Ny generation nye læger?

Transkript

1 Bibi Hølge-Hazelton DEN NYE LÆGE 523 Ny generation nye læger? Nye Læger? Normer og holdninger opfattes ikke længere nødvendigvis som et udtryk for en bestemt placering i samfundet og dermed forbundne livsformer og interesser. Den enkelte får det indtryk, at der er vide muligheder for at forme sit eget liv. Det spiller ingen rolle, om man er søn af en overlæge, datter af en butiksassistent osv. ansvaret er ens eget, og det gælder bare om at træffe de helt rigtige valg, der passer netop til ens»at andelen af kvinder i almen praksis er vokset og stadig er voksende, kan der ikke rejses tvivl om. At de opgaver, kvinder og mænd udfører i praksis, vægtes forskelligt, er der noget der tyder på. Hvorvidt kvinder er bedre til visse opgaver i praksis end mænd og omvendt, er uklart. Hvilke konsekvenser det øgede antal kvinder vil få for den fremtidige organisering af praksis, er der flere bud på. De fleste går i retning af, kvinder vil arbejde i fællesskaber, på nedsat tid og uden vagter. Dette stilles der sjældent spørgsmålstegn ved, og det antages at det skyldtes, at kvinderne selv ønsker det og prioriterer, deres tid blandt andet til familien anderledes end mænd.«egen personlighed. Denne artikel er den anden i en serie om læger, køn og arbejde i almen praksis. biografi: Cand.cur., ph.d., lektor i ungdomsforskning på Center for Ungdomsforskning, Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, og associeret seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet. Har arbejdet med projekter om betydning af køn og generation for almen praksis og praktiserende lægers professionsidentitet. forfatters adresse: Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 146, 2400 København NV. bhh.lld@dpu.dk Ovenstående citat stammer fra artiklen (1) bragt i forrige nummer af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Baggrunden for denne, den foregående og de kommende artikler er et treårigt forskningsprojekt støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd, med det formål:»at søge efter på hvilken måde og i hvilket omfang der i den nye generation af praktiserende læger produceres en ny form for professionsidentitet, og i hvilket omfang den bygger på,kvindelighed. Og såfremt der produceres en sådan, at forstå, hvad de faglige og professionelle karakteristika ved denne nye professionsidentitet er.«fra projektbeskrivelsen (2).

2 524 I litteraturgennemgangen blev det tydeligt, at forskellene mellem læger af forskelligt køn bliver mindre, når man sammenligner læger fra samme generation. Det er derfor hensigten i denne artikel at se nærmere på, hvad der karakteriserer den generation, de unge praktiserende læger tilhører. Det jeg har at tilbyde de unge patienter er, at jeg forstår dem på en anden måde fordi jeg lever i deres generation, det kan være alt fra uddannelsessystemet til brugen af moderne hjælpemidler, elektronik, mobiltelefoner, måden unge mennesker i dag lever på... mange unge har indtrykket af ældre ikke helt forstår måden de lever, de har måske mange skiftende seksualpartnere, eller de føler der er et eller andet fordømmende fra lægens side, mit indtryk er de har lettere ved at fortælle mig de her ting. Det er muligt de samme mennesker ikke har problemer med at fortælle det samme til en årig læge, men det tror jeg nogle af dem ville have. Thomas 33 år Boks 1. Unge men ikke i gængs forstand Når der i det følgende tales om den nye generation af læger, er det væsentligt at understrege, at der ikke er tale om unge i den forstand begrebet ofte anvendes. Det vil sige dem, som netop er blevet teenagere, kommet i puberteten, er gået i gang med en videregående uddannelse eller er flyttet hjemmefra og så videre. Når der tales om unge læger, tænkes der på en gruppe af samtidige læger, der inden for en kortere årrække er begyndt som speciallæger i almen praksis, typisk læger på mellem 30 og 45 år, læger som selv og af den øvrige profession omtales som unge eller yngre praktiserende læger. Det er læger som befinder sig i og omkring en generation, der er blevet skrevet og sagt meget om og som kaldes generation X, baby-boomers eller nå-generationen. En af de ting der går igen, når denne generation fremstilles, er måden hvorpå den adskiller sig fra tidligere generationer på arbejdsmarkedet. Den stiller andre krav, skal motiveres på andre måder, har andre behov og tænker generelt anderledes. Dette hænger sammen med, at det er den første generation, der er vokset op med massemedier og pc er, hvilket har påvirket de unges tænkemåde, deres måde at lære og kommunikere på. For eksempel foretrækker de audiovisuelle medier frem for trykte medier. De er i stand til at skifte, vælge og tilpasse informationer fra forskellige kilder hurtigt. For at forstå denne generation af læger er det nødvendigt at se lidt mere på hvilket samfund, disse læger er vokset op i og skal praktisere i. Et sted at begynde er med de kulturelle og samfundsmæssige ændringer, der er sket i samfundet siden 1960 erne, herunder den udvikling som af den tyske psykolog og ungdomsforsker Thomas Ziehe er blevet karakteriseret som»den kulturelle frisættelse«(3), og som den engelske sociolog Anthony Giddens (4) forsøger at begribe med begrebet»refleksivitet«og den tyske sociolog Ulrich Beck (5) med»individualisering«. Begrebet om den kulturelle frisættelse hos Ziehe refererer til, at udviklingen i anden halvdel af 1900-tallet i vores del af ver-

3 525 Fig. 1. Illustration af Agnieszka Wilk. den har medført en frisættelse af menneskene på den måde, at alle overleverede ideer, normer og traditioner gradvis mister deres betydning og værdi. Dermed bliver vi efterhånden frigjort fra en lang række bindinger og begrænsninger som tidligere styrede vores tilværelse, og samtidig frigjort til selv i langt højere grad at foretage vores egne valg i stort og småt, lige fra det daglige materielle og mediemæssige forbrug til overordnede livsmål og livsstil (6).»De unge er frisatte. Frie til at være forskellige frie til at vælge selv. Og det gør de så. Men de gør mere end det: De vælger selv og de vælger sig selv. Og de har samtidig friheden til at fravælge virksomhed, karriere og hierarkier og lederstillinger, hvis de ikke passer ind i det, der mere end nogensinde er blevet omdrejningspunktet for ungdommens ønsker, valg og handlinger. Det personlige projekt. Den individuelle livsstil. Den skræddersyede identitet«(7). Begrebet refleksivitet ses hos Giddens som en væsentlig del af det af»handle«. Der er ingen naturlig forbindelse mellem hverdag og fortid, medmindre de tilfældigvis falder sammen, og derfor må selvet skabes refleksivt på baggrund af et forvirrende virvar af tilbud og muligheder, hvilket betyder at tvivlen, ifølge Giddens, udgør en generel eksistentiel dimension i hverdagen. Begrebet om individualisering omfatter både en samfundsmæssig og en subjektiv dimension, og kan anskues som en samfundsmæssig udviklingstendens, der også omfatter en historisk kontekst (8). Beck beskriver individualisering som en i stigende grad institutionelt afhængig proces,

4 526 Jeg kom ind da jeg var 17 år på medicinstudiet, så jeg var ret ung, så jeg var ude og rejse et år og så var jeg militærnægter så det tog lidt længere tid at blive færdig. At komme ind på studiet som 17-årig var overvældende, mere end jeg havde regnet med, jeg skulle bare ind og se hvad det var for noget. Jeg kom lige fra et halvt år i kibbutz, det var sjovt men også lidt skærmmende. Jeg overvejede om jeg skulle droppe det medicin der, og tage ud og rejse noget mere, det syntes jeg var enormt hyggeligt. Men jeg havde fået en lejlighed og havde den på hånden og så tænkte jeg at kunne lige se hvad det var, og så kom jeg ind på et rigtigt dejligt hold og vi havde det rigtigt godt, og så fik jeg nogle nye kammerater og så blev jeg ved. Tobias 42 år Boks 2. Min far var læge og var lidt i tvivl om det ikke var for hårdt, psykisk for mig. Han syntes det var et hårdt liv, et hårdt miljø at være i, læger og unge læger i mellem og alt det her med at det er et stort ansvar, og tungt. Det har han haft ret i. I de første år jeg var læge har jeg mange gange bittert fortrudt at jeg blev læge, det må jeg sige, men det var mest de første år, det må jeg sige... de fleste fædre vil nok være glade for at deres børn og måske deres sønner vælger det samme som dem, det tror jeg, jeg bliver da rigtig glad når min søn siger han skal være læge, det er da dejligt, jeg syntes ikke han skal være det, jeg mener også det er alt for hårdt til ham, men jeg syntes det er dejligt at han gerne vil. Ole 39 år Boks 3. hvilket betyder, at vi som enkeltpersoner af institutionerne afkræves eller opfordres til at skabe en»gør-det-selv-biografi«, hvor det centrale er, at den enkelte selv skal kunne vælge mellem mange forskelligartede funktioner og muligheder, hvormed valget og kompetencen til at træffe de rigtige valg, bliver et helt centralt element i den enkeltes biografi. Tidligere var den enkelte langt mere fastlåst, de fleste kunne regne med at følge i deres forældres spor, kulturelt, socialt og arbejdsmæssigt. I dag er moderne mennesker i princippet frigjort fra bindinger til sted, stand, slægt, religion og til dels også fra køn, fra alle de instanser der i traditionelle samfund medvirker til at adfærd, normer og holdninger bliver ens og fasttømrede fra generation til generation inden for den enkelte klasse eller gruppe og inden for hvert af kønnene. Det interessante er imidlertid, at det kan man i store træk stadigvæk regne med i realiteten (8). Men det er ikke længere den herskende forståelse, endsige selvforståelse. Normer og holdninger opfattes ikke længere nødvendigvis som et udtryk for en bestemt placering i samfundet og dermed forbundne livsformer og interesser. Den enkelte får det indtryk, at der er vide muligheder for at forme sit eget liv. Det spiller ingen rolle, om man er søn af en overlæge, datter af en butiksassistent osv. ansvaret er ens eget, og det gælder bare om at træffe de helt rigtige valg, der passer netop til ens egen personlighed. Med til dette billede hører ofte også en forståelse af, at kategorien køn ikke ser ud til at spille nogen væsentlig rolle heller. Køns- og klassekampen er erklæret død utallige gange, og mange betragter spørgsmål om køn som noget, der hørte rødstrømpernes generation til. Der er mange der mener, at der i dag er ligestilling mellem kønnene, og at det blot drejer sig om at handle på den rigtige måde og træffe de rigtige valg. Det skal altid være problematisk at generalisere grupper af mennesker i kate-

5 527 Det der med det kønspolitiske det tror jeg ikke betyder særligt meget, altså Pia Kærsgaard og jeg er begge kvinder, men andet det har vi fandme ikke til fælles. Vinnie 43 år Boks 4. gorier med henvisning til generation, etnicitet, køn, social gruppe osv. Alligevel fastholdes køns- og generationsperspektivet i disse artiklers forsatte diskussion, fordi det er en måde at kontekstualisere de praktiserende læger, der indgår i undersøgelsen, på. Sagt på en anden måde: disse kvinder og mænd er vokset op i en særlig tid, de har haft muligheder som børn og unge, der var anderledes end deres forældres, og derfor tillægger de også arbejdet, fritiden og familien andre betydninger og værdier end tidligere generationer af læger. Det skal vi se nærmere på i de kommende artikler. litteratur 1. Hølge-Hazelton B. Læger, køn og arbejde, et litteraturoverblik. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; 84: Projektbeskrivelse: Er en læge en læge? Om kønnets betydning for almen praksis. Upubliceret. 3. Ziehe T, Stubenrauch H. Ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser. København: Politisk Revy, Giddens A. Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag, Beck U, Beck-Gernsheim E. Indvualization. London: SAGE Publications, Simonsen B. Hvad snakker vi om når vi siger ungdom? I: Hølge-Hazelton B, ed. Perspektiver på ungdom & krop. København: Roskilde Universitets Forlag og Center for Ungdomsforskning, 2003: Ugebrevet mandag morgen 8/ i forbindelse med udgivelsen af analysen Guide til næste generation. 8. Katznelson N. Udsatte unge, aktivering og uddannelse. Dømt til individualisering (phd.- afh.). Roskilde Universitetscenter, Interesskonflikter: ingen angivet.