Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 2 af 226

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009

2 Indhold Indledning Læsevejledning Sammenfattende bemærkninger vedr. tredje generation af Kvalitetsrapporten Opfølgning på Kvalitetsrapport Temaer til overvejelse i forbindelse med afdækning af elevfravær Tema 1: Inddragelse af familien Tema 2: Fra fravær til noget andet Tema 4: Foranstaltningerne set over tid kontinuitetsbegrebet Tema 5: De professionelles kompetencer Forslag til handlingsplan To temaer fra gruppesamtalerne med skolerne om Kvalitetsrapporten for Del 1 Faktuelle oplysninger Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Generelle kommentarer En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elev-lærer-ratio Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Antal elever pr. computer Generelle kommentarer Gennemsnitlige udgifter pr. elev Generelle kommentarer Elevfravær Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 2 af 226

3 Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Planlagte timer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Generelle kommentarer Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Generelle kommentarer Skolernes karakterer Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 3 af 226

4 Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Del 2 Kvaliteten i de pædagogiske processer Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Dokumenteringsværkstøjer Evalueringsstrategi Test Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 4 af 226

5 Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslundskole Ørebroskolen Aabybro Skole Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Skole / hjemsamtaler og forældremøder Forældresamarbejde Skolebestyrelse og klasseforældreråd Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslundskole Ørebroskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 5 af 226

6 Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Organisering af den specialpædagogiske bistand Rummelighed og inklusion Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslundskole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Målsætning og principper for tosprogsområdet Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 6 af 226

7 Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslundskole Ørebroskolen Aabybro Skole Samarbejde mellem indskoling og SFO Elevplaner i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv Årsplaner Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Kompetenceforum Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 7 af 226

8 Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Arbejdet med visitationsgrundlaget Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Del 3 Indsatsområder og fokuspunkter SMTTE-modellen SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse Servicemål Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 8 af 226

9 Skolens arbejde med Servicemålene i skoleåret 2008/09 og 2009/ Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Jetsmark Centralskole og Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole, Ingstrup Skole og Vester Hjermitslev Skole Skovsgaardskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 9 af 226

10 Indledning I 2006 besluttede folketinget, at alle landets kommuner skulle udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet. Nærmere beskrivelse af krav til kvalitetsrapportens udformning findes i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. BEK nr. 162 af 22/02/2007. Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med den overordnede evalueringsplan for Jammerbugt kommunale Skolevæsen. Det er målet med selve kvalitetsrapporten, at den skal være et brugbart redskab i arbejdet med at udvikle hele skoleområdet. Der vil derfor hvert år være en evaluering af indholdet og fremstillingen af informationerne i kvalitetsrapporten med henblik på at optimere begge. Målet er, at kvalitetsrapporten på mange områder vil kunne tilgodese alle interessenter omkring folkeskolen, herunder de daglige brugere, ledere og lærere, den kommunale forvaltning og det politiske niveau. Nærværende kvalitetsrapport er blevet til i fællesskab mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Rapporten omhandler de områder, der i følge bekendtgørelsen skal være behandlet i en kvalitetsrapport samt nogle felter, forvaltningen har fundet relevante. Den enkelte skole har besvaret et elektronisk spørgeskema omhandlende både kvantitative og kvalitative forhold. Desuden er der indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Efterfølgende er kvalitetsrapporten blevet gjort til genstand for gruppesamtaler med skolelederne og skolechefen og den samlede kvalitetsrapport er blevet udformet i forvaltningsregi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 10 af 226

11 Læsevejledning Rapporten indledes med sammenfattende bemærkninger til arbejdet med den tredje Kvalitetsrapport i Jammerbugt Kommune. De sammenfattende bemærkninger er fremkommet på baggrund af skolechefens gruppesamtalerne med skolelederne efter den enkelte skoles indberetning af oplysninger til Kvalitetsrapporten. Herefter følger en samlet beskrivelse af Jammerbugt Kommunes Skolevæsen. Der er tale om kvantitative oplysninger med kommentarer. Efterfølgende kommer de indsamlede data opstillet i diagrammer med generelle kommentarer. Efter de generelle kommentarer kommer den enkelte skoles kommentarer. Disse er udtryk for skoleledelsen og skolebestyrelsens holdning til området. Rapportens sidste del er opbygget efter SMTTE-modellen (forklaret senere i rapporten). Denne del omhandler blandt andet elevplaner samt de kommunale servicemål for skoleområdet. Denne sidste del er ikke lovpligtig, men er medtaget for at udvikle skoleområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 11 af 226

12 Sammenfattende bemærkninger vedr. tredje generation af Kvalitetsrapporten Forvaltning og skoler arbejder stadig med at gøre Kvalitetsrapporten til et meningsfyldt og fremadrettet redskab for de implicerede omkring og i folkeskolen. Kvalitetsrapporten kan blive et funktionelt ledelsesredskab, som ved systematisk anvendelse vil kunne skabe et mere kvalificeret grundlag for refleksion med henblik på videre udvikling af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Kvalitetsrapporten består af både faktuelle forhold og forhold at mere kvalitativ karakter de pædagogiske processer på skolen. Skolerne giver i særdeleshed udtryk for, at arbejdet med den kvalitative del af kvalitetsrapporten har været nyttig men også udfordrende. Det udfordrende skal dels ses i sammenhæng med kravet om skriftliggørelse og dels i forbindelse med anvendelsen af SMTTE-modellen som evalueringsredskab. Imidlertid gives der et klart indtryk af, at den systematiske tilgang til egen evaluering af de pædagogiske processer er nødvendig og at denne fordrer tid. En særlig udfordring i forbindelse med evaluering, er hvorledes skolen i et fagligt pædagogisk perspektiv evaluerer sin praksis. Den enkelte skoles arbejde med de kommunalt besluttede indsatsområder og egne indsatsområder må fremadrettet sikres den fornødne tid og opmærksomhed, når disse skal omsættes til en konkret praksis. Der er en udbredt opfattelse i skoleledergruppen, at mål og indsatsområder ikke udskiftes fra det ene år til det næste. Dette må således give anledning til overvejelser i forhold til tidsperspektivet for de Servicemål og indsatsområder, der bliver besluttet kommunalt og initieret på den enkelte skole. Det fremtidige arbejde med Kvalitetsrapporten ser meningsfyldt ud i det omfang, at rapporten vil blive et anvendeligt redskab og supplement ind i den årscyklus af elementer, som skolerne og dermed det samlede skolevæsen arbejder med. Elementerne i skolevæsenets arbejde er bl.a. skolens udviklingsplan, skoleudviklingssamtalen og aftalestyring. Samspillet og sammenhængen mellem disse elementer skal være meningsgivende set på baggrund af den funktion og betydning de tilskrives. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 12 af 226

13 Opfølgning på Kvalitetsrapport 2008 Som en del af Kvalitetsrapporten 2009 indgår opfølgningen på temaet elevfravær som et særligt fokus fra Kvalitetsrapporten for Med det formål at motivere alle elever til at gennemføre deres skolegang og uddannelse, så de opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet, rettes der i Jammerbugt Kommune særlig opmærksomhed på den gruppe af elever, der op over skoleforløbet vurderes at have en øget risiko for ikke at gennemføre skolegangen og påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, uden at der tilrettelægges en særlig indsats for pågældende elever. Opmærksomheden rettes især mod elever med begyndende og stort fravær fra skolegangen. Uanset hvilken adfærd og hvilke symptomer der giver anledning til vurderingen, så skal overvejelserne om behovet for en særlig indsats og iværksættelsen af samme baseres på Jammerbugt Kommunes retningslinjer for det forebyggende og tværfaglige samarbejde med udgangspunkt i grundlagsforståelsen, de grundlæggende principper for arbejdet med børn, unge og familier samt den sammenhængende børnepolitik. I lyset af Den sammenhængende Børnepolitik samt den vedtagne politik i forhold til det Tværfaglige samarbejde og Styring af den tværgående visitation gennemførtes i foråret 2009 en undersøgelse af hvad elevfraværet dækker over eller er udtryk for. Hver af overbygningsskolerne blev bedt om at udvælge tre cases, hvor elever havde haft markant fravær. Efterfølgende har arbejdet med de udvalgte cases givet anledning til konstruktive drøftelser i de forskellige fora (ledelsesgruppen, kompetenceforum, netværksgruppen, m.fl.) med fokus både på arbejdet med problemstillingen eller symptomet elevfravær og med fokus på organiseringen og implementeringen af det forebyggende og tværfaglige samarbejde generelt ift. elever med behov for særlig hensyntagen og støtte. Temaer til overvejelse i forbindelse med afdækning af elevfravær De følgende udvalgte temaer er frembragt både som direkte resultater af drøftelserne om hver enkelt case og som resultat af mere generaliserede refleksioner efterfølgende med udgangspunkt i nuværende og fremtidige praksis ved implementeringen af den sammenhængende børnepolitik og grundlagsforståelsen jf. ovenfor. Tema 1: Inddragelse af familien Interviewene af forældre og elever har i flere af casene bragt ny viden ift. opgaveforståelsen, både ny viden, der er af væsentlig betydning for opgaveløsningen her og nu, men også ny viden der kunne have fået væsentlig betydning for tidligere ageren i forhold til opgaveforståelsen og opgaveløsningen. En grundigere udredning (anamnese) på dette tidligere tidspunkt, hvor de første tegn (symptomer) på vanskeligheder blev erkendt, kunne sandsynligvis have ændret fokus fra en mere umiddelbar forståelse af opgaven til en mere grundlæggende forståelse af opgaven. Så problemet ikke ensidigt kom til at handle om elevfravær og opgaven ensidigt kom til at handle om at få elev og forældre til at forstå betydningen af, at eleven møder op i skolen. Den grundigere udredning ville have kaldt på ekspertise af hhv. psykologfaglig, socialfaglig og sundhedsfaglig art, en ekspertise der nu og fremover forventes at være tilgængelig i Kompetenceforum. Interviewene af forældre og elever har endvidere givet et billede af, at der i stort set alle casene på et tidligt tidspunkt i forløbet har været en oplevelse af gode relationer mellem en eller flere af de nære professionelle og eleven (i dagforanstaltninger i småbørnsalderen og i det tidlige skoleforløb) Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 13 af 226

14 og et konstruktivt samarbejde mellem de nære professionelle og hjemmet. Relationerne og samarbejdet er undervejs hen over forløbet blevet mere og mere belastet samtidig med, at problemet elevfravær er vokset og presset, oplevet af elev og forældre, fra systemet er taget til. Tilbage sidder elev og forældre og oplever sig magtesløse ift. samarbejdet og svigtet ift. at få en hjælp, som de selv har tiltro til. Flere af forældrene har en oplevelse af, at noget andet skal til, uden præcist at kunne pege på hvad, medens andre af forældrene har en mere klar fornemmelse af, hvad dette andet kunne bestå i. Men de har efterhånden opgivet at bringe sådanne oplevelser og overvejelser på bane overfor skolen, idet de ikke forventer at blive hørt. Tema 2: Fra fravær til noget andet Den ensidige fokusering på adfærden fravær har typisk i mange af casene resulteret i foranstaltninger af typen opdragelse, hvor det af både eleven og forældrene er blevet oplevet som en underkendelse af deres normer og holdninger ift. betydningen af en god skolegang. I flere af casene har interviewene givet formodninger om, at det drejer sig om elever på vej til at udvikle følelsesmæssige vanskeligheder af forskellig type, der kan tilskrives ustabil forældre-barn tilknytning i den tidlige udvikling og/eller længere perioder med traumatiske forhold i hjemmet, der indirekte har påvirket barnet. I nogle af casene har der været tale om længerevarende mobning resulterende i dårlig trivsel for eleven. I en enkelt case synes der at være tale om for små skolefaglige udfordringer for en elev. Foranstaltningerne skulle i så fald have haft fokus på foranstaltninger af typen omsorg og/eller udvikling. I enkelte cases har forældrene og eleven oplevet overvejelser om underretning til Familieafdelingen som en trussel, og ikke som et tilbud om hjælp? Det skal bemærkes, at der ifølge lederne på skolerne er eksempler på cases, hvor problemstillingen elevfravær har fundet sin løsning inden problemet er blevet så omfangsrigt, som i de udvalgte cases. Der kan således være tale om problemstillinger, der har været af mindre og forbigående karakter, og som har fundet en acceptabel løsning. Og der kan være tale om problemstillinger, hvor alvorligere problemer gemmer sig bag, men symptomet elevfravær er forsvundet. Det tiltagende antal af unge, der forsøger at løse alvorligere problemer ved selvskadende adfærd og overdosis af piller kan potentielt gemme sig i denne gruppe? Det skal samtidig bemærkes, at flere af casene ikke umiddelbart var tænkt henvist til skolens Kompetenceforum. Det var i projektet intentionen, at alle udvalgte cases skulle vejen om af Kompetenceforum, der foranledigede pågældende cases bragt til drøftelse i Kompetenceforum. Det må således formodes, under henvisning til, at Kompetenceforum er beskrevet som det forum, hvor formålet er, at understøtte grundlagsforståelsen og tænkningen i det forebyggende og tværfaglige arbejde, at effektivisere og intensivere udnyttelsen af de forskellige støtteressourcer, at udvikle varierede former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand afpasset efter de aktuelle behov herunder udvikling af forskellige kursusformer, at hæve det fagligt pædagogiske niveau i den særlige indsats, at styrke rummeligheden, at kvalificere arbejdet med børn, hvis situation kræver en særlig indsats, at lærere og pædagoger bliver i stand til at finde kvalificerede pædagogiske handlemuligheder i forhold til disse børn i skole-, dagpasnings- og fritidsdelen, at ansvaret for løsningen af problemstillingen forbliver hos læreren eller pædagogen, at læreren eller pædagogen opnår nye handlemuligheder i forhold til problemstillingen ved deltagelse i kompetenceforum, Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 14 af 226

15 at behandling af casene på et tidligere tidspunkt, i overensstemmelse med formålet med Kompetenceforum, ville have haft som resultat, at der var skabt større kvalitet i både opgaveforståelsen og opgaveløsningen. I nogle af casene er Familieafdelingen blevet inddraget tidligt eller senere i forløbet. I flere af casene har Familieafdelingen vurderet problemstillingen elevfravær som udviklingsproblemer for eleven under henvisning til manglende selvtillid og/eller selvværd hos eleven uden at se dette i sammenhæng med skolegangen. Der iværksættes således foranstaltninger uafhængigt af og uden sammenhæng med skolegangen, f.eks. bevilling af en kontaktperson hentet udefra (ikke en af de nuværende nære professionelle fra en af de arenaer, eleven aktuelt bevæger sig på eller for nylig har bevæget sig på og allerede har en god relation til). Denne udefrakommende kontaktperson kan så få som opgave, at styrke elevens selvværd og selvtillid uafhængigt af skolearenaen og øvrige daglige arenaer for eleven. Tema 3: Skoletrivsel Som forudsætning for elevens læring og udvikling i almindelighed, og som forudsætning for at bryde den sociale arv for de mest sårbare af eleverne, synes elevens trivsel i skolen ikke konkret at være givet megen opmærksomhed i de udvalgte cases. Tema 4: Foranstaltningerne set over tid kontinuitetsbegrebet Det er mere reglen end undtagelsen, at eleverne i de udvalgte cases hen over skoleforløbet har haft mange skift i voksen- og kammeratkontakter, både som et resultat af nødvendige skoleskift ifm. overgang fra grundskole til overbygningsskole, men også som et resultat af, at den aktuelle skole har visiteret til et klasse- eller skoleskift, eller forældrene har flyttet eleven. Den væsentligste konsekvens af sådanne skift er brud i etablerede eller begyndende voksen-barn relationer ift. sårbare børn, hvor den nære professionelle er særlig betydningsfuld hvad angår støtte og hjælp til et udsat barn. Som tidligere nævnt har der i flere af casene været en sådan betydningsfuld lærer eller pædagog, der forsvandt som en konsekvens af skiftene. Ydermere har lige netop denne nære professionelle siddet inde med betydningsfuld viden om pågældende elev, en viden, der kunne have fået stor betydning for at kvalificere indsatsen for eleven hos de modtagende lærere og pædagoger. Men denne viden gik tabt undervejs. Konsekvensen af sådanne skift har også for flere af eleverne betydet skift i kammeratkontakter, kammeratrelationer, der kunne have bidraget til elevens trivsel og udvikling. Efter tre eller flere skift i voksen- og kammeratkontakter op gennem skoleforløbet er det forståeligt, at flere af de sårbare elever så at sige opgiver at investere i nye forpligtende relationer. Som nævnt tidligere er foranstaltningen kontaktperson ikke iværksat ud fra hvilke personer, der allerede set ud fra elevens og forældrenes oplevelse har en god kontakt til eleven. Således skal eleven, som en konsekvens af denne foranstaltningspraksis, indgå i en ny relation til en ny voksen, hvor relationen over tid skal udvikles til en ny bæredygtig og forpligtende kontakt. Samme forhold bør nøje gennemtænkes, hvor der af PPR stilles forslag om en specialpædagogisk bistand til de sårbare elever. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 15 af 226

16 Det kan synes som om at skolerne, når det drejer sig om elever med fagfaglige vanskeligheder, har udviklet en praksis, der i vid udstrækning løser sådanne opgaver. Men at skolerne, når det drejer sig om elever med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder (AKT), oplever sig på usikker grund? Denne formodning bygger på de udvalgte cases, der alle kan henføres til AKT området. Og håndteringen af samme. Også jf. erfaringerne på landsplan, hvor netop AKT opgaverne af skolerne opleves som vanskeligt håndterbare. Både hvad angår valg af metoder ved arbejdet med elevens følelsesmæssige og sociale vanskeligheder og håndtering af samarbejdet med forældrene. Tema 5: De professionelles kompetencer Set i forhold til Grundlagsforståelsens understregning af de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen og rådgivernes betydning hvad angår at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold forældrenes og netværkets aktive medvirken, er der fortsat store udfordringer. Som det allerede er formuleret ovenfor: Den største udfordring for organisationen vil være at finde veje at gå med henblik på at alle medarbejdere i Jammerbugt kommune i deres praksis oplever, hvorledes ideen om de nære professionelle omsættes i deres konkrete virkelighed. Det vil ligeledes være udfordringen for organisationen at skulle virkeliggøre anbringelsesreformens udfordringer m.h.t.: forældrenes inddragelse og hvad dette betyder mere end blot at informere, men at være i en reel medinddragende dialog fra start af uden formøder mv., dokumentation og evaluering af det pædagogiske, det sundhedsfaglige, der socialfaglige og psykologfaglige arbejde, sammenhængsskabende fagligt og tværfagligt samarbejde. 1 De allerede foreskrevne strukturer for indsatsen er Kompetenceforum og Netværksgruppen. I netværksmødet er idealet, at de i Grundlagsforståelsen nævnte betydningsfulde aktører omkring den konkrete elev er samlet, efter at der er blevet en sag, med rådgiveren ved bordenden (familierådgiveren, PPR rådgiveren, sundhedsrådgiveren) og familiens medvirken. Endvidere er lærerteamet omkring den enkelte elev og klasse betydningsfuldt. Det er i den daglige undervisning grundlagsforståelsen skal virkeliggøres, ikke kun af klasselæreren og/eller matematiklæreren, men af alle involverede lærere. Der har været meget stor forskel på praksis hvad angår møderne i Kompetenceforum og Netværksgruppen omkring de udvalgte cases, hvad angår fordringen om at sikre realiseringen af Grundlagsforståelsen. Og der har i begge fora været meget lidt opmærksomhed på, hvordan de nære professionelle og forældrene konkret omsætter opgaveforståelsen til en god praksis i skolen og hjemme. Lærerteamet og familiens private netværk har ikke fået megen opmærksomhed i bestræbelserne på at sikre en god praksis. Det er i enkelte af casene blevet til mere generelle anbefalinger af belønninger af ønskværdig adfærd hos eleven. Hvor der har været flere rådgivere (f.eks. PPR rådgiveren og familierådgiveren og i enkelte tilfælde også sundhedsrådgiveren og UU vejlederen), har der ikke været arbejdet ud fra en fælles overordnet forståelse af opgaven, men så at sige afhandlet med hinanden om hvem, der tager sig af hvad, mere isoleret set. I dokumentet Det tværfaglige samarbejde og styring af den tværgående visitation 2 er der forsøgte afgrænset forskellige målgrupper for den konkrete indsats. Målgrupperne er A) Børn og unge i triv- 1 Ibid. side 3 2 Ibid. side 8 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 16 af 226

17 sel, B) Sårbare børn Midlertidig, C) Risikobørn Konstant Permanente, D) Truede børn og E) Børn med svære problemer. Der har ikke synligt været forsøgt vurderinger af de konkrete elever ift. denne målgruppeafgrænsning som bidrag til opgaveforståelsen og overvejelser om opgaveløsningen. Og i samme forbindelse overvejelser om, hvilke fagpersoner man med fordel kunne inddrage og dermed også hvilke typer af foranstaltninger, men med fordel kunne iværksætte. Flere af overvejelserne i Kompetenceforum og Netværksgruppen har mere haft karakter af spørgsmål som: Hvem kan vi få til at hente eleven? Hvem kan vi få til at sikre, at forældrene sender eleven i skole? Altså fokusering på symptomet og symptombehandling. Det skal dog tilføjes, at der hos de nære professionelle og skoleledelserne, er et stort ønske om og stor vilje til, at styrke skolens kompetencer ift. problemstillingen elevfravær og også bredere, problemstillingen elever med AKT vanskeligheder. Og der er i den praksis, der har været præsenteret indtil nu, potentialer til at kvalificere denne indsats. Glimtvis er de kommet i spil. Skolerne efterspørger kompetenceudvikling og udtrykker her forventninger om, at PPR og især Familieafdelingen i langt højere grad bidrager til denne kompetenceudvikling. Forslag til handlingsplan Et kriterium for en vellykket opgaveløsning forudsætter, at opgaven eller problemforståelsen er klart defineret og beskrevet. Dette er et fælles anliggende de implicerede parter imellem de nære professionelle, rådgiverne og familierne. Med henblik på at kvalificere problemforståelsen og problemløsningen behandles den konkrete sag i Kompetenceforum. Den tværfaglige ekspertise repræsenteret i Kompetenceforum tager stilling til hvilken målgruppe opgaven vurderes at tilhøre og det videre forløb tilrettelægges under hensyntagen hertil. Så længe der er iværksat en særlig indsats, følges sagen op i Kompetenceforum, også uanset den særlige indsats måtte henhøre til foranstaltninger, hvor PPR og/eller Familieafdelingen ikke er direkte involveret. Hvor der oprettes en sag i PPR og/eller Familieafdelingens regi, henvises det videre arbejde med opgaven til Netværksgruppen. Kompetenceforum og Netværksgruppen bliver således centrale fora hvad angår realiseringen af formålet med den særlige indsats ift. problemstillingen elevfravær, på samme måde som de er tænkt ift. skolens øvrige opgaver, hvor der er overvejelser om en særlig indsats eller en sådan allerede er iværksat. De bliver af samme grund også af afgørende betydning for realiseringen af Jammerbugt Kommunes Sammenhængende børnepolitik og Grundlagsforståelsen ude på den enkelte skole. Projekt elevfravær har indtil nu synliggjort problemstillinger og udviklingstemaer af afgørende betydning for, at Kompetenceforum og Netværksgruppen kan bidrage til denne realisering. Handlingsplanen bør således følges op af konkrete initiativer, der tilvejebringer de nødvendige kompetencer mhp. realiseringen af Sammenhængende børnepolitik og Grundlagsforståelsen ude på den enkelte skole. Der er bl.a. behov for; At få afklaret i hvilket omfang PPR, Familieafdelingen og Sundhedstjenesten løbende kan bidrage til kvalificeringen af arbejdet i Kompetenceforum, specielt på de små skoler, hvor mængden af opgaver måske ikke synes så stor, men hvor tyngden af opgaverne hurtigt kan fylde overvældende. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 17 af 226

18 Af få tydeliggjort hvordan PPR, Familieafdelingen og Sundhedstjenesten konkret forestiller sig deres praksis indrettet, fra udredninger til konsultativ praksis, så de befordrer Sammenhængende børnepolitik og Grundlagsforståelsen realiseret ift. de nære professionelle og familierne, på en måde så deres praksis samtidig skaber sammenhæng i opgaveløsningerne ude lokalt, med særlig fokus på inddragelse af familierne. At få afklaret om de allerede iværksatte initiativer (projekt elevfravær og pilotprojektet Kompetenceudvikling i Kompetenceforum) er en konstruktiv måde at støtte udviklingen ude lokalt på, med særlig fokus på inddragelse af familierne At få overvejet hvordan kursusvirksomhed i Relations- og ressourceorienteret pædagogik samt kursusvirksomhed i LP metoden kan befordre kompetenceudviklingen lokalt mhp. at realisere Sammenhængende børnepolitik og Grundlagsforståelsen. At få drøftet hvordan kontinuitet i voksen-elev relationerne kan gives høj prioritet også i de tilfælde, hvor der iværksættes nye foranstaltninger og/eller eleven skifter klasse eller skole af andre grunde. Hvordan kan praksis omlægges til i højere grad at prioritere et processuelt tæt samarbejde i sagerne mellem de involverede parter, fra udredningsprocessen påbegyndes og videre frem i foranstaltningsprocessen? Andet? Ovenstående handlingsplan har som formål, at understøtte de allerede politiske beslutninger vedrørende Grundlagsforståelse og Det tværfaglige samarbejde. Det vil sige, at målet i højere grad er at understøtte skolernes kompetence i deres daglige brede skolemæssige opgaver undervisning, forældresamarbejde, fritidsdelen i forhold til alle elever i folkeskolen. Denne opgave fordrer konsultativ støtte fra rådgiverne PPR, Børne- og Familierådgivningen og Sundhedstjenesten også når det bliver vanskeligt i skolens relation til familie og barn/elev. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 18 af 226

19 To temaer fra gruppesamtalerne med skolerne om Kvalitetsrapporten for 2009 To temaer er der fra skoleledernes side i forbindelse med gruppesamtalerne om Kvalitetsrapporten for 2009 blevet sat særligt fokus på. Temaet: Samspillet mellem skolens Undervisningsdel og Fritidsdel Der er et udtrykt fokus fra skolernes side om at udvikle samspillet mellem skolernes Undervisningsdel og Fritidsdel. Dette udtrykkes bl.a. i forhold til at skabe et tættere samspil mellem lærere og pædagoger i skolens pædagogiske praksis samt i forhold til skolernes ledelsesteams. I skolepolitikken er der formuleret forventninger til skolernes arbejde med at skabe sammenhæng mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Udviklingen af samspillet mellem Undervisnings- og Fritidsdel arbejder de enkelte skolerne med og der er en generel opfattelse af, at det er vigtigt stadig at have dette fokus på dette forhold fremover, for at sikre sammenhæng til den vedtagne skolepolitik. Temaet: Elevplaner og skolernes arbejde med dokumentation og evaluering af den pædagogiske opgaveløsning Skolelederne har et målrettet fokus på at skabe mening i arbejdet med elevplanerne. Traditionelt har elevplanen et individuelt perspektiv, mens skolens arbejde med at dokumentere og evaluere egen praksis har fokus på skolens pædagogiske og undervisningsmæssige opgaveløsning. Skolelederne giver udtryk for, at perspektiv skiftet fra det individorienterede fokus til at have fokus på skolens opgaveløsning giver mening særligt i forhold til skolens arbejde med at kvalificere visitationsgrundlaget i forbindelse med det specialpædagogiske område, men at dette perspektivskifte fordrer vedholdende ledelsesmæssigt fokus. I Jammerbugt Kommune er der politisk besluttet følgende vedr. visitation: Vi forstår visitation som et givet tidspunkt, hvor organisationen fordres refleksion over egen praksis i forhold til en konkret kommunal opgavevaretagelse altså opgaveløsning af enten pædagogisk, social-, sundheds- eller psykologfaglig karakter vi flytter derved fokus fra det enkelte barn til den kontekst barnet befinder sig i. Dermed er det nærliggende at evaluere den hidtidige opgaveløsning og forstå dette som visitationsgrundlaget frem for at se på individet og dets fejl og mangler. Sagt med andre ord, hvad er det nu lige der begrunder, at opgaven skal løses på en anden måde end tidligere? Og så omfattende at det betyder, at Jens ikke længere kan gå i distriktsskolen eller at Jens skal anbringes uden for Jammerbugt Kommune. Hvis vi mener, at grundlagsforståelsen er et godt udgangspunkt for at løse såvel pædagogiske som sundhedsfaglige opgaver, så betyder det at den konkrete praksis må ses i dette perspektiv. En god opgaveløsning fordrer en tydelig opgavedefinering. Hvis opgaven ikke er tydelig er den svær at løse og vil give anledning til flimmer og misforståelser og muligheder for at se bort fra hvad der virkelig betyder noget relationen mellem barn og voksen elev og lærer/pædagog. Perspektivskiftet fordrer endvidere, at den konsultative bistand fra PPR er omsættelig ind i den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis. Dette forhold bør fremover have et særligt ledelsesmæssigt fokus i et samspil mellem PPR og Undervisning og Fritid. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 19 af 226

20 Afsluttende bemærkninger vedrørende Kvalitetsrapport 2009 Med afsæt i nu tre kvalitetsrapporter giver næste års kvalitetsrapport anledning til overvejelser i forhold til form og omfang. Forvaltningen vil sammen med skolerne drøfte, hvorledes bekendtgørelse om kvalitetsrapporter kan efterkommes samtidigt med, at indholdet giver mening i forhold til de forskellige interessenter, som forventes at anvende sig af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 20 af 226

21 Del 1 Faktuelle oplysninger Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Indledningsvis gives via en række nøgletal en indledende beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen. Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO 3 Nedenfor er angivet en række nøgletal omkring henholdsvis den gennemsnitlige skolestørrelse, den gennemsnitlige klassekvotient, samt den gennemsnitlige udgift pr. elev. Tallene er sammenlignelige med tilsvarende data fra henholdsvis en sammenlignelig gruppe af andre kommuner i landet, Region Nordjylland samt det overordnede landsgennemsnit. Jammerbugt Smnl. Region Hele Kommune gruppen 4 Nordjylland landet NØGLETAL FOR FOLKESKOLEN 2009 Gennemsnitlig skolestørrelse Klassekvotient 18,3 19,2 19,1 20,3 Udviklingen i nøgletal for folkeskolernes klassekvotient: Jammerbugt Kommune 17,2 18,4 17,7 17,8 17,9 18,3 18,3 Smln.gruppen 18,5 18,8 18,9 18,8 18,6 19,1 19,2 Regionen 18,7 19,0 18,8 18,7 18,9 19,3 19,1 Hele landet 19,8 20,0 20,2 20,2 20,2 20,4 20,3 3 ECO er et analysefirma, som siden 1987 har leveret nøgletal til landets kommuner. Jammerbugt Kommune abonnerer på ECO. 4 Thisted, Lemvig, Jammerbugt, Varde, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Skive, Rebild, Assens og Bogense Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 21 af 226

22 21,0 Klassekvotient ,5 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17, Smln.gruppen Regionen Hele landet Jammerbugt Kommune ECO 3.01 Gns. udgift pr. elev: Folkeskoler 6-16 årige Jammerbugt Kommune Afvigelse budget og regnskab Smnl. gruppen 5 Afvigelse budget og regnskab Region Nordjylland Afvigelse budget og regnskab Hele landet Afvigelse budget og regnskab Budget Regnskab ,6% 1,1% 1,6% Budget Regnskab ,4% 2,5% 2,2% Budget ,0% 1,6% Det fremgår, at Jammerbugt Kommune i 2008 har de største udgifter til folkeskoler, 6 16 årige. Det fremgår også, at afvigelsen mellem budget og regnskab for 2008 i Jammerbugt Kommune er på niveau med regionen og landsgennemsnittet. I 2007 var Jammerbugt Kommune ene blandt ovennævnte grupper at have en negativ afvigelse mellem budget og regnskab; et mindreforbrug. Hvad angår budget 2009 er der på landsplan et mindre budget end for Jammerbugt Kommunes vedkommende. For regionen og den sammenlignelige gruppe er der et større budget. Generelle kommentarer Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved at bestå af forskellige skolestørrelser. Der er 14 skoler omfattende klasse og 7 skoler med overbygning. Oplysningerne på de følgende sider bygger på planlægningstallene til skoleåret 2008/ Thisted, Lemvig, Jammerbugt, Varde, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Skive, Rebild, Assens og Bogense Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 22 af 226

23 Fem af skolerne har under 100 elever, ni skoler har mellem 100 og 200 elever og syv skoler har over 200 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient i det samlede skolevæsen er 18,76 med en spredning fra gennemsnitligt 7,75 elever pr. klasse (Hjortdal Skole) til gennemsnitligt 23,17 elever pr. klasse (Aabybro Skole) i årgang. Den gennemsnitlige lærer/elevratio - dvs. antallet af elever pr. lærer i det samlede skolevæsen er 11,61 med en spredning fra 7,74 elev pr. lærer (Hjortdal Skole) til 12,98 elever pr. lærer (Trekroner Skole). Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 23 af 226

24 Skoler med klasser til og med 7. årgang: Jammerbugt Kommune har i alt 14 skoler med klasser op til 7. årgang. Disse fremgår i nedenstående tabel. Af tabellerne fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2008/2009 (tallene dækker normalundervisningsområdet). KLASSETAL - ELEVTAL Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse /09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 Gsn. Klassekvotient 15,88 16,63 12,13 12,88 7,75 8,00 8,29 8,43 12,57 12,71 19,00 18,20 22,00 20,41 Antal lærerstillinger 11,17 10,20 9,51 10,86 8,01 8,02 7,04 7,52 8,49 8,88 15,68 12,50 25,63 25,95 Elev-lærer-ratio 11,37 13,04 10,20 9,48 7,74 7,98 8,24 7,85 10,37 10,02 12,12 14,56 12,88 13,37 KLASSETAL - ELEVTAL Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland/Langeslund Ørebroskolen KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse /09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 Gsn. Klassekvotient 17,75 18,75 16,50 17,25 22,13 21,75 13,25 12,75 9,13 9,25 12,88 14,38 14,63 15,00 Antal lærerstillinger 12,09 11,79 12,25 12,11 13,64 12,35 10,01 9,00 8,47 8,81 9,85 10,97 10,72 10,68 Elev-lærer-ratio 11,75 12,72 10,78 11,40 12,98 14,09 10,59 11,33 8,62 8,40 10,46 10,48 10,91 11,24

25 Skoler med klasser til og med 9. årgang / 10. årgang: Planlægningstal til skoleåret 2008/2009 Tallene dækker normalundervisningsområdet KLASSETAL - ELEVTAL Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt kl KLASSEKVOTIENT ELEV-LÆRER-RATIO Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 Gsn. klassekvotient ,56 20,70 19,58 18,38 20,63 19,76 21,60 22,80 13,75 15,44 19,25 19,22 23,17 23,35 Gsn. klassekvotient ,50 21,17 24,00 24,40 25,86 22,88 23,00 22,63 21,50 18,25 20,25 21,00 25,00 21,40 Klassekvotient 10. årg 16, ,5 14,5 18 Antal elever i alt Antal lærerstillinger 27,96 27,60 32,46 32,49 42,42 43,60 31,90 36,51 18,59 19,56 20,23 20,95 54,76 52,75 Elev-lærer-ratio 11,98 12,10 11,95 12,03 12,21 12,29 11,88 12,00 10,54 10,84 11,62 12,27 12,55 12,89 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 25 af 226

26 Af de to nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 14 skoler, der har klasser op til 7. årgang. 30 Gennemsnitlig klassekvotient årgang på grundskolerne 25 Antal elever / /09 På alle skoler på nær skolerne i Nørhalne, Pandrup, Trekroner og Ulveskov er klassekvotienten faldet i forhold til foregående år. I perioden er middelværdien faldet fra 15,3 til 15, Elev-lærer-ratio årgang på grundskolerne Antal elever pr. lærer / /09 Kun skolerne i Halvrimmen, Ingstrup, Moseby og Vestre Hjermitslev har oplevet et stigende antal elever pr. lærer. I perioden er middelværdien faldet fra 11,6 til 11,1. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 26 af 226

27 Af de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient for henholdsvis klasse og årgang på Jammerbugt Kommunes 7 overbygningsskoler. 30 Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne Antal elever / /09 Det ses, at den gennemsnitlige klassekvotient for årgang er steget på nær ved skolerne i Jetsmark, Saltum og i beskeden grad i Aabybro. I perioden er middelværdien steget fra 20,4 til 20,6. 30 Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne Antal elever / /09 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 27 af 226

28 Det ses, at den gennemsnitlige klassekvotient for årgang er steget på nær ved skolerne i Brovst og Skovsgård. I perioden er middelværdien steget fra 21,9 til 23,6. Af de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient i de fire skoler med 10.- klasser samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 7 overbygningsskoler. 30 Gennemsnitlig klassekvotient 10. årgang Antal elever / /09 Det fremgår, at der har været markante ændringer i klassekvotienterne i specielt Fjerritslev og Jetsmark. Klassekvotienten er mere end halveret i Fjerritslev og næsten fordoblet i Jetsmark. I perioden er middelværdien faldet fra 16,0 til 15,7. 14 Elev-lærer-ratio 12 Antal elever pr. lærer / /09 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 28 af 226

29 Der har været tale om et beskedent fald i antal elever pr. lærer i forhold til foregående skoleår. I perioden er middelværdien faldet fra 12,2 til 12,0. En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elevlærer-ratio Af nedenstående diagram fremgår en samlet oversigt over den gennemsnitlige klassekvotient på årgang i skolerne i Jammerbugt Kommunale. 25 Gennemsnitlig klassekvotient årgang på grundskolerne 20 Antal elever / /09 I perioden er der gennemsnitligt tale om et fald i gennemsnittet fra 15,3 til 15,1. I diagrammet herunder er den gennemsnitlige klassekvotient fordelt efter gennemsnittet i 2008/ Gennemsnitlig klassekvotient årgang på grundskolerne fordelt efter gennemsnittet i 2008/09 20 Antal elever / /09 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 29 af 226

30 Af nedenstående diagram fremgår en samlet oversigt over elev-lærer-ratio på alle skolerne i Jammerbugt Kommunale Skolevæsen. 18 Elev-lærer-ratio - alle skoler 15 Antal elever pr. lærer / /09 I perioden er der gennemsnitligt tale om et fald i elev-lærer-ratio fra 12,0 til 11,6. I diagrammet herunder er elev-lærer-ratioen fordelt efter gennemsnittet i 2008/09. Antal elever pr. lærer Elev-lærer ratio alle skoler fordelt efter gennemsnittet i 2008/ / /09 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 30 af 226

31 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Nedenfor angives hvor mange procent af de elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. klasse, der overgår til en ungdomsuddannelse ved udgangen af skoleåret 2008/2009. Med ungdomsuddannelser menes eksempelvis gymnasiet, handelsskole, HTX, EUC, Teknisk Skole eller tilsvarende. Skolens navn Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager specialpædagogisk bistand i alt Procentdel af elever der overgår til 10. klasse Procentdel af elever der overgår til en ungdomsuddannelse Aabybro Skole Brovst Skole Det fremgår af tabellen, at i alt 10 elever har modtaget en specialpædagogisk bistand i sidste skoleår. Af disse overgår eleven fra Aabybro Skole til en ungdomsuddannelse, mens alle ni elever fra Brovst Skole fortsætter i 10. klasse. Tilsvarende er undersøgt i forhold til elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Skolens navn Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager undervisning i dansk som andetsprog Procentdel af elever der overgår til 10. klasse Procentdel af elever der overgår til en ungdomsuddannelse Saltum Skole Fjerritslev Skole Det fremgår af tabellen, at i alt fem elever har modtaget dansk som andet sprog i sidste skoleår. Af disse overgår 33 % eleverne fra Saltum til en ungdomsuddannelse, mens alle elever fra Fjerritslev Skole overgår til 10. Klasse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 31 af 226

32 Antal elever pr. computer Nedenfor angives antallet af elever pr. computer med internetopkobling på skolen i skoleåret 2007/08 og 2008/2009. Computerne skal være under fem år gamle, og have mulighed for internetopkoblingen, enten trådløst eller med fast forbindelse via netkabel. 6,0 Antal elever pr. computer 2007/ /09 Antal elever pr. computer 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2007/ /09 Antallet af elever pr. computer varierer i Jammerbugt Kommune mellem 1,9 elev pr. computer på Halvrimmen Skole, Hjortdal Skole og Skovsgaardskolen til 5,5 elever pr. computer på Brovst Skole. Gennemsnittet for hele Jammerbugt Kommunes skolevæsen er 3,3 elever pr. computer. Dette er et fald i antallet af elever pr. computer i forhold til skoleåret 2007/2008, hvor der var gennemsnitligt 3,7 elever pr. computer i Jammerbugt Kommune. I diagrammet herunder er antallet af elever pr. computer fordelt efter gennemsnittet i 2008/09 6,0 Antal elever pr. computer fordelt efter gennemsnittet i 2008/09 Antal elever pr. computer 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2007/ /09 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 32 af 226

33 Generelle kommentarer UNI-C har på vegne af Undervisningsministeriet i 2006 lavet en opgørelse over folkeskolernes computerudstyr. Af denne opgørelse fremgår, at antal elever pr. undervisningscomputer i gennemsnit er 5,0 elever pr. pc. Denne opgørelse forholder sig imidlertid ikke til, at computeren skal have mulighed for internetopkobling. Samme opgørelse angiver, at antallet af computere pr. elev er stigende jo mindre skolen er. På skoler med under 100 elever er gennemsnittet 2,87 elev pr. computer, mens gennemsnittet for skoler med elever er 4,90 elev pr. computer. I det samlede skolevæsen er der således sammenlignelighed med UNI-C`s undersøgelse af folkeskolernes computerudstyr, når man ser bort fra at en enkelt skole afviger tendensen i undersøgelsen. Gennemsnitlige udgifter pr. elev Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser på de enkelte skoler i skoleåret 2007/08 og 2008/ Gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser 2007/ / Kr / /09 Af diagrammet fremgår at den gennemsnitlige udgift pr. elev varierer mellem ca kr. på skolerne i Fjerritslev, Ørebro, Aabybro og Nørhalne til ca kr. på skolerne i Jetsmark 6 og Vester Hjermitslev og på skolen i Ingstrup. Middelværdien er steget fra kr. i 2007/08 til kr. i 2008/09. I diagrammet herunder er den gennemsnitlige udgift til eleverne i normalklasserne fordelt efter middelværdien i 2008/09. 6 Den markante stigning i den gennemsnitlige udgift på Jetsmark Centralskole skyldes primært, at der i 2009 er anvendt 2,4 mio. kr. af skolens eget budget til overholdelse af AT-påbud. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 33 af 226

34 Gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser fordelt i forhold til middelværdien 2008/ Kr / /09 Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser i skoleåret 2007/2008 og 2008/09. Kr Den gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser 2007/ / / /09 Af diagrammet fremgår det at den gennemsnitlige udgift pr. elev til specialklasseforanstaltninger varierer mellem ca kr. på Saltum Skole til ca kr. på Aabybro Skole. Middelværdien er steget fra kr. i 2007/08 til kr. i 2008/09. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 34 af 226

35 I diagrammet herunder er den gennemsnitlige udgift pr. elev til specialklasseforanstaltninger fordelt efter middelværdien i 2008/ Den gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser fordelt i forhold til det gennemsnittet 2008/09 Kr / /09 Nedenfor angives den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på de enkelte skoler pr. år Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev, 2007/ / Kr / /09 Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev varierer mellem godt 680 kr. på Brovst Skole til knap kr. på Ingstrup Skole. Der er tale om en svag stigning i middelværdien fra kr. i 2007/08 til kr. i 2008/09. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 35 af 226

36 I diagrammet herunder er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler fordelt efter middelværdien i 2008/ Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev fordelt i forhold til middelværdien 2008/ Kr / /09 Generelle kommentarer Sammenlignes udgiften pr. elev med elev-lærer-ratioen er der tydelig sammenhæng mellem disse. Skolerne med den største udgift pr. elev har også den laveste elev-lærer-ratio. Skolerne med de laveste udgifter pr. elev, har ligeledes nogle af de højeste elev-lærer-ratio. Samme billede gjorde sig gældende i skoleåret 2007/08. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 36 af 226

37 Elevfravær Nedenfor er angivet det gennemsnitlige antal fraværsdage på hver skole i skoleåret 2007/2008 og 2008/2009. Informationerne er hentet i IT-systemet TEA. Antal gns. fraværsdage Elevernes gns. fraværsdage, 2007/ /09 (udtræk fra TEA 3/7 09) / /09 Af diagrammet fremgår at antallet af fraværsdage pr. elev varierer mellem 6,5 på Nørhalne Skole og 13,8 på Brovst Skole. Middelværdien er steget fra 9,0 i 2007/08 til 9,5 i 2008/09. I diagrammet herunder er elevernes gennemsnitlige fraværsdage fordelt efter middelværdien i 2008/09. Antal gns. Fraværsdage Elevernes gns. fraværsdage fordelt i forhold til middelværdien 2008/ / /09 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 37 af 226

38 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Fraværsstatistikken har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne Biersted Skole Det gennemsnitlige antal fraværsdage på de syv overbygningsskoler er 11,13. Fraværet på Biersted Skole ligger under dette gennemsnit (10,15). Vores fravær er steget i forhold til sidste skoleår, hvor det gennemsnitlige fravær var 8,9 dage pr. elev. Stigningen i skoleåret 08/09 kan forklares ved få elevers meget høje fravær. Én elev har været sygemeldt i størstedelen af skoleåret, mens en anden elevs fraværsproblematik løbende er blevet behandlet i kompetenceforum, og socialforvaltningen er flere gange blevet underrettet herom. Undlader vi at medregne disse to elevers fravær, er det gennemsnitlige fravær 9,48. Dette er en stigning på 0,5 dag pr. elev, hvilket er et udsving, man må kunne forvente. Vi vil naturligvis fortsat have opmærksomhed på fraværet, men ser ikke grund til yderligere tiltag i forhold til almindeligt fravær. Der hvor der er behov for at iværksætte initiativer er i forhold til elever som den sidstnævnte, hvilket jo er et af de fælleskommunale indsatsområder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker at undersøge, om den lille stigning i fraværet skyldes sygdom/trivsel eller ferie. Den kommende undervisningsmiljøvurdering vil formentlig kunne afdække evt. mistrivsel. Brovst Skole Der er allerede i indeværende skoleår sat fokus på elevfravær - der er en fast procedure ved fravær for at undgå drop outs. En del af forklaringen på det høje fravær skyldes 1: to elever har været fraværende i 3/4 år grundet en færdselsulykke 2: to elever har været fraværende grundet indlæggelse på børnepsykiatrisk sygehus 3: indtastningsfejl 150 dage i stedet for 15 dage. renset for disse tal er fraværet stadig højt ca 9,6 dage mod 8 sidste år. Dette kan skyldes: 1: flere har taget børn ud af skolen grundet ferie 2: dårligt indeklima - problemer med ventilation i den nye mediateksbygning - dette undersøges i UVM, højt fravær ved de elever, der holder til i de nyeste klasselokaler. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker undersøgt om indeklimaet i den nye mediateksbygning er i orden - to af de tre klasser i bygningen har et fravær på henholdsvis 15,5 og 12,9 dage. Skolebestyrelsen ønsker at man ser nærmere på, af hvilke grunde eleverne er fraværende - skyldes det problemer med luften og ventilationen Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker undersøgt om indeklimaet i den nye mediateksbygning er i orden - to af de tre klasser i bygningen har et fravær på henholdsvis 15,5 og 12,9 dage. Skolebestyrelsen ønsker at man ser nærmere på, af hvilke grunde eleverne er fraværende - skyldes det problemer med luften og ventilationen. Fjerritslev Skole Fjerritslev skole har et relativt lavt elevfravær: 8,6 dg. pr. elev. Vi har stor fokus på problematikken og handler hurtigt, hvis elever ikke møder. Klasselærer, teamet, og kompetenceforum er nøglepersoner. Desuden har vi fokus på et aktivt og involverende skole/hjemsamarbejde. Vi påbegynder netop en proces med udvidet samarbejde omkring vores nye 0.klasser, der er planlagt fortsat i kommende skoleår. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 38 af 226

39 Gjøl Skole Det gennemsnitlige elevfravær på 8,7 dag pr. elev består af to dele. Sygefravær = ca. 5,0 dage pr. elev. Lovligt fravær ( dvs. fri udenfor skolens ferieperioder ) = 3,7 dage pr. elev. Der er ingen ulovlige forsømmelser på Gjøl skole. Skolens fraværsgennemsnit er meget lavt. Begrundelsen herfor er formentlig, at vi til stadighed holder øje med den enkelte elevs fravær, samt går i dialog med elev og forældre, hvor det skønnes nødvendigt. Herudover noteres elevens fraværsdage i elevplanen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skoleleder fremlægger fraværsoversigt på alle bestyrelsesmøder. Ifald fraværet stiger, kan vi i bestyrelsen sætte handling i gang. Ellers er vi enige i den måde, fraværet tackles på i hverdagen på Gjøl skole. Halvrimmen Skole Der er ikke et stort fravær på Halvrimmen Skole, en del forældre tager børnene fri en ekstra uge pga. af ferie. Vi henstiller til forældrene at det ikke bliver for meget, og påpeger at det er forældrenes eget ansvar. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Hjortdal Skole Sammenhæng: Det gennemsnitlige elevfravær er 10,85 pr. elev. En stor del af fraværet skyldes planlagt fravær, da der i skoledistriktet er en del forældre, der enten arbejder indenfor turistområdet eller indenfor områder, hvor vejret/årstiderne bestemmer arbejdstiderne. Det gør, at der holdes noget ferie udenfor skolernes ferier. "Pjæk" / gentagne en-dags-fravær er efter vores bedste vurdering fraværende. Mål: At reducere feriedage udenfor skoleferierne for især de familier, der ikke er afhængige af turister eller årstiderne. Tegn: Fraværsprocenten sænkes. Tiltag: Ved forældresamtalerne tales med de berørte forældre om problemstillingen. Evaluering: Ved udgangen af skoleåret (næste års kvalitetsrapport), vurderes ud fra gennemsnittet om fraværet er faldende. I oktober og februar vurderes udfra fraværet, om familier, der tidligere har valgt ferie udenfor "sæsonen" har ændret adfærd. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Godt, at der er opmærksomhed på området og at der gøres noget aktivt for at reducere fraværet. Ingstrup Skole Fraværsdage pr. elev giver ikke anledning til nogen bekymring. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Skolen har udarbejdet retningslinjer på området. Der føres fraværsstatistik, som løbende vurderes, så elever med stigende fravær spottes tidligt, så der kan sættes foranstaltninger i gang. Emnet er et fokusområde på skolen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der er behov for mere synlighed i det forebyggende arbejde i SSP, Ungerådgivningen og familieafdelingen. Den tidlige indsats skal fremmes, så der kan gribes ind i tide. I øjeblikket er det brandslukning. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 39 af 226

40 Moseby Skole Se Jetsmark. Der ønskes et fælles skema for Moseby og Jetsmark Centralskole. Vi har fælles ledelse og fælles skolebestyrelse. Det er ressourcekrævende, at der skal udfyldes 2 rapporter. Vi ønsker, at der næste år laves en rapport for de 2 skoler. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Anført under Jetsmark Centralskole. Nørhalne Skole Antal gns. fraværsdage er meget lavt (6,5) og i øvrigt faldet i forhold til sidste år. Dette giver ikke anledning til særlige overvejelser og initiativer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Enkelte elevers høje fravær er i specielt fokus. Et stort fravær hos en del elever skyldes forældrenes ferier uden for skoleferier. I øjeblikket er der ingen overvejelser om at "forhindre" disse ferier, der familiemæssigt kan være meget vigtige. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er enig. Saltum Centralskole Det planlægges ikke nye initiativer. Vi strammede op på procedurerne sidste år. De elever der sidste år havde det største fravær er ikke på skolen mere. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Vi har haft et meget højt elevfravær i sidste skoleår, som vi er meget bekymrede over. Vi har derfor valgt at prioritere dette område yderligere i indeværende skoleår og har igangsat flere tiltag, som gerne skulle resultere i væsentligt lavere fravær fremadrettet. Vi har til hensigt at orientere alle elever og forældre om denne indsats og prioritering. Flere forældre har allerede bemærket en forandring i og med at vi fx ringer hjem om morgenen til de familier, som ikke magter at få sendt deres barn/børn af sted om morgenen. Samtidig opfordrer vi forældre til at afholde deres egen ferie i skolernes ferier. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Vi indkalder hurtigt til netværksmøde, når en elev har mange forsømmelser. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 40 af 226

41 Tranum Skole Fravær på gennemsnitligt 10,56 dage/elev/år skyldes for en del, at eleverne tages ud af skolen for at tage med på ferie udenfor ferieperioder. Hjemmet kontaktes i tilfælde af, at en elevs fravær giver anledning til bekymring for at forsøge i samarbejde med forældrene at nedbringe fraværet. Skolen har et enkelt tilfælde, hvor bekymring har givet anledning til tæt opfølgning og forældresamarbejde herom. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Nuværende procedure, hvor der tages højde for problemfyldte forhold er ok. Ingen yderligere kommentarer. Trekronerskolen Vi har og har haft enkelte elever, der har for stort fravær. I de tilfælde har vi et særligt fokus på elevernes trivsel. Det betyder bl.a., at der har været indkaldt til netværksmøde, samt ekstra forældresamtaler. Det er heldigvis lykkes i de fleste tilfælde at komme fraværet til livs, hvorfor vi også fortsat vil have fokus på de enkelte elever, der har stort fravær. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er enig i ovennævnte Ulveskov Skole Det er skoleledelsens klare opfattelse, at hovedårsag til et for stort sygefravær, skyldes psykisk dårligt arbejdesmiljø. Derfor skal ændring af sygefravær ske gennem forebyggende arbejde. I den forbindelse har Ulveskovs nye ledelse lagt en langsigtet strategi, hvor der sætte lys på at danne en anerkendende kultur. Gennem implementering af kommunikationsværktøjer og indførelse af netop den anerkendende tankegang. Konkret arbejdes der efter den systemiske coachende metode. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Giver ikke anledning til nærmere overvejelser. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslund Skole Vi har ganske få tilfælde af elever med meget fravær. Vi har disse sager en tæt dialog med forældrene samt forholder os til klassens og lærernes omgang med de pågældende elever. Vi har med stor held haft samtaler med elev og klassen med henblik på at opnå en fælles forståelse af årsagerne til fraværet. Vi ser med andre ord på problematikken i en helhed. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Fraværstallet er ret højt og skal ses i forhold til at fravær er andet end sygdom. Vi har enkelte elever vi har obs på. Når en elev får for mange fraværsdage er handleplanen at først tager klasselæreren en snak med hjemmet for at afklare baggrunden for fraværet. Hvis ikke det hjælper er næste Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 41 af 226

42 skridt at hjemmet inviteres til møde. Inden dette møde har klasselæreren haft en snak med barnet om bl.a. trivsel i forhold til skolegangen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ønsker forældrene fritagelse for undervisningen i længere tid end 3 dage, så gør skolen forældrene opmærksomme på undervisningspligten, i form af et brev som følger med ansøgningen. Området fravær og trivsel bliver en del af den mobbeplan som institutionen arbejder med at får færdig i løbet af skoleåret 2009/10 Aabybro Skole Elevernes fravær har på Aabybro Skole stadig sammenhæng med at forældre beder om fritagelse for undervisning i forbindelse med ferier. Det har været og er et mål for skolen at nedbringe elevfravær ved at orientere om fravær på forældremøder, og ved at forældrene ved fritagelse i forbindelse med ferie skriftlig henvises til skolens princip for elevers fritagelse for undervisning, som findes på skolens hjemmeside. Forældre til elever med et bekymrende fravær indkaldes til samtale, og der udarbejdes en handleplan. Fremover vil fravær fremgå af elevplanerne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Planlagte timer Nedenfor er angivet vejledende undervisningstimetal samt minimumstimetal i skoleåret 2008/2009: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 42 af 226

43 Skolerne er bedt om at angive, hvorvidt der er eksempler på klasser, der ikke har nået det planlagte minimum timetal i skoleåret 2008/2009. Samtlige skoler angiver, at der ikke har været eksempler herpå. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Spørgsmålet har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Da al undervisning er organiseret i selvstyrende team, hvor der tages udgangspunkt i årsnormen for de enkelte fag, sikres at det planlagte timetal læses. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger og udtrykker tilfredshed med, at det planlagte timetal læses. Brovst Skole Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Indtil nu er det vha. samlæsning lykkedes for os at give eleverne VEJLEDENDE TIMETAL på alle klassetrin. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen finder, at ressourcetildelingen ikke giver andre muligheder end at øge graden af samlæsning. Vi mener, at grænsen for samlæsning for længst er overskredet. Vi har på Gjøl skole for store klassestørrelser vedr. forsvarlig samlæsning - og for små lokaler. Halvrimmen Skole Ingen bemærkninger. Hjortdal Skole Ingen bemærkninger. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 43 af 226

44 Jetsmark Centralskole Tildelingsnøglen er nu så stram, at det er en stor udfordring, at få timerne til at slå til. Skolens elevtal er faldende, mens klassekvotienten er stigende. Der er derfor ikke mulighed for samlæsning. Der er ikke overskud af timer til holddeling, eller andre tiltag, som kan nedbringe antallet af elever i klassen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Er det tiden at se på skolestrukturen? Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Ingen bemærkninger. Pandrup Skole Vejledende timetal vil fortsat forsøgt overholdt. Kun yderligere store besparelser vil kunne ændre på det. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ser med stor bekymring på de tilbagevendende besparelser, og hvis dette fortsætter, kan det blive meget svært at fastholde det vejledende timetal, hvilket strider mod kommunens skolepolitik. Saltum Centralskole Det er på dagsordnen i skolebestyrelsen, om der skal udarbejdes et princip til udarbejdelse af timefordelingsplanerne for de tre skoler. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen På trods af besparelser er det lykkedes os at bibeholde det vejledende timetal indtil videre. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup Klim Skole Vi har mindst vejledende timetal i alle klasser. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Den aktuelle normering fordrer stor planlægningsmæssig kreativitet og samlæsning af klasser for at overholde minimum timetal. Samlæsning er ikke nødvendigvis noget negativt, men det giver ofte vanskeligheder i forhold til aktuelle lokalestørrelse og giver uhensigtsmæssig skemalægning. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 44 af 226

45 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Kun at det var ønskeligt med en normering, der i højere grad tilgodeså de mindre skoler. Trekronerskolen Vi forventer heller ikke i fremtiden, at der er klasser, der ikke når planlagte minimum timetal i enkelte fag. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen forventer, at Trekronerskolen fortsætter med vejledende timetal. Ulveskov Skole Ingen bemærkninger. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslund Skole Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Ingen bemærkninger. Aabybro Skole Ingen bemærkninger. Generelle kommentarer UNI-C foretog i marts 2007 en undersøgelse af om kommunerne lever op til folkeskolelovens minimumstimetal. Konklusionen på undersøgelsen var, at langt størstedelen af eleverne i folkeskolen modtager de lovpligtige minimumstimetal. Cirka to ud af tre skoler lever op til minimumstimetallet i samtlige fag og fagblokke. Dette betyder, at fem ud af seks elever mindst får minimumstimetallet. Årsagen til den højere andel elever end skoler skyldes, at der er flere små end store skoler, som ikke lever op til minimumstimetallet. I Jammerbugt Kommune når enkelte skoler i enkelte fag ikke minimumtimetallet i skoleåret 2008/2009. I henhold til Folkeskoleloven og bekendtgørelse om timetal i folkeskolen, skal minimumtimetallet opnås i alle fag over en 3-årig periode. Det betyder at såfremt, der i et fag ikke læses minimumtimetal i ét skoleår, skal der læses mere end minimumtimetallet i ét af de efterfølgende 2 år, for at sikre minimumtimetallet. Skolechefen har i forbindelse med dialog med de enkelte skolers ledelse omkring Kvalitetsrapport 2009 meldt ud til skolelederne, at de er ansvarlige for at minimumstimetallet efterleves. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 45 af 226

46 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Nedenstående tabel viser hvor mange kroner der er brugt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i skoleåret 2007/2008 og 2008/09. Skolens navn Gennemsnitlig udgift til timeforbrug i forbindelse med efteruddannelse pr. lærer Gennemsnitlig udgift til deltagerbetaling/kursusudgift pr. lærer Gennemsnitlig udgift til transport pr. lærer Gennemsnitlig samlet udgift pr. lærer 2007/ / / / / / / /09 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Generelle kommentarer Den store variation i skolernes udgifter til uddannelse skyldes bl.a. at den enkelte skole inden for sin samlede budgetramme prioriterer forskelligt over årene. I forbindelse med arbejdet med Kvalitetsrapporten har det på nogle skoler givet anledning til at sætte fokus på skolens fremadrettede behov for lærere med formel kompetence eks. linjefag. Denne udfordring søger den enkelte skole løst bl.a. ved udfærdigelse af en uddannelsesplan på skolen. Undervisningsministeriet har central fra afsat midler over en treårig periode til efter- og videreuddannelse af lærere og skoleledere. Midlerne er alene afsat i forhold til den udgift, som uddannelsesstedet CVU`et opkræver for deltagelse. I forbindelse med indgåelse af lokalaftalen på lærerområdet ønskede Jammerbugt Kommune ikke at indgå en fælles aftale m.h.t. tildeling af tid til lærerne for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I stedet er det den enkelte skole der med sine lærere indgår en aftale om tildeling af tid til uddannelse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 46 af 226

47 Fag Skolernes karakterer Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse i skoleåret 2007/2008 og 2008/09. Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse i skoleåret 2007/2008 og 2008/09. Fag Brovst Skole Skovsgård Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Jetsmark Centralskole Fjerritslev Skole Saltum Centralskole Jetsmark Centralskole Biersted Skole Aabybro Skole Aabybro Skole Gennemsnit 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 Dansk, Læsning (afg. prøve) 2,3 5,1 5,1 2,3 Dansk, Retskrivning (afg. prøve) 1,0 3,3 3,3 1,0 Dansk, Skr. fremstilling (afg. prøve) 1,4 3,9 3,9 1,4 Dansk, Skr. fremstilling (udvidet afg. prøve) 5,0 6,6 6,3 4,5 6,4 6,4 5,5 5,6 6,1 Dansk, Orden (afg. prøve) 4,4 5,1 5,1 4,4 Dansk, Orden (udvidet afg. prøve) 4,5 5,4 5,9 5,5 5,9 6,3 6,3 5,6 5,9 Dansk, Mundtlig (afg. prøve) 5,8 4,3 4,3 5,8 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 7,8 7,9 4,6 7,7 7,4 7,0 7,6 6,8 7,6 Matematik, Færdighed (afg. prøve) 4,7 3,3 3,3 1,9 5,0 2,0 3,3 3,4 Matematik, Problem (afg. prøve) 5,0 1,1 1,3 1,1 5,0 3,0 2,5 3,0 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,9 6,4 5,8 6,3 6,3 7,2 7,2 6,6 6,6 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,2 6,7 7,5 5,9 5,2 5,8 6,3 6,1 Engelsk, Skriftlig (afg. prøve) 4,3 3,2 3,8 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 7,1 5,3 5,2 5,1 6,0 7,3 5,8 6,2 5,7 Engelsk, Mundtlig (afg. prøve) 3,5 3,3 3,5 3,3 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,9 6,6 8,0 5,7 6,9 7,5 6,3 7,0 6,6 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 4,7 5,0 1,3 6,1 4,9 5,5 5,3 4,4 5,0 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,8 5,0 5,4 4,9 6,0 6,3 6,1 5,4 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. (udvidet afg. prøve) 6,5 5,1 5,3 5,2 6,6 6,3 5,5 5,8 5,8 Gns afg. prøve 4,7 2,3 3,5 Gns udvidet afg. prøve 6,2 5,3 5,9 6,5 Obl. Selvvalgt opgave 6,6 8,2 7,4 7,4 Gennemsnit 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 Dansk, Læsning 6,3 4,4 6,4 4,7 6,6 4,7 6,2 4,6 8,1 5,5 7,4 5,4 6,8 4,2 6,8 4,8 Dansk, Retskrivning 6,0 4,7 6,0 5,2 5,5 4,6 5,7 4,6 6,9 5,7 6,6 6,1 6,0 4,6 6,1 5,1 Dansk, Skr. fremstilling 6,6 5,7 5,6 5,1 6,4 4,7 6,7 6,0 6,7 5,7 6,2 5,3 6,3 4,6 6,4 5,3 Dansk, Orden 6,0 5,2 6,1 6,4 7,0 6,9 5,9 5,5 5,9 6,9 5,6 5,6 6,0 4,6 6,1 5,9 Dansk, Mundtlig 6,7 7,8 7,8 7,4 6,3 6,9 6,3 6,1 7,9 6,3 7,5 8,1 8,5 7,0 7,3 7,1 Matematik, Færdighed 6,8 6,9 5,4 7,7 5,8 6,3 6,2 6,9 7,7 8,4 8,1 8,5 7,3 7,7 6,8 7,5 Matematik, Problem 5,9 6,0 5,3 6,9 5,2 5,5 5,3 6,9 7,2 6,5 7,0 7,8 6,5 6,6 6,1 6,6 Engelsk, Skriftlig 6,6 6,8 5,7 7,4 7,1 6,5 5,3 6,8 6,0 Engelsk, Mundtlig 6,8 7,0 6,9 5,9 5,2 5,7 5,8 6,2 7,7 4,5 7,7 7,4 8,0 6,8 6,9 6,2 Tysk, Mundtlig 5,7 4,0 6,5 3,9 5,4 7,3 4,6 7,0 7,0 6,1 5,9 6,7 5,2 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. 7,1 7,4 3,9 6,9 4,8 4,7 5,5 5,7 7,4 5,3 6,2 6,9 6,3 6,0 5,9 6,1 Biologi, Skriftlig 6,0 5,8 5,8 6,4 6,1 6,5 5,4 6,7 7,1 7,2 6,6 7,0 5,6 7,1 6,1 6,7 Geografi, Skriftlig 7,2 5,3 6,5 6,0 7,0 6,2 6,5 6,7 7,0 7,2 7,4 7,7 6,1 6,1 6,8 6,5 Historie 7,3 4,2 4,8 6,7 6,9 7,9 6,7 6,6 5,9 Samfundsfag 6,8 6,4 5,1 7,1 5,2 5,3 6,4 5,1 Sløjd - mundtlig 7,0 7,0 Hjemkundskab/mundtlig 9,8 9,8 Kristendomskundskab 6,8 5,7 6,8 7,6 6,3 5,7 7,3 5,7 6,9 6,8 6,8 6,3 Obl. Projektopgave 8,2 5,8 7,1 5,8 5,9 7,4 7,7 6,8 Gennemsnit 6,6 6,1 6,1 6,1 6,0 5,6 6,2 6,2 7,3 6,1 7,0 6,9 6,5 6,0 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 47 af 226

48 Karaktergennemsnittet på landsplan for skoleåret 2008/2009 er ikke offentliggjort endnu. Men det er muligt at foretage en sammenligning til landsgennemsnittet for skoleåret 2007/2008. Dette fremgår af nedenstående tabel i forhold til 9. klasse. Gennemsnit Landsgennemsnit 07/08 07/08 Dansk, Læsning 6,8 6,6 Dansk, Retskrivning 6,1 5,6 Dansk, Skr. fremstilling 6,4 6,5 Dansk, Orden 6,1 6,3 Dansk, Mundtlig 7,3 7,0 Matematik, Færdighed 6,8 6,9 Matematik, Problem 6,1 6,0 Engelsk, Skriftlig 6,8 6,2 Engelsk, Mundtlig 6,9 6,8 Tysk, Mundtlig 6,7 5,5 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. 5,9 5,7 Biologi, Skriftlig 6,1 6,0 Geografi, Skriftlig 6,8 7,1 Historie 6,6 6,5 Samfundsfag 6,4 6,7 Kristendomskundskab 6,8 7,0 Af tabellen fremgår det at Jammerbugt Kommune i skoleåret 2007/2008 lå over landsgennemsnittet i 10 eksamensfag, og under landsgennemsnittet i 6 eksamensfag. Der er dog ikke nogen fagområder, hvor Jammerbugt Kommuner lå under landsgennemsnittet der giver anledning til særlige bemærkninger. I nedenstående tabel er der foretaget en sammenligning med landsgennemsnittet for skoleåret 2007/2008 i forhold til 10. Klasse. Fag Gennemsnit Landsgennemsnit 07/08 07/08 Dansk, Læsning (afg. prøve) 5,1 3,4 Dansk, Retskrivning (afg. prøve) 3,3 2,2 Dansk, Skr. fremstilling (afg. prøve) 3,9 3,4 Dansk, Skr. fremstilling (udvidet afg. prøve) 5,6 5,6 Dansk, Orden (afg. prøve) 5,1 4,7 Dansk, Orden (udvidet afg. prøve) 5,6 5,6 Dansk, Mundtlig (afg. prøve) 4,3 4,8 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,8 6,4 Matematik, Færdighed (afg. prøve) 3,3 3,3 Matematik, Problem (afg. prøve) 2,5 2,4 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,6 5,6 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,3 5,4 Engelsk, Skriftlig (afg. prøve) 3,8 4,2 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,2 5,3 Engelsk, Mundtlig (afg. prøve) 3,5 4,4 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 7,0 6,1 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 4,4 5,6 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,1 5,1 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. (udvidet afg. prøve) 5,8 6,0 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 48 af 226

49 Af tabellen fremgår det at Jammerbugt Kommune i skoleåret 2007/2008 lå over landsgennemsnittet i 10 eksamensfag, og under landsgennemsnittet i 5 eksamensfag. Der er dog ikke nogen fagområder, hvor Jammerbugt Kommuner lå under landsgennemsnittet der giver anledning til særlige bemærkninger. Generelle kommentarer At foretage sammenligning af karakterer skolerne imellem kan man godt gøre uden dog at kunne konkludere, at den ene skole er bedre til at undervise eksempelvis i tysk end en anden skole man sammenligner med. Det vil derfor give mere mening over tre-fire år at foretage sammenligninger uden derfor at kunne pege på en årsag til at en skole præstere bedre karakterer i et fag end i et andet. Udfordringen med at håndtere karakterer og karaktergivning samt prøver/afgangsprøver er at disse kan have en konstitutiv effekt. Det vil sige, at der ligger en åbenbar risiko for at skolens undervisning i unødig grad indrettes på de kvantitative mål, samt de tests og prøver der anvendes i denne sammenhæng. Under hensyntagen til ovenstående forhold vil det være mere meningsfyldt, at den enkelte skole på baggrund af en periode på tre til fire år reflekterer sine resultater i forhold til andre skoler i Jammerbugt kommune. Dette kan efterfølgende afstedkomme drøftelser med forvaltningen i forhold til eventuelle opfølgende initiativer og handlingsplaner. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skolens karaktergennemsnit er det højeste i kommunen, og svarer til skolens eget gennemsnit i sidste skoleår. De laveste karakterer er givet i dansk. Skolen har planlagt et læseprojekt i skoleåret 09/10. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultatet. Brovst Skole Generelt ligger skolen flot over hele linien. Skolen er især glad for, at det er lykkedes at få så mange elever til afgangsprøve fra vores specialklasse i overbygningen. Ligeledes har vi fået en af vore elever fra psykiatrisk hospital til prøve trods den manglende skolegang. Skoleledelsens fremadrettede overvejelser og initiativer: Der er stadig fokus på læsning - udover at uddanne en læsevejleder er vi også i gang med at uddanne en matematikvejleder - næste gang er det en AKT-vejleder vi vil have uddannet. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Intet at bemærke. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 49 af 226

50 Fjerritslev Skole Fjerritslev Skoles karakterer er generelt lavere end de øvrige skoler i Jammerbugt Kommune. Det er et forhold der også gjorde sig gældende de tidligere skoleår. Områdets status som yderområde med relativt lavt uddannelsesniveau spiller sikkert ind. Dog er der forskel på fagene. Dansk og engelsk ligger fornuftigt omkring middel i sammenligningsgruppen. Derimod fremstår de naturvidenskabelige fag dårligere? Fysik / kemi er 1½ point lavere end gennemsnittet og matematik er mere end 1 point under gennemsnittet. Det betyder også at nogle skoler faktisk har op mod 3 point højere gennemsnit end Fjerritslev Skole. Dette forhold er problematisk og vil indgå i fremadrettede drøftelser om undervisningen her på skolen. Der er netop taget initiativ til at mødes med den naturfaglige gruppe i udskolingen. Vores nye udskolingsmodel med tonede klasser, der har til hensigt at udfordre eleverne, samtidig med at vi bliver tydeligere i vores forventninger til eleverne - og forældrene forventes også at sætte sit præg på karaktererne om 2 år. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Ingen bemærkninger. Halvrimmen Skole Ingen bemærkninger. Hjortdal Skole Ingen bemærkninger. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole Jetsmark Centralskole Vi har kommunens næsthøjeste gennemsnit. Alting kan gøres bedre. Karaktererne er ikke umiddelbart en indikator for god undervisning, da mange forskellige faktorer spiller ind. Skoleledelsens fremadrettede overvejelser og initiativer: Vi vil drøfte det i teamene. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Vi ønsker at sætte fokus på læsning i årgang, så eleverne er bedre rustede omkring læsning. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Nørhalne skole har ingen elever i 8. -og 9.kl. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 50 af 226

51 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Pandrup Skole Ingen bemærkninger. Saltum Centralskole Eleverne klarede sig forholdsmæssigt godt til prøverne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Skolens placering i forhold til de øvrige skoler giver ikke anledning til kommentarer, men generelt synes jeg man bør diskutere om den obligatoriske projektopgave bør medtages i denne sammenligning, da den ikke er udsat for en neutral vurdering. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ikke besvaret. Tranum Skole Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Ingen bemærkninger. Ulveskov Skole Ingen bemærkninger. Vester Hjermitslev Skole V. Hjermitslev Skole omfatter kun BH. KL 7. kl. Øland-Langeslund Skole Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Ingen kommentarer, da skolen kun har elever til og med 7.klasse! Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 51 af 226

52 Aabybro Skole Karaktergennemsnittet afspejler det gennemsnitlige faglige niveau blandt alle skolens elever. Alle elever opfordres til at gå til prøverne, også elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Skoleledelsens fremadrettede overvejelser og initiativer: Vi arbejder målrettet med fagmål og sætter fokus på "den røde tråd" i undervisningen fra klasse. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Der fokuseres på årsagerne til, at gennemsnitskaraktererne er nedadgående. Der udarbejdes derfor en handlingsplan, som skolebestyrelsen tager stilling til, med det mål at karaktererne i elevernes afgangsprøver som et minimum bliver på gennemsnittet af skolerne i Jammerbugt Kommune. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 52 af 226

53 Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i indskolingen (1. 3. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Teknik Kristendom 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen , Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen Aabybro Skole Tabel fortsat Skolens navn Idræt Musik Billed-kunst Engelsk Historie 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen Aabybroskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 53 af 226

54 Nedenfor angives hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på mellemtrinnet (4. 6. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Teknik Kristendom Idræt 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen 33, , , ,2 100 Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen , ,6 100 Aabybro Skole Tabel forsat Skolens navn Musik Billedkunst Engelsk Historie Håndarb. Sløjd 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen , Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen Aabybroskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 54 af 226

55 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på overbygningen (7. 9. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Tabel fortsat Skolens navn Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 55 af 226

56 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i 10. klasse, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole Aabybro Skole Tabel fortsat Skolens navn Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole 50 Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 56 af 226

57 Nedenfor angives i hvilket omfang børn, som kræver en særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang tosprogede børn i faget Dansk som andet sprog undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Dansk som andetsprog eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Da mange skoler ikke har tosprogede børn, angiver tabellen alene data fra de skoler, der har besvaret spørgsmålet. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole Fjerritslev Skole Pandrup Skole Saltum Skole Trekronerskolen Øland-Langeslund Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 57 af 226

58 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole I forbindelse med fagfordeling har vi altid fokus på liniefag eller tilsvarende kompetence, men andre hensyn kan også spille ind. To af de lærere, der varetager den specialpædagogiske bistand er i gang med diplomuddannelser inden for området. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er enig i ovenstående, men undrer sig over den manglende anerkendelse af undervisningserfaring i et fag. Brovst Skole Fokus på liniefaget dansk i ansættelsesøjemed - især i indskolingen. En lærer i indskolingen er i gang med en PD i dansk, for at højne danskundervisningen i indskolingen. to lærere er i gang med en PD i specialpædagogik. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Intet at bemærke. Fjerritslev Skole Fjerritslev Skole prioriterer i fagfordelingen, at fagene dækkes med linjefagsuddannede lærere eller kompetencer svarende til linjefag. En del af skolens lærere underviser i fag, som de ikke har linjefag i, men til gengæld mange års erfaring suppleret med korte og lange kurser. Det tilstræbes i forbindelse med nyansættelser at ansætte lærere med linjefag i de fagområder, skolen mangler: musik, natur/teknik, engelsk. Specialuddannede lærere til undervisning af børn med særlige behov prioriteres højt. Skolen har uddannet én lærer med diplomuddannelse inden for specialpædagogik og yderligere to lærere er under uddannelse. Undervisning af to-sprogede varetages af lærere med flere års erfaring, og en af lærerne går i gang med uddannelse inden for to-sprogs området. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole I forbindelse med nyansættelser skal det tilstræbes det at ansætte lærere med liniefagsuddannelse indenfor de fag, hvor skolen har det største behov. Sideløbende hermed skal vi have fokus på videreuddannelse af ikke-liniefagsuddannede lærere. Skolens lærere er specialiserede og underviser hovedsageligt i hhv. yngste og ældste afdeling - så vidt muligt i fag, hvor den enkelte lærer har de bedste kompetencer. Når lærerne er specialiserede i den enkelte afdeling resulterer det i specialviden om f.eks. grundlæggende dansk-indlæring samt optimal mulighed for fremadrettet ledelsesstrategi for videreuddannelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen bifalder, at man ser på den enkelte lærers kompetencer og interesser fremfor ren liniefagsuddannelse- og tænkning. Halvrimmen Skole I forbindelse med fagfordelingen tilstræber vi at lærerne underviser i deres linjefag. Ved nyansættelser ansættes der medarbejdere med linjefag inden for de områder hvor skolen har det største behov. Bedre betingelser for (økonomi og timer) til efteruddannelse er nødvendigt. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 58 af 226

59 Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Bedre økonomi til efteruddannelse ønskværdig. Hjortdal Skole S: I forhold til skolens størrelse og dermed antal lærere, finder vi, at der er en meget fin dækning af liniefagsuddannede lærere i fagene. For enkelte fag mangler vi liniefagsuddannede lærere. Vi har et fagsamarbejde med Fjerristslev skole. M: Ved fremtidige ansættelser vil vi fortsat forsøge at bedre liniefagsdækningen i fagene. Ved fagfordeling vil vi fortsat arbejde for at få så god dækning som muligt af liniefagsuddannede lærere. Elevernes personlige udvikling medtages også som en væsentlig faktor ved fagfordeling hvorfor liniefagsuddannede lærere ikke er det eneste mål. Te: Gerne bedre %-dækning. Ti: Ved ansættelse af lærere ses på liniefag. Evt. udbygning af samarbejde med Fjerritslev skole. E:Har det været muligt at få dækket fagene i fagfordelingen bedre i forhold til lærernes liniefag under hensyntagen til det sociale aspekt. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Enige med ledelsens udtalelser. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Vi har de lærere vi har, og udnytter deres kompetencer bedst muligt. Vi forsøger at tage højde for de områder, hvor vi mangler kvalificerede lærere ved nyansættelse. Der laves uddannelsesplan for alle medarbejdere ved MUS-samtalerne. Der er behov for tilførelse af midler til efter- og videreuddannelse af personalet. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Der er behov for tilføring af midler til personalets uddannelse Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole. Nørhalne Skole Ang. tallene for specielt dansk og matematik i 1.-3.kl samt 4.-6.kl. Selvom disse ikke er 100 % varetages undervisningen dog af lærere med årelang erfaring i fagene. Dansk og matematik som liniefag vil dog fremadrettet have fokus ved nyansættelser. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Vi prioriterer højt, at vi i større og større grad kan sætte lærere med linjefag til at dække fagene. Især ved nyansættelser ser vi meget på linjefagene. Lærere med mange års erfaring og med løbende kurser inden for de pågældende fag er i mange tilfælde nødt til at varetage undervisningen. På skolen er der en udpræget hjælpsomhed, samarbejde og stor vejledning fra kollegaerne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 59 af 226

60 Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er enig i, at vi skal fokusere meget på det fremover. Saltum Centralskole Undervisningen af tosprogede i normalklasserne er pt. et indsatsområde. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Lærernes linjefag har betydet meget for dette skoleårs fagfordeling samt nyansættelser. Det ser efterhånden pænt ud i de fleste fag samt på de fleste årgange. De fag og årgange som ikke er så godt dækket er en klar prioritet ift. både nyansættelser samt videreuddannelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole På Thorup-Klim skole er der 2 klasselærere, der har alle fag i 1.- og 2. kl. Vi prioriterer tryghed som meget vigtig i skolestarten. Dette resulterer i specialviden om grundlæggende læseindlæring samt optimal mulighed for fremadrettet videreuddannelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Skolen klarer sig relativt godt mht. liniefagskompetencer, men har et problem i forhold til specialpædagogiske kompetencer - herunder særligt AKT-kompetencer. Skolen bør have dette forhold for øje ved nyansættelser, da ressourcerne til egentlig specialpædagogisk efteruddannelse er beskedne - og endvidere først afhjælper problemet på sigt. Alle skolens lærere deltager pt i ICDPforløb - netop et tiltag mhp. udvikling af relationskompetencer hos alle medarbejdere. Skolen er med i projekt "kompetenceudvikling af kompetenceforum" mhp at styrke kompetenceforum samt specialunderviseres kompetencer i forhold til specialpædagogisk arbejde. En medarbejder under efteruddannelse til læsevejleder er desværre langtidssygemeldt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ved nyansættelser har skb altid øje for lærere med liniefagskompetencer. Vi arbejder på at ansætte lærere med specialundervisningskompetencer. Trekronerskolen Vi forsøger altid at sørge for, at de lærere, der underviser eleverne, er kompetente. I den forbindelse kikker vi meget på, om de har de faglige og didaktiske kompetencer, faget, årgangen og de enkelte elever kræver. Her spiller linjefagsuddannelsen en stor rolle, og så vidt muligt forsøger vi at finde linjefagsuddannede lærere til undervisningen i de enkelte fag. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er enig i ovennævnte. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 60 af 226

61 Ulveskov Skole Vi ser ikke resultatet af spørgsmålene 9 14 som problematiske. I fagfordelingen tages hensyn til den enkelte lærers linjefag. Herudover fremmer vi en kvalitetsudvikling i skolens team. Dette sker ved at indføre systemisk tænkning og den nære relation lærerne imellem. Gennem et tæt teamarbejde, hvor der også sætte fokus på læring i teamet, udvikles en større fælles forståelse af fagligheden. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole De lærere der ikke har liniefag i de fag, de underviser i, har enten grunduddannelse, men ikke mindst har de undervist i de pågældende fag i op til 20 år og har så rigelig den viden om og erfaring med faget, som er nødvendig. Desuden har vi på skolen kørt en tolærerordning i vid udstrækning. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslund Skole Vi tilstræber at liniefagene prioriteres højt ved ansættelse af nye lærere. Ved fagfordelingen er det også liniefagene, som prioriteres højest. Det er svært at dække alle liniefag i et lærerkollegie på kun 10 lærere. Det er endvidere svært at afsætte ressourcer til længerevarende og omfattende videreuddannelser. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Det er ret iøjnefaldende at skolen ikke i skoleåret 2008/09 har en lærer med liniefag eller anden kompetence i faget engelsk. I skoleåret 2009/10 er skolens eneste lærer med liniefag i engelsk tilbage og varetager nu en stor del af undervisningen i engelsk. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Det er et ønske at skolen dækker så mange af fagene som muligt med lærere med undervisningskompetence i de enkelte fag. Grundet forflyttelser af lærere fra andre skoler i Jammerbugt kommune kan dette dog være ret vanskeligt, når ikke de forflyttede lærere dækker de fag som skolen har behov for. I skolens efter og uddannelsesplan står LUS-vejledere og AKT-lærere høj på ønskesedlen ligesom engelsk fortsat er et område skolen vil udvikle sig på. Aabybro Skole Vi fortsætter med at fordele undervisningen blandt lærerpersonalet i relation til deres fag-faglige kompetencer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 61 af 226

62 Del 2 Kvaliteten i de pædagogiske processer Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Elevsamtalerne er en fælles anledning for lærer og elev til sammen at reflektere henholdsvis elevens læringsmål og lærerens mål med sin undervisning, når disse sammenholdes med elevens udbytte af undervisningen. En planlagt og forberedt samtale om lærings- og undervisningsmæssige forhold og som giver eleven mulighed for aktivt at forholde sig til sin egen læring og giver læreren mulighed for at være i dialog med eleven om sin undervisning vil være et godt udgangspunkt for udviklingen af samarbejdet mellem lærer og elev om elevens læring. Skolens navn Afholdes der systematisk elevsamtaler (min. én gang om året)? Anvendes der et struktureret skema som forlæg for samtalen? Inddrages eleven aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen? Er der udarbejdet retningslinjer om, at der tages referat af samtalen? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Brovst Skole Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Halvrimmen Skole Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Hjortdal Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Moseby Skole Ja Nej Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Saltum skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Skovsgaardskolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ulveskov Skole Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej V. Hjermitslev Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej Øland-Langeslund Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ørebroskolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Aabybro Skole Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 62 af 226

63 Dokumenteringsværkstøjer Dokumentation af elevens læring og lærernes undervisning er en måde for skolen på, til at legitimere sin praksis. Dokumentation er et udtryk for de tegn der knyttes til en professionel organisation, der som et grundlæggende vilkår må kunne håndtere udfordringen med at begrunde sin virksomhed og skabe legitimitet i sin praksis. Skolens navn Bruger skolen systematisk skriftlig evaluering til vurdering af elevens udbytte af undervisningen? Er der formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumenteringsværktøjer? Er eleverne aktivt inddraget i dokumentationen af egen læring? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Moseby Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Nørhalne Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Saltum skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Tranum Skole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad Slet ikke Slet ikke I ringe grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 63 af 226

64 Evalueringsstrategi Evaluering er en retrospektiv (tilbageskuende) vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Evaluering er i den professionelle sammenhæng dermed en systematisk foreteelse, der værdisætter de handlinger, der fremmer målopnåelsen. Dette fordrer organisationens refleksion over egen praksis det vil sige de handlinger der er tiltænkt at have den funktion, der fremmer målopnåelsen. Evaluering ses i denne sammenhæng i et perspektiv, der fremmer udviklingen af praksis formativ evaluering. Skolens navn Har ledelsen formuleret en evalueringsstrategi, som beskriver målene for evaluering af skolen? Er der lavet handle-planer, som konkretiserer arbejdet med evaluering af skolen? Er evalueringsstrategien tilpasset de forskellige årgange/ faser? Indgår elevplanerne i evalueringsstrategien? Er der indarbejdet i evalueringsstrategien at der skal anvendes evalueringsformer, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og udviklingsmuligheder? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Hjortdal Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Moseby Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Saltum skole Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Skovsgaardskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Trekronerskolen Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej V. Hjermitslev Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Øland-Langeslund Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 64 af 226

65 Test Test kan anvendes i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. At foretage tests med henblik på at skabe mere indsigt i elevens måde at lære på er en ting diagnostisk anvendelse. At anvende test med henblik på at vurdere om det ønskede er indlært er en anden ting summativ anvendelse - karaktergivning. Skolens navn Anvendes test systematisk - udover obligatoriske test - som et redskab til at vurdere elevens udbytte af undervisningen i flere fag og klassetrin? Følges testning af eleverne op med en form for individuel handleplan? 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Ja Hjortdal Skole Ja Ja Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Moseby Skole Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Saltum skole Ja Ja Ja Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Nej Ja Nej Ja Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Ulveskov Skole Nej Ja Nej Ja V. Hjermitslev Skole Ja Ja Ja Ja Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Generelle kommentarer Skolerne er på forskellige stader i forhold til udvikling af dokumentations- og evalueringsredskaber. Endvidere er det ligeledes meget forskelligt i hvilket omfang den enkelte elev involveres i dokumentation af egen læring. Fælles initiativer på området kunne være relevante, under hensyntagen til at enkelte skoler er længere fremme end andre. Der vil være behov for på tværs i skolevæsenet at initiere den enkelte skoles udvikling af skolens egen evalueringsplan eller strategi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 65 af 226

66 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Besvarelsen af kvalitetsrapporten for 2008 gav anledning til, at vi fik øget opmærksomhed på evaluering. Vi har i udviklingsplanen 2009 nærmere beskrevet arbejdet med test, dokumentation og evaluering. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Der er sat fokus på team. Der er sat et minimumskrav for elevplanerne. I år er der fokus på, at elevplanerne som et løbende værktøj - planen evalueres min. 3 gange årligt. Elevplanerne er altid med på skolens kompetenceforum Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Intet at bemærke. Fjerritslev Skole Skolen er gennem en flerårige proces i højere grad konstruktivt kommet til at se på egen praksis og har været nødt til at forholde sig til, hvad man så! Hvis der skal ske en udvikling / forandring er det nødvendigt først at erkende status hvor er vi? Dernæst at gøre sig klart, hvor vi skal hen? Og så sluttelig anlægge en handleplan for hvordan vi kommer derhen! Men det er dog vigtigt at huske, at nok er skolen på vej, men også at skolekulturen stadig i høj grad er funderet i en plejerlogik, og at denne kan være vanskelig at sætte til diskussion! Derfor er en fortsat fokus på implementering af en løbende evalueringskultur vigtig. Evaluering og dokumentation var i skoleåret 08/09 igen et af skolens indsatsområder. Dette er fortsat tilfældet. De selvstyrende teams arbejder fortsat med at udvikle evaluerings- og dokumentationsrutiner. I teamenes årsplanlægning beskrives disse strategier, og der følges efterfølgende op gennem to TUS - teamudviklingssamtaler hen over skoleåret. Skolen har som mål at skolens overordnede mål og indsatsområder er dynamiske og at alle medarbejdere føler ejerskab hertil. Evaluering og fælles refleksion i forhold til egen undervisningspraksis fylder en del i teamlæringsprocessen, hvor vi nu gennem tre år har tilknyttet ekstern konsulent - Kirsten Krogh Jespersen til at hjælpe os. I kommende skoleår arbejdes der med at udvikle processerne i forhold til skoleudviklingsarbejdet, således at der tages højde for den brede evaluering. Vi har til hensigt at introducere en samlet og overordnet evalueringsstrategi for skolen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Trods knappe ressourcer har vi på Gjøl skole valgt at prioritere tid til to elevsamtaler pr. skoleår. Herudover laves der forud for hvert skoleår skriftlige årsplaner for den enkelte klasse med såvel faglige som sociale mål for klassen. Årsplanerne udleveres til skolens ledelse samt til forældrene forud for årets første forældremøde. På alle teammøder i skolens to afdelinger er der fokus på såvel årsplan som elevplaner. Dette evalueres i teamsamtaler med ledelsen. I skolens målsætningsmappe, som indeholder store dele af Gjøl skoles virksomhed, beskrives hvad vi vil og gør - disse revideres løbende. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 66 af 226

67 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen bifalder, at eleverne på Gjøl skole sættes i centrum. Halvrimmen Skole Vi prioriterer også i de kommende skoleår, lærer - elevsamtalerne. Samtalerne foregår uden for elevernes undervisningstid, to gange om året og indholdet af samtalerne er en evaluering af elevernes kompetencer og potentialer. Ved samtalerne aftales relevante fokuspunkter, fagligt og socialt, der skal arbejdes med indenfor en given aftalt periode. Mål med fokuspunkterne nedskrives og evalueres næste gang. Skolen anvender standardiserede test i dansk og matematik på alle klassetrin. Det er aftalt i de pågældende fagteams at testresultater indsamles og gemmes, så de kan bruges til at evaluere undervisningsmetoder, lærebogssystemer og andre relevante faktorer. Til skoleåret 07/08 blev der udarbejdet en skabelon for elevplaner, som skal bruges af alle lærere. Elevplanerne udleveres en gang årligt. Der blev forsøgsvis udleveret elevplaner i de enkelte klasser efterår og forår. efterfølgende har der været en evaluering og på baggrund af denne, valgte skolen at udlevere elevplaner i efteråret, da det virkede mere troværdigt at lave en fremadrettet aftale med forældre og elev. Elevplanernes udformning og hvorledes planen har indflydelse på den enkeltes elevs læring samt dialogen med forældrene drøftes i pæd. råd. Da der var en del lærerskift i de forskellige fag/klasser, opstod der situationer, hvor man skulle evaluere elever efter meget kort tid. Det blev derfor meget svært at kvalificere elevplanen. Den efterfølgende evaluering afstedkom derfor at man i de enkelte klasseteam skal foretage en evaluering af, det mest hensigtsmæssige tidspunkt at udlevere elevplan på. Dog skal det tilstræbes at denne udleveres i efteråret, da vi stadig mener dette er det bedste tidspunkt, hvis formålet med at være elevplanen skal være fremadrettet, og ikke et øjebliksbillede. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Fint at tage vurderingen af det mest hensigtsmæssige tidspunkt op. Hjortdal Skole Brug af test på Hjortdal skole er blevet beskrevet i forbindelse med et udviklingsarbejde omkring specialpædagogisk bistand. Lederteamet har fokus på bl.a. udviklingen af evalueringsformer og - strategier i både videreuddannelse, i sparring med medarbejdere, sparring med andre faggrupper og i det daglige arbejde med børn og forældre. Vi har også fokus på udvikling af medarbejdernes evalueringsformer og -strategier. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Godt at der er fokus på handleplaner efter test. Det er væsentligt at inddrage eleverne i evalueringen af egen læring. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Vi har udarbejdet" Den Røde Tråd" som til stadighed drøftes i teamene. Emnet er fast tema ved MUS og GRUS-samtalerne med lærerne. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Elevplanerne er et godt redskab til evaluerings- og forældresamtaler. "Den røde tråd" er udarbejdet i samarbejde for Moseby, Pandrup og Jetsmark. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 67 af 226

68 Moseby Skole Moseby skole fortsætter det gode arbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Anført under Jetsmark Centralskole. Nørhalne Skole Skolens/SFO'ens udviklingsplan imødekommer i 2 pkt. nogle af de indsatsområder, som undersøgelsesområde 1 berører. 1. Teamsamarbejdets indhold er under udvikling. Bla. arbejdes med evaluering. 1b. Eleverne inddrages i nogen grad i forbindelse med afholdelse af elevsamtaler. 2. Elevplanen gennemarbejdes mhp. justeringer specielt i forhold til handlingsplaner. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Pandrup Skole Der er kommet mere fokus på evaluering. Vi har bl.a. indført en evalueringsuge, hvor alle dansk-, matematik- og engelsklærere har evaluering med samtlige elever. Det vil være hensigtsmæssigt, at vi fremover fokuserer endnu mere på evalueringsmetoder. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Fælles fokus. Saltum Centralskole Der skal ses på de anvendte evalueringsformer. Vil mangler en samlet oversigt. Handleplaner og strategi evalueres. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Skolen har ikke en nedskrevet evalueringsstrategi ift alt og alle. Vi prioriterer brugen af diverse tests på forskellige årgange og i forskellige fag, som er gældende hvert år. Men derudover lader vi det være op til hvert enkelt fagteam, at vurdere niveauet og brugen af forskellige tests, når det er nødvendigt. Samtidig følger det enkelte fagteam med i diverse konferencer om faget for hele tiden at være up to date med diverse nyheder. På Skovsgårdskolen gør vi meget ud af den direkte og tætte dialog med den enkelte elev, så man altid er så tæt på som muligt. Det betyder, at vi gennem de årlige elevsamtaler og den daglige undervisning har fælles fokus på fx elevplaner og det videre samarbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 68 af 226

69 Tranum Skole Der har jævnligt været drøftelser leder/medarbejdere i forhold til antallet af elevplaner/årligt i relation til begrebet løbende evaluering. Skolebestyrelsen har drøftet emnet. Der er etableret egentlige klasseteam mhp at styrke evalueringen. Teamdannelse - elevplaner samt udvikling af et elevaktivt skoleintra indgår i skolens udviklingsplan. Leder har deltaget i diplomuddannelse i evaluering. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi er meget åbne overfor de udviklingsmuligheder der ligger indenfor evalueringsområdet og anbefaler at skolen udarbejder en evalueringsstrategi til gavn for skolens elever og medarbejdere. Trekronerskolen Specialteamet foretager test i dansk af alle elever i foråret med efterfølgende opfølgning af de elever, der har brug for en ekstra indsats i løbet af indeværende og næste skoleår. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Rart, at der udover test også bruges portfolio. Ulveskov Skole Ulveskov skal sætte lyskeglen på en mere tydelig evalueringskultur. Det er vigtigt, at systematisere samtaler m.m. Det er vigtigt for skolen, at der laves en evalueringsstrategi. Tænkningen er endvidere at evaluering bør beskrives så tidligt som muligt. Forstået på den måde at evalueringsbeskrivelse og mål for samme, skal foreligge inden undervisningsforløb. Udviklingsarbejdet og evalueringerne af det resulterede alt i alt i en fremstilling af "god undervisning", kvalitetsvurderet både i forhold til teoretisk indsigt, i forhold til parternes åbenlyse udbytte, i forhold til, at den gode undervisning er fleksibel og løbende lader sig justere í forhold til de konkrete elevers behov og endelig i forhold til dens afsæt for lærernes professionalisering. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslundskole Skolen har i de sidste to skoleår haft et udviklingssamarbejde sammen med Lektor Kirsten Krogh- Jespersen. Samarbejdet fortsætter i skoleåret Her arbejder vi med forskellige evalueringsstrategier og forsøger samtidig at få skabt en elevplan, som ikke kun ses som en evaluering af eleven men også som et anvendeligt arbejdsredskab for den enkelte lærer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Der anvendes på nuværende tidspunkt forskellige evalueringsværktøjer på skolen. Det kan fx være standardiserede tests i dansk og matematik, motoriske tests, portfolio, ugeplaner, klasselogbøger mv. Kendetegnende for brugen er at de bruges i de sammenhænge hvor læreren finder dem mest anvendelige og hvor læreren har kendskab til dette redskab. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 69 af 226

70 Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Det er et mål at skolen opbygger et overblik over den eksisterende evalueringspraksis. Svarer praksis til skolens vision om sig selv? Eksperimenterer medarbejderne med nye undervisningsformer? Danner evalueringen grundlag for at udvikle kvalitet i undervisningen? Tilbydes elever og lærere gode betingelser for at læring? Sådanne spørgsmål bliver stillet i denne proces ligesom der laves et oversigtskort over samtlige teams og deres evalueringsformer. Et mål for skoleåret 2009/10 er at skolen får beskrevet et læsegrundlag som skal være med til at understøtte den nuværende læseundervisning. Der ønskes et præcist billede af, hvor læseindsatsen skal justeres, hvilke elever skal have ekstra opmærksomhed mv. Aabybro Skole Gennem fortsat formativ anvendelse af obligatoriske, individuelle og faglige test fokuseres på elevernes potentialer og kompetencer. Individuelle handleplaner fremgår af elevplanerne. Den systematiske evaluering kædes sammen med elevsamtale og skole-hjem-samtale. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 70 af 226

71 Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn Er der givet fælles information til lærerne om retningslinjer for udformningen og anvendelsen af elevplaner? Er der udarbejdet særlige retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet? Er elevplanen tilgængelig for forældre i elektronisk form? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Hjortdal Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Moseby Skole Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Pandrup Skole Ja Ja Nej Ja Ja Ja Saltum skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Skovsgaardskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ulveskov Skole Ja Nej Ja Nej Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ørebroskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 71 af 226

72 Skole / hjemsamtaler og forældremøder Skolehjem samarbejdet er et vigtigt element i skolens opgaveløsning. Elevplanen kan have en særlig funktion i denne sammehæng og skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn I hvor høj grad indgår elevplanen i skole/ hjemsamtalen? Har forældrene indflydelse på forældremødernes tilrettelæggelse? 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Moseby Skole I meget høj grad I nogen grad Nørhalne Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Saltum skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 72 af 226

73 Forældresamarbejde Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Skolens navn Har skolen formuleret et værdigrundlag og/eller en politik for forældresamarbejdet? Er der en elektronisk platform til at understøtte forældresamarbejdet? 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Nej Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Nej Nej Hjortdal Skole Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Nej Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Moseby Skole Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Nej Ja Pandrup Skole Nej Ja Ja Ja Saltum skole Ja Ja Nej Nej Skovsgaardskolen Nej Nej Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Nej Ja Tranum Skole ja Ja Nej Nej Trekronerskolen Nej Nej Nej Ja Ulveskov Skole Ja Nej Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Nej Nej Ørebroskolen Ja Nej Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 73 af 226

74 Skolebestyrelse og klasseforældreråd Med henblik på at understøtte og videreudvikle forældresamarbejde etablerer nogle skoler klasseforældreråd. Skolens navn Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Er der etableres klasseforældreråd på alle klassetrin? Er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældreråd og klassens team (kompetencer, kommunikation m.v.)? Er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældreråd? Informeres forældrene løbende (mindst én gang årligt) om skolebestyrelsens kompetencer og/eller arbejde? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 I meget I meget høj I nogen I meget I meget høj I nogen grad Slet ikke Slet ikke høj grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I ringe I meget I meget høj I meget I meget høj I ringe grad høj grad grad grad høj grad grad høj grad grad I nogen I ringe I nogen I nogen grad Slet ikke I ringe grad Slet ikke grad grad grad I ringe grad I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj høj grad grad høj grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I meget I meget høj I meget I meget høj I nogen grad høj grad grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I ringe I meget I meget høj I nogen grad I nogen grad høj grad grad grad grad høj grad grad Slet ikke I meget høj I meget høj I meget høj I nogen I meget høj Slet ikke Slet ikke grad grad grad grad grad I nogen I meget høj I ringe I meget høj I ringe I meget høj I meget I meget høj grad grad grad grad grad grad høj grad grad I meget høj I meget høj I meget høj I meget høj grad grad grad grad I meget I meget høj I meget I meget høj Slet ikke I nogen grad Slet ikke Slet ikke høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I meget I meget høj Slet ikke Slet ikke I nogen grad høj grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj I nogen I meget høj høj grad grad høj grad grad høj grad grad grad grad I nogen I meget høj I ringe I ringe I nogen I nogen grad I ringe grad grad grad grad grad grad I nogen grad I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj høj grad grad høj grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I ringe I nogen I meget I meget høj Slet ikke Slet ikke høj grad grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I meget I meget høj Slet ikke I nogen grad Slet ikke Slet ikke høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I meget I meget I meget I meget høj Slet ikke Slet ikke høj grad grad høj grad høj grad høj grad grad I meget I meget høj I ringe I meget høj I meget høj I meget høj Slet ikke Slet ikke høj grad grad grad grad grad grad I nogen I nogen I nogen I nogen grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad grad grad grad I nogen grad I meget I meget høj I meget I ringe I meget I meget høj I nogen grad I ringe grad høj grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I nogen I meget I meget høj I nogen grad I nogen grad høj grad grad grad grad høj grad grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 74 af 226

75 Generelle kommentarer På trods af den vanskelige start, som vedtagelsen af loven om elevplaner fik er skolerne i Jammerbugt Kommune godt undervejs med at udvikle deres egen elevplan som et meningsfyldt redskab til dokumentation og dialog med elever, forældre og kolleger. Langt de fleste skoler finder anvendelse af elevplanen i forbindelse med skolehjemsamtalerne. Med henblik på at kvalificere skolehjemsamtalerne og med henblik på at efterleve intentionerne i lovgrundlaget for elevplanen må det elevplanen fremadrettet indgå som et naturligt element i skolehjemsamtalerne. Skolerne er generelt meget opmærksomme på organiseringen af forældresamarbejdet og betydningen af dette. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Besvarelsen har ikke givet anledning til yderligere initiativer udover en fortsat udbygning af den elektroniske platform. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger til ovenstående. Brovst Skole Skolens fortsætter med arbejdet i udviklingsplanen - og de næste års udviklingsplaner bliver en evaluering af allerede "søsatte" initiativer. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Intet at tilføje. Fjerritslev Skole På Fjerritslev Skole arbejdes der i indeværende skoleår med en fortsat udvikling af elevplanerne. Redskabet der hidtil har været valgt er SMTTE-modellen. Elevplanerne opleves i stadig større grad som et element til kvalificering af skole / hjemsamarbejdet. Eleverne involveres gennem elevsamtaler i stigende grad i udarbejdelsen. Der er dog stadig megen status i elevplanerne. Det målrettede arbejde med dokumentation i forhold til elevernes læring er også påbegyndt. Arbejdet med logbog og portefolio er under udvikling i nogle teams er man meget langt med at skabe sammenhæng i arbejdet med målsætning i forhold til trinmålene, evaluering sammen med eleverne, portefolio som dokumentation og udarbejdelse af elevplanen som forberedelse til skole / hjemsamtalerne. Anvendelsen af tests foregår løbende i den daglige undervisning og resultaterne indgår i arbejdet med elevplanerne. Vi arbejder fortsat på at gøre elevplanerne mere handlingsorienterede også i forhold til elevernes alsidige og personlige udvikling. Der pågår samtidig en udvikling for at forenkle og hensigtsmæssiggøre elevplanerne. Der fordres fortsat to udgivelser, der dog skal ses og opleves som en løbende progression. SMTTE modellen har været krævet som ramme, men der er i næste skoleår lukket op for at teamene kan argumentere for at vælge andre modeller som grundlag for arbejdet, hvis blot de lever op til kravene om at være handlingsorienterede og involverende i forhold til såvel elever som forældre. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 75 af 226

76 Gjøl Skole Vi har fortsat fokus på, at skolens intranet bruges optimalt af både elever, lærere og forældre. Intranettet er i 2009 et af skolens indsatsområder. Klasseforældrerådet og klasselærer laver i fællesskab dagsorden til forældremøderne, således at indhold i møderne ikke kun er på skolens præmisser. Vi har i 2009 igangsat projekt "Den gode klasse", som sætter fokus på forældrenes fælles ansvar for klassens trivsel. Vi har desværre måttet spare på ressourcerne vedr. klasselærerens tid til samarbejde med klasseforældrerådet, men det er dog fortsat således, at forbruget af disse ressourcer prioriteres i samarbejde med klasseforældrerådet. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi kan som forældre og bestyrelse konstatere, at skolens fokus på Intranet har givet pote. Halvrimmen Skole Vi arbejder på at elevplanerne kan sendes elektronisk. Enkelte lærere er begyndt at bruge den elektroniske platform til at understøtte forældresamarbejdet. Dagsordenen til forældremøderne laves i samarbejde med klasseforældrerådene. På grund af besparelser er den tid lærerne har haft til samarbejde med forældrerådene afskaffet, ligeledes er antallet af forældremøder i klasserne reduceret til et om året. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Mere tid til forældresamarbejde ønskes. Hjortdal Skole I dette efterår arbejder vi hårdt på at få lærerintra implementeret - it-ansvarlig vil afholde flere mindre info- og prøvetimer for medarbejderne i sept. Forældreintra forventes at fungere først i det nye år og dermed vil elevplanerne blive elektronisk tilgængelige. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Spændende. Det glæder vi os til. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Der afholdes 4 fællesmøder med temaet Rummelighed og Inklusion. Elevplanerne i overbygningen revideres, så de lever op til de nye krav for eleverne i overbygningen. Der er udarbejdet en Trivselserklæring. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Forældresamarbejde er fokusområde i bestyrelsen. Der arbejdes med at inddrage forældrene mere i skolens arbejde. Skolebestyrelsen har sat gang i arbejdet omkring oprettelse af Trivselsambassadører, ligesom der er udarbejdes en Trivselsplan, hvor der sættes fokus på samarbejdet mellem hjem og skole. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 76 af 226

77 Nørhalne Skole Elevplanen er en del af vores udviklingsplan. Sidste års bemærkninger ang. det elektroniske skole/hjem samarbejde er taget op, og forældre-intra er nu aktivt på alle klassetrin og godt på vej til implementering i skole/hjemsamarbejdet. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Pandrup Skole Skoleintra udbygges og bruges mere og mere. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er meget interesseret i, at skoleintra/forældreintra bliver den vigtigste måde at videregive informationer på og kommunikere på. Saltum Centralskole Vision, værdier og ordensregler er vedtaget. Revideringen af skolebestyrelsens principper forsætter. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Fremadrettet er opgaven, at både lærere og forældre sammen udbygger mulighederne i brugen af skolens intranet til et udvidet samarbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Forældre og lærere vil bruge mulighederne i Forældreintra til et tættere samarbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Etablering af fælles elektronisk platform omfattende elevintra, forældreintra og lærerintra for skole og LBO er indskrevet i skolens udviklingsplan. Der er afsat ressourcer til medarbejderne til at lære at anvende platformen. Der er aftalt assistance fra kommunens IT-konsulent hertil. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enighed i at hjemmeside/skoleintra kræver mere fokus i den kommende tid. Samarbejde mellem klasseforældreråd og skolebestyrelse kan udvikles. Trekronerskolen Det overvejes, at alle klasser skal på forældreintra i løbet af august og september 2010 (i skoleåret 10/11). Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 77 af 226

78 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Alle klasser er kommet på forældreintra allerede nu - men der er stadig intet krav til hverken lærere eller forældre, om at man skal bruge det. Ulveskov Skole Der skal udarbejdes retningslinjer jfr. de svar, hvor Ulveskov svarer nej. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslundskole Skolebestyrelsen arbejder på at få skabt en rutine i forbindelse med orientering af klassernes forældre om skolebestyrelsesarbejdet. Det gøres bl.a. ved at hvert medlem er koblet på klasserne og skal fungere som mellemled mellem forældrene og skolebestyrelsen. Herunder arrangeres der et årligt pædagogisk arrangement for forældre og lærere. På mødet, som arrangeres af skolebestyrelsen, fremlægges årsberetningen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Der er ikke formuleret retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet, men det er klart planen fylder en centralplads i 2. samtale mellem skole og hjem. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Skolen har i 2009/10 og 2010/11 fået dispensation fra Undervisningsministeriet om at fravige fra bestemmelsen om, at alle fag skal indgå i elevplanen som beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr Skolen ønsker at kvalificering af arbejdet med elevplaner, så planen opfattes af alle parter som et brugbart fremadrettet stykke arbejde. Dette med afsæt i forslag fra Undervisningsministeriets afbureaukratiseringsudvalg som tager afsæt i at udarbejdelsen af elevplaner foretages inden for hver af de tre fagblokke. Det er optil skolen hvilke fag der skal omtales og hvor meget der skal stå om det enkelte fag. Hvilket betyder at: - alle fag bliver medtænkt, når elevplanen bliver udarbejdet - de enkelte team vurderer om der for den enkelte elev og forældre er forhold som bør medtages i elevplanen - hvis enkelte forældre ønsker omtale af bestemte fag, kan skolen medtage dette i udarbejdelsen af elevplanen. Skolehjemsamtaler i 7.årgang udvides fra en årlig samtale til to årlige samtaler. Aabybro Skole Der er etableret klasseforældreråd på alle klassetrin. En repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager på skoleårets første forældremøder, som holdes årgangsvis. Der informeres særligt omkring etablering af nye klasser og ved overgang mellem afdelinger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 78 af 226

79 Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Et fleksibelt læringsrum er et rum, der giver inspiration, plads og mulighed for den enkelte elev til i samvær og i samspil med andre elever og lærere at udvikle sig optimalt, fagligt og socialt. Et fleksibelt læringsrum skal understøtte en undervisningsform, der sætter den enkelte elevs udvikling og læring i centrum, men samtidig lægger vægt på fællesskabets muligheder. Desuden skaber det fleksible læringsrum udfordringer for alle elever, hvilket muliggør og udvikler elevautonomi, dvs. elever der er villige til og i stand til, alene eller i samarbejde med andre, at tilrettelægge og gennemføre deres eget undervisningsforløb. Skolens navn I hvor høj grad prioriteres muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen eksempelvis i forbindelse med skemalægningen? Understøtter skolens fysiske indretning fleksible tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse? 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Hjortdal Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Ingstrup Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Moseby Skole I nogen grad I ringe grad Nørhalne Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Saltum skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Skovsgaardskolen I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Tranum Skole I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ulveskov Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 79 af 226

80 Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Ud fra en betragtning om, at de nære professionelle er de vigtigste i forhold til børn, elever og forældre samt at rådgivere er en vigtig part i samspillet omkring opgaveløsningen i nærmiljøet, vil det på flere niveauer i organisationen være påkrævet med initiativer, der understøtter det tværfaglige samarbejde og skolens egen kompetenceudvikling. Skolens navn Er der etableret en plan for det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, sundhedspersonale, socialrådgivere om den special-pædagogiske indsats? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor det specialpædagogiske felt? Har skolen etableret en plan for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik? Hvilke fagpersoner er tilgængelige på skolen Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Slet ikke I ringe grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder / LUS-vejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / LUS-vejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / LUS-vejleder Læsevejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / LUS-vejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 80 af 226

81 Organisering af den specialpædagogiske bistand Vejledning om Folkeskolens indsats overfor elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte: På mange skoler har man med udbytte nedsat et særligt udvalg eller fagligt team, der fungerer som et specialpædagogisk forum, bestående af skolens leder, repræsentanter fra såvel skolens specialundervisningspersonale, som lærere fra den almene undervisning. Dette forum for specialpædagogik skolens kompetenceforum kan med fordel organiseres som et selvstyrende team, der rådgiver skolens leder m.h.t. konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning eller anden støtte. Skolens navn Er der udpeget en daglig ansvarlig leder af den specialpædagogiske indsats (leder af kompetenceforum eller lignende)? Har skolen et beredskab til pludselig opståede sociale behov (kriser, belastninger o. lign.)? 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Moseby Skole Ja Nej Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Saltum skole Ja Ja Ja Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Ulveskov Skole Ja Ja Ja Nej V. Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Ja Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 81 af 226

82 Rummelighed og inklusion Salamanca-Erklæringen: Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocesser sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourceforbrug og samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de forskellige behov, man møder på alle skoler. Danmark underskrev Salamanca-Erklæringen i Folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Skolens navn Har skolen udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion? Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion? 08/09 09/10 08/09 09/10 Biersted Skole Nej Nej Nej Nej Brovst Skole Ja Ja Nej Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Nej Nej Nej Nej Hjortdal Skole Nej Nej Nej Nej Ingstrup Skole Ja Nej Nej Nej Jetsmark Centralskole Nej Nej Nej Nej Moseby Skole Nej Nej Nørhalne Skole Ja Ja Nej Nej Pandrup Skole Nej Nej Nej Nej Saltum skole Nej Nej Nej Nej Skovsgaardskolen Nej Nej Nej Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Nej Nej Nej Trekronerskolen Ja Ja Nej Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej V. Hjermitslev Skole Nej Nej Nej Nej Øland-Langeslund Skole Nej Nej Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Nej Nej Aabybro Skole Nej Nej Nej Nej Generelle kommentarer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger, vil det være oplagt at have fælles fokus på dels det tværfaglige samarbejde og kompetenceudvikling i forhold dertil, men ligeledes kompetenceudvikling i forhold til det specialpædagogiske område. Et af fokuspunkterne i det fremadrettede tværfaglige samarbejde er at distriktssamarbejdet igangsættes og samarbejdet mellem skoler, Børne- og Familierådgivningen og PPR udvikles. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 82 af 226

83 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Vi vurderer, at en af vores lærere har kompetence/uddannelse svarende til en læsevejleder. Vi er p.t. i gang med at uddanne en matematik- og en engelskvejleder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen vurderer, at organiseringen giver mulighed for en fleksibel og målrettet indsats. Brovst Skole Der er taget initiativ til at lærere uddanner sig indenfor PD i dansk og specialpædagogik - ICDP i indskolingen pt. er det to-sprogsområdet, der er i gang. Vejlederuddannelser i matematik og dansk to lærere er færdiguddannet i geografi som liniefag. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet at tilføje. Fjerritslev Skole At møde eleverne, hvor de er, er en af skolens store udfordringer. Når der er dannet klasser i forbindelse med start af nye 8.årgangshold, er kortene traditionelt blandet med medvirken af klasselærere fra omegnsskolerne. 8. klasser på Fjerritslev Skole dannes med afsæt i 6 forskellige klasser og skolekulturer. På dette tidspunkt i de unges liv er det en stor udfordring at man skal møde en ny skole, finde sin plads i et nyt hierarki og samtidig finde sig selv i en ofte pubertetsforvirret virkelighed. Samtidig hermed frisættes i denne situation også frustrationerne fra en række elever, der har kunnet holdes i kort snor op igennem det tidlige skoleforløb, men som ikke har oplevet sig mødt og som har haft svært ved at leve op til skolens forventninger. Denne oplevelse forstærkes ofte i udskolingsafdelingen bl.a. pga. de tydelige teoretiske slutmål og den ventende afgangsprøve. Disse forhold betyder at de første mange måneder i 8.klasse af alle parter ofte bliver oplevet famlende og urolige. I kommende skoleår vil vi prøve at involvere eleverne og forældrene i klassedannelsesprocessen. Der vil ske en tydelig beskrivelse af fire lidt forskellige klassetoninger, som eleverne kan ønske sig ind på. Toningerne har til hensigt at give alle elever mulighed for at opleve en undervisning, der i højere grad tager afsæt i den enkeltes ressourcer, samtidig med at det klart fremgår hvilke forventninger, skolen har til den enkelte elev. Forældrene skal involveres i opgaven. Relationer og ressourcer. Vi har forsøgt at sikre nærheden og relationen gennem en nærhedslogik der er båret af teamarbejdet, hvor alle lærere er med i et defineret team årgangsteamet. Der er på skolen i mange sammenhænge individuelt, i teamet og i fællesskab sat fokus på den anerkendende pædagogiske tilgang. Alle udskolingsafdelingens lærere har tidligere deltaget i første del af icdp-uddannelsen. Teamene fordres i deres årsplanlægning at have forholdt sig til egen undervisningspraksis, og der er gennem de to årlige teamudviklingssamtaler sat fokus herpå. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne er temaet hver gang berørt. Andre organisationsformer / Fleksibelt skema: Med afsæt i erfaringerne fra de seneste skoleår har vi forsøgt at skabe rammerne for fleksibel planlægning, let tilgængelige muligheder for skemaforandringer og holddannelsesarbejde. Mulighederne anvendes i noget omfang og med forskellig intensitet i det forskellige teams. Vi har talt meget om at være på øvebanen, afprøve mulighederne og gøre erfaringer i forhold til på længere sigt at kunne vælge at kvalificere undervisningen anderledes. Alle teams har skullet planlægge mindst et langt forløb i et af hovedfagene, hvor undervisningen blev tilrettelagt på tværs af flere klasser / årgange. Der arbejdes løbende med en tænkning i forhold til at flytte undervisningsynet fra at være den enkeltes ansvar til at være et fælles ansvar. Et synspunkt på at klassen ikke er den eneste undervisningsbærende enhed får stadig større gennemslagskraft. Mulighederne for omlægning forenkles, og gøres umiddelbart tilgængelige. Vi er fortsat på øvebanen. Et Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 83 af 226

84 lettere tilgængeligt styringsredskab, i form af et skemalægningsprogram til lærere, søges etableret. Der har været iværksat en kvalitetsdefineringsproces med deltagelse af alle interessenter i skolen. Denne proces er mundet ud i at det væsentligste værdiord på Fjerritslev Skole er "Respekt". Der skal nu skabes en fælles forståelse blandt børn, unge, ansatte og forældre for at Respekt i sin konkretiserede form er grundlaget for al samvær mellem mennesker på Fjerritslev Skole. Der sættes fortsat fokus på området gennem samlende pædagogiske refleksioner for hele det pædagogiske personale, med fokus på en anerkendende tilgang. Det undersøges om en proces bygget op omkring arbejdet med LP-modellen fremadrettet kunne være en fælles ramme for arbejdet. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Da skolen ikke har deciderede grupperum, inddrager vi fællesrum og gange til understøttelse af fleksible uv. former - herunder holddannelse. Vi har netop fået uddannet en læsevejleder, og der er udarbejdet funktionsbeskrivelse for vedkommende. Fremadrettet prioriterer vi fokus på læsning meget højt, derfor har vi afsat en stor timeressource til læsevejleder. Det er vores plan, at alle skolens lærere på sigt skal uddannes på ICDP-området. I skoleåret gennemgik 2 lærere samt skolens leder denne uddannelse. I skoleåret gennemgår yderligere 2 lærere uddannelsen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det er et problem, at en stor del af skolens videreuddannelsespulje på forhånd er båndlagt af forvaltningen til ICDP, når man i øvrigt har uddelegeret ansvar og kompetence til ledelse og skolebestyrelse. Skolebestyrelsen tilslutter sig Udviklings- og renoveringsplanen for skolen - herunder lokaler til fleksible uv. former. Halvrimmen Skole I kompetenceforum drøftes den socialpædagogiske bistand, på nogle af møderne deltager der også en socialrådgiver for at opkvalificere samarbejdet omkring det enkelte barn og familien. Vi har været glade for samarbejdet med den socialrådgiver vi har fået tilknyttet. Endelig føler vi at der sker noget og at vi har en indflydelse på indsatsen. Vi satser på den tidlige og forebyggende indsats. Der bruges også mere tid på AKT problemer, så tiden til elever med faglige problemer bliver mindre, det er et problem at skolens tid til opgaverne reduceres i forbindelse med besparelser. Når de tildelte ressourcer til skolen beskæres, går det også ud over rummeligheden. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Hjortdal Skole En medarbejder er i gang med uddannelsen til læsevejleder. En medarbejder skal i dette skoleår i gang med AKT-uddannelse (½ år). Alle medarbejdere i LBO har taget 1. del af ICDP-uddannelsen og 1 har taget 2. del. Alle lærere er igang med ICDP 1. modul. Lederteamet er igang med coachuddannelse. Skoleleder er i gang med pædagogisk ledelse, 1. modul i diplomudd. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker at udarbejde principper for arbejdet med rummelighed og inklusion. Skolebestyrelsen henstiller til at der formuleres en omsorgsplan. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 84 af 226

85 Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Rummelighed og inklusion er fokusområde dette skoleår. Skolen har selv fundet midler til ansættelse af afdelingsleder i spc. afdelingen. Teamet i spc.afdelingen arbejder som selvstyrende team, og tilrettelægger selv undevisningen meget fleksibelt. Der udarbejdes uddannelsesplan for personalet i spc. afdelingen. Alle tilbydes diplom. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Der er behov for midler til afdelingslederen, så det ikke belaster skolens budget. Der arbejdes med Værdigrundlag dette skoleår. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Kompetenceforum er velfungerende. Samarbejdet er beskrevet, og ny tilknyttet lærer er tilmeldt grundkursus i AKT ved CVU. (Foråret 2010) Af ressourcemæssige årsager har vi været nødt til at bryde uddannelsesplanen mht. ICDP. Denne genoptages i skoleåret 2010/2011. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Kompetenceforum er fortsat en vigtig brik heri. Igen i år har vi lærere på ICDP-kursus. LP-modellen fortsættes, når ny skoleleder er kommet i gang i jobbet. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Enighed i ovenstående. Saltum Centralskole På sigt skal hele personalet på ICDP eller andet tilsvarende. Der skal udarbejdes procedurer og retningslinier vedr. arbejdet i kompetenceforum. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Vi har allerede fået uddannet en del pædagoger og lærere i ICDP, og i år er endnu flere tilmeldt. Samtidig er vores læsevejleder færdiguddannet og efter dette skoleår har vi også en engelskvejleder færdiguddannet. Samtidig skal vi i skolebestyrelsen i gang med at udarbejde et etisk værdisæt, som skal være gældende for hele skolens virke. Dette værdisæt skal også rumme tankerne om inklusion og rummelighed. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 85 af 226

86 Thorup-Klim Skole Personalet har ICDP og AKT kursus. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Rummelighed og inklusion er et vanskeligt emne at forholde sig til. På skolen har distancen mellem målsætning og virkelighed jævnligt været drøftet i det forløbne år. Hensigten med skolens interne ICDP-forløb netop at sætte fokus på anerkendelse og relationsarbejde som en forudsætning for at øge rummeligheden. Etablering af klasseteam som et aktivt forum for at styrke kompetencer i forhold til inklusion. Det samme gælder skolens fokus på kompetenceudvikling af kompetenceforum. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Rummelighed og inklusion er jævnligt itl diskussion i skolebestyrelsen. Vi håber at fokus på relationspædagogik og ICDP styrker skolen i det daglige arbejde. Tildelingen af ressourcer står ikke mål med de opgaver skolen i forhold til rummelighedsbegrebet pålægges at løse. Trekronerskolen I forhold til rummelighed og inklusion arbejder vi meget på at øge handlemuligheder i undervisningssituationen. For rammerne betyder det f.eks., at skemaet er fleksibelt i perioder, der arbejdes med holddeling på tværs af klasserne m.m. For lærerne betyder det fokus på læringsstil for at øge lærernes handlemuligheder i forhold til undervisningsmetoder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er enig i ovenstående. Ulveskov Skole Det vil være vigtigt at danne uddannelses-/kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor det specialpædagogiske felt? Herudover skal skolen igang med at danne retningslinjer m.m. for de områder, hvor skolen har mangler. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslundskole Skolen har vægtet deltagelse i de fælleskommunale ICDP-kurser højt. I dette skoleår er de resterende lærere på kurset. Der forventes deltagelse af 1-2 lærere på Modul 2 i skoleåret Skolen har et tæt samarbejde med PPR og sagsbehandlerne. Det har resulteret i en generel tilfredsstillende indsats. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 86 af 226

87 Ørebroskolen Skolens fysiske rammer sætter indimellem begrænsninger for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, dog har skolen selv fortaget nogle lokaleændringer der i højere grad imødekommer mulighederne for holddannelse. Skolen arbejder med rummelighed og inklusion jf. skolepolitikken og har ikke udarbejdet yderligere målsætninger eller principper, da vi finder skolepolitikken dækkende for dette område. Skolen har en fagperson som har den gamle læsevejlederuddannelse og har fungeret i denne rolle i adskillige år. Vi synes det er uheldigt denne uddannelse ikke tæller på lige fod med den nuværende læsevejlederuddannelse. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Alle lærere og skoleleder afslutter i 2009 ICDP-kursus. Skolen tog i foråret 2009 initiativ til at udvikle det motoriske område. En lærer med motorikvejlederuddannelsen fik andel i ressourcer til støtteundervisning og begyndte at teste og træne børn i alle aldersgrupper på skolen. Udover at træne det motoriske skulle projektet bruges til at se om man kunne udvikle på normalundervisningen. Har det en effekt at det man bliver stimuleret motorisk i forhold til fx forstyrrende adfærd, begrænset indlæringsevne mv. I skoleåret 2009/10 fortsætter projektet dog i mere begrænset omfang, da skolen er skåret i ressourcerne. Aabybro Skole Skolen er i gang med implementering af LP-modellen - et treårigt udviklingsprojekt. Lærerteamet på 5. årgang deltager i ICDP-uddannelse. Erfaringer og viden fra ICDP-kurser og fra LP-modellen inddrages ved problemstillinger om rummelighed og inklusion i teamarbejde, på afdelingsmøder og på møder i kompetenceforum. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 87 af 226

88 Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Bl.a. på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som med hensyn til øvrige forældre. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at få de fælles ressourcer til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesserede i at få del i forældrenes viden om barnet. Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en evt. tosproget lærer medvirke bl.a. med henblik på at oversætte. For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som fx lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere. Ofte vil det alligevel være vanskeligt for forældrene at forstå indholdet af aktiviteterne, og det vil da afhænge af forældrenes tillid til skolen og lærerne, om de vil lade deres børn deltage. Forældrenes tilslutning vil ofte afhænge af, om hjemmets kulturbaggrund, bl.a. spiseforskrifter, respekteres. Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til den danske skole. Læreren bør sætte tolken ind i problemstillingen inden mødet. Skolens navn Biersted Skole Er der udarbejdet informationsmateriale på forældrenes modersmål og/eller forenklet materiale på dansk målrettet forældre til tosprogede børn? Anvendes der professionel tolkebistand i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet, når det er nødvendigt 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad Slet ikke I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Slet ikke Slet ikke Hjortdal Skole Slet ikke Slet ikke Ingstrup Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Jetsmark Centralskole Slet ikke Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Moseby Skole Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Pandrup Skole Slet ikke Slet ikke I meget høj grad I nogen grad Saltum skole Slet ikke Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Slet ikke Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Ulveskov Skole I meget høj grad Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole Slet ikke I meget høj grad Øland-Langeslund Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Ørebroskolen Slet ikke Slet ikke Aabybro Skole Slet ikke Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 88 af 226

89 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Ved optagelsen af en tosproget elev skal der tages stilling til, hvorvidt eleven har behov for særlig undervisning i dansk som andetsprog og i bekræftende fald, om behovet kan opfyldes ved en supplerende undervisning efter 3, eller om eleven skal henvises til basisundervisning i dansk efter 4. Den endelige afgørelse træffes af skolens leder. En elevs behov for supplerende undervisning vil ofte først kunne konstateres efter, at eleven i en kort prøvetid har deltaget i den almindelige undervisning uden særlig støtte. Det er imidlertid vigtigt, at sproglige problemer med dansk tages op meget hurtigt. Hvorvidt en elev har behov for basisundervisning i dansk, vil i mange tilfælde kunne konstateres på grundlag af kendskab til barnets situation inden optagelsen, og efter en kort samtale med barnet og forældrene, jf. afsnit 3. Har barnet ringe kendskab til dansk, skal det henvises til en basisundervisning i dansk. Skolens navn Biersted Skole Indgår faglærerne, der underviser tosprogede elever i andre Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs faglige plan for hver enkelt elevs sociale Bliver der formuleret en handle- fag end dansk som andetsprog i det systematiske arbejde med at udvikling? udvikling? lave handleplaner for den enkelte elev? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I ringe grad Slet ikke Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad Slet ikke I ringe grad Slet ikke I ringe grad Slet ikke Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad Saltum skole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Slet ikke Slet ikke Slet ikke Aabybro Skole I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 89 af 226

90 Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere, der har indsigt og viden om denne undervisning. Læreruddannelsen har gennem de senere år på nogle seminarier givet de studerende muligheder for at få kendskab til undervisning i dansk som andetsprog og kulturelle aspekter ved undervisning af børn af indvandrere og flygtninge. Mange har fx under studiet udarbejdet opgaver i emner inden for området. Lærernes forudsætninger bygger dog først og fremmest på erfaringer inden for området, herunder fx også erfaringer fra fremmedsprogspædagogik samt på efteruddannelse og videreuddannelse. Der kan etableres et samarbejde mellem en ny lærer og en lærer med erfaringer inden for området. I børnehaveklasser gives undervisning i dansk som andetsprog af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Hvis tosprogede børnehaveklassebørn undervises i dansk som andetsprog sammen med elever på 1. evt. 2. klassetrin, kan undervisningen dog gives af lærere inden for området. Skolens navn Biersted Skole Har skolen et beredskab til pludseligt opståede sociale behov indenfor tosprogsområdet? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor tosprogsområdet? Er der etableret en overleveringspraksis mellem daginstitution og skole? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Jetsmark Centralskole I ringe grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad Saltum Centralskole I ringe grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad Ulveskov Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Vester Hjermitslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 90 af 226

91 Målsætning og principper for tosprogsområdet Det fremgår af folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder - herunder børn der har fået status som flygtninge - er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten. Der foreligger særlige forhold for børn, der ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse. Skolens navn Biersted Skole Er der formuleret principper eller Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med leplan for arbejdet med dansk Har skolen udarbejdet en hand- en politik vedrørende samarbejdet mellem forældre til tosprogede børn og skolen? dansk som andetsprog? som andetsprog? 08/09 09/10 08/09 09/10 08/09 09/10 Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Saltum skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad V. Hjermitslev Skole I ringe grad I nogen grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Generelle kommentarer Undervisningen i dansk som andetsprog er begrænset til få skoler. Der vil være behov for at understøtte yderligere udvikling i forhold til området både gennem kompetenceudvikling og konkrete tiltag i forhold til arbejdet med de tosprogede som undervises i dansk som andetsprog. Dette fokus vil skærpes yderligere ved tilgangen af flere tosprogede elever. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 91 af 226

92 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Ingen bemærkninger. Brovst Skole Vi fortsætter den gode og positive udvikling fra sidste år, hvor asylbørnene flyttede ind i Brovst SFO Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Bestyrelsen bakker op. Fjerritslev Skole Ud over den særligt faglige pædagogisk/didaktiske opgave, der ligger på området gælder skolens almindelige læringsopfattelse, der er beskrevet tidligere i rapporten. Den relationsbårne og anerkendende tilgang til såvel børn som deres forældre er grundlaget for arbejdet. Tre lærere er knyttet til skolens modtageklasser. Disse lærere er også nøgleperson er i forhold til at knytte kontakten til skolens normalklassesystem, som modtageeleverne med det samme tilknyttes i størst muligt omfang. Dvs. at eleverne i forskellige kombinationer og i forskelligt omfang modtager undervisning i såvel modtageklasse som normalklasse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Har ingen tosprogede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Halvrimmen Skole Ingen bemærkninger. Hjortdal Skole Der er p.t. ikke 2-sprogede børn på skolen. Vi vil forholde os til opgaven, hvis den opstår. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Tak. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Vi har fået tre 2-sprogede elever, og har ikke haft behov for særlige foranstaltninger. De har været i Danmark i ca. 3 år Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 92 af 226

93 Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Der bør udarbejdes retningslinjer. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Vi har ikke i øjeblikket, -og heller ikke udsigt til tosprogede elever på skolen. Vi vil naturligvis tage opgaven op, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Skolen har kun ganske få - og får kun sjældent - tosprogede elever. En af vores forholdsvist nyansatte lærere har linjefag i dansk som andetsprog. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Enighed i ovenstående. Saltum Centralskole Vi skal yderligere have skriftliggjort indsatsen. Der leveres et rigtig godt arbejde af personalet professionelt og nærværende. Skolebestyrelsen og skoleledelsens fælles bemærkninger: Det er forældrenes indtryk at de tosprogede elever trives på skolen. Skovsgaardskolen Vi har fortsat ikke elever med behov for at blive undervist i dansk som andetsprog. Derfor har skolen ikke udarbejdet for området. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Tranum Skole Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Vi tager individuelt stilling i de enkelte situationer, der måtte komme. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 93 af 226

94 Ulveskov Skole Ulveskov skole har ikke to-sprogede elever og har ikke haft dette i lang tid. Det har ikke været et arbejdsfelt, som har været indover. Såfremt dette bliver aktuelt i indeværende skoleår, vil området blive opprioriteret. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Øland-Langeslundskole Skolen har kun to elever, som kan karakteriseres som 2-sprogede. Deres sprogvanskeligheder er ikke markante og der tages hånd om disse vanskeligheder på lige fod med andre elever, som måtte have sproglige vanskeligheder. Der tages dog højde for at deres sprogvanskeligheder skyldes deres etniske oprindelse og ikke generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Skolen har ingen to-sprogede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Aabybro Skole Skolens lærere med linjefag i dansk som andetsprog varetager fremover undervisningen af tosprogede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 94 af 226

95 Samarbejde mellem indskoling og SFO Kvalitetsudsagn: De efterfølgende spørgsmål er formuleret på baggrund af følgende kvalitetsudsagn: Oplevelse af sammenhænge - vi vil skabe en skole, hvor der er sammenhæng i børnenes og de unges hverdag. Derfor skal vi udvikle skolen i Jammerbugt Kommune, så børnene og de unge selv oplever, at: - lærerne og pædagogerne samarbejder om dem i hverdagen, - der er sammenhæng i hverdagen, - der er en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste del, - skolen giver dem gode muligheder for at danne venskaber, - de bliver set, hørt, mødt og anerkendt, som de mennesker, de er. Alle lærere og pædagoger bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene for at sikre så kontinuerlig en overgang som muligt fra det ene system til det andet. I den forbindelse er det vigtigt, at de er meget opmærksomme på at inddrage forældrene aktivt i denne proces. Det er udtryk for kvalitet, når indskolingens undervisningsdel og fritidsdel samarbejder omkring den enkelte elev og eleverne som gruppe. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 95 af 226

96 Elevplaner i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv Skolens navn Har pædagoger og lærere i indskolingen den fornødne uddannelse? Er der formuleret retningslinjer for hvordan elevplanerne fokuserer på barnets styrkesider? Er Skole- hjemsamarbejde - et samarbejde med indskolingens fritidsdel(sfo) og indskolingens undervisningsdel? Deltager både fritidsdel og undervisningsdel i fælles skolehjemsamtaler? Tager skolehjemsamtalerne udgangspunkt i fælles elevplaner/lærerplaner? Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Gjøl Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Halvrimmen Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Hjortdal Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ingstrup Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Slet ikke Slet ikke Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Moseby Skole I meget høj grad I nogen høj grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Nørhalne Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Pandrup Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Saltum skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Slet ikke Slet ikke Skovsgaardskolen I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Tranum Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad Trekronerskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ulveskov Skole I nogen grad Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Slet ikke V. Hjermitslev Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Slet ikke Slet ikke Øland-Langeslund Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad Ørebroskolen I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Aabybro Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 96 af 226

97 Årsplaner Skolens navn Er der sammenhæng mellem indskolingens fritidsdels(sfo) og undervisningsdels årsplaner? Er der fokus på de sociale kompetencer i både indskolingens undervisningsdel og indskolingens fritidsdel(sfo)? Arbejder fritidsdelen(sfo) med sproglig opmærksomhed? Inddrager fritidsdel(sfo) og undervisningsdel med naturen og naturfænomener i fælles projekter? Biersted Skole I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Halvrimmen Skole I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Hjortdal Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole Slet ikke I nogen grad I nogen grad Slet ikke Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Slet ikke Moseby Skole I nogen grad I nogen grad Slet ikke Slet ikke Nørhalne Skole Slet ikke I meget høj grad I ringe grad Slet ikke Pandrup Skole I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Saltum skole Slet ikke I nogen grad I nogen grad Slet ikke Skovsgaardskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Tranum Skole Slet ikke I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole Slet ikke I nogen grad Slet ikke Slet ikke V. Hjermitslev Skole Slet ikke I nogen grad I nogen grad Slet ikke Øland-Langeslund Skole I ringe grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellerne har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole SFO er nu en integreret del af lærerintra og benytter det i høj grad. Kontaktpædagogen i de enkelte klasser bruger f.eks. klasseloggen. Brugen af lærerintra udbygges løbende. SFO vil i det kommende skoleår have fokus på sproglig opmærksomhed. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Skolen har sat samarbejdet mellem indskoling og SFO som et meget vigtigt indsatsområde i udviklingsplanen - vi vil gerne en hel masse - der er et særdeles godt samarbejdsklima imellem de to faggrupper - men vi er "bombet" noget tilbage efter besparelsen på SFO-området. De to pædagogstillinger som SFO nu mangler har gjort samarbejdet vanskeligt - der er ikke tid til at lave de gode overlapninger, hvor både pædagoger og lærere ser eleverne sammen og supplerer hinandens viden. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 97 af 226

98 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Beklager udviklingen - Derudover kan den øgede forældrebetaling give en social slagside. Fjerritslev Skole På Fjerritslev Skole har undervisningsdel og fritidsdel tidligere været skarpt adskilt. I de sidste skoleår er der indledt et tydeligt samarbejde. Der har i skoleåret 08/09 været afviklet fælles uddannelsesforløb med henblik på at finde og udnytte de to fagligheders styrkesider i forhold til arbejdet med det enkelte barn. Det hele barn er også indarbejdet i skolens værdisæt. (se starten af udv.planen.) SFO-lederen indgår på lige fod i skolens ledelsesteam og deltager i de regelmæssige ledermøder. SFO er på lige fod med skolens andre afdelinger repræsenteret i skolens Koordinationsudvalg. Alle børn der går i SFO har en pædagog eller pædagogmedhjælper tilknyttet. Disse pædagoger deltager sammen med læreren i skole / hjem samtalerne samt ved udarbejdelsen af elevplaner. Pædagoger deltager i nogen udstrækning i teammøderne i skolen, det har dog vist sig vanskeligt, at organisere disse møder pga. forskudte arbejdstider mellem lærere og pædagoger. Dette problem arbejdes der på at afhjælpe. Der foregår flere aktiviteter som planlægges i fællesskab. Viljen og lysten til samarbejdet er til stede i rigt mål, men evalueringen af indeværende skoleår viser, at følelsen af ligeværd i samarbejdet ikke er tilfredsstillende, ligesom forventningsafklaring og tydelighed er områder, der skal forbedres. Der foregår fælles mødevirksomhed, hvor de forskellige fælles udviklingstiltag drøftes. SFO-personalet deltager på lige fod i nogle arrangementer på skolen. Der er godt fat i udviklingsfeltet men det er vigtigt, at der næste år tages yderligere målrettede tiltag i forhold til at få samarbejdet, og organiseringen heraf, til at glide tilfredsstillende. I kommende skoleår er det besluttet at kun uddannede pædagoger deltager i samarbejdet. Der arbejdes med tydelighed og forventningsafklaring. Der arbejdes med fleksible skemaer. Supervision tilbydes når det vurderes nødvendigt. Pædagogmedhjælpere kan indgå i støttefunktioner. Udviklingen af mødekulturen understøttes bl.a. ved at fælles teammøder placeres i skemaerne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Der er udfærdiget samarbejdsaftale mellem børnehave, skole og SFO for hhv. elever/børn, personale ( lærere og pædagoger ) og ledelsesteam. Et af indsatsområderne er på sigt at få lavet fælles elev/læreplaner for yngste afdeling. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: I forbindelse med Samdrift mellem skole, børnehave og SFO vil samarbejdet naturligt blive styrket endnu mere. Halvrimmen Skole Der er d ansat ny leder i fritidsdelen, der vil i fremtiden blive lagt mere vægt på, at bruge den fælles viden vi har omkring det enkelte barn, samarbejdet vil bestå i en daglig mulighed for at videregive informationer, mellem skole og SFO., så vi bliver endnu bedre til at udvikle sociale kompetencer, være obs. på børnenes motoriske og sproglige udvikling. Vi vil også i SFOèn bruge naturen i vores pædagogiske arbejde. Vi vil gerne i fremtiden bidrage med at udvikle samarbejdet skole/sfo. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi ser frem til at samarbejde mellem skole og SFO. styrkes. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 98 af 226

99 Hjortdal Skole Et af vore indsatsområder i dette skoleår er samarbejdet mellem skole og LBO med fokus på indskolingen og SFO-delen. Der er formuleret et kommissorium for arbejdet. SFO er i gang med at udarbejde mål- og handleplaner. Her er indskolingen involveret. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: OK. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Vi er opmærksomme på overgange, og har sat gang i et projekt for Moseby, Jetsmark og Pandrup skoler, så der bygges bro mellem personale og elever. Der er samarbejde mellem børnehaver og skole. Spørgsmålene giver grund til overvejelser omkring hvordan vi kan inddrage sproglig opmærksomhed og naturfag i SFO. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det er et område, som vi vil tage ind som fokusområde i de kommende år. Det er ønskeligt at der afholdes fælles skole/hjemsamtaler. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Samarbejdet Skole/SFO er under udvikling. Der har således i foråret 2009 været afholdt pædagogisk aften for SFO personale og lærere fra "Lille Team". Her er nogle ønsker for samarbejdet formuleret, og flere er allerede i forbindelse med det nye skoleår igangsat, Bl.a. fælles mødedag. I erkendelse af, at samarbejdet kræver tid, har "Lille Team" fået flere timer til teamsamarbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole LP-modellen, der startes op efter ny skoleleders tiltræden, forventes at bidrage positivt specielt inden for dette område. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enighed i ovenstående. Saltum Centralskole Emnet er relevant men indgår pt. ikke i skolernes udviklingsplan. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 99 af 226

100 Skovsgaardskolen Samarbejdet mellem skole og SFO har været et indsatsområde i det sidste år, og vi er kommet godt i gang allerede. De to personalegrupper er begyndt at bruge hinanden lidt mere, og på sigt håber vi på et endnu større samarbejde, der hvor det er muligt. Vi har fået gennemført, at skole og SFO begge er repræsenterede til forældresamtalerne i indskolingen for også at vise udadtil at vi samarbejder. Samtidig har vi en daglig kontakt mellem skole og SFO med overlevering både den ene og anden vej. Samtidig er leder af SFO'en fuldgyldigt medlem af skolens ledelsesteam. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Vi vil til kommende skoleår lave fælles årsplaner og elevplaner i kl. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Skolen forsøger at øge samarbejdet mellem skole og SFO omkring de enkelte elever. Pædagoger og lærere har arbejdet sammen om skolens udviklingsplan for første gang forår 09. Samarbejdet er valgt som fokusområde i udviklingsplanen. Forskel i arbejdstidsregler opleves dog som en udfordring i forhold til at etablere det konkrete samarbejde. Der er tillige gjort tiltag til styrkelse af det ledelsesmæssige samarbejde mellem skole og SFO. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Gennem 3/4 år har der manglet leder i LBO, hvilket har vanskeliggjort koordinering mellem skole og SFO. Punktet er stadig et fokuspunkt. Trekroner Skole Vi arbejder målrettet på at skabe mere sammenhæng og samarbejde mellem LBO en og skoledelen. Der er taget forskellige initiativer i den forbindelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen henviser til udviklingsplanen, hvor der er fokus på "den røde tråd". Ulveskov Skole For Ulveskov skole har indskoling og SFO været et fokusområde gennem flere år. På Ulveskov samarbejder indskolingens undervisningsdel og fritidsdelen med henblik på at danne det hele menneske. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 100 af 226

101 Øland-Langeslund Skole Vi har de seneste to år arbejdet med at få skabt et tættere kendskab til hinanden (skole og SFO). Herunder arrangeres der i skoleåret fælles forældremøder med indlæg af eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder videre med at få skabt en rutine omkring elevsamtaler og udarbejdelsen af elevplaner. Der deltager SFO-pædagoger i udvalgte team-møder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Det hele barn: Vi samarbejder med dagplejer-børnehave-sfo-skole. Vi samarbejder med skolen i forbindelse med skolehjemsamtalerne. Pt. er SFO med i samtalerne i børnehaveklassen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det er et ønske fra både skolen og SFO at der bliver flere arrangementer på tværs fx også fælles emneuger. Lige som samordnet indskoling er et stort ønske. Aabybro Skole Der er i år fokus på elevplansarbejdet i skoledelen - det er et udviklingsområde, hvor vi specielt skal arbejde med fokus på barnets styrkesider og fremadrettede handlingsplaner. Det samme gør SFO, da vi arbejder ud fra samme udviklingsplan. Alle lærere og pædagoger er startet med at arbejde med LP-metoden, som netop har fokus på "de opretholdende faktorer". I et samarbejde er der i dette skoleår planlagt elevsamtaler, netop for at have barnet i centrum. Der er fælles skole/hjem-samtaler mellem SFO og skole i børnehaveklassen. Der er altid samarbejde mellem pædagoger og lærere om børn med særlige behov og særlige foranstaltninger. Skole og SFO vil kunne komme meget længere med samarbejdet, hvis der fra kommunal side blev tildelt pædagogressourcer til skoledelen (eksempelvis modellen fra Aalborg Kommune). Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 101 af 226

102 Kompetenceforum Kvalitetsudsagn, der bygger på det politisk vedtagne vedrørende det tværfaglige samarbejde og styring af den tværgående visitation: Kompetenceforum Kompetenceforum etableres ved skoler, daginstitutioner og dagpleje. Kompetenceforum erstatter de kompetencecentre, som er etableret på skolerne. Strukturen for de enkelte kompetencefora tilpasses i forhold til den enkelte skole/institutions behov. Der vil dog oftest på "store" skoler være behov for møder hver uge, på dagsinstitutioner og "små" skoler hver måned og i dagplejen hvert kvartal. Deltagelse af forskellige faggrupper kan variere alt efter de problemstillinger som skal drøftes, men som udgangspunkt deltager: Rep. fra skolen eller dagtilbuddets ledelse (ansvarlig for kompetenceforum Fagperson(er) fra PPR Rep fra skolen/institutionens støttefunktion Etc. Det er de enkelte kompetencefora, der sammensætter deltagerkredsen. Målsætning - at understøtte grundlagsforståelsen og tænkningen i det forebyggende og tværfaglige arbejde, - at effektivisere og intensivere udnyttelsen af de forskellige støtteressourcer, - at udvikle varierede former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand afpasset efter de aktuelle behov herunder udvikling af forskellige kursusformer, - at hæve det fagligt pædagogiske niveau i den særlige indsats, - at styrke rummeligheden, - at kvalificere arbejdet med børn, hvis situation kræver en særlig indsats, - at lærere og pædagoger bliver i stand til at finde kvalificerede pædagogiske handlemuligheder i forhold til disse børn i skole-, dagpasning- og fritidsdelen, - at ansvaret for løsningen af problemstillingen forbliver hos læreren eller pædagogen,- at læreren eller pædagogen opnår nye handlemuligheder i forhold til problemstillingen ved deltagelse i kompetenceforum. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 102 af 226

103 Skolens navn Har den daglige leder af kompetencecentret specialpædagogisk uddannelse? Råder skolen over ressourcepersoner, der kan understøtte skolens opgaveløsning indenfor AKT-området(ICDP, LP, AKT-uddannelse)? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Nej Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Nej Hjortdal Skole Nej Ja Ingstrup Skole Nej Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Ja Nej Nørhalne Skole Nej Ja Pandrup Skole Nej Ja Saltum skole Nej Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Nej Nej Trekronerskolen Nej Ja Ulveskov Skole Nej Ja V. Hjermitslev Skole Nej Nej Øland-Langeslund Skole Nej Ja Ørebroskolen Nej Ja Aabybro Skole Ja Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Vi er igang med at uddanne alle lærere indenfor ICDP. Vores AKT-lærer deltager i kompetenceforum og deltager jævnligt i kurser indenfor AKT-området. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger hertil. Brovst Skole Vi arbejder målrettet med en øget skriftliggørelse i et anerkendende perspektiv. AKT-personen deltager ofte i skolens kompetenceforum. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet at tilføje. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 103 af 226

104 Fjerritslev Skole KF er en central institution i skolens håndtering af vores specialpædagogiske tiltag / tilbud. Driften af KF styres af en afdelingsleder med ansvar for hele vores specialpædagogiske tilbud incl. specialklasserne. KF er karakteriseret ved effektivitet og fleksibilitet. Samtidig understøtter samarbejdet med PPR i KF udviklingen af skolens virksomhed i forhold til indarbejdelse af rutiner, der ikke kun ser på barnet, men i lige så høj grad ser på det undervisningstilbud, som skolen sætter i spil. Den enkelte lærer og det enkelte team udfordres i denne kontekstuelle tilgang til opgaven. Den daglige virksomhed i KF understøtter således arbejdet med visitationsgrundlaget. Der afholdes ugentlige møder i KF. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Vi er godt på vej med at uddanne alle lærere indenfor ICDP-området. Desværre måtte vi pga. ressourcenedgang i skoleåret afskedige en nyansat lærer med store AKT-kompetencer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Under de givne omstændigheder tilslutter skolebestyrelsen sig skoleledelsens anbefalinger. Halvrimmen Skole På Halvrimmen Skole VIL vi gerne være rummelige og inkluderende. Vi har altid arbejdet på at rumme elever med særlige behov længst muligt på skolen, da vi anser det som meget vigtigt for eleven at have dels et netværk i lokalområdet, dels at eleven kan spejles sig i normalfungerende elever. Vi har ikke lærere der har LP- Akt- eller ICDP-uddannnelsen, men vi har meget bevidst arbejdet med anerkendende pædagogik, gennem en lang årrække. Derudover har vi med stor succes anvendt IT-rygsækken, ikke kun på specialområdet, men også i normalundervisningen. Vi har "sendt" elever til specialklasser, men det har været fordi, at vi og ikke mindst PPR, har skønnet at disse elever ikke mere kan rumme os og at de har haft behov for af sociale årsager, at gå i klasser med ligestillede elever, og i klasser, hvor lærerne fagligt er bedre rustede til at varetage opgaven. Så godt rustet at de har andre arbejdsvilkår, bl.a. et løntillæg. I flere situationer har vi efterfølgende fået ros fra både PPR og specialklasselærerne for dels vores arbejde (planer og test), dels hvor længe vi har kunnet rumme disse elever. Vi oplever dog at det er blevet stadig sværere at leve op til målsætningen på dette område. Det har flere årsager. En af årsagerne er de evige skift af skolepsykologer(8 på 5 år) og fraværet af skolepsykologer. Det gør, at der ikke er optimale muligheder for en kontinuerlig indsats, da skolepsykologerne har forskellige måder at løse opgaverne på. Det skaber store frustrationer hos lærere og forældre. En anden og meget betydningsfuld årsag er de besparelser der rammer dette område. På Halvrimmen Skole får vi ressourcer til 23 specialundervisningstimer (15+8). Den seneste besparelse gør at der ikke længere bevilliges støttetimer til enkeltintegrerede elever, de skal derfor tages ud af specialundervisningsbudgettet eller skolens øvrige budget. Tages timerne fra skolens øvrige budget, betyder det at vi skal have endnu flere samlæste timer. I forvejen er ca. 35% af timerne samlæste. Tages de fra specialundervisningsbudgettet så vil der ikke være tid til læsekurser og almen specialundervisningen, og det har vi jo stadig et behov for. Konsekvensen bliver derfor at elever med særlige behov (diagnose-elever) i stadig stigende grad vil blive forsøgt visiteret til specialklasser. Elever som vi med støttetimer før ville være i stand til at inkludere. Da der bliver visiteret færre elever fra PPR grundet de politiske beslutninger, bliver konsekvenser uvilkårligt at elever med særlige behov ikke får den undervisning de har brug for (og krav på).men det betyder også noget for normalundervisningen, da klassekammerater bliver påvirket af situationen. Endelig har det betydning for lærernes arbejdsmiljø, man står med en elev, man ikke har de faglige kompetencer til at undervisning, kompetencer man i Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 104 af 226

105 specialklasserne får tid og penge for at besidde. Alt i alt er det en ulykkelig situation for alle implicerede og vi ser men største bekymring på problemet. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi finder at skolen gør et stort arbejde for at være inkluderende, men det er beklageligt at der ikke er økonomi til at fuldføre opgaven. Hjortdal Skole Alle lærere er på ICDP-kursus p.t. Koordinator af spec.pæd. har erfaring fra arbejdet med AKTbørn. En lærer starter på ½-årlig efteruddannelse i AKT-problematikken. I arbejdet med læringsstile og mange intelligenser erfarer vi, at rammer og indhold giver børn med særlige behov bedre muligheder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Spædende udvikling. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Vi følger målsætningen, og arbejder til stadighed på at kvalificere arbejde i kompetencecentret. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der er behov for at udvide samarbejdet med familieafdelingen, så der kan sættes forbyggende arbejde i gang. Det tidlige forebyggende arbejde skal prioriteres, så der kan ske en hurtigere arbejdsgang omkring udsatte børn og unge. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Daglig leder af kompetencecentret har mange års erfaring i arbejdet med den specialpædagogiske indsats. Har desuden igennem årene deltaget i et utal af små kurser med specialpædagogisk indhold. Forventes at gå på pension indenfor 1 eller 2 år. Skoleledelsen har derfor taget initiativ til at starte uddannelse af ny leder. Vi har således en lærer, der starter på grundkursus i AKT (ved Cvu - foråret 2010). Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Den videregående kursusvirksomhed inden for ICDP og LP-modellen forventes også at styrke dette område. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enighed i ovenstående. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 105 af 226

106 Saltum Centralskole På Saltum Skole er i skoleåret planlagt med 2 trivselslærere bl.a. for at fremme en fleksible. Trivselslærernes indsats koordineres i kompetenceforum. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgaardskolen Vi har et rigtig godt og velfungerende kompetenceforum, som bliver brugt på fornuftig vis. Vi har særdeles kompetente folk med i dette forum deriblandt også dygtige fagfolk fra PPR. Da vores sproglæseklasser er vokset så markant de sidste skoleår, forventer vi at indføre et tilsvarende kompetenceforum for disse elever og lærere. Dette skal selvfølgelig gerne køre på tilsvarende vis med samme høje niveau. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Alle lærere skal have kursus ICDP 2. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Ved kommende ansættelser er der fokus på at skolen har behov for AKT-ressourcer personalemæssigt. Der er ikke afsat midler til egentlig efteruddannelse Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der er hårdt behov for AKT-ressourcer, som skal afstedkomme ansættelse af uddannet arbejdskraft eller afsættelse af midler til efteruddannelse. Indtil da trækkes på PPR-kompetencer. Trekroner Skole Halvdelen af personalegruppen har 2. modul i ICDP, hvilket skal udnyttes således, at kendskabet til uddannelsens tanker og ideer viderebringes til resten af personalegruppen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Ulveskov Skole Det vil være en fordring at få uddannelsesniveauet højnet via specialpædagogiske uddannelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 106 af 226

107 Øland-Langeslund Skole Skolens specialundervisningsansvarlige har mange års erfaring fra specialområdet. Hun deltager desuden på ICDP-kurset i skoleåret Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Brugen af kompetenceforum har vundet indpas og alle parter virker tilfredse med grundlaget. Alle ansatte både i SFO og skole har ICDP-uddannelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det er et ønske at familieafdelingen samt sundhedsafdelingen er deltagere i kompetenceforum hver gang, således muligheder ikke udelukkes på forhånd. Aabybro Skole Vi uddanner vore kompetenceforumslærere inden for specialpædagogiske områder. Tillige uddannes læsevejleder, som er en funktion, der også varetages af kompetenceforumslærer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 107 af 226

108 Arbejdet med visitationsgrundlaget Kvalitetsudsagn: De efterfølgende spørgsmål er formuleret på baggrund af kvalitetsudsagn, der bygger på den politiske beslutning vedr. visitation. ("Tværfaglige samarbejdet og styring af den tværgående visitation") Vi forstår visitation som et givet tidspunkt, hvor organisationen fordres refleksion over egen praksis i forhold til en konkret kommunal opgavevaretagelse altså opgaveløsning af enten pædagogisk, social-, sundheds- eller psykologfaglig karakter vi flytter derved fokus fra det enkelte barn til den kontekst barnet befinder sig i. Dermed er det nærliggende at evaluere den hidtidige opgaveløsning og forstå dette som visitationsgrundlaget frem for at se på individet og dets fejl og mangler. Sagt med andre ord, hvad er det nu lige der begrunder, at opgaven skal løses på en anden måde end tidligere? Og så omfattende at det betyder, at Jens ikke længere kan gå i distriktsskolen eller at Jens skal anbringes uden for Jammerbugt Kommune. Hvis vi mener, at grundlagsforståelsen er et godt udgangspunkt for at løse såvel pædagogiske som sundhedsfaglige opgaver, så betyder det at den konkrete praksis må ses i dette perspektiv. En god opgaveløsning fordrer en tydelig opgavedefinering. Hvis opgaven ikke er tydelig er den svær at løse og vil give anledning til flimmer og misforståelser og muligheder for at se bort fra hvad der virkelig betyder noget relationen mellem barn og voksen elev og lærer/pædagog. Præcisering af kravene til visitationsgrundlaget skolens arbejde med dokumentation og evaluering (Fremlagt på skoleledermøde den og præciseret på møde den "). Nedenstående spørgsmål skal ses som en tydeliggørelse af kravet til visitationsgrundlaget det vil sige skolernes arbejde med dokumentation og evaluering. Spørgsmålene angår helt grundlæggende forudsætninger for den pædagogiske opgaveløsning i såvel undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen af skolens pædagogiske opgaveløsning. Spørgsmålene har entydigt et didaktiske perspektiv og forudsætter PPR`s medvirken til at omsætte den psykologiske/pædagogiske-psykologiske forståelse og dette sprog ind i den pædagogiske og didaktiske sammenhæng. Spørgsmålene angår: Opgavedefinering hvad går den pædagogiske opgave ud på? Hvordan har skolen hidtil arbejdet med den pædagogiske opgave? Hvordan har skolen evalueret sin opgaveløsning? Hvilke overvejelser bør gøres i forhold til den fremadrettede opgaveløsning og hvad begrundet dette? Hvordan og hvornår evalueres opgaveløsningen næste gang? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 108 af 226

109 Skolens navn I hvilken udstrækning har skole og PPR lavet en tydelig opgavedefinering som udgangspunkt for den pædagogiske opgaveløsning jævnfør de krav der fordres af skolen til at arbejde med dokumentation og evaluering? I hvilken udstrækning får skolen jævnfør kravene til visitationsgrundlaget dokumenteret og evalueret den pædagogiske opgaveløsning? Biersted Skole I nogen grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I nogen grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I nogen grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole I ringe grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I nogen grad Moseby Skole I nogen grad I nogen grad Nørhalne Skole I meget høj grad I meget høj grad Pandrup Skole I ringe grad I nogen grad Saltum skole I ringe grad I ringe grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I meget høj grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I nogen grad I ringe grad Trekronerskolen I ringe grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole I ringe grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen I ringe grad I ringe grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellerne har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Der er fortsat brug for opmærksomhed i forhold til arbejdet med at dokumentere og evaluere den pædagogiske opgaveløsning, så kravene til visitationsgrundlaget imødekommes. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen udtrykker enighed. Forvaltningen og skolelederens fælles bemærkninger: Brovst Skole Et udviklingsområde, der får meget fokus. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet at tilføje Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 109 af 226

110 Fjerritslev Skole Fjerritslev Skoles skole / undervisningssyn passer som det fremgår af skoleudviklingsplanen og den øvrige del af denne kvalitetsrapport fint med tankerne i visitationsgrundlaget. Der kan henvises til beskrivelserne af indsatsområderne "Den gode undervisning - for alle", "Teamlæring", "Evaluering og dokumenttion" og "Det hele barn". Her arbejdes vedholdende med en forandring af skolevirkeligheden, således at vi i højere grad reflekterer over egen praksis i en fælles forståelse for at vi som professionelle skal kunne udvikle en undervinsingskultur, der tager hånd om alle børn og møder dem, der hvor de er. Arbejdet med værdiordet "Respekt" understøtter også denne erkendelsesproces, der ikke er helt let. Vi er nemlig inde at røre ved kernen af lærerrollen og skolekulturen. Der er behov for forandring, hvilket er en vanskelig og tidskrævende erkendelsesproces i en traditionelt meget autonom kultur. En sådan forandringsproces kan ind imellem gøre ondt på den enkelte lærer - og dermed på organisationen. Skolen - ledelsen har en stor opgave i at håndtere denne proces i en balance mellem nødvendig forandring og et godt psykisk arbejdsmiljø. - Glade lærere sikrer glade børn - og kun glade børn kan lære! Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Hyppig omstrukturering indenfor PPR har desværre resulteret i evindelig udskiftning af skolepsykolog. Siden kommunesammenlægning har vi skiftet skolepsykolog TRE gange! Vi oplever, at Familieafdelingens medarbejdere er hårdt pressede arbejdsmæssigt - og derfor vanskelige at inddrage. Dette vanskeliggør i høj grad fremadrettede samarbejdsstrategier på området. Det er et stort ønske, at der opnås stabilitet i PPR-og Familieafdelingsregi, således at vi har mulighed for at udvikle fælles strategier. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen finder, at ventetiden på at få et barn udredet hos PPR er urimelig lang. Vi går ud fra, at det skyldes manglende ressourceri PPR-systemet. Halvrimmen Skole I spørgsmål 6 redegjorde vi for nogle af de problemstillinger der er i forbindelse med PPR (eller mangel på samme). Vi har arbejdet med handleplaner/udviklingsplaner i en årrække (afhængig af hvilken psykolog vi samarbejder med hedder det noget forskelligt!). Vi bruger den skabelon der findes på PPR s hjemmeside. Det ville bare være formålstjentligt om der kom en evaluering af det store arbejde lærerne gør sig når disse handleplaner blev udarbejdet. Vi har enkelte gange fået denne tilbagemelding fra specialklasselærerne, men kun fordi der har været personlig kontakt, da vores lærere har fulgt eleven i specialklassen. Udarbejdelsen af handleplaner er ressourceplaner er ressourcekrævende og nogle lærere, der (er uheldig)at have en del eleverne med specielle behov får en stor arbejdsbyrde. Som minimum må man give dem en feedback på det arbejde de udfører. Vi oplever også at PPR i stigende grad afholder møder, hvor de berørte lærere forventes at deltage. Det være sig kompetencecentermøde, samt møder med forældre. Det er et problem, da timerne til disse møder ikke kan planlægges. Tiden bliver derfor overtid og dermed en betragtelig udgift for skolen. Det vil derfor som minimum være formålstjenligt at PPR planlagde disse møder så de gav mindst mulig besvær for lærerne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Bedre samarbejde, mere kvalificeret samarbejde ønskes. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 110 af 226

111 Hjortdal Skole Arbejdet med at bruge elevplan/udviklingsplan aktivt i det daglige arbejde har øget skolens niveau med dokumentation og evaluering. Der arbejdes fortsat på at forbedre vores arbejde. Lederteamet videreuddannelse er bl.a. med fokus på evaluering, for at vi kan blive bedre til at løfte opgaven og inspirere, motivere og lede processerne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Betryggende. Ingstrup Skole Anført under Saltum Centralskole. Jetsmark Centralskole Vi savner feed-back fra Visitationsudvalget på de fremsendte sager. Vi har et stort ønske om at få familieafdelingen til at deltage i vores møder. Vi ønsker at udbygge det forebyggende arbejde. Skolen har etableret Åben Rådgivning, for egne ressourcer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolens elevplaner tilpasses visitationsgrundlaget Visitationsgrundlaget behandles i personalegrupperne, -beskrivelse af et barn er en teamopgave. Der sættes fokus på potentialer og kompetencer, - for alle elever( ikke kun for elever med specielle behov) Ønske om mulighed for holddannelse. Tilførelse af midler til forebyggende arbejde på skolen. Moseby Skole Anført under Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Arbejdet evalueres løbende. Visitationsgrundlaget indarbejdes gradvist i teamsamarbejdet på skolen. Teamsamarbejdet er fokuspunkt på skolen i 09/10. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Der skal laves en mere tydelig arbejdsfordeling i kompetenceforum, og hvad der fremadrettet skal arbejdes med. En ny skoleleders tiltræden afventes. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enige. Saltum Centralskole Det er et indsatsområde i indeværende skoleår. Fokus på området skal fremme den anerkendende og resurseorienterede tilgang. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 111 af 226

112 Skovsgaardskolen Visiteringen foregår i tæt samarbejde med PPR, og der udarbejdes udførlige individuelle handleplaner. Dette er gældende både i de almindelige klasser såvel som i sproglæseklasserne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Alle mål/evalueringer (SMTTE) vedrørende en elev drøftet på netværksmøde bliver indskrevet i elevens elevplan. Klasselæreren tager referat af netværksmødet. Referatet læses højt ved afslutning af netværksmødet. Forældrene modtager en kopi af referatet. Referatet gemmes i elevens mappe. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Det er klart mål for indeværende skoleår at udbrede kendskabet til visitationsgrundlaget og at arbejde med opgaveforståelsen i relation til de dokumentations- og evalueringskrav, der fremgår heraf. Det sker ikke fra dag et, men er en proces som skal igangsættes - og evalueres løbende over året. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Som forældrevalgt føles det som en omfattende opgave at sætte sig grundigt ind i området og derfor forholde sig kvalificeret hertil. Umiddelbart er tankerne, at al dokumentationstiden fragår lærerens tid til undervisning og forberedelse pga stigende opgavemængde sammenholdt med årlige indskrænkninger i skolens ressourcer. Trekronerskolen Dette er et område, der har særlig opmærksomhed fra ledelsens side. Vi skal i dette skoleår have mere styr på at evaluere i det fremadrettede arbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Bakker op og håber det bliver bedre. Ulveskov Skole Sammenholdt med skolens kulturforandringsproces, som tidligere beskrevet, ser vi den systemiske og anerkendende tænkning, som det helt væsentlige fundament for arbejdet med børn i særdeleshed. Som sådan ser vi dele af visitationsgrundlaget som gældende for hele skolens virke og dannelsessyn. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Enig. Vester Hjermitslev Skole Anført under Saltum Centralskole. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 112 af 226

113 Øland-Langeslund Skole Den specialpædagogiske indsats evalueres løbende på Kompetenceforum, men det nedfældes ikke skriftligt. Opgaveløsningen fungerer fint og vi vurderer fra møde til møde og fra elev til elev, hvem der bedst kan varetage opgaven. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Personalet arbejder i forbindelse med kurset i ICDP med refleksionen over egen praksis i forbindelse med det at skabe relationer i forhold til børnene. Disse refleksioner videofilmes i forbindelse med uddannelsen, hvilket også er en metode som skolen vil anvende efter uddannelsen. Der arbejdes med visitationsgrundlaget i skolens støttecenter, i kompetenceforum og i andre relevante sammenhænge, men selve grundlaget er endnu ikke helt implementeret. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Aabybro Skole Indstillingsskemaer til kompetenceforum indeholder mål for indsats og handleplaner for den pædagogiske opgave. Alle elevsager tages op og evalueres i team og på kompetenceforum. Elevsager behandles og følges på kompetenceforum til problemstillingen er løst på en tilfredsstillende måde. Alle tiltag og handleplaner sker i samarbejde med forældrene. Eleverne inddrages, således at mål for indsats og handleplan er kendt af alle. Der tilkobles eksterne samarbejdspartnere hvor det skønnes nødvendigt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 113 af 226

114 Del 3 Indsatsområder og fokuspunkter Tredje del omhandler indsatsområder og fokuspunkter, og er opdelt i følgende hovedområder: Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Skolens egen vurdering af det fagfaglige niveau for sidste skoleår (2007/2008) I det følgende er der foretaget en nærmere uddybning af indholdet i de to hovedområder. Denne uddybning er samtidig en konkretisering af de spørgsmål, som de enkelte skoler er blevet bedt om at besvare. Baggrunden for at samle alle spørgsmål til skolerne på de følgende sider, skal ses i sammenhæng med et udbredt ønske fra skolelederkredsen om, at hver skoles besvarelse fremstår som én samlet besvarelse. I modsætning hertil var sidste års kvalitetsrapport opdelt således, at der til hvert spørgsmål var tilknyttet alle skolers besvarelse på det konkrete spørgsmål. SMTTE-modellen Skolens opgaveløsning er om nogensinde i offentlighedens søgelys nu. Skolens behov for og omgivelsernes krav til legitimering fordrer tydeliggørelse af kvaliteter ved et veludført arbejde. Lærernes autonomi og dermed lærernes profession er under pres i og med at flere uden for skolen ønsker at sætte deres præg på skolen ved en mere detaljeret styring. Kravet om legitimitet udfordrer lærere, ledere og forvaltning. Dokumentation og evaluering skal i denne sammenhæng ses om en del af skolens professionalisering. Skolens systematiske arbejde med egen udvikling og dokumentation af denne er således sat på dagsordenen. SMTTE-modellen vil i Jammerbugt Skolevæsen udgøre fundamentet for skolernes og forvaltningens arbejde med dokumentation og evaluering, idet der ved brug af modellen fokuseres på kommunikation og fælles forståelse. Hensigten med at bruge modellen er at kvalificere reflekteret samtale i forhold til fælles opgaver. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden optimalt, f.eks. ved at tiltag støtter mål, og ved at tegn er operationelle og iagttagelige. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 114 af 226

115 SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Ikke alt, hvad man foretager sig i skolen, kan og skal beskrives og planlægges systematisk og detaljeret. Men det er fornuftigt og nødvendigt med en vis systematik, når man ønsker at sætte fokus på et område for at udvikle og forbedre det. Det kan bl.a. være i forbindelse med noget nyt, noget, der ikke fungerer, som det skal, eller hvis man har et øget behov for at dokumentere. I forbindelse hermed er det centralt, at man udvælger og benytter sig af et redskab, der giver mening i forhold til det, man ønsker at opnå. SMTTE-modellen skal bruges, så det er en hjælp til at udvikle praksis. Som nævnt er det ikke alt, der kan planlægges, og selv om det kan, er det ikke altid, at alt går efter planen. Derfor skal redskabet benyttes dynamisk. Det skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et redskab, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem de forskellige kategorier, som redskabet indeholder, så det passer til konteksten. Formål SMTTE-modellen kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger for at opnå det. En integreret del af modellen er, at man overvejer, hvad det er, som man skal holde øje med på vejen mod målet. Dette formuleres på forhånd i kategorien Tegn, som er en operationalisering af målene. Anvendelse SMTTE-modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde ikke mindst i forhold til undervisningen, hvor den er almindeligt brugt. Redskabet er særdeles velegnet til planlægning, hvor der undervejs er mulighed for at justere de valgte tiltag. SMTTE-modellen kan i undervisningen bruges både på det faglige og det sociale område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 115 af 226

116 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Sammenhæng Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. mål efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Efter skolernes besvarelse på disse spørgsmål følger Skolebestyrelsens kommentarer herpå og afslutningsvis forvaltningens kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 116 af 226

117 Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune er der en faglig og menneskelig forståelse for, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er forældre og de professionelle lærere og pædagoger - som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Dette er grundlagsforståelsen i en opgaveløsning, som ser forældre som en ressource og de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne er sekundære i forhold til denne opgaveforståelse, men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Vision Visionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Indhold Politikområde undervisning og fritidstilbud omfatter: almenundervisningen specialundervisningen skolefritidsordning udvidet skolefritidsordning Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2009 Side 117 af 226