5 Uddannelsens normering angivet i ECTS

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen med Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Kandidatuddannelsen med Samfundsfag som centralt fag og samfundsfag som tilvalgsfag hører under Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen med Samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelse med samfundsfag som tilvalgsfag forudsætter en bacheloruddannelse med samfundsfag som centralt fag eller bacheloruddannelse med tilvalgsfag i samfundsfag. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk samt latin Betegnelsen på dansk er kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag og med et andet fag som tilvalgsfag, og Master of Social Sciences. Den latinske betegnelse er Candidatus/candidata: Cand.soc. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen med Samfundsfag som centralt fag og et tilvalgsfag er en toårig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag (sammen med gymnasietilvalget) kvalificerer kandidaten til at undervise i gymnasieskolen og tilsvarende ungdomsuddannelser. Kandidaten kvalificeres til selvstændigt at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfags områder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations - og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En kandidatuddannelse med samfundsfag som tilvalgsfag giver brede faglige såvel som flerfaglige samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, og internationalt orienterede fag- og problemområder, der kan anvendes ved analyser af samfundets dynamiske udvikling og kompleksitet, samtidig med at uddannelsen inden for de enkelte faglige områder gør de studerende i stand til at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. De forskelligartede undervisningsformer, såvel øvelser, cases, opgaveskrivning som det problemorienterede projektarbejde har som centralt sigte at gøre de studerende i stand til at anvende teorier og metoder på udvalgte problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problemorienterede 1

2 projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning for at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen til gymnasielærer i samfundsfag som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et tilvalgsfag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i to fag inden for gymnasieområdet skal tilvalgsfaget være et fag inden for gymnasieskolens fagrække. Den studerende kan vælge andre tilvalgsfag, hvis den studerende sigter på undervisnings -, formidlings og analyseopgaver uden for gymnasieområdet. Af det centrale fags 75 ECTS udgør de konstituerende fagelementer inklusive et kandidatspeciale på 30 ECTS - i alt 55 eller 65 ECTS (jf. nedenfor). Der kan i relation til det centrale fag efter studienævnets godkendelse indgå et valgfag på 10 eller 20 ECTS inden for samfundsfags hovedområder eller valgfag, der inddrager såvel det centrale fag som gymnasietilvalgsfaget. Kandidatuddannelsens centrale fag i Samfundsfag omfatter følgende faglige områder: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering Pædagogik og samfundsfags didaktik Politisk kommunikation og deltagelse Valgfag Speciale Kandidatuddannelsens tilvalgsfag i Samfundsfag omfatter følgende faglige områder: Sociologi Samfundsøkonomi og økonomisk politik Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik) Pædagogik og samfundsfagsdidaktik Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer kandidaten har efter afsluttet uddannelse Samfundsfag som centralt fag giver følgende slutkompetencer: Kandidaten opnår: videregående studier inden for visse af samfundsfags hovedområder. viden om pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag og indsigt og erfaring med at arbejde med politisk kommunikation som en problemstilling, der krydser grænserne mellem samfundsvidenskab og humaniora. analytiske og videnskabelige kompetencer, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder Phd.-uddannelse selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at anvende samfundsvidenskabelige teorier og i analytisk sammenhæng og at kunne analysere et eller forskellige emner på én gang og bruge denne viden systematisk at kunne se samfundsmæssige relationer som konstruerede og dermed have blik for ændringer og ikke erkendte og udnyttede potentialer i offentlige og private virksomhed på kvalificeret vis at løse udrednings -, analyse kommunikations og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer. 2

3 at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at deltage i forløbende kommunikations- udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Samfundsfag som tilvalgsfag giver følgende slutkompetencer: Kandidaten får: en bred faglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag - og problemområder viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder viden om de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og lokalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fagog problemområder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for det politologiske og sociologiske område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at arbejde problemorienteret og tværfagligt at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag jf. På kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag indgår dels fag og moduler, der afslutter de grundlæggende kompetencer inden for samfundsfags forskellige områder (modul 8) og dels videregående moduler inden for samfundsfags forskellige områder (modul 9-12). Uddannelsen afsluttes med et speciale på 30 ECTS. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 10 ECTS Modul 9: Pædagogik og samfundsfags didaktik 5 ECTS Modul 11: Politisk kommunikation og deltagelse 10/20 ECTS Modul 12: Valgfag 10/20 ECTS Modul 13: Speciale 30 ECTS Modul har et samlet omfang på 30 ECTS og skal omfatte 1 projektarbejde. Valgfaget på 10/20 ECTS kan vælges inden for samfundsfags områder på de forskellige kandidatuddannelser under Det samfundsvidenskabelige Fakultetet eller valgfaget kan vælges så der inddrages faglige elementer fra det centrale fag og gymnasietilvalgsfaget. På en kandidatuddannelse med samfundsfag som tilvalgsfag indgår følgende moduler, i alt 45 ECTS Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik 15 ECTS Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 10 ECTS Modul 9: Pædagogik og samfundsfags didaktik 5 ECTS Modul 10: Sociologi 15 ECTS 3

4 De enkelte modulers indhold og undervisningsformer Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (15 ECTS) Modulets sigte er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Undervisningen i økonomisk teori lægger vægten på makroøkonomien, men inddrager mikroøkonomi, hvor det er relevant i forhold til analysen af politisk-økonomiske problemstillinger. I forbindelse med kurset lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som: budgetredegørelser/finans-redegørelser/halvårsrapporter fra Det økonomiske råd mm. Undervisningen er tilrettelagt med et pensum og en længere kursusrække. I forlængelse af udvalgte lektioner tilrettelægges seminar/øvelsesundervisning, hvor de studerende i mindre grupper arbejder med udvalgte problemstillinger og lærer at anvende teorier og begreber. De studerende udarbejder en eller flere opgave(r), der indgår i forbindelse med den eksterne prøve. 2. Prøveformer Modul 3 (15 ECTS) evalueres ved en ekstern mundtlig prøve. Eksamen tilrettelægges individuelt. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de(n) stillede opgave(r), men der eksamineres i det samlede pensum. Der medvirker en ekstern censor og bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver kandidaten: viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold både i national og international sammenhæng viden om de økonomiske og politiske aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU indsigt i aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik indsigt i aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner. at anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger at analysere centrale aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU at analysere samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og en politisk sammenhæng. Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (10 ECTS) Modulets formål er at give de studerende en introduktion til det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. 4

5 Modulets overordnede tema: globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling og analyseres dels i relation til en række teori- og problemområder: International Politik, International Politisk økonomi, EU og udviklingsteori/strategi. I forlængelse af det afholdte kursus stilles en individuel opgave inden for de områder kurset dækker. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider 2. Prøveform Modulet evalueres ved en individuel intern, skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslærer(e) eller anden udpeget lærer bestået/ikke bestået. 3. Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver kandidaten: en grundlæggende introduktion til det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst viden om forskellige teoretiske tilgange og traditioners forståelse af det internationale systems aktuelle forandringer herunder International Politik, International Politisk Økonomi, Udviklingsteori og strategi at kunne reflektere, hvorledes aktuelle udviklinger i det internationale system kan analyseres i sammenhæng med udvalgte tilgange og forståelser at kunne analysere processer om globalisering og regionalisering at kunne analysere sammenhænge og relationer mellem internationale, europæiske og nationale udviklinger. Modul 9: Pædagogik og samfundsfagsdidaktik (5 ECTS) Undervisningen i Pædagogik og samfundsfagsdidaktik har som sigte at introducere de studerende til aktuelle pædagogiske - og samfundsfagsdidaktiske diskussioner inden for ungdomsuddannelserne. Der tilrettelægges en kursusrække med vægt på teorier om: Læring og kompetenceudvikling, almenog samfundsfagsdidaktik, klassisk - og anvendt pædagogik. I forlængelse af kursusrækken kan der tilrettelægges en uddannelsesaktivitet i form af en minipraktik af 1-2 ugers varighed inden for gymnasium/hf-området. Minipraktikken tilrettelægges i så tilfælde i forlængelse af og som praktisk supplement til kurset i Pædagogik og samfundsfagsdidaktik. (Studerende der vælger at tage minipraktik venter med at aflevere opgaven til minipraktikken er afsluttet og opgavebesvarelsen indeholder ud over en teoretisk pædagogisk problemstilling også eksempler fra praksis eller praktikforløbet). Kursuselementer fra Pædagogik og samfundsfagsdidaktik kan inddrages i forbindelse med specialeskrivning (kandidatstuderende) eller projektskrivning (gymnasietilvalgsstuderende) I forlængelse af kurset (og evt. minipraktikken) stilles en individuel skriftlig opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 5

6 2. Prøveform Modulet evalueres ved en individuel intern, skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslærer(e) eller anden udpeget lærer bestået/ikke bestået. 3. Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver kandidaten: et overblik over og viden om grundlæggende teorier og begreber inden for områderne: pædagogik, læring og didaktik en viden om aktuelle pædagogiske - og samfundsfagsdidaktiske problemstillinger at anvende teorier og begreber inden for området at deltage i aktuelle og fremtidige pædagogiske - og samfundsfagsdidaktiske initiativer inden for ungdomsuddannelserne. Modul 10: Sociologi (15 ECTS) Modulet omfatter kursus/studieaktiviteter inden for to faglige områder dels Generel sociologi (2 ECTS) og dels Politisk kultur og politiske identiteter (2 ECTS). Undervisningen starter med Generel sociologi, der indeholder centrale sociologiske begreber og teorier på såvel makro- som mikroniveau. Herefter fortsættes med Politisk kultur og politiske identiteter, hvor en række af de centrale sociologiske begreber udvikles i en politisk-sociologisk sammenhæng. Inden for disse faglige rammer tilrettelægges der et projektarbejde (11 ECTS). Projektets omfang er normeret til: sider pr. gruppemedlem, dog max. 80 normalsider for individuelle studerende er projektets omfang normeret til max. 35 normalsider 2. Prøveform Modul 10 evalueres ved en individuel mundtlig, intern prøve, der omfatter kursuselementerne i Generel sociologi (2 ECTS) og Politisk sociologi (2 ECTS) og projektrapporten (i alt 15 ECTS) Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag - og teoriområder, der ligger til grund for rapporten, og dels den almene orientering i kursuslitteraturen. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i kursuslitteraturen. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. 6

7 3. Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver kandidaten viden om sociologiens baggrund, teoridannelser og genstandsfelter og forståelse for centrale sociologiske problemstillinger i det danske samfund. viden om centrale sociologiske grundbegreber indenfor både makro- og mikrosociologien viden om centrale problemstillinger i et dynamisk og globaliseret samfunds politiske kultur og viden om centrale teoridannelser om politiske identiteter og deres institutionelle forankring. Kandidaten opnår evne til at anvende centrale sociologiske begreber og teorier på konkrete samfundsmæssige problemstillinger selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en sociologisk problemstilling og at forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Modul 11: Politisk kommunikation og deltagelse (10/20 ECTS) Modulet Politisk kommunikation og - politisk deltagelse er et relativt nyt fagligt område på politikuddannelser. Modulet, der indgår som et fagligt kerneområde på kandidatuddannelsen i Politik & Administration, er centralt for en kandidatuddannelse i samfundsfag, da det integrerer centrale faglige elementer om moderne kommunikation indenfor politologi og politisk sociologi. Modulet er udviklet i et samarbejde med det humanistiske område. De studerende kan vælge mellem: 10 ECTS (seminar + seminaropgave) eller 20 ECTS (seminar + projekt). 2. Prøveform Seminaropgaver inklusive seminar (10 ECTS) Seminaropgaverne har et omfang på 15 normalsider for en enkelt studerende. Maximalt 3 studerende kan aflevere en opgave sammen. Opgaven skal da afleveres i en form, der kan sikre individuel bedømmelse. Omfanget forøges med 50 % pr. ekstra deltager. Prøven: Intern skriftlig opgave med karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Projekter inklusive seminar (20 ECTS) Projektrapporten har et omfang på 30 normalsider pr. gruppemedlem og max. 120 normalsider. For individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40 normalsider. Prøven: Ekstern individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport. Der sker bedømmelse efter 7-trinsskalaen, og for at bestå kræves mindst karakteren 02. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektet og den mundtlige eksamination prøver dels de problem- fag - og teoriområder, der ligger til grund for projektet, dels den almene orientering i den anvendte seminarlitteratur. 7

8 3. Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver kandidaten: overblik over og viden om den politiske kommunikations former, aktører, netværk og informationskanaler viden om forholdet mellem politiske aktører, professionelle kommunikationsmedarbejdere og mediefolk inden for rammerne af og udviklingen i dels det politiske system og dels de kommunikationsteknologiske muligheder (herunder de nye digitaliserede kommunikationsformer) viden om massekommunikationens betydning for politikdannelse og udviklingen af demokratiet at identificere og analysere centrale processer i den moderne politiske kommunikation kritisk at vurdere og analysere kommunikationsprocessens konsekvenser og effekter ikke mindst i forhold til politik og demokrati at organisere og håndtere centrale kommunikationsprocesser herunder etablere dialog mellem forskellige aktører og udarbejde kommunikationsstrategier. Modul 12: Valgfag (10/20 ECTS) Valgfaget kan antage 2 former: A. Enten kan det ske inden for samfundsfags områder i: Samfundsøkonomi, Sociologi, Politologi eller Verdenspolitik/International politik ved at vælge et udbud på de forskellige kandidatuddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område på Aalborg Universitet. B. Eller det kan ske ved, at der tilrettelægge en flerfaglig opgave (10 ECTS) eller et flerfagligt projekt (20 ECTS), hvor der både indgår faglige elementer fra samfundsfag og fra gymnasietilvalgsfaget. Valgfaget kan i begge de nævnte former fungere som en væsentlig inspiration til det efterfølgende speciale. Hvis de studerende i modul 11 har valgt 10 ECTS skal valgfaget på 20 ECTS omfatte et projektarbejde. 2. Prøveform Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag vil godkende de prøveformer, der eksisterer på de uddannelser, hvor valgfaget udbydes, hvis det foregår med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 3. Kompetenceprofil og kompetencemål: Valgfaget giver kandidaten: en videregående indsigt i og viden om et af samfundsfags hovedområder (A ovenfor) en viden om centrale teoretiske og empiriske problemstillinger, der går på tværs af samfundsfag og det valgte gymnasietilvalgsfag (B ovenfor) på et videregående niveau og på en selvstændig måde at gennemføre analyser inden for det valgte område (A ovenfor) sætte et andet fags problemstillinger i sammenhæng med samfundsvidenskabelige perspektiver og kunne formidle den tilegnede viden til andre fag og personer, der ikke har en samfundsvidenskabelig uddannelse. 8

9 Modul 13: Speciale 30 ECTS 1. Specialestudiets form og indhold Kandidatspecialet i samfundsfag består af en stor skriftlig afhandling af en afgrænset problemstilling, der skal sikre en dybtgående teoretisk og metodisk behandling inden for et eller flere af samfundsfags hovedområder. Specialet foregår under vejledning, men de(n) specialestuderende tilrettelægger selv specialeforløbet. Den studerende får af studienævnet tildelt en specialevejleder, når der er valgt emne og problemformulering, og der foreligger et samlet skriftligt design for specialet. Specialevejlederen og studienævnet godkender specialeemnet, og der fastsættes en frist for specialets aflevering. Under specialeforløbet kan der afholdes specialeseminar med deltagelse af specialevejlederen og en anden vejleder med tilknytning til uddannelsen. Specialet kan udarbejdes gruppevis eller individuelt. Specialet må for en enkelt studerende max. have et omfang på 75 normalsider. For hver ekstra studerende i en gruppe forøges dette sidetal med 25 sider (2 studerende max. 100 normalsider, 3 studerende max. 125 normalsider og 4 studerende 150 normalsider). 2. Prøveform Der afholdes en individuel ekstern mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i specialet og foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren Kompetenceprofil og kompetencemål selvstændigt at afgrænse en relevant problemstilling og tilrettelægge og gennemføre en videnskabelig analyse inden for et eller flere af samfundsfags områder at arbejde med teorier og metoder på en dybtgående måde og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag en selvstændighed i analysearbejdet og evne til kritisk at vurdere andres tilgange, begreber og forskningsresultater inden for det valgte emne/den valgte problemstilling at kunne diskutere og vurdere alternative teoretiske og metodiske tilgange til en given problemstilling. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet (sprog) I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. 9

10 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Der gives merit efter skriftlig og dokumenteret ansøgning for prøver med tilsvarende indhold fra danske og udenlandske universiteter. Med studienævnets godkendelse kan der vælges moduler der indholdsmæssigt, omfangsmæssigt og niveaumæssigt svarer til modulerne i kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag. Merit for enkelte eller flere moduler er betinget af, at disse studieaktiviteter er prøvebelagt. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatdelene af gymnasielæreruddannelsen med samfundsfag som centralt fag skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 11 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Der forudsættes evne til at læse fagtekster på dansk, engelsk, norsk og svensk, som er de sprog, pensum er skrevet på. 12 Eksamensregler Regler om sygeeksamen og omprøver, som ligger i den ordinære eksamenstermin. (henvises til studievejledning eller må indføjes senere). Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit (med 1 decimal) for samfundsfag som central fag samt tilvalgsfag, som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Målbeskrivelser og vurderingskriterier (læringsmål) findes på følgende link: 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september