Sundhedsfremme inden for KRAMfaktorerne. af internet og mobiltelefoner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme inden for KRAMfaktorerne. af internet og mobiltelefoner"

Transkript

1

2

3 Sundhedsfremme inden for KRAMfaktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Imrana Shahzadi, Regitze Pals, Marie Langmach og Per Kim Nielsen Københavns Kommune

4 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Imrana Shahzadi, Regitze Pals, Marie Langmach og Per Kim Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Københavns Kommune 2014 Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Rapporten kan købes ved henvendelse til Københavns Kommune. Copyright 2014 Københavns Kommune. Alle rettigheder forbeholdes.

5 Indhold Resumé 5 Baggrund 7 Metode 7 Konklusion 8 Indledning 11 Formålet med rapporten 14 Rapportens forfattere 14 Metode 14 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter 17 Rygning 19 Alkohol 22 Fysisk aktivitet og kost 26 Danske interventioner 35 Rygning 37 Alkohol 39 Fysisk aktivitet 40 Danske apps 43 Rygning 45 Alkohol 45 Fysisk aktivitet og kost 46 Danske hjemmesider 51 Rygning 53 Alkohol 56 Fysisk aktivitet og kost 58 Generelt 65 Kommuner i Danmark 67 Digitale medier i kommunerne i Danmark 69 Rygning 69 Alkohol 70 Fysisk aktivitet og kost 71 Generelt 72 Hjemmesider 73 Apps 75

6 Opsummering af resultater i kortlægningen 77 Rygning 79 Alkohol 80 Fysisk aktivitet og kost 81 Faktorer, som har betydning for effekten af interventioner med digitale medier 82 Perspektiver 85 Rygning 87 Alkohol 87 Fysisk aktivitet og kost 88 Referenceliste 95

7 Resumé 5

8 6 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

9 Resumé Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Den teknologiske udvikling har betydet, at der nu findes mange digitale medier, som har til formål at understøtte livsstilsændringer. Der mangler imidlertid et overblik over tilgængelige digitale løsninger, og dermed er det vanskeligt at vurdere, hvilke digitale løsninger, der skal prioriteres i forhold til effekt og mulighed for implementering. Denne rapport har til formål at skabe dette overblik. Fokus for rapporten er computer- og mobilbaserede løsninger, så som apps til smartphones og tablets, som kan understøtte mennesker i livsstilsændringer i forhold til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Metode For at afdække effekten af digitale medier til sundhedsfremme, er der foretaget en systematisk litteratursøgning. Litteratursøgningen er foretaget i databasen som indeholder artikler fra peer reviewed naturvidenskabelige og medicinske tidsskrifter. Inklusionskriteriet var, at studiet skulle anvende et af følgende digitale medier i deres intervention: mobiltelefoner (sms og apps) og computere (internettet, hjemmesider og ). Hensigten med interventionen skulle være at ændre deltagernes sundhedsadfærd indenfor en eller flere af følgende sundhedsområder: rygning, fysisk aktivitet, kost, vægt og/eller alkohol. Søgningen var afgrænset til litteratur fra de seneste 5 år, med særligt fokus på unge og voksne. Der indgår 19 studier (reviews og randomiserede, kontrollerede forsøg) i rapporten, som ser på interventioner af digitale medier til sundhedsfremme. Derudover er der undersøgt, hvilke digitale medier, der findes på det danske marked, samt hvilke digitale medier, forskellige kommuner i landet anvender til deres borgere. Rapporten afsluttes med en række forslag af de digitale medier for adfærdsændringer i KRAM-faktorerne for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. 7

10 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Konklusion Rygning De identificerede studier viser, at computer- og sms-baserede programmer kan have en positiv effekt på rygeadfærd. Sms-baserede rygestopinterventioner kan øge rygestopraten signifikant i op til 6 måneder efter interventionens start. Ligeledes kan internetbaserede interventioner øge rygestopraten i 6 måneder eller længere, såfremt interventionen er tailored til enkeltpersoner. Taget danske interventioner i betragtning, er der især to programmer, der kan anbefales: X-hale og DDSP. Dette skyldes, at begge programmer er tailored. X-hale er et rygestopprogram for unge under 25 år, hvor hjælpen tilbydes via internettet (hjemmeside og/eller s) og mobiltelefonen (sms-beskeder). Derudover fås X-hale også som app til smartphones (se siderne 37 og 45). DDSP er et rygestopprogram for voksne over 25 år, der består af tre elementer: ens personlige side, s og/eller SMS-beskeder (se side 37). Alkohol Computer- og sms-baserede interventioner kan have en positiv effekt på nedsættelse af alkoholforbruget. Generelt tyder det på, at effekten påvirkes af, hvorvidt de internetbaserede interventioner er tailored. Interventioner, der er tailored til enkeltpersoner, kan nedsætte alkoholforbruget hos personer med et risikabelt alkoholforbrug. Det er forskelligt, hvor lang tid de forskellige studier har undersøgt deltagerne. Et af studierne påviste en reduktion af alkoholindtagelse i op til 2 måneder, hvorimod et andet studie påviste dette i op til 6-12 måneder, dog var sidstnævnte ikke en signifikant reduktion. Endvidere tyder det på at personer, der er i risiko for at drikke for meget, udviser tilfredshed i forhold til korte internetbaserede, tailored interventioner. Sms-baserede interventioner, der er tailored, har vist sig at kunne nedsætte alkoholindtaget hos personer med et risikabelt alkoholforbrug i op til 3 måneder. Der findes i Danmark kun et fåtal af interventioner på alkoholområdet, der involverer digitale medier. I stedet er der en række tiltag, hvor digitale medier benyttes som screeningsværktøjer i forhold til at rekruttere personer til interventioner. Screeningsværktøjer kan medvirke til at gøre individet og behandler bevidst omkring individets alkoholmønster og være udgangspunkt for et evt. program for alkoholnedsættelse. Der findes adskillige screeningsværktøjer, hvoraf to er oversat til dansk: CAGE-C og AUDIT. CAGE-C anvendes primært til at identificere alkoholmisbrug og afhængighed, mens AUDIT anvendes til at identificere personer med et risikabelt alkoholforbrug. Testen kan tages online

11 Resumé Derudover findes der appen AlkoTæller, hvor man kan følge sit alkoholforbrug uge for uge samt sætte sig nogle mål mht. sit forbrug. Viden om alkohols betydning for helbredet og for vægten indgår også i appen. Danske hjemmesider som og er blandt nogle af de online interventioner, der kan anvendes i forbindelse med råd og vejledning til personer med alkoholproblemer. Fysisk aktivitet og kost Det viser sig, at internetbaserede interventioner har en lille men positiv effekt ift. fremme af fysisk aktivitet. Det er især tailored interventioner, som har en signifikant effekt på det fysiske aktivitetsniveau, særligt på stillesiddende adfærd. Mht. kosten, kan internetbaserede interventioner være med til, at motivere deltagere til at spise sundere og være aktive. Det samme gælder interventioner, der kombinerer fysisk aktivitet og kost, hvilket har påvist en positiv effekt. Mobilbaserede interventioner med sms-beskeder og apps, har vist forskellige resultater, dog peger det hen imod visse fordele ved brugen af disse. Sms-beskeder og apps har en positiv effekt på fremme af fysisk aktivitet, selvom de ikke altid har vist en statistisk signifikant effekt ift. vægttab. Kombinationen af internet- og mobilbaserede interventioner påviste en positiv effekt. Der findes få danske interventioner med fokus på kost, men der er en række interventioner med fokus på fysisk aktivitet, som kan anbefales. Dette gælder bl.a. Mobile Fitness, som både findes som hjemmeside og som app. Det kan anbefales til personer, der har behov for en sundere hverdag såvel som personer, der ønsker et vægttab. Udover dette er Endomondo et godt redskab til at registrere udendørs sportsaktiviteter i forhold til distance, hastighed og mål. Endomondo findes ligeledes både som hjemmeside og som app og henvender sig især til personer, der er fysisk aktive. 9

12 10 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

13 1 Indledning 11

14 12 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

15 1 Indledning 1 Your lifestyle - how you live, eat, emote, and think - determines your health. To prevent disease, you may have to change how you live 2. Folkesundheden i Danmark er påvirket af adskillige faktorer. Iblandt disse spiller kost, rygning, alkohol og motion, også kaldet KRAM-faktorerne, en stor rolle. Rygning er skyld i 24 % af alle dødsfald i Danmark, alkohol er skyld i 5 %, fysisk inaktivitet er skyld i 7-8 % og overvægt tegner sig for godt 2 % (1). Digitale medier er med tiden blevet aldeles udbredt. I Danmark anvender 90 % af befolkningen internettet, 55 % bruger Facebook (3;4) og 61 % har en smartphone (2). Som det ses i figuren nedenfor, er digitale medier især udbredt blandt unge, men især s er også nået ud til de ældre. Figur 1: Andelen af danskere, der benytter forskellige digitale medier fordelt på alder (2) 100% 98% 99% 92% 80% 60% 78% 78% 50% 46% 58% 68% 65% 63% år 40% 20% 23% 33% 12% 33% 8% år år år 0% Anvender mobiltelefonen til at komme på internettet Anvender systemet Sender og modtager SMS-beskeder Downloader apps 2 Brian Carter, en amerikansk forfatter. 13

16 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Formålet med rapporten Rapporten er en kortlægning af digitale løsninger for adfærdsændringer i KRAM faktorerne. Fokus er på computer- og mobilbaserede løsninger, såsom apps til smartphones og tablets, som kan understøtte mennesker i livsstilsændringer i forhold til KRAM-faktorerne. Rapporten er skrevet til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Formålet med rapporten er, at redegøre for effekten af digital sundhedsfremme, samt at kortlægge udbuddet af digital sundhedsfremme i Danmark. Vi vil gerne have svar på følgende spørgsmål: Er der inden for de seneste 5 år påvist en sundhedsfremmende effekt ved brug af digitale medier, der har sundhedsfremmende formål? Hvordan vurderes potentialerne i de digitale løsninger, samt hvor stærk er evidensen i forhold til effekten? Hvilke digitale medier til sundhedsfremme med fokus på KRAM-faktorerne findes i Danmark og kan anbefales til borgerne? Rapportens forfattere Forfatterne bag rapporten er medarbejdere i Kræftens Bekæmpelses Forebyggelsesafdeling, hvor man i en årrække har arbejdet med at bruge de digitale medier i forbindelse med forebyggelsesarbejdet inden for flere af de sundhedsområder, som er relateret til kræft. Kræftens Bekæmpelse har fået opgaven af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune med at lave denne rapport, der er en kortlægning af digitale løsninger for adfærdsændringer i KRAM-faktorerne. Metode I rapporten samles en række studier, som har anvendt digitale medier i forbindelse med livsstilsændrende tiltag. Studierne er indsamlet gennem en systematisk litteratursøgning, med henblik på at systematisere både udenlandske og danske erfaringer med digitale medier til sundhedsfremme. Yderligere er der foretaget en søgning på danske hjemmesider og apps for at kortlægge, hvilke digitale medier med fokus på KRAM-faktorerne der findes i Danmark. Både studier, hjemmesider og apps er udvalgt på baggrund af opsatte eksklusions- og inklusionskriterier og ligeledes vurderet i forhold til en række kvalitetskriterier. For en mere uddybende forklaring på, hvordan vi er nået frem til resultaterne i denne rapport, henvises der til bilag 1. 14

17 1 Indledning Kræftens Bekæmpelse lavede en tilsvarende rapport i 2009 (2). For at få et overblik over, hvad studierne i nærværende rapport har bidraget med i forhold til den tidligere rapport (2), afsluttes hvert afsnit med en kort sammenfatning af resultater fra de to rapporter. 1 Indledningsvist er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at rekrutteringen af informanter er en gennemgående usikkerhed ved de inkluderede studier. Dette skyldes, at motivationen for at deltage i interventioner kan have en væsentlig betydning for, hvorvidt deltagerne lever op til interventionernes formål og dermed for interventionernes effekt. Det er således nødvendigt at tage forbehold for dette ved gennemlæsningen af rapportens resultater. 15

18 16 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

19 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter 17

20 18 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

21 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter 2 I det følgende afsnit gennemgås resultaterne fra litteratursøgningen om effekten af digitale medier og henholdsvis rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost. Alle studier er blevet gennemgået i forhold til de opstillede eksklusions- og inklusionskriterier og relevans (se bilag 1). De inkluderede studier i denne rapport gør brug af forskellige udtryk for digitale medier. Disse udtryk forklares i det følgende, således at der undgås forvirring omkring betydningen af dem. Tailoring refererer til ordet skræddersyet og omfatter beskeder, som er personliggjorte i den forstand, at de er tilpasset den enkelte. Typisk foregår dette ved, at deltageren indtaster nogle oplysninger, som benyttes til at tilpasse beskederne efter deltagerens behov. Indsamlingen af oplysninger kan enten foregå en enkelt gang ved interventionens start eller løbende under interventionen. I nogle af studierne benyttes andre former for tailoring, hvor deltageren guides igennem forskellige computerprogrammer baseret på valg, deltageren foretager undervejs (2). I gennemgangen af resultater skelnes der desuden mellem henholdsvis computer- eller mobilbaserede interventioner. Computerbaserede refererer til internettet ( og hjemmesider), computerprogrammer og brugen af tablets. Mobilbaserede interventioner omfatter interventioner, der er tilpasset mobiltelefoner, som eksempelvis sms og apps. Rygning Computerbaserede interventioner I et Cochrane-review fra 2013, vurderede man effekten af computerbaserede interventioner (internet) i forbindelse med rygestop på baggrund af 28 studier. Deltagerne i forsøgene var alle rygere i forskellige aldersgrupper. Størstedelen af de inddragede studier fulgte deltagerne og rapporterede om rygestatus mindst seks måneder efter interventionens påbegyndelse. De resterende studier fulgte deltagerne i mindre end seks måneder. Nogle af studierne var tailored, dog i forskellige grader, og disse tailored studier viste sig at have en positiv effekt hos deltagerne i forhold til rygestop. Eksempelvis sammenlignede nogle af studierne individuelt tailored forsøg med sædvanlig behandling eller skriftlig selvhjælp, og her så man en større effekt til fordel for det tailored forsøg. I resultaterne fra studier, der sammenlignede en non-tailored internetbaseret intervention i forhold til ansigt-til-ansigt-kommunikation og telefonrådgivning, fandt forfatterne ingen statistisk signifikant forskel. Ansigt-til-ansigt-rådgivning omfattede i studierne henholdsvis fire, seks og otte individuelle rådgivningssessioner, mens telefonrådgivning omfattede fem rådgivningssessioner. Resultaterne tyder således på, at 19

22 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner internetbaserede interventioner kan hjælpe til et rygestop på seks måneder eller længere, hvis disse interventioner er tailored til de enkelte personer (3). I et engelsk review fra 2009 belyses sammenhængen mellem internetbaserede rygestopprogrammer og rygeforbrug (4). Dette review er baseret på 11 studier, der alle er udgivet i perioden fra og har et samlet deltagerantal på personer. Tailoring foregik på forskellige måder i studierne, som f.eks. tailored e- mails, hjemmesider og chatrum med rådgivere, osv. Resultaterne af studiet viste ligesom Cochrane reviewet fra 2013, en positiv effekt af internetbaserede tailored rygestopprogrammer i forhold til untailored brochure eller -interventioner. Endvidere fandt forfatterne, at det engagement som de pågældende deltagere havde til selve rygestoppet inden de påbegyndte dette, havde en stor betydning for effekten af interventionen. Forfatterne fandt desuden, at deltagerne generelt var meget tilfredse med tailored internetbaserede rygestopprogrammer (4). Mobilbaserede interventioner I et Cochrane review fra 2012 undersøgtes mobiltelefonbaserede interventioner, der førte deltagerne til et rygestop. Her er der eksempelvis tale om motiverende sms-beskeder og andre informerende sms-beskeder om rygestop. I dette review var der inkluderet fem studier, der alle kunne dokumentere et rygestop af mindst seks måneders varighed. Ikke alle interventioner bestod af tailoring. Sammenlignes resultaterne fra de fem studier med hinanden, viste det sig, at mobiltelefon interventionerne var med til at øge det langsigtede rygestop 3. Konklusionen er derfor, at mobilbaserede rygestopinterventioner ser ud til at virke efter hensigten også på længere sigt. Yderligere forskning på området er nødvendigt, blandt andet for at undersøge de økonomiske aspekter ved denne form for intervention (5). Sammenfattende fra rapporten fra 2009 På baggrund af de inkluderede studier blev det påvist, at både sms er, s samt hjemmesider/computerprogrammer eller kombinerede strategier havde en positiv effekt på rygeadfærd, herunder på prævalensen for rygestop og psykologiske mål som self-efficacy 4 og stages of change 5. I forhold til sms-baserede interventioner over for rygere viste undersøgelser således, at et tailored smsbaseret rygestopprogram kan øge rygestopraten hos voksne efter 6 og 12 ugers follow-up, men ikke efter 26 ugers follow-up. baserede rygestopprogrammer kan ligeledes øge rygestopraten hos voksne rygere. En signifikant effekt ses efter helt op til 12 måneders follow-up. Der fandtes ingen regelmæssighed, hvad angår effekten af hjemmesider og compu- 3 Definitionen af rygestop i 6 måneder siden quit day tillod op til 3 tilbagefald eller op til 5 cigaretter. 4 Self-efficacy kan forstås som forventning til egne evner. 5 Stages of changes kan oversættes til forandringscirklen, hvori flere stadier i en motivationscyklus forekommer. 20

23 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter terprogrammer på børn, unge og voksnes rygeadfærd. Der kunne kun identificeres to studier på børn og unge med forskelligrettede resultater. Der var tilmed få studier, der belyste effekten af kombinerede strategier på børn og unges rygeadfærd. Det tyder på, at rygestopprogrammer, der anvender flere forskellige digitale medier, kan øge rygestopraten og forbedre niveauet af selfefficacy hos voksne rygere. 2 Sammenfattende fra nyere studier Sammenholdt med resultater af studier fra 2009, ses der sammenfattende i nyere studier ligeledes, at sms- og internetbaserede programmer kan have en positiv effekt på den voksnes rygeadfærd. Der fandtes kun få studier, hvor deltagerne var unge mennesker, men det tyder på, at internetbaserede interventioner ligeledes har en positiv effekt på unge. I forhold til tidligere studier af sms-baserede interventioner og rygeadfærd fra rapporten fra 2009, kan der i nyere studier påvises en længerevarende effekt af sådanne interventioner. Det er f.eks. påvist, at sms-baserede rygestopinterventioner kan øge rygestopraten bemærkelsesværdigt i mindst seks måneder efter interventionens start. Endeligt fandt studier også, at nogle internetbaserede interventioner kan øge rygestopraten i op til seks måneder eller længere blandt både unge og voksne rygere. Således er der siden rapporten fra 2009 fundet mere konsistente resultater i forhold til effekten af internetbaserede interventioner over for unge rygere til fordel for internetbaserede interventioner. Når det kommer til de internetbaserede interventionsformer, gælder det især interventioner, der er tailored, og generelt viste studierne, at deltagere var tilfredse med tailored internetbaserede rygestopprogrammer. Tabel 1. Oversigtstabel over effekten af de digitale medier i de anvendte artikler omkring ændring af sundhedsadfærd. + betyder positiv effekt, - betyder ingen effekt og det grå felt betyder at interventionen ikke er inkluderet i studiet. Computer Mobil Evt. kommentarer Whittaker et al Cochrane review bestående af 28 studier Shahab et al Review bestående af 11 studier Civljak et al Cochrane review bestående af fem studier + Sms + Tailored internetbaseret rygestopprogrammer + Tailored interventioner 21

24 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Alkohol Computerbaserede interventioner Et dansk randomiseret, kontrolleret forsøg fra 2012 belyser, hvordan en tailored internetbaseret intervention ville kunne påvirke personer, der har et højt alkoholindtag, til at nedsætte deres forbrug (6). Deltagerne blev fundet gennem den nationale KRAM-undersøgelse (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) på baggrund af, at de selv havde rapporteret et højere alkoholforbrug end Sundhedsstyrelsens anbefalede, hvilket vil sige over et ugentligt forbrug på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. I studiet beskrives det, at 14 genstande svarer til 168 g alkohol, mens 21 genstande svarer til 252 g alkohol. Det vil sige, at en genstand svarer til 12 g alkohol. Deltagerne blev inddelt i tre tilfældige grupper, herunder to interventionsgrupper, som blev eksponeret for henholdsvis en internetbaseret feedbackintervention, en internetbaseret rådgivningsintervention samt en kontrolgruppe, der ikke gennemgik nogen form for intervention. Den internetbaserede feedbackintervention gik ud på, at deltagerene modtog et enkelt skærmprint med en opsummering af vedkommendes ugentlig alkoholindtag, samt illustrationer af dette i forhold til det gennemsnitlige alkoholindtag i den pågældende kommune. Den internetbaserede rådgivningsintervention indeholdt et skærmprint med information omkring at deltagerens alkoholindtag overskred det anbefalede. Fælles for begge interventionsgrupper var information omkring sundhedsmæssige risici samt links til selvhjælp og en lokal alkoholbehandlingsfacilitet. Deltagerne blev fulgt i 6 og 12 måneder efter studiets start og resultaterne viste, at den internetbaserede feedback intervention medførte et nedsat alkoholforbrug på -1,8 genstande pr. uge efter 6 måneder. Efter 12 måneder havde deltagerne et nedsat alkoholforbrug på -1,4 genstande pr. uge. Dog viste disse effekter sig ikke at være signifikante. Den internetbaserede rådgivningsintervention medførte et nedsat forbrug på -0,5 genstande pr. uge efter 6 måneder og -1,2 genstande pr. uge efter 12 måneder. Disse effekter var heller ikke signifikante. Forfatterne konkluderer på den baggrund, at der i dette studie ikke er videnskabeligt belæg for, at en internetbaseret tailored feedback intervention er en effektiv metode til at hjælpe med at nedsætte alkoholindtaget blandt voksne, der har et højt alkoholindtag, selvom man ser en ikke-signifikant reduktion i alkoholindtag pr. uge hos de deltagende (6). En hollandsk meta-analyse fra 2009 undersøgte effekten af tailored internetbaserede feedback interventioner (hjemmeside og ) for at hjælpe unge og voksne der har et risikabelt alkoholforbrug, uden at disse skulle gøre brug af terapeutisk vejledning. 14 RCT-studier, hvor interventionen bestod af en enkel session med tailored feedback, indgik i denne analyse. Analysen påviste en positiv effekt og konkluderede, at korte tailored feedback interventioner lader til at være let accepteret, både blandt unge og voksne personer, der er i fare for at komme til at drikke for meget, eftersom interventionen er praktisk og økonomisk forsvarlig. 22

25 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter Dog mangles der kendskab til den langsigtede effekt (>2 måneder) og yderligere forskning er derfor nødvendig (7). 2 Et engelsk review fra 2010 belyste effekten af computerbaserede interventioner, der havde til hensigt at reducere alkoholforbruget hos voksne (8). 24 studier fra indgik i denne gennemgang af studier, hvor de deltagende var 18 år og opefter. Størstedelen af disse studier er publiceret i 2007 og De computerbaserede interventioner gik ud på at deltagerne skulle ændre adfærd på en positiv måde tilpasset et computerbaseret format (f.eks. internet). Størstedelen af studierne sammenlignede en computerbaseret intervention med kontrolgruppe 1, der kun havde adgang til faktuel information om alkohols skadelige effekter. Tre studier sammenlignede en computerbaseret intervention med kontrolgruppe 2, som man for eksempel interviewede personligt. De resultater, der fremkom når man sammenlignede de computerbaserede interventioner med kontrolgruppe 1, viste en gennemsnitlig forskel på ca. -26 g alkohol pr. uge (lidt over 2 genstande om ugen). De computerbaserede interventioner i forhold til kontrolgruppe 2 viste ingen signifikant forskel. Derfor kan studiet konkludere, at computerbaserede interventioner var mere effektive end kontrolgruppe 1, når man så på at nedsætte alkoholforbruget pr. uge hos de deltagende (8). Mobilbaseret intervention Et amerikansk randomiseret, kontrolleret forsøg fra 2012 undersøgte en smsbaseret intervention blandt unge mellem år, der blev identificeret som hazardous drinkers under deres besøg på skadestuen (9). Deltagerne blev delt op i tre grupper a 15 personer: den første gruppe bestod af ugentlig sms-baseret feedback med målopnåelse (interventionsgruppen). Den anden gruppe bestod af ugentlige sms-baserede drikkevurderinger uden feedback (vurderingsgruppen) og den tredje gruppe var en kontrolgruppe 6. Forsøget gik ud på at deltagerne i de to sms-baserede grupper modtog en sms dagen efter den dag, hvor de oftest drak mest, hvilket som regel var om søndagen. Smsbeskederne bestod af et spørgsmål om, hvor mange drinks den unge havde drukket den pågældende aften. De deltagere der var i interventionsgruppen, modtog en informerende og evt. motiverende sms efter deres tilbagemelding om hvor mange drinks de havde drukket, hvorimod vurderingsgruppen blot blev takket for deres deltagelse. Der var en opfølgende periode på tre måneder efter forsøget. Resultaterne viste samlet set, at deltagerne i interventionsgruppen havde 3,4 færre heavy drinking days i den sidste måned og 2,1 færre drinks per drinking day sammenlignet med udgangspunktet (9). 6 Kontrolgruppen modtog en SMS hver uge i 12 uger med beskeden om at huske at udfylde et spørgeskema om X antal uger (efter interventionsperioden på 12 uger). 23

26 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Alkohol og screening Et svensk randomiseret, kontrolleret forsøg afprøvede et online spørgeskema for vurdering af drikkevaner og for at yde personlig feedback om alkoholforbrug og relaterede sundhedsproblemer til studerende på et svensk universitet (18+). Resultaterne viste, at det gennemsnitlige ugentlige alkoholindtag var cirka dobbelt så højt for mænd (128 g alkohol) i forhold til kvinder (66 g alkohol). Med hensyn til deltagernes normative overbevisninger, troede 75 % af high risk drinkers, at de drak den samme mængde eller mindre end de andre. I studiet er højrisiko defineret som 15 eller flere genstande om ugen eller fem eller flere ved én lejlighed for mænd, mens det for kvinder er 10 eller flere genstande om ugen eller fire eller flere ved én lejlighed. En genstand svarer til 12 gram alkohol. Studiet viste, at der er en fordel ved brugen af elektroniske spørgeskemaer til alkohol screening, idet det kan være med til at reducere nogle af de misforståelser, som personer kan have i forhold til deres og andres alkoholindtag. Desuden viste studiet, at et stort antal universitetsstuderende kunne screenes samtidigt og med lave omkostninger (10). Andre studier om effekten af internetbaserede metoder i forhold til at reducere alkoholforbrug, har benyttet internetbaserede screeningsværktøjer til at identificere personer med et stort alkoholforbrug (11;12). Internationale kliniske retningslinjer opfordrer til brug af følgende spørgeskemaer: AUDIT (Alcohol Use Disorders Identification Test) SADQ/LDQ (Severity of Alcohol Dependence Questionnaire/the Leeds Dependence Questionnaire) CIWA-Ar (Clinical Institute Withdrawal Assessment of Alcohol Scale) APQ (Alcohol Problem Questionnaire). Disse redskaber kan bruges forskelligt afhængigt af formålet med screeningen (13). Af eksempler på screeningsredskaber kan nævnes internetsiden som er udviklet af University College London. Websiden er baseret på Stages of Change-modellen samt strategier inden for kognitiv adfærdsterapi. Den består af følgende elementer: the Fast Alcohol Screening Test (FAST), motiverende spørgsmål, drikkedagbog, automatiserede s, quizzer, online diskussionsgrupper samt et rekreationsforum (Cyber Saloon). Screeningsværktøjet, FAST, er en kortere version af AUDIT. Udover at benytte enkelte screeningsværktøjer er det ligeledes muligt at kombinere dem. I et af ovenstående studier består værktøjet af flere tests (AUDIT, LDQ, APQ, CORE) og måler bl.a. alkoholforbrug, afhængighed og sammenhæng med demografiske faktorer (11). I Danmark er der udviklet et spørgeskema med samme formål, CAGE-C 7 (Cutdown, Anger, Guilt and Eye-Opener - Copenhagen), som er en dansk version af spørgeskemaet CAGE (Cut-down, Anger, Guilt and Eye-Opener) (14). Den danske version af spørgeskemaet er blevet valideret i et studie, hvor det konklu- 7 Cut back on drinking, Angry at criticism about drinking, Guilty about drinking, Alcohol as an eye opener, C for Copenhagen. 24

27 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter deres, at det er anvendeligt i populationer med en høj prævalens af personer med et risikabelt alkoholforbrug (15). Den engelske version af CAGE spørgeskemaet er i øvrigt blevet valideret i flere studier, der bekræfter anvendeligheden af spørgeskemaet til at identificere personer med et risikabelt alkoholforbrug, men ikke i forhold til personer med et mindre risikabelt alkoholforbrug (16;17). Det har bl.a. vist sig ikke at være særlig anvendeligt i forhold til prænatale kvinder og studerende (16). AUDIT spørgeskemaet er udviklet til brug i almen praksis og kan findes i flere versioner, som er henholdsvis kortere og længere (18). Det er ligesom CAGE blevet valideret i flere internationale studier, der har påvist at det er anvendeligt i forhold til at identificere storforbrug af alkohol, skadeligt forbrug og afhængighed af alkohol (19;20). I et review blev CAGE spørgeskemaet vurderet til at være mest anvendeligt i forhold til at identificere alkoholmisbrug og afhængighed, mens AUDIT blev vurderet til at være mest anvendeligt i forhold til at identificere personer med et risikofuldt alkoholforbrug (19). AUDIT er endnu ikke valideret i en dansk kontekst, men et kvalitativt studie har undersøgt alment praktiserende lægers holdning til AUDIT som screeningsmetode i en række lægepraksisser i Danmark (21). På baggrund af dette kvalitative studie blev redskabet vurderet til ikke at være effektivt i almen praksis (21). 2 Sammenfattende fra rapporten fra 2009 På baggrund af de inkluderede studier i rapporten, kunne der påvises en positiv effekt af hjemmesider og computerprogrammer på alkoholadfærd, herunder intentionen om at ændre alkoholvaner samt problemer som følge af alkohol. Der fandtes dog ikke nogen overbevisende effekt for interventioner. Da der kun var et enkelt studie med s som medie, er det imidlertid begrænset, hvad der kan siges om effekten heraf. I forhold til de inkluderede studier for hjemmesider og computerprogrammer var fundene lidt blandede. De fleste studier var foretaget på unge og tydede på, at interventionerne var mest effektive for kvinder og personer med et risikabelt alkoholforbrug. På baggrund af søgningen fandtes der ikke nogen sms-baserede interventioner eller interventioner med kombinerede strategier. Sammenfattende fra nyere studier Sammenholdt med resultaterne fra rapporten fra 2009 viser nyere studier, at både internet- og sms-baserede interventioner kan have en positiv effekt på alkoholforbruget for personer, der har et risikabelt alkoholforbrug. Sammenlignet med tidligere studier i rapporten fra 2009, er der i nyere studier påvist en positiv effekt af computerbaserede interventioner, som er målrettet personer over 18 år med alle niveauer af alkoholforbrug, hvis man sammenligner det med personer, der blot får informationer om alkohols skadelige effekter. Generelt tyder det på, at korte internetbaserede tailored feedback interventioner er lette at gå til og at acceptere både blandt unge og voksne, der har en risikabel adfærd når det kommer til alkohol. Dog mangler der stadigvæk kendskab til den langsigtede effekt af disse interventioner. 25

28 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Tabel 2. Oversigtstabel over effekten af de digitale medier i de anvendte artikler omkring ændring af sundhedsadfærd. + betyder positiv effekt, - betyder ingen effekt og det grå felt betyder at interventionen ikke er inkluderet i studiet. Computer Mobil Evt. kommentarer Hansen et al Et enkelt RCTstudie 8 Riper et al Meta-analyse bestående af 14 studier Khadjesari et al Review bestående af 24 studier Suffoletto et al Et enkelt RCT-studie +/- Internet-interventionen var effektiv til reduktion af alkohol indtag, men ikke en signifikant forskel + Korte tailored internetbaseret interventioner viste en effekt + + Sms Fysisk aktivitet og kost Computerbaserede interventioner En australsk meta-analyse fra 2012 sammenholder effektmål fra 34 forskellige studier for at undersøge den overordnede effekt af computerbaserede interventioner til at fremme fysisk aktivitet. Studiet viser, at brugen af computerbaserede interventioner (tailored og untailored), herunder hjemmesider og s, fremmer fysisk aktivitet. Dette ses dog kun på baggrund af en lille målt effekt, hvilket formentlig kan begrundes i en stor variation i effekten i de inkluderede studier og betydningen af forklarende variable. Da det potentielt er muligt at nå ud til en stor del af befolkningen med sådanne interventioner, vurderer forfatterne, at den lille effekt kan have en stor effekt på befolkningsniveau. Det er især blandt inaktive folk er effekten stor. De økonomiske omkostninger og gevinster ved at udføre computerbaserede interventioner er ikke beregnet i denne analyse, da der mangler tilstrækkeligt med informationer (22). Den positive effekt, som internetbaserede forsøg har på stillesiddende adfærd, bliver bekræftet i et studie fra 2013, som blev udført på stillesiddende ældre over 55 år. Interventionen omfattede tailored online træningsplaner med støtte i form af video- og tekstmateriale (23). Et andet australsk studie (review) fra 2012 belyste effekten af internetbaserede interventioner i forhold til overvægt (24). Dette studie omfattede 30 studier om effekten af digitale interventioner, herunder 13 forsøg med fokus på fysisk aktivitet, otte forsøg med fokus på kost samt ni forsøg med en kombination af disse. Af de 13 studier med fokus på fysisk aktivitet, var der syv, som påviste en positiv 8 Randomiseret, kontrolleret forsøg. 26

29 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter effekt af internetbaserede interventioner. Dette gjaldt kun for fire ud af de otte interventioner med fokus på kost. I de studier, hvor man fokuserede på en kombination af de to strategier var der syv ud af ni, der viste signifikante resultater i forhold til kostindtag og fysisk aktivitet. Samlet set var der i alt 28 studier, som viste et øget fysisk aktivitetsniveau på baggrund af den pågældende intervention. Som følge heraf kan internetbaserede interventioner være effektive i forhold til at forebygge overvægt. Ydermere kan det konkluderes at de positive effekter ofte var forbundet med interaktive redskaber såsom personlig feedback, chat sessioner og diskussionsfora. Endvidere nævner forfatterne, at det er nødvendigt at tage højde for varigheden af de inkluderede interventioner, idet der kun var tre af interventionerne med en varighed på over seks måneder, som påviste positive effekter. Forfatterne fremhæver på den baggrund, at internetbaserede interventioner har en kort levetid, og at yderligere forskning på området er nødvendig (24). I en oversigtsartikel fra 2012 baseret på studier af effekten af computerbaserede interventioner i forhold til kost og fysisk aktivitet, understøttes konklusionen fra det ovenfor beskrevne studie. Dog er effekten lille, og der mangler videns grundlag for langtidseffekten (25). 2 I et dansk studie fra 2012 undersøges effekten af internetbaserede tailored interventioner til fremme af fysisk aktivitet samt forslag til, hvordan man kan øge sit fysiske aktivitetsniveau (26). Studiet omfattede fysisk inaktive voksne, som blev identificeret gennem den nationale KRAM-undersøgelse. De blev tilfældigt udvalgt til en interventions- eller en kontrolgruppe og blev efterfølgende tilsendt et spørgeskema. Interventionen bestod af en interaktiv hjemmeside med automatiseret feedback baseret på psykologiske adfærdsteorier samt aktiv feedback ved en fysioterapeut. Deltagerne blev efter henholdsvis tre og seks måneder inviteret til en follow-up-undersøgelse. Resultaterne viste ikke nogen signifikant forskel i fysisk aktivitetsniveau mellem interventions- og kontrolgruppen efter en follow-up-undersøgelse på de udvalgte grupper efter tre og seks måneder. Dette var gældende i forhold til biologiske mål som BMI, fedtprocent, blodtryk, armstyrke og kondition. Ved at inddele deltagerne i tre grupper baseret på deres aktivitet på hjemmesiden, fandt forfatterne, at aktive brugere af hjemmesiden havde et øget niveau af fysisk aktivitet total set og i fritiden i forhold til deltagere i kontrolgruppen. Forfatterne konkluderer på det grundlag, at internetbaserede interventioner til at fremme fysisk aktivitet kan være effektiv over for personer, der er motiverede for at ændre deres fysiske aktivitetsniveau. Ved at sammenholde aktivitet på hjemmesiden med alder fandt forfatterne, at det primært var personer i aldersgrupperne år samt 65+ år, der loggede på hjemmesiden mere end én gang, sammenlignet med aldersgruppen år (26). I et amerikansk interventionsstudie fra 2012 undersøgte man effekten af et internetbaseret forebyggelsesprogram for overvægtige (MSB-Nutrition), som fokuserede både på kost og fysisk aktivitet (27). Studiet blev gennemført på 320 bachelorstuderende, hvor de blev inddelt i tre forskellige grupper: My Student 27

30 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Body-Nutrition program (MSB-Nutrition), vægt-håndteringskursus på campus og en kontrolgruppe. MSB-Nutrition programmet påviste positive effekter i forhold til kostindtag, herunder et øget frugt- og grønt indtag og øget self-efficacy 9 i forhold til at indtage dette, men ikke nogle effekter i forhold til deres adfærd omkring fysisk aktivitet samt vægttab. Hvis vi ser på andre studier på dette område, understøtter disse resultater antagelsen om, at selve designet af interventionen, så som brugervenligheden, kan have en væsentlig betydning for dens udfald. Mobilbaserede interventioner I en amerikansk review fra 2012 undersøgte man, hvordan interventioner via mobile enheder (mobiltelefoner og håndholdte computere (Personal Digital Assistant)) virkede i forhold til at øge fysisk aktivitet hos voksne (28). Der indgik 11 studier i analysen, hvoraf størstedelen (ni studier) af disse var interventioner med mobiltelefoner (sms og apps) og to rapporterede brugen af PDA. På tværs af studier var der overordnet en positiv effekt af interventioner med mobiltelefoner. Forfatterne til denne review konkluderer, at mobiltelefoner er en meget effektiv måde at påvirke menneskers fysiske aktivitetsniveau på. Dog nævner forfatterne, at det primært er sms-funktionen ved mobiltelefoner, som evalueres i de inkluderede studier, og at det således ikke er muligt at udlede noget om effekten af andre funktioner ved mobiltelefoner såsom apps. I mange af studierne bliver mobiltelefonerne primært benyttet som dataindsamlingsmetode frem for at udgøre en egentlig intervention. Dette vidner dog om, at mobiltelefoner kan være et effektivt dataindsamlings- eller rekrutteringsredskab (28). Et nyere amerikansk review fra 2013 undersøgte voksnes fysiske aktivitetsniveau i forbindelse med interventioner med sms-beskeder (29). Ingen af de 10 inddragede studier havde en follow-up-periode på længere end et år. Sms-interventionen viste en lille, men positiv effekt når det gjaldt fremme af fysisk aktivitet. Studiernes populationer er små, og forfatterne efterspørger en karakteristik af de pågældende interventioner, herunder formen og indholdet af sms-beskederne. Omkostningseffektiviteten af sms-baserede interventioner bør ifølge forfatterne undersøges nærmere (29). Kombinerede strategier Et amerikansk studie fra 2012, der belyste vægttab blandt overvægtige ved brug af en mobilbaseret intervention med fokus på både kost og fysisk aktivitet, kunne ikke påvise en positiv effekt i forhold til vægttab (30). Interventionen bestod af personlige vægtrelaterede sms-beskeder samt månedlige online nyhedsbreve. På trods af at der ikke blev påvist en effekt af interventionen, viste resultaterne en høj tilslutning (adherence) og tilfredshed med sms-interventionen blandt delta- 9 Self-efficacy kan forstås som forventning til egne evner. 28

31 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter gerne. Dette vidner om, at selve mediet, herunder sms er, kan have en væsentlig betydning i forebyggelsesinterventioner. Desuden er det i et andet amerikansk studie påvist, at Facebook potentielt kan være et effektivt medie i forhold til sundhedsfremme (31). Studiet belyste forekomsten af aktiviteter på Facebook, som refererede til fysisk aktivitet og fandt, at 72 % af de 57 inkluderede profiler refererede til fysisk aktivitet, herunder 98 % til træning, 5 % til kostindtag og 5 % til usund kost. Dette siger dog ikke noget om, hvorvidt brug af Facebook til sundhedsfremme kan medføre adfærdsændringer, hvilket bør undersøges i fremtidige studier. 2 I et randomiseret studie fra 2011 undersøgte man effekten af et internetbaseret vægttabsprogram 10 kombineret med sms-påmindelser. Hensigten med dette var at styrke deltagernes motivation til at skære ned på deres indtag af mættede fedt og portionsstørrelserne i løbet af fire uger. Deltagerne, der alle var overvægtige mellem år, blev delt op i tre grupper: en gruppe eksponeret for et internetbaseret vægttabsprogram, en anden gruppeeksponeret for et internetbaseret vægttabsprogram kombineret med sms-påmindelser og en tredje gruppe som kontrolgruppe (ingen intervention). Dette studie viste, at en kombination af internetbaserede vægttabsprogrammer og sms-påmindelser gav en reduktion af, hvad deltagerne selv mente de spiste af fødevarer med et højt indhold af mættet fedt samt en bedre evne til at planlægge i forhold til kontrolgruppen. Forfatterne pointerer desuden, at effekten var større blandt mænd, hvilket kan begrundes i, at kvinder foretrækker mere dybdegående samtaler og beskeder end mænd (32). Forfatterne bag et nyere engelsk studie fra 2013, har udviklet en smartphone app, som hedder My Meal Mate (MMM) og pilottestet, hvordan den blev modtaget i en gruppe af overvægtige. Appen bestod af redskaber til at monitorere kostindtag, vægt og fysisk aktivitetsniveau. Ved at sætte et vægttabsmål udregner app-funktionen, hvor mange kalorier den pågældende bruger skal indtage og forbrænde i løbet af en dag for at nå målet. Formålet med undersøgelsen var at danne grundlag for en større undersøgelse. 128 overvægtige mennesker mellem 18 og 65 år deltog i undersøgelsen og blev inddelt i tre forskellige grupper: en MMM- gruppe, en hjemmesidegruppe og en gruppe, der førte dagbog. Resultaterne viste, at de deltagere, der deltog efter seks måneders follow-up, havde et gennemsnitligt vægttab på -5,0 kg i MMM-gruppen, -4,8 kg i dagbog gruppen og -2,8 kg i hjemmeside gruppen (33). Resultaterne var dog ikke signifikante, hvilket kan skyldes den lille studiepopulation, herunder et stort frafald i løbet af interventionen. Frafaldet omfattede primært personer med et højt BMI og dårligt selvrapporteret helbred. Et interessant fund i dette studie var, at personer i 10 Online program, hvor deltagerne skulle vælge ud fra 13 situationer, hvor de var fristet til at spise usundt og efterfølgende skulle vælge en strategi til at ændre deres adfærd ud fra 13 løsninger. Programmet gik ud på at guide deltagerne i forhold til en plan, hvor de kunne ændre deres adfærd mht. indtagelse af mættet fedt. 29

32 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner MMM-gruppen var bedre til at monitorere deres kostindtag og fysiske aktivitetsniveau som følge af mere frekvent brug af appen sammenlignet med de øvrige gruppers brug af henholdsvis hjemmeside og dagbog. I et amerikansk forsøg fra 2013 undersøgte man effekten af forskellige metoder til at få brugere til at monitorere deres fysiske aktivitetsniveau og kostindtag (34). De deltagende i studiet var alle overvægtige i aldersgruppen 18 til 60 år. I forhold til monitorering af fysisk aktivitet blev 48 deltagere, der benyttede en app, sammenlignet med 37 deltagere, der ikke benyttede app. I forhold til monitorering af kostindtag blev 37 deltagere, der benyttede app, sammenlignet med deltagere, der benyttede henholdsvis en webside (24 personer) og en papirdagbog (17 personer). Resultaterne af studiet viste, at de personer der anvendte app til at monitorere deres fysiske aktivitetsniveau og kostindtag havde højere intentioner til at dyrke fysisk aktivitet samt havde et lavere energiindtag og BMI end personer, der ikke anvendte app. Det kan på den baggrund konkluderes, at der er gode fordele ved brug af mobiltelefoner til at monitorere kostindtag og fysisk aktivitetsniveau, når det kommer til vægttabsforløb (34). Et nyere studie fra 2013 undersøgte brugen af Facebook 11 og sms-beskeder til at øge vægttab i et 8-ugers forløb blandt universitetsstuderende mellem 18 og 29 år (35). De studerende blev delt op i tre grupper: en Facebook-gruppe, en Facebook plus-gruppe (Facebook + sms-beskeder) og en kontrolgruppe. Facebook-delen bestod i at oprette en gruppe på Facebook til hver af de to hold, hvori der var informationer omkring vægttab, podcasts, handouts, osv. I Facebook plus-gruppen var der yderligere en sms-intervention, hvor deltagerne modtog tailored feedback via ugentlige opsummeringer, daglige sms-beskeder og en ven der kunne yde støtte. Denne ven fungerede som en udenforstående, som deltageren selv havde valgt som en støtte. Vedkommende modtog sms-beskeder, som opfordrede til at støtte deltageren i at tabe sig. Resultaterne viste, at personer i Facebook-gruppen tabte 0,63 kg ± 2,4, Facebook plus-gruppen tabte 2,4 kg ± 2,5 og kontrolgruppen tabte 0,24 kg ± 2,6. Forfatterne fandt en signifikant forskel i vægttab i Facebook plus gruppen sammenlignet med Facebook gruppen, men ikke nogen signifikant forskel mellem Facebook gruppen og kontrolgruppen. Dette kan dog skyldes, at studiepopulationen var lille. Forfatterne konkluderer, at kombinationen af Facebook og tailored og motiverende sms-beskeder viser en positiv effekt blandt unge, når der er tale om ønsket om et vægttab. Sammenfattende fra rapporten fra 2009 Resultaterne af studier af sammenhængen mellem digitale medier og fysisk aktivitet tydede på, at digitale medier førte til et højere fysisk aktivitetsniveau. Dette gælder primært i forhold til fysisk aktivitet i fritiden og reduceret stillesiddende tid. Der sås en større effekt hos personer, der 11 En privat/lukket gruppe som oprettes på Facebook i forbindelse med interventionen. 30

33 2 Resultater fra videnskabelige tidsskrifter kunne karakteriseres som forholdsvis inaktive. I forhold til sms-baserede interventioner fandtes der kun et enkelt studie på diabetespatienter, hvor der blev påvist et øget aktivitetsniveau blandt personer, der havde modtaget en ugentlig sms i 12 uger. Hvad angår effekten af hjemmesider og computerprogrammer ift. fremme af fysisk aktivitet tyder det på at virke bedre på drenge end på piger, bedre på det samlede niveau af fysisk aktivitet end på fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet, samt bedre på personer, som ikke lever op til anbefalingerne vedr. fysisk aktivitet. Desuden kan social støtte medvirke til at øge effekten af en sådan intervention betydeligt. Studier, som sammenlignede forskellige digitale interventioner, viste generelt ingen forskel mellem grupper. Der sås f.eks. ingen øget effekt på fysisk aktivitet ved supplerende s, ved tailoring eller ved sammenligning af de digitale leveringsmedier og print. 2 Resultater af studier mellem digitale medier og kost var generelt inkonsistente. På baggrund af et enkelt studie så sms-baserede interventioner ikke ud til at have en effekt på kostindtaget. interventioner vedr. sundere kost kan have en positiv effekt, idet der i to studier blev påvist, at det kan medføre større parathed i forhold til at ændre kostvaner i en sundere retning samt forbedring mht. indtag af fedt og frugt og grønt. Med hensyn til hjemmesider og computerprogrammer varierede studiernes fokus, således at nogle udelukkende koncentrerede sig om fedt eller frugt og grønt, mens andre studier så på flere elementer i kosten samtidig. Det viste sig, at være lettere at påvirke indtaget af fedt og fibre end indtaget af frugt og grønt. I forhold til effekten af kombinerede strategier på kostindtaget, viste et internetbaseret tailored interventionsstudie (kombinerede både hjemmeside og s) en positiv effekt på halvdelen af de parametre der blev målt på (grøntsager, frugt, nødder og kerner, bælgfrugter og forholdet mellem monoumættede og mættede fedtsyrer). Sammenfattende fra nyere studier I tråd med resultater af studier fra rapporten fra 2009, viser størstedelen af de nyere studier, at internetbaserede interventioner har en lille, men positiv effekt i forhold til at fremme fysisk aktivitet. Tilsvarende er det i nyere studier gennemgående, at effekten specielt gælder i forhold til at reducere stillesiddende adfærd. Sammenlignet med resultater fra rapporten fra 2009 skelnes der i nyere studier mere mellem tailored og untailored interventioner, og det viser sig, at det især er tailored interventioner, der har en positiv effekt på det fysiske aktivitetsniveau. Tailored internetbaserede interventioner er således en lovende metode til at fremme fysisk aktivitet både blandt unge og voksne. Interventionerne har potentiale til at fremme det fysiske aktivitetsniveau samt reducere indtaget af usund kost i kraft af motiverende feedback beskeder samt metoder til at monitorere kalorieindtag og kalorieforbrænding. Studier med mobilbaserede interventioner, der benytter sms-beskeder og apps, har vist forskellige resultater. Desuden er mange af interventionerne foretaget på grupper af overvægtige. På trods af dette er der for det meste fordele ved at bruge disse. Sms-beskeder og apps har en positiv effekt på fremme af fysisk 31

34 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner aktivitet, selvom der ikke i alle tilfælde er en statistisk signifikant effekt i forhold de pågældende udfaldsmål, herunder vægttab. Kombinationen af internet- og mobilbaserede interventioner har også vist sig at have en positiv effekt på henholdsvis kostindtag og fysisk aktivitetsniveau. Dette gælder bl.a. i forhold til reduktion i portionsstørrelser og indtag af mættet fedt. Der findes kun et fåtal af studier, der belyser betydningen af Facebook som middel i digital sundhedsfremme. På baggrund af et studie tyder det på, at det kan være en fordel at kombinere Facebook og sms-beskeder med henblik på at opnå vægttab. Studiet viser, at sms-påmindelser understøtter den planlagte adfærd hos brugere, hvorfor påmindelser kan være med til at styrke planlægning af kostindtag og fysisk aktivitet og dermed en adfærdsændring. Da nogle digitale medier er meget udbredt i visse aldersgrupper, herunder Facebook blandt unge, er det relevant at tage udgangspunkt i disse medier. Der er også en økonomisk fordel ved at benytte et medie som Facebook, da det ikke er en udgift for planlæggerne. Tabel 3. Oversigtstabel over effekten af de digitale medier i de anvendte artikler omkring ændring af sundhedsadfærd. + betyder positiv effekt, - betyder ingen effekt og det grå felt betyder at interventionen ikke er inkluderet i studiet. Computer Mobil Evt. kommentarer Davies et al Fysisk aktivitet Meta-analyse bestående af 34 studier Irvine et al Fysisk aktivitet Et enkelt RCT-studie Maon et al Fysisk aktivitet Review bestående af 30 studier Maon et al Kost Review bestående af 30 studier Broekhuizen et al Fysisk aktivitet Review bestående af 62 studier Broekhuizen et al Kost Review bestående af 62 studier Hansen et al Fysisk aktivitet Et enkelt RCT-studie + + Positiv effekt for personer med stillesiddende adfærd +/- 7 ud af 13 studier påviste en effekt +/- 4 ud af 8 studier påviste en effekt Statistisk signifikant forskel i niveauet af fysisk aktivitet total set og fysisk aktivitet i fritiden 32

35 Lachausse Fysisk aktivitet Et enkelt RCT-studie Lachausse Kost Et enkelt RCT-studie Fanning et al Kost Meta-analyse bestående af 11 studier Buchholz et al Fysisk aktivitet Review bestående af 10 studier Shapiro et al Vægttab Et enkelt RCT-studie Soureti et al Vægttab Et enkelt RCT-studie Carter et al Fysisk aktivitet Et enkelt RCT-studie Turner-McGrievy et al Vægttab Et enkelt RCT-studie Napolitano et al Vægttab Et enkelt RCT-studie Resultater fra videnskabelige tidsskrifter + Sms og apps + Sms - Ingen effekt, dog var der stor tilfredshed af sms-interventionen + + Kombination af internetbaseret vægttabsprogram og sms-påmindelser viste en effekt + Effekten var signifikant for mobiltelefon intervention (sms & apps) men ikke for PDA + Apps + + Facebook + sms 2 33

36 34 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

37 3 Danske interventioner 35

38 36 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

39 3 Danske interventioner 3 Rygning Der er udarbejdet en række digitale rygestopinterventioner i Danmark. Der er findes en del internetsider med fakta om tobak, rygestoptilbud i landets regioner samt gode råd og vejledning om rygestop, men der fokuseres i det følgende på rygestopinterventioner, der er tailored til den enkelte og ikke er henvendt til personer med en bestemt sygdom, herunder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Tailoring i denne sammenhæng indebærer, at interventionerne tilpasses personlige oplysninger om brugerne, som de indtaster ved tilmelding til programmet (2). På baggrund af en søgning på danske hjemmesider, herunder Stopliniens hjemmeside, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www. sst.dk, Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, samt Sundheds- og Forebyggelsestilbud i kommunerne, kunne der identificeres en række programmer. Disse omfatter Dit Digitale Stopprogram (DDSP) samt Xhale. Stopliniens sms-service Slut med smøger er ikke inkluderet her, da det er en sms-tjeneste, som ikke er tailored til den enkelte, men består af en række standardbeskeder, som sendes ud til personer, der ønsker rygestop. I det følgende gennemgås de forskellige programmer og evalueringer af dem, såfremt disse foreligger. Dette efterfølges af et afsnit om studier, der belyser omkostningseffektiviteten af digitale rygestopprogrammer i Danmark. Dit Digitale Stopprogram DDSP blev udviklet i 2010 i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening (36). Det er henvendt til voksne, der ønsker at blive røgfri. Programmet er skræddersyet, og der sammensættes således et program til brugerne baseret på de oplysninger, de indtaster ved tilmelding til programmet. Dette omfatter en test med 68 spørgsmål om rygevaner (36). Derudover er programmet tidsstyret, hvilket indebærer, at brugerne følges over tid, og øvelserne afhænger af, hvor de befinder sig i rygestopforløbet. Programmet består af tre elementer, herunder en personlig side, s og sms er. Gennem disse medier modtager brugerne bl.a. videoer og lydfiler (36). Xhale Xhale er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Projekt Børn, Unge & Rygning, med støtte fra Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og TrygFonden (37). Programmet er henvendt til dagligrygere i alderen år. Siden programmets opstart i 2004 er det blevet videreudviklet af to omgange med henblik på at forbedre designet og gøre det mere teoretisk funderet (38). Den nyeste version 37

40 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner af Xhale blev lanceret i november 2012 (38). Programmet består af elementerne: min side, profil, min stopplan, øvelser, blog, video, her-og-nu hjælp, skrækkabinet og bibliotek (38). Programmet er tilrettelagt således, at det strækker sig over 13 måneder, hvoraf de første fem uger er mest intensive (38). Brugerne modtager dagligt beskeder på sitet samt 1-3 sms er. I løbet af perioden for programmet, tilpasses forløbet til den enkelte bruger på baggrund af forskellige tests og statusopdateringer (38). Evaluering og omkostningseffektivitet af digitale rygestopprogrammer Der foreligger i dag en række effektevalueringer af digitale rygestopprogrammer. Internationale studier viser, at tailored og interaktive rygestopinterventioner har større effekt sammenlignet med hjemmesider, der udelukkende benytter standardbeskeder (3;39-42). Det var dog i søgningen kun muligt at identificere få tal af evalueringer foretaget i en dansk kontekst og publiceret inden for de seneste 5 år. I det følgende gennemgås de i søgningen identificerede undersøgelser af henholdsvis DDSP samt Xhale i en dansk kontekst samt omkostningseffektiviteten af rygestopprogrammer i Danmark. En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse påviste, at der i 2012 var 6167 brugere, som var tilmeldt DDSP (43). Heraf udgjorde 60 % kvindelige brugere, og gennemsnitsalderen for brugerne var 40 år (43). I et studie fra 2013 belyses blog-funktionen i programmet i forhold til dets evne til at tilbyde brugerne social støtte i processen for rygestop (43). I studiet fandt forfatterne, at 54 % af bloghistorierne indeholdt personlige beretninger og oplevelser, 34 % gav brugerne emotionel støtte og 17 % lykønskede andre brugere (43). På den baggrund vurderede forfatterne, at programmet var succesfuld i at tilbyde brugerne social støtte i processen for rygestop. Programmet X-hale blev i 2005 evalueret i en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse (37) samt i et kandidatspeciale fra 2011 (44). Evalueringen foretaget af Kræftens Bekæmpelse er baseret på 600 brugere, som på daværende tidspunkt var tilmeldt programmet. Forfatterne fandt, at 12,6 % af deltagerne i alderen år var røgfri et år efter tilmelding til programmet sammenlignet med 4 % i en kontrolgruppe af dagligrygere, som var motiverede for rygestop, men ikke tilmeldt programmet. Desuden viste evalueringen, at sandsynligheden for rygestop ved brug af programmet var ca. dobbelt så stor i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dog var denne forskel ikke signifikant som følge af et lille antal deltagere i interventionsgruppen. Til gengæld fandt forfatterne en signifikant øget sandsynlighed for at påbegynde et varigt rygestop ved brug af programmet. Omtrent halvdelen af brugerne af programmet vurderede, at det havde haft betydning for deres rygestop, mens en tredjedel vurderede, at programmet har gjort rygestopforsøg nemmere end tidligere. Evalueringen i kandidatspecialet er et RCT-studie, der sammenligner en interventionsgruppe, der 38

41 3 Danske interventioner eksponeres for den originale version af programmet med automatiseret feedback til brugerne, og en kontrolgruppe, der eksponeres for 2. version af programmet med skræddersyet feedback til brugerne. Studiet omfatter deltagere, som blev fulgt op 12 måneder efter studiets start. Resultaterne af studiet viser, at henholdsvis 18 % af brugerne af den skræddersyede version af programmet og 15 % af brugerne af den originale version af programmet ikke havde røget i mindst 30 dage ved opfølgningstidspunktet. Der sås en stigning i niveauet af self-efficacy og færre oplevede fordele ved rygning blandt brugere af det skræddersyede program sammenlignet med brugere af den originale version. 3 På trods af at der ikke findes så mange evalueringer af digitale rygestopinterventioner, tyder det på, at et rygestopforløb baseret på digitale medier kan være en effektiv metode til at nedbringe antallet af rygere. Dette gælder særligt unge, hvor studier har påvist, at unge er mindre positive over for traditionelle rygestopkurser med ansigt-til ansigt kontakt og aftalte mødetider, men i stedet ønsker en mere anonym form for vejledning (45-47). Digitale rygestopprogrammer kan således på mange måder tilbyde det, der efterspørges i gruppen af unge, idet de som udgangspunkt er anonyme og fleksible (48). Derudover har stort set alle unge i dag adgang til internettet og til en mobiltelefon. Som følge af at digitale rygestopprogrammer ikke kræver ansigt-til-ansigt kontakt og aftalte mødetider, er det tilmed en omkostningseffektiv intervention (49;50). Omkostningseffektivitet af rygestopinterventioner Det er påvist, at rygning årligt koster samfundet mange milliarder (51-53). Der er således store samfundsmæssige gevinster ved effektive rygestopprogrammer (38;52). Dette er især udtalt for unge, idet det er påvist at besparelser afstedkommet af rygestopinterventioner er størst blandt unge (38;52). Begrundelsen herfor er, at de fleste unge rygere fortsætter med at ryge i voksenlivet (54;55), at rygnings skadevirkninger er størst blandt unge (56) samt at rygning er en væsentlig årsag til social ulighed i sundhed og lav middellevetid i Danmark (56;57). Alkohol På baggrund af en søgning på PubMed samt danske hjemmesider, herunder Sundhedsstyrelsens hjemmeside og Sundheds- og Forebyggelsestilbud i kommunerne, fandtes der kun sparsom information om danske interventioner med brug af digitale medier i forhold til alkoholforebyggelse. På trods heraf er det i flere rapporter nævnt, at digitale medier kan anbefales i alkoholforebyggelse, herunder især til unge pga. deres stadigt voksende brug af digitale medier (58). Dette dokumenteres på baggrund af internationale studier, som viser, at digitale medier potentielt kan være en effektiv forebyggelsesmetode i alkoholforebyggelse (7;8;59;60). 39

42 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner På trods af at der eksisterer få danske studier på området, har Sundhedsstyrelsen gennemført et forebyggelsesinititativ med brug af digitale medier i forhold til alkoholforebyggelse. Dette omfatter bl.a. uge 40-kampagnen Stop før 5, hvor mobiltelefonen inddrages aktivt, og hvor det sociale medie Facebook indgår som et bærende element i kampagnen. Dette omfatter f.eks. programmer, som unge kan downloade til deres mobiltelefon, herunder et alkometer og et program, der kan vise, hvor ens venner befinder sig (61). Der er foretaget en evaluering af kampagnen, men i denne er effekten af brugen af digitale medier sparsomt belyst (62). I forbindelse med en kvalitativ evaluering af kampagnen, efterspørger undersøgelsens adspurgte, at internettet bl.a. sociale medier som Facebook, bruges aktivt i alkoholforebyggelse over for unge (62). Dette vidner om, at der er behov for flere undersøgelser, der dokumenterer effekten af brug af digitale medier i alkoholforebyggelse over for unge i en dansk kontekst. Herudover har Sundhedsstyrelsen en alkoholkampagne i uge 40 og 41: Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere. Kampagnens formål er, at gøre befolkningen opmærksomme på at kvinder maksimalt bør drikke 7 genstande om ugen, og mænd maksimalt må drikke 14 genstande om ugen. Baggrunden for kampagnen er, at alkohol er kræftfremkaldende. I forbindelse med kampagnen, kan der downloades en app til iphone og Android, kaldet: Genstandstælleren. Denne skal hjælpe med at holde øje med, hvor meget alkohol der drikkes dag for dag (63). Nærmere beskrivelse af appen kan findes på side 46. Fysisk aktivitet Der kunne i søgningen af danske interventioner kun identificeres én undersøgelse, der belyste effekten af digitale medier i forhold til at fremme fysisk aktivitet i en dansk kontekst. På baggrund af en søgning på danske hjemmesider, kunne der identificeres en række programmer. Et af disse er Mobile Fitness, som kort vil blive beskrevet i det følgende. Mobile Fitness Mobile Fitness A/S er et samarbejde mellem Københavns Universitet, CAT Innovation A/S samt private initiativtagere. Hensigten med samarbejdet var at udvikle et videnskabeligt dokumenteret e-læringsprogram med fokus på sundhed (64). Mobile Fitness omfatter en række forskellige sundhedsprogrammer, som løbende testes og videreudvikles i kommuner og virksomheder. Et eksempel herpå er et samarbejde med PenSam 12, der blev etableret i forbindelse med en erhvervs Ph.d. Projektet har til formål at øge PenSams medlemmers viden om selvoplevet sundhed og fremme deres personlige handlekompetencer med henblik på at 12 Dansk livsforsikrings- og pensionskoncern. 40

43 3 Danske interventioner skabe positive livsstilsændringer. Programmet er designet således, at deltagerne udfylder en sundhedsprofil på internettet og derefter får programmet på deres telefon. Med udgangspunkt i status på personlige målsætninger, fremskridt og tidsperiode, modtager deltagerne løbende motiverende kommunikation i form af sms er, videoklip, s og lydfiler. Desuden modtager deltagerne rådgivning fra en række eksperter inden for kost og motion, som er tilknyttet programmet, såfremt de vurderer, at der er behov for det. 3 Programmet er baseret på elementer fra kognitiv psykologi, individualiseret digital kommunikation og gruppedynamik, hvilket udgør et teoretisk og pædagogisk grundlag for interventionen. Mere specifikt omfatter dette ændring af mentale mønstre, som kan hindre sunde livsstilsvaner, klar, praktisk og relevant kommunikation, gruppeengagement, stressreduktion samt dynamisk, individualiseret og social interaktion via internettet og mobiltelefoner. I forbindelse med Ph.d. projektet skal der udarbejdes en effektmåling af programmet, hvor en interventionsgruppe, der modtager interventionen, sammenlignes med en kontrolgruppe, der tilsvarende udfylder en sundhedsprofil, men ikke modtager motiverende kommunikation. Effektmålingen er endnu under udarbejdelse, men der opstillet nogle succeskriterier for intervention. bl.a., at brugerne oplever øget incitament til at ændre usunde vaner inden for kost, rygning, alkohol og motion, og at brugerne oplever øget energi og overskud i hverdagen. 15 ud af de 98 danske kommuner har indgået et samarbejde med Mobile Fitness om at udvikle kommunens eget sundhedsprogram. Ni ud af de 15 sundhedsprogrammer er henvendt til kommunens egne ansatte, mens de resterende 6 også er for borgerne i kommunen. 41

44 42 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

45 4 Danske apps 43

46 44 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

47 4 Danske apps 4 Oversigt over danske apps om rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost Ved at søge i appen danske apps, er det muligt at få et overblik over samtlige danske apps, der er lavet til smartphones. Irrelevante apps defineres som dem, der ikke bidrager med værktøjer til ændring af sundhedsadfærd, så som opskrifter på drinks. Derudover er det vigtigt, at der er evidens for den viden og metode appen leverer. Alle apps i dette dokument er tilgængelige på iphone og ipod Touch, men det er ikke alle der er tilgængelige på Android telefoner. Derfor står dette angivet i slutningen af hvert afsnit. Rygning Søgning på rygning gav 3 resultater. Ingen af disse apps var relevante i forhold til adfærdsændring. Søgning på rygestop gav 5 resultater. Ud fra disse 5 apps, var 2 af dem relevante i forhold til adfærdsændring: 1. Xhale: Gratis rygestop app til Android og IOS. Appen er målrettet unge mellem 15 og 25. Nærmere beskrivelse af Xhale kan findes på side 37. Udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Tilgængelig på Android. 2. SmokeLess din personlige hjælp til at kvitte smøgerne: Gratis app, hvor der laves en kvit-smøgerne -plan, der passer til (tailored) en og guider en gennem et rygestopprogram. Appen bidrager med motiverende statistik og giver overblik over ens fremskridt. Hvis rygetrangen bliver for overvældende er programmet forsynet med en panik-knap med hotline til rygestop-rådgivere på Stoplinien og en rygetrang-afledende funktion bringer en dagens videoer og nyheder. Udviklet af den danske virksomhed I Love Mobile. Ikke tilgængelig på Android. Alkohol Søgning på alkohol gav 13 resultater. Ud fra disse 13 apps, var 1 app relevante i forhold til adfærdsændring: 45

48 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner 1. AlkoTæller: Gratis app, hvor man kan følge sit alkoholforbrug uge for uge, samt sætte sig nogle mål mht. sit forbrug. Viden om alkohols betydning for helbredet og for vægten indgår også i appen. Udviklet af Frederiksberg Kommune i samarbejde med Mobile Identity, der er en privat virksomhed, der tilbyder mobilteknologiske løsninger. Indholdet er leveret af alkoholkonsulenterne i Frederiksberg Kommune. Tilgængelig på Android. 2. Genstandstæller: Gratis app, hvor man kan registrere sit daglige alkoholindtag. Genstandstælleren vil løbende fortælle dig, antal genstande du har tilbage i løbet af en uge samt lave månedlig statistik over samlet alkoholindtag. Brugeren registrerer alkoholindtaget via et menukort, hvor der kan vælges mellem flere typer af drikkevarer. Genstandstælleren er et nemt og overskueligt redskab til at kontrollere, om man overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for alkoholindtag. Fysisk aktivitet og kost Søgning på fysisk aktivitet gav 109 resultater, hvoraf 1 app var relevant i forhold til adfærdsændring: 1. Active Sønderborg: Gratis app der er et digitalt sundheds- og trivselsprogram til unge i Sønderborg Kommune. Programmet er et redskab til at kunne fastholde eller udvikle bedre sundhedsvaner og/eller vil være sammen med andre om fælles interesser og aktiviteter. Appen indeholder bl.a.: kostog motionsregistrering, ruteplanlægger, sociale forum og konkurrencer med og mod andre unge. Programmet giver en masse personlige og sociale redskaber til at være med i konkurrencer mellem skolerne, komme i bedre form, få mere overskud, få sundere vaner, stoppe med at ryge eller holde fast i sunde vaner. Udviklet af Mobile Fitness. Tilgængelig på Android. Søgning på motion gav 18 resultater. Ud fra disse var 6 apps relevante i forhold til adfærdsændring: 1. Kalorietæller: Gratis app, hvor man kan indtaste hvad man dyrker af motion og spiser af mad, hvorefter man bl.a. kan se ens kalorieforbrug. Man skal oprette en brugerprofil på hvorefter appen kan anvendes. Appen virker motiverende, hvis man ønsker at kontrollere/ændre sine kostvaner, da man bl.a. kan se grafer der illustrerer ens kaloriebalance over tid. Kalorietælleren er udviklet af den danske virksomhed Silicon Aps, der udvikler mobil- og webløsninger. Tilgængelig på Android. 46

49 4 Danske apps 2. Mobile fitness: Gratis app, hvor man kan få styr på sin kaloriebalance. Det er et redskab til dem der gerne vil tabe sig eller blot spise og leve sundere. Med appen får man støtte til en sundere kost, mere motion og feedback tilpasset sin personlige udvikling og fremskridt. Udviklet af Mobile fitness. Ikke tilgængelig på Android Mobile fitness life: Gratis app der ligner den ovennævnte app, hvor man lærer at spise sundt, få gode ideer til motion, holde op med at ryge og få mere overskud og velvære i hverdagen. Udviklet af Mobile fitness. Tilgængelig på Android. 4. Sundhedsordningen for ansatte: Gratis app udviklet til ansatte i Sønderborg Kommune. Appen indeholder kost- og motionsregistrering, sociale aktiviteter og konkurrencer med og mod andre brugere. Programmet hjælper med at komme i bedre form, få mere overskud, tabe sig, holde fast i sunde vaner, stoppe med at ryge eller bare leve sundere. Man skal oprette sig som bruger og aktiveringskoden får man fra sin arbejdsplads i Sønderborg Kommune. Udviklet af Mobile fitness. Tilgængelig på Android. 5. Co2m: Koster 13 kr. Appen består af et individuelt kostprogram der optimerer ens kost uden at man skal taste hvert enkelt måltid ind. Appen er til personer der enten vil tabe sig, tage på eller optimere sin daglige energi. Den tilbyder vejledende anbefalinger med et stort udvalg af retter. Udviklet af det private firma Champions of 2morrow2, der tilbyder innovative metoder til optimering af virksomheders sundhedskultur. Ikke tilgængelig på Android. 6. Aarhus Life: Gratis app. Appen er et digitalt sundhedsprogram til Aarhus Kommunes borgere og ansatte. Det er et effektivt redskab til dem, som f.eks. gerne vil have hjælp til at leve sundere, ændre eller fastholde eksisterende livsstilsvaner og modtage gode råd og vejledning inden for bl.a. kost, motion og velvære. Udviklet af Mobile Fitness. Tilgængelig på Android. Søgning på øvelser gav 25 resultater. Ud fra disse var 6 apps relevante i forhold til adfærdsændring: 1. Norwell: Gratis app. Appen hjælper en med at finde den nærmeste fitness park, samt giver inspiration og vejledning til øvelser. Udviklet af den danske virksomhed Norwell, der udbyder udendørs fitnesskoncepter. Ikke tilgængelig på Android minutter: Koster 7 kr. En app der fungerer som en assistent, der guider en igennem et træningspas. Den hjælper med hvilke øvelser man skal gen- 47

50 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner nemføre og minder en om at udføre et træningspas mindst 1 gang om dagen. Øvelserne varer 7 minutter. Udviklet af den amerikanske virksomhed Monster Prod., der bl.a. laver digitale mobil- og webløsninger. Ikke tilgængelig på Android. 3. Kundalini Yoga: Koster 19 kr. Yoga app til nybegyndere og øvede. Øvelserne er enkle og giver ro i en travl hverdag. Udviklet af Christian Andersen fra den danske virksomhed Snake-apps. Ikke tilgængelig på Android. 4. Yoga Office: Koster 18 kr. Yoga app der giver en mulighed for nemt at vælge den yoga øvelser man har behov for i samme øjeblik. Øvelserne kan laves på arbejde, derhjemme, i toget osv. Øvelserne hjælper med at bevare ens fleksibilitet, fred i sindet, korrekte arbejdsstilinger og generelle velbefindende. Udviklet af den danske software virksomhed Huge Lawn aps. Ikke tilgængelig på Android. 5. Pauseboogie: Gratis app. Appen har til formål at give en enkel og sjov måde at få lidt bevægelse ind i ens pauser. Den indeholder øvelser der kan lette og forebygge smerter og ubehag i muskler og led, når man f.eks. har siddet for længe. Udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med den danske virksomhed Plant, der udvikler teknologibaserede løsninger. Tilgængelig på Android. 6. Tæl skridt: Gratis app. En skridttæller der kræver, at man deltager i tæl skridt kampagne for at få det fulde udbytte af funktionerne i programmet. Udviklet af det danske firma E-opinion ApS, der laver softwareudvikling. Ikke tilgængelig på Android. Søgning på sport gav 74 resultater. Ud fra disse var 1 app relevant i forhold til adfærdsændring: 1. Endomondo Sports Tracker: Gratis app. En sports app, hvor man kan bruge mobilens indbyggede GPS til at registrere ens udendørs sportsaktiviteter. Den registrerer alle udendørs sportsgrene i tid, distance, hastighed og mål. Der er en lydbaseret træner der giver en feedback på ens præstation, og ens rute kan ses på Google Maps. Det kræver at man har en profil på www. endomondo.dk da ens historik sendes dertil. På hjemmesiden er der mange muligheder for inspiration og motivation. Udviklet af den danske virksomhed endomondo.com. Tilgængelig på Android. 48

51 4 Danske apps Søgning på vandre gav 11 resultater. Ud fra disse var 2 apps relevante i forhold til adfærdsændring. Den ene af disse apps er tidligere blevet nævnt (Endomondo). Den anden app er: 4 1. Vandreture: Koster 7 kr. Appen kan bruges til at finde vandreture overalt i Danmark. Ruterne bliver vist på kort, informationer om tilgængelighed såsom om det er egnet for barnevogne og kørestole, mulighed for at finde ruter der er tæt på en, osv. Appen benytter data stillet til rådighed af Naturstyrelsen. Udviklet af privatpersonen Jonas Markussen. Ikke tilgængelig på Android. Søgning på kost gav 82 resultater, hvoraf 8 apps var relevante i forhold til adfærdsændring. 4 af disse apps er nævnt tidligere (Kalorietæller, Mobile fitness, Active Sønderborg og CO2m). De resterende 4 apps er følgende: 1. BodyBeat: Koster 19 kr. Appen er udviklet til at kunne holde styr på ens kalorieindtag i forbindelse med vægttab, tilpasser sig ens behov og foreslår madvarer der passer til måltidet, udregner antallet af bonus-kalorier når man har trænet, osv. Udviklet af den danske virksomhed Upbeat Software ApS. Ikke tilgængelig på Android. 2. ARD-dysten (Aktiv Rundt i Danmark-dysten): Gratis app der giver mulighed for at man sammen med øvrige familiemedlemmer på en sjov måde, kan være med til at ændre dårlige sundhedsvaner til nye gode vaner. Appen er opbygget som en konkurrence internt imellem familiemedlemmerne. Konkurrencen varer 19 dage. Det er et projekt der handler om sundhed med hovedfokus på mere bevægelse og sund kost. Udviklet af det danske firma Secoya, der bl.a. tilbyder mobil- og webbaserede løsninger. Tilgængelig på Android. 3. Sund mad hele ugen: Koster 13 kr. Appen præsenterer kostugeplaner med retter der giver en et effektivt og målrettet vægttab. Opskrifterne er tilpasset efter, hvor meget man træner, dvs. om ens træningsniveau er let, moderat, hård eller meget. Udviklet af magasinet IFORM i samarbejde med Bonnier Publications. Ikke tilgængelig på Android. 49

52 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Figur 2. Flowdiagram over søgningen af apps, der handler om adfærdsændring i forbindelse med fysisk aktivitet, i Danske Apps. 50

53 5 Danske hjemmesider 51

54 52 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

55 5 Danske hjemmesider 5 Oversigt over danske hjemmesider om rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost I denne del af rapporten er der lagt vægt på at fremhæve de danske hjemmesider der findes til sundhedsfremme i forbindelse med KRAM-faktorerne. Søgningerne på disse hjemmesider er foretaget via Google, hvor søgningerne er blevet specificeret til sider fra Danmark og sider på dansk. Rygning Søgeord på Google: Rygning, digitale medier, forebyggelse, internet. Antal hjemmesider: Indhold: Indsats med formål om at udvikle og implementere en ny national model, der skal forebygge, at børn og unge begynder at ryge og hjælpe unge rygere med at stoppe igen. På skoddetnu.dk findes fakta om bl.a. rygnings effekt på lungerne, information om sygdomme forbundet med rygning samt 10 grunde til at blive røgfri. Skoddetnu tilbyder ikke selv en guide til at blive røgfri, men henviser i stedet til sider såsom xhale.dk, livilungerne.dk og liv. dk. Skoddetnu.dk er et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Astma-Allergi Danmark og Sund By Netværket. Målgruppe: Skoddetnu fungerer som en informationsplatform for børn og unge, der selv aktivt søger viden om konsekvenserne ved rygning. 2. Indhold: Xhale er et digitalt rygestopprogram. På siden besvares en profiltest på 26 spørgsmål om rygevaner og ønsket dato for rygestop, der tilsammen danner rammen for en personlig profil, som beskriver dig som ryger. Nærmere beskrivelse af Xhale kan findes på side 37. Xhale er udviklet af Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og sundhedsministeriet og TrygFonden. Målgruppe: Xhale tilbyder rygestopprogram til unge under 25 år og er velegnet til unge, der mentalt ønsker at forberede sig på rygestop og holde det. 53

56 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner 3. Indhold: DDSP er et rygestopprogram, der sammensættes på baggrund af 68 spørgsmål om rygemønstre og rygevaner, der danner rammen for en personlig rygestopprofil. Det personlige rygestopprogram består af en personlig side samt af motiverende sms er og/eller s. For yderligere information, se side 37. Programmet er skræddersyet således, at man modtager motiverende og støttende sms er og/eller s tilpasset til de situationer, hvor man har mest brug for det. Efter endt rygestop skal brugeren dog selv fastholde motivationen, da programmet ikke tilbyder nogen form for støtte efter rygestop er opnået. DDSP er udviklet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening. Målgruppe: Dit digitale stopprogram er en hjælp til voksne over 25 år, der ønsker at blive røgfri. 4. (indeholder programmet icoach, som der er linket til gennem Danmarks Lungeforening) Indhold: Exsmokers er en digital platform for rygestopvejledning. Siden indeholder programmet icoach, som er rygestoprådgivning tilpasset til den enkelte på baggrund af et kort spørgeskema omhandlende brugerens adfærd, holdninger og motivation. Informationerne afdækker hvilket trin brugeren befinder sig på i en 5-faset rygestopproces: Fase 1) ingen planer om rygestop, 2) burde stoppe, men er i tvivl, 3) skal snart stoppe, 4) er lige holdt op og 5) har været holdt op i et stykke tid. ICoach er derved ikke kun for de, der ønsker at stoppe med at ryge, men ligeledes for de, der stadig er i overvejelsesfasen eller lige er stoppet. ICoach følger brugerne fra den fase de befinder sig i ved start og frem til femte og sidste fase. ICoach fungerer som en digital platform med personligt tilpassede tilbagemeldinger, rådgivning, tests og opgaver. Ligeledes modtages der dagligt tips på , som påmindelse og for at øge motivationen. Som bruger har man adgang til en online dagbog, hvor man kan dokumentere sine fremskridt. Hver måned samler icoach brugerens input til en rådgivende rapport, der giver overblik over brugerens fremskridt måned for måned. Exsmokers er finansieret af EU kommissionen. Målgruppe: icoach tilbyder rygestoprådgivning til personer i alle aldre. 5. Indhold: På stoplinien kan man finde information om rygning og rygestop. Man kan eksempelvis læse om fordele ved rygestop, teste hvor motiveret man er, finde gode råd om rygestop og rygning fra eksperter og lytte til motiverende råd fra en rådgiver. Stoplinien tilbyder gratis rådgivning om rygestop via telefon og , men har ikke et tilbud om et egentlig rygestopforløb. Siden henviser derimod brugeren til en oversigt med information om rygestopkurser i de enkelte kommuner og regioner. 54

57 5 Danske hjemmesider Stoplinien er udviklet som et led i Sundhedsstyrelsens indsats for at informere borgere om rygning og rygestop. Målgruppe: Stoplinien henvender sig til personer i alle aldre, der enten er på vej til rygestop, er klar til rygestop eller er stoppet med at ryge Indhold: Digitalt program (Kvit om lidt) hvor man kan få hjælp og støtte, hvis man overvejer rygestop, men ikke er helt klar til det endnu. På siden kan man teste, hvor vigtigt rygestop er for en, sende et postkort med de tanker man gør sig om et røgfrit liv, læse andres erfaringer med rygestop samt få svar på spørgsmål forbundet med rygestop. Siden tilbyder ikke rygestopforløb, men henviser i stedet til sider såsom ddsp.dk, stoplinien.dk samt til tilbud ude i kommunerne. Programmet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Målgruppe: Kvit om lidt er en motivations- og inspirationsside for personer, der aktivt søger information om og ønsker rygestop, men endnu ikke er klar. 7. Indhold: sms-service (Slut med smøger) med hjælp til rygestop. På hjemmesiden tilbydes et gratis 2 måneders forløb, hvor man dagligt modtager opmuntrende sms er, som har til formål at motivere til og fastholde rygestop. Slut med smøger er ikke en tailored sms-service, men derimod et tilbud om daglig opbakning og generel information om rygestop. Sms-servicen er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Målgruppe: Slut med smøger er et tilbud, der henvender sig til personer, som ønsker motivation til rygestop. 8. https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-livsstil/rygning/ Indhold: Sundhed.dk indeholder information om rygning og hjælp til rygestop. På siden findes viden om konsekvenserne ved rygning og en test af rygeafhængighed. Siden tilbyder ikke selv en guide til at blive røgfri, men henviser i stedet til sider såsom stoplinien.dk, ddsp.dk, slut med smøger samt til rygestopforløb i de forskellige kommuner. Sundhed.dk er udviklet af staten, regionerne og kommunerne. Målgruppe: Sundhed.dk henvender sig til personer, der selv aktivt søger information om rygning og mulighederne for rygestop. 9. Indhold: Digitalt rygestopprogram baseret på kommunikation og online dagbøger. Kvit tilbyder et 90 dages rygestopprogram, der giver støtte, information og opgaver undervejs i rygestopforløbet. Man har adgang til programmet via sin personlige side på kvit.dk, hvor der også er adgang til en online dagbog og debatforum med andre eksrygere. Gennem rygestoppro- 55

58 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner grammet modtager man desuden korte beskeder på med små opgaver og tips. De første 14 dage på programmet vil man dagligt modtage s, hvorefter supporten vil aftage. Kvit er ikke et tailored rygestopprogram, men derimod udarbejdet med udgangspunkt i de faser personer på rygestopforløb normalvis gennemgår. Det digitale rygestopprogram er udviklet af Netdoktor.dk. Målgruppe: Kvit henvender sig til personer, der ønsker hjælp til rygestop. Programmet er dog særlig velegnet til personer, der er aktive i deres rygestopforløb, idet en stor del af programmets støtte og information skal findes via den personlige side på kvit.dk. Alkohol Søgeord på Google: Alkohol, digitale medier, forebyggelse, rådgivning, online. Antal hjemmesider: Indhold: Hjemmeside med gode råd om alkohol samt en genstandstæller (app). På hjemmesiden kan man quizze om alkohol og helbred, få gode råd om alkoholindtag og læse om alkohol og kræft. Sæt proppen i er udviklet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne. Målgruppe: Sæt proppen i henvender sig til personer, der aktivt søger information om alkohol samt ønsker at få overblik over alkoholindtag. Siden er ikke en hjælp til personer, der ønsker at komme ud af et alkoholmisbrug, men fungerer derimod som en informationsplatform, hvor man kan finde viden om alkohols konsekvenser for helbredet. 2. Indhold: Hope er et projekt bestående af forskellige aktiviteter med både Hope alkohol og Hope Ung. På Hope alkohol kan man stille spørgsmål til behandlings- eller pårørendeeksperter, skrive sammen med ligestillede i Hopes samtalerum, teste hvor skadeligt ens alkoholforbrug er, læse afhængige og pårørendes fortællinger samt finde information om steder, der tilbyder behandlingstilbud, rådgivning og hjælp til selvhjælp. På Hope Ung kan man stille spørgsmål til brevkassen, møde andre børn og unge der vokser op i alkoholfamilier, spille online spil, få gode råd om hvad man gør, når ens forælder drikker samt finde information om steder i nærheden, der tilbyder hjælp til børn og unge. Hope.dk tilbyder ikke et reelt behandlingsforløb online, men henviser i stedet til behandlingsguiden over steder i Danmark, der tilbyder behandling, støtte og rådgivning samt til deres egen telefoniske rådgivningsservice. Hope er et projekt, der er udviklet i samarbejde med Alkohol & Samfund. 56

59 5 Danske hjemmesider Målgruppe: Hope projektet er velegnet til personer, der selv aktivt søger hjælp og støtte til enten at komme ud af sit misbrug eller til at håndtere rollen som pårørende. Hope alkohol henvender sig til personer med et alkoholproblem og til deres pårørende, mens Hope Ung henvender sig til børn og unge, der har en forælder med et alkoholmisbrug Indhold: Tuba er en hjemmeside der bl.a. tilbyder online rådgivning. På siden kan man se videoer, hvor unge fortæller om deres opvækst med drikkende forældre, stille spørgsmål til brevkassen, chatte med en rådgiver alene eller i gruppechat, dele oplevelser og tanker med andre unge samt finde facts om det at drikke og være alkoholmisbruger. Tuba tilbyder uforpligtende anonym rådgivningsservice online, og henviser derudover til deres lokale afdelinger for de, der ønsker et reelt behandlingsforløb. Siden er udviklet af Tuba, som er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark. Målgruppe: Tuba henvender sig til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Siden er særligt velegnet til unge, der selv aktivt søger støtte og hjælp fra ligestillede og professionelle til at håndtere rollen som pårørende. 4. Indhold: Netstof.dk tilbyder anonym rådgivning om alkohol. På siden kan man chatte med rådgivere, debattere med andre unge i et debatforum, finde information om alkohol i vidensbanken samt få anonym rådgivning af rusmiddelfaglige eksperter i brevkassen. Netstof tilbyder ikke et reelt behandlingsforløb, men henviser i stedet til en oversigt over tilbud i de enkelte kommuner. Ved akut behov henviser Netstof brugerne til at benytte telefonisk rådgivning ved steder såsom Giftlinjen, Livslinjen, Lægevagten, Tidlig Opsporing af Psykose (TOP) og Sind. Netstof er et landsdækkende projekt, som får midler fra Socialstyrelsen. Siden udvikles og drives af Center for Digital Pædagogik og Slagelse Misbrugscenter. Målgruppe: Netstof henvender sig til unge mellem år, der enten selv har et misbrug eller er pårørende til en med et misbrugsproblem. Siden er velegnet til de unge, der selv aktivt søger hjælp og støtte til at komme videre i livet. 5. Indhold: Zero16 blev oprettet med henblik på at udskyde unges alkoholdebut med et år mod til gengæld at få fordele (gaver som biografbilletter) og fællesskaber (snak med andre unge der har truffet samme valg). På siden kan man udregne alkoholpromille, læse om alkohols påvirkning samt finde indlæg og videoklip fra andre unge, der ikke drikker. 57

60 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Projektet er dog stoppet udviklingsmæssigt, idet der ikke blev bevilliget penge til projektet. Zero16 er et samarbejdsprojekt mellem Alkoholpolitisk Landsråd, Blå Kors Danmark og IOGT Danmark 13. Målgruppe: Siden var velegnet til unge mellem år, der aktivt søgte støtte til at udskyde deres alkoholdebut. 6. Indhold: Hjemmeside der oplyser og skaber debat om markedsføring af alkohol. På siden findes bl.a. tests om alkoholreklamers indflydelse på unges forbrug og om reglerne for markedsføring af alkohol. Hjemmesiden skal ses som et info-site, da der er fokus på markedsføring. Bad-ad er et projekt under organisationen Alkohol & Samfund. Målgruppe: Bad-ad er sandsynligvis egnet til voksne (forældre), idet der er tale om alkohol reklamernes virkning på unge og siden er altså ikke en hjælp, der er direkte behjælpelig med hensyn til at reducere alkoholforbruget. Fysisk aktivitet og kost Søgeord på Google: Kost, digitale medier, forebyggelse, internet, vægttab/motion, fysisk aktivitet, digitale medier, internet, online, rådgivning. Antal hjemmesider: Indhold: Vægtkonsulenterne er et onlinemedlemskab der giver adgang til en række værktøjer til vægttab såsom sunde opskrifter, slanke- og træningstips, blogs om træning, før- og efterhistorier om vægttab, BMI udregner samt råd til at holde motivationen og komme i gang med vægttab. Vægtkonsulenterne tilbyder tre former for onlinemedlemskab: Et basis medlemskab hvor brugeren får adgang til mad- og motionslog, kalorietæller, udvalgte opskrifter samt mulighed for at skrive sammen med andre medlemmer online. Et Premium medlemskab der giver adgang til kostprogram, madplaner, information om kost og ernæring, en kostdagbog, råd fra eksperter, opskrifter samt mulighed for at møde og skrive sammen med andre medlemmer online. Et e-vægtkonsulent program, hvor der tilbydes ugentlig undervisning, kostprogram, kostdagbog samt personlig rådgivning og vejning på . Vægtkonsulenternes hjemmeside kan desuden benyttes gratis til at finde inspiration til vægttab, men hvis man ønsker personlig rådgivning koster det mellem kr. pr. måned for basis- og Premium medlemskabet og kr. for e-vægtkonsulent programmet. 13 International Organization of Global Temperance. Et landsdækkende misbrugsbekæmpende organisation. 58

61 5 Danske hjemmesider Vægtkonsulenterne er en dansk privat virksomhed. Målgruppe: Basis medlemskabet henvender sig til personer, der aktivt ønsker at tabe sig, men mangler redskaber der kan hjælpe dem på vej. Der tilbydes ingen form for vejledning ved basismedlemskabet, så medlemmet skal selv holde motivationen undervejs i vægttabsforløbet. Premium medlemskabet henvender sig til personer, der aktivt gør en indsats for at tabe sig, men har brug for hjælp og let vejledning til at sammensætte kostprogram. E-vægtkonsulent programmet henvender sig til de personer, der har brug for ekstra støtte og rådgivning til at opnå vægttab Indhold: Hjemmeside som kan bruges til at registrere kostindtag og motionsfrekvens. Siden tilbyder redskaber, der hjælper til at holde styr på kalorieregnskabet. Ved at registrere måltider og motion kontrollerer madlog antal kalorier man har indtaget, og hvor mange man har tilbage. På siden kan man desuden finde information om næringsindhold i de forskellige fødevarer, få statistik over sin vægt, kropsmål eller energifordelingen i madindtag samt skrive sammen med andre medlemmer i grupper og fora. Madlog findes både som hjemmeside og som app, hvilket gør det muligt både at registrere sine måltider og motionfrekvens via telefon og computer. Man må påregne omkostninger ved brug af Madlog, der koster mellem kr. pr uge afhængigt af længden af abonnement. Madlog er en privat dansk virksomhed. Målgruppe: Madlog henvender sig til personer, der mangler redskaber til selv at komme i gang med en sundere livsstil eller vægttab, idet hjemmesiden ikke tilbyder nogen form for kostvejledning. 3. Indhold: På Madital kan man gratis registrere måltider og motion, se grafer over vægtudvikling, sætte målsætning for idealvægt samt skrive og debattere med andre medlemmer. Hvis man køber medlemskab til Madital kan man endvidere få adgang til farvekoder for, hvilke fødevarer man må spise lidt eller meget af, grafer og tabeller over energi- og måltidsfordeling, energibalance, vitamin og mineralfordeling i forskellige fødevarer samt grafer over forbedring af vaner i forhold til de officielle kostråd. Et medlemskab på Madital koster mellem kr. pr måned afhængigt af længden af abonnement. Madital er en dansk virksomhed drevet af Lone Albin Petersen. Målgruppe: Madital henvender sig til personer, der ønsker at få kontrol over kalorieindtag med henblik på at tabe sig, tage på eller holde vægten. Siden er særligt velegnet til personer, der selv aktivt har fokus på egen sundhed og har overskud til at kontrollere et vægttab, idet Madital ikke tilbyder nogen form for kostvejledning. 59

62 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner 4. Indhold: Altomkost er fødevareministeriets portal om sund mad, ernæring og livsstil. På siden kan man finde oplysninger om næringsindhold i fødevarer, finde FAQs om eksempelvis BMI og vægt, økologi og graviditet, teste sin kondition og sine frugt- og grøntsagsvaner, lave quiz om fysisk aktivitet og madpakke, finde forskellige opskrifter, tips og råd til sunde mad- og motionsvaner, finde den nyeste viden om sund mad, ernæring og motion samt læse de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Altomkost er udviklet af Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet som medie til at videregive oplysninger om ernæring og sund livsstil til borgerne. Målgruppe: Altomkost tilbyder information om en lang række emner indenfor sundhed og motion. Det kan være en fordel for personer, der har stor interesse indenfor sundhed og motion, men kan derimod virke uoverskueligt for personer, der blot søger efter simple råd til en sundere livsstil. Altomkost er derfor især velegnet for personer, der har en særlig interesse for sundhed og aktivt søger efter ny viden om sund kost og motion. 5. Indhold: Slankedoktor er et online slankefælleskab, der tilbyder professionel diætist- og træningsvejledning. På siden kan man gratis læse om andres succeshistorier med vægttab, læse artikler om motion, sundhed og sygdom, beregne sin BMI, kalorier forbrændt ved motion og kalorier i fødevarer, få slanketips, finde opskrifter samt læse om forskellige typer af slankekure. Som medlem på slankedoktor får man yderligere adgang til et personligt kostprogram, kalorietæller, slankende opskrifter, grafer over personlige fremskridt, debatforum hvor man kan skrive sammen med andre medlemmer samt en diætist der følger dig og giver personlig vejledning 1-2 gange om måneden. Et medlemskab på slankedoktor koster mellem kr. om måneden afhængigt af, hvor ofte man ønsker personlig vejledning. Slankedoktor.dk er en dansk hjemmeside, der leveres af Aller Media. Målgruppe: Slankedoktor er ideel til personer, der ønsker at tabe sig, men har behov for støtte og rådgivning undervejs i processen og er villige til at betale for det. 60

63 5 Danske hjemmesider 6. Indhold: Netkalorien er en online kostdagbog, der holder styr på de antal kalorier man må spise, i forhold til ens ønsket vægttab. På kan der oprettes en personlig kalorieprofil, hvor man kan se sit daglige kalorieforbrug, hvor mange kalorier Netkalorien anbefaler man spiser samt hvornår man vil nå sin idealvægt. Derudover udregner Netkalorien BMI, fedtprocent, hoftetaljemål og din risiko for hjertesygdomme. Prisen for en personlig kalorieprofil ligger mellem 1-3 kr. om dagen afhængigt af, hvor mange dage man køber. Netkalorien tilbyder udover den personlige kalorieprofil også personlig online kostvejledning. Kostvejledningsforløbet består af personlig træningsvejledning, e-bøger om sundhed, motion og kost, personlig feedback på din online kostdagbog, grafer og statistik over vægtudvikling samt adgang til en personlig kalorieprofil på Netkalorien. Prisen for personlig kostvejledning ligger mellem kr. pr. måned. Netkalorien er udviklet og drives af det danske firma Netkalorien. Målgruppe: Netkalorien henvender sig til personer, der ønsker at opnå vægttab enten ved selvhjælp eller med hjælp fra professionelle vejledere Indhold: Små Skridt er et online slankeprogram, der hjælper til at opnå vægttab ved at fokusere på processen med ændring af livsstil og vaner. Ved Små Skridt er der fokus på, at ændringer af gamle og dårlige vaner skal være overkommelige og realistiske i ens hverdag, - både nu og på længere sigt. Som medlem af Små Skridt får man et personligt slankeprogram og en personlig profil hvor man kan føres regnskab med vægt og taljemål, stille spørgsmål til Per Brændgaard 14 i brevkassen, finde inspiration til og viden om vægttab, få slankende madopskrifter samt adgang til et socialt netværk, hvor man kan dele erfaringer og motivation med andre medlemmer. Et medlemskab koster mellem 3-5 kr. om dagen afhængigt af, hvor mange dage man køber. Små Skridt er et online personligt slankeprogram udviklet af personlig vejleder Per Brændgaard. Målgruppe: Små Skridt henvender sig til personer, der mangler redskaber og let vejledning til selv at komme videre eller i gang med en livsstilsændring med henblik på at opnå vægttab. 8. Indhold: Mobile Fitness er et onlinesundhedsprogram, der henvender sig til personer, som ønsker en sundere livsstil eller at opnå vægttab. For mere information, se side 47. Mobile fitness Digital ejes af Københavns Universitet og CAT Innovation A/S. 14 En selvstændig ernæringsekspert og sundhedsvejleder. 61

64 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Målgruppe: Sundhedsprogrammet er ideelt til personer, der har brug for motivation til en sundere hverdag eller vægttab, men ikke har behov for et personligt vejledningsforløb. 9. Indhold: MinPuls er et virtuelt støtteprogram til øget fysisk aktivitet gennem inspiration og registrering af fysisk aktivitet. På siden kan man gratis oprette en profil, der giver adgang til motionsplaner, træningsprogrammer, inspiration til at få pulsen op, opskrifter, mulighed for at følge sin træningsudvikling på grafer samt quiz og tests om kost og motion. Som bruger af træningsprogrammet vil man løbende få feedback på sine registrerede træningspas, blive udfordret indenfor forskellige sportsgrene samt få motiverende og påmindende sms er og s om gode vaner og nye og sjove måder at være aktiv på. MinPuls er udviklet af Mobile Fitness A/S. Målgruppe: MinPuls henvender sig til personer, som mangler inspiration og motivation til at komme i bedre form og få en mere aktiv hverdag Indhold: Endomondo er et GPS-tracking program, der kan registrere træningspas såsom løbe-, gå- og cykelture. Endomondo kan både benyttes med (Premium) og uden abonnement. Uden abonnement giver Endomondo mulighed for at tracke træningspas, se historik for træningspas, udfordre venner og se tidligere ruter. Med Endomondo premium får man yderligere adgang til en personlig træningsplan, statistik over træning, mulighed for at følge udvikling i personlige rekords, sammenligne egne træningspas samt finde information om vejret. Endomondo premium koster 19 kr. om måneden eller 129 kr. for et helt år. For mere information, se side 48. Målgruppe: Endomondo henvender sig til personer, der er fysisk aktive og er særlig ideel til personer, som ønsker at følge udvikling og fremskridt i egne træningspas Indhold: Motion-online er en motion- og kostportal, hvor man kan læse artikler om kondition, styrke, vægttab, ernæring, sundhed og udstyr, finde information om tests til beregning af kondital, finde træningsprogrammer, få tips til vægttab, udregne BMI og idealvægt, debattere med brugere i fora om vægttab, træning og kost, finde links til websider om træning og sundhed, læse redaktørens blog om sundhed, se videos om træning, fysiologi og sundhed samt opmåle træningsruter. Ved at oprette en profil på Motion-online, får man desuden adgang til en sundhedsprofil, der giver en samlet vurdering af ens sundhedstilstand samt udpeger områder, hvor man kan forbedre sin sundhed. 62

65 5 Danske hjemmesider Motion-online har udover hjemmesiden også udviklet en app, som man kan bruge til eksempelvis intervaltræning eller konditionstests. Motion-online ApS er udviklet og drevet af cand. Scient. Morten Zacho. Målgruppe: Motion-online indeholder en stor mængde af information om forskellige emner indenfor kost og motion. Siden kan derfor let virke uoverskuelig for personer, der søger efter simple råd til en sundere livsstil. Motion-online er derfor især ideel til personer, som har en særlig interesse for sundhed og aktivt søger efter ny viden om kost og motion Indhold: Mit hjerte er en online motionsdagbog, hvor man kan oprette en personlig profil, der giver adgang til trænings- og skridttællerdagbog, madplaner med opskrifter fra hjerteforeningen med tilhørende indkøbsseddel, mulighed for at registrere tal og værdier fra sine sundhedstjek samt samle sine favoritsider fra hjerteforeningens hjemmeside i en oversigt. Mit hjerte er udviklet af hjerteforeningen. Målgruppe: Mit hjerte er rettet mod en bred aldersgruppe og tilbyder træningsdagbog til personer i alderen år samt til personer på 65+, med træningsanbefalinger tilpasset pågældende målgruppe. Siden er velegnet til personer, der gerne vil registrere deres motionsfrekvens og selv aktivt søge efter inspiration til en sundere hverdag på hjerteforeningens hjemmeside Indhold: Friluftsguiden er en hjemmeside og app, hvor man kan finde inspiration til motions-, sejlads-, vandre-, cykel-, og rideruter på Sjælland og i Region Nordjylland. På siden kan man læse rutebeskrivelser, planlægge sin tur, få gode råd om færdsel i naturen, finde information om overnatningsmuligheder, oplevelser, mad, indkøb og transport i nærheden af den valgte rute samt læse tips fra andre brugere. Friluftsguiden benytter et Danmarkskort til at give overblik over eksisterende ruter på henholdsvis Sjælland og i Region Nordjylland, hvilket gør siden overskuelig og nem at benytte. Friluftsguiden er udviklet af Regionalt Netværk for Rekreative Ruter i Region Sjælland. Målgruppe: Friluftsguiden henvender sig til motionister og naturmennesker, der søger efter inspiration og forslag til nye motions-, sejlads-, ride-, cykel- eller vandreruter Indhold: IFORM er en hjemmeside og et magasin, der hjælper til en sundere, gladere og mere aktiv hverdag. På hjemmesiden kan man læse om løb, vægttab, træning, skønhed, finde sunde opskrifter, tage tests om træning, kost og sundhed, tegne og opmåle rute via ruteplanneren, registrere sin træning i træningslog, læse blogs om vægttab, kost og træning samt debattere med andre brugere i fora om træning, krop og kost. 63

66 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Som abonnement på magasinet IFORM har du fuld adgang til alle funktioner på hjemmesiden, mens man som ikke-abonnement har en begrænset adgang til opskrifter, tests og artikler på siden. IFORM udbydes af Bonnier Publications. Målgruppe: IFORM er ideelt for personer, der selv aktivt søger efter redskaber, ny viden og inspiration til en sundere livsstil eller vægttab Indhold: Aktiv træning er en hjemmeside og et magasin, der giver inspiration til at komme i form samt vejledning til tilrettelæggelse af sund og nærende kost. På hjemmesiden kan man læse om løb, træning, kost og udstyr, finde træningsprogrammer, opskrifter, læse blogs om træning, finde guides og gode råd til vægttab, stille spørgsmål om træning, skader, sundhed, kost og ernæring til eksperter, registrere sin træning i træningslog, finde tests om kost og træning samt tegne og opmåle træningsruter via ruteplanneren. Som abonnement på magasinet aktiv træning får du adgang til en række artikler, tilbud og guides, der ikke er tilgængeligt for ikke-abonnementer. På hjemmesiden findes løbeprogrammer, redskab til at lave ruteplaner samt guide til vægttab osv. Aktiv træning udbydes af Bonnier Publications. Målgruppe: Aktiv træning er ideel for motionister, der selv aktivt søger efter ny viden om træning og kost Indhold: Life calculator er undervisningsmateriale med fokus på kost, motion og rygning. På hjemmesiden kan man spille sig igennem en almindelig hverdag med valg omkring kost, rygning og motion og derved lære om konsekvenserne af usund livsstil, finde information om sundhed, kredsløb og hjerte, teste sin egen levealder samt se dokumentarfilm om unge rollemodeller. Hjemmesiden er tiltænkt som undervisningsmateriale, men kan sagtens anvendes af børn og unge privat. Life calculator er udviklet af Hjerteforeningen. Målgruppe: Life calculator henvender sig til unge i klasse. Siden er velegnet til de børn og unge, der ønsker at lære om kost, rygning og motion på en nem og sjov måde. 64

67 5 Danske hjemmesider Generelt Hjemmesiderne blev registreret gennem de øvrige søgninger, hvor de ikke passede ind under ét enkelt KRAM-faktor. Antal hjemmesider: Indhold: Cyberhus er et online klubhus med anonym rådgivning. På siden kan børn og unge kommunikere ung til ung eller ung til voksen. I ung til ung kan man deltage i debatfora om eksempelvis sex, kost, motion, rygning og teenageliv, skrive sammen med andre unge i gruppechat, deltage i KRAMchatten om sundhed, dele egne livsfortællinger og læse andres, dele sine billeder og tegninger samt oprette en blog og læse andres. I ung til voksen kan man stille spørgsmål til brevkassen, chatte med rådgivere, finde temasider om eksempelvis kost, motion og kærlighed, læse blogs skrevet af voksne samt finde oversigt over rådgivningstilbud til unge i en række byer i Danmark. Cyberhus drives som en nonprofit social virksomhed og støttes af en række kommuner, fonde og ministerier. Målgruppe: Cyberhus henvender sig til børn og unge i alderen 9-23 år. Siden er ideel for børn og unge, der anonymt ønsker at dele deres tanker og snakke sammen med andre jævnaldrene og for de, der har brug for en voksen til at lytte og hjælpe. 2. Indhold: Viivaa er et sundhedssite, hvor man kan finde information om kost og motion, læse blogs om sundhed, finde sunde opskrifter samt guides og videoer med træningsøvelser. På Viivaa kan man oprette en gratis sundhedsprofil, der giver yderligere adgang til slanketips, en personlig dagbog, vægttabsguide, motion- og kostprofil samt mulighed for at kommunikere med andre medlemmer via grupper og onlinevenskaber. Viivaa tilbyder desuden mulighed for at købe onlineforløb i form af kostvejledning og smartphone-coaching. Kostvejledningen er personlig og foregår over telefon eller skype og koster mellem kr., afhængigt af valg af vejleder. Smartphone-coaching koster 375 kr. og er et 28 dages forløb, hvor man får redskaber i form af opskrifter og motionsvideoer samt daglige sms er med guides og støtte til nye sunde vaner. Viivaa er ejet af det danske firma Health Media ApS. Målgruppe: Forløbet er velegnet til personer, der har behov for daglig motivation til at fastholde nye og sunde vaner, mens Viivaas tilbud om kostvejledning er velegnet til personer, der har behov for personlig støtte og vejledning til at opnå vægttab. 65

68 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner 3. Indhold: Solrød2go er Solrød Kommunes motions- og sundhedsportal, hvor man kan finde viden om kost, motion, rygning og alkohol, finde opskrifter, se inspirationsvideoer til madlavning i madbioen, finde eksempler på madplaner, få tips til vægttab, finde motionstilbud for Solrød kommune, finde træningsprogrammer, måle ugentlige alkoholforbrug, læse personlige historier med alkohol, finde oversigt over kommunens tilbud for alkoholbehandling, rygestoptilbud og rådgivning, finde råd og guides til rygestop, læse om kommunens sociale liv, lave quiz om kost, motion og rygestop samt finde spørgsmål og svar om kost, motion og rygning. Solrød kommune har i forbindelse med sundhedsportalen også lanceret en app, hvorigennem man får adgang til kost- og motionsregistrering og mulighed for at konkurrere mod andre brugere. Appen er et sundhedsprogram, der giver redskaber til at komme i bedre form, få hjælp til vægttab eller rygestop samt inspiration til et sundere liv. Solrød2go er udviklet i samarbejde med Mobile Fitness. Målgruppe: Sundhedsprogrammet er indtil videre kun tilgængeligt for Solrød Kommunes egne ansatte og folkeskoleelever, men tilsvarende kan findes via Mobilefitness.dk. 4. Indhold: Kerteminde Life er en sundhedsportal, hvor man kan finde viden om kost, motion, rygning og velvære, finde opskrifter, se inspirationsvideoer til madlavning i madbioen, finde træningsprogrammer samt tage quiz om kost, motion, rygning og velvære. På siden kan Kerteminde Kommunes egne ansatte og skoleelever desuden oprette en gratis sundhedsprofil, der giver adgang til kalorietæller, grafer over vægtudvikling, redskaber til online madplan og aktivitetskalender samt mulighed for at skrive sammen med andre medlemmer i debatfora. På profilen kan man vælge at få vejledning og gode råd fra programmet på samt modtage påmindelses sms er for træning, at drikke tilstrækkeligt med vand eller at erstatte usundt med sundt. Medlemmer bestemmer selv, hvor ofte de ønsker at modtage påmindelses sms er samt på hvilken tid af dagen, de ønsker at modtage dem. Man kan få adgang til sin sundhedsprofil gennem både hjemmeside og app, hvilket gør det nemt at benytte redskaberne både fra computer og mobiltelefon. Kerteminde Life er udviklet i samarbejde med Mobile Fitness. Målgruppe: Sundhedsprogrammet er kun tilgængeligt for Kerteminde Kommunes egne ansatte og folkeskoleelever gennem Kerteminde Kommunes hjemmeside, men tilsvarende kan findes via mobilefitness.dk. 66

69 6 Kommuner i Danmark 67

70 68 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

71 6 Kommuner i Danmark 6 Digitale medier i kommunerne i Danmark I forbindelse med rapporten kontaktede vi samtlige sundhedskonsulenter i alle 98 kommuner i Danmark, med det formål, at spørge ind til deres viden omkring digitale medier til sundhedsfremme med fokus på KRAM-faktorerne, samt om de anbefalede disse til deres borgere. En blev sendt ud med spørgsmålene, hvorefter der blev sendt en rykker efter to uger. Ud af 98 kommuner i Danmark, svarede 49 kommuner (50 %). Svarerne er angivet i de følgende tabeller under hvert enkelt KRAM-faktor. Nogle af de digitale medier benyttes til sundhedsfremme af flere forskellige KRAM-faktorer, hvorfor de optræder i flere af tabellerne. Tabellerne er delt op i hjemmesider og i apps. Udregningerne er kun baseret på svarerne fra de 49 deltagene kommuner. De digitale medier, som kommunen ikke har angivet under en bestemt KRAMfaktor, har vi indsat under generelt. Rygning Følgende tabeller viser kommunernes kendskab til og brug af digitale medier til sundhedsfremme med fokus på rygning. Tabel 4: Kendskab til hjemmesider til sundhedsfremme med fokus på rygning i nogle af de danske kommuner. Rygning Hjemmesider Kendskab til digitale medier Xhale.dk Anvendes af 15 kommuner (31 %) Stoplinien.dk Anvendes af 15 kommuner (31 %) DDSP.dk Anvendes af 14 kommuner (29 %) Sundhed.dk Anvendes af 9 kommuner (19 %) Cancer.dk Anvendes af 6 kommuner (13 %) Liv.dk Anvendes af 3 kommuner (6 %) Kvitomlidt.dk Anvendes af 2 kommuner (4 %) Nicorette.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) SST.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Rygestop.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Skoddetnu.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) 6 af kommunerne (13 %) har desuden refereret til deres egen hjemmeside med henblik på rygestop. 69

72 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Tabel 5: Kenskab til apps til sundhedsfremme med fokus på rygning i nogle af de danske kommuner. Rygning Apps Kendskab til digitale medier Nicotinell Rygestop App Anvendes af 2 kommuner (4 %) Nicorette Active Stop App Anvendes af 2 kommuner (4 %) 5 af kommunerne (10 %) har desuden refereret til deres egen app med henblik på rygestop. Alkohol Følgende tabel viser kommunernes kendskab til og brug af digitale medier til sundhedsfremme med fokus på alkohol. Tabel 6: Kenskab til hjemmesider til sundhedsfremme med fokus på alkohol i nogle af de danske kommuner. Alkohol Hjemmesider Kendskab til digitale medier Cancer.dk Anvendes af 6 kommuner (13 %) SST.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Saetproppeni.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Hope.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Netstof.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) 4 af kommunerne (8 %) har refereret til deres egen hjemmeside med henblik på at reducere alkoholindtag. Desuden angav 4 kommuner (8 %) at benytte egen app til sundhedsfremme af alkoholvaner. 70

73 6 Kommuner i Danmark Fysisk aktivitet og kost Følgende tabeller viser kommunernes kendskab til og brug af digitale medier til sundhedsfremme med fokus på fysisk aktivitet og kost. 6 Tabel 7: Kendskab til hjemmesider til sundhedsfremme med fokus på fysisk aktivitet og kost i nogle af de danske kommuner. Fysisk aktivitet og kost Hjemmesider Kendskab til digitale medier Madlog.dk Anvendes af 5 kommuner (10 %) Altomkost.dk Anvendes af 5 kommuner (10 %) Motion-online.dk Anvendes af 3 kommuner (6 %) Madital.dk Anvendes af 2 kommuner (4 %) Sportnetdoc.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Taelskridt.dk Anvendes af 1 kommuner (2 %) Hjerteforeningen.dk Anvendes af 2 kommuner (4 %) Friluftsguiden.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Foodcomp.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Smaaskridt.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Cardion.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Facebook.com Anvendes af 1 kommune (2 %) Life calculator (hjerteforeningen) Anvendes af 1 kommune (2 %) 6 af kommunerne (13 %) har desuden refereret til deres egen hjemmeside med henblik på fremme af fysisk aktivitet og sund kost. Tabel 8: Kendskab til apps til sundhedsfremme med fokus på fysisk aktivitet og kost i nogle af de danske kommuner. Fysisk aktivitet og kost Apps Kendskab til digitale medier Endomondo Anvendes af 10 kommuner (21 %) Mobile Fitness Anvendes af 8 kommuner (17 %) Madlog Anvendes af 5 kommuner (10 %) Lifesum Anvendes af 5 kommuner (10 %) Fodmap Anvendes af 1 kommune (2 %) Fitness test pro Anvendes af 1 kommune (2 %) 7 minutes workout Anvendes af 1 kommune (2 %) Facebook Anvendes af 1 kommune (2 %) Træn med forsvaret Anvendes af 1 kommune (2 %) 71

74 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Generelt Følgende tabeller viser kommunernes kendskab til og brug af digitale medier til sundhedsfremme med fokus på KRAM faktorerne generelt. Tabel 9: Kendskab til hjemmesider med fokus på KRAM faktorerne generelt i nogle af de danske kommuner. Generelt Hjemmesider Kendskab til digitale medier Facebook.com Anvendes af 7 kommuner (15 %) Cancer.dk Anvendes af 6 kommune (13 %) Helbredsprofilen.dk Anvendes af 3 kommune (6 %) SST.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Twitter.com Anvendes af 1 kommune (2 %) Viivaa.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Regionhovedstaden.dk Anvendes af 1 kommune (2 %) Tabel 10: Kendskab til apps med fokus på KRAM faktorerne generelt i nogle af de danske kommuner. Generelt Apps Kendskab til digitale medier Facebook Anvendes af 7 kommuner (15 %) Red liv app Anvendes af 1 kommune (2 %) Instagram Anvendes af 1 kommune (2 %) Twitter Anvendes af 1 kommune (2 %) Akut hjælp app Anvendes af 1 kommune (2 %) Følgende afsnit indeholder en beskrivelse af de hjemmesider og apps, som anvendes af en række kommuner i Danmark, og som ikke tidligere er beskrevet i rapporten. 72

75 Hjemmesider 6 Kommuner i Danmark 6 Rygning 1. Rygestop.dk Beskrivelse: Hjemmeside der henviser til en række digitale tilbud om rygestop, såsom xhale.dk, kvitomlidt.dk, ddsp.dk, stoplinjen.dk samt sms-servicen slut med smøger. Rygestop.dk er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. 2. Liv.dk Beskrivelse: Hjemmeside fra Kræftens Bekæmpelse, der har til formål at informere unge om rygning og tobak. På siden kan man få fakta om rygning, tage tests, deltage i konkurrencer, se kampagnefilm samt spille spil. Liv.dk er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. 3. Nicorette.dk Beskrivelse: Hjemmeside hvor man kan få vejledning til valg af nicorette produkter, se videos med succeshistorier, få tips til rygestop samt udregne hvor meget man sparer ved ikke at ryge. Nicorette.dk er ejet af virksomheden McNeil Denmark ApS. Fysisk aktivitet og kost 1. Cardion.dk Beskrivelse: Testsystem der giver arbejdsgivere mulighed for at lave en online sundhedsprofil på en række testpersoner. Sundhedsprofilen udarbejdes på baggrund af en række tests af kondital, kolesteroltal, måling af fedtprocent og registrering af kost og motionsvaner. Licens til testprogrammet koster kr. Cardion er udviklet af det danske firma R-Fys. 2. Foodcomp.dk Beskrivelse: Fødevaredatabase med information om næringsindhold i en lang række fødevarer. Foodcomp er udviklet af Fødevareinstituttets afdeling for ernæring. 3. Sportnetdoc.dk Beskrivelse: Elektronisk opslagsværk til børn og voksne idrætsudøvere med information om symptomer og behandling af skader. På siden kan man desuden få gode råd til genoptræning samt til at forebygge skader. Sportnetdoc er udviklet af den danske idrætslæge Ulrich Fredberg. 73

76 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner 4. Taelskridt.dk Beskrivelse: Tæl Skridt er en kampagne, der skal få folk på arbejdspladser til at bevæge sig mere. Skridt registreres via hjemmesiden, hvor deltagerne ligeledes kan deltage i konkurrencer. Tæl skridt kampagnen løber kun i bestemte perioder af året. Tæl skridt er udviklet af Dansk Firmaidræts forbund i samarbejde med e- opinion. 5. Facebook.com Beskrivelse: Socialt forum, hvor kommunen kan tilbyde borgerne forskellige informationer og vejledning, f.eks. i forbindelse med rygestop og arrangementer (motion). Når kommunerne nævner Facebook, er det i forbindelse med deres egen sundhedsportal via en Facebook side. Facebook er udviklet af den amerikanske iværksætter Mark Zuckerberg. Generelt 1. Helbredsprofilen.dk Beskrivelse: Hjemmeside hvor man kan finde viden og læse om erfaringer med KOL, spille spil om helbred, få tips til håndtering af bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling samt finde gode råd til en sund livsstil som astma-, diabetes-, hjertekar- eller KOLpatient. På siden kan man desuden oprette en personlig helbredsprofil, hvor man kan notere vægt, blodtryk og blodsukker og følge udviklingen over tid. Helbredsprofilen.dk udvikles i Region Sjælland med støtte fra Sundhedsstyrelsens kronikerpulje. Siden er stadig under udvikling. 2. Regionhovedstaden.dk Beskrivelse: Region hovedstadens egen hjemmeside, hvor man kan læse om nyheder i regionen, finde online sundhedstjenester, information om hospitaler og praktiserende læger, læse om forskning og innovation, uddannelsesmuligheder indenfor regionen, finde information om handicap- og sociale tilbud i regionen samt læse om trafik, miljø, politik m.m. 3. Twitter.com Beskrivelse: Socialt netværk hvor kommunen kan dele information og opdateringer med deres følgere. Twitter er et amerikansk firma. 74

77 Apps 6 Kommuner i Danmark 6 Rygning 1. Nicotinell Rygestop App Beskrivelse: Nicotinells rygestop app smokeless indeholder redskaber til at reducere eller stoppe rygning. Med appen kan man eksempelvis få vejledning til at kvitte/reducere, få helbreds-updates, tips til at tage fokus fra rygetrangen samt finde information om Nicotinells produkter. Nicotinell er udviklet af den danske virksomhed I love Mobile. 2. Nicorette Active Stop app Beskrivelse: Nicorette Active Stop indeholder værktøjer til rygestop. Med appen kan man få tips og spille spil der hjælper til at fjerne fokus fra rygetrangen, få vejledning omkring valg af nicorette produkter samt følge egen udvikling til at blive røgfri. Nicorette Active Stop app er udviklet af den engelske del af virksomheden McNeil. Fysisk aktivitet og kost 1. 7-minutes workout Beskrivelse: Et 7 minutters træningsprogram, der guider dig gennem forskellige øvelser for hele kroppen. 7 minutes workout app er udviklet af det Canadiske firma HealthXperts Inc. 2. Træn med forsvaret Beskrivelse: Træningsapp der giver mulighed for at tilrettelægge et personligt træningsprogram på baggrund af forsvarets fysiske tests. Appen giver desuden adgang til over 100 øvelser tilpasset personligt niveau og målsætning. Appen er udviklet af Forsvarets Sundhedstjeneste, Center For Idræt. 3. Fitness test pro Beskrivelse: App der indeholder værktøjer til konditionstestning, beregning af træningspuls, intervaltimer og hastighedsberegner. Fitness test pro er udviklet af Motion-Online ApS. 75

78 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner 4. Fodmap Beskrivelse: App udviklet som et hurtigt redskab til at få overblik over, hvilke fødevarer der bør undgås for at nedsætte symptomer i forbindelse med irritabel tyktarm. Appen indeholder desuden information om næringsindhold i de enkelte fødevarer samt en guide til indkøb. Fodmap er udviklet af Monash University. 5. Lifesum Beskrivelse: App der indeholder redskaber og giver mulighed for at registrere kost og motion, se diagrammer over egne fremskridt, finde information om næringsindhold i fødevaredatabasen samt dele og få tips og opskrifter af andre brugere. Lifesum er udviklet af den svenske virksomhed ShapeUp Club. Generelt 1. Red liv app Beskrivelse: App der giver en trin for trin guide til basal genoplivning. Med appen kan man desuden teste sin viden og finde information om hjertestop samt finde link til med information om, hvor man kan finde nærmeste hjertestarter. Red liv er udviklet af Hjerteforeningen. 2. Akut hjælp app Beskrivelse: App der giver borgere hurtigt overblik over, hvor og hvordan de får den bedste og hurtigste hjælp i hele landet. Med appen kan man eksempelvis finde information om nærmeste akutmodtagelse, apotek eller telefonnummer til lægevagten. Akut hjælp app er udviklet af Danske Regioner. 3. Instagram Beskrivelse: Socialt netværk hvor kommunen via sin profil kan dele billeder med borgerne, såsom inspirationsbilleder til eksempelvis rygestop og vægttab. Instagram er udviklet af de amerikanske iværksættere Kevin Systrom og Mike Krieger. 76

79 7 Opsummering af resultater i kortlægningen 77

80 78 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

81 7 Opsummering af resultater i kortlægningen 7 Effekten af at anvende digitale medier til sundhedsfremme og evidensen herfor varierer væsentligt i forhold til de forskellige KRAM-faktorer. Dette fremgår i nedenstående diskussion af nærværende rapports resultater. Diskussionen indebærer overvejelser til, hvilke strategier der kan benyttes i forebyggelsesøjemed i en dansk kontekst. Det har ikke været muligt at finde systematiske reviews eller meta-analyser specifikt omhandlende apps til smartphones og tablets, da det stadigvæk er relativt nyt. Der findes dog en række interventionsstudier, som er inkluderet i rapporten. Rygning I litteratursøgningen blev der fundet studier af høj kvalitet, som belyste effekten af digitale medier på rygeadfærd. Dette omfattede to Cochrane reviews fra henholdsvis 2012 og 2013 omhandlende computer- og mobilbaserede interventioner og rygeadfærd. På baggrund af resultater fra de internationale studier kan det konkluderes, at brugen af internetbaserede interventioner kan øge rygestopraten, så længe disse er tailored til enkeltpersoner. Desuden er deltagere generelt tilfredse med rygestop interventionerne, når de er tailored. Follow-up perioderne er forskellige blandt studierne, dog havde størstedelen af de inkluderede studier en follow-up periode på mindst 6 måneder. Hvad angår mobilbaserede interventioner, ser det i internationale studier ud til, at disse tilmed har en positiv effekt på rygestop, idet det kan medføre et rygestop på op til 6 måneder efter dagen, hvor den enkelte blev røgfri. Det er dog nødvendigt at undersøge omkostningseffektiviteten nærmere i en international såvel som dansk kontekst, da det er vigtigt at se på det økonomiske perspektiv i forhold til mobilbaserede interventioner. I Danmark kunne der identificeres en række digitale rygestopprogrammer. De hyppigst anvendte rygestopprogrammer i landets kommuner er DDSP og Xhale, som er henvendt til henholdsvis voksne og unge rygere. Der kunne i litteratursøgningen kun identificeres få evalueringer af rygestopprogrammer i en dansk kontekst. Dette omfatter evalueringer af Xhale, som viser, at den tailored version af programmet øger sandsynligheden for rygestop blandt unge samt deres niveau af self-efficacy. Dette er dog ikke ensbetydende med, at DDSP ikke er effektivt. Det er et tailored program med motiverende feedback til rygeren og således baseret på nogle elementer, der i internationale studier har vist sig at have en po- 79

82 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner sitiv betydning for antallet af personer, der holder op med at ryge. På trods af, at evidensen for at anvende digitale rygestopprogrammer til unge er sparsom i den internationale litteratur, tyder det på, at det kan være en nyttig metode til at nedbringe antallet af unge rygere i kraft af, at det er en mere anonym og fleksibel form for vejledning sammenlignet med traditionel ansigt-til-ansigt vejledning. Desuden er det påvist, at besparelser afstedkommet af rygestopinterventioner, herunder både traditionelle rygestopkurser og digitale rygestopprogrammer, er størst blandt unge. Alkohol Hvad angår brug af digitale medier til sundhedsfremme på alkohol-området, fandtes der begrænset litteratur publiceret inden for de seneste 5 år. Tailored internet interventioner kan reducere alkoholindtaget blandt voksne, der har et højt alkoholforbrug. Dog var resultaterne ikke signifikante i et dansk studie. I et internationalt studie var de computerbaserede interventioner til reduktion af alkoholforbrug ikke bedre end personlig motiverende interviews til at reducere alkoholforbrug, men var bedre end blot faktuel information om alkohols skadelige effekter. I forhold til unge og voksne med et risikabelt alkoholforbrug, har internationale studier vist, at de har gavn af tailored computerbaserede interventioner (internet og ). Dette viste en signifikant effekt på kortsigt (2 måneders follow-up periode), mens den langsigtede effekt er ukendt. Blandt unge (18-24 år) med et risikabelt alkoholforbrug, var tailored ugentlig smsbaseret feedback med til at reducere deres alkoholindtag. Dette vidner om en vis fordel ved brugen af sms-baserede interventioner rettet mod den unge aldersgruppe. Det er vigtigt at interventionerne er personliggjorte (tailored) til det enkelte individ. Den sms-baserede intervention krævede svar fra deltagerne, eftersom de skulle angive antallet af indtaget drinks, hvilket skabte en form for dialog. Der fandtes i litteratursøgningen ikke nogen studier, som belyste effekten af en kombination af computer- eller mobilbaserede interventioner i forhold til alkoholforbrug eller studier af effekten af computer- eller mobilbaserede interventioner på unge i en dansk kontekst. Det er dog i høj grad væsentligt at fokusere på unge som målgruppe, idet mange danske unge har et risikabelt alkoholforbrug og deres forbrugsmønster adskiller sig fra ældres (65). I rapporten Unge og alkohol udgivet af Kræftens Bekæmpelse er det desuden beskrevet, at internetbaserede interventioner gennemgående har en signifikant effekt blandt universitets- og collegestuderende (65). Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med to kampagner udviklet nogle digitale redskaber, som kan være særligt anvendelige til unge og potentielt kan benyttes i forebyggelsesøjemed. Disse omfatter et alkometer og en genstandstæller og bliver anvendt af enkelte kommuner. Udover at udforme interventioner, hvor alko- 80

83 7 Opsummering af resultater i kortlægningen hol indgår som et element, er det muligt at benytte digitale screeningsværktøjer til at kortlægge alkoholforbruget i grupper. En række forskellige spørgeskemaer er valideret til dette formål i både international og dansk kontekst. Der er foretaget en dansk oversættelse af CAGE og AUDIT spørgeskemaerne, som derfor kan anbefales at benytte som redskaber til at identificere og rekruttere personer med et risikabelt alkoholforbrug til eventuelle interventioner. Alkohol og Samfund har desuden udviklet en række rådgivningssider om alkoholproblematikker, hvor der bl.a. er en alkoholtest, som indikerer, om man har et risikabelt forbrug af alkohol. Denne kan ligeledes benyttes som en form for screeningsværktøj. 7 Fysisk aktivitet og kost I forhold til effekten af digitale interventioner med fokus på fysisk aktivitet og kost, fandtes der en del interventionsstudier fra de seneste 5 år. Dette er gældende for både computer- og mobilbaserede interventioner. Der er begyndt at komme mere fokus på apps, men litteratur på dette område er indtil videre begrænset. Størstedelen af de inkluderede studier i denne rapport tyder på, at der er potentielle fordele ved brug af computere og mobiltelefoner i forbindelse med motivation for øget fysisk aktivitet og under et vægttabsforløb. Flere studier belyser effekten af interventioner via digitale medier, som kombinerer et fokus på kost og fysisk aktivitet, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem disse. Oftest sås der i studierne en lille, men signifikant forskel på interventions- og kontrolgruppe til fordel for de digitale medier. Dette gjaldt primært tailored interventioner. I forhold til mobilbaserede interventioner har et studie vist, at apps kan have en positiv effekt på vægttab. Fordelen ved apps er, at brugerne ikke er afhængige af tid og sted, men kan registrere deres oplysninger i forhold til deres eget tempo. Motiverende beskeder er også en vigtig faktor i et sådant forløb. Et af problemerne forbundet med eksisterende litteratur om fysisk aktivitet og kost er, at det oftest er selvrapporteret og kan måles på mange forskellige måder. Dette giver anledning til bias, hvorfor resultaterne skal fortolkes med omhu. Det er især udfordrende i meta-analyser, da det kan være vanskeligt at sammenligne de forskellige studier pga. forskellige målemetoder. Der er i Danmark få studier, der belyser effekten af digitale medier i forhold til at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet. I flere kommuner anvendes koncepterne Madlog, Mobile Fitness, Endomondo og Shape up, som kommunerne udtrykker tilfredshed med. Disse apps og hjemmesider indeholder en række forskellige værktøjer med fokus på støtte til sunde kostvaner og mere motion samt feedback på deltagerens udvikling og fremskridt. De omfatter bl.a. redskaber til at måle kalorier og motionsfrekvens, hvilket giver deltageren mulighed for selv at monitorere sine kost- og motionsvaner. Der foreligger ingen effektstudier af disse redskaber, men de er baseret på nogle elementer, som har vist sig at have en positiv effekt på kostindtag og motionsfrekvens hos brugerne. Dette omfatter 81

84 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner bl.a. det forhold, at redskaberne er tailored og giver brugerne personlig feedback på deres udvikling. Faktorer, som har betydning for effekten af interventioner med digitale medier Et gennemgående problem i de inkluderede studier i nærværende rapport er, at der er mangelfuld viden om det teoretiske og empiriske grundlag for interventionerne og dermed mekanismerne bag effekterne af de omtalte computer- og mobilbaserede programmer. Disse underliggende mekanismer for effekten af computer- og mobilbaserede programmer kan have en betydning for variation i effekten af programmerne, herunder i forhold til effekten af rygestopprogrammer (3;4;66). Interventionerne er ofte tailored i forhold til adfærdsteoretiske begreber og psykologiske teorier. Af psykologiske teorier kan bl.a. nævnes Appreciative Inquiry, Stages of Change and Processes of Change Model, Social Cognitive Theory samt Self Regulation Theory. Disse teorier har fokus på motivation, coping, self-efficacy, social støtte, målsætning og kompetenceudvikling og har vist sig at være relevante virkemidler i digitale rygestopprogrammer (67). Desuden har studier vist, at selve designet af internetbaserede interventioner og dermed organiseringen af indhold har en betydning for brugeres perception af dem (68). En meta-analyse af tailored interventioner adfærdsinterventioner viste, at virkningsmekanismerne ikke alene skal findes i adfærdsteorier, men også i demografiske parametre, idet en kombination af teoretiske begreber og demografiske parametre havde størst effekt (69). Et dansk studie viste i den forbindelse, at kvinder var mere aktive end mænd i forhold til at benytte internetbaserede medier til sundhedsfremmeaktiviteter(70). Desuden har det vist sig, at størstedelen af brugere af internetbaserede rygestopprogrammer er kvinder (71;72). Desuden har et studie vist, at personer med børn og en høj socioøkonomisk status i højere grad benytter internettet i forhold til sundhedsfremme end personer uden børn og med lav socioøkonomisk status (70). I et andet studie, som undersøgte mekanismerne bag et tailored internetbaseret rygestopprogram, fandt forfatterne, at effekten af programmet kunne tilskrives deltagernes personlige evaluering af programmet dvs. deres tilfredshed med programmet (73). Forfatterne konkluderer på den baggrund, at tailoring kan være effektivt, hvis det bliver evalueret positivt af deltagerne. Desuden kan brugernes oplevelse af, at interventionen har personlig relevans i sig selv være med til at påvirke adfærd samt det at deltagerne er motiverede for at ændre adfærd allerede inden interventionens start. Det er dog omdiskuteret, hvor stor en betydning det har i forhold til andre faktorer (74;75). I et kvalitativt studie af deltagernes evaluering af det digitale rygestopprogram DDSP, vurderer forfatterne, at den positive effekt af DDSP skal ses i lyset af, at 82

85 7 Opsummering af resultater i kortlægningen deltagerne tilskriver programmet humane karakteristika, herunder f.eks. at støtte, tilgive og hjælpe (67). Dette gælder bl.a. i forhold til deltagernes emotionelle ustabilitet i løbet af rygestopprocessen og rygetrang, som digitale stimuli kan afstedkomme. Det foreslås derfor, at fleksibilitet vægtes højt i designet af digitale rygestopprogrammer (67). 7 83

86 84 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

87 8 Perspektiver 85

88 86 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

89 8 Perspektiver 8 Formålet med denne rapport var at undersøge potentialet for at benytte digitale medier i forbindelse med sundhedsfremme med fokus på KRAM-faktorerne. Overordnet viser resultaterne af de inkluderede studier, at der er en positiv effekt af at benytte internet-, computer- og mobilbaserede digitale løsninger til at ændre sundhedsadfærd hos unge og voksne. Dette er især gældende for digitale medier med tailored systemer, da disse er mere vedkommende og relevante for den enkelte. I de følgende afsnit rundes rapporten af med konklusionerne for brug af digitale medier til sundhedsfremme i forbindelse med de enkelte KRAM-faktorer samt dertilhørende anbefalinger. De værktøjer, der i størst muligt udstrækning lægger sig op af de elementer, som studiernes viser at have en positiv effekt, er nævnt under potentialer. Der findes forskellige produkter på markedet mht. digitale medier, men hvordan de når ud til og bliver anvendt af de forskellige borgere afhænger af markedsføring og rekruttering. Rygning Internetbaserede interventioner ( s, hjemmesider, chatrum med rådgivere, osv.) kan hjælpe til et rygestop på seks måneder eller længere blandt personer i alle aldersgrupper, hvis disse interventioner er tailored til de enkelte personer, som interventionen er tiltænkt. Derudover har det vist sig, at brugere af tailored internetbaserede rygestopprogrammer, generelt er tilfredse med programmet. Potentialer: Taget danske interventioner i betragtning, er der især to programmer, der kan anbefales: X-hale og DDSP. X-hale er et tailored rygestopprogram for unge under 25 år, hvor hjælpen tilbydes via internettet (hjemmeside og/eller s) og mobiltelefonen (sms-beskeder). Derudover fås X-hale også som app til smartphones (se side 37). DDSP er et tailored rygestopprogram for voksne over 25 år, der består af tre elementer: ens personlige side, s og/eller sms-beskeder (se side 37). Alkohol Anvendelsen af internetbaserede interventioner, der er tailored til det enkelte individ, har generelt vist sig at kunne nedsætte alkoholforbruget. Dette gælder i 6-12 måneder efter programmets påbegyndelse for voksne med et højt alkoholforbrug. Blandt unge og voksne med et risikabelt alkoholforbrug, har internettet og s vist en positiv effekt på kort sigt (2 måneder). Desuden lader det til, at korte tailored feedback interventioner er let accepteret, både blandt unge og 87

90 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner voksne personer, der er i fare for at komme til at drikke for meget. Det vides ikke, hvor effektivt interventionen er for disse personer på lang sigt (over to måneder). Det kan derfor konkluderes, at tailored internetbaserede interventioner kan have en positiv effekt med henblik på at nedsætte alkoholforbruget hos unge og voksne. Dog er varigheden af effekten forskellig afhængig af bl.a. alkoholmønster. Mobilbaserede interventioner med udgangspunkt i tailored feedback sms-beskeder kan hjælpe unge med et risikabelt alkoholforbrug til at nedsætte deres alkoholforbrug i op til 3 måneder efter interventionens start. Den langsigtede effekt kendes ikke. Potentialer: Der findes i Danmark kun et fåtal af interventioner på alkoholområdet, der involverer digitale medier. I stedet er der en række tiltag, hvor digitale medier benyttes som screeningsværktøjer i forhold til at rekruttere personer til interventioner. Screeningsværktøjer kan medvirke til at gøre individet og behandler bevidst omkring individets alkoholmønster og være udgangspunkt for et evt. program for alkoholnedsættelse. Der findes adskillige screeningsværktøjer, hvoraf to er oversat til dansk; CAGE-C og AUDIT. CAGE-C anvendes primært til at identificere alkoholmisbrug og afhængighed, mens AUDIT anvendes til at identificere personer med et risikabelt alkoholforbrug. Kan tages online 15. Derudover findes der appen, AlkoTæller, hvor man kan følge sit alkoholforbrug uge for uge samt sætte sig nogle mål mht. sit forbrug. Viden om alkohols betydning for helbredet og for vægten indgår også i appen. Danske hjemmesider som og er blandt nogle af de online interventioner, der kan anvendes i forbindelse med råd og vejledning til personer med alkoholproblemer. Fysisk aktivitet og kost Internetbaserede interventioner, der er tailored til den enkelte, har vist sig at have en positiv effekt på kostindtag samt det fysiske aktivitetsniveau. Dog er det ofte kun en lille effekt. Hvad angår internetbaserede interventioner med fokus på fysisk aktivitet, er effekten især udtalt blandt personer med stillesiddende adfærd. Kombinationen af internet- og mobilbaserede interventioner kan desuden have en positiv effekt på kostindtag og fysisk aktivitetsniveau i form af øget aktivitet samt en reduktion i portionsstørrelser og indtag af mættet fedt. Dette gælder bl.a. kombinationen af medier som Facebook og sms-påmindelser med feedback, der er tilpasset den enkelte. Det er dog vanskeligt at måle effekten heraf. Mange af de inkluderede studier med internet- og mobilbaserede interventioner med fokus på kost og fysisk aktivitet er desuden foretaget på grupper af overvægtige, hvorfor det er vanskeligt at generalisere studiernes resultater. Generelt oplever brugere af interventionerne dog, at interventionen forbedrer deres evne til at monitorere

91 8 Perspektiver deres kostindtag og fysiske aktivitetsniveau og dermed intentionen om at ændre adfærd. Ofte kan dette medføre vægttab, herunder nedsat taljemål og BMI. 8 Potentialer: Der findes få danske interventioner med fokus på kost, men der er en række interventioner med fokus på fysisk aktivitet, som kan anbefales. Dette gælder bl.a. Mobile Fitness, som både findes som hjemmeside og som app. Det kan anbefales til personer, der har behov for en sundere hverdag såvel som personer, der ønsker et vægttab. Udover dette er Endomondo et godt redskab til at registrere udendørs sportsaktiviteter i forhold til distance, hastighed og mål. Endomondo findes ligeledes både som hjemmeside og som app og henvender sig især til personer, der er fysisk aktive. 89

92 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Figur 3. Oversigt over danske digitale medier for henholdsvis computer- og mobilbaserede programmer i forbindelse med rygning. Sidetallet for beskrivelse af de nævnte programmer er angivet i parentes. 90

93 8 Perspektiver Figur 4. Oversigt over danske digitale medier for henholdsvis computer- og mobilbaserede programmer i forbindelse med alkohol. Sidetallet for beskrivelse af de nævnte programmer er angivet i parentes. 8 91

94 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner Figur 5. Oversigt over danske digitale medier for computerbaserede programmer i forbindelse med fysisk aktivitet og kost. Sidetallet for beskrivelse af de nævnte programmer er angivet i parentes. 92

95 8 Perspektiver Figur 6. Oversigt over danske digitale medier for mobilbaserede programmer i forbindelse med fysisk aktivitet og kost. Sidetallet for beskrivelse af de nævnte programmer er angivet i parentes. 8 93

96 94 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner

97 Referenceliste 95

98 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner (1) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institus for Folkesundhed - Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen; (2) Ringgaard L, Bjældager M, Bech AG, Nielsen PK. Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie. Projekt Børn, Unge & Rygning: Kræftens Bekæmpelse; (3) Civljak M, Stead LF, Hartmann-Boyce J, Sheikh A, Car J. Internet-based interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2013;7:CD (4) Shahab L, McEwen A. Online support for smoking cessation: a systematic review of the literature. Addiction 2009 Nov;104(11): (5) Whittaker R, McRobbie H, Bullen C, Borland R, Rodgers A, Gu Y. Mobile phone-based interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2012;11:CD (6) Hansen AB, Becker U, Nielsen AS, Gronbaek M, Tolstrup JS, Thygesen LC. Internet-based brief personalized feedback intervention in a non-treatment-seeking population of adult heavy drinkers: a randomized controlled trial. J Med Internet Res 2012;14(4):e98. (7) Riper H, van SA, Keuken M, Smit F, Schippers G, Cuijpers P. Curbing problem drinking with personalized-feedback interventions: a meta-analysis. Am J Prev Med 2009 Mar;36(3): (8) Khadjesari Z, Murray E, Hewitt C, Hartley S, Godfrey C. Can stand-alone computer-based interventions reduce alcohol consumption? A systematic review. Addiction 2011 Feb;106(2): (9) Suffoletto B, Callaway C, Kristan J, Kraemer K, Clark DB. Text-messagebased drinking assessments and brief interventions for young adults discharged from the emergency department. Alcohol Clin Exp Res 2012 Mar;36(3): (10) Andersson A, Wirehn AB, Olvander C, Ekman DS, Bendtsen P. Alcohol use among university students in Sweden measured by an electronic screening instrument. BMC Public Health 2009;9:229. (11) Wallace P, Murray E, McCambridge J, Khadjesari Z, White IR, Thompson SG, et al. On-line randomized controlled trial of an internet based psychologically enhanced intervention for people with hazardous alcohol consumption. PLoS One 2011;6(3):e (12) Wodarski JS, Macmaster S, Miller NK. The use of computer technology to reduce and prevent college drinking. Soc Work Public Health 2012;27(3): (13) NICE. Alcohol-use disorders. Diagnosis, assessment and management of harmful drinking and alcohol dependence. National Institute for Health and Clinical Excellence; (14) Alkoholenheden. Test til belysning af alkoholvaner til selvudfyldelse Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Ref Type: Online Source 96

99 Referenceliste (15) Zierau F, Hardt F, Henriksen JH, Holm SS, Jorring S, Melsen T, et al. Validation of a self-administered modified CAGE test (CAGE-C) in a somatic hospital ward: comparison with biochemical markers. Scand J Clin Lab Invest 2005;65(7): (16) Dhalla S, Kopec JA. The CAGE questionnaire for alcohol misuse: a review of reliability and validity studies. Clin Invest Med 2007;30(1): (17) Skogen JC, Overland S, Knudsen AK, Mykletun A. Concurrent validity of the CAGE questionnaire. The Nord-Trondelag Health Study. Addict Behav 2011 Apr;36(4): (18) Bjerrum L, Barfod S, Becker U. Klinisk vejledning for almen praksis. Spørg til alkoholvaner - diagnostik og behandling af alkoholproblemer. Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen; (19) Fiellin DA, Reid MC, O Connor PG. Screening for alcohol problems in primary care: a systematic review. Arch Intern Med 2000 Jul 10;160(13): (20) Babor T, Higgins-Biddle JC, Saunders JB, Monteiro M. AUDIT. The Alcohol Use Disorder Identification Test. Guidelines for use in primary care. Geneva: World Health Organization; (21) Beich A, Gannik D, Malterud K. Screening and brief intervention for excessive alcohol use: qualitative interview study of the experiences of general practitioners. BMJ 2002 Oct 19;325(7369):870. (22) Davies CA, Spence JC, Vandelanotte C, Caperchione CM, Mummery WK. Meta-analysis of internet-delivered interventions to increase physical activity levels. Int J Behav Nutr Phys Act 2012;9:52. (23) Irvine AB, Gelatt VA, Seeley JR, Macfarlane P, Gau JM. Web-based intervention to promote physical activity by sedentary older adults: randomized controlled trial. J Med Internet Res 2013;15(2):e19. (24) Maon S, Edirippulige S, Ware R, Batch J. The use of web-based interventions to prevent excessive weight gain. J Telemed Telecare 2012 Jan;18(1): (25) Broekhuizen K, Kroeze W, van Poppel MN, Oenema A, Brug J. A systematic review of randomized controlled trials on the effectiveness of computer-tailored physical activity and dietary behavior promotion programs: an update. Ann Behav Med 2012 Oct;44(2): (26) Hansen AW, Gronbaek M, Helge JW, Severin M, Curtis T, Tolstrup JS. Effect of a Web-based intervention to promote physical activity and improve health among physically inactive adults: a population-based randomized controlled trial. J Med Internet Res 2012;14(5):e145. (27) Lachausse RG. My student body: effects of an internet-based prevention program to decrease obesity among college students. J Am Coll Health 2012;60(4): (28) Fanning J, Mullen SP, McAuley E. Increasing physical activity with mobile devices: a meta-analysis. J Med Internet Res 2012;14(6):e

100 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner (29) Buchholz SW, Wilbur J, Ingram D, Fogg L. Physical activity text messaging interventions in adults: a systematic review. Worldviews Evid Based Nurs 2013 Aug;10(3): (30) Shapiro JR, Koro T, Doran N, Thompson S, Sallis JF, Calfas K, et al. Text- 4Diet: a randomized controlled study using text messaging for weight loss behaviors. Prev Med 2012 Nov;55(5): (31) Villiard H, Moreno MA. Fitness on facebook: advertisements generated in response to profile content. Cyberpsychol Behav Soc Netw 2012 Oct;15(10): (32) Soureti A, Murray P, Cobain M, Chinapaw M, van MW, Hurling R. Exploratory study of web-based planning and mobile text reminders in an overweight population. J Med Internet Res 2011;13(4):e118. (33) Carter MC, Burley VJ, Nykjaer C, Cade JE. Adherence to a smartphone application for weight loss compared to website and paper diary: pilot randomized controlled trial. J Med Internet Res 2013;15(4):e32. (34) Turner-McGrievy GM, Beets MW, Moore JB, Kaczynski AT, Barr-Anderson DJ, Tate DF. Comparison of traditional versus mobile app selfmonitoring of physical activity and dietary intake among overweight adults participating in an mhealth weight loss program. J Am Med Inform Assoc 2013 May 1;20(3): (35) Napolitano MA, Hayes S, Bennett GG, Ives AK, Foster GD. Using Facebook and text messaging to deliver a weight loss program to college students. Obesity (Silver Spring) 2013 Jan;21(1): (36) Skov-Ettrup LS. Dit Digitale Stopprogram Kræftens Bekæmpelse; Sundhedsstyrelsen; Danmarks Apotekerforening Ref Type: Online Source (37) Kolbye B, Ravn JN, Jensen PD. Digitale medier og rygestop: X-hale.dk - erfaringer og effekt. Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse og Dokumentation, Projekt Børn, Unge og Rygning; (38) Ringgaard L. Stop: Tema Rygestop. Tandplejeren Dansk Tandplejerforening. Ref Type: Magazine Article (39) Patten CA, Rock E, Meis TM, Decker PA, Colligan RC, Pingree S, et al. Frequency and type of use of a home-based, Internet intervention for adolescent smoking cessation. J Adolesc Health 2007 Nov;41(5): (40) Strecher VJ, Marcus A, Bishop K, Fleisher L, Stengle W, Levinson A, et al. A randomized controlled trial of multiple tailored messages for smoking cessation among callers to the cancer information service. J Health Commun 2005;10 Suppl 1: (41) Krebs P, Prochaska JO, Rossi JS. A meta-analysis of computer-tailored interventions for health behavior change. Prev Med 2010 Sep;51(3-4):

101 Referenceliste (42) Dijkstra A, de VH, Roijackers J. Long-term effectiveness of computergenerated tailored feedback in smoking cessation. Health Educ Res 1998 Jun;13(2): (43) Brandt CL, Dalum P, Skov-Ettrup L, Tolstrup JS. After all - It doesn t kill you to quit smoking : An explorative analysis of the blog in a smoking cessation intervention. Scand J Public Health 2013 May 21. (44) Skov-Ettrup LS. Digitalt rygestop til unge: en randomiseret undersøgelse af effekt og virkningsmekanismer forbundet med individuelt tilpasset rygestoprådgivning Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet; (45) Balch GI, Tworek C, Barker DC, Sasso B, Mermelstein R, Giovino GA. Opportunities for youth smoking cessation: findings from a national focus group study. Nicotine Tob Res 2004 Feb;6(1):9-17. (46) Mermelstein R. Teen smoking cessation. Tob Control 2003 Jun;12 Suppl 1:i25-i34. (47) Dalum P, Schaalma H, Nielsen GA, Kok G. I did it my way --an explorative study of the smoking cessation process among Danish youth. Patient Educ Couns 2008 Nov;73(2): (48) Latimer AE, Krishnan-Sarin S, Cavallo DA, Duhig A, Salovey P, O Malley SA. Targeted smoking cessation messages for adolescents. J Adolesc Health 2012 Jan;50(1): (49) Bock B, Graham A, Sciamanna C, Krishnamoorthy J, Whiteley J, Carmona- Barros R, et al. Smoking cessation treatment on the Internet: content, quality, and usability. Nicotine Tob Res 2004 Apr;6(2): (50) Murray E. Internet-delivered treatments for long-term conditions: strategies, efficiency and cost-effectiveness. Expert Rev Pharmacoecon Outcomes Res 2008 Jun;8(3): (51) Rasmussen SR. The lifetime costs of smoking and smoking cessation. København: DSI - Institut for Sundhedsvæsen; (52) Rasmussen SR, Prescott E, Sorensen TI, Sogaard J. The total lifetime health cost savings of smoking cessation to society. Eur J Public Health 2005 Dec;15(6): (53) Rasmussen SR, Prescott E, Sorensen TI, Sogaard J. The total lifetime costs of smoking. Eur J Public Health 2004 Mar;14(1): (54) Pierce JP, Gilpin E. How long will today s new adolescent smoker be addicted to cigarettes? Am J Public Health 1996 Feb;86(2): (55) Schulze A, Mons U. Trends in cigarette smoking initiation and cessation among birth cohorts of in Germany. Eur J Cancer Prev 2005 Oct;14(5): (56) Bjerring CE, Hansen CP, Hansen UM, Nielsen PK. Rygningens skadevirkninger hos unge. Kræftens Bekæmpelse; (57) Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed - årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen;

102 Sundhedsfremme inden for KRAM-faktorerne ved brug af internet og mobiltelefoner (58) Bjældager M, Ringgaard L, Bech AG, Nielsen PK. Brug af digitale medier til sundhedsfremme. Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge og Rygning; (59) Webb TL, Joseph J, Yardley L, Michie S. Using the internet to promote health behavior change: a systematic review and meta-analysis of the impact of theoretical basis, use of behavior change techniques, and mode of delivery on efficacy. J Med Internet Res 2010;12(1):e4. (60) White A, Kavanagh D, Stallman H, Klein B, Kay-Lambkin F, Proudfoot J, et al. Online alcohol interventions: a systematic review. J Med Internet Res 2010;12(5):e62. (61) Unges drikkevaner fører til slagsmål og uønsket sex Sundhedsstyrelsen Ref Type: Online Source (62) Advice A/S. Tracking af Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner 2008: Kvantitativ og kvalitativ måling af 5 forebyggelseskampagner. Sundhedsstyrelsen; (63) Sæt proppen i. Sundhedsstyrelsen Ref Type: Online Source (64) Mobile Fitness A/S. Mobile Fitness Life Ref Type: Online Source (65) Frederiksen NS, Bakke SL, Jurgensen CW, Nielsen A-M, Rasmussen DJ, Dalum P, et al. Unge og alkohol - En baggrundsrapport. Kræftens Bekæmpelse, Projekt Unge & Alkohol; (66) Strecher VJ, McClure JB, Alexander GL, Chakraborty B, Nair VN, Konkel JM, et al. Web-based smoking-cessation programs: results of a randomized trial. Am J Prev Med 2008 May;34(5): (67) Brandt CL, Dalum P, Thomsen TT. I miss the care even though I know it s just a machine : an explorative study of the relationship between an Internet-based smoking cessation intervention and its participants. Health Informatics J 2013 Sep;19(3): (68) Danaher BG, McKay HG, Seeley JR. The information architecture of behavior change websites. J Med Internet Res 2005;7(2):e12. (69) Noar SM, Benac CN, Harris MS. Does tailoring matter? Meta-analytic review of tailored print health behavior change interventions. Psychol Bull 2007 Jul;133(4): (70) Voss H, Lolan RB. Danskernes brug af sundhedsydelser på internettet. Ugeskrift for Læger 2007;169(24). (71) Cunningham JA. Access and interest: two important issues in considering the feasibility of web-assisted tobacco interventions. J Med Internet Res 2008;10(5):e37. (72) Strecher VJ, McClure J, Alexander G, Chakraborty B, Nair V, Konkel J, et al. The role of engagement in a tailored web-based smoking cessation program: randomized controlled trial. J Med Internet Res 2008;10(5):e

103 Referenceliste (73) Dijkstra A. Working mechanisms of computer-tailored health education: evidence from smoking cessation. Health Educ Res 2005 Oct;20(5): (74) Webb MS, Simmons VN, Brandon TH. Tailored interventions for motivating smoking cessation: using placebo tailoring to examine the influence of expectancies and personalization. Health Psychol 2005 Mar;24(2): (75) Hawkins RP, Kreuter M, Resnicow K, Fishbein M, Dijkstra A. Understanding tailoring in communicating about health. Health Educ Res 2008 Jun;23(3):

104

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere