Nyt fra formanden. Kalenderen. Valg til bestyrelsen. Af Annemette Olesen, formand for Fagligt Selskab. Landskursus Den 11. Nordiske Kongres for

Transkript

1

2 Nyt fra formanden Af Annemette Olesen, formand for Fagligt Selskab Vinteren er over os, og det giver tid til indendørs sysler. Hvorfor ikke bruge denne tid til at overveje og opstille til valg til bestyrelsen for Sundhedsfaglige Supervisorer? Arbejdet i bestyrelsen er inspirerende, når man er aktiv supervisor i sundhedsvæsenet. I en tid med stadig flere nedskæringer, fyringer og stramninger på sundhedsområdet, er det vigtigt, at vi vedblivende giver tid til faglig refleksion og fordybelse. Sundhedsfaglig supervision er fortsat er rum, hvor vi vedblivende kan styrke den faglige identitet og holde fast i fagets kerne og fokus. Så meld dig til at være med til at udvikle supervisorfeltet og Fagligt Selskabs arbejde for medlemmerne. Kalenderen Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer Landskursus 2012 TID: Den februar 2012 STED: Park Hotel i Middelfart EMNE: Grib øjeblikket Den 11. Nordiske Kongres for Valg til bestyrelsen Opstilling til valg af bestyrelsen for Faglig Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer Ønsker du at stille op til valget, så send dit navn, adresse, telefonnummer, mail samt medlemsnummer i DSR til: Annemette Olesen Mail: annemette.olesen07@gmail.com senest den 4.december 2011 På valg er: Karin Rybjer, Birgitte Breiner, Mette Stevns og Annemette Olesen. Sygeplejefaglige Vejledere TID: Fra onsdag d. 22. maj til fredag d. 24. maj 2013 STED: DGI Byen i København EMNE: Faglig vejledning og supervision uden grænser Se programmer m.m. på vores hjemmeside: - Faglige Selskaber - Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer. Alle fire ønsker at genopstille.

3

4 Det er nogle modige personer, der har iværksat dette værk. At give sig i kast med at beskrive grundlæggende følte fænomener, individuelle og ofte kropslige erfaringer, så de fremtræder for den enkelte i det skrevne sprog, det er en udfordring. Ikke desto mindre er det stort set lykkedes bogen igennem, at behandle emnerne, så de tager form. Fænomener bliver synlige for læserne, får substans vi kan forholde os til, - ikke bare som tilskuere, men som deltagere og ansvarlige for vores egen åbenhed og udvikling, - godt hjulpet på vej af konkrete eksempler på situationer i vejledning. Boganmeldelse Fænomener i faglig vejledning Bengt Karlsson og Frank Oterholt (Redaktion) Forlaget Frydenlund sider. Jeg fornemmer det hurtigt; - dette er en anderledes bog. Jeg er på en rejse med mig selv, når jeg læser denne bog; en refleksiv rejse gennem mine mange år som vejleder, guidet af engagerede kolleger. Af Jeanette rasmussen Som det er præciseret i indledningen, er dette ikke nogen metode-bog, alligevel har jeg en oplevelse af at få noget med, som jeg vil kalde konkrete ideer og teknikker. Udgangspunktet er erfaringer med fænomener i vejledningspraksis, fokus er mødet og relationen mellem vejledte og vejleder (i nogle tilfælde gruppen) ud fra de valgte fænomener, opmærksomhedspunkter og muligheder, som alle vejledere og supervisorer kan have gavn af at reflektere over og forholde sig til. Bogen er dog ikke teori-løs. Litteraturgennemgang i forhold til de enkelte emner, og en omfattende og en inspirerende litteraturliste vidner om dette. Forfatterlisten rummer mange kendte eksperter fra et bredt felt indenfor vejledning. Det er en styrke, og jeg mærker engagementet. De har noget på hjertet! Med stor ydmyghed beskrives og diskuteres store emner, som fx væren, trøst, mod og kærlighed. Fænomener er flygtige og foranderlige af natur, og trods at de som flere her karakteriseres som ontologiske, grundlæggende menneskelige egenskaber, så fremtræder de forskelligt for personer til forskellig tid, og erfaringer med dem kommer hele tiden til. I flere af indslagene understreges denne foranderlighed, og at emnerne er belyst ud fra den situation og position, samt de erfaringer vedkommende har nu og her i livet og i rollen som vejleder. Det øger din frihed og dit rum for refleksion som læser Det er naturligt med de store begreber, der er emnerne for denne bog og forfatternes mission, at sproget til tider bliver noget filosofisk, højttravende og intellektuelt i selskab med bl.a. store filosoffer, som Kirkegaard, Platon og Aristoteles. Det mærkes samtidigt, at forfatterne har tilstræbt et enkelt sprog og en sammenhæng til praksis, så langt det fleste af os kan følge med ved at læse nogle passager flere gange. Emner, sprog og opbygning gør bogen mere egnet til at læse brudstykker af end til at læse i sin helhed. Den er god og anvendelig som opslagsbog, nok mest kærkommen for folk med erfaring med vejledning og supervision. Du kan dykke ned i det tema, der er aktuelt og relevant for dig og lade dig inspirere. Illustrationen på forsiden er velvalgt; en række meget forskellige trædesten gennem blåt vand, - en god metafor for den rejse, man kan vælge at tage på. Du bestemmer selv hvor længe din fod skal hvile på hver sten, og hvor dit blik skal søge hen i landskabet fra den nye position.

5 Om det bliver et flygtigt step og et henkastet blik i forbifarten, eller du vil dvæle længe ved detaljen i konturerne med begge ben fast plantet på en af de velplacerede sten, - slebet til af tusinder af andres fodtrin før dig. Lad dette være en opfordring til i hvert fald at tage nogle få hop. Engagerede og erfarne folk har åbnet mulighederne for visdom, motivation og inspiration, ikke bare for vejledere men også for sundhedsprofessionelle generelt. Du får her chancen for at udfordre og bevæge dig udover de metoder og teknikker, du har for vane at anvende. Undervisere indenfor sundhedsprofessioner kan med god grund læse med. De kan uden tvivl hente ideer til temaer. Jeanette Rasmussen Udviklingssygeplejerske, cand. cur. Pleje og sundhed, drift, - plejeboligerne Retten Rygårdsvænge Hellerup Mobil: MAIL: JERA@gentofte.dk Fokus på uddannelsen til sundhedsfaglig supervisor I denne udgave af Forskellen har vi valgt at sætte fokus på uddannelsen som den ser ud lige nu. Af Karin Rybjer Redaktionen har kontaktet nogle af de personer, der er involverede i udannelsen tre forskellige steder i Danmark. Det er Tina Johnson i København, Eva Just i Århus og Jette Tørring i Ålborg. Vi har bedt dem fortælle hvordan uddannelsen er sammensat. Desuden har vi spurgt nogle af deltagerne på uddannelsen om deres erfaringer med uddannelsen og hvorledes den kan bruges i deres praksis. Uddannelsen til Sundhedsfaglige supervisorer ved Professionshøjskolen Metropol i København Der har i perioden været tilmeldt ca. 42 deltagere på den Fleksibel diplomuddannelse med fokus på Sundhedsfaglig supervision og vejledning. Her af er de 24 blevet færdige, og der er 16 som er godt i gang med 2. år af uddannelsesforløbet. Af Tina Johnson Hvordan ser forløbet ud i dag? Indtil i dag har forløbet været tilrettelagt som en flexibel diplomuddannelse for at få lov til at inddrage to pædagogiske moduler: Kollegial supervision og vejledning samt Vejlednings metodik. Dernæst valgte de studerende selv hvilke moduler der kunne være relevante for dem. Det har ofte været: Det Kliniske vejledermodul, Kommunikations modulet, Etik modulet eller det Sundhedsfaglige obligatoriske modul. Diplomuddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Ud over det teoretiske diplomforløb har de studerende suppleret med en træningsdel bestående af to moduler af hvert et års varighed, med gennemsnitlig en månedlig undervisningsdag. Overordnet har træningsdelen første år bestået af deltagelse i egen supervisionsgruppe og andet år har deltagerne selv superviseret egne grupper samt deltaget i metarefleksionsgrupper.

6 Hvad er det nye? Den 1. august 2011 trådte den nye rammebekendtgørelse for diplomuddannelserne i kræft. Det har skabt mulighed for at inddrage optil 15 ECTS point udenfor det Sundhedsfaglige område. Undervisningsministeriet har understreget, at den fleksible diplomuddannelse kun må benyttes til individuelle forløb så er forløbet ændret i mindre grad, dog uden at ændre på grundtanken fra tidligere. Fremover er uddannelsesforløbet tilrettelagt som en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse suppleret med et 2-årigt træningsforløb. Der lægges nu optil, at de studerende skal tage følgende diplom moduler: Praksis, videnskab og metode 10 ECTS Point Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis 5 ECTS Forandring og Læreprocesser 10 ECTS. (Dette modul erstatter Kollegial supervision og vejledning) Et pædagogisk modul: Vejlednings metoder og processer 10 ECTS (Det tidligere Vejledningsmetodik) Herudover har de studerende 10 ECTS point til et valgfrit modul. Vi anbefaler, at de tager Kommunikations modulet på 10 ECTS Afgangsprojekt 15 ECTS Det der er sket med de sidste par hold er, at de er blevet tiltagende tværfaglige. Således har jeg på det nuværende hold stort set alle sundhedsfaglige professioner repræsenteret. Det har en god effekt på holdet og på sigt kunne det åbne for flere tværfaglige forløb i praksis.udfordringen er, at praksis mangler tid og ressourcer til traditionel supervision med grupper og fast mødeaktivitet over en længere periode Derfor har vi både i træningsdelen og i teori forløbene prioriteret, at de studerende skal arbejde med, hvordan deres erhvervede kompetencer kan bruges på andre måder. Feks. med adhoc- vejledning, medvirke i afvikling af refleksive møder ect. Jeg hører, at det er vanskeligt at få ledelserne til at prioritere denne pædagogiske kompetence, i form af at anerkende tid og ressourcer til supervisionsgrupper i organisationerne. Alligevel hører jeg, at der trods alt fortsat etableres supervision i organisationer, hvor det tidligere ikke har været et tilbud. Tina Johnson, Uddannelseskonsulent Professionshøjskolen Metropol Institut for Sundhedsfaglig og teknologisk Efter- og videre uddannelser Hermodsgade København N TLF: MAIL: tijo@phmetropol

7 Sundhedsfaglig supervisor Århus modellen I 2005 begyndte uddannelse i Sundhedsfaglig supervision i Århus. I september 2011 startede vi i det nybyggede VIA Campus det 4. hold. Af Eva Just Den første dag sad alle kursister med hver deres postkort med billeder af krydderier, blomster, vandkander, landskaber m.m. og fortalte om, hvad de vil bruge uddannelsen til. Det var f.eks. at være supervisor for egne kolleger. Bruge det som leder i samtaler og ved debriefing. Styrke samtaler med patienter med kræft og deres pårørende. Varetage forskellige roller som klinisk vejleder, sikkerhedsrepræsentant m.v. Diplomuddannelsen I Århus har vi haft mulighed for at fortsætte linjen fra faglig vejlederuddannelse på flere måder. Vi har fortsat integreret teorimoduler og træning, fordi der har været de samme to gennemgående undervisere og supervisorer. Indholdet på teorimodulerne har taget afsæt i den gamle vejlederuddannelse, men er løbende ændret, bl.a. påvirket af den meget omfattende nye litteratur om supervision. Træningen er startet allerede under de to teorimoduler, som har været baseret på Pædagogisk Diplomuddannelse(PD) modulerne Kollegial vejledning og supervision samt Vejledningsmetodik. 30 studerende har gennemført de to valgmoduler + efterfølgende træning, heraf to studerende som har boet i Grønland under uddannelsen. Der er 7 studerende som af forskellige årsager kun har gennemført 1. modul, fx på grund af graviditet, sygdom, nyt job, manglende bevilling. Der er 20 studerende, som på nuværende tidspunkt har gennemført hele diplomuddannelsen, og de har udover supervisionsmodulerne typisk taget valgmodulet forandring og læreprocesser samt et andet, ofte fagligt modul. De afsluttende opgaver har afsæt i supervision, men ofte med et mere afgrænset fokus, fx supervision af nyuddannede, kolleger, teamsupervision, narrativ metode, magt og supervision, gruppesamtaler med efterladte pårørende osv. De giver meget inspiration til såvel underviserne, som deltagerne i de årlige netværksmøder i regionen. Dialogisk intervention I 2010 begyndte vi at overveje ændringer af uddannelsen, især inspireret af praksis, som oplevede at det blev mere og mere svært at få etableret åbne grupper i supervision. Men samtidig kunne både vi og praksis registrere, at mange vejledere/supervisorer brugte deres kompetencer på andre måder, fx i mødeledelse og som mentorer for stressramte kolleger. Vi besluttede derfor at ændre lidt på indholdet i det andet modul i form af undervisning i defusing og debriefing, stress, refleksive møder, coaching m.v. Det sidste træningsforløb er også ændret, så de studerende har træning med egen gruppe i ca. 30 timer og andre mere individuelt aftalte opgaver i 10 timer. Flere har arbejdet med defusing/debriefing, refleksive møder, mentor for kolleger, teamsupervision og ad hoc supervision. Denne nye model er ikke evalueret endnu, men deltagerne har fundet det meget relevant med de andre opgaver, og der er blevet en tydeligere organisatorisk kobling, fordi lederne typisk har været mere involveret i de individuelle opgaver. Ny diplomstruktur i 2011 I marts kom den længe ventede ændring af den måde diplomuddannelserne generelt er opbygget på, fx moduler på enten 5 eller 10 ECTS point. Alle beskrivelser af supervisionsmodulerne var ændret, hvilket vi ikke har haft indflydelse på. Eftersom at der nu er den begrænsning, at vi ikke kan bruge mere end 15 ECTS point fra PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) måtte vi være kreative og finde muligheder i de sundhedsfaglige diplommoduler.

8 Vi valgte at designe en særlig udgave af det sundhedsfaglige kommunikationsmodul og har nu startet et forløb som hedder Kommunikation med fokus på supervision og vejledning. Vi valgte endvidere at tilrettelægge det som deltidsuddannelse i form af 18 kursus/træningsdage og 12 studiedage, som strækker sig over 10 måneder, afsluttet med skriftlig opgave. Kursus/ træningsdagene har typisk 2 timers undervisning og 3 timers træning. På studiedagene arbejder de studerende selv med de tekster, der er på programmet og træner selvstændigt i supervisionsgruppen. Vi har valgt at lægge nogle af deltagernes egne træningsprojekter i det første år, koblet med den skriftlige opgave. Jeg bruger den uddannelse hver dag! Denne udtalelse møder jeg ofte, når jeg møder nogle af de mere end 100 faglige vejledere/sundhedsfaglige supervisorer, som jeg har medvirket til at uddanne. Måske har de ikke faste grupper, som de superviserer, men så bruger de det på andre måder, fx ad hoc supervision i tværfaglige teams, forskellige former for samtalegrupper, ledelsessamtaler, samt kvalificering af de mange forskellige møder der er i den sundhedsfaglige praksis. Vi har været bekymret for, om de mange kortere coaching kurser vil udkonkurrere uddannelsen, men har så valgt i stedet at indarbejde coaching teori- og metode i uddannelsen. Og er fortsat overbeviste om at vi bidrager til en vigtig kvalificering af de dialogiske kompetencer i sundhedsvæsenet. Eva Just Organisationskonsulent Aldersrovej 23 c 8200 Århus N TLF: MAIL: eva@justeva.dk Interview med Birgitte Tørring i Ålborg Interviewet er foregået via mail og er redigeret af Karin Rybjer Har I tal på, hvor mange der har gennemgået det 2-årige diplomforløb som supervisor? I Region Nordjylland har 16 gennemført uddannelsen i perioden september 2006 juni Hvordan ser det ud lige nu? Vi afsluttede et hold i juni 2011 og påbegynder forhåbentligt et nyt i januar Hvordan vil I beskrive forskellen på det gamle uddannelsesforløb og det nuværende? Det nuværende forløb inddrager i større udstrækning teori, og de studerende erhverver i større udstrækning akademiske kompetencer som kritisk læsning, litteratursøgning, arbejder i større udstrækning med at skrive og refleksionsfærdigheder. Er der sket en ændring i deltager-profilen? Nej og dog. Der er flere deltagere fra andre sundhedsfaglige professioner udover sygeplejersker, har vi haft deltagere som var jordemoder, klinisk diætist og fysioterapeut. Har I en fornemmelse af hvordan de få anvendt deres supervisorkompetencer? Jette og jeg, som i vores region har varetaget træningsforløbene, har svært ved at svare på dette, da vores deltagere var meget forskellige, havde forskellige funktioner og ansvarsområder og kom fra meget forskellige praksisser og havde derfor meget forskellige vilkår for at udøve deres supervision.

9 De har alle helt sikkert haft et kæmpestort udbytte af uddannelsen, og vi hører også, at de bruger uddannelsen, men konkret nej, vi har ikke en oversigt eller større viden om, hvordan de anvender deres uddannelse. Birgitte Tørring Udviklingskonsulent Efter- og videreuddannelsen, University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø TLF: MAIL: bit@ucn.dk Interview med tre deltagere på Diplomuddannelsen i Sundhedsfaglig supervision Forskellen har via mail interviewet tre deltagere, der er i gang med uddannelsen. Den første er Birgitte Shamir, er ansat som visitator i lokalområde Amager, Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen. Birgitte er uddannet som sygeplejerske i Redigeret af Karin Rybjer Hvornår har du gennemført et modul i Diplomuddannelse? Fra den 9/5 2011til den 22/ i modulet Vejledningsmetodik. Hvor foregik uddannelsen? På Metropol i København. Hvornår var du til eksamen? Den 21. juni 2011 Hvad er titlen på din opgave? Der var engang en historie om anerkendelse og narrativer. Den blev skrevet sammen med Bodil Grage, som jeg også superviserer med i øvegruppen. Hvilken problemstilling har du arbejdet med? Narrativ tilgang til supervision. Eksternalisering og ekstern bevidning set i forhold til anerkendelse. Hvilke teoretikere har du benyttet? Michael White i Alice Morgans fortolkning. Endvidere Aksel Honneth Hvorfor valgte du dem? Jeg havde et ønske om at fordybe mig i den narrative tilgang og valgte derfor Michael White. Honneth har en spændende tilgang til anerkendelse, derfor ham. Hvad var dit formål med at tage uddannelsen til sundhedsfaglig supervisor? Håber at blive klogere på mig selv, bedre til kommunikation, et ønske om at arbejde med det mere eller mindre fuldtids. Også bare ud fra et ønske om at videreuddanne mig og uddannelsen til supervisor lød spændende. Hvad ønsker du at bruge din uddannelse til? Forhåbentlig til at jeg kan supervisere plejepersonalet i lokalområdet. Der er brug for det. Hvad var din bedste oplevelse under uddannelsen? Jeg er ikke færdig endnu. Jeg synes, at jeg har haft rigtig mange gode oplevelser. Modulerne har været spændende, nye bekendtskaber, ny viden. Hvad har uddannelsen ændret på din praksis? Jeg synes jeg er blevet bedre til kommunikation. Jeg føler, at jeg tackler vrede borgere anderledes nu end før jeg startede på uddannelsen. Hvordan bruger du din viden fra uddannelsen i din hverdag? Jeg bruger den dagligt, både som sygeplejerske, visitator, mor og hustru.

10 Den anden vi har interviewet er Gitte Bechmann Lund, som er ansat som Klinisk uddannelsesansvarlig radiograf på Hillerød Hospital på Billeddiagnostisk Afdeling. Gitte er uddannet i 2001 som radiograf. Hvornår har du gennemført modulerne i Diplomuddannelsen? I perioden fra 2006 til 2012 på Metropol i København. Hvornår var du til eksamen? Eksamen foregik i 2006, 2009, 2010 og Hvilken problemstilling har du arbejdet med? Problemstillinger i egen afdeling samt med det træningshold jeg arbejder med i dag. Hvad var dit formål med at tage uddannelsen til sundhedsfaglig supervisor? Et godt supplement til min nuværende stilling og i min stilling er der krav til at jeg tager en fuld diplomuddannelse eller en master. Hvad ønsker du at bruge din uddannelse til? Til mit daglige arbejde generelt og måske kan nye spændende muligheder også åbne sig. Hvad var din bedste oplevelse under uddannelsen? Ny viden og til en anden måde at kunne være nysgerrig på hinanden. Samt viden omkring kommunikation og kreativiteten i faget. Hvad har uddannelsen ændret på din praksis? Måske på min måde at arbejde på, især med fokus på de studerende i forhold til kommunikation og nysgerrighed. Men også med mine kollegaer og samarbejdsparter. Hvordan bruger du din viden fra uddannelsen i din hverdag? Tænker bevidst på det jeg har lært, og hvordan jeg bruger det i en given situation. Den tredje vi har interviewet er Bodil Grage, som beskæftiger sig med rehabilitering på Vigerslevhus i Københavns Kommune. Bodil er uddannet som fysioterapeut i Hvornår har du gennemført et modul i Diplomuddannelse i Sundhedsfaglig supervision? I perioden fra 9/ til 22/ på Metropol i København. Hvornår var du til eksamen? Eksamen foregik den 22/ Hvilken problemstilling har du arbejdet med? Hvordan kan supervisor fremme anerkendelse i et supervisions forløb set ud fra et narrativt perspektiv? Hvad var titlen på din opgave? Der var engang en historie om anerkendelse og narrativer. Hvilke teoretikere har du benyttet? Michael White, lidt Aksel Honneth, og lidt Foucault. Hvorfor valgte du dem? Michael White valgte vi, da han ses som grundlægger af det narrative perspektiv. Honneth brugte vi i forhold til de 3 anerkendelses sfærer. Foucault brugte vi i forhold til magt systemet opdrager og disciplinere os til nyttige samfundsborgere. Hvad var din bedste oplevelse under uddannelsen? Samarbejdet med min supervisorkollega/partner. Teori: Vejledningsmetodik og de kreative tilgange til supervision. Træningsforløb: Ved en midtvejsevaluering at få vendt en negativ stemning i supervisionsforløb

11 Hvad var dit formål med at tage uddannelsen til sundhedsfaglig supervisor? At supervisere i sundhedssektoren gerne i sundheds-forvaltningen i Københavns Kommune. Hvad har uddannelsen ændret på din praksis? At jeg har fået en systemisk tilgang i mit arbejdsliv og liv i det hele taget. Skelnen mellem systemverdenen og livsverdenen. Hvordan bruger du din viden fra uddannelsen i din hverdag? Er stadig under uddannelse og har ikke fået det helt ind i min hverdag endnu. Superviserer i øvegruppen på Træningscenter i Københavns Kommune. HUSK! Landskursus for Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer Tema: Grib øjeblikket Den februar 2012 Quality Hotel Park Middelfart Ansøgningsfrist: Den 1. december 2011

12 Vigtige informationer Af Karin Rybjer, redaktør På grund af stigende porto vil Forskellen fremover udsendes via mail. Derfor er det vigtigt, at vi har jeres korrekte . I bedes venligst kontrollere, at de oplysninger, som DSR har på nettet, indeholder en korrekt . I kan også maile til vores medlemsansvarlige Mette Stevns. Se under punktet adresseændringer. Indlæg kan sendes til: Karin Rybjer på karinrybjer@hotmail.com Næste nummer kommer i foråret Deadline for indlæg er den 24. februar 2012 Web-site Besøg vores hjemmeside på nettet. Klik på menuen: Faglige Selskaber. Vælg herefter: Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer. Synspunkter Alle medlemmer af det Faglige Selskab kan indsende indlæg. Disse udtrykker ikke nødvendigvis det Faglige Selskabs eller redaktionens mening, men står kun for den enkelte forfatters synspunkt. Kontingentet For at være medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer skal man fra 2011 betale 350,- kr. årligt. Dette inkluderer medlemskab af dasys. DSR udsender opkrævning en gang om året. Vil du med på en liste? Listen er en fortegnelse over Sygeplejefaglige vejledere/sundhedsfaglige supervisorer m.v. som er interesseret i at blive kontaktet med henblik på aftaler om vejledning og supervision. OBS! Der er en forudsætning at man er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer for at man kan stå på listen Listen er tilgængelig på vores hjemmeside under DSR s portal under Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer. Vil du med på listen, bedes du skrive: - Navn og privatadresse - Mail-adresse - Telefonnummer - Medlemsnummer i DSR og sende det i en mail til Karin Rybjer: karinrybjer@hotmail.com Adresseændringer HUSK at give os besked hvis du flytter. Det skal gøres til bestyrelsens medlemsansvarlige: Mette Stevns, Ballerupvej 46 B, 3500 Værløse. mettestevns@yahoo.dk eller Annoncer Det er muligt at annoncere i Forskellen. Det koster kr ,00 for en hel side og kr ,00 for ½ side

13 Fagligt Selskab for Sundhedsfaglige Supervisorer. Bestyrelsen 2011 November 2011 Formand og Nordisk Forum Annemette Olesen A.N.Hansens Allé Hellerup Tlf Mobil: Mail: Redaktør og webansvarlig Karin Rybjer Lyshøj Allé 2, 5. sal 2500 Valby Tlf Mobil: Næstformand, Nordisk Forum og medlemsregistrering Mette Stevns Ballerupvej 46B 3500 Værløse Tlf Mobil: Mail: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområdekontor Bispebjerg/Nørrebro Lygten 2 C 2400 København NV Tlf Mail: Z35T@suf.kk.dk Københavns Kommune Socialforvaltningen CMF - Center for Multiple Funktionsnedsættelser Linde Allé Vanløse Tlf VQ05@sof.kk.dk Psykiatrisk Center Amager Psykoterapeutisk afsnit Digevej Kbh. S Tlf Sekretær, kursusudvalg og Nordisk Forum Conny Larsen Margrethe Allé Vedbæk Tlf Mobil: Mail: larsenconny@hotmail.com Kursusudvalg og redaktionsgruppe Bente Frederiksen Vinkelager 29 st.th Vanløse Tlf Mobil: Mail: benteapril@hotmail.com Kasserer Susanne Nitschke Konnerup Jættehøjen Risskov Tlf Mobil: Redaktionsgruppe og kursusudvalg Birgitte Breiner Sønderholmvej 32, Krajbjerg 8543 Hornslet Tlf / Mobil: Mail: birgitte.breiner@mail.dk Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev Turkisvej Herlev Tlf Mail: cola@phoe.dk Rigshospitalet Udviklingsafdelingen Blegdamsvej Kbh. Ø Tlf Mail: bente.frederiksen@rh.regionh.dk Dermato-venerologisk afd. S Århus Sygehus P.P. Ørumsgade Århus C Tlf Mail: susakonn@rm.dk FS Sus kontormedarbejder Merete Rosendal Hvidovre Hospital UUA 046, Kettegård Allé Hvidovre Mobil: Mail: mereterosendal@hotmail.com

14 Bente Frederiksen Vinkelager 29 st. th.. Redaktionsgruppen Forskellen Oktober Vanløse PRIVAT MOBIL ARBEJDE Karin Rybjer Lyshøj Allé 2, 5. sal 2500 Valby PRIVAT MOBIL ARBEJDE Birgitte Breiner Sønderholmvej 32, Krajbjerg 8543 Hornslet PRIVAT MOBIL Marianne Vind Langebjerg Fuglebjerg PRIVAT MOBIL mvi@regionsjaelland.dk Tina Berg Johnson Landskronagade 72, 1.sal 2100 København Ø MOBIL tina.johnson@get2net.dk