Spredt byfornyelse i Skive

Transkript

1

2 Spredt byfornyelse i Skive Den hidtidige saneringiform har arbejdet»karrefor karre«) men problemernefindes ofte i»spredt«beliggende ejendomme. I Skive gennemføres nu et forsøg med såkaldt»spredt«byfornyelse. B UR har støttet programlægningen afforsøget. En lang række kommuner med bebyggelseskarakter som Skive har, trods konkrete sanerings- og byfornyelsesbehov, ikke indtil nu benyttet sig af de muligheder, som sanerings- og byfornyelseslovgivningen har stillet til rådighed. Groft anslået skønnes det at op imod 25% af det samlede byfornyelsesbehov kan være placeret i sådanne kommuner. Det karakteristiske ved den kommunetype som Skive repræsenterer er, at den dårlige bebyggelse sjældent optræder samlet karrevis, men ofte er spredt beliggende i de ældste byområder. Den hidtidige saneringsform, hvor man både i trangfølgevurderingen og i realiseringsfasen, har arbejdet "karre for karre«, afspejler primært den kategoriprægede bebyggelsesstrukturer i de største bysamfund, først og fremmest København. I de mindre bysamfund, som f.eks. Skive, er "karre for karre«-metoden, der er blevet en fast praksis ved brug af saneringsloven, ofte uden sammenhæng med problemernes størrelse i den enkelte karre. Dette er muligvis en hovedårsag til at saneringsloven ikke i disse byer er blevet benyttet til at klare problemerne i større omfang. En forudsætning for at byfornyelsesmidlerne kan kanaliseres ud til denne kommunetype er nok, at "karre for karre«-metoden kan erstattes af en metode, der svarer til det mere spredte behov. Sigtet med det her beskrevne forsøg er at udvikle, afprøve og beskrive en sådan metode: Byfornyelse ved»spredt" indsats. Forsøgets baggrund Skive er en af de mange provinsbyer, hvor man endnu ikke har gennemført statsstøttet sanering eller byfornyelse. Man havde ellers i begyndelsen af Skive havde i befl.yndelsen af70'erne planer om kamsanering. Kun i en enkelt kam var de boligmtl!ssige problemer tilstrækkeligt omfattende til, at der kunne udarbejdes en saneringsplan. Saneringen blev dog ikke til noget. 70'erne udarbejdet en registrering af boligernes kvalitet dækkende hele kommunen, en såkaldt oversigtsplan. De boligrnæssige problemer viste sig her at være omfattende, og der var således det bedst tænkelige grundlag for at gå i gang med en statsstøttet sanering. Det blev dog ikke til noget på dette tidspunkt, fordi de mange boligrnæssige dårligdomme kun i en enkelt karre var så koncentreret, at en normal karresanering kunne igangsættes. KARRE - SANERING/BYFORNYELSE Q; (; '.92 Cl ---I ~ I Karreerne 1-30 Diagrammerne illustrererforskellen på "karresanering«og "byfornyelse ved spredt indsats«. De lodrette søjler illustrerer de enkelte karreer i en bykerne med varierende antallljendomme afforskellig kvalitet (mørk: dårligst). Den røde ramme markerer de første etaper, der i karremetoden dækker 5 karreer og i den spredte metode alle de dårligste IIjendomme. SPREDT BYFORNYELSE Cl Q)..l<.>< Q) Q) Q; ~ <: ~, ~ ~ ID ID 1U Karreerne " --~ *d karresaneringfår man kun gjort noget vedfå af de dårligste IIjendomme og har samtidig tendens til at forbedre på ejendomme, der er knap så dårlige. Den spredte indsats kan omfatte alle de dårligste ejendomme, men istandsættelsesniveauet er ofte nødt til at være lavere, hvis problemerne skal klares inden for de første etaper af byfornyelsen. Inden man nåede så langt var store dele af karreens problemer "løst«gennem privat erhvervsorienteret totalsanering. Saneringsbestræbelserne i Skive blev altså stoppet, alene fordi man på det tidspunkt ikke kunne løsrive sig fra karrebetragtningen, uanset at de boligmæssige problemer i den øvrige bykerne fortsat var store og uløste. Ved at acceptere en spredt indsats som anvendelig fornyelsesmetode, er det nu lykkedes Skive at komme i gang. En første byfornyelsesbeslutning skal, inden for en aktivitetsramme på 20 mio. kr., gennemføres i løbet af de kommende 3-4 år.,~..,..... I,f!;

3 AfSkive bykernes 1600 boliger er 1100 udlejningsboliger. l følge kommunens bolig- og byggeregistn har 800 boliger ikke deres eget bad og mere end 400 afdisse heller ikke eget toilet. Tage, facader ogfriarealer er skønsmæssigt vurderet i samtlige /[jendomme med installationsmangler (alle markerede ejendomme). 60 ejendomme medflere sammenfaldende mangler har været omfattet af 9-redegørelsen med mulighedfor at komme med i byfornyelsens 1. etape (de lyse/mørke ",de og grønne ejendomme). 130 ejendomme har der været holdt møder med lejere og ejere. Udfra resultaterne afdisse møder er 14 ejendomme detailregistreret og omfattet af forslag til byfornyelsesbeslutning (de mørkerøde og mørkegrønne ejendomme). Etablering affælles friareal er i 9-redegørelsen skildret som en mulighed i 7 områder med ialt 45 ejendomme. 13afområderne blev der holdt lejer- og ejermøder, og 2 afdem er medtaget iforslag til byfornyelsesbeslutning. Forsøgets formål - og dets arbejdshypoteser Forsøgsprojektets formål er i programmet beskrevet som,»at få afprøvet en metode til planlægning og gennemførelse af en spredt«byfornyelsesindsats«. Det er hensigten gennem den»spredte«byfornyelsesindsats at undersøge en række hypoteser om netop denne metodes fordele og ulemper i forhold til»karre for karre«-metoden, nemlig: at man får fat på de dårligste ejendomme, men at man for at nå dette med en given bevilling, i visse tilfælde må regne med en lavere fornyelsesstandard end hidtil, at man får forbedret/genoprettet flere dårlige ejendomme for de samme penge end ved»karre for karre«-metoden, at byfornyelsesindsatsen bliver. mere stabil og kontinuerlig, at den offentlige indsats vil få større afsmittende effekt, medføre højere aktivitet på det private område, og at metoden i højere grad end tidligere kan imødekomme beboer- og ejerønsker.

4 Byfornyelsesejendomme r-i Ejendomme med installations L-J mangler - registrerede ejendomme Ejendomme der herudover er...11 omfattet af 9-redegerelsen, bygningsforbedring m.v., fællesfriareal. Ejendomme der herudover omfattes af forslag til byftlrnyelsesbeslutning, Bygningsforbedring m.v., fælles fri areal. -- Grænse for byfornyalsesområde. Vesttrgade 7 er en ajbyke~nsmeget rmrlige udlejningsejendomme. De seneste års indvendige»modernisering«har gjort det vanskeligt, dyrt og dermed tviv/somj at istan~ttt ejendommen. l jorslaget til byjomyelsesheslutning er den anbefalet nedrevet. Voldgade 3 hører til de bedre ajbyjornyelsesejendommene. Alligevel rummer den kælderboliger og mange lejligheder uden eget toilet. Udover mindre bygningsreparationerjoreslås kælderboligeme nedlagt og de øvrige boligerjorsynet med toilet og bad. Forsøget og beboerne Sigtet i den spredte byfornyelse er at afhjælpe problemerne i de dårligste boliger og friarealer først. Men afgrænsningen af hvilke, der er de dårligste, er ikke alene et spørgsmål om en teknikervurdering, men beror også på ejeres og lejeres mening om sagen. Byfornyelsens geografiske omfang (hele det centrale byområde) gør nemlig registreringsarbejdet så omfattende, at det nødvendigvis må blive af en grov og skitsemæssig karakter. Brugernes korrektioner og medvirken ved etape-inddelingen af ejendommene er derfor helt afgørende. Beboerindflydelsen vil herudover, så vidt muligt, blive brugt til at justere de enkelte ejendommes istandsættelsesniveau, etape for etape, således at indgrebenes omfang og karakter er i trit med beboernes økonomiske formåen. Dette kan måske betyde, at de helt store beboerudskiftninger kan undgås. Et sideløbende projekt l Skiveforsøget indgår som nævnt også en forbedring af de mest betrængte boligkarreers friarealer. Men her holder mulighederne i byfornyelsesloven stort set også op. Den øvrige byfornyelse overlades, som under saneringsloven, til kommunen eller private og indskrænkes således til det, der kan løftes med egne midler. For at vurdere behovet for, og karakteren af, en byfornyelsesindsats udover lovens muligheder, er der til forsøgsprojektet knyttet et særligt udredningsarbejde, betalt af Planstyrelsen. Heri indgår blandt andet overvejelser omkring trafiksanering, skole- og institutionsfornyelse, socialt opfølgende arbejde m.v. Særligt den sociale side af byfornyelsen kan vise sig vigtig at få belyst, når der som her er tale om en fornyelsesstrategi, hvor indgrebene alene rettes mod de dårligste ejendomme. Det kan nemlig meget vel vise sig at beboerne i disse ejendomme samtidig er belastet af andre tunge sociale problemer, som det bliver nødvendigt at tage stilling til. Er der et sådant sammenfald, vil den»spredte indsats«på denne måde stille større krav til en kommunal sektorkoordinering end karre-metoden. Forsøget. er 19ang Projektet er igangsat i februar 1985 og gennemføres i mange henseender som en»almindelig«byfornyelsessag inden for byfornyelseslovens rammer og den fasedeling af processen, der ligger heri, dvs. en registreringsfase, en indledende debat ( 9-fasen), byfornyelsesforslag osv. Forud for registreringsfasen var det blevet opgjort, at der inden for byfornyelsesområdet fandtes ca udlejningsboliger. Af disse var ca. 430 lejligheder uden eget toilet og knap 800 lejligheder uden eget bad, hvilket svarede til ca. 90% af kommunens lejligheder med disse mangler. Byfornyelsesarbejdet startede med en grov udvendig registrering af ejendommene med installationsmangler m.h.p. at indkredse de af ejendommene, der samtidig også havde bygningsog friarealmæssige mangler. lait er godt 200 ejendomme omfattet af denne registrering, og som det ses af kortet, er de spredt beliggende over hele bykernen. Registreringen viste, at en 1/3 af ejendommene havde alvorlige bygningsmangler fortrinsvis på tag eller facade. l 9-fasen foretages det indledende planlægningsarbejde. Her gennemfø-

5 / res, på baggrund af de foreløbige BBR- og registreringsoplysninger, en klassificering af de dårligste bygninger og friarealer, ligesom et første udspil til byfornyelsens indhold skitseres. Af de 200 registrerede ejendomme er 60 omfattet af 9-redegørelsens oversigt over mangelfulde ejendomme, og 40 af fælles friarealforbedringer. Blandt disse ejendomme skal 1. etapen indkredses. Ejendommene er inddelt i 3 grupper, en som skal medtages i byfornyelsen uanset om det ønskes afejere og lejere, en som bør medtages - men hvor ejere og lejere kan sige fra -, og en som kan medtages - hvis ejere og lejere siger til. 9-redegørelsen er udformet som en»avis«og udsendt til samtlige husstande og ejere i byfornyelsesområdet, og debatperioden er indledt med et orienterende borgermøde. Ejendommene i skal-gruppen og en del af bør-gruppen, ialt 30 ejendomme, inviteredes til lejer- og ejermøder, med henblik på en yderligere indkredsning af en 1. etape. Herved er byfornyelsesejendommene nu indskrænket til 14, hvor deltagelse i byfornyelsen har en rimelig opbakning fra ejer- og lejerside. Der har ligeledes været afholdt møder med lejere og ejere i 3 af»friarealkar.reerne«. Efter detailregistrering af de H udpegede ejendomme udarbejdedes selve forslaget til byfornyelsesbeslutning, til offentliggørelse omkring årsskiftet 1985/86. En endelig rapport om den»spredte«byfornyelses planlægning forventes at foreligge midt i Illustration affælles friareal i en afbykernens centrale karreer. ~d nedrivning afet sidehus, et baghus og nogle få skure og udhuse, vil der kunne skabes etfælles opholdsareal i den mest boligprægede ende af karreen. Kun en enkelt afejendommene omkringftiarealet (markeret med rødt) er tillige omfattet af beslutningsforslag om nedrivning og bygningsforbedringer. Spredt byfornyelse i Skive Støttemodtagere: Programmet for forsøgsprojektet er udarbejdet med støtte fra BUR af: Byplantegnestuen Åbenrå 29, 1124 Kbh. K. Tlf.: Sanerings- og byfornyelsesselskabet af 1970 Ny Kongensgade 15,1472 Kbh. K. Tlf.: Forsøgsgruppe: Forsøget gennemføres af Skive kommune med Sanerings- og byfornyelsesselskabet af 1970 som forretningsfører. Til forsøget er knyttet en forsøgsgruppe bestående af: Arkitekt Jens Clemmensen og Arkitekt Kristian Larsen, Byplantegnestuen, Åbenrå 29, Direktør Michael Wittrup, SBS Følgegruppe: Arkitekt Anne Bøttger, Planstyrelsen ~rkitekt AnkerJensen, Boligstyrelsen Fuldmægtig Bente Bondebjerg, Boligstyrelsen Arkitekt Karsten Pålsson, BUR. Yderligere oplysninger om forsøget kan as hos: Byplantegnestuen, Åbenrå 29, Sanerings- og byfornyelsesselskabet af 1970, eller Skive kommunes tekniske forvaltning Tlf.:

6 Den offentligt støttede byfornyelse er kun en del afden indsats, der skal til for sikre bykernens boliger. Byfornyelsen skulle derfor gerne have en afsmittende effekt på de boligejendomme, der ikkefår byfornyelsestilskud. En forudsætning herfor er, at bykernens planlægningfavoriserer og sikrer boliginvesteringer i de boligprægede områder: Boliganvendelse, bebyggelsesprocenter, der ikke opfordrer til nybyggeri, opholdsarealerfør parkering, stilfardige gader, skole, institutioner o.s.~~.::.:~~,*,.:. ~_,'.~ :-:.. ~ =,_ ---" - -,- -~ Hvordan kommuneplanen kan være et brugtbart værktøj i byfornyelsessammenhæng belyses i et sideløbende projekt betalt afplanstyrelsen, hvori nedenstående illustration er bragt. Kommuneplan og byfornyelse _ Q]] _ Boligområde Offentlige formål, boligorienterende Offentlige -grønneområder l+pi1 Center- og erhvervsttt::t±:::t prægede formål, " Gader der er, eller påregnes _ trafiksaneret _ ByfornyeISeSejendomme, 1.- og senere etaper BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes.!ii E~,,~:'Jd"~~;,- BURyder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. 'I B UR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttedeforsølf> kan fås gratis ved henvendelse til B UR 's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsølf> kan købes i Direktoratetfor Statens Indkøb, Bredgade 20, 126QKøbt;n,h ll1!11: K samt i Byggecentrums Litteraturljeneste, vester Voldgade 91-, 1552 København V, tif og gennem boghandlere,-:'-- _"~O -- Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde :i7a, DK-1468 København K, telefon: DYVA BOØTfffK-OFFSET. GLOSTRUP ISSN