Beskrivelse af demokratiprojekterne bestem i Silkeborg og bestem i EU EU i Silkeborg

Transkript

1 Beskrivelse af demokratiprojekterne bestem i Silkeborg og bestem i EU EU i Silkeborg Demokratiprojektet bestem i Silkeborg Kommunalvalget i 2009 havde den laveste valgdeltagelse i 35 år i Danmark. I Silkeborg Kommune stemte under halvdelen af de unge under 30 år, og kun ældre over 90 år havde en lavere valgdeltagelse end de unge. Projektet bestem i Silkeborg var derfor ud over generelle initiativer særligt målrettet unge under 30 år. Indsatsen tog udgangspunkt i viden fra valgforskningen, og brugte værktøjer som kærlige puf (nudging), aktiverende leg (gamification) og brugerdrevne oplevelser. Projektet blev især gennemført der, hvor de unge er: På uddannelsesinstitutionerne, i byrummet og virtuelt på Facebook. Nudging-indsatsen omfattede udsendelse af breve/postkort/sms er med opfordring om at stemme. Gamification omfattede en kandidattest samt præsentation af partierne og spidskandidaterne på Facebook. De brugerdrevne oplevelser omfattede blandt andet valgmøder på 10 uddannelsesinstitutioner bl.a. med sms-afstemninger, et FestiValg-arrangement i Jysk MusikTeater samt udvikling af en Dream-Box, hvor de unge kunne optage videoer med deres drømme for Silkeborg, som blev lagt på YouTube. Blandt de mere generelle aktiviteter var en forældrekampagne i daginstitutioner og skoler ( Tag dit barn med ) samt et brev til ca forældre fra skolechefen med en opfordring om at tage børnene med til valget som led i deres demokratiopdragelse. Ved valget steg valgdeltagelse blandt kommunens ca stemmeberettigede fra 68,6 % ved valget i 2009 til 76,3 % ved valget i 2013, dvs. 7,7 %-point. Det er en stigning på 11 %. Valgdeltagelsen blandt de ca unge under 30 år steg fra 48,7 % ved valget i 2009 til 60,7 % ved valget i 2013, dvs. 12 %-point (tal fra valgforskernes rapport). Det er en stigning på 25 % i valgdeltagelsen blandt unge. Resultaterne i valgforskernes rapport viser bl.a., at valgdeltagelsen blandt unge, som modtog et brev/postkort (nudging), steg med 2,8 % i forhold til dem, der ikke modtog brev/postkort. Det er den største effekt, som valgforskerne har målt blandt 12 undersøgte eksperimenter fra hele Danmark. Valgforskerne kunne ved flere andre breveksperimenter i Danmark ikke finde nogen effekt, og den høje effekt i Silkeborg tilskrives sandsynligvis tre forhold: Brevet havde en lokal afsender, brevet var koblet op på et lokalt projekt, og brevet var skrevet med udgangspunkt i nudging-principper: Brevet bruget fx social-proff, dvs. den adfærdsviden om, at vi har en tendens til at handle på samme måde som andre, fx hvis der står et par sko uden for en dør, så tager vi skoene af, fordi vi tænker, at her tager alle skoene af, inden de går ind. I brevet kom det blandt andet til udtryk gennem sætningen Vi stemmer! Gør du?. Endvidere benyttede brevet unge rollemodeller som afsender af budskabet. Demokratiprojektet bestem i EU EU i Silkeborg Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalgene er generelt lav, normalt stemmer kun omkring halvdelen af befolkningen. Det er vigtigt for demokratiet, at der er en høj valgdeltagelse ved alle valg, og fra valgforskningen ved man, at stemmer man ved ét valg, så er sandsynligheden for, at man også stemmer ved efterfølgende valg højere. Derfor gennemførte Silkeborg Kom-

2 mune et mindre demokratiprojekt bestem i EU EU i Silkeborg ved Europa- Parlamentsvalget i maj Projektet var målrettet alle borgere i kommunen. Indsatsen tog udgangspunkt i viden fra valgforskningen, og brugte værktøjer som kærlige puf (nudging), aktiverende leg (gamification) og fortællinger om EU i Silkeborg med det formål at gøre EU mere nærværende for borgerne. Nudging-indsatsen omfattede udsendelse af sms er med opfordring om at stemme til flere end borgere. Gamification omfattede en Tør du tage bestems EU-test? med viden om EU og EU i Silkeborg. Der blev endvidere udarbejdet 14 små fortællinger om EU i Silkeborg, herunder om EU s indflydelse på sagerne i byrådet, erhvervslivet, naturen, skolerne, lokalområderne og kulturen. Der blev desuden lavet to små videoer, og projektet havde en pavillon på Torvet på den internationale Europadag, hvor projektet med quiz, konkurrencer og fortællinger om EU i Silkeborg gjorde opmærksom på valget. Forældrekampagnen fra kommunalvalget blev gentaget med plakater i daginstitutioner og på skoler ( Tag dit barn med ) og der blev sendt brev til ca forældre fra skolechefen med information om EU-projekter på skoleområdet og en opfordring om at tage børnene med til valget som led i deres demokratiopdragelse. Ved valget steg valgdeltagelsen fra 48,9 % ved valget i 2004 til 59,5 % ved valget i 2013, dvs. 10,6 %-point; en stigning på 22 % i forhold til det sammenlignelige EP-valg i Ved EPvalget i 2009 var valgdeltagelsen ikke sammenlignelig på grund af folkeafstemningen om tronfølgeloven, som gav den højeste valgdeltagelse nogensinde ved et EP-valg i Danmark. Her stemte 62,9 % af vælgerne i Silkeborg Kommune. Valgdeltagelsen i Silkeborg Kommune ved EP-valget i maj 2013 ligger med 59,5 % fuldstændig på niveau med valgdeltagelsen for hele Danmark ved rekordvalget i 2009.

3 10. juni 2014 Notat om Ungebyråd i Silkeborg Kommune Nærdemokratiudvalget har nedsat en undersøgelsesgruppe til undersøgelse af mulighederne for at oprette et Ungebyråd i Silkeborg. Gruppen har 8. april 2014 holdt et møde af workshop-karakter for nærmere at definere og reflektere over gruppens opgave. I mødet besluttede gruppen bl.a. at indhente inspiration og erfaring fra Aarhus Kommune, og der blev gennemført et møde 15. maj 2014 på Aarhus Rådhus. Deltagere fra Aarhus Kommune: Ungeborgmester Karen Fink Bjerregaard, viceungeborgmester Philip Yazdani, Rådmand Bünyamin Simsek, Irena Kjærgaard, (Børn og Unge, Aarhus Kommune) og Henrik Koch (Aarhus Ungdommens Fællesråd, AUF) Deltagere fra Silkeborg Kommune: Byrådsmedlem Mads Frandsen, byrådsmedlem Casper Mouritsen, direktør Hanne Ahrens, konsulent Isak Vatne Rasmussen Gennem samtaler i dette møde blev gruppen bekræftet i flere af gruppens egne antagelser og visioner for et ungebyråds virke. Der var også forhold, der overraskede undersøgelsesgruppen, og der var en velfungerende praktik at skele til forhold til organisering, mødestruktur etc. Opsamling af temaer som blev drøftet på mødet i Aarhus Formål med etablering af ungebyråd Formålet med etablering af et Ungebyråd er dels at styrke demokratiforståelsen hos unge og dels, at give unge en mulighed for at opnå politiske resultater. Begge dele er vigtigt. Erfaringen er, at de unge vil tages seriøst og ønsker at være i en seriøs ramme og for at understøtte dette holdes møderne i Byrådssalen. Ungebyrådet kan være med til at flytte holdninger hos politikere i byrådet, hvor holdningerne kan være blevet stereotype og samtidig kan Ungebyrådet være med til at initiere, at nye relevante emner bliver taget op, herunder emner, som ellers ikke ville blive taget op, enten fordi voksne politikere ikke er opmærksomme på dem eller fordi voksne politikere har en forudfattet holdning om, at nogle emner ikke relevant eller meningsfuldt kan drøftes i byrådet. Vurderingen er derfor, at Ungebyrådet kan være med til at nedbryde de skel som ellers let opstår mellem unge og voksne og kan være med til at nuancere den politiske debat. Isak Vatne Rasmussen (15141) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Økonomi og IT Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

4 Temaer og dagsordener for Ungebyrådet Ungebyrådet udvælger på en introdag hvert år op til fire emner, som de vil arbejde med det kommende år. Det sker ved at alle medlemmer kan foreslå og begrunde emner, som de gerne vil have taget op, hvorefter ungebyrådet stemmer om forslagene. I 2013/2014 er emnerne: Niveaudeling i grundskolen, Sund mad og UU-vejledning. Indstillinger til Aarhus byråd Ungebyrådet har hvert år ret til at udarbejde fire indstillinger til Aarhus byråd. Indstillingerne bliver optaget på voksen-byrådets dagsorden via Rådmanden for Børn & Unge, hvorunder ungebyrådet er organiseret. Inkorporering i styringsmodel På baggrund af ordningen med at ungebyrådet kan få indstillinger på voksen-byrådets dagsorden vurderes det ikke, at det vil være absolut nødvendigt at indskrive ungebyrådet i kommunens styringsmodel for at få det til at fungere. Ungebyrådet i Aarhus er ikke nedsat som et 17.4-udvalg el.lign. Involvering og samarbejde med Aarhus byråd Rådmænd, borgmester og byrådsmedlemmer er engagerede og de signalerer klart, at de er interesserede i ungebyrådets arbejde. De prioriterer at møde op til fællesmøder mv. Ikke økonomisk bevilling eller selvstændig økonomi for Ungebyrådet Ungebyrådet råder ikke over en økonomisk pulje eller bevilling. Spørgsmålet har været drøftet mellem Børn & Unge forvaltningen og ungebyrådet, men ungebyrådet har ikke ønsket at få en tildelt en økonomisk pulje. Argumentet herfor er, at selvstændig økonomi vil binde ungebyrådet til kun at udarbejde indstillinger, der kan holdes inden for denne pulje og en sådan binding ønsker ungebyrådet ikke. I stedet vil de gerne kunne komme med brede indstillinger, der går på tværs af forvaltninger og ikke er begrænset af økonomiske bevillinger. Medier / presse: Der har været forholdsvis meget presse omkring ungebyrådet. Møderne er åbne for alle, herunder for pressen. Der sendes ikke direkte tv fra møderne, men de optages og kan høres på hjemmesiden ( På hjemmesiden ligger også information om byrådet, herunder dagsordner og referater, spilleregler for ungebyrådet, samt videoklip fra møder og drøftelser. Organisering: Ungebyrådets medlemmer vælger blandt sig en ungeborgmester og to viceborgmestre. De planlægger i fællesskab med sekretariatet byrådsmøderne og leder møderne. Derudover repræsenterer de ungebyrådet overfor pressen og andre interesserede (fx kommuner og andre, der er interesserede i arbejdet i ungebyrådet). Side 2

5 Der er 31 medlemmer mellem 13 og 17 år. Flest fra 9. klasse, en enkelt fra 1. g. Der blev givet udtryk for, at det vil være godt med flere 1.g ere, da de kan være med til at brede emnerne ud. Som det er nu er emnerne i høj grad rettet mod grundskolen. Valg til ungebyrådet: Der vælges repræsentanter for områder der svarer til skoledistrikterne. Alle mellem 13 og 17 kan stille op. Valget foregår elektronisk via en hjemmeside og for at stille op kræver det bl.a., at man laver en valgtekst og en kort valgvideo, hvor kandidaten præsenterer sig. Fritids- og ungdomsklubberne er ansvarlige for gennemførelsen af valget i de enkelte områder. Fritidsklubberne stiller også med ansvarlige for de baggrundsgrupper, som de enkelte medlemmer af ungebyrådet har. Baggrundsgrupperne mødes med ungebyrådsmedlemmerne før møderne i ungebyrådet og drøfter temaet for det kommende møde. En valgperiode løber et år fra sommer til sommer med følgende årshjul: August til oktober: valg af repræsentanter Ultimo oktober: introdag for ungebyrådet, hvor spilleregler for arbejdet i ungebyrådet drøftes / præsenteres og hvor ungebyrådet vælger de gennemgående emner for ungebyrådets arbejde det kommende år. Introdagen er et heldagsarrangement. Derefter holder ungebyrådet fem møder a tre timer. På det første møde vælges ungeborgmester og viceborgmester og på de øvrige drøfter ungebyrådet de tre-fire emner, de har valgt at arbejde med i løbet af året. Sekretariatsbetjening: Der er ansat en 10-timers studentermedhjælper (ofte en der læser statskundskab el.lign), som fungerer som embedsmand for ungebyrådet og hjælper med formulering af indstillinger mv. Derudover betjening fra AUF og Børn & Unge forvaltningen. AUF får driftstilskud på kr årligt til drift af ungebyrådet, men derudover er opgaverne lagt ud, fx i form af, at en person i hver fritidsklub har som opgaver i forbindelse med ungebyrådet. Dette er der ikke givet ressourcer til. Det er afgørende, at de der står for den administrative betjening af ungebyrådet er engagerede i det og kan se perspektiverne i det. Særligt i opstartsfasen vil det være godt at involvere ildsjæle i arbejdet. Tidsforbrug: Alt arbejdet for menige medlemmer af ungebyrådet foregår som udgangspunkt på møderne i ungebyrådet og de forberedende møder i baggrundsgrupperne. Møderne i ungebyrådet varer 3 timer og der holdes 5 møder plus en introdag årligt. Ungeborgmesteren og viceborgmestrene bruger væsentligt mere tid på det; blandt andet til de forberedende møder og til kontakt med presse mv. Derudover har borgmestrene minimum et årligt møde med magistraten i Aarhus Kommune angående emner, høringssvar, forslag mv. Side 3

6 En Silkeborgmodel Undersøgelsesgruppen vurderer ovenpå egne drøftelser og besøget i Århus Kommune, at - det er relevant at etablere et Ungebyråd i Silkeborg Kommune i forhold til ønsket om at udvikle de unges demokratiforståelse og interesse for at deltage i demokratiske processer. - Der vil være interesse for sagen blandt de unge. Især hvis etableringen sker her kort tid efter BeStem-kampagnen. - der bør træffes politisk beslutning om etablering af det Ungebyråd i efteråret 2014 med henblik på planlægning hen over vinteren til etablering fra starten af skoleåret der I Silkeborg Kommune vil kunne etableres et ungebyråd efter tilsvarende principper som i Århus Kommune, men der vil dog skulle træffes beslutninger om en række praktiske forhold, hvor vi i Silkeborg må finde vores egen model, der passer til vores kommune og lokale struktur. - der forud for den politiske beslutning bl.a. skal foreligge konkret beskrivelse af ungebyrådets sekretariatsbetjening, tovholder på valgafvikling, distriktsinddeling, valgprocedure, sikring af relationer til baglandet, arbejdsform og samarbejde med det voksne byråd, driftsøkonomi mv. Undersøgelsesgruppen har endnu ikke endelige anbefalinger vedrørende disse emner, men vil gerne drøfte dem med Nærdemokratiudvalget og øvrige interessenter i et kommende Ungebyråd. Undersøgelsesgruppen ønsker i Nærdemokratiudvalgets møde 16. juni 2014 en drøftelse af ovenstående vurderinger for at afklare, om der skal arbejdes videre med ideen om et ungebyråd i Silkeborg Kommune, og i givet fald en nærmere indkredsning af konceptet og det videre arbejde med henblik på et egentligt beslutningsgrundlag. Hanne Ahrens, 10. juni 2014 Side 4