Puljenyt. Indhold. Hvorfor pensionsordning? Nr. 2. Maj 2003

Transkript

1 1 Puljenyt Nr. 2 Maj 23 Indhold Hvorfor pensionsordning?... side 1 Puljekommentar, obligationer... side 2 Puljekommentar, aktier... side 3 Gruppe 1... side 4 Gruppe 2... side Gruppe 3... side 6 Gruppe 4... side 7 Puljeresultater... side 8 Hvorfor pensionsordning? - fordi en pensionsopsparing giver både dig selv og din familie økonomisk tryghed - i dag og i morgen... Langt de fleste af os planlægger den daglige økonomi som en helt naturlig ting. Vi har styr på de faste udgifter, og det er en selvfølge, at vi forsikrer vores materielle goder som hus, bil, indbo osv. Desværre er det endnu ikke helt så ofte, at vi får taget hånd om, hvordan økonomien vil se ud, når der er tale om skader på os selv og vores familie. Formålet med en pensionsopsparing er at give både dig og din familie økonomisk tryghed ved tab af arbejdsevne, dødsfald og på pensionstidspunktet. Økonomisk sikring ved tab af erhvervsevnen og død I hverdagen går vi heldigvis ikke rundt og spekulerer så meget på, hvad det vil betyde for os, hvis vi mister erhvervsevnen eller dør, hverken rent menneskeligt eller den økonomiske konsekvens. Statistisk er det dog en kendsgerning, at nogle af os vil miste erhvervsevnen eller dø, inden vi når pensionsalderen. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, hvad det vil betyde for dig og din familie, hvis det rammer jer. Hvor meget skal der spares op? Svaret afhænger naturligvis af, hvor længe du sparer op, og hvor stor en udbetaling du til den tid ønsker. Pensionsordninger skal afspejle, at vi er forskellige - derfor skal vores pensionsløsninger også være forskellige. Som udgangspunkt kan der dog opstilles nedenstående "regler": Alder ved start Indbetaling 2-3 år 12-17% af løn 3-3 år 1-21% af løn 3-4 år 23-36% af løn Tag en pensionsrådgiver med på råd: Der er mange spørgsmål og forhold, der skal inddrages, når du vælger din pension samtidigt med, at du hele tiden bør tilpasse din pensionsordning til dine ønsker og behov her og nu. Overblikket er centralt - både over bestående pensionsordninger og eventuelle offentlige ydelser. Kontakt én af Spar Nord Banks specialuddannede pensionsrådgivere, der altid er parate til at hjælpe dig gennem de mange stier og veje i "pensionsjunglen" , pct. 1. kvartal 23-1,9 pct.,6 pct ,8 pct. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

2 2 De lange renter i Europa og dermed også i Danmark nåede i begyndelsen af marts måned ned på rekordlave niveauer, som ikke er set siden 1998/99. Rygter om at CIA forhandlede med højtstående militærfolk i Irak om en fredelig løsning på Irak-krisen, gav investorerne en anledning til at sælge obligationer, på forventning om at aktiemarkederne ville opleve gyldne tider. Den 18. marts 23 startede den vestlige koalition krigen mod Irak. Markedet reagerede med igen at sælge obligationer med pæne rentestigninger til følge, denne gang med baggrund i en forventning om at krigen hurtigt vil blive afsluttet, med et Irak uden indflydelse fra Saddam Hussein og hans regime. Puljekommentar 1. kvartal 23 Obligationer Renteudviklingen 1 årig dansk statsobligation Som det fremgår af nedenstående tabel er det statsobligationerne som har leveret det bedste afkast i 1. kvartal 23, dog tabte de terræn i marts måned hvor realkreditobligationerne kom bedre gennem perioden med de rentestigninger som kom i kølvandet af Irak-krigen. Som eksempel kan nævnes at den 2-årige rente i marts måned steg 1 rentepunkter til 2,72%, mens den toneangivende 1-årige % Stat 213 steg 1 rentepunkter til 4,31%, og som det ses af tabellen holdt de 3-årige 6% Realkreditobligationer en uændret effektiv rente. Den seneste måneds offentliggjorte nøgletal fra USA og Europa har heller ikke vist tegn på at der ved at komme gang i den økonomiske vækst. De finansielle markeder er begyndt at indiskontere yderligere rentenedsættelser fra centralbankernes side for ikke at risikere at komme ind i en ny periode med recession, med ringe aktivitet på aktiemarkederne til følge. Vi er af den opfattelse, at vi i den kommende tid vil se et stærkt obligationsmarked, hvor vi dog ikke forventer at nå de lave renteniveauer vi så i begyndelsen af marts. Periodeafkast og kursudvikling Periodeafkast % Stgb. 6% St.lån 6% NYK År til dato,91% 2,4% 1,16% Marts 23,22% -,6%,1% Kursudvikling ,7 114,1 12, ,3 113,33 12,48 Ændring -,17-1,18,4 Renteudvikling ,% 3,99%,87% ,46% 4,13%,86% Ændring -,4%,14% -,1%

3 3 Det nye år blev i første omgang præget af en kort opblomstring på de internationale aktiemarkeder, hvilket dog hurtigt blev afløst af en tilbagevendende nervøsitet som var fremherskende i det forgangne år. Den øgede nervøsitet og usikkerhed på finansmarkederne kan først og fremmest tilskrives den eskalerende krise mellem USA og Irak. Derudover var Nordkoreas genoptagelse af sit atomprogram, forsigtige udmeldinger fra en lang række selskaber omkring indtjeningen for 23 og genopblussen af regnskabssvindel som tema medvirkede årsager til den nervøse stemning. Den øgede nervøsitet medførte tillige en kraftigt stigende oliepris, hvor prisen steg op til $3 mod omkring $27 i midten af december. Regnskabsaflæggelsen fra de amerikanske selskaber har for en stor dels vedkommende været præget af resultater for 22 på linie med aktiemarkedets forventninger, mens selskabernes udmeldinger for 23 har været præget af en betydelig forsigtighed. Generelt er der tale om en fortsat tilbageholdenhed med hensyn til fremtidige investeringer samt en manglende tro på en snarlig vending i den generelle økonomi og dermed forbedrede markedsvilkår. De danske selskaber har ligeledes måtte sande de vanskelige markedsforhold, og aktiemarkedet blev således præsenteret for flere nedjusteringer og kun enkelte opjusteringer. Blandt selskaber som måtte skuffe markedet med nedjusteringer for 22 og 23 kan blandt andet nævnes DSV, TK Development, NEG Micon og Carlsberg. Derimod kunne blandt andet A.P. Møller, Novo Nordisk og Dansk Trælast melde om opjusteringer og bedre end ventede regnskaber. Puljekommentar - 1. kvartal 23 Aktier MSCI EUROPE - PRICE INDEX KFX INDEX Perioden har tillige budt på en svækkelse af forbrugertilliden i USA, hvilket er bekymrende i den nuværende situation, da det hidtil har været den amerikanske forbruger som har holdt hånden under den amerikanske økonomi, ved at bibeholde forbruget på et relativt stabilt niveau. I Europa har specielt erhvervstilliden udvist en svækkelse i den seneste periode. Den Europæiske Centralbank indtil videre valgt at sænke renten med,2%-point for at puste fornyet liv i den trængte økonomi. De internationale aktiemarkeder har udvist en meget uensartet tendens i 1. kvartal. De amerikanske aktiemarker ligger således på stort set samme niveau som ved årsskiftet, mens de europæiske markeder har måtte notere markante kursfald. Det europæiske marked faldt med hele 11% målt ved MSCI-Europe, hvilket bl.a. kan henføres til betydelige fald i Tyskland og Frankrig på henholdsvis 16% og 1%. Det danske marked faldt generelt i kvartalet med 6,4% målt ved KFX-indekset, mens det brede KAX-indeks faldt med 4,2%. Generelt set kan første kvartal deles op i perioden før og efter krigsudbruddet. Aktiemarkederne fortsatte generelt ned i begyndelsen af kvartalet i kølvandet på den udbredte usikkerhed, men med USA s ultimatum til lederne i Irak forduftede en del af risikoen i markedet. Allerede dage for inden havde markedet taget forskud på en hurtig krig og aktiemarkederne steg i løbet af en uge med op til 1%. Samtidig betød krigsudbruddet en markant lavere oliepris. Olieprisen faldt samtidig tilbage fra $3 til niveauet fra december på omkring $27. Den seneste tid har resulteret i stigende aktiemarkeder på trods af en fortsat svækkelse af de økonomiske nøgletal. Ved udgangen af 1. kvartal synes aktiemarkederne således udelukkende at fokusere på en hurtig krig i Irak og ikke den underliggende økonomis indvirkning på længere sigt. Den kommende tids udvikling på aktiemarkederne vil i høj grad afhænge af nyhedsstrømmen fra Irak, herunder ikke mindst klare indikationer på en snarlig afslutning af konflikten. Den underliggende økonomi virker således isoleret set for skrøbelig til at kunne underbygge stigende aktiemarkeder på kort sigt.

4 4 Gruppe 1 udviste i 1. kvartal et afkast på,8%. Afkastet er præget af en mindre tilfredsstillende udvikling for obligationsdelen, mens aktiedelen har udvist en tilfredsstillende udvikling relativt til markedet. For obligationer, har vores valg af fokus på realkreditobligationer på bekostning af statsobligationer betydet et svagere afkast end markedsafkastet. Samtidig har beholdningen af norske obligationer bidraget med et negativt afkast på grund af svækkelsen af norske kroner. For aktier, har især vores danske aktier bidraget til det, i forhold til markedet, tilfredsstillende afkast ,3 pct. Udsving i afkast, Bedste Gennemsnit,9% Dårligste 2,7 pct. 21,7 pct. Afkast i procent, år til dato 23 6, pct. 2, pct. -7,6 pct. -26, pct. -,8 pct Aktiebeholdning, fordelt på brancher Afkast i procent, seneste 4 kvartaler 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Gruppe 1 Danske aktier: største positioner (i procent af danske aktier) A.P. Møller 17,6% Danske Bank 16,% Novo Nordisk 12,2% TDC 1,3% H. Lundbeck 4,8% Udenlandske aktier: største positioner (i procent af udenlandske aktier) Mattel 2,9% Exxon Mobil 2,9% Citigroup 2,% Royal Bank of Scotland 2,3% Amgen 2,3% Obligationer: 3 største positioner (i procent af obligationer) Obligation Andel 7% Realkredit 111C ,6% % Realkredit 22 2,% % Realkredit 23 2,% Fordeling på værdipapirtyper: 6,3% 34,6% 11,2% 2,8% 2 1 4,1% 1 Kursværdi i mio. kr. Danske obligationer (19,2) Danske aktier (77,2) Energi Materialer Industri Forbrugsgoder Konsumentvarer Sundhedspleje Finans IT Telekommunikation Forsyning Øvrige Udenlandske obligationer (4,8) Indeksobligationer (,) Udenlandske aktier (9,3) Kontant (1,8)

5 Gruppe 2 udviste i 1. kvartal et afkast på 4,%. Afkastet er præget af en mindre tilfredsstillende udvikling for obligationsdelen, mens aktiedelen har udvist en tilfredsstillende udvikling relativt til markedet. For obligationer, har vores valg af fokus på realkreditobligationer på bekostning af statsobligationer betydet et svagere afkast end markedsafkastet, idet statsobligationer nød godt af "flugten" fra aktier i især februar måned. For aktier, har især vores danske aktier bidraget til det, i forhold til markedet, tilfredsstillende afkast ,3 pct. 19,2 pct. 4,9 pct. 13,1 pct.,3 pct. Afkast i procent, år til dato 23 Gruppe 2 Danske aktier: største positioner (i procent af danske aktier) A.P. Møller 17,6% Danske Bank 16,8% Novo Nordisk 12,2% TDC 1,4% H. Lundbeck 4,8% ,4 pct. -18, pct. -4, pct Udenlandske aktier: største positioner (i procent af udenlandske aktier) Udsving i afkast, Bedste Gennemsnit 4,8% Dårligste Aktiebeholdning, fordelt på brancher 1 - Afkast i procent, seneste 4 kvartaler 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Mattel 3,1% Amgen 2,7% Vodafone 2,% Wyeth 2,3% Pfizer 2,1% Obligationer: 3 største positioner (i procent af obligationer) Obligation Andel 6% Realkredit 23 49,8% 7% Realkredit ,% % Realkredit 23 11,% Fordeling på værdipapirtyper: 7,% 2 23,4% 29,2% 2 1 2,9% 1 37,% Energi Materialer Industri Forbrugsgoder Konsumentvarer Sundhedspleje Finans IT Telekommunikation Forsyning Øvrige Kursværdi i mio. kr. Danske obligationer (97,) Udenlandske obligationer (9,6) Indeksobligationer (,) Danske aktier (123,9) Udenlandske aktier (78,1) Kontant (2,2)

6 6 Gruppe 3 udviste i 1. kvartal et afkast på 1,9%. Afkastet er præget af en mindre tilfredsstillende udvikling for obligationsdelen, mens aktiedelen har udvist en tilfredsstillende udvikling. For obligationer, har vores valg af fokus på realkreditobligationer på bekostning af statsobligationer betydet et svagere afkast end markedsafkastet. For aktier, har især vores danske aktier bidraget til det, i forhold til markedet, tilfredsstillende afkast ,2 pct. 16,2 pct. 8,3 pct. Afkast i procent, år til dato 23 Gruppe 3 Danske aktier: største positioner (i procent af danske aktier) A.P. Møller 17,7% Danske Bank 16,8% Novo Nordisk 12,2% TDC 1,% H. Lundbeck 4,8%,4 pct. 4,3 pct. -1, pct. -8, pct. -1,9 pct Udenlandske aktier: største positioner (i procent af udenlandske aktier) Udsving i afkast, Bedste Gennemsnit,3% Dårligste Afkast i procent, seneste 4 kvartaler 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Mattel 3,% Amgen 2,7% Novartis 2,3% Citigroup 2,3% Exxon Mobil 2,1% Obligationer: 3 største positioner (i procent af obligationer) Obligation Andel 6% Realkredit 23 6,% 7% Danske Stat St.lån 224 9,4% 2,% REALKREDIT Indeksobl ,7% Fordeling på værdipapirtyper: 3,7% Aktiebeholdning, fordelt på brancher 13,6% ,2% 2,6% 1,4% 2,6% Kursværdi i mio. kr. Energi Materialer Industri Forbrugsgoder Konsumentvarer Sundhedspleje Finans IT Telekommunikation Forsyning Øvrige Danske obligationer (296,2) Udenlandske obligationer (14,4) Indeksobligationer (3,4) Danske aktier (124,9) Udenlandske aktier (76,4) Kontant (2,8)

7 7 Gruppe 4 udviste i 1. kvartal et afkast på,6%. Afkastet er præget af en mindre tilfredsstillende udvikling for obligationsdelen, mens aktiedelen har udvist en tilfredsstillende udvikling i forhold til markedet. Gruppe 4 For obligationer, har vores valg af fokus på realkreditobligationer på bekostning af statsobligationer betydet et svagere afkast end markedsafkastet. Aktiedelen har udvist et, i forhold til det generelle marked, tilfredsstillende afkast. 2 Afkast i procent, år til dato , pct. 4,6 pct., pct. 4,2 pct. 7,4 pct. 3,4 pct. 4, pct.,6 pct Danske aktier: største positioner (i procent af danske aktier) A.P. Møller 17,4% Danske Bank 17,2% Novo Nordisk 13,6% TDC 11,% Danske Trælast 4,6% - -1 Obligationer: 3 største positioner (i procent af obligationer) Udsving i afkast, Bedste Gennemsnit,4% Dårligste Afkast i procent, seneste 4 kvartaler 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Obligation Andel 6% Realkredit 23 41,4% % Realkredit 22 17,8% 7,% TOTALKREDIT 111C ,4% Fordeling på værdipapirtyper:,4% Aktiebeholdning, fordelt på brancher 3,% ,2% 1 Energi Materialer Industri Forbrugsgoder Konsumentvarer Sundhedspleje Finans IT Telekommunikation Forsyning Kursværdi i mio. kr. Danske obligationer (42,4) Kontant (1,7) Danske aktier (26,2)

8 8 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999, 2, 21 og Årlige afkast i procent Resultat for januar, februar og marts 23, samt første kvartal af 23 Puljeafkast for januar 23 Værdistigning/-fald Afkast i procent Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Afgiftspligtigt afkast,3,7 1,6 -,6 Afgiftsfrit afkast,,,, Aktieafkast -,2-4,4-3,7,2 Samlet afkast -4,9-3,7-2,1 -,4 Alle afkast er før administrationsgebyr. Tallene er afrundet til en decimal. Puljeafkast for februar 23 Afkast i procent p.a. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Afgiftspligtigt afkast p.a.,1,3,,8 Afgiftsfrit afkast p.a.,,,, Aktieafkast p.a. -3, -2,3-1,4 -,4 Samlet afkast p.a. -2,9-2, -,9,4 Puljeafkast for marts 23 Afkast i procent Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Afgiftspligtigt afkast p.a. -,1 -,2,, Afgiftsfrit afkast p.a.,,,, Aktieafkast p.a. 2,1 1,9 1,1,6 Samlet afkast p.a. 2, 1,7 1,1,6 Puljenyt - udgives af Spar Nord Bank Ansvarshavende: Peter Jølck, markedsdirektør Redaktion: Brian Thomasberg, Markedsafdelingen. Spar Nord Bank Skelagervej 1 Postboks Aalborg Telefon Puljeafkast for 1. kvartal 23 Afkast i procent p.a. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Afgiftspligtigt afkast p.a.,1,3,7 1, Afgiftsfrit afkast p.a.,,,, Aktieafkast p.a. -,9-4,3-2,6 -,4 Samlet afkast p.a. -,8-4, -1,9,6