Bilag til afhandling "Beskatning af ulovlige aktionærlån"

Transkript

1 Bilag til afhandling "Beskatning af ulovlige aktionærlån" Indholdsfortegnelse Bilag Bilag Bilag Bilag Side 1 af 13

2 Bilag 1 Mailkorrespondance med CORIT, Michael Tell: Jeg mener blot, at meget af diskussionen tog udgangspunkt i ulovlige aktionærlån, som ikke i så høj grad blev håndhævet af E&S. Men derved ikke sagt, at der ikke også skatteretligt kan være et problem. Kind regards Michael Tell Senior associate, Ph.D. CORIT Advisory P/S Original message Subject: RE: Spørgsmål vedr. beskatning af ulovlige aktionærlån From: "Baastrup, Malene" <mbaastrup@kpmg.dk> To: Michael Tell <mt@corit.dk> CC: Hej Michael, Tak for dine svar. Det giver lidt at arbejde videre med. Mht. at aktionærlån er forholdsvis udbredt selskabsretligt, mener du så at problemet kunne være løst med de selskabsretlige konsekvenser, blot der blev brugt ekstra ressourcer, eller er de skatteretlige regler i et vidst omfang nødvendige i kampen mod ulovlige aktionærlån? Mvh Malene Hej Malene, Det lyder omstændigt. Så får du lige mine umiddelbare svar. LL 16 e vurderingen foretages på gældsstiftelsestidspunktet. Derved er efterfølgende ændringer af ejerskabet irrelevant. Mht. oplysning om ejeraftale, så er det en praktisk problemstilling. SKAT kan vel forespørge, hvis der ikke er fremlagt oplysninger herom. Det er et spg. Om oplysningsforpligtelser og kontrol. Side 2 af 13

3 Mht. konsekvenser så skulle ulovlige aktionær være et forholdsvist udbredt selskabsretligt problem. Men om vurderingerne i lovbemærkninger holder - det kan jeg ikke vurdere. Det er en økonomisk vurdering. Kind regards Michael Tell Senior associate, Ph.D. CORIT Advisory P/S Original message Subject: RE: Spørgsmål vedr. beskatning af ulovlige aktionærlån From: "Baastrup, Malene" <mbaastrup@kpmg.dk> To: Michael Tell <mt@corit.dk> CC: Hej Michael Tak for det hurtige svar. I dag efter kl. 16 passer ikke mig ret godt. Hvordan passer mandag eller bare i næste uge dig? Jeg vil gerne tage den over telefonen. Så har jeg også mulighed for at få uddybet de ting, jeg ikke er helt stærk i. Til orientering, så optager jeg samtalen (hvis jeg kan få teknologien til at samarbejde). På den måde kan jeg koncentrere mig om at lytte i stedet for at skrive, og jeg har dokumentation, hvis det skulle blive nødvendigt. Tak for at du vil tage dig tiden til at hjælpe. Mvh Malene Malene Baastrup Poulsen Studentermedhjælper mbaastrup@kpmg.dk KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Værkmestergade 25 Postboks 330 DK-8000 Aarhus C Side 3 af 13

4 From: Michael Tell Sent: 7. juni :36 To: Baastrup, Malene Subject: SV: Spørgsmål vedr. beskatning af ulovlige aktionærlån Hej Malene, Tak for din mail. Det var en del spørgsmål af meget forskellig art (juridisk, dokumentation, økonomi). Jeg er lige på vej til et bachelorforsvar, men du er meget velkommen til at ringe til mig efter kl. 16. Det er nok nemmest (for mig) at tage den over telefonen. Mvh. Michael Michael Tell Senior Associate, Ph.D. CORIT Advisory P/S Phone: Web: Adress: Lyngby hovedgade 17, 2nd. Floor, DK-2800 Kongens Lyngby Fra: Jakob Bundgaard Sendt: 7. juni :06 Til: Michael Tell Emne: Fwd: Spørgsmål vedr. beskatning af ulovlige aktionærlån Jakob Bundgaard Managing director, M.sc., Ph.D. Honorary professor CORIT Advisory P/S Mail: Side 4 af 13

5 Tel: Begin forwarded message: From: "Baastrup, Malene" Date: 7. jun CEST To: Subject: Spørgsmål vedr. beskatning af ulovlige aktionærlån Kære Corit Advisory P/S Jeg skriver til jer, fordi jeg skriver kandidatspeciale om "beskatning af ulovlige aktionærlån". Jeg kan se at I har indsendt meget uddybende spørgsmål og kommentarer til lovforslaget til bl.a. beskatning af ulovlige aktionærlån (L199). Jeg er stødt på nogle spørgsmål i mit arbejde med emnet, som jeg rigtig gerne vil have nogle eksperters syn på. Disse spørgsmål er vedhæftet. Jeg håber I har tid og lyst til at give Corit Advisory's mening til spørgsmålene. Lidt om mig selv; jeg studerer ved School of business and social science, Aarhus Universitet (handelshøjskolen), hvor jeg læser til Cand. Merc. Aud. Jeg skal aflevere specialet til august, så jeg er i fuld gang for tiden. Til daglig er jeg studenterhjælper ved KPMG Aarhus, men holder skriveferie for tiden. Når kandidattitlen (forhåbentlig) er på plads, går jeg over på fuldtidskontrakt. Jeg håber at høre fra jer, om I har lyst til at deltage. Med venlig hilsen Malene Baastrup Poulsen Studentermedhjælper mbaastrup@kpmg.dk KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Værkmestergade 25 Postboks 330 DK-8000 Aarhus C Side 5 af 13

6 Bilag 2 Mailkorrespondance med Danske Advokater, herunder Bent Ramskov fra Dahl Advokatfirma Kære Malene Tak for din mail af 7. juni Advokat Bent Ramskov var pennefører på vores høringssvar til lovforslag nr. L 199. Bent vil gerne svare på dine spørgsmål og du vil høre nærmere fra ham. Med venlig hilsen Peter Hansen Juridisk konsulent D M pha@danskeadvokater.dk H. C. Andersens Boulevard København V T F SENDT EFTER AFTALE MED BENT RAMSKOV Vedr. beskatning af ulovlige aktionærlån Dine spørgsmål fremsendt ved mail af 7. juni 2013 er overgivet til min besvarelse. Spørgsmålet kan besvares som følger: Jeg er ikke enig i, at skatteretten ikke forholder sig til situationen, hvor en kapitalejer pludselig får en kvalificeret tilknytning til selskabet. Afgørende er efter min vurdering ikke, hvordan tingene er på udlånstidspunktet. Hvis en kapitalejer har et ulovligt aktionærlån i et selskab og efterfølgende får den kvalificerede tilknytning, der opfylder LL 2, vil det efter min vurdering udløse skattemæssige konsekvenser på det tidspunkt, hvor tilknytningen foreligger. Det er korrekt, at hverken lovens ordlyd, forarbejder eller høringssvar angiver noget herom, men dette må umiddelbart være den logiske konsekvens heraf. Side 6 af 13

7 Der er ikke nogen sikring af, at man får beskattet alle kapitalejere med den kvalificerede tilknytning efter LL 2. Denne sikring beror alene på, at den enkelte skattepligtige har pligt til at selvangive de indkomster, der følger af skattelovgivningen. Du har derfor naturligvis ret i, at man godt kan forestille sig, at SKAT bliver snydt, hvis skatteyderne ikke tænker over, at deres indbyrdes aftale medfører en fællesbestemmende indflydelse efter LL 2. Efter min vurdering vil man ved udlån til interessentskaber betragter dette skatteretligt som udlån til en transparent enhed. Hvis interessentskabet således er ejer af det pågældende selskab, ville udlånet derfor, udover at være ulovligt, også skulle beskattes. Det samme må gælde for K/S ere og P/S ere. Det bemærkes i den forbindelse, at den underliggende, f.eks. interessentskabsaftale, i en række situationer givetvis ville opfylde kriterierne til at være en aftale om fælles ledelse, og at man derfor givetvis altid vil beskatte samtlige interessenter ved et sådant udlån, selv om de hver for sig har under 50 % i ejerandel. Konsekvenserne ved lovændringen er efter min vurdering væsentlige. Der er ingen tvivl om, at en række kapitalejere vil blive beskattet. At der måske ikke forventes det store provenu i reguleringen, hænger sammen med, at man forventer, at tiltaget er adfærdsregulerende, og at folk kort og godt holder op med at lave de pågældende ulovlige aktionærlån. Vi har ikke beregnet noget estimat på de økonomiske konsekvenser. De tal, der foreligger i forarbejderne, vil jeg tillade mig ukritisk at lægge til grund. Der er ikke grundlag for at anfægte disse. Om indførelsen af LL 16 E er så adfærdsregulerende, at trafikken med ulovlige aktionærlån stopper, mener jeg imidlertid er tvivlsom. Jeg er bekendt med, at visse andre erhvervsgrupper har en anden opfattelse, men min egen personlige opfattelse er, at problemet fortsat vil eksistere, herunder en skattemæssige den dimension. Jeg håber, at ovenstående besvarer dine spørgsmål. Venlig hilsen Bent Ramskov Venlig hilsen Ulla S. Kristensen Advokatsekretær Direkte: usk@dahllaw.dk - Side 7 af 13

8 Advokataktieselskabet DAHL, Herning Kaj Munks Vej 4 DK-7400 Herning T F Klik her for at tilmelde dig DAHLs elektroniske nyhedsbrev Klik her for at se DAHL's forretningsbetingelser Denne kan indeholde fortrolige oplysninger. en er kun bestemt for den anførte modtager. Hvis De ved en fejl har modtaget denne , bedes De derfor straks returnere denne til afsenderen og herefter slette en. Enhver distribuering, kopiering, offentliggørelse eller brug af denne eller dens indhold er strengt forbudt. Side 8 af 13

9 Bilag 3 Spørgsmål tilsendt FSR - danske revisorer, CORIT ADVISORY P/S og Danske Advokater Spørgsmål Følgende beskrivelser og spørgsmål er nogle af de ting, jeg har overvejet under mit arbejde med min afhandling. Jeg vil meget gerne have jeres kommentar på spørgsmålene (markeret med fed). Også gerne selvom det bare er en kommentar om at forholdet ikke er relevant. Om ikke andet så kan jeg få afkræftet forholdet. I civilretten/selskabsretten forholdes der til, at man ikke bliver omfattet af 210, hvis man har lån/sikkerhedsstillelse i selskabet, og efterfølgende bliver kapitalejer i selskabet. Omvendt bliver man ikke fritaget for konsekvenserne, hvis man efterfølgende udtræder af kapitalejerkredsen. kan I bekræfte at Skatteretten ikke forholder sig til situationen, hvor en kapitalejer med kapitalejerlån øger sin kapitalandel og dermed får en kvalificeret tilknytning til selskabet jf. LL 2, samt om dette har skattemæssige konsekvenser? Skiftet til kvalificeret tilknytning, når man allerede har et lån Ejeraftaler er ikke bindende for selskabet, og bliver derfor ikke altid offentliggjort. Hvordan sikres det skatteretligt at få alle personer med omfattet af LL 2, hvis SKAT ikke kender til aftaler mellem kapitalejere der kan have betydning for beskatningen? Kapitalejerne tænker ikke nødvendigvis over, at deres indbyrdes aftaler kan gøre dem skattepligtige. LL 16 E omhandler kun fysiske personer. Erhvervs og selskabsstyrelsen har i udtalelse af 7. oktober 2008 udtalt at lån til interessentskaber er omfattet uanset om der er tale om flere niveauer af interessentskaber. Det er kun lån som er sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, der ikke omfattes af selskabsretten. Hvordan skal man forholde sig til lån til Interessentskaber inden for skatteretten? Og hvad med kommanditselskaber (hvor en eller flere kommanditister har kapitalandele i det långivende selskab)? Konsekvenser: I udkastet til lovforslaget, angives der stort set ingen konsekvenser, hverken for det offentlige, eller for erhvervslivet. Hvad er Jeres holdning til de beskrevne konsekvenser af lovændringen, og hvilke konsekvenser forventer I, at der kommer? Ud fra udkastet til lovforslaget, fremstår det som om SKAT har baseret deres beregning af økonomiske gevinster ved lovændringen på baggrund af en undersøgelse fra FSR samt en compliance-undersøgelse foretaget af SKAT i Det angives ikke, hvordan respondenterne er fordelt. Jeg savner en oversigt over, hvor mange aktionærer med aktionærlån (kapitalejerlån) der forventes at have den omtalte kvalificerede tilknytning til selskabet. De andre undersøgelser melder ikke noget om, hvilken type aktionærer der hovedsaligt optager aktionærlån. Med type aktionærer mener jeg; hovedaktionærer, "mellem"aktionærer eller småaktionærer, og sågar også ledelseslån. Har I et bud på, hvor mange aktionærlån, der vil blive optaget i fremtiden? Eller vil i komme med en kommentar til de opgivne tal? Side 9 af 13

10 Særligt spørgsmål stillet til FSR Hvorfor mener FSR, at justeringerne i loven, så den kun omfatter (LL 2) hovedaktionærer, er en væsentlig forbedring? - S. 8, selskabets indberetningspligt - giv et tænkt eksempel på grænsetilfælde, hvor det kan være svært at vurdere, hvorvidt der reelt er tale om et lån. - Hvordan beviser man, at man ikke har været bevidst om at der forelå et ulovligt aktionærlån Side 10 af 13

11 Bilag 4 Transskribering af telefonisk interview med Mette Bøgh Larsen, FSR Hvordan mener FSR, at man skal tolke reglerne, når man har et ulovligt aktionærlån, og man efterfølgende bliver omfattet af en kvalificeret tilknytning jf. LL 2 FSR mener umiddelbart, at man ikke bliver omfattet af beskatning jf. LL 16 E, fordi lånet er opstået inden. FSR mener, vurderingen af om lånet skal beskattes eller ej, sker på stiftelsestidspunktet for lånet. FSR mener ikke, man kan gå tilbage i tiden. Hvordan tænker FSR at SKAT skal få alle aktionærlån med, som er omfattet af de nye regler? FSR har ikke en formodning om, at SKAT kan opfange alle aktionærlån, der er omfattet af reglerne, fordi ligegyldigt hvad så kontrollerer de ikke alle selskaber. Dem, der så er ude i de fleste selskaber, kommer ikke til at se dem alle sammen, fordi det ikke kan lade sig gøre. Når vi er nede på det specifikationsniveau, som SKAT mener, er et aktionærlån, så vil det ikke være muligt for FSRs medlemmer [revisorer], at finde dem alle sammen. I hvert fald ikke inden for den almindelige revision. FSRs medlemmer har et væsentlighedsniveau, de arbejder med, og hvis de skal til at kigge alle bilag igennem, så er vi i en helt anden situation. Det er jo reelt, hvis der opstår situationer, hvor man bruger firmakreditkort. Spørgsmålet er, hvor meget revisor skal kigge igennem. Man ser det også som aktionærlån, hvis der er nogen som helst fordel for hovedaktionær. *Mener FSR det meget er revisors opgave at finde de ulovlige aktionærlån? FSR har svært ved at se, hvem der ellers skal finde dem. SKAT kontrollerer kun ca forhold om året, og hvem skal ellers finde de ulovlige aktionærlån i de resterende selskaber? Det er selskabets ansvar at indberette overførslerne til aktionæren som hhv. udbytte eller løn. Det er det regelsæt, vi rammer ind i her. I det øjeblik lånet opstår, er der tale om udbytte, og så har man indberetningspligt, og så rammer vi ind i de almindelige indberetningsregler m.v. Så det er selskabet, der skal indberette. Problemet er, at det jo er hovedaktionæren. Hvilket fører os til problemets kerne, at selskabet skal indberette noget, hvor det er hovedaktionæren, der skal beskattes af det. Nogle selskaber vil godt indberette det, mens andre ikke ønsker at indberette det, fordi det er hovedaktionærens eget selskab. Det er svært for andre mindre aktionærer, at få ret meget igennem, hvis hovedaktionærens stemmetal er stærkest. Så er vi tilbage ved revisor. Hvis revisor finder det, så skal der ryddes op, og der skal ske indberetninger, og der skal gives supplerende oplysninger. Revisor skal forsøge at få selskabet til at indberette det. Ellers må de i et vidst omfang vælge at trække sig som revisor. Som udgangspunkt har det ikke yderligere konsekvenser for revisor, at der er ulovlige aktionærlån, når de har gjort opmærksom herpå i påtegningen, men samtidig opstår spørgsmålet med, hvad så med at der ikke er afregnet A-skat? Det skal også have en supplerende. Selskabet kan rende ind i en bøde, som hurtigst muligt skal bringes til ophør. Side 11 af 13

12 Hvordan er FSRs holdning i forhold til de regler og konsekvenser der er lavet? Det FSR er rigtig kede af, er at vi er havnet i en situation, hvor det er revisor, der skal sidde og vurdere, hvorvidt der er tale om aktionærlån eller ej. Lovgivningen er så luftig i den forstand, at vi ender med at FSRs medlemmer skal sidde, når de revidere, og vurdere om kunden er omfattet af reglerne eller ej. Der kunne lovgivning måske godt have været mere specifik og mere spids, inden det blev vedtaget. Mettes indtryk er, at man har villet ramme så bredt som muligt. I forhold til de konsekvenser, ved at man ikke får genoptaget beskatningen ved indbetaling af lånet, mener FSR, at det er skidt, at man laver særskilt skatteregler, og fjerner det fra civilretten. FSR ved godt, at problemet er stort på området, men lige frem at inddrage skattereglerne, og indføre en form for straf i skattereglerne, det er ikke optimalt. Det er en uskik at indføre sådanne regler. Det der burde have været gjort, det var, at der var nogen, der burde have sikret, at selskabsloven blev overholdt. I undersøgelsen fra FSR, har I der nogle tal på, hvordan aktionærlånene fordelte sig på aktionærtyper (hovedaktionær, ledelsesmedlemmer minoriteten mv. )? FSRs undersøgelse omfatter alle ulovlige aktionærlån ifølge selskabslovens regler. Mettes personlige vurdering er, at så mange ledelseslån er der nok ikke. Mettes tese om hvorfor ministeriet har valgt, som de har, er at hovedaktionærer jo er dem, der har direkte indflydelse i selskabet. En aktionær med 5 % aktier har svært ved at tvinge selskabet til at låne denne penge. Skattereglerne fanger ikke de situationer, hvor der er 4-5 aktionærer der har ca. lige mange aktier. Disse aktionærlån vil kun blive fanget af straffen i selskabsloven. Bare fordi man kalder det noget, behøves det ikke at være det. Derfor har SKAT været ude og vurdere, hvad er det egentligt, der er tale om, og mangler der nogle ting til at bringe det i overensstemmelse, så aktionærer ikke for fordel. Indeholdt FSRs undersøgelse en vurdering af hvor ofte Erhvervsstyrelsen reagerer på supplerende oplysninger? Mette ved, at Erhvervsstyrelsen har fået et nyt IT system, der gør det lettere i højere grad at søge ud på, om der er givet supplerende oplysninger i regnskaber eller ej. Således kan de i højere grad gennemgå regnskaberne. Mette kommenterer dog, at hun ikke ved, om de nye regler gør, at Erhvervsstyrelsen i højere grad vil slappe af på området med ulovlige aktionærlån. Erhvervsstyrelsen burde i teorien være lige effektive, og Mette nævner, at de har et samarbejde med SKAT, hvor de begge to går ind og tjekker det på hver deres område. Den hårdeste konsekvens ligger i skattereglerne. Der er ikke rigtig mulig for at rette op på noget. Hvordan beviser man, at man har været ubevidst om et ulovligt aktionærlån? Side 12 af 13

13 Man må kunne forestille sig, at man ikke var bevidst om, at der var ført penge fra en konto til en anden konto. Hvor der reelt ikke var tale om, at det var et lån, men hvor transaktionen ender med at sige, at der var tale om et lån. Her skal man opfylde alle tre betingelser i SFL 29 for at kunne få tilladelse til omgørelse. Denne regel er forholdsvis skarp, og kan være meget svær at komme igennem med. Se SKM H Man kan ikke lempe på betingelserne, bare fordi der kommer en ny hård skattelov i en anden lovgivning. Mette tror, at hvis 100 søger om året vil 1 få tilladelse til omgørelse. Så svær er det at komme igennem med omgørelse. Generelt fra Mette Væsentlighedsniveauet får en helt ny betydning. Hvis beløbene der hæves, er under revisors væsentlighedsniveau, er der ingen garanti for, at revisor finder fejlen/lånet. I SKATs undersøgelse i 2008, var de helt nede og tjekke beløb på 200 kr. Det kan man ikke forvente, at revisor gør. Så er det et helt andet beløb for revision, vi er ude i, og hvem skal betale det? Revisor opdager højest sandsynligt fejlen pga. af den generelle revision, og ikke som en del af assistance med udfyldelse af selvangivelsen. Der er ikke sammenhæng mellem de regnskabsmæssige hensyn revisor skal tage, og over til de nye skatteregler. Revisors væsentlighedsniveau gør det svært at fange alle situationer med ulovlige aktionærlån. Hvad kan man gøre regnskabsmæssigt, for at afværge de selskabsretlige bøder? Man må godt ompostere. Se notat fra FSR. Side 13 af 13