Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010

Transkript

1 Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010 Indledning Dette er Dansk Handicap Forbunds (DHF) tredje ulandsstrategi. Den første ulandsstrategi dækkede perioden , den blev udarbejdet i 2002 af ulandssekretariatet og blev efterfølgende vedtaget af DHFs hovedbestyrelse. Den anden ulandsstrategi dækkede perioden fra og blev udarbejdet af ulandssekretariatet i samarbejde med ulandsudvalget, denne er også godkendt af DHFs hovedbestyrelse. Både den første og den anden ulandsstrategi løber som denne, kun over korte intervaller. Dette er et bevidst valg da ulandsarbejde foregår under meget omskiftelige forhold, der kræver regelmæssige justeringer af forholdene. Hvordan skal denne strategi bruges? Et strategidokument er et værktøj for dem, der til daglig skal træffe beslutninger, der har med DHFs ulandsprojekter at gøre. Dokumenter beskriver og giver nogle målsætninger og retningslinier for arbejdet og vil være et redskab til at vælge (og fravælge), således at ulandssekretariat kan basere sit arbejde på DHFs ulandsudvalgs og hovedbestyrelsens ønsker og valg. Udover denne hovedstrategi vil der blive udarbejdet en række mindre strategier for f.eks. informationsarbejdet og for arbejdsområder som f.eks. hvordan vi vil arbejde med kapacitetsuddannelse, køn eller unge. Derudover vil der være områder, der ikke er beskrevne, hvor den sunde fornuft og strategier udarbejdet af andre, f.eks. Danske Handicaporganisationer (DH), må tages i brug. Ulandsstrategiens opbygning Denne ulandsstrategi indeholder tre elementer: 1. Målsætninger for DHFs ulandsarbejde 2. Arbejdet i Danmark 3. Arbejdet i Syd Det første afsnit omhandler en række målsætninger for DHFs ulandsarbejde. Hvilke visioner har vi for arbejdet og hvilke krav vil vi stille til os selv. Det andet afsnit omhandler arbejdet i Danmark. Hvordan vil vi øge forankringen af ulandsarbejdet i Danmark? Hvordan vil vi organisere vores arbejde? Hvilken rolle har henholdsvis ulandssekretariatet og ulandsudvalget? Og hvor passer de frivillige ind i billedet? Det tredje og sidste afsnit omhandler hvordan DHFs ulandsarbejde i Syd skal gennemføres, hvilke lande vil vi arbejde i? Kan vi starte arbejde i nye lande? Og hvad er kravene i så fald? Hvad skal være fokus i arbejdet i de forskellige lande? s.1 af 10

2 1. Målsætninger for DHFs ulandsarbejde Overordnet målsætning for DHFs ulandsarbejde DHF arbejder for fuld ligestilling og integration af mennesker med handicap, så vi kan deltage i alle facetter af samfundslivet. Dette skal ske på grundlag af FN s standardregler og handicapkonventionen. Det betyder: At fremme kampen for rettigheder og integration/inklusion af mennesker med handicap i alle livets forhold, herunder på arbejdsmarkedet, inden for uddannelses og sundhedssystemet, familien og kulturlivet. At øge det øvrige samfunds opmærksomhed og forståelse for mennesker med handicaps særlige behov og alt det, som de faktisk kan udrette. At arbejde for øget fysisk tilgængelighed i det øvrige samfund At styrke organisationer bestående af mennesker med handicap i ulandene, så de kan varetage disses interesser, herunder arbejde med rettighedsspørgsmål på alle niveauer. At partnerorganisationerne er tilgængelige for alle de grupper af mennesker med et handicap som de repræsenterer, dvs. at arbejde for at organisationerne inkluderer og involverer f.eks. kvinder med handicap, mennesker med svære handicap, børn og unge med handicap og AIDS-ramte med handicap At fremme handicapelementet i alle typer af ulandsprojekter, hvad enten der er tale om NGO- projekter eller Danida-projekter/-programmer. Hovedprincipper DHF mener, at den bedste måde at støtte det enkelte menneske med et handicap er gennem opbygning eller styrkelse af organisationer bestående af mennesker med handicap. Organisationer af mennesker med handicap betragtes af DHF som det eneste legitime talerør for mennesker med handicap, hvad enten disse er medlem af en handicaporganisation eller ej. DHF skal som udgangspunkt altid arbejde direkte sammen med organisationer styret af mennesker med handicap, og det kan aldrig være et selvstændigt mål at styrke andre typer af organisationer, såsom organisationer for mennesker med handicappede eller regeringsinstitutioner. DHF kan ikke påtage sig at hjælpe enkelt personer med handicap fra et uland. DHF ønsker at støtte vores partner-organisationer i ulandende, så de kan fungere som effektive talerør og forkæmpere for mennesker med handicap i de på gældende lande. DHF mener, alle ulandsaktive organisationer og regeringsprogrammer som udgangspunkt bør integrerer mennesker med handicap i deres aktiviteter. Dette mener vi bedst opnås ved, at DHF går i dialog med relevante NGO er, i nogle tilfælde direkte være medlemmer af dem. DHF har et langt tidsperspektiv i aktiviteter/projekter. Derfor arbejder vi kun i lande, der er i gang med en relativ stabil udvikling. DHF ser det ikke som sin opgave at yde nødhjælp. Strategi for samarbejde med partnere i syd (partnerskab) s.2 af 10

3 DHF ser det som sin strategi at indgå i længerevarende partnerskaber med vores samarbejdspartnere i Syd, med længerevarende menes mindst 4 år og gerne år. Partnerskabet skal bygge på nogle klart formulerede og for begge parter velkendte spilleregler, som løbende kan gøres til genstand for debat. Partnerskabet skal som et minimum revurderes en gang hvert 2. år. DHF ønsker i løbet af at udvikle og forbedre vores måde at samarbejde med vores partnere. Hvis DHF beslutter at udfase et partnerskab, skal det ske på en anstændig måde, der giver den tidligere samarbejdspartner en rimelig chance for at komme videre. Det indebærer at: DHF varsler om ændringen i partnerskabet i god tid (mindst 1-2 år før). At DHF ved indgåelse af et partnerskab og løbende undervejs gør partnere opmærksom på, at vi trækker os ud igen på et tidspunkt. At vi løbende hjælper vores partner med at finde andre partnere. Målgruppe Målgruppen for DHFs ulandsarbejde er mennesker med handicap i lande, der opfylder Udenrigsministeriets definition som et uland. DHF har som primær målgruppe organisationer af fysisk handicappede, men hvis det er nærliggende at inkludere andre grupper af mennesker med handicap i et projekt (f.eks. blinde eller døve) kan det også lade sig gøre. Hvis der inkluderes andre grupper end fysisk handicappede i et projekt, skal DHF søge at etablere kontakt mellem disse grupper og deres søsterorganisationer i Danmark eller andre lande. Kønsaspekt Dansk Handicap Forbund lægger vægt på, at projekter i ulande skal være designet således, at begge køn har lige gavn af dem og lige indflydelse på projektets udformning og udførelse. Det betyder: Kønsaspektet skal inddrages allerede under forundersøgelse og projektdesign. Kvinders deltagelse i projektet skal løbende evalueres gennem projektet. Hvis der i forbindelse med projektet nedsættes styregrupper, råd m.m. i ulandet, skal der så vidt muligt være ligelig repræsentation af begge køn. Det skal overvejes om der skal nedsættes en kønskommission i forbindelse med projekter der løbende kan tage diverse tiltag samt monitorere og evaluere udviklingen på kønsområdet i projektet. Dette skal ske i Syd. Men da kvinder med handicap i mange tilfælde er marginaliserede, kan der tages nogle specielle tiltag for at nedbryde diskriminering som følge af kultur og sædvane. Dette kan være: Projekter, der sigter på at opbygge kvindegrupper/afdelinger inden for de organisationer, der støttes. Projekter, der på forskellig vis sigter mod at styrke kvindernes rolle i en handicaporganisation. Uddannelses- og sundhedsprojekter rettet specifikt mod kvinder og på de særlige problemstillinger som kvinderne står over for. Styrkelse af netværk mellem kvindegrupper i et land eller på tværs af landegrænser. Målsætninger for Ulandssekretariatets virke s.3 af 10

4 Ulandssekretariatet skal når behovet opstår på en kvalificeret kunne understøtte processer hos vores partnere. Ulandssekretariatet skal kunne give væsentlige input til strategiudvikling, bistandspolitik m.m. i det danske ulandsmiljø med henblik på at forsvare mennesker med handicaps interesser Ulandssekretariatet skal kunne betjene det politiske niveau i DHF på en ordentlig måde. Ulandssekretariat skal kunne støtte frivillige i DHF i deres ulandsarbejde Ulandssekretariatet skal kunne sikre at vi altid lever op til aftaler med donorer omkring afrapporteringer m.m. Ulandssekretariatet skal ikke opfylde sine målsætninger isoleret fra resten af DHF, derfor er det fortsat en vigtig prioritet at frivillige i det omfang de har lyst og evner til det deltager på alle områder af DHFs ulandsarbejde og at ulandsarbejde fortsat forankres i DHF som organisation Det forudsættes fortsat at ulandsarbejde ikke skal betyde direkte økonomiske udgifter for DHF, men skal drives på grundlag af projektstøtte fra ekstern side. Derfor vil mængden af personale samt øvrige udgifter altid skulle afstemmes i forhold til de bidrag som projekterne giver til administration. Hvis DHF fortsat skal kunne arbejde i 4-5 lande samt leve op til de målsætninger der er fremsat er der behov for ca. 4 medarbejdere udover frivillige s.4 af 10

5 2. Arbejdet i Danmark Kapacitetsopbygning og forankring af ulandsarbejdet i Dansk Handicap Forbund DHF har det som strategi, at vores ulandsarbejde skal udføres af en kombination af frivillige og ansatte, vi mener, at det frivillige arbejde er meget vigtigt, da det er med til at: Skabe forankring af ulandsarbejdet i DHF. Inddrage erfaringer fra DHF s eget arbejde gennem mere end 75 år. Give medlemmer af DHF mulighed for at deltage aktivt i ulandsarbejde. Derfor er det DHFs strategi at: Der i alle projekter inddrages nye og uerfarne medlemmer. Der skal som en del af ulandssekretariatets arbejde ske en løbende uddannelse af interesserede medlemmer. Dette kan ske på følgende måder: Kursusforløb arrangeret i Dansk Handicap Forbund. Kursusforløb arrangeret i samarbejde med andre organisationer. Kursusforløb købt hos f.eks. Projektrådgivningen. Praktikophold på projekter. Uerfarne personer skal kunne tilknyttes evaluerings- og forundersøgelsesmissioner som føl. Ved projektbesøg bør der tilknyttes en uerfaren person. Ved sammensætning af missioner til ulande skal projektets tarv altid prioriteres højere end udsendelse af medlemmer fra DHF. I perioden vil DHFs ulandssekretariat og ulandsudvalg prioritere, at ulandsarbejdet i højere grad bliver integreret som en naturlig del af DHFs arbejde. Det vil blive gjort gennem nogle af følgende tiltag: Kontakt og møder med specialkredsene. Involvering af større dele af DHF i partnerskabsaktiviteter. Afholdelse af ulandspolitisk høring en gang om året. Afholdelse af temamøder. Løbende oplysningsarbejde rettet mod alle dele af DHF. Udnyttelse af erfaringer hos DHF s tillidsfolk i ulandsarbejdet. Oprettelse af brugbar hjemmeside og nyhedsbrev. Oplysningsarbejde DHF mener, at oplysningsarbejdet er meget vigtigt og bør indarbejdes i et hvert projekt. Derfor har DHF udarbejdet en selvstændig oplysningsstrategi med følgende formål: 1. Lave oplysningsaktiviteter, der inddrager flere aktive mennesker i DHFs ulandsarbejde og, når det er muligt, oplyser bredt i forhold til DHFs medlemmer. 2. Påvirke andre NGO er, så de inddrager handicapaspektet på en hensigtsmæssig måde i deres ulandsarbejde. 3. Indsamle penge, som kan bruges som bro mellem DHF s forskellige projekter. 4. Oplyse brede dele af den danske befolkning om en speciel del af den danske ulandsbistand (den der går til mennesker med handicap) for at sikre en fortsat bred folkelig opbakning til ulandsbistanden. s.5 af 10

6 Disse 4 punkter står i prioriteret rækkefølge, dvs., at DHF vil bruge mest tid og ressourcer på de første punkter, og når vi er nået et stykke med dem, vil vi tage fat på det sidste punkt. Oplysningsarbejdet bør indarbejdes i alle projekter, ligesom der efter behov og interesse kan udføres selvstændige oplysningsprojekter. Arbejde med andre partnere Internationale og danske samarbejdspartnere Dansk Handicap Forbund ønsker og søger samarbejde med alle typer af organisationer, der kan fremme DHF s målsætning på ulandsområdet. DHF ønsker derfor at hjælpe andre organisationer med deres ulandsarbejde, hvor DHF har en speciel ekspertise. Det kan f.eks. udmønte sig i, at DHF hjælper andre organisationer med projektforberedelse eller direkte med at administrere deres projekter. Som hovedregel skal sådanne aktiviteter være udgiftsneutrale for DHF. I de lande, hvor DHF arbejder, vil vi søge en tæt koordinering med andre internationale organisationer, der arbejder på handicapområdet. Samarbejde med DH og Danida DHF prioriterer DH som en væsentlig samarbejdspartner og vil forsat deltage konstruktivt i DHs ulandsarbejde herunder landestudier, miniprogram og frivillige programmer. DHF vil forsat søge en selvstændig dialog med Danida omkring enkelt projekter og generelle ulandsforhold. s.6 af 10

7 3. Arbejdet i Syd Overordnet Dansk Handicap Forbund arbejder for øjeblikket i Ghana, Uganda og i Mellemamerika (Nicaragua og Honduras). Det vil vi fortsætte med i Umiddelbart ønsker vi ikke at udvide antallet af lande vi arbejder i, alligevel har vi fastlagt en række principper for et eventuelt valg af et nyt samarbejdsland. I det følgende er planerne for arbejdet i de enkelte lande beskrevet samt principperne for et eventuelt valg af et nyt samarbejdsland. Ghana DHF forventer at fortsætte samarbejdede med Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD) i en længere tidsperiode (tidshorisont 10 år). I perioden vil vi gradvis udfase vores mindre projekter finansieret via DHs miniprogram og søge Danida om et større projekt. Vi prioriterer at arbejdet sker i tæt samarbejde med de andre danske handicap organisationer der også er aktive i Ghana. Vi vil også i perioden arbejde på at skabe samarbejdsrelationer med andre danske ulandsorganisationer aktive i Ghana for at fremme integration af mennesker med handicap i deres programmer samt lære af organisationer der på bestemte områder har større erfaring end DHF. Vores mål med samarbejdet med GSPD er at: GSPD har i 2010 fået øget antallet af lokalafdelinger med 10 %. GSPD har i 2010 har fået erfaringer med Låne og Spare programmer At GSPDs sekretariat fungerer i henhold til GSPDs vedtægter samt på en for donorer gennemsigtig måde. At GSPD forsat opbygger sin opbygget sin Wing-struktur, der som et minimum består af en Arbejderkreds, Kvindekreds og Ungdomskreds/-sportskreds. At GSPD fortsat arbejder med flere forskellige donorer Vi forventer forsat at have en udviklingsarbejder fast stationeret i Ghana via DHs miniprogram i Vi forventer at implementerer et projekt sammen med Dansk Blinde Samfund og DH i sommeren 2008 med en løbetid på 1½ år når det er slut vil vi afhængig af resultatet prøve at søge Danida om et større projekt. I forbindelse med vores aktiviteter i Ghana vil vi fortsætte og udbygge vores samarbejde med DBS, DH, DHIF, Care og Ghana Venskabs grupperne. Uganda I Uganda ønsker vi at fortsættes vores samarbejde med Uganda National Action on Physical Disabilities (UNAPD), vi forventer, alt efter udviklingen, at dette samarbejde skal forsætte i en længere tidsperiode (min. 10 år). Igennem forskellige former for støtte, herunder både et Projekt Rådgivnings projekt og et DH finansieret projekt, vil vi i perioden sammen arbejde mod følgende mål: At UNAPD i 2010 har udviklet sig til et fælles talerør for alle mennesker med fysisk handicap. At UNAPD har 30 lokalafdelinger, som de giver relevant støtte. At UNAPD arbejder seriøst med kønsforhold. At UNAPD har gjort sig erfaringer med et systematisk rettighedsarbejde At UNAPD har fået mindst 2 andre donorer Vi forventer forsat i at have en udviklingsarbejder fast stationeret i Uganda via DHs miniprogram. Da UNAPD har været inde i en turbulent udvikling vil vores partnerskab med organisationen blive evalueret med udgangen af 2008 med henblik på en fortsættelse eller en planlagt afvikling af samarbejdet. s.7 af 10

8 Mellemamerika (Nicaragua og Honduras) Dansk Handicap Forbund har gennem 18 år arbejdet i Nicaragua, som har været og stadig er DHF s hovedsamarbejdsland. Der har dog kun været deciderede organisationsopbygnings projekter i de sidste 13 år. Med ODIN-projektet ( ) som afsluttes i april 08, har DHF udført, alene eller i samarbejde med Mellemamerika-komiteen, 8 Danida-finansierede projekter, til en samlet værdi af ca. 62 millioner kr. Efter denne lange vedvarende periode vil støtten blive udfaset med det kommende UNIDAD projekt ( ), dog kan et decideret udfasningsprojekt komme på tale efter UNIDAD projektet, men alle projektaktiviteter i Nicaragua afsluttes senest i Det er oplagt at den erfaring, der er opbygget i Nicaragua bruges i andre latinamerikanske lande, konkret i første omgang Honduras, hvor DHF har haft projektaktiviteter siden 2006 i mindre målestok og i større format med UNIDAD projektet, som er et fælles projekt mellem Honduras og Nicaragua. Fremtidigt landevalg Med de nuværende ressourcer forventer DHF ikke at starte aktiviteter i flere lande end de nævnte i de næste 2 år, men hvis vi får flere ressourcer, vil følgende hensyn være retningsgivende for valg af et land: DHF skal have den nødvendige viden og forudsætninger for at arbejde i landet, dvs., at de, der arbejder eller ønsker at arbejde med et land, skal kunne det relevante hovedsprog og have relevant viden om samfundsforhold m.m. Hvis denne viden ikke findes, skal det være sandsynligt, at den hurtigt kan tilvejebringes. Der skal være mulighed for finansiering. Der skal være relevante samarbejdsorganisationer. Landet skal være så stabilt, at udviklingsprojekter er mulige, der skal ikke være tale om nødhjælp. En regional tilgang, lande der geografisk ligger tæt på et etableret samarbejdsland, bør prioriteres. Lande hvor andre af DHs medlemsorganisationer er aktive eller på kort sigt forventes at være det skal prioriteres. DHF ønsker i begrænset omfang at beskæftige sig med andre end de nævnte lande, det kan f.eks. være at lobbye for, at der bliver indarbejdet et handicap-komponent i et af Danidas landeprogrammer. Samarbejdet med partnerne i syd. Kortfattet kan man sige at DHFs arbejde bygger på to hovedprincipper: på den ene side klare krav til samarbejdspartnerne og på anden side solidaritet, respekt og ligeværdighed. Krav og forventninger til partneren i syd. - Dansk Handicap Forbunds samarbejdspartnere skal være demokratisk funderede, medlemsorganisationer af mennesker med handicap eller pårørende til mennesker med handicap eller paraplyorganisationer, der har ovennævnte organisationer som medlemmer. Hvis en organisation er ved at udvikle sig til en demokratisk organisation, kan den også accepteres som en samarbejdspartner, men så vil demokratispørgsmålet være noget af det første, der skal arbejdes med. Samarbejdspartnere skal være organisationer, der er åbne for alle mennesker med handicap i landet, uanset religiøst, etnisk eller politisk tilhørsforhold, dog skal der tages hensyn til behov for at organisere mennesker med handicap fra et etnisk mindretal (f.eks. indianerne i Guatemala). s.8 af 10

9 Samarbejdspartnerne skal overholde deres egne vedtægter, f.eks. afholde valg i overensstemmelse med vedtægterne. Samarbejdspartnerne skal være økonomisk og organisatorisk gennemsigtige. DHF ser gennemsigtighed som fundamental for organisatorisk udvikling, og har derfor en nultolerance politik overfor problemer med gennemsigtighed. Opdages problemer er organisationen ansvarlig for at træffe de nødvendige afgørelser, for at DHFs samarbejde kan fortsætte. Solidaritet og ligeværdighed. DHF respekterer partnernes egne udviklingsstrategier og ønsker. Det betyder ikke at DHF skal undlade at give udtryk for sine holdninger og meninger, da disse er nødvendige for at partnerne ved hvor DHF står og får en frugtbar dialog. DHF kan ikke forvente at partneren i syd tager alle DHFs holdninger, forslag og rådgivning til sig, da DHF anerkender at først når en ide eller et andet tiltag er integreret i organisationen i syd, vil en sådan ide have nogen mening. DHF skal møde partnerorganisationerne med ydmyghed og ligeværdighed, som også betyder lige adgang til information Beslutningsgange skal være gennemsigtige og det skal være klart formuleret, hvilke beslutninger der træffes hvor i forhold til samarbejdet, det er især vigtigt i forhold til de beslutninger der kan træffes af DHF. I disse tilfælde er det vigtigt, at partneren i syd bliver hørt og at partnerens indvendinger og forslag bliver grundigt analyseret. DHF stiller sig solidarisk med partneren. Det betyder at DHF så ofte det er muligt mødes med partnerens forskellige organisatoriske lag (medlem, lokalafdeling og hovedsæde) og at partneren ikke er i tvivl om at de i DHF har en allieret i deres kamp for at forbedre rettighederne for deres medlemmer. DHF anstrenger sig for at gøre sagsbehandling og kommunikation med partneren i syd så kort, smidig og ubureaukratisk som muligt. DHF stiller ikke større krav til rapportering end hvad der er behov for og hvad partnerne reelt kan leve op til. Formater til rapportering og procedure i forhold til dette godkendes i samråd med partnerne. Øvrige principper Bæredygtighed DHF vil arbejde for at indarbejde hensyn til bæredygtighed i alle arbejdsforhold. Dette betyder: at vi har en stram udgiftspolitik, med klare regler for diæter m.m. at lønninger der finansieres med projektmidler ikke er højere end almindelige markedsvilkår i det pågældende land. At projektkontorer ikke pustes op med ansatte og inventar i forhold til, hvad der nogenlunde kan forventes at køre videre efter projektets afslutning. At der opsættes et minimumsbudget for organisationens eksistens og at der stilles krav om at egenfinansieringen (egne midler og lokal støtte) er en vis procentdel af dette budget. Målet vil være at egenfinansieringen mindst svarer til minimumbudgettet. At DHF støtter partneren i at finde, kontakte og søge støtte fra andre udenlandske donorer end DHF. Som hovedprincip bør alle DHFs partnere have mindst én anden donor end DHF. Ejerskab s.9 af 10

10 DHF arbejder for at partnerne føler og reelt har ejerskab til deres projekter. Dette gøres bl.a. ved at flest mulige afgørelser lægges ud til partneren/partnerne. Desuden er partneren hovedaktøren i identifikation, formulering, implementering (gennemførelse), monitorering (tilsyn) og evaluering af projektet. Med partneren menes ikke kun partnerens hovedsæde, men alle led i organisationen. Læring DHF arbejder for at der foregår så stor en læring som muligt i partnerorganisationen. Dette betyder bl.a. at såfremt det er nødvendigt at ansætte konsulenter til en given opgave vil partneren blive inddraget i konsulentens arbejde. Opbygges der en projektstruktur er det vigtigt at en sådan struktur også betyder så stor grad af læring som muligt. Monitorering Det er for DHF vigtigt at kunne dokumentere arbejdets effekt, hvilket betyder at der laves en grundig baseline (en rapport der beskriver udgangspunktet), at der opbygges et monitoreringssystem (system til at der løbende kan føres tilsyn) og der løbende i projektet foretages impact-studier (studier af hvilken virkning projektet har haft). I dette arbejde er det fundamentalt at partneren/partnerne bliver inddraget og har ejerskab til monitoreringen. Monitoreringens omfang skal selvfølgelig være passende i forhold til projektets størrelse og længde. Dog ses monitoreringen ikke blot i forhold til det enkelte projekt, men snarere i forhold til partnerens udvikling og de konkrete fremskridt for det enkelte menneske med handicap. s.10 af 10