Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010"

Transkript

1 Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010 Indledning Dette er Dansk Handicap Forbunds (DHF) tredje ulandsstrategi. Den første ulandsstrategi dækkede perioden , den blev udarbejdet i 2002 af ulandssekretariatet og blev efterfølgende vedtaget af DHFs hovedbestyrelse. Den anden ulandsstrategi dækkede perioden fra og blev udarbejdet af ulandssekretariatet i samarbejde med ulandsudvalget, denne er også godkendt af DHFs hovedbestyrelse. Både den første og den anden ulandsstrategi løber som denne, kun over korte intervaller. Dette er et bevidst valg da ulandsarbejde foregår under meget omskiftelige forhold, der kræver regelmæssige justeringer af forholdene. Hvordan skal denne strategi bruges? Et strategidokument er et værktøj for dem, der til daglig skal træffe beslutninger, der har med DHFs ulandsprojekter at gøre. Dokumenter beskriver og giver nogle målsætninger og retningslinier for arbejdet og vil være et redskab til at vælge (og fravælge), således at ulandssekretariat kan basere sit arbejde på DHFs ulandsudvalgs og hovedbestyrelsens ønsker og valg. Udover denne hovedstrategi vil der blive udarbejdet en række mindre strategier for f.eks. informationsarbejdet og for arbejdsområder som f.eks. hvordan vi vil arbejde med kapacitetsuddannelse, køn eller unge. Derudover vil der være områder, der ikke er beskrevne, hvor den sunde fornuft og strategier udarbejdet af andre, f.eks. Danske Handicaporganisationer (DH), må tages i brug. Ulandsstrategiens opbygning Denne ulandsstrategi indeholder tre elementer: 1. Målsætninger for DHFs ulandsarbejde 2. Arbejdet i Danmark 3. Arbejdet i Syd Det første afsnit omhandler en række målsætninger for DHFs ulandsarbejde. Hvilke visioner har vi for arbejdet og hvilke krav vil vi stille til os selv. Det andet afsnit omhandler arbejdet i Danmark. Hvordan vil vi øge forankringen af ulandsarbejdet i Danmark? Hvordan vil vi organisere vores arbejde? Hvilken rolle har henholdsvis ulandssekretariatet og ulandsudvalget? Og hvor passer de frivillige ind i billedet? Det tredje og sidste afsnit omhandler hvordan DHFs ulandsarbejde i Syd skal gennemføres, hvilke lande vil vi arbejde i? Kan vi starte arbejde i nye lande? Og hvad er kravene i så fald? Hvad skal være fokus i arbejdet i de forskellige lande? s.1 af 10

2 1. Målsætninger for DHFs ulandsarbejde Overordnet målsætning for DHFs ulandsarbejde DHF arbejder for fuld ligestilling og integration af mennesker med handicap, så vi kan deltage i alle facetter af samfundslivet. Dette skal ske på grundlag af FN s standardregler og handicapkonventionen. Det betyder: At fremme kampen for rettigheder og integration/inklusion af mennesker med handicap i alle livets forhold, herunder på arbejdsmarkedet, inden for uddannelses og sundhedssystemet, familien og kulturlivet. At øge det øvrige samfunds opmærksomhed og forståelse for mennesker med handicaps særlige behov og alt det, som de faktisk kan udrette. At arbejde for øget fysisk tilgængelighed i det øvrige samfund At styrke organisationer bestående af mennesker med handicap i ulandene, så de kan varetage disses interesser, herunder arbejde med rettighedsspørgsmål på alle niveauer. At partnerorganisationerne er tilgængelige for alle de grupper af mennesker med et handicap som de repræsenterer, dvs. at arbejde for at organisationerne inkluderer og involverer f.eks. kvinder med handicap, mennesker med svære handicap, børn og unge med handicap og AIDS-ramte med handicap At fremme handicapelementet i alle typer af ulandsprojekter, hvad enten der er tale om NGO- projekter eller Danida-projekter/-programmer. Hovedprincipper DHF mener, at den bedste måde at støtte det enkelte menneske med et handicap er gennem opbygning eller styrkelse af organisationer bestående af mennesker med handicap. Organisationer af mennesker med handicap betragtes af DHF som det eneste legitime talerør for mennesker med handicap, hvad enten disse er medlem af en handicaporganisation eller ej. DHF skal som udgangspunkt altid arbejde direkte sammen med organisationer styret af mennesker med handicap, og det kan aldrig være et selvstændigt mål at styrke andre typer af organisationer, såsom organisationer for mennesker med handicappede eller regeringsinstitutioner. DHF kan ikke påtage sig at hjælpe enkelt personer med handicap fra et uland. DHF ønsker at støtte vores partner-organisationer i ulandende, så de kan fungere som effektive talerør og forkæmpere for mennesker med handicap i de på gældende lande. DHF mener, alle ulandsaktive organisationer og regeringsprogrammer som udgangspunkt bør integrerer mennesker med handicap i deres aktiviteter. Dette mener vi bedst opnås ved, at DHF går i dialog med relevante NGO er, i nogle tilfælde direkte være medlemmer af dem. DHF har et langt tidsperspektiv i aktiviteter/projekter. Derfor arbejder vi kun i lande, der er i gang med en relativ stabil udvikling. DHF ser det ikke som sin opgave at yde nødhjælp. Strategi for samarbejde med partnere i syd (partnerskab) s.2 af 10

3 DHF ser det som sin strategi at indgå i længerevarende partnerskaber med vores samarbejdspartnere i Syd, med længerevarende menes mindst 4 år og gerne år. Partnerskabet skal bygge på nogle klart formulerede og for begge parter velkendte spilleregler, som løbende kan gøres til genstand for debat. Partnerskabet skal som et minimum revurderes en gang hvert 2. år. DHF ønsker i løbet af at udvikle og forbedre vores måde at samarbejde med vores partnere. Hvis DHF beslutter at udfase et partnerskab, skal det ske på en anstændig måde, der giver den tidligere samarbejdspartner en rimelig chance for at komme videre. Det indebærer at: DHF varsler om ændringen i partnerskabet i god tid (mindst 1-2 år før). At DHF ved indgåelse af et partnerskab og løbende undervejs gør partnere opmærksom på, at vi trækker os ud igen på et tidspunkt. At vi løbende hjælper vores partner med at finde andre partnere. Målgruppe Målgruppen for DHFs ulandsarbejde er mennesker med handicap i lande, der opfylder Udenrigsministeriets definition som et uland. DHF har som primær målgruppe organisationer af fysisk handicappede, men hvis det er nærliggende at inkludere andre grupper af mennesker med handicap i et projekt (f.eks. blinde eller døve) kan det også lade sig gøre. Hvis der inkluderes andre grupper end fysisk handicappede i et projekt, skal DHF søge at etablere kontakt mellem disse grupper og deres søsterorganisationer i Danmark eller andre lande. Kønsaspekt Dansk Handicap Forbund lægger vægt på, at projekter i ulande skal være designet således, at begge køn har lige gavn af dem og lige indflydelse på projektets udformning og udførelse. Det betyder: Kønsaspektet skal inddrages allerede under forundersøgelse og projektdesign. Kvinders deltagelse i projektet skal løbende evalueres gennem projektet. Hvis der i forbindelse med projektet nedsættes styregrupper, råd m.m. i ulandet, skal der så vidt muligt være ligelig repræsentation af begge køn. Det skal overvejes om der skal nedsættes en kønskommission i forbindelse med projekter der løbende kan tage diverse tiltag samt monitorere og evaluere udviklingen på kønsområdet i projektet. Dette skal ske i Syd. Men da kvinder med handicap i mange tilfælde er marginaliserede, kan der tages nogle specielle tiltag for at nedbryde diskriminering som følge af kultur og sædvane. Dette kan være: Projekter, der sigter på at opbygge kvindegrupper/afdelinger inden for de organisationer, der støttes. Projekter, der på forskellig vis sigter mod at styrke kvindernes rolle i en handicaporganisation. Uddannelses- og sundhedsprojekter rettet specifikt mod kvinder og på de særlige problemstillinger som kvinderne står over for. Styrkelse af netværk mellem kvindegrupper i et land eller på tværs af landegrænser. Målsætninger for Ulandssekretariatets virke s.3 af 10

4 Ulandssekretariatet skal når behovet opstår på en kvalificeret kunne understøtte processer hos vores partnere. Ulandssekretariatet skal kunne give væsentlige input til strategiudvikling, bistandspolitik m.m. i det danske ulandsmiljø med henblik på at forsvare mennesker med handicaps interesser Ulandssekretariatet skal kunne betjene det politiske niveau i DHF på en ordentlig måde. Ulandssekretariat skal kunne støtte frivillige i DHF i deres ulandsarbejde Ulandssekretariatet skal kunne sikre at vi altid lever op til aftaler med donorer omkring afrapporteringer m.m. Ulandssekretariatet skal ikke opfylde sine målsætninger isoleret fra resten af DHF, derfor er det fortsat en vigtig prioritet at frivillige i det omfang de har lyst og evner til det deltager på alle områder af DHFs ulandsarbejde og at ulandsarbejde fortsat forankres i DHF som organisation Det forudsættes fortsat at ulandsarbejde ikke skal betyde direkte økonomiske udgifter for DHF, men skal drives på grundlag af projektstøtte fra ekstern side. Derfor vil mængden af personale samt øvrige udgifter altid skulle afstemmes i forhold til de bidrag som projekterne giver til administration. Hvis DHF fortsat skal kunne arbejde i 4-5 lande samt leve op til de målsætninger der er fremsat er der behov for ca. 4 medarbejdere udover frivillige s.4 af 10

5 2. Arbejdet i Danmark Kapacitetsopbygning og forankring af ulandsarbejdet i Dansk Handicap Forbund DHF har det som strategi, at vores ulandsarbejde skal udføres af en kombination af frivillige og ansatte, vi mener, at det frivillige arbejde er meget vigtigt, da det er med til at: Skabe forankring af ulandsarbejdet i DHF. Inddrage erfaringer fra DHF s eget arbejde gennem mere end 75 år. Give medlemmer af DHF mulighed for at deltage aktivt i ulandsarbejde. Derfor er det DHFs strategi at: Der i alle projekter inddrages nye og uerfarne medlemmer. Der skal som en del af ulandssekretariatets arbejde ske en løbende uddannelse af interesserede medlemmer. Dette kan ske på følgende måder: Kursusforløb arrangeret i Dansk Handicap Forbund. Kursusforløb arrangeret i samarbejde med andre organisationer. Kursusforløb købt hos f.eks. Projektrådgivningen. Praktikophold på projekter. Uerfarne personer skal kunne tilknyttes evaluerings- og forundersøgelsesmissioner som føl. Ved projektbesøg bør der tilknyttes en uerfaren person. Ved sammensætning af missioner til ulande skal projektets tarv altid prioriteres højere end udsendelse af medlemmer fra DHF. I perioden vil DHFs ulandssekretariat og ulandsudvalg prioritere, at ulandsarbejdet i højere grad bliver integreret som en naturlig del af DHFs arbejde. Det vil blive gjort gennem nogle af følgende tiltag: Kontakt og møder med specialkredsene. Involvering af større dele af DHF i partnerskabsaktiviteter. Afholdelse af ulandspolitisk høring en gang om året. Afholdelse af temamøder. Løbende oplysningsarbejde rettet mod alle dele af DHF. Udnyttelse af erfaringer hos DHF s tillidsfolk i ulandsarbejdet. Oprettelse af brugbar hjemmeside og nyhedsbrev. Oplysningsarbejde DHF mener, at oplysningsarbejdet er meget vigtigt og bør indarbejdes i et hvert projekt. Derfor har DHF udarbejdet en selvstændig oplysningsstrategi med følgende formål: 1. Lave oplysningsaktiviteter, der inddrager flere aktive mennesker i DHFs ulandsarbejde og, når det er muligt, oplyser bredt i forhold til DHFs medlemmer. 2. Påvirke andre NGO er, så de inddrager handicapaspektet på en hensigtsmæssig måde i deres ulandsarbejde. 3. Indsamle penge, som kan bruges som bro mellem DHF s forskellige projekter. 4. Oplyse brede dele af den danske befolkning om en speciel del af den danske ulandsbistand (den der går til mennesker med handicap) for at sikre en fortsat bred folkelig opbakning til ulandsbistanden. s.5 af 10

6 Disse 4 punkter står i prioriteret rækkefølge, dvs., at DHF vil bruge mest tid og ressourcer på de første punkter, og når vi er nået et stykke med dem, vil vi tage fat på det sidste punkt. Oplysningsarbejdet bør indarbejdes i alle projekter, ligesom der efter behov og interesse kan udføres selvstændige oplysningsprojekter. Arbejde med andre partnere Internationale og danske samarbejdspartnere Dansk Handicap Forbund ønsker og søger samarbejde med alle typer af organisationer, der kan fremme DHF s målsætning på ulandsområdet. DHF ønsker derfor at hjælpe andre organisationer med deres ulandsarbejde, hvor DHF har en speciel ekspertise. Det kan f.eks. udmønte sig i, at DHF hjælper andre organisationer med projektforberedelse eller direkte med at administrere deres projekter. Som hovedregel skal sådanne aktiviteter være udgiftsneutrale for DHF. I de lande, hvor DHF arbejder, vil vi søge en tæt koordinering med andre internationale organisationer, der arbejder på handicapområdet. Samarbejde med DH og Danida DHF prioriterer DH som en væsentlig samarbejdspartner og vil forsat deltage konstruktivt i DHs ulandsarbejde herunder landestudier, miniprogram og frivillige programmer. DHF vil forsat søge en selvstændig dialog med Danida omkring enkelt projekter og generelle ulandsforhold. s.6 af 10

7 3. Arbejdet i Syd Overordnet Dansk Handicap Forbund arbejder for øjeblikket i Ghana, Uganda og i Mellemamerika (Nicaragua og Honduras). Det vil vi fortsætte med i Umiddelbart ønsker vi ikke at udvide antallet af lande vi arbejder i, alligevel har vi fastlagt en række principper for et eventuelt valg af et nyt samarbejdsland. I det følgende er planerne for arbejdet i de enkelte lande beskrevet samt principperne for et eventuelt valg af et nyt samarbejdsland. Ghana DHF forventer at fortsætte samarbejdede med Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD) i en længere tidsperiode (tidshorisont 10 år). I perioden vil vi gradvis udfase vores mindre projekter finansieret via DHs miniprogram og søge Danida om et større projekt. Vi prioriterer at arbejdet sker i tæt samarbejde med de andre danske handicap organisationer der også er aktive i Ghana. Vi vil også i perioden arbejde på at skabe samarbejdsrelationer med andre danske ulandsorganisationer aktive i Ghana for at fremme integration af mennesker med handicap i deres programmer samt lære af organisationer der på bestemte områder har større erfaring end DHF. Vores mål med samarbejdet med GSPD er at: GSPD har i 2010 fået øget antallet af lokalafdelinger med 10 %. GSPD har i 2010 har fået erfaringer med Låne og Spare programmer At GSPDs sekretariat fungerer i henhold til GSPDs vedtægter samt på en for donorer gennemsigtig måde. At GSPD forsat opbygger sin opbygget sin Wing-struktur, der som et minimum består af en Arbejderkreds, Kvindekreds og Ungdomskreds/-sportskreds. At GSPD fortsat arbejder med flere forskellige donorer Vi forventer forsat at have en udviklingsarbejder fast stationeret i Ghana via DHs miniprogram i Vi forventer at implementerer et projekt sammen med Dansk Blinde Samfund og DH i sommeren 2008 med en løbetid på 1½ år når det er slut vil vi afhængig af resultatet prøve at søge Danida om et større projekt. I forbindelse med vores aktiviteter i Ghana vil vi fortsætte og udbygge vores samarbejde med DBS, DH, DHIF, Care og Ghana Venskabs grupperne. Uganda I Uganda ønsker vi at fortsættes vores samarbejde med Uganda National Action on Physical Disabilities (UNAPD), vi forventer, alt efter udviklingen, at dette samarbejde skal forsætte i en længere tidsperiode (min. 10 år). Igennem forskellige former for støtte, herunder både et Projekt Rådgivnings projekt og et DH finansieret projekt, vil vi i perioden sammen arbejde mod følgende mål: At UNAPD i 2010 har udviklet sig til et fælles talerør for alle mennesker med fysisk handicap. At UNAPD har 30 lokalafdelinger, som de giver relevant støtte. At UNAPD arbejder seriøst med kønsforhold. At UNAPD har gjort sig erfaringer med et systematisk rettighedsarbejde At UNAPD har fået mindst 2 andre donorer Vi forventer forsat i at have en udviklingsarbejder fast stationeret i Uganda via DHs miniprogram. Da UNAPD har været inde i en turbulent udvikling vil vores partnerskab med organisationen blive evalueret med udgangen af 2008 med henblik på en fortsættelse eller en planlagt afvikling af samarbejdet. s.7 af 10

8 Mellemamerika (Nicaragua og Honduras) Dansk Handicap Forbund har gennem 18 år arbejdet i Nicaragua, som har været og stadig er DHF s hovedsamarbejdsland. Der har dog kun været deciderede organisationsopbygnings projekter i de sidste 13 år. Med ODIN-projektet ( ) som afsluttes i april 08, har DHF udført, alene eller i samarbejde med Mellemamerika-komiteen, 8 Danida-finansierede projekter, til en samlet værdi af ca. 62 millioner kr. Efter denne lange vedvarende periode vil støtten blive udfaset med det kommende UNIDAD projekt ( ), dog kan et decideret udfasningsprojekt komme på tale efter UNIDAD projektet, men alle projektaktiviteter i Nicaragua afsluttes senest i Det er oplagt at den erfaring, der er opbygget i Nicaragua bruges i andre latinamerikanske lande, konkret i første omgang Honduras, hvor DHF har haft projektaktiviteter siden 2006 i mindre målestok og i større format med UNIDAD projektet, som er et fælles projekt mellem Honduras og Nicaragua. Fremtidigt landevalg Med de nuværende ressourcer forventer DHF ikke at starte aktiviteter i flere lande end de nævnte i de næste 2 år, men hvis vi får flere ressourcer, vil følgende hensyn være retningsgivende for valg af et land: DHF skal have den nødvendige viden og forudsætninger for at arbejde i landet, dvs., at de, der arbejder eller ønsker at arbejde med et land, skal kunne det relevante hovedsprog og have relevant viden om samfundsforhold m.m. Hvis denne viden ikke findes, skal det være sandsynligt, at den hurtigt kan tilvejebringes. Der skal være mulighed for finansiering. Der skal være relevante samarbejdsorganisationer. Landet skal være så stabilt, at udviklingsprojekter er mulige, der skal ikke være tale om nødhjælp. En regional tilgang, lande der geografisk ligger tæt på et etableret samarbejdsland, bør prioriteres. Lande hvor andre af DHs medlemsorganisationer er aktive eller på kort sigt forventes at være det skal prioriteres. DHF ønsker i begrænset omfang at beskæftige sig med andre end de nævnte lande, det kan f.eks. være at lobbye for, at der bliver indarbejdet et handicap-komponent i et af Danidas landeprogrammer. Samarbejdet med partnerne i syd. Kortfattet kan man sige at DHFs arbejde bygger på to hovedprincipper: på den ene side klare krav til samarbejdspartnerne og på anden side solidaritet, respekt og ligeværdighed. Krav og forventninger til partneren i syd. - Dansk Handicap Forbunds samarbejdspartnere skal være demokratisk funderede, medlemsorganisationer af mennesker med handicap eller pårørende til mennesker med handicap eller paraplyorganisationer, der har ovennævnte organisationer som medlemmer. Hvis en organisation er ved at udvikle sig til en demokratisk organisation, kan den også accepteres som en samarbejdspartner, men så vil demokratispørgsmålet være noget af det første, der skal arbejdes med. Samarbejdspartnere skal være organisationer, der er åbne for alle mennesker med handicap i landet, uanset religiøst, etnisk eller politisk tilhørsforhold, dog skal der tages hensyn til behov for at organisere mennesker med handicap fra et etnisk mindretal (f.eks. indianerne i Guatemala). s.8 af 10

9 Samarbejdspartnerne skal overholde deres egne vedtægter, f.eks. afholde valg i overensstemmelse med vedtægterne. Samarbejdspartnerne skal være økonomisk og organisatorisk gennemsigtige. DHF ser gennemsigtighed som fundamental for organisatorisk udvikling, og har derfor en nultolerance politik overfor problemer med gennemsigtighed. Opdages problemer er organisationen ansvarlig for at træffe de nødvendige afgørelser, for at DHFs samarbejde kan fortsætte. Solidaritet og ligeværdighed. DHF respekterer partnernes egne udviklingsstrategier og ønsker. Det betyder ikke at DHF skal undlade at give udtryk for sine holdninger og meninger, da disse er nødvendige for at partnerne ved hvor DHF står og får en frugtbar dialog. DHF kan ikke forvente at partneren i syd tager alle DHFs holdninger, forslag og rådgivning til sig, da DHF anerkender at først når en ide eller et andet tiltag er integreret i organisationen i syd, vil en sådan ide have nogen mening. DHF skal møde partnerorganisationerne med ydmyghed og ligeværdighed, som også betyder lige adgang til information Beslutningsgange skal være gennemsigtige og det skal være klart formuleret, hvilke beslutninger der træffes hvor i forhold til samarbejdet, det er især vigtigt i forhold til de beslutninger der kan træffes af DHF. I disse tilfælde er det vigtigt, at partneren i syd bliver hørt og at partnerens indvendinger og forslag bliver grundigt analyseret. DHF stiller sig solidarisk med partneren. Det betyder at DHF så ofte det er muligt mødes med partnerens forskellige organisatoriske lag (medlem, lokalafdeling og hovedsæde) og at partneren ikke er i tvivl om at de i DHF har en allieret i deres kamp for at forbedre rettighederne for deres medlemmer. DHF anstrenger sig for at gøre sagsbehandling og kommunikation med partneren i syd så kort, smidig og ubureaukratisk som muligt. DHF stiller ikke større krav til rapportering end hvad der er behov for og hvad partnerne reelt kan leve op til. Formater til rapportering og procedure i forhold til dette godkendes i samråd med partnerne. Øvrige principper Bæredygtighed DHF vil arbejde for at indarbejde hensyn til bæredygtighed i alle arbejdsforhold. Dette betyder: at vi har en stram udgiftspolitik, med klare regler for diæter m.m. at lønninger der finansieres med projektmidler ikke er højere end almindelige markedsvilkår i det pågældende land. At projektkontorer ikke pustes op med ansatte og inventar i forhold til, hvad der nogenlunde kan forventes at køre videre efter projektets afslutning. At der opsættes et minimumsbudget for organisationens eksistens og at der stilles krav om at egenfinansieringen (egne midler og lokal støtte) er en vis procentdel af dette budget. Målet vil være at egenfinansieringen mindst svarer til minimumbudgettet. At DHF støtter partneren i at finde, kontakte og søge støtte fra andre udenlandske donorer end DHF. Som hovedprincip bør alle DHFs partnere have mindst én anden donor end DHF. Ejerskab s.9 af 10

10 DHF arbejder for at partnerne føler og reelt har ejerskab til deres projekter. Dette gøres bl.a. ved at flest mulige afgørelser lægges ud til partneren/partnerne. Desuden er partneren hovedaktøren i identifikation, formulering, implementering (gennemførelse), monitorering (tilsyn) og evaluering af projektet. Med partneren menes ikke kun partnerens hovedsæde, men alle led i organisationen. Læring DHF arbejder for at der foregår så stor en læring som muligt i partnerorganisationen. Dette betyder bl.a. at såfremt det er nødvendigt at ansætte konsulenter til en given opgave vil partneren blive inddraget i konsulentens arbejde. Opbygges der en projektstruktur er det vigtigt at en sådan struktur også betyder så stor grad af læring som muligt. Monitorering Det er for DHF vigtigt at kunne dokumentere arbejdets effekt, hvilket betyder at der laves en grundig baseline (en rapport der beskriver udgangspunktet), at der opbygges et monitoreringssystem (system til at der løbende kan føres tilsyn) og der løbende i projektet foretages impact-studier (studier af hvilken virkning projektet har haft). I dette arbejde er det fundamentalt at partneren/partnerne bliver inddraget og har ejerskab til monitoreringen. Monitoreringens omfang skal selvfølgelig være passende i forhold til projektets størrelse og længde. Dog ses monitoreringen ikke blot i forhold til det enkelte projekt, men snarere i forhold til partnerens udvikling og de konkrete fremskridt for det enkelte menneske med handicap. s.10 af 10

Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013.

Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013. Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013. 1. Målsætning for DHF s ulandsarbejde DHF arbejder for fuld ligestilling og integration af mennesker med handicap, så vi kan deltage i alle facetter

Læs mere

Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016

Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016 Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016 1. Målsætning for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder for fuld ligestilling og inklusion

Læs mere

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forbrug pr. år: 375.716 dkk (Samlet beløb delt med antal år)

Forbrug pr. år: 375.716 dkk (Samlet beløb delt med antal år) J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside PARTNERSKABSAKTIVITET (under 500.000 kr.) Titel på partnerskabsaktivitet: Netværk af handicaporganisationer i Latinamerika Den danske ansøgende organisation:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Union de PCD s de Bolivia. Projektslut-dato: 30-04-2013 Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) 750.000

Union de PCD s de Bolivia. Projektslut-dato: 30-04-2013 Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) 750.000 1. Forside J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 500.000 og 3 mio.) Projekttitel: Union de PCD s de Bolivia Den danske ansøgende organisation: Lokale partnerorganisation(er):

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING

AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) - 1. Forside AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Styrkelse

Læs mere

Ansøgningsskema Programbevilling

Ansøgningsskema Programbevilling Udenrigsministeriet Humanitær bistand, Udviklingspolitik og Civilsamfund Asiatisk Plads 2 1448 København K Email: huc@um.dk UM j.nr. Ansøgningsskema Programbevilling Generelle oplysninger 1. Ansøgende

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Mission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.

Mission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv. Handleplan 2010 Mission Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder helt grundlæggende for et samfund, hvor man er ung frem for handicappet. Vi arbejder for et samfund, hvor man som ung med en funktionsnedsættelse

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Indledning og formål Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder i Asien, Afrika og Latinamerika i lande, som alle har store problemer

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Handleplan 2011. Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder.

Handleplan 2011. Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder. Handleplan 2011 Indledning SUMHs handleplan 2011 er konkrete mål for, hvad SUMH skal gennemføre af tiltag i 2011, samt hvilke tiltag fra forrige år, der skal fortsættes. Kontorets faste opgaver såsom administration

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03. 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013

Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03. 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013 CARE Danmark J.nr. 104.N.1.f.Kvindepuljen. Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013 1. Beskrivelse Formålet med projektet er at bidrage

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Handleplan 2008 DSI-Ungdom

Handleplan 2008 DSI-Ungdom Handleplan 2008 DSI-Ungdom Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Letlæselig version... 3 Indledning... 4 Visioner for DSI-Ungdom... 4 Politiske aktiviteter... 5 Uddannelsespolitisk

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik

Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik BILAG 2 Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2011-2012 UDVALG: Økonomiudvalget Tværgående målsætninger 3.1.6 Tilgængelighed Status 2012 Økonomi Evt. videreførelse Initiativ 1: Sikring

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 DMRU læringsreview om rettigheder Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 Baggrund og formål 2012 ny udviklingspolitik: Retten til et bedre liv. Fokus

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation

Bilag 1: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

OKTOBER 2014 VEDTÆGTER

OKTOBER 2014 VEDTÆGTER OKTOBER 2014 VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP 1 Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig, selvejende institution. 2 Folkekirkens Nødhjælp har hjemsted i København. 3 Folkekirkens Nødhjælps formål

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere