Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 20. november 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 7 Læsevejledning... 8 Sammenfattende bemærkninger vedr. anden generation af Kvalitetsrapporten... 9 Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO Generelle kommentarer Skoler med klasser til og med 7. årgang: Skoler med klasser til og med 9. / 10. årgang En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elev-lærer-ratio Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Antal elever pr. computer Generelle kommentarer Gennemsnitlige udgifter pr. elev Generelle kommentarer Elevfravær Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Planlagte timer Generelle kommentarer Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Generelle kommentarer Skolernes karakterer Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Dokumenteringsværkstøjer Evalueringsstrategi Test Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Skole / hjemsamtaler og forældremøder Forældresamarbejde Skolebestyrelse og klasseforældreråd Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Organisering af den specialpædagogiske bistand Rummelighed og inklusion Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 2 af 229

3 Undervisning i dansk som andetsprog Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Målsætning og principper for tosprogsområdet Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer SMTTE-modellen SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse Servicemål Undersøgelsesområde Servicemål pkt. 1 og pkt. 2: Udbredelse af et anerkendende og ressourceorienteret syn i det pædagogiske arbejde Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 3 af 229

4 Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Undersøgelsesområde Servicemål pkt. 3: Udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering i skolens udviklingsplan Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Undersøgelsesområde Servicemål pkt. 5: Tværfagligt samarbejde og tværgående kompetenceudvikling Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 4 af 229

5 Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Eventuelt afsluttende bemærkninger fra skolerne: Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Skolens egen vurdering af det fagfaglige niveau Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 5 af 229

6 Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Særlige bemærkninger til Kvalitetsrapporten for Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 6 af 229

7 Indledning I 2006 besluttede folketinget, at alle landets kommuner skulle udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet. Nærmere beskrivelse af krav til kvalitetsrapportens udformning findes i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. BEK nr. 162 af 22/02/2007. Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med den overordnede evalueringsplan for Jammerbugt kommunale Skolevæsen. Det er målet med selve kvalitetsrapporten, at den skal være et brugbart redskab i arbejdet med at udvikle hele skoleområdet. Der vil derfor hvert år være en evaluering af indholdet og fremstillingen af informationerne i kvalitetsrapporten med henblik på at optimere begge. Målet er, at kvalitetsrapporten på mange områder vil kunne tilgodese alle interessenter omkring folkeskolen, herunder de daglige brugere, ledere og lærere, den kommunale forvaltning og det politiske niveau. Nærværende kvalitetsrapport er blevet til i fællesskab mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Rapporten omhandler de områder, der i følge bekendtgørelsen skal være behandlet i en kvalitetsrapport samt nogle felter, forvaltningen har fundet relevante. Den enkelte skole har besvaret et elektronisk spørgeskema omhandlende både kvantitative og kvalitative forhold. Desuden er der indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Efterfølgende har den enkelte skoleledelse og skolechefen talt om besvarelserne og den samlede kvalitetsrapport er blevet udformet i forvaltningsregi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 7 af 229

8 Læsevejledning Rapporten indledes med sammenfattende bemærkninger til arbejdet med den anden Kvalitetsrapport i Jammerbugt Kommune. De sammenfattende bemærkninger er fremkommet på baggrund af skolechefens samtaler med skolelederne efter den enkelte skoles indberetning af oplysninger til Kvalitetsraporten. Herefter følger en samlet beskrivelse af Jammerbugt Kommunes Skolevæsen. Der er tale om kvantitative oplysninger med kommentarer. Efterfølgende kommer de indsamlede data opstillet i diagrammer med generelle kommentarer. Efter de generelle kommentarer kommer den enkelte skoles kommentarer og disse er udtryk for skoleledelsen og skolebestyrelsens holdning til området. Rapportens sidste del er opbygget efter SMTTE-modellen (forklaret senere i rapporten). Denne del omhandler elevplaner samt de kommunale servicemål for skoleområdet. Denne sidste del er ikke lovpligtig, men er medtaget for at udvikle skoleområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 8 af 229

9 Sammenfattende bemærkninger vedr. anden generation af Kvalitetsrapporten Der er en udpræget opfattelse på skolerne at Kvalitetsrapporten fremadrettet er og kan blive et nyttigt redskab for de implicerede omkring og i folkeskolen. Kvalitetsrapporten kan blive et funktionelt ledelsesredskab, som ved systematisk anvendelse vil kunne skabe et mere kvalificeret grundlag for refleksion med henblik på videre udvikling af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Kvalitetsrapporten består af både faktuelle forhold og forhold at mere kvalitativ karakter de pædagogiske processer på skolen. Skolerne giver i særdeleshed udtryk for, at arbejdet med den kvalitative del af kvalitetsrapporten har været nyttig men også udfordrende. Det udfordrende skal dels ses i sammenhæng med kravet om skriftliggørelse og dels i forbindelse med anvendelsen af SMTTE-modellen som evalueringsredskab. Imidlertid gives der et klart indtryk af, at den systematiske tilgang til egen evaluering af de pædagogiske processer er nødvendig og at denne fordrer mere tid end tilfældet har været dette første år af kvalitetsrapportens historie. Generelt udtaler skoleledelserne, at der skal sikres mere tid til processen omkring arbejdet med kvalitetsraporten. Dette vil kunne være mevirkende til at give mening, da ejerskabet gives bedre mulighed for at udbredes til også skolens medarbejdere. Et bredt ejerskab er en vigtig forudsætning for en reel udvikling af folkeskolen. Arbejdet med kvalitetsraporten giver endvidere på forvaltningsniveau anledning til overvejelser i forhold til at iværksætte fælles initiativer i skolevæsenet. Disse initativer angår bl.a. arbejdet med SMTTE-modellen som antydet ovenfor, men ligeledes initiativer der skal medvirke til at understøtte udmøntningen af de af Børne- og Kulturudvalget besluttede Servicemål. Nogle skoler er allerede i gang med at omsætte servicemålene mens andre skoler ikke i samme udstrækning har forholdt sig til disse. Den enkelte skoles arbejde med de kommunalt besluttede indsatsområder og egne indsatsområder må fremadrettet sikres den fornødne tid og opmærksomhed, når disse skal omsættes til en konkret praksis. Der er en udbredt opfattelse i skoleledergruppen, at mål og indsatsområder ikke udskiftes fra det ene år til det næste. Dette må således give anledning til overvejelser i forhold til tidsperspektivet for de Servicemål og indsatsområder, der bliver besluttet kommunalt og initieret på den enkelte skole. Det fremtidige arbejde med Kvalitetsrapporten ser meningsfyldt ud i det omfang, at rapporten vil blive et anvendeligt redskab og supplement ind i den årscyklus af elementer, som skolerne og dermed det samlede skolevæsen arbejder med. Elementerne i skolevæsenets arbejde er bl.a. skolens udviklingsplan, skoleudviklingssamtalen og aftalestyring. Samspillet og sammenhængen mellem disse elementer skal være meningsgivende set på baggrund af den funktion og betydning de tilskrives. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 9 af 229

10 Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Indledningsvis gives via en række nøgletal en indledende beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen. Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO 1 Nedenfor er angivet en række nøgletal omkring henholdsvis den gennemsnitlige skolestørrelse, den gennemsnitlige klassekvotient, samt den gennemsnitlige udgift pr. elev i Tallene er sammenlignelige med tilsvarende data fra henholdsvis en sammenlignelig gruppe af andre kommuner i landet, Region Nordjylland samt det overordnede landsgennemsnit. Jammerbugt Smnl. Region Hele Kommune gruppen 2 Nordjyll. landet NØGLETAL FOR FOLKESKOLEN 2008 Gennemsnitlig skolestørrelse Klassekvotient 18,3 19,1 19,3 20,4 REGNSKAB Folkeskoler kr årig Generelle kommentarer Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved at bestå af forskellige skolestørrelser. Der er 14 skoler omfattende klasse og 7 skoler med overbygning. Oplysningerne på de følgende sider bygger på planlægningstallene til skoleåret 2007/2008. Fem af skolerne har under 100 elever, otte skoler har mellem 100 og 200 elever og otte skoler har over 200 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient i det samlede skolevæsen er 16,48 med en spredning fra gennemsnitligt 8,00 elever pr. klasse (Hjortdal Skole) til gennemsnitligt 23,35 elever pr. klasse (Aabybro Skole) i årgang. Den gennemsnitlige lærer/elevratio - dvs. antallet af elever pr. lærer i det samlede skolevæsen er 11,45 med en spredning fra 7,85 elev pr. lærer (Ingstrup Skole) til 14,09 elever pr. lærer (Trekroner Skole). 1 ECO er et analysefirma, som siden 1987 har leveret nøgletal til landets kommuner. Jammerbugt Kommune abonnerer på ECO. 2 Thisted, Lemvig, Jammerbugt, Varde, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Skive, Rebild, Assens og Bogense Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 10 af 229

11 Skoler med klasser til og med 7. årgang: Jammerbugt Kommune har i alt 14 skoler med klasser op til 7. årgang. Disse fremgår i nedenstående tabel. Af tabellerne fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2007/2008 (tallene dækker normalundervisningsområdet). KLASSETAL - ELEVTAL Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Gsn. Klassekvotient 16,63 12,88 8,00 8,43 12,71 18,20 20,41 Antal lærerstillinger 10,20 10,86 8,02 7,52 8,88 12,50 25,95 Elev-lærer-ratio 13,04 9,48 7,98 7,85 10,02 14,56 13,37 KLASSETAL - ELEVTAL Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland/Langeslund Ørebroskolen KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Gsn. Klassekvotient 18,75 17,25 21,75 12,75 9,25 14,38 15,00 Antal lærerstillinger 11,79 12,11 12,35 9,00 8,81 10,97 10,68 Elev-lærer-ratio 12,72 11,40 14,09 11,33 8,40 10,48 11,24

12 Af nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 14 skoler, der har klasser op til 7. årgang. Gennemsnitlig klassekvotient årgang på grundskolerne 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskole Vester Hjermitslev ØlandLangeslund Ørebro Antal elever Elev-lærer-ratio 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskole Vester Hjermitslev ØlandLangeslund Ørebro Antal elever pr. lærer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 12 af 229

13 Skoler med klasser til og med 9. / 10. årgang Jammerbugt Kommune har I alt 7 skoler med klasser op til 9. eller 10. årgang. Disse fremgår af nedenstående tabel. Af tabellen fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2007/2008 (tallene dækker normalundervisningsområdet). KLASSETAL - ELEVTAL Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Gsn. klassekvotient ,70 18,38 19,76 22,80 15,44 19,22 23,35 Gsn. klassekvotient ,17 24,40 22,88 22,63 18,25 21,00 21, kl Klassekvotient 10. årg ,5 18 Antal elever i alt Antal lærerstillinger 27,60 32,49 43,60 36,51 19,56 20,95 52,75 Elev-lærer-ratio 12,10 12,03 12,29 12,00 10,84 12,27 12,89 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 13 af 229

14 Af de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient for henholdsvis klasse og årgang på Jammerbugt Kommunes 7 overbygningsskoler. Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne 30,00 25,00 Antal elever 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne 30,00 25,00 Antal elever 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 14 af 229

15 Af de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient i de fire skoler med 10.-klasser samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 7 overbygningsskoler. Gennemsnitlig klassekvotient 10. årgang Antal elever Brovst Fjerritslev Jetsmark Aabybro Elev-lærer-ratio Antal elever pr. lærer 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 15 af 229

16 En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elev-lærer-ratio Af nedenstående 2 tabeller fremgår en samlet oversigt over den gennemsnitlige klassekvotient på årgang i skolerne i Jammerbugt Kommunale Skolevæsen samt en samlet oversigt over elev-lærer-ratio. Gennemsnitlig klassekvotient årgang 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgård Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland- Langeslund Ørebroskolen Aabybro Antal elever Elev-lærer-ratio 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgård Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland- Langeslund Ørebroskolen Aabybro Antal elever pr. lærer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 16 af 229

17 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Nedenfor angives hvor mange procent af de elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. klasse, der overgår til en ungdomsuddannelse ved udgangen af skoleåret 2006/2007. Med ungdomsuddannelser menes eksempelvis gymnasiet, handelsskole, HTX, EUC, Teknisk Skole eller tilsvarende. Procent Elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. kl., som overgår til 10. kl. eller en ungdomsuddannelse Brovst Skole Fjerritslev Skole Skoler Aabybro Skole Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtagerspecialpædago gisk bistand i alt Procentdel af elever der overgår til 10. klasse? Procentdelaf elever der overgår til en ungdomsuddannelse? Det fremgår af tabellen at i alt 10 elever har modtaget en specialpædagogisk bistand i sidste skoleår. Af disse overgår 4 til en ungdomsuddannelse mens 5 fortsætter i 10. klasse. Tilsvarende er undersøgt i forhold til elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Procent Elever, der har dansk som andetsprog i 9. og/eller 10. kl., som overgår til 10. kl. eller en ungdomsuddannelse Saltum Skole Skoler Aabybro Skole Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager undervisning i dansk som andetsprog Procentdel af elever der overgår til 10. klasse? Procentdelaf elever der overgår til en ungdomsuddannelse? Det fremgår af tabbelenn i alt 4 elever har modtaget dansk som andetsprog i sidste skoleår. Af disse over 3 til en ungdomsuddannelse, mens 1 fortsætter i 10. klasse.

18 Antal elever pr. computer Nedenfor angives antallet af elever pr. computer med internetopkobling på skolen i skoleåret 2007/2008. Computerne skal være under 5 år gamle, og have mulighed for internetopkoblingen, enten trådløst eller med fast forbindelse via netkabel. Antal elever pr. computer 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Biersted Skole Brovst Skole Antal elever pr. computer Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skole- og Familiecentret Skovsgårdskolen Skoler Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Antallet af elever pr. computer varierer i Jammerbugt Kommune mellem 1,7 elev pr. computer på Thorup-Klim Skole til 5,7 elever pr. computer på Biersted Skole. Gennemsnittet for hele Jammerbugt Kommunes skolevæsen er 3,7 elever pr. computer. Dette er et fald i antallet af elever pr. computer i forhold til skoleåret 2006/2007, hvor der var gennemsnitligt 4,4 elever pr. computer i Jammerbugt Kommune. Generelle kommentarer UNI-C har på vegne af Undervisningsministeriet i 2006 lavet en opgørelse over folkeskolernes computerudstyr. Af denne opgørelse fremgår, at antal elever pr. undervisningscomputer i gennemsnit er 5,0 elever pr. pc. Denne opgørelse forholder sig imidlertid ikke til, at computeren skal have mulighed for internetopkobling. Samme opgørelse angiver, at antallet af computere pr. elev er stigende jo mindre skolen er. På skoler med under 100 elever er gennemsnittet 2,87 elev pr. computer, mens gennemsnittet for skoler med elever er 4,90 elev pr. computer. I det samlede skolevæsen er der således sammenlignelighed med UNI-C`s undersøgelse af folkeskolernes computerudstyr, når man ser bort fra at en enkelt skole afviger tendensen i undersøgelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 18 af 229

19 Gennemsnitlige udgifter pr. elev Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser på de enkelte skoler i skoleåret 2007/2008. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser Kr. i tusinde , , , , ,00 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdsko len Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskol en Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Øland- Langeslund Ørebroskolen Aabybro Skole Skoler Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift pr. elev varierer mellem ca kr. på skolerne i Nørhalne, Thorup-Klim og Aabybro til ca kr. på Ingstrup skole. Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser i skoleåret 2007/2008. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser Kr. i tusinde Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole Saltum Centralskole Skovsgårdskol en Ulveskov Skole Aabybro Skole Skoler Af tabellen fremgår det at den gennemsnitlige udgift pr. elev til specialklasseforanstaltninger varierer mellem ca kr. på Aabybro Skole til ca kr. på Biersted Skole. Nedenfor angives den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på de enkelte skoler pr. år. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 19 af 229

20 Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev Kr. i tusinde Biersted Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Skole Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgårdsk Thorup-Klim Tranum Trekronersko Ulveskov Vester Øland- Ørebroskole Aabybro Skoler Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev varierer mellem godt 600 kr. på Øland-Langeslund Skole til godt kr. på Ørebro og Thorup-Klim skoler. Generelle kommentarer Sammenlignes udgiften pr. elev med lærer/elevratioen er der tydelig sammenhæng mellem disse. Ingstrup Skole, der har den største udgift pr. elev med kr., har også den laveste lærer/elevratio med 7,18 elev pr. lærer, hvilket er et fald fra 7,71 sidste år. De 3 skoler, der har de laveste udgifter pr. elev, har ligeledes nogle af de højeste lærer/elevratio. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 20 af 229

21 Elevfravær Nedenfor er angivet det gennemsnitlige antal fraværsdage på hver skole i skoleåret 2007/2008. Informationerne er hentet i IT-systemet TEA. Ingstrup Skole har ikke registreret elevfraværet i TEA i skoleåret. Folkeskoleelevernes gennemsnitlige fravær i skoleåret 2007/08 16,0 14,5 14,0 Antal gns. fraværsdage 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 8,9 7,9 9,5 9,4 10,3 11,0 5,1 12,2 6,9 9,6 8,4 12,0 8,6 7,7 7,0 7,4 6,5 9,3 11,4 10,1 0,0 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland - Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Af tabellen fremgår at antallet af fraværsdage pr. elev varierer mellem 6,5 på Vester Hjermitslev Skole og 14,5 på Jetsmark Centralskole. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Fraværsstatistikken har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne Biersted Skole Antallet af fraværsdage adskiller sig ikke fra kommunens øvrige skoler. Det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev er faldet fra 13,6 til 8,9 i skoleåret 2007/08. Dette kan skyldes, at sidste års kvalitetsrapport gav anledning til øget fokus på elevfravær både i skolebestyrelsen, ledelsen og blandt medarbejderne. Fraværsproblematikken blev drøftet på forældremøderne ved skoleårets start, og skoleledelsen har løbende ført kontrol med fraværet. Vi vil fortsat have fokus på fraværet, men ikke iværksætte yderligere initiativer i det kommende skoleår. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med udviklingen på området og er enig i, at vi skal bevare fokus, men ikke sætte yderligere tiltag i værk. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 21 af 229

22 Brovst Skole Ingen overvejelser m.h.t. det gennemsnitlige fravær - skolen er altid opmærksom på elever med for højt fravær. Dette løses oftest i samarbejde med forældrene. Skolen skønner ikke, at der er anledning til bekymring ang. elevers fritagelse if.m. ferierejser. En del af fraværet i overbygningen er knyttet til enkelte børn, hvor de sociale myndigheder er involveret. Fjerritslev Skole Fraværet på Fjerritslev Skole adskiller sig ikke fra kommunens øvige skoler. En sammenligning med de øvrige overbygningsskoler viser at Fjerritslev Skole ligger under gennemsnittet. Det betyder ikke at vi finder talleme i orden, og der er stor opmærksomhed mod de elever spec. i de ældste klasser, der "falder ud". Klasselærer har fokus på den enkelte elevs fremmøde. Forældrene involveres først gennem klasselæreren siden gennem afdelingsledelsen. Der er etableret et godt samarbejde med Familieafdelingen, hvis forældrene har behov for støtte. Der er også fokus på de mange elever, der holder "ekstra ferie" - mange figurerer i fraværsstatistikken med 5-7 lovlige fraværsdage! Fjerritslev Skole har fortsat fokus på kvalitetsudviklingen af af skolen kerneopgave - Undervisningen, og vi er af den overbevisning, at en undervisning, der møder det enkelte barn / den enkelte unge, hvor han er vil kunne nedbring fraværet. Skoleledelsen beskriver på skolens praksis i forhold til eleveres fravær. Denne praksis bringes til drøftelse i afdelingerne og godkendelse i Skolebestyrelsen. Ferieproblematikken må også bringes til drøftelse. Forældrene må involveres.skolens organisation er nu tilrettet således, at det er lettere at tilrettelægge en respektfuld undervisning - også i forhold til de elever, der hidtil har følt sig ekskluderet i deres skole. Teamene / lærerne er på øvebane i forhold til at bruge disse muligheder.der følges op gennem flere samtaler med afdelingsledelsen. Samarbejdet med familieafdelingen spec. gennem skolens Kompetencecenter er under fortsat udvikling. Skolebestyrelsen drøfter skolens principielle ageren i forhold til den ekstraordinære ferieafholdelse. Gjøl Skole Det gennemsnitlige fravær på 9.4 dag for Gjøl skoles vedkommende består af :Sygefravær gns. 5.6 dag pr. elev. Lovligt fravær gns. 3.8 dag pr. elev. Ulovligt fravær er 0 dage/0 elever. Vedr. sygefravær :Vi holder til stadighed øje med hvilke elever, der har et højt sygefravær. Vi går i de enkelte tilfælde i dialog med forældrene og - hvis det skønnes nødvendigt - med skolesundhedsplejersken.vedr. lovligt fravær :Dvs. forældre, der friholder deres barn til ferieafholdelse udenfor skolens normale feriedage. Vi har udarbejdet forventningsprincipper, hvoraf det fremgår, at Gjøl skole ikke finder det hensigtsmæssigt, at elever friholdes til " ekstra ferie ". Derudover udleverer vi folder, som understreger, at det er på forældrenes eget ansvar, når friholdelse alligevel sker. Skolebestyrelsen: Vi finder opdeling i sygefravær og lovligt fravær OK.- Det er godt, at skolen præciserer ansvar ved lovligt fravær.- Proceduren er også fremtidssikret.- Vi stiller spørgsmålstegn ved formålet med denne måling. Halvrimmen Skole Der er ikke et stort fravær på Halvrimmen Skole, at tallet er forholdsvis højt i år skyldes en enkel elev i 7. klasse, som blev overført fra Brovst Skoles 8. klasse i foråret,fordi hun ikke mødte op til undervisning. Det lykkedes heller ikke for Halvrimmen skole at få eleven til at møde regelmæssig. Skolebestyrelsen: På baggrund af ovenstående finder vi ikke at fraværet er specielt stort. Hjortdal Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 22 af 229

23 Elevernes fraværsdage er over gennemsnittet i Jammerbugt Kommune. Der er en del ferie udenfor skolernes ferieperioder. Da en del forældre arbejder med landbrug eller i turistrelaterede områder, kan familierne ikke holde sommerferie i skolernes sommerferie. Vinterferie udover uge 8 er ret almindeligt. Det ulovlige fravær vurderes til at være sygdom, hvor forældrene har glemt at give skolen besked. Skoleledelsen vil generelt ikke foretage sig noget i denne anledning. I enkelte tilfælde frarådet forældrene at tage børnene ud af skolen i det omfang det er tilfældet. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Det gennemsnitlige fraværstal er højt for både Moseby skole og Jetsmark centralskole. Tallene fremkommer ved at hhv. 16 og 4 elever på de 2 skoler har massivt fravær. Når børn ikke kommer i skole, er det forældrenes ansvar. Når forældrene ikke magter dette er der behov for en særlig indsats fra skole, Familieafdelingen og PPR.Der er behov for et udvidet samarbejdet i forhold til de familier, hvor børnene ikke kommer i skole. Skolen magter ikke dette alene.ledelsen har adskillige gange orienteret forvaltningen om forholdene, senest inden ferien. Der er lavet underretning til Familieafdelingen ang. de 15 af eleverne på Jetsmark og de 4 elever på Mose-by skole. Der er behov for forebyggende arbejde. Skolen har udarbejdet handleplan ang. elevforsømmelser, som følges i alle tilfælde at for mange forsømmelser. Skolebestyrelsen: Det er utrolig vigtigt, at der etableres et funktionelt tværfagligt/tværsekterielt samarbejde omkring disse børn, således at de ikke flytter sig til en anden gruppe / kategori jf. "Den sammenhængende børnepolitik i Jammrbugt Kommune, hvor grundlagsforståelsen er tidlig indsats jvf visionen-vores børn gives lige mulighed for udvikling og trivsel.-vores børn sikres en opvækst, der skaber de bedste forudsætninger for et voksenliv, med medbestemmelse, medansvar og handlekompetencer.-der ydes forebyggende tidligt indsats mhp. at støtte børn med særlige behov.- skabe grundlag for at opgaven med børn har et sundheds-, omsorgs- og læringsperspektiv.- forbedre og samordne kommunens tilbud til børn og unge.disse ting lever vi ikke op til, hvis det tværfaglige samarbejde ikke optimeres mhp. ovenstående mål og visioner.en "drop out" klasse vil for os at se gå direkte imod en "sammenhængende Børnepolitik"Skolen har af egne midler startet Åben anonym rådgivning. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Antal gns. fraværsdage er på 6,9. Nørhalne skole ligger således i den lave ende i forhold til de øvrige skoler. Dette giver ikke anledning til særlige overvejelser og initiativer. Pandrup Skole Elevsygefravær er i ganske få tilfælde i høj fokus, og der er her et fint samarbejde med Familieafdelingens socialrådgiver. Øvrigt fravær skyldes forældres ferie uden for skoleferier, men her er forældre meget opmærksomme på at "indhente det forsømte". Skolebestyrelsen: Fælles fokus. Saltum Centralskole Der vil fremadrettet blive rettet særlig opmærksomhed på fravær fra elever i klasse, som med forældrenes tilladelse har et stort fravær. Skole- og Familiecentret Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 23 af 229

24 Når et barn er fraværende, skal forældrene ringe til centret herom samme morgen. Ved meget fravær hos et barn afholdes møde herom med forældrene. Denne procedure har vist sig effektiv og vil også blive anvendt fremover. Skovsgårskolen Det høje tal skyldes især et meget stort antal fraværsdage for nogle få elever. Vi har behandlet sagerne i kompetenceforum og haft netværksmøder med forældrene og gennem tæt samarbejde med forældrene hvilket allerede har haft et positiv resultat. Vi vil også fremover holde tæt kontakt til elever og forældre i denne gruppe indtil fravær et på et acceptabelt niveau. Generelt opfordres forældrene til at planlægge deres ferie i skolens ferieperiode for at mindske elevernes fravær. Skolebestyrelsen: Det er vigtigt at fortsætte indsatsen og have fokus på problemet. Thorup-Klim Skole Vi har i skoleåret 07/08 haft flere elever med meget fravær. 1) Vi kontakter forældrene angående det store fravær. 2) Vi er i skoleåret begyndt, at hente elever, hvis forældrene ikke har sygemeldt eleven telefonisk til kontoret om morgenen. 3) Vi tager problemet op i skolebestyrelsen. 4) En stor del af fraværet er elevers ekstra ferie uge(r). 5) Vi tager problemet op i kompetenceforumet. Skolebestyrelsen: Vi vil gerne have opbakning fra sociale myndigheder ved overskridelse af 15% fravær. Tranum Skole Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Generelt opfatter vi ikke det gennemsnitlige antal fraværsdage som problematisk, hvorfor vi ikke gør os særlige overvejelser i den forbindelse. Vi har dog enkelte elever, der har for mange fraværsdage, hvilket vi bl.a. vil forsøge at tage hånd om og følge op på gennem skolelederens fagfordeling. Her er der afsat timer til en slags ambulancetjeneste, hvilket vil sige, at skolelederen har tid til at følge op og samtale med elever der ikke trives eller af anden grund ikke følger undervisningen. Skolebestyrelsen: Såfremt der ikke sker større udsving i antal fraværsdage, finder vi ovenstående overvejelser tilstrækkelige. Ulveskov Skole Fraværsstistikken for elever giver ikke anledning til yderligere foranstaltninger. Vester Hjermitslev Skole Ingen bemærkninger. Øland-Langeslund Skole Øland/Langeslund Skole ligge ca. i midten i forhold til gennemsnittet for skolerne i Jammerbugt Kommune.Vi har et par elever, som falder mærkbart udenfor mht. fraværstimer. Alle klasselærerne har til opgave at være opmærksomme på eventuelle udslag og kontakte forældre. Kritiske tilfælde videregives til skolelederen. Det enkelte tilfælde behandles på kompetenceforum, hvor der tages stilling til yderligere tiltag. Ørebroskolen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 24 af 229

25 Vi har i skoleåret 2007/08 haft problemer med et par elever med et stort fravær. Efter samtaler med forældre og familieafdelingen ser dette problem ud til at være løst. Vi er opmærksomme på familien og er klar til at gribe ind såfremt der viser sig bekymrende fraværstendenser. Ellers følges normal procedure. 1. klasselæreren påtaler fraværet i forbindelse med samtaler. 2. Skolelederen indkalder forældre til samtale. 3. Underretning laves og forældrene orienteres herom ved et møde. Aabybro Skole Skolen har enkelte elever, som har et forholdsvis stort fravær. Skolen sætter indsatser ind overfor disse elever. Efter vores opfattelse er der et behov for, at problematikken bliver taget op på kommunalt plan med henblik på målrettde indsatser rettet mod disse elever og deres familier.- Elevers fravær på skolen har også sammenhæng med, at forældre beder om at at deres børn får fri fra undervisningen en uge eller mere, da de har ønske om at afholde ferie udenfor skolernes normale ferieuger. Skolebestyrelsen: Der er fokus på elevernes fravær. Elevernes fravær bliver taget op til diskussion på forældremøderne, hvor skolebestyrelsens principper på området bliver uddybet. Planlagte timer Nedenfor er angivet vejledende undervisningstimetal samt minimumstimetal i skoleåret 2007/2008: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 25 af 229

26 Skolerne er bedt om at angive, hvorvidt der er eksempler på klasser, der ikke har nået det planlagte minimum timetal i skoleåret 2007/2008. Nørhalne Skole angiver at hjemkundskab i 7. klasse ikke har nået det planlagte minimumtimetal. Forvaltningen gør opmærksom på, at kravet er at der læses minimum 690 timer over en treårig perioden inden for de praktisk musiske fag. Ikke et specifikt krav ang. faget hjemkundskab. Øvrige skoler angiver, at der ikke har været eksempler på, at klasser har læst mindre en minimumstimetal. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Spørgsmålet har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Fjerritslev Skole Kvaliteten af vikardækning og skolens planlægning af undervisningen ved læreres fravær har høj fokus i arbejdet i den afdelingsopdelte skole. Idet det er vores opfattelse, at kvaliteten af den gennemførte undervisning ikke blot er et spørgsmål om kvantitet - men nok så meget om kvalitet. Der er netop udarbejdet nye principper for "undervisningens afvikling ved læreres fravær" - disse principper er på vej gennem systemet.i kommende skoleår vil (principielt) kun lærere fra egen afdeling (primært fra eget team) fungere som vikar. Konsekvenserne af dette tiltag vil blive evalueret ved skoleårets afslutning. Skolebestyrelsen: Kvaliteten af vikardækning og skolens planlægning af undervisningen ved læreres fravær har høj fokus i arbejdet i den afdelingsopdelte skole. Idet det er vores opfattelse, at kvaliteten af den gennemførte undervisning ikke blot er et spørgsmål om kvantitet - men nok så meget om kvalitet.der er netop udarbejdet nye principper for "undervisningens afvikling ved læreres fravær" - disse principper er på vej gennem systemet.i kommende skoleår vil (principielt) kun lærere fra egen afdeling (primært fra eget team) fungere som vikar.konsekvenserne af dette tiltag vil blive evalueret ved skoleårets afsslutning. Gjøl Skole Skolebestyrelsen: Det er vigtigt, at der fremover sikres alle skoler mulighed for at give eleverne vejledende timetal. Nørhalne Skole Der vil ikke blive iværksat foranstaltninger i forhold til ovenstående. Alle klasser vil under normale forhold altid nå det planlagte minimum timetal. Ovenstående er opstået af flere uheldige sammenfald. Læreren i faget gik på barsel, og vikaren blev efter kort tid syg i en længere periode. At det var en længere periode vidste vi ikke i starten, og derfor blev timerne i første omgang aflyst. Den lærer, der normalt læser løse vikartimer på skolen var i samme periode langtidssygemeldt, og det blev derfor umuligt at nå at indhente de aflyste timer. Efter ansættelse af en ny barselsvikar, blev undervisningen i den sidste periode (foråret 2008) afviklet uden aflysninger. Skolebestyrelsen: Der er fuld opbakning fra skolebestyrelsen. Ingen yderligere kommentarer. Thorup-Klim Skole Jeg håber, vi fortsat kan tilbyde mindst vejledende timetal til alle elever på skolen. Vi har i dette skoleår tilbudt frivillig billedkunst og musik til elever i kl. Tranum Skole Skolen aflyser meget sjældent timer og vikarbehov dækkes som hovedregel af skolens lærerpersonale. Dette bevirker dog i nogen grad af specialundervisningstimer aflyses eller at Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 26 af 229

27 støttelærer er fraværende pga. vikaropgaver. Dette forhold har vi fokus på, men det er vanskeligt at skaffe kvalificeret vikardækning i de tilfælde, hvor specialundervisningen fordrer specialuddannelset personale. Generelle kommentarer UNI-C foretog i marts 2007 en undersøgelse af om kommunerne lever op til folkeskolelovens minimumstimetal. Konklusionen på undersøgelsen var, at langt størstedelen af eleverne i folkeskolen modtager de lovpligtige minimumstimetal. Cirka to ud af tre skoler lever op til minimumstimetallet i samtlige fag og fagblokke. Dette betyder, at fem ud af seks elever mindst får minimumstimetallet. Årsagen til den højere andel elever end skoler skyldes, at der er flere små end store skoler, som ikke lever op til minimumstimetallet. Det er den enkelte skoleleder, der er ansvarligt for, at minimumstimetallet efterleves. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 27 af 229

28 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Nedenstående tabel viser hvor mange kroner der er brugt på efteruddannelse eller kompentenceudvikling i skoleåret 2007/2008. Skolens navn Gennemsnitlig udgift til timeforbrug i forbindelse med efterudd. pr. lærer Gennemsnitlig udgift til deltagerbetaling/ kursusudgift pr. lærer Gennemsnitlig udgift til transport pr. lærer Gennemsnitlig samlet udgift pr. lærer Biersted Skole 3.243, , ,00 Brovst Skole 2.108, , ,00 Fjerritslev Skole 8.294, , , ,00 Gjøl Skole 8.400, , ,00 Halvrimmen Skole 3,4 3,63 1,82 8,85 Hjortdal Skole 4.975, , , ,00 Ingstrup Skole 5.000, , ,00 Jetsmark Centralskole 6.650, , ,00 Moseby Skole 5.130, , ,00 Nørhalne Skole 1.242,12 533,14 146, ,24 Pandrup Skole 5.478, , ,00 Saltum Centralskole 1.896, ,25 Skole- og Familiecentret 7.662,00 Skovsgårdskolen 4.768, , ,00 Thorup-Klim Skole 9.479, , , ,00 Tranum Skole 1.965,00 648, ,00 Trekronerskolen , ,80 933, ,60 Ulveskov Skole , , , ,00 Vester Hjermitslev Skole , ,00 Øland-Langeslund Skole 3.385, , ,00 Ørebroskolen 0 592,8 249,84 842,64 Aabybro Skole 5.656, , ,00 Generelle kommentarer Den store variation i skolernes udgifter til uddannelse skyldes bl.a. at den enkelte skole inden for sin samlede budgetramme prioriterer forskelligt over årene. I forbindelse med arbejdet med Kvalitetsrapporten har det på nogle skoler givet anledning til at sætte fokus på skolens fremadrettede behov for lærere med formel kompetence eks. linjefag. Denne udfordring søger den enkelte skole løst bl.a. ved udfærdigelse af en uddannelsesplan på skolen. Undervisningsministeriet har central fra afsat midler over de næste tre år til efter- og videreuddannelse af lærere og skoleledere. Midlerne er alene afsat i forhold til den udgift, som uddannelsestedet CVU`et opkræver for deltagelse. I forbindelse med indgåelse af lokalaftalen på lærerområdet ønskede Jammerbugt Kommune ikke at indgå en fælles aftale m.h.t. tildeling af tid til lærerne for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I stedet er det den enkelte skole der med sine lærere indgår en aftale om tildeling af tid til uddannelse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 28 af 229

29 Skolernes karakterer Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse i skoleåret 2007/2008. Fag Brovst Skole Skovsgård Fjerritslev Skole Jetsmark skole Saltum skole Biersted Skole Aabybro Skole Gennem snit Dansk, Læsning 6,3 6,4 6,6 6,2 8,1 7,4 6,8 6,8 Dansk, Retskrivning 6 6 5,5 5,7 6,9 6,6 6 6,1 Dansk, Skr. fremst. 6,6 5,6 6,4 6,7 6,7 6,2 6,3 6,4 Dansk, Orden 6 6,1 7 5,9 5,9 5,6 6 6,1 Dansk, Mundtlig 6,7 7,8 6,3 6,3 7,9 7,5 8,5 7,3 Matematik, Færdighed 6,8 5,4 5,8 6,2 7,7 8,1 7,3 6,8 Matematik, Problem 5,9 5,3 5,2 5,3 7,2 7 6,5 6,1 Engelsk, Skriftlig 6,6 6,8 7,4 6,5 6,8 Engelsk, Mundtlig 6,8 6,9 5,2 5,8 7,7 7,7 8 6,9 Tysk, Mundtlig 6,5 7,3 7 6,1 6,7 Fysik/Kemi, mundtligt 7,1 3,9 4,8 5,5 7,4 6,2 6,3 5,9 Biologi, Skriftlig 6 5,8 6,1 5,4 7,1 6,6 5,6 6,1 Geografi, Skriftlig 7,2 6,5 7 6,5 7 7,4 6,1 6,8 Historie 7,3 4,2 6,7 7,9 6,7 6,6 Samfundsfag 6,8 6,4 7,1 5,3 6,4 Kristendomskundskab 6,8 6,8 6,3 7,3 6,9 6,8 Gennemsnit 6,6 6,1 6 6,2 7,3 7 6,5 Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse i skoleåret 2007/2008 Fag Brovst Fjerritslev Jetsmark Aabybro Gnms. Dansk, Læsning (afg. prøve) 5,1 5,1 Dansk, Retskrivning (afg. prøve) 3,3 3,3 Dansk, Skr. fremstilling (afg. prøve) 3,9 3,9 Dansk, Skr. fremstilling (udv afg. prøve) 5 6,3 4,5 6,4 5,6 Dansk, Orden (afg. prøve) 5,1 5,1 Dansk, Orden (udvidet afg. prøve) 4,5 5,9 5,5 6,3 5,6 Dansk, Mundtlig (afg. prøve) 4,3 4,3 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 7,8 4,6 7,7 7 6,8 Matematik, Færdighed (afg. prøve) 4,7 3,3 1,9 3,3 Matematik, Problem (afg. prøve) 5 1,3 1,1 2,5 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,9 5,8 6,3 7,2 6,6 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,2 7,5 5,2 6,3 Engelsk, Skriftlig (afg. prøve) 4,3 3,2 3,8 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 7,1 5,2 5,1 7,3 6,2 Engelsk, Mundtlig (afg. prøve) 3,5 3,5 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,9 8 5,7 7,5 7 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 4,7 1,3 6,1 5,5 4,4 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,8 5,4 6 6,1 Fysik/Kemi, mund. (udv afg. prøve) 6,5 5,3 5,2 6,3 5,8 Gnms afg. prøve 4,7 2,3 3,5 Gnms udvidet afg. prøve 6,2 5,3 5,9 6,5 Karaktergennemsnittet på landsplan er ikke offentliggjort endnu. Det har derfor ikke været muligt at foretage en sammenligning på landsplan. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 29 af 229

30 Generelle kommentarer At foretage sammenligning af karakterer skolerne imellem kan man godt gøre uden dog at kunne konkludere, at den ene skole er bedre til at undervise eksempelvis i tysk end en anden skole man sammenligner med. Det vil derfor give mere mening over tre-fire år at foretage sammenligninger uden derfor at kunne pege på en årsag til at en skole præstere bedre karakterer i et fag end i et andet. Da karakterskalaen er ændret fra dette skoleår, vil der først blive foretaget en sammenligning med udviklingen i karaktererne fra næste skoleår. Udfordringen med at håndtere karakterer og karaktergivning samt prøver/afgangsprøver er at disse kan have en konstitutiv effekt. Det vil sige, at der ligger en åbenbar risiko for at skolens undervisning i unødiggrad indrettes på de kvantitative mål, samt de tests og prøver der anvendes i denne sammenhæng. Under hensyntagen til ovenstående forhold vil det være mere meningsfyldt, at den enkelte skole på baggrund af en periode på tre til fire år reflekterer sine resultater i forhold til andre skoler i Jammerbugt kommune. Dette kan efterfølgende afstedkomme drøftelser med forvaltningen i forhold til eventuelle opfølgende initiativer og hanlingsplaner. Ovenstående gælder i øvrigt skolevæsenet som sådan. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skolens karaktergennemsnit ligger højt sammenlignet med kommunens øvrige skoler (nr. 2 ud af 7 overbygningsskoler). Da der er indført en ny karakterskala i skoleåret 2007/08 er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne karaktererne med sidste års resultater. På baggrund af ovenstående finder vi ikke anledning til at sætte nye initiativer i værk. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med de opnåede resultater. Brovst Skole Generelt ligger skolen flot, især i det naturfaglige område og sprog. Læsevejlederen skal have fokus på resultaterne af de årlige læsetest. Dansk-fagudvalget, skal drøfte initiativer, der kan styrke mundtlig dansk - og læsning (læsefestivals). Skolebestyrelsen: Dansk skal styrkes - skolebestyrelsen bakker op om ovenstående tiltag. Fjerritslev Skole Fjerritslev Skoles karakterer er generelt lavere end karakterene ved kommunens øvrige skoler. Dette gælder såvel det totale gennemsnit som alle de enkelte fag! Karakterne i nøglefagene Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/kemi er i flere tilfælde mere end et helt karakterpoint lavere end kommunegennemsnittet. Resultaterne er bekymrende og viser behovet for yderligere fokus på undervisningens kvalitet. Samtidig må resultaterne dog også ses i den ujævne socioøkonomiske befolkoningsfordeling i Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 30 af 229

31 kommunen. Den sociale arv fornægter sig stadig ikke. Det er bemærkelsesværdigt, at bortset fra Jetsmark Centralskole stiger karaktergennemsnittet når man bevæger sig fra syd mod nord i Kommunen. De områder hvor prognoserne taler om stigende befolkningsudvikling - de bynære områder og de stærke turistområder mod nord - er formodentlig områder med en befolkning med et højere uddannelsesniveau. Dette giver naturligvis Fjerritslev Skole store udfordringer, som vi tager på os gennem arbejdet med "Den gode undervisning - for alle" og en klar definering af kvalitetsbegrebet i forhold til undervisningen. Men samtidig giver det også anledning til overvejelser i forhold til rigtigheden af den kommunale ressourcetildeling til såvel normal- som specialundervisning. De skoler med det største behov burde måske også tilgodeses med en større tildeling! Et parameter i den forbindelse kunne være den socioøkonomiske- og demografiske fordeling. Disse overvejelser kunne så munde ud i en anderledes differentieret tildelingsnøgle? Sagen skal drøftes i alle relevante organer på skolen. Men samtidig må det også være rigtigt at give tid til, at de tiltag der allerede er sat i gang i forhold til undervisningens kvalitet får gennemslag! Skolens karaktergennemsnit vil fortløbende have vores store bevågenhed. Der vil ved skoleårets afslutning igen blive gjort status. Jetsmark Centralskole Der er grundlag for en dialog med lærerne, om deres forslag til hvordan karaktererne forbedres. Karaktererne er afhængige af flere faktorer:hvordan udnytter eleverne deres evner? Hvilken betydning har det for indlæringen, at eleverne først kommer i overbygningen i 8. klasse? Er der uro i klasserne? Er der forældreopbakning? Er der tilstrækkelig mulighed for efteruddannelse? Der arbejdes næste skoleår med holddeling i enkelte fag i overbygningen på Jetsmark centralskole. Det var ønskeligt, at kunne give eleverne flerer time, når klassekvotienten er over 20 elever. Den tildelte ressource giver ikke mulighed for dette. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen ønsker fokus på forskellige indlæringsformer, og anvendelse af anerkendende pædagogik. Saltum Centralskole Vi glæder os naturligvis over, at vore elever gennemsnitligt har klaret sig rigtig godt. Det er værd at bemærke, at vore tosprogede elever har klaret sig godt. Der skal være fokus på at levere en faglig undervisning af høj kvalitet i forhold til de fastsatte slutmål for de enkelte fag. Karakterer vil naturligvis variere fra år til år alt efter, hvordan elevsammensætningen er det enkelte år. Skovsgårskolen Vi har en del elever fra opholdssteder samt fra sprog/læseklassen som går til afgangsprøve særlig i fagene fysik/kemi samt matematik. Disse elever har oftere et lavere karaktergennemsnit end elever i normalklasserne og påvirker derved skolens karaktergennemsnit. Som et led i udslusningen af sprog/læseklasse elever samt andre svage elever, finder vi det vigtigt at alle så vidt muligt går op til afgangsprøverne. Vi betragter os selv som en rummelig og inkluderende skole, hvilket betyder, at vi modtager en del elever som ikke kan rummes andre steder. Det er ofte elever med et lavt fagligt niveau som derved også påvirker karaktergennemsnittet. For at forbedre gennemsnittet vil vi, hvis det er muligt, prioritere flere ressourcer til holddeling i overbygningen, samt fokusere på at bruge liniefagsuddannede lærere i fagene. Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 31 af 229

32 Der er en stor spredning på karaktererne i 9. årgang, hvor mange karakterer enten ligger i top eller i bund. Vi ønsker at sætte fokus på denne problematik. Problemstillingen vil blive sat til debat på afdelingsmøder og i det anerkendende relationsarbejde med henblik på at sætte pædagogisk ind på, at der bliver færre elever, der opnår de lave karakterer og som følge heraf bliver flere elever, der i stedet opnår karakterer i middelområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 32 af 229

33 Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i indskolingen (1. 3. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Kristen- Idræt Musik Billed- Engelsk Historie Teknik dom kunst Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole 57, ,14 66, Saltum skole Skole- og Familiec. Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen 34,5 33, Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen , Nedenfor angives hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på mellemtrinnet (4. 6. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Teknik Krist. dom Idræt Musik Billedkunst Engelsk Historie Hånarb. Sløjd Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skole- og Familiec. Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen 33,3 66,7 0 33,3 22, , Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen , , Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 33 af 229

34 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på overbygningen (7. 9. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skole- og Familiec. Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i 10. klasse, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang børn, som kræver en særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 34 af 229

35 Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole 0 0 Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole 80,2 80,2 80,2 Saltum skole Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang tosprogede børn i faget Dansk som andet sprog undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Dansk som andetsprog eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Da mange skoler ikke har tosprogede børn, angiver tabellen alene data fra de skoler, der har besvaret spørgsmålet. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse Brovst Skole Fjerritslev Skole Pandrup Skole 0 20 Saltum Skole Trekronerskolen Øland-Langeslund Aabybro Skole Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Ovenstående data har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole I forbindelse med fagfordelingen til skoleåret 08/09 har vi søgt at vægte liniefag eller tilsvarende kompetence højt. To af vores specialundervisningslærere er under uddannelse -den ene er i gang med pædagogisk diplomuddannelse, den anden med matematik-vejleder uddannelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 35 af 229

36 Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Brovst Skole Fokus på liniefaget dansk i forbindelse med nyansættelser, fagfordeling og efteruddannelse - især i indskolingen. Lærere med dansk som andetsprog skal i højere grad støtte og understøtte den almindelig undervisning. Skolebestyelsen: Skolebestyrelsen er enig i skolens overvejelser Fjerritslev Skole Fjerritslev Skole har stort fokus på kvalitet i undervisningen. Liniefagskompetence i et fag er naturligvis et godt afsæt for denne fokus. Fagfagligheden tilgodeses dog også ved brug af meget erfarne og gennem årene løbende opdaterede faglærere. Alt i alt oplever vi at fagligheden er godt dækket ind på skolen.i den forbindelse må det dog påpeges at et fokus rettet mod den egentlige lærerfaglighed - nemlig kompetencen til at gøre didaktiske overvejelser, at udmønte disse i undervisningen samt løbende at udvikle denne - er endnu mere vigtig at fastholde. Ligeledes har arbejdet med den relations- og ressourceorienterede pædagogiske tilgang til undervisningen stor fokus. F.eks. gennemfører alle udskolingsafdelingens lærere i kommende skoleår 1. del af icdpuddannelsen. Skolebestyrelsen: Fjerritslev Skole har stort fokus på kvalitet i undervisningen. Liniefagskompetence i et fag er naturligvis et godt afsæt for denne fokus. Fagfagligheden tilgodeses dog også ved brug af meget erfarne og gennem årene løbende opdaterede faglærere.alt i alt oplever vi at fagligheden er godt dækket ind på skolen.i den forbindelse må det dog påpeges at et fokus rettet mod den egentlige lærerfaglighed - nemlig kompetencen til at gøre didaktiske overvejelser, at udmønte disse i undervisningen samt løbende at udvikle denne - er endnu mere vigtig at fastholde.ligeledes har arbejdet med den relations- og ressourceorienterede pædagogiske tilgang til undervisningen stor fokus. F.eks. gennemfører alle udskolingsafdelingens lærere i kommende skoleår 1. del af icdp-uddannelsen. Gjøl Skole Skolens lærere er specialiserede og underviser hovedsageligt i hhv. yngste eller ældste afdeling. Så vidt muligt i fag,hvor læreren har de bedste kompetencer. F. eks. har det i flere år været den samme lærer, som underviser i dansk i yngste afdeling - år efter år. Dette resulterer i specialviden om grundlæggende dansk-indlæring samt optimal mulighed for fremadrettet ledelsesstrategi for videreuddannelse. Herudover har vi pr ansat en lærer med liniefagsuddannelse i dansk og kristendom. Denne lærer skal undervise i skolens yngste afdeling. I vores kompetencecenter har vi pr. sep ansat ny lærer, som også skulle være klasselærer for elever med adfærdsmæssige vanskeligheder. Her prioriterede jeg som leder at ansætte en lærer med AKT-erfaring fremfor specialpædagogisk liniefagsuddannelse. Skolebestyrelsen: Skolens lærere er specialiserede og underviser hovedsageligt i hhv. yngste eller ældste afdeling.så vidt muligt i fag,hvor læreren har de bedste kompetencer. F. eks. har det i flere år været den samme lærer, som underviser i dansk i yngste afdeling - år efter år. Dette resulterer i specialviden om grundlæggende dansk-indlæring samt optimal mulighed for fremadrettet ledelsesstrategi for videreuddannelse.herudover har vi pr ansat en lærer med liniefagsuddannelse i dansk og kristendom. Denne lærer skal undervise i skolens yngste afdeling.i vores kompetencecenter har vi pr. sep ansat ny lærer, som også skulle være klasselærer for elever med adfærdsmæssige vanskeligheder. Her prioriterede jeg som leder at ansætte en lærer med AKT-erfaring fremfor specialpædagogisk liniefagsuddannelse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 36 af 229

37 Halvrimmen Skole I forbindelse med nyansættelser tilstræbes det at ansætte medarbejdere med linjefagsuddannelse inden for de områder hvor skolen har det største behov. En del af skolens lærerehar efteruddannelse i de fag de underviser i.bedre betingelser (timer og økonomi) til efter og videreuddannelse er nødvendig. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen ser gerne der afsættes flere midler til efter og videreuddannelse, ikke mindst tid til lærernes deltadelse i uddanelse. Hjortdal Skole Ved ansættelse af nye lærere, bestræber vi os til stadighed på at få alle fag dækket med liniefagsudannede lærere. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Vi bruger de kompetente lærere, der er ansat på skolen. Mange lærere i overbygningen har ikke linjefag i de fag de underviser i, men har til gengæld mange års erfaring.det vurderes altid nøje hvilke konpetencer, der skal til for at varetage undervisningen i fagene tilfredsstillende. Der er fagudvalg i alle fag. Ved nyansættelse sikres det, at der ansættes lærere med linjefag, som skolen efterspørger. Skolebestyrelsen: Der er behov for faglige kurser på. Disse kurser er forsvundet, i takt med at skolerne har skullet spare på videreuddannelse af personalet.der er behov for flere kursusmidler. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Tallene viser klart, at vi ved nyansættelser skal medtænke fagene dansk og matematik. Der er dog i forbindelse med ny fagfordeling for 2008/2009 taget initiativ til at bytte enkelte lærere mellem store og lille team. Dette betyder, at ny 1.kl. får liniefagsuddannet dansklærer. Endvidere skal bemærkes, at endnu en liniefagsuddannet dansklærer vender tilbage fra barsel i nov. 08. (3.kl.) Endnu en lærer vender tilbage fra barsel pr 1.august 08, hvilket betyder, at faget musik i kommende skoleår udelukkende bliver læst af liniefagsuddannede. Faget engelsk vil også i denne sammenhæng blive styrket. Faglige læseplaner i dansk og matematik er en del af skolens udviklingsplan for 08/09. Her vil liniefagsuddannede sammen med andre erfarne undervisere i fagene sammen arbejde om de faglige mål for fagene, ligesom evaluering medtænkes. De ikke liniefagsuddannede i fagene matematik og dansk er alle lærere med lang undervisningserfaring - også i disse fag. Skolebestyrelsen: Ved nyansættelser skal vi udover liniefagene dansk og matematik også medtænke engelsk. Pandrup Skole Høj prioritering fortsat i forbindelse med linjefag i "normalundervisningen", specialundervisningen samt i undervisning af elever med dansk som andetsprog. I de fleste fag har vi en rimelig dækning hvad angår linjefagsuddannelse, og i mange tilfælde varetager lærere med rigtig mange års erfaring undervisning i diverse fag- med løbende kursusvirksomhed. Nyansat lærer har linjefag i Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 37 af 229

38 dansk som andetsprog, men hun er ansat efter fagfordeling. Dette betyder således ekstra kollegavejledning i dette skoleår! Skolebestyrelsen: Fælles fokus. Saltum Centralskole Der sigtes mod at dække så mange lektioner som muligt med liniefagsuddannede lærere. Skolens mulighed for liniefagsdækning indgår i overvejelserne, når der skal ansættes personale og når der afsættes midler til efteruddannelse. Skolebestyrelsen: Der sigtes mod at dække så mange lektioner som muligt med liniefagsuddannede lærere. Skolens mulighed for liniefagsdækning indgår i overvejelserne, når der skal ansættes personale og når der afsættes midler til efteruddannelse. Skole- og Familiecentret Kan ikke besvares direkte, da Centret ikke er klasseopdelt. Indtil dec. 07 har der kun været 2 lærere på Centret. Disse har henholdsvis 10 og 15 års erfaring med specialpædagogik og har løbende opkvalificeret sig via div. kurser og efter-uddannelse. For den enes vedkommende er diplomuddannelse i specialpædagogik påbegyndt. Bestyrelsen: Spørgsmål 13 kan ikke besvares direkte, da Centret ikke er klasseopdelt.indtil dec. 07 har der kun været 2 lærere på Centret. Disse har henholdsvis 10 og 15 års erfaring med specialpædagogik og har løbende opkvalificeret sig via div. kurser og efter-uddannelse. For den enes vedkommende er diplomuddannelse i specialpædagogik påbegyndt. Skovsgårskolen Vi prøver med de lærere vi har til rådighed så vidt mulig at dække fagene ind med linieuddannede lærere, og ved nyansættelser prioriterer vi lærere med liniefag indenfor de områder vi ikke selv kan dække. Desuden opfordres lærere til at tage ekstra liniefag. Samtidig afsætter vi en del tid til diverse fagudvalg, så lærerne kan bruge hinanden som sparringspartnere og få et bredt og opdateret billede af fagligheden i det enkelte fag. Skolebestyrelsen: Enig. Thorup-Klim Skole På Thorup-Klim skole er der 2 klasselærere, der har alle fag i kl. Vi prioriterer tryghed som meget vigtig i skolestarten. Vi har til det kommende skoleår ansat en lærer, der er ekspert i n/t og biologi. Skolebestyrelsen: Vi er enige. Tranum Skole Skolen har stor fokus på fagligheden og er - qva det forhold at lærerstaben er bredt fagligt kvalificeret - i stand til at varetage undervisningen i de enkelte fag på liniefags-niveau. Fagene kristendom og fysik/kemi dog undtaget. Fysik/kemi varetages af lærer med mange års erfaring, men med faget kristendom som 1 times fag er det vanskeligt såvel at tilgodese faglighed som det formulerede princip om så få lærere om en klasse som muligt. Trekronerskolen Generelt opfatter vi ikke resultatet af spørgsmålene 9 14 som problematiske. Vi forsøger selvfølgelig i fagfordelingen at tage udgangspunkt i de enkelte læreres kompetencer. Derudover har vi for kommende skoleår igangsat et udviklingsarbejde omkring fagudvalg, hvor ambitionen er Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 38 af 229

39 at udvikle lærende fagudvalg med fokus på selve udførelsen af undervisningen. Altså sparre hinanden så tæt på praksis som overhovedet muligt. Skolebestyrelsen: Vi har tillid til at man for kommende fagfordelinger tager udgangspunkt i fagligheden indenfor skolens rammer (lærerstaben mm.) Ulveskov Skole For at optimere fagligheden vil vi priorietere videreuddannelse, herunder de forskellige vejlederuddannelser ½ PHD, samt arbejde bevidst med at lærerne får mulighed for at undervise i liniefagene, eller fag med tilsvarende kompetencer. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslund Skole Skolen tilstræber at læreren har liniefag eller tilsvarende i de fag de underviser i. Det er svært at få dækket alle fag med liniefagslærere, men vi arbejder på ved nyansættelser at have liniefag som høj prioritet. Desuden forsøger vi at opkvalificere de lærere, som ikke har de fornødne liniefagskompetencer. Det bliver dog mest til kortere inspirationskurser. Skolebestyrelsen: Skolen tilstræber at læreren har liniefag eller tilsvarende i de fag de underviser i. Det er svært at få dækket alle fag med liniefagslærere, men vi arbejder på ved nyansættelser at have liniefag som høj prioritet. Desuden forsøger vi at opkvalificere de lærere, som ikke har de fornødne liniefagskompetencer. Det bliver dog mest til kortere inspirationskurser. Ørebroskolen Vi mangler meget en engelsk lærer. N/T vi har en lærer med liniefag i biologi og geografi samt et N/T- kursus i forbindelse med disse fag. Skolens engelsklærer har for tiden børnepasningsorlov. Skolebestyrelsen: Vi mangler meget en engelsk lærer. N/T vi har en lærer med liniefag i biologi og geografi samt et N/T- kursus i forbindelse med disse fag. Skolens engelsklærer har for tiden børnepasningsorlov. Aabybro Skole Skolens to-sprogsundervisning er hidtil blevet varetaget af lærere, som havde nogen erfaring med denne undervisning. I forbindelse med nyansættelser til skoleåret er der blevet ansat lærere med liniefag "Dansk som 2. sprog". Undervisningen vil derfor fremover blive varetaget med de rette uddannelsesmæssige kompetencer. Skolebestyrelsen: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 39 af 229

40 Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Elevsamtalerne er en fælles anledning for lærer og elev til sammen at reflektere henholdsvis elevens læringsmål og lærerens mål med sin undervisning, når disse sammenholdes med elevens udbytte af undervisningen. En planlagt og forberedt samtale om lærings- og undervisningsmæssige forhold og som giver eleven mulighed for aktivt at forholde sig til sin egen læring og giver læreren mulighed for at være i dialog med eleven om sin undervisning vil være et godt udgangspunkt for udviklingen af samarbejdet mellem lærer og elev om elevens læring. Skolens navn Afholdes der systematisk elevsamtaler (min. én gang om året)? Anvendes der et struktureret skema som forlæg for samtalen? Inddrages eleven aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen? Biersted Skole Ja Ja Ja Nej Brovst Skole Ja Nej Nej Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Nej Halvrimmen Skole Ja Nej Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Nej Ja Nej Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Nej Saltum skole Ja Ja Ja Nej Skole- og Familiec. Ja Ja Ja Nej Skovsgaardskolen Ja Nej Ja Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Trekronerskolen Ja Nej Ja Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej V. Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Nej Øland-Langeslund Ja Ja Ja Nej Ørebroskolen Ja Nej Ja Nej Aabybro Skole Ja Nej Ja Nej Er der udarbejdet retningslinjer om, at der tages referat af samtalen? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 40 af 229

41 Dokumenteringsværkstøjer Dokumentation af elevens læring og lærernes undervisning er en måde for skolen på, til at legitimere sin praksis. Dokumentation er et udtryk for de tegn der knyttes til en professionel organisation, der som et grundlæggende vilkår må kunne håndtere udfordringen med at begrunde sin virksomhed og skabe legitimitet i sin praksis. Skolens navn Bruger skolen systematisk skriftlig evaluering til vurdering af elevens udbytte af undervisningen? Er der formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumenteringsværktøjer? Biersted Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Er eleverne aktivt inddraget i dokumentationen af egen læring? Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Moseby Skole Nørhalne Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Saltum skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Skole- og Familiecentret I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Thorup Klim Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Tranum Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad Slet ikke I ringe grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 41 af 229

42 Evalueringsstrategi Evaluering er en retrospektiv (tilbageskuende) vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Evaluering er i den professionelle sammenhæng dermed en systematisk foreteelse, der værdisætter de handlinger, der fremmer målopnåelsen. Dette fordrer organisationens refleksion over egen praksis det vil sige de handlinger der er tiltænkt at have den funktion, der fremmer målopnåelsen. Evaluering ses i denne sammenhæng i et perspektiv, der fremmer udviklingen af praksis formativ evaluering. Skolens navn Har ledelsen formuleret en evalueringsstrategi, som beskriver målene for evaluering af skolen? Er der lavet handle-planer, som konkretiserer arbejdet med evaluering af skolen? Er evalueringsstrategien tilpasset de forskellige årgange/ faser? Indgår elevplanerne i evalueringsstrategien? Biersted Skole Nej Nej Nej Nej Nej Brovst Skole Ja Ja Nej Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Nej Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Ja Ja Hjortdal Skole Nej Nej Nej Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Moseby Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Nej Ja Nej Ja Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Saltum skole Nej Nej Nej Nej Nej Skole- og Familie. Ja Ja Ja Ja Ja Skovsgaardskolen Nej Nej Nej Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Nej Ja Ja Ja Trekronerskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej Nej V. Hjermitslev Nej Nej Nej Øland-Langeslund Nej Nej Nej Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Nej Nej Nej Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Er der indarbej-det i evalue-rings strategien at der skal anvendes evalueringsformer, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og udviklingsmuligheder? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 42 af 229

43 Test Test kan anvendes i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. At foretage tests med henblik på at skabe mere indsigt i elevens måde at lære på er en ting diagnostisk anvendelse. At anvende test med henblik på at vurdere om det ønskede er indlært er en anden ting summativ anvendelse - karaktergivning. Skolens navn Anvendes test systematisk - udover obligatoriske test - som et redskab til at vurdere elevens udbytte af undervisningen i flere fag og klassetrin? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Hjortdal Skole Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Saltum skole Ja Ja Skole- og Familiecentret Ja Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Nej Nej Trekronerskolen Ja Ja Ulveskov Skole Nej Nej V. Hjermitslev Skole Ja Ja Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Følges testning af eleverne op med en form for individuel handleplan? Generelle kommentarer Skolerne er på forskellige stader i forhold til udvikling af dokumentations- og evalueringsredskaber. Endvidere er det ligeledes meget forskelligt i hvilket omfang den enkelte elev involveres i dokumentation af egen læring. Fælles initiativer på området kunne være relevante, under hensyntagen til at enkelte skoler er længere fremme end andre. Der vil være behov for på tværs i skolevæsenet at initiere den enkelte skoles udvikling af skolens egen evalueringsplan eller strategi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 43 af 229

44 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Der er udarbejdet oversigter over anvendte tests og andre evalueringsformer i dansk, sprog og matematik. De pågældende fagteams har endvidere haft dette undersøgelsesområde på dagsordenen i skoleåret 07/08, hvilket har givet anledning til pædagogiske drøftelser og erfaringsudveksling. Tilbage står at få udarbejdet en egentlig evalueringsstrategi. Brovst Skole Der er sat fokus på teamsamarbejdet ved etablering af Klyngeteam som det primære team og etablering af klassemakkerpar som erstatning for klasselæreren. Der er fastsat minimumskrav til elevplanerne (i et anerkendende perspektiv) og der er udarbejdet lodrette, lokale læseplaner i flere fag, og resten er på vej. Der er også lavet en bestemmelse om, at vi hvert år vil have en uge, hvor eleverne skal arbejde på tværs af hele skolen for at fremme følelsen af, at vi er éen skole. Den lodrette flexuge for hele skolen er rigtig god. Fjerritslev Skole Krav om dokumentation og begrundelser for foretagne valg er grundlæggende vilkår for ansatte i skolen (og de fleste andre steder). Heldigvis er skoleverdenen ved at komme sig over forskrækkelsen og vreden i forhold til det der tidligere blev opfattet som utidig indblanden i interne affærer. Der diskuteres ikke længere i stort omfang om hvorvidt de stillede krav er rimelige og om det nu også er nødvendigt at evaluere og dokumentere. Skolen har taget opgaven på sig og der hersker i højere grad en forståelse af det hensigtsmæssige i løbende at se på egen praksis og på elevernes læring. Selvom kontrolaspektet vel ikke helt er dømt ude, er evalueringssynet efterhånden erkendt flyttet fra kontrolredskab til udviklingsredskab. Skolen er gennem denne flerårige proces i højere grad konstruktivt kommet til at se på egen praksis og har været nødt til at forholde sig til, hvad man så! Hvis der skal ske en udvikling / forandring er det nødvendigt først at erkende status hvor er vi? Dernæst at gøre sig klart, hvor vi skal hen? Og så sluttelig anlægge en handleplan for hvordan vi kommer derhen! Men det er dog vigtigt at huske, at nok er skolen på vej, men også at skolekulturen stadig i høj grad er funderet i en plejerlogik, og at denne stadigvæk til tider slet ikke er til diskussion! Derfor er en fortsat implementering af en løbende evalueringskultur vigtig. Status:På Fjerritslev Skole arbejdes der i indeværende skoleår med en fortsat udvikling af elevplanerne. Redskabet der er valgt er SMTTE-modellen. Disse opleves i stadig større grad som et element til kvalificering af skole / hjemsamarbejdet. Eleverne involveres gennem elevsamtaler i stigende grad i udarbejdelsen. Der er dog stadig megen status i elevplanerne. Det målrettede arbejde med dokumentation i forhold til elevernes læring er også påbegyndt. Arbejdet med logbog og portefolio er under udvikling. I nogle teams er man meget langt med at skabe sammenhæng i arbejdet med målsætning i forhold til trinmålene, evaluering sammen med eleverne, portefolio som dokumentation og udarbejdelse af elevplanen som forberedelse til skole / hjemsamtalerne. Anvendelsen af tests foregår løbende i den daglige undervisning og resultaterne indgår i arbejdet med elevplaner. Alle teams afprøver og eksperimenterer med metoder til udvikling af evalueringsredskaber i forhold til elevernes personlige og alsidige udvikling. Det er målet at alle klasser / teams i løbet af skoleåret 08/09 har udviklet en tydelig og brugbar dokumentationsrutine, der kan indgå i evalueringsarbejdet og i forhold til udviklingen af elevplanerne. Elever og forældre bør inddrages i arbejdet. Også i det kommende skoleår finder årsplanlægningssarbejdet i de enkelte teams sted på baggrund af ledelsens udarbejdede oplæg, der begrundes i Folkeskolelov, Trin- og slutmål, Jammerbugt Kommunes Skolepolitik og Fjerritslev Skoles udviklingsplan. Dette sker for at sikre sammenhæng i helheden. Det er vores opfattelse at de overordnede krav og mål skal være synlige og kunne opleves "helt ned i børnenes skoletasker" - og i elevplansarbejdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 44 af 229

45 Disse årsplaner danner også i kommende skoleår grundlaget for de to TUS - teamudviklingssamtaler, der hen over året foregår mellem afdelingsleder og det enkelte team! Disse samtaler og konklusionerne fra disse indgår i arbejdet med skolens næste udviklingsplan! Gjøl Skole Vedrørende evaluering er det ønskeligt at vi på sigt arbejder mere målrettet på at bryde Fælles Mål/Trinmål ned i gennemskuelige størrelser vha. et MÅLHJUL/SE HVAD JEG KAN HJUL for hvert fag på de enkelte klassetrin. Dette vil på sigt skabe langt bedre muligheder for lærerens/teamets arbejde med evaluering og fremadrettet fokus - samt skabe langt større gennemskuelighed for lærer, elev og forældre. Halvrimmen Skole Selv om Halvrimmen skole er blevet kraftigt beskåret i timetildeling, har vi i samarbejde med skolebestyrelsen valg at prioritere lærer - elvsamtalerne. Samtalerne foregår uden for elevernes undervisningstid. Samtalerne foregår 2 gange om året og indeholdet af samtalerne er en evaluering af elevens kompetancer og potentialer. Ved samtalen aftales relevante fokuspunkter, fagligt og socialt, der skal arbejdes med indenfor en given aftalt periode. Mål for fokuspunkterne nedskrives og evalueres næste gang. Da skolen anvender standardiserede test i dansk og matematik på alle klassetrin, er det aftalt i de pågældende fagteam at testresultater indsamles og gemmes, så de kan bruges til at evaluere undervisningsmetoder, lærebogssystemer og andre relevante faktorer. Til skoleåret 2007/2008 blev der udarbejdet en skabelon for elevplaner, som skal bruges af alle lærere. Elevplaner udleveres en gang årligt. Der blev forsøgsvis udleveret elevplaner i de enkelte klasser efterår og forår. Efterfølgende har der været en evaluering og på baggrund af denne, har skolen valgt at udlevere elevplaner i efteråret, da det virker mere troværdigt at lave en fremadrettet aftale med forældre og elev. Hjortdal Skole Elevplanerne har øget kvaliteten af forældresamarbejdet og kvaliteten af evalueringen af eleverne. Det er stadig et mål at drøfte en mere overordnet strategi for området. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Der er kommet mere fokus på evaluering. Der stilles nu krav om anvendelse af smtte-modellen i teamsamarbejdet. Evalueringsmetoder er et fokuspunkt. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Vi er godt på vej. Udviklingsplanen for 08/09 indeholder bl.a. arbejde med faglige læseplaner, - herunder tests og evaluering. Det vil naturligt sætte focus på udformningen og indholdet af elevplanen og på sigt kvalificere denne. Der skal desuden arbejdes med en ny stuktur omkring teamsamarbejdet lærerne imellem. Det vil være naturligt at inddrage evaluering af tværsuger og andre undervisningsforløb. Pandrup Skole Mange års erfaring og dermed hensigtsmæssig indsats- ved hjælp af dygtige medarbejdere i skole såvel som i SFO set i relation til den enkelte elevs udvikling - her ser Pandrup Skole sig som en Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 45 af 229

46 inkluderende skole. Som eksempel ud over egen praksis kan nævnes "Skole & Familiecenterets" elevers deltagelse i undervisningen på Pandrup Skole. I og med elevers (Skole&Familiecenteret) større deltagelse i undervisningen hos os kan man spørge, hvorvidt Pandrup Skole ud fra "egne ressourcer" tilbyder undervisning. Saltum Centralskole Der arbejdes med at udvikle elevplanen til at omfatte både en statusbeskrivelse ift. eleven og ligeledes et fremadrette perspektiv ift. undervisningen. Der skal være fokus på elevens egen forståelse af de fastsatte mål. Endvidere vil der være fokus på elevernes alsidige og personlige udvikling. Skole- og Familiecentret Ny skabelon til undervisningsplan er i samråd med PPR udarbejdet foråret Skabelonen vil blive afprøvet i det kommende skoleår og efter evt. tilretning taget i brug inden årsskiftet 2008/09. Skovsgårdskolen Skolen evaluerer på mange forskellige områder,men har endnu ikke formuleret en egentlig evalueringsstrategi. Skolens ledelsesteam har alle meldt sig på modulet om kvalitetssikring og evaluering her i efteråret, hvor et af målene er at få diskuteret og formuleret en egentlig evalueringsstrategi for skolen. Thorup-Klim Skole Der laves en årsplan for hver klasse med sociale mål og aktiviter for klassen. "Elevens alsidige, personlige udvikling" for den pågældende aldersgruppe er udgangspunktet. Desuden laves faglige årsplaner i alle fag. Fælles Mål for fagene indskrives i årsplanerne - ikke nødvendigvis hvert år, men gerne dækkende flere skoleår følgende trinmålene. Den enkelte faglærer(e) beskriver, hvordan man vil nå trinmål m. v. På teammøderne gennemgås og noteres alle elevers læring løbende. Udgangspunktet for elevgennemgangene er primært læringsmålene ( trinmålene) samt en løbende evaluering af lærerprocessen og undervisningen. Tranum Skole Der er fortsat fokus på elevplaner. Der er taget initiativ til at evalueringsform hyppighed og omfang diskuteres / er på dagsordenen. Lærernes tid til arbejdet med elevplaner er fordoblet. Skolebestyrelsen: Grundet årets lederskifte er der enighed om, at det er relevant at genetablere systematik i skolens anvendelse af test i evalueringsøjemed. Trekronerskolen Ingen på nuværende tidspunkt. Vi arbejder videre ud fra kvalitetsrapporten 07 og de tanker og beslutninger, der er truffet i skoleåret 07/08. Vi finder det fornuftigt at forsætte den allerede igangsatte strategi. Ulveskov Skole Ledelsen uddannes bl.a. i evalueringskultur og sætter hermed fokus på området. Derudover har vi planer om at sende en ny lærer afsted på læsevejlederkursus. Vester Hjermitslev Skole Der er ikke udarbejdet skriftlige handleplaner vedr. evaluering. Der arbejdes dog systematisk med dette. Øland-Langeslundskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 46 af 229

47 En egentlig evalueringsstrategi for skolen som helhed er ikke udarbejdet. Der arbejdes med evalueringsstrategier for undervisningen. I skoleåret 2007/08 har alle lærere deltaget i et udviklingsarbejde under kyndig ledelse af Lektor fra Århus Seminarium, Kirsten krogh-jespersen. Samarbejdet løber videre i skoleåret 2008/09, hvor det overordnede emne er "Evaluering og Selvhjulpenhed". Processen i 07/08, hvor forskellige testformer blev afprøvet har givet et grundlag for at arbejde videre med portfolio-metoden samt en klarere målfastsættelse, som gør målet mere overskueligt for den enkelte elev. Denne proces er opprioriteret ved bl.a. et øget antal timer til formålet. Ørebroskolen Vi skal på Ørebroskolen have igangsat et udviklingsarbejde om evaluering. Dette tænkes ind i næste års udviklingsplan. Aabybro Skole Skolen har med basis i erfaringerne med udarbejdelsen af elevplaner valgt fremover at fokusere mere målrettet på den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Arbejdet med elevsamtaler bliver taget op til drøftelser på afdelingsmøderne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 47 af 229

48 Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn Er der givet fælles information til lærerne om retningslinjer for udformningen og anvendelsen af elevplaner? Er der udarbejdet særlige retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet? Biersted Skole Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Nej Ja Saltum skole Ja Ja Nej Skole- og Familiecentret Ja Ja Nej Skovsgaardskolen Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Nej Trekronerskolen Ja Ja Nej Ulveskov Skole Ja Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Nej Ørebroskolen Nej Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Er elevplanen tilgængelig for forældre i elektronisk form? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 48 af 229

49 Skole / hjemsamtaler og forældremøder Skolehjem samarbejdet er et vigtigt element i skolens opgaveløsning. Elevplanen kan have en særlig funktion i denne sammehæng og skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn I hvor høj grad indgår elevplanen i Har forældrene indflydelse på skole/ hjemsamtalen? forældremødernes tilrettelæggelse? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I ringe grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I meget høj grad I nogen grad Ingstrup Skole I nogen grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I nogen grad Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad I nogen grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad Saltum skole I meget høj grad I nogen grad Skole- og Familiecentret I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I nogen grad Trekronerskolen I meget høj grad I ringe grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I meget høj grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 49 af 229

50 Forældresamarbejde Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Skolens navn Har skolen formuleret et værdigrundlag Er der en elektronisk platform til at og/eller en politik for forældresamarbejdet? understøtte forældresamarbejdet? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ingstrup Skole Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Nej Pandrup Skole Nej Ja Saltum skole Ja Nej Skole- og Familiecentret Ja Nej Skovsgaardskolen Nej Ja Thorup Klim Skole Ja Nej Tranum Skole ja Nej Trekronerskolen Nej Nej Ulveskov Skole Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Nej Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 50 af 229

51 Skolebestyrelse og klasseforældreråd Med henblik på at understøtte og videreudvikle forældresamarbejde etablerer nogle skoler klasseforældreråd. Skolens navn Er der etableres klasseforældreråd på alle klassetrin? Er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældreråd og klassens team (kompetencer, kommunikation m.v.)? Er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældreråd? Informeres forældrene løbende (mindst én gang årligt) om skolebestyrelsens kompetencer og/eller arbejde? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Slet ikke I meget høj grad Brovst Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad Ingstrup Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Pandrup Skole I meget høj grad Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Saltum skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Skole- og Familiecentret Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Skovsgaardskolen I nogen grad I ringe grad I ringe grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad Trekronerskolen I meget høj grad Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I ringe grad Slet ikke Slet ikke Øland-Langeslund Skole I nogen grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Generelle kommentarer På trods af den vanskelige start, som vedtagelsen af loven om elevplaner fik er skolerne i Jammerbugt Kommune godt undervejs med at udvikle deres egen elevplan som et meningsfyldt redskab til dokumentation og dialog med elever, forældre og kolleger. Langt de fleste skoler finder anvendelse af elevplanen i forbindelse med skolehjemsamtalerne. Med henblik på at kvalificere skolehjemsamtalerne og med henblik på at efterleve intentionerne i lovgrundlaget for elevplanen må det elevplanen fremadrettet indgå som et naturligt element i skolehjemsamtalerne. Skolerne er generelt meget opmærksomme på organiseringen af forældresamarbejdet og betydningen af dette. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 51 af 229

52 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Elevplanerne er nu tilgængelige for forældre i elektronisk form på alle klassetrin. Den elektroniske platform (forældreintra) udbygges løbende. Brovst Skole Skolen vil fortsætte det beskrevne arbejde med elevplanerne. Fjerritslev Skole Der skal løbende ske en udvikling af elevplanarbejdet, således at selve arbejdet for de involverede lærere bliver gjort mere hensigtsmæssigt og funktionelt. Det er målet at planerne i endnu højere grad gøres handlingsorienterede og brugbare i den daglige dialog mellem elev og lærer. Fokus i planerne skal derfor flyttes fra status (standpunkt) til handling. Det er målet at også elevernes alsidige og personlige udvikling fremover kan evalueres. Denne rutine skal kunne indgå i det konstruktive samspil med elever og forældre i forhold til arbejdet med elevplanen.i samarbejde med forældrene udvikles fortsat på skole / hjemsamarbejdet, således at dette af alle parter kan opleves konstruktivt og givende.arbejdet med forældre og elevintra påbegyndes, således at den elektroniske kommunikation mellem elev, forældre og skole løbende udbygges. Elevplanerne og funktionaliteten af disse bringes årligt til samtale i Koordinationsudvalget og i teamene i forbindelse med TUS med henblik på løbende at kvalificere arbejdet. Forældrene forholder sig en gang årligt bl.a. til den oplevede kvalitet i skole / hjemsamarbejdet. Dette er allerede sket ved slutningen af skoleåret 07/08 - resultatet foreligger ved denne rapports udarbejdelse endnu ikke - fremover skal processen tidsmæssigt tilpasses! Skole/hjemsamarbejdet er afgørende for arbejdet med børnene og skal derfor fortsat udvikles. Børnene er meget i skolen - undervisning og fritid - derfor består skoleopgaven af mere end undervisningsopgaven - den består også af en omsorgs- og en opdrageslesdel. Forældrene er naturligvis væsentlige partnere i denne brede opgaveløsning. Dialogen og samarbejdet med forældren skal naturligvis som al andet arbejde på skolen bygge på gensidig respekt og foregå med en anerkendende tilgang. Som den professikonelle part har skolen et særligt ansvar for at dette lykkes. Gjøl Skole Vi skal fremover endnu kraftigere opfordre forældre til at holde sig ajour på skolens hjemmeside og forældreintra. Dette gælder også for elevplanen - det er vores erfaring, at ikke alle forældre har hentet og læst deres barns elevplan inden forældresamtalen. Ikke alle skolens lærere bruger Intra optimalt - det skal vi have påvirket. Halvrimmen Skole 2a. Vi arbejder på at elevplanerne kan sendes elektronisk. 2b. Dagsorden til forældremøderne laves i samarbejde med klasseforældrerådene. 2d. På grund af besparelser er den tid lærerne har haft til samarbejde med forældrerådene afskaffet i dette skoleår, ligeledes er antallet af forældremøder i klasserne reduceret til et om året. Hjortdal Skole Elevplanen har øget kvaliteten af forældresamarbejdet. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med elevplanerne. Samarbejdet mellem forældreråd og lærereteam aftales mellem forældre og lærere. Der er ikke planer om retningslinier. Intranettet er under opbygning forældreintra kommer efter lærereintra. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 52 af 229

53 Jetsmark Centralskole Skolebestyrelsen er i gang med en værdidebat. Der arbejdes med at etablere trivselsambassadører, og med nye informationsmåder, der kan skabe større forældre engagement omkring skolen. Skolebestyrelsen har udarbejdet en SMTTE-model(bilag til udviklingsplanen) for arbejdet med at synliggøre skolebestyrelsens arbejde. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Der er afsat tid til at få "forældre-intra" igang i skoleåret Selvom der ikke er en formuleret retningslinier for samarbejdet imellem klassens team og forældreråd fungerer det generelt godt og gnidninsløst. Skolebestyrelsen skal i løbet af 08/09 have revideret principper for arbejdet, - herunder retningslinier for samarbejdet med klasseforældreråde. Ledelsen vil senest i skoleåret tage initiativ til en formuleret evalueringsstrategi for Nørhalne Skole. Pandrup Skole Skolens værdigrundlag er næsten færdigskrevet, og skolen påbegynder i september 2008 et treårigt forløb med "LP-modellen" med henblik på at styrke teamarbejdet i både skole og SFO. Saltum Centralskole Der arbejde på en fælles platform med hjemmeside, lærerintraelevintra og på sigt forældreintra. Der er etableret dialogkredse på alle 3 skoler. Skole- og Familiecentret Centret er et integreret undervisnings- og behandlingstilbud, hvortil der aktuelt er visiteret 15 børn fra bh.kl. til 7. klassetrin. Der kan derfor ikke etableres klasseforældreråd. En grundlæggende del af vores arbejde er et tæt, individuelt samarbejde med hvert enkelt barns forældre. I Dette samarbejde indgår bl.a. : Samtaler med forældre, kontaktperson og oftest barnet selv mindst 1 gang mdl. Gennemgang af undervisningsplaner. Samarbejde med forældrene omkring fælles fremadrettede handleplaner, oftest i et direkte samarbejde med eksterne samarbejdsparter (socialforvaltningen, PPR, læge m.fl.). Forældresamarbejdet understøttes endvidere af et ugentligt orienteringsbrev og af ca. 5 årlige forældrearrangementer. Hertil kommer en hyppig uformel kontakt med forældrene: personligt, telefonisk og skriftligt. Centret kan til de forældre, som ønsker det og har behov herfor, tilbyde et udvidet forældresamarbejde, hvor evt. hele familien deltager i et samtaleforløb med medarbejdere, solm har familieterapeutisk efteruddannelse. Der er ikke aktuelle planer om væsentlige ændringer af samarbejdsmodellen, da den ud fra ledelsens egen vurdering samt oplysninger fra forældre og medarbejdere fungerer godt. Skovsgårdskolen For at forbedre og kvalifisere samarbejdet med forældrene har vi i løbet af dette skoleår under skoleintra oprettet forældreintra. Ud over samarbejdet gennem forældremøder og forældresamtaler muliggør forældreintra et langt tættere samarbejde. Fremadrettet er opgaven at både forældre og lærere i et samarbejde udbygger mulighederne for brug af dette værktøj. Thorup-Klim Skole Elevplanerne kan ses elektronisk i skoleåret 08/09. Tranum Skole Der bør klart gøres en øget indsats, dels for at få udbygget den elektroniske platform til støtte for forældresamarbejdet i almindelig, og dels for at styrke den løbende evaluering af Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 53 af 229

54 forældresamarbejdet. Antallet af forældresamtaler har i indeværende år været duceret til 1 samtale mod tidligere 2. Tiden til forældresamarbejde er fordoblet fremadrettet, men form samt omfang af individuel forældrekontakt bør evalueres fremadrettet. Forældresamarbejdets form er et fokusområde for skolebestyrelsen. Trekronerskolen Ingen på nuværende tidspunkt. Vi arbejder videre ud fra kvalitetsrapporten 07 og de tanker og beslutninger, der er truffet i skoleåret 07/08. Vi har valgt andre indsatsområder for skoleåret 08/09 og kun justeret enkelte små ting i f.eks. udarbejdelsen af elevplanen. Skolebestyrelsen finder det fornuftigt at forsætte den allerede igangsatte strategi og bruge energien, der hvor det har størst betydning for Trekronerskolen. Vi imødeser de justeringer der kommer. Ulveskov Skole Fastholdelse af det nuværende niveau på samarbejdet. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslundskole Elevplanernes udformning har været genstand for stor debat blandt lærere og skolebestyrelse, men der synes nu enighed om, hvordan man ønsker dem anvendt i praksis. I løbet af efteråret 2008 skal elevplanerne lægges på forældreintra. Der er endvidere afsat en pulje timer til en fortsat udvikling af elevplanerne. Der er ikke taget initiativ til yderligere samarbejde mellem skole og skolebestyrelse/forældregruppe end det blev beskrevet i sidste kvalitetsrapport. Ørebroskolen Vi er i skoleåret 2007/08 begyndt arbejdet med elevplaner og fortsætter i skoleåret 2008/09. Vi har igennem en årrække brugt port folio og har besluttet at disse godt kan stå i stedet for en elektronisk elevplan. Dog er det et krav at der i port folioen skal være fremadrettede mål. Aabybro Skole Skolens pædagogiske personale har i skoleåret deltaget i kursus vedr. intranettets muligheder. Der er udarbejdet retningslinier/principper for brugen af intranettet, som detr er planen at revidere årligt. Intranettet skal udvikles til at blive et væsentligt pædagogisk og informationsværktøj på skolen internt, i forhold til elever og i forhold til forældre. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 54 af 229

55 Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Et fleksibelt læringsrum er et rum, der giver inspiration, plads og mulighed for den enkelte elev til i samvær og i samspil med andre elever og lærere at udvikle sig optimalt, fagligt og socialt. Et fleksibelt læringsrum skal understøtte en undervisningsform, der sætter den enkelte elevs udvikling og læring i centrum, men samtidig lægger vægt på fællesskabets muligheder. Desuden skaber det fleksible læringsrum udfordringer for alle elever, hvilket muliggør og udvikler elevautonomi, dvs. elever der er villige til og i stand til, alene eller i samarbejde med andre, at tilrettelægge og gennemføre deres eget undervisningsforløb. Skolens navn I hvor høj grad prioriteres muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen eksempelvis i forbindelse med skemalægningen? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I ringe grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad Hjortdal Skole I meget høj grad I meget høj grad Ingstrup Skole I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I nogen grad Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad Saltum skole I nogen grad I nogen grad Skole- og Familiecentret I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I ringe grad I ringe grad Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole I nogen grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I ringe grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad Understøtter skolens fysiske indretning fleksible tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 55 af 229

56 Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Ud fra en betragtning om, at de nære professionelle er de vigtigste i forhold til børn, elever og forældre samt at rådgivere er en vigtig part i samspillet omkring opgaveløsningen i nærmiljøet, vil det på flere niveauer i organisationen være påkrævet med initiativer, der understøtter det tværfaglige samarbejde og skolens egen kompetenceudvikling. Skolens navn Er der etableret en plan for det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, sundhedspersonale, socialrådgivere om den specialpædagogiske indsats? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor det specialpædagogiske felt? Har skolen etableret en plan for lærernes og pædagogernes kompetenceudviklin g i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik? Biersted Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Hvilke fagpersoner er tilgængelige på skolen Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / Matematikvejleder Gjøl Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Halvrimmen Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Hjortdal Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Ingstrup Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Læsevejleder Jetsmark Centralskole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder Saltum skole I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Skole- og Familiecentret I nogen grad I nogen grad I nogen grad Læsevejleder / LUS-vejleder Skovsgaardskolen I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder / Matematikvejleder Thorup Klim Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder Tranum Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Læsevejleder / LUS-vejleder Øland-Langeslund I nogen grad Slet ikke I nogen grad Skole Ørebroskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 56 af 229

57 Organisering af den specialpædagogiske bistand Vejledning om Folkeskolens indsats overfor elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte: På mange skoler har man med udbytte nedsat et særligt udvalg eller fagligt team, der fungerer som et specialpædagogisk forum, bestående af skolens leder, repræsentanter fra såvel skolens specialundervisningspersonale, som lærere fra den almene undervisning. Dette forum for specialpædagogik skolens kompetenceforum kan med fordel organiseres som et selvstyrende team, der rådgiver skolens leder m.h.t. konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning eller anden støtte. Skolens navn Er der udpeget en daglig ansvarlig leder af den specialpædagogiske indsats (leder af kompetenceforum eller lignende)? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Hjortdal Skole Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Saltum skole Ja Ja Skole- og Familiecentret Ja Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Ulveskov Skole Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Har skolen et beredskab til pludselig opståede sociale behov (kriser, belastninger o. lign.)? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 57 af 229

58 Rummelighed og inklusion Salamanca-Erklæringen: Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocesser sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourceforbrug og samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de forskellige behov, man møder på alle skoler. Danmark underskrev Salamanca-Erklæringen i Folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Skolens navn Har skolen udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion? Biersted Skole Nej Nej Brovst Skole Ja Nej Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Nej Nej Hjortdal Skole Nej Nej Ingstrup Skole Ja Nej Jetsmark Centralskole Nej Nej Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Nej Pandrup Skole Nej Nej Saltum skole Nej Nej Skole- og Familiecentret Nej Nej Skovsgaardskolen Nej Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Ja Nej Trekronerskolen Ja Nej Ulveskov Skole Nej Nej V. Hjermitslev Skole Nej Nej Øland-Langeslund Skole Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Aabybro Skole Nej Nej Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion? Generelle kommentarer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger, vil det være oplagt at have fælles fokus på dels det tværfaglige samarbejde og kompetenceudvikling i forhold dertil, men ligeledes kompetenceudvikling i forhold til det specialpædagogiske område. Et af fokuspunkterne i det fremadrettede tværfaglige samarbejde er at distriktssamarbejdet igangsættes og samarbejdet mellem skoler, Familieafdeling og PPR udvikles. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 58 af 229

59 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Vi har ændret på de fysiske rammer på mellemtrinet (grupperum, edb-lokale og toiletter) m.h.p. at undersøtte muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse. Endvidere har vi indkøbt gruppemøbler til udskolingen. Det tværfaglige samarbejde har været dagsordensat i såvel kompetenceforum som i distriktsgruppen, gensidige forventninger er drøftet, men der er ikke udarbejdet en egentlig plan for samarbejdet. Vi vurderer fortsat, at en af vores lærere har kompetence/uddannelse svarende til en læsevejleder. Vi er p.t. i gang med at uddanne en matematik-vejleder. På sigt ønsker vi at uddanne en vejleder indenfor hvert område. Brovst Skole Det personale, der er påbegyndt uddannelse f.eks på Specialundervisningsområdet ønskes færdiguddannet indenfor de næste par år. ICDP ønskes udbredt til hele skolen. Fjerritslev Skole Fremstå mere inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er! Den gode undervisning bygger på relationer og anerkendelse. Målet er at skabe fokus på et undervisningssyn, der anerkender at en relations- og ressourceorienteret pædagogisk tilgang til eleverne er selve grundlaget for den faglige undervisnings succes og dermed opfyldelsen af de fælles mål. Det er over året vigtigt at få italesat begrebet God undervisning set i det dobbelte perspektiv - fagfaglighed og relationer, samt nå frem til en erkendelse af, at disse to begreber ikke er modsatrettede men tværtimod hinandens forudsætninger. Lærerfaglighed må ikke kun ses som evnen til faglig formidling på højt niveau. Det er ligeledes et mål at få teamet til at være bærende for denne udvikling jf. indsatsområdet Teamlæring, hvor hele vores mellemgruppeafdeling kører et forløb med ekstern coach i forhold til udvikling af teamlæringsbegrebet. Alle lærere i udskolingsafdelingen gennemfører i kommende skoleår en certificeret idcpuddannelse.teamene indfører rutiner, der sikrer en vedholdende fokus på relationen som bærende i forholdet barn / voksen! Teamet skal i sin årsplanlægning forholde sig til arbejdet med at udvikle Den gode undervisning for alle Der følges op gennem de to årlige TUS teamudviklingssamtaler. Den gode undervisning gøres igen i år til samtaletema på flere afdelingsmøder. Skolens specialpædagogiske indsats videreudbygges med afsæt i skolens Kompetencecenter fortsat i retning af forebyggelse og hurtig og fleksibel ageren i forhold til afhjælpning af såvel faglige- som AKT-problematikker, der måtte opstå. Det kommunale arbejde med at udvikle PPR i en mere konsultativ rolle og at udbygge og forankre samarbejdet med Familieafdelingen fortsætter. På Fjerritslev Skole er vi allerede langt i denne proces. Arbejdet i skolens special- og modtageklasser knyttes tæt til det arbejde der foregår i normalklasseafdelingerne. Udviklingen af arbejdet i Specialklasserne understøttes af en uddannelsesstrategi, hvor specialpædagogiske kompetencer hele tiden udbygges. Der foregår specielt i vores yngste specialklasseafdeling på Tjørnevej et meget udbygget samarbejde mellem lærere og pædagoger - mellem undervisning og fritid. Dette team på 3 lærere og 4 pædagoger afprøver i kommende skoleår et forsøg med fuld selvstyring - også hvad angår vikardækning. Hele den specialpædagogiske indsats ledes af en afdelingsleder. Fleksibel planlægning. Klassen er ikke den eneste undervisningsbærende enhed. Andre organisationsformer skal understøtte muligheden for at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser den enkelte elev bedst muligt. Skolen er fra dette skoleår fuldt afdelingsopdelt og alle lærere er tilknyttet ét årgangsteam i egen afdeling. Alle underviser kun i egen afdeling!holddannelse på tværs af klasser i årgangsteamet inddrages ofte som organisationsform. Teamet organiserer undervisningen fleksibelt afhængig af undervisningens mål og af elevernes behov. Der arrangeres en inspirationseftermiddag med lærere der har erfaring i arbejdet med fleksibel planlægning. Teamet eksperimenterer og gør erfaringer med forskellige Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 59 af 229

60 organisationsformer - vi er på øvebanen! Teamet forholder sig i sin årsplanlægning til muligheden for fleksibel planlægning og for holddannelse. Arbejdet med indsatsområdet skal beskrives på skolens hjemmeside. Det fysiske miljø skal forbedres, således at alle skolens elever / klasser har mulighed for at arbejde i ordentlige, venlige og fleksible miljøer, der understøtter den fleksible undervisning, og alle elever skal have adgang til ordentlige pausefaciliteter. Arbejdet er godt igang, idet en tilretning og opdatering af undervisningslokalerne i udskolingsafdelingen bliver færdiggjort i løbet af efteråret Faglig kvalificering er naturligvis også et fokusområde på Fjerritslev Skole. Vi har valgt at iværksætte mange PD-forløb. 4 ledere er i gang med Diplom i ledelse 4 lærere er i gang med PD i specialpædagogik 2 lærere er i gang med eller påbegynder vejlederuddannelserne. I kommende skoleår vil såvel engelsk - som matematikvejelederen være til rådighed for de enkelte team og lærere. Af hensyn til elevernes hele skolegang er det vigtigt, at samarbejdet med fødeskolerne fremadrettet kommer mere i fokus det er afgørende at der sker en gensidig forventningsafklaring og at arbejdet i fagene rammesættes fælles.i den forbindelse må problemstillingen vedr. 7. klassernes placering påpeges. Faseopdelingen i skolelovens tænkning ser 7. 9.klassetrin som en helhed. En kommunal konsekvensbeslutning der imødekom ovenstående, og placerede 7.årgang på overbygningsskolerne ville højne kvaliteten af elevernes skolegang, idet udskolingen ville strække sig over 3 år inden overgang til ungdomsuddannelse eller 10.klasse. Gjøl Skole Ad 3.a: Vi har i skoleåret fået mulighed for at inddrage et lokale til hold/gruppe undervisning. Lokalet tages fuldt ud i brug i skoleåret Ad 3.b: En af skolens lærere er pt. under uddannelse til læsevejleder. Dennes indsigt skal fremover komme skolens læseundervisning tilgode. Ad 3.d: Skolens leder samt to lærere fra hhv. yngste- og ældste afdeling skal i skoleåret følge to moduler i ICDP Halvrimmen Skole Den socialpædagogiske bistand, her satser vi på den på den tidlige og forebyggende indsats. Der bruges også meget tid i forhold til AKT problemer, så den tid der er til at hjælpe de fagligt svage elever bliver mindre i takt med at skolernes tid reduceres i forbingelse med besparelser.når de tildelte resourcer til skolerne beskæres, går det også ud over rummeligheden i skolen. Hjortdal Skole Det er et mål at få uddannede vejledere på de forskellige fagområder. Det er svært som lille skole at tiltrække ansøgere med disse uddannelser, mens 2 kompetencepersoner i det forgangne år er rejst fra skolen. Timerne til forebyggende specialundervisning har høj prioritet, bl.a. er der tilført ekstra timer til puljen. Timerne i de enkelte børnegrupper varetages af gruppens egne faglærere, primært dansklærerne. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Skolen skal udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion. Skolebestyrelsen skal udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 60 af 229

61 I indeværende skoleår (07/08) har vi formuleret vilkårene for arbejdet i kompetenceforum. Ny lærer tilknyttes støttecentret for på sigt at kvalificeres til at lede området, når nuværende lærer går på pension om 2 år. Ang. kompetenceudvikling i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik. 4 lærere tager i efteråret del af ICDP-uddannelsen mens 3 pædagoger i SFO allerede har gennemført. På sigt vil vi focusere på området. Pandrup Skole Det gode samarbejde om den enkelte elevs udvikling fortsættes med kompetenceforum som det centrale udgangspunkt. Initiativer er med i værdigrundlaget for skolen. Saltum Centralskole Der vil løbende være personale på ICDP uddannelse. Der er udarbejdet retningslinier i forhold til inklusion af tosprogede elever på skolen. Skole- og Familicentret Som det fremgår er der ikke udarbejdet målsætning eller principper for arbejdet med rummelighed og inklusion. Det er imidlertid vores opfattelse, at vi arbejder inkluderende emd de børn, som er visiteret hertil. Skovsgårdskolen I skoleåret 2007/08 igangsattes uddannelse af læsekonsulent, engelskkonsulent og matematikkonsulent. Skolen arbejder med rummelighed og inklusion. I dette skoleår er tilmeldt 6 lærere fra indskolingen samt sprog/læseklasserne til uddannelse i ICDP. Der skal igangsættes arbejde med udarbejdelse af mål og principper for området. Thorup-Klim Skole Alle lærere deltager i ICDP 1 i 2009 Tranum Skole Der er sikret gode samarbejdsrelationer og faglighed i specialundervisningen ved at organisere denne på få velkvalificerede personer. Der er et tæt samarbejde med SFO i forhold til rummelighed. Skolebestyrelsen er enig i ovenstående. Trekronerskolen Specialundervisningen er et område, vi som skole kommer til at arbejde med som et særligt indsatsområde i de kommende år. Allerede for skoleåret 08/09 vil vi arbejde med at evaluere og følge op på den specialpædagogiske bistand uden, at det kræver unødig anvendelse af dokumentation. Derudover er der i forbindelse med fagfordelingen for skolelederen afsat timer til ambulancetjeneste jf. bemærkningerne omkring fraværsdage. Endvidere vil vi arbejde med nogle af principperne i en fase-/ afdelingsopdelt skole. Udviklingsarbejdet for skoleåret 08/09 sætter fokus på muligheden for at arbejde med fleksibel holddannelse indenfor afdelingerne. Arbejdet er langsigtet og skal justeres i takt med, at vi gør os erfaringer. Udvikling af dette område skal foregå i tæt samarbejde med skolens lærere således, at alle forstår og oplever mening med de forskellige beslutninger, der måtte træffes særlig fokus er fleksibel holddeling og tæt teamsamarbejde. Skolebestyrelsen befalder den fornyelig igangsatte proces med fleksibel holddeling og tæt teamsamarbejde. Vi ser frem til evaluering og kommende initiativer. Ulveskov Skole Vi er opmærksomme på behovet for at videreudvikle os på området. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 61 af 229

62 Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslundskole Skolen har fået et solidt samarbejde med skolepsykologen og skolekonsulenten. Et samarbejde, som tidligere har haltet. Årsagen har været stor udskiftning af skolepsykologer. Det tætte samarbejde har anskueliggjort, hvordan situationen er på Øland/langeslund Skole med hensyn til elever, der kræver speciel opmærksomhed. Der er nu klare retningslinier for, hvordan en sag behandles fra den opstår og til der iværksættes tiltag samt evalueres herpå. Endvidere arbejdes der stadig med at finde en model for organiseringen af specialundervisningen, som passer på Øland/Langeslund Skole. Sidste skoleår vurderede vi, at tre lærere i specialundervisningsgruppen var for meget, men fag- og skemalægningsmæssigt har det ikke kunnet lade sig gøre at placere alle specialundervisningstimer på kun to lærere.team-samarbejdet som blev iværksat i 07/08 og som får endnu mere opmærksomhed i 08/09 har også været en stor hjælp i arbejdet med elever, der har krævet ekstra opmærksomhed. Kommunikationen om disse elever er forøget og som lærer har man ikke stået alene. For at videreudvikle skolens evne til at fokusere på ressourcer skal halvdelen af lærerne på kursus i "Ressourceorienteret Pædagogik" i 08/09. Dette kursus er en udløber af et dagskursus i skoleåret 07/08, hvor alle lærere deltog i et spændende kursus. Dette kursus har bla. inspirreret til arbejdet med evalueringsstrategier. Ørebroskolen Der er planlagt et fælles kursus for alle lærere i anerkendende ressourceorienteret pædagogik. I skoleåret 2008/09 arbejdes der med at udbygge mulighederne for at anvende mere fleksible undervisningsformer for derigennem at give mere rum til den enkelte elevs læring. Arbejdet i kompetenceforum er påbegyndt og skal udvikles i 2008/09. Aabybro Skole Rummelighed og inklusion ligger som et væsentligt grundlag for skolens arbejde. Sammenhængen mellem undervisning og specialpædagogisk indsats tages formelt årligt op i forbindelse med revidering af arbejdet i skolens kompetenceforum, hvor opgaven også er rådgivning omkring rummelighed. Skolen har tilmeldt sig et 3-årigt udviklingsprojekt vedr. implementering af LPmodellen (Læringsmiljø- og pædagogisk analyse) for at understøtte teamarbejdet og arbejdet med rummelighed og inklusion. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 62 af 229

63 Undervisning i dansk som andetsprog Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Bl.a. på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som med hensyn til øvrige forældre. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at få de fælles ressourcer til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesserede i at få del i forældrenes viden om barnet. Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en evt. tosproget lærer medvirke bl.a. med henblik på at oversætte. For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som fx lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere. Ofte vil det alligevel være vanskeligt for forældrene at forstå indholdet af aktiviteterne, og det vil da afhænge af forældrenes tillid til skolen og lærerne, om de vil lade deres børn deltage. Forældrenes tilslutning vil ofte afhænge af, om hjemmets kulturbaggrund, bl.a. spiseforskrifter, respekteres. Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til den danske skole. Læreren bør sætte tolken ind i problemstillingen inden mødet. Skolens navn Biersted Skole Er der udarbejdet informationsmateriale på forældrenes modersmål og/eller forenklet materiale på dansk målrettet forældre til tosprogede børn? Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Slet ikke Slet ikke Hjortdal Skole Slet ikke Slet ikke Ingstrup Skole Slet ikke Slet ikke Jetsmark Centralskole Slet ikke Slet ikke Moseby Skole Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Pandrup Skole Slet ikke I meget høj grad Saltum skole Slet ikke I meget høj grad Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Slet ikke I meget høj grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Slet ikke Slet ikke Ørebroskolen Aabybro Skole Slet ikke I meget høj grad Anvendes der professionel tolkebistand i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet, når det er nødvendigt Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 63 af 229

64 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Ved optagelsen af en tosproget elev skal der tages stilling til, hvorvidt eleven har behov for særlig undervisning i dansk som andetsprog og i bekræftende fald, om behovet kan opfyldes ved en supplerende undervisning efter 3, eller om eleven skal henvises til basisundervisning i dansk efter 4. Den endelige afgørelse træffes af skolens leder. En elevs behov for supplerende undervisning vil ofte først kunne konstateres efter, at eleven i en kort prøvetid har deltaget i den almindelige undervisning uden særlig støtte. Det er imidlertid vigtigt, at sproglige problemer med dansk tages op meget hurtigt. Hvorvidt en elev har behov for basisundervisning i dansk, vil i mange tilfælde kunne konstateres på grundlag af kendskab til barnets situation inden optagelsen, og efter en kort samtale med barnet og forældrene, jf. afsnit 3. Har barnet ringe kendskab til dansk, skal det henvises til en basisundervisning i dansk. Skolens navn Biersted Skole Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs faglige udvikling? Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs sociale udvikling? Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Saltum skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Indgår faglærerne, der underviser tosprogede elever i andre fag end dansk som andetsprog i det systematiske arbejde med at lave handleplaner for den enkelte elev? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 64 af 229

65 Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere, der har indsigt og viden om denne undervisning. Læreruddannelsen har gennem de senere år på nogle seminarier givet de studerende muligheder for at få kendskab til undervisning i dansk som andetsprog og kulturelle aspekter ved undervisning af børn af indvandrere og flygtninge. Mange har fx under studiet udarbejdet opgaver i emner inden for området. Lærernes forudsætninger bygger dog først og fremmest på erfaringer inden for området, herunder fx også erfaringer fra fremmedsprogspædagogik samt på efteruddannelse og videreuddannelse. Der kan etableres et samarbejde mellem en ny lærer og en lærer med erfaringer inden for området. I børnehaveklasser gives undervisning i dansk som andetsprog af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Hvis tosprogede børnehaveklassebørn undervises i dansk som andetsprog sammen med elever på 1. evt. 2. klassetrin, kan undervisningen dog gives af lærere inden for området. Skolens navn Biersted Skole Har skolen et beredskab til pludseligt opståede sociale behov indenfor tosprogsområdet? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor tosprogsområdet? Brovst Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Er der etableret en overleveringspraksis mellem daginstitution og skole? Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Saltum Centralskole I ringe grad I ringe grad I nogen grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Vester Hjermitslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 65 af 229

66 Målsætning og principper for tosprogsområdet Det fremgår af folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder - herunder børn der har fået status som flygtninge - er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten. Der foreligger særlige forhold for børn, der ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse. Skolens navn Biersted Skole Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med dansk som andetsprog? Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med dansk som andetsprog? Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Saltum skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Er der formuleret principper eller en politik vedrørende samarbejdet mellem forældre til tosprogede børn og skolen? Generelle kommentarer Undervisningen i dansk som andetsprog er begrænset til få skoler. Der vil være behov for at understøtte yderligere udvikling i forhold til området både gennem kompeteceudvikling og konkrete tiltag i forhold til abejdet med de tosprogede som undervises i dansk som andetsprog. Dette fokus vil skærpes yderligere ved tilgangen af flere tosprogede elever. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 66 af 229

67 Brovst Skole Fokus på tosprogsområdet er rettet specielt mod SFO jvf. udviklingsplanen (SFO-delen er flyttet fra Tranum til Brovst). Fjerritslev Skole Modtageundervisningen og undervisningen i dansk som andetsprog henhører under skolens specialpædagogiske afdelingsleder og behandles på lige fod med andre specialklasseindsatser, hvor balancen mellem specialpædagogiske tiltag i forhold til den enkelte elev og normalundervisningen hele tiden holdes for øje. Der henvises til afsnit 3, hvor dise forhold er beskrevet. Gjøl Skole Har ingen tosprogede elever. Halvrimmen Skole Har ingen tosprogede elever. Hjortdal Skole Der er ét to-sproget barn på skolen. Han har boet her siden han var ganske lille og har været i danske institutioner siden han vr 3. Der er ikke behov for særlige 2-sprogsforanstaltninger. Ingstrup Skole Har ingen tosprogede elever. Jetsmark Centralskole Skolen har 4 tosprogede elever som har gået i normal klasse uden støtte eller sprogundervisning. Hvis skolen fremover skal modtage fremmedsprogede elever, skal eleverne tilbydes samme vilkår som elever, der går i modtageklasser på andre skoler i kommunen. Skolebestyrelsen er enig heri. Moseby Skole Har ingen tosprogede elever. Nørhalne Skole Har ingen tosprogede elever. Pandrup Skole I og med at skolen har ansat lærer med linjefag i dansk som andetsprog, mener vi at være endnu bedre udrustede til opgaven med undervisningen af tosprogede elever. Saltum Centralskole Der er en stor erfaring med arbejdet med tosprogede på skolen. Der er rigtig mange opgaver vi løser rigtig godt.der skal sættes fokus på at beskrive vores virksomhed på dette område. Skole- og Familiecentret Har ingen tosprogede elever. Skovsgårdskolen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 67 af 229

68 Vi har ikke og har ikke haft elever med behov for at blive undervist i dansk som andetsprog. Derfor er der ikke udarbejdet planer for området. Thorup-Klim Skole Ingen kommentarer. Tranum Skole Ingen kommentarer. Trekronerskolen Vi har pt. ikke mange tosprogede elever, hvorfor vi ikke har gjort os nogle særlige overvejelser. Området vil få mere bevågenhed i de kommende år, idet vi kan se, at der kommer flere tosprogede elever til. Vi har enkelte tosprogede elever i vores børnehave, hvor man da også løbende arbejder med udvikling af området. Ulveskov Skole Cirka 0,5% af skolens elever er tosprogede. Så vi ser ikke anledning til yderligere tiltag på området. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslundskole Skolen har på nuværende tidspunkt kun en tosproget elev. Eleven har ikke problemer, som knytter sig til denne problematik. Der ønskes udarbejdet et princip for dette arbejde. Her inddrages de lærere, som har liniefag indenfor området. Ørebroskolen Har ingen tosprogede elever. Aabybro Skole Skolen har altid et antal to-sprogede elever. For at kunne udvikle disse elevers danskkompetencer har skolen til dette skoleår ansat lærere med liniefaget "Dansk som 2. sprog". Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 68 af 229

69 SMTTE-modellen Skolens opgaveløsning er om nogensinde i offentlighedens søgelys nu. Skolens behov for og omgivelsernes krav til legitimering fordrer tydeliggørelse af kvaliteter ved et veludført arbejde. Lærernes autonomi og dermed lærernes profession er under pres i og med at flere uden for skolen ønsker at sætte deres præg på skolen ved en mere detaljeret styring. Kravet om legitimitet udfordrer lærere, ledere og forvaltning. Dokumentation og evaluering skal i denne sammenhæng ses om en del af skolens professionalisering. Skolens systematiske arbejde med egen udvikling og dokumentation af denne er således sat på dagsordenen. SMTTE-modellen vil i det nye Jammerbugt Skolevæsen udgøre fundamentet for skolernes og forvaltningens arbejde med dokumentation og evaluering, idet der ved brug af modellen fokuseres på kommunikation og fælles forståelse. Hensigten med at bruge modellen er at kvalificere reflekteret samtale i forhold til fælles opgaver. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden optimalt, f.eks. ved at tiltag støtter mål, og ved at tegn er operationelle og iagttagelige. SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Ikke alt, hvad man foretager sig i skolen, kan og skal beskrives og planlægges systematisk og detaljeret. Men det er fornuftigt og nødvendigt med en vis systematik, når man ønsker at sætte fokus på et område for at udvikle og forbedre det. Det kan bl.a. være i forbindelse med noget nyt, noget, der ikke fungerer, som det skal, eller hvis man har et øget behov for at dokumentere. I forbindelse hermed er det centralt, at man udvælger og benytter sig af et redskab, der giver mening i forhold til det, man ønsker at opnå. SMTTE-modellen skal bruges, så det er en hjælp til at udvikle praksis. Som nævnt er det ikke alt, der kan planlægges, og selv om det kan, er det ikke altid, at alt går efter planen. Derfor skal redskabet benyttes dynamisk. Det skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et redskab, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem de forskellige kategorier, som redskabet indeholder, så det passer til konteksten. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 69 af 229

70 Formål SMTTE-modellen kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger for at opnå det. En integreret del af modellen er, at man overvejer, hvad det er, som man skal holde øje med på vejen mod målet. Dette formuleres på forhånd i kategorien Tegn, som er en operationalisering af målene. Anvendelse SMTTE-modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde ikke mindst i forhold til undervisningen, hvor den er almindeligt brugt. Redskabet er særdeles velegnet til planlægning, hvor der undervejs er mulighed for at justere de valgte tiltag. SMTTE-modellen kan i undervisningen bruges både på det faglige og det sociale område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 70 af 229

71 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Biersted Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Der udarbejdes elevplaner én gang årligt på alle årgange. Udgangspunktet er Uni C s skabelon - som i samarbejde med vores fødeskoler - er tilpasset lokale behov.elevplanerne er elektronisk tilgængelige for forældrene på alle klassetrin. At udvikle skabelonen, så den i højere grad tilgodeser de krav, der stilles til den individuelle undervisningsplan, som kræves ved henvisning til PPR. Ikke besvaret Afventer forslag fra PPR til skabelon til den individuelle undervisningsplan.pædagogisk udvalg laver på baggrund af denne skabelon forslag til en ny skabelon for elevplanen, som herefter drøftes i pædagogisk råd inden elevplanerne udsendes i foråret Skabelonen drøftes endvidere med fødeskolernes ledelser.

72 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer I skoleåret 09/10 drøftes effekten af den ændrede skabelon i henholdsvis kompetenceforum og pædagogisk råd. Skolebestyrelsen mener, at elevplanerne er et godt og konstruktivt redskab i dialogen mellem skole og hjem.skolebestyrelsen ønsker, at der i udviklingen af elevplanen også dískuteres, hvordan vi bliver bedre til at arbejde løbende med planen. Forvaltningens kommentarer Brovst Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Alle elever skal have en skriftlig elevplan, der er opstillet krav til skolens elevplaner: oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evalueringskal regelmæssigt udleveres til elevens forældre '-elevplaner, der følger eleverne, hvor hele skolegangen er beskrevetelevplanerne skal være operationelleelevplanerne skal være et dialogredskab mellem skole og hjem Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 72 af 229

73 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? lærere, der automatisk spørger efter elevplaner når de modtager nye elever (også i 8. klasseog ved lærerskift.)-stor sammenhæng mellem elevplaner og handleplaner til PPR Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Introduktion til elevplanprogram fra Microværksted til lærere og pædagogerfokus på elevplaner i klyngerne - fælles retningslinier indenfor den enkelte klynge. Klyngerne har fokus på "elevplaner i et anerkendende perspektiv" i f.m. årsevalueringen har klyngerne valgt en evalueringsform, hvorefter de vurderer elevplanerne i f.t. de opstillede mål. Vi vil have udbredt vore erfaringer med elevplanerne til "fødeskolerne" Halvrimmen og Øland/Langeslund skolerså vi sammen kan skabe en sammenhæng uden at blive ens. Skolebestyrelsens kommentarer Intet at tilføje Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 73 af 229

74 Fjerritslev Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der udarbejdes to elevplaner pr. skoleår.alle lærere i teamene bidrager til elevplanerneeleverne søges involveret.elevplanerne er progressive og ses i en helhedelevplanerne er væsentlige redskaber i skole / hjemsamarbejdet. Det enkelte team og den enkelte afdeling udvikler løbende på den kvalitative elevplan.fokus i indholdet i elevplanerne flyttes fra ststus til mål og handleplan.elevplanarbejdet i indskolingsafdelingen skal involvere SFO-pædagogerne.Én pædagog er knyttet til én klasse.elevplanerne skal også forholde sig til elevernes alsidige og personlige udvikling. - Planen skal her blive til "Barnets plan".elevplanarbejdet skal forfines, således at det praktiske arbejde gøres mest muligt tilgængeligt uden at gå på kompromiss med kvaliteten.alle elever skal aktivt involveres i arbejdet med egen elevplan. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Arbejdet med elevplanerne opleves naturligt og rutinepræget.arbejdet med dokumentation opleves indarbejdet og som en naturlig del af arbejdet.elever og lærere oplever ejerskab til proces og plan! Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Teamene forholder sig til opgaven gennem årsplanlægningsarbejdet.alle teamets lærere har afsat resourcer til at arbejde med elevplanerne.en målrettet udvikling af elevplanerne igangsættes og støttes i teamene og i vurderes i skolen koordinationsudvalg. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 74 af 229

75 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I processen i forbindelse med skolens udviklingsplan, hvor evalueringsrfesultaterne indgår besluttes retningen af det videre arbejde.forældrene evaluerer ved skoleårets afslutning skole / hjemsamarbejdet. I denne evaluering indgår også elevplanens rolle og funktion / funktionalitet. Løbende dialog i teams og koordinationsudvalg.teamets lærere involverer eleverne i dialog om kvaliteten af elevplanarbejdet.gentagne skriftlige evalueringer fra forældrene. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Gjøl Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Vi har tidligere arbejdet med skriftlige undervisningsplaner for den enkelte elev. Disse var lærerteamets værktøj og blev således ikke udleveret til forældrene. Nu arbejder vi med skriftlige elevplaner for alle skolens elever i alle fag samt elevens alsidige personlige udvikling. Elevplanerne udleveres to gange pr. skoleår ifm. forældresamtalerne. Elevplanerne/de udvidede elevplaner bruges også meget i samarbejdet med PPR samt i visitationsøjemed. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 75 af 229

76 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At tænke og tale DET HELE BARN.At fokusere på kompetencer og muligheder fremfor fejl og mangler.at kvalificere dialogen mellem lærer og elev samt mellem skole og hjem. Herunder at tydeliggøre såvel skolens som elevens/forældrenes ansvar mht. det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Succeskriterie :Når der er en helt naturlig sammenhæng mellem Fælles Mål, klassens årsplan, diverse tests, elevsamtaler og forældresamtaler, har vi på Gjøl skole fundet DEN RØDE TRÅD og derved opnået accept, forståelse og respekt i såvel lærerpersonale som forældrekreds.når vi husker på, at hvert enkelt barn har kompetencer at bygge videre på. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Der er afholdt flere pædagogiske dage ifm. indførelsen og udformningen af elevplanerne. Drøftelserne har ligeledes været på dagsordenen på pæd. råds møder, bestyrelsesmøder, teammøder og MUS samtaler.senest har vi på pædagogisk dag i efteråret 2007 revideret elevplanerne vedr. de mindre skolefag. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 76 af 229

77 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I skoleåret ( den 6. oktober ) afholdes pædagogisk dag, hvor vi vil evaluere arbejdet med elevplaner samt drøfte, om vi fortsat skal udlevere skriftlige elevplaner 2 gange pr. skoleår. Se ovenfor vedr. DEN RØDE TRÅD.Vi spørger ind hos skolens forældrekreds/skolebestyrelsen - indtil nu har vi fået stor ros fra forældreside. Se ovenfor vedr. pædagogisk dag oktober 2008.Herudover skal vi have en grundig drøftelse af, hvad der ligger i begrebet " PÆDAGOGISK HANDLEPLAN HVORDAN ". Vi skal have pointeret, at handleplanen er LÆRERENS ikke elevens.( Det er altså det, LÆREREN skal foretage sig for at hjælpe/videreudvikle eleven ) Skolebestyrelsens kommentarer Bestyrelsen ser positivt på skolens elevplan og imødeser en videreudvikling af denne. Forvaltningens kommentarer Halvrimmen Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Sidste skoleår udarbejdede lærere og ledelse i fællesskab en skabelon for elevplaner indenfor de, fra undervisningsministriet udståkne vedtægter. Elevplanerne beskriver elevens kompetencer og potentialer (hvad kan jeg, hvad kan jeg arbejde med), derudover gives der et fagligt standpunkt og der laves aftaler med eleverne. Forud for udarbejdelsen af elevplanen, har der været en samtale med eleven. Gennem arbejdet med elevplan, vil vi søge at beskrive elevens kompetencer og potentialer. Her igennem vil vi søge at opnå et mere kvalificeret forældresamarbejde, en bedre forståelse af eleven, hvilke vil medvirke til en bedre og mere målrettet undervisning. Elevplanen har også til formål at forbedre elevens grundlag for at tage ansvar for egen læring. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 77 af 229

78 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Vi vil gerne se flg. tegn:- Elevsamtaler og forældresamtaler, der udgangspunkt i elevplanerne. - Eleverne potentialer udnyttes bedre ved at tage udgangspunkt i deres kompetencer og potentialer (nærmeste udviklingszone) og løfte dem enten socialt eller fagligt.- Gøre eleverne mere bevidste om egne og andres styrker. Egne styrker udnyttes og andres bruges til vidensdeling.- Forældre skal have en større indsigt i deres barns faglige standpunkt, læringspotiale- og stil (så de bedre kan hjælpe dem)samt sociale kompetencer.- Elevplaner skal tjene så en hjælp til den enkelte lærer i dennes didatiske overvejelser.- Samarbejdet mellem PPR, specialundervisningen og den enkelte lærer, anvender elevplanen som en støtte i planlægningen af specialundervisningen.succeskriterier:- Når alle berørte føler samtalen om eleven bliver mere kvalificeret.- Den enkelte lærer føler denne får bedre overblik og større forståelse for de enkelte elever.- Når elevplanen bliver brugt i planlægningen af specialundervisningen.- Når man føler en forbedring i forældre/skolesamarbejdet.indsatsen skal konkret give anledning til at man er omhyggelig og professionel i udarbejdelsen og brugen af elevplanen. Motivationen skal komme fra at man føler en forbedring af sin arbejdssituation og en forbedring af udnyttelsen af elevernes potentialer, samt en forbedring af forældresamarbejdet. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Vi vil fortsætte arbejdet med elevplanerne. Vi har været meget tilfredse med den skabelon, der er udarbejdet. Vi vil øve os i at blive bedre til at:- Beskrive eleven og dennes kompetencer og potentialer. Det gøres ved, at klasseteam sætter fokus på dette ved samtalerne om eleven.- Bruge de indsamlede oplysninger (beskrivelse af kompetencer og potentialer samt test) i de didaktiske overvejelser. Det handler om viden og brud på vaner. - Konsekvent at medbringe elevplaner ved alle samtaler om eleven. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 78 af 229

79 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Der evalueres i fagteam. Lever testene op til vores krav? Hvilke undervisningsmetoder kan med fordel bruges til hvilke problemer, læringsstile o.s.v. Dækker vores undervisningsmaterialer de enkelte områder i Trinmålene?I klasseteams evalueres beskrivelsen af eleven, specielt de sociale kompetencer.ved kompetencemøderne evalueres elevplanernes kvalitet. Kan de bruges til at kvalificere drøftelsen af de enkelte elever? Hvad skal forbedres? Hvad vil vi gerne have en beskrivelse af?på pædagogiske møder evalueres skabelonen, anvendelsen, på hvilke områder elevplanen forbedre arbejdet, hvad kan gøres bedre, hvad er svært?samtlige evalueringer vil være formative og bygge på en diskussion.ressourcerne skal findes i den tildelte tid. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyersen udtrykker stor tilfredshed med det arbejde der igennem de sidste tre år har ført frem til de elevplaner der nu arbejdes videre med. Forvaltningens kommentarer Hjortdal Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Nyarbejdet skabeloner til elevplaner er taget fuldt i brug for skoleåret 2007/08. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 79 af 229

80 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? - at intranettet kommer til at køre, så adgangen til elevplanerne bliver mere enkel. - at det bliver mere naturligt at lade elevplanerne blive et dagligt værktøj i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisning, elevsamtaler m.m. - at elevplanerne ligger på intranettet - at arbejdet med elevplanerne bliver en løbende naturlig del ved teammøder. - IT- og hjemmeside-ansvarlig lærer (BP) får hjemmesiden i gang og alle får lært at bruge intranettet, bl.a. ved en kursuseftermiddag i løbet af efteråret elevplaner skal på dagsorden til PR-møder Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 80 af 229

81 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Når intranettet kører med elevplanerne, er målet herfor mået. De tiltag vi foretager os samt arbejdet med elevplanerne skal evalueres på PR-møder. Der skal i evalueringen primært være fokus på de fordele elevplanerne giver lærerne, både i forhold til forældresamtaler og i forhold til planlægningen og gennemførelsen af den daglige undervisning. Skolebestyrelsen skal have elevplaner på dagsordenen igen efter samtaleforløbet i efteråret. Her med særlig fokus på forældrenes erfaringer med og udbytte af elevplanerne. Begge steder skal emnet på dagsordenen og drøftes udfra oplæg fra leder med førnævnte fokusområder. Pt. giver alle udtryk for, at elevplaner har øget kvaliteten af forældresamarbejdet. Brugere (elever, lærere, forældre, ledelse) kan spørges om tilfredshed med elevplanerne og tilgængeligheden til dem. Ved overvejende positive tilbagemeldinger, vurderes resultatet som positivt. UNI-C underviser skal holde kursus for lærergruppen. Elevplaner skal på dagsorden til PR.møde og SB-møde. Brugerne skal spørges om udbyttet af elevplanerne. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 81 af 229

82 Ingstrup Skole Se besvarelse fra Saltum Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 82 af 229

83 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Jetsmark Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der gennenføres 2 målsætningsuger i grundskolen.klasselærerne i overbygningen gennemfører målsætningssamtaler med eleverne.klasseteamet udarbejder en elevplan pr. elev om året, som er tilgængelig på skolens Intranet. Elevplanen gennemgås med elev og forældre ved første forældresamtale. Efterleve de lovmæssige krav om elevplaner.-at forældrene oplever, at lærerne har et mål med undervisningen af det enkelte barn og klassen-at hvert enkelt barn altid har noget at stræbe efter både fagligt og udviklingsmæssigt Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 83 af 229

84 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanerne bliver et fælles arbejdsredskab som følger eleven hele skoletiden.elevplanerne udbygges år for år.skolens intranet bliver et arbejdsredskab for elever, forældre og lærere Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Fortsat arbejde med elevplanerne i teamene. Elevplanerne er en del af MUS/GRUS samtalernetilfredshedsundersøgelse i foråret Skolebestyrelsens kommentarer Evalueringsmetoder er et fokuspunkt. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 84 af 229

85 Moseby Skole Se Jetsmark Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 85 af 229

86 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Nørhalne Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Elevplanen er en integreret del af skolens skole/hejm samarbejde ligesom den bruges som evalueringsværktøj for den enkelte lærer. Vi bruger fortsat speciel elevplan for 7.kl. i samarbejdet med Biersted skole. Forældre-intra igangsættes i 08/09 og det giver forædrene en mulighed for løbende at følge med bla. i elevplanen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 86 af 229

87 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- At forældrene bruger forældre-intra - at forældre og lærere får et tættere samarbejde omkring den enkelte elev. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? '- Skolen igangsætter forældre-intra og i foråret 09 bliver denne en del af dagsorden på klassernes forældremøder. Vi vil løbende registrere udbredelsen af brugen af forældre-intra ligesom vi senest i foråret 09 vil afholde en pæd.aften, hvor bla. forældre-intra vil være på dagsordenen. '- skole/hjem samarbejdet udvikler sig hele tiden, og vi vil i samarbejde med bestyrelsen senest i efteråret 09 diskutere de resultater, vi ser/ikke ser. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen vil løbende evaluere forældresamarbejdet. Forvaltningens kommentarer Pandrup Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Elevplanerne anvendes som et nyttigt redskab. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 87 af 229

88 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Elevplanenerne ses som teamets fælles opgave til sikring af den bedst mulige udvikling for den enkelte elev. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanen ses som et meningsfuldt og forpligtende værktøj i forhold til evaluering og målfastsættelse for den enkelte elev. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Rød tråd i evalueringsarbejdet.den enkelte lærer udarbejder mål sammen med den enkelte elev og evalueringsuge afholdes.teamsamarbejdsudvikling - LP-modellen. I forbindelse med udviklingsarbejdet samt ved pædagogiske arrangementer. Drøftelser i PR og Skolebestyrelse. Ud fra tilbagemeldinger bl.a. også til Skolebestyrelsen fra møder med klasseforældreråd foretages evt. justeringer. Skolebestyrelsens kommentarer Fælles fokus. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 88 af 229

89 Forvaltningens kommentarer Saltum Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Arbejdet med eleverplaner skal fortsat udvikles. I skoleåret sættes der øget fokus på beskrivelse af arbejdet med elevernes alsidige og personlige udvikling ud fra faghæftet. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 89 af 229

90 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Skovsgård Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Efter at have arbejdet med elevplaner gennem flere omgange har lærerne efterhånden fundet en god og anvendelig form til elevplanerne. Det betyder også, at selve udarbejdelsen ikke ligger som en pludselig og uoverskuelig pukkel, men at der løbende bliver fulgt op på mål og aftaler i elevplanerne i forhold til fremtidige elevplaner. På den måde bliver den daglige evaluering og dialog med elev og forældre en mere central del af elevplanen og af elevens personlige udvikling.lærerne har fået positive tilbagemeldinger fra forældrene på de hidtidige elevplaner. Vores mål er få inddraget inddragelsen af elevplanerne endnu mere i den daglige undervisning i et samarbejde med både elever og forældre. På den måde vil elevplanen udover at være evaluerende (status både personligt og fagligt) også være en fremadrettet målsætning for den enkelte elev, som gør at alle parter kan arbejde sammen om projektet. Vi vil derfor gerne forsøge at få inddraget både elever og forældre endnu mere i den løbende evaluering samt udformningen af elevplanen. Det er dog fortsat lærerens opgave at sikre, at det faglige indhold i elevplanerne lever op til diverse læseplaner samt lovkrav. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 90 af 229

91 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Vi forventer at få nogle endnu bedre og fremadrettede forældresamtaler og elevsamtaler, hvor alle parter frembringer deres synspunkter og bidrag til elevplanerne, så de bliver et fælles projekt.samtidig håber vi på, at eleverne oplever, at de voksne der er omkring dem, tager dem seriøst og er klar til at hjælpe dem både nu og her men også fremadrettet. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Øget dialog og fremlæggelse af disse tanker på de kommende forældremøder og i den daglige undervisning for eleverne allerede i dette skoleår, hvor forældre og elever skal inddrages, så det bliver et fælles projekt. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 91 af 229

92 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I samarbejde med elever og forældre vil vi løbende evaluere arbejdet med elevplaner. Fx har elevplaner allerede været på dagsordenen på både skolebestyrelsesmøder og pædagogiske rådsmøder og vil fortsat være det. På den måde kan vi inddrage erfaringer fra forskellige afdelinger set fra både elever, lærere og forældreside ift. en fremadrettet evaluering af elevplanerne.samtidig skal fagudvalgene fortsat sætte fokus på det faglige indhold i elevplanerne, så vi sikrer at de fagligt opstillede mål i elevplanerne fortsat lever op til fx Fælles Mål 2. Evalueringen af processen sker i henholdsvis skolebestyrelse, på pædagogisk rådsmøde samt i dialogen med elverne på fx elevrådsmøder. Da elevplaner ikke kan eller skal opfattes som en statisk størrelse, er det vigtigt, at der sker en fortsat og løbende evaluering af formen samt samarbejdet omkring udarbejdelsen af elevplanerne. Derfor vil vores evalueringer af processerne omkring udarbejdelsen af elevplaner fortsat være en vigtig del af både skolebestyrelsesmøder, pædagogiske rådsmøder, fagudvalgsmøder og MUS-samtaler. Skolebestyrelsens kommentarer Opbakning til ovenstående. Forvaltningens kommentarer Thorup-Klim Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Vi har udarbejdet en fælles elevplan til brug på Thorup-Klim skole. Vi har har udleveret elevplaner til alle elever/forældre inden skole/hjem samtalen i foråret 08 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 92 af 229

93 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At teamene løbende evaluerer årsplanerne og sikrer, at alle elevers læring gennemgås og noteres. At udgangspunktet for elevgennemgangene primært er læringsmålene ( trinmålene) og en løbende evaluering af lærerprocessen og undervisningen. At lærerne oplever arbejdet i teamet som et hjælpemiddel, der har til formål at støtte, udfordre og give dem faglig sparring i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning.at både elever og forældre fortsat oplever elevplanerne, som et vigtigt dialogredskab til skole/hjem samtalen.at elevplanen laves løbende gennem skoleåret. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At elevplaner er et brugbart redskab for lærerne i det vi-dere arbejde med eleverne. Forældrene fortsat oplever elevplaner som værdifuldt til deres barns udvikling. At forældre vil bruge den elektroniske platform - forældreintra. At lærerne oplever sammenhæng mellem årsplaner og elevplaner. At lærerne oplever elevplaner som et brugbart redskab i forhold til elever og forældre. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Skoleteamet evaluerer elevplanens form og indhold i august 08 på skoleteamets møder. Forældrenes evalueringer medtænkes. Skoleteamet bliver enige om evt. ændringer i elevplanen for skoleåret 08/09. Klasselærerne laver elevplaner klar til brug for alle elever i september 08. Lærerne laver elevplanerne løbende gennem skoleåret. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 93 af 229

94 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Alle evaluerer form og indhold. På forældremøderne evaluerer forældrene elevplanen 07/08. I skoleteamet evaluerer lærerne Thorup-Klim skoles elevplan 07/08 i august 08. Klasseteamene nedskriver elev/forældre reaktioner på elevplanen. Skolebetyrelsen evaluerer elevplanen. Evaluering i skoleteam - klasser - på forældremøder og i skolebestyrelse. Vi fik lavet en fælles skabelon til brug på Thorup-Klim skole.elevplaner blev udleveret til alle elever/forældre.vi har kun fået positive tilkendegivelser omkring elevplanen. Fortsat indarbejde evalueringer/erfaringer i elevplanen fremover. Jeg vil gerne på sigt have gjort årsplanen i hvert fag samt den social årsplan i den enkelte klasse til både årsplan og elevplan. Skolebestyrelsens kommentarer Elevplanerne er blevet rigtig fint modtaget af forældrene. Forvaltningens kommentarer Tranum Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der har i årevis været udarbejdet en årlig skriftligt formuleret social og faglig standpunktsmeddelelse for hver elev. I blev der til erstatning heraf for første gang udarbejdet en elevplan i mere standardiseret form ihht SMITTE modellen. Målet er at gøre elevplanen mere operationel og præcis i forhold til fælles udgangspunkt, mål og handling til fordel for den enkelte elevs udvikling. At planen i sprog og formulering er læsbar og forståelig for alle forældre, så de har mulighed for at forholde sig aktivt til dens udsagn Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 94 af 229

95 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- at planen generelt bevirker øget forældrebevidsthed i forhold til ansvar for at nå dens målsætning Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? '- begrebet elevplaner - form, sprog og indhold - evalueres løbende i samarbejde med forældrene Elevplanen skal løbende justeres i årets løb - i et omfang så den bliver et aktivt redskab i forhold til at nå det enkelte barns individuelle mål - en opgave for klasseteamets arbejde. '- der bør findes en evalueringsform til måling af elevplanens effekt. Hvad er et resultat af elevens udvikling som følge af aldersfremskriden - og hvad er et resultat af den pædagogiske indsats? Et udvalg bør gennemgå elevplanens form, sprog og indhold - forud for arbejds påbegyndelse i skoleåret og foreslå justeringer i forhold til SMITTE modellen- evt. bør forældrerådene kommentere Skolebestyrelsens kommentarer Enig i ovennævnte. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 95 af 229

96 Trekroner Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Trekronerskolen har gennem de sidste år arbejdet med at beskrive og dokumentere det pædagogiske arbejde. Sidste skoleår arbejde skoledelen med emnet portefolio og elevplaner i et kursusforløb. Elevplanen skulle erstatte en af de to årlige forældresamtaler. At der skabes sammenhæng mellem elevplanen, forældresamarbejdet og elevernes portefolio Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At elevplaner mm. er udfyldt efter samme forståelse Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 96 af 229

97 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? At der informeres og aftales fællesretningslinjer af udarbejdelse af elevplaner mm. inden skoleårets startfølgende krav er sat til debat og drøftelse blandt personalet:efteråret 08 (elevplanen)- Status på det personlige og sociale (udarbejdes af klasseteamet ud fra klassekonferensen) - Dansk kort status (på udvalgte fagligeområder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Mat kort status (på udvalgte fagligeområder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Engelsk kort status (på udvalgte fagligeområder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- øvrige fag beskrives og dokumenteres i portfolioen i det omfang det er relevant (udarbejdes af de enkelte faglærere) Foråret 09 (forældresamtale)- Status på det personlige og sociale (udarbejdes af klasseteamet ud fra klassekonferensen)- Opfølgning på mål ud fra elevplanen (dokumenteret i portfolioen)- aftales 1 2 nye mål som skrives ind i elevplanen (mål og handleplan)efterår 09 (elevplan)- Opfølgning på mål fra forældresamtalen- Status på det personlige og sociale (udarbejdes af klasseteamet ud fra klassekonferensen) - Dansk kort status (på udvalgte faglige områder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Mat kort status (på udvalgte faglige områder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Engelsk kort status (på udvalgte faglige områder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- øvrige fag beskrives og dokumenteres i portfolioen i det omfang det er relevant (udarbejdes af de enkelte faglærere) Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 97 af 229

98 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Personalet vil løbende blive involveret i evaluering af elevplanen og ikke mindst hvordan den evaluering skal foregå. Personalet vil løbende blive involveret i resultaten af processen. Vi vil løbende i personalegruppen diskutere og evaluere elevplanen med inddragelse af forældre og elever. Arbejdet er langsigtet, hvorfor justeringer hele tiden kommer til. Derudover er elevplanen er vigtigt redskab i forhold til at holde fokus på den enkelte elev, hvorfor en større og grundlæggende evaluering må komme indenfor de nærmeste år. Skolebestyrelsens kommentarer Vi synes, det ser fornuftigt ud og følger områder tæt og ser frem til resultateterne. Forvaltningens kommentarer Ulveskov Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 98 af 229

99 Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der evalueres i teamene, på pædagogisk råd. Udarbejdelse af elevplaner. Der foretages elevsamtaler i indeværende år (der er givet tid) Nationale tests. Udvikling af kompetenceforum, herunder handleplaner og evaluering heraf. Evaluering af årsplaner. Der afholdes 2 årlige skole/hjemsamtaler. MUS samtaler 1 gang årlig Et årlig forældremøde. Daglig løbende evaluering. Portalen anvendes til dokumentation. Ugebreve I form af billeder fotos. Eleverne skal have mulighed for at erhverve junior-pc kort. At synliggøre en målrettet dokumentation og evaluering overfor forældre og elever. At der sættes fokus på evalueringsmetoder i de enkelte team. At videreudvikle elevplanerne. At anvende portalen som dokumentation. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At eleverne er i gang med at erhverve sig PC-kørekort. At evaluering og dokumentation er på dagsorden til møderne og der laves referat af møderne. Portalen anvendes oftere af både forældre og personale. At elevplanerne støtter eleverne i deres udvikling. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? JC/PF igangsætter processen omkring PC-kørekort. Teamkoordinator, ledelse, bestyrelsesformand sætter evaluering og dokumentation på dagsordenen. Portalen anvendes dagligt af alt personale. At elevplanerne integreres i hverdagen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 99 af 229

100 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Evaluering i: - Teamene - MED-udvalg - Personalemøder. Har vi været gode nok til at evaluere løbende. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Vester Hjermitslev Skole Se Saltum Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 100 af 229

101 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Øland-Langeslund Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 101 af 229

102 Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Skolen udarbejdede i 2007/08 elevplaner som blev anvendt til samtalerne i efteråret De blev efterfølgende evalueret af Lærerrådet og Skolebestyrelsen, som vurderede at der manglede et mere fremadrettet aspekt i evalueringerne.desuden ønskes elevplanerne tilgængelige på Forældreintra. Et par lærere skal finde den rette form på elevplanerne.arbejdet med implementeringen af elevplanerne på forældreintra påbegyndes i efteråret 2008 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanerne har fået et endeligt udseende bestående af tre dele:1. kompetencer2. potentialer3. fremtidige mål, som indeholder en handlingsorienteret del.elevplanerne skal være tilgængelige på forældreintra inden forældresamtalerne i efteråret 2008 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? På et lærermøde udpeges to lærere, som finder en løsning der inkluderer en handlingsorienteret del. Denne løsning skal tage højde for, at det ikke er tidsmæssigt muligt at være handlingsorienteret på alle trinmål. Der skal udvælges enkelte trinmål for hver elev i hvert fag.denne løsning skal ligge klar senest i slutningen af august 2008.Den endelige implementering på forældreintra skal ligge klar i slutningen af sept. 08. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 102 af 229

103 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Sidst i 2008 skal elevplanerne og deres funktion på Forældreintra evalueres blandt forældre og lærere.for at sikre, at elevplanerne er anvendelige for forældre, elever og lærere, skal de evalueres i skolebestyrelsen og i lærerkollegiet. Det er centralt at undersøge om elevplanernes indhold, tilrettelæggelsen af den elevdifferentierede undervisning og evalueringen med henblik på den følgende elevplan danner en cyklus. Skolebestyrelsens kommentarer Ingen bemærkninger! Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 103 af 229

104 Ørebroskolen Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Elevplaner udarbejdes på alle klassetrin. Nogle klasser har en elektronisk elevplan, andre arbejder med port folio. Elevplanen skal være et nyttigt redskab for såvel elever, forældre som lærere. Det er vigtigt at elevplanen er letforståelig med konkrete mål for den enkelte elev. Elevplanen skal danne grundlag for skole-hjemsamtalen, og målene udfyldes i samarbejde med elever og forældre. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanen bliver et naturligt redskab i teamets arbejde omkring den enkelte elev. At elevplanen bliver et redskab til evaluering af konkrete mål for den enkelte elev. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Teamet er ansvarlig for udfyldelse af elevplanen. I processen omkring udfyldelse afholdes elevsamtale med hver enkelt elev. Samtalen foreståes af klasselæreren. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 104 af 229

105 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? På det 1. forældremøde evalueres erfaringerne med sidste års elevplaner. Dette forståes af klasselæreren i samarbejde med kontaktpersonen fra skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Aabybro Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der udarbejdes elevplaner for fagene to gange årligt, forår og efterår, for alle elever. I foåret revideres elevplanerne i forhold til opstillede individuelle mål og handleplaner. Elevplanen udarbejdes elektronisk i skoleintra og offentliggøres/udleveres til forældrene i forbindelse med skole-hjem-samtalerne. Elevplanen udarbejdes efter nedenstående arbejdsgang:1. Efterår september/oktober:klasseteamet udarbejder elevplaner i samarbejde med eleverne. Elevplanerne udleveres til forældrene inden skole-hjem-samtalerne.2. Oktober/november: Elevplanen drøftes ved skole-hjem-samtalerne. Klasselæreren gør på teammøder faglærere opmærksomme på særlige aftaler indgået ved skole-hjem-samtalerne. Aftalerne skrives ind i elevplanen.3. Marts: Klasseteamet evaluerer individuelle mål og handleplaner. Elevplanen udleveres til forældrene inden skole-hjem-samtalerne.4. Forår april/maj:elevplanen drøftes ved skole-hjem-samtalerne. Klasselæreren gør på teammøder faglærere opmærksomme på særlige aftaler indgået ved skole-hjem-samtalerne. Aftalerne skrives ind i elevplanen. Elevplanen ses som et vigtigt pædagogisk redskab i forhold til elevens faglige og sociale udvikling og i forhold til den specialpædagogiske indsats. Der skal arbejdes målrettet på at udvikle lærernes kompetencer i at beskrive individuelle mål, og beskrive potentialer og pædagogiske handleplaner samt at anvende forskellige evalueringsformer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 105 af 229

106 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanen anvendes som et aktivt redskab og afspejler elevens faglige standpunkt og elevens alsidige personlige udvikling omsat til individuelle mål, potentialer og handleplaner. Evalueringen af den specialpædagogiske indsats indskrives i elevplanen. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I forbindelse med indstillinger til Kompetenceforum, ved netværksmøder eller ved PPRindstillinger og prøver opstilles der mål og handleplaner. Disse mål og handleplaner for den specialpædagogiske indsats skrives ind i elevplanerne. Klasselærerne og de implicerede faglærer har ansvaret for at dette sker. Ved indstilling til PPR revideres og opdateres den samlede plan. Det er vigtigt, at den pædagogiske indsats og handleplaner er beskrvet med evaluering af tidligere tiltag. Der arbejdes fortsat på at elevplanerne bliver et centralt værktøj i skole-hjem-samarbejdet samt i forhold til PPR. Arbejdet med elevplaner evalueres i Pædagogisk Råd. Den samlede evaluering drøftes i Pædagogisk Udvalg efter en forudgående behandling på afdelingsmøder. Alle elevplaner er tilgængelige på intranet. Lærerne arbejder reflekterende med elevplaner og udvikler dem i klasseteam og fagteam. Skolebestyrelsens kommentarer Elevplaner er et godt værktøj til at udvikle et mere værdiskabende skole-hjem-samarbejde. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 106 af 229

107 Forvaltningens kommentarer Skole- & Familiecentret Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Ny skabelon til undervisningsplan er i samråd med PPR udarbejdet foråret Skabelonen vil blive afprøvet i det kommende skoleår og efter evt. tilretning taget i brug inden årsskiftet 2008/09. Skabe overskuelighedundgå dobbeltarbejde, idet vi på nuværende tidspunkt udarbejder såvel omfattende behandlingsrapporter, som undervisningsplaner, som i en vis udstrækning overlapper hinanden.sikre, at de lovmæssige krav til undervisningsplaner er opfyldt. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Positive tilbagemeldinger fra forældre, samarbejdsparter og medarbejdere.fælles opfattelse af, at undervisningsplanerne lever op til de lovmæssige krav. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Ny skabelon til undervisningsplan er i samråd med PPR udarbejdet foråret Skabelonen vil blive afprøvet i det kommende skoleår og efter evt. tilretning taget i brug inden årsskiftet 2008/09. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 107 af 229

108 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Når undervisningsplanen har været i brug ½ år foretages evaluering ved drøftelse på centerteammøde. Resultatet vurderes på baggrund af de tilbagemeldinger, som kommer fra medarbejdere og samarbejdsparter. Da skabelonerne anvendes i det daglige arbejde, har ledelsen via dette arbejde en god føling med, om de virker efter hensigten, hvorfor yderligere opfølgning ikke er påkrævet. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 108 af 229

109 Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune er der en faglig og menneskelig forståelse for, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er forældre og de professionelle lærere og pædagoger - som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Dette er grundlagsforståelsen i en opgaveløsning, som ser forældre som en ressource og de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne er sekundære i forhold til denne opgaveforståelse, men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Vision Visionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Indhold Politikområde undervisning og fritidstilbud omfatter: almenundervisningen specialundervisningen skolefritidsordning udvidet skolefritidsordning Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 109 af 229