5.2. Budget December 2012

Transkript

1 5.2 Budget 2013 December 2012

2 Indhold Rektors samlede indstilling 5 Rektors budgetberetning 5 Forudsætninger for budget Budget 2013 fordelt på områder 8 Ordinære uddannelser (OU) 9 Efter- og videreuddannelser (EVU) 12 Ny bevilling til Forskning 15 Globaliseringsmidler 17 Lønomkostninger 18 Driftsomkostninger 19 Campusstrategi 19

3 Indledning Med budget 2013 fortsætter Metropol den stabile udvikling af en bæredygtig økonomi med en drift i balance. Budgettet viser således en fortsat effektivisering og tilpasning af omkostninger til et igen stigende aktivitetsniveau. Metropol har i slutningen af 2012 gennemført en organisationsændring, hvor den selvstændige Forsknings- og udviklingsenhed er nedlagt med henblik på at forankre og styrke forsknings og udviklingsindsatsen på fakulteterne. På EVU-området har Metropol på baggrund af bestyrelsens krav til effektivisering og synergigevinster samlet de studieadministrative opgaver knyttet til EVU-området for at styrke effektivisering samt udviklingen og kvaliteten af de studieadministrative funktioner. Denne fortsatte konsolidering udtrykker effekten af de organisationsforandringer og effektiviseringstiltag, som Metropol løbende har gennemført igennem de sidste par år, og hvis effekt kommer til udtryk i en fortsat produktivitetsstigning. Således har Metropol siden 2010 forbedret produktiviteten som konsekvens af reducerede lønomkostninger (mere end 30 mio. kr. i 2013 priser) samtidig med et stigende aktivitetsniveau på ordinær uddannelse. Konsolideringsindsatsen afspejler også en fortsat tilpasning til det vigende marked, som Metropol befinder sig på, hvor det i løbet af 2012 har været nødvendigt med mindre nedjusteringer i forventningerne til indtægter inden for efter- og videreuddannelsesområdet. I budget 2013 er forventningerne til indtægter på EVU-området yderligere nedskrevet, hvorfor det også er her, at Metropol i november 2012 har gennemført de største omkostningsreduktioner med en nettoeffekt på ca. 3,6 mio. kr. i Kursen mod konsolidering stopper ikke med 2013-budgettet. Finansloven varsler fortsatte reduktioner af taksterne for Metropols uddannelser fra 2014 og frem. Derfor vil der i løbet af 2013 være behov for at fortsætte arbejdet med at sikre en bæredygtig økonomi gennem effektiviseringer og justeringer, som bidrager til forbedret produktivitet, sænket omkostningsniveau og øget lønsomhed. I 2013 skal der arbejdes videre med målrettet at nedbringe de faste omkostninger og samtidig skabe et større råderum for strategiske investeringer og en fortsat styrkelse af kvaliteten i undervisningen. Budget 2013 er struktureret som følger: Afsnit 1 indeholder rektors budgetindstilling og budgetberetning til bestyrelsen. I afsnit 2 vurderes udviklingen fra budget 2013 til budget

4 I afsnit 3 præsenteres Metropols samlede budget for 2013 i form af resultatopgørelse og balance. I afsnit 4 gøres kort rede for processen omkring budgettets udarbejdelse. I afsnit 5 præsenteres budgetter for fakulteterne/områderne. 4

5 Rektors indstilling og budgetberetning Rektors samlede indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen vedtager det samlede budget for Metropol for 2013, herunder o At driften budgetteres i balance. o At der i 2013 budgetteres med 20 mio. kr. til gennemførelse og afslutning af Campusstrategien. Midlerne er tidligere afsatte midler og finansieres via direkte træk på egenkapitalen. Resultatpåvirkningen i 2013 bliver 6,4 mio. kr. o At de nye midler til forskning og udvikling udmøntes som basisbevilling på fakultetsniveau efter en fastlagt fordelingsnøgle. o At bygningsstrategien håndteres i et særskilt investeringsbudget, som behandles selvstændigt. Rektors budgetberetning I 2012 er den konsolidering som blev iværksat efter underskuddet i 2010 fortsat. Fokus på at reducere omkostningerne og sikre en drift i balance er fortsat et omdrejningspunkt for budget Budgetopfølgningen for 2. trimester 2012 bekræfter, at kursen mod et større økonomisk råderum, som blev sat i 2011 og indarbejdet i budgettet for 2012, stadig holder. Der er en høj grad af overensstemmelse mellem forventningerne til indtægter og udgifter, som de kom til udtryk i budgettet for 2012, og den faktiske udvikling i året. Opfølgningen giver således et godt udgangspunkt for budget Metropol har i 2012 formået at reducere driftsomkostningerne parallelt med indtægtsnedgangen, således at en ubalance i økonomien er undgået. Det ordinære driftsresultat vurderes i 2013, eksklusiv den nye bevilling til forskning, at blive et mindre underskud på 6,4 mio. kr. Dette resultat inkluderer de ekstraordinære omkostninger forbundet med investeringen i campusstrategien 1. Såfremt disse omkostninger trækkes ud af øvrig drift, bliver det samlede resultat i 2013 et marginalt 1 I forbindelse med behandlingen af budgettet i 2010 vedtog bestyrelsen, at de ekstraordinære investeringer forbundet med campusstrategien, som samlet set er på 40 mio. kr., finansieres ved at trække på egenkapitalen. Omkostningerne forbundet med investeringen i campusstrategien kan således adskilles fra ordinære driftsomkostninger. Resultatpåvirkningen af investeringen i campusstrategien bliver i 2013 på 6,4 mio. kr. 5

6 overskud. Den nye forskningsbevilling tilfører yderligere 34,8 mio. kr. til Metropol. Udmøntning af disse vil blive behandlet på side 14. Tabel 1 nedenfor viser de overordnede budgettal for indtægter og udgifter i 2013 sammen med budgettallene for Tabel 1: Samlet resultat I mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Indtægter -711,2-719,2 Ordinærdrift Løn 463,3 470,8 Øvrig drift 241,8 248,4 Driftsresultat -6,1 0 Campusstrategi 5,9 6,4 Resultat efter campusstrategi -0,2 6,4 Forskningsmidler Indtægter -34,8 Løn 25,1 Øvrig drift 2,8 Total -6,9 Metropol samlet set -0,2-0,5 Sammenlignet med 2011 og 2012 indeholder budget 2013 kun globaliseringsmidler for 15 mio.kr. I de tidligere år har budgettet indeholdt globaliseringsmidler i størrelsesordenen 30 mio. kr. Resultatet indeholder således en effektivisering på knapt 3% svarende til godt 20 mio. kr., hvilket vurderes at være tilfredsstillende, og en indfrielse af målsætningen fra budget 2012 om skabelse at et yderligere råderum på 16 mio.kr. Hertil skal så lægges den nye fordeling til forskning på 34,8 mio. kr. Brugen af disse midler forventes at være neutral i forhold til resultateffekt bortset fra et overhead på 20 % svarende til knapt 7 mio. kr. Det betyder et budget med et overskud på ca. 0,5 mio. kr. inklusiv campusstrategi og mere end 40 mio. kr. i forskningsaktiviteter. 6

7 Forudsætninger for budget 2013 Budget 2013 er lagt på baggrund af nedenstående forudsætninger: Finansloven for 2013 indvirker negativt på Metropols økonomi. Der er tale om en Finanslov med fortsatte effektiviseringer. Forslaget til Finansloven for 2013 varsler en nedgang i taksterne fratrukket pris- og lønreguleringen samt yderligere effektiviseringer ift. indløb, it og administration. For Metropol betyder det reduktioner på 6,5 mio. kr. Dertil kommer færre midler til forskning og udvikling i størrelsesordenen 4,9 mio. kr. som følge af skiftet fra globaliseringsmidler til ny forskningsbevilling, samlet set 11,4 mio. kr. Takstudviklingen fremgår af tabel 2, hvor de forventede beskæringer af taksterne videre frem også fremgår. Tabel 2: Takstudviklingen på FL2013 (pct.), ekskl. pris- og lønregulering År Undervisningstakster -0,4-2,4-4,4-6,3 Fællesudgiftstakster -1,3-4,0-6,0-7,9 Bygningstakster -0,7-2,6-4,6-6,5 Færdiggørelsestakster -0,7-2,6-4,6-6,5 For så vidt angår Metropols indtægter i 2013, skyldes de stigende indtægter på OUområdet, jf. afsnittet om de ordinære uddannelser, primært et højere aktivitetsniveau. For så vidt angår EVU-området er indtægtsforventningerne blevet nedjusteret i løbet af 2012 på trods af, at forventningerne til indtjening i 2012 budgettet blev sat lavere end den faktiske indtjening i I 2013 er forventningerne til EVU-områdets indtægter yderligere nedskrevet. Fra regnskabsresultatet i 2011 til budget 2013 er de samlede indtægter nedjusteret med 22 % fra 171 mio. kr. til 134 mio. kr. Det er særligt Metropols indtægtsdækkede virksomhed, som lider under en vigende efterspørgsel. På IDV området er indtægterne således reduceret med 1/3 siden 2011, jf. afsnittet om EVUområdet. Lønomkostningerne forventes stort set uændrede i forhold til Ses der bort fra den indarbejdede stigning på 2 %, er der tale om et mindre fald i lønomkostningerne i budget Dette er konsekvens af omstruktureringer og navnlig ledelsesreduktionen i august 2011 og i efteråret Lønomkostningerne vil dog stige, når omkostningerne forbundet med den nye bevilling til forskning indarbejdes i budgettet. Driftsomkostningerne i 2012 forventes at holde det budgetterede niveau, hvilket er lavere end niveauet i Dette skal sammenholdes med stigende udgifter til afskriv-7

8 ninger bl.a. som følge af aktiveringen af færdigombygningen af Tagensvej 18. Det samme niveau for driftsomkostninger er fastholdt i budget Såfremt driftsomkostningerne blev renset for p/l reguleringen, så dækker udviklingen over en årlige effektivisering på ca. 1,5 %. Denne effektivisering har fundet sted gennem bedre aftaler efter udbud af f.eks. vagtordning samt bedre indkøbsaftaler. jf. afsnittet om driftsomkostninger. Samlet set fra 2011 til 2013 har indtægterne ikke vist den stigning, som tidligere var forventet. En drift i balance i 2013 skyldes således ikke en forventning om stigende indtægter, men en videreførelse af den konsolideringsindsats, som er i gang. Budget 2013 fordelt på områder Figur 1 viser udgifter og indtægter på budgettet for 2013 fordelt på Metropols organisatoriske enheder. Figur 1: Budget 2013 fordelt på områder (mio. kr.) 300,00 200,00 100,00 0,00-100,00-200,00 Rektor KA SUND SAMF Øvrig drift løn indtægter -300,00-400,00 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet forventes at have indtægter i 2013 på i alt 319,5 mio. kr., mens fakultetets udgifter beløber sig til 239 mio. kr., hvoraf 194 mio. kr. går til lønninger. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet forventes i 2013 at have indtægter på i alt 248,5 mio. kr. Fakultetets udgifter forventes at blive 195,6 mio. kr., hvoraf 153 mio. kr. går til lønninger. I fakulteternes budgetter indgår ikke udgifter til husleje, el og varme mv. Disse udgifter, sammen med udgifter til f.eks. It, biblioteksdrift, studievejledning, studieadministration og fakturahåndtering afholdes af Koncernadministration, som afholder størstedelen af Metropols driftsudgifter. Koncernadministration har også budgettet for puljerne til resultatløn, kontorelever og andet på lønområdet, som i løbet af året omposteres til fakulteterne. 8

9 På rektors område befinder sig stabsfunktionerne kommunikation og ledelse. I 2013 er Forsknings- og udviklingsstaben i forbindelse med organisationsændringen flyttet til de to fakulteter samt til HR, mens enkelte medarbejdere er flyttet til Ledelsessekretariatet og Kommunikation. Budgetter for Metropols områder og institutter kan findes i afsnit 5. Ordinære uddannelser (OU) I prognosticeringen af STÅ for 2013 har grunduddannelserne taget afsæt i holdlister, seneste erfaringer med frafald samt ændringer af studieordninger og dimensionering. Der er udarbejdet konservative prognoser navnlig som følge af den seneste afrapportering af frafald, der viser en mindre stigning i frafald på 1. studieår på 2/3 af Metropols grunduddannelser. Derudover er der en tendens til, at de studerende udskyder deres eksaminer, hvilket ligeledes har en effekt på STÅ. En modsatrettet effekt er de seneste års øgede optag, som kompenserer for stigningen i frafald. Alt i alt er grundlaget for indtægterne på grunduddannelserne i B2013 en forventning om produktion af STÅ dette er en stigning i forhold til 2012 på 3,3 pct. Tabel 3 viser STÅ pr uddannelse for hhv. Regnskab 2012 og Budget

10 Tabel 3: Udvikling i STÅ pr. grunduddannelse Uddannelse R2012 B2013 Ændring % Ernæring og sundhed. Diætetik ,8 % Ernæring og sundhed øvrige ,6 % Bachelor in Global Nutrition and Health ,9 % Katastrofe og risiko ,1 % Ergoterapeut ,2 % Fysioterapeut ,8 % Sygeplejerske ,8 % Bioanalytiker ,9 % Jordemoder ,4 % Radiograf ,1 % Radiograf, Stråle ,0 % Radiograf, Nuklear 0 2 Laborant AK ,7 % Procesteknolog AK ,7 % PB i lab ,1 % Lærer * ,0 % Socialrådgiver ,8 % Administrationsøkonom AK % Offentlig administration ,0 % Sundhedsplejerske ,0 % I alt ,3 % *2012 var sidste år at studerende på gammelstudieordning kunne afslutte uddannelsen, hvilket har betydet, at ekstraordinært mange afsluttede læreuddannelsen sommeren Fra 2011 til 2013 stiger Læreuddannelsens STÅ fra 816 til 890 svarende til 9 %. Der er, som det fremgår af tabel 3, en forventning om en lille stigning i STÅ på en række uddannelser, særligt de nye uddannelser som endnu ikke har fuldt gennemløb oplever fortsat stor stigning i STÅ. Det drejer sig om uddannelserne til katastrofe og risikomanager og professionsbachelor i offentlig administration. De øvrige uddannelser har fuldt optag og udnytter dimensioneringen, hvorfor en vækst primært skyldes reduktion i frafald eller en ændret dimensionering, Det sidste gør sig gældende for fysioterapeut som har ændret dimensionering. Med baggrund i STÅ prognose og økonomi påkalder Bachelor in Global Nutrition and Health sig en særlig bemærkning qua bestyrelsens krav til, at uddannelsen bør kunne hvile i sig selv økonomisk. Dette mål er endnu ikke tilvejebragt, og udviklingen har været negativ gennem de seneste. Der er siden 2011 arbejdet målrettet på at ændre dette gennem en ændret studieordning og en øget dimensionering i form af en større andel 10

11 af studerende optaget via Den koordinerede tilmelding. Samlet set forventes disse tiltag i løbet af 2013 og 2014 at føre til en forbedring af uddannelsens økonomi, og det er målet at uddannelsen i 2015 kan hvile i sig selv økonomisk. Den forventede STÅ produktion i 2013 genererer STÅ indtægter fra ministeriet på 389,5 mio. kr. Dette er en stigning i forhold til 2012 på knapt 3 pct. - eller 10,4 mio. kr. Denne positive ændring i taxameterindtægterne er et resultat af den nævnte aktivitetsstigning på 3,3 %, som kompenserer for reduktionen i taxametrene i FL2013 svarende til 3,5 mio.kr. Samlet set forventes det, at Metropols grunduddannelser genererer 397 mio. kr. 10 mio. kr. mere end i 2012 og 37 mio. kr. mere end i 2011, svarende til en stigning på knapt 10 % over 2 år. Fordelingen på indtægtstype kan ses af tabel 4. Tabel 4: Udviklingen i samlede indtægter for Metropols grunduddannelser mio. kr. R2011 B2012 B2013 Taxameter STÅ -346,7-379,1-389,5 Revalidenter -6,4-6,7-4,5 Betaling fra ikke EU-borgere -2,0-1,2-1,6 Andet -4,4-0,7-1,7 Samlede indtægter -359,5-387,6-397,3 Jf. tabel 5 forventes stigende lønomkostninger på grunduddannelserne. Stigningen på knapt 20 mio.kr. skal ses i sammenhæng med det oprydningsarbejde, som Økonomi og HR har gennemført i 2012 med det formål at gennemgå alle ansatte og deres indplacering i formålsregnskabet. Denne øvelse har resulteret i, at en række medarbejdere, som fejlagtigt har stået på et administrationsformål er flyttet til uddannelsesformål. Således er den faldende lønsomhed fra 2012 til 2013 mere et udtryk for en mere retvisende kontering frem for en ringere produktivitet. 11

12 Tabel 5: Lønsomhed på grunduddannelser mio. kr. R2011 B2012 B2013 Indtægter -355,2-387,6-397,3 Lønomkostninger 210,3 208,5 227,9 Øvrig drift 47,2 49,0 51,4 Resultat -97,7-130,1-118,0 DB-pct. 28% 34% 30% Efter- og videreuddannelser (EVU) EVU-området har gennem flere år været hårdt mærket af vigende efterspørgsel fra store kunder, bortfald af trepartsmidler samt en generel skærpelse af konkurrencen på markedet. EVU-området oplevede store tilpasninger i 2011 og mindre nedjusteringer i Samlet set er forventninger til indtægterne i budget % lavere end i 2012, hvor der ligeledes var tale om en nedgang i forhold til Dette er udtryk for, at Metropol er bevidst om den eksisterende markedssituation, som begrænser omsætningen i EVU-aktivteterne, og der er derfor valgt en konservativ tilgang til indtægtsforventningen. Tabel 6: EVU udviklingen i indtægter mio. kr. R2011 B2012 B2013 ÅU -126,3-114,5-103,3 IDV -45,1-34,0-30,7 Resultat -171,3-148,5-134,0 Note: IDV indtægter på 34 mio. kr. er uden de IDV indtægter, som Metropol realiserer uden for EVU-områderne. Det er særligt Metropols indtægtsdækkede virksomhed, som lider under en vigende efterspørgsel. På IDV området er indtægterne reduceret med 1/3 siden Alle tre EVU-institutter oplever vigende tilmeldinger, hvilket udmønter sig i færre gennemførte hold under Åben Uddannelse (ÅU) og dermed færre indtægter. For mange af de udbudte åbne hold er der også en tendens imod færre deltagere på holdet, hvilket resulterer i en lavere overskudsgrad på de enkelte moduler. Tendensen er en nedgang i de store diplomuddannelser til fordel for flere rekvirerede forløb dvs. en bevægelse fra en udbudsmodel hen mod en efterspørgselsmodel gennem mere målrettet markedsføring og direkte kontakt til de enkelte kunder om skræddersyede uddannelsesløsninger. Denne forskydning betyder, at det på mange måder er blevet mere omkostningsfuldt og mere besværligt at tjene penge på EVU-området, idet mange af de rekvirerede for- 12

13 løb herunder udarbejdelse af tilbud fordrer mange udviklingstimer og administrative ressourcer. EVU-området skal således reducere omkostningerne til de vigende indtægter, men er samtidig nødsaget til at investere ressourcer i at få opbygget nye markeder og skabt kontakter til nye kunder og markedsområder. I 2012 er studieadministration flyttet ud af institutterne og samlet i administrationen i en ny enhed i Studieservice i Koncernadministration med ikrafttræden den 1. januar Omlægningen af EVU støttefunktioner fra varetagelse i decentrale enheder til varetagelse i de tilsvarende eksisterende fælles funktioner for grunduddannelserne afspejler bestyrelsens krav om effektivisering gennem funktionel specialisering og stordriftsfordele. En væsentlig del af effektiviseringskravet opfyldes ved naturlig afgang, nedlæggelse af ubesatte stillinger og mulighed for jobrotation til ledige stillinger. Der nedlægges 4 stillinger gennem uansøgt afsked. I tabel 7 er de organisatoriske ændringer ikke afspejlet, men udgiftsreduktionen er indarbejdet i det samlede budget. 13

14 Tabel 7: EVU-udvikling fordelt på fakulteter Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet R2011 B2012 B2013 ÅU -7,5-6,5-3,5 Indtægter -21,4-17,1-15,3 Lønomkostninger 12,6 10,3 10,5 Øvrig Drift 1,3 0,3 1,2 IDV -1,6 1,8-1,2 Indtægter -4,7-1,9-4,1 Lønomkostninger 2,7 2,7 2,0 Øvrig Drift 0,3 1,0 0,9 SUND EVU i alt -9,1-4,7-4,8 Indtægter -26,0-19,1-19,4 Lønomkostninger 15,2 13,0 12,5 Øvrig Drift 16,6 1,4 2,1 Lønsomhed % 35 % 25 % 25 % Samfundsfaglige og pædagogiske Fakultet R2011 B2012 B2013 ÅU -47,3-37,7-28,2 Indtægter -104,9-97,4-88,1 Lønomkostninger 37,2 51,1 46,1 Øvrig Drift 20,4 8,5 13,7 IDV -11,2-6,7-8,6 Indtægter -40,4-32,1-26,5 Lønomkostninger 14,4 15,8 12,2 Øvrig Drift 14,8 9,6 5,7 SAMF EVU i alt -58,5-44,4-36,9 Indtægter -145,3-129,5-114,6 Lønomkostninger 51,6 66,9 58,3 Øvrig Drift 35,2 18,1 19,5 Lønsomhed 40 % 34 % 32 % Lønsomhed samlet Metropol 39 % 33 % 31 % I 2011 blev det besluttet, at EVU'erne til sammen skal levere et krav om en lønsomhed på 41 pct. Dette krav forventes ikke opfyldt i Samlet set forventes en lønsomhed på 31 % for hele EVU området Samfundsfaglig og Pædagogisk EVU budgetterer med en lønsomhed på 31 pct., mens Sundhedsfaglig og Teknologisk EVU ligger på 25 pct. Det skal dog bemærkes, at lønsomhedsberegningen i budget 2013 er foretaget på baggrund af de direkte henførbare omkostninger. En beregning som tidligere ikke har 14

15 været mulig at gennemføre i fuldt omfang bl.a. grundet en inkonsistent formålskontering. Den manglende opfyldelse af lønsomhedskravet skal ligeledes ses i lyset af den meget konservative indtægtsbudgettering som følge af markedsusikkerheden. EVU-markedet udvikler sig markant i disse år. Markedet for udbudsstyrede EVUaktiviteter er vigende, mens der samtidig er et betydeligt vækstpotentiale på markedet for rekvirerede aktiviteter, som den nuværende bemanding på EVU-siden ikke til fulde er gearet til at håndtere. Eksempler på denne udvikling er nye typer af opgaver i kommuner og på skoler, som fx Sommeruniversitet og det store inklusionsprojekt i Københavns Kommune. Det kalder på andre kompetencer og ressourcer til tilbudsskrivning, opsøgende salg og forhandling samt design af ydelser, ligesom der er behov for flere mere generelle konsulentkompetencer til gennemførelsen. Allerede nu opleves det på enkelte områder, at der kan genereres mere salg, end organisationen kan løfte. Derfor planlægges en opnormering for at imødekomme det langt større potentiale, som bl.a. den kommende store efter- og videreuddannelsesindsats for folkeskolelærere og -ledere i regi af folkeskolereformen må forventes at afstedkomme. Det vigende marked på EVU området for 3. år i træk og Metropols tilpasning af omkostningsniveauet gør det naturligt i 2013 at se på et strategisk løft af området med henblik på at stimulere markedet og efterspørgslen. Bestyrelsen foreslås at drøfte dette på sit første møde i Ny bevilling til Forskning I Finanslov for 2013 er der, som afløsning for globaliseringsmidlerne, afsat en pulje på 320 mio.kr. årligt i perioden 2013 til 2015, hertil kommer en videreførelse af pulje til ph.d. opkvalificering af læreruddannelsen på 35 mio. kr. årligt. I alt 355 mio. kr. årligt. Samlet set er der ikke tale om et egentlig løft i bevillingsniveauet sammenlignet med de tidligere år. I udmøntningsskrivelsen fra FIVU lægges stor vægt på, at midlerne skal anvendes til forsknings og udviklingsaktiviteter, i henhold til OECDs Frascati Manual 2, hvilket er en stramning i forhold til globaliseringsmidlernes anvendelse. Tidligere har ministeriet fordelt midlerne ligeligt mellem institutionerne på baggrund af optjent STÅ. Med den nye bevilling har ministeriet reserveret 45 mio.kr. af den samlede pulje specifikt til lærer og pædagoguddannelsen. Det medfører, at Metropol bliver den store taber i den interne fordeling mellem professionshøjskolerne. Uden den særli- 2 Frascati-manualens definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter fremstår som den officielle internationale definition, som også følges af Danmarks Statistik ved opgørelser af forskning og udvikling til såvel nationale formål som leverancer til både OECD og EU 15

16 ge fordeling til lærer- og pædagoguddannelsen ville Metropol have haft en stigning i udviklingsbevillingen på 6 %. I stedet står Metropol med et tab på 14 % svarende til 4,9 mio. kr. Metropol forventer at modtage 34,8 mio. kr. fra denne pulje. Til sammenligning har Metropol modtaget ca. 40 mio.kr. i globaliseringsmidler. Som følge af den driftsmæssige balance, er Metropol i stand til i budgettet for 2013 at allokere den nye forskningsbevilling som helt nye midler. Forskningsbevillingen er derfor et reelt løft med mulighed for igangsættelse af nye aktiviteter. Den nye bevilling indarbejdes i budgettet efter samme princip som globaliseringsmidlerne, idet der afløftes 20 % i overhead, og resten afsættes i to lige store fakultetspuljer. Tabel 8: Fordeling af forskningsbevilling 2013 I mio. kr. Metropol SUND SAMF Total Fordeling 13,9 13,9 27,8 Overhead 7 7 Bevilling Metropol total 7 13,9 13,9 34,8 Opbygning af solide forsknings- og udviklingsmiljøer Den nye bevilling er udmøntet til kapacitetsopbygning gennem forskningsuddannelse og -ansættelser og konkrete forskningsprojekter inden for strategisk prioriterede praksisnære forsknings- og udviklingsmiljøer. Forsknings- og udviklingsmiljøer (FoUmiljøer) opbygges med sigte på, at de skal leve op til følgende kriterier: En uddannelsesmæssig værdikæde FoU-miljøet er i alle væsentlige aktiviteter orienteret mod de studerende og mod uddannelsesmiljøerne, der udgør den primære formidlingskanal for den forskningsbaserede viden (fx via nye fagfællebedømte lærermidler, valgmoduler mv.). Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det er undervisere, der forsker og udvikler, ved at de studerende involveres i FoU-projekter, og ved at der er en fælles forståelse af den didaktik, der skal aktualisere forskning i undervisningen. En fælles forskningsinteresse for løsning af en professionsfaglig udfordring (fx større inklusion, øget brug af sundhedsteknologi etc.) FoU-miljøet berettiges af og finder fællesskab omkring interessen for at løse en professionsrelevant udfordring, der kan adresseres gennem besvarelse af undersøgelsesspørgsmål, som giver ny viden og nye redskaber. Det betyder, at miljøet er ramme om større projekter og projekter, der hænger fagligt sammen. En stærk forsknings- og udviklingsledelse, som driver miljøet frem Den eller de personer, der primært driver FoU-miljøet, har tilstrækkelige forsknings- og ledelsesmæssige kvalifikationer Et veludbygget samspil med praksis FoU-miljøet indgår i et tæt samspil med praksis. Det fremmer relevans i forsk- 16

17 nings- og udviklingsaktiviteterne, direkte omsætning af resultaterne og muligheder for tilvejebringelse af ekstern finansiering. Et internationalt udsyn og engagement FoU-miljøet indgår i relevante internationale videnkredsløb. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de er orienteret om nye forskningsresultater og -projekter i ind- og udland Et forskningskompetenceudviklende miljø FoU-miljøet har fokus på, at endnu ikke forskningskvalificerede medarbejdere inddrages i miljøets FoU-aktiviteter og derigennem kvalificeres på forskningsniveau, formelt i form af ph.d.-stipendiater, eller uformelt gennem forskningskyndig ledelse og vejledning. Alle FoU-miljøer evalueres af fagfæller. FoU-miljøernes anvendelse af forskningsmidler Følgende aktiviteter vurderes dels at være indeholdt i de bevillingsmæssige forudsætninger (Frascati), dels at leve op til kriterierne for opbygning af forskningsmiljøer. Medarbejdere: Ph.d.-forløb Ansættelser med eksplicit forskningsindhold, særligt ph.d. og forskerkvalificerende stillinger (post doc.-lignende). Projekter (alle punkter skal være opfyldt): Projekter, der tydeligt kobler sig til de professionsfaglige udfordringer og overordnede undersøgelsesspørgsmål, der arbejdes med i forsknings- og udviklingsmiljøet Projekter der sandsynliggør en effektiv videncirkulation gennem grunduddannelse, EVU og/eller konsulentydelser Projekter skal som hovedregel sigte mod anerkendt, fagfællebedømt publicering (f.eks. fagfællebedømte lærermidler mv.) Projekter, der har formelle forskningskompetencer eller tilsvarende i projektledelsen (projektleder eller sparringspartner i miljøet) Globaliseringsmidler Med udgangen af 2012 udløber Globaliseringspuljen og dermed også de midler, som var knyttet hertil. Metropol har via globaliseringsmidlerne årligt modtaget knapt 40 mio. kr. Disse midler er givet som et særligt tilskud og har i modsætning til taxameterpenge og øvrige driftstilskud det krav knyttet til sig, at der skal være en sammenhæng mellem de konkrete aktiviteter og den tilhørende brug af midlerne. På Metropol har det bærende princip således været, at selv om pengene blev disponeret, så indgik de først i resultatopgørelsen, når den faktiske aktivitet havde fundet sted. Med andre ord anvendte Metropol globaliseringsmidlerne internt til finansiering af F&U aktiviteterne. En model, som har givet et stærkere fokus på brugen af disse midler og en mere kritisk tilgang til projekterne, end tilfældet kunne have været ved direkte allokering. 17

18 I budgettet for 2011 foretog bestyrelsen en overordnet beslutning om allokering af den samlede bevilling af globaliseringsmidler. Denne allokering har været rammesættende for aktiviteter finansieret af globaliseringsmidler, og har blandt andet betydet en betydelig satsning på større flerårige forløb og finansiering af ph.d.- forløb. Dette flerårige perspektiv betyder også, at budgettet for 2013, på trods af globaliseringsmidlernes ophør, indeholder aktiviteter svarende til 15 mio. kr., som finansieres af allerede udmøntede globaliseringsmidler, og at der i årene frem også vil være afløb af globaliseringsmidler allokeret til projekter (Intrapol, Børneinstituttet, Sundhedklinikken etc.) med længere løbetid. De resterende midler udmøntes efter strategiens retningslinjer. Lønomkostninger Lønrammerne i budget 2013 er fastlagt med udgangspunkt i de fastansatte medarbejdere i september Derudover er rammen tillagt planlagte ændringer samt en pulje til studenter - og timelønnede. Puljen til timelønnede er løbende reduceret som følge af indførelsen af reglen i forhold til undervisernes arbejdstid. Tabel 9: Udvikling i lønomkostninger mio. kr. R2011 B2012 B2013 Egentlig løn 434,1 416,7 418,3 Pension/ATP 60,1 62,1 58,5 Over/merarbejde 4,6 1,5 1,5 Diverse refusioner -21,4-17,0-7,5 I alt 477,4 463,3 470,8 I lønbudgettet for 2013 er der indregnet en pulje til lønforbedringer på 0,6 pct. af det forventede lønforbrug ekskl. timelønnede svarende til 2,3 mio. kr. Jf. tabellen ovenfor forventes lønforbruget samlet set i 2012 at blive 470,8 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 6 mio. kr. i forhold til det forventede forbrug i At stigningen er mindre end den indarbejdede lønstigning på 2 % skyldes, at en række fratrædelser i 2012 først får effekt i slutningen af året og dermed først slår igennem i

19 Driftsomkostninger For budgetmæssigt at kunne understøtte den nye strategi har udgangspunktet været ambitionen om at etablere et "driftsbudget" i balance. Dette betyder, at de driftsmæssige omkostninger ikke må stige mere end indtægterne. Set i lyset af den forventede øgede aktivitet på Metropol totalt set, bør dette som udgangspunkt medføre en tilsvarende stigning i niveauet for driftsomkostningerne. Men med udgangspunkt i ovenstående nævnte effektivisering holdes udgiftsniveauet fast set ud fra et driftsperspektiv. Såfremt omkostninger, der kan henføres til globaliseringsprojekter, medtages, er der tale om en stigning, som modsvarer den øgede aktivitet jf. tabel 10. I forhold til opsplitningen af driftsomkostningerne ses et stabilt niveau i de ordinære driftsomkostninger og en moderat stigning i afskrivninger. Den moderate stigning i afskrivningerne stemmer overens med de øgede forventninger til afskrivninger på Tagenvej 18 og investeringer i IT udstyr. Tabel 10: Udvikling i driftsomkostninger mio. kr. R2011 B2012 B2013 Husleje 23,3 21,5 21,8 Afskrivninger 23,5 29,6 31,9 Ordinære driftsomkostninger 198,2 182,7 179 Finansielle omkostninger 13,7 13,9 14,0 Samlede udgifter 258,7 247,7 246,7 Globaliseringsmidler 0 0 8,0 Samlede udgifter inkl. Globaliseringsmidler 258,7 247,7 254,7 Campusstrategi Bestyrelsen vedtog i 2009 en finansiering af Campusstrategien ved træk på egenkapitalen på i alt 40 mio. kr. over en 3-årig periode. I 2011 forlængede bestyrelsen Campusstrategien med et år, da flytning af Sygeplejeuddannelsen og indflytningen i Tagensvej 18 havde forsinket arbejdet. Derfor udestår der også en række større aktiviteter i Campusstrategien. Det forventede forbrug forventes således at være på 22 mio. kr. i Midlerne vil primært være knyttet til ombygning af bygning B på Tagensvej 18, indretningsprojekter på Campus Rådmandsmarken samt et projekt i forhold til udendørsarealerne på Tagensvej

20 Det likviditetsmæssige træk i forbindelse med campusstrategien forventes at blive 20 mio. kr. i De omkostninger, som påvirker resultatet i 2013 og som hovedsageligt er udgifter til afskrivninger, beløber sig til 6,4 mio. kr. Tabel 11: Budget Campusstrategi I kr SUM Generelt T T KRO T SIG NYE PUS I løbet af 2013 vil Campusstrategiens aktiviteter blive indarbejdet i arbejdet med at realisere Metropols Bygningsstrategi. 20

21 Resultatopgørelse og balance Af tabellen nedenfor fremgår forventningerne til årets resultat for Der forventes et mindre underskud på 6,4 mio. kr., som indeholder resultateffekten af investeringer i campusstrategien på 6,4 mio. kr. Det vil sige, at Metropol i budget 2013 realiserer ambitionen om en drift i balance. Tabel 12: Resultatopgørelse mio. kr. B2013 Indtægter Ordinær uddannelse -397,3 Åben uddannelse -103,3 Indtægtsdækket virksomhed -30,7 Tilskuds aktiviteter -30,7 Bygningstaxameter -56,8 Fællesudgiftstaxameter -58,9 Grundtilskud -12,3 Øvrig -28,2 Indtægter i alt -719,2 Lønomkostninger 470,8 Øvrig drift 254,7 Metropol, i alt 6,4 Yderligere tilføres Metropol som før nævnt 34,8 mio. kr., disse tilføres som helt nye midler og skaber rum til forskning og yderligere udvikling af det faglige miljø på de enkelte institutter. Særligt på indtægtssiden er der en meget forskelligartet udvikling indenfor for de enkelte indtægtskategorier i et flerårigt perspektiv. Dette er illustreret i tabel 12. Det kan særligt bemærkes, at de indtægter, der indregnes i kategorien Indtægtsdækket virksomhed er halveret fra regnskabet i 2010 til det indmeldte budget for For at sikre sammenlignelighed er resultatpåvirkningen fra globaliseringsmidlerne ikke indarbejdet i tallene nedenfor. 21

22 Tabel 13: Udvikling i indtægter mio. kr. R2011 B2012 B2013 Indtægter Ordinær uddannelse -355,9-387,6-397,3 Åben uddannelse -127,3-114,5-103,3 Indtægtsdækket virksomhed -59,0-42,8-30,7 Tilskudsaktiviteter -52,2-20,6-30,7 Bygningstaxameter -49,4-52,2-56,8 Fællesudgiftstaxameter -53,0-55,9-58,9 Grundtilskud -18,4-13,0-12,3 Øvrige -19,5-27,0-29,2 Indtægter i alt -734,6-717,1-719,2 Af tabel 14 fremgår et estimat for Metropols balance ultimo Estimeringen af Metropols balance ultimo 2013 har taget udgangspunkt i de to forventede større balancepåvirkninger i 2013: Investeringerne i henhold til Campusstrategien samt salg af Lindevangs Alle (forventet salgspris 55 mio. kr.). Tabel 14: Budget for balance 2013 Aktiver: mio. kr. Ultimo 2011 Budget 2012 Budget - ultimo 2013 Materiale anlægsaktiver 611,2 584,5 593,8 Omsætningsaktiver 186,2 187,2 221,3 i alt 797,4 771,7 815,1 Passiver: Egenkapital 196,5 205,8 264,2 Hensatte forpligtigelser 5,6 5,6 6,9 Langfristet gæld 251,3 211,3 249,1 Kortfristet gæld 344,0 349,0 294,9 i alt 797,4 771,7 815,1 22

23 Budgetproces Processen for udarbejdelsen af Metropols budget 2013 blev koordineret i forhold til den sideløbende proces med udarbejdelse af handleplaner for Metropols nye strategi. Budget 2013 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetopfølgningen for 2012 foretaget efter afslutningen af andet trimester, og ud fra de overordnede principper for budgettet, som er fastsat af bestyrelsen på mødet den 22. oktober 2012: Målsætningen for budgettets resultat er en drift i balance. Som led i budgetarbejdet er der afholdt sparringsmøder mellem de budgetansvarlige niveau-2 chefer og controllerne. Der har været holdt opfølgende møder med niveau-1 cheferne, og på den baggrund er der foretaget korrektioner og tilpasninger. Udgangspunktet for budgetarbejdet har været rammen for 2012 for at sikre det hensyn at styre omkostningerne, således at udviklingen i retning af drifts i balance fortsættes. De budgetterede lønomkostninger forudsætter således, at antallet af årsværk samlet set ikke udvides i løbet af 2013 i forhold til niveauet primo For så vidt angår driftsomkostninger er der budgetteret med en videreførelse af de betydelige reduktioner, som har fundet sted i

24 Områdebudgetter Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet mio. kr. B Dekan mv. og administration 3,5 Lønomkostninger 2,8 Øvrige driftsomkostninger 0, Institut for Teknologi -12,8 Indtægter -64,5 Lønomkostninger 44,9 Øvrige driftsomkostninger 6, Institut for Rehabilitering og Ernæring -18,1 Indtægter -117,2 Lønomkostninger 68,8 Øvrige driftsomkostninger 30, Institut for Sygepleje -50,8 Indtægter -119,4 Lønomkostninger 63,7 Øvrige driftsomkostninger 4, Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk EVU -1,9 Indtægter -18,5 Lønomkostninger 14,5 Øvrige driftsomkostninger 2,1 I alt -80,1 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultets budget består af fem delbudgetter for henholdsvis Institut for Teknologi, Institut for Sygepleje, Institut for Rehabilitering og Ernæring, Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse samt dekan med stab. Fakultetet rummer således fire institutter med tilsammen 11 grunduddannelser samt tilhørende efter- og videreuddannelser. 24

25 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet mio. kr. B Dekan mv. og administration 2,2 Lønomkostninger 1,5 Øvrige driftsomkostninger 0, Institut for Socialt Arbejde -8,4 Indtægter -47,6 Lønomkostninger 34,4 Øvrige driftsomkostninger 4, Institut for Skole og Læring -10,6 Indtægter -51,4 Lønomkostninger 33,4 Øvrige driftsomkostninger 7, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU -9,8 Indtægter -62,4 Lønomkostninger 40,9 Øvrige driftsomkostninger 11, Institut for Ledelse og Forvaltning -26,3 Indtægter -87,1 Lønomkostninger 44,9 Øvrige driftsomkostninger 15,9 i alt -52,9 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultets budget består af fem delbudgetter for henholdsvis Institut for Skole og Læring, Institut for Socialt Arbejde, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse, Institut for Ledelse og Forvaltning samt dekan med stab. De fire institutter danner ramme om bl.a. fire grunduddannelser, tyve kompetencegivende videreuddannelser og fire master- og kandidatuddannelser. Rektorat mio. kr. B Rektor mv. 2,7 Indtægter -0,1 Lønomkostninger 1,8 * Øvrige driftsomkostninger 1, ledelse sekretariat 7,5 Lønomkostninger 6,0 Øvrige driftsomkostninger 1, Kommunikation 9,4 25

26 Lønomkostninger 4,1 Øvrige driftsomkostninger 5, Forskning og udvikling 15,3 Indtægter -10,0 Lønomkostninger 10,8 Øvrige driftsomkostninger 14,5 I alt 34,9 *inkl. regulering af bestyrelsesvederlag I Rektoratet befinder sig stabsfunktioner for kommunikation og ledelse. Koncernadministration Mio kr. B Professionshøjskoledirektør -72,9 Indtægter -75,1 Lønomkostninger 1,2 Øvrige driftsomkostninger 1, Fællesordningen 23,7 Indtægter -0,2 Lønomkostninger 18,5 Øvrige driftsomkostninger 5, Økonomi 11,0 Indtægter 0 Lønomkostninger 7,5 Øvrige driftsomkostninger 3, IT 27,2 Indtægter -1,1 Lønomkostninger 13,6 Øvrige driftsomkostninger 14, HR og Løn 10,2 Indtægter 0 Lønomkostninger 7,6 Øvrige driftsomkostninger 2, Bygninger 56,3 26

27 Indtægter -61,0 Lønomkostninger 18,1 Øvrige driftsomkostninger 99, Biblioteket 15,4 Indtægter -1,4 Lønomkostninger 11,1 Øvrige driftsomkostninger 5, Studieservice 33,5 Indtægter -1,4 Lønomkostninger 30,0 Øvrige driftsomkostninger 4,9 I alt 104,4 Koncernadministrationen understøtter driften af Metropol ved at løse opgaverne inden for bibliotek, bygningsdrift, It, HR, studieadministration og økonomi. Koncernadministration afholder størstedelen af Metropols driftsudgifter, men Koncernadministration har også budgettet for Metropols Fællesordninger, som rummer puljer til udbetaling af resultatløn, løn til kontorelever mv. 27

28