1 INDLEDNING MOTIVATION HJEMSTAVNSLITTERATUREN PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Arbejdsspørgsmål...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING MOTIVATION HJEMSTAVNSLITTERATUREN PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Arbejdsspørgsmål METODE METODEOPBYGNING ANALYSEMETODE Foucaults heterotopier Augés ikkesteder Goffmans optrædener TEORIERNES SAMSPIL OG RELEVANS AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING STED IDENTITET HELLE HELLE RESUME AF RØDBY- PUTTGARDEN MICHEL FOUCAULT HETEROTOPI Principper for heterotopier ANALYSE AF RØDBY SOM HETEROTOPI UDKANTSDANMARK TRANSITSTEDET RØDBY RØDBY OG TIDEN ADGANGEN TIL RØDBY HETEROTOPIENS BETYDNING FOR KARAKTERERNE MARC AUGÉ IKKESTEDER STEDER

2 7.2.1 Hjem som sted Holdninger til sted ANALYSE AF STEDER OG IKKESTEDER JANES HOLDNINGER TIL STEDET STEDLØSHED HJEMMET SOM STED FÆRGEN SOM IKKESTED OG ARBEJDSPLADS FÆRGEN SOM IKKESTED IKKESTEDERS FORBINDELSE TIL IDENTITET ERVING GOFFMAN OPTRÆDEN (ORG. PERFORMANCE) FACADE (ORG. FRONT) DRAMATISERING (ORG. DRAMATIC REALIZATION) IDEALISERING (ORG. IDEALIZATION) ANALYSE AF DEN OPTRÆDENDES INTERACTION I HJEMMET PÅ FÆRGEN I BILEN I HJEMMET I TYSKLAND OPSAMLENDE OM JANES OPTRÆDENER DISKUSSION AF STED OG IDENTITET I RØDBY ET LUKKET FØLELSESLIV OG DEN SOCIALE ARV IDENTITET BUNDET OP PÅ STED FÆRGENS BETYDNING FOR JANE TYSKLAND SOM STED AFRUNDING KONKLUSION LITTERATURLISTE

3 I provinsen spiser de ål på dåse! - sted og identitet i litteraturen 1 Indledning I provinsen spiser de ål på dåse! De mænger sig med hinanden til traktortræf og halballer, hvor der spises frikadeller og suppe, steg og is. Provinsen er lavkulturel, tilbagestående og modernitetsforladt. Det er ofte en sådan retorik, der knyttes til ordet provins. For mange leder ordet provins tankerne hen på et sted med næsten mytiske, svundne tider med redundans, hvor alt står i stampe og går i ring. Her råder familie frem for ambitioner og selvrealisering, og provinsen befolkes antageligt af mennesker af lavere social klasse. Denne opfattelse kan være med til at stadfæste provinsområder, netop som afvigelsesområder, hvilket blot understreger kontrasten til det dynamiske Danmark Danmark i udvikling. Dette kan medføre konsekvenser i form af et ubalanceret og metropoliseret samfund, hvor en udvandring som konsekvens, efterlader disse steder golde. Provinsen har i senere år fået større opmærksomhed. Ordet udkantsdanmark er indlejret i danskernes ordforråd og bevidsthed og denne bevågenhed om udkant, hjemstavn og provins, har litteraturen da også del i: På Hotel Fugleflugten skar kokken engang den fordærvede ende af en tyndsteg og serverede resten for syv hollandske gæster. De skålede og drak og spiste. Kokken var fordrukken. Ejeren var fordrukken. Oldfruen døde af madforgiftning, men det var flere år forinden. Før hun døde, nåede hun at sylte tooghalvfjerds glas pikante rødbeder, som stadig stod på rad og række i fyrrummet. De blev serveret til fugleflugtsfrikadellerne (Helle, 2005: 11). Sådan fremstiller Helle Helle på humoristisk vis provinsen Rødby. Kokken og ejeren er fordrukne, og oldfruens sidste præstation og gøremål inden hun ånder ud, findes i syltningen af 72 glas rødbeder. 3

4 Vi er alle omgivet af og befinder os på steder, men disse steder har alle forskellige konnotationer. Hvordan optegnes provinsen i litteraturen, og hvad er denne provins for et sted? Vi er af den opfattelse, at samfundet på mange områder har forvandlet sig til et multikulturelt, fragmenteret og diffust sted. Individualismen er kommet i højsæde i det senmoderne samfund, hvor det er op til individet selv at forme egen identitet. Hvor traditioner ofte ses som noget tilhørende det præ- moderne samfund, som i høj grad influerede på identiteten, er det i dag i højere grad blevet et projekt at skille sig ud af massen. Men hvad er så præmissen for individer, som ikke tager del i det postmoderne samfund? Og i hvilken grad kan identitet være arveligt og traditionsbetinget, og måske endda reproducerende på baggrund af forældres uddannelse, erhverv og sociale status? 1.1 Motivation Under gruppedannelsesprocessen blev vi introduceret for litterære og generelle teorier om steder og deres betydning for menneskers identitet; de såkaldte stedsteorier. Vi fandt en særlig interesse i begreber, som hjemstavnslitteratur og provins og ønskede derfor, at udforske dette aspekt af sted nærmere. Med hjemstavnslitteratur som udgangspunkt, faldt valget af skønlitteratur på Helle Helles roman, Rødby- Puttgarden, idet karaktererne har deres færden i det provinsielle Rødby, som udspilles i Helle Helles tidligere egn. Vi fandt det særligt interessant at se på karakterernes relation og tilknytning til steder, beskrevet i romanen, samt hvorledes denne relation til sted kan indvirke på individets identitet. Derudover fandt vi det interessant, at undersøge hvordan sted kan udgøre forskellige rum. Vi er af den overbevisning, at steder og identitet begge er flydende størrelser, hvor mening langtfra er fast forankret, men derimod i løbende udvikling og forhandling mellem samfund og individ. Til trods for dette, er retorikken omhandlende provins, herunder sted og identitet, ofte udlagt kategorisk, som absolutte størrelser, besiddende af en iboende fasttømret kerne. Med dette in mente ønskede vi at udforske, hvordan dette var gældende for karaktererne, som optegnes i romanen i Helle Helles værk. På baggrund af dette 4

5 skitserede billede, har dette projekt et interessefelt med sted og identitet som omdrejningspunkt, i håbet om at det må lede os frem til vedkommende vinkler samt give ny indsigt i sammenhængen mellem litteratur, sted og identitet. 1.2 Hjemstavnslitteraturen Stedsteori er omsiggribende og kan ifølge lektor i nordisk litteratur, Dan Ringgaard, endda strække sig så vidt som over følgende videnskaber: Opmærksomheden og refleksionen over stedet strækker sig fra geografi over sociologi og antropologi og videre over filosofi til arkitektur, kunsthistorie og litteraturvidenskab (Ringgaard et al., 2010: 7). Netop på grund af dette felts vide grænser er det nødvendigt at bruge god plads i denne indledende del af rapporten på at kredse os ind på, hvad der interesser os og på, hvad baggrunden for dette er. Ordet udkantsdanmark er først i nyere tid opstået. Tina Louise Sørensen, der har en kandidat i nordisk sprog og litteratur, skriver i en artikel i tidsskriftet Standart, at udtrykket blevet optaget i ordbøgerne i 00 erne. Hun henviser til en dansk ordbogs definition af udtrykket således: ( ) ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten at landet (Sørensen, 2012: 50). Med andre ord et udtryk med en negativ betydning. Et andet udtryk for disse områder kender vi ligeledes som den geografiske betegnelse den rådne banan (Sørensen, 2012: 50), hvilket er et udtryk, der bliver et stående bevis på den negative og marginaliserede retorik, der ifølge Sørensen er opstået i forbindelse med disse områder i Danmark i det sidste årti (Sørensen, 2012: 51). Anderledes må det siges, at retorikken var i begyndelsen af det 20. Århundrede, hvor hjemstavnslitteraturen glorificerede bondesamfundet og samtidigt tog afstand fra det moderne og hektiske byliv (Sørensen, 2012: 50). Ifølge Poul Storgaard Mikkelsen 1 gjorde denne romantiske hjemstavnslitteratur endnu et comeback i 80 erne (Mikkelsen 1985, 629). I den periode var blandt andet forfatteren Knud Sørensen en af de figurer, der bidrog til at skabe dette romantiske billede (Mikkelsen 1985, 629). Hans digte er, ifølge Mikkelsen, kendetegnende for den 1 Poul Storgaard Mikkelsen er cand. mag. i dansk og religion 5

6 daværende tendens,hvor provins blev et symbol på ( ) den stræben efter helhed, fællesskab og mening, der er i alle provinser (Mikkelsen 1985, 629). I nyere tid er der atter dukket en interesse op for provins og hjemstavn, hvilket Astrid Merete Kirkegaard 2 pointerer på følgende måde: Kaster man et blik på de tekster i 00 erne, som har henlagt handlingen til forskellige fiktive og ikkefiktive udkantssteder i Danmark, må man konstatere, at der er noget om sagen (red. at provinsens randområder er massivt repræsenteret i litteraturen) (Kirkegaard, 2011: 123). Kirkegaard nævner en del eksempler på forfattere og værker, der har været synlige i denne nyere opblomstring af litteratur om hjemstavn, hvor forfatterne har hjemstavn i de beskrevne områder. Af dem Kirkegaard nævner er de mest velkendte Jens Smærup Sørensens Mærkedage (2007), Erling Jepsens Kunsten at græde i kor (2002), Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006) og Helle Helles Rødby- Puttgarden (2005) (Kirkegaard, 2011: 123). Denne nyere hjemstavns litteratur er i kulturjournalistisk sammenhæng populært (Sørensen, 2012: 50) og er blevet kaldt for den ny hjemstavnslitteratur, hvilket dog er en begrebsdefinition, der afvises af blandt andre Tina Louise Sørensen og Dan Ringgaard (Sørensen, 2012: 50), idet 00 ernes provinslitterære strømning (Sørensen, 2012: 50) adskiller sig meget fra den, man tidligere har set (Sørensen, 2012: 50). Værkerne fra denne strømning adapterer, ifølge Sørensen slet ikke den tidligere nævnte entydige og negative retorik (red. udtrykkende udkantsdanmark og den rådne banan), til trods for at der, ifølge Sørensen, selv viser sig ( ) at være et sammenfald mellem fremvæksten af litteratur, der finder sted i udkanten, og den øgede negative marginaliserende retorik (Sørensen, 2012: 50). Hun definerer 00 ernes provinslitterære frembruds diskurs således: Derimod synes det seneste tiårs provinslitterære frembrud og i særdeleshed strømningens senere værker at tilbyde mere nuancerede stedsbeskrivelser, der går imod hvad man kunne kalde den herskende og ensidigt negative diskurs om Udkantsdanmark. (Sørensen, 2012: 51). 2 Stud. Mag ved Syddansk Universitet, i redaktionen på Synsvinkel tidsskrift for nordisk litteratur og sprog ( sdu.dk/redaktionen.html). 6

7 Der eksisterer mange teorier om, hvorfor denne interesse opstod i 00 erne, hvilket må ses i en bredere historisk, politisk og kulturel sammenhæng. Men dette er imidlertid ikke vores primære interesse. Vores nysgerrighed retter sig i højere grad indad mod de lokale miljøer og de indbyggere, der er beskrevet i denne litteratur. Med andre ord er det stederne og identitet, der i højeste grad fanger vores interesse, hvilket leder os hen på projektets problemfelt. 1.3 Problemfelt Helle Helles roman Rødby- Puttgarden, virkede som et oplagt valg, som genstandsfelt, for at undersøge sted og identitet i et enkelt værk fra denne nyere provinslitterære strømning. Rødby- Puttgarden er en roman, hvor stedets betydning i høj grad infiltreres i karakterens identiteter. Allerede i titlen Rødby- Puttgarden manifesterer stedet og rummet sin signifikans for denne fortælling, idet denne færgerute og de to byer den sejler mellem, i de fleste danskeres bevidsthed er nogle velkendte steder. Der er som tidligere nævnt tale om to typer af strømninger med henholdsvis positive og negative tilhørende associationer, nemlig den klassiske hjemstavnsdigtning og den nyere udkantsdigtning, om man så må sige. Et oplagt spørgsmål at stille til analysen af Rødby- Puttgarden er, hvordan Helle Helle fremstiller provinsen og dens indbyggere og hermed, hvor hun placerer sig i forhold til den samtidige retorik, der har været i litteraturen og i samfundet i forbindelse med de såkaldte udkantsområder. Ved første læsning af Rødby- Puttgarden, oplever man et perspektiv, der ligger i grænselandet mellem at være fordomsfuld og imødekommende i forhold til karaktererne og livet i provinsen. At dette er tilfældet er måske også et resultat af, at Helle Helle, ifølge Kirkegaard, præsenterer et blik på sin egen hjemstavn som tager udgangspunkt i et konkret miljø, som forfatteren er opvokset i ( ) (Kirkegaard, 2011: 125). Vi ser på denne måde provinslivet i Rødby- Puttgarden oplevet indefra gennem temmelig realistiske karakterer, og aldrig gennem en storby- persons øjne. Hvor Helle Helle placerer sig i denne retorik, vil dog ikke være vores mål med projektet. Helle Helle kender altså Rødby- provinsen både indefra og udefra. Dette afspejler sig i den måde hvorpå miljø, sted og identitet skildres i Rødby- Puttgarden. Hun formår på den 7

8 ene side at skabe en objektiv registrerende stil. På den anden side er det miljø og de personer der skildres, kendetegnet ved måske netop det, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, Jørn Erslev Andersen beskriver som: ( ) stilstand træghed, uvilje og uforsonlighed mod al forandring, mod alt nyt og fremmed. (Andersen, 2006: 4). På mange måder ser det netop ud til at være præcis disse karakteregenskaber, der skaber problemer hos karaktererne i Rødby- Puttgarden. Netop denne kobling mellem de enkelte individer der optræder i Rødby- Puttgarden og de steder romanen udspiller sig på er, hvad vi ønsker at undersøge. Hvordan bliver hovedpersonen Jane påvirket af, hvad det er for steder, hun færdes på og lever i? Til at besvare dette finder vi det relevant at arbejde nærmere med stedernes habitus, med andre ord hvordan kan disse steder i Rødby- Puttgarden defineres og forstås? Kan man overhovedet tale om, at disse steder er med til at forme identiteten i romanen, og i så fald hvordan kan dette siges at være tilfældet? Vi ønsker derfor gennem analysen, at nærme os en dybere forståelse af stedernes betydning for karaktererne i romanen. Vi mener yderligere, at det er afgørende for forståelsen af Janes identitet, at få indblik i hvilket relationelt samspil, der forekommer mellem Jane og de øvrige karakterer, vi præsenteres for i romanen. Vi ønsker at forstå, hvordan karakteren Jane træder frem, fortælles og identificeres via hendes relationer. Herunder sætte fokus på hendes sociale interaktion, som den viser sig gennem hendes samtaler og tanker. Vi ønsker altså både at undersøge sted og identitet uafhængigt af hinanden, men samtidigt vil vi se på, hvordan disse to aspekter kan forstås i relation til hinanden. 8

9 1.4 Problemformulering Hvilken betydning har de forskellige steder, repræsenteret i romanen Rødby- Puttgarden, for karakteren Janes identitet? Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering, arbejder vi med analysen ud fra følgende analytiske spørgsmål: 1. Hvordan fremstilles Rødby som heterotopisk i romanen Rødby- Puttgarden? 2. Hvordan fremstilles sted og ikkested i romanen Rødby- Puttgarden? 3. Hvordan fremstilles Janes identitet gennem hendes optrædener i de respektive kulisser i romanen Rødby- Puttgarden? For at besvare vores problemformulering, arbejder vi med diskussionen ud fra følgende spørgsmål: 1. Hvordan kan sted og identitet siges at influere på hinanden? 9

10 2 Metode Dette kapitel beskriver vores metodiske overvejelser samt valg og fravalg i projektet. Vi vil i kapitlet redegøre for metodeopbygning, herunder hvad, hvorfor og hvordan projektet opbygges samt redegøre for vores arbejdsmodel. Analysemetoden indeholder Michel Foucaults heterotopier, Marc Augés ikkesteder samt Erving Goffmans optrædener. I analysedelene vil teoretiske afsnit, komme umiddelbart før den respektive teori anvendes i selve analysedelene. Dette gøres for at give læseren en platform og afsæt til at kunne forstå vores diskussion og afledte konklusion. I teoriernes samspil og relevans forklares, hvorledes vi mener at teorierne samspiller. Kapitlet afsluttes med en afgrænsning. 2.1 Metodeopbygning For at besvare vores problemformulering vil vi, som tidligere nævnt, overordnet set undersøge to aspekter af Rødby- Puttgarden, nemlig de fysiske/stedlige, rum og de sociale rum, der optræder i romanen. Dette gøres konkret ved at opdele analysen i tre grundpiller, med dertilhørende analytiske spørgsmål. De tre grundpiller (analysedele) har hver sit teoretiske udgangspunkt i henholdsvis: dele af idéhistoriker og filosof, Michel Foucaults teori om stedet som heterotopi, dele af antropolog, Marc Augés definition på såkaldte ikkesteder samt dele af sociolog, Erving Goffmans teorier om rollespil med fokus på individets optrædener. Via udkommet af de tre analyser, diskuteres stedernes betydning for karakteren Janes identitet. Foruden de spørgsmål som analyserne uundgåeligt afføder, stilles et specifikt diskussionsspørgsmål, som skal understøtte formålet med diskussionsafsnittet, nemlig at besvare vores problemformulering. Således bliver formålet med de tre analytiske grundpiller at danne fundament for diskussionen og konklusionen. 10

11 Vores arbejdsmodel: PROBLEMFORMULERING Analyse (Heterotopi) Analyse (Ikkested & sted) Analyse (Rollespil & optrædener) DISKUSSION (identitet & sted) KONKLUSION PROBLEMFORMULERING 11

12 2.2 Analysemetode Vi vil i vores analyser anskue sted og identitet i tre særskilte analysedele. Vores analysemetoder er opbygget således: Foucaults heterotopier Vi gør brug af Michel Foucaults forelæsning Andre rum (1967) omhandlende heterotopier. Heterotopi er i den rene Foucaultske form ikke Rødby som sådan, men nærmere bestemt de udgrænsede steder der står i kontrast til de normale steder i samfundet. Vi benytter alligevel heterotopi- begrebet på Rødby, da vi vælger at behandle Rødby som et afgrænset lukket sted, da dette er fremtrædende i romanen. Når dette er sagt, er vi klar over at vi ikke kan sidestille Rødby med for eksempel en galeanstalt, kirkegård og lignende klassiske heterotopier. Når vi alligevel benytter begrebet, gøres det da der skitseres nogle mønstre om karaktererne og deres forhold til Rødby, som afbilder et lukket rum, der er svært at bryde med. Heterotopi- begrebet er hjælpsomt som et konkret værktøj der kan danne grundlag for diskussion af hvordan byen Rødby i romanen Rødby- Puttgarten fremstår som et mod- sted til samfundet, som et lukket rum for karaktererne - altså en heterotopi. Vi bruger således ikke begrebet heterotopi i den klassiske forstand, men som et instrument of thought (Foucault), altså til at stå på skuldrene af noget. Ved at tage afsæt i Foucaults heterotopi- begreb, får vi en konkret tilgang til at diskutere normerne for hvordan vi som læsere, og hvordan romanenes karakterer definerer og forstår stederne i Rødby- Puttgarden. Vi forstår Foucaults teori om heterotopier som værende et definitionsbegreb, hvilket han ikke lader med hverken positive eller negative værdier. Således vil vi med vores analyse blot undersøge, hvilke måder hvorpå man kan definere Rødby som heterotopisk Augés ikkesteder Vi har fundet det relevant at bruge endnu en teori, omhandlende steders definition, nemlig Marc Augés teori om ikkesteder fra værket, Non- Places. An Introduction to Supermodernity (1995). Denne teori bruger vi for at kunne analysere os frem til en 12

13 forståelse af, hvilke steder og ikkesteder der er repræsenteret i Rødby- Puttgarden, samt hvilken betydning og påvirkning disse har for personerne i romanen. Vi bruger begreberne ikkesteder, steder og hjem, og supermoderniteten. Disse begreber er et udvalg af Augés begreber, som vi finder relevante i analysen af Janes brug og påvirkning af de steder og ikkesteder, som hun færdes på. Ved at analysere Janes forhold til disse steder og ikkesteder ønsker vi, at komme frem til en diskussion af hvorvidt netop de karakteristika som Augé tillægger sine egne begreber, kan spores i romanen. Tillige, hvilken betydning disse karakteristika i form af ikkesteder og steder har for Janes identitet og handlinger, og endeligt hvilken betydning det har for romanen som helhed. At vi finder Augés teori om ikkesteder særligt relevant, skyldes at færgen, som transportmiddel, kan karakteriseres som et ikkested. Denne karakterisering af færgen er interessant i forhold til vores undersøgelse af steders betydning og påvirkning af identitet. Ved at anskue færgen som et ikkested, påtages der en udefrakommende synsvinkel på færgen og dens betydning i romanen. Dette står selvsagt i modsætning til Janes måde at anskue færgen på, da denne udgør hendes arbejdsplads og hverdagsliv. Denne skelnen har vi for øje undervejs i vores arbejde med romanen. I modsætning til Foucaults heterotopi- begreb forstår vi i mindre grad Augés ikkested som et definitionsbegreb. Augés ikkested rummer en kompleksitet, idet den indeholder dele af supermodernitetens karakteristika, hvori der er negative konsekvenser. Dog forstår vi ikke kun Augés begreb i negativ betydning, idet der både foreligger muligheder og begrænsninger på ikkestedet Goffmans optrædener Til at analysere Janes identitet, benyttes uddrag fra Erving Goffmans værk The Presentation of selv in Everyday Life (1959). I vores analyse af karakterenes optrædene, i romanen, vil vi som omdrejningspunkt beskæftige os med jeg- fortælleren Jane. Herigennem vil vi komme ind på Janes sociale samspil, med de mennesker hun interagerer med. Analysen vil støtte sig op af Goffmans teori om, at mennesker altid optræder med en bestemt facade, i forhold til hinanden for derigennem at skabe et bestemt billede, en idealisering, af sig selv for omverdenen. Med dette ønsker vi at blive i stand til at se, hvilke motiver Jane har for at agere, som hun gør i de forskellige sociale kontekster. Analysen fokuserer således på Janes forskellige 13

14 optrædener, i forskellige kulisser, hvorfor analysen inddeles i hendes sociale samspil med henholdsvis Tine og Abel. Vi benytter Goffmans dramaturgiske teori, da vi finder den særlig brugbar ved en analyse af karaktere i en minimalistisk roman. Eftersom at Rødby- Puttgarden er skrevet i en ofte registrerende stil, kan det derfor være svært at spore Janes holdninger og meninger. Ved en analyse af interaktionen, kan denne sætte fokus på Janes identitet, via de sociale samspil. I vores brug af Goffmans begreber på dette værk har dette nogle begrænsninger, idet vi analyserer interaktioner udelukkende fra Janes perspektiv som jeg- fortæller. Havde vi analyseret et værk med en alvidende fortæller kunne dette have givet os flere informationer og perspektiver på karakterernes optrædener. 2.3 Teoriernes samspil og relevans Foucault befinder sig med foredraget Andre rum, inden for det antropologiske, sociologiske og historiske felt (Ringgaard, 2010: 85). Augé er antropolog og arbejder indenfor den sociologiske forståelsesramme med inspiration fra fænomenologien (Ringgaard et al., 2010: 21). Goffman er mikrosociolog og arbejder sociologisk og psykologisk med menneskets sociale relationer til hinanden (Petersen, 2011: 49). Vores udvalgte teoretikere befinder sig således indenfor det sociologiske spændingsfelt og supplerer på denne måde hinanden med forskellige perspektiver inden for samme område. Augé og Foucault har hvert deres unikke perspektiv i diskussionen om sted og supplerer derfor hinanden godt. Goffman, med hans fokus på hverdagslivet, er en givende metode til, at konkretisere det sociale samspil som ses i Rødby- Puttgarden. Teorierne har til formål at give forskellige perspektiver på sted og identitet for slutteligt, at kunne give en større forståelse for sammenhængen mellem sted og identitet. 2.4 Afgrænsning Vi har valgt udelukkende at arbejde med Helle Helles værk Rødby- Puttgarden. Herved afgrænser vi os fra at kunne sige noget generelt og gennemgående om andet hjemstavnslitteratur samt andet om Helles andre værker og forfatterskab. Qua dette, vil analysen kun drage specifikke konklusioner på basis af værket Rødby- Puttgarden. 14

15 Med henblik på denne romans indhold, er der ligeledes mange valg og fravalg vi gør os. For det første er målet ikke en stilistisk analyse, hvilket i mange henseender generelt er et oplagt fokus at anlægge på Helle Helles værker, som er kendetegnede ved sine helt personlige minimalistiske stiltræk. Mange litteraturstuderende har sandsynligvis også lavet stilanalyser af Helle Helle, og vi finder det derfor mere interessant at anlægge et fokus på mindre betrådte græsgange, nemlig teorierne om steder, ikkesteder og identiet. Analysen er tre- delt og koncentrerer sig om heterotopi, ikkested og optræden. Vi fokuserer således ikke på andre aspekter, begreber eller teorier fra disse, men analysen og diskussionen har derimod hjemmel i udvalgte, specifikke og afgrænsede områder af teorien. I Michel Foucaults teori, med udgangspunkt i foredraget, Andre rum, om stedet som heterotopi, beskriver han seks principper for heterotopier. I analysen arbejder vi udelukkende med princip et, to, fire og fem. I Marc Augé værk Non- places. An Introduction to Supermodernity, beskrives modsætninger mellem begreberne sted og ikkested. I projektet benyttes begreberne sted, hjem, supermodernitet og individets holdninger til sted. I Erving Goffmans værk The Presentation of Self in Everyday Life, benyttes kun første kapitel Performances, ud af seks kapitler. Dette kapitel behandler, hvorledes individet gebærder sig i sociale møder. I projektet benyttes tre betegnelser fra kapitlet, nemlig facade, dramatisering og idealisering til at understøtte analysen. Ligeledes, afgrænses den sociale interaktion i analysen, til tre karakterer i romanen Jane, Tine og Abel (Aksel). 15

16 3 Begrebsafklaring 3.1 Sted Dan Ringgaard, lektor i nordisk sprog og litteratur, og Anne- Marie Mai, professor i dansk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber, giver i bogen Sted (2010) et overblik over forskellige tilgange til at forstå sted. Stedsteori befinder sig ikke indenfor ét specifikt felt, men ( ) strækker sig fra geografi over sociologi og antropologi og videre over filosofi til arkitektur, kunsthistorie og litteraturvidenskab (Ringgaard et al., 2010: 7). Stedsteori har således ikke én videnskab, ej heller ét genstandsfelt for interesse, men derimod mange videnskaber og interesser til at forme forståelse, diskussion og teori for stedet. Ringgaard og Mai optegner i introduktionen til Sted (2010) en række forskellige positioner indenfor stedsteorien: En fænomenologisk position, som opdeles i en onto- og en kropsfænomenologisk, i dette felt befinder blandt andre Martin Heidegger og Gaston Bachelard (onto- fænomenologisk) sig samt Edward S. Casey (fænomenologisk) sig. Der optegnes en sociologisk position, med Michel Foucault, Henri Lefebvre, Michel de Certeau og Marc Augé. og en kulturgeografisk position, der blandt andet udvikler sig imod globaliserings- og turismeforskning. Her ses eksempelvis Doreen Massey, Ulrich Beck og Roland Robertson. Den sidste position er en topografisk eller kartografisk position, med blandt andre J. Hillis Miller og Christian Jacob indenfor dette felt. Til denne position knyttes yderligere feministiske (Luce Irigaray) og økokritiske positioner (Leonard Lutwaks) (Ringgaard et al., 2010: 14-18). Ifølge Tim Cresswell, professor i human geografi, kan space være ( ) a site without meaning (Cresswell, 2004: 12). Cresswell præsenterer et eksempel i bogen Place a short introduction (2004), hvor brugen af koordinatet 40.46ºN 73.58ºW blot markerer en lokalitet i New York. Ved brugen af koordinater frembringer dette ingen forståelse for stedet, men så snart lokationen bliver navngivet New York bliver New York til et sted af meningsfuld betydning. Endnu mere meningsfyldt bliver stedet, når vi snævrer ind til det sydlige Manhattan og yderligere, Tvillinge Tårnene, eller Ground Zero. Så for Cresswell er et sted ikke blot en lokation, men en lokation om hvilken mennesker har dannet forskellige meninger eller forståelser. Rammerne for meningsdannelsen vedrørende for eksempel Ground Zero er fælles, men vi forstår forskellige ting når vi 16

17 enten perciperer stedet eller associerer til det. Dette resulterer i diversificeret meningsfuldhed med fællesnævnere (Cresswell, 2004: 12). Steder og steders bestemmelse for dets indhold, forstås og gøres altså på mange måder indenfor mange videnskaber. Vi vil i denne begrebsafklaring ikke fokusere på stedsteoriens mange videnskaber og brede horisont, snarere fokusere på, hvordan vi vil anvende begrebet sted. Vi har i ovenstående afsnit søgt at afklare, hvad sted er: Et sted forstår vi som et rum (space), som mennesker har gjort meningsfuldt ( ) a meaningful location (Cresswell, 2004: 7). Foucault døber i sit foredrag Andre rum fra 1967, det 20. århundrede til rummets århundrede og netværk er et kodeord: Placeringer er defineret af de tætte forbindelser mellem punkter eller elementer, der formelt kan beskrives som serier, bifurkationer og netværk (Foucault, 1998: 88). Man kan derfor sige, at stedets identitet bliver formet i dets samspil med det omgivende samfund og verden, og derfor skal steder ikke anskues som entydige, isolerede steder. Med dette foredrag optegnes et diametralt modsat perspektiv til fænomenologien (som ser steders betydning som noget iboende og fast forankret) og drejer stedsteorien over mod en mere sociologisk, historisk og antropologisk felt (Ringgaard, 2010: 85). I foredraget introduceres heterotopi- begrebet, som mod- stedet til de normale rum i samfundet ( ) der i kraft af deres andethed også er steder, hvorfra vi kan reflektere de normale rum (Ringgaard et al, 2010: 14). Ethvert samfund har disse såkaldte heterotopier, men disse emergerer på forskellig vis. Heterotopier henter, ligesom de normale rum, deres identitet fra det netværk de indgår i. 3 I forlængelse af ovenstående tilbyder Augé, som også arbejder ud fra et antropologiske og sociologiske felt, med inspiration fra fænomenologien, en beslægtet (jf. netværk) stedopfattelse. Augés interesse for transitsteder, eller, med hans egne ord ikkesteder, er relevant, da globaliseringsaspektet er en væsentlig faktor for steders betydning i forhold til hinanden i det senmoderne samfund. Ikkesteder er supermodernitetens 4 steder og er, i det senmoderne samfund, yderst relevante: Ikkestedet som supermodernitetens sted mangler det, stedet har: identitet, relationer og historie (Ringgaard et al., 2010: 20). I 3 Der gives en mere udførlig teoretisk afklaring af heterotopi- begrebet i Michel Foucault- afsnittet 4 Supermodernitet er Augés begreb, svarende til senmoderne, postmoderne etc. 17

18 form af lufthavne, motorveje, indkøbscentre med videre, er ikkestederne, i dag, en aldeles fremtrædende del af det daglige liv i den vestlige verden. Disse ikkesteder gør mennesker ensomme, da de bevæger sig igennem tid og rum, uden relation og fællesskab (Ringgaard et al., 2010: 20-21). Trods dette perspektiv på ikkesteder, som noget næsten substansløst, mener Augé at stedet er en myte. Ifølge ham har der aldrig eksisteret et sted, som et selvhvilende rum, der tilfører og konstituerer identitet i stedets beboere (Ringgaard et al., 2010: 20) Identitet ( ) identitet, anvendes i dagligsproget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. 6 Det lyder jo i udgangspunktet enkelt, men identitet indgår i en større teoretisk sammenhæng, skitseret af psykolog Erik Homburger Erikson. Eriksons projekt er ikke at definere identitetsbegrebet, men snarere at pointere at man kan anskue identitet fra flere forskellige synsvinkler, ved hjælp af fænomenet den menneskelige identitet (Jørgensen, 2008: 31). Man skelner mellem tre psykologiske perspektiver på den menneskelige identitet, som bidrager med hver deres tilgang: Den socialpsykologiske og interaktionistiske tilgang, som koncentrerer sig om indbyrdes kommunikation mennesker imellem, hvor individuel karakter og personlighed er fremtrædende. Et andet perspektiv er den fænomenologiske og humanistiske psykologi, hvor individets oplevelse af sig selv, omverdenen og egen placering i verden, er i fokus. En tredje tilgang er den psykodynamiske psykologi, hvor den menneskelige identitet kun opfattes, som værende delvist bevidst for individet selv en identitet som formes og revideres kontinuerligt. 7 I den anden lejr finder vi perspektiver på identitet, som har et sociologisk udgangspunkt og behandler ydre omstændigheder for identitetsdannelsen, frem for det indre. Mikrosociologen og situationisten Goffman forstår identitet som en dramaturgisk effekt, som knytter sig til menneskets forsøg på at sælge et specifikt billede af sig selv i de relationelle situationer mennesker dagligt indgår i (Jørgensen, 2008: 32). For Goffman 5 Der gives en mere udførlig teoretisk afklaring af ikkestedet i Marc Augé- afsnittet 6http:// 7http:// 18

19 er den daglige habitus krumtap og udgangspunkt for al meningsdannelse i forhold til identitet. Det er i dagligdagsinteraktionerne selvet og identiteten, som er på spil og dermed erkendelig og mulig at studere og analysere (Petersen, 2011: 50). Andre tilgange anskuer identitet som narrative konstruktioner, og har tænkere som socialpsykolog Dan McAdams og Anthony Giddens bag sig. Her forstås identitetsdannelsen narrativt, som en art fortælling om selvets identitet. Der optegnes således mange forskellige positioner i tilgangen til menneskets identitet. 8 I dette projekt er det ikke den psykologiske definition på identitet, vi vil benytte men anvender en sociologisk vinkling på identitet. 8 Der gives en mere udførlig teoretisk afklaring af rollespil og optrædener i Erving Goffman- afsnittet 19

20 4 Helle Helle Der er altid meget mere end det synlige eller hørbare. Og det håber jeg så, at læseren opfanger (Helle in Jacobsen, 2005: 242). Helle Helle er født i 1965 i byen Nakskov på Lolland. Helle Helle er opvokset med sin mor i Rødby efter forældrenes skilsmisse. 9 Moderen blev gift på ny, men skilt igen, da Helle var 10 år. De blev boende i Rødby, hvor moderen arbejdede på Rødby- Puttgardenfærgen. Efter sin studentereksamen fra Maribo gymnasium arbejdede Helle Helle en kort overgang selv på færgen mellem Rødby og Puttgarden i parfumeafdelingen. 10 Helle Helle begyndte at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet og efter at have afsluttet grunduddannelsen, startede hun på forfatterskolen i København. Hun debuterede med novellen Et Blommetræ (1987), mens hun stadig gik på forfatterskolen. Hendes gennembrud kom med novellesamlingen Rester (1996). Ifølge antologien, Danske forfatterskaber 4, har Helle Helle en evne til at lade læseren få en fascination af den helt almindelige dagligdag, der er en af forudsætningerne for hendes popularitet. Dette kom også i høj grad til udtryk i hendes roman fra 2005 Rødby- Puttgarden (Jacobsen, 2005: ). Ifølge Per Krogh Hansen 11 kan Helle Helle både karakteriseres som en realist, da hun skriver om de sociale og kulturelle omgivelser vi kender til i Danmark, men hun er også noget andet og mere. Selvom hun skriver om virkeligheden, har hun ikke realismens 12 meget detaljeret skrivestil og hendes tekster synes at være uden samfundskritiske perspektiver. Hendes formål er mere psykologisk end socialt, uden hun dog opstiller en helle 11 Cand.phil. i dansk og ph.d. på en afhandling om karakterbegrebet i litteraturteorien fra Aalborg Universitet. Ansat som lektor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet. 12 Realisme er litteratur, der er en slags virkelighedsskildring, der beror på, at læseren basalt genkender indholdet som mulig virkelighed og menneskelig handlen ( 20

21 psykologisk forklaring for sine karakterer. Denne fremstillingsmåde gør, at minimalisme 13 hæfter sig ved hendes stil (Hansen, 2011: 14). Helle Helles skrivestil kan beskrives således: En stærkt stiliseret realisme; ubehagelig og flygtig ironi; et fladt og uimponeret sprog, skrællet ned til den mest ligefremme stil; sætninger uden udsmykninger; komplet kontrol over enkelte objekter og begivenheder, som retter vores opmærksomhed mod det, der synes at være det væsentligste, nemlig det der ikke siges stilheden, udeladelserne (Hansen, 2011: 20). Derved er hendes mål ikke er at finde ud af, hvad det er, der ikke bliver sagt, men at lade læseren erfare denne ikke- kommunikation og lade læseren finde sin egen interesse heri. Helle Helle har selv udtalt, at det der interesserer hende er de sorte huller mellem mennesker (Hansen, 2011: 23). Helle Helles stil kan kaldes for en objektivt registrerende stil (Jacobsen, 2005: 242). Dette gør, at hendes karakterer kommer til at fremstå på en helt bestemt måde: Personerne i Helle Helles noveller kommer ( ) til at fremstå som individer, der mangler sproglig erkendelse om deres egen situation og f.eks. ikke er i stand til at eller har lyst til at formulere, hvad de føler (Jacobsen, 2005: 242). Dette citat siger meget præcist, hvad det er, der er centralt i Helle Helles forfatterskab, nemlig den dårlige kommunikation mennesker imellem. Et kendetegn ved Helle Helles tekster er derfor også brugen af de såkaldte tomme pladser, hvor det er op til læseren selv at finde mening. Et gennemgående tema hos Helle Helle er netop kvinder, der både beskytter og søger deres identitet uden at hverken de eller læseren kender til den (Hansen, 2011: 28). Helle Helle har, ifølge Per Krogh Hansen, en hovedinteresse af eksistentiel karakter, der både undersøger søgen efter identitet og afværgen fra identitet, hjemsøgen og hjemløshed, relationer og individualitet samt døden og dagligdagen (Hansen, 2011: 36). Helle Helle kan fremhæves for sit gode blik for middelklassen og hendes blik for den danske provins samtidig med, at hun formår at se det dramatiske i det udramatiske (Hansen, 2011: 37). 13 En kortfattet kunstnerisk form, hvor virkemidler er reduceret mest muligt, så det overlades til læseren selv at lægge betydning i værket. Opstod i USA i 1950 erne. I dansk litteratur så man de første tilløb til minimalisme i 1960 erne, men først i 1990 erne at udtrykket for alvor vandt indpas i den danske litteraturhistorie (Jacobsen, 2005: 389). 21

22 4.1 Resume af Rødby- Puttgarden Romanen Rødby- Puttgarden (2005) handler om søskendeparret Tine og Jane, der bor i Rødby sammen med Tines lille datter Ditte. Romanen er fortalt ud fra jeg- fortælleren Jane og udgøres skiftevis af replikker i præsens samt af indvendige synsvinkler fra jeg- fortælleren i præteritum. Romanen starter med sætningen: På en uge døde fire, sådan var det hernede (Helle, 2005: 5). Disse fire personer er Martin, en nabodreng, Bente Sørensen, en indbygger i Rødby, Marie Svendsen, der er Tine og Janes kollega på færgen, der dør, da der går hul på færgen samt Hr. Lund, der er en nær ven af familien. Jane og Tine er vokset op med deres mor i Rødby uden at kende deres fædre. Jane er droppet ud af ergoterapeutuddannelsen i Næstved og derefter flyttet ind hos Tine. Tine arbejder i parfumeafdelingen på færgen mellem Rødby og Puttgarden og skaffer ligeledes Jane et job der. Under Janes tid på færgen stifter hun en masse nye bekendtskaber. Hun møder blandt andre Tim, der også arbejder på færgen, der lader til at interesserer Jane, men det viser sig dog, at han har en kæreste. Jane møder ligeledes elektrikeren Abel, der arbejder i Tyskland. De indleder et forhold og Jane tager med han på tur til Tyskland. Dog er han gift, og hun ender med at være sammen med hans kollega, Jens, på turen. Da Jane sejler hjem fra Tyskland og ankommer til Rødby havn ser hun, at der er gået hul på en af færgerne. Romanen ender på dagen for Hr. Lunds begravelse. Efter denne går Jane hjem og sætter sig i gyngestolen i stuen: Jeg gyngede og gyngede. Jo mere jeg gyngede, des mere var jeg ikke længere mig. Det var mig, der var Tine. Det var mig, der var vores mor. Det er rigtigt nok. Der var ikke andre (Helle, 2005: 175). 22

23 5 Michel Foucault Michel Foucault ( ) var en fransk idéhistoriker og filosof. Foucault arbejdede idéhistorisk og strukturalistisk, men gjorde op med traditionelle tanketraditioner og drejede perspektivet i betragtningsmåden af denne tradition (Lübcke, 1983: 139). Når Foucault skrev historie, gjorde han det på langs af tidslinjen. Når han arbejdede filosofisk og konstruerede teorier, sammenlignedes epoker på tværs af tidslinjen. Anskuelsen af historie som en serie af epokale brydninger er unik for Foucault. Desuden er han kendt for sit magtbegreb, hvor magt ikke er noget der besiddes, men produktivt vekselvirker mellem knudepunkter. For Foucault er det brydningerne imellem epokerne, der tegner det historiske billede af magten. 5.1 Heterotopi Ethvert samfund har ifølge Foucault brug for andre rum (anderledes rum) til at definere og sige noget om de normale rum. Altså en form for mod- steder der i kraft af at de er anderledes, afgrænser det normale eller fortæller noget om det andet. Dette kalder Foucault for utopier (ikke- rummet: Steder som ikke findes fysisk, men som står i modsætning til de normale rum) og heterotopier (mod- rummet: Faktiske steder, men helt grundlæggende anderledes end andre steder i samfundet). Heterotopier er således realiserede utopier, der står i kontrast til samfundets normale steder (Foucault, 1998: 90) Principper for heterotopier Første princip påpeger, at alle kulturer i verden danner heterotopier, men disse emergerer i varierede former og der forefindes ikke en heterotopi som er universelt gældende. Til trods for dette opdeles de i to former, krise- heterotopier og afvigelses- heterotopier: Den første form forekom hovedsageligt i de primitive samfund: Der findes privilegerede, hellige eller forbudte steder forbeholdt individer, som i forhold til samfundet og det menneskelige miljø de lever i, befinder sig i en krisetilstand (Foucault, 1998: 91). Dette var for eksempel gældende for kvinder i menstruationsperioden, hvor deflorationen skulle finde sted intetsteds og her brugte man toget som dette sted, 23

24 hvilket befandt sig ingen steder, men på en strækning. Den anden form, afvigelses- heterotopien, erstatter i dag krise- heterotopierne. Her anbringes individer, hvis adfærd afviger i forhold til normen. Dette gør sig for eksempel gældende for de psykiatriske centre og fængslerne (Foucault, 1998: 91). Det andet princip fastslår, at enhver heterotopi har en veldetermineret funktion i samfundet. Kirkegården er eksempelvis et heterotopisk andet sted, i kontrast til de kulturelle andre rum eller steder i samfundet. Samtidig er det et sted der har forbindelse til alle placeringer i samfundet, da alle individer, i en eller anden udstrækning, har forbindelser til kirkegården. Kirkegårdens funktion bliver herved: den anden by, hvor hver familie ejer sin egen mørke bolig (Foucault, 1998: 92). Det er hermed funktionen af heterotopien, der er i højsædet i dette princip. Tredje princip hævder, at heterotopien på ét sted kan sideordne flere rum, som grundlæggende normalt er uforenelige. Dette ses eksempelvis i teatret og biografen som kan: ( ) fremvise en hel serie af steder, hver især fremmede for hinanden, på scenens firkant (Foucault, 1998: 92). Sideordningen sker qua teatrets eller biografens muligheder for at fremstille noget beskuerem ser mod en scene eller lærred i ét rum, som viser et grundlæggende andet rum. Ifølge Foucaults fjerde princip medfører heterotopi heterokroni. Heterotopier er ofte forbundet med opdelinger af tiden de åbner for det, som man ( ) kunne kalde heterokronier (Foucault, 1998: 93). Når der sker et brud med den traditionelle tid, forekommer heterotopier, disse kan være bundet til tidens akkumulation (Foucault, 1998: 93), gældende for museet og biblioteket eller tidsbundne heterotopier (Foucault, 1998: 93), markedet eller feriebyen, hvor andre regler gælder for en tid. Der er, ifølge det femte princip, adgangskrav til heterotopier. Enten tvinges man derhen, så som ved kasernen eller fængslet, eller også må der udføres renselse eller rituelle handlinger, så som i svømmehaller eller muslimske badehuse (Foucault, 1998: 94). 24

25 Det sjette princip fastslår, at heterotopier altid har en funktion i forhold til det resterende rum, disse forekommer i mellem to yderpoler: Enten kan heterotopien få virkelige rum til at fremstå illusoriske, dette er gældende for horehuset, som får familien til at fremstå illusorisk. Eller den kan kompensere for virkelige rum, dette er gældende for de gamle kolonier, som konstituerede det perfekte sted og herved kompenserede for noget i hjemlandet (Foucault, 1998: 95). 25

26 6 Analyse af Rødby som heterotopi Vi vil i denne analyse behandle Rødby, provinsen, som et heterotopisk sted, der står i kontrast til resten af landet. Provinsen er i litteraturen på mange måder hjemsøgt af en heterotopisk opfattelse af disse udkantsområder, som et andet sted der står i kontrast til resten af det kulturelle Danmark. Denne retorik har ofte klang af en negativ entydighed, som vi, som litteraturstuderende, også er bekendt med. Vi opfatter ikke heterotopien som værende hverken et positivt eller negativt ladet begreb, men vil blot undersøge på hvilke måder Rødby konkret har sin bemyndigelse som heterotopi i romanen, ud fra karakteren Jane. Med nedenstående analyse søger vi at svare på vores første analytiske spørgsmål: Hvordan fremstilles Rødby som heterotopisk i romanen Rødby- Puttgarden? Til dette formål vil vi anvende Foucaults første, andet, fjerde og femte princip for heterotopier. Vi vurderer at disse fire principper i samspil, kan hjælpe os til at svare på ovenstående analytiske spørgsmål. Den sidste del af analysen behandler heterotopiens konkrete betydning for karaktererne i romanen. 6.1 Udkantsdanmark Første princip: Alle kulturer i verden danner heterotopier, men disse emergerer i varierede former og der forefindes ikke en heterotopi som er universelt gældende. Som nævnt, er en heterotopi per definition anderledes end alle andre rum (steder), og samtidig er heterotopien netop et produkt af disse andre rum. Med andre ord har en heterotopi altid de andre rum i sin dna, da den netop opstår som negation til disse. En heterotopi er dermed ikke noget, uden de omgivende rum, men kun i kraft af dem. Det virkelige Rødby er en del af det danske samfund, men kan trods dette faktum stå i kontrast til det, alt efter hvilken position man anskuer Rødby ud fra. I dette tilfælde kan 26

27 man nævne de større byer i Danmark som en åbenlys kontrast. Rødby som heterotopi bliver således en mulig definition, idet den opstår som et produkt af den danske kultur. Rødby- provinsen tager således også form som en art spejl, hvori det omgivende samfund kan anskue sig selv og dermed forstå sig selv på en bestemt måde. Gennem forestillingen om et udkantsdanmark skabes og udvikles også forestillingen om alt det der står i kontrast til dette her alt hvad der er større og mere urbant end udkanten og dens dertilhørende kvaliteter. Ser vi på Rødby indefra, fra beboernes perspektiv som de repræsenteres i Helle Helles roman, opfattes Rødby ikke som en heterotopi af rødbynitterne selv, idet Rødby udgør karakterernes virkelighed. Der er derfor, for dem, intet utopisk over dette sted, som jo udgør beboernes konkrete livsverden. Rødby er et sted der leves og bebos, hvori der udspilles en hverdag præcis som i resten af landet, med arbejde, skole og så videre. Til trods for at karaktererne i udgangspunktet, ikke til daglig oplever Rødby som et sted med heterotopiske karakteregenskaber, kan man dog godt aflæse en bevidsthed om at de bor på et sted, der er langt væk fra noget andet. Dele af heterotopi- definitionen kan de i denne antagelse derfor godt siges at erklære sig enige i, om end på et niveau uden for det begrebsliggjorte. Dette ses blandt andet ved, at man som læser får den opfattelse at Jane oplever Rødby (i citatet omtalt som Stinkeby) som et mod- sted til Næstved: Mens jeg boede i Næstved, drømte jeg flere gange om Stinkeby. Jeg faldt på knæ og kyssede pløjemarkerne derude, som om jeg endelig var kommet hjem (Helle, 2005: 25). Idet Jane her anskuer Rødby som et udgrænset mod- sted til storbyen (Næstved), ser man hvordan hun har stærk tilknytning til stedet. Rødby- Puttgarden maler generelt et billede af en by, hvor alt står stille og hvor der ikke sker særlig meget. Dette billede former sig gennem flere virkemidler, men især gennem replikkerne. Her et eksempel på søsteren Tines frustrationer over dette: og - Der skal ske noget. Hvad? Der sker jo ikke en skid (Helle, 2005: 16) Ved du hvad, Jane, jeg er vel i bund og grund glad for at være her. Jeg keder mig bare nogle gange (Helle, 2005: 66). 27

28 Dette billede på Rødby som en særlig stillestående by er i sig selv understøttende, i forhold til billedet af Rødby som et mod- sted. Omvendt har Jane det godt med stedet: Jeg kan huske, at jeg tænkte: Der er ikke noget galt i at blive her (Helle, 2005: 67). Refleksionen stiller livet i provinsen i kontrast til mulighedernes verden udenfor. Jane er klar over at der ikke er mange muligheder i Rødby og at potentialet for selvrealisering i storbyerne er langt større. Rødby er dog det sted hvorfra hendes verden går og det har nogle kvaliteter som prioriteres frem for mulighederne udenfor. På denne måde står provinsen Rødby i skarp kontrast til verden udenfor, som en afvigelses- heterotopi, et mod- sted til alt det andet. Der optræder ligeledes et helt konkret eksempel, som understreger hvad der i karakterens bevidsthed kan defineres som henholdsvis storby og provins: - Der var engang, hvor du snakkede om at flytte et andet sted hen. - Var der? Hvor skulle det være? Jeg trak på skuldrene: - Langt fanden i vold. - Næstved, mener du (Helle, 2005: 66). Langt fanden i vold er for karaktererne Næstved, en afstand på ca. 90 km. Citatet insinuerer hvor svært det er, at give afkald på det trygge liv i Rødby. At flytte til Næstved er for karaktererne noget meget anderledes end Rødby, til trods for at det i mange storbybeboeres øjne blot ville være endnu en provins. For at eksemplificere dette kunne man forestille sig en københavner have samme overvejelser omkring det at flytte til London (hvor København er en provins i forhold til London). 6.2 Transitstedet Rødby Andet princip: Enhver heterotopi har en veldetermineret funktion i samfundet I forståelsen af steder, er netværk et nøgleord hos Foucault: Vi befinder os i en tid, hvor rummet giver sig for os i form af forbindelser mellem placeringer (Foucault, 1998: 88). Visse af disse placeringer har den egenskab at være forbundet med og samtidig stå i kontrast til alle andre placeringer, som vi netop har set at det er tilfældet i romanen under forrige afsnit. Stedets betydning (dets identitet) er derfor i høj grad relationelt 28