Statsforvaltningens skrivelse af 24. august 2007 til en tidligere byrådspolitiker:

Transkript

1 Statsforvaltningens skrivelse af 24. august 2007 til en tidligere byrådspolitiker: TILSYNET MED KOMMUNERNE Det daværende Statsamtet Sønderjylland nu Statsforvaltningen Syddanmark har modtaget Deres breve inklusiv bilag af henholdsvis 9. oktober 2004, 28. februar 2006, 23. marts 2006, 15. juni 2006 og 23. april 2007 vedrørende den daværende Rudkøbing Kommunes engagement i Langelandsfestivalen. Deres henvendelser har givet statsforvaltningen anledning til at tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Om Rudkøbing Kommune i forbindelse med udlejningen af arealer til Langelandsfestivalen har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen for lejen, 2. om lovligheden af, at en kommune afholder ekstraudgifter til renholdelse af byen, strandrensning og sagsbehandling i kommunen som følge af, at der i kommunen afholdes en festival. 3. om den måde hvorpå beslutningerne om Rudkøbing Kommunes engagement i Langelandsfestivalen er truffet, har været i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagen. I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK H.P. HANSSENS GADE AABENRAA JOURNAL NR.: /49 SAGSBEHANDLER: RLSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: CVR- NR EAN- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Ad.1: Statsforvaltningen finder, at Rudkøbing Kommune ved fastsættelsen af prisen for de udlejede arealer ikke har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen på lejen for arealerne, hvilket isoleret set er i strid med lovgivningen.

2 Da der ikke af sagen fremgår oplysninger om, at kommunen ønsker at støtte festivalen, har statsforvaltningen ikke fundet anledning til at vurdere, om kommunen lovligt ville kunne have støttet festivalen. Henset til det tidsmæssige forløb siden sagen blev rejst i oktober 2004, finder statsforvaltningen ikke grund til at anmode kommunen om at oplyse, hvad markedslejen tidligere har været. Da Rudkøbing Kommune efter kommunesammenlægningen er en del af Langeland Kommune, har statsforvaltningen bedt Langeland Kommune om at oplyse, i hvilket omfang Langeland Kommune også fremover påtænker at udleje arealer til brug for Langelandsfestivalen og i givet fald, hvilke bestræbelser kommunen vil udøve for at afdække markedsprisen på lejen for de omhandlede arealer. Ad. 2: Statsforvaltningen finder endvidere, at det ikke er i strid med lovgivningen, at kommunen i forbindelse med afholdelsen af festivalen, har afholdt ekstraudgifter til renholdelse af byen, strandrensning og til sagsbehandling i kommunen. Ad. 3: For så vidt angår spørgsmålet om sagens formalitet finder statsforvaltningen, at der ikke er grundlag for at antage, at Rudkøbing Kommune har handlet i strid med lovgivningen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Statsforvaltningen skal indledningsvis beklage, at det ikke har været muligt at afgive udtalelse i sagen tidligere. Dette skyldes, at vi på tidspunktet for modtagelsen af Deres henvendelse havde og fortsat har en lang række sager til behandling ved det kommunale tilsyn, og at Statsforvaltningen har afventet Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse i sagen vedrørende Skanderborg Festivalen. Sagens baggrund: Det fremgår af sagen, at Langelandsfestivalen hvert år siden 1991 efter aftale med Rudkøbing Kommune har afholdt festivalen på arealer tilhørende kommunen. I efteråret 2004 behandlede Økonomiudvalget og Byrådet i Rudkøbing Kommune (henholdsvis den 30. september og SIDE 2

3 den 15. oktober) en sag om forslag til kommunens indgåelse af aftale med det selskab, der på daværende tidspunkt stod bag Langelandsfestivalen en aftale der ifølge sagens oplysninger primært var en kodificering af tidligere mundtlige aftaler og praksis. De havde inden da ved brev af 10. august 2004 anmodet borgmesteren om, at borgmesterkontoret fra Selskabsstyrelsen ville fremskaffe de sidste 5 års regnskaber for selskabet bag Langelandsfestivalen. De anmodede endvidere om, at forslaget til aftalen blev fremsendt til det kommunale tilsyn med henblik på at afklare, hvorvidt aftalen var i overensstemmelse med lovgivningen. Rudkøbing Kommune har ved brev af 26. august 2004 besvaret Deres henvendelse således: Du har bedt om fremskaffelse af de sidste 5 års regnskaber for Langelandsfestivalen Kommanditselskab. Som mundtligt meddelt dig af borgmesteren finder vi ikke, at disse regnskaber har nogen betydning for spørgsmålet om indgåelse af aftale om festivalen al den stund aftalen i hovedsagen er en kodificering af tidligere mundtlige aftaler og praksis. Du har endvidere bedt om, at aftalen tilstilles tilsynsmyn digheden for at få verificeret om aftalen opfylder lovgivningens krav. Det som tilsynsmyn digheden i givet fald ville udtale sig om er formentlig udelukkende om aftalen ligger inden for kommunalfuldmagtens rammer. Da kommunen får betaling for sine ydelser, udover hvad vi yder som myn dighedsopgave og udover hvad der traditionelt anses for naturligt at bidrage med til arran gementer med turistmæssig, kulturel og foreningsmæssig karakter, mener vi, at kontrakten er lovlig og agter derfor ikke at forelægge den for tilsynsrådet. Efter Deres opfattelse har Rudkøbing Kommune støttet selskabet bag Langelandsfestivalen ved dels ikke at have opnået markedsprisen ved udlejningen af de arealer, hvorpå Langelandsfestivalen afholdes, dels ved at festivalen, ifølge Deres oplysninger, af Teknisk Forvaltning er blevet beregnet til at medføre, at kommunen årligt afholder udgifter på mere end kr. som følge af ekstra foranstaltninger og mandetimer før, under og efter afholdelsen af festivalen - udgifter som selskabet bag festivalen ikke er med til at afholde. Efter Deres opfattelse bør lejen for arealerne fastsættes på markedsvilkår, idet selskabet bag Langelandsfestivalen ifølge Dem er en kommerciel virksomhed, der udelukkende har til formål at opnå en privatøkonomisk fortjeneste ved afholdelse af festivalen, modsat en situation, hvor overskuddet helt eller delvist anvendes til almennyttige kulturelle eller andre formål i kommunen. De har i Deres brev af 9. oktober 2004 blandt andet anført følgende vedrørende markedsprisen: SIDE 3

4 For så vidt angår aftalens fastsættelse af arealleje, skal opmærksomheden henledes på, at det samlede areal, der stilles til rådighed for Langelandsfestivalen K/S udgør i alt 29,8 hektar, hvoraf Rudkøbing Kommune ejer de 26,4 hektar. De resterende 3,4 hektar ejes af den selvejende institution Kragholmgård (Rudkøbing Efterskole). Som det fremgår af forslaget til aftale, er Rudkøbing kommunes 26,4 hektar opdelt i 7 områder med i alt 3 forskellige størrelser på arealleje. Områderne 1,4 og 7 omfatter i alt 8,951 hektar, som stilles vederlagsfrit til rådighed for Langelandsfestivalen K/S, medens områderne 2, 3 og 6 omfat ter i alt 10,682 hektar, som stilles til rådighed for et sam let beløb på kr., hvilket svarer til en arealleje på 487 kr. pr. hektar. Område 5 omfatter 6,81 hektar, som stilles til rådighed for kr., hvilket svarer til en arealleje på 975 kr. pr. hektar. Den samlede arealleje for de 26,4 hektar, som ejes af Rudkøbing kommune, udgør således kr., hvilket svarer til en gennemsnit lig arealleje på 448 kr. pr. hektar. Det resterende areal på 3,4 hektar tilhørende Kragholmgård (Rudkøbing Efterskole) stilles til rådighed for Langelandsfestivalen K/S for i alt kr., hvilket svarer til en arealleje på kr. pr. hektar. Med udgangspunkt i tilkendegivelsen fra Tilsynsrådet i Århus [udtalelse afgivet af Statsamtet Århus af 24. marts 2004 vedr. Skanderborgsfestivalen statsforvaltningens tilføjelse] om, at aftalerne om arealleje skal indgås på markedsvilkår, kan det næppe anses for sandsynligt, at markedsprisen kan fastsættes til både 448 kr. og kr. pr. hektar for arealer med samme beliggenhed og dermed samme markedsværdi for Langelandsfestivalen K/S. Til sammenligning kan det i øvrigt oplyses, at areallejen i forbindelse med afholdelse af Roskildefestivalen pr. hektar langt overstiger den arealleje, som foreslås gældende for Kragholmgård (Rudkøbing Efterskole), hvorfor formodningen taler for, at en arealleje på kr. pr. hektar må anses for lavere end den reelle markedspris. Heraf følger, at den arealleje, som er fastsat for de af Rudkøbing Kommune ejede 26,4 hektar, alene er symbolsk og derfor må opfattes som et ulovligt kommunalt tilskud til Langelandsfestivalen K/S [ ]. Dette synspunkt understøttes yderligere af, at en del at [af] det sam lede kommunale areal genudlejes af Langelandsfestivalen K/S til boder for kræmmere og tøjhandlere til en arealleje, der anslås at udgøre betydelig mere end kr. pr. hektar. Rudkøbing Kommune har ved brev af 23. november 2005 blandt andet oplyst følgende: SIDE 4

5 Forpagtningsafgiften om [for] områder, der stilles til rådighed for Langelandsfestivalen er fast [fastsat], som vist i nedenstående skema: Område Areal Markedsforpagtning Nuværende Forpagtnings- Eventuelt Tab Indtægt Arealet er vederlagsfrit 0 m2 stillet til rå- dighed for Langelands Civile Hundeførerforening og 2,5 tdr. byg/tdr. 2,5 hkg 65 tdr. m2 land. En del af arealet byg/tdr. land byg á kr. udlånes til andre, for ca. 1/3 af 80,00= f.eks. børnehaver, arealet og kr. klubber og lign. til for den resterende forskellige aktiviteter. del, så 1/3 af arealet er udlagt til naturgen opret ning vi har skønnet et tab på 5 tdr. på ca. 2/3 af arealet m m2 15 8,25 hkg byg/tdr. land 83 tdr. byg á kr. 80,00 = kr m2 I alt kr. Forpagtningsafgiften på 15 hkg.byg/tdr.land er fastsat efter den forpagtningsafgift Rudkøbing Kommune får for landbrugsjord, der har været i licitation, og kan anvendes til landbrugsformål. Forpagtningsafgiften på 5 og 2.5 hkg.byg/tdr. land er fastsat efter at arealerne er udlagt til naturgenopretningsprojekt med deraf følgende restrikt i- oner i driften, prisen er fastsat i samråd med Fyns Amt, der har etableret områderne. Ved fastsættelse af areallejerne til Langelands Festivalen er der taget hensyn til, at arealerne er almindelig landbrugsjord uden nogen form for in frastruktur. Langelandsfestivalen har selv foretaget og bekostet kloakering, etablering af vand- og elforsyning af området. Langelandsfestivalen foretager oprydning af plad sen og genetablering af området med harvning og græssåning. SIDE 5

6 Rudkøbing Kommune har ved fastsættelse [af] areallejen taget udgangspunkt i hvad arealerne kunne indbringe Rudkøbing Kommune, såfremt der ikke var en Langelandsfestival. Arno Kruse oplyser endvidere i sin skrivelse, at Rudkøbing Kommune afholder udgifter på mere end kr. som følge af ekstra foranstaltnin ger og mandetimer før, under og efter festivalen. Ekstra udgifterne på kr. går fortrinsvis til renholdelse af byen, strandrensning, og sagsbehandling i Teknisk Forvaltning. Det er udgifter, der ikke kan pålægges festivalen, idet oprydningen og rengøringen foretages efter Rudkøbing bys gæster, strandrensning foretages for Rudkøbing bys borgere og gæster. ( ) I forbindelse med byrådets godkendelse den 9. november 2005 af kommunens svar til statsamtet, afgav De en udtalelse, hvoraf følgende blandt andet fremgår: ( ) For så vidt angår fastsættelsen af en arealleje på markedsvilkår, skal opmærksomheden henledes på, at der næppe tænkes på dyrkningsværdien af foderbyg, men derimod den værdi, som arealerne må anses at have for festivalarrangøren. ( ) Ligeledes må det nødvendigvis indgå i vurderingen, at en del af de arealer, som stilles fuldstændig gratis til rådighed for festivalen, gen udlejes til kræmmerboder og han delsgader med en hektarpris på op til ca kr. ( ) Ligeledes skal det bemærkes, at øvrige lodsejere uden for kommunens og Kragholmgårds områder modtager en arealleje fra Langelandsfestivalen, som må anslås at ligge på ca kr. pr. hektar. ( ) Markedsprisen for kommunens arealer må under hensyntagen til de nævn te forhold antages at udgøre et beløb pr. hektar på mellem kr. og kr. svarende til den markedspris, der er gældende for Kragholmgård og øvrige lodsejere i Kragholm. Den 22. februar 2006 blev der på møde i Økonomiudvalget behandlet et spørgsmål om afklaring om henstand med betaling af regninger tilsendt Langelandsfestivalen. Følgende fremgår blandt andet af referatet fra mødet: LUKKET SAG ( ) SIDE 6

7 Sagsfremstilling [ ] Sagens behandling i Økonomiudvalget den 22. februar 2006 har foranlediget Dem til ved brev af 28. februar 2006 at stille det daværende Statsamtet Sønderjylland spørgsmål vedrørende sagens formalitet, herunder spørgsmål om hvorvidt Økonomiudvalget kan træffe beslutning om henstand, spørgsmål om rentevilkår og spørgsmål om eventuelt krav om tillægsbevilling, som følge af henstandbeløbets størrelse. De har endvidere ved Deres brev af 23. marts 2006 endnu en gang udtrykt Deres bekymring i forhold til, at byrådet efter Deres opfattelse i efterhånden mange tilfælde kan konstateres at være holdt uden for indflydelse på de beslutninger og aftaler, som ifølge Dem øjensynligt er indgået mellem Langelandsfestivalen og den daglige politiske og administrative ledelse i Rudkøbing Kommune. De har ved brev af 15. juni 2006 blandt andet sammenholdt størrelsen af den arealleje, som Langelandsfestivalen betaler Rudkøbing Kommune sammen med den arealleje, som festivalen opkræver i leje pr. hektar. Ifølge Dem betaler festivalen kommunen i gennemsnit 433,00 kr. pr. hektar, hvor festivalen opkræver ,66 kr. i leje pr. hektar til for eksempel pavilloner og parkeringspladser. De er derfor af den overbevisning, at den af kommunen opkrævede arealleje på gennemsnitlig ca. 433,00 kr. pr. hektar næppe kan være udtryk for markedsprisen, men må betragtes som et tilskud til festivalen. De har sammen med Deres brev af 15. juni 2006 medsendt kopi af Deres skriftlige begrundelse for særstandpunkt i forbindelse med byrådets behandling af regnskabet for 2005, heraf fremgår blandt andet følgende: ( ) For så vidt angår de indtægter og udgifter, der forekommer i forbin delse med afholdelse af Langelandsfestivalen, kan det konstateres, at disse ikke specifikt fremgår af regnskabet, hvilket umiddelbart forekommer bemærkelsesværdigt, når der henses til, at der er tale om beløbsstørrelser på mellem en halv og hel million kroner. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt at kunne konstatere, at Langelandsfestivalen har indgået meget gunstige aftaler med Rud købing Kommune, uden at disse meget gunstige aftaler er forelagt eller godkendt af byrådet. SIDE 7

8 Som det fremgår af regnskabsmaterialet, er samtlige an lægsopgaver inden for forsyningsområdet blevet politisk behandlet og godkendt med angivelse af indtægter og udgifter for den enkelte opgave. Denne fremgangsmåde gælder imidlertid ikke over for Langelandsfestivalen, som ifølge festivalens egen hjemmeside både lægger vandrør og kloakerer på kommunens arealer på Rue Mark. Herudover kan det konstateres, at de betalings- og restancebetingelser, som gælder for kommunens øvrige borgere, ikke gælder for Langelandsfestivalen, idet Langelandsfestivalen uden Byrådets godken delse har opnået så særdeles gunstige betalings- og restancebetingelser, at Langelandsfestivalens økonomiske fordel herved er betydelig større end den arealleje, som er fastsat i den lejeaftale, hvis lovlighed stadigvæk er under behand ling i Tilsynet med kommunerne i Ribe, Sønderjylland og Fyns amter. ( ) Den 1. november 2006 har den daværende Rudkøbing Kommune oplyst, at Langelandsfestivalen 1 til 2 uger forinden er blevet erklæret konkurs. På Internettet fremgår følgende af Langelandsfestivalens hjemmeside ( Langelandsfestivalen overgik i november 2006 til at være en del af AKP Gruppen. Dette betyder, at festivalen i dag er søsterselskab til virksomhederne: Farum Park Sports og Konferencecenter, FC Nord sjælland A/S og Event Group ApS. Sammensætningen af virksomheder i gruppen gør, at alle kompetencer inden for underholdning og oplevelser er samlet under samme gruppe. Det fremgår endvidere, at selskabet bag Langelandsfestivalen i dag hedder Langelandsfestivalen 2006 A/S. De har den 23. april 2007 sendt statsforvaltningen en kopi af et brev De samme dato har sendt til Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune. I brevet til kommunen gør De Dem betragtninger om, hvorvidt kommunen har rejst krav om sine tilgodehavender i forbindelse med Langelandsfestivalen overfor det rette selskab, idet De anfører, at kravet er rettet mod Langelandsfestivalen ApS under konkurs og ikke mod Langelandsfestivalen K/S, som ifølge Dem er den part kommunen har indgået aftale med. De anfører herefter nogle problemstillinger afledet af denne betragtning. Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes sty- SIDE 8

9 relse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006, som ændret ved 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007). Det følger heraf, at statsforvaltningen ikke kan tage stilling til privatretlige spørgsmål, som for eksempel en kommunes overholdelse af en aftale eller lignende privatretlig disposition, en kommune har indgået. Tilsynet har ikke til opgave, at gennemtvinge krav, der grunder sig på privatretlige forpligtelser. Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder kommunalretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunens dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmålet om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Som det fremgår ovenfor, er tilsynet et retligt tilsyn. Tilsynets prøvelse omfatter således en stillingtagen til sagens retlige spørgsmål og til sagens faktum. Indledningsvis bemærkes, at kommunernes opgavevaretagelse i vidt omfang er reguleret i den skrevne lovgivning. Såfremt spørgsmålet om lovligheden af den pågældende opgavevaretagelse ikke er direkte reguleret i den skrevne lovgivning, er det afgørende, om lovgivningen forudsætningsvis udtømmende gør op med den kommunale opgavevaretagelse. Såfremt det må antages, at lovgivningen ikke udtømmende gør op hermed, må spørgsmålet om lovligheden bero på en fortolkning af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Som det fremgår ovenfor giver sagen statsforvaltningen anledning til at tage stilling til fire spørgsmål. Vedr. spørgsmål nr. 1 fastsættelse af lejens størrelse: Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan udleje arealer til en festival er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, ligesom den skrevne lovgivning ikke udtømmende gør op hermed. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige litteratur, at en kommune efter disse grundsætninger som udgangspunkt ikke SIDE 9

10 uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Det er endvidere antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige litteratur, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at gennemføre foranstaltninger blandt andet er afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Almennyttekriteriet indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere, for eksempel unge eller ældre, til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentlige er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål, indebærer den omstændighed, at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkeltperson eller enkeltvirksomhed, ikke i sig selv, at den pågældende disposition bliver ulovlig. Et kerneområde for kommuners varetagelse af opgaver efter kommunalfuldmagtsreglerne er kulturområdet. Kommuner har en vid adgang til at iværksætte aktiviteter til fremme af borgernes fritids- og friluftsliv, herunder aktiviteter af generel kulturel karakter samt almindelige folkeforlystelser som f.eks. musikfestivaler i kommunen. Endvidere har kommuner adgang til med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne at varetage opgaver, der har til formål generelt at fremme den lokale turistudvikling. Det er en betingelse for kommunens varetagelse af kulturelle aktiviteter, at sådanne aktiviteter stilles til rådighed for alle borgere i kommunen eller for en kreds af borgere, der er afgrænset efter saglige kriterier. Kommuner kan endvidere yde støtte til private foreningers varetagelse af kulturelle opgaver. Det er en betingelse for en sådan kommunal støtte til foreninger, at samtlige de aktiviteter, som varetages af foreningen, lovligt ville kunne udføres af kommunen selv, eller at støtten alene ydes til de aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage. Kommunen skal i sidstnævnte tilfælde sikre, at støtten, f.eks. ved øremærkning, alene kan anvendes til formål, som kommunen lovligt kan varetage, ligesom kommunen herefter vil være forpligtet til at føre tilsyn med, at støtten alene anvendes til de pågældende kommunale for- SIDE 10

11 mål. Det er endvidere en betingelse for kommunens adgang til at yde støtte, at den private forenings opgavevaretagelse ikke sker med henblik på at opnå en fortjeneste herved. Det bemærkes dog, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sin udtalelse af 27. marts 2007 om Skanderborg Festivalen bl.a. har udtalt følgende vedrørende støtte til en privat forening: En eventuel bestemmelse i en forenings vedtægter, hvorefter et eventuelt overskud skal anvendes til fortsættelse af foreningens aktiviteter, kommunen lovligt kan støtte, indebærer efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke i sig selv, at det må antages, at foreningens aktiviteter udøves med fortjeneste for øje. Der må imidlertid efter ministeriets opfat telse ikke være tale om en oparbejdning af formue med henblik på opnåelse af overskud, der løbende eller ved foreningens ophør udloddes til private. Det er således en betingelse, at der er tale om en økonomisk forsvarlig disposition, der har til formål at sikre den fortsatte drift af aktiviteterne. Der henvises i det hele til ministeriets udtalelse om Skanderborg Festivalen og til Inger Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004, side 52 f. Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne er der generelt et forbud mod at yde individuel økonomisk støtte til en privat virksomhed. En kommune kan dog yde støtte til en privat virksomheds opgavevaretagelse for så vidt, at kommunen selv kunne varetage den pågældende opgave. Hvis den private virksomhed varetager andre opgaver, som kommunen ikke yder støtte til, skal det sikres, at den kommunale støtte alene anvendes til den af kommunen støttede opgave. Støtten skal med andre ord øremærkes til den pågældende opgave. Kommunen skal føre kontrol med, at virksomheden anvender den økonomiske støtte alene til den pågældende kommunale opgave. Hvis virksomheden både varetager opgaver, som kommunen lovligt kan støtte, og opgaver, som kommunen ikke kan støtte, har kommunen efter almindelig opfattelse ikke adgang til at yde støtte til anlæg af virksomheden. Det skyldes, at det ved anlægsstøtte ikke er muligt at øremærke støtten således, at den alene kommer opgaver af kommunal interesse til gode. Der henvises til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, kommunalfuldmagten mv. 2005, side 178 f. Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune har pligt til at kræve markedsprisen for udlejning af et SIDE 11

12 areal medmindre kommunen lovligt kan yde støtte til lejeren af arealet. Hvis en lejer således alene varetager de aktiviteter, som kommunen selv kunne varetage, herunder genererer et overskud med henblik på at sikre den fortsatte drift af aktiviteten, vil kommunen lovligt kunne udleje arealerne til under markedsprisen herunder stille arealerne gratis til rådighed. Hvis en lejer også varetager andre formål end rent kommunale, f.eks. søger at generere et overskud, som vil kunne udbetales til de private investorer, vil kommunen alene kunne udleje arealerne til markedsprisen. Da kommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger har en helt generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner, ligesom det følger af sådanne grundsætninger, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder, vil kommunen således have pligt til at undersøge, hvad der må anses for at være markedsprisen for udleje af et areal. Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen for de arealer, der ønskes udlejet. Afgørelsen af, hvad der er markedsprisen for en sådan aftale om udleje af arealer, vil ofte bero på et skøn. Dette skøn kan være meget vanskeligt at foretage. Der må derfor tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin, og efter omstændighederne kan rammerne for skønnet være ganske vide. Til brug for vurderingen af lovligheden af den kommunale aftale om udlejning af arealer, bør det først afklares om lejeren - det selskab der står bag Langelandsfestivalen - udelukkende varetager aktiviteter og har formål, som kommunen selv ville kunne varetage, eller om selskabet også varetager andre formål end kommunale. Der er i sagen ikke oplysninger om, at selskabet bag Langelandsfestivalen alene varetager kommunale opgaver. Derimod fremgår følgende blandt andet af kommunens brev af 26. august 2004 til Dem og af kommunens brev af 23. november 2005 til statsforvaltningen: Da kommunen får betaling for sine ydelser, udover hvad vi yder som myndighedsopgave og udover hvad der traditionelt anses for naturligt at bidrage med til arrangementer med turistmæssig, kulturel og foreningsmæssig SIDE 12

13 karakter, mener vi, at kontrakten er lovlig og agter derfor ikke at forelægge den for tilsynsrådet Ekstra udgifter på kr. går fortrinsvis til renholdelse af byen, strandrensning og sagsbehandling i teknisk forvaltning. Det er udgifter, der ikke kan pålægges festivalen, idet oprydningen og rengøringen foretages efter Rudkøbing bys gæster, strandrensning foretages for Rudkøbing bys borgere og gæster. Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunen ikke har forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt lejeren af arealet måtte varetage andre opgaver end rent kommunale opgaver. Statsforvaltningen går ud fra, at kommunen ikke har anset dette for nødvendigt, da kommunen tilsyneladende er af den opfattelse, at der er opkrævet markedsprisen for udlejning af de pågældende arealer. Spørgsmålet bliver derfor, om kommunen ved fastsættelsen af lejen for arealerne har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen, for på den måde at sikre, at kommunen har overholdt den kommunale grundsætning om at handle økonomisk forsvarligt samt grundsætningen om ikke uden lovhjemmel at yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder. Det fremgår af Rudkøbing Kommunes brev af 23. november 2005, at kommunen ved fastsættelse af arealleje har taget udgangspunkt i, hvad arealerne kunne indbringe kommunen, såfremt der ikke var en Langelandsfestival. Det er statsforvaltningens opfattelse, at kommunen ikke herved har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen for udleje af de omhandlende arealer. En fastsættelse af lejens størrelse, der alene sikrer, at kommunen ikke lider et økonomisk tab, er ikke i sig selv udtryk for, at lejens størrelsen er lig med markedsprisen. Statsforvaltningen lægger vægt på, at det ikke kan udelukkes, at netop det forhold, at arealerne skal bruges til en festival kan være med til at påvirke markedsprisen for de nævnte arealer. Statsforvaltningen er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at konstatere markedsprisen for leje af arealer til en festival, og at det sandsynligvis ikke vil være muligt at foretage en entydig konstatering af en bestemt markedspris for lejen. SIDE 13

14 Statsforvaltningen finder derfor, at fastlæggelsen af markedsprisen i høj grad vil være undergivet en skønsmæssig vurdering, og at der i den forbindelse må tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin. Det er i den anledning afgørende, at kommunen har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen for udleje af arealer til festivalformål. Dette kan efter statsforvaltningens opfattelse f.eks. ske ved at konsultere en fagperson, der har en viden herom eller ved at undersøge udlejningsprisen for sammenlignelige arealer med samme udlejningsformål. Henset til det tidsmæssige forløb siden sagen blev rejst i oktober 2004, finder statsforvaltningen ikke grund til at anmode kommunen om at oplyse, hvad markedsprisen tidligere har været. Da Rudkøbing Kommune efter kommunesammenlægningen er en del af Langeland Kommune, har statsforvaltningen anmodet Langeland Kommune om at oplyse, i hvilket omfang Langeland Kommune også fremover påtænker at udleje arealer til brug for Langelandsfestivalen og i givet fald, hvilke bestræbelser kommunen vil udøve for at afdække markedsprisen på lejen for de omhandlede arealer. I øvrigt henviser statsforvaltningen kommunen til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 27. marts 2007 vedrørende Skanderborg Festivalen, jf. vedlagte kopi, for så vidt angår lovligheden af kommunal støtte til en festival. Vedr. spørgsmål nr. 2 kommunens afholdelse af ekstraudgifter: Statsforvaltningen finder det ikke i strid med lovgivningen, at kommunen som følge af festivalen afholder ekstraudgifter til renholdelse af byen, til strandrensning samt til sagsbehandling i kommunens tekniske forvaltning. For så vidt angår udgifterne til renholdelse af byen og til strandrensning er begrundelsen, at kommunen har en kommunal interesse i, at byen og stranden fremstår ren og velholdt. Med hensyn til det forhold at kommunen får en ekstra sagsbehandlingsbyrde, fordi kommunen skal behandle myndighedsopgaver i forbindelse med festivalen, er begrundelsen, at en kommune er forpligtet til at behandle de myndighedsopgaver, der er omfattet af kommunens SIDE 14

15 kompetenceområde uanset mængden af opgaver og uanset, hvad årsagen er til, at mængden af opgaver stiger. Vedr. spørgsmål nr. 3 sagens formalitet: For så vidt angår spørgsmålene om, hvorvidt det er lovligt at indgå mundtlige aftaler, og kommunens håndtering af festivalsagen i kommunen, kan statsforvaltningen oplyse, at der ikke i den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, er krav om, at sådanne aftaler skal indgås skriftligt. Som det fremgår ovenfor, kan statsforvaltningen ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af, at der indgås mundtlige aftaler. De eventuelle privatretlige spørgsmål aftalen kan give anledning til, kan statsforvaltningen heller ikke som ovenfor nævnt tage stilling til. For så vidt angår spørgsmålene om fremskaffelse af oplysninger fra Selskabsstyrelsen samt indbringelse af sagen for det kommunale tilsyn henvises til 11, stk. 1 i styrelsesloven, der lyder således: 11. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og kommunalbestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger. Bestemmelsen i 11, stk. 1 giver i et vist omfang, der næppe entydigt kan afgrænses, et medlem krav på, at der tilvejebringes oplysninger om en sag. Med støtte i bestemmelsens motiver antages det således, at et kommunalbestyrelsesmedlem kan kræve, at vedkommende udvalg meddeler kommunalbestyrelsen de oplysninger om bestemte anliggender inden for udvalgets område, som er nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan afgøre, om forvaltningen er lovlig og i øvrigt i overensstemmelse med de rammer, som kommunalbestyrelsen har udstukket. Efter omstændighederne, herunder hvis en sag er under forberedelse, må medlemmet lade sig nøje med summariske oplysninger, f.eks. om, hvordan sagen søges oplyst. Kommunalbestyrelsen har vide rammer med hensyn til at skønne over, hvornår udvalgets oplysningspligt er opfyldt. Det er således kommunalbestyrelsen, der i første række har rådigheden over sagens oplysningsniveau og dermed bestemmer, hvornår en sag er sådan oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag. SIDE 15

16 Et medlem kan uanset den pågældende vurderer at have behov herfor med henblik på eksempelvis at vurdere, om et udvalg har handlet inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har udstukket ikke kræve, at udvalget tilvejebringer bestemte, nye oplysninger. Et medlem, der ønsker tilvejebragt bestemte nye oplysninger, må således stille forslag herom i kommunalbestyrelsen eller i udvalget. Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., 2004, side 53. En beslutning om, at forvaltningen skal udarbejde eller på anden måde fremskaffe yderligere oplysninger træffes således af kommunalbestyrelsen i et møde, og et mindretal i kommunalbestyrelsen kan derfor ikke kræve, at forvaltningen skal udarbejde eller på anden måde fremskaffe yderligere oplysninger til sagen. Såfremt et byrådsmedlem ønsker, at en sag udsættes, indtil der er indhentet yderligere oplysninger, kan vedkommende rette en anmodning herom til borgmesteren, som kan træffe beslutning om udsættelse, hvis det er sagligt begrundet. I det omfang borgmesteren ikke vil udsætte en sag, kan byrådsmedlemmet stille forslag om sagens udsættelse på dagsordenen, hvorefter det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt sagen skal udsættes. Det er således ikke i strid med lovgivningen, når Rudkøbing Kommune i brev af 26. august 2004 oplyser, at den ikke finder det af betydning for sagen at indhente regnskaber fra Selskabsstyrelsen, og at den ikke finder, at der er grund til at forelægge sagen for det kommunale tilsyn. De ville derimod som kommunalbestyrelsesmedlem selv i medfør af Deres initiativret efter 11, stk. 1 i styrelsesloven, kunne bringe spørgsmålet om yderligere sagsoplysning op i kommunalbestyrelsen. Øvrige rejste spørgsmål: Det bemærkes, at selvom en kommune indgår privatretlige aftaler, er kommunen dog fortsat underlagt de særlige grundsætninger, der gælder for offentlige myndigheder herunder lighedsgrundsætningen. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med lighedsgrundsætningen, hvis den restance, som det tidligere selskab bag Langelandsfestivalen har til kommunen, forrentes anderledes, end de restancer, som kommunens borgere har til kommunen, bemærker statsforvaltningen, at lighedsgrundsætningen indebærer, at lige for- SIDE 16

17 hold skal behandles lige, medmindre der er saglige hensyn, der taler for en forskellig behandling. Den blotte oplysning, om at kommunen stiller forskellige krav til forrentningen af kommunens tilgodehavender overfor forskellige debitorer, indebærer således ikke i sig selv, at der er sket et brud på lighedsgrundsætningen. Deres oplysninger, om at kommunen overfor kommunens borgere stiller andre krav om forrentningen, end det krav kommunen har stillet overfor det tidligere selskab bag Langelandsfestivalen, giver derfor ikke statsforvaltningen anledning til at antage, at Rudkøbing Kommune har handlet i strid med lovgivningen. For så vidt angår spørgsmålet om beslutningen om ydelse af henstand bemærkes, at der ikke i lovgivningen er fastsat regler for at Økonomiudvalget ikke kan træffe en sådan beslutning. Vedrørende spørgsmålet om tillægsbevilling henvises til 40, stk. 2 i styrelsesloven hvorefter en foranstaltning, der vil medføre en udgift, som ikke er bevilliget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Der er således alene krav om tillægsbevillinger i det omfang en foranstaltning medfører en indtægt eller udgift, som ikke er bevilliget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Henstandbeløbets størrelse har i sig selv ingen betydning for vurderingen af, om en tillægsbevilling er fornøden. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har rejst sit krav på tilgodehavende i forbindelse med Langelandsfestivalen overfor det rette selskab, kan det oplyses, at dette er et privatretligt spørgsmål og derfor ikke reguleret i den lovgivning, der særligt gælder for offentlig myndigheder. Spørgsmålet er derfor ikke omfattet af statsforvaltningens kompetence, men er derimod et spørgsmål der i sidste ende henhører under domstolene. For så vidt angår De af Dem indsendte øvrige spørgsmål, hvori De ønsker en generel udtalelse om lovligheden af byrådets ageren i forskellige forhold, kan hertil oplyses, at statsforvaltningen almindeligvis alene afgiver generelle udtalelser til byrådet som helhed, herunder på baggrund af henvendelser fra forvaltningen i konkrete sager. Statsforvaltningen vil almindeligvis ikke udtale sig om lovligheden på et generelt plan, når der ikke er særligt grundlag for at antage, at kommunen konkret har handlet SIDE 17

18 i strid med den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det afgørende for, om statsforvaltningen har pligt til at undersøge sagen nærmere, er, om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke er bagatelagtig. Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., 2004, side 319. Statsforvaltningen foretager således ikke videre i forhold til det af Dem i øvrigt fremførte herunder indsendte materiale, da det ikke giver statsforvaltningen grund til at antage, at regler, hvis overholdelse påses af det kommunale tilsyn, er tilsidesat. I øvrigt: Statsforvaltningen har i dag sendt kopi af denne udtalelse til Langeland Kommune. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet. Adressen er: Med venlig hilsen Benedikte Holm Kontorchef /Rikke Laigaard-Andersen fuldmægtig SIDE 18