KAPITEL 5 TRAFIKANLÆG

Transkript

1 KAPITEL 5 TRAFIKANLÆG 5.1 Veje 5.2 Transportcenter ved Årslev 5.3 Regionale busruter 5.4 Trafikhavne 5.5 Udvidelse af Århus Havn 5.6 Udvidelse af Grenaa Havn 5.7 Omlægning af Århus Havnebane

2 KAPITEL 5 TRAFIKANLÆG Amtsrådets langsigtede mål: Den trafikale infrastruktur skal sikre hurtige og effektive forbindelser til og fra amtet og sikre god tilgængelighed til de overordnede centre i amtet. Trafiksikkerheden skal øges. Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til den individuelle. Den kollektive trafik skal medvirke til at mindske trafikbelastningen i de store byområder. Infrastrukturanlæg i det åbne land skal placeres og udformes, så der tages vidtgående hensyn til miljøet, naturen og landskabet. Inden for planperioden vil amtsrådet: Arbejde for, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken nedbringes med 40 % fra 1998 til udgangen af Realisere/arbejde for følgende vejprojekter, der har særlig betydning for regionplanens virkeliggørelse: o motorvej mellem Søften og Skødstrup o motorvej mellem Århus og Herning o motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft o udbygning af rute 26 mellem Århus og Viborg Fastholde forbindelse med kollektiv trafik imellem byerne i den regionale centerstruktur. Udbygge den kollektive trafik i Århus-området, herunder arbejde for en udbygning af nærbanetrafikken. Arbejde for, at passagertallet på de store pendlerruter øges mindst lige så meget, som biltrafikken vokser. TRANSPORTPOLITIK Transportforholdene har stor betydning for udviklingen i amtet. Transportforholdene har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, befolkningens adgang til arbejdspladserne og den offentlige og private service. Det er derfor vigtigt, at der skabes gode og effektive vej-, tog-, fly- og færgeforbindelser for personog godstrafikken såvel i amtet som til det øvrige Danmark og udlandet. VEJE Det er vigtigt at skabe gode vejforbindelser mellem byerne i det regionale bymønster og gode forbindelser fra alle dele af amtet til de nationale og internationale vej-, tog-, fly- og færgeforbindelser. Herunder er det især vigtigt at støtte landsdelscentret Århus ved etablering af gode vejforbindelser til naboamterne. Inden for amtet er det vigtigt at støtte erhvervsmæssigt svage områder ved etablering af gode vejforbindelser til motorvejsnettet og til Århus. Amtsrådet finder det vigtigt, at der reserveres areal til en udbygning af statsvejen Århus-Viborg, og at motorvejsstrækningen mellem Århus og Låsby 158

3 fortsættes omkring/gennem Silkeborg til motorvejsstrækningen mellem Bording og Herning. Som et led i at støtte de erhvervsmæssigt svage områder i amtet reserveres areal til motorvejen Søften-Skødstrup og en motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft. På Djursland skal der kunne gennemføres omfartsveje ved Auning, Tirstrup, Trustrup, Tåstrup-Feldballe og Ebeltoft. VEJPROJEKTER PÅ AMTSVEJENE Amtsrådet afholdt i 2003 en anlægskonference. Her blev det fastlagt, hvilke vejprojekter der skal gennemføres i perioden Det samlede anlægsbudget er på 552 mio. kr. Budgettet skal anvendes til følgende projekter (status fremgår af parentesen): Motorvej mellem Søften og Skødstrup (er igangsat) Motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft (er ikke igangsat) Ydre Ringvej, Genvejen, ved Århus (er gennemført) Udvidelse af Skanderborgvej i Århus til 4 spor (er gennemført) Ombygning af amtsvejen gennem Ebeltoft (er delvist gennemført) Niveaufri skæring mellem Grenåvej og Grenåbanen (VVM er igangsat) Busprioritering i Århus (gennemføres løbende). Derudover er der afsat rammebeløb til drift og vedligeholdelse af amtsvejene og mindre anlægsarbejder som ombygninger af kryds og reguleringer på vejstrækninger i byerne. På baggrund af en prioritering af byerne er der udarbejdet en handlingsplan med 25 byer. Niveaufri skæring mellem Grenåvej og Grenåbanen I december 2003 aftalte trafikministeren og amtsborgmesteren at arbejde for en ombygning af krydset mellem Grenåbanen og Grenåvej i Risskov. Formålet er at øge dels fremkommeligheden på Grenåvej, dels sikkerheden for trafik både på bane og vej ved at ombygge det nuværende kryds til en niveaufri skæring, så uheld ved det nuværende bomanlæg fremover undgås. Projektet skal vurderes nærmere i en VVM-redegørelse, der vil indeholde en vurdering af alternative løsningsmuligheder og af anlæggets påvirkning af omgivelserne. Tunnel under Marselis Boulevard i Århus Århus Kommune ønsker at forbedre vejadgangen ad Marselis Boulevard til Århus Havn. Det skal ske ved at etablere en vej med 4 vejbaner i tunnel under Marselis Boulevard og udvide Åhavevej til 4 vejbaner. Projektet skal vurderes nærmere i en VVM-redegørelse. Redegørelsen vil indeholde vurderinger af alternativer og af projektets påvirkninger af omgivelserne. På baggrund af VVM-redegørelsen forventes det, at der udarbejdes regionplanretningslinjer for vejens linjeføring og udformning, Århus Kommunes projekt for 4-sporet vej og tunnel (stiplet) på strækningen mellem Ringvejen og Århus Havn 159

4 herunder eventuelle foranstaltninger til afhjælpning af projektets påvirkning af omgivelserne. TRAFIKSIKKERHED Færdselssikkerhedskommissionen udgav i april 2000 en handlingsplan for perioden I handlingsplanen er fastlagt mål for trafiksikkerheden. Målet er at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % fra 1998 til udgangen af Kommissionen peger på 62 initiativer, der kan iværksættes for at nå målet og opfordrer myndigheder/aktører til at iværksætte relevante tiltag. Amtsrådet tilslutter sig målsætningen. Århus Amt har i 2001 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, der beskriver, hvilke initiativer amtet vil igangsætte eller intensivere for at nå målet. KOLLEKTIV TRAFIK Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til den individuelle persontrafik. I de store byområder skal den tillige være med til at mindske trafikbelastningen og de deraf afledte miljøeffekter. Antallet af dræbte og tilskadekomne for alle veje i Århus Amt(de røde søjler er det samlede antal) Den blå streg viser den nationale målsætning om reduktion af dræbte og alvorligt tilskadekomne på 40 % fra 1998 til 2012, som amtsrådet har tilsluttet sig Et godt alternativ til bilen Den kollektive persontrafik med bus og tog skal være et godt alternativ til den individuelle trafik både med hensyn til serviceniveau og takster. Den regionale bustrafik skal sammen med tog og nærbaner sikre, at der er hurtige forbindelser mellem egnscentrene, beskrevet i retningslinje 1.1 Centerstruktur, samt mellem kommune- og lokalcentrene og mindst ét egnscenter. Den regionale bustrafik skal være et reelt dagligt transportalternativ til bilen, og derfor skal forbindelserne til egnscentrene være hurtige og direkte. Lokale trafikbehov i kommunerne bør, hvor de ikke umiddelbart kan betjenes af den regionale bustrafik, løses gennem lokal bustrafik. Amtsrådet vil arbejde for, at der i samarbejde med kommunerne sikres en god sammenhæng mellem lokale og regionale ruter. Presset på de store byområder skal mindskes Hensynet til bymiljøet, de begrænsede muligheder for at udbygge vejnettet i egnscentrenes sammenhængende byområder og den forventede vækst i biltrafikken gør det nødvendigt, at en væsentlig del af persontrafikken foregår med kollektive trafikmidler. Det er derfor amtsrådets mål at fastholde og gerne øge den kollektive trafiks andel af persontrafikken i de store byområder. Det kræver, at den kollektive trafik gøres mere attraktiv. Rejsetiderne til de store arbejdspladsområder bør nedbringes gennem prioritering af bustrafikken på vejnettet, flere afgange på store pendlerruter og så vidt muligt direkte betjening af store arbejdspladskoncentrationer. Bustrafik i Århus-området Væksten i biltrafikken giver især i Århus-området anledning til et stort trafikpres på indfaldsvejene og bycentret. Amtsrådet vil derfor her gøre en særlig indsats for at styrke den kollektive trafik. Amtsrådet vil i samarbejde med Århus Kommune arbejde på at forbedre den kollektive bustrafik, som udgør langt den største del af den kollektive trafik i Århusområdet. Bustrafikken skal gøres mere attraktiv, bl.a. ved at gennemføre busprioritering på indfaldsvejene, så bussernes fremkommelighed forbedres væsentligt, og ved en forbedret og mere direkte betjening af de største arbejdspladskoncentrationer. 160

5 Busbane på eksisterende kørebane Busbane uden for eks. kørebane Buskorridor i Midtbyen Punktprojekter Egå Skejby Mundelstrup Ormslev Tilst Viby HASLE Gellerup BRABRAND Brabrand sø Stavtrup Hasselager Busprioritering i Århus I 2001 blev der etableret busprioritering på Grenåvej i Århus. Amtsrådet har på baggrund af et strategioplæg om busprioritering i Århus afsat midler i anlægsbudgettet til busprioritering i Århus-området. Der er i anlægsbudgettet først afsat midler hertil i På Viborgvej er der etableret busprioritering på strækningen Ringvejen til Ringgaden i I 2006 etableres busprioritering på strækningen Sommervej-Ringvejen. Nærbanetrafik i Århus-området I vej- og jernbaneaftalen fra 1999 for perioden afsatte staten 250 mio. kr. til udbygning af nærbanetrafikken i Århus- og Aalborg-området. Aftalen er udmøntet i etablering af nærbanedrift Århus-Skanderborg-Silkeborg med etablering af stationer i Hørning og Viby og med halvtimesdrift i dagtimerne. Samtidig er banen mellem Skanderborg og Silkeborg blevet opgraderet til højere hastighed. Åby Åbyhøj Holme Vejlby Skåde ÅRHUS Frederiksbjerg Højbjerg Storskov Busbane på eksisterende kørebane Busbane uden for eksisterende kørebane Buskorridor i Midtbyen Punktprojekter Risskov Ved udgangen af 2004 er der gennemført en opgradering af hastigheden på Grenåbanen mellem Århus og Ryomgård. Opgraderingen indebærer en betydelig reduktion af rejsetiden. Amtsrådet arbejder videre med udbygningen af nærbanetrafikken i Århus-området. Amtsrådet vil i første række arbejde for en fortsat udbygning af nærbanetrafikken på de eksisterende baner i Århusområdet med hensyn til standsningssteder, frekvens, kapacitet og rejsehastighed. Af vigtige tiltag på det eksisterende banenet vil amtsrådet gerne fremhæve opgradering af Grenåbanen på strækningen Ryomgård-Grenaa og åbning af station i Stilling. Amtsrådet har vedtaget, at Odderbanen skal moderniseres i perioden , så banen er forberedt til samdrift med Grenåbanen fra Amtsrådet vil ikke på nuværende tidspunkt tage initiativ til etablering af nye banestrækninger. En ændret linjeføring af Grenåbanen, så den føres via Skejby og Århus Nord til Århus C, kan komme på tale på længere sigt. Ændringen skal ske i forbindelse med eventuel etablering af en letbane/sporvognslinje i Århus fra Århus Midtby ad Randersvej og via Skejby Sygehus og videre i eget tracé til Lisbjerg byudviklingsområde, hvorfra tracéet føres videre til kobling med Grenåbanen ved Lystrup. Amtsrådet forudsætter i den forbindelse, at godstrafikken til Grenaa kan opretholdes, og at der samlet set ikke sker forringelser for passagertrafikken med tog fra Djursland. Den nationale og regionale jernbanetrafik Togbetjeningen på hovedbanen Fredericia-Aalborg samt på regionalbanerne Århus-Herning og Århus-Langå-Struer har stor betydning for erhvervsudviklingen i Øst- og Midtjylland. Der er mange pendlere og togpassagerer mellem byerne på strækningerne. Det er staten, der indgår kontrakter om trafikken på disse strækninger. Amtsrådet vil over for staten fastholde, at der løbende sker forbedringer og udbygning af togbetjeningen, og at der ikke sker forringelser. Amtsrådet er især opmærksom på, at man med den eksisterende planlagte trafik nærmer sig kapacitetsproblemer på strækningen Skanderborg-Århus. Kapacitetsproblemerne kan virke hindrende på den videre udbygning af regional- og nærbanetrafikken. 161

6 LUFTHAVNE Amtsrådet ønsker at støtte Aarhus Lufthavn i Tirstrup som regional lufthavn med hyppige og faste forbindelser til København samt direkte ruter til destinationer i udlandet. Amtsrådet vil arbejde for at sikre gode transportforbindelser til lufthavnen. Det sker bl.a. ved forbedring af vejforbindelserne til Den Jyske Motorvej. Der er desuden planlagt en ny vestlig adgangsvej til lufthavnen via Kolindvej. HAVNE Amtet rummer en række gode havne. Amtsrådet ønsker generelt at fremme udviklingen af havnene og sikre en udnyttelse af deres transportpotentiale. Regionplanen åbner mulighed for en udvidelse af Århus Havn og Grenaa Havn. Omlægning af Århus Havnebane Århus Havn, Århus Kommune og Trafikstyrelsen ønsker en omlægning af jernbanesporet på Århus Havn fra Århus Hovedbanegård til Østhavnen. Formålet er dels at forbedre banebetjeningen af den nye containerterminal i Østhavnen, dels at forbedre vejadgangen fra Marselis Boulevard til Østhavnen. Retningslinjen, som er vedtaget i tillæg til Regionplan 2001, er indarbejdet i Regionplan

7 Retningslinje 5.1 Veje I kommuneplanerne skal der sikres arealer til anlæg af de på kort og kortbilag 1 viste nye veje, forlægninger og større udvidelser. Stk. 2. Der reserveres areal til en motorvej fra Den Jyske Motorvej ved Søften til Skødstrup Motorvejen med den linjeføring, som fremgår af kortbilag 1. Stk. 3. Der reserveres areal til en motortrafikvej fra Den Jyske Motorvej ved Sdr. Borup til omfartsvejen syd om Assentoft med en linjeføring som vist på kortbilag 1. Formålet med bestemmelsen er at reservere de nødvendige arealer til udbygning af det overordnede vejnet. I regionplanen er kun optaget de overordnede veje og det principielle forløb af nye veje, større udvidelser og forlægninger. Det forudsættes således, at der i forbindelse med den videre vejplanlægning forhandles med de involverede parter om den detaljerede linjeføring. Det må forventes, at nogle af de bestående veje skal forbedres. Regionplanen giver derfor mulighed for mindre udvidelser og reguleringer på samtlige eksisterende, overordnede veje. Regionplanen indeholder arealreservationer til følgende veje: Veje, amtet har til hensigt at anlægge inden for regionplanens planperiode. Veje, amtet har til hensigt at anlægge uden for planperioden, men inden for et 20-årigt tidsperspektiv. Veje, der ud fra særlige begrundelser bør reserveres areal til, selvom anlægstidspunktet kan ligge ud over et 20-årigt perspektiv. Veje, for hvilke der allerede på nuværende tidspunkt er tinglyst byggelinjepålæg, uanset anlægstidspunktet. Der kan være overlapning i forhold til de øvrige punkter. På kort og i figur er samtlige regionplanens arealreservationer anført med projektnummer, vejnummer og strækning, projektets art samt eventuel byggelinjesikring. Tidspunktet for anlægsarbejdernes gennemførelse fastlægges i forbindelse med amtsrådets anlægskonferencer. 163

8 Oversigtskort og -tabel Kort og figur angiver arealreservationer til anlæg af såvel nye veje som større udvidelser og forlægninger. På de eksisterende veje kan der kun forekomme mindre udvidelser og reguleringer. Arealreservationerne er også vist på kortbilag 1. 1) Vejdirektoratet har i 2002 offentliggjort VVM-undersøgelser af Ringvejslinjen og Resendallinjen. (Undersøgelsen bliver i 2006 suppleret med en VVM-undersøgelse af Kombilinjen) 2) Tages op til nyvurdering, når motorvejen Låsby-Funder er fastlagt 3) Vejdirektoratet vil lade en alternativ linjeføring nord om Lading indgå i en VVM-undersøgelse 4) Færdiggørelsen af en påbegyndt VVM-redegørelse er udskudt, til projektet bliver aktuelt 5) Anlægsarbejdet er påbegyndt i 2004 Kort Arealreservationer til veje, se også kortbilag 1 164

9 Figur Oversigt over arealreservationer til større vejanlæg. Projektnumrene refererer til kort Nr. Vejbetegnelse og -strækning Projektets art Byggelinjesikret 1 Motorvej Låsby-Funder 1) Nyanlæg Nej Horsens-Silkeborg km 31,8-37,0, vest om Salten km 37,0-42,0, Virklund-Frederiksberggade 401 Århus-Grenaa Forlægning Udv. til 4 spor km 40,0-43,0, nord om Tirstrup Forlægning Nej 401 Århus-Grenaa km 47,0-51,0, syd om Trustrup Forlægning Nej 403 Århus-Silkeborg km 34,0-37,0, Hårup 2) Forlægning Ja 407 Århus-Viborg km 3,9-6,3, Ringvejen-Havkærvej km 11,5-15,0, Mundelstrup-Sabro km 15,0-20,0, Sabro-Fajstrup 3) km 20,0-28,2, Fajstrup-Svenstrup km 28,2-38,3, Svenstrup-Kongensbro Udv. til 4 spor Forlægning Forlægning Forlægning Udv. og regulering Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn km 34,3-38,3, øst om Tåstrup og Feldballe Forlægning Nej Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn km 38,3-42,0, Langsø-ldv. 518 Forlægning Nej Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn km 42,0-51,0 øst om Ebeltoft Forlægning Nej Drastrup-Følle km 27,0-30,0, vest om Mørke 4) Forlægning Nej Randers-Grenaa km 3,2-8,0, Sdr. Borup-Assentoft Forlægning Nej Randers-Grenaa km 20,3-24,3, syd om Auning Forlægning Nej Randers-Kongensbro km 17,5-19,5, syd om Houlbjerg Forlægning Nej Kongensbro-Silkeborg km 8,5-10,7, vest om Grauballe Forlægning Nej Kongensbro-Silkeborg km 12,8-15,6, Nørreskov Bakke Forlægning Nej 16 Motorvej Søften-Skødstrup 5) Nyanlæg Ja delvis Hobro-Mariager km 6,8-7,8, Katbjerg Forlægning Nej Randers-Hadsten-Skanderborg km 5,0-6,5, Karlsberg Forlægning Nej Egå-Kristrup km 8,1-10,0, Egå Forlægning Nej Løgten-Hadsten km 29,2-37,8, nord om Ødum og Hadsten Forlægning Nej Århus-Skanderborg km 8,2-10,3, Sletvej-Hasselager Udv. til 4 spor Ja Århus-Hovedgård-Horsens km 7,4-8,8, Sletvej-Tranbjerg Udv. til 4 spor Ja Århus-Odder-Horsens km 19,0-24,0, øst om Odder Forlægning Ja Bering-Beder km 0,0-ca.10,0 Nyanlæg Nej 25 Ringvej nord om Grenaa Nyanlæg Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja 165

10 VVM Vejanlæg, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun realiseres på baggrund af et regionplantillæg og en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet en såkaldt VVM-redegørelse. Der skal altid udarbejdes VVM-redegørelse for nye motorveje, motortrafikveje, 4-sporede veje og udvidelse af 2-sporede veje til 4 spor (mindst 2 km) og for overordnede veje gennem områder, der i regionplanen er udlagt til naturområder. VVM-redegørelsen for vejprojekter, der besluttes ved anlægslov, udarbejdes i forbindelse med anlægsloven. Statsveje Staten er vejbestyrelse for: Den Jyske Motorvej. Rute 26 mod Viborg. Rute 15 mod Herning. Den nordlige og sydlige indføring fra motorvejen til Århus. Vejdirektoratet har på amtsrådets opfordring tilkendegivet at ville medtage en forlægning nord om Lading i en eventuel VVM-undersøgelse for udbygning af rute 26, Viborgvej. Regionplanen medtager foreløbige arealreservationer både nord og syd om Lading. Motorvejen mellem Århus og Låsby, en del af rute 15 mod Herning, blev taget i brug i For strækningen Låsby-Bording offentliggjorde Vejdirektoratet i 2002 en VVM-undersøgelse af to alternative linjeføringer, Ringvejslinjen og Resendallinjen. De to linjeføringer er angivet i regionplanen. I den efterfølgende debatfase fremkom bl.a. et forslag til en alternativ linjeføring Kombilinjen. Trafikministeren har i 2004 igangsat en VVM-undersøgelse af Kombilinjen. Undersøgelsen forventes afsluttet i Linjeføringen for Kombilinjen er medtaget i regionplanen. Amtsveje Motorvejen Søften-Skødstrup En beskrivelse af projektet og dets virkninger på omgivelserne findes i redegørelsen Ny vej Søften- Skødstrup Vurderinger af virkninger på miljøet (VVM). Ved detailprojekteringen af motorvejen og ved sagsbehandlingen efter lovgivningen (naturbeskyttelseslov mv.) forudsættes der fulgt op på intentionerne i VVM-redegørelsen. Det er i den forbindelse særligt vigtigt: At vejanlægget tilpasses landskabet gennem terrænmodellering og beplantning af sidearealer, regnvandsbassiner, faunapassager og jordvolde At der etableres faunapassager til at kompensere for overskæring af økologiske forbindelseslinjer. Som minimum etableres faunapassager ved et tilløb til Egåen syd for Lisbjerg, Lisbjerg Bæk, Ellebækken, Hjortshøj Bæk og ved enten Skæring Bæk eller Kankbølle Bæk. At der etableres erstatningsnatur til at kompensere for forringelsen af naturlokaliteter. Som minimum etableres erstatning for forringelse af Gråmølleengen af hensyn til engsnarren. At der etableres støjafskærmning nord for landsbyen Terp. Amtsrådet har den 3. september 2002 godkendt detailprojekt for anlægget og den 1. april 2003 vedtaget at igangsætte den amtslige del af projektet. De arkæologiske undersøgeler og ekspropriationer er gennemført. Anlægsarbejdet er påbegyndt i 2005, således at vejen kan tages i brug i Motortrafikvej Sdr. Borup-Assentoft En beskrivelse af projektet og dets virkninger på omgivelserne findes i redegørelsen Motortrafikvej Sdr. Borup-Assentoft Vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Ved detailprojekteringen af motortrafikvejen og ved sagsbehandlingen efter lovgivningen (naturbeskyttelseslov mv.) forudsættes der fulgt op på intentionerne i VVM-redegørelsen. Det er i den forbindelse særligt vigtigt: At motortrafikvejens krydsning af Brusgårddalen ved Stånum udformes som en landskabsbro. At der etableres faunapassager og erstatningsnatur til at kompensere for forringelsen af eksisterende naturlokaliteter og overskæring af økologiske forbindelseslinjer. Som minimum etableres faunapassager ved krydsning af Hovbækken ved Nørreå og parallelt med Gunnerupmosevej samt ved udskiftning af Hovbækkens nuværende rørpassage under Clausholmvej. At drikkevandet sikres mod forurening med vejvand ved etablering af kantopsamling på særligt sårbare strækninger, f.eks. tæt på drikkevandsboringer. Omfartsvej ved Ebeltoft Der er udarbejdet et projekt for en omfartsvej øst om Ebeltoft, som er beskrevet i Omfartsvej ved Ebeltoft Vurdering af virkninger på miljøet (VVM), der blev offentliggjort i forbindelse med Regionplan Regionplan 2001 indeholdt ikke arealreservation til vejen, da miljøministeren nedlagde veto på grund af landskabelige konsekvenser. Miljøministeren i den forhenværende regering har 166

11 meddelt, at ministeriet ikke vil nedlægge veto mod vejen. Eftersom der fortsat kører regional trafik igennem Ebeltoft (især til og fra færgehavnen, hvor Molslinjen sejler fra), er der medtaget arealreservation til vejen i Regionplan Amtsrådet opfordrer Ebeltoft Kommune til i sin planlægning af byudvikling mv. at friholde muligheden for gennemførelse af projektet indtil videre. Hornslet-Mørke Der er igangsat en VVM-undersøgelse for en omfartsvej i området mellem Mørke og Hornslet. Da der ikke er afsat midler til gennemførelse af omfartsvejen, er færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen imidlertid udsat indtil videre. En foreløbig arealreservation er medtaget i regionplanen. Bering-Beder Der er reserveret areal til en vej fra Skanderborgvej ved Bering til Oddervej ved Beder. Den skitserede linjeføring vil fungere som en ydre ringvej for Århus og desuden som forbindelsesvej mellem Odder og motorvejen. Linjeføringen er foreløbig. Bro over Randers Fjord Randers, Nørhald, Rougsø og Sønderhald kommuner har igangsat et planlægningsarbejde for en bro-/ vejforbindelse over Randers Fjord vest for Assentoft. En forbindelse med lavbro over Randers Fjord skønnes at koste ca. 200 mio. kr. Århus Amt er indstillet på at arbejde positivt for bro-/vejforbindelsen, hvis kommunerne kan skaffe det finansielle grundlag for gennemførelse af projektet. Projektet kan blive omfattet af VVM. Projekter af særlig betydning Følgende vejprojekter i udbygningsplanen har særlig betydning for en virkeliggørelse af regionplanen: Motorvejen Søften-Skødstrup Vejen har stor betydning for trafikken fra Djursland og sydpå ad Den Jyske Motorvej. Vejen vil desuden medføre en aflastning af den hårdt belastede Grenåvej i Århus. Motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft Vejen har betydning for trafikken fra Djursland og nordpå ad Den Jyske Motorvej. Århus-Viborg Rute 26 er gennem de senere år udbygget flere steder i Viborg Amt. Gennem Århus Amt er vejen hårdt belastet og går gennem flere bysamfund. Der er derfor stort behov for en forlægning af vejen. Motorvej Århus-Herning Motorvejsstrækningerne Århus-Låsby og Bording- Herning er åbnet for trafik i 2003 og For strækningen Bording-Funder er der i 2004 vedtaget anlægslov, og strækningen forventes færdiggjort i Dette har øget behovet for en motorvej ved Silkeborg. Det er derfor vigtigt, at der hurtigst muligt fastlægges en linjeføring og afsættes midler til projektets gennemførelse. Langsigtede projekter Amtet har projekter for vejnettets udbygning, der ligger ud over et 20-årigt perspektiv. Af hensyn til koordinering med anden sektorplanlægning og det videre kommuneplanarbejde er der i figur til orientering angivet projekter med tidshorisont ud over 20 år. Projekterne er anført med vejnummer og -strækning og projektets art. Figur Oversigt over vejprojekter med tidshorisont ud over 20 år Vejbetegnelse a. Statsvej 403 b. Amtsvej 414 c. Amtsvej 501 d. Amtsvej 508 e. Amtsvej 526 f. Amtsvej 528 g. Amtsvej 529 h. Amtsvej 622 i. Amtsvej 622 j. Amtsvej 626 k. Amtsvej 641 Vejstrækning Århus-Silkeborg km 27,0-34,0, Låsby-Hårup Drastrup-Følle km 10,0-21,0, Drastrup-Bendstrup Randers-Udbyhøj, Hadsundvej-Udbyhøjvej Randers-Langå-Bjerringbro km 11,0-17,4, Dagsvad-Torup Egå-Kristrup Kristrup-Lem, Østbrolinjen Segalt-Auning, Ring-Allingåbro Auning-Ryomgård-Grenaa km 27,0-29,0, nord om Pindstrup Rodelund-Nr. Snede Tømmerby-Salten Rodelund-Nr. Snede km 14,6-21,5, Katrinedal-Løve Skanderborg-Horsens Vrold-Nybro Skanderborg-Låsby-Houlbjerg km 9,5-15,5, nord om Veng og Nr. Vissing 167

12 Amtet har undersøgt en lang række forslag til fortsættelse af landevejen Kalø-Kolind mod nord til Glesborg-området. Amtet er på den baggrund indstillet på nærmere at vurdere en vejforbindelse fra Kolindbro via den eksisterende kommunevej til Sjørup og videre herfra via en ny vej til Ramten-området. Ry kommune har foreslået, at amtsvej 630 (Randersvej), Ry-Låsby, forlægges mod øst på strækningen øst for Knud Sø. Århus Amt finder, at en forlægning kan forbedre de rekreative interesser i området og kan gennemføres uden at komme i konflikt med naturinteresserne. Projektet anses dog som langsigtet, således at der ikke medtages arealreservation i regionplanen. Retningslinje 5.2 Transportcenter ved Årslev Der skal i kommuneplanen for Århus Kommune reserveres areal til et transportcenter, herunder arealer til støjvolde og jernbanespor, med den placering, som fremgår af kort Det forudsættes at vandkvalitetsmålsætningerne for og nedstrøms Lyngbygård Å overholdes bl.a. ved, at der etableres forsinkelses- og reservebassiner, at der etableres nye biotoper som kompensation for de småbiotoper, f.eks. vandhuller og levende hegn, der ødelægges eller svækkes af transportcentret, at jernbanetrafikken til og fra centret kan afvikles tilfredsstillende til og fra den eksisterende hovedbane ved, at der inden idriftsættelse af kombiterminalen etableres tilslutning til hovedbanen, at der som betingelse for etablering af en kombiterminal på transportcentret etableres en op til 8 m høj støjafskærmning rundt om centret samt ved de nærliggende boligområder (i Årslev og Helenelyst og området udlagt i lokalplan 475) for herved at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i de nærliggende boligområder, at der som betingelse for etablering af transportvirksomheder på transportcentret, uden kombiterminal, etableres en op til 4 m høj støjafskærmning rundt om centret, som er forberedt til en eventuel udbygning til 8 m, for herved at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i de nærliggende boligområder, at der ikke sker direkte belysning af boligerne uden for transportcentret ved, at lyskilderne udformes og indrettes med henblik herpå, at der ved efterfølgende detailprojektering, planlægning og enkeltsagsbehandling følges op på intentionerne i VVM-redegørelsen og tilhørende bilag. Retningslinjen er fastlagt på baggrund af en beskrivelse af projektet og en vurdering af dets virkninger på miljøet (VVM), som fremgår af rapporten VVM-analyse for placering af et transportcenter i Århus-området, februar Herudover er der bl.a. udarbejdet følgende undersøgelser: Århus Transportcenter. Undersøgelse af kapacitetsmæssige og anlægstekniske forhold vedr. jernbanetrafikken, august

13 Støjvold/skærm Nye jernbanespor Vejadgang og -kontrol 2. Kombiterminal og containerdepot 3. Containerdepot for særligt/farligt gods 4. Trailerparkering 5. Terminalområde for transportvirksomheder mv. Kort Transportcenter ved Årslev Århus Transportcenter. Jernbane godsshunt samt støjanalyser, november Notat om konsekvenser af en etablering af en godstogs-shunt i Århus, november Transportcentrets indhold Formålet med et transportcenter er bl.a. at skabe bedre vilkår for en kombineret vej- og banetransport og forbedre samarbejdet mellem transportvirksomhederne. Det er en forudsætning, at centret kan sporbetjenes, og at adgangen til det overordnede vejnet er god. På transportcentret kan der etableres en kombiterminal og en række andre transportrelaterede virksomheder, f.eks. lagerfirmaer, transportfirmaer, speditører, containerdepoter samt bl.a. værksteder, cafeteria og toldbetjening. På kombiterminalen sker der bl.a. af- og pålæsning af gods, omladning mellem tog og lastbil og rangering af togvogne. Der skal endvidere etableres en adgangskontrol, der skal styre og kontrollere godset, sikre, at der kun kommer lastbiler og togvogne med ærinde på centret, og sikre godset mod tyveri og ødelæggelse. Det foreliggende projekt for transportcentret indeholder ikke en rangerbanegård, idet den eksisterende rangerbanegård i Århus Midtby forudsættes opretholdt. En eventuel fremtidig etablering af en rangerbanegård i transportcentret vil skulle ske inden for de i VVM-analysen bekrevne miljøpåvirkninger eller, såfremt dette ikke er muligt, på baggrund af nye miljøkonsekvensvurderinger. For så vidt angår betjeningen af jernbanetrafikken, kan der etableres både en nordlig og en sydlig tilslutning til hovedbanen. Den nordlige lever op til Banestyrelsens krav om, at hastigheden for passagertrafikken ikke må blive reduceret på hovedbanen. Den sydlige vil, med den påtænkte tilslutning i den vestlige ende af Brabrand Station, give anledning til hastighedsreduktioner. Hastighedsreduktioner kan dog undgås, hvis der vælges en anden banebetjening mod syd. Med henblik på at reducere køretiden for godstog til og fra destinationer syd for Århus, lægger amtsrådet vægt på, at der etableres en godstogs-shunt Viby-Gl. Åby. Med en sådan vil køretiden for godstog mod syd kunne reduceres med ca. 45 minutter, i og med at godstog ikke skal via Århus H. Forhold til omgivelserne Vandkvalitetsmålsætningen i den recipient (vandløb), hvortil overfladevandet fra transportcentret udledes, skal overholdes. Dette er muligt ved etablering af de fornødne forsinkelses- og reservebassiner, som er dimensioneret til at kunne opsamle overfladevandet, incl. eventuelt brandslukningsvand mv., så det efterfølgende kan udledes til vandløbet, uden dette ødelægges. Overfladevæskerne fra transportcentret udledes til Lyngbygård Å, der i regionplanen er B1-målsat (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Naturindholdet er i forvejen svækket på grund af områdets tætte placering på jernbanen og motorvejssystemet. Der findes dog en række mindre biotoper (vandhuller, levende hegn mv.), der fungerer som 169

14 levesteder for dyr og planter, som vil blive svækket eller ødelagt af centret. Som kompensation herfor skal der etableres såkaldte erstatningsbiotoper. Den væsentligste kilde til støj fra transportcentret er kombiterminalen. Som en betingelse for, at denne kan etableres, skal der, inden ibrugtagning af kombiterminalen, være etableret en op til 8 m høj støjafskærmning. Støjafskærmningen skal etableres både rundt om transportcentret og ved de nærliggende boligområder, for at støjkravene i disse områder kan overholdes. I fald kombiterminalen ikke bliver realiseret, og der kun bliver etableret transportvirksomheder mv., er det en betingelse, at der inden ibrugtagning af disse virksomheder er etableret en 4 m høj støjvold rundt om centret. Denne skal imidlertid være forberedt til, at der kan etableres en 4 m høj støjskærm ovenpå, såfremt kombiterminalen etableres senere. For de enkelte boliger nær transportcentret, hvor de vejledende støjgrænser ikke vil kunne overholdes på trods af støjvolde/-skærme, forudsættes det, at der ved detailprojekteringen tages stilling til støjdæmpning efter aftale med ejerne af de pågældende boliger. Transportcentrets visuelle konsekvenser er, at fjernpåvirkningen bliver stor, idet centret bl.a. bliver synligt fra motorvejene. Nærpåvirkningen bliver ikke ret stor på grund af den relativt store afstand til boligområder. Det skal dog sikres, at lyskilder udformes og indrettes således, at der ikke sker direkte belysning af boligerne. Transportcentret ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet er af varierende omfang. Grundvandsressourcen udgør 5 % af Århus Kommunes drikkevandsforsyning. Såfremt der skulle ske et uheld, vil konsekvenserne af en forurening stort set være uden betydning for drikkevandsforsyningen. Det skyldes grundvandsmagasinets begrænsede omfang og forventningen om lukning af de eksisterende boringer i Årslev og ved Brabrand Sø. Et ca. 5,5 ha stort område i den vestlige del af transportcentret ligger oven på et affaldsdepot, hvoraf en del tillige er fredskov. En eventuel udnyttelse af dette område forudsætter dels ophævelse af fredskovspligten, dels særlig fundering og/eller indretning, ligesom der skal tages hensyn til driften af et eksisterende afværgeanlæg på depotet. Detailprojektering I regionplanen er kun optaget det principielle forløb af veje, spor og støjvolde/-skærme. Det forudsættes således, at der i forbindelse med den videre planlægning og detailprojektering forhandles med de involverede parter om den detaljerede udformning, linjeføring og placering af anlæggene. Det forudsættes endvidere, at der ved den videre planlægning, detailprojektering og efterfølgende sagsbehandling følges op på intentionerne i VVM-redegørelsen og de tilhørende supplerende undersøgelser. Retningslinje 5.3 Regionale busruter Ved udarbejdelsen af den samlede plan for den regionale kollektive trafik vil amtsrådet sikre regionale kollektive trafikforbindelser, normalt uden omstigning, mellem lokalcentre og mindst ét egnscenter. Det gælder dog ikke for lokalcentre i de 4 egnscenterkommuner. Stk. 2. Amtsrådet vil sikre direkte forbindelser mellem egnscentrene. Bestemmelsen er en tilkendegivelse af, hvilke regionale kollektive trafikforbindelser, amtsrådet vil lægge vægt på at opretholde som det grundlæggende rutenet. Kollektive trafikforbindelser Den centerorienterede service (f.eks. gymnasier), der skal betjene mere end én kommune, vil blive placeret i egnscentrene. Regionplanens centerstruktur fremgår af retningslinje 1.1 Centerstruktur. Derfor er det af stor betydning, at så stor en del af befolkningen som muligt har bekvem adgang til disse byer. 170

15 Det er amtsrådets sigte at give alle lokalcentre en direkte kollektiv trafikforbindelse til den regionale service. Da det er kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge kvaliteten af den lokale kollektive trafik, vedrører bestemmelsen ikke forbindelserne mellem lokalcentre og egnscentre i egnscenterkommunerne. Hyppige og hurtige forbindelser til egnscentrene har på grund af den omfattende pendling til disse områder stor betydning for bosætningen i hele amtet. Direkte forbindelser til egnscentrene er ikke altid forenelige med, at de regionale ruter løser lokale trafikbehov i kommunerne. Amtsrådet prioriterer som hovedregel hyppighed og direkte betjening af egnscentrene frem for lokale trafikbehov, og rutenettet vil løbende blive justeret ud fra dette hensyn. Det betyder, at der er behov for et samarbejde med kommunerne om at skabe en god sammenhæng mellem lokaltrafikken og de regionale linjer, der både tilgodeser behovet for hurtige og hyppige forbindelser til egnscentrene og en rimeligt dækkende betjening af de tyndt befolkede områder og små bysamfund. Rutenettet Der er med bestemmelsen ikke taget stilling til den konkrete linjeføring eller til kørselsomfanget for de pågældende trafikforbindelser. Ændringer i linjeføring og kørselsomfang besluttes løbende i forbindelse med køreplanlægningen. Det nuværende rutenet fremgår af kort Kortet viser samtidig hyppigheden af forbindelser i tidsrummet kl. 7-9 en almindelig hverdag uden for sommerferien. Hyppighed og rejsetid er af stor betydning for muligheden for at overflytte flere pendlere fra individuel til kollektiv trafik. Kort Regionale busruter MARIAGER RANDERS GRENAA HADSTEN HAMMEL HINNERUP RØNDE SILKEBORG EBELTOFT ÅRHUS RY SKANDERBORG ODDER 171

16 Retningslinje 5.4 Trafikhavne Der skal i kommuneplanerne disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse af de offentlige trafikhavne i Århus, Randers, Grenaa og Kongsdal (Assens) og af de private trafikhavne ved Studstrupværket, Dansk Salt I/S (Assens) og Ebeltoft Færgehavn. Ud fra hensynet til de nærrekreative interesser i kystområdet må Grenaa Havn ikke udvides mod syd. Stk. 2. Der skal i kommuneplanerne disponeres på en måde, så der er mulighed for at opretholde de eksisterende færgeruter i Århus, Grenaa, Ebeltoft (færgehavnen), Hou, Sælvig, Kolby Kås, Tunø og Anholt. Amtsrådet ønsker generelt at fremme udviklingen af havnene og sikre en udnyttelse af deres transportpotentiale. Med henblik på at undgå konflikter i forhold til anden arealanvendelse bør der på et tidligt tidspunkt i kommuneplanlægningen sikres plads Kort Trafikhavne til udvidelse af trafikhavnene i amtet. Det gælder også for de anlæg, som må være nødvendige for at opretholde de regionalt betydende færgeforbindelser, herunder mindst én færgeforbindelse mellem Jylland og Sjælland. 172

17 Der bør således i kommuneplanerne i rimeligt omfang friholdes arealer nær havnene, ligesom der ikke bør udlægges arealer til formål, der kan komme i konflikt med udbygning af havnene, herunder af færgelejer og anløbspladser. I retningslinje 7.1 Støj fremgår det, hvordan konflikter i forhold til støj kan undgås. Det er vigtigt at sikre gode trafikforbindelser til havnene. VVM Havneudvidelser, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun realiseres på baggrund af et regionplantillæg og en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet en såkaldt VVM-redegørelse. Der skal altid udarbejdes VVM-redegørelse for større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over tons. Århus Havns rolle som landsdelshavn ønskes fastholdt. Den igangværende udbygning af trafikhavnen i Grenaa understøtter det regionalpolitiske mål om at fremme erhvervsudviklingen på Djursland. Amtsrådet ser positivt på en udvidet anvendelse af Ebeltoft Færge- og Fiskerihavn. For eksempel kunne etablering af de 200 lystbådepladser (jf. retningslinje 4.8 Lystbådehavne) i den kommunale havn ved Ebeltoft by betyde flytning af denne havns nuværende trafikfunktioner til færge- og fiskerihavnen. En ændring af færgehavnens status kræver dog Transport- og Energiministeriets tilslutning. Århus Havn 173

18 Retningslinje 5.5 Udvidelse af Århus Havn Der skal i kommuneplanen sikres mulighed for en udbygning af Århus Havn, som vist på kort (Den reviderede Masterplan). Der skal herunder i kommuneplanen medtages planintentioner om en mulig byorienteret anvendelse af de områder, der er vist på kort Reservationen af den nævnte byorienterede anvendelse kan udnyttes i takt med, at der fastlægges detaljerede rammebestemmelser i kommuneplanen for hele området eller dele af området med sigte på at opnå et bedre samspil mellem havn og by. En mere bynær anvendelse af arealerne forudsætter endvidere, at der mod sydøst udlægges yderligere havnearealer i østhavnen, som vist på kort (Byhavnen). Stk. 2. Det skal i kommuneplanen sikres, at inderhavnen (strækningen mellem Sibirien og Mindet) anvendes til byorienterede formål. Indtil en sådan planlægning foreligger, skal det sikres, at arealerne friholdes for byggeri, der er i strid med en bynær anvendelse. Der henvises til kort Stk. 3. Senest samtidig med vedtagelsen af kommuneplantillægget for Århus Havn (Den Reviderede Masterplan) skal der, som et tillæg hertil, foreligge en af Århus Byråd vedtaget trafikhandlingsplan, der anviser løsninger på de trafikale problemer og støjmæssige gener hidrørende fra havnetrafikken, som de er beskrevet i VVM-redegørelsen for Århus Havn. Trafikhandlingsplanen skal bl.a. anvise løsninger, der afhjælper støjgenerne på den sydlige havneindføring (Marselis Boulevard). I forhold til den nordlige havneindføring og forbindelsesvejen mellem Sibirien og Mindet skal løsningen afklares senest i forbindelse med førstkommende ordinære kommuneplanrevision med sigte på at fremme en hensigtsmæssig trafikudvikling, herunder minimere de miljømæssige gener. Trafikhandlingsplanen skal indeholde en bestemmelse herom. Det forudsættes i øvrigt, at Århus Kommune og Århus Havn, for at minimere generne af havnetrafikken, generelt arbejder for, at mest muligt gods transporteres på bane og søværts. Stk. 4. Der skal i kommuneplanen for havneområderne fastsættes en generel retningslinje, der sikrer, at der kun opføres byggeri, anlæg mv., som ud fra en samlet visuel og arkitektonisk betragtning, kan indpasses i forhold til omgivelserne. Stk. 5. Det skal i kommuneplanen sikres, at den nye containerterminal, i forhold til støjfølsomme områder, samlet overholder grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder. Stk. 6. Ved tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven til uddybning af havneområdet skal det med baggrund i et projekt sikres, at udbygningen, såvel i som efter anlægsfasen, ikke giver anledning til længerevarende påvirkning af dyre- og plantelivet. Det skal tilsvarende sikres, at der ikke sker forringelse af fortynding og spredning af spildevandet fra Marselisborg Rensningsanlæg. Stk. 7. Ved tilladelser efter lovgivningen skal det i øvrigt sikres, at der sker en opfølgning af de efterfølgende vurderinger og sammenfatninger, jf. også VVM-redegørelsen. 174

19 Kort Alternativ 4 Den reviderede Masterplan Kort Alternativ 5 Byhavnen Retningslinjerne for udbygningen af Århus Havn er fastlagt med baggrund i de gennemførte undersøgelser af miljøkonsekvenserne for omgivelserne (VVM), jf. VVM-redegørelsen med bilag og de efterfølgende sammenfatninger og vurderinger. Det har været afgørende for udformningen af regionplanretningslinjerne at sikre Århus Havns fortsatte funktion som landsdelshavn samt at sikre, at selve havneudbygningens miljøpåvirkning af omgivelser afbødes i størst mulig udstrækning. Samtidig har det været afgørende, at havneudbygningen ikke forhindrer, at Århus Kommune i sine fremtidige byplanmæssige dispositioner kan disponere således, at der kan sikres et positivt samspil mellem by og havn. De uafklarede planlægningsforhold vedrørende langsigtede trafikløsninger, samspillet mellem havn og by, anvendelsen af de indre havnearealer m.m. skal ses i en større geografisk sammenhæng og forudsættes med hensyn til trafikproblemerne afklaret af Århus Kommune gennem en trafikhandlingsplan, der vedtages som et tillæg til kommuneplantillægget for havneudvidelsen. Dette gælder også i forhold til en yderligere udbygning af Østhavnen, hvis alternativ 5 (Byhavnen) realiseres. Det skal med baggrund i en detailplanlægning afklares, om den skitserede udbygningsmulighed kan tilpasses visuelt og således, at der kan sikres en acceptabel vandkvalitet. Regionplanretningslinjerne tager højde for, at der i den rette planlægningsmæssige sammenhæng kan træffes beslutning om anvendelse af de områder, der ikke nødvendigvis skal være en del af de fremtidige havneområder, men som er en del af grænsefladen mellem havn og by. Der kan således ikke umiddelbart foretages sådanne anvendelsesændringer på de pågældende områder, som på lang sigt umuliggør en mere byorienteret anvendelse. Retningslinjerne sikrer med henvisning hertil, at der konkret reserveres mulighed for at udbygge Århus Havn efter alternativ 4 (Den Reviderede Masterplan). Men samtidig udelukkes det ikke, at der i kommuneplanen kan fastlægges rammer, der sikrer, at inderhavnsarealerne samt Nordhavnsarealerne i et langsigtet perspektiv kan udnyttes til en mere byorienteret anvendelse, og at samspilsproblemerne mellem by og havn mv. kan løses. Det er også for at sikre en langsigtet ny anvendelse af inderhavnsarealerne, at der ikke umiddelbart kan opføres nybyggeri, anlæg mv., og at de eksisterende bygninger på arealerne forudsættes nedrevet bortset fra den fredede toldkammerbygning og det fredningsværdige Pakhus 13. Forventningerne er, at dette sker inden for en overskuelig tidshorisont, jf. i øvrigt også udmeldingerne i kommuneplanen for Midtbyen. Realiseringen af den fremtidige ændrede anvendelse af de omtalte arealer beror på, at Århus Kommune, som byplanmyndighed, og med baggrund i samlede byplanmæssige overvejelser, træffer beslutning om, hvordan relationerne mellem by, bugt og havn samlet kan forbedres. Disse overvejelser skal udmøntes i supplerende kommuneplantillæg for arealerne. 175

20 Den trafikhandlingsplan, som kommunen skal vedtage samtidig med vedtagelsen af kommuneplantillægget for havneudvidelsen, forudsættes at anvise løsninger på de samlede trafikale problemer, der følger af havneudvidelsen, og som miljømæssigt er beskrevet i VVM-redegørelsen. Som en opfølgning af regionplantillægget/vvm-redegørelsen skal amtsrådet gennem kommuneplan- og lokalplantilsynet påse, at kommunen følger op på retningslinjen/redegørelsen. Århus Havn opfordres også til, i videst muligt omfang, at arbejde med miljøstyring og renere teknologi med henblik på at mindske den nuværende og den fremtidige havns påvirkning af miljøet. I retningslinjerne er det også fastlagt, at nye bygninger og anlæg, kraner mv. visuelt og arkitektonisk skal tilpasses omgivelserne. Dette gælder i forhold til bygningshøjder og -voluminer, farver mv. Sådanne reguleringer er forudsat indarbejdet i kommuneplanen med baggrund i de synspunkter, der fremgår af VVM-redegørelsen. Det er i øvrigt forudsat, at myndighederne gennem administrationen af lovgivningen medvirker til at følge op på anvisningerne i sammenfatninger og vurderinger, jf. også VVM-redegørelsen. I forlængelse heraf henstilles det til Århus Havn, at der for at undgå påvirkninger af miljøet systematisk inddrages miljøovervejelser i forbindelse med alle aktiviteter, indkøb mv. Kort Områder til en mulig byorienteret anvendelse af inderhavnsarealerne Inderhavnsarealer med begrænsning for byggeri, anlæg mv. 176

21 Retningslinje 5.6 Udvidelse af Grenaa Havn Der skal i kommuneplanen sikres mulighed for udvidelse af Grenaa Havn mod nord som vist på kort Der skal i kommuneplanen åbnes mulighed for fremtidig omdannelse af de sydlige havnearealer til mere bymæssige formål. Stk. 2. Kommuneplanen skal sikre, at der kun opføres byggeri, anlæg mv., som ud fra en samlet visuel betragtning kan indpasses i forhold til omgivelserne. Det skal herunder sikres, at bebyggelsen inden for delområde 1 ikke kan overstige 15 m i højden bortset fra den nye færgeterminal, og at bebyggelsen inden for delområde 2 for højst halvdelens vedkommende kan overstige 30 m. Stk. 3. Kommuneplanen skal sikre mulighed for, at der kan anlægges en nordlig omfartsvej og adgangsvej til havnen. Stk. 4. Gravearbejdet med uddybning af havnebassiner og sejlrende må hverken i eller efter anlægsfasen give anledning til længerevarende påvirkning af dyre- og plantelivet på Kalkgrunden. Opgravet materiale, der ikke anvendes til indbygning i de nye havnearealer, forudsættes deponeret på havbunden ved klapning. Grenaa Havn planlægges udvidet mod nord, hvorved der bliver plads til nye havnerelaterede virksomheder, og havnen vil kunne anløbes af større skibe end hidtil. Udbygningen forventes at ske løbende inden for en periode på 8-10 år. Flytning af færgehavnen til den nordlige del af det nye havneområde vil på længere sigt åbne mulighed for en mere byorienteret anvendelse af de sydlige havnearealer. Der tages imidlertid ikke nærmere stilling til denne omdannelse på nuværende tidspunkt, da en udflytning af færgehavnen først forventes at blive aktuel om ca. 10 år. En beskrivelse af havneprojektet og dets virkninger på omgivelserne findes i rapporten: Udvidelse af Grenaa Havn, Forslag til tillæg til Regionplan 2001 og Vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen omfatter de nye landarealer. Efter aftale med Kystdirektoratet omfatter miljøredegørelsen også foranstaltninger på søterritoriet, som Kystdirektoratet senere skal give tilladelse til i medfør af lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne og statens højhedsret over søterritoriet. Ved detailprojekteringen af havneudvidelsen og ved sagsbehandlingen efter lovgivningen forudsættes der fulgt op på intentionerne i VVM-redegørelsen. Den foreslåede udformning af havneudvidelsen er valgt af flere grunde: For det første er en udbygning mod syd udelukket på grund af de nærrekreative interesser i kystområdet, og en udbygning mod øst er fravalgt bl.a. af hensyn til Kattegatcentret og de særlige biologiske forhold på Kalkgrunden. Da det er trafikhavnen, der har udvidelsesbehov, er det hensigtsmæssigt at udvide i forlængelse af den nuværende trafikhavn. Med udflytning af færgehavnen vil trafikken med meget store skibe kunne samles i den nordlige, rummelige og dybeste del af havnen. Med udflytning af færgehavnen åbnes på længere sigt mulighed for et attraktivt nyt byområde på de sydlige havnearealer og en forbedret sammenhæng med havnebyen og Grenaa i øvrigt. Havneudvidelsen giver plads til ny erhvervsbebyggelse, hvis nærmere udformning ikke kendes i dag. Retningslinjens stk. 2 giver vide rammer for at bygge i højden på det centrale havneområde, hvilket ifølge Grenaa Havn A/S er en forudsætning for at kunne tiltrække nye virksomheder. Mod nord aftrappes bebyggelseshøjden som overgang til det åbne land. Havnen støder op til eksisterende industriområder, og de nye havnevirksomheder vil komme til at ligge i betydelig afstand fra boligområder. Risikoen for, at havneudvidelsen vil medføre miljøproblemer i 177