Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej Nej Ja Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Nej Nej Nej Udskriftsdato: 18. november :25:38

2 1. januar 2010 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Side 2 af 63

4 Aftenklubber Indsatsområder SFO 10. Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 3 af 63

5 1. Beskrivelse af skolen er bygget i 1973 og fremstår i dag som en pæn og velholdt skole. Skolen dækker et meget blandet distrikt med børn fra gårde, villakvarterer og blokbyggeri. Nordre SFO er delt på flere adresser i forskellige huse. Hver med særlige muligheder for deres målgruppe. 1.1 Struktur og fysiske rammer Folkeskole Ikast Hagelskærvej Ikast Mail: nordreskole@ikast-brande.dk Leder af aftaleenheden: Karina Corneliusen Formand for brugerbestyrelsen: Bjarne Amstrup Jacobsen Klassetrin: klasse Elevtal: 408 elever Antal normalklasser: 20 Antal specialklasser: 6 SFO og special SFO: Leder: Karen Hebsgaard Mail: Nordresfo@ikast-brande.dk SFO 1-Hagelskær, Hagelskærvej 6, Ikast SFO 2-3 Ungdomsgården, Præstevænget 7, Ikast Specialgruppe - Uldtotterne, Hagelskærvej 6, Ikast Specialgruppe - Klub Kirkegade., Kirkegade 20, ikast s undervisningslokaler er alle placeret i ét plan, hvilket gør skolen meget handicapvenlig. Skolen har på et tidspunkt haft en del flere elever end nu. Vi har derfor god plads og gode fysiske rammer. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åben hver dag fra kl til kl.15.00, fredage til lektion: lektion: pause 3. lektion: lektion: pause 5. lektion: lektion: lektion Nordre SFO har åbent således SFO 1- Hagelskær fra kl ( fredag til ) Specialgrupperne , har morgenåben i SFO 1( Fredag til ) SFO 2-3 fra kl , har morgenåbent i SFO 1 ( Fredag til kl ) Side 4 af 63

6 1.3 Undervisningens organisering På arbejder vi ud fra fagenes Fælles Mål, som klart angiver, hvilke faglige trinmål eleverne skal nå efter henholdsvis 2., 4., 6., og 9. årgang. Vi har således de samme faglige mål, men ud fra disse har vi forskellige måder at organisere undervisningen på. Undervisningens konkrete planlægning er afhængig af den enkelte elevgruppe, således at tilrettelæggelsen af undervisningen og selve metoden tager udgangspunkt i den enkelte elev. Planlægningen foregår ofte i et årgangsteam. Skolen er organiseret som en faseopdelt skole, hvor den enkelte lærer primært underviser i en fløj af gangen klasse, klasse og klasse. Lærerne arbejder i selvstyrende teams, og varetager selv vikardækningen af alt planlagt fravær. Der anvendes et varieret udbud af undervisningsformer på : Klasseundervisning Gruppearbejde Projektorienteret undervisning Tværfaglige forløb Store elever underviser små elever Holddannelse på tværs af klasser og årgange Faguger Som loven foreskriver, foregår mindst halvdelen af undervisningen på grundlag af klasseundervisning. Holddannelse tages i varierende grad i anvendelse på de forskellige årgange i forhold til elevgruppernes sammensætning og faglige spredning. Som det fremgår af skolens værdigrundlag, er en rummelig folkeskole, hvor elevens personlige udvikling frem mod selvværd og ligeværd sammen med et øget fokus på faglighed er sat i centrum for udviklingen af den pædagogiske praksis. Elever med faglige vanskeligheder tilgodeses gennem løbende støtte, ressourcelærere med særlige kompetencer eller intensive kursusforløb. Skolen har en specialklasserække på 6 specialklasser for elever enten med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Holdstørrelsen på hhv.4 og 7 elever giver mulighed for en høj grad af tilpasning til den enkelte elev. Det tilstræbes en nær tilknytning til normalundervisningen, og hvor det er muligt inddrages enkelte elever eller hold med årgangens andre elever. Undervisning og frikvarterer foregår i de fløje, hvor eleverne aldersmæssigt hører til. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 63

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Valgperiode da vi har ansøgt og fået bevilget mulighed for forskudt valg. Formand: Bjarne Amstrup Jacobsen Næstformand: Conny Damholt Markusen Øvrige forældrerepræsentanter: Troels Vang Jensen Annette Lundgaard Sylvestersen Jens Holden Hoelgaard Per Thingstrup Jensen Poul Vissing Jakobsen Medarbejderrepræsentanter: Birthe Puggaard Nina Munksgård Elevrådsrepræsentanter: Ledelsen: Skoleleder Karina Corneliusen Viceskoleleder Bo Holm Nielsen SFO-leder Karen Hebsgaard 2.2 Forældreråd Kontaktforældrerådene er en valgt gruppe af klassens forældre, der er klassens kontakt til skolebestyrelsen samt lærernes samarbejdspartnere i forhold til klassen. Formålet er at styrke samarbejdet mellem skolebestyrelsen og forældrene samt fortsat at have en aktiv forældreopbakning til vores skole. Bestyrelsen på Nordre skole har valgt at varetage kravet om et forældreråd i SFO-en ved at lade 3 af skolebestyrelsenmedlemmer være forældrerådet. De andre forældres indflydelse sker gennem årlige debataftener med forældrene i de enkelte afdelinger. 2.3 Ledelsen Skoleleder: Karina Corneliusen Viceskoleleder: Bo Holm Nielsen (fra 1. januar 2010) SFO-leder: Karen Hebsgaard 2.4 Pædagogisk råd 2 årlige pædagogiske rådsmøder 1 medarbejdermøde 4 lærermøder PALS møder afholdes hver for sig, men med et fælles afsat og med en fælles tovholder på processen. Andre udviklingsmøder organiseres for lærere og pædagoger hver for sig. Side 6 af 63

8 2.5 Elevråd Caroline Gundgaard Mulvad 5A Thomas Gundgaard Mulvad 5A Emma Lyngsø Hagner 5B Peter Lyk Larsen 5B Emma Nørgaard Høgh Mogensen 6A Christoffer Hauge Bagger 6A Adam Geil 6B Næstformand Mathias Carl Gyvlgaard Nielsen 6B Nicolai Hindbo Willumsen 7A Ulrich Bjarke Andresen 7A Jesper Østertoft Jacobsen 7B Joachim Holdgaard Overby Nielsen 7B Josefine Kjær Birk 8A Mie Pernille Hansen 8A Jananan Perrananthasivam 8B Rasmus Engtoft Thomsen 8B Mads Vindum Christoffersen 9A Rasmus Gundgaard Mulvad 9A Jannie Vestergaard Willumsen 9B Elevrådsformand Mads Sommerdahl Larsen 9B Rasmus Falberg Pedersen 9C Kontaktlærer: Ib Pedersen Side 7 af 63

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder er i skoleåret startet op med udviklingsprojektet PALS med et ønske om, at gøre dette til et lokalt forankret redskab til at imødekomme de adfærdsmæssige udfordringer skolen står med, og med en forhåbning om, at dette vil have en afsmittende effekt på såvel den samlede trivsel som på det faglige niveau. Af lokale indsatsområder kan nævnes: - intensivt arbejde med LUS og læsebånd i indskolingen - forsøg med rullende læsebånd på mellemtrinnet - vedligeholdelse af evalueringsgrundlag - sundhedsprofil og udvikling af motionscafé På specialområdet: - udvikling af tilbud til den nye børnegruppe (specifikke vanskeligheder) - opkvalificering af handleplaner 3.3 Specialpædagogisk bistand Specialundervisningen er organiseret forskelligt i forhold til elevgruppens alder. I indskolingen er der lavet en ressourceordning, som bevirker, at der gives støtte enten på et lille hold eller som støtte til enkelte elever. På mellemtrinnet er timerne tildelt enkelte elever i klasserne og derudover bliver der udbudt læsekurser og matematik kurser. Vi har desuden arbejdet med et lille hold i tilknytning til vores 1. klasse, som med udgangspunkt i almenklassen får et særligt tilrettelagt tilbud. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog har et antal 2-sprogede elever, som har brug for ekstra hjælp til dansk. Dette tilgodeses i indskolingen dels med undervisning efter skoletid på et lille hold og dels som en del af den samlede ressourceordning, som eksisterer i vores indskoling. På mellemtrinnet er der undervisning på små hold. Som et nyt tiltag kanaliserede vi i nogle ressourcer op i vores overbygning, så vi kunne etablere et tilbud til vores ældste 2-sprogede elever. Dette har dels været organiseret som et løbende tilbud og som et intensivt op til eksamen. Sammenholdt med dette er DSA-undervisningen fra 09 blevet obligatorisk for samtlige tosprogselever, hvilket forklarer stigningen fra 08 til 09. Side 8 af 63

10 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO Nordre SFO er overordnet styret af Ikast-Brande kommunes Børne og unge politik, dette implementeret gennem vores Mål og indholdsbeskrivelse og institutionens grundlæggende værdier. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer I forbindelse med vores timefordeling ser vi naturligvis først og fremmest på, hvad vi ifølge loven skal bruge vores timer til. Vi har desuden ønsket at opprioritere idrætstimerne på mellemtrinnet og ønsker et højt timetal hos vores ældste elever. Desuden anvender vi en ekstra ressource på at indkøre nye fag, som fx tysk og fysik. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Vi kan endnu engang understrege den høje andel af liniefagsuddannede lærere, som vi har på Nordre Skole. Dette skyldes dels de mange års erfaring, der er i den samlede lærergruppe, men også organiseringen i fløje, som gør at lærerne får samlet deres kompetencer om færre elever og færre fag. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Side 9 af 63

11 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere I forbindelse med det store generationsskifte vi står overfor, har det været helt naturligt gennem en længere periode, at lave en mere langsigtet plan for, hvordan vi holder det høje kompetence niveau, samtidig med, at der er stor udskiftning i personaleflokken. Det er specielt på vores specialklasse område, at vi uddanner folk, men vi vil de næste par år også uddanne nye bibliotekarer. Skolen har således i disse år en relativ stor udgift til tunge kurser, som fx skolebibliotekar og grundmodul i specialpædagogik. Der bliver i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler spurgt til efteruddannelsesønsker, så vi altid er opdateret. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Elevfraværet som helhed betragtet er faldet i forhold til sidste år. Desværre er det ulovlige fravær steget. Vi ved, at det ulovlige fravær kun gælder ganske få elever, og at de sociale myndigheder er bekendt med dette. Samtidig skal det siges, at der har været gjort et stort stykke arbejde fra de enkelte læreres side, for at begrænse fraværet. Vi kan konstatere, at det kun lykkes at skabe ændringer, hvis vi har et tæt samarbejde med forældrene. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 10 af 63

12 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Vi har på skolen et lille sygefravær blandt de ansatte, og dette sammenholdt med organisering i selvstyrende teams og en høj grad af fleksiblitet blandt personalet, medvirker at det er yderst sjældent, at vi aflyser undervisnigen. Desuden anvender vi rådighedstimerne til at sikre kompetent undervisning i tilfælde af lærersygdom. Hvis vi ser på tallene fra kontrol-perioden, ligger tallet på 100%. Vi kan dog forudsige, at dette tal vil blive svært at fastholde fremover, da skolens ramme begrænses år for år. Dette vil også kunne ses på vikardækningen, hvor det fx kan være nødvendigt at give større elever fri i ydertimer. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende har i høj grad liniefagsuddannede lærere til at varetage undervisningen. Dette kan vi bl.a. opretholde i kraft af skolens fløjopdeling og målrettet kompetenceudvikling gennem de senere år. Vi har til stadighed fokus på efteruddannelse og er ved nyansættelser meget opmærksomme på liniefagsuddannelser. har årelang erfaring på specialområdet, og det har langt de fleste af de lærere, der underviser i vores specialklasser i dag også. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Ovenstående viser med al tydelighed, at kursusudgifterne har en uforholdsmæssig stor andel af skolens samlede rammebeløb når vi sammenligner med, hvor få timer vi bruger af det samlede timebudget. Vi har igennem de seneste år oplevet, at prisen på kurser er steget voldsomt pga. faldende taxametertilskud til kursusudbyderne. Samtidig er der sket en voldsom prisstigning efter den monopollignende fusion - VIA. Der er en lang række dyre kurser, som vi er afholdt fra at benytte, hvis vi på samme tid skal opfylde styrelsesvedtægtens krav om 30 timers kursus pr. medarbejder og ikke skal bruge en større del af skolens rammebudget, end vi allerede gør. Det er ikke muligt for en skole som at finansiere speciallæreruddannelsen, i samme takt som erfarne speciallærere går på pension. Endvidere vil den forestående omstrukturering på specialområdet stille yderligere krav til efter/videreuddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 11 af 63

13 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Vi vil fortsat pointere, at elevernes resultater fra år til år er afhængig af, hvilke elever vi har med at gøre. Der skal en lang årrække med de samme forudsætninger til, for at kunne danne sig et billede. De forskydninger, vi kan se, går i begge retninger og skyldes i høj grad enkeltpræstationer. Vi vil dog understrege, at vores unge mennesker får en rigtig god ballast med herfra i kraft af et stort lærerengagement. Endvidere giver vores fløjopdeling også de ældste årgange et kontinuerligt forløb med et fagligt kompetent personale. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Der kan ikke drages nogle konklusioner, eftersom udtræksfagene ikke har været de samme. Der synes dog at være en tendens til, at de udtrukne centrale onlineprøver giver et højere karaktergennemsnit end de udtrukne mundtlige prøver. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang De enkelte overgangsfrekvenser afspejler i høj grad den enkelte årgangs elever. Vi oplever derfor udsving i uddannelsessøgningen fra år til år. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Læseresultaterne viser, at den målrettede indsats på skolen har givet resultat og vi fortsat opfylder Børne- og Ungepolitikkens målsætning på området. Årets resultater indeholder også enkelte specialbørn og viser et fortsat fald i antallet af C-læsere og en stigning af A-læsere. Området har fortsat vores bevågenhed, og der er afsat ressourcer til at fortsætte de gode takter samt øge lærernes kompetencer og mulige redskaber. Hele vores indskoling arbejder med et læseudviklingsredskab, som giver et fælles afsæt for læseundervisningen. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Side 12 af 63

14 5.5 Resultater af den specialpædagogiske bistand I forhold til elevernes alsidige og personlige udvikling bliver vore specialklasseelever meget livsduelige igennem skoleforløbet. De får udnyttet deres kompetencer optimalt i de nære og trygge omgivelser, så de er i stand til at fortsætte med videre uddannelse eller skoleforløb efter folkeskolen. Det skal gøres opmærksom på, at eleverne i skolens specialklasser fremover skal deltage i de obligatoriske test, uden at de nødvendigvis har arbejdet med det pågældede stof for årgangen. Dette skulle være uden betydning da testene er adaptive. Imidlertid vil det have en betydning for skolens samlede præstationsprofil, hvori specialklasseleverne vil indgå. 5.6 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog I forhold til læsning i indskolingen klarer vore tosprogede i dette år sig ikke lige så godt som skolens øvrige elever. Man kan ikke sige, at der en en entydig tendens i de 2-sprogedes resultater, og man kan spørge sig selv om det giver mening fortsat at registrere dem seperat. Hvorvidt dette skyldes samarbejdet med Vestbyens Børnehus, hvor vi arbejder med tidlig sprogstimulering kan være svært at sige, men det er vores klare overbevisning, at dette har en positiv effekt på børnenes trivsel og indlæringsparathed. Enkelte af vore tosprogede elever i afgangsklasserne har til folkeskolens afgangsprøve klaret sig væsentligt dårligere end skolens øvrige elever. På grund af det meget lille statistiske materiale, har det derfor påvirket afgangsprøvegennemsnittet meget negativt. De lave præstationer skyldes i overvejende grad nogle sociale og familiemæssige faktorer, som vi har arbejdet med i alle de år, disse elever har gået i skole. Ellers vil vi tillade os at konkludere, at vore socialt velfungerede tosprogede elever klarer sig fuldt ud lige så godt som vore øvrige elever. Side 13 af 63

15 6. Pædagogiske processer Da vi i august 2009 valgte at indgå i udviklingsprojektet PALS, var det med et ønske om, at gøre dette til et lokalt forankret redskab til at imødekomme de adfærdsmæssige udfordringer skolen står med, og med en forhåbning om, at dette vil have en afsmittende effekt på såvel den samlede trivsel som på det faglige niveau. Vi er nu igennem oplæringsåret og skal til at inddrage eleverne. Den grundige pædagogiske debat og det fælles holdningsarbejde er med til at fastholde et anerkendende og positivt læringsmiljø for både børn og voksne og giver stadig udvikling i huset. Den specialpædagogiske indsats styrkes med store videreuddannelser af enkeltpersoner og med PMTOkurser for det samlede SFO-personale. Endvidere inddrages personalet i det fremadrettede organisatoriske arbejde og får høj grad af medansvar for både proces og indhold. Vi har i 09 fastholdt det øgede fokus på læsningen og arbejder videre med læsebånd og niveaudelt læsning i indskolingen. Alle lærere i indskoling har gennemgået et kursusforløb omkring opkvalificering af læseindsatsen. Alle elever læser således væsentligt mere end tidligere. Vi har i år kanaliseret flere tosprogsressourcer op i overbygningen. Vi forsøger derved at supplere en tidlig indsats i indskoling og mellemtrin med en varig kvalificeret indsats gennem hele skoleforløbet. Vi kan se, at de tosprogede i udskolingen har stor gavn af dette til dagligt og vurderer at det på sigt vil give dem mere mod på en ungdomsuddannelse. Med en bevilling fra Idrætspuljen gennemførte vi med stor succes Motionscafé på mellemtrinnet og daglig motion med personale med SFO'en i vores indskoling. Desværre tillader skolens økonomiske ramme ikke en fortsættelse af motionscafeen, på trods af at parterne omkring projektet (elever, lærere, ledelse, forældre og sundhedspleje) anser det for en stor succes. Pædagoger i indskolingen har vi organiseret som en form for ressourceordning, således at vi får brugt kompetencerne bedst muligt. Det har været en gevinst for de elever, der har sociale vanskeligheder, og dermed også til de velfungerende elever, som oplever bedre mulighed for kontakt til de voksne. I SFO'en har arbejdet med at holde fokus på vores indsatsområde omkring grundværdierne medført en helt anden indhold af praksisfortællinger, og analysen af disse i et formelt evalueringsskema. Desuden har analysen af børneinterviewene givet os en klarhed over om børnene oplever, at vi gør det, vi gerne vil gøre. Vi har til stadighed et stort fokus på elevernes trivsel på. Personalet yder en kæmpe indsats for, at alle elever trives og udvikles. Vi oplever generelt få konflikter i timer og pauser, hvilket også bemærkes, når man ankommer som nyt personale. Det må siges, at bekymringsmøder og -indsatser i høj grad samler sig om få elever og deres familier, hvilket ofte sker i et samarbejde med de sociale myndigheder. Det lykkes oftest at give også disse elever et godt skoleforløb, ligesom vi har held med at modtage de elever, der grundet vanskeligheder andre steder har brug for et skoleskifte. Det er således sjældent, at vi sender elever til andet skoletilbud. Ovenstående væsentlige betragtninger kan ikke læses i prøve- og testresultater, men bekræftes af vores fraværsstatistik. Undervisningen på udspringer af lærerteamets årsplaner i de enkelte fag. På denne vis tages udgangspunkt i elevernes formåen, så både indhold og form passer til elevgruppen. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende via både uformelle samtaler og fremlæggelser i klassen og mere formelle forløbstests, nationale tests og elevplaner. Vi har generelt et godt skole/hjem-samarbejde, hvor omdrejningspunktet fortsat er forældremøder, sociale arrangementer og skolehjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. Intrasystemerne spiller en stadig større rolle i samarbejdet både internt og mellem skole og hjem. Side 14 af 63

16 7. Iværksatte handlinger Som led i PALS går vi inden længe i gang med både elever og forældre. Vi fokuserer aktivt og kontinuerligt på at skabe en helhed, så PALS-koncept og skolens egenkultur går hånd i hånd på bedste vis. Som en udløber af arbejdet med adfærd, sundhed og trivsel, har vi ændret pausereglerne for overbygningen. Dette betyder, at alle elever nu holder samtlige pauser på skolen, hvilket sikrer sundere måltider, færre rygemuligheder og mere samvær på tværs af årgangene. For at støtte op om det øgede samvær har skolen etableret flere aktiviteter for fløjens elever i form af fx bordtennis og bordfodbold. Det sidste års erfaringer med at anvende en del af DSA-ressourcerne i overbygningen har været positive for både elever og lærere, hvorfor vi fastholder dette tiltag. Ydermere har vi øget det faglige samarbejde mellem s fire undervisere i DSA, ligesom skolen er tilmeldt Undervisningsministeriets "Tosprogs Taskforce". Den koncentrerede indsats omkring læsning fra sidste år udbygges nu med den kommunale indsats "Læsning i alle fag", der fokuserer på alle klassetrin og opkvalificerer indsatsen i alle fag, hvor læsning indgår. Arbejdet ledes af konsulent Søren Aksel Sørensen og skolens læsevejledere i samarbejde og organiseres som et arbejdsforløb på teamplan, hvor det enkelte team samarbejder om at tænke læseundervisning og -teknik ind i alle fag og forløb, så eleverne på sigt mestrer alle læseteknikker og fastholder fornuftige læsevaner og -evner. Side 15 af 63

17 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Ud fra den givne elevgruppe har vi i skoleåret opnået et tilfredsstillende resultat. Der har været tale om en årgang, hvor vi i overbygningsårene har modtaget en del elever, som af forskellige årsager har ønsket et skoleskift. 8.1 Styrker Skolens kultur bæres af et personale med høj professionalisme, arbejdsglæde og faglig stolthed. Vores styrker som skole og SFO er blandt andet: Høj grad af rummelighed og social bevidsthed i hele personalegruppen. Lav sygdomsfrekvens blandt skolens personale. Meget høj gennemførelsesprocent af planlagt undervisning. Funktionsopdelt SFO med to stærke specialpædagogiske SFO-grupper. En bredt favnende socialpædagogisk klub ( SFO 2,3 og aftenklub) Årelange samarbejdserfaringer mellem skolen og institutionerne i distriktet. Velbeskrevne procedurer i førskoleforløbet og i overgangen imellem institutionerne og skolen. Fleksibel og effektivt udnyttet ressourcelærerordning i indskolingen. Fælles evalueringsgrundlag i alle fag og på alle årgange. Veluddannede "specialfolk" i form af AKT-lærer, 3 læsevejledere, 3 diplompædagoger, 4 specialpædagoger og 3 DSA-lærere. Stor specialpædagogisk kompetence via personalet i specialklasser og specialgrupper i SFO. Til stadighed mange udviklingsprojekter, nu primært PALS. En velholdt skole i tråd med en tidssvarende pædagogik. En skolebestyrelse valgt ved kommunens eneste kampvalg. En god optagelsesprocent på gymnasiale uddannelser set i lyset af uddannelsesniveauet i distriktet. Vi gør det, vi siger vi gør! 8.2 Områder med behov for forbedringer Vi har i flere år kæmpet med at holde vores klassekvotient oppe, og vi må sige, at dette ikke er lykkedes til fulde. Dette skyldes først og fremmest udviklingen i skoledistriktet. Vi er fortsat i tæt samarbejde med vores lokale børnehaver, så vi sikrer os et godt grundlag for forældrekendskabet til vores skole. Da vi har fået til opgave at varetage opgaven omkring de elever, som tidligere blev sendt ud af kommunen, har vi været heldige med, at vi har en del pædagoger, som er vant til at arbejde med netop denne målgruppe. Vores lærere har rigtig gode forudsætninger for arbejdet, men har tidligere været vant til elever med generelle vanskeligheder. Det vil sammen med generationsskiftet give os udfordringer, hvis ikke vi skal anvende alle vores midler til kompetenceudvikling til det specielle område. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Vi vurderer, at vi har et højt fagligt niveau i vores special pædagogiske tilbud. Dette bygger vi på at vi har en lang række lærereog pædagoger, som er uddannet på området, og som har en årelang erfaring. I forhold til vores specialklasser oplever vi, at langt de fleste af vores afgangselever finder et tilbud, som passer til dem, og som de kan blive i, hvilket ikke er helt almindeligt indenfor dette område. Side 16 af 63

18 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Generelt klarer vores 2-sprogede elever sig fint. Man kan ikke sige, at der en en entydig tendens i de 2- sprogedes resultater, og man kan spørge sig selv om det giver mening fortsat at registrere dem seperat. Det er vores klare overbevisning, at vores tætte samarbejde med børnehaverne og i særdeleshed med Vestbyens Børnehushus om tidlig sprogstimulering, har en positiv effekt på børnenes trivsel og indlæringsparathed. Enkelte af vore tosprogede elever i afgangsklasserne har til folkeskolens afgangsprøve klaret sig væsentligt dårligere end skolens øvrige elever. Dette skyldes ikke deres etniske baggrund, men derimod familiemæssige problemer, som der har været arbejdet med i mange år. Der er ingen tvivl om, at vi vil fortsætte med at tilbyde dansk som andetsprog i vores overbygning, da kompleksiteten i disse skoleår kan være vanskelig at magte for nogle af vores 2 sprogede elever. Det samlede billede giver os grund til at konkludere, at vore socialt velfungerede tosprogede elever klarer sig fuldt ud lige så godt som vore øvrige elever. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Ved skolens faglige niveau forstår vi bl.a. følgende elementer: 1. Elevernes opnåede resultater i forhold til socio-økonomisk baggrund - herunder karakterlister 2. Antallet af lektioner der læses af liniefagsuddannede lærere - opgørelse 3. Skolens faglige organisering - beskrevet på skolens hjemmeside 4. Uddannelsesvalg efter 9. klasse. 5. Årskarakterer i forhold til prøvekarakterer. 8.6 Sammenfatning I forhold til skolens interne organisering er det faglige niveau meget højt. Fælles evalueringsgrundlag er udviklet i alle fag, og skolen er organiseret i 3 fagfora, som har hovedansvaret for fagøkonomi. Fagfora har ligeledes ansvaret for den indholdsmæssige prioritering af indhold i skolens faguger. Disse faguger tager direkte udgangspunkt i Fælles mål for fagene. I disse uger er placeret det faglige indhold, som bedst egner sig til sammenhængende undervisning over en uge som supplement til den lektionsopdelte undervisning. er en faseopdelt skole, hvor hver lærer underviser i én fase af gangen klasse, klasse og klasse. Vi har således en lang række lærere, som har specialiseret sig i at undervise i de pågældende faser. Denne organisering er besluttet for at ophobe større faglig kompetence og faglig erfaringsudveksling på skolen end tidligere, hvor lærere fulgte deres klasse op igennem hele skoleforløbet. Ligeledes giver det en mere målrettet udnyttelse af lærernes liniefagskompetencer, som det ses i vores liniefagsdækningsgrad. Elevernes gennemsnitlige faglige resultater ligger under landsgennemsnittet. Skolens gennemsnit er stærkt påvirket af ganske få elever, som af sociale og familiemæssige årsager får meget dårlige resultater. Det faglige niveau blandt den restende gruppe elever er tilfredsstillende, hvilket afspejler sig i at en god del af skolens elever vælger gymnasiale uddannelser efter 9. klasse og senere efter 10. klasse, på trods af at den gennemsnitlige uddannelsesbaggrund i vores skoledistrikt er lav. Side 17 af 63

19 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler I SFO 1 og 2 kan vi tydeligt mærke samfundskrisen har ramt Nordre distrikt. En del børn er blevet meldt ud for at gå hjem til arbejdsløse forældre. Rigtig mange er kommet på 3 dages modul. Det har medført en regulering i personaletimerne og dermed en ændring i det, vi kan gøre for børn og forældre. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Effekten af ændringerne i børnetallet og modulvalgene slår igennem hurtigere end reguleringen af personaleantallet/ timerne. Da vi samtidig har haft en ret stor udskiftning af personale, har vi valgt at have et overforbrug af timer i SFO Personalesammensætning Vi har valgt at ansætte flere pædagoger, da en del af dem også indgår på tværs i skolens virksomhed. I forbindelse med skolens oprettelse af et særligt spor for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder, har skolen købt sig til 5 pædagoger fra Nordre SFO's specialafdeling, som varetager store og mindre opgaver i forbindelse med undervisningen. 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Vores fremmødeprocent ligger højt i det daglige, men ferier og feriefridage benytter forældrene i vid udstrækning til at holde børnene hjemme. Det giver os mulighed for at afvikle personalets ferie uden at det går væsentligt ud over personaleressourcerne på dagene med mange børn. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO 2,3 % af SFO-ens samlede normeringstid og 7,3 % af vores rammebudget går til efteruddannelse. Da meget af vores efteruddannelse har været PMT-O kursus i huset, kommunale kurser og ledelsesdiplom moduler, som er gratis for os, må man sige, at den smule kursus vi har betalt for vejer tungt på vores lille rammebudget. 9.6 Aftenklubber Evaluering af Nordre SFO-Ungdomsgårdens aftenklub Mål : At børn og unge gennem aktiviteter kan rummes og blive set og forstået af andre unge og de voksne på Ungdomsgården. Personalet på ungdomsgården bestræber sig på, at børnene kan have mulighed for at deltage i en mængde forskellige aktiviteter i årets løb. Side 18 af 63

20 De betragter aktiviteterne som rammen for det allervigtigste, nemlig den fælles kontakt mellem unge og deres kammerater og de voksne. Nogle unge har ikke brug for andet end et voksenguidet fællesskab med de andre unge, mens andre har voldsomt brug for voksenkontakt og voksne rollemodeller. Samtidig må vi erkende, at børn/unge i den alder har brug for at blive optaget af noget bl.a. på ungdomsgården, for ikke selv at skabe egne mindre heldige aktiviteter. Det er et faktum, at når unge i flok keder sig, så kommer der ofte et meget uheldigt resultat ud af det. Derfor har Ungdomsgården også i år valgt at flytte nogle af de faste aftenarrangementer fra vinterperioden til sommerperioden for at dæmme op for de unges egne tiltag. Det har gennem de sidste 2 år vist sig at være en rigtig prioritering. I år har de været endda særdeles velbesøgt. I forhold til de overordnede temaer fra Mål og Indhold løser vi dem således: Børns personlighedsudvikling og sociale kompetencer: Overordnet fastholder vi som personale hinanden i, at de unges færdigheder på dette område udvikles gennem vores værdigrundlag, som er baseret på respekt, ærlighed, tillid og anerkendelse. Gennem aktiviteter som rollespil, kreativ optræden med dans og musik, leg og sport lærer den unge at overholde aftaler og regler. Det bliver vigtigt for den unge at komme med ideer til legen/aktiviteten. Den unge kommer derved til at se at eget indspil har virkning på den aktivitet, de er i gang med. Det betyder, at den unges selvværd styrkes, og tilliden til egen formåen udvikles. Banen for omgang med andre og almindelig god opførsel må nødvendigvis også kridtes op. Men allervigtigst er de små åndehuller for en lille snak med en voksen, der skabes for de unge med største behov. De er dybt nødvendige, da en del unge ikke har voksne eller forældre, de kan bruge til denne fortrolighed. Vi oplever et stort og meget nødvendigt behov for disse samtaler blandt de unge De æstetiske, sproglige, kropslige udtryksformer: De unges kreativitet dyrkes gennem de mange tiltag, der foregår i vores 2 værksteder. Pigerne søger af sig selv fællesskabet i det kreative værksted, mens vi oplever at have fået drengene meget mere kreativt i gang via det nyeste tiltag, nemlig rollespil. Kropslig og fysisk styrkes de unge på de almindelige klubaftener med sportslige tiltag som fodbold, håndbold, volleybold, BMX, rulleskøjtehockey, bordtennis, basket, badminton, svømning og leg i poolen. Disse aktiviteter foregår naturligvis ikke hele tiden, men tilbydes i løbet af året og i det omfang de unge kan motiveres til det. Med kun 4 personaler er der grænser for, hvor meget der kan foregå på en klubaften. Sprogligt arbejder vi meget med at lade et anerkendende sprogbrug være et grundelement. Det betyder også at personalet griber ind overfor måden, de unge taler til og om hinanden, når de er på Ungdomsgården. Mødet med natur og kultur: Glæden ved naturen og de muligheder, det åbner, stimuleres gennem vores fisketure, kano og jollesejlads, rollespilsturneringer med andre klubber. Kulturelt tages der udgangspunkt i en forståelse af de kulturer, som de unge på det givne tidspunkt er en del af - også den danske. Generelt: Det kan lyde af mange aktiviteter, men den massive ændring af Ungdomgårdens ressourcer gennem de senere år påvirker jo klart mængden og dybden af de aktiviteter, der kan laves de enkelte aftener. Den tætte kontakt til en enkelt voksen er også vanskelig, når 10 andre unge eksempelvis står på nakken af hinanden for at komme ud til. 9.7 Indsatsområder SFO Evaluering af indsatsområder : Efter analysen af brugerundersøgelsen på børneplan i alle afdelinger, stod det klart at der, hvor Side 19 af 63

21 institutionen manglede tydelighed var på området omkring anerkendelse. Selvom der blev arbejdet med at blive bedre til det anerkendende arbejde, så var det stadigt for løst bundet op på den enkelte ansatte, hvordan anerkendelse skulle håndteres. Svaret på spørgsmålet om, hvordan vi i hele personalegruppen kan blive bedre til generelt at arbejde anerkendende blev: PALS. Det betyder, at vi i det forløbne år har inddraget alle fælles personalemøder til projektet. Vi har forankret projektet gennem 4 PALS-team medlemmer- en fra hver afdeling. Det har betydet, at vi har været nødt til at udsætte det planlagte forløb med viderebearbejdelse af vores praksisfortællinger og interview med børn fra hver afd., da det ikke er muligt at gabe over mere end planlægning af den daglig drift og det store projekt PALS. Det samme vil gøre sig gældende i de næste 2 år projekt forløb. Ressourcepædagog ordningen i skolen er blevet revideret og forløbet har været en klar styrkelse af samarbejdsfladen mellem lærere og pædagoger. Der har været nedsat et udvalg på tværs af lærere og pædagoger til at formalisere samarbejdet omkring børn, forældre og elevplanen. Planen evalueres om 1 år. I forbindelse med at eleverne i Nordre skoles specialklasser er blevet en vanskeligere kaliber, så er flere specialpædagoger fra specialafdelingen blevet dagligt forankret i skolen, hvor pædagogernes kernekompetencer har været særdeles anvendelige. Både lærere og pædagoger har meldt tilbage om gode erfaringer. Side 20 af 63

22 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen oplever fortsat en meget velfungerende skole med en høj faglig kompetence og stor rummelighed. Vi mener at kunne læse dette ud af kvalitetsrapporten, men vi bygger det naturligvis primært på vores daglige oplevelse. Opfølgning på sidste års handleplan: - PALS er nu også igangsat på elev- og forældreplan. - Intra som kommunikationsredskab er kraftigt intensiveret. - Læsningsindsatsen i indskolingen har givet et læseløft, men da resultaterne også inkluderer enkeltintegrerede elever afspejles læseløftet ikke så tydeligt i rapporten. - Idræts og sundhedsindsatsen via motionscafeen og motion i indskolingen havde stor effekt, men lukkede ned grundet besparelser. - Vi er blevet bedre til at fortælle omverdenen om det positive, der foregår på Nordre. Denne indsats agter vi at fortsætte med. - Et fokus på karaktergennemsnit er naturligt i en skole, der hver dag stræber efter at lære eleverne mest muligt. Dette afspejler sig også i Nordres høje søgning til de gymnasiale uddannelser. Handlingsplan for det kommende skoleår: - Læsning i alle fag på alle klassetrin. - Opfølgning på det videre forløb med PALS. - Bestyrelsen tager aktiv del i skabelse af det nye fælles værdigrundlag. - Optimal udnyttelse af de knappe resurser. Side 21 af 63

23 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Side 22 af 63

24 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 23 af 63

25 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) De kommunale gennemsnit var i O. kl.: 20,5 1. kl.: 20,9 2. kl.: 19,0 3. kl.: 19,9 4, kl.: 19,8 5. kl.: 21,9 6. kl.: 19,7 7. kl.: 22,0 8. kl.: 21,1 9. kl.: 20,9 10. kl.: 18,9 De kommunale gennemsnit var i kl.: 20,4 1. kl.: 20,1 2. kl.: 21,0 3. kl.: 18,9 4. kl.: 20,9 5. kl.: 20,0 6. kl..: 22,1 7. kl.: 21,4 8. kl.: 20,1 9.kl.: 18,5 10. kl.: 21,6 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 24 af 63

26 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 25 af 63

27 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum Kommentarer til nøgletallet 0 Side 26 af 63

28 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 27 af 63

29 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 28 af 63

30 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 19,6 18,8 Side 29 af 63

31 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser 6,0 6,6 Side 30 af 63

32 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser 0,0 Side 31 af 63

33 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 32 af 63