For tidligt fødte børn i dagplejen
|
|
- Søren Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 For tidligt fødte børn i dagplejen Udarbejdet af Anny Zahlekjær Vejleder: Bente Maribo Synopsis i individ- og specialpædagogik, Modul nr.: Ballerup Kommune hold 2. CVU Storkøbenhavn Afleveringsdato 28.marts 2008
2 Indhold Indledning 3 Afgrænsning 3 Definition af begreber 3 Metode 4 Teori: Daniel Stern 4 Teori: ZNU 5 Paradigmeskift 6 For tidligt fødte børn 6 Case om Viola 7 Konklusion og perspektivering 8 Litteraturliste 9 2
3 For tidligt fødte børn i dagplejen Indledning Ballerup Kommunes udviklingsprogram fra 2005 et godt børneliv - et fælles ansvar hvis overordnede formål er, at støtte bestræbelserne på, at inkludere og rumme børn og unge med særlige behov. Programmet udsprang af en mærkbar stigning i omfanget af børn og unge, der blev henvist til socialpædagogisk bistand og specialundervisning. (Ballerup 2004) Det er derfor interessant når Professor Niels Egelund udtaler at lav fødselsvægt er en af de mest håndfaste faktorer til denne udvikling, og uddyber det med, at halvdelen af de børn der fødes med lav fødselsvægt kommer i kontakt med specialundervisning, Han begrunder det med at lægerne er blevet meget dygtigere til at holde liv i for tidligt fødte børn, med lav fødselsvægt (søndagsavisen 2008) I 1981 blev der født børn for tidligt og i 2003 var tallet oppe på I alt 7 % af en årgang (Statens Institut f. Folkesundhed) Dette giver fagpersoner i daginstitutioner og dagplejen nye udfordringer i deres arbejde. Som dagplejepædagog i den kommunale Dagpleje i Ballerup Kommune møder jeg disse børn, I januar 2008, var der ud af en gruppe på 20 børn, 3 født for tidligt, henholdsvis på 12 og 9 uger. Dette fører mig frem til min problemformulering: Hvordan kan vi i dagplejen støtte det for tidlig fødte barn i en positiv udvikling? Afledte problemstillinger I arbejdet med inklusion i dagtilbudene er det vigtigt, at se på det for tidligt fødte barns kompetencer, resurser og dets totale udviklingspotentiale, i stedet for at fokusere på hvad det ikke magter. Hvilke udviklingsmodeller kan vi anvende i dagplejen? For at fokusere på hele barnet? Afgrænsning I denne synopsis vil jeg fokusere på for tidligt fødte børn, med særlige behov. Det kan være af fysisk, psykisk og eller social karakter, børn der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats. Definition af begreber Inklusion: At tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og tilpasse miljøet, så den enkelte kan deltage på lige fod med andre. Præmature: Er det medicinske udtryk for det tidligt fødte barn, det vil kun blive brugt, hvis der er en direkte henvisning, eller citat. 3
4 Metode Til at belyse problemstillingen fra en teoretiske vinkel, har jeg valgt Vygotsky og Daniel Stern, de kan give os fagpersoner nogle nye vinkler og arbejdsredskaber, til det for tidligt fødte barn. Jeg vil kort redegøre for et paradigmeskift inden for spædbarnsforskningen. Som empirisk materiale har jeg valgt: - Artiklen i Søndagsavisen: flere specielle børn, - Ballerup kommune Et godt børneliv et fælles ansvar - Case om et for tidligt født barn i Den Kommunale Dagpleje. Teori Daniel Stern: (f psykiater, psykoanalytiker og spædbarnsforsker) Sterns udviklingspsykologiske teorier tager udgangspunk i det spæde barn som et selvstændigt og socialt individ, der kan indgå i sociale samspil og selv komme med udspil dertil. Barnet har fra fødslen en gryende selvfornemmelse af et jeg, der er under udvikling i relation og samspil med omverdenen (fra spæd i interaktion med moderen) det er i de situationer, det lærer hvordan det selv, andre og verden fungerer, og udvikler der igennem en selvfornemmelse af en stabil kerne, identitet og selvværd. Der er ingen udvikling uden relation. Derfor er det en meget vigtig del af opvæksten, at barnet bliver set og får en masse forskellige inputs på de små, men mange initiativer, det lille barn gør.(oplæg af Poula Andersen) På denne baggrund er det vigtig at vide, at for tidligt fødte børn, ofte har et andet tempo og derfor er langsommere om at reagere, dette kræver ekstra opmærksomhed fra moderens og de nærmeste omsorgspersoners side.(kirkebæk, Skrøbelig kontakt 1994) Sterns teori om selvet og især de forskellige relateringsdomæner (se nedenstående figur) giver dagplejere og pædagoger nye tilgange til barnet. I modsætning til den traditionelle psykologi med stadie/fase/trin-model, er Sterns en lagdelt model, der viser udviklingen af selvet i fem fornemmelser og samværsdomæner (Gullestrup, 2005) 4
5 Disse 5 forskellige fornemmelser af selvet skal altså ikke forstås som faser, der skal afsluttes, før den næste fase kan begynde, men snarere som udviklingsområder. Det barnet får med sig fra et område, bærer det som ressourcer videre til det næste og udvikler det hele barndommen, ja hele livet.(gullerup 2007) Begrebet RIG (Repræsentation af Interaktioner der er blevet Generaliseret) er også formuleret af Stern, det er erindringer i form af almengjorde erfaringer, dannet over tid, gennem interaktion mellem barnet og den voksne. Disse erfaringer kan både være positive eller negative. Har et barn mange RIG`er med negativt eller diffust indhold, er det meget vigtigt så tidligt som muligt at få nye anderledes hele og positive RIG`er (ibis) Zonen for nærmeste udvikling Lev S. Vygotsky ( ) Vygotsky mener at barnet allerede fra fødslen skal forstås som et socialt og kollektiv væsen. Det er barnets fælles handlinger med omgivelserne, der danner grundlag for udviklingen som individ. Et af de gennemgående temaer når Vygotskys taler om læring, er Zonen for nærmeste udvikling ZNU: zonen for nærmeste udvikling, er det dynamiske rum, hvor den mindrevidende og den mervidene gennem deres gensidige og aktive relation, skaber en læringssituation, der peger fremad i udvikling.(hansen) ZNU er mellem det område som barnet kan og hvor dets potentielle udvikling ligger. - zonen for den aktuelle udvikling (det barnet kan) - zonen for den nærmeste udvikling (det barnet kan med hjælp fra en voksen ) - zonen for den potentielle udvikling, (fremtidige udvikling, som barnet ingen forestillinger har om) 5
6 Det er vigtigt at se figuren som dynamisk, ZNU er der hvor barnet skal stå på tæer for at nå, men ZNU rykkes i takt med at nye kompetencer opnås. For nogle børn vil ZNU`s bredde være ganske omfattende, så de er i stand til på mangfoldige områder at klare nyt med støtte fra en kompetent voksen. For andre børn vil ZNU i en periode være relativt snæver og kun omfatte få områder af livsudfoldelsen. Bredden afhænger også af barnets medfødte parathed (det for tidligt fødte barn). Vygotsky så sproget som et vigtigt medie, men for småbørn kan det kommunikative samspil være nonverbalt, f.eks. at pege og vise kropslig og handlingsmæssig demonstration. Paradigmeskift I spædbarnsforskningen er der sket et paradigmeskift af hvad et nyfødt barn repræsenterer. Det er et opgør med tidligere tiders psykologiske udviklingsteorier, hvor både Piaget og Freud opfattede det spæde barn som asocial, kontaktløs, og egocentrisk Hvorimod det nye paradigme, fremhæver at nyfødte børn har en medfødt kommunikativ Kompetence. Spædbarnets gensidige delagtighed er synlig fra begyndelsen. (Birgit Kirkebæk: Pædagogisk og kognition nr. 27) Især har Daniel Sterns teori om spædbarnet, været med til at formulere det nye paradigmeskift. (oplæg af Esben Nimb) som kan beskrives med følgende centrale punkter: - Spædbarnet har et medfødt selv og er fra fødslen et socialt væsen. - Spædbarnet opfatter sig selv som et selvstændigt væsen adskilt fra andre. - Spædbarnet har en række medfødte kompetencer, der udvikler sig i samspil med andre. - Spædbarnet er mere robust end tidligere antaget. For tidligt fødte børn Ifølge Dansk Præmatur Forening er et barn, der er født før udgangen af 37 graviditetsuge født for tidligt, og før 28. uge er der tale om ekstrem for tidligt fødte, disse børn er alle forskellige, men har nogle karakteristiske senfølger: Separationsangst Sen motorisk udvikling Svækket immunforsvar Grundlæggende angst og utryghed Problemer med at integrere sanseindtryk Problemer med mave-tarm systemerne Ved flere af disse senfølger vil vi kunne bruge Sterns teori om det gryende selv og kerneselvet fra 0-9 måneder.. Det er aldrig for sent er en af de positive sider ved Sterns teori. Det betyder, at selv om det for tidligt fødte barn, starter sent i dagplejen, skal vi tage udgangspunkt i den periode hvor barnet er stagneret i sin selvudviklingsperiode og støtte op om tidligere følelsesmæssige påvirkninger (dårlige RIG`er) 6
7 Case om Viola Jeg vil i samarbejde med dagplejeren, benytte Vygotsky og Daniel Sterns teorier til Viola, en 17 måneder pige, Der er født 10 uger for tidligt. a. Viola Viola er meget stille, tillukket og trist i sit udtryk, hun giver ikke udtryk for hvis noget gør ondt på hende. Vi kan bruge Sterns teori, når vi skal se på Violas grundlæggende livstone. Når der er mistrivsel i det gryende selv, er det ofte meget synligt, da det handler om barnets vitalitet og livsmod, disse børn kaldes ofte de usynlige børn. (Sørensen 2007) Lise Gullestrup har i sin bog, skrevet 5 punkter til behandling af skader i Det gryende selv og Kerneselvet (0-9måneder) Barnet har brug for at mærke sig selv ved at: 1. Få oplevelser med sin krop, afgrænsninger af kroppen, huden, kropsfornemmelser, Herunder oplevelser med sit kropslige breaking point, mærke elementære behov, egne følelser og handlinger. 2. Få oplevelser med hele cirkler fra begyndelse til slutning, rytmer og regelmæssighed 3. Få oplevelser med kontakt, dig-og-mig, udtrykke sig, kommunikere, blive mødt i samvær og samspil. 4. Få oplevelser med interessante ting, fælles opmærksomhed dig-og-mig-med-noget. 5. Få oplevelser med kontinuitet, fortid, nutid, og fremtid, hukommelse. Ud fra disse punkter, vil jeg i min vejledning til dagplejeren, pointere at det er vigtigt at hun i sit samspil med Viola, benævne det hun ser hos hende f.eks. du ser glad ud, eller du kikker på lastbilen. De børn der trasker af sted med et smil om læben, møder desværre ofte større bekræftelse, og får derved også større selvværd. end en pige som Viola, For at Viola skal begynde at kunne få en bedre fornemmelse, af sin krop, skal dagplejen, igangsætte sanglege hvor kroppen bliver brugt og nævnt, en hjælp er også børste/stryge teknikken og rulle hende ind i et tæppe, (men samtidigt være meget opmærksom på om det er rart for Viola) Men man kan også, hvis Viola slår sig puste og sætte plaster på, og hvis næsen løber kikke i et spejl sammen o. lign. b. Viola Ved spisning har dagplejen prøvet at lade Viola, selv sidde med skeen, men hun er slet ikke interesseret. Da hun 14 dage senere, sidder i dukkekrogen, prøver Sonja på 2½ år at made hende, senere sidder Viola alene, med skeen i hånden. 7
8 Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, kan vi brugen til at sætte ind på det rigtige tidspunkt for at støtte Viola i hendes kompetencer. (viola tager selv skeen, i hånden) Min vejledning til dagplejeren: at Viola igen får sin egen ske, når de skal spise. Men et samvær må ikke få karakter af, overdreven træning, hvilket kan føre til: at barnet mister motivationen og egne initiativer. (Nervepirrende pædagogik s.124) I denne case giver det også god mening, med Vygotskys teori om at udvikling og læring sker i det sociale rum. Vygotsky mener at barnet lærer sammen med en voksen, eller en mervidene jævnaldrene. Dette skaber en sammenhæng til Sterns teori, hvor det lille barn er født som et socialt væsen. Konklusion og perspektivering Med Daniel Sterns og Vygotskys teori har jeg fået et nyt syn på det for tidligt fødte barn, og et godt værktøj til at ændre vores praksis i dagplejen.. På grund af de karakteristiske senfølger af for tidligt fødte børn, er rammerne i den kommunale dagpleje med kun 3 faste børn og den samme voksne, et godt pædagogisk pasningstilbud. Men for at fokusere på det hele barn er der i dagplejen behov for en ny helhedsorienteret pædagogisk beskrivelsesmodel, det kan Lea modellen af Månsson være et godt bud på. Denne model vil jeg, tage udgangspunkt I ved min mundtlige fremlæggelse. 8
9 Litteraturliste Hansen Mogens. At lære sammen med andre om zonen for nærmeste udvikling og voksenlæring, Billesøe og Balzer Gullestrup Lise. At blive et med sig selv - om udviklingen af det 0 5 årige barns SELV. Frydenlund 2005 Brodin Marianne og Ingrid Hylader. At blive sig selv. Daniel Stevns teori i børnehavens hverdag. Hans Reitzels Forlag Kirkebæk Birgit. Det nye spædbarns paradigme, Pædagogik og kognition nr Paula Andersen. Undervisning i Daniel Stevns teorier. Thomas K. With. Flere specielle børn, Artikel i Søndagsavisen. Den Dansk Præmatur Forening. Pjece om det for tidlig fødte barn og Livsbladet september 2007 nr.3 Lau Jytte, Maale Sussi og Hansen Erik. Et godt børneliv et fælles ansvar. Programaftale 2005 Bråten Ivar. Vygotsky i pædagogikken s , Frydenlund 2006 Kirkebæk Birgit mf. Skrøbelig Kontakt For tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne, Dansk psykologisk forlag 1994 Sekundær litteratur Booth Tony og Ainscow Mel. Inkluderingshåndbogen - Udvikling af leg, læring og deltagelse i dagtilbud, BUPL 2007 Sørensen Birk Jytte. Støt mestring Bryd mønstre. Dafolo 2007 Befring Edvard. Foredrag: Inkludering som vision og som pædagogisk mulighed Nimb Esben: Oplæg :Nyt syn på barndommen, Københavns soc. pæd. seminarium. 9
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereSkriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006
Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereIndledning...1. Metode...1. Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2. De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet...
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemformulering...1 Metode...1 Institutionslivets samfundsperspektiv...2 Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2 De sociale kompetencer og relationens betydning
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereIndledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2
Indholdsfortegnelse/Disposition Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2 Problemformulering side 2 Metode/afgrænsning side 3 Samfunds perspektiv side 3-4 Sterns udvikling side 4-5
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereSociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Sociale kompetencer Udarbejdet af: 2685 Fag: Specialisering Dato: 26/08 2011 Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn i opgaven: 21.889
Læs meresunde børn i mestre-lære!
Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning....2 Problemformulering:...3 Afgrænsning...3 Selvet...3 Sterns teori om selvet...4 1. I følelsernes verden. Det gryende selv.0 2 mdr...4 2. Den nære sociale omverden. Kernerelateringen,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Alice Legarth Nutzhorn
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereom præmature og andre sarte børn
efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereNarrativer - en nøgle til inklusion
Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereFremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk
Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Flere mulige tendenser og bud Større fokus på formel læring og skoleparathed. Fokus på børns færdigheder og kompetencer. Evidens, effekter og resultater.
Læs mereEksklusion eller inklusion?
Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik,
Læs mereProfessionel relationskompetence
Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Camila Kramvig
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereHVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Læs mereDet gode børneliv set i et Marte meo perspektiv
Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereIndholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereSkriftlig prøve i. Psykologi. Opgave nr.
Skriftlig prøve i Psykologi Opgave nr. 2 Roskilde Pædagogseminarium 21. januar 2005 Studerendes eksamensnummer: 122 Indhold Indledning.. s. 3 Problemstillinger... s. 4 Problemformulering.. s. 5 Sociale
Læs mereTidlig skrift Forbudt for børn?
Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereAtt.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011
Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereFødt for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år
Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs merePsykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereRebild d. 28 oktober
Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Vintereksamen 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17-psc60 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereKlar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.
Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig
Læs mereSproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik
Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009
Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mere