på alle stoppesteder.

32 Busplan for Fredensborg Kommune Busserne har vanskeligt ved at komme helt ind til stoppestedet ved vendepladsen på Teglgårdsvej, og forholdene for passagererne er ikke optimale. I forbindelse med etableringen af et nyt boligområde øst for Teglgårdsvej planlægges vendepladsen erstattet af en rundkørsel. Fredensborg Kommune ønsker, at der etableres et nyt stoppested på vestsiden af Teglgårdsvej (overfor det eksisterende stoppested Blåbærhaven på østsiden af vejen). Handlingsforslag Følgende planer og projekter skal behandles i : Vurdering af vigtige stoppesteder Sikring af minimumstandarder Vendepladsen på Teglgårdsvej forbedres Nyt stoppested på vestsiden af Teglgårdsvej.

33 Busplan for Fredensborg Kommune Økonomi Dette afsnit omhandler finansieringen og rentabiliteten af buslinjerne i Fredensborg Kommune. Lov om trafikselskaber Ifølge loven om trafikselskaber har kommunerne fra 1. januar 2007 det økonomiske ansvar for busdriften. Dette gælder både den rutebundne, den behovsstyrede (f.eks. telebus eller Vesttur) og den individuelle handicapkørsel. Det bliver således kommunerne, der skal dække driftsunderskuddet og i enkelte tilfælde have del i driftsoverskuddet. Fordelingen af omkostningerne for busdriften Driftsunderskuddet til de lokale rutebundne buslinjer, der kører internt i kommunen, dækkes udelukkende af kommunen. Driftsunderskuddet til de rutebundne lokale buslinjer, der går på tværs af flere kommuner, fordeles mellem de kommuner, som buslinjen kører igennem. Driftsunderskuddet fordeles ud fra hvor stor en produktion, der er indenfor hver af de kommuner, som buslinjen kører igennem og efter pendlingsmønstret mellem de berørte kommuner. Produktionen er opgjort for samtlige linjer i Movias område, og er opgjort i antallet af vogntimer for hver af kommunerne, som buslinjerne betjener. Movia har udviklet en fordelingsnøgle, hvor 90 % af omkostningerne fordeles efter antallet af vogntimer og de resterende 10 % fordeles efter pendlingsmønstret. Driftsunderskuddet på de regionale linjer dækkes af Regionerne. Lokalbanernes driftsunderskud og anlægstilskud finansieres ligeledes af Regionerne. Driften af Movia med bl.a. fællesudgifter til administration, Rejsekort projektet m.v. dækkes også af Regionerne. Buslinjer og produktion Fredensborg Kommune betjenes af 18 buslinjer, hvoraf ingen er regionale. Figur 7.1 og 7.2 viser buslinjernes produktion på hverdage fordelt på Fredensborg Kommune og de øvrige kommuner. Fredensborg Kommune kun har to buslinjer som ikke overskrider kommunegrænsen: linje 732 og 820. Størstedelen af kommunens buslinjer kører også i andre kommuner end Fredensborg. Driftsunderskuddet på disse buslinjer skal således fordeles mellem alle de kommuner, som busserne kører i.

34 Busplan for Fredensborg Kommune De manglende data for linje 91N skyldes, at linjen ikke kører på hverdage. Linjen kører gennem flere kommuner. Figur 7.1 Kommunens andel af produktion på de enkelte linjer. Figur 7.2 Kommunens andel af produktion på de enkelte linjer. Finansiering og rentabilitet. Finansieringen af buslinjerne sker via driftstilskuddet til dækning af linjernes nettodriftsunderskud. Dette opgøres på baggrund af linjens samlede udgifter og indtægter.

35 Busplan for Fredensborg Kommune Produktion Produktion kan opgøres i enten vogntimer eller køreplantimer. Opgjort på køreplantimer er den et udtryk for den tid, hvor bussen er tilgængelig for passagererne og dermed betjener linjen. I Movias kontrakt med entreprenørerne afregnes der for vogntimer, som er den tid, hvor bussen betjener linjen inklusiv pauser, omskiltning mv. ved endestation. Produktion opgjort på baggrund af vogntimer vil således altid være højere end produktion opgjort på baggrund af køreplantimer. De tidligere viste Figur 3.2 og Figur 3.3, hvor produktionen er opgjort på køreplantimer, er således ikke direkte sammenlignelige med omkostningerne til de forskellige linjer, da der jf. afregningsformen skal betales for vogntimerne. Linjens udgifter Linjens udgifter er betaling til entreprenørerne for at kører bussen. Udgifterne omfatter også rutespecifikke omkostninger, der dækker vedligeholdelse af stoppesteder, kommunikationssystemer, vedligeholdelse af chaufførlokaler mv. Linjens indtægter Linjens indtægter er indtægter fra opkrævning af rejsehjemmel fra billetter og kort på hele linjen. Selvfinansieringsgrad Linjens selvfinansieringsgrad er et udtryk for, i hvilken grad indtægterne modsvarer udgifterne. Langt de fleste buslinjer har en selvfinansieringsgrad under 100 % og kræver derfor tilskud til driften. Driftsøkonomi og rentabilitet I Tabel 7.1 ses driftsøkonomi og rentabilitet for de buslinjer i Fredensborg Kommune, som kommunen skal medfinansiere. Kommunens andel af driftsunderskuddet er beregnet i yderste højre kolonne. På en typisk hverdag benytter ca passagerer buslinjerne i kommunen. Den nederste del af tabellen viser omkostningerne til den behovsstyrede trafik og den individuelle handicapkørsel. Fredensborg Kommune har ikke behovsstyret trafik i deres servicetilbud, og der er visiteret 306 borgere til handicapkørslen. Driftsunderskud I Tabel 7.1 ses, at nettodriftsunderskuddet for buslinjer, der kører i Fredensborg Kommune er meget varierende. Det budgetterede driftsunderskud i 2007, for buslinjerne i den rutebundne trafik er for Fredensborg Kommune 16,88 mio. kr. Det samlede driftsunderskud for den individuelle handicapkørsel er 1,94 mio. kr. De samlede udgifter for Fredensborg Kommune er således i 2007 budgetteret til 18,82 mio. kr. Selvfinansieringsgrad I tabellen ses, at selvfinansieringsgraden for de buslinjer, som bl.a. betjener Fredensborg Kommune, ligger mellem 3-95 %. Ingen linjer har overskud, men natbuslinjerne er på grund af den særlige nattakst tæt på at hvile i sig selv.

36 Busplan for Fredensborg Kommune Den gennemsnitlige selvfinansieringsgrad for de kommunalt finansierede buslinjer ligger på 45 %. Til sammenligning ligger gennemsnittet for buslinjer med lokal karakter i det gamle Hovedstadsområdet på 58 %. Linje Indtægter i mio. kr. Tabel 7.1 Tværkommunalt finansierede buslinjer i kommunen, budget Alle kommuners andel Udgifter i mio. kr. Driftsunderskud i mio. kr. Selvfinansieringsgrad Fredensborg Kommunes andel Andel af linjens samlede driftsunderskud Andel af linjens driftsunderskud i mio. kr. Rutebunden trafik 150S 29,68 34,30 4,63 87 % 6 % 0,26 173E 2,77 3,16 0,40 87 % 29 % 0, ,71 2,54 1,83 28 % 42 % 0, ,31 1,13 0,83 27 % 35 % 0, ,45 12,05 6,61 45 % 27 % 1, ,22 12,52 5,31 58 % 49 % 2, ,68 2,33 1,65 29 % 58 % 0, ,25 3,51 2,26 36 % 60 % 1,35 382E 2,06 5,04 2,98 41 % 18 % 0, ,04 2,51 1,47 41 % 56 % 0, ,79 21,68 10,89 50 % 16 % 1, ,08 0,54 0,46 15 % 90 % 0, ,08 0,69 0,62 11 % 100 % 0,62 733E 2,62 4,34 1,72 60 % 75 % 1, ,15 2,24 2,08 7 % 100 % 2, ,05 1,40 1,35 3 % 88 % 1,20 91N 0,60 0,66 0,06 91 % 8 % 0,00 95N 1,71 1,81 0,10 95 % 15 % 0,01 Udgifter i alt for den rutebundne trafik i mio. kr. 16,88 Behovsstyret trafik og individuel befordring Behovsstyret trafik Individuel befordring af borgere 1,94 Udgifter i alt til den behovsstyrede trafik og individuelle befordring 1,94 Udgifter i alt for Fredensborg Kommune 18,82

37 Busplan for Fredensborg Kommune Sammenfatning af handlingsforslag De handlingsforslag, som er nævnt i kapitel 2 - kapitel 6, er samlet i den følgende Tabel 8.1. Tabel 8.1 Handlingsforslag. Kap Overordnet tidsplan Bemærkning 2.1 Boligudbygningsområdernes behov for kollektiv trafik x x x x 2.2, 3.1 Afklaring af, om der skal etableres et trinbræt ved Kratbjerg x 3.1 Løbende sikring af korrespondancer mellem bus og tog. 3.4 Oprettelse af stoppested på linje 382E i Fredensborg Kommune x x x x x 3.4 Betjening af Kratbjerg med 733E mellem kl. 9 og 15 x 3.4 Omlægning af 733E af hensyn til betjeningen af Lystholm x 3.4, 4.5 Samordning af telebusserne 820 og 821 x 3.4 Undersøgelse af servicebus-konceptets anvendelse x 3.4 Mulighed for etablering af en ringlinje mellem de 4 store byer x 3.4 Flytning af 388 til Strandvejen x 3.4 Videoovervågning i busserne på 353 og 354 x 3.6 Vurdering af, om der skal opstilles krav til serviceniveauer for bustrafikken 4.5 De særlige kørselsordninger afdækkes i samarbejde mellem Movia og de involverede parter i kommunen 5.1 Udvidelse af Lågegyde eller anlæg af fællessti i eget tracé 5.1 Ulovlig parkering i Slotsgade x x x 5.1 Flytning af 733E fra Brønshulevej x 6.1 Busterminalerne ved Fredensborg st. og Nivå st. x x x x 6.2 Passagerinformation på Humlebæk st, Nivå st og Fredensborg st x 6.3 Vurdering af vigtige stoppesteder x x x x 6.3 Sikring af minimumsstandarder x x x x 6.3 Vendepladsen på Teglgårdsvej x x 6.3 Nyt stoppested på vestsiden af Teglgårdsvej x x