9. Løn og priser Løn Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157"

Transkript

1 Kapitel 9. Løn og priser Løn og priser Løn- og prisdannelsen indtager en central rolle i ADAM. Løn- og prisniveauet er således afgørende for udviklingen i konkurrenceevnen og derigennem for bestemmelsen af import og eksport. Ligeledes er forholdet mellem løn og usercost afgørende for, hvilken sammensætning af arbejdskraft og kapital producenterne ønsker. Lønnens afhængighed af ledigheden er et vigtigt bindeled mellem den økonomiske aktivitet og modellens lønog prisniveau. Disse sammenhænge udgør en væsentlig del af modellens crowding-out mekanisme og er dermed af stor betydning for de samlede modelegenskaber specielt på lidt længere sigt. Bestemmelsen af lønnen beskrives i afsnit 9.1, hvorefter prisdannelsen gennemgås i afsnit Løn Lønrelationen, i begyndelsen i form af Phillips-kurven, har stået centralt i den teoretiske debat mellem specielt monetarister og keynesianere gennem de seneste godt 20 år. Formuleringen af løndannelsen er afgørende for mulighederne og behovet for at føre stabiliseringspolitik. Dette viser sig også i ADAM, hvor lønrelationen er helt central for modellens langsigtede egenskaber og den mest betydende faktor i modellens crowdingout mekanisme, jf. fx kapitel 13, om modellens multiplikatoregenskaber Grundlæggende opbygning Lønrelationen kan siges at tage udgangspunkt i en såkaldt "Right to manage"-model, hvor lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer forhandler løn, og hvor arbejdsgiverne fastsætter beskæftigelsen ud fra profitmaksimeringshensyn, bl.a. på baggrund af denne løn. Lønmodtagerorganisationen forudsættes at have en nyttefunktion, hvori der indgår dels den opnåede løn, dels beskæftigelsen; organisationen forudsættes at kende den sammenhæng, der er mellem disse to variabler i kraft af virksomhedernes profitmaksimering. Gennem lønforhandlingerne aftaler de to parter en deling af den værditilvækst, de skaber ved produktionen, og udfaldet af lønforhandlingerne vil afhænge af de forhold, der påvirker parternes nytte. For eksempel vil et højere niveau for ledigheden og lavere arbejdsløshedsunderstøttelse betyde, at den enkelte fagforening må forvente, at de medlemmer, der ikke opnår beskæftigelse inden for området, får relativt dårlige økonomiske vilkår. Derfor vil fagforeningens afvejning af løn i forhold til beskæftigelse ændres. Generelt vil de forhold, der i sig selv enten øger virksomhedernes indtjening, forringer de beskæftigedes vilkår eller forbedrer de lediges forhold presse lønnen op. 1 På langt sigt kommer lønniveauet til at afhænge af det generelle prisniveau (BFI-deflatoren i fremstillingsvirksomhed), den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet, arbejdsløshedsprocenten, arbejdsløshedsunderstøttelsens kompensationsgrad samt indirekte lønomkostninger, bl.a. i form af arbejdsgiverbidrag. På kort sigt indgår yderligere en række 1 Det samme kan i hvert fald for de fleste forholds vedkommende siges at gælde, hvis man tænker mere traditionelt på lønnen som helt decentralt bestemt.

2 158 Kapitel 9. Løn og priser variabler i løndannelsen, herunder både direkte og indirekte skatter. Lønrelationens egenskaber fremgår af nedenstående tabel 9.1. Tabel 9.1. Elasticiteter i lønrelationen Virkning på lønniveauet 1. år 2. år Langt sigt Outputpris Forbrugerpris Indkomstskattetryk Indirekte lønomkostninger Produktivitet Arbejdsløshedsprocent Kompensationsgrad BFI-deflator Anm. For arbejdsløshedsprocent og kompensationsgrad er den viste elasticitet en semielasticitet, dvs. den procentvise påvirkning af lønniveauet som følge af en stigning i disse variabler på 1 pct.-point. For indkomstskattetryk er der tale om effekten af et fald i den disponible timeløn på 1 pct. som følge af en stigning i indkomstskattesatsen og for indirekte lønomkostninger er det effekten af en stigning i de samlede timelønsomkostninger på 1 pct. som følge af en stigning i de indirekte lønomkostninger, der vises. Det fremgår af tabellen, at lønnen på langt sigt afhænger af BFI-deflatoren og produktiviteten med en elasticitet på 1, mens arbejdsløshedsprocent og kompensationsgrad påvirker lønnen på langt sigt hhv. negativt og positivt. Dette betyder, at lønkvoten på langt sigt bestemmes af arbejdsløshedsprocenten og kompensationsgraden. Disse langsigtsegenskaber indebærer, at hverken direkte skatter eller afgifter på langt sigt overvæltes i lønnen, og at lønudviklingen alene kompenserer lønmodtagerne for prisstigninger, hvis der er tale om generelle prisstigninger, der umiddelbart er udtryk for stigende indtjening i virksomhederne (som de kommer til udtryk i BFI-deflatoren). Tilsvarende må lønmodtagerne også på langt sigt acceptere, at indirekte lønomkostninger nedvæltes fuldt ud i lønnen. Effekten af ændringer i såvel arbejdsløshed som kompensationsgrad er betydelig. Således fører et fald i arbejdsløshedsprocenten på 1 pct.-point på langt sigt til en stigning i lønniveauet på over 4 pct., og en stigning i kompensationsgraden på 1 pct.-point fører til en stigning i lønniveauet på knap 1 pct. Lønrelationen indeholder med andre ord en langsigtssammenhæng, hvor lønniveauet eller mere præcist lønkvoten bestemmes af arbejdsløshedsprocenten og kompensationsgraden. Af lønrelationen alene kan ikke udledes et bestemt "naturligt", "strukturelt" eller "ikke-inflationsaccelererende" niveau, som arbejdsløshedsprocenten på langt sigt vil konvergere imod. Ses alene på lønrelationen kan mange niveauer for ledigheden således være forenelige med konstant løninflation, når "bare" niveauet for lønnen i hver periode er i overensstemmelse med det langsigtsniveau, som relationen tilsiger. Det betyder selvfølgelig ikke, at ledigheden og lønkvoten i den samlede model kan antage hvilke som helst værdier. Dette skyldes, at der er flere bånd mellem på den ene side lønnen og på den anden side ledigheden eller beskæftigelsen. I lønrelationen er der en positiv sammenhæng mellem beskæftigelsen (gennem arbejdsløshedsprocenten) og lønnen, mens der i producenternes faktorefterspørgsel og samhandlen med udlandet et negativt bånd mellem løn og beskæftigelse.

3 Kapitel 9.1. Løn 159 På kort sigt afhænger lønstigningstakten, jf. tabel 9.1, af inflation i såvel forbrugerpriser som outputpriser, produktivitetsvækst og ændringer i det direkte skattetryk. Da lønrelationen, jf. næste afsnit, er formuleret som en fejlkorrektionsmodel, indgår afvigelser fra langsigtsligevægten endvidere i bestemmelsen af lønstigningstakten på kort sigt Estimationsresultater I ADAM er lønrelationen specificeret for den gennemsnitlige timeløn for arbejdere i industrien. Med ADAM-notation kan estimationsligningen skrives: (9.1) lna lnak pxn pcp tss0u kqyfn1 pyfn bul btyd Gennemsnitlig timeløn i industrien Gennemsnitlig timeløn i industrien inkl. bidrag til sociale ordninger mv. Prisen på produktion i fremstillingsvirksomhed Prisen på samlet privat forbrug Gennemsnitlig indkomstskattesats Gennemsnitlig timeproduktivitet i fremstillingsvirksomhed BFI-deflator for fremstillingsvirksomhed Arbejdsløshedsprocent Arbejdsløshedsunderstøttelsens kompensationsgrad Leddet lnak 2 /(pyfn 2 kqyfn1 2 ) udtrykker lønkvoten i form af direkte og indirekte lønomkostninger pr. produceret enhed. Relation (9.1) er skrevet eksplicit på fejlkorrektionsform, hvorved langsigtssammenhængen og kortsigtsdynamikken fremgår tydeligt. α erne betegner kortsigtsparametrene, hvor α er tilpasningshastigheden til langsigtssammenhængen, og β erne betegner parametrene i langsigtssammenhængen. Langsigtssammenhængen fremgår af et forløb, hvor de indgående variabler er konstante over tiden. Sættes ændringsleddene således til 0, og udelades dateringerne, fås langsigtssammenhængen fra (9.1): (9.2) β 1 og β 2 kan beregnes til hhv og , jf. tabel 9.1. Da lnak er den gennemsnitlige timeløn inkl. indirekte lønomkostninger, implicerer langsigtssammenhængen altså, at en stigning i de indirekte lønomkostninger nedvæltes fuldt ud i lønnen.

4 160 Kapitel 9. Løn og priser I "Right to manage"-modeller spiller den såkaldte wedge en central rolle. Wedgen er forholdet mellem realløn set som omkostning for virksomheden og set som indkomst for lønmodtageren. Ideelt er wedgen defineret som: (9.3) En stigning i wedgen øger lønstigningerne på kort sigt. Wedgen vil stige, hvis fx beskatningen af arbejdskraft, tss0u, stiger. Man kan forestille sig, at dette smitter af på lønnen ved, at lønmodtagersiden stiller større lønkrav som kompensation for skattestigningen. Tilsvarende vil et fald i prisen på importerede forbrugsvarer betyde et fald i wedgen via pcp. Transmissionen til lønnen kan tænkes at foregå ved, at fagforeningerne reducerer den umiddelbare reallønsgevinst for derved at få flere i beskæftigelse. 2 I den praktiske specifikation af lønrelationen er der i wedgen set bort fra de indirekte lønomkostninger, så wedgen indgår kun i kortsigtsdynamikken via forholdet mellem forbrugerpriser og outputpriser og via det direkte skattetryk. Som det fremgår af (9.1), er der pålagt en restriktion om, at koefficienten til disse to variabler er ens med modsat fortegn, hvilket implicerer symmetri mellem direkte og indirekte skattetryk. Rationelle lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer må være indifferente mellem, om en stigning i skattetrykket kommer via en generel stigning i de indirekte eller de direkte skatter, og det forekommer derfor ikke rimeligt at indbygge en asymmetri på dette punkt. En asymmetri i form af forskellig koefficient til Dlog(pcp/pxn) og Dlog(1 tss0u) ville implicere, at man kunne føre indkomstpolitik ved at twiste skattestrukturen for uændret skattetryk. Statistisk accepteres symmetribåndet kun vanskeligt, men i den frie estimation er det dog kun koefficienterne til de to diskuterede variabler samt til dels koefficienten til stigningen i outputpriserne, der ikke er meget tæt på de koefficienter, der estimeres med restriktionen. Estimationsresultaterne af lønrelationen på formen (9.1) er vist i tabel Lønforhandlingsmodellen er ikke den eneste, der kan forklare disse sammenhænge. Forestiller man sig lønnen dannet ved skæringen mellem en simpel udbuds- og efterspørgselskurve for arbejdskraft, vil skattestigningen og reduktionen i prisen på importerede forbrugsvarer kunne analyseres ved at flytte passende på udbudskurven for arbejdskraft. (Dette passer dog dårligt med bestemmelsen af arbejdsudbuddet i ADAM, hvor disse variabler ikke indgår).

5 Tabel 9.2. Estimation af lønrelationen Kapitel 9.1. Løn 161 Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Lønstigningstakten Dlog(lna) Inflation i outputpris, gns. over to år Dlog(pxn) 1/2 α Vækst i forbrugerpriser i forhold til Dlog(pcp/pxn) 1/2 α outputpris, gns. over to år Ændring i direkte skatter Dlog(1 tss0u) 1/2 α 2 ( ) (0.1233) Produktivitetsvækst Dlog(kqyfn1) α Lønkvote log(lnak/(pyfn kqyfn1)) 2 α Arbejdsløshedsprocent bul 1 αβ Kompensationsgrad btyd 1 αβ Konstant α Anm. n = s =.0145 R 2 = 0.88 DW = 1.88 LM 1 = 0.14 Der er problemer med signifikans for så vidt angår koefficienten til wedge-variablen, α 2, der dog ikke har den store økonomiske effekt på kort sigt og, som det fremgår af tabel 9.1, ingen effekt på langt sigt. Bemærk også at tilpasningsparametren, α, er signifikant større end nul, hvilket som beskrevet ovenfor indebærer, at lønrelationen dels bestemmer det langsigtede lønniveau og dels ikke i sig selv siger noget den langsigtede ledighed. Hvis omvendt tilpasningsparametren var lig nul, ville lønrelationen i højere grad stemme overens med en traditionel Phillips-kurve, og et fald i ledigheden ville forårsage en permanent højere lønstigningstakt, der i den samlede model i sidste ende ville føre til fuld crowding-out. 3 En sådan Phillips-kurve-lignende relation ville i højere grad i sig selv fastlægge den langsigtede ledighed. 4 Koefficienterne til lønkvote, arbejdsløshed og kompensationsgrad er både velbestemte og centrale for løndannelsen, hvilket bl.a. understøttes af analyser af parameterstabiliteten, jf. figur 9.2 på de følgende to sider. 3 Der gøres opmærksom på, at relationen på fejlkorrektionsform (9.1) forudsætter α 0. Er α=0 vil arbejdsløshedsprocenten og kompensationsgraden stadig indgå i niveau i relationen. 4 En måde at finde den naturlige ledighed kunne da være at fortolke bidragene fra ændring i priser og produktivitet som den forventede lønstigning. Niveauet for ledigheden, der sikrer, at den observerede lønstigning er lig den forventede, fortolkes da som den naturlige eller strukturelle ledighed. Niveauet afhænger af kompensationsgraden. Samme type argument er bemærket i SMEC Modeldokumentation og beregnede virkninger af økonomisk politik. Det Økonomiske Råds Sekretariat 1994 (s. 14) for en lønrelation af samme type som (9.1), men beregningen forudsætter konstant lønkvote.

6 162 Kapitel 9. Løn og priser Figur 9.1. Lønrelationens historiske forklaringsevne, relative årlige ændringer Observeret Beregnet Residual Figur 9.2. Parameterstabilitet Outputpris Forbrugerpris i forhold til outputpris Produktivitet Lønkvote

7 Figur 9.2. Parameterstabilitet (fortsat) Kapitel 9.2. Priser 163 Arbejdsløshedsprocent Kompensationsgrad Konstant 1 trins chow-test, normeret med 5% kritisk værdi Umiddelbart synes relationens forklaringsevne meget pæn, og residualerne i figur 9.1 ser heller ikke systematiske ud, hvilket understreges af LM-teststørrelsen for 1.-ordens autokorrelation, der er klart insignifikant. Parameterstabiliteten må betegnes som overordentlig pæn. Der er målt på chow-testet tegn på et strukturelt brud i 1987, hvor lønstigningerne ved overenskomstforhandlingerne blev væsentlig højere end forventet, og også væsentlig højere end forudsagt af relationen, jf. figur 9.1. Der er givet flere politiske forklaringer på overenskomstresultatet i 1987, og det er derfor undersøgt, hvad en dummy-variabel i dette år ville betyde. Parameterestimaterne er alle ret robuste med undtagelse af koefficienten til kompensationsgraden, der reduceres lidt. Statistisk kan det ikke afvises, at samtlige parametre er upåvirkede. På denne baggrund og i betragtning af den svage teoretiske begrundelse er dummyen udeladt. Hverken LM-test, parameterstabilitet eller forklaringsgrad påvirkes nævneværdigt af wedge-restriktionen Priser Priser på erhvervenes produktion, sektorpriserne, bestemmes i ADAM ud fra erhvervenes enhedsomkostninger. Disse modsvarer omkostninger til produktionsfaktorerne maskin- og bygningskapital, arbejdskraft, energi og materialer. Meget kort kan prisdannelsen i ADAM på langt sigt beskrives som fuld overvæltning af enhedsomkostningerne.

8 164 Kapitel 9. Løn og priser Priser på anvendelseskomponenterne bestemmes i prissammenbindingsrelationer ved simpel sammenvejning af sektorpriser og importpriser. 5 I den videre modelsammenhæng indgår bestemmelsen af priserne i et samspil med lønrelationen og danner en løn-pris spiral. Priserne spiller en afgørende rolle for konkurrenceevnen og dermed for Danmarks markedsandele, både på verdensmarkedet og over for importen på hjemmemarkedet. Derigennem er prisbestemmmelsen central for modellens crowding-out mekanisme. Sektorprisrelationernes grundskitse gennemgås i afsnit De aggregerede egenskaber beskrives i afsnit Resultaterne for de enkelte erhverv beskrives i afsnit I afsnit vises estimationsresultater for et enkelt erhverv. Endelig beskrives skitsen til relationer for priser på anvendelseskomponenter i afsnit Prisen på dansk produktion Det lange sigt Mens danske producenter i ADAM antages at være pristagere på markederne for produktionsfaktorer, antages de for størstedelen af produktionens vedkommende at være prissættere på de markeder, hvor deres produktionen afsættes. Konkret antages det, at producenterne på langt sigt sætter prisen således, at profitten maksimereres. Under en yderligere antagelse om en konstant priselasticitet i efterspørgselen er den profitmaksimerende pris givet ved en konstant mark-up på de langsigtede marginalomkostninger. 6 Da produktionen i ADAM foregår under konstant skala-afkast, er de langsigtede marginalomkostninger endvidere lig de ønskede enhedsomkostninger, dvs. omkostningerne forbundet med at producere én enhed output under en omkostningsmimerende sammensætning af faktorefterspørgslen. På langt sigt kan prisen på dansk produktion således udtrykkes som en konstant mark-up på enhedsomkostningerne: (9.4) 5 Jf. kapitel 7 om input-output systemet. 6 Lader man α betegne efterspørgselselasticiteten og µ mark-up en, gælder der følgende sammenhæng mellem mark-up og efterspørgselselasticitet: (1+µ) = 1/(1/α+1). Mark-up ens niveau vil således være faldende i efterspørgselselasticitetens (numeriske) niveau. I grænsetilfældet, hvor efterspørgselselasticiteten er minus uendelig (svarende til fuldkommen konkurrence), vil mark-up en være 0. I dette tilfælde vil den profit-maksimerende pris dermed være lig marginalomkostningerne.

9 Kapitel 9.2. Priser 165 AC K L E M Y P i Enhedsomkostninger Beholdning af kapital Forbrug af arbejdskraft Energiforbrug Materialeforbrug Produktion Pris på i = E,M,L,K,Y (Toptegnet * angiver ønsket = langsigtet niveau). Prisreglen givet ved ligning (9.4) besidder tre væsentlige egenskaber: Homogenitet i enhedsomkostninger Ligning (9.4) er homogen af 1. grad i enhedsomkostningerne: Hvis enheds-omkostningerne stiger med fx 1 pct., vil outputprisen også på langt sigt stige med 1 pct. På langt sigt vil inflationen dermed være lig stigningstakten i enheds-omkostningerne, der vil være bestemt af stigningstakterne i faktorpriserne, vægtet med deres respektive omkostningsandele. Konstant enhedsprofit Den langsigtede enheds-profit, P Y * -AC * =µac *, er uafhængig af produktionens omfang, hvilket følger af antagelsen om konstant skala-afkast i produktionen. Enhedsprofittens niveau er givet ved en fast andel af enhedsomkostningerne. Rentefølsomhed Endelig er prisen på dansk produktion rentefølsom på langt sigt. Det skyldes, at renten indgår i prisen på kapital (P K ), dvs. usercost. Det korte sigt På kort sigt afviger prisdannelsen noget fra (9.4). Den væsentligste antagelse omkring kortsigtsdynamikken er, at priserne bestemmes ud fra et mål for de kortsigtede marginalomkostninger med et frit estimeret dog procentuelt konstant gennemslag på prisen. For visse erhverv er der desuden inddraget konkurrentpriser på kort sigt. Generelt kan den kortsigtede prisdannelse formuleres som: (9.5) p Y smc p F Log(outputpris) Log(mål for kortsigtede marginalomkostninger) Log(konkurrentpris-mål) På kort sigt vil outputprisen således være bestemt ved en sammenvejning af marginalomkostninger og konkurrentpris samt af et fejlkorrektionsled, der består af sidste periodes

10 166 Kapitel 9. Løn og priser (relative) afvigelse mellem den observerede pris og den langsigtede pris. Fejlkorrektionsleddet sikrer, at prisen i det lange løb trækkes henimod den optimale pris, p Y *. Det kortsigtede marginalomkostningsudtryk besidder en række fundamentale egenskaber, der har betydning for prisdannelsen på kort sigt: 7 For det første afhænger det ikke af prisen på usercost, P K. Herved elimineres prisernes rentefølsomhed på kort sigt. For det andet er det homogent af 1. grad i priserne på de variable produktionsfaktorer: Hvis P L, P E og P M stiger med fx 1%, vil det også stige med 1%, uanset en eventuel variation i P K. Effekten på prisdannelsen afhænger naturligvis af parameteren α 1. Denne er estimeret til 0.7 i gennemsnit, hvorfor inflationen på kort sigt vil være mindre end stigningstakten i faktorpriserne. For det tredje er det faldende i K/Y-forholdet (kapitalkvoten). Da der er træghed i kapitalapparatets tilpasning til ændringer i produktionen (jf. afsnit 8.2.2), vil kapitalkvoten falde i perioder med efterspørgselsstigninger. Herved opnås kapacitetseffekter (konjunkturmedløb) i prisdannelsen. Inddragelsen af konkurrentprisen bevirker, at en ændring i denne vil ændre outputprisen i samme retning. Konkurrentpriserne måles ved en sammenvejning af importpriser fordelt på varegrupper. Såvel kapacitets-effekternes som konkurrentpris-effekternes aggregerede gennemslag er dog beskedne; men de har nogen betydning for prisdannelsen i enkelte erhverv Den samlede prismodel Gennem råvarekredsløbet, dvs. erhvervenes køb af varer og tjenester fra hinanden, er næsten alle sektorpriserne gensidigt afhængige, fordi erhvervenes outputpriser indgår i omkostningerne i de øvrige erhverv. De egentlige impulser til ændringer i sektorpriserne kommer imidlertid fra ændringer i priser på primære produktionsfaktorer (dvs. fra ændringer i løn og importpriser) samt fra ændringer i rentesatser (via usercost) og fra ændringer i produktionsniveauet. Råvarekredsløbet fordeler blot disse impulser videre ud i det økonomiske system. Følsomhed i lønsatser, importpriser og rente Den samlede prismodels egenskaber er beregnet ud fra en delmodel bestående alene af sektorprisrelationerne (med tilhørende hjælpeligninger for råvarekredsløbet m.m.). Effekten på den aggregerede sektorpris af ændringer i lønsatser og importpriser er vist i figur De kortsigtede marginalomkostninger udtrykker omkostningerne ved at producere én enhed ekstra output, når der betinges på beholdningen af kapitalapparatet.

11 Kapitel 9.2. Priser 167 Figur 9.3. Effekt af 1 procent permanent stigning i løn, importpriser og rente (a) Løn- og importpris-elasticitet (b) Rente-elasticitet procent procent løn elasticitet importpris-elasticitet elasticitet Det ses af figuren, at den langsigtede lønelasticitet er knap 0.7; mens den langsigtede importpris-elasticitet er godt 0.3. Summen af disse elasticiteter er 1. Prismodellen er dermed på langt sigt homogen af 1. grad i priserne på de primære produktionsfaktorer. På kort sigt er lønelasticiteten knap 0.4, mens importpris-elasticiteten er godt 0.2. Da summen af kortsigts-elasticiterne mindre end 1, har ændringer i løn- og importprisniveau ikke fuldt gennemslag på kort sigt. Dette skyldes den indbyggede træghed i prisrelationerne, der forstærkes af råvarekredsløbet. For både løn- og importpris-elasticiteten bemærkes et knæk omkring ottende-niende år, hvor elasticiteterne igen "accelererer". Forløbet kan tilskrives, at udviklingen i usercost, P K, forsinkes som følge af kortsigtede inflationsgevinster på den eksisterende beholdning af kapital. 8 Den langsigtede rente-elasticitet er godt Da første-årseffekten endvidere er nul, vil renteændringer først udløse prisændringer fra og med andet år. 9 Kapacitets- og konkurrentpris-effekter Som nævnt i afsnit vedrører kapacitets- og konkurrentpris-effekterne alene det korte sigt. Kapacitets-effekterne kan beregnes ved at koble prismodellen sammen med en model for faktor-efterspørgslen og beregne virkningen på den aggregerede sektorpris af en stigning i produktionen. Herved opnås en første-års elasticitet på ca Tilstedeværelsen af disse inflationsgevinster har et teoretisk fundament; men det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt den konkrete implementering virker plausibel. For en uddybning af årsagen til multiplikatorens knæk henvises til Modelgruppepapir MMP 15. november I prismodellen indgår to rentesatser. Det drejer sig om den effektive obligationsrente, iwbz, der optræder i ligningerne for usercost på bygningskapital og pengeinstitutternes effektive udlånsrente, iwlo, der opræder i ligningerne for usercost på maskinkapital. Den nævnte elasticitet på godt 0.20 er beregnet i året 1991, hvor iwbz er hævet fra 10.11% til 10.21%, mens iwlo er hævet fra 11.38% til 11.49%.

12 168 Kapitel 9. Løn og priser Effekten af inddragelsen af konkurrentpriser i prisdannelsen på kort sigt kan beregnes ud fra prismodellen alene. Konkurrentpris-elasticiteten er første år godt Da disse effekter er små og kun vedrører det korte sigt, kan man se bort fra dem i den samlede prismodels egenskaber. Historisk forklaringsevne De estimerede sektorprisrelationers samlede evne til at beskrive den historiske udvikling er illustreret i figur 9.4. Det må siges, at profitmaksimeringsantagelsen med den tilladte dynamik alt i alt giver en rimelig beskrivelse af den historiske prisudvikling. I de sidste fire estimationsår overvurderes inflationen dog, og denne overvurdering fortsætter efter estimationsperiodens slutning. Figur 9.4. Samlet udvikling i de estimerede sektorpriser, årlig vækstrate Observeret Beregnet Residual De enkelte erhverv Den danske produktion er i ADAM fordelt på 19 erhverv, og der er specificeret prisrelationer for 17 erhverv. Priserne på landbrugets produktion, pxa, og på søtransport, pxqs, er eksogene. Nogle af disse 17 sektorpriser bestemmes dog ikke med udgangspunkt i profitmaksimeringsantagelsen, dvs. prisreglen givet ved (9.4). Der er følgende undtagelser: Priserne på olieerhvervenes produktion, pxe og pxng, er bundet til energiprisen på verdensmarkedet pga. importkonkurrence. I disse erhverv er sektorprisen således ikke bestemt af de indenlandske omkostninger, og profitten i disse erhverv kan følgelig fluktuere kraftigt, fx som følge af svingninger i verdensmarkedspriserne.

13 Kapitel 9.2. Priser 169 Prisen på boligbenyttelse, pxh, findes i en prissammenbindingsrelation, idet der benyttes et prisindeks på bruttofaktorindkomsten i erhvervet, pyfh. Da bruttofaktorindkomsten i dette erhverv udgør næsten hele produktionsværdien, kan pxh til praktiske formål betragtes som følgende pyfh, der på sigt er bundet til at følge investeringprisen, pih. 10 Prisen på offentlige tjenester, pxo, er lig erhvervets omkostninger, idet der ingen profit er i erhvervet. For de resterende 13 erhverv, hvor prisdannelsen er formuleret med udgangspunkt i (9.4), er der kapacitets-effekter på kort sigt i de 11 erhverv. Priserne på el, gas og fjernvarme, pxne, ogfinansiel virksomhed, pxqf, er kapacitets-neutrale på kort sigt. 11 Der er endvidere indbygget konkurrentpris-effekter i priserne på jern- og metal-industri, pxnm, kemisk industri mv., pxnk, oganden fremstillingsvirksomhed, pxnq. Estimations resultaterne for de 13 erhverv er vist i nedenstående i tabel 9.3. Tabel 9.3. De estimerede sektorprisrelationer Sektorpris i ADAMnavn Elasticitet kortsigtet marginalomkostningsudtryk konkurrentpris tilpasning El, gas og fjernvarme... pxne Næringsmiddelindustri... pxnf Nydelsesmiddelindustri... pxnn Leverandører til byggeri... pxnb Jern- og metalindustri... pxnm Transportmiddelindustri... pxnt Kemisk industri mv.... pxnk Anden fremstillingsvirksomhed... pxnq Bygge- og anlægsvirksomhed... pxb Handel... pxqh Anden transport mv.... pxqt Finansiel virksomhed... pxqf Andre tjenesteydende erhverv... pxqq I alt, estimerede relationer Jf. diskussionen i afsnit er de estimerede sektorpriser bundet til på langt sigt at følge enhedsomkostningerne. Det kortsigtede gennemslag fra omkostningerne er derimod estimeret frit med en gennemsnitlig elasticitet på Omkostningerne får således ikke fuldt gennemslag på kort sigt. Af tabellen ses det endvidere, at den kortsigtede konkurrentpris-effekt for de estimerede relationer under ét er beskeden. Det skyldes dog, at der kun optræder konkurrentpriseffekter i tre ud af de 13 erhverv. I disse erhverv opnås en elasticitet i intervallet Konkret bestemmes pyfh i ligningen: Dlog(pyfh) = log(pyfh -1 /pih -1 ). 11 I disse erhverv følger prisen på kort sigt de ønskede variable enhedsomkostninger, (P L L * +P E E * +P M M * )/Y.

14 170 Kapitel 9. Løn og priser Endelig ses det, at tilpasningsparameteren (dvs. elasticiteten til den historiske uligevægt) i gennemsnit er estimeret til Det skal dog ses på baggrund af, at elasticiteten er bundet til at være mindst De enkelte sektorprisers følsomhed over for stigninger i importpriser, løn og rente i den samlede prismodel er vist i tabel 9.4. Det ses af tabellen, at de langsigtede elasticiteter afspejler produktionsfaktorernes omkostningsandele. De løntunge erhverv (tjeneste-erhvervene og byggeri-erhvervet) har høje lønelasticiteter, industri-erhvervene har høje importpriselasticiteter og de kapitalintensive erhverv (energi-fremstilling og transport) har høje rente-elasticiteter. 12 Tabel 9.4. Den samlede prismodels egenskaber Sektorpris i ADAMnavn Elasticitet Løn Importpris Rente 1. år Langt sigt 1. år Langt sigt 2. år Langt sigt Brunkul, råolie og naturgas pxe Olieraffinaderier pxng El, gas og fjernvarme pxne Næringsmiddelindustri pxnf Nydelsesmiddelindustri pxnn Leverandører til byggeri pxnb Jern- og metalindustri pxnm Transportmiddelindustri pxnt Kemisk industri mv. pxnk Anden fremstillingsvirksomhed pxnq Bygge- og anlægsvirksomhed pxb Handel pxqh Anden transport mv. pxqt Finansiel virksomhed pxqf Andre tjenesteydende erhverv pxqq Boligbenyttelse pxh Offentlig sektor pxo I alt, estimerede relationer Estimation Sektorprisrelationerne er estimeret som log-lineære fejlkorrektionsligninger. For erhverv j kan specifikationen med ADAM-nomenklatur skrives: (9.6) 12 Den høje importpriselasticitet i næringsmiddelindustri, nf, skyldes, at prisen på landbrug i eksperimentet opfattes som en importpris.

15 px pw j nv Kapitel 9.2. Priser 171 sektorpris "nødvendige" variable enhedsomkostninger (mål for marginalomkostninger) iλ i (pm i +tm i ) konkurrentpris pw j w ønskede enhedsomkostninger I forhold til den stiliserede fremstilling af omkostningsbegreberne i afsnit skal følgende bemærkes: I udtrykket for de ønskede enhedsomkostninger, pw j w, benyttes de realiserede niveauer for materialer, energi og bygningskapital. Det er således kun arbejdskraften og maskinkapitalen, der indgår i ønskede niveauer. Desuden er de ikkevarefordelte indirekte skatter, Siq j, inddraget. Som mål for de kortsigtede marginalomkostninger anvendes de "nødvendige" variable enhedsomkostninger, pw j nv. Disse er lig enhedsaflønningen af de variable produktionsfaktorer: energi, materialer og arbejdskraft, hvor forbruget af arbejdskraft måles ved den mængde arbejdskraft, der er "nødvendig" for at være på produktionsfunktionen, dvs. L +. Dette omkostningsudtryk har essentielt samme egenskaber som et egentligt marginalomkostnings-udtryk; men er knap så følsomt i kapacitets-udnyttelsesgraden. I det følgende gennemgås estimationen af én af sektorprisrelationerne, nemlig bestemmelsen af prisen på jern- og metalindustriens produktion, pxnm. Estimations-resultaterne er vist i nedenstående tabel 9.5. Estimation er foretaget ved OLS. Tabel 9.5. Estimation af pxnm Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Sektorpris Dlog(pxnm) Variable enhedsomkostninger Dlog(pwnmnv) Konkurrentpris Dlog(0.32(pm6m+tm6m) +0.60(pm7q+tm7q) +0.08(pm8+tm8)) Fejlkorrektionsled log(pxnm -1 )-log(pwnmw -1 ) Konstant Anm. n = s = R 2 = 0.93 DW = 1.84 LM 1 = 1.90 De statistiske egenskaber af regressionen må siges at være rimelige. Parametrene er signifikante, spredningen er lille, og der er ikke tegn på autokorrelation i residualerne. Den beregnede årlige vækstrate i pxnm er sammenholdt med de observerede ændringer i figur 9.5

16 172 Kapitel 9. Løn og priser Figur 9.5. Prisudviklingen i nm-erhvervet, årlig vækstrate Observeret Beregnet Residual Priser på anvendelseskomponenter Priser på anvendelseskomponenter (netto for afgifter) findes i prissammenbindingsrelationer ved simpel sammenvejning af sektorpriser og importpriser. Disse relationer er beskrevet nærmere i afsnit 7.3. Markedspriser på anvendelseskomponenter fås ved at addere en punktafgiftssats til nettoprisen, hvorefter der lægges moms på denne sum: (9.7) pn k p k tp k tg btg k Nettoprisen (dvs. ekskl. afgifter) på endelig anvendelse k (Markeds)prisen på anvendelse k Punktafgiftssatsen på anvendelse k Momssatsen Momsbelastningsgraden på anvendelse k Der antages således at være fuld overvæltning af afgifter på markedsprisen. Se i øvrigt afsnit 10.2 om bestemmelsen af indirekte skatter.

Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995

Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 31. august 1995 Løndannelsen i ADAM Resumé: Ved sub-modeller beskrives løndannelsen i ADAM og den betydning, som lønrelationen har for resten

Læs mere

Priser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM

Priser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM Prisdannelsen i ADAM Grundlæggende Dansk inflation importeres fra udlandet, da Danmark er en lille åben økonomi med fast kronekurs. DK prisstigning = udenlandsk prisstigning Priser spiller sammen med løndannelsen:

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Reestimation og ad-hoc reformulering af lønrelationen

Reestimation og ad-hoc reformulering af lønrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 11. juni 1997 Reestimation og ad-hoc reformulering af lønrelationen Resumé: I papiret vises reestimationer af lønrelationen med små tilpasninger

Læs mere

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april

Læs mere

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Oversigt over priselasticiteter i EMMA99

Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Simon Kjær Poulsen 10. november 1999 Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Resumé: I papiret gives et overblik over de tidligere opnåede resultater i forbindelsen

Læs mere

Om løndannelsen i ADAM

Om løndannelsen i ADAM Danmarks Statistik Arbejdspapir* Modelgruppen Dan Knudsen 11. august 2008 Om løndannelsen i ADAM Resumé: Noten diskuterer den aktuelle lønrelation i april08-versionen af ADAM. Der sættes spørgsmålstegn

Læs mere

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen

Læs mere

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Multivariat kointegrationsanalyse af eksporten

Multivariat kointegrationsanalyse af eksporten Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen. november 994 Multivariat kointegrationsanalyse af eksporten Resumé: I dette papir benyttes Johansen-metoden til at estimere den langsigtede

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Uendelig priselasticitet i eksporten?

Uendelig priselasticitet i eksporten? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Marie Bendixen Morten Malle Pedersen 2. september 994 Uendelig priselasticitet i eksporten? Resumé: I dette papir undersøges det, om der i data for eksporten

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017

Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 d. 30.05.2017 Louis Birk Stewart Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 Notatet dokumenterer beregningen af De Økonomiske

Læs mere

Eksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé:

Eksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen 03.08.94 Eksportrelationer Resumé: Dette papir beskriver estimation af eksportrelationer vha. fejlforrektionsmodeller.

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

6. Udenrigshandel. 6.1. Eksport. Kapitel 6. Udenrigshandel 75

6. Udenrigshandel. 6.1. Eksport. Kapitel 6. Udenrigshandel 75 6. Udenrigshandel Kapitel 6. Udenrigshandel 75 Bestemmelsen af eksport og import er af afgørende betydning for de samlede modelegenskaber. Eksporten er en af de centrale efterspørgselseskomponenter. Importen

Læs mere

8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer

8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer Kapitel 8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer 109 8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer Erhvervenes efterspørgsel efter produktionsfaktorer dvs. bygningskapital, maskinkapital, arbejdskraft,

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Forenklet brancheopdeling i ADAM

Forenklet brancheopdeling i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Reestimation af forbrugssystemet til okt15

Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende

Læs mere

3. Modellen i hovedtræk

3. Modellen i hovedtræk 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Reestimation af lønrelationen, september 2001

Reestimation af lønrelationen, september 2001 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Andreas Andersen 6. august 21 Morten Werner Reestimation af lønrelationen, september 21 5HVXPp / QUHODWLRQHQUHHVWLPHUHVRYHUSHULRGHQ9HGGHQVLPSOHUHHVWLPDWLRQVHV

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

ADAM, December analyse af parameterfølsomheder

ADAM, December analyse af parameterfølsomheder Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 22. juni 2 ADAM, December 29 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Forsøg med Törnqvist-prisindeks som alternativ prisdeflator i energiligningerne

Forsøg med Törnqvist-prisindeks som alternativ prisdeflator i energiligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Line BrinchNielsen 18. december 21 Forsøg med Törnqvistprisindeks som alternativ prisdeflator i energiligningerne HVXPp,GHQXY UHQGHHQHUJLOLJQLQJHULQGJnU%),GHIODWRUHQS\I'HWKDUGHVY

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II

Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 20. november 1994 Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II Resumé: I papiret estimeres forbrugsfunktioner hvor arbejdsløsheden (bul) indgår

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Pinsepakken og boligmodellen

Pinsepakken og boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet

Læs mere

Et kig på lønrelation og data

Et kig på lønrelation og data Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 17. september 2008 Et kig på lønrelation og data Resumé: I et hollandsk papir fra 1999 blev en lønrelation, der minder om ADAM s, brugt til at

Læs mere

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Estimation af faktorefterspørgslen på sektorniveau

Estimation af faktorefterspørgslen på sektorniveau Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Karsten Theil Hansen 27. september 1994 Estimation af faktorefterspørgslen på sektorniveau Resumé: Dette papir er første forsøg på at afprøve den i modelgruppepapiret

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 1. september 21 Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP 5HVXPp,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst II

Den personlige skattepligtige indkomst II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 24. maj 1994 Den personlige skattepligtige indkomst II Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for den skattepligtige indkomst

Læs mere