Statusrapport. december 2014

Transkript

1 December 2014 Statusrapport Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Samlet status Fremdrift i projektet De væsentligste udfordringer og opmærksomhedspunkter for projekterne 3 3. Status på familierne i de 10 kommuner Familierne De voksne Børnene/de unge Status på implementeringen Samlet vurdering af implementeringen Vurdering af de enkelte temaer 35 Bilag A: Implementeringsbarometer 37 Bilag B: Oversigt over temaer for de voksnes funktionsniveau 38

3 1. Indledning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har igangsat et forsøg om helhedsindsats for udsatte familier. Med forsøget ønskes der gennem et helhedssyn på udsatte familier at sætte ind over for hele familiens problemer, så familien kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, og forældrene på sigt kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Der medvirker i alt 10 kommuner i projektet, som hver især arbejder med en helhedsorienteret indsats for en række udvalgte familier. Målgruppen er udsatte familier, hvor én eller begge forældre modtager offentlig forsørgelse, og hvor familien har komplekse og sammensatte problemer af social, helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, der involverer flere forvaltninger og indsatsområder i kommunen. De 10 kommuner er: Assens Kommune Brøndby Kommune Furesø Kommune Hedensted Kommune Kolding Kommune Lolland Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Thisted Kommune. Indsatsen følges løbende i forhold til en række succeskriterier for familiernes trivsel, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, børnenes tilknytning til skole eller dagtilbud mv. Kommunerne indrapporterer disse oplysninger kvartalsvis i et samlet registreringsværktøj. Derudover følges der op halvårligt på den organisatoriske implementering af den helhedsorienterede indsats i kommunerne samt på økonomi i form af udgifter til familierne i kommunerne. 1 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

4 Slutevaluering Der gennemføres derudover en midtvejsevaluering samt en endelig evaluering ved projektets afslutning. Statusrapport december 2014 På baggrund af den løbende monitering, udarbejdes løbende statusrapporter i projektperioden. Dette er den anden statusrapport i projektet og udgør baseline i den løbende monitorering. De følgende rapporter vil indeholde data som belyser progression for familierne med udgangspunkt i målingerne i denne rapport. Rapporten indeholder en samlet status for kommunerne, herunder for fremdrift og særlige risici og udfordringer samt en status på familierne i de 10 kommuner per 1. december 2014 på baggrund af data indberettet i det fælles registreringsværktøj. Derudover indeholder denne statusrapport også en status på implementeringen af projektets kerneelementer fra de 10 kommuner med udgangspunkt i kommunernes indberetning i det implementeringsbarometer, der er udviklet til at måle implementeringsgraden i kommunerne. Figur 1. Det samlede projektforløb Opstart af indsatser og organisering i projekterne 1. halvår Implementeringsworkshop Opstartsseminarer Færdigudvikling af projektdesign Løbende implementering og opfølgning Monitorering og statusrapporter Projektledermøder ,2,3 Midtvejsevaluering (ultimo 2015) Formidling Figuren ovenfor viser det samlede projekt- og monitoreringsforløb. Ud over de kvartalsvise statusrapporter udarbejdes en midtvejsevaluering ultimo 2015 og en endelig slutevaluering efter afslutningen af projekterne primo Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

5 2. Samlet status I dette afsnit gives en tværgående status over fremdriften på projektet i kommunerne samt de væsentligste risici og udfordringer hos kommunerne på nuværende tidspunkt Fremdrift i projektet Ved begyndelsen af december 2014 indgår der samlet 243 familier aktivt i projektet fordelt på de 10 kommuner, jf. tabel 1. At en familie er aktiv vil sige, at familien er optaget i projektet, og at der er iværksat en indsats. Sammenlagt har kommunerne som minimum et forventet antal familier på 245, der løbende skal være omfattet af projektet. På nuværende tidspunkt har kommunerne dermed stort set opnået det forventede minimumsoptag af familier. Tabel 1. Oversigt over samlet projektvolumen ved udgangen af december 2014 Minimumsantal forventede familier i projektet 245 Antal aktive familier i projektet pr. 1. december Antal voksne i projektet 289 Antal børn og unge i projektet 520 Projekterne i de enkelte kommuner skal løbende omfatte familier. Det forventes dermed, at hvis én familie udgår af projektet, visiteres en ny familie til indsatsen. Inden for denne ramme har kommunerne forskellige måltal i forhold til det konkrete antal familier, der skal omfattes af indsatsen. Nogle kommuner arbejder med et interval på antal ønskede familier. Tre kommuner manglede pr. 1. december enkelte familier for at nå minimumsantallet. Det skyldes primært, at der er familier, som løbende udtræder af projektet, enten af eget ønske eller fordi de ikke længere er i målgruppen. Dermed vil der i nogle tilfælde være en periode, hvor der er færre familier, inden der bliver optaget nye familier i projektet De væsentligste udfordringer og opmærksomhedspunkter for projekterne På tværs af kommunerne optræder der nogle generelle risici og opmærksomhedspunkter, som kommunerne lige nu arbejder med. Udfordringerne relaterer sig særligt til, at familierne nu er visiteret ind i projekterne og indsat- 3 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

6 serne er startet op. Kommunerne skal nu finde den rigtige form at arbejde med indsatsen for familierne på samtidig med, at samarbejdet både internt og eksternt, herunder snitfladerne til de øvrige dele af forvaltningerne, skal håndteres konstruktivt og på en måde, der understøtter den videre forankring af indsatsen efter endt projektperiode. Nedenstående punkter er de væsentligste udfordringer, kommunerne arbejder med at adressere pt. Familier, der udtræder af målgruppen: Mange kommuner oplever, at det bliver nødvendigt at lade nogle familier udtræde af projektet kort tid efter, de er blevet visiteret ind, da familierne viser sig ved yderligere udredning at have for omfattende og tunge problemer til at være i projektets målgruppe. Især har det været nødvendigt at anbringe et eller flere børn i mange familier. Kommunerne arbejder løbende med at håndtere og vurdere i de enkelte sager, om disse familier fortsat kan være en del af projektet, hvilket nogle steder har krævet flere ressourcer end forventet. Strukturering af indsatsen: Opstartsfasen er gået stærkt, da kommunerne har skulle visitere familierne ind inden første september. Det betyder, at kommunerne har fokuseret på at få familierne med i projektet og generelt i mindre grad systematiseret den indsats, der konkret foregår for og rundt om familierne. Kommunerne arbejder derfor pt. på at få endelig rolle- og ansvarsfordeling på plads og sikre den systematiske anvendelse af de metoder fx til udredning af familierne, der anvendes i projektet. Endelig arbejder kommunerne også med, hvordan der skal inddrages andre fagligheder, som fx sundhedskoordinatoren. Tilbagemeldingen fra kommunerne er, at det er et stort arbejde at samle alle projektets tråde i en travl hverdag, men at man er opmærksom på, at næste skridt i høj grad drejer sig om at skabe struktur. Tilpasning til det kommunale serviceniveau: Kommunerne arbejder i forlængelse af ovenstående i høj grad på at skabe en balance i at give en ny, mere helhedsorienteret og koordineret indsats over for familierne samtidig med, at serviceniveauet ikke bliver for højt for de familier, der er en del af projektet. Projekterne skal sikre, at det kommunale serviceniveau bliver sat i spil, og i forlængelse heraf, at familiekoordinatorerne i projekterne ikke selv kommer til at overtage rollen fx som bostøtte. Udvikling af den helhedsorienterede familieplan: Som det også fremgår i kapitlet om implementering i rapporten, er de fleste kommuner endnu ikke nået til at udarbejde et endeligt koncept for de helhedsorienterede familieplaner og få udfyldt planerne sammen med familierne. Det er et opmærksomhedspunkt, at planerne udvikles og udfyldes i løbet at begyndelsen af næste år, så der bliver sat konkrete mål for indsatsen for de enkelte familier. Der ligger dog mange konkrete overvejelser og skitser på familieplanerne i mange kommuner. Endvidere har kommunerne bl.a. tilkendegivet, at de ønsker at videndele og hente inspiration hos hinanden ift. at sikre et godt koncept for planerne. 4 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

7 Samarbejdet internt og eksternt i projekterne: Der er tale om et komplekst projekt, der involverer mange faggrupper og roller internt såvel som eksternt i projekterne. En af de store udfordringer har i nogle kommuner været få de enkelte projektteams og -medlemmer til at spille bedst muligt sammen og styrke den fælles tilgang til arbejdet med familierne. Ligeledes har det vist sig, at der let kan opstå udfordringer med samarbejdet fx med familieafdelingerne eller jobcentrene pga. projektets særlige karakter, hvor familierne har sager på tværs, og der skal både trækkes på det eksisterende sagsmateriale og i nogle kommuner bevilges indsatser tilbage i de enkelte forvaltninger. Kommunerne har bl.a. søgt at imødekomme dette ved at inddrage aktørerne bredt, både på ledelses- og medarbejderniveau fx gennem afholdelse af fælles møder. Der er dog fortsat brug for, at der er særlig opmærksomhed på at sikre et godt samarbejde, også hvis det skal lykkes at forankre indsatsen, når projektet er forbi. Yderligere om fremdriften specifikt vedrørende implementeringen af den helhedsorienterede indsats uddybes i afsnittet om status på implementeringen. 5 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

8 3. Status på familierne i de 10 kommuner Figur 2. Antal familier i projektet per kommune Herunder præsenteres et overblik over status og fremdrift i forhold til familierne den seneste måned. Rapporten viser status pr. 1. december Fremadrettet vil rapporterne også indeholde status samlet set over hele projektperioden. Statusrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i projekternes indrapportering af data på familierne Familierne De ti projektkommuner har forpligtet sig til, at mellem 15 og 30 familier løbende omfattes af projektet og har hver især opsat individuelle måltal for antallet af familier, der skal omfattes af deres helhedsindsats. Et enkelt projekt har et mål om at have op til 50 familier med. Samlet set har projekterne forpligtet sig til at optage mellem 245 og 275 familier. Der er per 1. december 2014 registreret 243 familier, hvilket svarer til 99 procent af minimumsantallet. Alle kommunerne har enten helt eller tilnærmelsesvist opfyldt deres minimumskvote i forhold til optag af familier, jf. figur ,3 24, Assens Brøndby Furesø Hedensted Kolding Lolland Randers Silkeborg Skive Thisted Gennemsnit Antal familier Minimum i projektbeskrivelse Familiernes sammensætning Af de 243 familier, der er registreret per 1. december 2014, består over halvdelen (60 procent) af enlige forsørgere med mellem ét og seks børn, jf. tabel 2. Til sammenligning er det på landsplan knap 24 procent af alle børnefamili- 6 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

9 er, der består af enlige forældre 1. Den hyppigste familiesammensætning i projektet er en familie bestående af én forælder og ét barn denne konstellation rummer 62 familier, hvilket svarer til 26 procent. Tabel 2. Samlet fordeling af forskellige typer af familiekarakteristika Figur 3. Antal familier fordelt på antal børn og voksne per familie Familiekonstellation Antal familier Procent 1 barn 62 26% 2 børn 47 19% 1 voksen 3 børn 23 9% 4 børn 9 4% 60 % 5 børn 4 2% 6 børn 1 0,4% 1 barn 26 11% 2 børn 28 12% 2 voksne 3 børn 26 11% 39 % 4 børn 12 5% 5 børn 3 1% 3 voksne 1 barn 1 0,4% 0,4 % 4 voksne 2 børn 1 0,4% 0,4 % barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn 6 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn 1 barn 2 børn 1 voksen 2 voksne 3 4 voksne voksne Note: n = 243 familier. Hvad angår de to familier i projektet, der består af flere end to voksne, dækker tallene for begge familiers vedkommende over, at der i husstanden er hjemmeboende børn over 18 år, som i nærværende rapport er defineret som voksne. I gruppen af enlige forsørgere, som udgør 60 procent af familierne i projektet, er 91 procent kvinder, mens mænd udgør de resterende 9 procent. På landsplan er 82 procent af enlige forsørgere kvinder, mens 18 procent er mænd 2. Der er altså lidt flere enlige mødre end enlige mænd i familierne i projektet i forhold til landsgennemsnittet. Familier med to voksne med mellem ét og fem børn udgør 39 procent af familierne på tværs af de ti kommuner. De fleste af disse familier har henholdsvis ét, to eller tre børn. I forhold til familiernes sammensætning adskiller de visiterede familier sig fra den samlede befolkning i Danmark ved at have en større relativ andel af familier, der har tre børn eller derover, jf. figur 4. 1 Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (FAM44N: Familier 1. januar efter kommune, familietype, familiestørrelse og antal børn). 2 Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (FAM44N: Familier 1. januar efter kommune, familietype, familiestørrelse og antal børn). 7 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

10 Figur 4. Fordeling af antal børn per familie Projekt 'Helhedsindsats for udsatte familier' 36% 31% 20% 9% 3% Nationalt 42% 42% 13% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn eller derover Note: n = 243 familier i projekt Helhedsindsats for udsatte familier; familier i Danmark med hjemmeboende børn. Både i projektet som nationalt er der flest familier med ét til to børn, henholdsvis 67 procent i projektet og 84 procent på landsplan, hvilket er ensbetydende med, at op mod en tredjedel (33 procent) af alle familier i projektet har flere end to børn, mens det tilsvarende tal er 16 procent på landsplan. Blandt de ti kommuner er der en vis variation i forhold til antallet af henholdsvis voksne og børn per familie. I Silkeborg Kommune er der i gennemsnit 1,1 voksne per familie, der indgår i projektet i ni ud af ti familier er der kun én forælder, jf. figur 5. I modsætning hertil har både Assens, Lolland, Skive og Thisted Kommune gennemsnitligt ca. 1,6 voksne per familie. Her er det under halvdelen af familierne, der består af enlige forsørgere. 8 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

11 Figur 5. Fordeling af antal voksne og antal børn i hver familie per kommune Assens 40% 60% Brøndby 55% 45% Furesø 70% 30% Hedensted 48% 52% Kolding 70% 30% Lolland 48% 48% 4% Voksne Randers 72% 28% Silkeborg 89% 11% Skive 43% 57% Thisted 45% 50% 5% Gennemsnit 60% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 voksen 2 voksne 3 voksne 4 voksne Assens 7% 20% 33% 33% 7% Brøndby 55% 14% 18% 5% 9% Furesø 45% 23% 32% Hedensted 36% 20% 24% 16% 4% Kolding 60% 20% 10% 10% Lolland 22% 43% 30% 4% Børn Randers 44% 40% 8% 8% Silkeborg 39% 37% 13% 3% 8% Skive 30% 33% 23% 13% Thisted 18% 55% 18% 5% 5% Gennemsnit 36% 31% 20% 9% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn eller derover Note: n = 343 voksne; 512 børn. I forhold til antal børn per familie er der også forholdsvis stor variation på tværs af de ti kommuner. Mens der i Kolding Kommune således er ca. 1,7 børn per familie i gennemsnit, er der i Assens Kommune næsten et dobbelt så mange børn i familierne familie (i gennemsnit ca. 3,1 børn). 9 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

12 Køns- og aldersfordeling Figur 6. Alder blandt voksne fordelt på kommune På tværs af de ti kommuner er der en lille overvægt af drenge blandt børnene i de involverede familier (53 procent). Dette samlede billede dækker dog over væsentlige forskelle kommunerne imellem. I Kolding Kommune er næsten to tredjedele (62 procent) af børnene af hankøn. I Lolland Kommune er overrepræsentationen af drenge også markant (58 procent). Skive Kommune har relativt flere piger i deres projekt i sammenligning med de øvrige kommuner med en andel på 53 procent. De fleste projekter ligger dog inden for plus/minus tre procentpoint fra at have en halvdel repræsenteret af hvert køn. Forældrenes alder varierer betragteligt på tværs af kommunerne. Gennemsnitsalderen i Kolding Kommune for de voksne ligger fx på 31,6 år, hvilket er godt fem år lavere end gennemsnittet på tværs af de ti kommuner (35,7 år) og knap 7 år lavere end i Furesø Kommune med en gennemsnitsalder for voksne på 38,4 år. Aldersgennemsnittet på tværs af kommunerne er 35,7. Aldersfordelingen er centreret omkring forældre i trediverne, der med 41 procent er langt den største aldersgruppe, jf. figur 6. De helt unge forældre mellem 18 og 24 år udgør til sammenligning 12 procent. Assens 4% 21% 29% 33% 4% 4% 4% Brøndby 16% 13% 31% 16% 13% 3% Furesø 3% 7% 23% 23% 27% 13% 3% Hedensted 11% 16% 21% 21% 18% 8% 5% Kolding 19% 31% 19% 19% 4% 4% Lolland 11% 11% 11% 22% 30% 11% 5% Randers 9% 13% 19% 16% 28% 9% 6% Silkeborg 12% 17% 19% 26% 10% 12% 5% Skive 11% 15% 19% 26% 26% 2% 2% Thisted 20% 11% 9% 11% 37% 9% 3% Gennemsnit 12% 15% 20% 21% 20% 8% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årige årige årige årige årige årige 50-årige og derover Note: n = 343. Børnenes alder afviger også en del til hver side af gennemsnittet på tværs af de ti kommuner. De største aldersgrupper er de 6-8-årige samt de årige, som hver henholdsvis udgør 21 procent af alle børn i projektet, jf. figur Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

13 Figur 7. Alder blandt børn og unge fordelt på kommune Assens 19% 15% 28% 13% 19% 6% Brøndby 18% 13% 29% 18% 18% 4% Furesø 7% 22% 20% 20% 22% 10% Hedensted 12% 12% 21% 24% 21% 10% Kolding 26% 24% 9% 6% 21% 15% Lolland 4% 12% 28% 18% 24% 14% Randers 9% 13% 24% 11% 27% 16% Silkeborg 8% 26% 14% 19% 18% 14% Skive 15% 12% 23% 18% 23% 9% Thisted 16% 27% 20% 12% 16% 8% Gennemsnit 13% 18% 21% 17% 21% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-2-årige 3-5-årige 6-8-årige 9-11-årige årige årige Note: n = 512. Teenagere i årsalderen er den relativt mindste gruppe, idet de udgør 11 procent af alle børn og unge De voksne Beskæftigelse Et af kendetegnene for målgruppen i projekt Helhedsindsats for udsatte familier er, at én eller flere forældre modtager offentlig forsørgelse. Der er en forventning om, at de fleste forældre i projektet vil være kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere. Figur 8 nedenfor viser, at næsten to tredjedele (64 procent) af alle voksne er forsørget via kontanthjælp. Yderligere modtager over tiendedel (11 procent) uddannelseshjælp. 11 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

14 Figur 8. De voksnes beskæftigelse/forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp 63,6% Uddannelseshjælp 10,9% Fuldtidsbeskæftigelse SU-berettiget uddannelse Ressourceforløb Førtidspension Sygedagpenge Job på særlige vilkår (fleksjob, skånejob) Revalidering Dagpenge Deltidsbeskæftigelse Intet beskæftigelses- eller forsøgelsesgrundlag Ledighedsydelse Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Andet 6,8% 3,8% 3,3% 3,0% 2,4% 1,2% 0,9% 0,9% 0,9% 0,6% 0,3% 0,3% 1,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: n = 338. Ca. 4 procent tilhører den ikke-arbejdsmarkedsparate gruppe i form af modtagere af sygedagpenge og revalidering. Derudover tilhører 3 procent en gruppe endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, idet de er blevet tilkendt førtidspension. Yderligere 3 procent er efter indstilling i rehabiliteringsteam sendt i et ressourceforløb af ét til fem års varighed. I takt med udrulningen af pensions- og fleksjobreformen er der en forventning om at se en øget andel af borgere, der vil skifte status og indgå i denne kategori. Ud fra tallene er det ikke muligt at belyse, hvor mange af kontanthjælpsmodtagerne, der tidligere ville være matchet 1 og dermed ville have været arbejdsmarkedsparate, men ud fra projektets målgruppebeskrivelse er der en begrundet formodning om, at de fleste af de 64 procent, der er på kontanthjælp, har mere komplekse problemer end den tidligere matchgruppe 1 ville have haft. Det kan ydermere konstateres, at den øvrige arbejdsmarkedsparate gruppe er lille: Kun 1 procent af de voksne er på dagpenge. Endelig er der en mindre gruppe på 7 procent af forældrene, som er selvforsørgede med et fultidsjob. I familier hvor dette er tilfældet, vil den anden forælder typisk være omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt og dermed stå uden ydelse, når kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset i Derfor er der en forventning blandt projekterne om, at andelen i kategorien Intet beskæftigelses- eller forsørgelsesgrundlag vil være udsat for en stigning med udgangen af Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

15 Målgrupper Som helhed er målgruppen for projektet i udgangspunktet udsatte familier, men for at kunne vurdere forskellige indsatsers virkning, er det væsentligt at se på effekten blandt forskellige subgrupper. Blandt kommunerne i projektet følges der løbende op på, hvilke udfordringer de enkelte voksne har i form af såvel fysiske som psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemer. På den måde bliver det muligt at danne et overblik over den samlede målgruppe, der visiteres til projektet, samt at følge indsatsens virkning på forskellige underinddelinger af målgruppen. Angivelsen af målgruppe for de voksne tager udgangspunkt i de målgruppebegreber, der findes i Voksenudredningsmetoden. Ud af de 343 voksne, der er registreret i projektet per 1. december 2014, er der 310 registreringer af en form for fysisk eller psykisk problem, jf. tabel 3 nedenfor. I den forbindelse er det værd at notere sig, at en voksen kan have op til flere angivelser af såvel fysiske som psykiske problemer. De 310 tilfælde, hvor en voksen er kendetegnet af et fysisk eller psykisk problem, fordeler sig på 244 med den psykiske variant (79 procent) og 66 med en fysisk form (21 procent). Ser man nærmere på hovedparten af registreringerne de 244 angivelser af et psykisk problem er der for størstedelens vedkommende (212) tale om en form for sindslidelse, mens de resterende 32 er en forstyrrelse af intellektuel/kognitiv art. De hyppigst forekommende sindslidelser blandt målgruppen er depression (76) og personlighedsforstyrrelse (42). 13 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

16 Tabel 3. Målgruppeprofil for de voksne fysiske og psykiske problemer antal FUNKTIONSNEDSÆTTELSE 310 psykisk funktionsnedsættelse 244 intellektuel/kognitiv forstyrrelse 32 Demens 0 Hjerneskade 1 erhvervet hjerneskade 1 medfødt hjerneskade 0 udviklingshæmning 4 udviklingsforstyrrelse 24 opmærksomhedsforstyrrelse 19 autismespektrum 1 udviklingsforstyrrelse af tale og sprog 1 udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder 0 udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder 0 anden udviklingsforstyrrelse 3 anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse 3 Sindslidelse 212 Angst 32 depression 76 forandret virkelighedsopfattelse 3 personlighedsforstyrrelse 42 spiseforstyrrelse 2 tilknytningsforstyrrelse 1 stressbelastning 34 anden sindslidelse 22 fysisk funktionsnedsættelse 66 kommunikationsnedsættelse 4 mobilitetsnedsættelse 26 hørenedsættelse 0 synsnedsættelse 0 døvblindhed 0 medfødt døvblindhed 0 erhvervet døvblindhed 0 anden fysisk funktionsnedsættelse 36 multipel funktionsnedsættelse 0 sjældent forekommende funktionsnedsættelse 0 Note: n = 316. Bemærk, at én voksen kan have flere målgruppeangivelser. For fysiske problemer er den største gruppe registreret i kategorien anden fysisk funktionsnedsættelse (36), mens ca. halvt så mange (26) er angivet til at have en form for mobilitetsnedsættelse. Der er foretaget 175 angivelser af et socialt problem, jf. tabel 4. Gruppen af voksne kendetegnes i forhold til sociale problemer ved ofte at have et misbrug af enten alkohol eller stoffer (30). Derudover er registreret en del socialt isolerede (25). En gruppe af de voksne har været udsat for omsorgssvigt, mens en lille andel har været udsat for deciderede overgreb af enten voldelig eller seksuel karakter. Endelig har kommunerne registreret forholdsvis mange voksne under andet socialt problem, hvilket kan henføres til, at projekterne fortsat arbejder på at kalibrere deres fælles forståelse og registreringspraksis af sociale problemer. 14 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

17 Tabel 4. Målgruppeprofil for de voksne socialt problem antal SOCIALT PROBLEM 175 hjemløshed 1 indadreagerende adfærd 0 kriminalitet 2 personfarlig kriminalitet 1 ikke-personfarlig kriminalitet 1 misbrug 30 alkoholmisbrug 14 stofmisbrug 16 omsorgssvigt 19 overgreb 14 seksuelt overgreb 6 voldeligt overgreb 8 andet overgreb 0 prostitution 0 seksuelt krænkende adfærd 0 selvmordstanker eller -forsøg 1 selvskadende adfærd 0 social isolation 25 udadreagerende adfærd 2 andet socialt problem 81 Note: n = 316. Bemærk, at én voksen kan have flere målgruppeangivelser. I forhold til målgruppeprofilangivelsen kan en voksen som nævnt ovenfor have flere problemer såvel som en blanding af fysiske, psykiske og sociale problemer. Langt de fleste voksne er således kendetegnet ved at have enten en kombination af et psykisk og et socialt problem, en kombination af et psykisk og et fysisk problem eller en kombination af flere psykiske problemer på én gang (fx angst og depression). Indsatser Indsatserne, der på nuværende tidspunkt er sat i gang for de voksne, fordeler sig over en række forskellige beskæftigelses-, social- og sundhedstilbud, jf. figur Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

18 Sundhedstilbud Socialtilbud Beskæftigelsestilbud Figur 9. Frekvensfordeling af indsatser for de voksne Vejledning og opkvalificering (LAB kapitel 10) Virksomhedspraktik og nytteindsats (LAB kapitel 11) Mentorstøtte (LAB kapitel 9 b) Andet beskæftigelsestilbud Ansættelse med løntilskud (LAB kapitel 12) Støtte til praktiske opgaver i hjemmet (SEL 85) Andet socialtilbud Støtte til varetagelse af forældrerollen (SEL 85) Støtte til administration (SEL 85) Støtte- og kontaktperson (SEL 99) Aktivitets- og samværsydelse (SEL 104) Kompenserende specialundervisning (lov om specialundervisning til Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven 2, stk. 1, Rådgivning (SEL 10, 12) Misbrugsbehandling (SUL 141, 142; SEL 101, stk. 1) Andet sundhedstilbud Speciallægelig behandling (SEL 102) Vedligeholdelsestræning (SEL 85, 86, stk. 2, 102) Psykologisk behandling (SEL 102) Terapi (SEL 102) Genoptræning (SEL 85, 86, stk. 1, 102) Note: n = 185. Bemærk, at én voksen kan modtage flere indsatser. De fleste tilbud, der bliver givet til de voksne, ligger inden for beskæftigelsesområdet. 80 modtager en form for vejledning og opkvalificering i henhold til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). 41 modtager et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter LAB kapitel modtager støtte i form af en mentor, mens 12 modtager bostøtte, der indebærer en højere grad af støtte til hverdagsmestring og bliver tilbudt efter servicelovens (SEL) Kommunerne oplyser, at der for en del voksne endnu ikke er fuldt overblik over alle indsatser, som den enkelte modtager, og at der i en del tilfælde aktuelt ikke er sat indsatser i gang for de voksne. For eksempel er der i den samlede målgruppeprofil angivet, at der er 30 tilfælde af misbrugsproblemer 3 Det skal bemærkes, at en del af de indsatser, der også omfatter de voksne, er indeholdt i de paragraffer, der registreres på børnene/de unge. For eksempel er bevillingen af familiebehandling efter servicelovens (SEL) 52, stk. 3, nr. 3 knyttet til barnet/den unges CPR-nummer, men vil jævnfør navnet omfatte behandling af hele familien, herunder de voksne. Det gælder ligeledes eksempelvis konsulentbistand og praktisk pædagogisk støtte. 16 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

19 (se tabel 4 ovenfor på side 15), mens der til sammenligning aktuelt er iværksat misbrugsbehandling i 10 sager. Funktionsniveau Vurderingen af funktionsniveauet hos de voksne borgere i projektet foretages på baggrund af de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med udredningen af den voksne eller i forbindelse med den løbende opfølgning i projektet, herunder afdækningen af både ressourcer og udfordringer. Der tages udgangspunkt i voksenudredningens temaer og skala til vurdering af funktionsniveau. Funktionsniveauet fastlægges ud fra en faglig vurdering af medarbejderne i kommunen og kommer konkret til udtryk i en angivelse af vurderingen på en skala fra A til E, hvor A indikerer den totale ubetydelighed af et problem, mens E modsat indikerer et fuldstændigt problem. På nuværende tidspunkt er der på tværs af de ti kommuner en betydelig variation i borgernes samlede funktionsniveau, jf. figur 10. Figur 10. Fordeling af de voksnes samlede funktionsniveau fordelt på projekter Assens 17% 50% 33% Brøndby 24% 34% 41% Furesø 10% 27% 50% 13% Hedensted 5% 29% 29% 37% A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) Kolding Lolland 12% 6% 16% 42% 71% 46% 6% B = Let problem (en smule, lidt) Randers 6% 39% 55% C = Moderat problem (middel, noget) Silkeborg Skive Thisted 11% 3% 6% 36% 46% 65% 45% 30% 26% 19% 11% 2% D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Gennemsnit 4% 24% 45% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: n = 331. Denne variation kan skyldes, at kommunerne arbejder med forskellige målgrupper, hvorfor kompleksiteten i borgernes problemer også kan variere. Såfremt nogle projekter arbejder med særligt vanskelige grupper, vil dette naturligt give sig udslag i en forskellig funktionsvurdering. Fælles for alle kommuner er dog, at hovedparten af de funktionsevnevurderede voksne er blevet vurderet til at have enten et moderat eller svært pro- 17 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

20 blem. Fx er 71 procent af de voksne i Lolland Kommune blevet vurderet til funktionsniveauet C (moderat problem), mens Randers Kommunes andel af borgere med funktionsniveauet D (svært problem) ligger på 55 procent. Samlet set for de ti kommuner har 72 procent af de voksne et samlet funktionsniveau inden for kategorierne C og D. Voksne med det samlede funktionsniveau A udgør p.t. 4 procent af alle voksne i projektet, hvilket understreger, at projektets målgruppe har komplekse problemstillinger. For at kunne følge progressionen i de voksnes samlede funktionsniveau over tid kan funktionsniveauet angivet ved bogstaverne A-E, omregnes til værdier på en intervalskala fra 0 til 4, hvor A er lig 0 og E er lig 4. Dette gør det endvidere muligt at beregne gennemsnittet i hver af de ti kommuner disse gennemsnit er illustreret i figur 11. Figur 11. Samlet funktionsniveau for voksne i gennemsnit per kommune Assens Brøndby 2,2 2,2 Furesø 1,7 Hedensted 2,0 Kolding 2,3 Lolland 1,8 Randers 2,5 Silkeborg 1,8 Skive 1,5 Thisted 2,1 Gennemsnit 2,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Note: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt); 1 = Let problem (en smule, lidt); 2 = Moderat problem (middel, noget); 3 = Svært problem (omfattende, meget); 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke). n = 331. På tværs af de ti kommuner er den gennemsnitlige vurdering for det samlede funktionsniveau 2, hvilket svarer til middelangivelsen C, der indikerer et moderat problem. Randers Kommune ligger højest med et tal på 2,5 (midt mellem C og D), mens Skive Kommune ligger på 1,4 (mellem B og C). Den samlede vurdering af funktionsniveau for voksne, der er beskrevet ovenfor, tager afsæt i en afdækning af funktionsniveauet på en række enkelttemaer, fx fysisk funktionsnedsættelse, socialt liv og sundhed. I alt vurderes de voksne på en skala fra 0 til 4 i forhold ti temaer, der alle er i overensstemmelse med temaerne i voksenudredningsmetoden (VUM). 18 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

21 I figur 12 nedenfor er vist det gennemsnitlige funktionsniveau på tværs af de ti kommuner for hvert af de ti temaer (en oversigt over de ti temaer fremgår af bilag B). Figur 12. Gennemsnitligt funktionsniveau for de ti temaer fra VUM Psykisk funktionsnedsættelse Socialt problem Fysisk funktionsnedsættelse Samfundsliv Socialt liv Sundhed Praktiske opgaver i hjemmet Kommunikation Mobilitet Egenomsorg 0,6 0,7 0,5 0,4 0,9 1,3 1,4 1,5 1,7 2, Note: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt); 1 = Let problem (en smule, lidt); 2 = Moderat problem (middel, noget); 3 = Svært problem (omfattende, meget); 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke). n = 331. Generelt scorer de voksne omfattet af projektet relativt lavere på problemer i forhold til egenomsorg, kommunikation og mobilitet, hvor de hovedsageligt vurderes til at have lette eller ingen problemer. Derimod er billedet mindre positivt i forhold til temaet samfundsliv, dvs. forhold omkring borgerens uddannelse, beskæftigelse og økonomi. Ressourcemæssigt er de voksne udfordret i forhold til at gennemføre en uddannelse, passe et job og forvalte egen økonomi. Kommunerne nævner således, at der i projekterne allerede på nuværende tidspunkt er sat en indsats i gang for at rådgive om budgetlægning, betaling af regninger, gældssanering m.v. for mange familier. I forhold til socialt liv er der også udfordringer for de voksne. Gennemsnittet på 1,6 for vurderingen på dette tema indikerer, at de voksne i moderat omfang har problemer med at indgå i forskellige sociale relationer, skabe netværk og deltage i fritidsaktiviteter. Selvvurderet trivsel WHO-5 For at få en målbar indikator for trivsel hos de voksne i projektet følges der op ved hjælp af et WHO-5-skema med fem spørgsmål til, hvordan den voksne har følt sig tilpas i de seneste to uger, hvilket giver udslag i en samlet score mellem 0 og 100 som en indikator for personers generelle trivsel eller velbefindende. På tværs af de ti projektkommuner deler borgerne sig i to grupper: En stor andel, der scorer over 50 point (52 procent) og en lidt mindre andel, der sco- 19 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

22 rer under 50 point (48 procent), jf. figur 13. For pointtal over 50 gælder som hovedregel, at der ikke umiddelbart er risiko for depression eller langvarig stressbelastning. Hvis tallet er lavere end 50, kan der dog være en risiko for både depression og stressbelastning. Figur 13. Samlet fordeling af de voksnes målte WHO-5-scorer 26% 21% 52% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-35 point point Over 50 point Note: 0-35 point = Der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning; point = Der kan være risiko for depression eller stressbelastning; 50+ point = Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning. n = 324. Hovedparten af borgerne i projektet er derfor ikke umiddelbart i risikogruppen, men for 21 procent af de voksne kan der ifølge WHO-5-målingen være en risiko for depression eller langvarig stressbelastning, idet de scorer mellem 36 og 50 point. For de resterende 26 procent, der ligger på et pointtal lavere end 36, kan der ligefrem være en stor risiko. 4 På tværs af de ti kommuner ligger det gennemsnitlige pointtal på 50, jf. figur Mange forhold kan påvirke en borgers trivsel, hvorfor det er vigtigt at kunne skelne mellem udsving i WHO-5-scorer over tid, der er udtryk for en almindelig statistisk usikkerhed, og reelle effekter. I forhold til at afgøre effekten af en indsats regnes ifølge Sundhedsstyrelsen en stigning eller et fald på 10 pointtal for en signifikant forskel, dvs. en forskel i trivsel der er så stor, at den må siges at kunne tilskrives indsatsen. 20 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

23 Figur 14. WHO-5-score for de voksne i gennemsnit per kommune ,9 40,0 51,0 41,5 51,8 47,5 42,5 55,5 58,3 52,3 50,0 Note: n = 324. I den lave ende ligger de voksne i Brøndby Kommune med et gennemsnit på 40 point, og i den høje ende ligger Skive Kommune med middelværdien 58,3 point. Denne forskel kommunerne imellem kan skyldes forskellige inklusionskriterier for målgruppen i de enkelte projektet Børnene/de unge Funktionsniveau Et væsentligt element i opfølgningen på børnenes/de unges trivsel er vurderingen af børnenes/de unges funktionsniveau. Vurderingen af børnenes/de unges samlede funktionsniveau i de enkelte kommuner fremgår af figur 15 nedenfor. 21 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

24 Figur 15. Fordeling af børnenes/de unges samlede funktionsniveau fordelt på projekter Assens Brøndby 4% 19% 33% 31% 26% 38% 37% 12% A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige) Furesø Hedensted 17% 27% 40% 29% 32% 31% 10% 2% 10% 2% B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få) Kolding Lolland Randers Silkeborg 5% 9% 8% 24% 15% 32% 28% 53% 29% 42% 34% 25% 32% 25% 26% 14% C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle) D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange) Skive 13% Thisted 2% Gennemsnit 12% 36% 37% 51% 44% 32% 29% 18% 17% 8% E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: n = 453. Af figuren ses det, at der også i børnenes/de unges funktionsniveau er forskel på tværs af kommunerne. Således er der en forholdsvis stor andel af børnegruppen i Furesø Kommune, der vurderes til at have et samlet funktionsniveau på A, hvilket indikerer ingen problemer/begrænsninger. Omvendt er der i Brøndby og Kolding kommuner en stor andel af børn/unge, der vurderes til at have svære problemer/begrænsninger. På tværs af projekter kan det dog bemærkes, at der stort set er ingen børn/unge, der vurderes til samlet set at have fuldstændige problemer/begrænsninger. Denne variation i vurderingen af det samlede funktionsniveau er også afspejlet i figur 16 nedenfor, af hvilken det fremgår, at den gennemsnitlige vurdering for det samlede funktionsniveau på tværs af de ti kommuner er 1,6, hvilket er en smule lavere end for de voksne, hvor gennemsnittet ligger på 2 (jo lavere score, jo højere funktionsniveau). Gennemsnittet på 1,6 for børnenes vedkommende svarer til et sted mellem B og C, hvilket indikerer et lettere til moderat problem. 5 5 Det skal bemærkes, at funktionsniveauet som udgangspunkt vurderes for alle børn/unge i familien, der er omfattet af indsatsen for familien uanset om barnet/den unge i forvejen modtager en indsats eller der har været en bekymring for barnet. Det vil sige, at der også indgår børn/unge i funktionsvurderingerne, som ikke nødvendigvis oplever problemer eller begrænsninger. 22 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

25 Figur 16. Samlet funktionsniveau for børn og unge i gennemsnit per kommune Assens 1,4 Brøndby 2,0 Furesø Hedensted 1,3 1,4 Kolding Lolland Randers 1,7 1,8 1,9 Silkeborg Skive 1,3 1,4 Thisted 1,8 Gennemsnit 1,6 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Note: n = 453. Af figur 17 nedenfor fremgår den gennemsnitlige vurdering af børnenes/de unges funktionsniveau på de fem temaer. Figur 17. Børnene/de unges funktionsniveau i gennemsnit ud fra de fem temaer Familieforhold 1,7 Udvikling og adfærd 1,4 Dagtilbud, skole og uddannelse (skoleforhold og læring) 1,2 Fritidsforhold og venskaber 1,2 Sundhed 0, Note: n = 470. De største problemer/begrænsninger gennemsnitligt vurderes at ligge i forhold til temaet Familieforhold, som omhandler forholdet til den nærmeste familie samt familiens ressourcer og udfordringer. Dette er forventeligt, eftersom der er tale om børn/unge, som er med i indsatsen på grund af problemer i hele familien. Derudover vurderes der at være moderate problemer i forhold til udvikling og adfærd blandt børnene/de unge, som vedrører barnets/den unges følelsesmæssige og adfærdsmæssig udvikling, identitet, sociale fremtræden og selvstændighed. Færrest problemer/begrænsninger ses i forhold til børnenes/de unges sundhed, som drejer sig om barnets generelle sundhedsmæssige tilstand. 23 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

26 Styrker og problemområder (SDQ) Som et led i vurderingen af trivsel udfylder forældrene hver tredje måned et SDQ-skema, som er et screeningsredskab til måling af styrker og vanskeligheder hos børnene/de unge. SDQ er udformet som et standardiseret spørgeskema med 25 udsagn, hvor det er muligt at score passer ikke, passer delvist og passer godt. De 25 udsagn relaterer sig til de fem dimensioner angivet i figur 18 nedenfor, hvoraf fire omhandler problemområder og det sidste sociale styrker: Figur 18. Fordeling af børnenes/de unges SDQ-scorer på tværs af de ti kommuner Samlet score for problemområder 56% 16% 28% Emotionelle problemer 53% 12% 35% Adfærdsproblemer 63% 19% 18% Hyperaktivitet/uopmærksomhed 63% 9% 28% Problemer ift. jævnaldrende 60% 12% 28% Styrkeområder 86% 5% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inden for normalområdet (almindelig trivsel) På kanten af normalområdet (gråzone) Uden for normalområdet (lav trivsel) Note: n = 409. Der skelnes imellem, hvorvidt barnet/den unge er placeret inden for normalområdet og har almindelig trivsel for den enkelte dimension, om barnet/den unge ligger i gråzonen, eller om barnet/den unge har lav trivsel. Godt halvdelen af børnene/de unge placerer sig inden for normalområdet i forhold til en samlet score for problemområder (56 procent). 16 procent ligger på baggrund af forældrenes vurdering af børnene/de unge på kanten af normalområdet og 28 procent uden for normalområdet, hvilket indikerer lav trivsel. I en børneforløbsundersøgelse fra SFI, hvor der er indsamlet SDQ-skemaer i hhv og 2007 fra mødrene til børn, da børnene var hhv. 7 og 11 år gamle, lå 90 procent af drengene og 93 procent af pigerne i normalområdet 6. Sammenlignet hermed er der altså en væsentlig større andel af børnene/de unge på tværs af projekterne i projekt Helhedsindsats for udsatte familier, der ligger på kanten af normalområdet eller uden for normalområdet. 6 Lisbeth Palmhøj Nielsen og Peter Skov Olsen (2011): 11-åriges trivsel og risiko. København, SFI. 24 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

27 I forhold til de enkelte problemområder er det særligt emotionelle problemer, hvor forældrene vurderer, at børnene/de unge ligger uden for normalområdet. Færrest vurderes at ligge uden for normalområdet i forhold til adfærdsproblemer og hyperaktivitet/uopmærksomhed. En stor andel af børnene/de unge (86 procent) ligger efter forældrenes vurdering inden for normalområdet i forhold til sociale styrkeområder som for eksempel drejer sig om, hvorvidt barnet/den unge er god til at dele med andre, for det meste gør, hvad der bliver sagt og generelt er vellidt af andre børn. Målgrupper Ligesom for de voksne tegner de ti kommuner en fælles profil af den samlede målgruppe for helhedsindsatsen ved for børnene at angive, hvilke fysiske, psykiske og sociale problemer, der kendetegner dem. Børnene tilhører en målgruppe, der angives på baggrund af en faglig vurdering, men der er ikke her tale om en udredning. Der er p.t. registreret 512 børn/unge i projektet. Blandt disse 512 er der registreret 158 tilfælde af psykiske problemer og 23 tilfælde af fysiske problemer, jf. tabel 5. Hvor det hos de voksne primært er sindslidelser, der dominerer det samlede billede af psykiske problemer, er det helt omvendt blandt børnene/de unge, hvor langt flere er kendetegnet af en form for intellektuel/kognitiv forstyrrelse, typisk en form for udviklingsforstyrrelse. 25 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

28 Tabel 5. Målgruppeprofil for børnene og de unge antal FUNKTIONSNEDSÆTTELSE 158 psykisk funktionsnedsættelse 132 intellektuel/kognitiv forstyrrelse 116 hjerneskade 2 erhvervet hjerneskade 0 medfødt hjerneskade 2 udviklingshæmning 4 udviklingsforstyrrelse 93 opmærksomhedsforstyrrelse 35 autismespektrum 18 udviklingsforstyrrelse af tale og sprog 7 udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder 16 udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder 5 anden udviklingsforstyrrelse 12 anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse 17 sindslidelse 16 angst 0 depression 1 forandret virkelighedsopfattelse 1 personlighedsforstyrrelse 0 spiseforstyrrelse 0 tilknytningsforstyrrelse 5 stressbelastning 5 anden sindslidelse 4 fysisk funktionsnedsættelse 23 kommunikationsnedsættelse 4 mobilitetsnedsættelse 5 hørenedsættelse 3 synsnedsættelse 1 døvblindhed 0 medfødt døvblindhed 0 erhvervet døvblindhed 0 anden fysisk funktionsnedsættelse 10 multipel funktionsnedsættelse 2 sjældent forekommende funktionsnedsættelse 1 Note: n = 512. De sociale problemer blandt børnene/de unge, som opsummeres i tabel 6, relaterer sig i høj grad til, at børnene tilhører en målgruppe, der har oplevet omsorgssvigt (80 angivelser). Derudover er der en del angivelser på, at en del børn og unge tilhører en målgruppe med både indad- og udadreagerende adfærd det kan fx være i form af ADHD. Fælles for de fleste børn er, at de er kendetegnet af en kombination af psykiske og sociale problemer. 26 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

29 Tabel 6. Målgruppeprofil for børnene og de unge socialt problem antal SOCIALT PROBLEM 407 kriminalitet 1 personfarlig kriminalitet 0 ikke-personfarlig kriminalitet 1 misbrug 3 alkoholmisbrug 1 stofmisbrug 2 omsorgssvigt 80 overgreb 14 seksuelt overgreb 10 voldeligt overgreb 4 andet overgreb 0 seksuelt krænkende adfærd 0 selvskadende adfærd 4 udadreagerende adfærd 37 indadreagerende adfærd 25 selvmordstanker eller -forsøg 7 social isolation 15 andet socialt problem 221 Note: n = 512. Tilknytning til dagtilbud/skole/uddannelse Et centralt mål for børnene/de unge i projektet er, at de skal have fast tilknytning til skole eller dagtilbud og på sigt øge deres tilknytning hertil. På nuværende tidspunkt er godt halvdelen (57 procent) af børnene/de unge tilknyttet den almene grundskole, dvs. folkeskole, privatskole eller friskole, jf. figur Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

30 Figur 19. Børnene/de unges tilknytning til dagtilbud, skole og uddannelse 0-2-årige 83% 17% 3-5-årige 93% 4% 2% 6-8-årige 6% 84% 8% 1% 9-11-årige 88% 10% 2% årige 83% 5% 11% 1% årige 52% 23% 12% 2% 4% 2% 6% Samlet 0-17-årige 28% 57% 3% 7% 1% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dagtilbud Grundskole: Efterskole Grundskole: Andet Ungdomsuddannelse: Erhvervsuddannelse Grundskole: Folkeskole, privatskole eller friskole Grundskole: Specialskole Ungdomsuddannelse: Gymnasial uddannelse Ingen tilknytning til dagtilbud eller skole Note: n = procent er tilknyttet specialskole på grundskoleniveau, 3 procent går på efterskole, mens 1 procent er tilknyttet en anden form for grundskole. Godt en fjerdedel (28 procent) er tilknyttet dagtilbud. 3 procent af børnene/de unge har på nuværende tidspunkt ingen tilknytning til dagtilbud og skole. Dette dækker primært over de helt små børn, hvor det endnu ikke er relevant med dagtilbud, men som det ses af figuren ovenfor, er der for eksempel også 6 procent af de årige, som ikke er tilknyttet hverken skole eller ungdomsuddannelse. Der er per december 2014 registreret tre elever i projektet med tilknytning til en ungdomsuddannelse henholdsvis to på en gymnasial uddannelse og én på en erhvervsuddannelse. Fremmøde Når børnene i projektet vurderes på deres tilknytning til institutioner i form af henholdsvis dagtilbud, skolevæsen og ungdomsuddannelsessystemet, er det væsentligt også at se på og sammenholde med deres fremmøde. Der er på nuværende tidspunkt registreret fraværsdage på 117 børn i dagtilbud. Hos disse har der i gennemsnit den sidste måned været 3 fraværsdage på tværs af kommunerne. 28 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

31 Fravær fra grundskole opgøres i procent. Den gennemsnitlige fraværsprocent for de børn/unge, der går i grundskole, er på nuværende tidspunkt 10,6 procent i den seneste periode. Fravær i folkeskoleårene er relevant, da der er mange indikationer på, at fraværsprocenten i folkeskolen har stor forklaringskraft i forhold til sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Ser man på fordelingen på alder, tegner sig et tydeligt billede af, at jo ældre børnene er, jo højere fravær har de. Således er gruppen af årige i projektet så skoletrætte, at de ikke dukker op til hver fjerde time, jf. figur 20. Figur 20. Fraværsprocent på grundskoleniveau fordelt på alderstrin 6-8-årige 5, årige 6, årige 13, årige 25,1 Samlet 6-17-årige 10, Note: n = 285. Der er per december 2014 registreret tre elever i projektet med tilknytning til en ungdomsuddannelse. For disse ligger den nuværende fraværsprocent på 11 procent. Fritidsarbejde og fritidsaktiviteter For børn over 13 år følges der op på, hvor mange der har en fast tilknytning til et fritidsjob, jf. figur 21 nedenfor. Et fast fritidsarbejde forstås her som, at barnet/den unge som udgangspunkt arbejder mindst én gang om ugen på det tidspunkt, hvor der følges op. Figur 21. Andel børn og unge på 13 år og derover med fritidsarbejde 13-årige 5% 95% 14-årige 22% 78% 15-årige 10% 90% 16-årige 17-årige 20% 27% 80% 73% Samlet årige 15% 85% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Note: n = 82. Af figur 22 ses det, at et fåtal af børnene og de unge mellem 13 og 17 år har et fritidsarbejde. 15 procent har samlet set deres faste gang hos en arbejds- 29 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

32 giver. Ud af alle de årige i projektet er det foreløbig de 16-årige, der har den største andel unge i fritidsjob. Det skal dog bemærkes, at der kun er registreret oplysninger om fritidsjob på 82 børn ud af 123 i aldersgruppen år. Der følges også op på, hvor mange børn og unge, der går fast til en fritidsaktivitet, jf. figur 22 nedenfor. En fast fritidsaktivitet forstås her som, at barnet/den unge aktuelt deltager i en organiseret fritidsaktivitet mindst én gang om ugen. Figur 22. Andel børn og unge med faste fritidsaktiviteter 6-8-årige 41% 59% 9-11-årige 54% 46% årige årige Samlet 6-17-årige 29% 38% 42% 71% 62% 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Note: n = 269. Som det fremgår af figuren, har 42 procent af alle børnene/de unge i aldersgruppen 6-17 år på nuværende tidspunkt en fast fritidsaktivitet. Relativt set er de 9-11-årige den gruppe, som oftest går til en aktivitet (54 procent). Karakterer og nationale tests Foruden en øget formel tilknytning og et mindsket fravær er det ligeledes relevant at undersøge, om børnene/de unge får løftet deres faglige niveau i forbindelse med projektet. Som indikator herpå følger projekterne op på børnene/de unges karakterer og eventuelle resultater i de nationale test. Sammenholdes karakterer for projektets børn og unge i skriftlig dansk og matematisk problemløsning med karaktererne på landsplan, ses det, at børnene og de unge i projektets målgruppe klarer sig relativt dårligere end deres jævnaldrende nationalt, jf. figur 23. I både dansk og matematik ligger de over en hel karakter lavere end landsgennemsnittet. Hertil skal det tages i betragtning, at det kun er projektets stærkeste børn, der får karakterer de øvrige er eksempelvis indskrevet i specialskoler, hvor børnene ofte ikke vurderes efter 7-trinsskalaen. 30 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

33 Figur 23. Karaktergennemsnit blandt børnene og de unge Karakterer, matematik 5,2 6,3 Karakterer, dansk 5,1 6, Projekt 'Helhedsindsats for udsatte familier' Nationalt Note: Karakterer omfatter seneste standpunkts- eller eksamenskarakter i skriftlig dansk eller matematisk problemløsning. n = 27 (i projektet). En anden indikator for børnenes faglige niveau i skolen er deres testresultater i de nationale test i dansk og matematik. Også her klarer børnene og de unge i projektet sig mindre godt end gennemsnittet. På landsplan ligger den gennemsnitlige score på henholdsvis 55 i matematik og 59 i dansk, mens projektets børn og unge scorer ca. 30 i begge dele, jf. figur 24. Figur 24. Gennemsnitlige testscorer i nationale test Nationale test (matematik) 30,8 55 Nationale test (dansk, læsning) 29, Projekt 'Helhedsindsats for udsatte familier' Nationalt Note: De nationale test scorer børnenes faglige niveau med et tal mellem 0 og 100. n = 89 test i matematik; 61 test i dansk (i projektet). Indsatser Indsatserne blandt børnene og de unge i projektet fordeler sig over de tre hovedtyper anbringelse, forebyggende og specialundervisning, jf. figur 25. Den hyppigst tildelte indsats (115) er familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer i henhold til SEL 52, stk. 3, nr. 3. Det skal bemærkes, at denne indsats også møntet på de voksne eller hele familien, selvom den i kommunen er registreret på barnet/den unges CPRnummer. 31 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

34 Specialundervi sning Anbringelse Forebyggende Figur 25. Antal indsatser for børnene og de unge Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (SEL 52, stk. 3, nr. 2) Aflastningsordning (SEL 52, stk. 3, nr. 5) Fast kontaktperson (SEL 52, stk. 3, nr. 6) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver (SEL 52 a, stk. 1, Anden forebyggende indsats Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (med udgangspunkt i Konsulentbistand (SEL 11, stk. 3) Rådgivning, undersøgelse og behandling (SEL 11, stk. 4) Døgnophold (SEL 52, stk. 3, nr. 4) Anden hjælp (SEL 52, stk. 3, nr. 9) Tilbud efter LAB-loven til personer under 18 år (LAB kapitel 13 b) Plejefamilie, herunder kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie Døgninstitution (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 6) Eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssteder (SEL 52, Opholdssted (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 5) Andet Specialundervisning (FSL 20, stk. 2, 3 eller 5) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven 2, stk Note: n = 260. Foruden familiebehandling er også praktisk, pædagogisk eller anden støtte (35), aflastningsordning (34) og fast kontaktperson (32) benyttet en del som forebyggende foranstaltninger. I forhold til anbringelser er plejefamilier den mest benyttede form (34). Kun få børn og unge er på opholdssteder eller døgninstitutioner. 32 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

35 4. Status på implementeringen I det følgende præsenteres et overblik over status og fremdrift i forhold til implementeringen af den helhedsorienterede indsats i kommunerne. Rapporten viser status pr. 1. december 2014 samt udviklingen siden første måling pr. 1. september Med henblik på at vurdere, om den helhedsorienterede indsats er implementeret, og rammerne for indsatsen således er skabt i praksis, følges implementeringen løbende. Til brug for den løbende vurdering er der udviklet et implementeringsbarometer. Implementeringsbarometeret indeholder otte temaer, der er en forudsætning for, at den helhedsorienterede indsats som beskrevet i projektbeskrivelsen for forsøget, kan siges at være fuldt implementeret. De otte temaer omhandler: 1. Visitation og screening af familier 2. Tværgående politisk forankring 3. Fælles administrativ ledelse 4. Tværgående udredning 5. Helhedsorienteret familieplan 6. Helhedsorienterede metoder 7. Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder 8. Opfølgning på indsatsen. Kommunerne vurderer på en skala fra 1 til 5 implementeringen af den helhedsorienterede indsats ud fra de enkelte temaer, hvor 1 indikerer, at omfanget af implementeringen er begrænset, mens 5 angiver, at helhedsindsatsen er implementeret fuldt ud. Selve barometeret samt en forklaring på hvert niveau i skalaen er bilagt denne rapport (bilag A). Barometeret er blevet valideret med projektlederne på det indledende projektledermøde. Dette er anden måling i barometeret og målingen giver et øjebliksbillede af status på implementeringen i kommunerne på de otte temaer per 1. december Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

36 4.1. Samlet vurdering af implementeringen Nedenfor ses i figur 26 kommunernes vurdering samlet af de otte temaer både for første måling i september 2014 og for den nuværende status i december Dette giver et billede af den samlede status på implementeringen af den helhedsorienterede familieindsats, som den ser ud på nuværende tidspunkt samt den udvikling, der er sket siden sidste status. Figur 26. Vurdering af implementeringen af den helhedsorienterede indsats - Gennemsnit for de otte temaer på tværs af kommuner, september og december 2014 Visitation og screening af familier 4,5 4,4 Tværgående politisk forankring 4,0 3,8 Fælles administrativ ledelse 4,7 4,4 Tværgående udredning 2,2 3,2 dec-14 Helhedsorienteret familieplan 1,7 1,4 sep-14 Helhedsorienterede metoder Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder Opfølgning 1,0 2,4 2,0 1,8 1,7 1, Note: Figuren viser gennemsnittet af kommunernes vurdering af implementeringen for alle otte temaer, der indgår i implementeringsbarometeret for hhv. målingen i september og december Vurderingen af hvert tema sker på en skala fra 1 til 5 hvor 1 indikerer, at omfanget af implementeringen i forhold til temaet er begrænset, mens 5 angiver, at helhedsindsatsen er implementeret fuldt ud. Helt overordnet viser figuren, at der med udgangspunkt i kommunernes angivelse af status i implementeringsbarometeret er fremskridt på alle otte temaer siden målingen i september Det gælder fortsat, at kommunerne særligt i forhold til temaerne visitation og screening af familier, den tværgående politiske forankring samt etablering af en fælles administrativ ledelse vurderer, at implementeringen i høj grad er på plads, hvilket også var tilfældet ved forrige måling. På de tre temaer er der dog også sket en lille stigning i implementeringsgraden siden sidst. Derudover peger målingen også på, at projekterne er kommet videre med at sikre den tværgående udredning af familierne. Her er projekterne samlet set gået en hel score frem, fra 2,2 til 3,2. Det er imidlertid et opmærksomhedspunkt, at kommunerne samlet fortsat mangler at gennemføre en tværgående 34 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

37 udredning for en del af familierne på trods af, at den første visitation og optag af familier er afsluttet. Et andet væsentligt opmærksomhedspunkt er arbejdet med den helhedsorienterede familieplan. Kommunernes vurdering indikerer samlet, at arbejdet med familieplanerne fortsat kun er i opstartsfasen, hvilket også blev beskrevet under punktet med risici og udfordringer i projektet. Indtrykket fra dialogen med kommunerne er dog, at man er i gang med at lægge sidste hånd på koncepterne for familieplanerne og forventer, at næste skridt vil være at få udarbejdet planerne for alle familier i projektet. Endvidere vurderer kommunerne, at den systematiske anvendelse af de helhedsorienterede metoder, der skal anvendes i projekterne, endnu kun er implementeret i mindre grad, ligesom implementeringen af inddragelsen af civilsamfund, netværk og virksomheder i form af samarbejdsaftaler m.m. endnu også kun er gennemført i relativt lavt omfang på tværs af kommunerne. For at der kan være foretaget en opfølgning som det er defineret i temaet vedr. opfølgning, kræver det, at der er foretaget en tværgående udredning og udarbejdet en helhedsorienteret familieplan. Det er kun i få projekter, hvor alle familier er blevet fuldt udredt og hvor der er udarbejdet familieplaner. Derfor er der endnu kun foretaget opfølgning blandt en lille del af familierne Vurdering af de enkelte temaer Nedenfor fremgår vurderingen af implementeringen fordelt på kommuner. Som det ses i tabellen her, er det samlede billede generelt også reflekteret i de kommunespecifikke vurderinger. Det er fortsat især de første temaer relateret til visitation og organisatorisk forankring, at kommunerne har scoret deres implementering højt. 35 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

38 Kommune Visitation og screening af familier Tværgående politisk forankring Tabel 7. Kommunernes vurdering af implementering på de otte temaer Fælles administrativ ledelse Tværgående udredning Helhedsorienteret familieplan Helhedsorienterede metoder Inddragelse af civilsamfund mm. Opfølgning Gennemsnit Assens ,9 Brøndby ,5 Furesø ,3 Hedensted ,5 Kolding ,0 Lolland ,3 Randers ,9 Silkeborg ,5 Skive ,3 Thisted ,0 Note: Tabellen viser et overblik over kommunernes vurdering af implementeringsgraden for alle otte temaer fordelt på hver projektkommune. På de øvrige temaer er der dog en del tydelige forskelle på tværs af kommunerne. Der er ikke mindst stor forskel på kommunerne i forhold til implementeringen af den tværgående udredning af hele familiens situation, hvilket vil sige, at alle familierne i projektet har gennemgået en helhedsorienteret og tværgående udredning af deres situation. Kommunerne adskiller sig tilsvarende en del, når det kommer til implementeringen af de helhedsorienterede metoder. Ingen af kommunerne har på nuværende tidspunkt opfyldt alle kriterierne for implementering af metoderne. En fuld implementering vil sige, at projektet anvender de udvalgte metoder systematisk og der er en fast procedure for opfølgning på, om metoderne virker samt at resultaterne anvendes til at udvikle metoderne, hvis dette er nødvendigt. Tre kommuner angiver, at de slet ikke anvender metoderne systematisk, mens de øvrige kommuner er kommet et stykke længere. At ingen har angivet, at implementeringen af de helhedsorienterede metoder er helt i land kan hænge sammen med, at projekterne endnu ikke kan se resultaterne af metoderne og derfor ikke kan justere på dem endnu. Endelig er der en del forskel på kommunerne i forhold til inddragelsen af civilsamfund, virksomheder og netværk. Her er det især Kolding, der skiller sig ud, i og med, at en del af projektet omhandler netop samarbejdet med en frivillig organisation i form af KFUM s sociale arbejde, mens de fleste af de øvrige kommuner endnu ikke er nået langt i forhold til implementeringen af denne del af projektet. 36 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

39 Bilag A: Implementeringsbarometer 1. Visitation og screening af familier 2. Tværgående politisk forankring a) Udvalgene har godkendt en fælles målsætning for projektet b) Udvalgene orienteres løbende om projektets fremdrift og resultater c) Udvalgene tager stilling til ressourceanvendelsen for den helheds-orienterede indsats 3. Fælles administrativ ledelse a) Den fælles ledelse har godkendt en fælles, tværgående målsætning for projektet b) Den fælles ledelse mødes efter en fast mødeplan c) Den fælles ledelse sikrer rammerne for og ressourcerne til en helhedsorienteret indsats 4. Tværgående udredning 5. Helhedsorienteret familieplan 6. Helhedsorienterede metoder 7. Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder a) Der er udarbejdet en fast plan for, hvordan og hvornår civilsamfund, netværk og/ eller virksomheder inddrages i indsatserne for familierne b) Der er indgået konkrete aftaler med civilsamfund, netværk og/eller virksomheder om samarbejde c) Der er allokeret ressourcer til inddragelsen af civilsamfund, netværk og/eller virksomheder i projektet 8. Opfølgning Under 25 pct. af familierne i projektet er blevet visiteret gennem en fastlagt procedure for visitation og screening. Projektet er kun forankret i ét politisk fagudvalg pct. af familierne i projektet er blevet visiteret gennem en fastlagt procedure for visitation og screening. Projektet er forankret i to eller flere politiske fagudvalg, men ingen af de tre øvrige kriterier for forankring opfyldes pct. af familierne i projektet er blevet visiteret gennem en fastlagt procedure for visitation og screening. Projektet er forankret i to eller flere politiske fagudvalg og et af de tre øvrige kriterier for forankring opfyldes pct. af familierne i projektet er blevet visiteret gennem en fastlagt procedure for visitation og screening. Projektet er forankret i to eller flere politiske fagudvalg og to af de tre øvrige kriterier for forankring opfyldes. Alle familierne i projektet er blevet visiteret gennem en fastlagt procedure for visitation og screening. Projektet er forankret i to eller flere politiske fagudvalg og alle de øvrige kriterier for forankring opfyldes. Der er ikke etableret en fælles administrativ ledelse i projektet. Der er etableret en fælles administrativ ledelse men ingen af de tre øvrige kriterier for forankring opfyldes. Der er etableret en fælles administrativ ledelse og et af de tre øvrige kriterier for forankring opfyldes. Der er etableret en fælles administrativ ledelse og to af de tre øvrige kriterier for forankring opfyldes. Der er etableret en fælles administrativ ledelse og alle de øvrige kriterier for forankring opfyldes. Under 25 pct. af familierne har gennemgået en tværgående udredning. Der er lavet en helhedsorienteret familieplan for under 25 pct. af familierne i projektet. Projektet anvender ikke de udvalgte metoder. Der er ikke inddraget civilsamfund, netværk og/eller virksomheder i projektet pct. af familierne har gennemgået en tværgående udredning. Der er lavet en helhedsorienteret familieplan for pct. af familierne i projektet. Projektet anvender de udvalgte metoder. Der er inddraget civilsamfund, netværk og/eller virksomheder i projektet, men ingen af de tre øvrige kriterier for inddragelse opfyldes pct. af familierne har gennemgået en tværgående udredning. Der er lavet en helhedsorienteret familieplan for pct. af familierne i projektet. Projektet anvender de udvalgte metoder og anvender dem systematisk. Der er inddraget civilsamfund, netværk og/eller virksomheder i projektet, og et af de tre øvrige kriterier for inddragelse og samarbejde opfyldes pct. af familierne har gennemgået en tværgående udredning. Der er lavet en helhedsorienteret familieplan for pct. af familierne i projektet. Projektet anvender de udvalgte metoder systematisk og der er en fast procedure for opfølgning på, om metoderne virker efter intentionen. Der er inddraget civilsamfund, netværk og/eller virksomheder i projektet og to af de tre øvrige kriterier for inddragelse opfyldes. Alle familierne har gennemgået en tværgående udredning. Der er lavet en helhedsorienteret familieplan for alle familierne i projektet Projektet anvender de udvalgte metoder systematisk og der er en fast procedure for opfølgning på, om metoderne virker. Resultaterne anvendes til at udvikle metoderne, hvis dette er nødvendigt. Der er inddraget civilsamfund, netværk og/eller virksomheder i projektet og alle de øvrige kriterier for inddragelse opfyldes. Der er fulgt rettidigt op blandt under 25 pct. af familierne i projektet. Der er fulgt rettidigt op blandt pct. af familierne i projektet. Der er fulgt rettidigt op blandt pct. af familierne i projektet. Der er fulgt rettidigt op blandt pct. af familierne i projektet. Der er fulgt rettidigt op blandt alle familierne i projektet 37 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

40 Bilag B: Oversigt over temaer for de voksnes funktionsniveau 38 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014

41 39 Helhedsindsats for udsatte familier Statusrapport december 2014