Sag 3: Lånefinansiering af Marselistunnelen Sag 5: Forslag fra V om henvendelse til regeringen vedr. lånefinansiering til Marselistunnelen

Transkript

1 Sag 3: Lånefinansiering af Marselistunnelen Sag 5: Forslag fra V om henvendelse til regeringen vedr. lånefinansiering til Marselistunnelen Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så skal vi videre til den næste sag. Det er sagerne 3, 4 og 5. Henholdsvis lånefinansiering af Marselistunnelen og forslag fra Venstre om henvendelse til regeringen vedrørende lånefinansiering til Marselistunnelen. Lotte Cederskjold: Aarhus er i øjeblikket i en rivende udvikling. Og den her udvikling skal vi selvfølgelig udnytte til fulde. Og det gør vi ved at sikre nogle gode rammer. Rammer som giver virksomheder lyst til at drive virksomhed i Aarhus. Rammer som gør, at Aarhus er en god by at bo i for borgerne. Og rammer der giver mulighed for at skabe flere jobs. I den udvikling, Aarhus oplever i øjeblikket, der spiller blandt andet Aarhus havn en stor rolle. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at havnen har mulighed for at udvikle sig. Og det kræver en bedre vejadgang. En solid infrastruktur er et vigtigt værktøj til at skabe fortsat udvikling og vækst. Og en udbygning af ny infrastruktur har en stor positiv betydning for arbejdsmarkedet og for erhvervslivets produktivitet. Erhvervsvirksomhederne skal kunne tilrettelægge deres varer- og persontransporter ud fra en infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet og pålidelighed. Det styrker konkurrenceevnen. Det er ikke overraskende, at vi oplever en nedgang i trafikken, da også Aarhus desværre har været ramt af den økonomiske krise. Men når der kommer gang i hjulene igen, vil det også betyde, at erhvervslivet får mere at lave, og det betyder selv sagt også mere trafik. Trafikken i Aarhus vil vokse væsentligt fremover, og det skyldes, at Aarhus vokser som by og får flere indbyggere og arbejdspladser. Men også at trafikken generelt vil stige både i Aarhus og resten af regionen. Derfor er det vigtigt, at vi handler i tide og sikrer en infrastruktur, der sikrer Aarhus udvikling. En sådan infrastruktur kræver selvfølgelig finansiering. En finansiering som vi skaber med dækningsafgiften. Hvorfor det sådan set også undrer os, at Venstre nu vil fjerne finansieringen ved at fjerne dækningsafgiften. Det virker lidt som om, den ene hånd ikke rigtig ved, hvad dem anden hånd gør. For os er en stærk infrastruktur stadig vigtig. Og vi ser frem til med den her indstilling forhåbentligt snart at kunne kommer i gang med byggeriet. Jan Ravn Christensen: Lad os starte med det, der kan overstås hurtigt. Vi er 100 procent enige i den udtalelse, der ligger fra magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til sag 4. Jeg synes, det er dejligt, at der er så tydelig en afvisning fra rådmand Bünyamin Simsek, at det forslag, som Venstre og Konservativ har stillet. 1

2 Og jeg synes faktisk også, det er lidt sjovt i samme forbindelse at mindes, at det var den samme argumentation, som Socialdemokraterne brugte, da vi diskuterede fremrykningen af processen vedrørende Marselistunnelen første gang, at det simpelthen ville være for dyrt og spild af penge at sætte den proces i gang. Det er sjovt, det er den samme argumentation, som den politiske leder fra Venstre nu bruger på at høvle beslutningsforslaget fra Venstre og Konservative ned af bordet. Det er rigtig godt. Og tak til Bünyamin Simsek for en anden ting også. Det er for at skabe usikkerhed omkring Marselistunnelen og tilsyneladende trække sig fra det forlig, der har været om, at nedtrappe dækningsafgiften. Det er vi rigtig tilfredse med. Enhver uro, der kan komme omkring Marselistunnelen, det hilser vi velkomment, for det er nu engang vores position på det her område. Vi synes, tunnelen er overflødig. Netop derfor kan vi selvfølgelig heller ikke bakke op om den henvendelse, som borgmesteren nu foreslår, vi skal sende. Alene renterne ved at tage sådan et lån, som vi eventuelt ville kunne få dispensation til, vil blive ret heftige, er i hvert fald mit umiddelbare gæt. Men jeg må også sige, at vi faktisk ikke ved det. Og alene af den grund vil vi faktisk gerne bede om, at vi får sendt brevet i udvalg og på den måde også får lejlighed til at blive lidt klogere på, hvilke konsekvenser det i virkeligheden har at få den her, hvis vi skulle være så uheldige at få den har lånedispensaiton. Hvad koster det i renteudgifter for Aarhus Kommune frem for, at vi selv kan finansiere det her? Det, synes jeg, er et spørgsmål, som bør være belyst, inden byrådet tager stilling til, om man vil afsende det her brev. Ellers vil jeg også varsle, at vi fra SF s side også vil sende et brev til Økonomi- og Indenrigsministeren, såfremt der skulle være et flertal, der vælger at fremsende et brev til Økonomi- og Indenrigsministeren. Og jeg vil også gerne fortælle jer, hvad vi har tænkt os at skrive i det her brev. Vi har tænkt os at skrive: Kære Margrethe Vestager (vi er ikke på fornavn med Økonomi- og Indenrigsministeren, som borgmesteren angiveligt er, og vi er måske også lidt høfligere, så vi vælger også at bruge efternavn). Vi skriver til dig i forbindelse med, at et flertal i Aarhus Byråd har sendt en henvendelse til dig (vi håber så ikke, det sker) for at anmode om, at der gives dispensation for lånerammen til Aarhus Kommune, så man kan komme i gang med anlægget af Marselistunnelen. Vi kan ikke anbefale, at Aarhus Kommune modtager et tilsagn om en sådan dispensation. Aarhus Kommune har lige som landets øvrige kommuner været hårdt ramt af den økonomiske krise til trods for, at vi har en befolkningstilvækst på omkring 4500 indbyggere årligt, har vi alligevel i dag omkring 2000 færre medarbejdere end i 2010, svarende til en personalereduktion på omkring 8 procent. Med det udgangspunkt er det ikke overraskende, at såvel vores driftsbudgetter som anlægsbudgetter er voldsomt pressede. 2

3 I overslagsperioden 2014 til 2017 har der således ikke været frie anlægsmidler indtil for ganske nyligt, hvor der blev lavet en aftale med en række boligorganisationer i kommunen om indfrielse af en række tilbagekøbsklausuler (jeg lige se, det er lidt for lang en sætning den skal jeg have skrevet om, inden jeg sender det). Så alene af økonomiske årsager er det ikke hensigtsmæssigt for Aarhus Kommune at etablere tunnelen på nuværende tidspunkt. Hertil kommer at det af trafikale årsager også er yderst tvivlsomt, om Marselistunnelen er nødvendig. Vi kan således konstatere, at såvel den samlede trafikmængde, som mængden af tung trafik på Marselis Boulevard, som tunnelen skal ligge under (jeg er ikke helt sikker på, at ministeren kender området) er på de laveste niveauer, siden man opstartede arbejdet med VVM-redegørelsen vedrørende tunnelen i Marselistunnelen anslås at ville koste 1,5 milliarder kroner i anlægsudgifter, hvoraf den kommunale andel svarer til lidt under 900 millioner. Hertil kommer forventelige årlige driftsudgifter til tunnelen på 18 millioner kroner. I forbindelse med behandlingen af Aarhus Kommunes ansøgning om et tilsagn om en lånedispensation, vil vi bede dig om at tage ovennævnte forhold til betragtning. Borgmesteren: Jeg håber, at man har tænkt sig at afslutte brevet med Kærlig Hilsen Jan Ravn Christensen. Niels Christian Selchau-Mark: Der har jo været rigtig meget debat omkring den her tunnel. Og igen, nu har vi tidligere talt om, hvad man vil snakke om, om forrige år, og jeg er sikker på, at debatten om hullet i jorden og tunnel er noget, der kommer til at være definerende for den her valgperiode. Jeg vil sige, at den nuværende regering da om nogen har lært os, hvad konsekvenserne kan være af at have et hul i jorden, som ikke bliver plejet. I forhold til lige præcis behovet for den her tunnel, så er der nogen, der har været i gang med at sige, at trafikmålinger peger på, at det ikke er voldsomt nødvendigt lige her og nu. Men det er jo heller ikke en plan, der skal træffes for behovet, der er i dag. Det er jo med henblik på, hvad der kommer til at være om nogle år. Vi har lige haft et besøg af det største containerskib i verden. Jeg kan se på flere af mine byrådskollegaers Facebooksider og lignende, at de i hvert fald er vidende om, at det her ret store skib har været i Aarhus Havn. Det er så også ret svært at overse det, kan man sige, på grund af størrelsen. Og der er lagt op til, at det ikke bliver det eneste besøg, vi får af hverken præcis det skib eller skib i den størrelse. Der kommer faktisk til at være forventeligt op imod et ugentligt anløb af så store skibe i en fremtid, der faktisk er til at se frem til. Det betyder jo godstransport, der kommer til at være for Aarhus Havn, vil blive påvirket af det her. Og det i en grad hvor det altså ikke er uanseeligt. Så den skal vi altså skrive os bag ørerne, før man bliver for bekymret for behovet omkring den her tunnel eller ej. Der er alene på det her punkt et helt reelt behov for at få en tunnel, så vi kan få den tunge trafik uden om den bløde trafik, få den ned igennem tunnelen. Men slipper for støj, man slipper for forurening, og man får en meget hurtig åre direkte til motorvejene, som er meget gavnlig. 3

4 Derudover er der også planer om at flytte færgen hen til at få et anløb, så det også kommer til at have en direkte vej til tunnelen. Så herigennem vil der også være en mulighed for en massiv forøgelse i forhold til det trafiktryk, der kommer til at være på den her kommende tunnel. Og derudover er det vel ikke specielt overraskende, at man har faldende trafiktal i en situation, hvor vi har så meget vejarbejde, som vi har i Aarhus for tiden. Jeg vil faktisk undre mig gevaldigt, hvis man havde målt en stigning, mens tilgængeligheden, der har været nede i retningen af havneområderne har været så begrænsede, som de har. Det må man bare sig. Så hvis vi går ud fra, at bare lidt af det, jeg siger, ikke er fuldstændig vanvid, så er der altså et kolossalt behov for den her tunnel. Og der er rigtig, rigtig gode ideer i at gøre, som det er forslået her og sørge for at få gang i det her projekt så hurtigt som muligt. Vi støtter det af åbenlyse årsager helhjertet, og vi glæder os til at høre tilbage fra Margrethe, Fru Minister, eller Margrethe Vestager, eller hvad vi snart skal kalde Indenrigsministeren. Jette Skive: Vi skal jo så lige have lidt historik ind i det her, for det er jo en sag, der har været længe under vejs. Og for en år siden var et af mine første møder en høring ude på Marselis Boulevard omkring det her projekt. Og jeg kan huske, der sad en Ango Winther i panelet, så jeg kan jo så konstatere, at både Ango Winther og jeg er blevet mindst 17 år ældre siden den tid. Og så er der ellers ikke sket ret meget mere nede i den tunnel der. Så vi kan næsten ikke vente på, vi kommer i gang. Vi har et rigtig flot projekt, vi har bygget ude på Åhavevej. Og det er rigtig flot, og så bliver man pludselig bremset af en flaskehals. Det er ikke i dag, vi skal se på. Nej, det er i morgen og fremad, vi skal se. Vi skal simpelthen tilpasse os det, vi er i gang med. Vi har flyttet vores containerterminal, og vi har planer om at flytte vores færgefart, og vi, som Niels Christian Selchau-Mark rigtigt nok siger, er i fuld gang med at få de her rigtig store containerskibe ind med meget tætte mellemrum. Så det kan næsten ikke gå for stærkt, vi kommer i gang med det her. Så jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at SF nu vil trække tingene i langdrag ved at sætte det her i udvalg. Men det har jo selvfølgelig deres gode ret til. Men vi bakker op om, at vi gør det her. Jette Jensen: Debatten om Marselistunnelen har jo nærmest udviklet sig til en religion. Det er jo et spørgsmål om at tro på noget. Når trafiktallene viser noget andet end det, man tror på, så er man nødt til at bortforklare trafiktallene. Så er der vejarbejde. Så anløber der meget store containerskibe. Det er jo sådan set lige meget. Det handler vel om, hvor meget gods, der kommer. Og hvis der kommer meget store skibe, der kan transportere mere gods, så kunne det jo betyde, at der ikke kom så mange skibe mere. Men det er jo en trossag det her. Det, der undrer mig, er, at troen kan være så stærk, at uanset hvad så kan man holde fast i, at tunnelen er nødvendig. Det er vildt mange penge at bruge, som nogen tror på kunne være nødvendigt engang ud i fremtiden. Og lad mig sige at man ikke skal forholde sig til prognoser, for prognoserne viser jo helt tydeligt, at de ikke holder stik. 4

5 Prøv lige at forstille hvor meget, Aarhus Kommune kunne få for alle de penge, der nu påtænkes brugt på en tunnel. Vi kunne etablere på anden etape af letbanen til Brabrand. Vi kunne etablere etapen til Aarhus Ø. Vi kunne få bygget en støjskærm, der både var effektiv og måske oven i købet begrønnet langs Marselis, og vi ville endda have penge til overs til andet anlæg. Og det må da røre nogen. Vi sad den anden aften og snakkede anlæg, og der var ønsker om vildt meget anlæg men ingen penge at finansiere med. Og alligevel fastholder de troende, at det er brug for Marselistunnelen. Jeg synes, det er godt, at SF skriver til Fru Margrethe Vestager. Og jeg synes, det er lidt sejt gået, af SF s ordfører at tage brevet med i byrådssalen og hente sparring. Det gør sikkert brevet bedre, og det kommer til at stå stærkere. Og jeg synes så også, at byrådsflertallet skulle overveje, om vi ikke er i en tidsalder, hvor tro måske bør falde til fordel for viden, fakta og at Marselistunnelen bør opgives. Enhedslisten kan ikke støtte de tre forslag, der ligger. Vi kan støtte udtalelsen fra magistratsafdelingen fra Teknik og Miljø. Men det er det. Lars Skov: Jeg er enig med det, der bliver sagt af SF s ordfører. Jeg er også enig med det, Enhedslisten siger. Troen flytter bjerge af jord og asfalt på en ufuldstændig påstand. Der står her: Udtales fra Teknik og Miljø den 19. juni Tunnelprojektet er finansieret af den aftale, som et flertal i byrådet har indgået, da finansieringsmodellen først står fuldt igennem i 2017 og frem. Og så vil de have lånefinansiering. Jeg synes godt, man kan vente til 2017 med at træffe en beslutning her. Man tager oven i købet, som også Jan Ravn Christensen gjorde opmærksom på, et forbehold fra Teknik og Miljø: Idet der fortsat er usikkerhed vedrørende den midlertidige finansiering og dermed tidsplanen for projektet vurderer Teknik og Miljø ikke, at det på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at igangsætte en prækvalifikation i lyset af de ikke ubetydelige omkostninger herved. Det sagde man for blot 2 måneder siden. Så der er altså ingen grund til at fremskynde det her. Jeg er udmærket godt klar over, at der er et flertal mellem Socialdemokratiet, Venstre og Konservativ og også åbenbart Dansk Folkeparti, som ønsker det her fremskyndet. Men det er der altså ingen grund til overhovedet. Det siger Teknik og Miljø selv for 2 måneder siden. At lånefinansiere det her behøver vi altså ikke. Lad os nu se tiden an. Der er ikke et nuværende behov og heller ikke et fremtidigt behov så langt øjet rækker. Jeg bor selv ved Marselis Boulevard, og jeg kan godt se, at der ikke er behov for at lave anden etape på den dyre måde, som man ønsker det. Nu skal man selvfølgelig have alternativer for at imødegå et øget lastbilbelastning, og det har jeg såmænd også. Jeg kunne godt tænke mig, man fra Teknik og Miljø undersøgte at aflaste Marselis Boulevard ved at lave en afstikker fra Åhavevej via Augustenborggade og Værkmestergade for den lette biltrafik. Så ville der jo være plads til flere lastbiler på Marselis Boulevard allerede nu. Lad os så sådan en opgørelse. Der er altså mulighed for at lave en langt billigere løsning for det her, hvis der lige pludselig skulle komme en enorm trafik. Så har man jo også et forslag, der er 5

6 klar i 2017, og som på det tidspunkt er fuldt finansieret. Så lad os vente med at tage stilling til det her. Jeg kan ikke støtte indstillingen. Henrik Vestergaard: Vi diskuterer jo ikke, om vi skal have en Marselistunnel, for alle byrådspartierne var til stede i mandags, hvor det endegyldigt blev slået fast, at den aftale, der er lavet, selvfølgelig består. I mandags blev der fjernet al tvivl om, om det var noget, man ville opgive. Det tror jeg heller ikke, Margrethe vil. Jeg tillader mig at kalde hende Margrethe. Jeg har været så heldig at læse fransk sammen med Margrethe i Folketinget. Jeg ved ikke, om nogen af os er blevet ret meget bedre til det, men det gør i hvert fald, at jeg tillader mig at kalde hende Margrethe. Dengang tror jeg endda Margrethe var med til at sige, at vi brugte 250 millioner statskroner til projektet i Aarhus på Marselistunnelen, hvoraf nogle af pengene jo er udbetalt. Altså, vi har jo lavet første etape. Det er jo ikke rigtigt, når nogen siger: Lad os nu komme videre, vi kommer ingen vegne. Jo, vi kommer rent faktisk nogle vegne. Det kan man ved selvsyn konstatere. Så mon ikke staten også synes, de i hvert fald vil stå ved de midler, de vil give. Og det, der så er spørgsmålet nu, er jo sådan set bare, om det giver mening at starte noget før for at få gevinsten af, at vi har en tidssvarende infrastruktur i Aarhus allerede fra 17, 18, 19 i stedet for fra 23, 24, 25 med de finansieringskilder, der sådan er oplistet indtil videre. Og der kan man sige, selvfølgelig gør den da det. Især i øvrigt med den lave finansieringsrente, der kan anvendes nu. Jeg synes, der er to ting, der kræver sådan en lille kommentar. Den ene er til Jette Jensen, der kan fortælle, at hun kender en masse andre projekter, hvor man kan bruge lige så mange penge, altså på udgiftssiden. Nu er det jo sådan i god bogholderiskik, at man også har en indtægtsside. Og det er Marselistunnelen rent faktisk med til at sikre, at der fremadrettet i mange år vil være en virksom havn, hvor der ligger virksomheder, der bedriver handel og transport, som sikrer, at vi kan få varer ind og ud af det her land. Som sikrer, at vi har en handle med udlandet, der jo er den største vækstskaber de sidste 50 år i denne verden nemlig fri handel mellem verdens lande. Så der er en indtægtsside også, Jette Jensen. Og der må jeg så tillade mig at sige, at på nogle af de projekter, det blev nævnt, der kan den godt nok være noget sværere at få øje på. Og så kan jeg heller ikke lade være at sige til Lars Skov, der henviser til et notat fra Teknik og Miljø og fortæller, hvad de har sagt i juni måned. Jo, Lars Skov men de har også sagt noget andet: Alle relevante alternativer er belyst. Og så er der jo ingen grund til at finde på sit eget. Rådmand Bünyamin Simsek: Man skal altid blive bekymret, når en SF-ordfører stiller sig op og siger tak til en Venstre-rådmand. Men det får mig nu til at sige, at jeg faktisk synes, det er lidt kritisk. For ordføreren siger, at det notat, der er lavet her, er lavet under en Venstre-rådmand. Ja, selvfølgelig er det det. Og der er ikke censureret i det. Den forvaltningsmæssige skrivelse, der er lavet på det her område, loyalt som embedsmænd, den er sendt ned i byrådet uden min politiske tilgang til den sag. Og det er den, Jan Ravn Christensen har haft tid til at læse. Jeg ved ikke, hvordan det er inden for Sundhed og Omsorg, når vi fra byrådets side bestiller notater, om det gennemgår en socialistisk censur af faktuelle ting, inden det bliver forelagt byrådet. Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke, min rådmandskollega gør. 6

7 Men det var det, Jan Ravn Christensen hentydede til. At det var selveste Venstre-rådmandens egen forvaltning, der havde leveret de her oplysninger. Ja, selvfølgelig har vi det. Og det står vi da ved. I forhold til selve tunnelen, så er jeg fuldstændig enig med Henrik Vestergaard i, at vi er i gang. Vi er i gang med Marselistunnelen. Den bygges i to etaper. Første etape er i gang. Kæmpe succes i Aarhus i forhold til fremkommelighed. Men jeg ved ikke, om SF ser de mennesker, der sidder i en bil, som nogle der er vil-polstrede og derfor har haft råd til at købe en bil og derfor, man skal ramme dem. Nej, det er en succeshistorie, vi har skabt med den løsning. Man kommer til en rigtig by med en god løsning. Fire spor ind på Marselis boulevard. Ja, det er fuldstændig rigtigt, der er sket fald i antallet af biler og lastbiler på strækningen, men jeg synes, at Jan Ravn Christensen skulle lægge tallene ind i et diagram og se, om der er sammenhæng mellem den konjunktur, vi har gennemgået i forhold til den finansielle krise, vi oplever, og forhåbentligt er på vej ud af, eller om der ikke er i forhold til kurvens udvikling. Og så synes jeg også, vigtige fakta i den her sammenhæng er, at det er Aarhus Havn. Aarhus Havn er ikke hvilken som helst havn. Aarhus havn har en høj placering på havne i hele Europa. Det er faktisk et vigtigt knudepunkt, som vi vil være med til at fremtidssikre. Et andet vigtigt argument er jo, at Marselistunnelen er en af de væsentlige løsninger på den trafikplan, byrådet har godkendt. Og det er rigtigt, at der er nogle af partierne, der har taget forbehold eller stemt imod den del omkring Marselistunnelen. Men det er stadigvæk den faglige anbefaling i forhold til trafikplanen for Aarhus, hvor Marselistunnelen er et væsentligt element. Piller man Marselistunnelen ud af den trafikplan, så kan man lige så godt skrotte den trafikplan. Så skal vi have en hel ny trafikplan i forhold til at løse den samlede trafikløsning fremadrettet i Aarhus. Jeg mener, det er ansvarligt at gå i gang med byggeriet, når vi kan i forhold til vores økonomi. Der ligger et notat på sagen, og jeg glæder mig over, at der er opbakning til, at vi kan rette en fornyet henvendelse til ministeriet. Fordi at for at vi kan få den her lånefinansiering kræver det jo, at regeringen og ministeren selvfølgelig har nogle penge at give af. Sidste gang borgmesteren rettede henvendelsen var kassen jo godt og vel tom i forhold til den pulje, man kunne søge. Så det giver god mening, at vi fik afslag, når man skal være ansvarlig som minister, og det skal man heldigvis. Så vi har selvfølgelig en god grund til at søge igen nu som et byråd. Så vil jeg godt sige ganske enkelt, at der bliver nævnt over for ministeren i den henvendelse, SF vil sende, at vi er blevet 2500 færre ansatte i Aarhus Kommune. Jo, jo. Det er jo sket med det flertal, som SF er en del af. Så SF har faktisk en stor del af det ansvar, at det er landet, som det er landet. Det, synes jeg, man skal tage på sine skuldre. Men igen er jeg meget optaget af, at vi ikke som byråd kun kigger frem til i morgen men også har modet til at kigge mange år frem i tiden ligesom dygtige politikere, arkitekter og ingeniører gjorde det tilbage sidst i 1800-tallet, da de planlagde Ringgaden og etablerede den i starten af det 19. århundrede, som vi i dag aldrig kunne drømme om at undvære. 7

8 Jan Ravn Christensen: Jeg har jo fået en række tilkendegivelser fra folk, der gerne vil hjælpe, hvis der lige er nogle ting, der skal justeres i vores udtalelse. Og der vil jeg sige, at hvis det skulle vise sig, at de årlige driftsudgifter skulle være helt nede på 17 millioner i stedet for 18, så vil vi gerne have justeret sådan nogle ting. Og hvis anlægsudgifterne skulle falde fra 900 millioner helt ned til måske 875 millioner, så er det også sådan nogle ting, som vi gerne vil have justeret i den henvendelse, vi kunne lave til ministeren, så vi får det helt på plads. Så hvis der er nogen, der har nogle ting, de er faldet over, som er forkerte, så tager vi gerne det med. I forhold til hele den her diskussion omkring trafiktallene på Marselis Boulevard, så synes jeg bare, at det er så ensidet den måde, det bliver fremstillet på fra magistratsafdelingen og også fra rådmanden og også fra andre. Vi må jo sige, at Åhavevej er blevet udvidet. Etape 1 er gennemført. Der har nok aldrig været så gode forhold for at køre til og fra Åhavevej. Det er nemt at komme dertil fra Motorvej Syd. Og det er i særdeleshed også nemt at komme på Åhavevej fra Ringvejen. Det inddrages ikke, når vi skal diskutere trafikmængden på Marselis Boulevard. Det er kun noget med trafikken langs havnen tre-fire kilometer væk, som skulle have en påvirkning på trafikken på Marselis Boulevard. Der må jeg bare sige, at man skal være fair og realistisk i den måde, der bliver svaret på de ting, vi arbejder med i byrådet, så man også måske kan tage et kvalificeret valg. Jeg tror i hvert fald ikke særlig meget på de der bortforklaringer, vi har fået, i forhold til trafikmængden. Jeg anerkender, at der har været en økonomisk krise, og den har påvirket erhvervene også på havnen. Og det betyder selvfølgelig noget for trafikmængden. Men at bilde mig ind, at det et det, der skulle have betydet, at vi ligger på halvdelen af, hvad prognoserne havde spået på tung trafik. Vi ligger 5000 biler under i samlet trafik, end prognoserne har sagt. Det tror jeg simpelthen ikke på. Trafikmængden er jo steget andre steder i byen på indfaldsvejene bare ikke på Marselis Boulevard. Nå, så synes jeg også, man godt kan få det indtryk, at det er et spørgsmål om liv eller død for virksomheden på havnen. Hvis tunnelen ikke bliver etableret, så kan havnen ikke overleve. Det, synes jeg, er en ret trist tilgangsvinkel at have til det. Hvis vores virksomheder på Aarhus Havn skulle være afhængige af, at rejsetiden bliver forkortet med et minut, så har vi et stort problem. Så mener jeg, der er nogle andre ting, vi må ind og kigge på kvalitativt for at styrke vores havn. Og jeg er sådan set også sikker på, at hvis havnen fik muligheden, så kunne de kvalitativt styrke havnen væsentligt mere for 350 millioner kroner, end de kan ved at smide pengene i Marselistunnelen. Så jeg synes faktisk, vi burde give dem den mulighed. Så er jeg meget forbløffet over rådmand Bünyamin Simsek. For jeg er lidt i tvivl om, hvad rådmanden rent faktisk laver på sit arbejde. For hvis rådmanden ikke føler, han skal godkende de indstillinger, der kommer frem, og være leder for den forvaltning, han har, så kunne han jo lige så lade direktøren sende indstillingerne frem og sige: Min underskrift er ligegyldig. Jeg skriver under på hvad som helst, min direktør kommer med. For det er jo det indtryk, man kan få. 8

9 Det er jo sådan med rådmanden, at det på forhånd aldrig er til at vide, hvilken stilling rådmanden vil tage i en konkret sag. Man kunne næsten få den fornemmelse, at man lige vejrede folkestemningen i forhold til nogle bestemte sager og sagde: I øvrigt har jeg bare fremsendt det, forvaltningen synes i det her punkt. Jeg har en anden holdning. Man kunne godt få det indtryk, at der var lidt flipflopper over rådmandens ageren i visse sager. Og jeg synes faktisk, det ville klæde vores rådmænd, hvis de tog sig det ansvar, det var, at være leder af deres forvaltninger og også tog det ansvar og stod inden for de ting, der bliver sendt frem. Og så er det jo helt reelt, hvis man gør, som Marc Perera Christensen har gjort i den her periode, og som Peter Thyssen har gjort i en tidligere byrådsperiode, og helt åbent erklære til at starte med, at man har været uenig i den her indstilling. Men jeg synes, det er et problem, hvis man først gør det, når den offentlige debat har kørt. Og det er et problem, hvis man først gør det, når et politisk flertal er imod en. Så det er bare for at sige, at jeg synes, det er et forkert angreb, der bliver rettet mod SF lige pludselig for, at der rent faktisk skulle være en politisk ledelse af magistratsafdelingerne. Der er jo derfor, vi har et magistratsstyre og udpeger politiske leder. Det er fordi, der er politisk ledelse af magistratsafdelingerne. Og så den sidste ting som jeg måske er lidt nysgerrig på. Bünyamin Simsek har slet ikke været inde på, hvordan vi skal finansiere Marselistunnelen, hvis vi afskaffer dækningsafgiften. Og det synes jeg egentlig ville være reelt både for de forligspartier, som der er en del af det forlig, de har lavet med Bünyamin Simsek, men også for os andre at vide, hvordan man vil løse det her problem, hvis man fjerner den her indtægt på 195 millioner kroner om året. Jette Jensen: Nu er det jo altid sådan, at når man kommer bagefter andre talere, så er nogle af tingene sagt. Jan Ravn Christensen fik fat i den med finansieringen af tunnelen uden dækningsafgiften. Men jeg kan jo så svare Henrik Vestergaard, at jeg såmænd godt er klar over, at havnen som sådan kræver indtægter og også måske er en indtægtskilde for Aarhus. Men ifølge det, jeg er orienteret om, så har det da aldrig været havnens ønske, at der skulle være en tunnel. Det har måske været havnebestyrelsens ønske, men det er jo noget andet. For havnebestyrelsen er jo i høj grad Aarhus Kommune. Og så vil jeg sige, og det er så igen til Henrik Vestergaard, at vi alle sammen ved fra i mandags, at tunnelen nærmest er fast, nej det ved vi ikke. Vi ved, at der er kommunalvalg, og at valget finder sted 19. november. Og vi ved, det er helt legalt at opsige indgåede aftaler i forbindelse med et kommunalvalg. Og jeg vil da kraftigt opfordre Socialdemokraterne til at opsige alle de aftaler, de har indgået omkring Marselistunnel og finansiering af Marselistunnel i forbindelse med kommunalvalget. Lars Skov: Nu fik Henrik Vestergaard på en måde sagt, at alle alternativer var undersøgt. Ja, det er de jo sådan set ikke, når man ser på det forslag, der kommer bagefter fra SF. Det er adskillige alternativer, der ikke er undersøgt. Men jeg er nødt til at bede om et notat fra Teknik og Miljø. Nu sidder jeg jo ikke i Teknisk Udvalg, som så mange andre gør. Og jeg er nødt til at se, om der er lavet et notat på 9

10 at lave en vej fra Åhavevej gennem Augustenborggade og Værkmestergade, for det kunne jo aflaste den lette trafik fra Marselis Boulevard og lede dem den vej. Og alene det gør, at der bliver mere plads til lastbilerne på Marselis Boulevard. Så det er jeg nødt til at bede om et notat om og links til, hvor netop det forslag har været drøftet. Der er flere ingeniører, der har skrevet læserbreve om, at det var en rigtig god idé at undersøge det der. Så jeg vil gerne vide, om det er drøftet. For alle alternativer er jo drøftet. Og så må der jo også ligge et notat på det. Gør der ikke det, så vil jeg bede Magistraten fra Teknik og Miljø om at fremskaffe det til mig, så jeg kan se økonomien og mulighederne i netop sådan en vej for Åhavevej og Augustenborggade og Værkmestergade for den lette trafik. Og så vil jeg gerne lige sige, at det her altså ikke er noget, som man har nogle håndfaste beviser for. Det er ikke noget behov, der er. Det bygger på en tro om en fremtidig trafikbelastning. Og den kan da godt være rigtig. Men så har vi også tid til at vente til 2017 og se, om der virkelig er et behov på det tidspunkt. Så kan man hive sin fuldt finansierede plan op af skuffen på det tidspunkt og sætte det i gang. Jeg synes, det er helt hovedløst at gøre det på nuværende tidspunkt. Gert Bjerregaard: Visioner tror jeg rigtig mange politikere slår sig op på. Også visioner der rækker langt ind i fremtiden. Nogle kan være ønsker. Andre kan basere sig på reelle forventninger. Og så er man vel også i den situation, hvor man kan se, hvad det er, historien har budt os. Historien har i hvert fald budt os, at de politikere, der har turdet tage nogle beslutninger, der rækker langt ind i fremtiden, har vist sig at træffe de rigtige. Der er rigtig mange større infrastrukturprojekter, broer, på landsplan. Man kan også bare nøjes med at kigge her i lille Aarhus. Ved Ringgadebroen og andre projekter har det vist sig at være fremsynede folk, der har skabt løsninger til fremtiden. Det er også det, et flertal i byrådet ønsker. Det er også det, Aarhus Havn ønsker. Til Jette Jensen kan jeg sige, at det er Aarhus Havns bestyrelse. Ja, det er et sammensat team af erhvervsfolk, tre stykker, det er borgmesteren, der er formand, det er SF, der er repræsenteret, og jeg sidder som repræsentant for Venstre. Først var det Thomas Medom, der talte varmt for, at vi skulle afsætte 350 millioner til at kunne komme videre og fremskynde projektet. Jeg synes, det virker så hult, at man prøver at score nogle billige point, fordi der er valgår, at løbe fra sit ansvar. Det er vel det, SF har gjort. Det er vel det, at Enhedslisten ikke anerkender, at der har været et bredt flertal, der har set visionen. Så må jeg sige, at når man hører Socialdemokraternes ordfører, Lotte Cederskjold, på området prøve at fortælle byrådet om dækningsafgiften og finansieringen i forhold til. Det vil jeg nemlig gerne forklare byrådet og tilhørerne. Det er sådan, at den finansiering, vi lægger op til, det er fuld finansiering. Det vil sige, at hvis dækningsafgiften bliver anvendt i forhold til nedsættelse over for erhvervslivet, så er det fuldt finansieret. Der er nogle dynamiske effekter i forhold til, at vi skaber op mod 2500 arbejdspladser over fire år. Det er færre på overførselsindkomst og dagpenge. Og så er 10

11 det større skattegrundlag. Skulle det vise sig imod forventning, at det ikke er nok, så har vi også lagt op til, at vi må konkurrenceudsætte for resten og dermed være helt sikre på, at vi har den fulde finansiering, så vi overholder den aftale, vi har. Og det er også derfor, de, der har påberåbt sig, at det er en aftale, vi ikke står ved Venstre står ved den aftale, den er vi rigtig glade for. Ligesom alle andre partier, så har vi også visioner for fremtiden og vækst for fremtiden ikke mindst, og det er vores indspil, ikke bare til nu men også til de næste fire år. Så det er en forklaring på det. Altså en fuld finansiering i forhold til det, og vi står ved aftalen. Borgmesteren: Godt. Jeg har bare en enkelt bemærkning til det indlæg, der kom fra Venstres ordfører Gert Bjerregaard i den sag, af principiel og formel karakter. Det er således, at havnebestyrelsen er at betragte på samme måde som et udvalg, og det vil sige, at de overvejelser og diskussioner, der er i udvalget, principielt er for lukkede døre. Og det er almindelig kutyme, at man kan referere til egne synspunkter, og selvfølgelig er det op til ethvert bestyrelsesmedlem eller udvalgsmedlem at tilvejebringe de overvejelser, der ligger omkring egne betragtninger og indspark i diskussionen i udvalget. Det er bare for en god ordens skyld. Lotte Cederskjold: Venstres rådmand Bünyamin Simsek tilkendegiver i sit indlæg behovet for en stærk infrastruktur. Og det er jeg sådan set enig med ham i. Men jeg forstår ikke, hvorfor Venstre så samtidig vil fjerne finansieringen til både Marselistunnelen og letbanen. Og derfor vil jeg gerne spørge Bünyamin Simsek om, om Venstre stadig har til hensigt at bryde forliget om dækningsafgiften. Hvis vi fjerner dækningsafgiften nu og her, så skaber vi et hul i kommunekassen på flere hundrede millioner kroner om året. Og jeg vil igen spørge Bünyamin Simsek, hvordan Venstre har tænkt sig at dække det her hul og finde finansieringen til Marselistunnelen og letbanen og vel at mærke en finansiering, vi kan regne med, og altså ikke bare luftige tanker fra Venstres ordfører. Som det ansvarlige parti, som Venstre jo selv siger, de er. Så glæder jeg mig til at høre svaret. Rådmand Bünyamin Simsek: Lotte Cederskjold bør jo vide, at Venstre er gået ind og har taget ansvar for det hul, Socialdemokratiske borgmestre har skabt i kommunekassen år efter år budget efter budget. Det burde Socialdemokraterne jo være glade for. Nu er det så et valgår, og så spiller melodien selvfølgelig anderledes. Så skal man jo læne sig op af det røde flertal, man har i sit byråd, og så er tonerne fuldstændig anderledes. Jeg synes, Gert Bjerregaard på fornem vis har ridset op, med mindre Lotte Cederskjold ikke slår autopiloten fra og lytter til det, der blev sagt, hvordan finansieringen er. Vi har også tilkendegivet, at står ved den aftale, der er indgået. Vi har ikke opsagt nogen aftale. Det agter vi ikke at gøre. Det er sagt tidligere. Men igen, hvis man ikke slår autopiloten fra eller slår lytteklapperne til, så hører man jo ikke, hvad det er, der bliver sagt. 11

12 Det, vi har gjort, er, at vi er kommet med et udspil, hvor vi mener, vi kan finansiere den regnemodel, der er blevet lagt frem, som parterne er enige om, på en anden måde. Og det vil vi selvfølgelig delagtiggøre forligspartierne i på det område. Hvis man ønsker at være med, så kan man jo gå den vej. Hvis man ikke ønsker at gå med, så er den vej lukket, og så står vi fortsat ved den aftale, vi har. Der er ingen ændringer. Finansieringen er på plads. Sikkerheden for, at tunnelen bliver etableret er på plads ved, at der ikke er nogen, der ryster på hånden. I forhold til Jan Ravn Christensen vil jeg sige, at Jan Ravn Christensen også er en dygtig retoriker og prøver på at vende tingene. Jeg prøvede på at sige, at jeg har sendt det frem, som forvaltningen er blevet bedt om at forholde sig til og udarbejdet. Og det tror jeg på. Og derfor har jeg sendt det frem. Derfor står jeg ved det. Så jeg har ikke sat spørgsmålstegn ved, om jeg er enig eller ikke enig i indholdet. For jeg tror på, når vores embedsmænd laver et stykke arbejde. Det kan godt være, jeg havde set, at udfaldet havde været anderledes. Det betyder ikke, jeg går ind og redigerer i det til fordel for mig selv som rådmand, selvom jeg har et andet synspunkt. Så jeg er enig i indholdet. Og jeg står ved det. Og det er derfor, jeg har sendt den frem til byrådet. Og så tager jeg selvfølgelig gerne den politiske debat, uagtet hvad vurderingen er fra forvaltningen i forhold til det tekniske, og hvordan tingene hænger sammen. Det har jeg en holdning til som politiker. Og det vil jeg også have i fremtiden. Det var blot det, jeg anfægtede. Jeg synes også, jeg præciserede, at jeg absolut ikke tror på, at min rådmandskollega gør det samme, som Jan Ravn Christensen ligesom lagde op til. Så lad det være svaret på spørgsmålet i forhold til, hvorvidt jeg står ved det, jeg sender frem eller ikke gør. I forhold til lederskab, Jan Ravn Christensen, så vil jeg bare sige, at jeg ikke vil tage den debat her. Men vi kan da tage den til en kop kaffe. Thomas Medom: Det er svar til Gert Bjerregaard. Det er jo efterhånden tradition, at Gert Bjerregaard lækker oplysninger fra havnebestyrelsen. Jeg tror, det er tredje eller fjerde gang, han har været ude med den oplysning. Det er Gert Bjerregaards eget valg. Jeg synes, det er rigtig dårlig stil. Indholdsmæssigt er der ikke så meget til det ud over, hvad jeg også har sagt før. Jeg synes, det er ganske naturligt, at havnen selvfølgelig bærer et ansvar for det her enormt dyre projekt. Havnen vil selvfølgelig se nogle muligheder i det. Vi har som sagt haft en politisk kritik hele vejen både før og efter, at havnen bidrog med det her, at der for Aarhus by er nogle så store investeringer, vi står over for, at vi kunne bruge de her penge til noget andet. Men at havnen selvfølgelig betaler den størst mulige andel er jo en fuldstændig naturlig forlængelse af, at vi synes, aarhusianerne skal slippe billigst muligt i det her. At Gert Bjerregaard så skal læse op på forretningsordenen, det er så en anden ting. Rådmand Marc Perera Christensen: Jeg er egentlig glad for, at Lotte Cederskjold lige stiller et opklarende spørgsmål i forhold til den aftale, vi har. Det indikerer jo nemlig, at Socialdemokraterne er glade for aftale og derfor er optagede af at fastholde den og ikke lytter til Jette Jensens opfordring om at opsige forliget. 12

13 Og jeg er faktisk også glad for, at der dermed er klarhed over, at de tre politiske partier, der har indgået et forlig sammen med arbejdsmarkedets parter, står ved aftalen. Der er altså et fastlåst forlig om at etablere en tabel og anvise en finansiering. Så konstaterer jeg, og nu er jeg også begyndt at få forslaget fra Venstre ind under huden, at der er et forslag ind i en forligskreds om, hvordan man kunne ændre på aftalen. Det skulle måske have været kommunikeret på anden vis. Sådan er det. Nogle gange kommer en idé hurtigere ud, end den måske burde. Og sådan er det. Jeg tror vidst nok, vi alle sammen kan sige, at det også er sket for os en gang imellem. Men tilbage står, at der er tre politiske partier, der står ved en aftale. Det har vi også lige hørt rådmanden fra Teknik og Miljø slå fast. Aftalen ligger fast. Men der venter en debat internt i aftalekredsen, om aftalen kan se anderledes ud. Og det er selvfølgelig en debat, som det Konservative Folkeparti selvfølgelig vil gå ind i. Kan der findes en model, hvor dækningsafgiften kan afvikles hurtigere og dermed hurtigere være med til at skabe arbejdspladser, så er det jo udmærket. Men nu går vi ind i det rum, der tilhører forligskredsen inviterer arbejdsmarkedets parter ind det synes jeg vi skal få gjort hurtigst muligt kigget hinanden i øjnene og se, om der er et perspektiv. Og er der ikke et perspektiv, som alle fem parter kan blive enige om. Så har vi en aftale, der ikke ændrer sig. Og det må stå fast efter det her byrådsmøde. Og derfor er den del ikke efter vores opfattelse til debat længere. Altså, hvorvidt der er en aftale eller ej. Men indholdet og varianserne kan diskuteres. Og det vil vi gerne være med til. Jan Ravn Christensen: Jeg vil da gerne starte med at opfordre borgmesteren til allerede nu at afvise, at han vil holde sådan et møde men stå ved den aftale, der ligger. Det er da trods alt bedre end det alternativ, som skitseres fra visse sider. Til Lars Skov vil jeg sige, selvom det er lidt hårdt for mig, at vi sådan set godt kan leve med forlængelsen af Værkmestergade, hvis det betyder, at Marselistunnelen ikke etableres. Det er ikke et projekt, vi er særlig varme på. Men hvis det er det, der kan rede os fra det andet projekt, der er alt for dyrt, så er det sådan set en realitetsdrøftelse, vi gerne vil ind i. Og det er også en invitation til Ango Winther. Jeg synes, Gert Bjerregaard kommer med en underlig udlægning: Prøve og se, hvor fremsynet der var, da vi byggede en ny tunnel. Prøv og se, hvor fremsynes vi var, da vi byggede en ny bro. Jeg synes, det var utrolig fremsynes, dengang Gert Bjerregaard var med til at sikre det flertal, der sikrede, at vi ikke skulle have en ny lufthavn i Aarhus Kommune. Det, synes jeg, var fremsynet. Det skal Gert Bjerregaard have ros for. Og på den måde kan der jo både være fremsynede ting, når man ikke laver nogen dumme beslutninger. Og så kan der være fremsynede ting, hvor man laver gode beslutninger. Og sådan må det nu engang være. Ellers vil jeg sige, at det store spørgsmål, der står tilbage nu her, det er, hvordan Venstre på nogen som helst måde kunne komme frem til en beregning, der hed, at det kunne skabe 2500 jobs i Aarhus at afskaffe dækningsafgiften. Vi taler om en skat, som Aarhus Kommune får 197 millioner kro- 13

14 ner på. Lad mig bare sige, at dengang regeringen besluttede at sænke selskabsskatten, og det er tre milliarder kroner, der viste beregningerne, at det i det første år i 2014 ville skabe 200 ekstra arbejdspladser. Jeg ved så ikke, hvad effekten var over en fireårig periode. Men jeg er ret sikker på, at vi måske knapt nok nærmer os 2500 arbejdspladser. Og der taler vi altså om en skattelettelse, der var 15 gange så stor, som den Bünyamin Simsek kommer med. Så jeg glæder mig meget til at få fremlagt den dokumentation for de helt ekstreme dynamiske effekter, der er her i Aarhus, sammenlignet med de dynamiske effekter der er på landsplan. To ting ellers. Jeg synes, det er interessant, at det ene fantasiprojekt fra Venstre åbenbart skal afløse det andet. Først har man et fantasiprojekt om at skabe 2500 jobs ved at afskaffe en skat. Og dernæst har man et fantasiprojekt om, at resten kan findes ved udbud. Det, synes jeg, er imponerende. Og det allersidste. Jeg synes også, jeg gerne vil vide fra rådmand Bünyamin Simsek, om så set i lyset af det svar, som magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har givet på Venstre og Konservatives beslutningsforslag, om Bünyamin Simsek så syntes, det var et dårligt beslutningsforslag, Venstre stillede. Rådmand Bünyamin Simsek: Det var et rigtig godt beslutningsforslag, vi har fremsendt. Det har jeg været med til at belyse sagen yderligere. Dels har jeg ikke noget imod, at udfaldet ikke i ordlyden falder til fordel for det, vi har fremsat i beslutningsforslaget. Det kan jeg godt leve med. Sådan er det politiske spil. Vi får ikke det hele, som vi vil have det. Men hvis vi kunne bestemme, så ville vi igangsætte det. Det kan vi ikke med de anbefalinger, der ligge til grund. Så det, synes jeg, var et rigtig godt forslag. Endnu et godt forslag fra Venstre. I forhold til de gode spørgsmål, Jan Ravn Christensen er meget interesseret i, i forhold til vores forslag, så vil jeg sige, at Venstre ikke skylder Socialistisk Folkeparti nogen som helst forklaring. Vi skylder borgerne, og det vil vi gøre. Det vil vi fortsætte med at kommunikere. Vi skylder vores forligsparter, og det vil vi gøre over for dem. Der vil vi fortæller, hvad vores plan er. Hvordan vi er kommet frem til det. Så det skal vi nok holde der. Men Jan Ravn kan jo godt komme med i den inderkreds ved at gå ind og være en del af den kreds. Og så kan man selvfølgelig godt få tingene at se. Det vil der slet ikke være noget problem i. Det skal man være hjerteligt velkommen til. Hvis man er så nysgerrig. I forhold til det, der blev sagt fra Marc Perera Christensen, så er jeg fuldstændig enig. Og derfor vil vi, som dem der har stillet det alternative forslag over for vores forligspartere, Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne, invitere til at møde. Og vi vil også gerne invitere arbejdsmarkedet parter, hvor vi lidt grundigere og dybere med vores regneeksempler forelægge økonomien og tage den dialog med dem, det skal gøres. Det er dem, vi har en aftale med. Og det vil naturligvis ske. 14

15 Gert Bjerregaard: Det meste er vel sagt af Bünyamin Simsek. Men det er blot for at understrege og ja, jeg har vel opgivet at trænge ind til Lotte Cederskjold men resten af byrådet vil jeg forklare igen, at de 2500 arbejdspladser, ser vi selvfølgelig hentet igennem de dynamiske effekter, der ligger i, at vi sparer overførselsindkomst, dagpenge og får et skatteprovenu. Det er ikke uvæsentligt. Det er faktisk en win-win at få flere i beskæftigelse. Nu sidder vi og skal til at gå i gang med et budgetanlæg. Der er ingen bud på, hvordan vi kommer videre. Vi er i al beskedenhed kommet med vores bud. Så kigger vi på det. Sådan har vi jo været vandt til. Politiske udspil afløses jo af forhandlinger, og så når man nok også et resultat. Det er vores intention. Og det når vi også her. Så har vi sagt, at hvis det viser sig, at de dynamiske effekter ikke rækker, så er vi jo også parate til at kigge på det, DI anbefaler os. Dem har vi jo i mange andre henseende meget respekt for, når vi taler arbejdspladser. De kigger på konkurrenceudsættelse i Aarhus. Der kan vi nå langt endnu. Og derfor har vi også en forventning om, at skulle der ikke kunne nås det forventede provenu i forhold til dækningsafgiften, som der er lagt op til, så lukker vi hullet af konkurrenceudsættelse. Vi har prøvet det før i Aarhus. Og det er vi sikre på, at vi kan nå langt hen ad vejen på. Så fuld finansiering og en aftale, vi står ved, og en indkaldelse af parterne. Og så finder vi en løsning. Lotte Cederskjold: Jeg synes ikke, jeg hørte et klart svar fra hverken Gert Bjerregaard eller Bünyamin Simsek om, hvor de vil finde finansieringen til Marselistunnelen og letbanen. Så jeg må bare spørge endnu engang. Hvor vil Venstre finde en reel finansiering til Marselistunnelen og letbanen. Og at Venstre først vil ud og bryde et forlig og derefter faktisk ikke har en alternativ reel finansiering, det må jeg bare sige, det får Venstre til at fremstå utrolig utroværdig. Lars Skov: Jamen, jeg mangler også et svar fra Bünyamin Simsek på, om han har et notat, der beskriver den vej, som jeg har sagt via Augustenborggade og Værkmestergade. Nu kan jeg jo se, at Socialistisk Folkeparti nødtvunget eller ej også kan acceptere det som en af de alternative løsninger. Og jeg er altså nødt til at få det her notat. Hvis det findes i forvejen, så må det være nemt at fremskaffe. Ellers må jeg bede hans forvaltning om at lave det til mig. Og det må jeg bare have en bekræftelse på. Rådmand Bünyamin Simsek: For en god ordens skyld skal jeg da gerne bekræfte, at notatet kommer. Men når byrådsmedlemmer beder om et notat, så laver vi det selvfølgelig. Det er ikke noget problem. Det skal vi nok gøre til Lars Skov. Og så vil jeg bare sige til Lotte Cederskjold: Drop nu de taler, der er lavet på forhånd og lyt til det, der bliver sagt her i byrådet. Det får man mest ud af i en dialog. 15

16 Rådmand Marc Perera Christensen: Det er også til Lotte Cederskjold. Jeg vil opfordre Socialdemokraternes ordfører til at begynde at høre efter i debatterne og ikke bare lukke sig inde i en opfattelse af, hvad det er for et budskab, man vil have ud. Venstres leder har klart slået fast i det indlæg, der var lige før, at Venstre står ved det forlig, der er indgået. Dermed er der stadigvæk et forlig. Så er der kommet et forslag til en forligskreds om at gribe det anderledes an. Det er jo i bund og grund det, vi gør, når vi regelmæssigt mødes i forligskredsene i forskellige sammenhænge og drøfter ændringer af forliget. Men Venstres leder har lige slået fast til referater for åben mikrofon, at Venstre står ved forliget. Og det må Lotte Cederskjold så også godt hold fast i. Vi er tre partier, der i det her rum i dag har slået fast, at forliget står ved magt. Og så er det ikke længere. Og det synes jeg egentlig også, Lotte Cederskjold burde anerkende, når det bliver sagt så tydeligt, som Venstres leder gjorde. Med mindre man vil skabe konflikten, fordi man gerne vil noget andet. Men det tror jeg ikke, at Socialdemokraterne er på vej efter. Så mon ikke Lotte Cederskjold er ved at være der, hvor det ville være rart for byrådet, at man forholdt sig til debatten og ikke de præfabrikerede taler. Thomas Medom: Sådan inden den belærende tone tager fuldstændig over, så er vi jo nødt til at blive nødt til at blive ved med kræve et svar på noget så banalt som, hvis man siger, man vil bruge 200 millioner kroner på noget, hvis man kan skabe 2500 arbejdspladser, hvordan vil man så konkret lave den aftale. Hvor skal pengene komme fra? Hvis man vil starte en offentlig debat om det, må det da være det mindste, man kan svare på, hvis man samtidig vil stå og vedholde sig et forlig. Borgmesteren: Godt. Jeg har et par enkelte bemærkninger til sagen. Hvis vi tager sagens substans, nemlig at der ligger et ønske om at bygge en tunnel under Marselis Boulevarden, så er det min grundholdning, at finansieringen skal være på plads, inden man går i gang med at bygge. Og det vil sige enten i form af lånefinansiering eller i form af, at pengene er i kassen. Og det glæder mig, at man er kommet på bedre tanker hos Venstre og det Konservative, at man ikke vil spille hasard med borgernes skattekroner. Det var det, man lagde op til. Og det er også det svar, der er kommet fra Teknik og Miljø, at det ville være meget uklogt. Så jeg glæder mig over, at man er kommet på bedre tanker, hvad angår det forslag. Og så kan man altid diskutere, om det var godt eller skidt. Nu har vi i hvert fald slået fast, både her dengang vi behandlede forslaget første gang og nu også fra forvaltningen i Teknik og Miljø, at det her forslag indebærer en så stor risiko, at der ikke er nogen, der er villige til at løbe den, ikke engang forslagsstillerne. Etableringen af en Marselistunnel er en meget stor beslutning og en beslutning, som kommer til at række både 50 og 100 frem i tiden. Og det er klart, at det er vanskeligt at forudse, præcis hvordan trafikudviklingen, udviklingen, konjunkturer og alt muligt andet vil se ud i et 50 og 100-årigt perspektiv. Det, vi dog har en meget klar formodning om, og som historien også viser, det er, at der vil komme mere trafik. Der vil komme mere handel alt andet lige. Og derfor er det vores opfattelse, at det er fornuftigt at bygge en tunnel under Marselis Boulevard, så vi fremtidssikrer vores infrastruk- 16