Byrådets seminar den januar 2010

Transkript

1 Byrådets seminar den januar 2010 Direktionens oplæg til budgetstrategi for

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forudsætninger og status... 3 Kommunens likviditet... 4 Det vedtagne budget for Anlægsinvesteringer... 8 Direktionens anbefalinger... 9 Forslag til tidsplan

3 Introduktion Dette notat falder i to dele. I den første del beskriver Direktionen en række nøglebegreber og forudsætninger for den nuværende økonomiske status i kommunen, herunder likviditeten og det seneste budgetforlig for På den baggrund fremsætter Direktionen i notatets anden del et forslag til budgetstrategi for de kommende år. Fagudtryk kan ikke undgås og disse forklares så vidt muligt på byrådets seminar den januar. Forudsætninger og status Kommunernes økonomi er under pres. Det ser vi her i Allerød og det ser vi i stort set alle andre af landets kommuner. Årene efter kommunalreformen i 2007 har været præget af budgettilpasninger. Totalt set har kommunalreformen givet os merudgifter i størrelsesordenen 120 mio. kr. Disse penge er finansieret af dels stigende skatter (idet der skete en sammenlægning af amts- og kommuneskatter) dels med en udligningsreform. Det betyder, at det samlet er overordentlig vanskeligt at sige præcis, hvad nettoresultatet af kommunal- og udligningsreformen har været. Den foregående byrådsperiode har været præget af stram økonomi. I perioden er der i stigende grad blevet diskuteret økonomi, ligesom der er gennemført besparelser og omstruktureringer på en række områder. Driftsudgifterne har imidlertid totalt set været stigende i perioden. Dels på grund af kommunalreformen, dels grundet et stigende antal ældre. Antallet af over 80-årige er således steget med 21 pct. fra 2006 til Derudover har udgifterne på det specialiserede socialområde været voldsomt stigende i perioden. Totalt set er kommunens nettodriftsudgifter steget med 50 mio. kr. fra 2008 til 2010 (her sammenlignes ikke længere bagud, grundet kommunalreformen) 3

4 Kommunens likviditet Kommunens likviditet kan svinge ganske meget fra dag til dag. På månedens første dag indsætter staten 12-dels afregningen (det vil sige Allerød Kommunes andel af borgernes skatteindtægter). På månedens sidste dag udbetales løn til langt de fleste af kommunens ca ansatte. Men selv på dagene mellem da sker der store ud- og indbetalinger (betalinger til og fra andre kommuner, indkomne statsrefusioner, regninger der betales etc.). Figuren herunder viser kommunens faktiske kassebeholdning dag for dag - fra den 15. november 2009 til den 15. januar De store forskydninger over sådan en periode er tydelige Daglig kassebeholdning nov jan Indenrigs- og Socialministeriet vurderer kommunens økonomiske robusthed efter den såkaldte kassekreditregel. Det betyder at opgørelsen for f.eks. den 1. januar 2010 udtrykker gennemsnittet af de foregående 365 dages aktuelle daglige kassebeholdning (inkl. obligationsbeholdning). Hvis kommunens gennemsnitlige kassebeholdning kommer under nul kr., sættes kommunen under administration. Indenrigs- og Socialministeriet anbefaler, at den gennemsnitlige kassebeholdning udgør mindst tre pct. af kommunens årlige driftsudgifter. Ifølge den anbefaling skal Allerød Kommune mindst have en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 35 mio. kr. Allerød Byråd har - med budgetaftalen for vedtaget et minimum på 45 mio. kr. Der er i princippet ingen øvre grænser for beløbet i en kommunal kassebeholdning. Men udover eventuelle opsparinger til konkrete større investeringer, taler intet for at have en meget høj gennemsnitlig kassebeholdning. Forvaltningen anbefaler en gennemsnitlig kassebeholdning på 70-4

5 100 mio. kr. En kassebeholdning af denne størrelse vil sikre en økonomisk robusthed og f.eks. sikre at der på den korte bane er likvider til store uforudsete udgifter Mio. kr. Kassebeholdningen Løbende gennemsnit - 12 mdr. bagud 0 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12 jan-13 Udfra X-aksen kan de sidste 12.mdr s gennemsnitlige beholdning aflæses. Kommunens skatteindtægter stammer primært fra personskat fra borgerne. Herudover får kommunen selskabsskat, grundskyld samt dækningsbidrag fra virksomheder. Skatteindtægterne beregnes én gang årligt og udbetales i 12-dele af staten. Kommunen er således ikke direkte påvirket af borgernes aktuelle indtægter måned for måned i det enkelte regnskabsår. Kommunen kan vælge selv at beregne borgernes indtægter også kaldet selvbudgettering. Eller kommunen kan vælge den såkaldte statsgaranti, der medfører at staten sikrer kommunen en given indtægt. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er endvidere afgørende for størrelsen på de generelle tilskud fra staten. Kommunen modtager et årligt bloktilskud fra staten ud fra en lang række demografiske og sociale faktorer. Derudover betaler kommunen udligning til andre kommuner. Netto er der tale om en væsentlig udgift for Allerød Kommune. Kommunen har gennem årene optaget lån til investeringer. Den forventede nye låneoptagelse fremgår af hovedoversigten næste side, ligesom renter og afdrag. Der er afsat en samlet ramme til anlægsinvesteringer. Disse er oplistet på side 8. 5

6 Det vedtagne budget for Langt den største del af det kommunale budget ligger i den løbende drift, som primært varetages af de kommunale virksomheder, Forvaltningen samt gennem kontrakter med private virksomheder og andre kommuner. Kommunen styrer driften gennem aftaler, kontrakter og fastlagte mål. Der afsættes som udgangspunkt et-årige driftsrammer. Det er byrådets opgave at prioritere mellem de enkelte hovedområder, mens fagudvalgene typisk drøfter prioritering, indhold og målsætninger. I budgetoversigten/ hovedoversigten er der taget højde for de kommende års demografiske udvikling, idet der er indlagt en simpel nøgletalsfremskrivning af udgifterne (i både opad- og nedadgående retning). Denne hovedoversigt er grundlaget for det vedtagne budget I det vedtagne budget er der indregnet en rammebesparelse på 30 mio. kr. i Der er ikke taget stilling til, hvor disse penge konkret skal findes, men der er udpeget en række områder, der skal analyseres nærmere. Derudover er der forudsat yderligere besparelser ud i årene 2012 og Disse besparelser er ikke i alle tilfælde konkret udmøntet. De vedtagne besparelser fordeler sig således, ved fuld virkning i 2013: Udvalg Konkret vedtagne besparelser, der ikke er udmøntet/endelig beregnet 2% ramme besparelse Fastfrysning Ikke udmøntede besparelsesrammer Skoleudvalget 0,8 0,3 Børneudvalget **3,0 5,7 2,5 Sundhedsudvalget 12,0 2,6 2,5 Klimaudvalget 0,1 0,4 Teknik og Planudvalget 0,5 1,1 Kultur og idrætsudvalget 1,5 Erhvervs og beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget 5,0 4,5 Allerød Service* 1,0 Ikke fordelt på udvalg 30,0 I alt 21,6 17,0 5,3 30,0 * Der er pt. ikke taget stilling til på hvilket politisk udvalg Allerød Service skal placeres ** Konkret er der i 2010 givet en bevilling på 3 mio. kr. idet den forudsatte besparelse på centralisering af madordning ikke er gennemført som forudsat i budget ,4 Byrådet må forholde sig til, om de allerede påtænkte besparelser er tilstrækkelige til at sikre en robust kommunal økonomi. Dette forhold uddybes nærmere i afsnittet om Direktionens anbefalinger til, hvordan der kan skabes balance i budgettet. 6

7 Hovedoversigt Mio. kr. (NETTO) Skatter 1.352, , , ,8 Generelle tilskud/udligning -131,9-113,0-97,7-86,2 Efterregulering efter 3 år (skat/tilskud og udligning) -14,7-21,0-21,0 Driftsudgifter , , , ,8 Besparelser 26,8 31,2 6,8 5,3 Renter m.v. -0,7-0,6-1,6-2,2 Pris- og lønfremskrivning, drift -33,1-66,8-102,1 Skattefinansieret omr. i alt 7,2 35,3 43,1 64,8 Øvrige finansforskydninger -13,1-13,1-13,1-13,1 Afdrag på lån -10,7-11,3-11,0-11,7 Optagne lån 18,6 11,5 11,5 11,5 Resultat 2,0 22,4 30,5 51,5 Anlægsramme -33,7-48,5-27,5-30,2 Resultat -31,7-26,1 3,0 21,3 Tabellen skal læses således, at der i 2010 sker et kassetræk på 31,7 mio. kr., såfremt udgifterne bliver som forudsat ved budgetlægningen i efteråret Det skal bemærkes at der i 2010 frigives 29,2 mio. kr. i deponerede midler (sidste del af den såkaldte tvangsdeponering, der fandt sted i forbindelse med kommunalreformen). Disse fremgår ikke af ovenstående tabel. 7

8 Anlægsinvesteringer Med budgetaftalen for vedtog byrådet også en investeringsplan for det skattefinansierede område, ligesom der er afsat rådighedsbeløb til en række projekter. I budgettet er det indregnet, at kommunen modtager midler fra den statslige kvalitetsfond. Fondsmidlerne gives til projekter på børne- og ældreområdet, og midlerne udgør halvdelen af kommunens udgift til de pågældende anlægsprojekter. Det betyder, at vi må forvente at skulle tilbagebetale kvalitetsfondsmidler, hvis vi ikke har anlægsudgifter for 94 mio. kr. inden Det fremgår af budgetforliget, at anlægsprojekter først må igangsættes, når der er vished for pengene er i kassen og at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke kommer under 45 mio. kr. som følge af investeringerne. Den vedtagne investeringsplan (k = kvalitetsfondsmidler) INVESTERINGSOVERSIGT Rådighedsbeløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger k Trænings/-klubhus Møllemose Klimaplan / energiinvesteringer k Vandkvalitet svømmehaller Transport og infrastruktur Pulje til vejprojekter, herunder tilgængelighed og trafiksikkerhed Færdiggørelse af MD Madsensvej Amtsvej, etablering af stier og fartdæmpning Stibelysning Gl. Nøglegårdsvej 600 Cykeltrafik Kirkeltevej Puljepenge (statsfinansiering af Kirkeltevejprojektet) -720 Cykeltrafik Sandholmgårdsvej Puljepenge (statsfinansiering af Sandholmgårdsvej- Projektet) Undervisning og kultur Selvbetjeningsløsning på biblioteket (delvist finansieret v. reduktion på materialekøb) K Elektroniske tavler til skoler Renovering / udvikling af fysiske rammer på kulturområdet (+ 10 mio. kr. i 2014) Arkitektkonkurrence Bymidten 400 Sundhedsområdet Renovering af 6 tandklinikker - sidste del af projektet Genoptræningsfaciliteter Sociale opgaver og beskæftigelse m.v K Merudgifter nyindretning pga. af omlægninger på børneområdet K 60 plejeboliger og inventar K Sundhed & omsorg administrationslokaler K Ombygning Grøftekanten K Ombygning Engholm Køkken, inkl ombygning til fællesstuer v. pleje SKATTEFINANSIERET I ALT

9 Direktionens anbefalinger Som udgangspunkt er det direktionens generelle anbefaling, at byrådet er meget tilbageholdende med at anvise nye udgifter - og at byrådet samtidig gør sig klare overvejelser med hensyn til at gennemføre reduktioner i kommunens driftsomkostninger på længere sigt gennem strategisk tilrettelagte reduktioner i serviceniveau og bortfald og/eller privatisering af nuværende ydelser i et vist omfang. Direktionen anbefaler derfor, at byrådet allerede i sammenhæng med budgetlægningen for 2011 også formulerer kravene for budget Det skyldes at det i mange tilfælde kan tage mere end 12 måneder at indhente de vedtagne besparelser, fx som følge af opsigelsesvarsler. I udgangspunktet skal det naturligvis analyseres, hvor og hvordan udgifterne kan reduceres med 30 mio. kr. som fastlagt i budgetaftalen for Det er dog Direktionens vurdering, at de 30 mio. kr. må opfattes som et absolut minimum. Det skyldes, at der yderst tungtvejende grunde til at tro, at den økonomiske situation forværres betydeligt i forhold til det vedtagne budget af flere grunde: Staten har nu et stort underskud på sit budget (ca. 90 mia. kr). Det medfører med stor sandsynlighed, at staten er nødt til at reducere - eller som det mindste at undgå stigninger i statstilskuddet til kommunerne. Det konkrete beløb er først kendt, når kommunernes økonomiaftale med regeringen indgås i juni måned. Selvom Allerød har landets laveste ledighed, er ledigheden utvetydigt stigende. Udgifter til dagpenge og kontanthjælp er dog et såkaldt budgetgaranteret område og indebærer i sig selv ikke ekstra udgifter for kommunen. Men den stigende ledighed indebærer højere udgifter til fx produktionsværkstedet, personale i Jobcenter Allerød, følgeudgifter m.m. Den økonomiske krise indebærer mindre selskabsskatter fra de private virksomheder i kommunen. Direktionen forventer, at der mangler mio. kr. i selskabsskatter i 2011 selvom vi ved budgetlægningen skønnede forsigtigt. Der er ikke indarbejdet budget til de merudgifter, det måtte følge af kommunens medlemskab af Green Cities og den målopfyldelse der følger heraf. Det er samlet set faktorer, der alle påvirker Allerød Kommunes budget negativt og som der vel at mærke ikke er taget fuld højde for i det vedtagne budget for Direktionen anbefaler på den baggrund følgende: At der fastlægges en overordnet spareramme på 50 mio. kr. (dvs. 20 mio. kr. mere end vedtaget i budget ). Besparelserne skal være opnået senest med fuld effekt fra 1. januar At beløbet fordeles i udvalgsområder, således at det efterfølgende bliver udvalgene der kommer med oplæg til, hvordan besparelserne konkretiseres At der i besparelsesanalyserne indgår de i budgetforliget aftalte analyser, men at disse analyser suppleres i udvalgene således at målene nås at der derudover tages stilling til hvorvidt nogle anlæg kan enten reduceres eller udskydes, med henblik på at sikre en likviditet og undgå yderligere driftsudgifter. Det kan også overvejes at privatisere og udlicitere flere af kommunens opgaver og herved undgå investeringer i bygninger o.l. 9

10 I skemaet er besparelsesrammen på 50 mio. kr. fordelt på de syv stående udvalg og ØU0. Fordelingen er sket mekanisk på baggrund af udvalgenes andel af kommunens samlede budget. Fordeling af besparelser på stående udvalg og ØU Udvalg Udvalgets procentvise andel af kommunens samlede budget Andel af sparekrav på 50 mio. kr. Besparelser, der ikke er udmøntet/ endelig beregnet Besparelse i alt Skoleudvalget 25,7 % 12,9 12,9 Børneudvalget 18,9 % 9,5 3,0 12,5 Sundhedsudvalget 22,6 % 11,3 12,0 23,3 Klimaudvalget 0,5 % 0,3 0,1 0,4 Teknik og Planudvalget 4,5 % 4,5 0,5 5,0 Kultur og idrætsudvalget 2,9 % 1,5 1,5 Erhvervs og 2,0 % 1,0 1,0 beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget 14,4 % 7,2 5,0 12,2 Allerød Service 8,5 % 4,3 1,0 5,3 I alt 50,0 15,6 71,6 10

11 Forslag til tidsplan 9/2 Økonomiudvalget behandler budgetstrategi og prioritering af anlægsprojekter Der fremlægges endvidere en overordnet nøgletalsanalyse 25/2 Byrådet beslutter budgetstrategi samt prioritering af anlægsprojekter (der afsættes tid til et formøde om temaet inden byrådet) 1-30/3 Udvalgene igangsætter arbejdet med at finde de områder, der skal undersøges med henblik på at finde besparelser 1/-30/4 Udvalgene holder dialogmøder med interessenter på de berørte områder 22-23/4 Byrådets forårsseminar. Her drøftes Price Waterhouse Cooper s oplæg til fremtidig økonomistyring (den analyse der blev igangsat af byrådet i december 2009). Oplægget må forventes at give nogle fremadrettede forslag til hvordan der skal følges op og budgetlægges. I det omfang det er muligt må disse anbefalinger medtænkes i den efterfølgende budgetbehandling for 2011, samt fuldt ud implementeres i budgetlægningen for Herudover drøftes delresultaterne af udvalgenes arbejde med besparelser 24/6 Forud for byrådsmødet holdes et temamøde (kl ), hvor der gives en status for den aktuelle økonomi (herunder en orientering om regeringsaftalen). Derudover gives en status for udvalgenes arbejde med besparelser 15-30/8 Udvalgene har dialog med berørte parter/bestyrelser/råd og nævn 26/8 Byrådets budget til første behandling 2/9 Borgermøde forud for budgetseminaret. Her informeres borgerne om den aktuelle økonomi 3-4/9 Byrådets budgetseminar 6-10/9 Høringsperiode, hvor bestyrelser, råd og nævn har mulighed for at komme med bemærkninger til det af byrådet fremlagte budgetforslag 13-20/9 Politiske forhandlinger 14/10 Byrådets endelige vedtagelse af budget