Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 12. juni 2014 Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 18:15 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe Sørensen, Brit Skovgaard, Michael Seiding Larsen, Thorbjørn Kolbo Ingen Bemærkninger Der er dialogmøde med Idrætsrådet kl. 18:30

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Budget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Budgetanalyse 2014 muligheder for samdrift mellem borgerservice og bibliotek Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til nyt fælles bibliotekssystem Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Flexhallen i Stege Mønshallerne fremsender årsregnskab for 2013 og budget for Orienteringspunkter Storstrøms Symfoniorkester fremsender årsrapport Storstrøms Kammerensemble fremsender årsrapport Museum Sydøstdanmark fremsender årsrapport Ansøgninger til puljen for private forsamlingshuse Bogø Sejlklub ansøger om støtte til materiel Samlet opfølgning fra administrationen i forbindelse med dialogmøder Årshjul for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Eventuelt...24 Bilagsoversigt...25 Underskriftsside...27

3 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Budget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Jesper Kjærulff Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Procedure og tidsplan for budget Sagsfremstilling Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets budget fremlægges til fornyet drøftelse på baggrund af de indkomne udtalelser. Den kommende kunstgræsbane på arealet nord for Gåsetårnskolens Iselinge afdeling vil medføre ekstra omkostninger på grund af de generelle øgede miljøkrav til vedligehold af kunstgræsbaner. Endelige beregninger forventes at foreligge til august, således at de kan forelægges i Teknik- og Miljøudvalget. I perioden fra marts til april har ledelserne i Borgerservice og Biblioteksområdet i en fælles arbejdsgruppe set på, hvilke effektiviseringer og evt. serviceforbedringer der kan skabes, hvis der laves forskellige former for samdrift rundt om i kommunen. Herunder de mulige potentialer ved at sammentænke bibliotek og dele af borgerservicefunktioner i alle tre købstæder, samt i det mobile bibliotek og i den nye digi-bus, som er indrettet til at hjælpe borgere omkring digitale selvbetjeningsløsninger. Konklusionen fra arbejdsgruppen er, at der ikke på nuværende tidspunkt kan skabes effektiviseringer ved en øget samdrift mellem bibliotek og borgerservice. Det anbefales, at budgetanalysen vedr. mulige potentialer ved øget samdrift mellem bibliotek og borgerservice udsættes til slutningen af Alle ændringer indenfor udvalgets budgetramme fremgår af bilag til sagen. Der udarbejdes efterfølgende forslag til budgetbemærkninger når udvalget har taget stilling til nedenstående forslag til omprioriteringer og reduktioner, ligesom der efterfølgende vil blive udfærdiget forslag til områdets takster. Forslag til budgetbemærkninger takster fremlægges på udvalgets møde den 12. august Nedenstående reduktioner på baggrund af udmeldt andel af budgetreguleringspuljen og demografireguleringen. Overskrift Hele kr priser Reduktioner (skema RE) 1. Vordingborg Bibliotekerne digitaliseres Vordingborg Svømmehal Vordingborg Musikskole BilledKunst Grundkursus Udvikling af Teater Grundkursus Pulje til kulturarrangementer i Kulturarkaden Museum Syd Østdanmark Grundtilskud og aktivitetstilskud I alt reduktionsforslag Bilag: 1 Åben Reduktionsforslag nr. 4. Billedkunst grund kursus 67129/14 2 Åben Reduktionsforslag nr. 1 - Bibliotek 66740/14 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Åben Reduktionsforslag nr. 2. Svømmehallen 66743/14 4 Åben Reduktionsforslag nr. 8. Grund og Aktivitetstilskud 67139/14 5 Åben Reduktionsforslag nr. 7. Museum Syd Øst Danmark 67137/14 6 Åben Reduktionsforslag nr. 6. Kulturarrangementer i Kulturarkaden 67134/14 7 Åben Reduktionsforslag nr. 5. teatergrundkursus 67132/14 8 Åben Reduktionsforslag nr. 3. Musikskolen 66744/14 9 Åben Udtalelser - Budget /14 10 Åben Udkast til budgetreduktioner /14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager stilling til hvilke forslag, der skal indgå i det videre arbejde med Budget Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Udvalget besluttede i enighed at oversende følgende forslag til budgetforhandlingerne for 2015: - forslag 1, 5, 6 uden bemærkninger - forslag 2, idet udvalget opfordrer svømmehallens ledelse til i forbindelse med implementeringen af reduktionerne at sikre en fair balance mellem klubbers og offentlighedens adgang, herunder ved øget samarbejde med frivillige. - forslag 3, idet udvalget anbefaler, at beløbet nedsættes til netto kr., når reduktioner i statslige tilskud er medregnet. - forslag 4, idet udvalget i løbet af efteråret ønsker at arbejde med nye veje til talentudvikling. - forslag 7, idet udvalget anbefaler, at beløbet nedsættes til netto kr., når reduktioner i statslige tilskud er medregnet. Endelig opfordrer udvalget museets ledelse til i forbindelse med implementeringen af reduktionerne sammen med de frivillige at arbejde for at skabe nye driftsformer om relevante projekter - forslag 8, idet udvalget vil sikre, at beløb til aktivitetspoint fastholdes på 60 kr. i 2015 Udvalget anmoder administrationen om til august mødet at lave et anlægsforslag om udvikling af en APP vedr. kultur, idræt og fritids aktiviteter for hele kommunen. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Budgetanalyse 2014 muligheder for samdrift mellem borgerservice og bibliotek Sagsnr.: - Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Direktionen - Sagsbeh: Lisbeth Mogensen Sagsfremstilling På Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings møde den 4. december blev det besluttet igangsat en række budgetanalyser, heri blandt en budgetanalyse vedr. mulige potentialer ved øget samdrift mellem bibliotek og borgerservice. Formålet med budgetanalysen var at undersøge mulige gevinster ved større enheder, samtidig med at man kunne understøtte, at servicetilbud forbliver lokalt, at der kan skabes en bedre åbningstid og at digitaliserings- og selvbetjeningsløsninger gøres mere tilgængelige for alle. Inden nedsættelse af et større analysearbejde bad direktionen ledelserne af de to områder se nærmere på muligheder. I perioden fra marts til april har ledelserne i Borgerservice og Biblioteksområdet i en fælles arbejdsgruppe set på, hvilke effektiviseringer og evt. serviceforbedringer der kan skabes, hvis der laves forskellige former for samdrift rundt om i kommunen. Man har bl.a. undersøgt de mulige potentialer ved at sammentænke (fysisk og via kompetenceudvikling af personalet) bibliotek og dele af borgerservicefunktioner i alle tre købstæder, i det mobile bibliotek og i den nye digi-bus. Konklusionen fra arbejdsgruppen er, at der ikke på nuværende tidspunkt kan skabes effektiviseringer ved en øget samdrift mellem bibliotek og borgerservice. Denne konklusion er skabt på baggrund af en kort beskrivelse af de borgervendte funktioner på de tre biblioteksafdelinger, borgerservicefunktioner/-ydelser, der er henvender sig til den brede offentlighed (fx flytning, kørekort, pas) inkl. anslået ressourceforbrug. Desuden har man drøftet de aktuelle borgerrettede funktioner fra det tekniske område, der ville kunne rykkes ud sammen med bibliotek og borgerservicefunktionerne. Endelig har man set på digibussens mulige betydning for understøttelse af selvbetjeningsløsninger samt på nuværende og fremtidig indsats for at understøtte borgere og virksomheders brug af selvbetjeningsløsninger. Arbejdsgruppen har været på besøg i Faxe Kommune, hvor man med gode resultater over de seneste 3-4 år har gennemført samdrift af borgerrettede opgaver, ligesom man har set på resultater fra en række andre kommuners arbejde med nye driftsformer indenfor de to områder. Begge områder kan se mange muligheder på den lidt længere bane. Ledelsen af Borgerservice vurderer, at man har brug for afklaring af, hvilke borgerservice-opgaver der i den kommende tid vil blive flyttet til Udbetaling Danmark, og ledelsen af biblioteket ønsker, at man skal afprøve forskellige muligheder i en mindre målestok inden man går videre med en mere omfattende samdrift. Biblioteket står overfor en række store implementeringsopgaver på nye ITsystemer, hvorfor man gerne ser nye forsøg med samdrift udsat. De umiddelbare vurderinger af besparelsespotentialet ved en delvis samdrift af de to opgaveområder er, at det er meget begrænset, mens den ledelsesmæssige og organisatoriske opgave er relativ stor. Det er på denne baggrund vurderingen, at øget samdrift mellem bibliotek og borgerservice bør udsættes et til to år. Sagen behandles på møde i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 4. juni og i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den 12. juni. Indstilling Administrationen indstiller, at budgetanalyse vedr. mulige potentialer ved øget samdrift mellem bibliotek og borgerservice udsættes til slutningen af Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til nyt fælles bibliotekssystem Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling I den godkendte anlægs- og investeringsplan for , er der afsat et rådighedsbeløb på kr. i 2015 til nyt fælles bibliotekssystem. Vordingborg Bibliotekerne får tidligere end ventet installeret det nye system Danskernes Digitale Bibliotek. Installeringen påbegyndes i 2014 mod forventet i 2015,hvorfor der ansøges om at få overført en del af anlægsbevillingen på kr. fra Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Nyt fælles bibliotekssystem Afledt drift Finansiering Drift Afsat Nyt fælles bibliotekssystem -753 rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Indstilling Administrationen indstiller, at der ansøges om en anlægsbevilling på i alt kr. at der frigives et rådighedsbeløb på kr. i 2014 og kr. i 2015 Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Flexhallen i Stege Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune yder hvert år et tilskud til betaling af renter og afdrag på det lån, som Nordea har ydet til Mønshallerne til opførelse af flexhallerne. Denne forpligtigelse har Vordingborg Kommune overtaget den 1. januar 2007 fra tidligere Møn Kommune. Der er godkendt en anlægs- og investeringsplan for med et afsat rådighedsbeløb på pr. år indtil lånet udløber. Afdrag på lån finansieres over anlægsbevillingen. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Flexhallen i Stege 773 Afledt drift Finansiering Drift Afsat Flexhallen i Stege -773 rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Indstilling Administrationen indstiller, at at der ansøges om en anlægsbevilling på i alt kr. der frigives et rådighedsbeløb på kr. i 2014 til Flexhallen i Stege. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mønshallerne fremsender årsregnskab for 2013 og budget for 2015 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Sagsfremstilling Den selvejende institution Mønshallerne fremsender årsregnskab for 2013 samt budget for 2015 til godkendelse. Den selvejende institution Mønshallerne har godkendt årsregnskab 2013 i bestyrelsen den 29. april 2014 og aflagt regnskabet i overensstemmelse med årsregnskabsloven og institutionens vedtægter. Regnskabet er revideret at Øernes Revision, og har ikke givet anledning til forbehold. Der udvises et overskud på kr. Vordingborg Kommune haft en samlet kommunal udgift i 2013 på kr. Derudover modtager Mønshallerne et tilskud svarende til ydelsen på et lån. Lånet er med fast ydelse, afdraget afhænger af renteydelsen. Herudover ydes et tilskud til renoveringslån. Vordingborg Kommunes bruttodriftstilskud Driftstilskud kr kr. Rentetilskud/tilskud til afdrag på lån kr kr. I alt kr kr. Kommunal betaling for foreningernes brug af Mønshallerne Bruttotilskud kr kr. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Bilag: 1 Åben Mønshallernes Regnskab 2013 og Budget /14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender regnskab 2013, at udvalget afventer stillingtagen til budget 2015, indtil det kommunale budget for 2015 er vedtaget. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Orienteringspunkter Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling Orientering fra fagsekretariatet a) Ansøgninger til diverse puljer økonomisk oversigt Der vedlægges et økonomiskema med angivelse af aktuelle restbeløb for alle puljer inden behandling af ansøgninger på udvalgets møde den 12. juni Samlet økonomiskema fremlægges, da aktivitets- og udviklingspuljen snarest forventes opbrugt. b) Det begynder med børn og unge. Kulturministerens børne- og ungestrategi. Kulturministeriet har i maj 2014 lanceret en ny strategi, som skal sikre, at kulturen er en del af alle børns opvækst, uanset deres baggrund. Der er afsat i alt 40 mio. kr. til konkrete initiativer, og hensigten er at sikre børn, skolebørn og unge møder de lokale kulturtilbud og oplever og bruger kunst og kulturen som en naturlig del af deres dagligdag. Administrationen vil på mødet give en mere fyldestgørende gennemgang af den vedtagne strategi. Bilag: 1 Åben Økonomiskema til KIF 12/ /14 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Storstrøms Symfoniorkester fremsender årsrapport 2013 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Musikloven. Sagsfremstilling Storstrøms Symfoniorkester har indgået en driftsaftale mellem Næstved, Vordingborg, Faxe, Guldborgsund og Lolland kommuner som udløber med udgangen af Ny samarbejdsaftale er indgået mellem Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland kommuner og Storstrøms Kammerensemble vedr. driften af Storstrøms Kammerensemble samt Storstrøms Symfoniorkester for perioden Storstrøms Symfoniorkester fremsender årsregnskab for 2013 til efterretning. Storstrøms Symfoniorkester består af en kombination af professionelle, amatører og elever. Orkestret er et eksempel på et "musikalsk fødekæde"-foretagende, hvor man ved fælles kræfter har skabt et symfoniorkester på højt kunstnerisk niveau, der også opfylder en central rolle som dels et kvalificeret tilbud til landsdelens dygtigste amatører og dels et led i uddannelsen af den kommende musikergeneration. I dag består orkestret af professionelle musikere fra Storstrøms Kammerensemble på nøgleposterne, og derudover amtets dygtigste amatørmusikere og musikskoleelever - i alt ca. 60 musikere. Året 2013 har budt på 2 produktioner fordelt i lokalgeografien med i alt 9 koncerter på hhv: 4 nytårskoncerter dirigeret af Maria Badstue og med baritonen Magnus Vigilius som solist, 5 koncerter med Johannes Brahms: Ein Deutsches Requiem, som blev dirigeret af den svenske korspecialist professor Per Borin med Nina Bols Lundgren og Lars Møller som solister. Storstrøms Symfoniorkesters regnskab er revideret af revisionsfirmaet Aage Maagensen i Maribo. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser samt symfoniorkesterets vedtægter. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Regnskabet udviser: Årets resultat Aktiver Egenkapital Kulturministeriet overgangstilskud Tilskud fra kommuner Heraf udgør Vordingborg Kommunes andel kr kr kr kr kr kr. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Bilag: 1 Åben Årsregnskab Symfoniorkesteret 63140/14 2 Åben Årsregnskab Revisionsprotokolat 2013, Symfoniorkesteret 63138/14 Indstilling Administrationen indstiller, 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget at udvalget tager årsrapport for 2013 for Storstrøms Symfoniorkester til efterretning. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Storstrøms Kammerensemble fremsender årsrapport 2013 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Musikloven. Sagsfremstilling Der er indgået en driftsaftale med Storstrøms Kammerensemble, Kunstrådets Musikudvalg og Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Faxe kommuner for perioden Ny samarbejdsaftale er indgået mellem Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland kommuner og Storstrøms Kammerensemble vedr. driften af Storstrøms Kammerensemble samt Storstrøms Symfoniorkester for perioden Storstrøms Kammerensemble fremsender Årsrapport for 2012 til efterretning. Storstrøms Kammerensemble blev etableret i 1991 og har hjemsted i godset Fuglsangs traditionsrige hovedbygning, hvor en lang række store musikere og komponister har haft deres gang. Ensemblets lidt utraditionelle sammensætning (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) giver det en unik klang blandt danske ensembler og et enestående repertoire, der spejler dansk musik og helt nyskrevne værker i den internationale tradition fra renæssancen til vore dage. Storstrøms Kammerensemble har en nysgerrig profil, hvilket kommer til udtryk igennem koncerter og kunstneriske projekter i kammermusikfestivalen m.m. Storstrøms Kammerensembles satsningsområder for er: Klassisk musik til alle Klassisk musik til børn og unge Klassisk musik i klinch Målsætningen for 2013 Resultat for kammerkoncerter 28 kammerkoncerter 17 særlige koncerter (klinch + til alle) 23 særlige koncerter (klinch + til alle) 10 orkesterkoncerter 9 orkesterkoncerter 20 pædagogiske/ børn/ unge/ skoletjeneste/koncerter 38 pædagogiske/ børn/ unge/ skoletjeneste/koncerter Der er spillet 82 koncerter, hvoraf Rammeaftalen kræver 65. Derudover har ensemblet haft: 1 cd-indspilning, to satser af Astor Piazzollas årstiderne i samarbejde med DKDM, sessions, workshops og optagelses/årsprøver i Talentakademi Storstrøm, en række dommeropgaver i talentkonkurrencer (Talentakademi, MGK og Unge spiller Klassisk), musikindslag ved diverse kulturarrangementer og seminarer f.eks. kulturambassadørdage, deltaget i diverse konferencer vedr. pædagogisk og kulturelt samarbejde og udvikling. Regnskabet udviser Årets resultat Aktiver Egenkapital kr kr kr. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Tilskud Kunstrådet kr kr. Region Sjælland kr. 0 kr. Kommuner kr kr. Vordingborg Kommunes andel kr kr. Regnskabet er revideret af revisionsfirmaet Aage Maagensen i Maribo. Årsregnskabet udarbejdes efter Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen og Kunststyrelsens modelregnskab. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Bilag: 1 Åben Årsregnskab Kammerensemblet 63142/14 2 Åben Årsregnskab Revisionsprotokollat, Kammerensemblet 63141/14 3 Åben Skrivelse vedr. godkendelse af årsrapport for StorstrømsKammerensemble 63144/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager årsrapport 2013 for Storstrøm Kammerensemble til efterretning. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Museum Sydøstdanmark fremsender årsrapport 2013 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Museumsloven. Sagsfremstilling Museerne Vordingborg, Køge Museum og Næstved Museum blev fusioneret til Museum Sydøstdanmark med udgangen af Der fremsendes årsrapport for perioden 1. januar 31. december 2013 til efterretning. Museum Sydøstdanmark er et statsanerkendt kulturhistorisk museum efter museumslovens 15, hvor der er udarbejdet en samdriftsaftale mellem kommunerne Næstved, Køge og Vordingborg og museet om museumsvæsenet, serviceniveau og budgetprocedure. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger har vist at fusionen var rigtig for de tre museer. Der findes stordriftsfordele samtidig med at arbejdet med den lokale kulturarv styrkes og museet kan leve op til Kulturstyrelsens krav på forsknings- og formidlingsområdet uden at dette går ud over indsamling, registrering og bevaring. Bestyrelse og museumschef har den 7. maj 2014 behandlet og godkendt årsrapporten for 2013 for Museerne Vordingborg. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 25/ om regnskab og revision af statsanerkendte museer m.v. Årsregnskabet udviser følgende resultat: Resultat Aktiver Egenkapital kr kr kr. Det kan oplyses, at Vordingborg Kommune har ydet Museum Sydøstdanmark et ordinært kommunalt tilskud i 2013 på i alt kr. Revisionsfirmaet RSM plus har revideret Museerne Vordingborgs regnskab for Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Museum Sydøstdanmark arbejder frem efter nogle klare visioner. I 2022: findes 3 nye lokale kulturhistoriske museer i henholdsvis Næstved, Køge og Vordingborg Kommune, indtager Danmarks Borgcenter en førende rolle inden for borgforskning og er et stærkt internationalt turistmål, 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget er det nye Holmegaard etableret og nationalt kompetencecenter for kunsthåndværk og et stærkt internationalt turistmål, er der etableret et fællesmagasin i Køge, vil museet være et internationalt orienteret museum med løbende forsknings- og formidlingsmæssigt samarbejde med udenlandske museer og universiteter og med løbende international publicering, bidrager museet væsentligt til Næstved, Køge og Vordingborgs roller nationalt og internationalt. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Bilag: 1 Åben Årsrapport Museum Sydøstdanmark 66665/14 2 Åben Ledelsens Regnskabserklæring /14 3 Åben Vision 2022 og strategi /14 4 Åben Årsrapport 2013 fra RSM Plus 66660/14 5 Åben Revisionsprotokollat /14 Indstilling Administrationen indstiller, at årsberetning og årsrapport 2013 for Museerne Vordingborg tages til efterretning. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Ansøgninger til puljen for private forsamlingshuse 2014 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Pulje til private forsamlingshuse. Sagsfremstilling Ved budgetforhandlingerne for 2014 blev besluttet at afsætte en pulje på kr. til private forsamlingshuse. Ansøgningsfristen blev afsat til 1. juni De indkomne ansøgninger fremlægges til behandling. Kriterier til fordeling af puljen blev besluttet på Kommunalbestyrelsens møde den 27. marts 2014 og dækker følgende: indvendig renovering og vedligeholdelse, energiforbedringer, medfinansiering på op til 50% af det samlede beløb for opgave. Der er modtaget følgende 6 ansøgninger: Forsamlingshus Beskrivelse Ansøgt Indstilling Nyord Forsamlingshus Renovering af gulvbelægning kr kr. Jungshoved Nyt loft i de to små sale kr kr. Forsamlingshus Udskiftning af kældervinduer Egen indgang og entré i lejlighed kr kr. Langebæk Udskiftning af oliefyr til kr kr. Borgerforening varmepumpe Hårbøllehuset Foldedør, loft, ventilator i køkken, kr kr. rampe Medborgerhuset i Renovering/udskiftning af vinduer kr kr. Lundby Svinø Forsamlingshus Nye plast vinduer kr kr. Mern Forsamlingshus Udskiftning af oliefyr, efterisolering kr. tagkonstruktion, separering af kloak mm kr. I alt kr. Administrationen har fordelt puljemidlerne med 50 % til de fleste ansøgninger. Ansøgningen fra Mern Forsamlingshus er af en sådan størrelse, at puljen ikke kan dække hele ansøgningen. Der indstilles derfor restbeløbet af puljen afsat i De private forsamlingshuse er ligeledes gjort opmærksom på, at der kan søges midler i henhold til Byfornyelseslovens 38a og b, som omhandler Istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. Administrationen har fremsendt ovenstående ansøgninger til udtalelse i Plan og Byg, som administrerer puljen til indsats omkring attraktive landsbymiljøer, med henblik på vurdering af mulige synergier mellem puljerne. Der kan her gives tilskud til følgende: Svinø forsamlingshus udskiftning af vinduer, Medborgerhuset i Lundby - udskiftning af vinduer, Hårbøllehuset støtte til adgangsforhold for bevægelseshæmmede. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Der er under udvalget afsat en pulje til private forsamlingshuse i 2014 på kr. Fordeling af puljen fremsendes til behandling. Ansøgninger taget i betragtning til i Plan og Byg videresendes efterfølgende behandling. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Pulje til private 250 forsamlingshuse Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Pulje til private -250 forsamlingshuse Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Bilag: 1 Åben Medborgerhuset i Lundby - Tilbud 67795/14 2 Åben Svinø Forsamlingshus - Tilbud 67792/14 3 Åben Tilbud - Hårbøllehuset 67788/14 4 Åben Nyord Forsamlingshus - puljeansøgning 66283/14 5 Åben Jungshoved skole - puljeansøgning 66280/14 6 Åben Langebæk Borgerforening, ansøgning 29544/14 7 Åben Mern Forsamlingshus - Ansøgning 68285/14 Indstilling Administrationen indstiller, at ansøgningerne imødekommes med tilskud til Nyord Forsamlingshus kr. Jungshoved Forsamlingshus kr. Langebæk Borgerforening kr. Hårbøllehuset kr. Medborgerhuset i Lundby kr. Svinø Forsamlingshus kr. Mern Forsamlingshus kr. at kriterierne for tildeling af støtte fra puljen til private forsamlingshuse overholdes, at midlerne udbetales fra puljen til private forsamlingshuse

19 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Bogø Sejlklub ansøger om støtte til materiel Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Lovgrundlag Materialestøttepuljen for Sagsfremstilling Bogø Sejlklub ansøger om støtte på kr. til indkøb af følgebåd, våddragter og redningsveste til motivering og fastholdelse af unge sejlere i klubben. Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser til fremme for sejlsporten. Sejlklubbens opbygning tilsigter, at sikre medlemmernes indflydelse på såvel udvalg som bestyrelse, skabe rammer for bredest muligt engagement blandt medlemmerne, etablere uddannelse for sejlere, skabe gode rammer for benyttelse af Lindebro havnefaciliteter. Bogø Sejlklub ønsker at skabe et fundament for en levende og stærk ungdomsafdeling, der kan motivere og fastholde unge sejlere i klubben. Ungdomsafdelingen har eksisteret siden 1987, men igennem alle årene, har der været en tendens til, at de unge sejlere melder sig ud, når de når teenagealderen. Klubben ønsker, at have den rette sportsaktivitet til det rette tidspunkt i forhold til den enkelte sejler, skabe et idrætsmiljø baseret på vandaktiviteter for de unge på havnen, således at de bliver motiveret til at får mulighed for at sejle, også uden for almindelig træningstid, kvalitetssikre undervisningen i sejlads ved at uddanne nye ungdomsinstruktører. Foreningen har derfor tidligere anskaffet Tera og Feva joller, men på grund af den store spredning mellem nybegyndere og erfarne sejlere, er der brug for en ekstra følgebåd for at opretholde sikkerhedsniveauet. Klubben har ca. 25 børn, der sejler optimistjoller, Tera joller, Feva joller og 303 joller. Der ansøges om støtte til en Mercury 290 Ocean Runner Rib med ny 9,9 hk incl. tank samlet og klar til brug kr. i henhold til fremsendt tilbud. Der er afsat en materialestøttepulje i 2014 på kr. Separat økonomiskema forelægges på mødet. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Materialestøttepuljen 13 Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Materialestøttepuljen -13 Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Bilag: 1 Åben Tilbud på komplet bådsæt, Møn Marineservice 62947/14 2 Åben Elektronisk ansøgning 59891/14 3 Åben Prospekt, Bogø Sejlklub 59890/14 Indstilling Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes med kr. til medfinansiering af indkøb af følgebåd til ungdomsafdelingen, at kriterierne for tildeling af materialestøtte overholdes, at støtten udbetales fra materialestøttepuljen for Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Sagen blev udsat. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Samlet opfølgning fra administrationen i forbindelse med dialogmøder 2014 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Udviklingsstaben - Sagsbeh: Claus Lyngby Petersen Lovgrundlag Nærdemokratimodel for Vordingborg Kommune Resumé På dialogmøderne i marts 2014 har lokalrådene rejst en række sager og spørgsmål til politikerne, som har afkrævet svar fra administrationen. Opfølgningen på disse sager og spørgsmål findes vedlagt i bilag til sagen. Sagsfremstilling Politikerne har i deres respektive dialogudvalg gennemført dialogmøder med lokalrådene i marts På dialogmøderne har lokalrådene rejst en række spørgsmål og sager, som nu også er blevet undersøgt af administrationen (bilag). Alle lokalråd har meldt tilbage til administrationen med opfølgningsskemaer og/eller referater. En del af spørgsmålene har politisk karakter, og der er på dialogmøderne givet et politisk svar på disse spørgsmål, hvorfor de ikke fremgår af det samlede opfølgningsskema. Desuden har flere lokalråd kommet med input til Vordingborg Kommunes vision. Disse er samlet og indskrevet under det samlede opfølgningsskema. Administrationen har bl.a. besvaret spørgsmål om og emner inden for følgende: Vej- og trafikale forhold (cykel- og stiforbindelser, trafikale problemer, skilte) Kloakering Frivilligt arbejde og forhold inden for dette Fiber- og mobilmodtageforhold Kollektiv trafik Naturprojekter Bosætning LUP er, projekter og økonomi i forhold til disse Placering af spørgsmål til de enkelte fagsekretariater og stabe beror på en vurdering af de enkelte sekretariaters ekspertiser og ressortområder. Dette er meddelt ved udsendelse af opfølgningsskema, med ønske om at der fra de enkelte sekretariater bliver gjort opmærksom på, hvis emne/spørgsmål skal omplaceres. Det er imidlertid, trods rykkere, ikke lykkedes at indhente svar fra alle sekretariater opfølgningsskemaet (bilag) fremsendes med huller fra enkelte fagsekretariater. Bilag: 1 Åben Samlet opfølgningsskema fra dialogmøder rev /14 Indstilling Administrationen indstiller, at fagsekretariaternes og stabenes opfølgning på dialogmøderne 2014 godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Laura Sø Indstillingen tiltrådt. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Nyt revideret bilag blev omdelt. Beslutning i Socialudvalget den Godkendt. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Yvette Espersen Godkendt. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Årshjul for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagsnr.: 11/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Maria Larsen Sagsfremstilling Efter ønske fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget fremsendes revideret årshjul til orientering på alle udvalgsmøderne. For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Årshjulet fremlægges på udvalgsmøderne og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab og arbejdsplan får året. Efter hvert udvalgsmøde vil årshjulet blive opdateret med de beslutninger, tiltag m.v. som er fremkommet på udvalgsmødet, ligesom administrationen også løbende holder årshjulet ajour. Bilag: 1 Åben Årshjul /13 Indstilling Administrationen indstiller, at det fremlagte årshjul for 2014 tages til orientering. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Område: Kultur og Fritid - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Intet. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Bilagsoversigt 1. Budget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 1. Reduktionsforslag nr. 4. Billedkunst grund kursus (67129/14) 2. Reduktionsforslag nr. 1 - Bibliotek (66740/14) 3. Reduktionsforslag nr. 2. Svømmehallen (66743/14) 4. Reduktionsforslag nr. 8. Grund og Aktivitetstilskud (67139/14) 5. Reduktionsforslag nr. 7. Museum Syd Øst Danmark (67137/14) 6. Reduktionsforslag nr. 6. Kulturarrangementer i Kulturarkaden (67134/14) 7. Reduktionsforslag nr. 5. teatergrundkursus (67132/14) 8. Reduktionsforslag nr. 3. Musikskolen (66744/14) 9. Udtalelser - Budget 2015 (68166/14) 10. Udkast til budgetreduktioner 2015 (54142/14) 5. Mønshallerne fremsender årsregnskab for 2013 og budget for Mønshallernes Regnskab 2013 og Budget 2015 (60189/14) 6. Orienteringspunkter 1. Økonomiskema til KIF 12/ (66175/14) 7. Storstrøms Symfoniorkester fremsender årsrapport Årsregnskab Symfoniorkesteret (63140/14) 2. Årsregnskab Revisionsprotokolat 2013, Symfoniorkesteret (63138/14) 8. Storstrøms Kammerensemble fremsender årsrapport Årsregnskab Kammerensemblet (63142/14) 2. Årsregnskab Revisionsprotokollat, Kammerensemblet (63141/14) 3. Skrivelse vedr. godkendelse af årsrapport for StorstrømsKammerensemble (63144/14) 9. Museum Sydøstdanmark fremsender årsrapport Årsrapport Museum Sydøstdanmark (66665/14) 2. Ledelsens Regnskabserklæring 2013 (66662/14) 3. Vision 2022 og strategi (66664/14) 4. Årsrapport 2013 fra RSM Plus (66660/14) 5. Revisionsprotokollat 2013 (66661/14) 10. Ansøgninger til puljen for private forsamlingshuse Medborgerhuset i Lundby - Tilbud (67795/14) 2. Svinø Forsamlingshus - Tilbud (67792/14) 3. Tilbud - Hårbøllehuset (67788/14) 4. Nyord Forsamlingshus - puljeansøgning (66283/14) 5. Jungshoved skole - puljeansøgning (66280/14) 6. Langebæk Borgerforening, ansøgning (29544/14) 7. Mern Forsamlingshus - Ansøgning (68285/14) 11. Bogø Sejlklub ansøger om støtte til materiel 1. Tilbud på komplet bådsæt, Møn Marineservice (62947/14) 2. Elektronisk ansøgning (59891/14) 3. Prospekt, Bogø Sejlklub (59890/14) 12. Samlet opfølgning fra administrationen i forbindelse med dialogmøder Samlet opfølgningsskema fra dialogmøder rev (50194/14) 13. Årshjul for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Årshjul 2014 (120387/13) 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Underskriftsside Eva Sommer-Madsen Else-Marie Langballe Sørensen Brit Skovgaard Michael Seiding Larsen Thorbjørn Kolbo 27

29 Bilag: 1.1. Reduktionsforslag nr. 4. Billedkunst grund kursus Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67129/14

30 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag BilledKunst Grundkursus (BGK Storstrøm) Skema RE Forslag nr. 4 Budgetår Hele kr priser I alt Årligt tilskud til BGK Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: BGK Storstrøm er grundlagt som et fælles kommu-nalt projekt under Kulturaftalen, men er videreført alene af Vordingborg Kommune. BGK arbejder for at udvikle og kvalificere unge billedkunstnere til en videregående kompetencegivende uddannelse i billedkunst/fotografi. En fjernelse eller reducering af det kommunale tilskud vil medføre lukning af uddannelsestilbuddet BGK i Vordingborg. Antal årselever : 12 Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk

31 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0

32 Bilag: 1.2. Reduktionsforslag nr. 1 - Bibliotek Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66740/14

33 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Vordingborg Bibliotekerne Skema RE Forslag nr. 1 Budgetår Hele kr priser I alt Personalereduktion Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Vordingborg Bibliotekerne har i 2012 gennemgået en besparelses/effektiviserings proces. Det er besluttet, at der i 2015 skiftes til nyt edbsystem, som har til opgave at implementere det samme system til alle kommunens skolebiblioteker, samt øge samarbejdet med borgerservice. En reduktion af budget kan hentes gennem personaleruktioner samt overgang til national kørselsordning omkring transport af materialer mellem bibliotekerne. Interne drift i Biblioteket effektiviseres og omlægges. Der vil kunne forekomme mindre reduktioner af serviceniveau, herunder mulige ændring i bogbussens funktion og holdesteder. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk Personalereduktion

34 I alt

35 Bilag: 1.3. Reduktionsforslag nr. 2. Svømmehallen Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66743/14

36 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Vordingborg Svømmehal Skema RE Forslag nr. 2 Budgetår Hele kr priser I alt Generel effektivisering og personalereduktion Ændring af lejeaftale med Bosei Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Øget fokus på effektivisering og bedre udnyttelse af samarbejde med foreninger og klubber omkring driften.foreninger og klubber kan benytte Svømmehallen uden opsyn af kommunalt ansat personale. Mindre reduceringer i åbningstiderne i lavsæsonen. Ændring af aftale mellem Idrætshøjskolen Bosie og Vordingborg Kommune kan opsiges med 3 måneders varsel til den 1. juli i et år. Opsigelsen kan tidligst få virkning fra 1. juli Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk personalereduktion. -0,1-0,1-0,1-0,1

37 I alt -0,1-0,1-0,1-0,1

38 Bilag: 1.4. Reduktionsforslag nr. 8. Grund og Aktivitetstilskud Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67139/14

39 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Grundtilskud og aktivitetstilskud Skema RE Forslag nr. 7 Budgetår Hele kr priser I alt Grundtilskud og aktivitetstilskud Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: En regulering af aktivitetstilskuddets størrelse som var gældende i Grund og aktivitetstilskud udløses i forhold til børn og unge under 25 år. Ifølge befolkningsprognoserne vil det samlede børne/unge tal falde væsentligt. I budgetåret 2014 er aktivitetstilskuddet til den enkelte børn/ unge opreguleret. En nedregulering / tilbagevenden til 2013 niveau vil i kombination med det faldene børnetal kunne udløse et forventet provenu på kr. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk

40 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0

41 Bilag: 1.5. Reduktionsforslag nr. 7. Museum Syd Øst Danmark Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67137/14

42 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Museum Syd Østdanmark Skema RE Forslag nr. 7 Budgetår Hele kr priser I alt Driftstilskud Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Besparelsen opnås gennem nedskæringer på museets forsknings og formidlingsaktiviteter. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk

43 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0

44 Bilag: 1.6. Reduktionsforslag nr. 6. Kulturarrangementer i Kulturarkaden Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67134/14

45 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Pulje til Kulturarrangementer i Kulturarkaden, Vordingborg Skema RE Forslag nr. 6 Budgetår Hele kr priser I alt Nuværende pulje på kr. nedsættes Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Vordingborg Kommune ønskede et kulturhus med højt aktivitetsniveau. Benyttes til: Fleksjobber til at service kulturarrangementerne. Voksenarrangementer der primært består af forfatterforedrag og øvrige foredrag. For eksempel: IT-café. IT læring for alle interesserede. Solisterier, foregår 4-6 gange årligt. Primært det modne publikum. Workshops, masterclasses for musikskolens elever med professionelle anerkendte kunstnere efterfulgt af offentlige koncerter med underviserne. Sangskriverworkshop + koncerter. Offentlig julekoncert med et anerkendt dansk navn. Den resterende pulje på i alt kr. målrettes til arrangementer som afholdes i alle bibliotekets afdelinger i Vordingborg, Præstø og Stege. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk

46 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0

47 Bilag: 1.7. Reduktionsforslag nr. 5. teatergrundkursus Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67132/14

48 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Udvikling af Teater Grundkursus Skema RE Forslag nr. 5 Budgetår Hele kr priser I alt Årligt tilskud Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Undlade opstart af teatergrundkursus. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk

49 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0

50 Bilag: 1.8. Reduktionsforslag nr. 3. Musikskolen Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66744/14

51 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Besparelsesforslag Vordingborg Musikskole Skema RE Forslag nr. 3 Budgetår Hele kr priser I alt Nedlæggelse af stilling Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Musikskolen har lige afsluttet et 3 årigt forløb for at skabe balance i budgettet. Med personale reduktioner er det lykkedes. Konsekvenserne af en budgetbesparelse på Musikskolen på ,- vil bevirke en reel besparelse på ca ,- da det skal indtænkes, at dette vil medføre manglende deltagerbetaling og manglende statsrefusion svarende til i alt ca ,-. En budgetreduktion på på kr. på musikskolens budget vil medføre tab af indtægter på ca kr.. Dette vil betyde en bruttobesparelse for Musikskolen på kr. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk Nedlæggelse af stilling -0,3-0,3-0,3-0,3

52 I alt -0,3-0,3-0,3-0,3

53 Bilag: 1.9. Udtalelser - Budget 2015 Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68166/14

54 Udtalelser Budget 2015 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

55 Indholdsfortegnelse 1. Høringsparter 3 2. Vordingborg Idrætsråd 4 3. Folkeoplysningsrådet 5 4. Handicaprådet 6 5. Museum Sydøstdanmark 7 6. BgK Storstrøm 8 7. Vordingborg Musikskole Vordingborg Svømmeklub Vordingborg Bibliotekerne Områdeudvalget for Børn, Familie og Kulturområdet 16 2

56 Høringsparter Vordingborg Idrætsråd Fritidsråd Det Frivillige Samråd Folkeoplysningsrådet Handicaprådet Museum Sydøstdanmark BgK Vordingborg Musikskole Vordingborg Svømmehaller Vordingborg Bibliotekerne Områdeudvalget for Børn, Familie- og Kulturområdet 3

57 Vordingborg Idrætsråd Vordingborg Idrætsråd har følgende bemærkninger til det fremsendte spareforslag. Vi vil dog starte med at sige, vi har svært ved at forholde os til de fremsendte forslag, da forslagene kun afspejler de af forvaltningen fundne forslag, hvis man havde fremsendt det samlede budget for området, ville vi have haft bedre forudsætninger for at kunne komme med alternative spareforslag. På den måde det er fremsendt, virker det, som om vi kun skal forholde os til de fremsendte forslag. Vi syntes dog, at der er gjort et stykke arbejde for at besparelser rammer så bredt som muligt i udvalgets område. Af de fremsendte punkter vil vi gerne kommenterer på følgende. 1. Vordingborg Bibliotekerne. Indføre brugerbetaling, fx ved at man skal købe et låner kort for at kunne benytte biblioteket. Dette vil kunne give en indtægt til området, hvilket kunne muliggøre at man ikke behøver nedskæringer. Der er brugerbetaling på meget andet her i samfundet, det gælder medlemskab af foreninger, aftenskoler osv. Så en begrænset brugerbetaling mener vi vil være acceptabel. 2. Vordingborg Svømmehal. Vi er meget imod nedskæringer der rammer enkelt foreninger, så vi kan på ingen måde se rimeligheden i at generelle nedskæringer skal ramme ganske få af vores medlemsforeninger. Vi vil foreslå at man i stedet kunne nedsætte vandtemperaturen i bassinet og derved spare nogle penge. Endvidere kunne man indføre en generel lukning af svømmehallen om søndagen, dette kunne genererer en besparelse. Der må endvidere være andre mere retfærdige måder at spare på. 3. Vordingborg Musikskole. Det er muligt at vi ikke helt ved hvordan systemet virker, men vi kan ikke forstå den udregning der er skitseret i forslaget. Efter vores hovedregning, vil der kun være en besparelse på ,-, hvis der kommer en manglende deltagerbetaling og manglende statsrefusion på ,-. Disse mener vi skal modregnes i den forventede besparelsen på ,4. Grund og aktivitetstilskud. Vi kan godt tilslutte os at niveauet for 2013 indføres igen, det er en besparelse som rammer lige for alle foreninger. Vi vil derimod stille os tvivlende overfor det faldende børnetal, vi er af den opfattelse, at hvis der er tendens til et faldende børnetal, burde det have været indregnet, da budgettet blev lavet i De børn som kan komme i betragtning for aktivitetstilskud, vil mindst være i alderen 5 7 år, det vil sige at deres eksistens var kendt, da man lavede det nuværende budget. Vi vil derfor stille spørgsmålet: Hvis der ikke kommer et faldende børnetal, vil det så betyde at foreningerne vil opleve et yderligere fald i aktivitetstilskud? 4

58 Folkeoplysningsrådet (drøftet på møde 13/5 2014) Svømmehaller: Hvorfor 2 livreddere når svømmeklubben benytter svømmehallen. Det vil være ærgerligt at skære i åbningstiden. Bosei har tit tom svømmehal med to livreddere til stede Besparelser bør findes på optimering af driften, ellers bør der ikke spares på svømmehallerne. Aktivitetstilskud: Acceptabel måde at sparer på, enighed omkring besparingsforslag. Det vil være usmart at spare på IT hjælp, nu hvor alt digitaliseres. Bibliotek: Konklusion Vordingborg Bibliotekerne - Kan tilslutte sig, dog helst uden begrænsning af åbningstider. Vordingborg Svømmehal - Besparelser opnås gennem effektivisering og bedre udnyttelse af samarbejde med foreninger og klubber omkring driften. Grundtilskud og aktivitetstilskud - Folkeoplysningsrådet udtrykker betænkelighed ved nedsættelse af aktivitetstilskuddet; men anerkender begrundelsen for anvendte niveau for

59 Handicaprådet "Handicaprådet har fokus på, at der bliver bedre fysisk, auditiv og IT-tilgængelighed til kultur- og fritidsaktiviteterne i kommunen. Det anbefales, at der udarbejdes en App, som oplyser om kultur- og fritidsaktiviteter generelt og om tilgængeligheden hertil, såvel fysisk som auditivt, specifikt. En App, der i lighed med den, f.eks. Københavns kommunes egen Kultur- og Idræts-forvaltning har udarbejdet, let og tydeligt viser, hvilke aktiviteter, der er at finde i kommunen, inden for børn, film, idræt, kunst, musik, scene og service (f.eks. lektiehjælp og IT-assistance). Under hvert af disse områder skal man kunne finde detaljer om aktiviteten, f.eks. finde den på kort, finde tid, pris, kalenderfunktion og del på FB m.m. Den App, som vi efterlyser, skal desuden have et tydeligt faneblad "tilgængelighed", så det let og tydeligt kan ses, hvem der har adgang og hvilke forbehold, der skal tages af mennesker med nedsat funktionsevne - vi tænker her både hvis man skal være med som deltager og hvis man ønsker at være tilskuer. Der er desuden en webside fra Københavns Kommune, hvor der kan finde inspiration: app.kksites.reloade.dk." 6

60 Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark har modtaget Vordingborg Kommunes forslag til besparelser på kulturbudgettet og skal i den forbindelse til orientering oplyse, at en besparelse på kr. svarer til f.eks. at ophøre med at have aktiviteter og udstillinger på Køng Museum eller Museumsgården i Keldbylille. Men da de to museer i høj grad drives gennem et godt samarbejde med frivillige vil besparelsen ikke findes her. Museets økonomi er i høj grad bundet op på varetagelse af museums loven og allerede her udfordret af nye standarder og kvalitetskrav, hvorfor en besparelse her ikke er mulig. Museets eneste reelle mulighed for at finde besparelsen er gennem beskæringer på museets forsknings- og især formidlingsaktiviteter. 7

61 BilledkunstgrundKursus (BgK) udtalelse fra bestyrelsen Foreningen BgK Storstrøms bestyrelse anmoder Vordingborg Kommunes Afdeling for Kultur, Idræt og Fritid om at undlade at skære ned på sit årlige tilskud til drift af det billedkunstneriske grundkursus, idet vi ønsker at bevare vores mulighed for at kunne drive et statsligt støttet BGK i Dette på et niveau hvor der også er midler til at markedsføre BgK og tiltrække målgruppen, hvormed BgKs elevtal vil kunne fordobles. Kulturministeriet har netop nu skabt momentum for hele billedkunstområdet og særligt for formidling af billedkunst for børn og unge ved at søsætte to puljer: En 40 mio. pulje til børn og unges møde med kunst og kultur samt en 3,3 mio. pulje til et kompetencecenter for børn, unge og billedkunst. Samtidig viser Kulturregion Midt- og Vestsjælland interesse på politisk niveau for et kulturaftalesamarbejde mellem BGK Midt & Vest og BgK Storstrøm. Endelig er der udsigt til en fremtidig statslig støtte til samtlige af landets BGK er jf. igangværende forhandlinger om at få BGK på finansloven. Alt i alt en udvikling som Vordingborg Kommune i kraft af BgK Storstrøm kan blive en del af. Vordingborg Kommunes driftstilskud til BgK Storstrøm har genereret kroner i Vordingborg Kommune yder et driftstilskud til BgK Storstrøm på kroner årligt gældende fra og med På basis af Vordingborg Kommunes driftstilskud til BgK Storstrøm er der opnået kroner i støtte / ekstern finansiering til følgende undervisningsaktiviteter og projekter i tilskudsperioden : Tilskud fra Statens Kunstfonds Huskunstnerordning: Four Takes on Contemporary Video Art School Fiction Sten i Floden Lytteøje Fortællinger der forankrer 2 x konceptkunst = 1 x Audio+1 x Visuel kroner kroner kroner kroner kroner kroner Tilskud fra Kulturaftalen til Artcore billedkunstworkshops: kroner Tilskud til udsmykningsprojekt i Vordingborg: Udviklings- og Markedsføringspuljen kroner Vordingborg Billedkunstråd kroner Nordea (lokalt) kroner Samlet støttebeløb/ekstern finansiering kroner Driftstilskud fra Vordingborg Kommune kroner Brugerbetaling kroner Samlet beløb kroner Alene BgK Storstrøms evne til at matche Vordingborg Kommunes driftstilskud med eksterne midler bør være et argument for fortsat at give støtte til BgKs virksomhed, ikke mindst for det givende samarbejde med Vordingborg Uddannelsescenter om diverse huskunstnerprojekter, der har givet unge mulighed for at få et kvalificeret møde med den professionelle kunst gennem årene. 8

62 Organisering, forankring, finansiering og fremtidig drift Kulturministeriet har afsat 40 mio. kroner til en fireårig pulje, der yder tilskud til konkrete initiativer, der skal sikre børns møde med kunst og kultur. BgK vil inden udgangen af 2014 søge denne pulje. Formålet vil være at videreudvikle og udvide BgKs aktiviteter ved at indgå i et samarbejde med kulturtjenesten og Billedskolen om at give billedkunsttilbud til børn og unge særligt i udskolingsalderen (orienteret imod hvad der sker med den nye skolereform), for at kunne sætte gang i en udvikling af fødekæden for billedkunsten: Med såkaldte præ-bgk-aktiviteter skabes en linje fra billedskole til BgKniveau. BgK vil med dette tiltag arbejde på at forankre skolen lokalt i højere grad ved at koble sine aktiviteter til det øvrige skolesystem. Statens Kunstfonds billedkunstudvalg ønsker at styrke børn og unges muligheder for at modtage kvalificeret undervisning i billedkunst. Derfor skal en treårig pulje på 3.3 mio. kr. bruges til at etablere det nye Kompetencecenter for Børn, Unge og Billedkunst (KBUB), der samler repræsentanter fra hele billedkunstområdet for at styrke feltet både fagligt og politisk. Centret skal således indsamle og formidle eksisterende viden om billedkunstaktiviteter for børn og unge, og det skal arbejde for at skabe konkrete politiske forbedringer for billedkunstfaget overalt i uddannelsessystemet. Blandt andet ved at kortlægge, organisere og iværksætte strukturelle modelforsøg for at udvikle undervisningen, så flere børn og unge får bedre mulighed for at møde billedkunsten. På lang sigt skal de erfaringer, der høstes, udstikke retningen for en landsdækkende indsats, der vil føre frem til en lovgivning på billedkunst-området for børn og unge. BGK-foreningen er repræsenteret i styre/arbejdsgruppen for kompetencecentret og arbejder særligt for at fremme talentudviklingsdelen. Den landsdækkende BGK-forening, som BgK Storstrøm er medlem af, arbejder samtidig målrettet på at organisere en BGK-model på landsbasis for at kunne forhandle med Kulturministeriet om af få BGK på finansloven allerede i I fald BGK-foreningen opnår en aftale om varig statslig støtte ved lov, vil BgK Storstrøm - forudsat at BgK fortsat opfylder støttekriterierne, herunder kommunal forankring og medfinansiering organiseres og fungere som en afdeling under BGK Midt & Vest, hvormed der drives et regionalt BGK med fire afdelinger, administreret af BGK Midt & Vest / Roskilde Kulturskoles ledelse. Fordelingsnøgle ved statslig finansiering Statslig støtte kroner 66,7 % Kommunal støtte kroner 25 % Elevbetaling kroner 8,3 % Samlet beløb for fremtidig drift af BgK* kroner *Erfaringen viser at velfungerende BGK er landet over har en årlig omsætning på minimum kroner. Kulturregion Midt- og Vestsjælland viser følgende politisk interesse for et BGK-samarbejde via de kommende kulturaftaler i Kulturregionerne Midt- og Vestsjælland og Storstrøm. Herunder at afsøge mulighederne for at indgå tværkommunale/regionale samdriftsaftaler og partnerskaber i udviklingen af et regionalt BGK. Samarbejdspartneres udtalelser Annette Salvad, leder af BGK Midt & Vest / Roskilde Kulturskole: I BGK Midt & Vest har vi gode erfaringer med den regionale forankring, hvor 3 afdelinger er organiseret med en kunstfaglig afdelingsleder lokalt samt en fælles overordnet administrativ leder, der varetager den samlede administration, personaleansvar og ansvaret for det overordnede kunstneriske niveau. Forcerne ved denne organiseringsmodel er, at gruppen består af personer, som besidder meget forskellige kompetencer, således at vi kan supplere hinanden, så vi hver især gør det, vi er gode til, for på den måde udnytter vi vores ressourcer på en effektiv og udviklende måde. Det tager længere tid at være tre/fire, der skal blive enige om fælles 9

63 beslutninger, men til gengæld er kvaliteten væsentlig højere. Det letter afdelingsledernes arbejde, at den administrative leder har ledelseserfaring med en undervisningsinstitution indenfor kulturområdet, ikke mindst fordi kommunikationen til de respektive administrative og politiske instanser er vante arbejdsområder, og så kan de kunstfaglige afdelingsledere koncentrere sig om det kunstneriske perspektiv. Det medfører professionalisme i forhold til f.eks. samarbejde med brugere (elever, forældre og øvrige borgere), ligesom det også medvirker til, at problemstillinger anskues fra forskellige synsvinkler. Det medfører diversitet i forhold til et pædagogisk og fagligt diskussions- og beslutningsmiljø, og det styrker samarbejdet. Forskellige scenarier på fremtiden for BGK: 1) BGK på Finansloven. BGK Foreningen (BGK MIDT & VEST har formandsposten) arbejder på at kortlægge hele området med henblik på at forelægge kulturministeren et forslag til en national organiseringsmodel + budget, således at BGK som institution kan komme på Finansloven = en national forankring fra ) BGK Sjælland en udvidelse med evt. flere lokalafdelinger eller satellitter. Vi har samarbejdet en del med BGK Storstrøm, og det har været meget positivt og givende for både medarbejdere og elever, idet det har medvirket til en yderligere diversitet i forhold til indhold, form og lokal udnyttelse af kunst- og kulturinstitutioner. Ib Brøkner Christiansen, Rektor for Vordingborg Gymnasium & HF: Der er en god synergi mellem de gymnasiale uddannelser og BgK. Vores uddannelser skal udvikle eleverne både intellektuelt og kreativt, så de skal have både teoretiske, praktiske og kreative fag. Deres udvikling af deres kreative potentielle stimulerer deres teoretiske indsigt. De elever, der har udviklet deres kreative og kunstneriske potentiale på BGK, har alle oplevet en tilsvarende intellektuel udvikling. Og BgK har også været forudsætningen for de huskunstnerprojekter, som har givet vores elever inspiration. Elevudtalelser Mathias Skjold Larsen: Mit forløb på BgK Storstrøm var et godt forløb ved siden af min studietid på Vordingborg Gymnasium. At opleve at andre havde den samme interesse som en selv og gerne ville udforske den sammen, var enormt spændende og givende. Undervisningen i mange grene af den kunstneriske udfoldelse, har givet mig en indsigt i kunstens verden, og hvordan man selv kan udfolde sig i kunstnerisk. Jeg går på det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i København og meget af det jeg har taget med videre fra mit forløb på BgK har været det at udvikle en kunstnerisk idé; at kunne udvikle et abstrakt koncept til noget så konkret som en fysisk bygning. At have en fysisk kontekst man placere sit værk i, og hvordan man igennem en kreativ formgivning kan skabe en komposition, der spiller sammen med den omkringliggende situation. Undervisningen for mig på BgK gik blandt andet ud på at observere og lytte til en udefrakommende kunstners praksis og derefter omsætte det til min egne værker og ideer. Alt lige fra performancekunst og foto til grafisk animation har givet mig værktøjer til at kunne løse de opgaver jeg får stillet på arkitektskolen i dag. Mustafa Kamal: Jeg færdiggjorde det 3-årige forløb på BgK Storstrøm i Forløbet har delvis været under og efter gymnasiet i Vordingborg. Jeg er nu bosat i København og er i gang med Bachelorforløbet på KADKs Konservatorskole. Med BgK blev jeg præsenteret for nye medier og uddannelsesmuligheder, blandt andet min nuværende uddannelse. Udover den faglige viden, jeg fik stiftet inden for kunsten, fik jeg dannet et fagligt og socialt netværk med mennesker, der deler samme interesse og passion, som er vedligeholdt den dag i dag. Efter afslutningen af de tre år, er kontakten med BgK endnu ikke er afsluttet trods afstanden. Jeg besøger BgKs ferniseringer er med i studieturene og deltager i nogle af projekterne af og til. BgK er en institution, der har det formål at danne et kreativt fundament for de unge i byen, og Vordingborg har brug for sådan et sted. 10

64 Marc Abildgaard Jensen: Min tid på BgK har været helt essentiel for udviklingen af det talent jeg gik med. Kurset har introduceret mig til diverse udtryksformer og kunstgenrer, arbejdsmetoder og processer. Det jeg har lært på BgK ville jeg nok ikke kunne have lært et andet sted. Den faglige og sociale kapacitet er stor, og jeg mener at jeg har været heldig at jeg har gået på BgK. Der har netop været et passende antal af ligesindede at spejle sig i, trække på og diskutere med. BgK ligger midt i byen og jeg har et indtryk af at størstedelen af elever der går på skolen, trods afstand fra skolen har nemt ved at nå dertil. Det skyldes også at andre uddannelsestilbud som bl.a. gymnasiet ligger tæt på. BgK har givet mig en masse erfaring jeg ikke har kunnet være foruden og udover det så har BgK givet mig værkstedplads og vejledning i forhold til min fremtid, der gør at jeg tør drømme om en dag at stå i mit eget og mere eller mindre leve af min kunst. Pt. søger jeg ind på Designskolen i KBH. Louise Juliane Frank: Jeg har gået på BgK i to år og haft glæden af at eksperimentere med min kunstneriske side. Derudover har det også givet mig muligheden for at prøve kræfter med noget som ikke er bogligt, hvilket har været rigtig godt for mig. Derudover har jeg lært en masse om kunst, man fx ikke hører om i gymnasiet, hvilket har været en stor faglig fordel, da jeg begyndte på universitetet. BgK har hjulpet mig med at finde ud af hvilken retning, indenfor kunstens verden, jeg skulle tage. Så efter to gode år på BgK læser jeg nu kunsthistorie på Aarhus Universitet, hvilket jeg ikke tror jeg havde haft mod på uden BgK. Efter nu at være ved vejs ende med andet semester, vil jeg også mene at jeg kan tillade mig at sige, at Bgk har formidlet nogle kunstemner mere uddybende og interessevækkende end mit studie har gjort. Jeg syntes det ville være en stor skam, at afskaffe BgK, da det er en oplagt mulighed for den unge, som er kunstinteresseret. Jeg syntes også der burde være den slags muligheder for unge inden for andre felter, så man virkelig har muligheden for at arbejde med og tage en forberedende uddannelse i det der interesserer en. Luna Wiinholt Poulsen: BgK har givet mig en introduktion til forskellige kunstgenrer og givet mig lov til at prøve forskellige medier af. Det har givet mig en bredere forståelse af hvad kunst er samt hvad det kan bruges til. Jeg har udviklet min kunst meget igennem de tre år jeg har gået på BGK og er blevet mere sikker på hvad jeg laver. Jeg har lært rigtig meget af de forskellige lærere, artist talks og specielt de andre elever, som man har brugt som sparringpartnere. Fællesskabet med de andre elever har også været en kæmpe motivation til at blive ved med at producere kunst. Det er så vigtigt at bibeholde BgK, da det er et af de eneste kreative tilbud for unge, der er i Vordingborg og omegn. Efter BgK er jeg blevet sikker på at jeg vil arbejde med kunsten. Jeg har igennem de sidste par år prøvet at søge ind på de forskellige danske kunstakademier. Jeg ville ikke lave kunst i dag, hvis det ikke var for BgK. Maria Simone Bückert: BgK var vigtig for mig imens jeg gik på Vordingborg Gymnasium. Det var med til at åbne mine øjne for nye inspirationskilder, som har været med til at definere min kunst senere hen. Hvis ikke jeg havde gået på BgK havde jeg nok ikke senere hen blevet optaget på Serieskolan I Malmø eller på the Animation Workshop i Viborg, hvor jeg i øjeblikket er en af de første elever på den nye bachelor linje, Graphic Storytelling. Min tid på BGK gav mig også rum til at udforske andre kunstarter så jeg kunne være sikker i mit valg i at fortsætte med at lave tegneserier. Axel Fugl Schlosser: Jeg er videographer, new media artist og forhåbentlig studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Design Skole efter sommerferien (jeg venter stadig på endeligt svar). Det er bestemt ikke nogen simpel sag at komme ind på en kreativ uddannelse. Det er lige meget om vi snakker filmskolen, kunstakademiet, arkitektskolen eller som i mit tilfælde designskolen. Det er faktisk lidt af en kamp. Du skal være stensikker i dit engagement, din personlige praksis og æstetik - for ikke at snakke om noget så flyvsk som talent. For det er det BgK er, en talentuddannelse. For talent er ikke, som man måske kunne ønske, noget man bare vågner op med en dag. Talent skal styrkes, formes og tages seriøst. Jeg blev uddannet fra BgK Storstrøm i Hvis ikke jeg havde haft BgK ville jeg simpelthen ikke have mulighed for at arbejde seriøst med mine projekter overhovedet, for det vrimler ikke lige frem med den slags platforme i en kommune som Vordingborg. Det er min klare opfattelse at de midler der er givet ud, er blevet presset til det absolut maksimale, så vi har kunnet modtage undervisning af en kvalitet, der er svarende til hvad de store institutioner kræver. Bgk 11

65 Storstrøm er stadig i et tidligt stadie, og dets produkt - så at sige - vil man først for alvor kunne tage og føle på om mange år, når folk som mig er gået fra at være studerende til at være praktiserende kunstnere. Men hvis den finansielle del konstant skal svælge mellem det absolutte minimum og endnu mindre så vil man nok heller ikke kunne forvente meget, når det kommer til fremtidige kunsthelte med ophav i Vordingborg Kommune. Valdemar Edouardo Glahn-Abrahamsen: BgK har været mit kreative fristed, mens jeg tog min studentereksamen. Jeg har fået inspiration af at være i selskab med en masse unge kreative mennesker og er blevet engageret i andres kreative processer. Mit forløb har givet mig en stor lyst til at være med i andre kreative kollektiver såsom Nørrebro Kunsthus som jeg pt. er medlem af. Jeg har brugt stedet som et springbræt til at kunne søge ind på mit studie inde for designbranchen (i øjeblikket mulitimedie-design) og forhåbentligt Grafisk Design på mediehøjskolen efter sommeren. Det som BgK har givet mig er værktøjer inde for brainstorm og ideudvikling, som har vist sig nyttigt i mit nuværende studie der er meget gruppearbejde-orienteret. Desuden har det givet mig indsigt i, hvordan en udstilling skal forløbe samt indsigt i forskellige kunstarter og nye teknikker til at udtrykke sig med. Den geografiske placering af BgK har ikke voldet mig store problemer, da det har været nemt at tage toget/eller bil op til Vordingborg, hvor det at møde op i dette kreative forum har været hele turen værd. Jeg har været glad for BgK Storstrøm, de ting jeg har lært og de mennesker jeg har mødet igennem mit 3 års forløb. Sofie Hviid Langholt: BgK har hjulpet mig til at gå fra at sidde alene og fifle med mit maleri derhjemme uden de store refleksioner. til at producere værker med en langt større research og tænkning, værker jeg er stolt af. Det har udvidet min forståelse af, hvad kunst er, og åbnet op for en kreativ tænkning og forståelse af kunst. Dette er sket igennem de mange interessante gæstekunstnere, der har bidraget med deres store erfaring inde for deres medie, men også igennem vores studieture til store og små udstillinger og vores værkgennemgange og vejledning med/af vores lærer, Astrid. Det har givet mig en bevidsthed om hvilken vej jeg skal gå i fremtiden, hvilke skoler jeg skal søge ind på. Lige nu sparer jeg op til et højskoleophold for at beskæftige mig intensivt med kunsten, og derefter vil jeg søge videre på kunstakademiet eller Fatamorgana. Casper Haugegaard: Som ung aspirerende filmmager på Falster var der ikke mange muligheder for at videreudvikle min passion for filmmediet. BgK har derfor været en kæmpe hjælp i min kunstneriske udvikling. Undervisningen har givet mig et godt indblik i alle de forskellige kunstneriske genrer og har skabt et godt grundlag for i dag selv at kunne udvikle mine egne projekter. I dag har jeg mit eget filmselskab, Jawbreaker Productions, der giver mig plads til at lave smalle filmproduktioner og musikvideoer til den alternative musikscene. Forældreudtalelser Hans Ole Holscher, far til Astrid Cecilie Holscher: Som forældre har vi været meget glade for vores datters tid på BgK. Det har givet hende en indsigt - ved selvsyn! - i hvad der sker i kunstlivet, både herhjemme og i udlandet, på et højt kvalificeret niveau. Samtidig har der været en god undervisning, der har modnet hende kunstnerisk, med dygtige gæstelærere indover - som fx Ursula Reuter Christiansen, der er forhenværende professor fra Kunstakademiet. På et socialt plan opleves BgK som et åndehul for unge, der vil noget andet end sport - stedet har trukket elever fra hele regionen, unge der ellers ville sidde isolerede med deres interesse for kunst. Kort og godt: BgK har været et sted, hvor vores datters kreative og innovative ressourcer er blevet styrket. Tinna Jøhl, mor til Astta Nielsen: Min datter har haft stor glæde af at gå på BgK. Det har været et betydningsfuldt led i hendes personlige udvikling. Det er vigtigt at der gives kulturelle tilbud som BgK til børn, der ikke kan ses sig selv i den konkurrenceprægede sportsverden eller den udadvendte musikverden: Børn som er mere introverte inkluderes via BgK og får redskaber og mod til at udtrykke sig. 12

66 Vordingborg Musikskole - Bestyrelsen Det er med beklagelse musikskolens bestyrelse erfarer, at der i forbindelse med budget 2015 eventuelt skal foretages en budgetreduktion på ,- kr. Det skal bemærkes, at Musikskolen i de forløbne to år har indhentet en stor besparelse, bl.a. ved hjælp af personalereduktioner. På nuværende tidspunkt ønsker Musikskolen endvidere at stå så godt rustet som muligt i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform. Det skal endvidere påpeges, at en eventuel budgetreduktion på ,- kr. reelt vil betyde en besparelse på ,- kr., da dette vil medføre tab af indtægter fra deltagerbetaling og statsrefusion, da besparelsen vil skulle hentes på musikskolens aktiviteter/lønudgifter. Musikskolens bestyrelse foreslår i den anledning, at den foreslåede budgetreduktion, såfremt den bliver aktuel, kommer til at udgøre ,- kr., hvilket vil medføre tab af indtægter på ca ,- kr. Konsekvensen af dette vil betyde en bruttobesparelse for Musikskolen på ,- kr. 13

67 Vordingborg Svømmehallerne Vordingborg Svømmeklub Vordingborg Svømmeklubs forslag til besparelser i svømmehallen: Dansk svømmeunion har fortalt os, at man i andre klubber lader svømmeklubben lukke og slukke dagligt, når de er de sidste. Derfor kan vi se en besparelse på flere af ugens dage, hvor vi ikke har brug for hal-personale: Mandag fra Onsdag fra Fredag fra Lørdag fra I de tidsrum er Svømmeklubben alene i hallen, og da vi er uddannede livreddere, er ekstern livredder overflødig. Mange af vores svømmere og trænere fungerer alligevel i dagligdagen som livreddere i svømmehallen, og de vil derfor sagtens kunne lukke hallen helt af efter endt træning. Dette ser vi som et argument til besparelse på mange personaletimer for svømmehallen. Den på spare listen foreslåede nedskæring i vores vandtid vil betyde, at vi må lukke flere børnehold. Og med den besparelse der lægges op til, vil det muligvis svare til 5 børnehold med ca. 20 på hvert hold, som vi må sige farvel til. Dette vil resultere i endnu flere børn der vil komme på vores venteliste og muligvis aldrig vil lære at svømme. Når nu der er store problemer med vandkvaliteten, kunne det måske være en god ide, at lukke helt ned søndag, så vandet kunne blive renset godt igennem i et helt døgn, indtil vi får bedre faciliteter. Med den nye folkeskolelov, hvor skolebørn og unge skal have mere motion og idræt virker der meget ulogisk at skære ned på svømning. Med mindre at man ønsker at lukke foreningslivet helt? Hvis dette er tilfældet må det meget gerne blive meldt klart ud. 14

68 Vordingborg Bibliotekerne Der er i udkast lagt op til at bibliotekets samlede ramme reduceres med kr. Samtidig med at Kulturarrangementer i Kulturarkaden Vordingborg reduceres med Vordingborg Bibliotekerne er i dag bundet op på en traditionel drift fokuseret på indkøb og udlån af fysiske materialer samt vejledning af borgerne på 4 fire forskellige biblioteker (Vordingborg, Stege, Præstø og Lundby) samt i Bogbus, Digibus og på gymnasiet. Fokuseringen på en stærk borgerbetjening på de traditionelle biblioteksområder medfører, at der er begrænsede kræfter til nyudvikling af bibliotekerne. Samtidig er der kraftigt behov for at udvikle bibliotekernes rum og kompetencer ift. digitalisering af indhold og services, samt nytænke og videreudvikle bibliotekernes rolle ift. understøttelse af demokrati, læring og kreativitet i samarbejde med borgere, andre forvaltningsområder, virksomheder og organisationer. Endelig står bibliotekerne overfor to store opgaver i 2015 ift. implementering og ibrugtagning af Danskernes Digitale Bibliotek og et fælles nationalt bibliotekssystem. Ift. sidstnævnte skal bibliotekerne forestå implementering på skolerne, hvilket der ikke er aftalt budget / betaling for. Det anslås, at implementeringen på skolerne vil kræve ca. 1½ årsværk af bibliotekerne. En reduktion af bibliotekernes budget på kr. kan udelukkende hentes gennem personalereduktioner, hvilket vil presse bibliotekerne meget ift. nye opgaver og behov for omstilling. Det vurderes dog, at det er muligt at absorbere den foreslåede reduktion gennem mindre justeringer af serviceniveauer: Mindre personale til betjening i ydertimer i Vordingborg samt overgang til national kørselsordning på filialkørsel (transport af materialer mellem bibliotekerne). Det skal bemærkes, at den foreslåede reduktion på Kulturarkadens arrangementer på vil ramme bibliotekernes arrangementsvirksomhed med ca , hvilket der skal kompenseres for via bibliotekernes eget budget. 15

69 Områdeudvalget for Børn, Familie og Kulturområdet Områdeudvalget for Børn, Familie og Kulturområdet har på sit ekstraordinære møde den 19. maj behandlet de fremlagte forslag til reduktioner på Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets område. Områdeudvalget drøftede de fremlagte forslag og har følgende kommentarer: Områdeudvalget anerkender, at administrationens forslag har forsøgt at fordele reduktionerne jævnt på de forskellige områder. Områdeudvalget vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at de foreslåede reduktioner på biblioteksområdet betyder et langsommere tempo i digitaliseringsprocessen. Medarbejdersiden udtaler bekymring for den foreslåede besparelse på aktiviteter i Kultur-arkaden, idet denne besparelse betyder, at beløbet til aktiviteter i Kulturarkaden er halveret i forhold til 2006 ved indvielsen. Medarbejdersiden sætter spørgsmålstegn ved en besparelse på digitaliseringsprocessens når Vordingborg Bibliotekerne får større og flere opgaver, samt implementering af nyt EDB - system på bibliotekerne - samt skolebibliotekerne. 16

70 Bilag: Udkast til budgetreduktioner 2015 Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54142/14

71 Kultur og Fritid Katalog til mulige reduktioner på budget 2015 og overslagsårene: Mulige konsekvenser Provenu Vordingborg Bibliotekerne Har i 2012 gennemgået en besparelses/effektiviserings proces. Besluttet at 2015 skifte til nyt edbsystem, som har til opgave at implementere det samme system til alle kommunens skolebiblioteker. Øget samarbejde med borgerservice Samlede ramme 19,0 mio. kr. Forslag: Biblioteket s samlede ramme reduceres med kr. Ændring i åbningstider. Selvbetjeningsløsning indføres også på Vordingborg Bibliotek. Vil medføre ombygning og investeringsudgifter på mio. kr. Indførelse af en dag kun med selvbetjening. Digitaliseringsprocessen, udviklingen af Biblioteket som uddannelses og kursussted for borgerne vil foregå i et langsommere tempo. Ændring i bogbussens funktion og holdesteder. Hjælp til IT nedsættes kr. Vordingborg Svømmehal Svømmehallens samlede ramme: 4,0 mio. kr. Svømmehallen samlede ramme reduceres med kr. Åbningstiderne i Svømmehallen begrænses i forhold til nuværende niveau. Offentlig åbning reduceres med 5 timer fordelt på 4 dage. Kommunens lejeaftale med Bosei nedsættes fra 31 timer pr. uge til 29 timer pr. uge. De 2 timer fordeles med reduktion af offentlig badning 1 time ugentligt og reduktion af Jungshoved Idrætsforening 1 time ugentligt. - Vordingborg Svømmeklub reduceres 1 t. et helt bassin og 1 t. ½ bassin fordelt på 2 dage. Desuden øget fokus på effektivisering og bedre udnyttelse af samarbejde med foreninger og klubber omkring driften kr.

72 Vordingborg Musikskole Musikskolen har lige afsluttet et 3 årigt forløb for at skabe balance i budgettet. Musikskolens samlede ramme: 4,7 mio. kr. Musikskolens samlede ramme reduceres med kr. Musikskolen har lige afsluttet et 3 årigt forløb for at skabe balance i budgettet. Med personale reduktioner er det lykkedes. Konsekvenserne af en budgetbesparelse på Musikskolen på ,- vil bevirke en reel besparelse på ca ,- da det skal indtænkes, at dette vil medføre manglende deltagerbetaling og manglende statsrefusion svarende til i alt ca , kr. BilledKunst Grundkursus( BGK Storstrøm) Årligt tilskud: kr. Antal årselever : 12 Nuværende driftstilskud: kr. Nedlæggelse af Billedkunstgrundkursus Storstrøm kr. BGK Storstrøm er grundlagt som et fælles kommunalt projekt under Kulturaftalen, men er videreført alene af Vordingborg Kommune. BGK arbejder for at udvikle og kvalificere unge billedkunstnere til en videregående kompetencegivende uddannelse i billedkunst/fotografi. En fjernelse eller reducering af det kommunale tilskud vil medføre lukning af BGK i Vordingborg kr. Udvikling af Teater Grundkursus Endnu ikke opstartet. Årligt tilskud kr Undlade opstart af teatergrundkursus kr. Pulje til Kulturarrangementer i Kulturarkaden, Vordingborg Nuværende niveau: kr. Vordingborg Kommune ønskede et kulturhus som et tredje ben på Nuværende pulje til aktiviteter i Kulturarkaden: kr. Puljen nedsættes med kr. Den resterende pulje på i alt kr. målrettes til arrangementer som afholdes i bibliotekets afdelinger i Vordingborg, Præstø og Stege kr.

73 Kulturarkadens aktiviteter en kulturel kerneydelse. Benyttes til: Fleksjobber til at service kulturarrangementerne. Voksenarrangementer der primært består af forfatterforedrag og øvrige foredrag. For eksempel: IT-café. IT læring for alle interesserede. Solisterier ;foregår 4-6 gange årligt Primært det modne publikum. Workshops, masterclasses for musikskolens elever med professionelle anerkendte kunstnere efterfulgt af offentlige koncerter med underviserne. Sangskriverworkshop + koncerter. Offentlig julekoncert med et anerkendt dansk navn. Museum Syd Østdanmark 2 % på driftstilskuddet Grundtilskud og aktivitetstilskud Nuværende niveau kr. Nuværende driftstilskud: 5.1 mio. kr. Driftstilskud nedsættes med kr. Reduceres med kr Indregnes i Museets årlige driftstilskud En regulering af aktivitetstilskuddets størrelse som var gældende i Grund og aktivitetstilskud udløses i forhold til børn og unge under 25 år. Ifølge befolkningsprognoserne vil det samlede børne/unge tal falde væsentligt. I budgetåret 2014 er aktivitetstilskuddet til den enkelte Børn/ unge opreguleret. En nedregulering / tilbagevenden til 2013 niveau vil i kombination med det faldene børnetal kunne udløse et forventet provenu på kr kr kr.

74 Samlet besparelsesforslag Jesper Kjærulff, kr.

75 Bilag: 5.1. Mønshallernes Regnskab 2013 og Budget 2015 Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60189/14

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95 Bilag: 6.1. Økonomiskema til KIF 12/ Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66175/14

96 Ansøgninger vedr. punkter på dagsorden til den: 12. juni 2014 Ansøger Pulje der søges Ansøgt kr. Indstillet kr. Geografisk placering Punkt Primære målgruppe Bemærkning Bogø Sejlklub Materialestøtte Bogø By Under 25 år Følgebåd, våddragter og redningsveste til Ungdomsafdelingen I alt ansøgt til udvalget Oversigt Aktivitets- og Elitestøtte Materialestøtte Pulje til kunst Pulje til fysiske Folkeoplysningspolitik Pulje til private Total Budget 2013 udviklingspulje forberinger Udvikling forsamlingshuse Tidligere bevilget af Kultur og Fritidsudvalget Bevilget administrativt pr. d.d Rest til uddeling før den 12. juni Ansøgninger 12. juni Rest råderum, hvis ovenstående ansøgninger følges % 1% 1% Bevilget ansøgninger fordelt på geografi (kr.) 12% 20% 0% 4% 6% 6% Bevilget ansøgninger fordel på målgrupper (kr.) H % 24% 6% Under 25 år år 60+ Ikke Allokeret Sagsbehandling (Antal) 52% 48% Udvalg Administrativ Bevilget ansøgninger fordelt på kategorier (kr.) Musik 0% 1% 12% 24% 23% 8% Teater Idræt/Sport Kunst/Litteratur/ Udstilling 0% 3% 48% 44% 32% Øvrige events Diverse

97 Aktivitets- og udviklingspulje Ansøger Ansøgt Bevilget kr. KF møde Punkt Geografisk Kr. Udvalg Adm. Dato Dagsorden placering Primære målgruppe Kategori Bemærkninger Kulturtjenesten Afr. Til Lolland kommune Udviklingsprojekt for børn og unge Fuglsang Kunstmuseum Hele Kommunen år Kunst/Litteratur/Film Driftsstøtte fra Indarb. I budget 2015 South East Songwriters Club Vordingborg år Musik 3 workshops og 3 koncerter Artcore Hele Kommunen Under 25 år Diverse Talentudviklingsprojekt inden for scenekunst/rilm/billedkunst Teaterforeningen Bøgestrømmen Vordingborg år Teater Teateraktiviteter i 2014 Musikforeningen Cæcilia Vordingborg år Musik 11 koncerter i 2014 Café Den Gule Stald Kalvehave år Musik Aktiviteter i 2014 Scene Stege år Musik Minimum 30 aktiviteter i 2014 Pop n Power Vordingborg år Musik Købt arrangement - afholdes på Solbakken 22/ Fægteklubben Trekanten - AFSLAG OR 28/1 Præstø Jazzclub OR 28/ Præstø år Musik 6 arrangementer med klassisk musik i 2014 DGI Storstrømmen OR 28/ Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Udvikling af street soccer kultur Spindeskolen Køng Vordingborg Diverse Huslejetilskud 12 x 1610,00 lagt til bogføring for hele 2014 Vordingborg Kunstforening Vordingborg år Kunst/Litteratur/Film Kunstudstillinger i Kulturarkaden Sydsjællands Automobilklub Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Midlertidig gokartbane i Vordingborg festuge - hegn Møn Spillet Stege Under 25 år Teater My fair lady - januar 2015 O marts Hele Kommunen Under 25 år Idræt/Sport Korttegning af skove - orienteringsløb for familier OR Foreningen Litteratour OR marts 4760 Vordingborg år Kunst/Litteratur/Film Litteratour 2014, Promovering af dansk litteratur Tornøe Film OR marts 4780 Stege år Kunst/Litteratur/Film Kortfilmen SHIVA Kit Kjærbye - Hus Besøg OR marts 4760 Vordingborg år Kunst/Litteratur/Film Hus Besøg - kunst i nye rammer Marianne Christensen OR marts 4760 Vordingborg år Kunst/Litteratur/Film Dagligstuefortællinger Præstø Kunstforening OR marts 4720 Præstø år Kunst/Litteratur/Film 5 årlige udstilllinger Anders Roland Nielsen OR marts 4720 Præstø år Musik Folkemusik/visegenren - koncert 22/ Hårbølle og Omegns Beboerforening OR marts 4792 Askeby Under 25 år Øvrige events Åbent hus - annoncering, leje af instrumenter og laptops Foreningen IDA s Venner OR april 4793 Bogø By år Øvrige events Store Cykeldag 17/ Jazzclub Saint Louis Vordingborg 60 + Musik 9 arrangementer i Musikforeningen Cæcilia Vordingborg år Musik Borkoncert 3/ Oremandsgaard Kammermusikfest Præstø 60 + Musik 25 års jubilæum - Kammermusikfestival 22-26/ Fransk Forår Præstø år Øvrige events Fransk Forår 31/5-1/ STARS og Vordingborg Fortællekreds Vordingborg år Musik Fortællefest 25/ LitteraturSelskabet OR april 4780 Stege år Kunst/Litteratur/Film LitteraturSelskabets program for VW Veteranklub Danmark OR april 4760 Vordingborg år Øvrige events Stillet Iselingeskolens Festsal/andet lokale gratis til rådighed TAP koret, Præstø Koret og Gundsø koret OR april 4780 Stege år Musik AfslutningskoncertI Damme 11/ Foreningen Midsommer Festival OR april 4720 Præstø år Musik Midsommerfestival og 21. juni (musikfor alle aldre) Light The Lion OR april 4760 Vordingborg år Diverse Foredrag med Retsmediciner Jørgen Thomsen 26/ M.C.Hansen OR april 4720 Præstø år Musik Koncert med Anna Egge og The Sentimentals i Pakhus 8 22/3 Vordingborg Gymnastikforening OR april 4760 Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Fortsættelse af multisport, - tilbud til overvægtige børn DGI Storstrømmen OR april 4760 Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Street Camp på Gunslevholm 14-16/ Visens Venner Vordingborg OR april 4760 Vordingborg Under 25 år Musik "Sang, leg og musikudfoldelse" 26/ i Kulturarkaden Avnø Naturcenter OR maj 4750 Lundby Under 25 år Øvrige events Avnø Naturcenters 10 års fødselsdag /bev af skoler Støtteforeningen bag Farmorhuset OR maj 4760 Vordingborg Under 25 år Øvrige events Husleje på garager til Farmorhuset (tidligere gratis) Foreningen H C Andersens Verden Præstø Under 25 år Teater Opsætning af Nattergalen, scenografi og materialer Borgerforeningen Lundby Lundby Under 25 år Øvrige events Skolekulturdag 24. maj underholdning Farmorhuset Vordingborg Under 25 år Øvrige events Aktiviteter i Farmorhuset i 2014 Kunsthal 44 møen Stege år Kunst/Litteratur/Film Udstillingsprogram 2014 Sommerudstillingen Masnedøfortet Vordingborg år Musik 6 jazzkoncerter på Masnedø i forb med Sommerustillingen Præstø Folk Festival Præstø år Musik Præstø Folk Festival 7. juni 2014 Lokalrådet for Kalvehave og Omegn Kalvehave år Øvrige events Høstmarked 5. oktober 2014 Kino Møn Stege år Kunst/Litteratur/Film International Filmfestival august 2014 Filmfabrikken Stege Under 25 år Kunst/Litteratur/Film Nordisk Film Camp 30. juni - 4. juli 2014 BROEN Vordingborg Vordingborg Under 25 år Kunst/Litteratur/Film Støtte til sårbare børn og deres forældre 2014 Fægteklubben Trekanten - Afvist OR juni Tilskud til transport, aflønning og præmiering til SFO projekt 0 Langebæk Alliancen OR juni Opbrugt pulje for 2014 Præstø Viseforning OR juni Opbrugt pulje for 2014 Sammentælling Antal sager Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget Bevilget administrativt Rest råderum 330 Blank under feltet ansøgning = fremgår ikke entydigt af ansøgningen

98 Elitestøtte Ansøger Ansøgt Bevilget kr. Geografisk Kr. Udvalg Adm. placering Primære målgruppe Kategori Bemærkninger Mads Corell Præstø Under 25 år Idræt/Sport Cykling Oliver Ørting Præstø Under 25 år Idræt/Sport Sejlads Christi Due Gaarsted Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Gymnastik Alexander George Frances Stege Under 25 år Idræt/Sport Golf Sammentælling Antal sager 0 4 Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget 0 Bevilget administrativt Rest råderum Blank under feltet ansøgt = fremgår ikke entydigt af ansøgningen

99 Materialestøtte Ansøger Ansøgt Bevilget kr. KF møde Kr. Udvalg Adm. Dato Geografisk placering Primære målgruppe Kategori Bemærkninger TAMU Vordingborg år Diverse Programmering af lys på P plads (JEK) Fægteklubben Trekanten OR 28/ Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Præcisionsskiver - SFO projekt Vordingborg Ro- og Kajakklub Kalvehave Under 25 år Idræt/Sport Renovering af shelterplads v7fck IF Svend Gønge Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Airmåtte - alternativ til springgrav De Grønne Pigespejdere Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Indkøb af patruljekasser og trangiasæt Stege Roklub Stege 60 + Idræt/Sport Pontonflåde til etablering af nyt isætningssted Vordingborg Svømmeklub Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Elektronisk starter Sammentælling Antal sager 2 5 Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget Bevilget administrativt Rest råderum Blank under feltet ansøgning = fremgår ikke entydigt af ansøgningen

100 Pulje til kunst Ansøger Ansøgt Bevilget kr. Kr. Udvalg Adm. Reserveret foreløbigt til udsmykning af Solbakken Skal findes besluttet i KIF 25/ SAG 13/27429 Sammentælling Antal sager 1 0 Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget Bevilget administrativt 0 Rest råderum 0 Blank under feltet ansøgning = fremgår ikke entydigt af ansøgningen

101 Pulje til fysiske forberinger Ansøger Ansøgt Bevilget kr. KF møde Punkt Kr. Udvalg Adm. Dato Dagsorden Geografisk placering Primære målgruppe Kategori Bemærkninger Anlægsarbejder foreninger/skoler IF Svend Gønge Lundby år Idræt/Sport Afv. udb til øvrig finansiering falder på plads Ørslev GIF Vordingborg Under 25 år Idræt/Sport Afv. udb til øvrig finansiering falder på plads NY - genfremsendt ansøgning fra Ørslev GIF - beh på senere møde Lokaleforbedringer Skydebanefællesskabet - Iselingeafd OR April 4760 Vordingborg år Idræt/Sport Alarm på våbenboks Kastrup GIF OR April 4750 Lundby Idræt/Sport Udskiftning af kloaklås og fliser Lysanlæg - årligt eftersyn Præstø Stadion Præstø Idræt/Sport Eftersyn Banelys Hjertebjergskolen Stege Idræt/Sport Eftersyn Kastrup IF Lundby Idræt/Sport Eftersyn Stensved Tennisklub Stensved Idræt/Sport Eftersyn Køng Stadion Lundby Idræt/Sport Eftersyn Lysanlæg - pulje Nyråd Idrætsforening Vordingborg Idræt/Sport Udbedring af skade på lysanlæg IF Svend Gønge fodbold Vordingborg Idræt/Sport Renovering af belysningsanlæg Præstø IF Præstø Idræt/Sport Udskiftning af lyskilder Østmøn Fodboldklub Stege Idræt/Sport Udskiftning af lamper på 3 master Lundby Tennisklub Lundby Idræt/Sport Genetablering af lysanlæg Forsamlingshuse - egne Sammentælling Antal sager 7 7 Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget Bevilget administrativt Rest råderum Blank under feltet ansøgning = fremgår ikke entydigt af ansøgningen

102 Folkeoplysningspolitik Udvikling Ansøger Ansøgt Bevilget kr. Kr. Udvalg Adm. Folkeoplysningsrådet har besluttet at afsætte puljen til en fælles uddannelsesdag i lighed med 2013 Sammentælling Antal sager 0 1 Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget 0 Bevilget administrativt Rest råderum 0

103

104 Pulje til private forsamlingshuse Ansøger Ansøgt Bevilget kr. Kr. Udvalg Adm. Bemærkninger Langebæk Borgerforening Varmepumpe - luft/vandpumpe Ansøgningsfrist 1/ Sammentælling 0 0,00 Antal sager 0 0 Budget Bevilget af Kultur og Fritidsudvalget 0 Bevilget administrativt 0 Rest råderum

105

106 Bilag: 7.1. Årsregnskab Symfoniorkesteret Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63140/14

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121 Bilag: 7.2. Årsregnskab Revisionsprotokolat 2013, Symfoniorkesteret Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63138/14

122

123

124

125

126

127

128 Bilag: 8.1. Årsregnskab Kammerensemblet Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63142/14

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151 Bilag: 8.2. Årsregnskab Revisionsprotokollat, Kammerensemblet Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63141/14

152

153

154

155

156

157

158

159

160 Bilag: 8.3. Skrivelse vedr. godkendelse af årsrapport for StorstrømsKammerensemble Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63144/14

161 20. maj 2014 Jour.nr. KMF Til: Storstrøms Kammerensemble Att. Kopi til: Guldborgsund Kommune, Næstved Kommune, Lolland Kommune, Vordingborg Kommune, Faxe Kommune, Godkendelse af årsrapport 2013 for Storstrøms Kammerensemble Kulturstyrelsen har modtaget årsrapport 2013 for Storstrøms Kammerensemble. Kulturstyrelsen er offentlig tilsynsmyndighed i forhold til Storstrøms Kammerensemble. Tilsynet er i lighed med institutionens vedtægter, budget, regnskab og revision omfattet af driftstilskudsloven og driftstilskudsbekendtgørelsen (Lov nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet og Bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet). Årsrapporten omfatter hele Storstrøms Kammerensembles virksomhed i regnskabsåret. Kulturstyrelsen godkender hermed Storstrøms Kammerensembles årsrapport for 2013 med flg. bemærkninger og servicemeddelelser vedrørende årsrapporten for 2014 og fremover: Ensemblet har 31. januar 2014 som aftalt indsendt en redegørelse for egenkapitalens udvikling samt en plan for nedbringelse af egenkapitalen til et passende niveau, som afspejler de reelle risici, der knytter sig til ensemblets drift. Redegørelsen er taget til efterretning af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik på mødet den 4. marts Planens realisering bedes beskrevet i årsrapporterne de kommende år. Ledelsesberetningen bør fremover forholde sig tydeligere til ensemblets udvikling, f.eks. belyst gennem nøgletal for de seneste 4 år samt en vurdering af udviklingen de kommende år. Ledelsesberetningen bør fremover forholde sig tydeligt til de overordnede mål for basisensembler. Fra 2014 er følgende mål gældende, jf. rammeaftalen: En markant musikalsk profil og status som lokalt og nationalt fyrtårn Kunstnerisk dynamo for et levende og aktivt lokalt og nationalt musikmiljø Fremfører en mangfoldighed af ny og ældre musik Bidrager aktivt til, at publikum i alle aldre møder levende musik, der beriger og bevæger, og som gennem oplevelse og engagement udvider det musikalske univers. Bidrager til at styrke musikudøvelsen blandt børn og unge. Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråd

162 Side 2 Øvrige oplysninger Tjekliste, budget- og regnskabsmodel, vejledninger og lovhenvisninger findes på Kulturstyrelsens institutionssite: Eventuelle spørgsmål eller bemærkninger kan rettes til undertegnede. Med venlig hilsen Jan Ole Traasdahl specialkonsulent, tlf.: , jot@kulturstyrelsen.dk

163 Bilag: 9.1. Årsrapport Museum Sydøstdanmark Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66665/14

164 Museum Sydøstdanmark Årsrapport

165 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Museum Sydøstdanmark Organisationsplan Arkæologi Organisering Ansvarsområder og forvaltning...10 Administration af bygge- og plansager (kap. 8)...12 Undersøgelser Danefæ...20 Tilsyn med fredede fortidsminder...21 Restaurering og reetablering af fredede fortidsminder...22 Repræsentation og medlemskaber Nyere Tid Organisering Ansvarsområder og forvaltning...26 Administration af bygge- og plansager (kap. 8)...26 Arkivkonsulent...29 Repræsentation og medlemskab Indsamling Kriterier for indsamling...33 Indsamling og samlinger Registrering Organisering Projekter Konservering og bevaring Organisering Magasiner Projekter Forskning Forskningsstrategi - Arkæologi Forskningsprojekter...45 Publikationer og udgivelser: Forskningsstrategi Nyere tid Forskningsprojekter...53 Publikationer og udgivelser Formidling, Undervisning og Kommunikation Organisering Udstillinger

166 Næstved Museum - Helligåndshuset...55 Næstved Museum - Boderne...56 Køge Museum - Købmandsgård...56 Danmarks Borgcenter - Vordingborg Slotsruin...56 Møns Museum - Empiregården...57 Museumsgården - Hans Hansens gård...57 Køng Museum Gl. Øbjerggård Undervisning Kommunikation Projekter...59 Udstillinger...59 Undervisning...65 Kommunikation Udstillinger, arrangementer og formidlingsprojekter Helligåndshuset...74 Boderne...74 Køge Museum...75 Danmarks Borgcenter...77 Møns Museum...77 Køng Museum...78 Museumsgården Oversigt: foredrag, omvisninger o.lign Økonomi, udvikling og drift Organisering Økonomi Administration Personaleadministration Butikker og publikum IT og teknik Lokaler og bygninger Projekter Plan- og udviklingsarbejde Projekter Bestyrelse og Personale Bestyrelse Personale Ledelse Sekretariat (Administration, økonomi og udvikling) Arkæologi Projektansatte arkæologer Nyere tid Formidling Drift Publikum og Butik Kurser, efteruddannelse og faglige møder

167 4 1.0 Forord Museum Sydøstdanmark har et år på bagen som fusioneret museum. Tre forskellige museer har skullet finde hinanden, men vi har formået at komme både helskindet og styrket ud af øvelsen. Dette skyldes først og fremmest at vi systematisk har fokuseret på de nye muligheder, som fusionen har bragt med sig og understøttet dem med organisationsændringer og etableringen af faglige enheder og tværfaglige teams. Vi har nu medarbejdere med specialviden på alle områder - ikke kun viden om menneskers livsvilkår fra oldtid til i dag, men også viden om fx interaktionsdesign, innovation, kommunikation og økonomi. Medarbejdernes viden og ikke mindst lyst til at bringe den i spil har været afgørende for udarbejdelsen af det oplæg til en vision og strategiplan for det nye museum, som nu foreligger. En række medarbejderdage samt et kursusforløb omkring at arbejde sammen og ikke mindst bruge hinandens viden har medført, at alle ansatte har en grundlæggende forståelse af museet som en samarbejdende helhed og i visions- og strategiarbejdet har arbejdet ud fra den præmis. Museum Sydøstdanmark har de samme udfordringer som landets øvrige kulturhistoriske museer. Vi skal navigere i en virkelighed hvor kravene til indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling øges samtidig med at der er knaphed i de offentlige ressourcer. Tidens krav til museerne relateres ikke uventet forsat til de fem museumssøjler og er: udvikling og gennemførelse af standarder for indsamlings- og registreringspraksis, øget tilgængeliggørelse af museernes samlinger og en forsvarlig opbevaring af genstande samt mere og bedre forskning. På formidlingsområdet den femte søjle sættes også højere krav, der ønskes kvalitet, mere formidling og større synlighed. Og så skal museerne i øvrigt indgå som en ressource i udviklingen af kommunerne og levere en ensartet og mere professionel administration. Kravene til museerne er helt rimelige og selvfølgelige, men er også et opgør med den gængse måde at drive museum på i Danmark. Museerne har i årevis fokuseret først og fremmest på at indsamle, registrere og bevare ud fra en selvopfattelse af, at netop de tre museumssøjler var et museums vigtigste opgaver. Forskning har været nice to have og formidling er blevet løst med de forhåndenværende kræfter og måske ikke taget helt så alvorligt som man burde. Nu er der blevet prioriteret for museerne og slået fast, at forskning og formidling skal opprioriteres. De nye krav følges ikke af øgede driftstilskud og mange museer har derfor valgt at organisere sig i større enheder eller med andre ord fusionere for herigennem at skabe et rationaliseringsoverskud. Dette giver god mening for det er en kendsgerning, at de fleste store museer med store faglige miljøer også lever bedst op til kravene på forsknings- og formidlingsdelen. Samtidig er det også en kendsgerning, at de samme store museer sædvanligvis løser de tre øvrige af museumslovens fem søjler, nemlig indsamling og herunder udgravninger, registrering og bevaring, på et højt og anerkendt niveau har vist at fusionen var rigtig for de tre museer. Der kan findes stordriftsfordele samtidig med at arbejdet med den lokale kulturarv styrkes, museet kan nu leve op til Kulturstyrelsens krav på forsknings- og formidlingsområdet og alt sammen uden at dette går ud over vores indsamling, registrering og bevaring, tværtimod. Årsrapporten for 2013 fortæller om det første fusionsår og resultaterne af ca. 100 dedikerede medarbejders store indsats. Vordingborg d Museumsdirektør Keld Møller Hansen 4

168 2.0 Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark er en selvejende institution. Museum Sydøstdanmark er et statsanerkendt kulturhistorisk museum efter museumslovens 15. Vedtægter Vedtægterne skal afspejle den lovgivning museumsloven som institutionen hviler på. Vedtægterne er den selvejende institutions grundlov, der fastlægger det formelle grundlag for dens virke, og som giver rammerne for dens virksomhed. Bestyrelsen defineres i vedtægterne og sammensættes på baggrund af Kulturministeriets anbefalinger. Samdriftsaftale Der er udarbejdet en samdriftsaftale mellem kommunerne Næstved, Køge og Vordingborg og museet om museumsvæsenet, serviceniveau og budgetprocedure. Mission Museum Sydøstdanmark skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Ansvarsområde Museets ansvarsområde omfatter: nyere tids kulturhistorie i Næstved Kommune, Køge Kommune, Solrød Kommune og Vordingborg Kommune, arkæologi i Næstved Kommune, Køge Kommune, Vordingborg Kommune, Faxe Kommune, Stevns Kommune, Greve Kommune og Solrød Kommune. Det geologiske ansvar dækkes af Østsjællands Museum. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for den geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets godkendte ansvarsområde. Inden for sit ansvarsområde har museet et særligt fokus på middelalderborge med udgangspunkt i Vordingborg; Kähler-keramik, Holmegaard-glas og industrihistorie i Næstved og Handel og søfart i Køge. I det omfang, denne virksomhed berører andre museers ansvarsområder, skal det ske i forståelse med disse. Museets virksomhed i andre museers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse. Museet kan yde museumsfaglig bistand til ikke-statsanerkendte museer i ansvarsområdet, såfremt de faglige og økonomiske ressourcer gør det muligt. Vision Museum Sydøstdanmark udvikles til et bæredygtigt og professionelt museum, kendetegnet ved kvalitet og troværdighed, engagement og originalitet samt kollegial respekt. Museum Sydøstdanmark er efterspurgt og skaber værdi for brugere og samfund. Museum Sydøstdanmark bliver et regionalt museum med fokus på forvaltning af museumsloven og forskning og et lokalt museum med fokus på identitet og lokal kulturarv som ressource. 5

169 6 3.0 Organisationsplan Organisationsplan ultimo 2013 Bestyrelse Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske ledelse, udvikling, drift, økonomi, afrapportering til kommuner og Kulturstyrelse. Bestyrelsen bestod i 2013 af bestyrelserne for de fusionerede museer. Forretningsudvalget Bestod i 2013 af 2 repræsentanter fra bestyrelserne for hvert af de fusionerede museer samt en medarbejderrepræsentant. Direktør Direktøren er museets øverste administrative leder og virker under ansvar over for bestyrelsen. Særlig vigtig er direktørens forpligtelser i arbejdet med udvikling af det samlede museum, der foregår i 6

170 samarbejde med bestyrelsen og et ledelsesteam bestående af vicedirektøren, udviklingschefen og driftschefen. Museumsdirektøren er leder for vicedirektøren, udviklingschefen, driftschefen og afdelingslederen i Næstved. Direktøren har det samlede udviklingsansvar for museet. Direktøren kan i samarbejde med dette ledelsesteam fastlægge udviklingsaftaler for den generelle eller særlige udvikling af hver enkelt museumshus og fagligt fællesområde. Vicedirektør Vicedirektøren er ansvarlig for Arkæologi og den daglige ledelse af Køge Museum. Vicedirektøren indgår i museets ledelsesteam Vicedirektøren er forpligtet af de beslutninger, som bestyrelsen, ledelsesteamet eller museumsdirektøren træffer. Ligeledes forventes det, at vicedirektøren bidrager konstruktivt til opfyldelse af de planer, herunder strategiske, som bestyrelsen, direktøren eller ledelsesteamet beslutter. Chefer To chefer er ansvarlige for henholdsvis Formidling og Drift. Cheferne er forpligtet af de beslutninger, som bestyrelsen, ledelsesteamet eller museumsdirektøren træffer. Ligeledes forventes det, at cheferne bidrager konstruktivt til opfyldelse af de planer, herunder strategiske, som bestyrelsen, direktøren eller ledelsesteamet beslutter. Afdelingsleder Afdelingslederen forestår den daglige ledelse af Næstved Museum. Afdelingslederen er forpligtet af de beslutninger, som bestyrelsen, ledelsesteamet eller museumsdirektøren træffer. Ligeledes forventes det, at afdelingslederen bidrager konstruktivt til opfyldelse af de planer, herunder strategiske, som bestyrelsen, direktøren eller ledelsesteamet beslutter. Overinspektører og kommunikationsansvarlig Tre arkæologiske overinspektører refererer til vicedirektøren og er sammen med denne ansvarlig for Arkæologi. En nyere tids overinspektør referer til direktøren og er sammen med denne ansvarlig for Nyere tid. En kommunikationsansvarlig refererer til direktøren og er sammen med denne ansvarlig for Arkæologi. Overinspektørerne og den kommunikationsansvarlige er forpligtet af de beslutninger, som bestyrelsen, ledelsesteamet eller museumsdirektøren træffer. Ligeledes forventes det, at overinspektørerne bidrager konstruktivt til opfyldelse af de planer, herunder strategiske, som bestyrelsen, direktøren eller ledelsesteamet beslutter. Medarbejdere Det ny museum udgør en stor geografisk enhed med seks enheder: Økonomi og administration, Kommunikation, Nyere tid, Arkæologi, Formidling og Drift. Organisationen fungerer således, at medarbejderne har en primær arbejdsplads, men med jævne mellemrum gør tjeneste på en anden lokalitet, fx vil arkæologi skulle arbejde, hvor det er planlagt, eller man bliver tilkaldt. Medarbejderne er forpligtet af de beslutninger, som bestyrelsen, ledelsesteamet eller museumsdirektøren træffer. Ligeledes forventes det, at medarbejderne bidrager konstruktivt til opfyldelse af de planer, herunder strategiske, som bestyrelsen, direktøren eller ledelsesteamet beslutter. 7

171 8 4.0 Arkæologi Mål: Et solidt fagligt fundament som sikrer en professionel faglig administrationen af museumsloven og kvalificeret rådgivning til udformning og gennemførelse af kommuners og statens målsætninger på kulturarvsområdet. På forskningsområdet arbejdes ud fra et alment forskningsbegreb og internationale standarder. 4.1 Organisering Arkæologi ved Museum Sydøstdanmark er én enhed. Enheden består af 14 fastansatte arkæologer. Disse varetager indsamling, registrering og udvælgelse til bevaring samt forskning i og deltagelse i formidling af kildemateriale. Dertil kommer sagsbehandling, administration og tilrettelæggelse af udgravningsaktiviteter. Der er tilknyttet et varierende antal arkæologer og lignende i projektforankrede ansættelser (lovpligtige undersøgelser og forskningsopgaver). I 2013 var der tilknyttet 56 personer til arkæologisk afdeling i kortere eller længere perioder. Mål I 2013 vil museet definere den nye arkæologiske enhed endeligt, således at den kan leve op til Kulturstyrelsens krav om en effektiv og professionel forvaltning og administration, som kan samarbejde med Kulturstyrelsen, planmyndigheder, bygherrer og andre efter bestemmelserne i museumsloven. Enheden skal på baggrund af den lokale kulturarv udarbejde regionale strategier og sørge for, at nationale og regionale strategier implementeres i prioriteringer, tilrettelæggelse og gennemførelse af konkrete undersøgelser. Det er en vision, at den enhed der opbygges får en styrke, der indebærer, at enheden fremover vil være den indlysende centrale juridiske enhed i region Sjælland. Kulturstyrelsens standarder er vejledende for museets forskningsindsats. Det er udgangspunktet, at indsamling og forskning går hånd i hånd. Prioritering og strategi for indsamling og forskning sker på baggrund af det allerede indsamlede og registrerede lokale og regionale kildemateriale. Det er målet, at den arkæologiske enhed i sin prioritering og strategi bidrager til og deltager i forskningen i såvel nationale som internationale sammenhænge. Der lægges vægt på samarbejdet med andre museer samt med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Organisering Den arkæologiske enhed er organiseret således, at den har sit hovedsæde i Køge, men også således at den lokale arkæologiske forankring sikres i Næstved og Vordingborg, idet der fortsat opretholdes arkæologiske arbejdspladser begge steder. I løbet af 2013 er afdelingen blevet organiseret med en arkæologisk chef, tre overinspektører, en inspektørgruppe og en gruppe af arkæologer med kortere eller længere ansættelser. For at sikre god planlægning afholdes der hver 14. dag møde i ledelsesgruppen (chefen og de tre overinspektører). For at sikre så god faglig og praktisk information afholder ledelsesgruppen hver 8

172 måned møde med inspektørgruppen. Hver anden måned afholdes koordinationsmøder med alle udgravningsansvarlige arkæologer. Der afholdes hver måned økonomimøder med deltagelse af museets direktør, en regnskabsmedarbejder og arkæologisk afdelings ledelsesgruppe. Styrings- og arbejdsprocesser samt eksisterende personaleressourcer er blevet gennemanalyseret og fastlagt således, at enheden besidder de arkæologiske kvalifikationer (i forhold til metode og periode), som erfaringsmæssigt er nødvendige i ansvarsområdet. Den nuværende arkæologiske arbejdsstyrke er sammensat på en sådan måde, at museet er fagligt velfunderet indenfor samtlige perioder af forhistorisk og historisk tid. En række af medarbejderne er blandt landets førende med hensyn til udgravnings- og opmålingsmetodik. Enheden har anskaffet eller lejet det nødvendige udgravnings-, opmålings- og it-udstyr for at muliggøre kvalitet og effektivitet i undersøgelserne og i afrapporteringen, og i museets budgetter er afsat midler, således at der løbende kan investeres ressourcer til dette, bl.a. gennem en digital udvikling af opmåling, registrering og afrapportering. Der er desuden blevet produceret et felt-kit til hver enkelt udgravningshold. Der er nedsat arbejdsgrupper som skal udarbejde fælles retningslinjer for varetagelsen af det arkæologiske ansvar lokalt, regionalt og nationalt med udgangspunkt i: o indsamling o registrering o bevaring o forskning o formidling Der er udarbejdet en kompetenceprofil for de arkæologiske medarbejdere i den arkæologiske lederog inspektørgruppe. Der udarbejdes i forlængelse heraf en plan for efteruddannelse og kompetencevedligeholdelse. Der er etableret en effektiv forvaltningspraksis og udarbejdes fælles administrative og økonomiske retningslinjer og procedurer for arkæologisk sagsbehandling. Dette vigtige aspekt af museets arbejde evalueres løbende i forbindelse med de månedlige økonomimøder. Der har i anden halvdel af 2013 været afholdt en række møder med kommunerne Fakse, Stevns, Greve og Solrød om de økonomiske betingelser for varetagelse af det arkæologiske arbejde. De fire berørte kommuner vil primo 2014 mødes indbyrdes for at drøfte en fælles holdning til problematikken. Konceptet Arkæologien som værdiskaber anvendes i forvaltningen og i samarbejdet med bygherre. I 2013 har dette blandt andet været i form af formidlingsarrangementer for BaneDK og for Køge Kyst. Arkæologi som værdiskaber indgår i museets strategiarbejde omkring formidling som udvikles i Amatørarkæologer, detektorførere og frivillige indgår som en ressource i museets arkæologiske arbejde. Dette sker på udgravninger og i forbindelse med efterbearbejdning. Det meget store antal danefæ fra 2013 afspejler bl.a. dette forhold. 9

173 10 Forskning og formidling Det fusionerede museums samlede arkæologiske virksomhed er med udgangen af 2013 omstruktureret, så der frigives ressourcer til forskning og formidling. Det fusionerede museum prioriterer forskningsprojekter på tværs af geografien i det nye ansvarsområde. Dette afspejles i museets oplæg til Vision 2022 og Strategi I forbindelse med dette arbejde udarbejdes en forskningsplan, som beskriver det fusionerede museums fremtidige 10

174 forsknings- og undersøgelsesvirksomhed. Der tilrettelægges et løbende og differentieret forskningsafkast, som publiceres i relevante akademiske medier og fagfællebedømte tidsskrifter nationalt som internationalt. Museet har i forlængelse heraf allerede i 2013 sammen med Roskilde Museum taget initiativ til oprettelsen af et fagfællebedømt tidsskrift Gefjon, som vil give mulighed for hurtig og kvalitetsmæssig god publicering af forskningsresultater indenfor såvel arkæologi som nyere tid. 11

175 12 Den arkæolgiske enhed indgår i en række forpligtigende samarbejder med bl.a. andre sjællandske museer (Middelalderen i det åbne landskab), Nationalmuseet (Førkristne Kultpladser, Borgforskning), Zentrum für Baltische und Scandinavische Archäologie (Ældre stenalder, Nydam), Bornholms Museum (Forvaltning), Københavns Universitet (Ældre stenalder), Århus Universitet (Jernalder og Vikingetid). 12

176 Som en naturlig del af enhedens virke først og fremmest de mange undersøgelser og arkæologiske udgravninger afledt af planarbejdet fremlægger enheden foreløbige resultater på museets hjemmeside, facebook, i udstillinger, publikationer og foredrag på såvel populært som videnskabeligt niveau. Foredragsrækker foregår så vidt muligt i samarbejde med Museumsforeningerne. Den arkæologiske enhed bidrager med materiale til museernes skoletjeneste. 13

177 14 Ud over undersøgelsesrelateret samarbejde med universiteterne, er der ydet vejledning til praktikanter, arkæologistuderende og ph.d.-stipendiater fra Kulturstyrelsen, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. En arkæolog fra Oxford University har fået bistand med oplysninger om fund fra Toftegård. 4.2 Ansvarsområder og forvaltning 14

178 Ansvarsområde Arkæologi arbejder med afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturstyrelsen indenfor sit ansvarsområde, som omfattes af Solrød, Greve, Køge, Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns kommune. Museet har desuden indgået en Benchmarking samarbejdsaftale med Bornholms Museum. Forvaltning 15

179 16 Museet samarbejder med de kommunale planmyndigheder. Planmyndighederne skal underrette museerne om planforslag og om bygge- og nedrivningstilladelser. Museerne rådgiver planlægningsmyndigheden om sikring af væsentlige bevaringsværdier. Hvor dette ikke er muligt, dokumenterer museet forholdene. I det omfang det lader sig gøre, indgår enheden på et så tidligt tidspunkt som muligt i sagsbehandlingen for at sikre så optimale arbejds- og planlægningsvilkår for såvel bygherre som enheden. 16

180 For at styrke plan- og forvaltningsarbejdet deltager Arkæologi enheden i relevante råd og udvalg nedsat af Næstved, Køge og Vordingborg kommune og/eller sådanne som opstår på initiativ af lokale kræfter. Løbende besvarelse af henvendelser vedr. såvel det fagligt dækkede område som museets samling er også en del af ansvaret og af stor betydning i bestræbelserne på at holde sig i aktuel kontakt med museets brugere. Af samme grund prioriteres hurtige og fyldige besvarelser højt. Administration af bygge- og plansager (kap. 8) I løbet af 2013 er der blevet behandlet en relativt stor mængde bygge- og plansager i henhold til retningslinjerne i Museumslovens kapitel 8. Typen af sagerne er stærkt varierende, og det er tidsforbruget på den enkelte sag ligeledes. Nogle sager kan klares på få minutter, andre tager det dage at ekspedere. Nedenfor er der i skematisk form vist, hvilke sagstyper som har været gennem en arkæologisk vurdering fordelt på de syv kommuner, som museets ansvarsområde dækker. Når der vises to skemaer, skyldes dette, at der først er foretaget en nøjagtig optælling af sagerne fra medio juni og året ud. Det første skema viser den eksakte fordeling af kapitel 8-sager i perioden , mens det andet skema viser det bedste bud på hele året, vi ud fra det foreliggende statistiske materiale kan præstere. Type/ Faxe Greve Køge Næstved Solrød Stevns Vordingborg Kommune Byggesager Landzonesager Lokalplan/ Lokalplanforslag Jordvarme Læhegn Naturgenopretning Nedrivning Renovering Diverse/ VVM osv. Total Total antal plansager ( til ) er 1416 Type/ Kommune Faxe Greve Køge Næstved Solrød Stevns Vordingborg 17

181 18 Byggesager Landzonesager Lokalplan/ Lokalplanforslag Jordvarme Læhegn Naturgenopretning Nedrivning Renovering Diverse/ VVM osv. Total Total antal plansager beregnet ( til ) er 2832 Af de ca sager som har været behandlet i løbet af 2013, stammer ca sager fra driftskommunerne: Køge, Næstved og Vordingborg, mens ca stammer fra de ikke tilskudsgivende kommunerne: Greve, Solrød, Stevns og Faxe. I 2013 er der indledt drøftelser med disse kommuner således, at der kan findes en løsning på dette misforhold. Undersøgelser 2013 I et helt nydannet museum giver det ikke mening at tale om det travleste år i museets historie men der er næppe tvivl om, at når vi om nogle årtier ser tilbage på 2013, så passer etiketten. Set på nationalt plan er Museum Sydøstdanmark et af de arkæologiske museer, som har haft den største aktivitet i det forgangne år. Det er især tre store anlægsarbejder, som har præget afdelingens indsats: anlæggelsen af jernbanen mellem Ringsted og København, udvidelsen af den sydlige del af Køge Bugt-motorvejen og anlæggelsen af en ny omfartsvej ved Næstved. Et fjerde stort projekt er med udgangen af 2013 begyndt at røre på sig, nemlig realiseringen af de store by- og havneudviklingsplaner, som går under betegnelsen Køge Kyst. Åsvejen, Solrød kommune (KNV 00001). Undersøgelse i forbindelse med jernbanen Ringsted-København. Ved den arkæologiske udgravning på Åsvejen vest blev der afdækket et areal på 14303m2. Fund af et felt med kogegruber fra jernalderen, samt områder med jernalderhuse og hegnsforløb. Hvidlundsege, Køge kommune (KNV 00002). Undersøgelse i forbindelse med jernbanen Ringsted-København. Større bopladsområde fra sen førromersk/ældre romersk jernalder. Der blev påvist 11 hustomter i form af langhuse og økonomibygninger på et afrømmet areal, der omfattede ca. 3000m2. Bopladsområdet blev ikke afgrænset ved undersøgelsen. 18

182 Havbogård Øst, Solrød Kommune (KNV 00005). Undersøgelse i forbindelse med jernbanen Ringsted-København. Ved undersøgelsen blev der afdækket et område på 32810m2, og der blev udgravet såvel bygninger som hegnsforløb dateret til jernalderen. Kærsgård, Solrød Kommune (KNV 00006). Undersøgelse i forbindelse med jernbanen Ringsted-København. Område med bebyggelse fra bronze- og jernalder. Der blev afdækket og undersøgt flere treskibede bygninger samt en hidtil ukendt type hegn/palisade. Traneholmgård, Solrød Kommune (KNV 00007). Undersøgelse i forbindelse med jernbanen Ringsted-København. Større område med forskelligartede kulturspor i form af stolpekonstruktioner og anlæg fra mellemste del af yngre stenalder samt stolpekonstruktioner og gruber fra bronze- og jernalder. Næstved Nordlige Omfartsvej, Næstved Kommune (KNV 00008). Ved en prøvegravning forud for anlæggelsen af den Østlige Fordeler-ring ved Køgevej blev der fundet 1920 anlæg, og udpeget 3 felter til yderligere undersøgelser. På Felt 1 blev der fundet mange stolpehuller, gruber og kulturlag, men kun en enkelt regulær konstruktion. På Felt 2 blev der fundet 6 langhuse fra ældre jernalder, samt et enkelt hegnsforløb. Blandt de få fund var et lille bæger nedsat i et tagbærende stolpehul. På Felt 3 blev der fundet 4 langhuse fra ældre jernalder (heraf 2 faser af samme hus med 5 og 6 sæt) samt en del store gruber med keramik og dyreknogler. I den ene grube fandtes en digel samt fragmenter af sintrede rør af ler. Køgevej Næstved Nordlige Omfartsvej, Næstved Kommune (KNV 00011). Ved prøvegravning af et mindre areal syd for Køgevej blev der fundet 48 anlægsspor, heraf 3 kogegruber og 2 stolpehuller. Hvedevænget, Næstved Kommune (KNV 00012). Overvågning af fjernvarmegravning. Der fremkom ingen væsentlige fortidsminder ved undersøgelsen. Strandgård, Solrød Kommune (KNV 00013). I forbindelse med udvidelsen af Køge Bugt-motorvejen udførtes i vinteren 2013 en arkæologisk forundersøgelse. Fund af flere hustomter fra ældre jernalder samt neolitiske gruber førte til en indstilling af arealet til udgravning. Udgravningen blev gennemført i foråret 2013, og der blev her afdækket en mindre landsby fra sen førromersk/ældre romersk jernalder med gårdene placeret omkring en central landsbytofte. Derudover blev der undersøgt en række neolitiske affalds- og offergruber, der knytter sig til en nærtliggende samlingsplads, som er undersøgt under journalnummer KØM3010. Varpelev Nord, Stevns Kommune (KNV 00015). Mindre egenfinansieret undersøgelse. Museum Sydøstdanmark har i forbindelse med privat byggeri af et enfamiliehus foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Ved forundersøgelsen kunne det konstateres, at en del af området har været afgravet i forbindelse med grusgravning, men også at der 19

183 20 findes områder, der endnu er uberørte, og hvor der findes minimum en grav. Lokale fortæller, at der i området ved grusgravning i begyndelsen af 1900-tallet er fremkommet flere menneskeskeletter som ikke er indrapporteret. Forundersøgelsen sandsynliggør dette udsagn. Ecopark, Faxe Kommune (KNV 00017). Forud for byggemodning udførtes i sommeren 2013 en arkæologisk forundersøgelse. Der blev fundet spor efter flere huse og gårdsanlæg fra germansk jernalder samt en stenbygget vej fra samme periode. På denne baggrund blev der indstillet et areal til udgravning. Det var kun dele af det indstillede areal, der i første omgang ville blive berørt af byggemodningen, og her blev der i sensommeren 2013 udført en udgravning. To til tre gårdsenheder i to til tre faser blev under udgravningen helt eller delvist afdækket. Den resterende del af bebyggelsen samt vejen afventer nærmere undersøgelse i forbindelse med næste etape af byggemodningen. Den fundne vej er optaget på Kulturstyrelsens hitliste over de 10 bedste arkæologiske fund i Danmark i Sparresholm jordbanket, Næstved Kommune (KNV 00019). Sparresholm blev i renæssancen anlagt på middelaldervoldstedet Padeborg. I forbindelse med fjernelse af en jordbanket, der gav fugt i murværket, blev anlægsarbejdet overvåget. Ved undersøgelsen fremkom brolægninger og fundamenter fra Padeborg. Vejdirektoratet, Greve, Solrød og Køge Kommuner (KNV 00020). I forbindelse med Vejrdirektoratets udvidelsen af Køgebugt Motorvejen har i museet siden 2011 foretaget en række forundersøgelser og arkæologiske udgravninger på strækningen mellem Greve syd og Køge. De arkæologiske udgravninger på denne strækning har resulteret i værdifuld viden om grænselandet mellem moser og strandenge og det tørre morænelandskab. En viden der fortæller os, at landskabet rummer nye muligheder og perspektiver i beretningen om oldtidens mennesker i området omkring Køgebugt. I vinter 2013 foretog museet en større arkæologisk forundersøgelse mellem Åsvejen og Roskildevej. Ved forundersøgelsen blev der fundet et større bopladsområde fra jernalderen med hustomter, hegnsforløb og toftegræser. Arealet blev indstillet til arkæologisk udgravning og resultaterne fra udgravningerne Strandgård - er beskrevet i nærværende årsberetningen. Forberedelserne til udvidelsen af Køgebugt Motorvejen fortsatte i sensommeren I september 2013 påbegyndte museet de arkæologiske forundersøgelser ved Egedesvej. Forundersøgelserne blev lavet forud for anlægsbyggeri som i 2014 bliver iværksat af Banedanmark, Vejrdirektoratet og Køge kommune. Der blev fundet omfattende bopladsområder med hustomter, toftegrænser og produktionsområder, og en egentlig arkæologisk undersøgelse blev igangsat december I december påbegyndte museet årets sidste forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af Køge Bugt-motorvejen. På lokaliteten Kværnager - der er en del af Jersie Mose - blev der fundet systemgrøfter/palisadegrøfter samt affaldsgruber der tolkes som en del af en større samlingsplads fra yngre stenalder. Arealet blev indstillet til arkæologisk udgravning og påbegyndt i januar Resultaterne fra udgravningen vil foreligge i årsberetningen for Engparken, Greve Kommune (KNV 00038). I forbindelse med ågenopretningsprojektet i Karlstrup mose (KØM 2668) prøvegravede museet et areal, hvor den opgravede jord fra det nye åløb skulle lægges ud. Arealet befinder sig i den nordlige del af karlstrup mose, et sted hvor amatørarkæologer gennem tiden har opsamlet en del flint fra slutningen af bondestenalderen. På trods af at der blev fundet gode bevaringsforhold for organiske oldsager, blev det besluttet ikke at gå videre med sagen. De 'gode' lag lå så dybt, at vi vurderede, at de ikke ville blive forstyrrede af anlægsarbejdet. 20

184 Rødvigvej II, Stevns Kommune (KNV 00040). I forbindelse med etableringen af en ny cykelsti ved Rødvig udførtes i forsommeren 2013 en arkæologisk undersøgelse af et 250m lang og 4m bred anlægsbane. Ved undersøgelsen afdækkedes i alt 9 huskonstruktioner fra vikingetid og middelalder. De middelalderlige gårdstofter var afgrænset via grøftsystemer. På lokaliteten fremkom produktionsgruber, som indikerer, at der i middelalderen er er foregået produktion af glaseret lertøj. Gangesbro Næstved Nordlige Omfartsvej, Næstved kommune (KNV 00041). Ved prøvegravningen af et areal ved Gangesbro på den østlige side af Susåen blev der fundet spredte anlægsspor i form af gruber og stolpehuller. Lille Heddinge, Stevns Kommune (KNV 00042). I forbindelse med etableringen en ny cykelsti mellem Lille Heddinge og Rødvig udførtes i forsommeren en arkæologisk forundersøgelse af et ca. 100 meter langt og 4 meter bredt tracé. Ved forundersøgelsen blev der afdækket en række gruber samt stolpehuller, hvoraf fire stolper tolkes som tagbærende stolper i to forskellige huse. Der foreligger hverken en genstandsbaseret eller typologisk datering af anlæggene og konstruktionerne, men de formodes at være fra jernalderen. Engestoftegård Øst, Køge Kommune (KNV 00044). På baggrund af resultaterne fra forundersøgelserne på Banedanmark område 27 tillægsareal (KØM 2596) blev der foretaget en undersøgelse af palisade- og grøftforøb samt deponeringsgruber tilhørende et befæstet anlæg fra Mellem- eller Senneolitikum. Borgring, Køge Kommune (KNV 00047). I august gennemførte Museum Sydøstdanmark geofysiske undersøgelser på lokaliteten Borgring. Undersøgelserne blev lavet i samarbejde med Aarhus Universitet og York University. Resultaterne fra undersøgelserne styrker mistanken om, at anlægget er en ringborg, måske Danmarks 5. vikingeringborg. På baggrund af resultaterne ønsker Museum Sydøstdanmark i 2014 påbegynde et forskningsprojekt med henblik på yderligere undersøgelser af anlægget og en præcisering af anlæggets type, datering samt indplacering i regional, national og international sammenhæng. Havnen-Køge Å, Køge Kommune (KNV 00048). Forundersøgelse og egentlig udgravning i forbindelse med fjernvarmeanlæg. Forundersøgelse: Ved overvågningen blev der fundet en del at bolværker fra Køge Havn ved vejen Havnen, som blev udgravet med et separat udgravningsbudget. Yderligere blev der fundet bolværkerj der hvor Toldbodvej møder Køge Å. Her er tale om bolværker, der er nedsat i forbindelse med anlæggelse af togbanen i 1860 erne. Egentlig udgravning: Ved Køge Havn blev der fundet flere trækonstruktioner, og det blev besluttet, at denne del af overvågningen skulle have et selvstændigt budget og forsætte som en egentlig udgravning. Her blev fundet en skibsbro fra slutningen af 1400 tallet, flere faser af bolværk fra starten af 1400 tallet til slutningen af 1500 tallet, samt den nyere havnefront fra 1800 tallet. Egedesvej, Køge Kommune (KNV 00054). I forbindelse med omlægningen og udbygningen af Egedesvej ved Lille Skenved påbegyndtes i efteråret 2013 en forundersøgelse, der forventes afsluttet februar/marts Foreløbig er der kun registreret sporadiske anlægsspor i form af kogestensgruber, gruber og enkelte stolpehuller. 21

185 22 Dysager, Køge Kommune (KNV 00055). I forbindelse med etableringen af den nye togbane fra København til Ringsted udførtes i sommeren 2013 en arkæologisk udgravning af en neolitisk samlingsplads fra tiden omkring 3300 f.v.t. Samlingspladsen var afgrænset en 2m bred grøft samt 5 systemgrave med spor efter adskillige genopgravninger. Sidst men ikke mindst fremkom en 3x2m stor stensat grav. Padeborg Voldsted, Næstved Kommune (KNV 00056). Overvågning i forbindelse med etablering af betonfundamenter og sikring af mure på det fredede fortidsminde Padeborg Voldsted efter branden på den fredede herregård Sparresholm med fund af tidlig middelalderlig brolægning og fundamenter fra 1300 tallet. Stationspladsen, Køge Kyst, Køge Kommune (KNV 00057). Overalt på arealet fremkom kulturlag og tykke opfyldslag med keramik og velbevaret organisk materiale. Områdets ældste konstruktioner er en vold og en voldgrav samt tykke byggemodningslag bestående af grenris og tørv. Disse konstruktioner dateres til 1400-tallet. Desuden blev der fundet huse, håndværksaktiviteter, pælerækker og matrikelskel, stenlægninger og vejanlæg samt en trækanal. Alle disse konstruktioner er fra begyndelsen af 1500-tallet og frem til begyndelsen af tallet. De undersøgte konstruktioner er dateret gennem dendrokronologiske dateringer samt gennem fund fra de omkringliggende lag. De mange fund af væsentlige fortidsminder på hovedparten af arealet giver anledning til kommende udgravninger. Apotekerhaven, Køge Kommune (KNV 00059). I forbindelse med nedgravning af kloak til midlertidig pavillon-by fulgte Museum Sydøstdanmark anlægsarbejdet. I forbindelse med nedgravningen af ledninger kunne der ca. 50 cm under niveau ses kulturlag. Lagene indeholdt bl.a. keramik, tegl, knogler, porcelæn og kridtpibefragmenter. Fra ca. 50 cm under niveau til 100 cm under niveau var indtrykket, at der var tale om omrodede udsmidslag, der rummede genstande fra en lang tidshorisont (industritid til yngre middelalder). Her under fremkom et mere kompakt lag, der havde en anderledes struktur end det overliggende omrodede lag. Der blev kun få steder gravet ned til dette lag. Næstved Nordlige Omfartsvej Etape 5, Næstved Kommune (KNV 00060). Prøvegravning forud for anlæggelsen af Næstved Nordlige Omfartsvej. Etape 5 strækker sig over ca. 6 km. Ved prøvegravningen er der hidtil registreret mere end 3000 anlæg, heraf 8 huskonstruktioner (formentlig jernalder), flere hegnsforløb, ornamenteret keramik fra neolitikum, samt flintredskaber fra mesolitikum. Ved Vridsløse blev der fundet et bopladsområde fra jernalderen beliggende på kanten af et vådområde. Ved den efterfølgende udgravning blev der registreret 6 langhuse (heraf et med bevaret træ i et stolpehul), samt flere hegnsforløb. Energinet, elmaster, (KNV 00061). 8 elmaster er blevet flyttet i forbindelse med etableringen af den nye bane København-Ringsted dels i Jersie dels i Bjæverskov. Det arkæologiske arbejde foregik som overvågning ved muldafrømning, og ved sidstnævnte master fremkom bopladsspor, der kunne knyttes til en forestående udgravning i området (KNV00124 Skulkerup). Campus Køge, Køge Kommune (KNV 00087). I forbindelse med udvidelsen af Køges campusområde ved Ølby blev der påbegyndt en forundersøgelse på arealet (kun 5% er undersøgt). Forundersøgelsen er sat i bero af Kommunen. 22

186 Ågård, Køge Kommune (KNV 00100). I forbindelse med forundersøgelsen på KØM3011 Energinet.dk blev der i et 10 meter bredt tracé ved Bjæverskov fundet spor af vikingetidig bebyggelse. Der blev fundet otte øst-vest orienterede langhuse, heraf et trelleborghus i to faser, hertil tre formodede nord-syd vendte huse, en brønd, og seks mulige skelgrøfter. Kassemose Syd, Solrød Kommune (KNV 00101). På baggrund af resultaterne fra forundersøgelserne på Banedanmark omr. 18 tillægsareal (KØM 2596 omr. 18 till.) blev der foretaget undersøgelser på to mindre felter med i alt 14 hustomter fra yngre bronzealder, førromersk jernalder og ældre germansk jernalder, samt et lineært grøftforløb i flere faser fra førromersk jernalder. VEKS Køge, Køge Kommune (KNV 00120). Overvågning. Der blev til tider gravet op til 5 steder samtidig, hvor anlægsmyndigheden afstod fra en arkæologisk forundersøgelse. Omstændighederne var problematiske på grund af mangelfuld kommunikation fra anlægsmyndigheden og vanskelige iagttagelsesforhold i felten. Der blev ikke ved overvågningen erkendt væsentlige fortidsminder. Haugeskovgård, Køge Kommune (KNV 00127). Som følge af standsning af uanmeldt anlægsarbejde i forbindelse med omlægning af Lyngvej mellem Ølby og St. Salby, udgravedes på bakketoppen ud for ejendommen Haugeskov spor af bebyggelse i form af et treskibet langhus samt spredte bopladsrelaterede anlæg. Foreløbig datering til yngre romersk jernalder. Umiddelbart øst herfor udgravedes for foden af bakken et mindre kogegrubefelt dateret til bronzealder. Toftegård, Stevns Kommune (KØM 1699). Forskningsrelateret udgravning på dyrkningstruet lokalitet. Ved udgravningen blev der lavet felter og trukket grøfter i området syd for de oprindelige udgravningsfelter. Formålet var at afsøge bopladsens sydlige afgrænsning. Undersøgelsen viste, at bopladsen er afgrænset mod syd af en stor naturlig lavning, men i øvrigt strækker sig over hele det undersøgte areal. Desuden blev der lavet tre gennembrud på et beskyttet dige for at undersøge arealet herunder. Undersøgelsen under diget sandsynliggør, at der har været opført et kunstigt plateau på halområdet. Lignende plateauer under store halbygninger findes bl.a. ved Gammel Lejre og Tissø. Sammen med undersøgelserne i 2011 og 2012 viser det, at bopladsen oprindeligt har været en del større end tidligere har antaget, sandsynligvis helt op imod m2. Jernvejsgård, Solrød Kommune (KØM 2565). På baggrund af Solrød kommunes byggemodning af det nye beboelsesområde Trylleskov Strand gennemførte museet i forsommeren 2013 udgravning af 2 udgravningsfelter på i alt 6500m2. Udgravningen afslørede hustomter fra yngre stenalder (1 stk) og bronzealder (1 stk), samt hustomter (14stk) og et gårdshegn (1 stk) fra ældre jernalder. BaneDK, forundersøgelser, Greve, Solrød og Køge Kommuner (KØM 2596). Museet har i løbet af 2013 forundersøgt ca. 215 ha forud for etableringen af den nye bane mellem Købehavn og Ringsted, og manglede ved årsskiftet kun i omegnen af 50 ha. Årets arbejde har resulteret i afgrænsningen af 12 områder, som blev indstillet til udgravning heraf indebærer flere 23

187 24 udgravning af endog meget store arealer. Ud over de indstillede arealer er et stort antal mindre lokaliteter færdigundersøgt inden for rammerne af forundersøgelsen. Forundersøgelser og afsluttende udgravninger. Gennemgående viser forundersøgelserne, suppleret med de allerede afsluttede udgravninger, at den sydlige del af Køge Bugt har været ganske tæt befolket i de fleste af forhistoriens perioder. Jernalderbebyggelsen er repræsenteret i alle dens perioder undtagen vikingetid, medens yngre stenalder-ældre bronzealder primært er repræsenteret ved enkelte gruber og samlingspladser eller palisadeanlæg dog er der også fremkommet enkelte, vigtige bebyggelser fra perioden yngre stenalder-ældre bronzealder. På strækningen vest for Køge ændrer sig billedet en smule i det, der tilsyneladende har været knap så tæt bebygget, og dermed er blevet indstillet færre og mindre arealer til udgravning. Billedet i øvrigt modsvarer forholdene i Køge bugt. Karlstrup Mose, Solrød og Greve Kommuner (KØM 2668). I forbindelse med et ågenopretningsprojekt i Karlstrup Mose har Museum Sydøstdanmark i kortere og længere perioder i 2013 fulgt gravemaskinerne, mens de gravede sig gennem den bløde mosejord. Karlstrup Mose er et velkendt sted arkæologisk set. En af de vigtigste lokaliteter fra jægerstenalderens Ertebøllekultur findes her. Og da det nye åløb skulle passere lige forbi Trylleskoven, var der grund til at være på vagt. I forbindelse med undersøgelserne blev der fundet enkelte oldsager, der bidrog til det billede vi allerede har af området, uden at det gav væsentligt nyt. Naturgas, Solrød og Greve Kommuner (KØM 2785). Etableringen af den nye jernbane mellem København og Ringsted har foranlediget omlægning af naturgas langs hele jernbanestrækningen. Dele af omlægningen udgør et selvstændigt projekt og er primært foretaget som overvågningsopgave, der har været ganske udbytterig. De fremkomne fortidsminder har udgjort et vigtigt supplement til udgravninger og forundersøgelser foretaget for Banedanmark (KØM 2596). Største delen af de fremkomne fortidsminder er grundet tracéets lille bredde udgravet i forbindelse med forundersøgelsen, og flere lokaliteter indgik desuden i udgravninger foretaget i løbet af Engstrupstien, Solrød Kommune (KØM 2790). I forbindelse med etableringen af erstatningsnatur oftest i form af vandhuller - foretog museet overvågninger. Vandhullerne etableredes ofte i naturlige lavninger, men enkelte steder blev bopladsspor i form af gruber observeret. Energinet, Solrød og Greve Kommuner (KØM 3011). I forbindelse med nedlægning af højspændingskabler mellem Jersie og Ishøj samt ved Bjæverskov har Museum Sydøstdanmark undersøgt et seks meter brede tracé over en strækning på ca. 15 km. Ved undersøgelsen fremkom omkring 30 fragmenter af konstruktioner i form af huse og hegn fra bronze- og jernalder, adskillige øvrige spor af bebyggelse i form af gruber og kogestensgruber fra neolitikum til ældre middelalder, flere reelle kogegrubefelter, kulturlag i lavninger, agerrener fra middelalderlige marksystemer og skyttegrave fra Tune-stillingen fra 1. Verdenskrig. Vordingborg Borg, voldgravsreetablering, Vordingborg Kommune (SMV 8399). Afslutning af udgravninger i voldgravene omkring borgen i Vordingborg, fortrinsvis i den østlige voldgrav ved Glambæksvej samt registreringer af dæmning og broanlæg i den sydlige del af Dyreengen. Efter arbejdets afslutning blev der registreret fund, og de dårligst bevarede genstande 24

188 blev sendt til konservering. Mindre genstande blev pakket i køleskabe, mens store mængder bygningstømmer, en stammebåd samt en robåd midlertidigt er anbragt i store vandkar. GISopmålinger er rettet til og tegninger digitaliseret. Magleby, Vordingborg Kommune (SMV 8511). Et skattefund gjort 2012, hvor der blev fundet omtrent 700 mønter fra Grevens Fejde, førte til denne udgravning. Der blev fundet enkelte mønter, der har været en del af skatten. Der blev ikke fundet konstruktioner i forbindelse med skatten, men i området, hvor skatten er fundet, sås et massivt opfyldningslag, hvor der fra markens overflade var 1,3 m ned til undergrund. Skatten var fundet i 40 cm dybde. I 1,3 dybde blev der fundet anlæg. Disse anlæg kan dog ikke have tilknytning til skatten, eftersom opfyldningslaget ligger imellem skatten og undergrunden. Ved metaldetektorfund i markerne omkring Magleby, kan det ses, at der er fundkoncentrationer mod øst og vest i henhold til, hvor skatten er fundet. Med denne nye viden omkring metaldetektorfundene, viser det sig formentlig,. at bebyggelse skal findes, hvor fundkoncentrationerne er, og skatten derfor må anses for at være nedgravet et stykke fra bebyggelsen. St. Heddinge, Vordingborg Kommune (SMV 8554). I forbindelse med rørlægning i St. Heddinge, blev der foretaget en overvågning. Resultatet var, at der blev fundet en brønd, der ud fra fundmaterialet blev dateret til sen middelalder/renæssance. Danefæ Der er i 2013 sket en stor antalsmæssig forøgelse af genstande, som indleveres til Danefæbedømmelse. Det kan i forlængelse heraf konstateres, at antallet af detektoramatører, som opererer indenfor området er voksende. De tre fusionerede museer har alle en årelang tradition for et godt og tillidsfuldt samarbejde med denne gruppe af frivillige, og museet vil i forlængelse heraf i første halvdel af 2014 arbejde på, at der formuleres en ensartet politik på området. Samtidig vil museet satse på, at få uddannet detektorfolkene på en sådan måde, at den administrative efterbehandling af de mange hundrede fund gøres så effektiv som overhovedet muligt, idet arbejdet med at forberede genstandene til indsendelse til Nationalmuseet er relativt tidskrævende. Museet har i løbet af 2013 modtaget fund fra 12 forskellige detektorfolk. Detektorfolkene er solister og ikke organiserede i en forening eller lignende. Museet vil bl.a. derfor fremover årligt arrangere et eller flere møder, hvor de af dem som har lyst, kan udveksle erfaringer, og hvor ansatte fra museet kan berette om, hvordan museet gerne ser, at fundene håndteres og afleveres. Fordelingen af afleverede genstande er søgt illustreret i nedenstående skema. Her springer det i øjnene, at Vordingborg Kommune bidrager med langt størstedelen af metaloldsagerne. Det kan konstateres, at Møn og her især den østlige del af øen udviser en rigdom af metalholdige lokaliteter. Dette kombineret med, at to af museets mest flittige detektorfolk er bosat netop her gør, at området skiller sig ud som særligt fundrigt. Fundmæssigt hersker der nærmest bornholmske tilstande på Møn. Kommune Faxe Greve Køge Næstved Solrød Stevns Vordingborg Danefæ

189 26 Danefæ 2013 Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en egentlig optælling af genstandene fordelt på typer, men det generelle billede er, at det er gruppen af mønter og her især borgerkrigsmønter som udgør størstedelen af materialet. Den endelige bestemmelse af mønterne vil blive foretaget af eksperterne fra Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling. I enkelte tilfælde har detektorfolk assisteret i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser, og dette giver altid resultat i form af metalfund, som arkæologerne ellers næppe havde haft muligheder for at bruge tid på at lokalisere. Især på én lokalitet ved Bjæverskov har detektering samtidig med og efter udgravningen givet resultat. Her er der blevet fundet en række fine genstande fra vikingetiden. Reenbergsgaard Møntskat Blandt årets fornemme Danefæfund tæller en møntskat, som i oktober dukkede op i forbindelse med renovationsarbejder i præstegården Reenbergs Gård i Stege på Møn. Her blev der fundet ikke mindre end 155 sølvdalere og halvdalere med en samlet vægt på ca. 3 kg. Mønterne, som stammer fra perioden , er formentlig gemt bort af husets beboer en præst som tog hemmeligheden om skjulestedet for formuen med sig i graven, da han i 1655 døde af pest. Møntekspert på Nationalmuseet, Michael Märcher, har lavet en foreløbig bedømmelse af skatten, som i datidens målestok har udgjort en betragtelig formue. Interessant er det, at møntskatten er sammensat af mønter fra nær og fjern, idet den indeholder danske, norske, svenske, polske, tyske hollandske og østrigske mønter. En enkelt daler stammer fra Transsylvanien. Det bliver spændende, at forfølge møntskattens mere detaljerede historie, når konservatorerne har fået adskilt de af mønterne, som da fundet blev gjort, var kittet sammen. Tilsyn med fredede fortidsminder Museum Sydøstdanmark varetager for Kulturstyrelsen tilsyn med fredede fortidsminder inden for kommunerne: Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Stevns og Næstved. Anno 2013 var det første år i en ny 5-årig kontraktperiode. I denne tilsynsperiode vil der være særligt fokus på fortidsminder i skov, naturskabte skader og på beskrivelse af nyopdagede fortidsminder. I forbindelse med årets arbejde har den tilsynsførende, museumsinspektør Birgitte Fløe Jensen gennemført 350 periodiske tilsyn og 50 ad hoc-tilsyn, og i denne forbindelse er der blevet tilbagelagt ikke mindre end ca km indenfor tilsynsområdet. Resultaterne af besigtigelserne indtastes i databasen Fund og Fortidsminder, i form af fredningstekster og dokumentationsfotos. De foretagne registreringer danne bl.a. grundlag for beslutninger om nye fredninger af fortidsminder. I løbet af 2013 har Kulturstyrelsen afholdt to tilsynskurser om henholdsvis Skovdyrkning og historie og Konstruktioner med fokus på storstensgrave og ruiner. Kurserne er med til at opkvalificere de tilsynsførende arkæologer, med henblik på at opnå bedre vurderinger af de besigtigede fortidsminder. Restaurering og reetablering af fredede fortidsminder 26

190 Museum Sydøstdanmark varetager for Kulturstyrelsen restaurering af fredede fortidsminder på Sjælland, Lolland-Falster og Møn samt reetablering af beskadigede, fredede fortidsminder i hele landet. Projektet overgår ved årsskiftet 2013/2014 fra at være et såkaldt pilotprojekt, til et flerårigt kontraktligt fastlagt projekt, hvor det faglige indhold aftales årligt mellem Kulturstyrelsen og Museum Sydøstdanmark. KNV00023 Listrup. Restaurerings og vedligeholdelsesarbejde af Listrupjættestuen på Falster, der sandsynligvis er den jættestue i DK med det længst registrerede kammer. Der var diverse problemstillinger med bl.a. med manglende tørmursfliser samt deraf indtrængende jord m.v. Desuden blev foretaget tilbagelægning af to store dæksten, som havde ligget på højsiden siden udgravninger og undersøgelser foretaget i KNV00024 Vollerupdyssen. Restaureringsarbejde ved helt tilvokset og delvist sammenstyrtet men ellers meget fint udført dyssekammer beliggende nær Fanefjord Kirke på Møn. Bl.a. blev to store bæresten tilbageført/rettet op til opr. position, og den store smukke dæksten på ca. 13 ton blev derefter løftet på plads over kammeret. KNV00026 Liselund. Frilæggelses- og restaureringsarbejde ved meget smuk og formodentligt fuldstændig urørt og nærmest ubeskadiget gravhøj på højtliggende terræn ved Liselund Slot på Østmøn. Højen, der har en bemærkelsesværdig og meget smuk udformning samt næsten komplet bevaret randstenskæde, var fuldstændig tilvokset med gamle store træer m.v. Opgaven udviklede sig undervejs til også at omfatte to nærliggende lignende gravhøje! KNV00029 Flegum. Restaureringsarbejde ved gravhøj indeholdende en helle- eller stenkiste af nordjysk type. På et tidspunkt var en af de store dæksten blevet skubbet til side, hvorved der var opstået et stort dybt hul ned i højen til stor fare for både mennesker og dyr. Stenen blev lagt på plads, og højens udformning ført tilbage. KNV00030 Blakshøj. Restaurerings- og vedligeholdelsesarbejde ved jættestue nær Hirtshals. Der var nedstyrtede sten- og jordpartier især ved selve indgangspartiet til jættestuekammeret. KNV00031 Vester Rævdal. Restaureringsarbejde ved gravhøj, hvori der under 2 verdenskrig var etableret en tysk bunker!! Betondækslet over bunkeren var nu fuldstændig forvitret og styrtet ned, hvorved højen var meget dyb og farlig, og faktisk fungerede som en faldgrube, hvilket blev bekræftet af de mange dyreknogler, der fandtes deri! SMV8499 Sulkendrup. Undersøgelses- og restaureringsarbejde ved meget spændende jættestue syd for Nyborg, der har været lukket og afspærret siden 1982 pga. sammenstyrtningsfare. 27

191 28 Arbejdet er ret omfattende og blev derfor opdelt i to kampagner, hvoraf anden etape efter planen bliver udført i foråret KNV00022 Rishøj. Reetablering af kraftigt ombygget gravhøj ved Tuse, hvor der bl.a. fandtes indlagt strøm og vand samt privat anlagt fin terrasse ind i højsiden og trapper op til højtoppen! SMV8550 Skovhuse Skov. Reetableringsarbejde ved overpløjet og fjernet 30 meter lang og 7 meter bred langdysse, hvor der efterfølgende er etableret plantage med juletræer. SMV8502 & Skibinge Skov. Reetableringsarbejde ved to gravhøje ved Præstø, hvor der var etableret en kunstig rævegrav med betonrør i begge de fredede fortidsminder. SMV8507 Skjoldenæsholm Voldsted. Reetableringsarbejde ved det middelalderlige voldsted nær Jystrup, hvor der i en af borgbankerne var etableret en kunstig rævegrav bestående af betonrør og elementer. SMV8541 Gisselfeldt Dyrehave. Reetableringsarbejde ved meget stor gravhøj, hvori der var etableret en kunstig rævegrav bestående af betonrør m.v. SMV8542 Tårnborg. Reetableringsarbejde udført ved tre langdysser, hvor der primært var opstået dyrenedslidning som følge af især fritgående får på stedet. Desuden var deponeret indsamlede marksten på fortidsminderne. SMV8543 Holsteinborg. Reetableringsarbejde ved to fredede fortidsminder, hvor der i begge tilfælde var kraftige grøfter m.v. som følge af fjernede kunstige rævegrave. SMV8553 Kajbjerg Skov. Reetableringsarbejde ved overpløjet og beskadiget/fjernet mindre gravhøj på Østfyn. KNV00077 Sydgrønland. Restaureringsarbejde foretaget ved henholdsvis Hvalsø Kirke samt ved fåreholderstedet Igaliko, der var middelalderens bispesæde ved navn Gardar! Ved Hvalsø Kirke blev foretaget en genopstilling af et stort vægparti til den tilhørende festhal, der havde haft kraftige sammenstyrtningsskader siden udgravningen af lokaliteten i Ved Gardar blev bl.a. foretaget soigneringsarbejde, reparation af Gardarbispens mindesten samt opsat hegn ved de bevarede ruinområder til bispesædets bygninger. SMV8550 Sjellebrostenen. 28

192 Flytning og genrejsning af den berømte Maskesten fundet ved Alling Å nær Randers i 1951, der pga. ændrede vandstandsforhold i åen nu blev udsat for kontinuerlige oversvømmelser hvert efterår/vinter. Stenen blev flyttet lidt længere væk fra åen og blev hævet lidt i forhold til tidligere placering. Repræsentation og medlemskaber Formand for bestyrelsen i Bevaringscentet Øst (FR) Medlem af Kontaktudvalget for dansk maritim historie og samfundsforskning (FR) Medlem af bestyrelsen for Køge Fonden (FR) Medlemskab i Arkæologiudvalget dækkende region Sjælland Medlem af Det Arkæologiske Faglige Råd (KBP) Korresponderende medlem af det tyske arkæologiske institut (FR) Repræsentation i miljørådet i Vordingborg kommune (KBP) Formand for det videnskabelige råd for Center for maritime og regionale studier ved SDU (FR) Korresponderende medlem af det tyske arkæologiske institut (FR) Bebyggelsesarkæologisk Tænketank (ASB) Redaktionsmedlem af tidsskriftet Arkæologisk Forum (ASB) Medlem af Søfartspuljen (FR) Medlem af den kulturelle koordinationsgruppe for Køge Kyst (FR) Medlem af faglig styregruppe for arkæologiske undersøgelser på Hammershus (FR, DWJ) Næstformand i foreningen Megalithic Routes (KBP) Medlem af Vordingborg Miljøråd (KBP) Medlem af den faglige følgegruppe i forbindelse med Femern Bælt-undersøgelserne (KBP) Medlem af den faglige følgegruppe i forbindelse med undersøgelser på den submsrine boplads Hjarnø Sand (KBP) Bestyrelsesmedlem i Bevaringscenter Næstveds Bestyrelse (KWS) Suppleant til bestyrelsen i MUD (Museernes Udgravnings Data) (KWS) Medlem af styregruppen for Sjællands Middelalder (KWS, ASB) Medlem af Landsbypuljen (ASB) Medlem af Neolitisk netværk (MM) Projektgruppen bag Hus og Bolig i Neolitikum (MM) Repræsentant i et landsdækkende museumsudvalg med henblik på at forny ArkDigi og gøre konvertering af GPS data platformuafhængigt (JF). Næstformand i Køge Turistråd (FR) Medlem af bestyrelsen for Turismenetværket Sjælland-Møn (FR) Medlem af den kulturelle koordinationsgruppe for Køge Kyst (FR) 5.0 Nyere Tid Mål: Et solidt fagligt fundament som sikrer en professionel faglig administrationen af museumsloven og kvalificeret rådgivning til udformning og gennemførelse af kommuners og statens målsætninger på kulturarvsområdet. På forskningsområdet arbejdes ud fra et alment forskningsbegreb og internationale standarder. 29

193 Organisering Nyere tid ved Museum Sydøstdanmark er én enhed. Enheden består af 6 museumsinspektører. Disse varetager indsamling, registrering og udvælgelse til bevaring samt forskning i og deltagelse i formidling af kildemateriale. Dertil kommer sagsbehandling, administration og tilrettelæggelse af aktiviteter i forhold til planbehandling samt varetagelse af lokalarkiver. Der er tilknyttet et varierende antal etnologer/historikere og lignende i projektforankrede ansættelser. Nyere tids enhed er organiseret således, at den har sit hovedsæde i Næstved, men også således at den lokale nyere tids forankring sikres i Køge og Vordingborg, idet der fortsat opretholdes nyere tids arbejdspladser begge steder. I løbet af 2013 er afdelingen blevet organiseret med en overinspektør For at sikre god planlægning afholdes der hver 14. dag et koordineringsmøde Forskning og formidling Kulturstyrelsens standarder skal indgå i museets forskningsindsats. Det er udgangspunktet, at indsamling og forskning går hånd i hånd. Prioritering og strategi for indsamling og forskning sker på baggrund af det allerede indsamlede og registrerede lokale og regionale kildemateriale. Det er målet, at enheden Nyere Tid i sin prioritering og strategi bidrager til og deltager i forskningen i såvel nationale som internationale sammenhænge. Der lægges vægt på samarbejdet med andre museer samt med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Der er påbegyndt udarbejdelse af handleplaner eller løsninger for følgende mål: At det fusionerede museums samlede nyere tids virksomhed omstruktureres, så der frigives ressourcer til forskning og formidling. At det fusionerede museum prioriterer forskningsprojekter på tværs af geografien i det nye ansvarsområde. At der udarbejdes en forskningsplan, som beskriver det fusionerede museums fremtidige forsknings- og undersøgelsesvirksomhed. At arbejdet med nyere tids kulturhistorie opprioriteres, herunder specielt forskningen omkring Kähler og Holmegaard, industrialisering og handel. At der udarbejdes fælles indsamlings- og kassationsstrategi for det fusionerede museum. At der tilrettelægges et løbende og differentieret forskningsafkast, som publiceres i relevante akademiske medier og fagfællebedømte tidsskrifter nationalt som internationalt. At enheden indgår i relevante og tværinstitutionelle faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. Som en naturlig del af enhedens virke først og fremmest de mange undersøgelser afledt af planarbejdet vil enheden løbende fremlægge foreløbige resultater på museets hjemmeside og face book, i udstillinger, publikationer og foredrag på såvel populært som videnskabeligt niveau. Foredragsrækker foregår så vidt muligt i samarbejde med de lokale museumsforeninger. Enheden Nyere Tid bidrager med materiale til museets skoletjeneste. 30

194 5.2 Ansvarsområder og forvaltning Enheden Nyere Tid arbejder med afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturstyrelsen indenfor et nærmere fastlagt ansvarsområde. Nyere tids ansvarsområde er defineret som Solrød, Køge, Næstved og Vordingborg Kommune. Der samarbejdes med Østsjællands Museum om varetagelsen af nyere-tidsarbejdet i Faxe og Stevns Kommune med henblik på en ensartet sagsbehandling. Tilsvarende med Greve Museum om Greve Kommune. Forvaltning Museet samarbejder med de kommunale planmyndigheder. Planmyndighederne skal underrette museet om planforslag og om bygge- og nedrivningstilladelser. Museet rådgiver planlægningsmyndigheden om sikring af væsentlige bevaringsværdier. Hvor dette ikke er muligt, dokumenterer museet forholdene. I det omfang, det lader sig gøre, indgår enheden Nyere Tid på et så tidligt tidspunkt som muligt i sagsbehandlingen for at sikre så optimale arbejds- og planlægningsvilkår som muligt for såvel bygherre som enheden. For at styrke plan- og forvaltningsarbejdet deltager enheden Nyere Tid sammen med enheden Arkæologi i relevante råd og udvalg nedsat af Køge, Næstved og Vordingborg kommuner og/eller sådanne organer, som opstår på initiativ af lokale kræfter. Løbende besvarelse af henvendelser vedr. såvel det fagligt dækkede område som museets samling er også en del af formidlingen og af stor betydning i bestræbelserne på at holde sig i aktuel kontakt med museets brugere. Af samme grund prioriteres hurtige og fyldestgørende besvarelser højt. Administration af bygge- og plansager (kap. 8) Nyere tids afdelingen får byggesager, landzonesager, lokalplaner samt nedrivningssager for Vordingborg, Næstved, Køge og Solrød kommuner (Se opgørelse over samlet antal under arkæologien). Museets rolle er at søge at sikre, at særlige bevaringsværdier sikres, og derfor er der særligt fokus på ejendomme med høj bevaringsværdi og udpegede kulturmiljøer. I den forbindelse foretager museet arkivalsk kontrol, tager på besigtigelse og kommer med udtalelser og anbefalinger. I Vordingborg Kommune varetages arbejdet af Museumsinspektør Berit Christensen, i Næstved af Museumsinspektør Susanne Outzen og i Køge og Solrød indtil slutningen af 2013 af Museumsinspektør Naomi Pinholt og derefter af Museumsinspektør Inge Christiansen. I arbejdet er museet i tæt dialog med kommune, ejerne af bygningerne, borgere i øvrigt og ikke mindst bevaringsforeningerne i de pågældende områder. Museumsinspektør Naomi Hainau Pinholt har i 2013 holdt et oplæg for teknisk afdeling i Køge Kommune om museets kapitel 8-arbejde. Fotoregistreringer Når bygninger med høj bevaringsværdi (vurderet efter den såkaldte SAVE-metode) er blevet nedrevet, har museet forinden foretaget fotoregistreringer og det samme gælder for bygninger, som har indgået i bevaringsværdige kulturmiljøer: Klarskov Station (KNV 00111) 31

195 32 I forbindelse med udvidelsen af baneterrænet Klarskov Station har stationen og de følgende to banenære ejendomme måttet nedrives. Dalkærvej 28, Vordingborg (KNV 00098) Hasbjergvej 111, Lundby (KNV 00094) Jernstøberiet i Præstø (KNV 00146) Det gamle jernstøberi i Præstø står for at skulle omdannes til udstillingshus for glaskunst af Per Hebsgaard. Fotoregistreringen dokumenterede bygningerne før den kommende ombygning. Bjælkehytte i Nyråd (KNV 00110) Bygget ca af godsejer Thomas Wessel til Iselingen efter tegninger af Poul E. Richardt, som byggede lignende bjælkehytter over hele landet. Huset har været brugt som sommerhus, og stod meget velbevaret. Maglemølle i Næstved Fotoregistrering af bygninger på Maglemølle i anledning af Dalum Papirfabriks salg. Kulturmiljøet Holmegaard I forbindelse med ny lokalplan 050 for Glasindustri i Fensmark er de bygninger, der samtidig blev søgt om nedrivningstilladelse til, blevet fotograferet af Jens Olsen. Flere af bygningerne var ikke i sig selv bevaringsværdige, men de indgik som elementer i kulturmiljøet Holmegaard. Samarbejde med Vordingborg Kommune I 2013 har museet fortsat det gode samarbejde med Vordingborg kommunes planafdeling, som blev startet op i forbindelse med Vordingborg Kommunes position som kulturarvskommune i Museum Sydøstdanmark vil udbrede lignende samarbejder med Næstved og Køge Kommuner Udkanten ændringer i den fysiske kulturarv. Museumsinspektør Berit Christensen og arkitekt Rosa Philippine Birckner fra plan og miljøsekretariatet deltog d i Organisationen Danske Museers seminar: Udkanten ændringer i den fysiske kulturarv, som fandt sted på Lolland. Her talte de om samarbejdet mellem kommune og museum. Kulturarvsscreeninger og lokalplaner Det har i 2013 givet sig udslag i et samarbejde omkring kultuarvsscreeninger af Mern og Strandgadekvarteret i Vordingborg. Kulturarvsscreeningen af Strandgadekvarteret var en del af arbejdet med udarbejdelsen af en lokalplaner for området, som museet har fulgt nøje. SAVE-registrering af Roneklint og Præstø I forbindelse med den foretagne SAVE-registrering af landsbyen Roneklint har Berit Christensen været inddraget i kvalitetsskringen af arbejdet. Berit Christensen har ligeledes været inddraget i kvalitetssikringen af den nye SAVE-registrering af Præstø by, som er blevet gennemført i forbindelse med arbejdet med den nye lokalplan for byen. Berit Christensen sidder desuden i følgegruppen til lokalplanen i Præstø. 32

196 Landsbyprojekt på Østmøn Vordingborg Kommune har besluttet at arbejde med forskønnelse og planlægning særligt i 5 østmønske landsbyer langs Klintevej. I 2014 starter landsbyprojektet op, og museet er med på sidelinjen i forhold til sikring bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne. I slutningen af 2013 deltog museet i to opstartsmøder omkring projektet med planafdelingen og repræsentanter for lokalrådet på Østmøn. Det inkluderede blandt andet en byvandring i projektets landsbyer og efterfølgende debat. Dronningebesøg I forbindelse med dronningens besøg i Vordingborg Kommune i september udarbejdedes et lokalhistorisk baggrundsmateriale til brug for forvaltningen i Vordingborg Kommune. Museet udlånte desuden en original uniform samt en dukke iført samme uniform til lokalarkivets udstilling på kasernen. Dagen før det royale besøg havde gardehusarregimentet inviteret repræsentanter for besøgets værter på frokost. Henvendelser Året igennem modtager nyere tids inspektører som nævnt en lang række henvendelser både skriftligt og telefonisk. Nogle henvendelser er fra kommune og andre myndigheder, men langt de fleste er fra private borgere, som henvender sig med spørgsmål, som de håber museet kan hjælpe dem med. Variationen i spørgsmålene er stor, som det frem går af et par eksempler: Carloskar i 4 kl. skal skrive en opgave i skolen om en mindesten på Grønsundvej på Møn. Han spørger, om museet kan hjælpe ham med oplysninger om, hvad det er stenen markerer. Han får at vide, at stenen markerer 300 årsdagen for Slaget på Maderne under svenskekrigene i midten af 1600-tallet, hvor 600 mønboer mødte 3000 svenske soldater. En borger fra Præstø henvender sig angået et indmuret jernrelief i hans gang, som han mangler hjælp til at tyde. Billedet viser sig at være af religiøs karakter og forestiller situationen fra 1. Mosebog, hvor Gud prøver Abrahams tro ved at bede ham ofre sin søn Isak, men i sidste øjeblik stopper ham. Museet modtager især mange private henvendelser i relation til samlingerne og her specielt samlingerne af Kähler og Holmegaard. Se mere under indsamling. Af mere specielle henvendelser kan nævnes spørgsmål om Satan på museet!. Baggrunden skal ses i, at to journalister fra Politiken i efteråret kørte en artikelserie om de fund, som siden 1970 erne er gjort på særligt museer og kirker af genstande, som tilsyneladende har med en satanskult at gøre. Fundene består fremfor alt af mønter men også af øvrige genstande og breve, som typisk er blevet gemt på museer for først år efter at blive fundet. Journalisterne besøgte Museum Sydøstdanmark som led i deres research, hvor de så de mange genstande og breve, som er blevet fundet på alle museets hovedafdelinger igennem tiden. Genstandene og interviewene med museumsinspektørerne indgik i artikelserien. Arkivkonsulent 33

197 34 Arkivaren ved Museum Sydøstdanmark er arkivar for lokalarkivet for Møn og for lokalarkivet i Vordingborg. Derudover har arkivaren hidtil fungeret som konsulent for lokalarkiverne i hele det tidligere Storstrøms Amt. Dette indebærer rådgivning og koordinering af lokalarkivernes indsats og registrering med henblik på en øget professionalisering. Museet vil arbejde for, at denne funktion - for så vidt angår de dele af området, som ikke henhører under Museums Sydøstdanmarks ansvarsområde - henvises til varetagelse ved de respektive lokale kommunale/professionelle arkiver i bestræbelsen på at samle museets ressourcer om museets eget ansvarsområde. Lokalarkiv for Møn Medarbejdere Den faste stab består af arkivleder Else Gade Gyldenkærne, samt en række frivillige: Registreringsholdet består af Birthe Storm, Hanne Topsøe-Jensen og Olga Skov. De møder op hver torsdag og registrerer arkivfonde. Forespørgselsholdet (detektiverne) udgøres af Hans Ole Pedersen, Jonna Kjær-Nielsen, Margit Kiær, Pennie Ries og Jens Refstrup. Holdet mødes i slutningen af hver måned og tager sig af de forespørgsler, der kræver en form for research.i efteråret deltog to af de frivillige sammen med arkivlederen i SLA s årsmøde, der samtidig er et todages arkivfagligt og historisk kursus, i år med tema om krig (1864, 1. og 2. verdenskrig). Drift Arkivet har fast åbningstid torsdag fra 10 til 15. Det er dog også muligt at besøge læsesalen og avissamlingen på øvrige dage, inden for museets åbningstid, og det er der en del, der benytter sig af.i årets løb har vi noteret 128 besøg (der har formentlig været flere). Der har været 89 skriftlige henvendelser og 19 telefoniske. En stor del af henvendelserne drejer sig om slægtsforskning. Ikke nødvendigvis om opsporing af slægtninge, det kan brugerne ofte selv klare, men mange søger supplerende oplysninger om stederne, hvor deres forfædre har boet og arbejdet. Der er også en del henvendelser om billeder, og selv om billeder formelt set ikke hører under arkivet, så er det i praksis arkivet, der hjælper. Bl.a. har arkivet hjulpet forfatteren til en bog om Møns Dampskibsselskab med at finde en række illustrationer til udgivelsen. Af årets mange forespørgsler er her nogle af de mere spektakulære: En skriftrulle med sære tegn blev indleveret (der viste sig at være sanskrit og handle om astrologi vi mangler stadig at opklare, hvordan rullen er havnet på Møn). Spørgsmål om kloakering, rejst af en række borgere i forbindelse med at de blev pålagt at betale for ny kloak. Oplysninger om mønske udvandrere (til større bogværk udgivet i 2013). Hvem begik et drab i Stege tugthus? Hvor lå Dronning Margrethes hus på Møn? Arkivet forsøger at svare på det hele. Det, der ikke kan findes svar på med det samme, går videre til forespørgselsholdet, der ved hjælp af lokalkendskab og anvendelse af deres egne forbindelser, ofte kan opklare sagerne. Nye arkivalier Der er indkommet en del nye arkivalier. Afleveringerne spænder i størrelse fra en enkelt lille turistpjece til hele samlinger af historisk materiale. Årets største indkomst er fra en tidl. mønbo og 34

198 bibliotekar, der i sit 90-årige liv har opbygget en omfattende samling af alt, der er relateret til Møn. Afleveringen består derfor af adskillige flyttekasser. Registrering Registreringsholdet arbejder støt fremad på at digitalisere registreringen af de over 1000 arkivfonde, der oprindelig blev registreret på papir. Arbejdet har stået på i flere år. Ved slutningen af 2013 var over 450 sager gennemgået, men da nyindkomsterne begynder at hobe sig op på indkomsthylden, vil det være nødvendigt i en periode at bruge kræfterne på at registrere disse. Det vil betyde, at omregistreringerne må nedprioriteres for en tid. Foruden nyindkomsterne og de tidligere registrerede a-fonde er der desuden en meget stor mængde arkivalier, indkommet i første halvdel af museets levetid. Disse arkivalier er kun registreret med museumsnummer, mens selve arkivregistreringen stadig mangler. Der er altså ikke risiko for at løbe tør for arbejde på arkivet. Der blev i 2013 anskaffet en ny computer samt udskiftet tastatur på en anden. Arkivet har haft problemer med dårlig netværks- og internetforbindelse samt svigtende udstyr. Forhåbentlig kan nyindkøb rette op på det. Lokalarkivet har haft udlånt en række ældre kort til Historisk Atlas, der scanner og georefererer dem til brug på sitet, og nu er de første blevet publiceret på siden. Vi glæder os til de alle er tilgængelige for offentligheden. Aktiviteter og begivenheder I maj måned fik arkivet besøg af DR og sangerinden Szhirley, der var på jagt efter Szhirleys mønske aner i programmet Ved du hvem du er. Der blev lavet optagelser en hel dag, og arkivet kom til at fylde en pæn del af udsendelsen, der blev sendt i oktober på DR1. Antologi med artikler om lokale matadorer LASA (lokalarkiverne i det tidl. Storstrøms Amt) udgav i 2013 en antologi Matadorer. Lokalarkiv for Møn bidrog med en artikel om købmanden i Dame, Niels Nielsen, og hans familie. Arkivernes Dag Dette tema blev videreført ved Arkivernes Dag, der er en årligt tilbagevendende landsdækkende begivenhed. Her afholdt arkivet et arrangement med titlen Dynastiet i Damme med foredrag af artiklens forfatter (frivillig Hanne Topsøe- Jensen) og af et (indgiftet) familiemedlem i dynastiet. Desuden var der en udstilling af genstande og billeder fra købmandsforretningen. Arrangementet tiltrak 27 besøgende; præcis så mange, der var plads til i foredragslokalet i baghuset. I efteråret havde arkivet besøg af Sjællandskes lokalredaktør. Det blev til en flot helsides artikel om arkivet, og ikke mindst om Hans Ole, der har været frivillig på arkivet i mange år. Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv Medarbejdere Arkivets leder har 7,5 time om ugen til at varetage arbejdet på arkivet. Al anden arbejdskraft udføres af frivillige. Der blev i 2013 gjort forsøg på at få lov at ansætte en flexjobber 10 timer om ugen, men kommunen kunne ikke oprette stillingen. 35

199 36 I stedet blev der gjort en aktiv indsats for at skaffe flere frivillige. Ved årets start var der ca. 8 aktive. Efter annoncering i Lokalhistorisk Forenings blad, meldte der sig fire nye. Desuden startede en tidligere løntilskudsmedarbejder som frivillig. Ved årets udgang var der derfor 11 aktive frivillige, samt 3-4 løsere tilknyttede. Fire af medarbejderne har i årets løb deltaget i registreringskurser, og en enkelt deltog sammen med arkivlederen i SLAs årsmøde, der samtidig er et todages kursus, i år med temaet datering af billeder. Registrering Der er i 2013 indkommet 52 større og mindre afleveringer. Det er mere end 1 om ugen, da arkivet har lukket i juli og i julen. Der blev i løbet af året registreret ca. 700 enkeltbilleder samt 34 billedserier, 7 (nye) arkivfonde, 27 småtryk, 18 (nye) emnesamlinger, 23 bøger og 23 avisudklip. Desuden er en del indkommet materiale blevet tilføjet eksisterende a-fonde og emnesamlinger. Blandt årets største afleveringer er arkivalier fra flere generationer af købmands- og lærerfamilien Marckmann, samt en meget stor samling land- og matrikelkort fra et gammelt, lokalt landmålerfirma. Desuden er der i forbindelse med jubilæet for Vordingborg Kaserne indkommet en del fotos. I alt har arkivet ved årsskiftet ca enkeltbilleder, 225 billedserier, 43 fotoalbums, arkivfonde, 230 emnesamlinger, 265 småtryk, 370 bøger og avisudklip. Trods den store mængde registreringer gør den stadige strøm af afleveringer, at det er vanskeligt at komme ajour med registreringen. Især mangler der folk, der kan registrere arkivfonde, der er det mest tidskrævende og vanskelige. De store afleveringer tager flere måneder at registrere. Lokaleforhold Arkivet holder til i Kulturarkaden sammen med biblioteket og holder åbent hver tirsdag fra Arkivet råder over et arbejdslokale og et magasin, og det er i underkanten af, hvad der er behov for. Magasinpladsen er meget trang, og arbejdslokalet anvendes både som læsesal, kaffestue, bibliotek og nærmagasin. Det er ikke hensigtsmæssigt at have så forskellige funktioner i samme rum, men der har ikke været mulighed for at annektere ekstra lokaler. Det begynder også at knibe med at skaffe arbejdspladser og computere nok til de frivillige. Dog kan nabolokalet, der rummer bibliotekets lokalhistoriske samling, anvendes som arbejdsrum og ekstra læsesal i det daglige. Arkivet har desuden fordel af at kunne trække på bibliotekets it-afdeling, der er en stor hjælp ved tekniske problemer Aktiviteter og begivenheder Vordingborg kaserne Årets store begivenhed var Vordingborg kasernes 100 års jubilæum. Arkivet havde lavet en jubilæumsudstilling bestående af 10 plancher samt en række indlånte genstande fra museet, kasernen og soldaterforeningen. Udstillingen blev åbnet 29. januar af garnisonskommandanten og blev vist hele februar i Kulturarkaden. Herefter flyttede udstillingen ud på kasernen, hvor den blev opstillet i auditoriets foyer. Udstillingen kom i centrum da dronningen og prinsgemalen besøgte kasernen i september. Kasernen havde besluttet, at regentparret skulle orienteres om kasernens historie ved at se udstillingen, og arkivlederen fik æren af at vise dem rundt. Udstillingen har været så populær, at kasernen har bedt om at få lov at beholde den, mod at købe nye udstillingsmoduler til arkivet. 36

200 Antologi med artikler om lokale matadorer I november udgav LASA (Lokalarkiverne i det tidligere Storstrøms Amt) en antologi med artikler om lokale matadorer. Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv bidrog med en artikel om den entreprenante iværksætter og biografejer Th. Orland Pedersen. Ved det årlige åbent-hus-arrangement, Arkivernes Dag, blev bogen præsenteret, og der blev vist filmklip fra Vordingborg, optaget af Orland Pedersen. Det var den hidtil mest velbesøgte Arkivernes Dag, med ca. 50 besøgende. Hjemmeside I løbet af 2013 blev det muligt via SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) at få en hjemmeside, der er let at tilpasse arkivernes behov. Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv er derfor gået bort fra sin hidtidige blog, og har i stedet fået hjemmeside på domænet vordingborglokalarkiv.dk. Samtidig blev det muligt at lave en søgeadgang til arkivets registreringer (Mini-Arkibas). På hjemmesiden er der et fritekst-søgefelt, og derigennem kan enhver sidde derhjemme og søge i arkivets samlinger. Det er der allerede mange, der har benyttet sig af. Besættelsen Da lokalhistorikeren Allan Huglstad researchede til sin bog om Vordingborg under besættelsen, fik han lov at gennemse arkivets samling af uregistrerede billeder fra krigsårene. Til gengæld satte han så vidt det var muligt tid, sted, navne og begivenheder på billederne, så de i løbet af 2013 har kunnet registreres. Arkivet har derfor nu en solid billedsamling fra besættelsen. Find vej Arkivet bidrog til en ny Find Vej i Danmark-rute i samarbejde med den lokale orienteringsløberklub, O- 62. Tidligere har arkivet og klubben sammen lavet en lokalhistorisk rute i Vordingborg by. Den nye rute går gennem Oringe og Trellemarken, og arkivet har bidraget med oplysninger om områdets historie. Repræsentation og medlemskab Repræsentation i Facaderådet i Vordingborg, Repræsentation i Facaderådet i Præstø Repræsentation i Facaderådet i Stege Repræsentation i landbrugspuljen Repræsentation i Herregårdspuljen Repræsentation i Fusionsudvalget Medlemskab, formand i Arkivsamvirket, Vordingborg Kommune Medlemskab, redaktionsgruppen af Historisk Atlas Medlemskab MID museumsformidlere i Danmark Repræsentation, konsulent i Lokalhistoriske Arkiver i Storstrøms Amt (LASA) Repræsentation i ABM-styregruppen under Kulturregion Storstrøm Repræsentation i styregruppen for Beværterhuset i Vintersbølle Skov Repræsentation i SLA s (Sammenslutningen af Lokalarkiver) styrelse Repræsentation i Håndværks- og Industripuljen Repræsentation i Boligpuljen Repræsentation i Dragtpuljen Repræsentation i Måltidspuljen 37

201 38 38

202 6.0 Indsamling Mål: museets indsamling baseres på en øget national sammenhæng gennem koordinering, prioritering og international orientering. 6.1 Kriterier for indsamling Museum Sydøstdanmark indsamler genstande og værker, som museet tillægger særlig betydning. Det sker i forbindelse med undersøgelser og forskning i særlige emner eller temaer. Får museet tilbudt genstande og værker af privatpersoner, vurderes det, om genstandene og værkerne har særlig betydning og kan supplere de bestående samlinger. Ved indsamlingen afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale såvel lokalt som i en bredere sammenhæng, og der lægges vægt på samarbejdet med andre museer samt med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Det er således målet, at det antikvariske arbejde ved museet bidrager til forskningen i såvel nationale som internationale sammenhænge. Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes til at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet, kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foretages stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Genstande indkøbes kun når disse har en videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark. Nyere tids samling kan kun forøges med genstande, som giver ny viden inden for museets forskningsområder. Derudover kan i meget begrænset omfang indsamles genstande, som i væsentlig grad supplerer museets eksisterende samlinger. Nyere tids samling kan forøges gennem aktiv indsamling, donationer, undersøgelser afstedkommet af det lovpligtige arbejde samt gennem nøddokumentationer. Der stilles ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger. Der er tradition for, at fotos og arkivalier fra Møn (den gamle Møn Kommune) indsamles som museumsgenstande i Lokalarkiv for Møn på Empiregården. Denne tradition fortsætter. Principielt henvises arkivalier i de øvrige kommuner til de respektive arkiver for samme kommuner. Fokus og udgangspunkt for museets indsamlingspolitik vil være museets prioriterede forskning og lovpligtige arbejde. Museets handleplan for indsamlingen er derfor som udgangspunkt identisk med handleplanen for forskning, se nedenfor. Indsamling og samlinger 2013 Arkæologi Den arkæologiske samling blev udelukkende forøget med genstande som resultat af varetagelse af museumsloven. Se ovenfor. 39

203 40 Nyere tid. Museet blev i 2013 tilbudt en lang række genstande af private. Ved sammenlægningen af de tre museer, er den samlede genstandsmængde blevet meget stor, og tilbudte genstande bliver nu vurderet i forhold til hele Museum Sydøstdanmarks samling samt i forhold til museets retningslinjer for indsamling. For at foretage den fagligt bedst begrundede indsamling er tilbudte genstande i fusionsåret blevet vurderet af flere inspektører, før der er blevet taget endelig stilling. Mange genstande kan museet ikke tage imod, men ejeren hjælpes ofte med råd om, hvor de så kan henvende sig med deres genstande. Fx hvilket museum der dækker, enten det område genstanden geografisk kommer fra, eller et specialmuseum, der beskæftiger sig med netop den type af genstande. Museet arbejder også med ind- og udlån af genstande. Et arbejde der løbende pågår. Museet modtager desuden en del forespørgsler om genstande, hvor museet enten kan hjælpe med oplysninger om genstanden eller kan hjælpe spørgeren videre til, hvor de kan søge viden om emnet eller genstanden. Museet yder også vejledning i korrekt behandling og opbevaring i hjemmet af folks egne gamle ting. I løbet af 2013 blev Køge Museum, Nørregade 4, tømt for udstillinger i forbindelse med en omfattende renovering. Langt de fleste museumsgenstande, som i den forbindelse skulle pakkes ned var nyere tids genstande. En stor del af nyere tids genstandene ses i en store dragt- og tekstilsamling. Alle tekstile genstande blev frosset og sat midlertidigt på magasin på Vasebækgård. I løbet af 2013 har der herefter foregået en ompakning og pladsregistrering. Arbejdet fortsætter i Som eksempler på genstande som samlingerne i 2013 blev forøget med kan nævnes: To kjoleliv fra Klintholm Gods. Kjolelivene stammer fra Charlotte Meinkes brudeudstyr, da hun i 1837 blev gift med godsejer Peder Brønnum Scavenius. Kjolelivene er velbevarede og giver et fint og ikke mindst sjældent indblik i klædedragter båret af godsejerfamilierne. (KNV 00039) En voksen- og en barnekjole fra Besættelsen. Kjolerne er hjemmesyet i Ore, og da de er syet under Besættelsen er materialet tidens anvendte kunststof. De giver derved et tidstypisk indblik både i moden og i de begrænsede muligheder for at skaffe stof af høj kvalitet (KNV 00144) Skulptur Ib Wolffbrandt ( ): Ole Vincent Larsen ( ), portræt i afrikansk stil, gips o (NÆM 2013:071) Grafik Ole Vincent Larsen ( ): katalog til og væsentlige dele af OVL s grafiske ouevre, ca. 200 forskellige blade original grafik af små oplag (i forvejen har museet modtaget de originale kobberplader). Samlet værdi anslået kr. (NÆM 2013: :304) Næstved Museums Gavefond har skænket følgende 6 numre: 40

204 NÆM 2013:005 - Pia Rakel Sverrisdottir: Fad, glas, Holmegaard 1988 NÆM 2013:035 - Joh. D. Galle: Standur, Morgenstund har Guld i Mund NÆM 2013:062 - Nielsen, Nestved: Pinfire riffel, ca NÆM 2013: Hans Jørgen Roulund: 2 saltkar, Næstved 1843 NÆM 2013:098 - Karl Hansen Reistrup: Vædderkrukke, Kähler 1890 erne kr kr kr kr kr. 41

205 Registrering Mål: Museets registrering videreudvikles på baggrund af fælles standarder og normer for den digitale infrastruktur og en styrkelse af muligheden for udveksling såvel nationalt som internationalt. 7.1 Organisering Registrering ved Museum Sydøstdanmark varetages af personalet for enhederne Arkæologi og Nyere Tid. De faglige medarbejdere foretager registrering af nye sager, genstande og undersøgelser og publicerer disse i Regin/Museernes Samlinger. Akronymer: Museum Sydøstdanmark Afdeling Køge Museum Afdeling Næstved Museum Afdeling Museerne Vordingborg KNV KØM NÆM SMV Ansvarsområder og forvaltning Registrering har ansvar for registrering og opbevaring af genstande, tegninger, billeder og bøger. Registrering foregår på REGIN/Museernes samlinger, Fund og Fortidsminder, MUD, Arkibas 4 og museets Access-baserede biblioteksdatabase for bøger og tidsskrifter, som er offentlig tilgængelig på museets hjemmeside. Museet indberetter løbende til de centrale kulturarvsregistre og museerne samlinger. Der udarbejdes løbende handleplaner eller løsninger for følgende mål: Registreringspraksis Registreringsefterslæb (se nedenfor) Resultat Der arbejdes løbende med at udvikle metoderne indenfor såvel udgravningsdokumentation som genstandsregistrering. Materiale fra de nye undersøgelser registreres løbende i den landsdækkende genstandsdatabase MUD (Museerne Udgravnings Data). Personale fra Museum Sydøstdanmark deltager i landsdækkende samarbejdsfora med henblik på at udvikle brugbarheden og sikkerheden af de relevante datasystemer, således at informationer fra de mange undersøgelser kan lagres, sikres og bruges på den bedst tænkelige måde. 7.2 Projekter Registreringsefterslæb Emne: De fusionerede museer har hver især registreringsefterslæb 42

206 Formål: Oversigt over registreringsefterslæb og på den baggrund at eliminere registreringsefterslæbet. Samarbejdspartnere: Vilkår og forudsætning: Der fremlægges en handleplan således at registreringsefterslæbet kan indhentes i løbet af den næste fire-årsplan og museet kan opfylde sin målsætning. Ressourcetræk: Palle Birk Hansen og Flemming Rieck Ansvarlig: Birgitte Fløe, Naomi Pinholt, Palle Birk Hansen og Flemming Rieck Handleplan 2013, 2. kvartal: Der udarbejdes en oversigt over efterslæbet 2013, 2. kvartal: der udarbejdes en handleplan. Resultat: Der blev i 2013 påbegyndt afvikling af registreringsefterslæbet på Næstved Museum samt defineret efterslæbet inden for arkæologiberetninger i Køge og Vordingborg. Sidstnævnte afvikles i Al nytilvækst i afdelingens hovedprotokol er registreret i Regin. I 2013 lykkedes det at få indlæst samtlige museumsnumre i museets gamle protokoller ( ) i Regin. Der er ved årets slutning registreret godt NÆM-numre i Regin. Der mangler nu den af Næstved Kommune formelt ejede samling af Kähler-keramik på numre, som er registreret analogt på standardiserede kartotekskort. Holmegaards glassamling Emne: Holmegaard Glasværks Prøvesamling på glas, som Næstved Museum har modtaget som gave i 2010 og Formål: En registrering af samlingen er nødvendig af hensyn til museumslovens krav og til muligheden af at forske i og formidle samlingen. Samlingens highlights er godt publiceret. Men samlingen i sin helhed er aldrig tidligere registreret, så der forestår et meget stort arbejde, hvortil vi får hjælp fra en række eksterne glasspecialister. Samarbejdspartnere: Frivillige i stort antal Vilkår og forudsætning: Den samlede registrering foregår direkte i Regin/Mussam med en særlig brugerflade på museets hjemmeside, udviklet af Aabne Samlinger. En bevilling fra Detlefs Fonde gør det muligt for museet at få registreret hele samlingen i løbet af 3 år, bevillinger sikrer arbejdet til og med 3. kvartal i Ressourcetræk: Susanne Outzen (80%) og Else Gade Gyldenkærne (20%) med skiftende medhjælpere (kommunale løntilskudsjob o.l.) Ansvarlig: Palle Birk Hansen Handleplan 2013: Registrering af samling 2014: Registrering af samling 2015: Registrering af samling Resultat: Arbejdet med registrering af Holmegaard Glasværks Prøvesamling har pågået hele Med udgangen af året var genstand nr passeret. I alt er der registreret lidt over 5000 genstande i 2013, hvilket stemmer godt overens med resultaterne de to foregående år. 43

207 44 Antallet af frivillige blev øget i 2013 selvom enkelte også er faldet fra. Der var således ved årets udgang fast tilknyttet 28 frivillige, som i alt har lagt 4100 arbejdstimer på glasmagasinet. Dertil kommer enkelte eksterne frivillige fra Fyn og i Jylland, som fungerer som konsulenter i forbindelse med registreringerne. Museet har også kontakt til flere glassamlere ude omkring i landet, der gerne hjælper med genstande, der er vanskelige at identificere. Registrering af Holmegaard Glasværks Prøvesamling varetages af museumsinspektør Susanne Outzen ved hjælp af midler fra Detlefs fond. Derudover er museumsinspektør Else Gade Gyldenkærne blevet tilknyttet arbejdet med Holmegårds prøvesamling, hvor hun registrerer det omfattende arkivmateriale. I maj måned åbnedes nye kontor- og magasinlokaler i stueplan, således at der nu er glasmagasin på Tommerupvej 3 med kælder og hal samt kontorlokaler på Tommerupvej 5. Der er nu plads til flere borde og computere og dermed også flere frivillige. Samtidig kan den store hal bruges dels til opbevaring af flasker og lamper dels til lange rækker af borde, hvor der kan pakkes glas ud. Sidstnævnte har helt klart været medvirkende til en øge registreringshastighed i slutningen af året. I årets løb blev der skaffet mere tegningsmateriale, nemlig kopi af alle Per Lütkens, Michael Bangs, Torben Jørgensens og Christel og Christer Holmgrens tegninger. Dette har været vigtigt for registreringsarbejdet. Især mange af Per Lütken og Torben Jørgensens glas har registratorerne nu kunnet få ordentligt styr på. Per Lütkens og Michael Bangs tegninger er med økonomisk hjælp fra Rosendahl blevet scannet, således at de nu ligger digitalt. I forbindelse med at inventaret på glasværket blev solgt, og en del genstande blev udvalgt og overdraget til Næstved Kommune, fik Verner Hansen, Kaj Engelbrechtsen (tidl. hyttemester) Hanne Henriksen (tidl. ansat i udviklingsafdelingen) og Susanne Outzen lov af den ansvarlige på stedet til at gå rundt og finde ting, som kunne bruges af museet til supplement til prøvesamlingen. Med Kaj Hansens hjælp udvalgtes værktøj og forme (kulforme) som ikke er i samlingen i forvejen og undervejs fandt man også prøver på glas, som tydeligvis med mærkater o.a. der tydeliggjorde, at disse glas må have hørt til i prøvesamlingen (gamle glas). desuden indsamledes nogle silketryksrammer o.a. til museet som eksempler på produktionsmetode. Dertil kom et stort arkivskab med formtegninger. Der er desuden i løbet af året modtaget genstande fra Ardagh som supplement i forbindelse med, at de har fundet flere flasker og emballageglas rundt omkring på fabrikken, som burde høre sammen med flaskesamlingen, som museet jo fik forærende i slutningen af Der har i 2013 været et par udlån af glas fra Holmegaard Glasværks Prøvesamling. I foråret udlåntes et par eksemplarer af SAS Royal glas til Rosendahl/Holmegaard i forbindelse med kommende relancering af dette service. Ligeledes er lampefod 02204x blevet udlånt til Odense Bys Museer til udstilling frem til år Museet har i løbet af året modtaget genstande fra Ardagh som supplement i forbindelse med, at de har fundet flere flasker og emballageglas rundt omkring på fabrikken, som burde høre sammen med flaskesamlingen, som vi jo fik forærende i slutningen af Der kommer cirka en gang om ugen forespørgsler fra ind- og udland om glas. De fleste bliver videresendt fra Rosendahl/Holmegaards information, mens der også kommer en del direkte til museet på mail. Eksterne samarbejdspartnere: Anders Tybjerg, glassamler Tom Hansen, glassamler 44

208 Arthur Rasmussen, glassamler Jan Kock, tidligere lektor på Århus Universitet Hanne Henriksen, tidligere ansat på HGSøren Rasmussen, tidligere ansat på HG Torben Jørgensen, designer Christel og Christer Holmgren, designere Peter Svarrer, designer Rosendahl/ Holmegaard Fynske Glasvenner Glashistorisk Selskab Aalborg 1976 Glashistorisk Selskab Holbæk Samarbejdspartner: Peter Harder, som låner fotos af os til sin egen hjemmeside om glas. Glasmuseet, Ebeltoft Den østdanske venneforening 45

209 Konservering og bevaring Mål: Museum Sydøstdanmark indgår i en fælles opgavevaretagelse på magasin- og konserveringsområdet. 8.1 Organisering Det fusionerede museums adgang til konserveringsfaglig ekspertise tænkes i en fælles løsning hos Bevaringscenter Næstved og Bevaringscenter Øst, der hver for sig i dag har en stærk tilknytning til henholdsvis Næstved og Køge. De to konserveringscentre tilbyder begge en række ensartede konserveringstilbud, men har derudover hver især specialer. Museum Sydøstdanmark tegner 17 andele i Konserveringscenter Næstved og 6 andele i Bevaringscenter Øst med henblik på at få konserveret dels akut nødlidende dele af de gamle samlinger, dels nye genstande i forbindelse med, at de indgår i museets samling. Der foretages en løbende prioritering og i forbindelse med nye udstillinger gennemgås alle udstillingsgenstande med henblik på evt. konservering. Bevaringscenter Næstved fører løbende tilsyn med afdeling Næstved Museums samlinger og magasiner og udarbejder tilsynsrapporter. En bevaringsplan for afdeling Næstved Museum er under udarbejdelse. Bevaringscenter Øst fører løbende tilsyn med afdeling Køge Museums og Museerne Vordingborgs samlinger og magasiner og udarbejder tilsynsrapporter. En bevaringsplan for afdeling Køge Museum og Museerne Vordingborg er under udarbejdelse. Museets egen konservator, Simon Botfeldt har arbejdet på museet i perioden frem til Herefter har Simon Botfeldt fået orlov for at arbejde fuld tid som leder af Bevaringscenter Øst. Der er i 2013 løbende foretaget konservering af udgravet arkæologisk materiale i samarbejde med Bevaringscenter Øst og Bevaringscenteret i Næstved. Desuden er der udført konservering og montering af udstillingsgenstande til formidlingen på Danmarks Borgcenter. 8.2 Magasiner Museum Sydøstdanmark råder over en række magasiner, men har et alvorligt opbevaringsproblem. I Næstved rådes over et godt og velfungerende magasin, yderligere magasinplads til glassamlingen er under indretning. I Køge rådes over og lejes to utidssvarende magasiner. I Vordingborg rådes over og lejes syv utidssvarende magasiner spredt ud over hele kommunen. Museets magasin i Stege 46

210 Driftsafdelingen har i 2013 fortaget første fase af en større og tiltrængt oprydning på Møns Museum. Dette har bla. medført en bedre tilgang til de mange genstande på magasinerne i forbindelse med den kommende gennemgang og evt. kassation. I takt med denne oprydning af Møns Museum bliver arealerne istandsat, så de kan anvendes til andre formål som eksempelvis; udstillinger, lokale udlån til foreninger, foredrag og andre former for aktiviteter. Museets magasin i Køge Magasinet er dagligt blevet tilset og klima er løbende monitoreret. Der er løbende blevet ryddet op og genstande fra udlån er i videst muligt omfang lagt på plads. Der er gjort plads på magasinet til det store ryk ind af genstande i forbindelse med revitaliseringen af bygninger og udstillinger på Køge Museum. Det har bl.a. medført indkøb og opsætning af reoler til de mange genstande, samt indkøb af store mængder pakkemateriel. Som en midlertidig foranstaltning er der indrettet midlertidigt magasin i Køge Museums særudstillingslokale, der ikke er omfattet af renoveringsplanerne. Her er de større genstande fra Køge Museums udstilling blevet placeret, dels af hensyn til manglende plads på museets magasin og dels af hensyn til genstandene, da flytninger ofte kan medføre utilsigtede skader på genstandene. Museets magasiner i Næstved I museets hovedmagasin Tommerupvej 15 blev det gamle problem vedrørende portene, som blev rejst over for kommunen i 2006, delvis løst, idet hovedporten blev udskiftet i efteråret. Den modstående port bør udskiftes eller udmures med flugtvej ved først givne lejlighed. Glasmagasinet Tommerupvej 3, Kælderen, blev i 2012 suppleret med Tommerupvej 3, Høje Hal, hvor der i 2013 blev bygget stålreoler, forberedt til en mezzaninetage, der kan udnytte den øverste halvdel af rummet. Der er i den forbindelse taget højde for kommunens kompaktreol til kommunens kunstsamling i Høje Hal. Glasregistreringen blev endvidere flyttet fra de hidtidige arbejdspladser i kælderen til arbejdspladser med dagslys i Tommerupvej 5. Derved kan der bygges flere reoler i kælderen, således at hele samlingen af glas og flasker fra Holmegaard Glasværk kan på ordnede forhold i kælder og hal efterhånden, som den registreres. Mezzaninen i Tommerupvej 3 er tiltænkt samlingen af Kähler-keramik, som i mange år har været opbevaret i de til formålet uegnede kældre under Boderne. Udstillinger Der er arbejdet med udvikling og planlægning af de kommende udstillinger på Køge Museum. Desuden er der arbejdet med montering og andet udstillingsarbejde i forbindelse med udstillingerne på Empiregården i Stege, Pavillonudstillingerne og udstillingerne på Borgcenteret. Endelig er der arbejdet med Borgcenterudstillingen på flere planer, montreudvikling, klimastyring, monteringskoncept, indlånsaftaler/møder og montering af genstande. Der er desuden ydet kurertjeneste i forbindelse med indlån/aflevering af genstande til udstillinger. I forbindelse med Køge Museum nye udstillinger har Simon Botfeldt været involveret i den udviklingsmæssige side i forbindelse med flere møder og givet bevaringsmæssige indspark til 47

211 48 fondsansøgninger. Der er løbende ført tilsyn med ombygning som i samme forbindelse er blevet fotodokumenteret. Disse foto er løbende blevet lagt på museets server. Glassamling i Næstved Driftsafdelingen har igennem 2013 foretaget en løbende udvidelse af Museums Sydøstdanmarks magasin til glassamlingen i Næstved. Dette har bl.a, medført nye kontorforhold til det daglige personale samt til alle de frivillige der dagligt bidrager til registeringen af de mange glas. Endvidere er der indkøbt og installeret et stort antal nye reoler, indrettet vaskeplads samt gennemført en større opdatering af alarm, It-udstyr og internet. Bevaringscenter Næstved har i 2013 inddraget museets hidtidige mulighed for at tilgå glassamlingen fra en fælles indgang og det har derfor været nødvendigt at indkøbe og opsætte nyt alarmsystem. Bevaring, større ud deponerede genstande Smakkejollen Anna (NÆM 1982:100) Jollen blev malet udvendigt forår Jollen har fast stadeplads i Suså Havn. Købmand Linds Havehus fra Ringstedgade (NÆM 1994:065) Havehuset stod også i 2013 på oplagsplads under Næstved Kommune. En henvendelse i 2010 fra Det Maritime Aktivitetscenter Suså Havn har ført til, at vi foreløbig undlader at søge kassation. Det er fortsat planen at overføre havehuset til Suså Havn, hvor det kan blive istandsat og få et efterliv som del af Suså Havn. I så fald sættes et skilt på huset, som fortæller, at det tilhører Næstved Museum. Tre køretøjer fra Gunderslevholm, deponeret på Gunderslevholm. NÆM hestevogn NÆM 1964: lukket hestevogn NÆM 1964: Charabanc Tre køretøjer fra Gunderslevholm, deponeret på Gunderslevholm. Vægmaleri i Gamle Rådhus, monogram for Fr. 6. og Chr. 8. (NÆM 2000:400) Vægmaleri fra den gamle byrådssal i Gamle Rådhus, , nedtaget, konserveret og indrammet, deponeret i Gamle Rådhus under forudsætning af, at der er offentlig adgang til at se det. 48

212 8.3 Projekter Fællesmagasin Emne: Opbevaring af de af museets genstande, som i dag findes i utidssvarende magasiner. Formål: Etablering af magasin der lever op til Kulturstyrelsens minimumsstandarder for opbevaring og håndtering af museumsgenstande. Dette sker ved etablering af et nyt fællesmagasin i samarbejde med flere museer. Samarbejdspartnere: Østsjællands Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Museum, Greve Museum, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum o.a Vilkår og forudsætning: At der indgås en aftale som mindst muligt belaster museets økonomi. Afdeling Næstved Museums samlinger forventes fortsat opbevaret i magasin i Næstved under tilsyn af Bevaringscenter Næstved. Ressourcetræk: Intern arbejdskraft Simon Botfeldt og Keld Møller Hansen Ansvarlig: Simon Botfeldt og Keld Møller Hansen Handleplan : 1. Kvartal: Udredning af magasinmuligheder med anbefalinger inkl. finansieringsmuligheder. Oplæg til fælles bevaringsstrategi. 2013: 2. Kvartal: Der er udsendt et sammenfattende notat som udsendes til borgmestre, kulturudvalgsformænd og kulturforvaltningschefer i alle berørte kommuner. 2013: 3. Kvartal: Der udarbejdes et konkret projektoplæg for opbevaring af store dele af museets samlinger i et fælles museumsmagasin 2015: Museets samlinger opbevares i et fællesmagasin som lever op til Kulturstyrelsens standarder for opbevaring af og håndtering af museumsgenstande. Resultat Placeringen af et fællesmagasin i Køge ligger nu fast og er bestemt i lokalplanen til Campus-Køge til at ligge i det højtliggende nordvestlige hjørne af Campusgrunden. Denne placering bliver betragtet som ideel med sin strategiske placering ved den nord, syd og vestgående motorvej, tæt på den kommende station Køge Nord, med kun små 20 minutter til København. Magasinprojektet til museernes mange nødlidende genstande indeholder som grundlæggende element et fællesmagasin, men påtænkes også at indeholde et center for arkæologi og selvfølgelig funktioner med plads til fund- og genstandsmodtagelse. Der skal være plads og mulighed for forskning samt overnatningsmuligheder for alle med behov for at være på magasinet i en længere periode.. Bevaringscenter Øst placeres i tilknytning til fællesmagasinet og kunne i den forbindelse varetage forvaltningen af fællesmagasinet. Museet har igangsat en udredning af pris og finansiering. Der samarbejdes med en privat investor. 49

213 Forskning Mål: På forskningsområdet arbejdes ud fra et alment forskningsbegreb og internationale standarder. Der vil i opgavevaretagelsen sikres kritisk masse, samarbejde med vidensinstitutioner, volumen, internationalt udsyn og faglige miljøer. Museerne er forskningsinstitutioner, og forskning er grundlaget for museernes formidling. Forskning og undersøgelser er derfor en meget vigtig del af museernes virksomhed. Det er imidlertid også den del af museumsvirksomheden, der stiller de største krav til menneskelige ressourcer og ikke mindst til et fagligt miljø af en vis størrelse en kritisk masse. Det fusionerede museum skal kunne gennemføre tilstrækkeligt tunge forskningsprojekter, og museet skal have tilstrækkelig videnskabelig tyngde til, at det vil være en attraktiv og troværdig samarbejdspartner for andre museer, forskningsinstitutioner og universiteter. I det fusionerede museum vil der ske en trimning og fokusering på de emner, der er særegne for lokalområderne, samtidig med at der også defineres satsningsområder, som går på tværs af geografien, hvorved synergieffekten i en større organisation med bedre og større faglige miljøer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at der for fremtiden lægges en overordnet strategi for forskning, indsamling og formidling, som giver de nuværende museer mulighed for at styrke og gennemføre de oplagte fyrtårnsprojekter, de hver især har. Mål: At museet kan indtage en central rolle regionalt og nationalt i forvaltningen af kulturarven. At der kan gennemføres større og mindre forsknings- og undersøgelsesprojekter inden for områdets lokale og regionale kulturhistorie. At det nye museum bliver en attraktiv samarbejdspartner for andre museer og universiteter i ind- og udland. At museet kan leve op til Kulturstyrelsens og museumsudredningens anbefalinger omkring museernes forskningsforpligtelser. Resultater 2013 Med de personalemæssige og økonomiske ressourcer, som er til stede på museet, er der potentiale til at sikre Museum Sydøstdanmark en fremskudt forskningsmæssig position blandt danske museer. Museet har i sit visions- og strategiarbejde i 2013 besluttet at det er et mål, at Museum Sydøstdanmark i 2022 vil være et af de mest forskningstunge museer i Danmark. Museum Sydøstdanmark vil som en konsekvens heraf gennem publicering i nationale og internationale tidsskrifter og bøger udvikle sig til at være et af de mest publicerende museer i landet. Forskningsambitionerne sikres derudover gennem ansættelse og uddannelse af museumsinspektører på ph.d.-niveau. Det er et mål, at i 2022 vil Museum Sydøstdanmark have mindst fire ansatte på ph.d.- niveau. Museets forskning er foreløbig prioriteret således at Museum Sydøstdanmark i 2022 vil have en internationalt anerkendt forsknings- og formidlingsprofil inden for: Kunsthåndværk og industrihistorie med udgangspunkt i Næstved, Handel og søfart med udgangspunkt i Køge Middelalderborge med udgangspunkt i Vordingborg. 50

214 9.2 Forskningsstrategi - Arkæologi Der udarbejdes handleplaner eller løsninger for følgende mål: At der udarbejdes en forskningsstrategi med lokalt udgangspunkt At der tilrettelægges et løbende og differentieret forskningsafkast, som publiceres i relevante akademiske medier og fagfællebedømte tidsskrifter nationalt som internationalt. At arkæologienheden producerer følgende over en femårig periode: o En monografi eller én ph.d.-afhandling o To til tre artikler i internationale fagfællebedømte tidsskrifter o Fem danske fagfællebedømte artikler At enheden indgår i relevante og tværinstitutionelle faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. Resultat Forskningsstrategien for arkæologi indarbejdes i museets Vision 2022 og strategi Forskningsprojekter Et af fusionens vigtigste mål er at øge kvaliteten og mængden af forskningen. Nedenstående gennemgang illustrerer, at dette aspekt af museets virksomhed er kommet godt fra start. Lundby Mose. Emne: Elgjagt i ældre stenalder. Jagt, kronologi og fauna for år siden. Formål: Overgangen fra senpalæolitikum til mesolitikum (rensdyrjæger til skovjæger) er dårligt belyst i det arkæologiske materiale. Der eksisterer i dag et hiat på flere hundrede år hvor forskningen endnu ikke har kunnet belyse den kultur som eksisterede. Lundby Mose-fundet er i den sammenhæng enestående idet det kan dateres inden for hiaten. Lundby Mose-fundet bearbejdes og anvendes til belysning af kultur og specielt jagt og fauna i ældre stenalder i Sydsjælland og Nordeuropa. Den europæiske forbindelse anskues gennem inddragelse af paralleller og dateringer. Jagten belyses også gennem etnografisk materiale. Samarbejdspartnere: Saxo-instituttet, Zoologisk Museum og Nationalmuseet om analyse og bearbejdning af det arkæologiske, zoologiske og faunarelaterede materiale. Publikation: Der udgives en monografi med resultaterne samt en videnskabelig fællesartikel. Vilkår og forudsætning: At de respektive forfattere leverer bidrag. At der kan indhentes økonomisk støtte til trykning af monografi. Ressourcetræk: Intern arbejdskraft til bearbejdning og forskning (2 mdr.) og til scanning af tegninger, samt digitalisering 2 mdr. Ansvarlig: Kristoffer Buch Pedersen Handleplan 2013: 1. Juli: Manuskript til publikation, manuskript til artikel 2013: 1. Oktober: Ansøgning til fonde, KUAS Rådighedssum vedr. midler til trykning 2014: 1. Januar: Opsætning af publikation, udgivelse af artikel. 2014: 1. Juli: Publikation 51

215 52 Resultat Bearbejdningen af elgfundene fra Lundby Mose er gennemført af Kristoffer Buck Pedersen og Keld Møller Hansen med bistand fra zoologer og botanikere. Bearbejdningen blev støttet af Kulturstyrelsens rådighedssum. Afledt af de nye forskningsstandardskrav blev det valgt at nedprioritere monografien og i stedet udarbejde en artikel til det internationale tidsskrifter: Quarternary International (arkæologi og naturvidenskab). Der udarbejdes derudover en artikel til et andet internationalt arkæologisk tidsskrift (Arbejdstitel: Pre Boreal Rituals at Lundby Mose). Førkristne kultpladser Emne: Et forskningsprojekt om jernalderens og vikingetidens hedenske religioner. Formål: Projektet skal bringe os fra erkendelsen af sporene efter den førkristne kult til en forståelse af dens organisation, ritualer og væsen. Den nordiske mytologis fascinerende univers var indtil for få årtier siden stort set kun kendt fra den tidlige middelalders skriftlige kilder, mens dens faktiske samspil med datidens befolkning var ukendt. Nye arkæologiske udgravninger og tolkninger betyder imidlertid, at vi i dag kan erkende levn fra menneskenes førkristne ritualer og dermed begynde at forstå, hvorledes den førkristne kult var organiseret i det 1. årtusinde e.kr. Projektet vil tage udgangspunkt i en række af de storgårde og bebyggelsescentre fra det 1. årt. e.kr., som kan formodes at have fungeret som regionale centre for den førkristne kult. De omfatter storgårdene ved Tissø og Toftegård på Stevns, den formodede storgård ved Hoby på Lolland, samt det store bebyggelsescenter ved Gudme på Fyn. Nye tolkninger af disse pladser indikerer, at de rummer centrale brikker til belysning af dels de religiøse ritualers form og indhold, dels kontrollen med kultstederne tilknyttet elitens residenser i det 1. årtusinde e.kr. Museet deltager i udgravningerne af Toftegård på Stevns Samarbejdspartnere: Nationalmuseet (Projektansvarlig) og Køge Museum. Museum Sydøstdanmark gennemfører afsluttende udgravninger på Toftegård på Stevns, og der er truffet aftale med Nationalmuseet om frikøb til bearbejdning af planer og genstandsmateriale og udarbejdelse af manuskript til publicering. Publikation: Toftegård-lokaliteten vil indgå i rækken af publikationer under forskningsprojektet Førkristne kultpladser. Vilkår og forudsætning: Finansiering ved Nationalmuseet. Intern arbejdskraft frikøbes. Ressourcetræk: Anna Severine Beck Ansvarlig: Flemming Rieck og Anna Severine Beck Handleplan 2013: Afsluttende udgravninger på Toftegård og efterfølgende bearbejdning af planer og genstandsmateriale. 2014: Manuskriptudarbejdelse og publikation Resultat I forbindelse med Førkristne kultpladser er der opstået muligheder for at bearbejde og publicere en lokalitet, som har været højt prioriteret i Køge Museums arbejdsplaner i en årrække. Projektet har opnået støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinneys Fond til almene Formaal. De afsluttende udgravninger er gennemført i august 2013 med støtte fra Kulturstyrelsens pulje til dyrkningstruede lokaliteter. Den videnskabelige bearbejdning af størstedelen af det arkæologiske materiale udføres af museumsinspektør Anne Beck gennem flg. Ph.d.-projekt: 52

216 Titel: Ideen om det gode liv samspillet mellem menneske og arkitektur i vikingetidens samfund. Den modtog museet meddelelse om, at Museumsinspektør Anna Severine Beck er tildelt et samfinansieret ph.d.-stipendium ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Hermed har Museum Sydøstdanmark fået sin første ph.d.-studerende, og er dermed i fuld gang med at opfylde de forskningskrav, som Kulturstyrelsen har defineret for arkæologisk arbejdende museer. Anna Bech starter sit studium d. 1. september 2014, og formålet med hendes projekt er at belyse samspillet mellem menneske, samfund og arkitektur i vikingetiden, og derigennem at diskutere arkitekturens placering som betydningsskabende kulturelt element for perioden. Projektet har således spændende berøringsflader med det arkæologiske, det antropologiske og det arkitektoniske felt. Projektet skal afvikles i artikelform med løbende publicering af resultater i fagfællebedømte tidsskrifter og antologier. Det samfinansierede stipendium koster i alt kr ,20. Heraf betaler universitet kr ,10. Museet er forpligtet til at matche dette beløb. Foreløbig har museet i denne forbindelse opnået tilsagn om kr ,- fra projektet Førkristne kultpladser og kr ,- fra Kulturstyrelsen. Vester Egesborg. Emne: Anløbs- og handelsplads fra yngre jernalder. Formål: Udforsket og publiceret indenfor en 5/6-årig ramme. Dette arbejde udføres af museumsinspektør, ph.d. Jens Ulriksen, Roskilde Museum, som har været daglig leder af de fleste af udgravningerne for Næstved Museum. Samarbejde med relevante institutioner. Samarbejdspartnere: Zoologisk Museum, KU, samt analyser af smedemateriale hos lektor ph.d. Henriette Lyngstrøm, Saxo-instituttet, KU Publikation: Der udgives en monografi med resultaterne samt en videnskabelig fællesartikel. Vilkår og forudsætning: At der sikres midler gennem eksterne midler fra fonde og puljer bl.a. til frikøb af Jens Ulriksen. Bevilling til naturvidenskabelige analyser. Ressourcetræk: Kasper Stjernquist og Flemming Rieck Ansvarlig: Flemming Rieck Handleplan 2013: Gennemførelse af naturvidenskabelige analyser ved Inge Enghoff finansieret gennem bevilling fra Kulturstyrelsen. Arbejde med tilvejebringelse af midler til frikøb af Jens Ulriksen med henblik på bearbejdning og publicering af det righoldige materiale. Planlægning af det videre forløb. Resultat Fondsansøgninger er afsendt, og der forventes svar primo Samtidig udføres der genstandsfotografering med henblik på illustrationer til bogen. Danmarks Borgcenters forskning Emne: Danmarks Borgcenter i Vordingborg arbejder ud fra et alment forskningsbegreb og internationale standarder og sikrer, at forskningsbaseret viden bliver fundamentet for centerets udstillinger, aktiviteter og kommunikation. Formål: Det er Danmarks Borgcenters ambition at blive den centrale forsknings- og formidlingsenhed for borge og voldsteder i Danmark og Østersøområdet. Museet ønsker gennem et samarbejde med Nationalmuseet og universiteterne at kunne udvikle sig som Østersøregionens sektorforskningsinstitution på sit felt. Danmarks Borgcenter ønsker at skabe et markant internationalt forskningsmiljø i samarbejde med Nationalmuseet. 53

217 54 Forskningsmiljøet vil kvalitetssikre borgcenterets forskning og skabe mange nye lag af mere og mere præcis viden om middelalderens borge, konger og magt. Forskningen skal se på sammenhænge mellem større områder. Havet kender ingen grænser, og regioner er økonomisk og kulturelt ofte blevet bundet sammen af skibe. En region som Femern Bælt, der forbinder et område mellem Tyskland og Danmark, er et godt eksempel på et studiefelt for det nye forskningscenter, ligesom Øresundsregionen og Østersøområdet er regionale felter. Formidlingen samt de afledte forskningsresultater sker på hjemmesiden, i udstillinger, publikationer og foredrag på såvel populært som videnskabeligt niveau. Samarbejdspartnere: Nationalmuseet og Bornholms Museum. Vilkår og forudsætning: Der indgås en bindende og formaliseret samarbejdsaftale med Nationalmuseet. Netværk: Dansk Borgforskerforum, Castella Maris Baltici, Castles around the Baltic Sea Ressourcetræk: Enheden består i 2013 af 1 årsværk og vil i 2014 udvides med yderligere et årsværk. Ansvarlig: Flemming Rieck og Dorthe Wille-Jørgensen Handleplan 2013: 3. Kvartal: Forskningsplan Resultat Der arbejdes på at indgå en samarbejdsaftale mellem Museum Sydøstdanmark/Danmarks Borgcenter og Nationalmuseet vedrørende borgforskning. Et udkast til samarbejdsaftale er udfærdiget og vil blive færdigbehandlet primo Museum Sydøstdanmark/Danmarks Borgcenter samarbejder med Nationalmuseet og Bornholms Museum om arkæologiske undersøgelser på Hammershus. Borgruinen i Vordingborg undersøgelser og internationale kontakter Emne: Vordingborg Slots udvikling og betydning for dansk politik fra ca til 1750 Formål: Vordingborg er Danmarks vel nok største middelalderborg. Borgens størrelse understreger, at borgen gennem middelalderen har været af største betydning for den danske kongemagt, hvilket da også bekræftes af de desværre ret få skriftlige kilder, der omhandler borgen. Gennem indsamling og validering af ældre såvel som nyere undersøgelser udredes dette vigtige militære borganlægs bygningshistorie og internationale relationer fra sen vikingetid til renæssance. Arbejdet tager udgangspunkt i de arkæologiske undersøgelser, som Museum Sydøstdanmark har forestået gennem de sidste 17 år, samt inddragelse af ældre undersøgelser. Arbejdet forventes at tage sammenlagt 2 år. Samarbejdspartnere: Nationalmuseet; Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet Publikation: Undersøgelserne skal munde ud i en monografi, og forskningsresultaterne skal desuden indgå i den kommende formidling af Vordingborg i både reale og virtuelle udstillingsrum. Vilkår og forudsætning: Midler til publikation søges hos diverse fonde. Ressourcetræk: Dorthe Wille-Jørgensen; ca. 2 måneder til afsluttende korrektur samt medarbejder til indscanning og vektorisering af håndtegnede udgravningsplaner (2 mdr.). Ansvarlig: Flemming Rieck (Dorthe Wille-Jørgensen) Handleplan 2013: August: Monografi er udkommet 54

218 Resultat Museumsinspektør Dorthe Wille Jørgensen (Danmarks Borgcenter) arbejdede med færdiggørelsen af publikation af de arkæologiske undersøgelser på borgbanken. Manus var færdigskrevet ultimo 2013 og der blev arbejdet med illustrationssiden. Manuskriptet har været underkastet fagfællebedømmelse, og de relativt få rettelser eller forslag til uddybelser er blevet indarbejdet, således at manus primo 2014 er klar til layout og trykning. Bogen vil foreligge til åbningen af Danmarks Borgcenter den 11. april er færdigt. Med udgangen af 2013 var der opnået støtte på ,- til arbejdet med færdiggørelsen af publikationen fra Dronning Margrethe II s Arkæologiske Fond. Sct. Gertruds Kapel Emne: Sct. Gertruds Kapel og Sankt Gertruds kult i Danmark. Formål: Bearbejdning og publikation af Sct. Gertruds Kapel i Køge. Det nedbrudte Sct. Gertruds Kapel i Køge blev udgravet i samt af Køge Museum. I 2012 er det samlede materiale planer og genstande blevet bearbejdet og manus ligger nu klar til publikation. Ud over selve Kapellets historie er der særlig fokus på antropologien. Samtidig placeres kapellet i Køge i en europæisk historisk sammenhæng. Samarbejdspartnere: Nationalmuseet (udblik), Københavns Universitet (antropologi og strontium analyser). Publikation: Monografi Vilkår og forudsætning: Manuskriptudarbejdelse er finansieret af Kulturstyrelsen. Der søges midler til trykning af bog. Ressourcetræk: Flemming Rieck (redaktionelt arbejde) Ansvarlig: Ulla Fraes Rasmussen, Svend Aage Tornbjerg, Nils Engberg, Pia Bennike, Karin Magarita Frei og Flemming Rieck. Handleplan 2013: 1. kvartal: Manuskript 2013: 3. kvartal: Publikation Resultat Publikationsprojekt med deltagelse af Ulla Fraes Rasmussen og Svend Aage Tornbjerg (begge tidligere Køge Museum), Nils Engbjerg (Nationalmuseet), Pia Bennike og Karen Margrethe Frei (Naturvidenskab). Manuskripter er afleveret, katalog under udarbejdelse, illustrationer under udarbejdelse. Redaktion: Flemming Rieck. Bearbejdningsfasen (2012) var støttet af Kulturstyrelsens rådighedssum. Carlsen Langes Legatstiftelse har bevilliget kr ,- til trykningen, og der skal i 2014 søges yderligere ekstern finansiering til færdiggørelse af projektet. Bogværket forventes at udkomme ultimo Nydam Emne: Skibsfundene fra Nydam Mose Formål: Publicering af det store skibsfundsmateriale som i årene under Nationalmuseets Nydamprojekt blev udgravet i Nydam Mose. Underprojekt af Jernalderen i Nordeuropa. Samarbejdspartnere: Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet, Moesgård Museum, Selskabet for Nydamforskning og Zentrum für Baltische und Scandinavische Archaeologie, Slesvig. Publikation: Færdigt manuskript foreligger ultimo januar Vil udkomme på tysk i to bind d. 17. august

219 56 Vilkår og forudsætning: Publikationen er fuldt finansieret. Ressourcetræk: Flemming Rieck (færdiggørelse af manuskript, illustrationer og korrektur). Ansvarlig: Flemming Rieck (Køge) og Andreas Rau (Slesvig). Handleplan 2013: 1. kvartal: Manuskript 2013: 3. kvartal: Publikation Resultat Vicedirektør Flemming Rieck har afsluttet sit mangeårige forskningsprojekt, som drejede sig om den videnskabelige bearbejdning af skibsfundene fra Nydam Mose i Sønderjylland. Projektet fulgte med, da Flemming Rieck blev ansat som direktør for Køge Museum i 2008, og det er nu afsluttet med følgende resultat: med følgende udgivelser: Under det af Carlsbergfondet støttede projekt Jernalderen i Nordeuropa udkom medio 2013 Flemming Rieck: Nydam Mose 3. Die Schiffe. Katalog, Konkordanz, Tafeln, Pläne. Under det af Carlsbergfondet støttede prokekt Jernalderen i Nordeuropa udkom ultimo 2013: Flemming Rieck et al.: Nydam Mose 4. Die Schiffe. Textband. Populærvidenskabelig bog om Nydam. Den 17. august 2013 udkom Flemming Rieck: Over sø og land ofrede skibe og våben i Nydam Mose. Udgivet i anledning af 150-året for fundet af Nydambåden. Støttet af: Sønderborg Kommune, Fabrikant Mads Clausens Fond, Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet, Museum Sønderjylland og Selskabet for Nydamforskning. Sjællands Middelalder Emne: Sjællands middelalderlige landbebyggelse. Formål: En fælles tværfaglig forskningsindsats med det formål at lave en totaloversigt over det kendte arkæologiske materiale, der belyser den middelalderlige landbebyggelse på Sjælland og omkringliggende øer. Målet er at opnå en status over forskningen samt udarbejde en fælles strategi for fremtidigt målrettet forskningsarbejde. Arbejdet koordineres af en arbejdsgruppe med medlemmer fra Museum Sjælland og Museum Sydøstdanmark (den tænkes dog udvidet med repræsentanter fra samtlige sjællandske stormuseer). Samarbejdspartnere: Museum Sjælland, Nationalmuseet, de resterende sjællandske museer og andre interesserede. Publikation: Der udgives en monografi med artikler fra forskningsseminar, samt oprettes en database over det arkæologiske materiale, der belyser landbebyggelsen på Sjælland og omkringliggende øer. Vilkår og forudsætning: Næstved og Køge Museer har begge indgået en konsortieaftale om at deltage i styregruppen for projektet i størrelsesordenen 83 timer pr museum/år. Dette er en del af projektets egenfinansiering. Ressourcetræk: 2x83 timer på årsbasis i en rammeperiode på 3 år. Ansvarlig: Anna Beck og Kasper Wurr Stjernqvist Handleplan 2013: Afholdelse af workshop med referencegruppe, sjællandske museer samt andre indbudte gæster i januar. I løbet af sommeren udføres feltarbejde samt uddannelsesgravning i St. Valby ved Slagelse. Med årets udløb skal der foreligge en brugbar databasestruktur. 2014: Konference/forskningsseminar afholdes forår 2014 efterfulgt af publikation, såfremt bevillinger er fremskaffet. Påbegyndelse af indsamling af datamateriale (i samarbejde med de sjællandske museer). 56

220 Magleby på Møn Takket være lokale detektorfolks indsats dukkede der i 2012 et skattefund indeholdende ca. 700 mønter fra renæssancen op på en dyrket mark ved Magleby på Møn. Findestedet blev hasteundersøgt, og det blev erkendt, at der rundt om selve findestedet for skatten var mange forskelligartede anlæg. I 2013 er der blevet indleveret flere hundrede detektorfund af høj kvalitet fra området, og det ser ud som om, at stedet rummer bebyggelse gennem yngre jernalder, vikingetid, middelalder og renæssance. I oktober 2013 gennemførtes der en mindre arkæologisk undersøgelse på lokaliteten. Når en registrering og kortlægning af de mange fund fra området har fundet sted (medio 2013) tages der stilling til mulighederne for et egentligt forskningsprojekt. Finansiering i 2013: ,- fra Kulturstyrelsens pulje til dyrkningstruede anlæg. Slotseng Videnskabelig bearbejdning af fund fra yngre paleolitikum fra Slotseng, Sønderjylland: Overinspektør Kristoffer Buck Pedersen deltog i udarbejdelsen af manuskript vedrørende fund fra Hamborg- og Federmesserkultur fra Slotseng i Sønderjylland. Nationalmuseet financierer KBP s deltagelse i den videnskabelige proces. Det færdige manuskript skal foreligge ultimo 2014 med henblik på trykning i Seminarudgravninger Museum Sydøstdanmark har i 2013 været vært for to seminar- eller uddannelsesudgravninger for arkæologistuderende. Den ene foregik på vikingetidslokaliteten Toftegård på Stevns, hvor fire studerende fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet i perioden gravede med under vejledning af museumsinspektør Anna S. Beck og en tutor fra instituttet. Næste seminargravning foregik i forbindelse med undersøgelser på borgbanken i Vordingborg, hvor et hold fra Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet deltog under vejledning af museumsinspektør Dorthe Wille Jørgensen, arkæolog Lars Sass Jensen og lektor Jan Kock. Ud over de to seminargravninger har fire studerende fra Nærorientalsk Arkæologi ved Københavns universitet deltaget i en af udgravningerne på BaneDK med det formål at tilegne sig lidt udgravningserfaring. Fagfællebedømt tidsskrift - GEFJON Museum Sydøstdanmark og Roskilde Museum har i 2013 afholdt en række møder med henblik på i samarbejde at etablere et nyt, fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet har fået titlen Gefjon. I den nordiske mytologi antages Gefion (opr. Gefjon) at være gudinde for frugtbarhed og jagt. Hun knyttes i særdeleshed til den myte, at øen Sjælland pløjes ud af den svenske sø Mälaren. Myten kendes fra to 1200-tals kilder: den yngre Edda og Ynglingesaga. Navnet spiller på de to museers geografiske forankring, uden at det fremstår som et eksplicit regionalt rodfæstet tidsskrift. Gefjon udkommer én gang årligt. Artiklerne vil behandle emner fra arkæologi, historie og etnologi. Der vil blive lagt vægt på studier med geografisk udgangspunkt i Sjælland, men arbejder af mere interregional eller generel karakter er også velkomne. Manuskripterne vil blive fagfællebedømt efter Forsknings- og Innovationsstyrelsens retningslinjer. 57

221 58 Publikationer og udgivelser: Flemming Rieck. Over sø og land ofrede skibe og våben i Nydam Mose. Udgivet i anledning af 150- året for fundet af Nydambåden. Museum Sønderjylland, Vikingeskibsmuseet, Nationalmuseet og Selskabet for Nydamforskning s.. Flemming Rieck. Jernalderen i Nordeuropa. Bd. 3. Nydam Mose. Die Schiffe. Katalog, Konkordanz, Tafeln, Pläne. FR mit Beiträgen von Ole Magnus, Andreas Rau und Annette Seeberg Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäeologie. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 72,3. 250s, 92 tavler, 62 planer. Flemming Rieck. Jernalderen i Nordeuropa. Bd. 4. Nydam Mose. Die Schiffe. Beiträge zu Form, Technik und Historie. Heraugegeben von Andreas Rau Zentrum für Baltische und Scandinavische Archäeologie. Heri F. Rieck: Funde von Schiffen und Schiffsteilen aus dem Nydam-Moor S Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 72,4. Kristoffer Buck Pedersen. On dating the late palaeolithic - a comment. In EAA 2011 proceedings. Kristoffer Buck Pedersen. Preboreal rituals in Lundby Mose. Erik Brinch Petersens seminar. Kristoffer Buck Pedersen. Brommeproblemet 2.0. Arkæologisk Forum. Kristoffer Buck Pedersen og Keld Møller Hansen. Jessen, C.E. et al., Early Maglemosian culture in the Preboreal landscape: archaeology and vegetation from the earliest Mesolithic site in Denmark at Lundby Mose, Sjælland. Quaternary International. Anna Severine Beck. Opening doors entering social understandings of the Viking Age longhouse. Publikation af seminaret Houses shaping dwellings, identities and homes, Aarhus Universitet, dec In press. Anna Severine Beck. Kom indenfor. At have gæster i vikingetiden. I: H. Lyngstrøm & L. G. Thomsen: Vikingetid I Danmark. Arkæologi på Saxo-instituttet. Københavns Universitet Forskningsstrategi Nyere tid Ved de fusionerede museer i Museum Sydøstdanmark har den forskningsmæssige indsats gennem årtier været koncentreret om det arkæologiske område. Det betyder, at museet har en stærk national placering inden for arkæologien, mens den historisk-etnologiske forskning har været af beskedent omfang. Der udarbejdes handleplaner eller løsninger for følgende mål: At der udarbejdes en forskningsstrategi med lokalt udgangspunkt At der tilrettelægges et løbende og differentieret forskningsafkast, som publiceres i relevante akademiske medier og fagfællebedømte tidsskrifter nationalt som internationalt. At enheden indgår i relevante og tværinstitutionelle faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. 58

222 At der kan sættes ind med forskning inden for særlige interesseområder i forbindelse med virksomhedslukninger eller anden akut opstået situation, der påkræver undersøgelse og dokumentation. Resultater Handleplaner og løsninger for Nyere tid indarbejdes i museets oplæg til vision og strategi. 9.6 Forskningsprojekter Køng Fabrik Emne: Køng Fabrik Formål: Samlet fremstilling af Køng Fabriks historie i Køng. I landsbyen Køng anlagde Niels Ryberg i slutningen af 1700-tallet en af landets mest betydende linnedfabrikker. Der var tale om en landfabrik, hvor hørren blev dyrket på markerne, og lokalbefolkningen i stor stil blev inddraget i forarbejdningen. 1. del af fabrikkens historie fra 1774 frem til 1804 er udførligt behandlet af Charlotte Paludan i Kulturhistoriske Studier Næstveds Patriotiske Selskab , som stod for de tilhørende spindeskoler, er udførligt behandlet af Margit Baad Pedersen i Næstved Museums årsskrift Liv og Levn Samarbejdspartnere: Charlotte Paludan, tidl. Leder af Kunstindustrimuseets tekstilsamling. Publikation: Køng Fabrik Vilkår og forudsætning: At der skaffes midler gennem fonde og rådighedssummen. At Charlotte Paludan kan afsætte tid til projektet. Ressourcetræk: Ekstern arbejdskraft i et halvt år. Intern arbejdskraft 1 måned. Ansvarlig: Berit Christensen Handleplan 2013: 2. Kvartal: Udarbejdelse af fondsansøgninger. Resultat Chalotte Paludan har afsat tid og skrevet 2. Del. RUCMUS Emne: Brobygning mellem universitets- og museum Formål: at tilknytte ph.d.-uddannelser gennem samarbejde med universiteter og at indgå i regionale samarbejder med universitet og andre museer omkring løsningen af museets kerneopgaver. Samarbejdspartnere: RUC, Vikingeskibsmuseet og Roskilde Museum. Videnscenter Tingenes Betydning (Næstved Museum, DPU m.fl.) Vilkår og forudsætning: Samarbejdsaftalen mellem samarbejdspartnerne. Denne indebærer bl.a. en række årlige møder, støtte til projektudarbejdelse etc. samt en fælles sekretær ansat ved RUC Ressourcetræk: Aflønning af sekretær, deltagelse i diverse møder, fælles undervisning o.lign., Museets personale involveres i relevante samarbejdsprojekter. Ansvarlig: Christian Irgens Handleplan 2013: Oparbejde samarbejdsprojekter inden for især nyere tids området. 59

223 60 Resultat Museet har indgået ny samarbejdsaftale om kulturvidenskabeligt center RUCMUS. Partnere: RUC, Roskilde Museum, Vikingeskibsmuseet, Kroppedal Museum, Greve Museum og Museum Vestsjælland. Samarbejdet tager udgangspunkt i parternes kernefunktioner, dvs. forskning, undervisning, uddannelse, udstillingsvirksomhed, formidling, indsamling og bevaring. Samarbejdet anvendes som springbræt til at styrke regionalt og internationalt undervisnings- og forskningssamarbejde med andre universiteter og kultur- og kunstinstitutioner. Samarbejdet skal styrke de langsigtede bånd mellem RUC og museerne, og samarbejdet skal sø-ges udvidet til at omfatte så mange områder som muligt. Holmegaard og Kähler Emne: Formidlingscenteret for Holmegaard og Kähler i Næstved arbejder ud fra et alment forskningsbegreb og internationale standarder og sikrer, at forskningsbaseret viden bliver fundamentet for centerets udstillinger, aktiviteter og kommunikation. Centret ventes placeret i bygningskomplekset Boderne Kirkepladsens Skole i Næstved. Formål: Det er centerets ambition at blive en forsknings- og formidlingsenhed for kunsthåndværk og kunstindustri, baseret på de lokale virksomheder Kähler og Holmegaard og de samlinger af glas og keramik fra virksomhederne, som ejes og forvaltes af afdelingen Næstved Museum. Formidlingen samt de afledte forskningsresultater sker på hjemmesiden, i udstillinger, publikationer og foredrag på såvel populært som videnskabeligt niveau. Samarbejdspartnere: Næstved Kommune og om muligt Designmuseum Danmark, Grimmerhus Vilkår og forudsætning: Ansættelse af kunsthistoriker, nødvendige bevillinger fra Næstved Kommune til anlæg og drift, fondsmidler. Netværk: Glashistorisk Selskab, Peder Rasmussen Ressourcetræk: Susanne Outzen og Palle Birk Hansen. Ansvarlig: Palle Birk Hansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Forskningsplan udarbejdes 2013: 2. Kvartal. Proces igangsættes Resultat Der arbejdes på en alternativ løsning = Det ny Holmegaard Publikationer og udgivelser Inge Christiansen: Konfirmation og konfirmationstøj. Museum Sydøstdanmark Palle Birk Hansen: Kroppens Time. Udvalgte værker fra museets samlinger som supplement til udstillingen Bodytime i Liv og Levn

224 10.0 Formidling, Undervisning og Kommunikation Mål: på formidlingsområdet sker en øget brugerorientering i form af mere bevidsthed om målgrupper og brugerflader og målrettet, differentieret formidling, såsom øget brug af nye medier og platforme samt øget bevidsthed om museet som socialt rum. Der skal tillige ske en styrkelse af formidlingens forskningsbasering, en styrkelse af national og international vidensdeling og erfaringsudveksling, og en professionalisering af museernes formidlings- og kommunikationskompetencer Organisering Enheden består af 1 formidlings- og udviklingschef, 1 kommunikationsansvarlig, 3 formidlere, 1 industriel designer og 2 grafiker. Enheden koordinerer og udvikler formidling, undervisning og kommunikation og varetager målrettet formidling/kommunikation af forsknings- og undersøgelsesresultater. Dette sker i tæt samarbejde med fagenhederne Arkæologi og Nyere Tid Udstillinger Museum Sydøstdanmark har syv udstillingshuse: Boderne og Helligåndshuset (Næstved Museum), Køge Museum, Danmarks Borgcenter, Møns Museum, Museumsgården og Køng Museum. Museet har organiseret sig således at der til hovedmuseerne i Næstved, Køge og Vordingborg er knyttet en afdelingsleder og en publikums- og arrangementsansvarlig. Afdelingslederen for Danmarks Borgcenter er også afdelingsleder for Møns Museum der derudover også har tilknyttet en publikumsog arrangementsansvarlig. Der er indgået driftsaftaler på Museumsgården og Køng Museum med henholdsvis Museumsgårdens venner og Køng Museums Støtteforening. Næstved Museum - Helligåndshuset Helligåndshuset er en fredet kirkelig forsorgsinstitution fra 1400-årene, som i middelalderen tog sig af fattige gamle og hittebørn. Helligåndshuset nævnes 1. gang i 1398, og arkæologisk er institutionens første kirke (nu ruin under Museumshaven) dateret til ca Det stående hus er sandsynligvis begyndt som en boderække fra 1400-årene og ombygget til den nuværende bygning i begyndelsen af 1500-årene i forbindelse med, at man forsøger at konvertere Helligåndshuset i Næstved til et helligåndskloster. Forsøget mislykkes. Derfor er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede, egentlige helligåndshus i Danmark. Helligåndshuset skal betragtes som institutionens hovedbygning i kombination med bindingsværkshuse på den store grund. Helligåndshuset rummer institutionens egen kirke, Vor Frue Kirke med direkte adgang fra Ringstedgade og med tilhørende kirkegård.ved Reformationen i 1536 bliver Helligåndshuset omdannet til kommunalt sygehus. Senere benyttes huset som arbejdsanstalt, militært sygehus, telefonmagasin og husvildeboliger. Kort efter 1900 var der idéer fremme om at ombygge huset til elværk for Næstved, men det endte med, at Helligåndshuset i 1926 blev restaureret og i 1927 indrettet til Næstved Museum. Huset rummer i dag Næstved egnens kulturhistoriske udstillinger. 61

225 62 Næstved Museum - Boderne Boderne er opført i 1400-årene som boligbebyggelse. Boderne er i dag Danmarks længste middelalderlige rækkehusbebyggelse. I danske middelalderbyer betegner ordet "bod" et rum eller et hus, som lejes ud. En lejet bod kan benyttes som bolig (jf. Nyboder i København), værksted eller oplag. Boderne i Næstved består af tre middelalderlige bygninger: Gotschalks Boder fra tiden ca med 3 boder, Vesthuset fra ca med 1-2 boder og Tuesens Boder fra ca med 7 boder. I alt rummer Boderne i middelalderen således lejligheder.nogle af Bodernes kældre kan have været udlejet selvstændigt, medens kældrene under Tuesens Boder med sikkerhed har hørt til de overliggende lejligheder. Forbindelsen er sket via udvendige svaler og trapper. Med en 3. etage under taget har en lejlighed i Tuesens Boder rummet 100 m2. Boderne har som teglstenshuse med central beliggenhed været dyre lejligheder, som var forbeholdt de velstående. Vi kender kun en enkelt beboer i middelalderen, nemlig præsten og byskriveren Henrik Gotschalk, som var død før Boderne fik i 1987 Europa Nostras diplom for Næstved Kommunes veludførte restaurering i årene Næstved Kommune har I 1984 overdraget brugsretten til Næstved Museum. Boderne rummer i dag museets udstillinger af kunsthåndværk, primært Kähler-keramik og Holmegaard-glas. Køge Museum - Købmandsgård I 1619 ombyggede Søren Jensen en næsten ny dobbeltgård fra 1610 for at få plads til en international kornhandel. Købmandsgården er et monument over Køges storhedstid som handelsby, dengang byen endnu var en fast station på de store handelsruter til Nederlandene og Baltikum. Efterhånden som København voksede, begyndte det at gå tilbage for Køge. Da købmandshandlen på gården stoppede slutningen af 1700-tallet, blev købmandsgården i stedet indrettet til militærlager og officersherberg. I 1823 blev det fattighus med plads til 80 fattiglemmer, der skulle spinde og væve for føden. Købmandsgården er et af ladets bedste eksempler på renæssancens byggestil, og mange af de oprindelige elementer i konstruktionen og udsmykningen findes stadig bevaret i huset. Bygningen er hermed også en ypperlig repræsentant for de over 50 bevarede renæssancebygninger i Køge. Køge Museum flyttede ind i bygningerne i Museumskomplekset består af hovedhuset mod Nørregade, en hertil hørende længe, en have og endelig Daldorfs Hus, som menes at stamme fra 1500-tallet. Bygningerne er færdigistandsat i foråret 2014 og herefter vil de blive fyldt med ny fleksibel formidling og udstillinger som fortæller Køge egnens historie. Danmarks Borgcenter - Vordingborg Slotsruin Vordingborg Slotsruin er resterne af den middelalderlige kongeborg Vordingborg. Den første borg blev grundlagt af kong Valdemar den Store omkring år Men allerede før har der på stedet ligget en stormandsgård. Borgen blev flere gange ændret og udvidet, men mest markant under Valdemar Atterdag. Atterdags byggerier medførte at borgen i slutningen af 1300-tallet fremstod som Danmarks største rigsborg med 9 fæstningstårne og 12 halvtårne, forbundet af næsten 800 meter fæstningsmur i 8 meters højde. De store fæstningstårne omfatter bl.a. Gåsetårnet, Ormetårnet, Jomfrutårnet, Valdemarstårnet og Møllebæktårnet - navne som dog først kendes fra 1600-tallet og frem. 62

226 Vordingborg blev aldrig udbygget med bastioner, der kunne modstå kanoner, og mistede sin militære betydning. Diverse om- og tilbygninger forandrede ikke grundlæggende borgen, og nutidens ruiner afspejler Valdemar Atterdags borg. Efter Svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev borgen revet ned. I blev der på den gamle borggrund opført et barokpalæ til Prins Jørgen, søn af Frederik III. Prins Jørgen blev i 1683 gift med dronning Anne af Storbritannien og nåede sikkert aldrig at bo på Vordingborg. Efter at alle kongehusets besiddelser i Sydsjælland i 1744 blev solgt, blev det tomme palæ også revet ned i Et bindingsværkshus findes I dag der hvor en af mandskabsfløjene til slottet lå. Bindingsværkshuset indgik fra 1917 som en del af Sydsjællands Museum og bliver fra 2014 en del af det nye Danmarks Borgcenters udstillingshus. Møns Museum - Empiregården Fra slutningen af 1700-tallet og helt frem til 1922 har det været købmænd og handelsfolk, der har ejet Empiregården. Gården har oplevet ændringen fra købmandsgård med eget jordtilliggende og husdyrhold på gården til den nye tids købmandsbutik. Jordbrugsdelen forsvandt og længerne brugtes i stedet til lager for den stadig stigende mængde varer købmanden skulle kunne levere. Det oprindelige forhus var 24 fag langt, men i 1813 blev de 18 østligste fag nedrevet, hvorefter den nuværende karakteristiske hovedbygning blev rejst. Bygherren købmand Hendrich Krænchel opfører hovedbygningen til beboelse. Men i den vestre del etableres allerede nogle år senere en butik med egen indgang. Butikken nedlægges i 1900-tallet og rummer herefter bl. a. praksis og bolig for en af Danmarks første kvindelige praktiserende læger, Jensa Thøger Sørensen. Siden 1958 har bygningen huset Møns Museum. I dag fungerer Empiregården som det kulturhistoriske museum for hele Vordingborg Kommune, men med en selvfølgelig hovedvægt på den mønske kulturarv. Museumsgården - Hans Hansens gård I en stor have, på markerne syd for Keldbylille på Møn, ligger en fredet firlænget gård fra 1800-tallet. Her bor indtil 1964 Hans Hansen en historisk interesseret gårdejer, Hans Hansen testamenterer sine gamle møbler og gård til Nationalmuseet, og i 1968 åbner Museumsgården første gang dørene for museumsgæster. Tiden er ikke gået sporløst hen over gården. Den landbrugstekniske udvikling kræver ombygninger og f.eks. er kostalden udvidet og moderniseret. Man kan følge denne udvikling fra landboreformerne omkring 1800 til Hans Hansen i 1930erne driver et moderne landbrug med en af egnens første traktorer. Traktoren står stadig i gårdens vognskur. Nationalmuseet forærer I 1990 gården til Møns Kommune som overlader driften til Møns Museum. Museumsgården drives i dag i fællesskab af museet og Museumsgårdens Venner, som er Museumsgårdens støtteforening, som et frilandsmuseum. Køng Museum Gl. Øbjerggård I 1774 køber den københavnske storkøbmand Niels Ryberg et stort jordgods i Køng. Her bygger han et af landets tidligste og fineste fabriksanlæg til fremstilling af hørtekstiler. 63

227 64 Fabrikkens administrationsbygning Gl. Øbjerggård bliver bygget i nyklassicistisk stil. Bygningen er placeret centralt i Køng by og vidner sammen med hospitalet og spindeskolen om det Rybergske industrieventyr. Gl. Øbjerggård er for blot 20 år siden en ruin, men et samarbejde mellem ejeren, fredningsmyndighederne, Vordingborg Kommune og ikke mindst engagerede lokale borgere, medfører at huset bliver gennemgribende restaureret og i 1999 kan tages i anvendelse som museum. Her kan man besøge en permanent udstilling om fabrikkens historie og nyde det nænsomt og smukt restaurerede hus. Desuden vises skiftende særudstillinger af kulturhistorisk tilsnit samt udstillinger af kunstnere eller kunsthåndværkere. Fremtidens udstillingssteder på det fusionerede museum Der bibeholdes tre kulturhistoriske hovedmuseer i det ny museum, der formidler den lokale kulturarv, og som opbygges i tre nye udstillingshuse i Næstved, Køge og Vordingborg. I Køge er igangsat en renovering af det lokale kulturhistoriske museum. I Næstved skal Helligåndshuset gennemgå samme proces og i Vordingborg er det lokale kulturhistoriske museum under etablering i Stege. Samtidig er påbegyndt et storstillet projekt kaldet det Ny Holmegaard, mens Danmarks Borgcenter afsluttes og går i drift i Vordingborg Undervisning Et moderne museum skal tilbyde undervisningstilbud til både folkeskoler og ungdomsuddannelser. Målsætningen er at sikre børn og unges adgang til og viden om Danmarks kulturarv og dens samspil med verden omkring os, jævnfør museumslovens 1. Undervisnings mål: At give børn adgang til og viden om kulturarven med det mål, at gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme deres alsidige udvikling. At skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst (jf. Folkeskolens formål 1). At give unge adgang til og viden om kulturarven med det mål at bidrage til deres almendannelse og personlige udvikling. (jf. love om formål for de gymnasiale uddannelser). Museet fastholdte i 2013 de eksisterende skoletjenestetilbud. Ombygningsarbejder i forbindelse med Danmarks Borgcenter og revitaliseringen af Køge Museum medfører dog en naturlig begrænsning ved disse. Skoletjenesten i Næstved Skoletjenesten på Næstved Museum skal give brugeren meningsfulde oplevelser, der skaber grobund for læring samt tilgodese, at museets kerne, genstandssamlingerne, formidles. Dette forudsætter, at formidlingen: faciliteres med en høj grad af brugerdeltagelse er omstillingsparat og fleksibel baseres på moderne pædagogiske og didaktiske principper om undervisning og læring sætter museumsgenstandene i fokus formår at bringe institutionens forskningsbaserede viden i spil 64

228 Alle børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser i kommunen får tilbud om undervisningsforløb via formidlerens digitale mailliste til de enkelte lærere og pædagoger. Museet udsender ved skoleårets begyndelse et årsprogram med alle tilbuddene til primært skolerne. Programmet er desuden tilgængeligt via hjemmesiden. Tilbud til børneinstitutioner og ungdomsuddannelser udsendes i højere grad ad hoc. Der er i 2013 etableret et omfattende samarbejde med Næstved Gymnasium med 17 forløb i efteråret og konceptudvikling af en app. om byens historie. Der er udarbejdet et katalog til skolerne i Næstved Kommune: Undervisningsforløb Der er afholdt lærerkursus på Herlufsholm om genstande i undervisningen og afholdt 2 forløb for gymnasieklasser, på den nye studieretning: Samfund og Business) på Herlufsholm Kommunikation I et fusioneret museumsvæsen skal der være langt mere målrettet fokus på kommunikation, PR og markedsføring, så museernes mange gode tilbud får tilstrækkelig synlighed og offentlig opmærksomhed. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der med et fusioneret museum opbygges en kommunikations- og formidlingsafdeling, der gør det muligt at fastholde en permanent stab af medarbejdere til dels at kommunikere og formidle professionelt, dels at udvikle og opbygge nye moderne udstillinger og formidling. Hermed forholder det ny museum sig også til det faktum, at brugere, nye målgrupper, fonde og sponsorer kræver professionel og attraktiv kulturformidling Projekter Udstillinger Danmarks Borgcenter Udstillingshus Emne: Danmarks Borgcenter Formål: Udvikling og produktion af udstillinger Vilkår og forudsætning: Deadline 1. Juni Intern ressourcetræk: Dorthe-Wille Jørgensen, Christian Irgens, Berit Christensen, Thorbjørn Kolbo, John Lentz, Jens Ole Pfalz, Charlotte Ring, Tine Nygaard, Birgitte Fløe Ansvarlig: Thorbjørn Kolbo Handleplan 2013: 1. Kvartal. Design af udstillinger, ankomst og butik afsluttet. Produktion igangsat Kvartal. Produktion færdig 2013: 3. Kvartal. Opsætning Resultat Opsætningen blev udskudt til 1. Kvartal 2014 pga forsinkelse i byggeriet af udstillingshuset. Om udstillingen: 65

229 66 Glem alt om kedelige plancher og døsige kustoder! På Danmarks Borgcenter smelter autentiske fund fra middelalderen sammen med højteknologisk formidling, moderne design, gigantiske projektioner og rå arkitektur. I udstillingen fortælles historien om middelalderens borge, konger og magt, og er bygget op omkring universelle temaer som magt, alliancer, venskaber, storhed og fald. Historierne fortælles gennem udvalgte genstande, som hver især bidrager med et unikt perspektiv til den overordnede fortælling. Udstillingen er skabt som en filmisk og stemningsmættet oplevelse, der nytænker den traditionelle formidling og gør den relevant for nutiden for både børn og voksne. Nøglen til udstillingen er borgcentrets ipad guide, som alle besøgende får i hånden, når de køber billet. ipad ens kamera, GPS og skærm bruges til at skabe de perfekte formidlingsrammer. Guidens skærm viser forklarende animationer og film. Der findes også mere uddybende tekster om de enkelte genstande. ipad en er nem at betjene og giver mulighed for at vælge sin egen vej gennem udstillingen. For at få ipad guiden udleveret, skal du vise billed ID. Se trailer for ipad guidens indhold Der er også mulighed for at købe et udstillingskatalog til at tage med rundt i udstillingen og uden for på borgruinen. I udstillingskataloget findes meget af ipad guidens indhold på tryk. Hele udstillingshuset er iscenesat med lysprojektioner på væggene. Projektionerne er udviklet af lysog videokunstnerne fra Dark Matters. Formålet med samarbejdet har været at udvikle en ny form for rumskabende og stemningsmættet oplevelse, når gæsten besøger borgcentret. De visuelle værker understøtter historierne i udstillingen og fortæller alt det, der ikke kan skrives eller siges med ord. Der er udviklet et særligt soundtrack til borgcentrets udstilling. Soundtracket følger dig rundt i udstillingen og skifter automatisk efter hvor du bevæger dig hen. Soundtracket er komponeret af komponisten Rasmus Zwicki og spiller sammen med udstillingens projektioner. Soundtracket er ikke traditionel middelaldermusik, men en moderne fortolkning baseret på lydeffekter og elektronisk musik. Danmarks Borgcenter Pavilloner Emne: Danmarks Borgcenter Formål: Udvikling og produktion af udstillinger i pavilloner Vilkår og forudsætning: Deadline 1. Juni Intern ressourcetræk: Dorthe-Wille Jørgensen, Christian Irgens, Berit Christensen, Thorbjørn Kolbo, John Lentz, Jens Ole Pfalz, Charlotte Ring, Tine Nygaard, Birgitte Fløe Ansvarlig: Thorbjørn Kolbo Handleplan 2013: 1. Kvartal. Design af udstillinger, ankomst og butik afsluttet. Produktion igangsat Kvartal. Produktion færdig 2013: 3. Kvartal. Opsætning Resultat Opsætningen i pavillonerne blev gennemført som planlagt. I to udstillingspavilloner på borgterrænet fortælles hermed om de nyeste arkæologiske undersøgelser på borgen og vises mange af de fine arkæologiske fund. De første udgravninger på Vordingborg borgruin blev lavet i Siden har der været mange udgravningskampagner, og hver gang bliver der ført en ny brik til borgruinens historie. Danmarks Borgcenter IPad Guide Emne: Danmarks Borgcenter Formål: Udvikling og produktion af Interaktiv guide til udstillingerne Vilkår og forudsætning: Deadline 1. Juni

230 Intern ressourcetræk: Dorthe-Wille Jørgensen, Christian Irgens, Berit Christensen, Thorbjørn Kolbo, John Lentz, Jens Ole Pfalz, Charlotte Ring, Tine Nygaard Ansvarlig: Thorbjørn Kolbo Handleplan 2013: 1. Kvartal. 2013: 2. Kvartal. Installation og opsætning af guiden i Danmarks Borgcenter. Resultat Museum Sydøstdanmark har igennem 2013 arbejdet på at færdiggøre den interaktive guide = IPad Guide. Resultatet er en af Danmarks mest morderne digitale museumsguider til de besøgende på Danmarks Borgcenter. Der er eksempelvis lavet animationer til Augmented Reality, 3D spil med fortidens overtroiske væsner styret via GPS. Utallige videoindslag med kendte danske personligheder som Pia Kjærsgård, Mogens Lykketoft m.m der alle fortæller historier om magt, politik, borge og konger. Med ipad guiden, som udleveres med billetten, kan man også gå på opdagelse på borgruinen. Guiden fortæller historier, viser film og animationer, når man nærmer sig spændende steder på borgruinen. Guiden er desuden udstyret med avanceret Augmented Reality teknologi og spillet Ghost Hunt. Næstved Museum Helligåndshuset Emne: Helligåndshuset i Næstved. Formål: Et større revitaliseringsprojekt igangsættes for at give et billede af den kulturhistoriske udvikling gennem alle tider på Næstved-egnen og i byen Næstved Samarbejdspartnere: Næstved kommune og lokalhistoriske foreninger Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi, enten via museets almindelige driftsmidler eller anden støtte. Der arbejdes efter en overordnet plan, udarbejdet i samarbejde med historikere og arkæologer. Basisudstillinger og øvrig formidling tænkes tæt sammen med den lokale kulturarv, og personbåret formidling af kulturmiljøer og kulturlandskabet går hånd i hånd med udstillingerne. Intern ressourcetræk: Anders Sageby Sørensen, Thorbjørn Kolbo, Charlotte Ring, Palle Birk Hansen, Tine Nygaard, Ansvarlig: Palle Birk Hansen og Anders Sageby Sørensen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Procesplan udarbejdes 2013: 2. Kvartal. Procesplan gennemføres 2013: 3. Kvartal. Procesplan gennemføres, 2013: 4. Kvartal. Prospekt udarbejdes : Handleplan for projektet udarbejdes Resultat Projekt foreløbig udskudt pga prioritering af projekt Det nye Holmegaard. 67

231 68 Kähler og Holmegaard Kirkepladsens skole og Boderne Emne: Ny udstilling om Kähler og Holmegaard. Formål: Der planlægges nye udstillinger af Kähler-keramik i synergi med de tilsvarende nye udstillinger af Holmegaard-glas i Kirkepladsens Skole (jf Næstved Kommunes tanker om et formidlingscenter for Kähler og Holmegaard i Næstved Museum). Samarbejdspartnere: Næstved kommune. Fonde. Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi, enten via museets almindelige driftsmidler eller anden støtte. Der arbejdes fremefter en overordnet plan, udarbejdet i samarbejde med historikere. Basisudstillinger og øvrig formidling tænkes tæt sammen med den lokale kulturarv og personbåret formidling af kulturmiljøer og kulturlandskabet går hånd i hånd med udstillingerne. Næstved Kommune bidrager med i alt 8 mio. kr. fordelt over årene 2014 og 15. Intern ressourcetræk: Charlotte Ring, Palle Birk Hansen, Anders Sageby Sørensen, Tine Nygaard, Thorbjørn Kolbo, Keld Møller Hansen Ansvarlig: Keld Møller Hansen, Palle Birk Hansen og Anders Sageby Sørensen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Procesplan udarbejdes 2013: 2. Kvartal. Proces igangsættes 2013: 3. Kvartal. Prospekt udarbejdes 2013: 4. Kvartal. Handleplan for projektet udarbejdes : Projektet gennemføres Resultat Projekt foreløbig udskudt pga prioritering af projekt Det nye Holmegaard. Gennemføres Det nye Holmegaard vil Kirkepladsens skoles anvendelse i samspil med Boderne blive revurderet. Køge Museum Museum Management Emne: Nye udstillinger. Formål: Der opsættes nye udstillinger i Køge Museum efter renoveringen er gennemført. Samarbejdspartnere: Køge Kommune, Tilgængelighedspuljen, AP Møller Fonden og andre fonde. Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi. Der arbejdes fremefter en overordnet plan, udarbejdet i samarbejde med historikere og arkæologer. Basisudstillinger og øvrig formidling tænkes tæt sammen med den lokale kulturarv og personbåret formidling af kulturmiljøer og kulturlandskabet går hånd i hånd med udstillingerne. Intern ressourcetræk: Historikere og arkæologer, Flemming Rieck, Tine Nygaard, Thorbjørn Kolbo, Keld Møller Hansen Ansvarlig: Tine Nygaard og Keld Møller Hansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Prospekt udarbejdet, kontakt til fonde 2013: 2. Kvartal. Fondsansøgninger til behandling 2013: 3. Kvartal. Projektering af udstillinger 2013: 4. Kvartal. Handleplan for projektering af udstillinger udarbejdet : Projektet gennemføres Resultat I 2013 har en tværfaglig gruppe af museets medarbejdere udviklet nye ideer til udstillinger og aktiviteter i det renoverede Køge Museum. Konceptet for udstillinger, formidling og drift blev samlet i 68

232 et prospekt. En ansøgning blev udarbejdet og fremsendt til Nordea Fonden januar (Fonden bevilligede 10.2 mio kr. til projektet). Projektbeskrivelse. Museums Management på Køge Museum En ny driftsmodel for museer. Køge Museum istandsættes med ny fleksibel formidling og udstillinger. Der udvikles en bæredygtig driftsmodel gennem forbedring af oplevelsen for museets gæster. Projektets idé er at udvikle og udmønte en ny driftsmodel Museum management - for det lokale kulturhistoriske museum. Den ny models mål er 1) at få økonomi og faglig aktivitet til at hænge sammen, 2) gennem forbedring af oplevelsen for museets gæster. 3) at museets omsætning og indtjening er så høj, at museet selv kan finansiere nye udstillinger og aktiviteter. 4) at museet i så høj grad producerer værdi for sit lokalsamfund, at museet opretholder og forbedrer sit kommunale driftstilskud 5) at museets forskning profileres. Nye udstillinger med fleksibel udstillingsarkitektur og driftsikre digitale platforme opbygges og udgør skellettet for kommende udstillinger. Det betyder at omkostningsniveauet sænkes når nye udstillinger skabes eller genstande bliver fundet og sat ind i udstillingerne. Resultatet: besøgende, en uafhængig bæredygtig økonomi, flere genbesøg (15%). Projektet evalueres systematisk undervejs gennem brugerundersøgelser og med henblik på at implementere modellen på Museum Sydøstdanmarks øvrige seks museer. Desuden publiceres driftsmodellen i samarbejde med Kulturstyrelsen og Organisationen af Danske Museer. Det ny museum åbner april Hummeren Emne: Fregatten Hummeren Formål: Fregatten bygges Samarbejdspartnere: Fonde Vilkår og forudsætning: I løbet af 1. halvår 2013 undersøges mulighederne for, om der kan skaffes eksterne midler til gennemførelse af dette ambitiøse projekt. Intern ressourcetræk: Christian Lemeé og Flemming Rieck Ansvarlig: Christian Lemeé og Anders Sageby Sørensen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Prospekt udarbejdet, kontakt til fonde 2013: 2. Kvartal. Fondsansøgninger til behandling. Projektets fremtid afgøres 2013: 3. Kvartal. Resultat Prospekt udarbejdet. Projekt Hummeren er overgået til Køge Kommune. Møns Museum Emne: Empiregården i Stege omdannes til hele Vordingborg Kommunes kulturhistoriske hus. Formål: Empiregården bliver lokalt kulturhistorisk museum for Vordingborg Kommune. Museet bliver en ressource, der i sine aktiviteter målretter sig mod Stege og byens puls. Museet skal frem mod købmandsgårdens 200 års jubilæum i 2013 gennemrenoveres, og nye udstillinger vil indtage rummene i takt med, at de bliver færdige. Et museum der rummer alle de væsentligste og flotteste fund og historier Samarbejdspartnere: Vordingborg Kommune 69

233 70 Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi, enten via museets almindelige driftsmidler eller anden støtte. Der arbejdes frem efter en overordnet plan, udarbejdet i samarbejde med historikere og arkæologer. Intern ressourcetræk: Nyere tids afdeling, Thorbjørn Kolbo, Anette Syska, Berit Christensen, Else Gade Gyldenkærne. Ansvarlig: Berit Christiansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Oplæg til udstillinger og produktion. 2013: 2. Kvartal. Udstillinger åbner 2013: 3. Kvartal. 2013: 4. Kvartal. Resultat Udstillinger produceret og opsat, se nedenfor. Møns Museum har gennemgået en rivende udvikling i Museet er blevet en del af byens og øens puls gennem målrettet netværksarbejde og samarbejde med andre af øens aktører om større begivenheder i byen: fx sommerens tirsdagsmarkeder og Æblernes Dag. Desuden har museet fået en ny udstilling om de sidste 350 år i Vordingborg Kommunes område med fokus på godserne, landbruget og livet ved kysterne. Endelig er fire udviklingsprojekter blevet sat i gang med ankerpunkt i museet. Det er det regionalt initierede projekt: Attraktive Byrum, som involverer øens unge i at udvikle Stege som en super by for unge. Det er Camønoen, som er et turisme og ø-udviklingsprojekt, som museet løfter i samarbejde med Vordingborg Kommune. Camønoens mål er at gøre Møn til kongerigets venligste vandre-ø ved at formidle øens kultur og natur, samle små og store turismeaktører om at være rutens frontpersonale og give både beboere og gæster uforglemmelige vandreoplevelser. Det er projektet: Middelalderbyen Stege, der skal øge adgangen til Steges synlige og usynlige middelalder-skatte og formidle middelalderhistorien. Og endelig er det museets eget lille projekt, der handler om at istandsætte museets baghus, så det kan blive nyttigt som sted for en masse lokale aktiviteter; fx netcafé for unge, øvelokale for middelaldermusikanter, fællesspisning og foredrag. Alle 4 projekter har opnået at få bevillinger i Museumsgården Emne: Museumsgården - En levende museumsgård fra 1. maj til 30. august. Formål: Formidling af gårdens historie og landbrugsliv generelt. Museumsgårdens venner formidler gårdens historie og gamle håndværks-traditioner på aktivitetsdage om sommeren og omkring højtiderne. Samarbejdspartnere: Museumsgårdens venner, Vordingborg Kommune Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi via museets almindelige driftsmidler. Der indgås en skriftlig aftale med Museumsgårdens venner om aktiviteter og formidling. Museet påtager sig den løbende drift. Intern ressourcetræk: Formidlings- og driftsenheden. Ansvarlig: Keld Møller Hansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Reparation og vedligehold 2013: 2. Kvartal. Aktiviteter og formidling ved Museumsgårdens venner. 2013: 3. Kvartal. Aktiviteter og formidling ved Museumsgårdens venner. 2013: 4. Kvartal. Aktiviteter og formidling ved Museumsgårdens venner. 70

234 Resultat: Handleplan gennemført Køng Museum Emne: Formidling af Ryberg/Køng Fabrik og de internationale forbindelser i 1700-årene Formål: Formidling i Køng By af kulturmiljøet. Museet vækkes til live gennem brugerdreven innovation (et lokalt kulturhistoriehus). Kulturhistorien der knytter sig til bygningen og byen er omdrejningspunkt for aktiviteter og udstillinger gennemført af Køng Museums Støtteforening, der har til formål at skabe et øget og varieret lokalt engagement på museet. Samarbejdspartnere: Køng Museums Støtteforening. Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi via museets almindelige driftsmidler. Der indgås en skriftlig aftale med Køng Museums Støtteforening om aktiviteter og formidling. Museet påtager sig den løbende drift. Intern ressourcetræk: Formidlings- og driftsenheden. Ansvarlig: Thorbjørn Kolbo Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Reparation og vedligehold 2013: 2. Kvartal. Aktiviteter og formidling ved Køng Museumsforening. 2013: 3. Kvartal. Aktiviteter og formidling ved Køng Museumsforening. 2013: 4. Kvartal. Aktiviteter og formidling ved Køng Museumsforening. Resultat: Handleplan gennemført Undervisning Skoletjeneste Museum Sydøstdanmark Emne: Fælles skoletjeneste Formål: Opprioritering af formidling til børn og unge gennem en fælles skoletjeneste således, at der kan tilbydes høj kvalitet og service til alle skoler og ungdomsuddannelser i de tre kommuner Vilkår og forudsætning: Rammerne skal være på plads. Der skal afsættes/findes midler til yderligere en formidler tilknyttet Køge Museum. Intern ressourcetræk: Charlotte Ring, Tine Nygaard, John Lentz Ansvarlig: Tine Nygaard og Charlotte Ring Handleplan 2013: Udvikling af skoletjeneste igangsat. Resultat I 2013 har museet fusioneret de mange forskellige erfaringer, der var på de tre museer i Køge, Næstved og Vordingborg til en samlet, ambitiøs strategi for undervisning på Museum Sydøstdanmark på alle niveauer fra børnehaveniveau til ungdomsuddannelserne. Vi ved fra mange års erfaring, at museerne som institutioner er kendt og værdsat for at tilbyde undervisning om højtidernes traditioner og den lokale historie. Det er undervisningsaktiviteter, som museet vil blive ved med at tilbyde. Det vil vi bruge 40% af vores kræfter på. De øvrige 60% af vores kræfter vil vi bruge på at udvikle 71

235 72 undervisningstilbud, der sigter på at uddanne landets børn og unge til at kunne håndtere fremtiden. Fremtiden kræver af de opvoksende generationer, at de skal etablere en ny klima-balance på jorden, at de skal redefinere den finansielle sektor, forny velfærdssamfundet og reflektere demokratiet. Det er store opgaver, som kræver global indsigt, metarefleksion og evne til at arbejde i skabende fællesskaber. International forskning peger desuden på, at børn og unge i en hyperkompleks verden har brug for en høj grad af selvtro for at kunne holde kursen og navigere i forhold til andre. Konkret handler det om at kunne erfare med kroppen, have udpræget empati og etik, at kunne opsøge feedback samt at kende konteksternes betydning for egne kompetencer og egen trivsel. Vi mener, at museets dybe, historiske viden er et unikt råstof i uddannelsen af fremtidens børn og unge. Desuden er museet som alternativt læringsrum et oplagt sted at arbejde med andre didaktikker end dem, børn og unge bliver mødt af i skolen. Foruden den daglige undervisningspraksis på museet vil vi dele vores didaktiske erfaringer og vores viden om fremtidens kompetencer med kolleger nationalt og internationalt. Konkret har vi udviklet en række nye undervisningstilbud til museet i Næstved, som inviterer børn og unge ind i en faglig refleksion med udgangspunkt i personlige erfaringer. Vi har også udviklet et ambitiøst undervisningstilbud til Danmarks Borgcenter, som kan aktivere unge fra 6. klasse til og med gymnasiet i at udveksle erfaringer, overvejelser og holdninger til magt med middelalderens konger og dronninger som emne. Undervisningstilbuddet hedder Blue Blood Academy og benytter sig af den nyeste ipad-teknologi og af den demokratiske dialog som midler til at nå målet: unge med viden om middelalderen og med bevidsthed om, at magt er noget man både kan give og tage, hvis man vel at mærke vil. I forbindelse med nyindretningen af Køge Museum i 2014 vil der blive udviklet nye undervisningstilbud her. Danmarks Borgcenter Undervisning Emne: Danmarks Borgcenter Formål: Udvikling og produktion af skoletjeneste Vilkår og forudsætning: Deadline 1. Juni Intern ressourcetræk: Dorthe-Wille Jørgensen, Christian Irgens, Berit Christensen, Thorbjørn Kolbo, John Lentz, Jens Ole Pfalz, Charlotte Ring, Tine Nygaard Ansvarlig: Tine Nygård Handleplan 2013: 1. Kvartal. Produktion af indhold og driftsplan for undervisningstilbud 2013: 2. Kvartal. Programmering af mini-ipad enheder og teknik. Produktion af design 2013: 3. Kvartal. Installation af AV-udstyr, teknik og ipad. 2013: 4. Kvartal. Learning Lab fungerer Resultat Museet har udviklet et ambitiøst undervisningstilbud til Danmarks Borgcenter, som kan aktivere børn fra 0. til 5. Klasse og unge fra 6. klasse til og med gymnasiet. Blue Blood Academy, Danmarks Borgcenter Blue Blood Academy er undervisning om middelalderens borge, konger og magt for unge mellem 12 og 19 år. Undervisningen er tilpasset den enkelte klasse, både indholds- og niveaumæssigt. Når man forlader akademiet, er man meget klogere på magt, middelalder, historisk metode - OG på sig selv! 72

236 Undervisningstilbuddet benytter sig af den nyeste ipad-teknologi og af den demokratiske dialog som midler til at nå målet: unge med viden om middelalderen og med bevidsthed om, at magt er noget man både kan give og tage, hvis man vel at mærke vil. Et undervisningsforløb indeholder: 1. En introduktion til magten og middelalderen i Blue Blood Academy. Undervisningsmetoden er refleksiv samtale og visning af Blue Bloods introduktionsfilm om magten i middelalderen. 2. Et besøg på borgens terræn og i Danmarks Borgcenters udstilling. Undervisningsmetoden er gruppearbejde med Blue Bloods ipad-gåder. Gåderne går helt tæt på middelalderens konger og dronninger og er didaktisk bygget op med udgangspunkt i de syv læringsstile. 3. En afslutning, hvor gåderne finder sine løsninger, og vi sammen reflekterer de historiske arbejdsmåder. Undervisningsmetoden er refleksiv samtale. I Blue Blood Academy har læreren mulighed for at være sammen med sin klasse på en anden måde end i dagligdagen; enten som deltager eller som elevernes medspiller. Kongespejlet, Danmarks Borgcenter Kongespejlet er formidling om borge, konger og magt for børn fra 0. til 5. klasse Hersker i middelalderen Kongespejle er bøger, der giver kongen gode råd om, hvordan man styrer riget til gavn for ham selv og hans undersåtter. Når kongen holder spejlet op foran sig, er det meningen, at han ikke bare ser et spejlbillede af sig selv, men også et billede af hele rigets tilstand.vordingborg var kongens mægtigste borg i middelalderen, her blev truffet vigtige beslutninger for riget, som fik betydning også for det Danmark, vi kender i dag. Vi følger kongens veje rundt på borgen og prøver - med udgangspunkt i borgens dramatiske historie, kongespejlene og den viden I bringer med jer - at få et indblik i, hvad det ville sige at være hersker i middelalderen.vi har for øvrigt et spøgelse på borgen. Det var en konge, der traf en forkert beslutning, men det taler vi helst ikke om! Storm på borgen! Storm på borgen har ikke noget med kraftig blæst at gøre, men derimod gedigen belejringskrig, når den er bedst. Vordingborg var en af Danmarks stærkeste borge i middelalderen, den er faktisk kun blevet indtaget 2 gange, de andre gange var lidt snyd!vi skal høre om Christoffer den anden, den kullede greve og svenskere med total dødsforagt, og så skal vi selvfølgelig selv storme borgen. På Herrens mark I middelalderen betød Herrens mark den del af verden, der var omvendt til kristendommen. Når vi er på Herrens mark i dag betyder det, at vi er rådvilde og ikke kan finde hoved eller hale på en sag. Begge betydninger er på en måde rigtige.det synlige bevis på Herrens mark - på borgen i Vordingborg - er ruinerne af Andreas kirken. I kirken kunne man blive gift, døbt og begravet, men man kunne også få svar på svære spørgsmål som: Hvordan er livet efter døden? Hvordan ser der ud i himmelen? Og er det rigtigt at dem, der lyver, kommer i helvede og bliver knebet i tungen med gloende tænger?med udgangspunkt i Andreaskirken skal vi høre om tro og overtro, skeletter med mønter i munden og så skal vi prøve en vaskeægte barnedåb som den foregik i middelalderen, dog uden vand. 73

237 74 Kommunikation Lokal identitet Omvisninger og foredrag Emne: Lokal identitet og kulturmiljøer i kommunerne Formål: Det er museets mål i de kommende år at arbejde indgående med identitet og kulturmiljøer i kommunerne og sætte fokus på det historiske element og oplyse og informere der hvor kulturarven findes og ikke mindst medvirke til at sikre, at et områdes kulturhistorie aktiveres. Derfor indgår museets fagpersonale gerne i diverse arrangementer som understøtter dette formål, f.eks. i form af foredrag, rundvisninger, studiegruppe o.lign. Samarbejdspartnere: Kommuner og foreninger. Vilkår og forudsætning: Museets fagpersonale skal kunne afsætte den nødvendige tid. Intern ressourcetræk: Museumsinspektører fra enhederne Nyere Tid og Arkæologi samt formidlere Ansvarlig: Tine Nygaard og Christian Irgens Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Museets fagpersonale indgår i diverse arrangementer med foredrag, omvisninger osv 2013: 2. Kvartal. Museets fagpersonale indgår i diverse arrangementer med foredrag, omvisninger osv 2013: 3. Kvartal. Museets fagpersonale indgår i diverse arrangementer med foredrag, omvisninger osv 2013: 4. Kvartal. Museets fagpersonale indgår i diverse arrangementer med foredrag, omvisninger osv Resultat Se oversigt nedenfor Hjemmesider, mobilsites og apps Emne: Hjemmesider for Museum Sydøstdanmark, Næstved Museum, Køge Museum, Stege Museum og Danmarks Borgcenter Formål: Opsætning og vedligehold af digitale platforme. Samarbejdspartnere: Køng Museums Støtteforening, Museumsgårdens Venner, Næstved Kommune, Køge Kommune, Vordingborg Kommune samt museumsforeninger o.a. Vilkår og forudsætning: Museets Kommunikationsafdeling kan afsætte de nødvendige ressourcer. Intern ressourcetræk: Kommunikationsafdelingen samt enhederne Nyere Tid og Arkæologi. Ansvarlig: Christian Irgens Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Hjemmesider lanceres og revideres 2013: 2. Kvartal. Løbende opdatering 2013: 3. Kvartal. Løbende opdatering 2013: 4. Kvartal. Løbende opdatering Resultat Museets benytter i høj grad sociale medier til proceskommunikation og dialog med brugere og interessegrupper. Alle besøgssteder har som minimum egne facebooksider, og for eks. Danmarks Borgcenter er facebooksiden den vigtigste kommunikationskanal. I 2013 er antallet af likes på eks. facebook samlet set steget fra 3500 til 4750, med stigning på flere hundrede procent for sider som Museum Sydøstdanmark, Køge Museum, Møns Museum og Næstved Museum. Tilgangen til facebooksiderne sker både gennem annoncering og løbende opdateringer fra afdelingernes dagligdag. 74

238 I 1. Kvartal 2013 har alle museets afdelinger fået nye hjemmesider med fælles designprofil. Køng Museums Støtteforening og Museumsgården har ligeledes fået nye sider s hjemmesider fungerer som midlertidige overgangssider, der i 2014 erstattes af rendyrkede attraktionssider for Vordingborg, Stege, Næstved og Køge samt en nye samlet forvaltningshjemmeside for Museums Sydøstdanmark. Både hvad angår hjemmesider og optræden på sociale medier er museet blandt frontløberne i det danske museumslandskab. I løbet af året har vi modtaget adskillige positive tilkendegivelser fra såvel fagfæller som fra daglige brugere. Et eksempel på de positive kommentarer er denne: "Jeg følger jer på Facebook - and you rock! - det er klart det mest entusiastisk formidlende middelaldermiljø i DK - måske Norden - lige nu. Jeg glæder mig så meget til oplevelsen. " Kommunikation og Markedsføring Emne: PR- og markedsføringsaktiviteter Formål: Målet er at tilrettelægge og sikre udførelse af PR- og markedsføringsaktiviteter med udgangspunkt i Museum Sydøstdanmarks aktiviteter og udstillinger samt forsknings- og undersøgelsesområder. Samarbejdspartnere: Museumsforeninger, Køng Museums Støtteforening, Museumsgårdens venner, Næstved Kommune, Køge Kommune, Vordingborg Kommune. Vilkår og forudsætning: Strategisk kommunikation med borgere/interessenter tilrettelægges i en overordnet kommunikationsplan udarbejdet af kommunikationschefen i samarbejde med museets øvrige ledelse. Planen beskriver de væsentligste formål, delmål og succeskriterier for kommunikationen. Intern ressourcetræk: Medarbejdere og Christian Irgens Ansvarlig: Christian Irgens Handleplan: 2013: 1. Kvartal. 2013: 2. Kvartal. 2013: 3. Kvartal. Overordnet kommunikationsplan fremlægges 2013: 4. Kvartal. Resultat I 2013 har målrettet kommunikation, PR og pressehåndtering været i højsædet på Museum Sydøstdanmark. På trods af en ny organisation og fusionen, så har museet opretholdt og kraftigt udbygget tilstedeværelsen i nyhedsmedier og i det offentlige rum. Der er blevet opbygget stærke presserelationer til den lokale og regionale presse i både Køge, Næstved og Vordingborg. Kommunikationsafdelingen er i løbende kontakt med redaktionernes journalister og holder med jævne mellemrum orienteringsmøder med nøglemedarbejdere og redaktører. Der har ligeledes været en lang række kontakter med national presse, eks. Jyllandspostens dækning af Danmarks Borgcenter og Politiken og Satankulten. Intensiteten af presseomtalen er meget høj, og museet afdelinger og medarbejdere omtales flere gange ugentligt og i perioder dagligt. I flere tilfælde er lokale historier blevet omsat til nationale 75

239 76 sensationer, eks. møntskatten i Morten Reenbergs gård i Stege og skeletterne ved Ore Strand, der begge blev bredt omtalt i nationale medier, både som breaking news og med opfølgende historier. Museets medieovervågning bliver styret gennem Organisationen Danske Museers gratis nyhedstjeneste. Medieovervågningen giver et godt overblik over omtaler, men mangler muligheden for strategisk analyse og evaluering. Museet har i løbet af året deltaget i en lang række programmer og medieproduktioner, eks. DR P4 s sommerserie om Estland, TV2Fyns program om tendenser i museumsformidling, DR serie om Danmarks Krige og mange flere Pressesamarbejder: Samarbejdet med Nationalmuseets presseenhed er forstærket, og i flere tilfælde har vi gennemført koordinerede presseindsatser med udveksling af pressemateriale, fotografier og kontakter. Museet har ligeledes koordineret og samordnet pressearbejde og kommunikation med kulturstyrelsen. Eks. omkring satsningen Megalithic Routes og restaurering af fortidsminder, som er en opgave museet løser for kulturstyrelsen. Èt museum Museum Sydøstdanmark Det er lykkedes at kommunikere fusionen til offentligheden, og navnet Museum Sydøstdanmark bruges bevidst i stort set al omtale af museets arbejde, på nær når det handler specifikt om aktiviteter på det enkelte besøgssted. Presseforståelse: Det fusionerede museum er lykkedes med at skabe en kultur, hvor hovedparten af medarbejderne har fået en styrket forståelse for pressehåndtering og desuden viser stor forståelse for strategisk koordination med kommunikationsafdelingen. En stor del af museet pressehåndtering sker, med stor succes, direkte fra faginspektører til pressen i koordination med kommunikationsafdelingen. Journalisterne foretrækker direkte kontakt til den ansvarlige. Samarbejder med andre attraktioner inden for oplevelsesøkonomien: Museum Sydøstdanmark er ved udgangen af 2013 blevet optaget i markedføringssamarbejdet Øernes Attraktioner med Danmarks Borgcenter. Desuden bliver der aktivt samarbejdet med regionens øvrige attraktioner såsom Geocenter Møn omkring udviklingen af attraktionerne. Rønnebæksholm i Næstved er i løbet af 2013 blevet en tæt samarbejdspartner i forberedelserne til afviklingen af udstillingen Body Time i Næstved i Samarbejdet har både handlet om markedsføring og presse, og har ført til aftale om styrket fremtidigt arbejde. Samarbejde med detailhandel og erhvervsliv. I forbindelse med etableringen af Danmarks Borgcenter er der indgået en lang række strategiske samarbejder med handelslivet i og omkring Vordingborg. Danmarks Borgcenter støttes forsat af knap 60 erhvervssponsorer, hvoraf flere har indgået markedsføringssamarbejder med borgcentret. Museet vil tage lignende initiativer i Næstved og Køge. Næstved Museums Kulturhistoriske Legat Næstved Museums Gavefond har for 6. gang finansieret 2 x Kulturhistorisk Legat á kr. til en elev ved henholdsvis Næstved Gymnasium og Herlufsholm. 76

240 Liste over legatmodtagerne findes på hjemmesiden Publikationsvirksomhed Emne: Udgivelse af museets bøger Formål: Målet er i at udbrede og formidle Museum Sydøstdanmarks forskning og samlinger og den viden, der opbygges blandt medarbejderne. Forlaget er kommercielt og kan også påtage sig kulturhistoriske formidlingsopgaver fra anden side. Forlaget udgiver en årbog (Køge Museums) og Liv og Levn (Næstved Museum). Samarbejdspartnere: Vilkår og forudsætning: Der udgives som udgangspunkt kun fuldt finansierede bøger. Kommunikationsafdelingen udformer grafisk koncept. Intern ressourcetræk: Historikere og arkæologer, korrektur - Inge Christiansen. Flemming Rieck og Palle Birk Hansen Ansvarlig: Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Inge Christiansen: Konfirmation og konfirmationstøj. (Trykkes i løbet af 1. kvartal) 2013: 2. Kvartal. Produktionsplan for Køge Museums Årbog og Liv og Levn. 2013: 3. Kvartal. Flemming Rieck: Skibsfundene fra Nydam Mose. Manus afsluttes januar Herefter sker oversættelse til tysk. Tekstbind og katalogbind udkommer august Flemming Rieck: Populær bog på dansk om undersøgelserne i Nydam Mose. Manuskriptet er under udarbejdelse. Udkommer august Dorthe Wille-Jørgensen: Vordingborg Borg. Manuskript foreligger januar, tegninger udvælges og opsættes i 1. Kvartal. Bog udgives 1. September. 2013: 4. Kvartal. Ulla Fraes Rasmussen, Svend Åge Tornbjerg, Niels Engberg, Pia Bennike og Karin Magarita Frei: Sct. Gertruds Kapel i Køge. Manuskripter foreligger i januar Herefter sendes materialet til fagfællebedømmelse. Trykning 2. halvår Det nye Liv og Levn udgives i 4. Kvartal 2013 Den nye Køge Museums årbog udgives i 4. kvartal 2013 Fru Birgittes Bøger Herluf Trolle og Birgitte Gøyes Bibliotek Paslichs Dagbog 2014 Næstved fotograferet af Hugo Matthiessen Resultat Inge Christiansen: Konfirmation og konfirmationstøj. 1. Kvartal Flemming Rieck: Skibsfundene fra Nydam Mose. Bd Kvartal 2013 Flemming Rieck: Populær bog på dansk om undersøgelserne i Nydam Mose. 3. Kvartal 2013 Palle Birk Hansen: Liv og Levn Kroppens Time. 4. Kvartal Palle Birk Hansen: Tidsskrift: Nyt fra Næstved Museum. Nyt fra Næstved Museum 81 marts 2013 Nyt fra Næstved Museum 82 september 2013 Dorthe Wille-Jørgensen: Vordingborg Borg. Manuskript forelå december. Udgives ultimo marts Museets ny årbog udgives i Ekstern virksomhed Danmarks oldtid i landskabet Emne: Den eksterne del af Kommunikationsenheden hos Museum Sydøstdanmark Formål: Varetagelse af skilteproduktion i forbindelse med projekt Danmarks oldtid i landskabet II (DOIL) Samarbejdspartnere: Kulturstyrelsen 77

241 78 Vilkår og forudsætning: Opgaven udføres i perioden 1. januar juni 2014, og den udføres af museumsinspektør Anna Severine Beck. Arbejdet omfatter 18 måneders arbejde på halv tid. Indtægtsdækket. Intern ressourcetræk: Anna Severine Beck Ansvarlig: Anna Severine Beck og Anders Sageby Sørensen Handleplan: 2013: Produktion af skilte 2014: Produktion af skilte Resultat I 2013 deltog Museum Sydøstdanmark med Kulturstyrelsen som rekvirent i produktionen af det faglige indhold til skilte, som opsættes rundt om i hele landet i forbindelse med formidlingsprojektet Danmarks Oldtid i Landskabet. Fra museet deltog museumsinspektør Anna Severine Beck. Opgaven var at samle, koordinere, redigere og opsætte indholdet på skiltene. Følgende lokaliteter fik skilte i 2013: Asnæs (Kalundborg), Birkehøj (Odsherred), Borremose (Vesthimmerland/ Rebild), Døes Høje (Holstebro), Frendrup Nihøje (Ålborg), Gundestrup (Vesthimmerland), Ertebølle (Vesthimmerland), Hvisselhøj (Jammerbugt), Myrhøj (Vesthimmerland), Nivå (Fredensborg), Sjellebro (Syddjurs), Snubbekorsgård (Høje Taastrup), Østerbølle (Vesthimmerland), Årre (Varde). Arbejdet afsluttet med udarbejdelse af tekster til skiltning af flere udvalgte lokaliteter medio 2014 Ekstern virksomhed NOUS Scandinavia Emne: Den eksterne del af Kommunikationsenheden hos Museum Sydøstdanmark Formål: At etablere en virksomhed der skal kommercialisere de kompetencer der findes i museernes organisation. Udgangspunktet er salg af ydelser relateret til udvikling af formidlings- og kommunikationsopgaver i museums- og attraktionsbranchen. Konceptuel projektledelse og funktion af bindeled mellem udførende organisation og underleverandører (designere, arkitekter o.lign) vil være primære opgaver. Samarbejdspartnere: Kvorning design og kommunikation, Kurtzweil design og production, Setting ApS, Bitmill (Norge), Back.no (Norge), Expology (Norge), Art+Com (Tyskland), Realproduktion. Vilkår og forudsætning: museerne.dk ekstern skaber et økonomisk overskud der medfører en bæredygtig enhed. Enheden skal have et overblik på nyeste tendenser etc. indenfor formidling og kommunikation. Intern ressourcetræk: Kommunikationsenheden, Tine Nygaard og Thorbjørn Kolbo Ansvarlig: Christian Irgens Resultater I 2013 er der skabt grundlag for en ekstern virksomhed i Museum Sydøstdanmark. Samtidig er der blevet påbegyndt aktivt salg og gennemførelse af en række eksterne opgaver. I foråret 2013 blev der indgået kontrakt med Østrigske Nous Guide omkring agentur og salg af Nous Guides produkter i Skandinavien. Den eksterne virksomhed markedsfører sig selv under navnet Nous Scandinavia og et udpluk af virksomhedens aktiviteter kan ses på Projekter: - Design af udstillingsmontre til Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm - Grafik til Den Første Dinosaurer udstilling på Geocenter Møns Klint 78

242 - Opstart på udstillingsprojekt på Herlufsholm - Opstart på projekt Gaarden for Bornholms Museum - Opstart på projekt Hammershus for Naturstyrelsen Konferencer: - Stand på ODMs formidlingsseminaret, 1. kvartal - Stand på NODEM konferencen i Stockholm, 4. kvartal Den eksterne enhed har i samarbejde med Dark Matters og Kvorning deltaget, men ikke vundet, konkurrencen om udstillingsdesign til Kongernes Jelling Den eksterne enhed har i samarbejde med Kvorning deltaget, men ikke vundet, konkurrencen om udstillingsdesign til Esrum Kloster og Møllegaard Megalithic Routes Museum Sydøstdanmark er medlem af foreningen Megalithic Routes som er en international forening, hvor Sverige, Tyskland, Holland og Danmark pt. er medlemmer. I denne forbindelse deltog museumsinspektør Henrik Høier som repræsentant for Museum Sydøstdanmark i et medlemsmøde i Borger i Holland d I dagene var Kulturstyrelsen vært for et medlemsmøde i samme forening, der blev afholdt i Vordingborg. D viste museumsinspektør Henrik Høier rundt ved Vollerupdyssen og bagefter Klekkendehøjlokaliteten på Møn, med deltagelse af EU-chefer og Kulturminister Marianne Jelved samt kontorchefer fra Kulturstyrelsen i København. Ved denne lejlighed fik foreningen Megalithic Routes sin officielle EU-godkendelse manifesteret med en diplomoverrækkelse. Lørdag d var der foredrag og undervisning ved Kong Asgers Høj på Møn. Arrangementet var i samarbejde med de øvrige lande i foreningen Megalithic Routes, idet der i de øvrige medlemslande blev afholdt lignende megalitarrangementer på denne dato. En dag der blev valgt, fordi den repræsenterer efterårsjævndøgnet og dermed de ritualer, der tidligere har været forbundet med dette tidspunkt på året. 79

243 Udstillinger, arrangementer og formidlingsprojekter 2013 Helligåndshuset Omvej til Livet jødiske unge i Næstved En satanisk spøg, særudstilling Udstillingen udsprang af den artikelserie, som i efteråret blev bragt i Politiken, som opklarede baggrunden for den lange række breve og genstande, som siden 70 erne er dukket op på museer og i kirker, som tilsyneladende har haft relation til en satankult. Udstillingen fortalte om den nyeste viden om bagmanden bag mysteriet og viste en række af de genstande, som igennem tiden er fundet på alle Museum Sydøstdanmarks afdelinger. Sommermarked 15. og Historiske Dage på Rådmandsengen I samarbejde med Næstved Turistforening. Basisbevilling fra Næstved Kommune plus entré. Efterårsmarked Høstmarked i Museumshaven Julemarked Kunsthåndværkermarked i Kirkesalen i december Boderne Michael Bang et liv med glas Michael Bang døde i april måned og museet besluttede derfor at lave mindeudstilling med hans glasdesign. En udstilling, som mange var glade for. Michael Bangs ældste søn, Jacob Bang åbnede udstillingen. Karl Hansen Reistrup - historiefortælleren Eksternt: Deltagelse i særudstilling om Karl Hansen Reistrup på Rønnebæksholm, museets genstande og museets udstillingsudstyr fra Boderne anvendes. Grafisk Værksted 25 år Særudstilling om Grafik i samarbejde med Grafisk Værksted og Galleri Dragehøj 80

244 Fiskeri- og Bymuseet i Karrebæksminde Karrebæksminde 1788, 1888 og 1988, modeller Køge Museum Grundet ombygning lukker museet for publikum pr. 1. april. Herefter nedpakkes store dele af udstillingerne, og der regnes med åbning af fornyede udstillinger i Konfirmation og konfirmationstøj Særudstilling om konfirmationens historie, traditioner og dragter. Der blev vist en lang række originale konfirmationsdragter fra samt to malerier med konfirmander af den danske maler H.A. Brendekilde og en lang række andre genstande. Desuden blev konfirmationens historie fortalt, herunder hvor vigtigt det var for samfundet og hvor stor indflydelse det fik på den enkeltes liv. Caféudstilling: Etagesyning Elever fra Den klassiske broderiskole ved Lis Ahrenkiel har brugte en gammel broderiteknik til moderne produkter. Teknikken er den særlige form for tællesyning, der kaldes etagesyning, og eleverne havde designet moderne etuier. Fastelavn i købstaden og på landet Fastelavnstraditioner i by og på land kunne opleves i museets stuer og køkkener. I forbindelse med udstillingen var arrangeret familiedag og undervisning. Påske i købstaden og på landet Her kunne man opleve årets påskeudstilling på Køge Museum Påske i købstaden og på landet. Påsken var rykket ind i museets bondestuer, borgerlige stuer og køkkener. Her kunne man opleve påskens religiøse indhold, overtro, mad, klædedragt, lege og andre traditioner i forskellige sociale og tidsmæssige miljøer. I forbindelse med påskeudstillingen var der arrangerer familiedage og undervisning. Bevar de gamle skibe i Danmark Fotoudstilling om bevaringsværdige skibe i Danmark ved Træskibs Sammenslutningen. De smukke billeder er stillet til rådighed af Jes Kroman, direktør for Skibsbevaringsfonden.Gule Hal, Strandpromenaden 1, Køge Sdr. Havn. Gratis adgang. 81

245 82 Aktiviteter i Køge Der blev udarbejdet aktivitetsprogrammer for museets publikumsaktiviteter to gange i løbet af året: Ved årsskiftet og ved sommeren. Disse var beregnet på voksne samt børn uden for deres evt. skoleog institutionstid. Der blev afholdt en lang række aktiviteter både mens museet var åbent og efter at udstillingerne var blevet lukkede, se oversigt. Kyndelmisse på Køge Museum Årets tema var fortid og fremtid. Man kunne bl.a. se fossiler, se flintesmeden lave stenredskaber, opleve levende rovfugle, blive guidet rundt i særudstillingen om konfirmation, høre foredrag om den elektriske husmoder fra 1950 erne og smage nogle af datidens desserter, hjælpe bondekonen med at karte uld, lave gammeldags legetøj og deltage i en gætteleg. Der var også være mulighed for at købe lidt varmt at drikke. De nordiske guder - Vinterferie på Køge Museum , Kl : Omvisning og fortælling om de gamle guder i Valhal. Man hørte bl.a. om Thors brudefærd, Frejas halssmykke og Balders død. Kl : Lav din egen amulet, som du får med hjem. Kl : Dagligliv og guder i jernalder og vikingetid. Ved Natascha Grantzau. Påske i købstaden og på landet Særudstilling i museets stuer om påskens kulturhistorie blandt bønder og borgerskab. Oplev påskens mad, tøj, lege, påskeæg, overtro og gækkebreve. Bustur til Pommern Køge Museum afholdt en bustur til Pommern, hvor man bl.a. besøgte Rostock Søfartsmuseum, Historische-Technisces Museum i Peenemünde, Wolgast, byvandring i Stralsund og Ozeaneum. Ved Ole Lisberg Hansen og Flemming Rieck. HUMMER-dage på Køge Havn, Åbassinet ved klapbroen Man kunne opleve historiske maritime håndværk som knytter sig til det fremtidige byggeri af Christian 4 s fregat HUMMEREN fra Publikum vil kunne se og afprøve forskellige traditionelle håndværk. Der var billedskærere, smede, rebslagere, skibsbyggere, m.m. arbejder. Ved Christian Lemée. Middelaldermarked på Køge Havn, ved mindesmærket for Niels Juel I anledning af 725 års jubilæet for Køges grundlæggelse afholdtes middelaldermarked med underholdning, håndværk og boder med handlende i 2013 på Køge Havn. Ved Jan Hansen, Køge Natur- og Miljøskole. 82

246 Middelaldermarked Et hyggeligt marked i Køge Museumshave der varede 5 dage, fra tirsdag til lørdag. I samarbejde med Køge Naturskole. Danmarks Borgcenter Under opbygning i Gåsetårnet Ny udstilling og ny lyssætning opsat. Omvisninger Torsdage hele året. Omvisningerne varer godt en time, beretter om borgcenteret, borgens historie, bygninger og begivenheder med afsæt i den nyeste viden. Derudover blev gennemført 90 bestilte omvisninger. Se også oversigt nedenfor. Møns Museum Udsigt til havet Vordingborg Kommune kan bryste sig af at have landets længste kystlinje. Hele 385 km. fordelt på badestrande, bugter, fjorde og nor, så som borger er man altid tæt på vandet. Det præger vores nutid, såvel som det har præget fortiden. Kunstnerne fik tidligt øjnene op for de smukke kystlandskaber, og med udstillingen Udsigt til Havet viser Museum Sydøstdanmark et bredt udvalg af museets egne malerier, tegninger og stik, som alle har kysterne som motiv. Udstillingen knytter samtidig an til turistforeningens tema af samme navn, som løber frem til De udstillede billeder spænder fra store, stemningsfyldte oliemalerier til små, fine kobberstik og fra billeder af det travle liv i købstædernes havne til stemningsfyldte naturbilleder. Afgørende for udvalget har ikke været den kunstneriske kvalitet, men derimod at billederne tilsammen giver indtryk af kystområdernes variation, og af hvor forskelligt egnen er blevet skildret af kunstnerne igennem de sidste par hundrede år. Broer Vordingborg kommune har i kraft af sin geografi tre markante broer. Farøbroen, Storstrømsbroen og Dronning Alexandrines Bro. Storstrøms broen er højaktuel i forbindelse med den ny Femmernbælt forbindelse og i løbet af 2012 afgøres om det er den eller måske en hlt ny bro/tunnel som skal klar godstrafikken. Der vises som en bi-udstilling til Udsigt til havet en billedkavalkade med og fortælles om alle de mange broer i Vordingborg kommune. 83

247 84 Velkommen til Gennem genstande fortælles om Møns og Sydsjællands kulturhistorie i nyere tid. 'Velkommen til' er en udstilling om nyere tids historie på Sydsjælland og Møn. Møns Museum er kulturhistorisk museum for hele Vordingborg Kommune og det ligger i den gamle købmandsgård, i umiddelbar forbindelse med byens historiske voldanlæg og Mølleporten. Den nye udstilling omhandler den lokale historie fra 1660 og frem til i dag. Hovedtemaerne i udstillingen er kysterne, landlivet og herregårdene i Vordingborg Kommune og historien fortælles gennem nogle af de genstande, som findes på Museum Sydøstdanmarks magasin. Mit sted 'Mit sted' er en del af nyere tidsudstillingen og handler om nutiden og identitet. Her har 23 udvalgte borgere haft mulighed for at komme med deres bud på særlige steder i Vordingborg Kommune, og så har museets faginspektører koblet et historisk indhold på. Attraktive Byrum/Filmfestivold De unge i Stege og på Møn blev i maj 2013 inviteret til at deltage i byudviklingsprojektet Attraktive Byrum. Projektets formål er at udvikle byrum og aktiviteter for unge i Stege, Næstved og Faxe. I Stege er det Vordingborg Kommune, der i samarbejde med underleverandørerne Møns Museum og Filmfabrikken står for arbejdet. Der er to grundlæggende præmisser i projektet. Den ene er, at Steges historie - især middelalderhistorien - skal være aktiv i projektet. Den anden er, at det er de unge, der skal skabe indholdet. Projektet er med andre ord - også - et brugerinddragelsesprojekt. Brugerinddragelsesdelen er gennemført fra maj til september De unge har udviklet en Filmfestival, der skal være årligt tilbagevendende samt en månedlig filmklub, der skal samle de unge om filminteressen i løbet af året og rekruttere unge til arbejdet med festivalen. Tirsdagsmarkeder Museet deltog i Steges tirsdagsmarkeder i juli med åbent hus og middelalderaktiviteter. Køng Museum Museum Sydøstdanmark har indgået en driftsaftale med Køng Museums Støtteforening. Museet står for den daglige drift, mens støtteforeningen arrangerer udstillinger og aktiviteter. Hanne Vedel Den internationalt anerkendte væver Hanne Vedel indtager en unik plads i dansk tekstilkunst. Hanne Vedel er blandt andet kendt for at have designet betræk til de nye stole i Finn Juhl salen i FN bygningen i New York. På udstillingen vises Hanne Vedels unikke design af gardin-, tæppe- og møbelstoffer. En afdeling af udstillingen vil indeholde Hanne Vedels smukke kirketekstiler. Else-Marie Storgaard Fog: En verden af lak med inspiration fra Østen I hvert af Else-Marie Storgaard Fog værker er en historie gemt. En historie om alle de kunsthåndværkere, som igennem århundreder i færdsel på Silkevejen fra Fjern Østen til Europa har 84

248 udvekslet viden og varer. På forskellige steder langs Silkevejen har Else-Marie studeret denne viden og teknik og forsøgt at omsætte den til hendes tid og sted. Da hun laver det hele selv er det en tidskrævende process: design af grundform, fremstilling af papirmasse og form, det kunstneriske udtryk i farver, lakteknik og til slut pålægning af bladguld. Inspirationen til de mange fade og skåle kommer fra besøg forskellige steder på kloden og derfor er værkerne opdelt i serier med forskelligt udtryk i design og farver. Foredrag ved kunstneren den 11. August. Det er en film til en stille, meditativ stund. Se den ved at klikke på dette link: Lise Paulsen - Tekstilfantasier Lise Paulsen arbejder hovedsaglig med naturmaterialer som hør, bomuld og silke, ofte i form af gamle stoffer, kniplinger og broderier. Farvningen af stofferne er grundlæggende for det færdige resultat, så de forskellige stoftyper får deres egne nuancer og deres eget liv, før de bliver til smukke vægudsmykninger, rumdelere, puder, gardiner, te- og kaffevarmere og spændende frakker, jakker og selskabskjoler. Den blå hørblomst har været inspirationskilde for mange af værkerne på udstillingen. Foredrag ved kunstneren søndag d. 6. oktober. Familiemarked Fokus på design og natur og veteranbilstræf. Studiekredsen om Køng Fabrik Studiekredsen kom sidste år godt fra start. En skare af interesserede folk mødtes igennem hele vinteren hver anden tirsdag på Køng Museum. Køng Museums støtteforening fik sidste år nedsat tre arbejdsgrupper: 1. Det rybergske landskab 2. Godsets, landsbyernes og fabrikkens bygninger 3. Beboernes personal- og slægtshistorie Samtidig pågår en opbygningen af støtteforeningens historiske arkiv. Alt materiale bliver lagt ud på Køng Museums hjemmeside under fanen Forskning og dokumentation. Senest over sommeren har Per Ole Schovsbo transskriberet 1. del af Fæsteprotokollen for Øbjerggard Gods samt 2. del af Fæsteprotokollen fra Et stort værdifuldt arbejde, der fylder 82 sider og som nu er lagt ind på hjemmesiden. Spindeskolen Spindeskolen, lige overfor Køng Museum, blev færdig i Køng Museum har ikke selv midler til at indlemme Spindeskolen i museumsdriften, men da Spindeskolen er en integreret del af den kulturarv, der stammer fra Køng Fabrik, vil Spindeskolen blive offentligt tilgængelig for personer og institutioner, som er interesseret i Køng bys og Køng Fabriks historie. Det er planen, at Spindeskolen vil komme til at rumme forskellige aktiviteter for borgerne i Køng by og omegn. Symposium på Køng Museum Den blev en meget spændende dag på Køng Museum, idet der for første gang blev afholdt et symposium om Køng Fabrik. Ni personer havde sagt ja til at holde oplæg, som på forskellig vis 85

249 86 belyser den forskning, som foregår med centrum i anlægget af fabrikken og fabrikkens produktion (ca ), eller med fokus på lignende virksomheder på Sydsjælland. Konservator Charlotte Paludan fortalte bl.a. ud fra studier af bevarede ordrebøger og tekstiler om fabrikkens produktion og viste billeder, som illustrede udviklingen i de smukke mønstre, som gjorde linned fra Køng Fabrik til noget helt enestående. Arkitekt Jesper Herbert Nielsen fortalte om spindeskolen og den omfattende restaurering af bygningen, som er ved at være afsluttet. Anne-Marie Jacobsen fra Lokalhistorisk Forening Vintersbølle/Nyråd fortalte om sine forfædre fra væverslægten Apel, som indvandrede fra Tyskland og arbejdede for Køng Fabrik. Studiekredsen om Køng Fabrik kunne bidrage med tre indlæg: lederen af studiekredsen, arkæolog Per Ole Schovsbo berettede om landskaberne omkring Køng, som de så ud, da grundlæggeren af Køng Fabrik, storkøbmand Niels Ryberg købte området i 1774, og Axel Degn Johansson fra studiekredsen fortalte om den afvanding af Køng Mose, som Ryberg tog initiativ til. Karen Schou-Pedersen fra studiekredsen fortalte om H.C. Bunkeflods populære spindeviser, som udkom i 1783 inspireret af Rybergs tanker omkring opbygningen af Køng Fabrik og gav en smagsprøve på en af de muntre viser, som i foråret blev genudgivet af Køng Museums Støtteforening. To museumsinspektører fra Museum Sydøstdanmark, Palle Birk Hansen og Berit Christensen satte perspektiv på indlæggene om Køng Fabrik ved at fortælle om lignende produktionsvirksomheder på Sydsjælland. Palle Birk Hansen tog alle med tilbage til middelalderens Næstved, hvor der foregik en omfattende produktion af linned på Sct. Jørgensgården i Aaderup, og Berit Christensen drog paralleller fra etableringen af Køng Fabrik til anlæg og drift af andre herregårdsindustrier, især Holmegård glasværk. John Holmer fra Museumsforeningen Sydsjælland og Møn afrundede symposiet med en gennemgang af museernes historie med henblik på at understrege betydningen af et samarbejde mellem professionelle museumsfolk og de mange lægfolk, som med ildhu og ikke ubetydelige kompetencer bidrager til forskning i og formidling af vores kulturhistorie. Nedenfor er der links til manuskripter, som oplægsholderne venligt har stillet til rådighed for museets samling. Klik på det ønskede link: Anne-Marie Jacobsen: En vævers historie Per Ole Schovsbo: Det rybergske landskab Karen Schou-Pedersen: Bunkeflods spindeviser genudgivet Museumsgården Museum Sydøstdanmark har indgået en driftsaftale med Museumsgårdens venner. Museet står for den daglige drift, mens Museumsgårdens venner arrangerer aktiviteter blev et godt år for Museumsgården og dens Venner. Der kan noteres en mindre tilbagegang i besøgstallet. Det skyldes dels lidt færre busselskaber, og at der kun var én dag med traktortræk mod to dage året før. Men gården har haft glade og gode gæster som har fået en god betjening og en god oplevelse. Der er i de forskellige laug lagt en stor frivillig indsats til gavn for de mange gæster. Det urbaniserede bondehjem Opstilling af udstilling i stuehus 86

250 Gudstjeneste Gudstjenesten er blevet et fast indslag i sommerprogrammet. Det sker i et godt samarbejde med Keldby Elmelunde Menighedsråd og Sognepræst Janette Sauerberg. Håndværkstorsdage Uge Museumsgårdens Venner arrangerede "Håndværkerdage" torsdage kl i ugerne Der stræbes efter at arrangerer temadage over forskellige slags "gammel" håndværk knyttet til landbrugsdrift. Eks. smede-, gørtler-, murer-dage etc. Familiedag Traktortrækdagen er døbt om til Familiedag og blev gennemført i samarbejde med Landboungdommen. Der var stor aktivitet og mange engagerede i dette arrangement. Vi håber det er en aktivitet som kan fortsætte. Det giver også kontakt til en bredere kreds af brugere og gæster end lige det tradionelle publikum. Nabo Jørn Otte stiller velvilligt sin mark til rådighed for trækket. Vi ser frem til at dette samarbejde kan fortsætte i de kommende år til gavn og glæde for både Landboungdommen og Museumsgården. Høstmarked Hvert år i august arrangeres der høstmarked på Museumsgården i Keldbylille. Det er frivillige fra Museumsgården Venner der står for det meget velbesøgte arrangement. Gårdmænd fra gårdene på Møn fortæller begejstret om egne oplevelser på landet fra før far var dreng. På høstmarkederne er der altid god stemning, boder med alle slags håndværk, lidt godt til ganen og et væld af aktiviteter for både børn og voksne. I 2013 var 4H en også en del af dagen, idet de havde lagt deres Børnedyrskue ud til Museumsgården denne dag. Det er en stor fornøjelse at se de unge vise deres kæledyr frem, og de er altid spændt på hvad dommerne mener om lige deres dyr. Det var også en fin oplevelse, at Høstmarkedet havde gæsteoptræden af en flok unge dygtige gymnaster fra Bøgestrøm Gymnastik, de gav en flot opvisning. Efterårsferie Uge 42 Aktiviteter på gården. Bl.a. med at presse æblesaft. Julemarked Julemarkedet var også sidste år begunstiget af et rimeligt vejr. Der var fuldt hus i Maskinhuset og de andre steder hvor der var plads. Her blev så bl. a. Lotte og Bents ølbrygning præsenteret. Vi fik også hjælp til julegrisen af den nye slagter Morten fra Slagter Toft der beredvilligt trådte til da Chr. Hjemsted holdt op efter en trofast indsats gennem flere år. Omvisninger

251 88 Museumsgårdens Venner arrangerer og afholder hver dag omvisninger i hele højsæsonen. Museumsgården har tilknyttet en række lokale fortællere (15-20) som indgår i Museumsgårdens formidling ved at lave gratis rundvisninger på gården inden for åbningstiden. Disse fortællere er lokale bønder o.l., nogle af dem har kendt gårdens sidste ejer personligt og er kommet på gården, mens den var i funktion Oversigt: foredrag, omvisninger, undervisning o.lign Foredrag i Boderne Karen Urth Konservering Palle Birk Pottemagere og Guldsmede i Næstved Østdanske arkæologer Arkæologisk Stormøde i Boderne Palle Birk Næstved Museum Pavla Svestkova & koncert: Jødisk musik i Helligåndshuset, Marketa Janackova Omvej til Livet Anne Højer Petersen Grafisk Værksted i 25 år Pernille Kløvedal Feltgrafik Grindehvalen Peder Rasmussen Kähler-keramik Rasmus Nielsen Næstved Ny Havn Palle Birk Næstved Havn i 1000 år Dorothy Jones Folk i Næstved i 1700-årene Eva Skibsted, Palle Birk Karl Hansen Reistrup, Boderne Peder Rasmussen Karl Hansen Reistrup, Rønnebæksholm Eva Skibsted, Palle Birk Karl Hansen Reistrup og Peder Rasmussen Bustur til København, KHR Foredrag i Kornerups rådhus, Vordingborg Berit Christensen Strandgadekvarterets historie, borgermøde I Vordingborg Berit Christensen Foredrag om sydsjællandske og mønske godser og kirker for landmandsforening på Sydsjælland. Foredrag Møns Museum Else Gade Gyldenkærne Omvisning i nyere tids-udstillingen på Møns Museum og foredrag om Empiregårdens historie for museumsforeningen Anette Syska Møns Museum. Rotary. Foredrag Køng Museum Else-Marie Storgaard Fog En verden af lak med inspiration fra Østen Lise Paulsen Tekstilfantasier Charlotte Paludan Fabrikkens produktion, Symposium på Køng Museum Jesper Herbert Nielsen Restaurering af Spindeskolen, Symposium på Køng Museum Anne-Marie Jacobsen Væverslægten Apel, Symposium på Køng Museum Per Ole Schovsbo Landskaberne omkring Køng, Symposium på Køng Museum. 88

252 Axel Degn Johansson Afvanding af Køng Mose, Symposium på Køng Museum Karen Schou-Pedersen H.C. Bunkeflods spindeviser, Symposium på Køng Museum Palle Birk Linnedproduktion i Næstved, Symposium på Køng Museum Berit Christensen Herregårdsindustrier, Symposium på Køng Museum John Holmer Samarbejder på museet, Symposium på Køng Museum. Foredrag Køge Museum Flemming Rieck Køge Museum Generalforsamling i Køge Museums Venner Keld Møller Hansen Fusionen mellem Køge-, Vordingborg- og Næstved Museum. Generalforsamling i Køge Museums Venner Jonas Christensen Foredrag for amatørarkæologerne om arkæologi i Vordingborg Kommune. Køge Museum Lisbeth G Langkjær Foredrag for amatørarkæologerne om fusionen og de gamle ansvarsområder. Omvisninger, foredrag, arrangementer o.l Natascha Grantzau. Køge Museum. Familiedag: De nordiske guder Susanne Bangert Boderne, Næstved Gymnasium, 2.G Inge Christiansen Køge Museum. Omvisning om konfirmation og konfirmationstøj Natascha Grantzau Køge Museum. Familiedag: Jægere og bønder i stenalderen Alle Kyndelmisse på Køge Museum Nana Jørgensen Køge Museum. Forberedelse til fastelavn Nana Jørgensen oa Fastelavn på Køge Museum Anna Severine Beck Undervisning ved kurset Eksperimentel arkæologi, Københavns Universitet Anna Severine Beck Kom indenfor! At have gæster i vikingetiden ved Vikingetid i Danmark, Københavns Universitet Anna Severine Beck Toftegård store forhold på Stevns, set i et nyt perspektiv, internt seminar i RUCMUS, Roskilde Universitet Flemming Rieck Køge Museum. Rundvisning af Museumsforeningen Sydsjælland-Møn Flemming Rieck Foredrag om Museum Sydøstdanmark. Kulturet Samråd i Køge. Ølby Bibliotek Inge Christiansen Køge Museum. Foredrag med efterfølgende omvisning om konfirmation og konfirmationstøj Natascha Grantzau Køge Museum. Familiedag: Jægere og bønder i stenalderen Anna Severine Beck En indgang til et nyt syn på vikingetidens langhuse ved Historisk samfund for Roskilde Amt, Roskilde Susanne Bangert Boderne, Dobbeltomvisning med Elsa Christa Sørensen, København Inge Christiansen Køge Museum. Foredrag med efterfølgende omvisning om konfirmation og konfirmationstøj Dorthe Wille-Jørgensen Vordingborg Borg. Vestegnens Arkæologiklub, Tåstrup 89

253 Inge Christiansen Køge Museum. Dragtpuljemøde med seminar om konfirmationstøj med deltagelse af museumsfolk fra hele landet Inge Christiansen Køge Museum. Foredrag med efterfølgende omvisning om konfirmation og konfirmationstøj Anna Severine Beck Toftegård skitser til et forksningsprojekt ved Stormøde, Næstved Museum Anna Severine Beck Årets gang på museerne 2012 og lidt om hvad fremtiden byder på ved årsmøde i Amatørarkæologerne på Stevns Natascha Grantzau Køge Museum. Påsketraditioner Natascha Grantzau Påsketraditioner og gækkebreve Mette Madsen Foredrag om De arkæologiske undersøgelse i forbindelse med den nye jernbane mellem København og Ringsted. Køge Museums Venner Dorthe Wille-Jørgensen Vordingborg Borg. Kastrup Præstegård Anna Severine Beck Undervisning ved kurset Eksperimentel arkæologi, Københavns Universitet Susanne Bangert Boderne, Ukrainsk klasse/næstved Gymnasium, TV2Øst Susanne Bangert byvandring i Næstved Sygehusets Pensionistforening Jeppe Færch-Jensen Rundvisning for Greve Museums personale på udgravningen ved Engstrupstien Mette Madsen Foredrag om De arkæologiske undersøgelse i forbindelse med den nye jernbane mellem København og Ringsted. Skovbo Lokalhistoriske Forening Susanne Outzen Foredrag om Gunderslevholm Voldsted, Gunderslevholm for Borup Ris' Venner Flemming Rieck Tale ved åbningen af Landbrugsmuseet Lundekrog Keld Møller Hansen Danmarks Borgcenter. Rotary Stege Keld Møller Hansen Omvisning Danmarks Borgcenter. Dr. Margrethes Fond Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning Vordingborg Borg. Dr. Margrethes Fond Palle Birk Omvisning i Boderne Kristoffer B Pedersen Enculturation of the early holocene landscape. Elks and rituals at Lundby Mose. Københavns Universitet Tine Nygaard Udviklingsworkshop for NORDKOM Alle Kulturnat Vordingborg Tine Nygaard Foredrag om undervisning på Danmarks Borgcenter for VUC Alle Køge Museum. Foreningernes dag. Kulturelt Samråd i Køge Berit Chistensen To byvandringer i Vordingborg i forbindelse med områdefornyelsen og åbningen af Kornerups Rådhus Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning, Slotsruinen, Familie-get-together Flemming Rieck Guide på studietur til Rostock og Stralsund for Turismenetværket Sjælland-Møn Vibeke Knöchel Byvandring i Køge bymidte Vibeke Knöchel Byvandring i Køge bymidte Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning, Slotsruinen, udvekslingselever, Bjarne Malmros, Kommunen Tine Nygaard Omvisning på 44 Møen Lone Nielsen Byvandring om Køge i film og tv-serier Berit Christensen Omvisning på Vordingborg Ruinterræn, lokal slægtsforening. 90

254 Vibeke Knöchel Byvandring i Køge bymidte Susanne Outzen Rundvisning i glasudstillingen i Boderne samt i glassamlingen på Tommerupvej for Glasmuseets Venner, Østdansk Afdeling Henrik Høier Klekkende Høj. Kulturminister og Kulturstyrelse Keld Møller Hansen Omvisning Danmarks Borgcenter. Kulturminister og Kulturstyrelse Berit Christensen Omvisning for Vordingborg Seminarium om borg og by Dorthe Wille-Jørgensen Rigsmøde på Vordingborg. Statsministeren, færøske laugmand og grønlandske selvstyreformand med følge Anna Severin Beck En røverhistorie? Om udgravningerne ved Møllebankerne i Borup ved Skovbo Lokalhistoriske arkiv, Borup Keld Møller Hansen Omvisning Borgcenter, Museumsforeningen fra Roskilde Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning, Slotsruinen, Museumsforeningen fra Roskilde Berit Christensen Omvisninger i Vordingborg Kirke, Museumsforeningen fra Roskilde Keld Møller Hansen Omvisning Borgcenter. Dronning Margrethe Dorthe Wille-Jørgensen Udgravninger Borgcenter. Dronning Margrethe Anna Severin Beck Opening doors- entering social understandings of the Viking Age longhouse ved EAA, Pilsen, Tjekkiet Vibeke Knöchel Byvandring i Køge bymidte Palle Birk og C.Ring Næstved Gymnasium 1.G, Helligåndshuset Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning, Slotsruinen, Rotary Vordingborg Palle Birk Åbent Hus for Museumsforeningen i Kirkepladsen Dorthe Wille-Jørgensen Vordingborg Borg. Tværpilen, Slagelse Mette Madsen Energinet.dk og Banedanmark afholdt i samarbejde med Kroppedal Museum og Museum Sydøstdanmark et åbent-hus arrangement med udstilling og rundvisning på en arkæologisk udgravning Lone Nielsen Byvandring om Køge i film og tv-serier Keld Møller Hansen Omvisning Borgcenter, Museumsforeningen fra Roskilde Berit Christensen Omvisninger i Vordingborg Kirke, Museumsforeningen fra Palle Birk byvandring i Næstved Berit Christensen og Foredrag om mønske sagn og myter i forbindelse med Kristoffer B Pedersen Myternes Nat, aftenarrangement på kong Asgers Høj Susanne Bangert Herlufsholm 2.G. Etnografisk Samling Maja Kildetoft Schultz Foredrag om arkæologiske fund langs Tryggevælde Å i Hårlev/Karise Rotary klub Lone Nielsen Kursus i perlestrikkede pulsvarmere Palle Birk Sensommertur til Sorø Akademi og Sorø Kunstmuseum Butik Gitte E Modeshow i Helligåndshuset Lone Nielsen Middelalderkældre i Køges bymidte Alle Kulturnat i Helligåndshuset og Boderne Palle Birk omvisning i Boderne Susanne Outzen Foredrag om glassamlingen og arbejdet med at registrere den for Glashistorisk Selskab Aalborg Palle Birk omvisning for japansk delegation, Helligåndshuset Inge Christiansen Nålebinding for begyndere Tine Nygaard Foredrag om refleksiv samtale i undervisning for 91

255 92 Dansklærerforeningen Susanne Bangert Høstmarked i Museumshaven Anette Syska Æblernes dag. Møns Museum Flemming Rieck Foredrag om skibene fra Nydam Mose, Vikingeskibsmuseet Mette Madsen Foredrag om Nye fund omkring Solrød i forbindelse med den nye jernbane København-Ringsted. Solrød Lokalhistoriske Forening Anette Syska Byvandring i Stege Dorthe Wille-Jørgensen Vordingborg Borg. Omvisning, Lolland-Falsters Lærerforening Kristoffer B Pedersen Humans and reindeer at Slotseng 12 years after. UISPPkonference i Slesvig Lone Nielsen Køge Museum. Håndarbejdets dag perlestrikkede pulsvarmere Else Gade Gyldenkærne Arkivernes dag. Møns Museum Berit Christensen Ide- og inspirationsseminar for medlemmer af Historisk Atlas på Fuglsang Kunstmuseum Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning, Slotsruinen, Stege Skole Anna Severin Beck Nyt fra Toftegård på Stevns ved ODMs årmøde, Comwell, Kolding Palle Birk byvandring i Næstved Dorthe Wille-Jørgensen Omvisning, Slotsruinen, 12-mandsforeningen v./wassard Alle City-nat i Helligåndshuset Anna Severin Beck Toftegård store og små forhold på Stevns ved Vikingetidens aristokratiske miljøer, Københavns Universitet Anna Severin Beck Toftegård store og små forhold på Stevns ved Statusmøde, Førkristne Kultpladser Susanne Bangert Herlufsholm 1.B, Etnografisk Samling Undervisning På Næstved Museum er 1238 børn og unge blevet undervist i Det svarer til cirka: 65 klasser/børnegrupper På Danmarks Borgcenter er 75 klasser/børnegrupper blevet undervist 92

256 11.0 Økonomi, udvikling og drift Det fusionerede museum har én administration, ét regnskabssystem, ét IT system og ét telefonsystem. De nuværende systemer og rutiner er derfor omlagt. Målet er på sigt at hente en rationaliseringsgevinst hjem på området. Økonomi, udvikling og drift skal sikre bedst mulig administration, projekt- og økonomistyring, intern og ekstern servicering samt bygninger, teknik og bevaringsarbejde ved Museum Sydøstdanmark. Enhederne forestår desuden plan- og udviklingsarbejdet. Målet er at understøtte den samlede organisation i arbejdet med indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling af kulturarven Organisering Et sekretariat tilknyttet museumsdirektøren varetager økonomi og udvikling. Økonomi og udviklingsafdelingen består af 5 medarbejdere, hvoraf fire er økonomi- og administrationsmedarbejdere, mens den sidste er ansat som udviklingschef. En driftschef sikrer varetagelse af driftsopgaverne. Personalet, som indgår i driftsenheden, består af 20 faste medarbejdere og ca. 5 medarbejdere i løntilskud Økonomi Økonomi og udviklingsafdelingen udarbejder budgetter og regnskaber og foretager den daglige økonomistyring, herunder bogføring, forbrugsstyring og styring af indtægtsdækket virksomhed (arkæologi, kulturarvsvaretagelse og andet). Museet anvender Navision og de muligheder som findes i systemet til projektstyring. Der er i 2013 gennemført flg.: Et fælles lønsystem En ny kontoplan Uddannelse af medarbejdere i Navision Rationalisering af bogholderi, medarbejdere er nu ansvarlige for påføring af bl.a. kontonr. Museet er overgået til EAN Der er gennemført installation af E-faktura og Document Capture Der er gennemført en rationalisering af bogholderi 11.3 Administration Museum Sydøstdanmark administreres centralt fra afdelingen i Vordingborg. Dette er museets hovedadresse og al post stilles til denne adresse. Her indscannes post og fordeles. Journalisering af administrationssager sker i museets fælles filsystem (journalsystem). 93

257 94 Der er i 2013 gennemført flg.: Implementeret af et nyt filsystem Fælles regler for modtagelse af post og videredistribution Organisering, vedligeholdelse og styring af administrationsoplysninger på intranet Nyt fælles telefonsystem og omstilling 11.4 Personaleadministration Økonomi og udviklingsafdelingen varetager ansættelse/afsked, lønforhold, jobordninger, ferie- og fraværsadministration, samt udarbejdelse og styring af regelsæt inden for personaleområdet. Museum Sydøstdanmark søger at få videreuddannet museernes faste personale bedst muligt på ODM-kurser og andre relevante kurser. Den løbende varetagelse af opgaverne inden for personaleadministration udgør størstedelen af arbejdsplanen, men i 2013 vil museet have speciel fokus på professionalisering af frontpersonalet. Der er i 2013 gennemført flg.: Udarbejdelse og styring af regelsæt inden for personaleområdet Udarbejdelse af skabeloner for flextimer, kørsel, udlæg Udarbejdelse af nye kontrakter for de faglige medarbejdere Udarbejdelse af personalehåndbog påbegyndt 11.5 Butikker og publikum Butikkerne fungerer også som modtagelse af publikum. Det er museets målsætning at modtagelse af gæster og brugere sker med venlighed, imødekommenhed, hjælpsomhed og professionel betjening. Ligeledes skal funktionen sikre driften af indbydende og rentable museumsbutikker med et differentieret og kvalitetspræget sortiment, der afspejler museets arbejdsområder og udstillinger. Ved rundering og opfølgning på sikringsprocedure skal funktionen medvirke til bedst mulig sikkerhed for Museets samlinger og for museernes gæster. Administrationen i Vordingborg fungerer også som turist-information. Driftsenheden tilknyttet butikker og publikum: Foretager også administrative opgaver omkring databasestyring, lagerstyring, journalisering, bogadministration, bookninger til skoletjeneste og lokalelån Træder til ved praktiske og administrative opgaver, specielt i forbindelse med museets officielle besøg, ferniseringer eller seminarer. Ligeledes udføres der løbende serviceopgaver for museets øvrige funktioner. Varetager publikumsbetjening i forbindelse med museumsbesøg, museumsbutikker (salg og udvikling), turismeinformation samt dagligt sikkerhedsarbejde i udstillinger. Publikumsbetjening varetages af museumsværter, der er udstationeret på de enkelte museer og udstillingssteder. 94

258 Der udarbejdes handleplaner eller løsninger for følgende mål: Udvikling af koncept for museumsværter på Museum Sydøstdanmark. Det gode værtsskab, Udvikling af butik og salgsvaresortimentet til museerne. Herunder centralindkøb og varelager. Pilotprojekt: Danmarks Borgcenter: Opbygges som brandstore. Udvikling af ny og fælles butiksinteriører og butiksindretning generelt, herunder løbende udskiftning af salgsvareopstillinger Udvikling af netbutik Fælles kasseterminaler for alle butikkerne. Oprydning i varesortiment, herunder afvikling af evt. udsalg. Indførelse og ibrugtagning af online vagtplanlægningssystem. Klar og tydelig arbejdsplan for de opgaver der skal udføres for butiksansatte og museumsværter hver uge. Resultat Der er gennemført handleplaner og løsninger for alle mål. Museum Sydøstdanmark har igennem 2013 arbejdet med at professionalisere butiksdriften. Dette har bl.a betydet ny butik på Møns Museum samt museets første Brand store på Danmarks Borcenter. Der er i den forbindelse udviklet et helt nyt logo basseret varesortiment og butiksdesign. Erfaringer herfra skal bruges i forbindelse med indretningen af museets næste Brand store på Køge Museum. Endvidere er der sket en optimering af vores vagtplanssystem, så det er blevet tilgængeligt online via browser. Museum Sydøstdanmark er med denne optimering fremadrettet klar til at håndtere og koordinere vagtplanerne, for de mange nye medarbejdere der forventes ansat, i forbindelse med åbningen af Danmarks Borgcenter og senere det ny Køge Museum. Museum Sydøstdanmark har i samarbejde med ebillet.dk udviklet et nyt kasseterminal- og billetsystem specifikt eget til de udfordringer museerne har i forbindelse med billettering, adgangskontrol, rabatordninger m.m. Samtidig vil det nye system varetage alle former for online booking af undervisningstilbud og billetsalg til arrangementer og foredrag. Systemet vil blive præsenteret i forbindelse med åbningen af Danmarks Borgcenter og efterfølgende installeret i museets øvrige afdelinger IT og teknik Arbejdsområder: Udformning af Museum Sydøstdanmarks IT-strategi og planer, herunder netudvikling. Udvikling, implementering og vedligehold af registreringsdatabaser Vedligehold og udvikling af intranet samt administrative hjælpeværktøjer Vedligehold og udvikling af telefoni Ansvar for den tekniske side af websitet. Udvikling, implementering og vedligehold af IT-/AV-udstyr i udstillingerne. Anskaffelse, installation og registrering af specialudstyr. Ansøgning om tilladelser, brugeroprettelser/-nedlæggelser samt varetagelse af sikkerhedsarbejdet i forbindelse med IT. 95

259 96 Ydelse af support til ansatte i organisationen Alarm og sikring (AIA, ITV, ABA) af bygninger og udstillinger Der udarbejdes handleplaner eller løsninger for følgende mål: Udarbejdelse IT strategiplan 2013 Udarbejdelse af plan for fælles telefoni i hele organisationen. Indførelse af fælles IT platform, herunder servere, mail, m.m Opdatering og udskiftning af hardware og software Undervisning af alle afdelinger i ny fælles IT platform. Gennemgang af alle alarminstallationer (AIA, ITV, ABA), herunder udarbejdelse af tilstandsbeskrivelse og klarlægning af forbedringer. Opbygning af nyt fælles serverum i Vordingborg. Indførelse og ibrugtagning af ny fælles telefonordning. Resultat Der er gennemført handleplaner og løsninger for alle mål. IT har igennem 2013 iværksat og gennemført en lang række af projekter der har samlet mail, dokumenter, billeder og øvrigt software på en fælles platform, der kan tilgås via telefon, browser, tablets m.m Alt IT drift er i 2013 ligeledes blevet samlet i Vordingborg. Herfra er alle afdelingerne blevet sammenkoblet igennem et fibernetværk der udover hurtigt internet også gør det muligt at yde den nødvendige support til museets medarbejdere via browseren fra kontorerne i Vordingborg. Endvidere er der i 2013 gennemført en rækker medarbejderkurser, så alle herved er blevet introduceret og fået undervisning i den ny fælles IT-platform. Med denne konstruktion er Museum Sydøstdanmark et af de mest moderne museer i forhold til indførelse og optimering i brugen af ITteknologi og 2014 vil også byde på en sammenkobling af vores alarmsystem. Hvilket vil betyde en forenkling af museets nuværende nøglesystem samt en større kontrol med hvem der er i vores bygninger. Fremadrette vil alt AIA, ITV styres fra Vordingborg, herunder ITV servere, styring og programmering af adgangskontrol m.m 11.7 Lokaler og bygninger Driftsenheden. De nuværende museer har tilsammen en ganske stor bygningsmasse, der dels består af egne bygninger, dels af kommunale bygninger, som museerne får stillet til rådighed, og dels af lejede bygninger. Opgaver: Styring af rengøring Ud- og indvendige byggeopgaver i forbindelse med vedligehold, herunder varetagelse af alle håndværksopgaver i forbindelse med vedligehold og renovering af museumsbygninger og andet indvendigt inventar. 96

260 Vedligeholdelse af udearealer, herunder snerydning, hækklipning, beskæring, græsplæner m,m Varetagelse og styring af grønne områder samt gartneropgaver i Køng, Keldbylille og museumshaven i Næstved. Drift af nær- og fjernmagasiner som indebærer forsvarlig bevaring og magasinering af samlinger i udstillinger og på magasiner gennem løbende opfølgning på klimaet (lys, temperatur- og fugtighedsforhold). Dette sker i tæt samarbejde med museets konservator. Opgaver i forbindelse med vedligeholdes af biler Der udarbejdes handleplaner eller løsninger for følgende mål: Udarbejdelse af bygningsnotat, - Gennemgang, registrering og beskrivelse af alle ønsker til bygningsforbedringer, herunder forestående opgaver. Der udarbejdes et særskilt bygningsnotat omkring de fremtidige ejerforhold, vedligeholdelse og drift af bygningerne. Samarbejde med TAMU Afklaring og notat vedr. rengøring. Lokal eller samlet leverandør. Opbygning af fælleslager og værksted, herunder afklaring af behov i forbindelse med indkøb af maskiner, værktøj m.m Oprydning på eksisterende lager, depot og eksisterende værkstedsforhold. Forvalterne indgår endvidere i følgende projekter: Etablering af Danmarks Borgcenter Flytning og etablering af ny administration til Museum Sydøstdanmark Flytning og etablering af ny administration til Næstved Museum Nedtagning af udstillinger og renovering af Køge Museum Endelig renovering af Empiregården Høje Hal indretning til Holmegaardssamlingen Resultat Der er gennemført handleplaner og løsninger for alle mål. Der er indført ny struktur og styring af museets fastansatte håndværkere, teknikere, gartner og rengøringspersonale. Dette betyder bl.a at denne faggruppe ikke længere kun er tilknyttet en specifik afdeling med varetager renoverings og vedligeholdelsesopgaver i hele organisationen. Fremadrettet vil det for museets medarbejder være muligt at indrapportere lokale fejl og mangler direkte i vores IT-system. Hvorefter de modtager en besked om hvornår de kan forvente at denne opgave vil være udført. Til hvert af museets afdelinger er der blevet tilknyttet en fast PA er (Publikums og arrangementsansvarlig). PA erne håndtere og koordinere lokalt alle henvendelser vedr. omvisninger, events-arrangementer, foredrag, lokaleudlån samt tilser at museets arealer fremstår præsentable og vores publikum og gæster føler sig velkomne. PA erne varetager endvidere udarbejdelsen af museets årshjul i forbindelse med arrangementer og foredrag. Samt en lokal markedsføring og omtale af disse i pressen, facebook og andre medier. 97

261 Projekter Museum Sydøstdanmark Det ny museums hovedadministration er placeret i Kornerups rådhus samt en tilbygning på Algade 97 i Vordingborg. Museet flyttede i løbet af sommeren fra midlertidige administrationslokaler på Oringe (Vordingborg) til denne adresse. Kornerups rådhus og tilbygningen er begge et resultat af projekt Danmarks Borgcenter. I fremtiden vil både Museum Sydøstdanmark, Vordingborg Kommune og Danmarks Borgcenter have til huse i bygningerne, der skal fungere som administration, repræsentative lokaler, møderum, turistkontor, museumsbutik, arbejdspladser for forskning og skoletjeneste. Om Kornerups rådhus I 1833 blev kongelig bygningskonduktør Peter Ernst Iver Kornerup bedt om at tegne et nyt rådhus til den sydsjællandske købstad Vordingborg. Rådhuset skulle placeres i byens absolutte centrum ved Slotstorvet umiddelbart overfor den gamle ruin af Valdemarernes borg, anlagt i år 1160.Rådhuset stod færdig i 1845 med gule facader, brune vinduesrammer og som noget helt nyt: Spidsbuede, gotiske vinduer og døre. Et træk, der har givet rådhuset en fremtrædende plads i dansk arkitekturhistorie, som det første historicistiske rådhus.kornerups rådhus blev opført med inspiration fra Middelalderens gotiske kirkearkitektur. Et udtryk for tidens spirende nye stil, historicismen; en stil der genbrugte stilistiske virkemidler hentet i fortidens arkitektur. Historicismen kom efterfølgende i høj grad til at kendetegne 1800-tallets arkitektur og især de mange rådhuse, der blev opført i perioden som resultatet af ændringerne i statsadministrationen med afskaffelsen af enevælden.rådhuset i Vordingborg udtrykker med sine spidsbuede træk ikke blot arkitektens ønske om fornyelse, men også et arkitektonisk nybrud. Huset er senere af kunsthistoriker Knud Voss blevet kaldt "en af periodens smukkeste rådhusbygninger".realdania Byg købte det fredede rådhus i 2009 og har siden gennemført en omfattende restaurering af det 170 år gamle rådhus. Bag ved rådhuset lå der ved Realdania Bygs overtagelsen en arrest fra Den er i dag nedrevet og erstattet af en moderne bygning delvist gravet ned i jorden. Den gamle arrest var ikke fredet og i meget dårlig stand Link: Kornerups Rådhus i Vordingborg Møns Museum I 2013 er der tilvejebragt midler fra FAG til istandsættelse af baghuset på Møns Museum. Denne istandsættelse vil bl.a betyde nye vinduer, en renovering af gårdmiljøet samt indretning af en ny foredragssal. Istandsættelsen forventes påbegyndt i foråret Endvidere har Museums Sydøstdanmark i samarbejde med Vordingborg Kommune fastholdt og videreført den renovering af døre, vinduer og bygninger der planlagt tilbage i Et renoverings projekt der har betydet at Møns Museums hovedhus i dag fremstår præsentabelt med bl.a nye udstillingslokaler, belysning, kontorforhold, arkiv samt læsesal og arbejdspladser i tilknytning til hertil. Udover den allerede planlagte istandsættelse forsætter Museum Sydøstdanmark renoveringsarbejdet af Møn Museum i samarbejde med Vordingborg Kommune. Så huset fremadrettet vi være et aktiv for Stege by og de mange forskellige arrangementer frivillige, foreninger m.m kunne tænke sig at anvende disse flotte rammer. 98

262 Køge Museum I 2010 foranledigede museet, at alle bygninger blev gennemgået fra kælder til kvist med det formål at få en vurdering af tilstanden og få lavet en vedligeholdelsesplan for museet. Senere samme år blev det besluttet at forsøge at få skabt grundlag for, at museet som helhed fik et kvalitativt og perspektivrigt løft, som skulle lede frem til et fremtidssikret, spændende og informativt hus. AP Møller fonden og Køge Kommune har sammen med tilgængelighedspuljen bevilliget 13 mio. kr. til at sikre bygningerne og få dem bragt op i en nutidig standard således at museet kan byde sine gæster velkommen i perfekte rammer. Samtidig har det været et mål at få den indre fredede bygning frem igen. Køge Museum blev i 2013 tømt for alle udstillinger og genstande således at den planlagte renovering kunne gennemføres. Totalrådgiver har været Rønnovs arkitekter. Museets egne medarbejdere har gennemført en del af renoveringen. Kirkepladsens Skole Næstved Museums administrative funktioner og værkstedsfaciliteter holdt flyttedag fra arbejdslokalerne ved Helligåndshuset i Ringstedgade og Grønnegade til Kirkepladsens Skole, Sct. Peders Kirkeplads 14, Næstved. Om skolen Kirkepladsens Skole er bygget 1881 som kommuneskole efter tegninger af arkitekt Henrik Ole Hagemann ( ). Han interesserede sig især for renæssancen i sin arkitektur, som findes i København og resten af landet. Skolen er oprindelig bygget som dobbeltskole med pigeskolen mod byen og drengeskolen mod havnen. I kælderen var der indrettet lærerindebolig og pedelbolig. Lærerboligen rummede nederst en lærerbolig, på 1. sal inspektørbolig. Skolen blev udvidet med et gymnastikhus. Fra opførelsen i 1881 har skolen været prydet med skiltet: Kommuneskole. I 1980 erne blev skolen overtaget af Musikskolen, som flyttede til anden lokalitet i efteråret Museet har siden overtaget skolen, turistkontoret lærerboligen og kunstforeningen gymnastikhuset. Afdelingen flyttede fra følgende adresser: Ringstedgade 4, Tilbygningen, arkiver Ringstedgade 4B, Annekset (Kustodeboligen), kontorer og depotrum Grønnegade 37 G, 1. sal, fotoatelier Grønnegade 37 G, 2. sal, bibliotek Grønnegade 37 H, stuen og kælder, arkæologisk værksted Grønnegade 37 H, 1. sal, webredaktion og projektkontor Afdelingen flyttede til følgende lokaler (fem lokaler var sat i stand til indrykningen): Afdelingslederens kontor, 2. sal Arkæologisk kontor, 1. sal Nyere tids kontor, 1. sal Administrativt kontor, 1. sal Bibliotek, 1. sal Resten af skolen afventer istandsættelse afhængigt af, om afdelingen skal blive i Næstved eller flytte til Fensmark. 99

263 100 Frokoststue er indrettet midlertidigt i stuen, tre andre klasselokaler i stuen og et par kælderrum anvendes midlertidigt og uden istandsættelse til oplag af resten af alt det, som blev flyttet fra Ringstedgade. To kælderrum er således taget i brug til museets arkiver. Andre kælderrum er p.t. ude af brug på grund af skimmelsvamp. Museets ny værksted i kælderen er ikke færdigindrettet af samme årsag. Toiletforholdene omfatter to små toiletter, det ene under trappen, det andet i kælderen. Der er ikke badefaciliteter i det ny domicil. I princippet deler museet frokoststue med Turistkontoret i Lærerboligen mellem Skolen og Boderne, men af praktiske årsager bliver personalet som regel i Skolen under pauserne. Museet bruger dog endnu opvaskemaskinen i den fælles frokoststue. Museet har adgang til at bruge frokoststuen i Lærerboligen i påkommende tilfælde. Alarmen er indtil videre fælles med Turistkontoret og delvis med Kunstforeningen i Gymnastikhuset på samme adresse Plan- og udviklingsarbejde Der forestår et stort plan- og udviklingsarbejde for det nye museum. Direktøren har det samlede udviklingsansvar for museet og vil i samarbejde med ledelsesteamet fastlægge plan- og udviklingsaftaler for den generelle eller særlige udvikling af hver enkelt museumshus og fagligt fællesområde. Af fusionsaftalen fremgår en lang række anbefalinger for det nye museum som søges gennemført i 2013 og årene som kommer. Årsberetning: Der udarbejdes en årsberetning for hvert af de gamle museer med det formål, at afrapportere året der gik og give et samlet oversigt over museets aktiviteter. Årsberetningen foreligger senest i marts måned. Årsplan: Der udarbejdes en årsplan med det formål at sikre grundlaget for Museum Sydøstdanmarks planarbejde og give en samlet oversigt over museets aktiviteter. Årsplanen for 2013 foreligger i januar. Årsplanen for 2014 foreligger senest i december måned. Der skal tillige sikres fortsat udvikling og implementering af planlægningssystemer og rutiner. Planarbejdet og gennemførelsen sikres ved faste ledelsesmøder og faste personalemøder Projekter Foreninger og frivillige Emne: Samarbejde med foreninger og frivillige Formål: Museum Sydøstdanmark samarbejder med Museumsforeningerne og foreninger der støtter museet og skaber folkelig opbakning til museerne. Samarbejdspartnere: De tre museumsforeninger (Køge, Næstved og Vordingborg) og de to støtteforeninger (Museumsgårdens Venner og Køng Museums Støtteforening), 100

264 arkæologigrupper/detektorfolk, Køge Maritime Aktivitetscenter, Skovbo Lokalhistoriske Forening og frivillige Vilkår og forudsætning: Det forventes at foreningerne bidrager positivt til de af Museum Sydøstdanmark opstillede retningslinjer og strategier generelt. Museet er som udgangspunkt positiv over for nye ideer og initiativer inden for institutionens overordnede rammer. De mennesker, der frivilligt melder sig til at yde en ekstraordinær indsats på museet er på en gang museets kernepublikum, dvs. den mest engagerede publikumstype overhovedet, samtidig med at de indgår i et gensidigt forpligtende forhold til institutionen, der kan sammenlignes med en ansættelse, om end relationen er ulønnet. Intern ressourcetræk: Palle Birk Hansen, Flemming Rieck, Anders Sageby Sørensen, Thorbjørn Kolbo, Keld Møller Hansen Ansvarlig: Palle Birk Hansen, Flemming Rieck, Anders Sageby Sørensen, Thorbjørn Kolbo, Keld Møller Hansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. De tre museumsforeninger og to støtteforeninger samt frivillige grupper kontaktes med henblik på drøftelse af det fortsatte samarbejde. 2013: 2. Kvartal. Det ny samarbejde organiseres 2013: 3. Kvartal. Det ny samarbejde organiseres 2013: 4. Kvartal. Evaluering af samarbejde (museumsdirektør og ansvarlige) Resultat Museet har varetaget kontakten til de gamle museumsforeningen gennem afdelingslederne. I museets nye vedtægter er samarbejdet med museumsforeningerne og andre lignende venner og foreninger vægtet således, at der i vedtægterne er tilføjet en der specielt sigter på at inddrage disse i museets arbejde og planlægning. Der afholdes fremadrettet hvert efterår et fællesmøde med foreninger og venner i forbindelse med udarbejdelse af nye årsplaner. Visions- og strategiudviklingsproces Emne: Visions- og strategiudviklingsproces Museum Sydøstdanmark Formål: At der tilrettelægges og gennemføres en proces med inddragelse af bestyrelser, politikere og personale således at der kan udarbejdes en ny visionær 4-årsplan for Museum Sydøstdanmark. Samarbejdspartnere: Kommuner og foreninger Vilkår og forudsætning: Handleplan for nye 4-årsplaner foreligger i 4. Kvartal. Afklaring af projekter. Intern ressourcetræk: Ledelsen og medarbejdere Ansvarlig: Keld Møller Hansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Proces igangsættes. 2013: 2. Kvartal. Proces. 2013: 3. Kvartal. Processen afsluttes. 2013: 4. Kvartal. Udarbejdelse af nye 4-årsplaner igangsættes. 2014: 1. Kvartal. Udarbejdelse af 4-årsplaner gennemført Resultat Der er udarbejdet et oplæg til vision og strategi for Museum Sydøstdanmark. 101

265 102 Overordnet skal museet formulere en mission, en Vision 2022 samt et værdigrundlag. Missionen handler om, hvad der dybest set er museets opgave. Visionen viser retningen for, hvor museet gerne vil være om nogle år. Værdigrundlaget omfatter to områder, dels hvordan medarbejderne definerer kerneværdierne i den måde, de udfører deres opgaver og forholder sig til hinanden på, dels en formulering af museets samfundsansvar (Corporate Social Responsibility, CSR). Tilsammen udgør mission, vision og værdigrundlag den ramme, som strategien befinder sig inden for. Den første strategiperiode omfatter de fire år Den vil i 2019 blive fulgt op af en strategi for perioden Strategien er rammen for årlige handlingsplaner, som ved årets udgang skal vedtages af bestyrelsen sammen med budgettet. Medarbejderinddragelse Emne: Medarbejderne som en del af Museum Sydøstdanmark Formål: At der tilrettelægges og gennemføres en proces, som sikrer medarbejderne indflydelse på fusionen og i det nye museum samt på den visions- og strategiproces som kører sideløbende. Samarbejdspartnere: Vilkår og forudsætning: Finansiering ved hjælp af midler fra Kulturstyrelsen. Der ansættes en medarbejder eller ekstern konsulent som proceskonsulent. Intern ressourcetræk: Ledelsen og medarbejdere Ansvarlig: Keld Møller Hansen Handleplan: 2013: 1. Kvartal. Ansøgning om midler hos Kulturstyrelsen, proces igangsættes. 2013: 2. Kvartal. Proces. 2013: 3. Kvartal. Processen afsluttes. 2013: 4. Kvartal. Organisation tilrettes. Resultat I 2013 er der gjort en stor indsats for at samle museets 100 medarbejdere om de fælles opgaver. I februar og marts tilrettelagde og gennemførte museets udviklingschef et kursus i organisation, kommunikation og samarbejde for samtlige medarbejdere. Kurset varede 3 dage. På kurserne deltog 12 medarbejdere af gangen, så der var rum og tid til debat. Kurserne gjorde det meget tydeligt, hvor museet skulle sætte ind for at styrke den nye organisation, så i forlængelse af kurserne blev der afholdt både en visions- og strategi arbejdsdag for samtlige medarbejdere og en personaledag, hvor alle deltog i at producere indhold til museets intra-site. Resultaterne er indarbejdet i museets vision og arbejdsplaner. Desuden har museet nu en velfungerede intra-under-side: Find kollega, hvor man kan se og læse om alle sine kollger. Sitet bliver fortrinsvis brugt af museets frontpersonale, men det har også vist sig nyttigt, når der skal sættes nye team. For at fremme fusionen har museet også sat fokus på den interne kommunikation og på inddragelse af medarbejderne generelt i beslutningsprocesser. Den interne kommunikation er blevet øget via et velfungerende intra-site og via det meget læste nyhedsbrev fra direktøren. Inddragelsen af medarbejdere i mange beslutningsprocesser er en meget bevidst politik, som foruden at sikre en demokratisk dialog også sikrer et stort engagement. Der har således været stor aktivitet i museets nye MED-udvalg, og alle nye, større udviklingsprojekter (fx de nye udstillinger i Køge og 102

266 Holmegaard konceptet) udvikles af teams, som består af medarbejdere, der selv har udtrykt ønske om at være med. Evalueringer og en gennemført APV - undersøgelse i 2013 viser, at medarbejderne er ikke længere føler sig fremmede i forhold til hinanden, de føler sig mere trygge, de er blevet gode til at lytte og samarbejde med hinanden, og de føler sig hørt og anerkendt for de opgaver, de løser. Det nye Holmegaard Holmegaard glasværksby var en levende og produktiv by, hvor mennesker levede for, af og med glas. Et samfund i samfundet. Størstedelen af byen og kulturmiljøet er endnu bevaret. Byen og bygningerne bærer unikke fortællinger i sig. Store dele af bygningerne blev renoveret og istandsat i forbindelse med oprettelsen af et ny oplevelsescenter Holmegaard Entertainment A/S i 2006 Det Levende Glasværk. En anstrengt økonomi på grund af en stor investeringsgæld medførte at oplevelsescenteret først i 2008 og siden i 2011 gik konkurs. Næstved kommune og Museum Sydøstdanmark ønsker at give nyt liv til glasværksbyen og etablere en - på internationalt niveau - kreativ videns- og formidlingsvirksomhed: Det Nye Holmegaard. Visionen for Det nye Holmegaard er at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur samt stille viden til rådighed for forskere og andre interesserede i hele verden. Der forventes omkring besøgende om året. I slutningen af 2013 bevilgede Næstved Kommune kr. til en detaljeret konceptudvikling af ideen og til produktion af et egentligt prospekt til brug for fondsansøgninger. Baggrund Museet har en helt unik samling af glas fra Holmegaard. Glassamlingen er unik fordi den er størst, fordi den er bevaret i sin helhed, fordi den rummer hele Danmarks glashistorie, og fordi den stadig bliver udbygget med nye Holmegaard-glas. Samlingen er en gave, som museet har fået af Rosendahl A/S, der købte Holmegaard varemærket i Glassamlingen udgør rygraden i projektet Det Ny Holmegaard. Middelalderbyen Stege Museet har I 2013 udviklet, ansøgt og modtaget støtte fra henholdsvis Regionen og Vordingborg Kommune til projekt: Middelalderbyen Stege. Projektets hovedmål er at udvikle oplevelsesmuligheder, baseret på byens middelalderhistorie, til en sammenhængende turistattraktion - Middelalderbyen Stege - der kan styrke byens samlede attraktivitet og tiltrækningskraft, så der kommer flere turister til byen, og så de, der er kommet af andre grunde, bliver der i længere tid. Og sigtet med dette igen, er at styrke Møns og Vordingborg Kommunes erhvervsudvikling ved at øge omsætning og jobskabelse i byens og kommunens turistrelaterede virksomheder. Begrebet oplevelsesudvikling står centralt i projektet, som hovedværktøj til at skabe nye, spændende oplevelser for de besøgende. Skal man have det fulde udbytte af kulturhistoriske udviklingspotentialer, er det vigtigt at optimere oplevelsesindholdet at skabe added value til de kulturhistoriske fænomener via iscenesættelse og storytelling. Ud-vikling af en metode hertil er et selvstændigt mål for projektet. 103

267 104 Et vigtigt sekundært mål er at kvalitetsudvikle byen og give oplevelsen af den mere dybde, også for byens egne borgere, ved at berette vigtige fortællinger om byens historie, og derved skabe (endnu) større lokal identitet. Det vil styrke borgernes livskvalitet og udgøre et potentiale for yderligere lokal udvikling, også indenfor bosætning. Møns og Steges stærke lokalkarakter er et vigtigt motiv for tilflytning, og det vil blive styrket yderligere af dette projekt. Målgrupper: Projektets primære målgruppe er turister, der gæster Stege og Møn-Sydsjælland, og som med projektet tilbydes nye kulturhistoriske oplevelser, der giver ekstra reason to go og / eller ekstra reasons to stay. En vigtig målgruppe er også Steges og Møns turist- og handelsvirksomheder, som tilbydes samspil med nogle nye oplevelsesmuligheder, der kan medvirke til at øge deres kundegrundlag og omsætning. Byen Stege og dens borgere (og i videre forstand alle borgere i kommunen samt potentielle tilflyttere) er også af de ovennævnte årsager - en vigtig målgruppe. Projektet gennemføres i Camønoen Museet har sammen med Vordingborg Kommune i 2013 udviklet og ansøgt om støtte fra Realdania til projekt: Camønoen Dramatisk natur i særklasse og et samfund rigt på ildsjæle. Møn har meget at byde på. Både i form af kulturelle oplevelser og i form af ø-vilje til at sætte form på oplevelserne. Men der mangler forbindelser mellem de forskellige destinationer og samarbejde mellem de forskellige aktører. Med projektet ønsker museet at skabe en vandre/pilgrimsrute, der kan koble oplevelser og aktører sammen og give en nye oplevelsesmuligheder for lokale og turister. Møns mangfoldige natur Skovområder og moser, kridhvide klinter og turkisblåt havn. Gravhøje og underjordiske borge, historiske slag og fejder. Møn er hjemsted for varierede naturlandskaber og er rig på historiske fortællinger og kulturhistoriske spor. Men øen er også præget af nogle af de samme udfordringer, som mange andre yderområder i form af fraflytning, forladte huse og faldende beskæftigelse. Oplevelsesrige vandreruter skaber sammenhæng Formålet for dette projekt er at skabe nye oplevelser på en 125 kilometer lang vandre/pilgrimsrute, hvor gæster kan bevæge sig og få viden og oplevelser inden for kulturhistorie, gastronomi, eventyr og natur. Idéen er at samle alle lokale aktører i ét frontpersonale med én samlet mission: at skabe kongerigets venligste vandre-ø. Camøno-projektet handler om at gøre de eksisterende ruter og stier til en aktiv turistattraktion ved at anlægge blandt andet shelters, legepladser, kajakhavne. Derudover udvikles en app, der giver et overblik over alle relevante informationer i form af ruteforslag, overnatningsmuligheder og spisesteder. Gennem netværksarrangementer skabes der nye samarbejder, der i sidste ende har til formål at bidrage til en god helhedsoplevelse på Møn. Projektet ligger i direkte forlængelse af museets ambition om at aktivere kulturmiljøerne og gennem disse bidrage til at blive en integreret del af turismeudviklingen og udviklingen af lokalsamfundene på Sydsjælland og Møn Projekt har fået udviklingsmidler fra Realdania. 104

268 Danmarks Borgcenter Projektet. Det er Vordingborg Borg Fonds formål at gennemføre hovedetapen for Danmarks Borgcenter som beskrevet i prospektet Det nye Danmarks Borgcenter ved at opføre og eje bygninger og anlæg på og omkring Vordingborg borgterræn, ved at synliggøre middelalderborgen og områdets historiske begivenheder gennem landskabs- bearbejdning, afdækning og renovering af mure og bygninger, stisystemer, beskæring af beplantning, belysning samt permanente og midlertidige installationer samt ved at reetablere områdets voldgrave. Bygninger og anlæg opføres på lejet grund. Udlejer er Vordingborg Kommune. Lejen løber i 25 år, hvorefter bygninger og anlæg overdrages vederlagsfrit til Vordingborg Kommune. Projektet er opdelt i fire etaper. Etape 0-2 omfatter et nyt slotstorv, et administrations/ forskningscenter og P-pladser, mens etape 3, som er hovedetapen, omfatter udstillingshuset, udstillinger, landskabet, voldgravene og et Learning Lab. Projektet støttes af en række fonde samt Vordingborg Kommune. Etape 0-2 gennemføres af Vordingborg Kommune i samarbejde med Realdania/Realdaniabyg Hovedetapen gennemføres af Vordingborg Borg Fond i samarbejde med Vordingborg Kommune. Etapen støttes økonomisk af Arbejdsmarkedets Feriefond, AP Møller Fonden, Augustinusfonden, Højgaards Fond og Nykredit Fond samt Vordingborg Kommune. Økonomi Total budget Indtægter 2014 Regnskab Regnskab Regnskab Vordingborg Kommune AP Møller Fonden AM Feriefond udstillingshus AM Feriefond Tekn. formidling Augustinus Fonden Knud Højgaards Fond Nykredit Fond Kommunekredit Samlede indtægter Udgifter Voldgrave Udstillingshus Udstillinger Landskab Learning Lab Samlede udgifter Vordingborg Borg Fonds anlægsøkonomi 105

269 106 Arbejdsmarkedets Feriefond har valgt at prioritere sine midler til udstillingshuset og udstillingerne. AP Møller fonden har tilsvarende valgt at prioritere sine midler til landskab og voldgrave, mens Højgaards Fond samt Nykredit Fond prioriterer deres midler til et Learning Lab. Augustinusfondens midler anvendes generelt til hele etapen, dog er 1.5 mio. kr. øremærket til arkæologi. Vordingborg Kommunes midler er øremærket udstillingshuset. Vordingborg Kommune har derudover opkøbt 2 huse i voldgravene til en samlet værdi af 3 mio. kr. samt afholdt diverse udgifter til Danmarks Borgcenter (bl.a. projektstyring og formidling) direkte gennem Museerne Vordingborg/Danmarks Borgcenter. Udstillingshusets budget blev i 2013 overskredet: Årsag: Totalrådgivers projekt- og økonomistyring. Fejl i projektmaterialet medførte en omprojektering der sammen med et hårdt vintervejr resulterede i en forsinkelse på fem måneder. Den økonomiske følgevirkning beløber sig til til 4.5 mio kr. Der er derfor foretaget diverse besparelser i bygningen af udstillingshuset på ca. 2 mio kr., mens det resterende beløb er dækket gennem et lån hos kommunekredit på 2.5 mio kr. Vordingborg kommune har i den forbindelse stillet en kommunegaranti på de 2.5 mio kr. Bygninger og anlæg. Opføres på lejet grund. Udlejer er Vordingborg kommune. Lejekontrakten løber i 25 år, hvorefter bygninger og anlæg overdrages vederlagsfrit til Vordingborg kommune. Vordingborg Borg Fond indgår aftale om udlejning af bygning, anlæg og borgterræn med Museum Sydøstdanmark/Danmark Borgcenter. Organisation Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Vordingborg Borg Fond på den ene side og Vordingborg kommune og Museerne Vordingborg/Danmarks Borgcenter på den anden side. Bestyrelsen Bestyrelsen for borgfonden bestod i 2013 af: Torben Nielsen, forhenværende Nationalbankdirektør Henrik Holmer, Borgmester, Vordingborg Kommune Ivan Tolborg, Direktør Vivian Etting, Museumsinspektør, Nationalmuseet Ole Kühnel, Direktør, Vordingborg Bank (udskiftet med Morten Lynge Andersen) Morten Lynge Andersen, Bestyrelsesformand, Vordingborg Bank. Bestyrelsens formand er Torben Nielsen Som direktør er udpeget Keld Møller Hansen Projektledelsen Den overordnede projektledelse udgøres af Keld Møller Hansen, Direktør for Vordingborg Borg Fond og Torben Gleesborg, Udviklingsdirektør i Vordingborg kommune. Projektledelsen referer til henholdsvis bestyrelsen for Vordingborg Borg Fond og udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling i Vordingborg kommune. Projektledelsen sikrer den overordnede ledelse og styring af projektet, indstiller til bestyrelse og ØPUudvalg og træffe de beslutninger undervejs, som ikke kræver forelæggelse for disse. Projektledelsen har desuden til opgave at nedsætte projektgrupper, der varetager udredning af de 106

270 enkelte elementer i planlægningsarbejdet. Koordinationsgruppe. Koordinationsgruppen er den udførende, ansvarlige organisatoriske enhed gennem hele projektforløbet, der skal varetage koordineringen og gennemførelsen af en række analyser og opgaver af forskellig art knyttet til projektet som f.eks. udarbejdelse af udbudsmateriale til brug ved valg af rådgivere, ligesom koordinationsgruppen skal servicere følgegruppen og det politiske niveau. Koordinationsgruppen bestod i 2013 af: Projektleder: Museumsdirektør Keld Møller Hansen, Museum Sydøstdanmark Produktionsleder Thorbjørn Kolbo, Museum Sydøstdanmark Formidlingschef Tine Nygaard, Museum Sydøstdanmark Projektkoordinator Janne Smed Rasmussen, Museum Sydøstdanmark Chefkonsulent Flemming Kruse, Vordingborg Kommune Projektlederen har ansvaret for at sikre sammenhæng i bl.a. følgende hovedopgaver: Formidling Finansiering Fysisk planlægning (byggeprogram, planlægningsprogram) Udbudsforløb for byggeri og landskab (stillingtagen til konkurrencepræget dialog, bygherrerådgivning, EU-licitationer og gennemførelse af byggeri og anlægsarbejder) Projektlederen/koordinationsgruppen deltager i alle hovedopgaver for at sikre, at der er tæt sammenhæng mellem de enkelte dele i projektet. Koordinationsgruppen opbygges med medarbejdere med relevante faglige kompetencer, d.v.s. planlægningsmedarbejdere, formidlingsmedarbejdere og faglige medarbejdere. Voldgrave Som en autentisk ramme om borgterrænet reetableres voldgravene med vand, hvilket giver en markant effekt for oplevelsen og erkendelsen af borgen og bidrager til at øge herlighedsværdien for hele Vordingborg by. Der etableres vand i de eksisterende voldgravsprofiler parallelt med Glambæksvej og Havnevej, ligesom hovedparten af den nuværende Dyreengen sættes under vand. Da der er stor højdeforskel mellem det øverste bassin ved Glambæksvej og ned til Dyreengen (ca. 7,5 m) er det nødvendigt at opdele projektet i 4 bassiner, som indbyrdes adskilles af dæmninger, der sikrer opretholdelse af vandspejlsforskelle mellem de enkelte bassiner på op til 2,25 m. Dæmninger og bro For etablering af barrierer mellem de enkelte bassiner etableres fire dæmninger, der anlægges dels som konstruktioner af rammet stålspuns kombineret med jordfyld og dels som decideret jordbygværk. Den eksisterende adgangsvej fra Havnevej nedlægges og erstattes med en 3 m. bred bro, dimensioneret for personlast. Vand 107

271 108 De enkelte bassiner udgraves til en vanddybde på 1,5 m, med et trapezformet profil med skråningsanlæg ikke stejlere end 1: 2. Principielt graves der ikke i intakte voldskråninger, men fra et niveau på ca. 0,5 m over det nye vandspejl og ned til bassinets bund er afgravning nødvendig for etablering af bentonitmembran, erosionssikring og skvulpebrædder. For at det ikke skal blive problematisk at opretholde den ønskede vandstand og for at sikre at udsivende vandmængder ikke påvirker det generelle grundvandsspejl, er det planlagt at bund og sider i de nye bassiner, tætnes med et 5-10 cm tykt bentonitlag (permeablitet: 5 x10-11 m/s). Fast membran af bentonit indbygges på stedet med almindelige entreprenørmaskiner og komprimeringsmateriel. Da der i bassinerne vil kunne genereres bølger af en vis størrelse, er det fundet nødvendigt at etablere erosionssikring i og omkring vandgangslinien. Erosionssikringen foretages dels ved udlægning og fastgørelse af erosionsmåtte i form af et kokosnet, der med en forventet levetid på 3-5 år vil kunne beskytte vandgangslinien indtil det fornødne vækstlag er etableret. Udover den tidsbegrænsede erosionssikring etableres et permanent skvulpebræt som skal sikre bølgeenergien afleveres i denne konstruktion og ikke i brinken. Med den geometri som er valgt for de enkelte bassiner, vil det samlede vandvolumen andrage ca m 3. Fordampningen fra den ca m 2 store vandoverflade vil i de tørreste måneder andrage ca m 3 og vil derfor let kunne erstattes fra den eksisterende boring. I forbindelse med regn, vil overløb mellem bassinerne samt et overløb fra bassin 4 og ud i havnen, sikre at vandspejlshøjderne aldrig bliver højere end forudsat Voldgravene 2013 Voldgravene blev færdigafleveret Dvs. 5 mdr. senere end planlagt. Afgørende i denne forbindelse har været store problemer med jordforholdene og en deraf ekstra udgravning af jord (0,5 m) for at opnå en tilstrækkelig dybde, udlægning af en 0,5 m lerbræmme i hele voldgraven samt usædvanlig mange arkæologiske fund. Tidsforlængelsen har medført ekstra udgifter i en størrelsesorden på ca. 3 mio. kr., hvoraf halvdelen er til arkæologi. Augustinusfonden har i forlængelse heraf doneret 1.5 mio. kr. ekstra til de arkæologiske udgravninger. Voldgravene blev fyldt med vand fra en naturlig kilde i forbindelse med den sydlige voldgrav samt en eksisterende grundvandsboring ved siden af Gåsetårnet. Landskab Nye rumlige installationer, markeringer, terrænreguleringer, stisystemer, beskæring af beplantning, belysning samt permanente og midlertidige installationer og mobile pavilloner fokuserer på forskellige vinkler af historien og historiske begivenheder. Generelt bidrager de fysiske markeringer til at formidle den grundlæggende centrale historie om borgens arkitektur og historiske begivenheder. Markeringerne bidrager desuden til at få en fornemmelse af den oprindelige bygningsmassen omfang samt placeringen af de vigtigste bygninger. Visse områder på Højsletten friholdes for permanente installationer, dels for at sikre den parkmæssige karakter af en åben friholdt græsflade, dels for at sikre sammenhængende åbne områder når arealet anvendes til arrangementer. De rumlige ruinmarkeringer udføres i ét materiale, så det er let at aflæse, at de er nye og refererer til forsvundne bygninger. Plinten Ved at arbejde med samme grundelement (plinten) ønsker Danmarks Borgcenter at skabe en samlet helhed og udtryk i landskabet. Materialet er robust og signalere tyngde og magt. Det valgte materiale 108

272 er cortenstål/støbejern; et stærkt materiale, der patinerer smukt udendørs. Jernet er forpatineret, så det hurtigt vil blive mørkebrunt. Lodrette flader til illustration af forsvundne bygningers mure er udformet med vertikale elementer i fastlagte dimensioner og med fastlagte afstande for at sikre at installationen har et gennemsigtigt udtryk. Markeringsplinten Markeringsplinte (kasser) i cortenstål markerer bygningsrester og mure som ikke længere er synlige i terrænet, bilag 2. Nuværende jordvolde og markeringssten sløjfes og plintene funderes efter de arkæologiske forhold. Dette betyder at plintene respekterer det fredede fortidsminde og at funderingen ikke griber ind i middelalderlag eller ruiner. Der graves ikke i middelalderkulturlag i forbindelse med opsætningen af markeringsplintene og max 30 cm. ned. Der påregnes ikke særlig vedligeholdelse ud over opretning ved evt. sætning. Højborgen Iscenesættelsen af højborgens nordlige ringmur skal styrke formidlingen af, at højborgen var en selvstændig fæstning omgivet af mure, der også vendte ud mod den ydre ringmur. Markeringen understreger at højborgen var borgens sidste bastion og kongeligt område. De nuværende jordvolde sløjfes. Højborgens nordlige ringmure og tårn markeres med søjler i cortenstål. Skt. Andreaskirken Den fysiske markering af Skt. Andreas kirke skal bidrage til formidlingen af kirken som en integreret del af kongeborgen. Kirke og kongeborg hører uløseligt sammen, og med den nuværende markstensmarkering er det svært at identificere kirken og forstå dens bygningsmasse. De nuværende jordvolde og stenmarkeringer sløjfes. I stedet påfyldes jord, således at et vandret plan opnås med udgangspunkt i højeste kote, svarende til det nuværende højeste punkt i kirken. Andreas kirkens markeres med plinte i cortenstål som angiver kirkens grundrids. Palatiet Palatiet er hjertet i højborgen og spiller en central rolle i fortællingen om kongernes liv på borgen og deres offentlige virke. Markeringen understreger desuden borgcentrets formidling af, at det var her at Jyske Lov blev underskrevet af rigets mægtigste mænd. Palatiets grundrids er veldokumenteret og danner udgangspunkt for en markering med plinte i cortenstål. Jyske lov markeres ved siddeplinte i cortenstål som afspejler de personer som deltog i det danehof som gav den nye lov. Fruerstuen Fruerstuen var kvindernes opholdsrum eller hus. Margrethe den 1. var en af disse kvinder. Den fysiske markering af fruerstuen giver en forståelse af borgarkitekturen, hvor administrations- og værkstedsbygninger lå i ly af borgens ydre ringmur. Fruerstuen markeres med plinte i cortenstål på baggrund af den nuværende viden om dens grundplan. Skriverstuen Skriverstuen rummede borgens administration og har både spillet en rolle i den daglige drift, og når rejsekongen tog ophold på borgen. Den fysiske markering af skriverstuen giver desuden en forståelse af borgarkitekturen, hvor administrations- og værkstedsbygninger lå i ly af borgens ydre ringmur. 109

273 110 Skriverstuens grundrids er veldokumenteret og danner udgangspunkt for en markering med plinte i cortenstål. I syd står blank mur i en højde af ca.1,20 m. Det er borgcenterets intention at hele bygningen med tiden fremgraves og restaureres. Skiltning Der opsættes 3 typer fritstående skilte/plader: Info-skilte, Sagn-skilte/plader og fakta-skilte/plader. Alle skilte/plader udføres i corten-stål. Der foretages ikke terrænreguleringer i forbindelse med opstillingen af skilte. Skiltning skal så vidt muligt være universel og tilgodese mennesker med nedsat synsfunktion. Infoskilte opsættes kun i begrænset omfang. Infoskiltene kan eksempelvis være info om borgen, historien, områdekort, service m.m. Nyt stisystem Et nyt stisystemet tager udgangspunkt i det bevægelsesmønster som en gang var på borgen. Stisystemet baseres på en hovedadgangssti fra Slotstorvet via den ny museumsbygning og forplads til Højborgen. Stien udføres som et retlinet forløb med et markant sving omkring bygningen til torvet. Stien tilpasses eks. terræn, og det skal søges at den udføres med fald 1:40, således tilgængelighedskrav overholdes. Den tværgående eksisterende sti fra Gåsetårnet til Slotstorvet, renoveres og gives et mere frit og blødt svunget forløb. Sådan vil den opleves mere integreret i parkens terræn. Den føres til den ny bygnings forplads og optages derfra i hovedstien. Langs Museet, samt langs Fruerstuen og Skriverstuen, udføres tilsvarende stier. Sekundære stier foreslås udført for at sikre tilgængelighed til ruinens seværdigheder. Fra tværstien udføres en serpentinesti til Skt. Andreas Kirke. Mindre stier kan udføres over Højborgen og sammenkoble de øvrige stier. Dog kan det ikke sikres at sidstnævnte kan udføres så tilgængelighedskrav er opfyldt. De nye stier udlægges i en bredde af 2 meter og befæstes med slotsgrus kantet af et skifte brosten. Etablering af nye centrale stier (forbindelsesled mellem centrale historier og funktioner) sker så vidt muligt så stiens stigning maksimalt er 7%. Historisk Botanisk Have Havens ide som 1600-tals have fastholdes og indgår som en del af oplevelsen og et opdagelsespunkt. Stensætningen mod Slotstorvet er af nyere dato (ca. 1940) men i forfald. Indgangspartiet til Historisk Botanisk have renoveres. Eksisterende stensætninger, sat i beton, ryddes og de store Hestekastanier udskiftes. Renoveringen skal sikre et mere åbent område, med større sammenhæng til både det nye Slotstorv og den nye Museumsbygning. Udstillingspavilloner På terrænet bliver der placeret 3 pavilloner. To af disse skal indeholde og formidle de arkæologiske fund, der er gjort i forbindelse med udgravning af voldgravene. Pavillonerne er containere re-designet indvendig for at opfylde krav til både formidling og forsvarlig opbevaring af det arkæologiske materiale. Hensigten med at placere de arkæologiske fund ude på terrænet har været at skabe en mere autentisk forbindelse til fortidsmindet. Og samtidig give mulighed for at præsentere nyligt opgravede fund. Pavillonerne har også funktion at formidlingsstationer under de tilbagevendende arkæologiske udgravninger. Pavillonerne er 2 stk. 40 fods skibscontainer. Facade- og tagmateriale er i cortenstål og afspejler hermed sammenhæng med det nye udstillingshus. Børnenes Borgcenter Hands-on formidling og værksteder i sommerhalvåret. En formidlingsstation danner udgangspunkt for aktiviteter som møntslagning, smedning, rollespil, ridderkampe i børnehøjde osv. 110

274 Pavillonen er 1 stk. 40 fods skibscontainer. Facade- og tagmateriale er i cortenstål og afspejler hermed sammenhæng med det nye udstillingshus. Beplantning Der tyndes ud i den nuværende beplantning for at fremme ruinens synlighed. Samtidig ønskes områdets rekreative værdi som park med spredte træer bevaret. Træerne er med til at rumliggøre ruinen og skabe forståelse for dens udstrækning. I beplantningsplanen er desuden taget hensyn til, at der findes trækruter og levesteder for flagermus i nogle ældre træer på Ruinterrænet. Disse levesteder er Vordingborg Kommune forpligtet til at bevare og beskytte i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK 408 af 01/05/2007). Udtyndingen ses i form af fældning, krat som udtyndes og oprenses og krat som ryddes. Landskab 2013 Pga. forsinkelserne i forbindelse med udstillingshuset valgtes det at forskyde udbuddet af landskabet. Dette betød at landskabsarbejderne først kom i udbud omkring årsskiftet i form af en entreprise for anlægsgartner og en entreprise for smede og stålarbejder. Formidlingsdelen gennem pavilloner med genstande, interaktiv guide, gåsetårn, Ghost hunt (spil for børn), tekster osv foregår direkte via Museerne Vordingborg. Landskabsdelen igangsattes i løbet af sommeren. Anlægsgartneren og smeden afslutter først deres arbejder i marts 2014 grundet forsinkelsen af udstillingshuset. Udstillingshus Den nye udstillingsbygning, der er på ca m2, skal dels ved ombygning af den ældste del af den nuværende udstillingsbygning, dels ved nybyggeri, gives en synlighed afstemt efter den fredede borgruin, der udgør et sjældent velbevaret og rigt kulturmiljø. Af respekt for dette miljø og den omgivende by er det vigtigt, at den nye udstillingsbygning indgår i en harmonisk sammenhæng med borgruinen herunder det kendte Gåsetårnet og de nærmeste omgivelser i form af Slotstorvet og Historisk Botanisk Have. Udstillingsbygningen placeres inden for et byggefelt på ca m2 Udstillingshus 2013 I december måned 2011 vandt arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg med et enestående forslag arkitektkonkurrencen om projektering af det nye udstillingshus. Vinderforslaget er siden da blevet bearbejdet i detaljer og udbudt i august måned Byggeriet af det ny udstillingshus blev igangsat i september 2012 med en tidsplan som opererede med en færdiggørelse i august Som beskrevet under økonomiafsnittet løb anlægsarbejderne meget hurtigt ind i problemer forårsaget af dels fejl i projektmaterialet og dels dårligt vintervejr. Dette medførte at færdiggørelsen blev ændret til og at åbningen af borgcenteret blev skudt til i stedet for som planlagt uge Udstillingshuset var ved årets afslutning tæt på færdigt. Udstillinger og formidling Engang beherskede borgene landskabet og lå lige så tæt som landsbykirkerne, men i dag er de stort set alle sammen forvandlet til mosdækkede ruiner. I middelalderen havde de kolossal betydning og der blev opført mere end 1000 borge, der varierede i størrelse fra små befæstede gårde til gigantiske 111

275 112 borganlæg som Hammershus og Vordingborg. På Danmarks Borgcenter er den fornemmeste opgave, at forklare hvorfor borgene fik så stor betydning, og hvorfor konger, stormænd og biskopper så indædt byggede borge på livet løs i kampen om magt og anerkendelse. For at fortælle den historier går udstillingerne bag om borgene, og prøver at forstå det samfund de blev skabt i. Borgcenteret har valgt at bygge formidlingen op over syv nedslag i Danmarkshistorien. De syv nedslag har ikke alle direkte noget med borge at gøre, men borgenes betydning i middelaldersamfundet vil gennemsyre alle fortællinger, og den besøgende vil forstå deres betydning ved at se på emner som alliancer, krig, religion, broderskab teknologi osv. Med udgangspunkt i de syv historier er udviklet et formidlingskoncept. Den primære ide er, at afdække forskellige aspekter af middelalderen med det formål, at forklare hvorfor borgene spillede så stor en rolle og ikke mindst hvorfor de forsvandt igen. Montre Montrerne skal så vidt muligt fremstå som en del af arkitekturen en del af bygningen. Der er hentet inspiration til borgcentrets specialdesignede montre på museer i udlandet. Teknikker og designer har fået lov til at komme bag kulissen på Neues Museum i Berlin, for at skille ad og gennemgå deres unikke montre. Designeren har efterfølgende transformeret den over i eget design. En montre er også en skattekiste. Derfor er der i samarbejde med Bevaringscenter Øst i Køge fundet frem til den mest optimale måde at sikre genstandene ordenligt og udvikle et klimastyrings- og kontrolsystem der ikke skæmmer design og indkig. Det har været en udfordring. Men det færdige resultat er unikt. Genstande Museet i Vordingborg har selv en masse genstande der relaterer sig til borgen i Vordingborg, men mangler nogle. En del indlåntes i 2013 fra bl.a. Nationalmuseet, Tøjhusmuseet, Stockholm museum og andre kulturhistoriske museer. Den ultimative genstand som der blev indgået aftale om var Jyske Lov, som udlånes af det Kgl. Bibliotek. Projektioner Siden begyndelsen af 2011 har formidlingsafdelingen samarbejdet med firmaet Darkmatters. En virksomhed det udvikler visuelle effekter ved hjælp af lys, animationer etc. Formålet med samarbejdet har været, at udvikle en ny form for rumskabende og stemningsmættet oplevelse når gæsten besøger Borgcentret. De visuelle værker understøtter 6 af de 7 temahistorier og er udviklet i tæt dialog med borgcentret. Tilblivelsen af projektionerne har især handlet om dialog og overlevering af faktuel viden. Det har betydet at stort set samtlige fagligheder har været hørt. Ideen har ikke været at skabe små animerede og forklarende film. Formålet har været at skabe en stemning der komplementerer vores dogme om universel tilgængelig formidling ved hjælp af følelsesbegreber. Så hvordan visualiserer man middelalderens alliance mellem konge og kirke, uden at bruge banale kongekroner, kors og engle? Og hvordan kan en visuel teglstenssymfoni overhovedet komme på tale? Resultatet blev færdigt i 2013 og er seks unikke, men konstruerede kunstværker, der meget gerne skal fortælle alt det der ikke kan skrives eller siges med ord. Street Art I 2012 indbød vi tre virksomheder/kunstnere til at deltage i konkurrencen om at tolke og udføre et værk på væggene på udstillingshusets 1. sal. Der afholdtes møder med alle bidragsydere, hvor de fik lov til at præsentere deres idé. Valget faldt på Pøbel. En norsk street art kunstner. Pøbel havde på minimalistisk vis indkapslet grundfortællingen om kongerne og magtens forgængelighed i et personligt og meget ikonisk udtryk. Værket kunne pga forsinkelsen med udstillingshuset ikke færdiggøres i 2013, men først i januar

276 Udstillingspavilloner Pavillonerne blev opstillet og fyldt med genstande i 2013 Udstilling i Gåsetårn Gåsetårnet er Borgcentrets vartegn. Det er her man virkelig kan opleve middelalderens borgbyggeri, og få en fornemmelse af hvordan borgen har taget sig ud. I Gåsetårnet formidles selvfølgelig tårnets historie. Tårnet apteredes i 2013 med et meget enkelt udstillingsgreb for ikke at skæmme den gamle bygning. Borgcentret har selv stået for designprocessen i forhold til lyskoncept, produktionstegninger. Der udstilles på samtlige af tårnets etager. Ghost Hunt I samarbejde med virksomheden Ghost, har vi udviklet et virtuelt spilunivers til Borgcentret. Spillet handler om at fange monstre på borgen. Andet halvår af 2012 gik med at udvælge og visualisere de monstre som skulle være med. Vores monsterbeholdning tager udgangspunkt i de historiske fabelog sagndyr/skabninger der knytter sig til middelalderen generelt. Spillet blev færdigt i 2013 og kan spilles på de ipads som gæster får udleveret når der købes billet. Monstrene er frit efter, men baseret på historiske overleveringer. Spillet er mestendels et underholdningselement en pause. Men kan altså også snige lidt middelalder-sagn og myter ind hvis man er uopmærksom. Børnespor, Fortælleunivers for børn Til den interaktive guide er der udviklet flere elementer der henvender udelukkende til børn og barnlige sjæle. Herunder et favnende og stille fortællespor med oplæsning af historier skrevet til lejligheden. Det er Skuespiller Jens Andersen der har udarbejdet teksterne med faglig støtte og input fra bl.a historikerne. Fortællingerne ledsages af fantastiske og meget stemningsfulde tegninger, der skifter som historierne skrider frem. Historierne er skrevet i en middelalderkontekst, men der er taget visse sproglige hensyn, så ikke det virker alt for støvet og fantasifuldt. Lix en er lav og historien kan meget nemt overføres til et barnehoved anno Både historier og tegninger kan meget enkelt overføres til andre medier som f.eks. bøger, plakater og hjemmesider. Det imødekommer vores behov for ikoniske elementer vi skal bruge i forbindelse med markedsføringen. Film Til brug på den Interaktive Guide er der lavet en lang række ekspert interviews. Personer med kendskab til magt er interviewet. Det være sig politikere, forskere og journalister. Filmene er produceret i samarbejde med virksomheden Oncotype og arbejdet afsluttedes i Interaktiv Guide Nøglen til borgcenterets formidling Den interaktive guide er en intelligent, digital platform. Intelligent, fordi den kan sortere i den viden, den rummer, men også intelligent på den måde, at den viser den besøgende hvilke spørgsmål, andre besøgende med samme interesser også har været interesserede i. På den måde bliver fordybelsen en leg, der udfordrer den besøgende med relevant viden, som man ikketroede, man ønskede sig. Den interaktive guide er sammen med Danmarks Borgcenters hjemmeside de mest dynamiske platforme for formidling af ny viden. De er under konstant udvikling og i brug som direkte kommunikationskanaler for forskere og besøgende. Kommentarer, diskussioner, debatter og snævre fora kan få liv i disse digitalt bårne medier. Delelementer til guiden har været i produktion siden 2010, men i 2012 begyndte det for alvor at materialisere sig og i 2013 var guiden færdig.. Mange af borgcentrets formidlingselementer bliver en del af guidens indhold. Herunder; spil for børn, børnespor med illustratoner og fortæller, forklaring af 113

277 114 genstande, poi er, augmentet reality med scenarier fra borgen, et nykomponeret soundtrack og læringselementer til Borgcentres kommende skoletjeneste, Learning Lab mm. Guiden kan hjælpe gæsten med at navigere i og opsamle viden i udstillinger og på borgterrænet. På guiden findes der bl.a. 3 niveauer ( sværhedsgrader ) af viden. Et første niveau er et universelt videnslag, der henvender sig til den brede skare af besøgende. Derudover er der to andre niveauer, der på hver deres måde går yderligere i dybden. Guiden erstatter nogle af de mange (og ofte lange forklarende tekster) man oplever på museer. Guidens brugerdesign og den bagvedliggende teknologi er udviklet med henblik på at tilgængeliggøre og inspirere til yderligere fordybelse på en klar og overskuelig måde. Der er en mange speaks i den interaktive Guide. Teksterne er skrevet af borgcentrets ansatte, men indtales i studie af Dan Schlosser. 114

278 12.0 Bestyrelse og Personale 12.1 Bestyrelse Torben Nielsen, tidligere Nationalbankdirektør, Bestyrelsesformand Ole Madsen, Advokat, Næstformand Christian Wedell-Neergaard, Godsejer, Næstformand Ib Poulsen, Rektor RUC Ole Kjærulff, Arkitekt MAA Børge Møller, fhv landmand Torben Grøngaard Jeppesen, Museumschef Odense Bys Museer Morten Hahn-Pedersen, Museumsdirektør Fiskeri og søfartsmuseet Esbjerg Ingolf Stenstrup Larsen, Direktør Nordea Køge Marie Holst, Formand for Museumsforeningen for Køge Museum Ingrid Pedersen, fhv. bibliotekar Ole Struer, fhv laborant Peter F Collet, Godsejer Ulla Neergaard, Professor Københavns Universitet Susanne Stubgaard, Rektor Næstved Gymnasum Erik Holst, Salgsdirektør Birthe Helth, Formand (A) for kulturudvalget i Vordingborg Kommune Eva Sommer Madsen, Byrådsmedlem (V) Vordingborg Kommune Nils Gisli, Byrådsmedlem (C) Køge Kommune Anette Simoni, Byrådsmedlem (C) Køge Kommune Anne Grete Kamilles, Formand (SF) for kulturudvalget i Næstved Kommune Simon Botfeldt, Medarbejderrepræsentant Jens Olsen, Medarbejderrepræsentant Kasper Johannsen, Medarbejderrepræsentant 12.2 Personale Ledelse Museumsdirektør Keld Møller Hansen Mag.art. i forhistorisk arkæologi Sekretariat (Administration, økonomi og udvikling) Projektkoordinator Janne Smed Rasmussen Bogholder Majken Pilegaard Bogholder Nanna Kaustrup 115

279 116 Bogholder Lisbeth Siedelmann Kontorassistent Lone Andersen Arkæologi Vicedirektør Flemming Rieck Cand. phil. i forhistorisk arkæologi, seniorforsker. Overinspektør Kristoffer Buck Pedersen Cand.mag. i forhistorisk arkæologi Overinspektør Kasper Wurr Stjernquist Cand.mag. i middelalderarkæologi Overinspektør Maja Schultz Cand.mag. i forhistorisk arkæologi Museumsinspektør Jonas Christensen. Tillidsmand for akademikere, Museum Sydøstdanmark Mag.art. i forhistorisk arkæologi Museumsinspektør Birgitte Fløe Jensen BSc i heritage conservation Museumsinspektør Mass Hoydal Cand.mag. i middelalder- og renæssancearkæologi Museumsinspektør Henrik Høier Cand.mag. i forhistorisk arkæologi Museumsinspektør Nanna Holm Bendtsen Cand.mag. i middelalder- og renæssancearkæologi, erhvervsøkonomi Museumsinspektør Anna Beck, Mag. art. i forhistorisk arkæologi, MA Museumsinspektør Mette Madsen Cand.mag. i forhistorisk arkæologi Museumsinspektør Lisbeth Langkjær Cand.mag. i forhistorisk arkæologi Museumsinspektør Christian Lemée Arkitekt MAA, ph.d. Arkæolog Maria Broholm 116

280 Cand. mag. i forhistorisk arkæologi Restaureringsarkitekt Trine Hjort Skovbo Arkitekt MAA Projektansatte arkæologer 2013 Arkæolog, Annemette Jørgensen Arkæolog, Dan Nielsen Arkæolog, David Brink Arkæolog, Emil Winther Struwe Arkæolog, Jacob Suhr Bisschop-Thomsen Arkæolog. Jeanette Ørskov Arkæolog, Jeppe Færch-Jensen Arkæolog, Jesper Bork Arkæolog, Sune Villumsen Arkæolog Karen Bork Pedersen Arkæolog, Kim Christoffersen Arkæolog Lars Sass Arkæolog, Lehne Sissel Mailund Christensen Arkæolog, Majken Ryeholm Hansen Arkæolog, Maria Lund Broholm Arkæolog Martin Risvig Arkæolog, Mathias Søndergaard Arkæolog Michael Vennersdorf Arkæolog Nikolaj Wiuff Kristensen Arkæolog, Pernille Rhode Sloth 117

281 118 Arkæolog, Sune Villumsen Arkæolog, Tim Slumstrup Nielsen Arkæolog, Tina Villumsen Arkæologistuderende, Andrè Frederiksen Arkæolog, Anine Madvig Struer Arkæolog, Astrid Wollf-Jensen Arkæolog, Dan Rasmus Winther Arkæolog, Dorte Malling Arkæolog, Edgar Wroblewski Arkæolog, Jeanette Skaarup Arkæolog, Jonas Jæger Arkæolog, Julie Kellberg Mertz Arkæolog, Katrine Lykke Ipsen Kjær Arkæolog, Lens Diana Tranekjer Arkæolog, Matteo Pilati Arkæologistuderende, Natascha Grantzau Arkæolog, Olga Sjøstrand Nakling Arkæologistuderende, Sofie Jørgensen Arkæolog, Søren Anker Sørensen Arkæolog, Thor Wium Giversen Arkæolog, Tune Clausen Arkæolog, Vicki Kristensen 118

282 Nyere tid Afdelingsleder Palle Birk Hansen Cand.mag. i middelalderarkæologi og nordisk arkæologi Overinspektør Berit Christensen Cand.mag. i historie og forhistorisk arkæologi Museumsinspektør Else Gade Gyldenkærne Cand.mag. i etnologi Museumsinspektør Naomi Pinholt Cand.mag. i etnologi Museumsinspektør Inge Christiansen Cand.mag. i etnologi Museumsinspektør Susanne Outzen Cand.mag. i middelalderarkæologi og arkitektur Susanne Bangert Ph. D. i etnologi Formidling Udviklingschef Tine Nygård Kommunikationschef Anders Sageby Sørensen Kommunikationsmedarbejder Christian Irgens Formidler Charlotte Ring Museumsinspektør Dorthe Wille-Jørgensen Mag.art. i forhistorisk arkæologi Designer Jens Ole Pfaltz Formidler John Lentz Grafiker Anders Bo Jensen Drift Drifschef Thorbjørn Kolbo 119

283 120 Snedker Christian Winther Tømrer Kasper Johannsen Tømrer Lars Kildorph Museumstekniker og fotograf Jens Olsen Publikums- og arrangementsansvarlig Claire Johansen Publikums- og arrangementsansvarlig Birgitte Børsting Publikums- og arrangementsansvarlig Anette Syska Publikums- og arrangementsansvarlig Lone Nielsen Teknisk servicemedarbejder Peter Stolt Teknisk servicemedarbejder Vibeke Asperup Rengøringsassistent Betina Vestergård Olsen Registrator Dorte Feldvoss Magasinforvalter Connie Christiansen Konservator Simon Botfeldt Publikum og Butik Butiksansvarlig Mette Batting Museumsassistent Kirsten Hansen Museumsvært Mette Nissen Museumsvært Helle Hyldelund Museumsvært Laila Kristensen Museumsvært Kirsten Lindemann Museumsvært Bodil Nielsen Museumsvært Helle Christensen 120

284 Kurser, efteruddannelse og faglige møder Kulturstyrelsens tilsynsseminar i Assens (JC) Sjællands Middelalder, Museum Vestsjælland, Ringsted (ASB) God ledelse, part 2 (direktionen) God ledelse, part 3 (direktionen) Vikingetid i Danmark, Københavns Universitet (ASB, NWK) Arkæologien i en verden i forandring, FaF, Århus Universitet (ASB, LGL) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Internt seminar, RUCMUS, Roskilde Universitet (ASB, TN) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) International formidlingsseminar (TNY) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Kursus i ledelse, organisation og kommunikation for alle medarbejdere på Museum Sydøstdanmark (alle, TNY) Den faste kulturarv: interesser og perspektiver, RUCMUS (ASB) 121

285 Personaledag om vision (alle) ODM-seminar om Effektiv ledelse af museale projekter (MKS) Hammershusmøde på Bornholm (DWJ, TS) Castles at War, symposium på Nyborg Slot (DWJ) Kulturlederne fra Køges studietur til Hamburg (FR) Årsmøde for tillidsrepræsentanter hos Dansk Magisterforening (JC) Konference i forbindelse med lektor Erik Brinch Petersens 70-års fødselsdag (KBP) Personaledag om intern kommunikation (alle) Workshop Datapro (KWS) GIS forum og MUD generalforsamling (KWS) Tilsynskursus i skovbrug på Skovskolen, Nøddebo (JC) Strategier for store middelaldergravninger, Kbh (KWS) OxCal kursus på NNU (SW) Strategier for store middelaldergravninger, Odense (KWS) Seminar vedr. Store Nordiske Krig, Greifswald (FR) EAA, Pilsen, Tjekkiet (ASB) Kulturstyrelsens årsmøde i Nyborg. (KMH, FR) Borgforskerforum, Nationalmuseet (DWJ) Arbejdsmiljøkursus (KWS) Hammershusmøde I Kulturstyrelsen (TS, DWJ) Land og By, symposium i Halland (DWJ) UISPP-konference i Slesvig (KBP) ODM s faglige orienteringsmøde, Kolding (FR, MKS, KBP, KWS, ASB, LGL, HH, MLB) MUD og FMIT (KWS) 122

286 Powercivil for Denmark V8i (KWS, JF, NH) Vikingetidens aristokratiske miljøer, Københavns Universitet (ASB) Stednavne og bebyggelsesdynamik i 1. årtusind e.kr. - Et seminar om bopladsers forandringer og stednavnes etablering, overlevering og død, Nationalmuseet, København (ASB, MS, SW) Perspectives on Urbanism. The IX Nordic Meeting on Stratigraphy. København (JF). 123

287 Bilag: 9.2. Ledelsens Regnskabserklæring 2013 Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66662/14

288 RSM plus P/S Statsautoriserede revisorer Algade Vordingborg Ledelsens regnskabserklæring for regnskabsåret 2013 Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med Deres revision af årsregnskabet for Museum Sydøstdanmark for regnskabsåret 1. januar december 2013, med det formål at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse nr / om museer mv.. Årsregnskabet udviser et resultat på kr , totale aktiver på kr og en egenkapital på kr Erklæringen er afgivet efter min bedste viden og overbevisning, og efter at jeg har foretaget de forespørgsler, som jeg har anset for nødvendige med henblik på at opnå kendskab til nedenstående forhold. I tilknytning til ledelsespåtegningen i årsrapporten, skal jeg således erklære: Årsregnskabet 1. At jeg har opfyldt mit ansvar, som angivet i vilkårene for revisionsopgaven som beskrevet i revisionsprotokollat af pr. 7. maj 2014, for udarbejdelsen af årsregnskabet i overensstemmelse med årsregnskabsloven, herunder at årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 2. At oplysningerne i ledelsesberetningen om realiserede og forventede forhold er i overensstemmelse med årsregnskabet og bidrager til at give en retvisende redegørelse, herunder at eventuelle oplysninger om forventninger til fremtiden er pålidelige og hviler på rimelige forudsætninger i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 3. At de betydelige forudsætninger, som jeg har anvendt til at udøve regnskabsmæssige skøn, herunder dem, der er målt til dagsværdi, er rimelige samt anvendt konsistent. 4. At jeg har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation samt alle generalforsamlingsreferater og referater af bestyrelsesmøder til rådighed. 5. Relationer til og transaktioner med nærtstående parter er blevet passende regnskabsmæssigt behandlet og passende oplyst i overensstemmelse med kravene i årsregnskabsloven. 6. Alle begivenheder, der er indtruffet efter balancedagen, og som årsregnskabsloven kræver regulering af eller oplysning om, er blevet reguleret eller oplyst. 7. At der ikke er fejl, der ikke er korrigeret. 8. At fonden har opfyldt alle indgåede kontrakter, som ved manglende opfyldelse kan have væsentlig indvirkning på årsregnskabet. 9. At samtlige aktiver er indregnet i balancen, at disse er til stede, tilhører fonden og er forsvarligt værdiansat, herunder at foretagne nedskrivninger mv. er tilstrækkelige til at dække den risiko, der hviler på aktiverne, samt at aktiverne ikke er pantsat, behæftet med ejendomsforbehold eller lignende ud over

289 det i årsregnskabet anførte. 10. At samtlige aktuelle forpligtelser og eventualforpligtelser, der påhviler fonden, er indregnet eller oplyst i årsregnskabet, samt at disse er forsvarligt opgjort. 11. At der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager, skattesager mv. eller eventualforpligtelser såsom pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, ud over de i årsregnskabet anførte, som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af fondens finansielle stilling. 12. At der ikke er finansielle instrumenter ud over dem, som er indarbejdet i årsregnskabet. 13. At der ikke er planer eller transaktioner, der væsentligt kan ændre de regnskabsmæssige værdier eller klassifikationen af aktiver og forpligtelser i årsregnskabet. 14. At væsentlig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om fondens evne til at fortsætte driften er oplyst over for Dem, og at fondens kapitalberedskab skønnes tilstrækkeligt til dækning af fondens fortsatte drift i det kommende regnskabsår. 15. At alle efterposteringer, som er fremkommet i forbindelse med opstilling af årsregnskabet, er godkendt og bogført i fondens bogføringssystem. Afgivet information til brug for revisionen af årsregnskabet Jeg har givet Dem: adgang til al information såsom regnskabsmateriale og dokumentation samt andre forhold, som jeg er bekendt med er relevant for udarbejdelsen af årsregnskabet, yderligere information til brug for revisionen, som De har anmodet os om, og ubegrænset adgang til personer i virksomheden, som De har fundet det nødvendigt at indhente revisionsbevis fra. 2. Alle transaktioner er blevet registreret i bogføringen og er afspejlet i regnskabet. 3. Jeg har oplyst Dem om resultatet af mit vurdering af risikoen for, at regnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. 4. Jeg har oplyst Dem om al information i forbindelse med besvigelser eller mistanke om besvigelser, som jeg er bekendt med, og som påvirker virksomheden og involverer: ledelsen medarbejdere, der har betydelige roller i intern kontrol, eller andre personer, hvor besvigelser kunne have en væsentlig indvirkning på årsregnskabet. 5. Jeg har oplyst Dem om al information i relation til påståede eller formodede besvigelser, som påvirker virksomhedens årsregnskab, og som jeg har fået oplyst af medarbejdere, tidligere medarbejdere eller andre. 6. Jeg har oplyst Dem om alle kendte tilfælde af manglende eller formodet manglende overholdelse af love og øvrig regulering, hvis indvirkning bør overvejes ved udarbejdelse af regnskabet. 7. Jeg har oplyst Dem om identiteten af virksomhedens nærtstående parter og om alle relationer til og transaktioner med nærtstående parter, som jeg er bekendt med. 8. At alle lovpligtige forsikringer er tegnet, at forfalden præmie er betalt, og at fonden mig bekendt har tegnet forsikringer i et sådant omfang, at fondens aktiver og hele virksomhed er tilstrækkeligt forsikringsdækket i skadesituationer.

290 9. At jeg har gennemgået og godkendt resultatet af Jeres assistance med opstilling af årsregnskab, herunder foreslåede posteringer og øvrige ændringer, der påvirker årsregnskabet Vordingborg, den 7. maj 2014 Museum Sydøstdanmark Direktion: Keld Møller Hansen Museumsdirektør

291 Bestyrelsens regnskabserklæring til revisor for Museum Sydøstdanmark I tilknytning til ledelsespåtegningen på årsregnskabet samt direktionens underskrift af regnskabserklæringen vedrørende årsregnskabet for 2013 skal vi hermed bekræfte: 1. At vi har opfyldt vores ansvar for udarbejdelsen af årsregnskabet, som anført i revisionsprotokollat af 7. maj At vi har givet alle relevante oplysninger og adgang i relation til revisionen af årsregnskabet for regnskabsåret. 3. At alle relevante transaktioner og oplysninger os bekendt er registreret og afspejlet i årsregnskabet, som efter vores bedste vurdering giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vordingborg, den 7. maj 2014 Museum Sydøstdanmark Bestyrelse: Torben Nielsen Formand Christian Wedell-Neergaard Næstformand Ole Madsen Ib Poulsen Ulla Neergaard Tinna Damgaard Bo Manderup Linda Frederiksen Paul Christensen Kasper Johansen Medarbejdervalgt

292 Bilag: 9.3. Vision 2022 og strategi Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66664/14

293 VISION 2022 OG STRATEGI MUSEUM SYDØSTDANMARK 1

294 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund 3 Grundantagelser 4 Mission 4 Vision Forskning 5 Formidling 6 Organisation 7 Værdigrundlag 8 Museum Sydøstdanmarks samfundsansvar (CSR) 8 Overordnet strategi Indsamling 9 Registrering 10 Bevaring og kassation 11 Forskning 12 Forskningsstrategi 12 Forskningsudvalg 12 Publicering 13 Forskningsformidling 13 Forskningsområder og projekter 13 Formidling 15 Udstillinger 15 Profilforskere 17 Byrum og kulturlandskabet 18 Web og trykte medier 18 Undervisning 19 Kommunikation og markedsføring 19 Internationalisering 20 Ressourcer og forudsætninger 20 Organisation 20 Økonomiske ressourcer 20 Museum Management 21 Frivillige 22 Opfølgning og evaluering 22 2

295 Indledning Baggrund Museum Sydøstdanmark er en fusion af tre museer: Næstved Museum, Køge Museum og Museerne Vordingborg. I forbindelse med fusionen er indgået en fusionsaftale mellem museerne samt en driftsaftale med Næstved Kommune, Køge Kommune og Vordingborg Kommune. Baggrunden for fusionen skal ses i et ønske om at leve op til fremtidens krav til museerne. Disse er blevet defineret i den museumsudredning, som Kulturministeriet gennemførte i Nøgleordene for fremtidens museum er mere og bedre forskning, udvikling og gennemførelse af standarder for indsamlings- og registreringspraksis, fortsat udvikling af tilgængeliggørelsen af museernes samlinger, en forsvarlig opbevaring af genstande og en ensartet og mere professionel administration. Også på formidlingsområdet er kravene med årene blevet større, der ønskes kvalitet, mere formidling og større synlighed. Og så skal museerne indgå som en ressource i udviklingen af kommunerne. I har bestyrelse og medarbejdere ved Museum Sydøstdanmark gennemført en strategiproces med henblik på at få defineret en vision og strategi for det ny museum. Vision 2022 og strategi er resultatet. Der opereres således med en langsigtet vision frem mod 2022 og en konkret strategiplan for perioden Den overordnede strategi sætter rammen for hver af de følgende års handlingsplaner. Fig.1 Strategiprocessen 3

296 Tilsammen udgør mission, vision og værdigrundlag den ramme, som strategien befinder sig inden for. Den første strategiperiode vil i 2019 blive fulgt op af en strategi for perioden Strategien er rammen for årlige handlingsplaner, som ved årets udgang skal vedtages af bestyrelsen sammen med budgettet. Grundantagelser Museets visions- og strategiarbejde er båret af flg. grundantagelser: Det forventes, at de kommunale driftstilskud harmoniseres og at de statslige driftstilskud i bedste fald bliver på 2013-niveau. De rigtige ideer med den rette kvalitet er nødvendige for at tiltrække eksterne midler til bygninger, formidling og forskning. Kvalitet og kvantitet i forskningen vil være afgørende for at hente større bevillinger hjem. Udstillinger skal altovervejende være baseret på egne undersøgelser, således at der skabes en tæt kobling mellem forskning og formidling. Museumsgæster vil i stigende grad forvente større oplevelser og mere involvering. Museet skal i stigende grad betragte sig som en del af oplevelsesøkonomien, hvor det i autentiske rammer gennem målrettet markedsføring og produktudvikling skal ramme potentielle danske og udenlandske besøgendes behov. Et tæt samarbejde med andre kultur- og forskningsinstitutioner i ind- og udland samt aktører inden for oplevelsesøkonomien er en forudsætning for at skabe faglig og økonomisk fremdrift. At kultur også kan bidrage til at skabe vækst og nye erhverv i samfundet. Mission Gennem de indbyrdes forbundne opgaver; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal museet i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv: aktualisere viden om kulturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund sikre kulturarv for fremtidens anvendelse og bidrage til Næstved, Køge og Vordingborg Kommunes identitet og udvikling nationalt og internationalt 4

297 Vision 2022 Museum Sydøstdanmark arbejder frem efter nogle klare visioner for 2022 I 2022 Findes tre nye lokale kulturhistoriske museer i henholdsvis Næstved, Køge og Vordingborg Kommune. Indtager Danmarks Borgcenter en førende rolle inden for borgforskning og er et stærkt internationalt turistmål. Er det nye Holmegaard etableret og nationalt kompetencecenter for kunsthåndværk og et stærkt internationalt turistmål. Er der etableret et fællesmagasin i Køge. Vil Museum Sydøstdanmark være et internationalt orienteret museum med løbende forsknings- og formidlingsmæssigt samarbejde med udenlandske museer og universiteter og med løbende international publicering. Bidrager Museum Sydøstdanmark væsentligt til Næstved, Køge og Vordingborgs roller nationalt oginternationalt. Forskning Museum Sydøstdanmark anerkender de anbefalinger Kulturministeriet har for forskning på museerne og som bl.a. kom til udtryk i Kulturministeriets rapport om forskningsstrategi fra Rapporten anbefaler, at museerne bør rette sig efter et alment forskningsbegreb og at museerne udvikler en forskningsstrategi med et afbalanceret nationalt/internationalt ambitionsniveau. Afbalanceret således at museerne i deres prioritering af faglige emneområder forholder sig til den nationale organisering og finansiering af forskningen. Museum Sydøstdanmark ønsker at fremme et åbent forskningsmiljø med kontakter til relevante institutioner i ind- og udland samt til universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Dette sker gennem at systematisere den arkæologiske og historiske forskning i et samlet forskningsprogram. Forskningsprogrammet vil målrettet tage udgangspunkt i relevante forskningstemaer for Næstved, Køge og Vordingborg Kommune og på museernes særlige muligheder for at skabe historisk perspektiv og herigennem bidrage til den aktuelle samfundsudvikling. Et fagligt personale med kvalifikationer på ph.d. niveau er en nødvendighed for at kunne deltage i væsentlige forskningsprojekter og for at kunne tiltrække midler til forskningen. Som led i at fremme og kvalificere forskningen på museet vælger Museum Sydøstdanmark som en del af forskningsstrategien at støtte ph.d.-projekter inden for museets faglige enheder. Medarbejdere med ønske om og potentiale til at kvalificere sig til forskerniveau ved at gennemgå et ph.d.-forløb skal så vidt muligt gives mulighed herfor. Museet ønsker aktivt at fremme ph.d.-projekter og har som målsætning, at der altid i gennemsnit er én medarbejder i ph.d.-forløb. Museet ønsker at personale, der udfører forskning, løbende kan udvikle og kvalificere sig og vil derfor ligeledes fremme post.doc.-projekter inden for de prioriterede forskningsområder. 5

298 Museum Sydøstdanmark ønsker at styrke anvendelsen af fagfællebedømmelse og ønsker så vidt muligt at benytte alment anerkendte tidsskrifter og publiceringskanaler på de respektive fagområder samt at benytte principper for videnskabelig publiceringspraksis som beskrevet i Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2009). I 2022 Forsker museet i historiske sammenhænge for at forstå og udvikle relevante nutidige samfundsområder. Har museet en forskningsstrategi, der løbende forholder sig til den nationale organisering og finansiering af museumsforskningen. Fungerer arkæologi og historie sammen i en fælles forskningsstrategi (samles også organisatorisk i afdelingen Kulturarv ). Arbejder og publicerer museet efter et alment forskningsbegreb. Har museet altid i gennemsnit én medarbejder i ph.d.-forløb Har museet fire ansatte på ph.d.-niveau Har museet en internationalt anerkendt forsknings- og formidlingsprofil inden for: o Borge. o Kunsthåndværk. o Erhverv, handel og infrastruktur. Formidling Museum Sydøstdanmark vil i 2022 være en vigtig kultur- og oplevelsesøkonomisk institution med over besøgende årligt. Museet vil udvikle en tidssvarende og levende formidling, som søger at ramme et bredt udsnit af befolkningen aldersmæssigt og socialt. Museet vil sætte samfundsaktuelle spørgsmål til debat, ofte i samarbejde i andre institutioner, og gøre museet til et levende forum, hvor samfundsspørgsmål sættes i perspektiv og til fordomsfri diskussion. Det er et mål, at kulturarvsformidlingen bidrager til at skabe udvikling, læring og refleksion. Museet vil målrettet og professionelt viderebringe Museum Sydøstdanmark s forsknings- og undersøgelsesresultater og skabe tidssvarende adgang til vores viden om kulturarv, samt perspektivere denne nationalt og internationalt. Det er et mål i sig selv, at så mange som muligt til at stifte bekendtskab med kulturarven i Næstved-, Køge- og Vordingborg Kommune gennem museets mange forskellige udstillingssteder. Med realiseringen af alle udbygnings- og moderniseringsplaner vil museet i 2022 kunne mere end firedoble besøgstallet fra de nuværende ca til besøgende. Formidlingsaktiviteterne, forskningen, udviklingsprojekter og et højt besøgstal vil medføre at Museum Sydøstdanmark i 2022 vil være en uomtvistelig kultur- og oplevelsesøkonomisk institution i det sydøstdanske område. 6

299 Organisation De udadrettede aktiviteter i form af forskning og formidling står naturligt i centrum, men størstedelen af museets faglige arbejde består i de tre øvrige af museumslovens fem søjler, nemlig indsamling og herunder udgravninger, registrering og bevaring. Disse søjler er forudsætningen for at kunne foretage ordentlig forskning og formidling. Museum Sydøstdanmark vil derfor lægge vægt på, at arbejdet under alle fem søjler udføres på højt og anerkendt niveau. Vi er en institution med højt til loftet og med meget velordnede arbejdsforhold. Det gør os til en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere. Samtidig er vi som en meget udviklingsorienteret og troværdig aktør en attraktiv samarbejdspartner for andre institutioner og myndigheder. Museum Sydøstdanmark lægger i den forbindelse stor vægt på, at kulturarvsforvaltningen (Kap. 8-arbejdet, tilsynet med fredede fortidsminder og restaurering) foregår i et tæt og professionelt samarbejde med de offentlige myndigheder. Forudsætningen for at kunne realisere visionerne er tilstedeværelsen af kompetente medarbejdere og en stærk organisation. Museum Sydøstdanmark vil derfor til stadighed bestræbe sig på at være en dynamisk, effektiv og omstillingsduelig offentlig virksomhed, hvor medarbejdernes og ledernes kompetencer er under fortsat udvikling. Frivillige: Mange borgere rummer ressourcer og har overskudstid til at involvere sig i frivilligt arbejde. Kulturarvsformidling rummer et stort potentiale for at skabe mening og oplevelser for mange frivillige, hvor de kan yde en indsats til glæde for dem selv og institutionen. Museet vil derfor formulere en frivillighedspolitik. Lokal udviklingsfaktor: Museum Sydøstdanmark rummer et stort potentiale til at bidrage til lokal udvikling i Næstved-, Køge- og Vordingborg Kommune. Det sker alene i kraft af museets virksomhed som kultur- og oplevelsesøkonomisk institution. I kraft af museets størrelse og mange kompetencer og stærke udviklingsorientering kan museet også bidrage til lokal og regional udvikling ved at indgå i forsknings-, formidlings- og udviklingsinitiativer i samarbejde med private og offentlige aktører i ind- og udland. I 2002 Yder museet en anerkendt indsats inden for alle af museumslovens fem søjler (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling) Er museet kendt som en meget attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner. Har museet en stærk og omstillingsduelig organisation Har museet en frivillighedspolitik Er museet en væsentlig lokal udviklingsfaktor 7

300 Værdigrundlag På Museum Sydøstdanmark er de tre kerneværdier: Engagement Respekt Tillid Engagement handler om den måde, vi udfører vores arbejde på. Vi brænder for vort arbejde og for kulturhistorien. Vi synes, vi gør en forskel, og at arbejdet er vigtigt i forhold til at bevare og udvikle kulturarven og i forhold til at give vore gæster en god oplevelse. Uanset hvem man møder i organisation, føler man som gæst eller samarbejdspartner, at de ansatte er glade for og stolte af deres arbejde og arbejdsplads. Respekt for hinandens mange forskellige arbejdsfunktioner er en nødvendighed på et museum med omkring ansatte. Vi har respekt for hinanden og tillid til, at kollegaen - uanset om hun graver, forsker, formidler, sælger, gør rent eller administrerer søger at være professionel og udfylde sin arbejdsfunktion på bedste vis. Vi er en åben organisation, der vægter kommunikation og information, og hvor der er gennemskuelige beslutningsprocesser. Tillid er en kerneværdi i forhold til det omgivende samfund. Samarbejdspartnere og besøgende har stor tillid til, at vi er seriøse og leverer troværdige informationer. Vi tror på samarbejde, og at tætte relationer til andre museer, vidensinstitutioner, myndigheder, private aktører og organisationer skaber fordele for begge parter. Samarbejdspartnere ved, at vi er nytænkende og udviklingsorienterede, og at vi leverer kvalitet. Museum Sydøstdanmarks samfundsansvar (CSR) I løbet af strategiperiodens to første år vil Museum Sydøstdanmark formulere en samlet CSRpolitik, der især omfatter følgende områder: Arbejdsmiljø: Et sikkert arbejdsmiljø handler ikke kun om overholdelse af arbejdsmiljølovens regler og bestemmelser. Det handler lige så meget om at skabe en sikkerhedskultur, hvor det er en naturlig ting at tænke på egen og kollegers sikkerhed og arbejdsmiljø. I forhold til et samfundsansvar handler det om, at museet med sine handlinger ikke påfører ansatte og dermed også samfundet unødige omkostninger, som kunne have været undgået ved rettidig omhu. Miljø- og klimapolitik: Vi vil inden udgangen af 2015 formulere en samlet politik med fastlagte målsætninger, som skal bidrage til at nedsætte miljø- og klimapåvirkningen, fx gennem aktioner omkring mindsket papir- og strømforbrug og øget genbrug. Social inklusion: Mange mennesker med funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at finde skånejobs og fleksjobs. Som en primært offentligt finansieret institution har vi en forpligtelse til at søge at finde beskæftigelse til mange af disse mennesker, som fx med nedsat arbejdstid kan yde en værdifuld indsats for museet. Arbejdsledige: Museum Sydøstdanmark rummer mange forskellige arbejdsfunktioner, som giver mulighed for, at vi kan tage arbejdsledige ind i arbejdsprøvning, praktik og løntilskud. I hvert enkelt 8

301 tilfælde vil den pågældende enhed sikre, at den nye kollega får klart definerede opgaver, som kan være med til at styrke vedkommendes placering på arbejdsmarkedet. Tilgængelighed: For både eksisterende og kommende udstillingssteder er tilgængelighed og handicapvenlighed en naturlig prioritet for museet, da vi har et ansvar for, at alle grupper i samfundet har fysisk mulighed for at komme ind og få en oplevelse. Overordnet strategi Fokusområder : Registrering - Revideret registreringspolitik (2015), indgår i national IT-løsning (2015>) Bevaring - Revideret og uddybende bevaringspolitik (2015) - Katastrofeplan (2015) - Kassation (2017>) Fællesmagasin - Byggeri (2016) - Fællesmagasin (2017) Forskning - Forskningsstrategi for (2015), Forskningsudvalg (2015>) - Forskning inden for de tre forskningsområder: Borge, Kunsthåndværk samt erhverv, handel og infrastruktur (2015>) - Forskningspublicering og formidling (2015>) - Ældre stenalder, projektbeskrivelse (2015), projekter (2015>) - Ph.d.-projekt. Ideen om det gode liv Danmarks Borgcenter - Byggeri og udstillinger (åbning 2014), markedsføring (2015>), - Nye udstillingselementer løbende proces (2015>), - Udvikling af forskning, formidling og internationale netværk i - Samarbejde med Nationalmuseet (2015>). Det nye Holmegaard - Byggeri og udstillinger (åbning 2016), markedsføring (2016>), - Nye udstillingselementer løbende proces (2017>), - Udvikling af forskning, formidling og internationale netværk i samarbejde med DPU, Kunstakademiets designskole og den fælles nordiske masteruddannelse i glas (2015>). Køge Museum - Køge Kommunes Museum. Byggeri og udstillinger (åbning 2015), - Museum Management (2015>), markedsføring (2015>), - Profilforskning (2015>), Møns Museum - Vordingborg Kommunes Museum. Nye udstillinger (åbning 2015), - Realisering af Museum Management (2015-), markedsføring (2015>), - Profilforskning (2016>). Indsamling Museet belyser almene og særlige historiske forhold, det typiske og det sjældne, i Næstved, Køge, Solrød og Vordingborg Kommune samt for arkæologiens vedkommende også i Greve, Fakse og Stevns Kommune. Museets faglige personale skal derfor i princippet indsamle genstande til belysning af alle historiens væsentligste sider (såsom fx byernes grundlæggende fysiske udvikling, befolkningsforhold, næringslivet, sociale, politiske, uddannelsesmæssige, religiøse og militære sider af historien). 9

302 Museets indsamlingsstrategi danner grundlag for en reflekteret indsamlingspraksis og dermed et langsigtet arbejde mod en samling, der tilgodeser forsknings- og formidlingsbehov, nu og i fremtiden. Museet følger Kulturstyrelsens retningslinjer for indsamling. Museets indsamlingsstrategi: Museets indsamler inden for sit ansvarsområde, defineret i museets vedtægter. Museets indsamling reflekterer den 4-årige arbejdsplan. Museets indsamling er styret af museets forsknings- og indsamlingsplan og af museets fastlagte dokumentationspolitik. I sammenhæng med registreringen af en accession skal begrundes, hvorfor genstanden(e) indlemmes i museets samling. Hvis ikke museet allerede har undersøgt den genstandsmæssige dækning af et emne på andre museer, skal museet senest i forbindelse med en evt. beslutning om en større hjemtagelse undersøge genstandsbestanden på andre museer, således at dublering af indsamling undgås. Museet skal i forbindelse med enhver accession vurdere bevaringsomkostningerne - såvel konserveringsudgifter som udgifter magasinering - set i relation til genstandens betydning. Museet vil som alternativ til indsamling overveje andre former for dokumentation. Fotos, opmålinger, modeller og beskrivelse kan i nogle tilfælde erstatte - eller være at foretrække - fremfor hjemtagelse af genstande eller store helheder Registrering Registrering foregår på REGIN/Museernes samlinger, Fund og Fortidsminder, MUD, Arkibas 4 og museets Access-baserede biblioteksdatabase for bøger og tidsskrifter, som er offentlig tilgængelig på museets hjemmeside. I 2016 vil museet anvende det nye Fælles museums-it udviklet af Kulturstyrelsen. Fælles museums-it er det foreløbige navn på et nyt system til samlingsregistrering og -administration på de danske statslige og statsanerkendte museer. Det skal afløse Regin, som har været i brug siden Det nye Fælles museums-it har ligesom Regin i dag to formål. Ud over den daglige registrering på et museum kan systemet benyttes til museets lovpligtige indberetning af museumsgenstande og værker til de to centrale registre, Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Fælles museums-it rummer desuden mulighed for, at museet kan gemme digitale fotos og dokumenter en avanceret form for online arkiv. Museets registreringsstrategi: Museet indberetter løbende til de centrale kulturarvsregistre og museerne samlinger. o Museet overfører eksisterende lokale systemer til disse. Museet overholder kulturstyrelsens minimumskrav til registrering, dvs. museet udfylder altid flg. felter i Museernes Samlinger ( o Museumssag Journalnummer Sagsbetegnelse Periode Sagsoplysninger Sted/registrant o Museumsgenstand 10

303 Genstandsnummer Betegnelse Indkomstdato Periode Beskrivelse Aktør Sted/registrant Der vil i 2015 blive formuleret en revideret og uddybende registreringspolitik, der relaterer sig til det igangværende arbejde med en national IT-løsning. Bevaring og kassation Museum Sydøstdanmark s samlinger befinder sig på flere forskellige magasiner og i en række udstillinger med stærkt varierende opbevaringsforhold. Museet har et alvorligt opbevaringsproblem. I Næstved rådes over et godt og velfungerende magasin. I Køge rådes over og lejes to utidssvarende magasiner. I Vordingborg rådes over og lejes syv utidssvarende magasiner spredt ud over hele kommunen. I museets samlinger findes betydelige mængder af genstande, der ikke er bevaringsværdige, og som der ikke bør kostes konservering eller magasinplads på. Den væsentligste årsag er, at museerne i tidens løb har accepteret at modtage gaver, hvoraf en del var løsrevet fra enhver sammenhæng, uden oplysninger om genstandenes brug eller proveniens og uden relation til museets forsknings- og formidlingsmæssig prioritering. Museets bevarings- og kassationsstrategi: Bedst mulig bevaringstilstand og håndtering af samlingerne. Bevaringsindsatsen prioriteres i henhold til museets forsknings- og formidlingsstrategi. Museet benytter Bevaringscenter Næstved og Bevaringscenter Øst. Bevaringscentrene har opsyn med museets magasiner og sikrer at museet bedst muligt lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for bevaring. Centrene dokumenterer i tekst og billeder indsatsen i en årlig konserveringsrapport. Bevaringscentrene udarbejder en bevaringsplan i Denne følges op af en konserveringsmæssig behandling af genstande prioriteret i forhold til genstandenes bevaringstilstand og betydning for samlingerne. Der udarbejdes en katastrofeplan. Bevaringscentrene foretager en bevaringsmæssig vurdering af udlån fra museets samlinger, og at udlån håndteres efter museets retningslinjer. Der etableres et fællesmagasin i Køge. I forbindelse med flytning af samlinger til andre magasiner gennemgås disse med henblik på kassation. Denne foretages på baggrund af en nøje vurdering af hver enkelt genstand og efter Kulturstyrelsens vejledninger. Der vil i 2015 blive formuleret en revideret og uddybende bevaringspolitik, der relaterer sig til Kulturstyrelsens standarder for bevaring og håndtering af kulturarvsgenstande. Disse standarder sikrer kvaliteten af bevaringen på et acceptabelt niveau og sikre, at brugere og ansatte omgås genstandene korrekt. 11

304 Forskning Museum Sydøstdanmark råder over videnskabeligt uddannede og forskende medarbejdere inden for fagområderne arkæologi, historie-etnologi og kunsthistorie. Museet har en klar ambition om at bidrage med væsentlig forskning på alle disse fagområder. Ved væsentlig forskning forstås her arbejder med en klar problemstilling på et velfunderet teoretisk og metodisk grundlag, som frembringer ny viden eller repræsenterer nye tilgange til området. Forskningen skal leve op til kulturministeriets forskningsstrategi, bl.a. ved at benytte det almene forskningsbegreb. Forskningsstrategi Forskningsstrategien for har som overordnet mål, at opbygge et forskningsmiljø ved Museum Sydøstdanmark, der modsvarer museets ansvarsområder og størrelse. Strategien skal hæve det faglige niveau inden for både arkæologi og nyere tid ved at koncentrere indsatsen inden for få, definerede områder og medvirke til en yderligere systematisering af museets forskning. Målet er at kunne varetage forskningsopgaver af en høj kvalitet og passende volumen i samspil med de øvrige institutioner på området, herunder hovedmuseerne og Kulturstyrelsen samt de væsentligste eksterne aktører i form af universiteterne og Statens Arkiver samt relevante udenlandske samarbejdspartnere. Strategien skal skabe et øget fokus, som i samspil med de nævnte parter skal søge at åbne mulighed for øgede forskningsbevillinger, både i form af nationale midler og midler fra EU. Museets forskningsstrategi medfører at i 2018: Er Museum Sydøstdanmark et forskningstungt museum. Har museet mindst tre ansatte på ph.d.-niveau Har museet et tæt forskningsmæssigt samarbejde med danske og udenlandske museer og universiteter Arbejder og publicerer museet efter et alment forskningsbegreb. Forsker museet i historiske sammenhænge for at forstå og udvikle relevante nutidige samfundsområder. Har museet en forskningsstrategi, der løbende forholder sig til den nationale organisering og finansiering af museumsforskningen. Fungerer arkæologi og historie sammen i en fælles forskningsstrategi (samles også organisatorisk i afdelingen Kulturarv ). Udgiver museets sammen med Roskilde Museum sit eget videnskabelige tidsskrift der er på Forskningsstyrelsens autoritetsliste. Forskningsudvalg Forskningsstrategien udmøntes i en fokuseret indsats på de nedenfor beskrevne områder. Med forskningsstrategien for lægges dermed også rammerne for de projekter, som prioriteres i denne periode. Med henblik på løbende at følge op på og udvikle forskningsstrategien samt sikre at strategien udmøntes i konkrete projekter nedsættes et forskningsudvalg. Forskningsudvalgets medlemmer vil være: leder af Kulturarvsenheden, medarbejdere, repræsentanter fra universiteter og Kulturstyrelsen. Forskningsudvalget medvirker til at definere krav til forskning ved Museum Sydøstdanmark, dvs faglig kvalitet, publiceringsniveau og formidling. Ved iværksættelse af forskningsprojekter indgår udvalget aktivt i at sikre kvaliteten af det pågældende projekt. Udvalget udarbejder en liste over relevante tidsskrifter inden for fagområderne arkæologi og nyere tid (historie) i relation til det skitserede forskningsprogram. Listen revideres løbende. 12

305 Udvalget evaluerer årets undersøgelser og udgravninger, dels for at vurdere sammenhæng mellem indstilling/forventninger og resultat og dels for at sikre at resultaterne indgår i videst mulig omfang i museets eller anden national forskning. Publicering Publicering af forskningsresultater skal foregå i danske eller internationalt anerkendte tidsskrifter, antologier eller i form af monografier. Som hovedregel bør publicering finde sted i fagfællebedømte medier, der lever op til kravene til peer-review, dvs. anonym fagfællebedømmelse, jf. nedenstående afsnit om forskningsindikatorer. For monografier gælder, at disse som hovedregel publiceres på eksterne forlag. Museet vil løbende tilpasse forskningspubliceringen til de gældende krav, defineret af Kulturstyrelsen og universiteterne samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen. I den 4-årige periode forventes: mindst 4 dansksprogede, fagfællebedømte artikler i eksterne, anerkendte tidsskrifter mindst 4 dansksprogede, fagfællebedømte artikler i eget anerkendt tidsskrift mindst 2 fagfællebedømte artikler i anerkendte udenlandske tidsskrifter. mindst 1 monografi (en monografi ækvivaleres eventuelt af en ph.d.-afhandling) Målingen af publiceringsomfang foretages ud fra en vurdering af, om manuskripter er antaget til publicering. Museets medarbejdere deltager desuden i redaktionen af videnskabelige tidsskrifter samt som fagfællebedømmere for videnskabelige tidsskrifter. Museet udgiver i samarbejde med Roskilde Museum det fagfællebedømte tidskrift Gefjon. Forskningsformidling Forskningsresultater fra Museum Sydøstdanmark skal offentliggøres og være alment tilgængelige. De videnskabelige publiceringskrav er behandlet ovenfor. Det er i dag et krav, at forskningsresultater formidles til et bredere publikum end alene fagfæller. Ved beskrivelse af forskningsprojekter, som Museum Sydøstdanmark deltager i, og ved ansøgning om midler i forbindelse med større projekter, skal en plan for formidling af forskningen indgå i projektbeskrivelsen. Formidlingen kan ske via museumsrelevante medier - f.eks. Historisk Atlas, Museets årbog, Gefjon, Folkeuniversitet, foredrag, seminarer og andre aktiviteter integreret med museets øvrige arbejdsfelter, dvs. byvandringer, udstillinger, blogs, kronikker, avisartikler og lignende. Formidlingen bør om muligt også ske via de anerkendte kanaler, der benyttes af universitetsverdenen i form af f.eks. forskningsdatabasen.dk og videnskab.dk. Forskningsområder og projekter Borge Vordingborg Slotsruin er resterne af den middelalderlige kongeborg Vordingborg. Den første borg blev grundlagt af kong Valdemar den Store omkring år Men allerede før har der på stedet ligget en stormandsgård. I de næste århundreder flere gange ændret og udvidet, men mest markant under Valdemar Atterdag. Atterdags byggerier medførte at borgen i slutningen af 1300-tallet fremstod som Danmarks største rigsborg. Borgens størrelse understreger, at borgen gennem middelalderen har været af største betydning for den danske kongemagt, hvilket da også bekræftes af de desværre ret få skriftlige kilder, der omhandler borgen. For Vordingborg gælder det særlige forhold, at der er kontinuitet fra ca , og at det kun her er muligt at følge udviklingen fra gårdsanlæg til barokpalæ. Dette giver mulighed for at følge og undersøge en række 13

306 opbygnings- og destruktionsprocesser. Vordingborgs udvikling er særegen og udgør en vigtig del af dansk og internationalt borgbyggeri. Museum Sydøstdanmark har med Danmarks Borgcenter fokus på borgforskning i hele landet. Udgangspunktet er forskningsrelaterede undersøgelser på borgen i Vordingborg, men også ældre og yngre borge fra museets område inddrages i forskningen. Kunsthåndværk Holmegaard og Kähler Museet ejer en imponerende samling af kunsthåndværk og kunstindustriprodukter fra Næstvedvirksomhederne Holmegaard og Kähler glas fra Holmegaard samt arkivalier, malerier, fotos og tegninger. Kähler-samlingen rummer numre, numre er keramik, hvoraf ejes af Næstved Kommune. Det er museets ambition at forske i disse rige samlinger med et dobbelt formål. Det ene er at belyse de to virksomheders historie. Virksomhederne er vigtige i landets håndværks- og industrihistorie. Det andet er at forske i glassets og keramikkens form, materiale, proces og æstetik. Den nye viden, museet producerer, vil blive stillet til rådighed på internationale platforme; både i forskningsmæssige fora samt i de kommercielle og interessebårne fora, hvor mennesker fra hele verden dyrker og deler deres interesse for design. Holmegaard-samlingen har også et internationalt potentiale forstået som en del af kunsthistorien. Samlingen belyser alle vigtige perioder i den nordiske stiludvikling, materialeforståelse og formgivning og rummer i sig historien om de sidste 200 års brugskunst-historie. Handel, industri og infrastruktur Forskningsområdet omhandler områdets handel og industri med særligt fokus på relationen mellem erhverv og infrastruktur. Forskningsområdet tager udgangspunkt i de fem købstæder i Museum Sydøstdanmarks ansvarsområde, og den bosættelses- og infrastruktur, der har præget byerne og deres opland. Byerne har det til fælles, at de alle er opstået som havnebyer i middelalderen, og at havnene og havet siden har spillet en afgørende rolle for deres udvikling. I løbet af de sidste 150 år har anlæggelsen af jernbanen, bygningen af broer og dæmninger og anlæggelsen af motorvejene skabt nye muligheder for handel og industri, som er blevet udnyttet på forskellig måde. Der er store forandringer forude med omlægning af nationale færdselsruter og ændrede bosætningsmønstre. Museet vil i den kommende årrække bruge vores lokalt forankrede viden til forskning inden for erhverv og infrastruktur og hermed bidrage at vise de muligheder, og kvaliteter, som forandringerne tilbyder. Forskningen vil ikke kun være vedkommende for museets lokalområder, men også have både national og international relevans. Forskningen arbejder ud fra museets styrker: kulturhistorisk viden om landskab, bygninger, livsformer og præmisser, og vi bruger vores særlige værdi (og styrke) = vores samlinger dynamisk. Samlingerne giver os en særlig og meget præcis (konkret) viden om tidligere generationers værdier og konsekvenserne af omskiftninger. Med vores overordnede vinkling på forandringerne = infrastrukturen producerer vi solid viden til beslutningsgrundlaget for håndteringen af fremtidens ændringer. Ældre stenalder En række af de største klassiske europæiske lokaliteter fra ældre stenalder findes i museets ansvarsområde. De første mennesker efter sidste istid er rigt repræsenteret og udgravet på f.eks. de senpalæolitiske bopladser Trollesgave og Stoksbjerg i Holmegaards Mose. Storvildtjægerne fra den efterfølgende Maglemosekulturen findes i Danmark mest markant i de Sydsjællandske moser med velpublicerede kendte nøglelokaliteter i den europæiske forskning som Barmosen, Holmegaard, Lundby og Sværborg. Lokaliteterne vidner om et stort potentiale, og dette bekræftes af de sidste års helt nye undersøgelser på f.eks. Knudshoved Odde og i Lundby Mose. På førstnævnte er fundet og udgravet den største senpalæolitiske boplads fra Ahrensburgkulturen i Danmark, mens sidstnævnte udfylder et hiat i nordeuropæisk forskning, idet den kan dateres inden for en års fundtom periode. 14

307 Museum Sydøstdanmark er det eneste museum i Danmark, som udøver dedikeret forskning inden for senpalæolitikum og tidlig mesolitikum og har præsteret en række markante videnskabelige resultater. En sådan position forpligter. Det er således ambitionen fortsat at spille en aktiv rolle inden for den europæiske arkæologiske forskning og metodeudvikling på dette felt. Ph.d.-projekt - Ideen om det gode liv Et studie at samspillet mellem menneske, arkitektur og idealer i vikingetidens samfund. Det kommende ph.d.-projekts fokus er vikingetidens arkitekturs kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng. Afsættet tages i det udgravede stormandskompleks Toftegård på det nordlige Stevns, hvor stormandens velbyggede haller og bondens almindelige langhuse findes side om side. Her ses tydeligt, hvordan arkitekturen afspejler, efterligner og bryder traditionen i en dynamisk udvikling gennem vikingetiden. Projektets formål er at præsentere en ny forståelsesramme for langhuset som kulturbærende element i vikingetiden. Med udgangspunkt i en bearbejdning af materialet fra Toftegård skal der udarbejdes en ny hustypologi for perioden e.kr., der er opdateret på både den teoretiske baggrund og inddragelse af det nyeste materiale. Hustypologien skal bruges som fortolkningsredskab til at kortlægge langhusets udvikling i Sydskandinavien som et resultat af både teknologiske, sociale og kulturelle processer. På baggrund af hustypologien skal der laves en samlet analyse og fortolkning af materialet fra Toftegård, der lægger op til en diskussion af samspillet mellem mennesker, arkitektur og datidens ide om det gode liv. Formidling Overordnet definerer Museum Sydøstdanmark sin formidlingsstrategi i relation til fire hovedområder: Udstillinger. Byrum og kulturlandskabet. Nettet og trykte medier. Undervisning. De fire hovedområder udgør tilsammen en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger bliver indbyrdes forbundet. Udstillinger Der bibeholdes tre kulturhistoriske museer i det ny museum, der formidler den lokale kulturarv, og som opbygges i tre nye udstillingshuse i Næstved Kommune, Køge Kommune og Vordingborg Kommune. I Køge er igangsat en renovering af det lokale kulturhistoriske museum. I Næstved skal Helligåndshuset gennemgå samme proces og i Vordingborg er det lokale kulturhistoriske museum under etablering i Stege. Samtidig er påbegyndt et storstillet projekt kaldet det Ny Holmegaard, mens Danmarks Borgcenter gik i drift i Vordingborg. De mange planlagte udstillinger vil medføre, at Museum Sydøstdanmark vil tænke i anvendelse af diverse nye formidlingsformer. Grundlæggende principper i formidlingen vil være den kvalificerede dialog sammen med forskellige former for levendegørende teknologier og sociale medier. I strategiperioden er Museum Sydøstdanmark i gang med at realisere et meget ambitiøst program omkring etablering, modernisering og drift af nye og eksisterende udstillingssteder. 15

308 Det er et mål, at besøgstallet i 2018 vil være næsten firedoblet fra de nuværende cirka besøgende til besøgende. Danmarks Borgcenter Danmarks Borgcenter åbnede i Borgcenteret er bygget af Vordingborg Borgfond. Museum Sydøstdanmark fungerer som driftsfond. De kommende års forskningsaktiviteter vil bidrage til at cementere borgcenteret som det nationale og internationale center for borgforskning i Danmark. Danmarks Borgcenter vil være en kendt attraktion og destination for danske og udenlandske turister. Dette opnås gennem et tæt strategisk samarbejde med væsentlige turismeaktører, bl.a. VisitDenmark samt professionel markedsføring. Målsætning besøgende om året. Det nye Holmegaard Holmegaard glasværksby var en levende og produktiv by, hvor mennesker levede for, af og med glas. Et samfund i samfundet. Størstedelen af byen og kulturmiljøet er endnu bevaret. Byen og bygningerne bærer unikke fortællinger i sig. Store dele af bygningerne blev renoveret og istandsat i forbindelse med oprettelsen af et ny oplevelsescenter Holmegaard Entertainment A/S i 2006 Det Levende Glasværk. En anstrengt økonomi på grund af en stor investeringsgæld medførte at oplevelsescenteret først i 2008 og siden i 2011 gik konkurs. Næstved kommune og Museum Sydøstdanmark ønsker at give nyt liv til glasværksbyen og etablere en - på internationalt niveau - kreativ videns- og formidlingsvirksomhed: Det Nye Holmegaard. Visionen for Det nye Holmegaard er at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur samt stille viden til rådighed for forskere og andre interesserede i hele verden. Målsætning besøgende om året. Køge Museum I 1619 ombyggede Søren Jensen en næsten ny dobbeltgård fra 1610 for at få plads til en international kornhandel. Købmandsgården er et monument over Køges storhedstid som handelsby, dengang byen endnu var en fast station på de store handelsruter til Nederlandene og Baltikum. Museumskomplekset består af hovedhuset mod Nørregade, en hertil hørende længe, en have og endelig Daldorfs Hus, som menes at stamme fra 1500-tallet. Bygningerne er færdigistandsat i foråret 2014 og herefter vil de blive fyldt med ny fleksibel formidling og udstillinger som fortæller Køge egnens historie. Det ny lokale kulturhistoriske museum åbner april Målsætning besøgende om året. Helligåndshuset Helligåndshuset, en fredet, middelalderlig forsorgsinstitution fra 1400-årene, rummer i dag kulturhistoriske udstillinger. Et større revitaliseringsprojekt igangsættes for at give en forståelse af huset samt indsætte det i en lokal kulturhistorisk ramme, dvs fortælle den kulturhistoriske udvikling i Næstved Kommune, så snart der er opnået finansiering hertil. Helligåndshuset har fælles billet med Boderne. Målsætning besøgende om året. Boderne Boderne, et fredet, middelalderligt boligkompleks fra 1400-årene, rummer i dag museets udstillinger af kunsthåndværk, primært Kähler-keramik og Holmegaard-glas. Der planlægges løbende nye udstillinger af Kähler-keramik i synergi med de tilsvarende nye udstillinger af Holmegaard-glas i enten Kirkepladsens Skole eller på Det nye Holmegaard. Boderne har fælles billet med Helligåndshuset. 16

309 Målsætning besøgende om året. Møns Museum Det tidligere Møns Museum, Empiregården, er i gang med at blive udviklet til et moderne kulturhistorisk museum, som formidler den lokale kulturhistorie i Vordingborg Kommune. Dette omfatter en totalrenovering af det eksisterende museum og opsætning af nye udstillinger. Det er målsætningen, at museet bliver attraktivt at besøge, og at det i sine aktiviteter og formidling forholder sig til Stege og til byens puls. I forbindelse med projektet arbejdes der også med at skabe adgang for publikum til det middelalderlige Møllebækstårnet som en del af museumsoplevelsen. Det forventes at renoveringerne er afsluttede i 2014 og alle nye udstillinger opsat senest Målsætning besøgende om året. Museumsgården Museumsgården i Keldbylille på Møn fungerer ved hjælp af frivillig arbejdskraft som en levende museumsgård fra 1. maj til 30. august. På stedet formidles gårdens historie og landbrugsliv generelt gennem udstillinger og omvisninger i samarbejde med Museumsgårdens venner. Derudover formidles gamle håndværkstraditioner på aktivitetsdage om sommeren og omkring højtiderne. Målsætning besøgende om året. Køng Museum På Køng Museum formidles Rybergs hørfabrik. Kulturhistorien, der knytter sig til bygningen og byen, er omdrejningspunkt for aktiviteter og udstillinger, som gennemføres af Køng Museums Støtteforening. Støtteforeningen gennemfører diverse aktiviteter samt producerer og opstiller tre særudstillinger i løbet af hvert år. Målsætning besøgende om året. Profilforskere Forskere, der på nuværende tidspunkt har udsigt til at skulle forske i et emne fra 2015 og nogle år frem skal formidle deres forskning, imens de forsker. Normalt fremlægger en forsker sine resultater, når forskningsprojektet er tilendebragt, men i denne sammenhæng vil gæsterne kunne følge med i, hvordan forskningen skrider frem. Undervejs vil forskerne være tilstede i udstillingerne og involvere museets gæster i forskellige aktiviteter. Profilforskerne vil på den måde blive meget synlige både som mennesker og som forskere og dermed være med til at løfte driftsopgaver, som ellers skulle løses af formidlere og af kommunikationsafdelingen. Profilforskernes indgår i specielle udstillingsafsnit designede til formidling af deres forskning og arbejder ud fra agens-begrebet. Agens er et teoretisk redskab til at håndtere refleksion over og nytænkning af samlingers (og/eller genstandes) værdi og rolle. I agens-tænkning defineres samlinger som processer, og evner dermed at gøre noget og at ændre noget. Dvs. at samlingerne tilskrives agens. Helt kort betyder det, at fokus skifter: Fra hvad en samling er, til hvad samlingen gør. Vi forholder os til, hvad samlingen gør ved os, og dermed kan vi blive langt skarpere på, hvad samlingen kan gøre for os og vores brugere. Dette betyder med andre ord, at vi arbejder dynamisk med samlingerne. Dynamisk analyse og brug af samlinger indbefatter, at vi præciserer en nuanceret profil af vores samlingers styrke, en specifik strategi for de forskellige samlingsdele, og handler på denne viden. Byrum og kulturlandskabet Museets forskning er fokuseret på genstande og steder og oftest i kombination med hinanden. Kulturarven findes derude og museet findes derfor også derude. Formidlingen af og i kulturlandskabet tager udgangspunkt i museets forskning og geografiske arbejdsmark, primært Næstved, Køge og Vordingborg Kommune. 17

310 Formidlingen tilrettelægges så den understøtter de kulturhistoriske levn, der fokuseres på, og gerne i samarbejde med Kulturstyrelse og kommuner. Eksempler på bevarede kulturhistoriske levn er: gravhøje, storstensgrave, borge, kirker, skanser, diger, renæssancehuse, industribygninger, jernbaner, veje og mindesten. Museum Sydøstdanmark fører på vegne af Kulturstyrelsen tilsyn med fredede fortidsminder på Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Informationen om de fredede fortidsminder er tilgængelig på Kulturstyrelsens hjemmeside. Museet samarbejde med både kommuner og private med formidling af de fredede fortidsminder. Formidlingen foregår ved: Information på stedet. Skilte og plancher anvendes når dette er hensigtsmæssigt. Omvisninger og guidede ture. Aktiviteten varetages og gennemføres hovedsagelig af museets inspektører og projektansatte fagfolk samt uddannede omvisere. Folder og guides. Events. Museet kan desuden indgå i produktion af turisttilbud, etablere kulturdannende projekter med lokale unge, igangsætte inklusionsprojekter for tilflyttere, facilitere byernes eksisterende kulturliv, bidrage til store, lokale events og meget meget mere. Web og trykte medier Museum Sydøstdanmark er på nettet og vil have en fortsat stærk digital tilstedeværelse. Viden søges i stadig stigende grad på nettet, hvorfor museet naturligvis skal være markant til stede der. Museerne.dk er museets hovedsite. Her skal alle praktiske oplysninger om museets organisation og forvaltning være tilgængelig. Museets faglige viden formidles via diverse platforme såsom Historisk Atlas, 1001-fortællinger og lignende relevante platforme. Museum Sydøstdanmark er desuden tilstede på en række eksisterende sociale platforme. Dette valg er foretaget af to grunde. For det første er disse platforme designet til at være attraktive og genkendelige og har et meget stort antal brugere. For det andet sparer museet ressourcer på at udvikle og vedligeholde egne platforme. Blandt de vigtigste eksterne platforme, hvor Museum Sydøstdanmark er til stede, kan nævnes: Facebook Instagram Twitter Youtube Wikipedia En anden mere traditionel formidlingsform er årbogen. Museum Sydøstdanmark vil fra 2015 udgive to årbøger. Gefjon gøres til et rent videnskabeligt tidsskrift med geografisk fokus på Sjælland. Desuden udgives en populærvidenskabelig årbog omfattende Køge, Næstved og Vordingborg kommuner. Undervisning Museum Sydøstdanmark har en ambitiøs strategi for undervisning på alle niveauer fra børnehaveniveau til ungdomsuddannelserne. Museerne som institutioner er kendt for at tilbyde undervisning om den lokale historie og højtidernes traditioner. Det er undervisningsaktiviteter, som museet vil blive ved med at tilbyde. Det vil vi bruge 40% af vores kræfter på. De øvrige 60% af vores kræfter vil vi bruge på at udvikle undervisningstilbud, der sigter på at uddanne landets børn og unge til at kunne håndtere fremtiden. Fremtiden kræver af de opvoksende generationer, at de skal etablere en ny klima-balance på jorden, at de skal redefinere den finansielle sektor, forny 18

311 velfærdssamfundet og reflektere demokratiet. Det er store opgaver, som kræver global indsigt, metarefleksion og evne til at arbejde i skabende fællesskaber. International forskning peger desuden på, at børn og unge i en hyperkompleks verden har brug for en høj grad af selvtro for at kunne holde kursen og navigere i forhold til andre. Konkret handler det om at kunne erfare med kroppen, have udpræget empati og etik, at kunne opsøge feedback samt at kende konteksternes betydning for egne kompetencer og egen trivsel. Vi mener, at museets dybe, historiske viden er et unikt råstof i uddannelsen af fremtidens børn og unge. Desuden er museet som alternativt læringsrum et oplagt sted at arbejde med andre didaktikker end dem, børn og unge bliver mødt af i skolen. Foruden den daglige undervisningspraksis på museet vil vi dele vores didaktiske erfaringer og vores viden om fremtidens kompetencer med kolleger nationalt og internationalt. Museets undervisningsstrategi relaterer sig til museumslovens 1: Undervisningsmål: At give børn adgang til og viden om kulturarven med det mål, at gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme deres alsidige udvikling. At skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst (jf. Folkeskolens formål 1). At give unge adgang til og viden om kulturarven med det mål at bidrage til deres almendannelse og personlige udvikling. (jf. love om formål for de gymnasiale uddannelser). Kommunikation og markedsføring I 2014 vil Museum Sydøstdanmark formulere en samlet kommunikationsstrategi. Kommunikationsstrategien hviler på tre ben: lokalt forankret kommunikation og dertil hørende samarbejder med lokale medier kommunikation via hjemmesider og sociale medier kommunikation i de nationale medier; aviser og TV I den samlede kommunikationsstrategi defineres, hvordan den interne kommunikation bliver en forudsætning for den udadvendte kommunikation. Kommunikation via de sociale medier kræver en netværksbaseret arbejdsform, som inkluderer mange flere medarbejdere end blot de kommunikationsfaglige. Derfor er kommunikationsveje i organisationen og definering af politikker for ekstern kommunikation en vigtig del af den nye strategi. En forudsætning for at kunne nå det ambitiøse mål om en firedobling af besøgstallet til gæster årligt vil være en styrkelse og professionalisering af museets markedsføringsindsats. Museet skal i højere grad betragte sig som en del af oplevelsesøkonomien og dermed indgå i partnerskaber med andre aktører som overnatningssteder, restauranter, turoperatører, færger, attraktioner o. lign. Med etablering af nye udstillingssteder vil der også være behov for at udvikle en eller flere fælles billetter og ikke mindst netsalg af billetter. Internationalisering Baggrund Deltagelse i internationalt forsknings- og formidlingssamarbejde er med til stadighed at sikre ny inspiration, større skarphed og nye netværk, som kan lede til nye projekter. Det internationale 19

312 samarbejde er med til at perspektivere Næstved-, Køge- og Vordingborgs udvikling og skabe nye indsigter, og samtidig sikrer det, at den sydøstdanske historie formidles til en større kreds. I perioden vil museet opnå følgende mål: Årligt deltage i minimum 1 internationale konferencer/seminarer med papers. Årligt publicere minimum 2 videnskabelige artikler på engelsk eller tysk. Indgå i mindst 1 samarbejdsaftale med et udenlandsk museum. Indgå i mindst 2 europæiske forskningsprojekter. Ressourcer og forudsætninger Organisation En afgørende forudsætning for at kunne realisere ambitionerne inden for forskning, formidling og det indtægtsdækkede arkæologiske arbejde er en professionel administration, der sikrer en hurtig og troværdig budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, projektadministration, personaleadministration, m.m. I løbet af strategiperioden skal der løbende investeres i effektiviseringer af administration- og økonomisystemer. Museum Sydøstdanmark er i dag en kompleks organisation med et personale med mange forskellige faglige baggrunde og mange arbejdssteder. Museet skal udnytte at det nu har medarbejdere med specialviden på alle områder - ikke kun viden om menneskers livsvilkår fra oldtid til i dag, men også viden om fx interaktionsdesign, innovation, kommunikation og økonomi. Museet har systematisk fokuseret på de nye muligheder, som fusionen har bragt med sig og understøttet dem med organisationsændringer og etableringen af faglige enheder og tværfaglige teams. For at kunne gennemføre udviklingen af museet er det vigtigt, at organisationsmodellen løbende justeres for at understøtte strategien, og at organisationen, herunder personalet, er meget omstillingsduelig. Økonomiske ressourcer Realiseringen af målsætningerne forudsætter, at basisøkonomien ikke ændres væsentligt, at der opnås ekstern finansiering til nye udstillingssteder (som kan generere nye entreindtægter), samt at museet til stadighed er i stand til at tiltrække eksterne midler til forskning og formidling. Væsentlige økonomiske forudsætninger: Det forudsættes, at de kommunale driftstilskud harmoniseres og at det statslige driftstilskud nogenlunde kan fastholdes på 2014-niveau. Den arkæologiske aktivitet har i de seneste år været stor. Omsætningen bliver i 2013 på ca. 18 mio kr, med eksterne lønindtægter på ca. 13 mio. kr.. Den store aktivitet forventes ikke at fortsætte i de kommende år, men der forventes et niveau, der vil gøre det muligt at have 8 arkæologer tilknyttet museet gennem indtægtsdækket virksomhed. Dette forudsætter eksterne lønindtægter på ca. 3.5 mio, kr. per år. Den indtægtsdækkede arkæologiske virksomhed medfører et overheadbidrag til museets administration og lokaler. Vi forventer og forudsætter, at der årligt skabes et overheadbidrag på ca kr. til dækning af disse ydelser. Allerede nu opnår museet en anselig ekstern finansiering af faste medarbejdere gennem især bidrag fra eksterne forsknings- og formidlingsmidler. Med et stigende antal ph.d.-er i 20

313 staben forudsættes, at museet vil kunne fastholde en ekstern finansiering af faste medarbejdere på minimum kr. om året. Det forudsætter ligeledes at museets eksterne formidlingsafdeling NOUS Scandinavia kan tiltrække betydelige midler gennem indtægtsdækket virksomhed til flere af vore formidlingsfastansatte, nemlig mindst kr. om året Større særudstillinger og publikationer skal finansieres fra eksterne kilder. I gennemsnit vil der være behov for at tiltrække mindst kr. årligt. Sammen med de to foregående poster betyder det, at Museum Sydøstdanmark i gennemsnit skal være i stand til at tiltrække mindst 1.4 mio. kr. årligt i eksterne midler. De nye udstillingssteder samt fornyelse af eksisterende basisudstillinger vil skønsmæssigt kræve, at der findes mindst 115 mio. kr. i årene frem mod 2022 til bygninger, renovering, udstillinger og indhold. Med en fuld realisering af planerne for nye udstillingssteder forventes besøgstallet at kunne mere end firedobles frem mod 2022 fra de eksisterende cirka til omkring besøgende. Med en fuld realisering af nye udstillingssteder vil de nuværende entréindtægter kunne forøges markant. I kroner vil det betyde en stigning fra de nuværende cirka kr. til 8.1 mio. kr. i 2018 og 8.7 mio. kr. i Samtidig forventes, at dækningsbidraget fra butikssalget kan øges fra de nuværende 0,1 mio. kr. til 0,9 mio. kr. i 2018 og 1,4 mio. kr. i Museum Management En forudsætning for at kunne bevare, uddybe, aktualisere og anvende kulturarven er, at museerne fungerer som bæredygtige driftsenheder. Helst så vi samtidig skaber mere værdi. Mere at byde gæsterne på, mere omsætning og indtjening, men også mere arbejdsglæde. Museum Sydøstdanmark vil i den kommende periode indføre en model, Museum Management, for museets udstillinger som udfordrer logikken jo flere gæster, jo bedre og i stedet tager udgangspunkt i: hvad vi skal sælge til hvor mange mennesker for at få et lokalt, kulturhistorisk museum til at blive en bæredygtig, sund forretning, samtidig med at vores forskning og formidling styrkes. Modellen har i udgangspunktet tre forretningsplaner: En økonomisk forretningsplan, der sikrer økonomisk bæredygtighed og dermed nye udstillinger og aktiviteter hvert år. Forretningsplanen anskuer museet som en attraktion med udstillinger, aktiviteter, et driftssikkert café-koncept, butik og web-shop. En forskningsmæssig forretningsplan, der forankrer det aktive forskningsmiljø. Resultatet er synlig, personlig formidling af den igangværende forskning i vedkommende udstillinger med nerve. På den måde bliver forskerne en del af udstillingernes drift og fornyelse og sikrer dermed, at der er en nødvendighed i sammenhængen mellem forskning og formidling. En formidlingsmæssig forretningsplan som er kendetegnet ved at være modtagerorienteret og opmærksom på bæredygtighed. Den formidlingsmæssige forretningsplan tager hensyn til bæredygtigheden ved at benytte sig af genbrug og fleksible strukturer. Vi genbruger løsninger fra andre museer og bygger fleksible strukturer, som uden de store omkostninger kan ændre form, når nye genstande bliver fundet og sat ind i udstillingen. Køge Museum bliver pilotprojekt. Museet åbner i 2015 nyrenoveret og med nye udstillinger og aktiviteter. Når implementeringen af Museum Management modellen er tilendebragt på Køge Museum, og når den er evalueret og justeret, vil den blive implementere på de lokale kulturhistoriske museer på Møn og i Næstved. 21

314 Frivillige Museet udarbejder en frivilligpolitik og benytter frivillige i udstrakt grad. Politikken baserer sig på følgende overvejelser. De mennesker som frivilligt melder sig til at yde en ekstraordinær indsats på et museum er på en gang museets kernepublikum, dvs den mest engagerede publikumsgruppe, samtidig med at de indgår i et gensidigt forpligtende forhold, der kan sammenlignes med en ansættelse (ulønnet). Inddragelse af frivillige i museets arbejde og aktiviteter skal planlægges fra organisationens side og er ressourcekrævende. Der ligger omfattende arbejdsopgaver i rekruttering, koordinering og kommunikation med de frivillige, og det er afgørende at museet afstemmer ambitionerne på området med de midler der er til rådighed. Inddragelse af frivillige i kræver forståelse for at frivillige har egne ideer og initiativer og vilje til vedvarende dialog og åbenhed naturligvis inden for museets rammer. Museet har indgået kontrakt med henholdsvis Museumsgårdens Venner og Køng Museumsforening om, at disse varetager arbejdsopgaver, udstillinger og aktiviteter på henholdsvis Museumsgården i Keldbylille og Køng Museum. Opfølgning og evaluering På årets første bestyrelsesmøde evaluerer bestyrelsen fremdriften i strategiplanen og foretager eventuelle justeringer. I 2. halvår vedtager bestyrelsen en handlingsplan for det kommende år. Senest ved udgangen af 2018 vedtager bestyrelsen en strategiplan for perioden

315 Bilag: 9.4. Årsrapport 2013 fra RSM Plus Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66660/14

316 plus revision skat rådgivning Museum Sydøstdanmark CVR nr Årsrapport 2013 Algade 76, 1., 4760 Vordingborg Tlf.: (+45) , Fax: (+45) CVR-nr (Hjemsted: København) RSM plus P/S, statsautoriserede revisorer Afdelinger i: Aalborg, Holstebro, Kolding, København, Odense, Skærbæk, Vordingborg og Aarhus RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og konsulentfirmaer med kontorer i mere end 100 lande

317 RSM plus Indholdsfortegnelse Side Påtegning og erklæring Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Ledelsesberetning Virksomhedsoplysninger 5 Ledelsesberetning 6 Årsregnskab 1. januar december 2013 Anvendt regnskabspraksis 7 Resultatopgørelse 9 Balance 10 Noter 12

318 RSM plus 2 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2013 for Museum Sydøstdanmark. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 25/ om regnskab og revision af statsanerkendte museer m.v.. Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af museets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til godkendelse. Vordingborg, den 7. maj 2014 Direktion Keld Møller Hansen Bestyrelse Torben Nielsen Christian Wedell-Neergaard Ole Madsen Formand Næstformand Ib Poulsen Ulla Neergaard Tinna Damgaard Bo Manderup Linda Frederiksen Paul Christensen Kasper Johansen Medarbejderrepræsentant

319 RSM plus 3 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Museum Sydøstdanmark Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Museum Sydøstdanmark for perioden 1. januar december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet samt ledelsesberetningen er udarbejdet efter årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april 2013 og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet og ledelsesberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt jf. Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet og ledelsesberetningen er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for museets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af museets interne kontrol. En revision omfatter endvidere en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

320 RSM plus 4 Den uafhængige revisors påtegning Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Museum Sydøstdanmarks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af Museum Sydøstdanmarks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2013 i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april Det er også vores opfattelse at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen Museet har i overensstemmelse med bekendtgørelsen om museer m.v. nr. 461 af 25. april 2013 medtaget det af ledelsen godkendte resultatbudget for Resultatbudgettet har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vordingborg, den 7. maj 2014 RSM plus P/S s Ole Nørrelund Hansen statsautoriseret revisor

321 RSM plus 5 Virksomhedsoplysninger Navn Museum Sydøstdanmark Algade Vordingborg Tlf.nr.: CVR-nr Kommune: Vordingborg Museumsdirektør Keld Møller Hansen Bestyrelse Torben Nielsen Christian Wedell-Neergaard Ole Madsen Ib Poulsen Ulla Neergaard Tinna Damgaard Bo Manderup Linda Frederiksen Paul Christensen Kasper Johansen Revisor RSM plus P/S statsautoriserede revisorer Algade Vordingborg

322 RSM plus 6 Ledelsesberetning Hovedaktiviteter Museet har gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virket for sikringen af Danmarks kulturarv og belyst forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet har gjort samlingerne tilgængelige for offentligheden og stillet dem til rådighed for forskningen samt udbredt kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Museets årsberetning for 2013 beskriver i detaljer hovedaktiviteten og kan downloades fra hjemmesiden museerne.dk. Regnskabet er det første efter fusionen af Køge Museum, Næstved Museum og Vordingborg Museum til det samlede Museum Sydøstdanmark. Usædvanlige forhold Der eksisterer bestyrelse og ledelse bekendt ingen usædvanlige forhold, der kan have påvirket beretningen i nærværende årsrapport. Usikkerhed ved indregning eller måling Der eksisterer bestyrelse og ledelse bekendt ingen usikkerhed omkring indregning og måling af årsrapporten. Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Årets driftsresultat på kr må betragtes som yderst tilfredsstillende i relation til det budgetterede på kr Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke museets finansielle stilling.

323 RSM plus 7 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Museum Sydøstdanmark er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B-virksomheder med tilvalg af enkelte regler fra regnskabsklasse C samt med de fravigelser der følger af Kulturministeriets bekendtgørelse om museer m.v. nr. 461 af 25. april Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Modtagne, eller når der er givet bindende tilsagn herom, tilskud og sponsorindtægter indtægtsføres i den periode de vedrører. Entré-, arrangements-, butiks- og øvrige indtægter indtægtsføres i takt med den fysiske levering af ydelsen/varen. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter kontoromkostninger, forsikringer og kontingenter m.v.. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter lønninger og øvrige lønrelaterede omkostninger, herunder sygedagpenge til museets ansatte med fradrag af lønrefusioner fra det offentlige. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Værdiansættelsen af ejendom sker til vurderingen pr. 1. januar Der afskrives ikke regnskabsmæssigt på ejendomme. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-10 år

324 RSM plus 8 Anvendt regnskabspraksis Finansielle anlægsaktiver Børsnoterede værdipapirer optages til børskurs på statustidspunktet. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. I tilfælde, hvor nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Prioritetsgæld Prioritetsgæld måles til den nominelle restgæld på balancedagen.

325 RSM plus 9 Resultatopgørelse 1. januar december 2013 Note 2013 Budget kr. kr. kr. Nettoomsætning Personaleomkostninger Lokaleomkostninger Samlingens forvaltning m.v Undersøgelser og erhvervelser Konservering Udstillinger Anden formidlingsvirksomhed Administration Entreindtægter Ikke tilskudsberettigede udgifter Kioskvirksomhed Specialopgaver/arkæologi Henlagt til arkæologi Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat

326 RSM plus 10 Balance pr. 31. december 2013 Note 2013 kr. AKTIVER ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver 15 Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Finansielle anlægsaktiver Andre tilgodehavender og deposita Værdipapirer Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Igangværende arbejder for fremmed regning Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

327 RSM plus 11 Balance pr. 31. december 2013 Note 2013 kr. PASSIVER EGENKAPITAL Overført resultat Egenkapital i alt Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Lønafstemning 26

328 RSM plus 12 Noter 2013 kr. Note 1 Nettoomsætning Tilskud kommuner Tilskud kommuner, ekstraordinære Statstilskud Tilskud Kulturarvsstyrelsen (tidligere amtstilskud) Tilskud Kulturarvsstyrelsen (udgravninger) Ikke offentlige tilskud, note Specialopgaver/arkæologi, note Note 2 Ikke offentlige tilskud Nordea Fonden Augustinus Fonden A.P. Møller Spar Nord Fonden Carlsens Legat G. Møller Nielsen Legat Glasregistrering

329 RSM plus 13 Noter 2013 kr. Note 3 Personaleomkostninger Lønninger og vederlag Løn og gager Bestyrelseshonorar B-indkomst Ledighedsdage Multimedieskat Regulering af feriepengeforpligtelse Løn overført projekter Pensionsforsikring Pensioner Andre omkostninger til social sikring ATP-bidrag Fleksjobbidrag AER- og AES-bidrag Andre personaleomkostninger Arbejdstøj Øvrige personaleomkostninger Kursusomkostninger Kørselsgodtgørelse Skattefri godtgørelse Indtægter personale Konsulentydelser Lønrefusion fleksjob Lønrefusion servicejob Lønrefusion skånejob Lønrefusion sygedagpenge Lønrefusion barsel Øvrige refusioner og indtægter Antal personer beskæftiget i gennemsnit 89

330 RSM plus 14 Noter 2013 kr. Note 4 Lokaleomkostninger Husleje Lokale istandsættelse Øvrige indtægter Vedligeholdelse erhvervsbygning Rengøring Byggematerialer o.a Ejendomsskat El og vandforbrug Refunderet El-afgift Varme Tyverialarm Diverse lokaleomkostninger -708 Service og catering Note 5 Samlingens forvaltning m.v. Lokaleleje Administrative tjenesteydelser Bøger, inventar m.v Forsikringer Konsulentydelser Indtægter Note 6 Undersøgelser og erhvervelser Konsulent Øvrige omkostninger

331 RSM plus 15 Noter 2013 kr. Note 7 Konservering Andre tjenesteydelser Note 8 Udstillinger Udstillingsproduktion Forsikring Øvrige udstillingsomkostninger Note 9 Anden formidlingsvirksomhed Indtægter Annonce og reklame Andre forbrugsvarer Øvrige udgifter Forplejning Transportudgifter Rejseudgifter Konsulent Leje af udstyr -793 Indkøb af udstyr Henlagt Interaktiv guide, primo Henlagt Interaktiv guide, ultimo

332 RSM plus 16 Noter 2013 kr. Note 10 Administration Kontorartikler Kopimaskine Telefon Porto Dataløn Bil Annoncer Trykning af artikler og indbinding Forsikringer Revision Regnskabsmæssig assistance Afregning gavefonde Næstved Konsulentydelser Kassedifference Hosting, licenser Edb-omkostninger Rejseomkostninger Inventar Møder og repræsentation Refunderet moms Andre indtægter Note 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter Lejeudgifter Indeksering kreditforeningslån Frivillige Note 12 Kioskvirksomhed Kioskvirksomhed Varekøb Varekøb EU Varelager, 1 januar Varelager, 31. december

333 RSM plus 17 Noter 2013 kr. Note 13 Finansielle indtægter Renter, bankindestående Kursregulering, værdipapirer Note 14 Finansielle omkostninger Renter, gebyr m.v Note 15 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Kostpris pr. 31/ Af-/nedskrivninger pr. 1/ Afskrivninger Af-/nedskrivninger pr. 31/ Regnskabsmæssig værdi pr. 31/

334 RSM plus 18 Noter 2013 kr. Note 16 Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Note 17 Andre tilgodehavender (anlægsaktiver) Deposita Note 18 Værdipapirer (anlægsaktiver) Obligationer TopDanmark Note 19 Varebeholdninger Handelsvarer Note 20 Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Varedebitorer Debitorer, arkæologi Note 21 Igangværende arbejder for fremmed regning Salgsværdi af periodens produktion Acontobetalinger Note 22 Andre tilgodehavender Løn Vordingborg Borgfond

335 RSM plus 19 Noter 2013 kr. Note 23 Likvide beholdninger Kassebeholdning Girokonto 236 Spar Nord, Næstved Vordingborg Bank Nordea, Nordea, Nordea, (museumsforeningen) Note 24 Egenkapital Egenkapital pr. 1/ Køge Næstved Vordingborg Egenkapital pr. 1/ Indbetalt, negativ egenkapital Nedskrivning ejendom Afsat feriepengeforpligtelse Køge Årets resultat

336 RSM plus 20 Noter 2013 kr. Note 25 Anden gæld Skyldige feriepenge Forudmodtagne indtægter Nordea Fonden, projekt interaktiv guide A.P. Møller, revitalisering Feriepengeforpligtelse Skyldig moms Skyldig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Skyldig ATP-bidrag Skyldig pension Skyldig lønposter Gavekort, Handelsstand Undersøgelser arkæologi Sikringsudstyr Tilskud Venderne Museet er momsregistreret af kioskvirksomhed, konsulentydelser og specialopgaver/arkæologi. Note 26 Lønafstemning Lønninger og gager, ifølge note Regulering skyldig løn AM-indkomst i regnskabsåret AM-indkomst ifølge oplysningssedler for 2013 Regnskabsår 2012 Regnskabsår Regnskabsår 2013, Næstved Museum

337 RSM plus 21 Noter 2013 kr. Note 27 Specialopgaver/arkæologi Arkæologi Restaurering KUAS, fredede fortidsminder Igangværende arbejde Landmåler Konservering Arbejdstøj Restaurering Maskintimer Leje af bil Varebiler Transport Teknisk udstyr Udgravningsudstyr Lokaleje Øvrige omkostninger Totalstation Tilsyn fredede fortidsminder Hosting, licenser mm Konsulent

338 Bilag: 9.5. Revisionsprotokollat 2013 Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66661/14

339 plus revision skat rådgivning Museum Sydøstdanmark Revisionsprotokol side (kombineret ajourføringsprotokol og revisionsprotokollat til årsregnskabet 2013) RSM plus P/S, s Algade 76, 4760 Vordingborg Tlf.: (+45) , Fax: (+45) vordingborg@rsmplus.dk, CVR-nr (Hjemsted: København) Afdelinger i: Aalborg, Holstebro, Kolding, København, Odense, Skærbæk, Vordingborg og Århus RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og konsulentfirmaer med kontorer i mere end 70 lande

340 RSM plus Revisionens formål og formelle grundlag Revisionens formelle grundlag Det fremgår af bekendtgørelse nr. 461 af 25/ om museer m.v., at museet har pligt til at vælge en revisor. Revisionen udføres i henhold til lovgivningen herom og inden for rammerne af de professionelle faglige standarder, der er omfattet af god revisionsskik. Kulturministeriet har udstedt bekendtgørelse nr af 21/ om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Bekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om revisionens udførelse, herunder et krav om at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik (såvel finansiel revision som forvaltningsrevision). Revisionens formål Formålet med den finansielle revision er at konstatere, hvorvidt årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser, herunder regnskabsbestemmelserne i bekendtgørelse nr. 461 af 25/ om museer m.v., og om det giver et retvisende billede af museets aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet for regnskabsperioden, således at vi i revisionspåtegningen kan udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Som led i revisionen skal vi tillige efterprøve, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Formålet med forvaltningsrevisionen er at vurdere, om der ved forvaltningen er taget skyldige økonomiske hensyn, at vurdere gyldigheden og pålideligheden i museets rapporterede indikatorer om produktivitet og effektivitet, samt at vurdere hvorvidt museet i tilstrækkelig grad søger at identificere områder, hvor der er grundlag for forbedringer af forvaltningen. Endvidere skal det vurderes, om museet efterlever god offentlig økonomistyring under hensyntagen til museets forhold. Som afslutning på revisionen forsynes årsregnskabet med en revisionspåtegning afgivet i overensstemmelse med lov om statsautoriserede revisorer, danske revisionsstandarder samt bestemmelserne herom i revisionsbekendtgørelsen. En revisionspåtegning uden supplerende oplysninger eller forbehold er udtryk for, at regnskabet er revideret samt for at vi har opnået en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen, at regnskabet er opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser, at regnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet for regnskabsperioden samt at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Vor rapportering om den udførte forvaltningsrevision og om konklusionerne herpå sker sædvanligvis i revisionsprotokollen. 2. Revisionens tilrettelæggelse og udførelse Revisionen tilrettelægges inden for rammerne af god revisionsskik for statsautoriserede revisorer samt i øvrigt efter Kulturministeriets bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Revisionen kan udføres dels i årets løb, dels efter årets afslutning. Det arbejde, der kan udføres i årets løb, er primært undersøgelser af museets forretningsgange, systemer og interne kontroller. Disse under-

341 RSM plus 38 søgelser har til formål at vurdere, om forretningsgangene, systemerne og de interne kontroller kan danne et betryggende grundlag for udarbejdelsen af årsregnskabet og for museets økonomiske forvaltning. Forvaltningsrevisionen retter sig ikke specifikt mod årsregnskabet, og vi kan afslutte undersøgelser af områder af museets forvaltning såvel i årets løb, som i forbindelse med årsafslutningen. Den finansielle revision kan først betragtes som afsluttet, når revisionen af årsregnskabet er afsluttet. Vi planlægger og udfører revisionen på grundlag af en vurdering af risiko og væsentlighed, herunder en vurdering af risikoen for bevidst fejlinformation og for misbrug af museets aktiver. Revisionen udføres ved stikprøver og vil ikke nødvendigvis omfatte undersøgelser af alle regnskabsposter eller af enhver oplysning i årsregnskabet, men kun de regnskabsposter og oplysninger, som vi vurdere kan indeholde væsentlig fejlinformation eller mangler af betydning for forståelsen af årsregnskabet. Vore væsentlighedskriterier fastlægges ud fra vort kendskab til museet og dens interessegrupper samt forhold omkring museets aktiviteter, indtjening og økonomiske stilling. Det må således ikke forventes, at vor revision vil afdække enhver fejlinformation, som bogføringen og årsregnskabet eventuelt måtte indeholde, eller enhver mangel ved årsregnskabet eller den økonomiske forvaltning. 3. Afgrænsning mellem ledelsens og revisors ansvar Det påhviler ledelsen at tilrettelægge bogføring og formueforvaltning i form af registreringssystemer og procedurer, der opfylder lovgivningens bestemmelser samt sikrer en pålidelig økonomirapportering og regnskabsaflæggelse. Ledelsen skal påse, at registreringssystemer og formueforvaltning kontrolleres på en efter museets forhold tilfredsstillende måde. Det er ledelsens opgave at forebygge og opdage såvel tilsigtede som utilsigtede fejl og mangler. Ledelsen løser denne opgave ved indførelse og brug af et tilstrækkelig effektivt internt kontrolsystem. Et sådant internt kontrolsystem reducerer, men udelukker ikke muligheden for fejl og mangler. Ledelsen skal hvert år udarbejde et årsregnskab i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af museets aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat. Ansvaret for bogføring og formueforvaltning varetager ledelsen blandt andet gennem etablering af forretningsgange og interne kontroller, der skal sikre, at registreringerne dækker over eksisterende og gyldige transaktioner, og at registreringerne er fuldstændige og nøjagtige. Etablering af forretningsgange og interne kontroller sker endvidere med henblik på at forebygge og opdage eventuelle besvigelser i form af misbrug af museets aktiver og bevidste fejlinformationer til brug for regnskabsaflæggelsen. Ledelsen skal løbende meddele os de oplysninger, som ledelsen anser for at være af betydning for bedømmelsen af museet. Ledelsen skal endvidere give os adgang til at foretage de undersøgelser, vi finder nødvendige, samt sørge for, at vi modtager de oplysninger og den bistand, som vi anser for nødvendig for udførelsen af vor opgave.

342 RSM plus 39 Revisor skal gennemgå og vurdere, om de af ledelsen tilrettelagte registreringssystemer, interne kontrolsystemer og procedurerne ved regnskabsaflæggelsen giver et pålideligt grundlag for udarbejdelsen af årsregnskabet. Med mindre andet aftales, omfatter vor revision ikke eventuelle supplerende beretninger, der indarbejdes i årsregnskabet. Under revisionen, erklæringsafgivelse og rapportering er vi efter lovgivningen pålagt at optræde som offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette indebærer blandt andet, at vi, når vi tager stilling til indhold og præsentation af oplysninger i årsregnskabet og andre opgørelser, skal varetage hensynet til andre regnskabsbrugere end museets ledelse. Vi skal planlægge og udføre revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Der kan ikke opnås fuld sikkerhed, som følge af anvendelse af skøn, vurderinger, stikprøver og tests. I tilknytning til revisionen skal vi meddele ledelsen, hvilke væsentlige mangler der er konstateret vedrørende de regnskabsmæssige registreringssystemer og interne kontrolsystemer. Hvis lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmaterialet ikke er overholdt, skal vi tillige give oplysning herom i revisionspåtegningen på årsregnskabet. Bliver vi under vort arbejde bekendt med forhold, som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller udeladelser, der berører museet, skal vi give supplerende oplysninger herom i revisionspåtegningen. Vi skal kontrollere, hvorvidt den udarbejdede årsrapport opfylder lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser. Herunder skal vi vurdere den anvendte regnskabspraksis, de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn og afgivne oplysninger. Det er uden betydning for vor konklusion i revisionspåtegningen, om væsentlig fejlinformation i årsregnskabet er en følge af utilsigtede handlinger, undladelser eller besvigelser. Ved besvigelser forstås bevidst fejlinformation eller misbrug af aktiver. Besvigelser søges normalt skjult eller tilsløret for omverdenen og revisor. Hvis der forekommer besvigelser, er der derfor forøget risiko for, at årsregnskabet indeholder væsentlig fejlinformation. Konstateres der under revisionen unøjagtigheder, som vækker mistanke om uregelmæssigheder, vil omfanget af den udførte revision efter samråd med museets ledelse blive udvidet med henblik på opklaring heraf. Uanset, at vi ved planlægningen og udførelsen af revisionen tager hensyn til risikoen for besvigelser, er vi ikke ansvarlig for at hindre besvigelser. Vi vil kontrollere, om museets bestyrelse ajourfører vedtægter, opretter og ajourfører en forretningsorden for bestyrelsen, samt fører og underskriver en forhandlingsprotokol for bestyrelsen. Endvidere vil vi kontrollere, om alle bestyrelsesmedlemmer underskriver revisionsprotokollen.

343 RSM plus Forvaltning og forvaltningsrevision Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der etableres retningslinier og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midler og ved udøvelsen af aktiviteter, og at rapporteringen om mål og resultater er retvisende og dækkende. Udtrykket skyldige økonomiske hensyn omfatter blandt andet begreberne sparsommelighed, produktivitet (forholdet mellem produktion og ressourceanvendelse) og effektivitet (hvorvidt museet realiserer sine formål). Det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger mål, strategier og handlingsplaner for museet. Inden for de overordnede målsætninger identificerer og definerer ledelsen resultatmål for alle museets væsentlige aktiviteter. Det er ledelsens ansvar at tilrettelægge økonomistyringen på en måde, der er hensigtsmæssig efter museets forhold. Dette omfatter også ansvar for en tilrettelæggelse af forvaltningen, økonomistyringen og regnskabsførelsen på en sådan måde, at museet kan dokumentere, at midler er anvendt i overensstemmelse med forudsætningerne, at der sker en løbende overvågning og evaluering af økonomistyringen og de definerede resultatmål, samt at de tilsigtede resultater opnås. Revisors ansvar God offentlig revisionsskik indebærer, at der skal udføres forvaltningsrevision, jf. lov om revision af statens regnskaber 3. Som led i revisionen skal vi således foretage en vurdering af, hvorvidt museet har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved udøvelsen af de aktiviteter, der er omfattet af regnskabet. Forvaltningsrevisionen omfatter også en vurdering af museets økonomistyring. Vore undersøgelser og konklusioner tager udgangspunkt i de specifikke målsætninger og retningslinier, som er fastlagt af lovgivningen, tilsynshavende myndigheder og af museets ledelse. Forvaltningsrevisionen baserer sig på vurderinger af, hvorvidt museets forretningsgange er indrettet med henblik på at sikre en sparsommelig, produktiv og effektiv administration i overensstemmelse med de målsætninger og retningslinier, der er fastlagt i lovgivningen, givet af tilsynsmyndigheden eller defineret af ledelsen. Vor vurdering af produktivitet og effektivitet baseres først og fremmest på museets egne registreringer vedrørende aktiviteternes omfang, ressourceforbrug og målopfyldelse, samt på en vurdering af relevans og pålidelighed af de indikatorer for produktivitet og effektivitet, som museet har registreret. Som led heri kan vi drage sammenligninger med andre relevante eksterne nøgletal og vurdere de forklaringer på afvigelser, som museets ledelse fremlægger. Forvaltningsrevisionen tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Forvaltningsrevisionen kan bestå både af undersøgelser og vurderinger i tilknytning til de øvrige revisionshandlinger og af selvstændige revisionshandlinger. Omfanget af forvaltningsrevisionen afhænger af forretningsgange og interne kontroller vedrørende forvaltningen. Større og mere dybtgående undersøgelser vil ikke blive igangsat af revisionen uden nærmere forudgående aftale med ledelsen.

344 RSM plus 41 Vi planlægger og udfører forvaltningsrevisionen med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i rapporteringen om opfyldelse af resultatmålene er dokumenterede og dækkende for museets virksomhed. Vore konklusioner på forvaltningsrevisionen er baseret på vor vurdering som uafhængige revisorer, men kan i forhold til den finansielle revision have en mere subjektiv karakter, i de tilfælde hvor vurderingsgrundlaget ikke er nøjere defineret. Det kan normalt ikke alene på et revisionsmæssigt grundlag dokumenteres, om en forvaltning sikrer et optimalt resultat af aktiviteterne, men vi vurderer for de gennemgåede områder, om forvaltningen efter vor opfattelse ligger inden for rammerne af normal god og hensigtsmæssig praksis under hensyntagen til museets opgaver og størrelse. 5. Rapportering til bestyrelse og museumsdirektør I revisionsprotokollen vil vi over for ledelsen redegøre for den udførte revision og vor konklusion herpå. Der vil altid blive afgivet et revisionsprotokollat i forbindelse med afslutningen af revisionen af årsregnskabet. Derudover vil vi afgive revisionsprotokollater i årets løb, hvis der er udført revisionsarbejder, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner eller for afgrænsede konklusioner vedrørende forvaltningen. Bestyrelsen kan fremsætte ønske om rapportering i yderligere omfang. Finder vi væsentlige svagheder i museets forretningsgange, systemer og interne kontroller, vil dette blive rapporteret i revisionsprotokollen. Dette gælder også svagheder af betydning for vor vurdering af, hvorvidt der udvises skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Efter behov vil vi fremsende andre rapporter (management letters) til museumsdirektøren med en beskrivelse af og konklusion på det udførte revisionsarbejde samt andre forhold, som vi måtte ønske at gøre museumsdirektøren opmærksom på. En detaljeret rapportering til museumsdirektøren (management letter) vil blive omtalt i revisionsprotokollen med et sammendrag af indhold og konklusioner. Revisionsprotokollen er primært en rapportering til brug for bestyrelsen. Vor redegørelse i revisionsprotokollen for den udførte finansielle revision og forvaltningsrevision samt for vore konklusioner herpå vil blive udformet under hensyntagen til, at også tilskudsyder og Rigsrevisionen har en interesse i at blive informeret om museets forhold og om baggrunden for vore revisionsmæssige kommentarer og bemærkninger. Vi gør opmærksom på, at det i henhold til revisionsbekendtgørelsen påhviler ledelsen at indsende et eksemplar af revisionsprotokollater til Kulturministeriet. De indsendte revisionsprotokollater vil være omfattet af lovgivningen om offentlighed i forvaltningen, herunder reglerne om aktindsigt.

345 RSM plus 42 Revisionsprotokollat for Museum Sydøstdanmark 6. Konklusion på revisionen af årsregnskabet Vi har revideret det af ledelsen udarbejdede årsregnskab og ledelsesberetning for Årsregnskabet viser følgende resultat, aktiver og egenkapital: 2013 Resultat Aktiver Egenkapital Revisionen af årsregnskabet og ledelsesberetningen har ikke givet anledning til at anføre kritiske bemærkninger. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de for museet gældende regnskabsbestemmelser og i øvrigt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Årsregnskabet og de i afsnit 3 til 6 anførte kommentarer og supplerende specifikationer samt øvrige bemærkninger i revisionsprotokollatet udgør efter vores opfattelse et væsentligt grundlag for bestyrelsens stillingtagen til årsregnskabet samt de øvrige dele af årsregnskabet. Med hensyn til revisionens formål, planlægning, omfang og udførelse henviser vi til side 37 til 39 i vort revisionsprotokollat af 7. maj Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet og ledelsesberetningen med en revisionspåtegning uden forbehold og/eller supplerende oplysninger. Vi kan endvidere oplyse, at vi i forbindelse med den udførte forvaltningsrevision ikke er blevet opmærksomme på forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2013 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for museets virksomhed i Vore kommentarer til årsregnskabet og den udførte revision fremgår i øvrigt nedenfor. 7. Revisionens formål, tilrettelæggelse, udførelse og rapportering: Revisionen er udført i overensstemmelse med god revisionsskik for statsautoriserede revisorer samt i øvrigt efter kulturministeriets bekendtgørelse nr af 21/ om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. I henhold til bekendtgørelsen udføres revisionen også i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og omfatter derfor udover den finansielle revision tillige en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet ( forvaltningsrevision ). Under udførelsen af den finansielle revision har vi undersøgt, om regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de af kulturministeriets bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

346 RSM plus 43 Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision og har blandt andet omfattet stikprøvevis gennemgang af systemer, beslutningsgrundlag og rapporter, analyser af udgifts- og indtægtsposter, undersøgelser af nøgletal m.v. samt analyser af budgetafvigelser. For yderligere belysning af revisionens formål, tilrettelæggelse, udførelse og rapportering henvises til siderne samt den for museet foreliggende bekendtgørelse nr af 21/ om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.. 8. Bemærkninger af særlig betydning for årsregnskabet eller for forvaltningen Revisionen har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger vedrørende forhold af væsentlig betydning for årsregnskabet eller i forbindelse med vore undersøgelser af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Vi henviser til vore yderligere kommentarer i de efterfølgende afsnit, som efter vor opfattelse bør indgå i ledelsens vurdering og godkendelse af årsregnskabet samt i vurderingen af forvaltningen. 9. Ikke korrigerede fejl I henhold til de danske revisionsstandarder skal vi over for ledelsen redegøre for eventuelle fejl konstateret under vores revision, som ikke er korrigeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det er efter vores opfattelse ikke usædvanligt, at der konstateres administrative og bogføringsmæssige fejl i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, som ikke rettes, da de vurderes ikke at være af væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen, og for det billede årsregnskabet skal give af museet. Vi har i forbindelse med revisionen ikke konstateret større fejl, som ikke er blevet korrigeret. 10. Kommentarer til årsregnskabet og den udførte revision I forbindelse med vor revision har vi gennemgået de regnskabsmæssige forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger på udvalgte områder med henblik på en vurdering af disses tilrettelæggelse og hensigtsmæssighed til sikring af god og pålidelig økonomistyring samt et pålideligt grundlag for udarbejdelse af museets årsrapport. Det er stikprøvevis påset, at bilagsmaterialet er forsynet med de foreskrevne attestationer og godkendelser af de dertil bemyndigede, samt at de foreskrevne forretningsgange i henhold til gældende instrukser, er overholdt. Ledelsen over for os oplyst, at de ikke har kendskab til besvigelser eller i gangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi skal bemærke, at vi ikke under vor revision har konstateret fejl i årsregnskabet som følge af besvigelser. Det er vor opfattelse, at de gennemgåede forretningsgange og kontrolforandringer under hensyntagen til museets opgaver og størrelse opfylder de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning omkring disponering, godkendelse, registrering og betaling. Samlingsrevision: Vi har den 10. december 2013 foretaget samlingsrevision, herunder kontrol af tilstedeværelse og forretningsgange. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

347 RSM plus 44 Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn: Vi har den 5. december 2013 foretaget uanmeldt eftersyn af kasse- og likvid beholdninger for regnskabsåret Vi har ikke yderligere bemærkninger hertil. Revisionen har omfattet stikprøvevise undersøgelser, afstemninger og analyser af regnskabsmaterialet, herunder sammenholdelse med tidligere år samt med budget. Vi har i forbindelse hermed gennemgået afvigelser mellem budget og årsregnskabet. Vi har kontrolleret, at de gældsforpligtelser, der os bekendt påhviler museet, er kommet rigtigt til udtryk i årsregnskabet samt påset, at regnskabsposterne er korrekt klassificeret, og at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de for museet gældende regnskabsbestemmelser. Vi har som led i vor revision gennemgået referater af bestyrelsesmøder til og med mødet den 5. marts Vi har herunder konstateret, at der løbende føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af bestyrelsen Anvendt regnskabspraksis Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Der henvises til årsregnskabets afsnit vedrørende anvendt regnskabspraksis Intern kontrol og registreringssystemer Som et led i revisionen har vi gennemgået den interne kontrol og registreringssystemerne for følgende områder: Ind- og udbetalinger Lønninger Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Det er vor opfattelse, at lovgivningens krav om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale er overholdt Årsberetning I tilslutning til revisionen af regnskabet har vi foretaget en gennemgang af ledelsens årsberetning. Vi har blandt andet vurderet, at årsberetningen giver de oplysninger, som under hensyntagen til væsentlighed og risiko er nødvendige for at give en pålidelig redegørelse for udviklingen i museets faglige og finansielle resultater samt væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at ville påvirke museets aktiviteter og forhold. Vi har endvidere vurderet, at årsberetningen giver en tilstrækkelig redegørelse for museets forvaltning i det forløbne regnskabsår Edb-anvendelse Museet anvender software fra Microsoft Dynamics Navision til finansbogføring, kreditor samt projektstyring. Der foreligger systembeskrivelser fra leverandøren. Museet har en beskrivelse af back-up-proceduren. Det er vor opfattelse at den følges.

348 RSM plus Kommentarer til forvaltningen I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. kulturministeriets bekendtgørelse nr af 21/ om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om museet har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået museets rapportering i årsregnskabet om mål og resultater for museet. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet om mål og resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med kulturministeriets bekendtgørelse nr af 21/ om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision af årsregnskabet, og har omfattet en vurdering af økonomistyringen, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Vurderingerne er blandt andet baseret på analyser af udgifts- og indtægtsposter, beregning af nøgletal, undersøgelser af usædvanlige tendenser i udviklingen samt analyser af budgetafvigelser og realismen i budgettets forudsætninger m.m Forvaltning af museets midler økonomistyring Ved vor revision af museets økonomistyring har vi vurderet, om der er etableret informationssystemer, der sikrer, at ressourcerne anvendes, og aktiviteterne tilrettelægges, så målsætningen opfyldes. Vi har undersøgt, at der foretages målfastsættelse (årsplan), budgetlægning, ledelsesmæssig kontrol (registrering), regnskabsaflæggelse herunder opfølgning og rapportering til bestyrelsen samt evaluering. at museet udarbejder troværdige og aktuelle regnskabsoplysninger til bestyrelse og ledelse. Museets bestyrelse godkender årligt museets budget for det kommende år. Dette budget omfatter udelukkende et resultatbudget. Museets bestyrelse informeres løbende om museets opnåede resultat i forhold til budget. Det er vor opfattelse, at museet har tilrettelagt en god økonomistyring Forvaltning af museets midler sparsommelighed Vi har i forbindelse med vor revision stikprøvevis vurderet, om museets dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til museets art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt goder og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk hensigtsmæssig måde under hensyn til pris, kvalitet, kvantitet samt de af bestyrelsen udstukne retningslinjer. Her kan nævnes en række eksempler, f.eks.: Varer og tjenesteydelser erhverves på en økonomisk forsvarlig måde under hensyn til pris og kvalitet. Der indhentes alternative tilbud ved køb af varer og tjenesteydelser. Foreliggende rabatmuligheder udnyttes. Likvide midler er anbragt fordelagtigt, herunder med den fornødne sikkerhed. Er vedligeholdelses- og reparationsudgifter på ejendom og materiel betydelige, overvejes nyanskaffelser. Repræsentationsudgifter holdes på et rimeligt niveau. Personalemæssige ressourcer udnyttes optimalt.

349 RSM plus 46 Vi har i år vurderet museets lokaleomkostninger, vedligeholdelse inventar kr samt vedligeholdelse erhvervsbygning kr Det er overfor os dokumenteret, at der er indhentet tilbud, og at markedet er undersøgt for den bedste pris i forhold til kvalitet og service. Vi har konstateret, at likviditeten forrentes hensigtsmæssigt. Ud fra vor revision af årsregnskabet, samtaler med museumschefen samt vort kendskab til museets forhold som helhed er det vor opfattelse, at museet udviser den fornødne sparsommelighed Forvaltning af museets midler produktivitet Produktivitet vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og produktionens omfang. Vi har i forbindelse med vor revision foretaget sammenligninger med tidligere år samt med det foreliggende budget Forvaltning af museets midler effektivitet Vurderingen af effektiviteten omfatter en stillingtagen til, hvorvidt museet når sine mål herunder kvalitative set i forhold til de anvendte ressourcer. Vi har foretaget en gennemgang af den af bestyrelsen udarbejdede strategiplan, formål, målsætninger og handlingsplaner, budgetopfølgning, årsberetning 2013 m.v.. Ved vurderingen af om museet arbejder effektivt, drøftes med ledelsen, hvorledes effektivitetsmålinger på museet er indarbejdet som ledelsesværktøj. 12. Særlig assistance og rådgivning m.m. Vi har i årets løb, efter aftale, ydet assistance med: regnskabsmæssig assistance i årets løb skattemæssig assistance i forbindelse med opgørelse af delvis moms for regnskabsåret 2013 regnskabsmæssig assistance ved udarbejdelse af årsregnskabet 13. Erklæringer I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har vi i overensstemmelse med god revisionsskik indhentet en erklæring fra museets ledelse til bekræftelse af årsregnskabets rigtighed og fuldstændighed. Ledelsen har endvidere erklæret, at der efter deres opfattelse er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

350 RSM plus Revisors erklæringer I henhold til lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder samt kulturministeriets bekendtgørelse nr af 21/ om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet skal vi oplyse, at vi opfylder lovgivningens krav til uafhængighed. at vi under revisionen har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om. at tilskuddene er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår. at tilskudsgrundlaget er korrekt opgjort. Vordingborg, den 7. maj 2014 RSM plus P/S s Ole Nørrelund Hansen statsautoriseret revisor Fremlagt på bestyrelsesmødet, den / maj 2014 Torben Nielsen Christian Wedell-Neergaard Ole Madsen Formand Næstformand Ib Poulsen Ulla Neergaard Tinna Damgaard Bo Manderup Linda Frederiksen Paul Christensen Kasper Johansen (medarbejderrepræsentant)

351 Bilag: Medborgerhuset i Lundby - Tilbud Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67795/14

352 Medborgerhuset Lundby Banevej Lundby Ansøgning om midler i puljen for privat forsamlingshuse i Vordingborkommune Lundby Medborgerhus blev stiftet af initiativ af privat borgere, der ønskede at overtage det gamle gæstgiveri i Lundby skabe et samligsted i Lundby. Hele byen stimlede sammen og rejste huset i anparter og har sikret driften og en sund økonomi. Her er Gøngemarkedet opstået der har foregået gennem flere år og har været til stor glæde for hele kommunen. På mange måder har Lundby været en vejviser og en guide for flere småbyer også uden for kommune grænsen. Vi har selv klaret at få lagt nyt tag på huset. I mange år har vi klaret opgaverne selv. Denne gang har vi brug for lidt økonomisk hjælp. Lundby er desværre inde i en afviklingskrise hvor mange af disse gode projektet sat i søen, ikke har kunne holde byen kørende og desværre ser vi at kriminaliteten stiger her. Bestyrelsen ønsker at Medborgerhuset skal være et sted i det nordlige Vordingborg besøgende, bogere ønsker at komme til istedet for at tage væk fra. Vi er en stationsby og medborgerhuset er det første man ser når man står af toget. Derfor har vi planer om at skabe aktiviteter for borgere i alle aldre både for byen men også aktiviteter der vil kunne tiltrække gæster der ønsker oplevelser i den smukke natur og bruge huset som et præsentaions sted for de mange gode produkter der tilbydes i Vordingborg Kommune. Placering netop her lægger op til at skabe aktiviteter der kunne være intersante også for den sydlige del af Næstved kommune som Gøngemarkedet har vist. Huset er et gammelt hus og trænger til nye vinduer, der om vinteren kan holde varmen inde. Vinduerne er over 20 år gamle og trænger til udskiftning, hvilket er en omkostningstung erfære. Ved at udskifte vinduer sænker det vores forbrug betydeligt. Vi vil på denne måde have råd til at have mange flere aktiviteter fra foreningslivet og kultur arrangementer uden at have tårnhøje udgifter ved at opvarme medborgerhuset. Vordingborg kommune har yderligere pålagt os tilslutning af det nye kloaksystem som vi skal kunne finansiere. Både vinduer og kloaktilslutning vil tage en del af vores økonomi der kan understøtte en aktiv indstats for at skabe noget til gavn og glæde for Lundbys forenings aktiviteter. Derfor søger vi midler i denne pulje der vil kunne hjælpe med at midske udgiften være miljøbedvist og mere bæredygtigt. Vi har vedhæftet et bud fra en lokal Tømre der har gået huset igennem. Vi håber at komme i bertagtning Med venlig hilsen Bestyrelsen i Medborgerhuset i Lundby mail@medilundby.dk tlf.:

353

354

355 Bilag: Svinø Forsamlingshus - Tilbud Udvalg: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 12. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67792/14

356 Tilbud EJEROPLYSNINGER LEVERANDØROPLYSNINGER Navn Svinø Forsamlingshus Firma N.E. Tømrerservice Adresse svinøvej 127 Navn Nick Ejlersen Postnr., by 4750 Lundby Adresse Avnøvej 20 Telefon Postnr., by 4570 Lundby Mail Telefon Projektnavn 7 nye vinduer CVR.: ARBEJDSOMRÅDE Mail Nick@ne-tomrerservice.dk arbejdet indebære afmontering af gamle vinduer og bortskaffelse af disse. Montering af 7 stk nye plast Primo vinduer, med åbenings mulighed i 5, som de gamle. Der er regnet med stillads, karmskruer, koldser, isolering, fugebund og grå elastisk fuge ihht producentens anvisninger. Der er medregnet en fuge invending hvis dette er nødvendigt. IKKE INKLUDERET Reparation af invdendig pudsvæg. PRIS TOTALT INKL MOMS ,30 Nick Ejlersen Godkendt af (grundejer eller godkendt repræsentant) Dato