FADL Den lille blå for sygeplejevikarer og ventilatører

Transkript

1 FADL 2014 Den lille blå for sygeplejevikarer og ventilatører 1

2 Indhold Forord En SPVer/VTer fortæller En SPVer fortæller En VTer fortæller Arbejdet som sygeplejevikar (SPV) Krav Københavns Vagtbureau og Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest Vagttyper Vagter på psykiatriske afdelinger Vagter på somatiske afdelinger Fast vagt Gangvagt Dispensationsaftale med en afdeling Muligheder for at specialisere sig Ventilatør (VT) Børneventilatør (BVT) Dialyseassistent (DIA) Kardiologiassistent (CARD) Stikker Lægesekretær Arbejde på hold Sådan søger du om at komme på et hold Forløbet af en vagt Ansvar og kompetencer Tavshedspligt Kitler/tjenestedragt Pauser Problemer på en vagt - hvad kan jeg gøre? Klager Klage over en afdeling Klage fra en afdeling Patientklager Klagesager og deres forløb Sygdom Giv besked! Løse vagter Hold Løn eller sygedagpenge Hold Løse vagter Kursusgodtgørelse

3 Barns 1. og 2. sygedag Graviditet og barsel Sygdom på grund af graviditet Arbejdsskader Feriegodtgørelse Pension Løntabeller Lønninger for SPV/VT-vagter i København Lønninger for SPV/VT-vagter i Odense, Aarhus og Slagelse Sygehus SU-satser for fribeløb Nyttige adresser og telefonnumre

4 Forord Kære SPVer og VTer, Den dag, du færdiggjorde dit kursus, kom du ikke blot et skridt nærmere karrieren som læge. Du blev også en del af FADLs SPV/VT-overenskomst! En overenskomst, der giver dig en lang række privilegier og rettigheder, som alle er beskrevet i denne folder. Men med disse privilegier og rettigheder kommer også et ansvar overfor fællesskabet og dine kollegaer. Et ansvar for ikke at undergrave overenskomsten, men om at leve op til din del af aftalen og dermed ikke acceptere arbejdsvilkår, som er dårligere end de her beskrevne. Du må dog altid gerne forhandle en bedre aftale med din arbejdsgiver og få flere rettigheder end dem, du er sikret gennem FADLs overenskomst. Derfor har FADLs Overenskomst Udvalg lavet denne let læselige guide til dig, så du ved, hvad du kan forvente dig af din arbejdsgiver (hospitalerne, kommunen eller andre). Her kan du få overblik over løn, pension, tjenestedragter, pauser, sygedagpenge og en hel masse andet. Der er også en række beretninger fra SPVere og VTere, som kan være en guide til dig om, hvad du kan forvente dig af arbejdet. Så uanset, om du lige er blevet færdig med dit kursus eller har flere års erfaring, er dette en guide til dig! FADLs Overenskomst Udvalg arbejder for, at SPVere og VTere kan få bedre løn og arbejdsvilkår. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os, hvis du oplever problemer med, at du eller din arbejdsgiver ikke kan overholde aftalerne. I sådanne tilfælde kan vi yde vejledning og støtte eller føre en sag for dig. Vi kan også tage dine oplevelser med til overenskomstforhandlingerne og måske få ændret i overenskomsten. Er du i tvivl om noget i denne folder eller noget du oplever, mens du arbejder, skal du ikke tøve med at kontakte os! Med Venlig Hilsen Mette Arbjørn Formand for FADLs Overenskomst Udvalg Illustrationer i hæftet fra Klinikbogen, FADL s Forlag Illustrator Andreas Erstling. 4

5 En SPVer/VTer fortæller Din personlige historie En SPVer fortæller Af Asher Lou, 5. semester. Københavns Universitet. Min historie handler om den bedste vagt, jeg har haft. Det var en nattevagt på Herlev, hvor jeg blev kaldt ind til to sengeflygtige damer. De var demente og derfor pænt forvirrede, så sygeplejerskerne havde brug for en til at holde dem i hånden/holde dem inde på stuen. Det var nogle venlige, snaksalige damer, der hyggede sig meget sammen på trods af, at deres samtaler ofte gik i ring. De løb til gengæld af samme grund aldrig tør for ting at snakke om. Udover ikke at være helt enige med mig om, hvor de var og hvorfor, mente de også begge, at de ikke var en dag over 17 altså var jeg en ældre fyr, som deres forældre havde givet dem lov til at have på besøg. Den første time gik hurtigt, og det var nemt at finde ting at tale om (eller jeg behøvede egentlig kun to emner at veksle imellem). De to damer blev trætte ved tolv-tiden og valgte derfor begge at lægge sig til at sove. Den ene insisterede på, at jeg ikke skulle tage hjem og sove, og at jeg bare kunne sove i hendes seng (hun havde fået lov af sine forældre), men jeg takkede pænt nej og satte mig uden for døren for at lade dem falde til ro. Her så jeg en sygeplejerske, som havde haft travlt lige siden, jeg var mødt ind. Jeg tilbød at måle værdier på de patienter, hun manglede, så hun kunne komme i gang med sit papirarbejde. Hun takkede glædeligt ja, og jeg gik i gang begge mine patienter sov jo trygt, og vi blev enige om, at de nok ikke ville være ude at vandre det næste stykke tid. Jeg fik målt værdier på hendes patienter og lagde sedlen ind på personalestuen. Så længe jeg så til de to damer en gang i timen, kunne jeg læse eller se fjernsyn. Det lød jo meget lækkert, så jeg satte mig ind og så lidt fjernsyn. En halv time senere kom en af de andre sygeplejersker ind med popcorn og kakao. De to ældre damer lå stadig og sov, da jeg tog hjem. En SPVer fortæller Af Birgitte Nielsen, 3. semester. Københavns Universitet. Som FADL-vagt oplever man mange spændende patienter og får et hav af oplevelser, som man ikke vil kunne få andre steder, inden man kommer i klinik på kandidaten. Arbejdet som FADL-vagttager giver en et indblik i hospitalsverdenen, og man lærer at få god kontakt til patienterne. Der er selvfølgelig både gode og dårlige oplevelser, men selv de rigtig dårlige oplevelser får man altid noget ud af, da man efter reflektering efter endt vagt lærer, hvordan man kan gøre det bedre i en kommende lignende situation. Den bedste vagt, jeg har haft, var den sidste vagt, jeg havde, hvor jeg sad fast vagt på tarmkirurgisk sengeafsnit. Min patient var en delirøs kvinde i 70 erne, som var meget optaget af Distortion, hvorfor hun ville høre alt om gadefesten, og jeg skulle finde artikler om det. Vi fik det rigtig godt sammen på trods af, at jeg kun var ved hende i 8 timer. Hun havde ikke sovet i to dage, så min opgave var hovedsagligt at få hende til at slappe af og sove. Efter et par timer fik jeg hende til at sove, hvorefter 5

6 jeg gik rundt og hjalp og snakkede med de tre andre patienter på stuen. I løbet af denne vagt følte jeg, at jeg ikke alene havde været med til at sikre, at min patient fik det væsentligt bedre, men også at hendes medpatienter fik glæde af mig. Disse patienter var så taknemlige for, at jeg også havde tid til at hjælpe dem, og det er denne taknemlighed fra patienterne, som gør en vagt ekstra god. Så vil man altid gå derfra med en god følelse. Men denne taknemlighed skal også være fortjent. Man får den ikke ved at sidde og spille eller se film på sin ipad, bare fordi ens egen patient sover, man skal ville gøre den ekstra indsats, og man skal få patienten til at føle, at man hjælper dem, fordi man gerne vil og ikke kun fordi det er ens arbejde. I starten var jeg ikke imponeret over arbejdet som FADL-vagt jeg så det som en byrde, som bare skulle overstås, og jeg brød mig ikke specielt meget om patienterne. Men med tiden har jeg lært at sætte mere pris på arbejdet, hvor jeg får mere og mere ud af hver vagt og lærer at få noget ud af alle oplevelser. Alt i alt er arbejdet som FADL-vagt en god start på ens liv inden for hospitalsverdenen, hvor man får en række nyttige erfaringer, som man helt sikkert kan trække på senere i livet. Hvordan var sygeplejevikarkurset? Af Birgitte Nielsen, 3. semester. Københavns Universitet Jeg tog SPV-kurset på 1. semester og fik derigennem mange gode venner, som jeg stadig den dag i dag er gode venner med. Det var en rigtig god måde at lære mennesker at kende på tværs af årgangene selvom der dog var overvægt af 1. semesters studerende. Det tager utrolig meget af ens tid især hvis det er eksamensperioder, hvor man gerne vil bruge tid på læsning. Undervisningen er især spændende på den famøse PSYK-weekend, hvor man virkelig får forståelse for de psykiatriske patienter. Hvordan oplevede du din første vagt? Af Asher Lou, 5. semester. Københavns Universitet På vej til hospitalet var jeg ret nervøs. Min patient var en indsat fra Vestre Fængsel, der var suicidal og indlagt efter et mislykket selvmordsforsøg. Sygeplejerskerne var meget søde og forstående for, at jeg var helt grøn, og der var politi tilstede under hele vagten. Det endte med at være en meget stille og rolig vagt, og jeg husker tydeligt, at jeg gik smilende derfra. Hvad gør du for at sikre dig tøj? Af Asher Lou, 5. semester. Københavns Universitet Jeg prøver altid at være der i god tid, inden vagten starter, især hvis det er på et hospital eller en afdeling, jeg ikke kender. På den måde har jeg god tid til at låne tøj fra en anden afdeling, hvis der ikke er noget der, hvor jeg skal være. Hvis der slet ikke er noget lånetøj, plejer jeg at låne noget af personalet. Ved du hvilke rettigheder du har på vagten? Af Asher Lou, 5. semester. Københavns Universitet. Afdelingen skal så vidt muligt sørge for, at jeg både kan få tøj og en pause under 6

7 vagten. Hvis der er travlt, er der selvfølgelig ikke altid tid til en pause, men det synes jeg ikke, at jeg oplever særlig tit. En VTer fortæller Af Mathilde Kjeldsen, 8. semester. Københavns Universitet Jeg havde en søndagsvagt på en lille fyr, som jeg kendte fint fra tidligere vagter. Der var sol og blå himmel udenfor, og han var vågen og frisk indenfor, hvor han havde været koblet til diverse apparater i en måned uden at måtte forlade stuen. Men den dag kommer lægen og siger, at han er frisk nok til en lille gåtur, hvis vi havde lyst. Der går næsten en time, før faren får givet den lille fyr tøj på og pakker ham godt ned i en barnevogn, alt i mens jeg finder iltbombe, mobil SAT-måler og transportabelt sug frem. Det var en helt surrealistisk følelse, at gå rundt med det her barn, som har brugt mere tid på sygehuset end de fleste læger, blandt folk der ingen tilknytning havde til hverken hospital eller sygdom. Det var meget rørende at se en så inkarneret patient i et så normalt hverdagsbillede. En VTer fortæller Af Jacob Hartmann, 8. semester. Københavns Universitet Jeg startede min ventilatørkarriere med et hjertestop. Min allerførste dag på intensiv var en følgevagt, hvor jeg blev undervist af en sygeplejerske i de basale procedurer og afdelingens opbygning. Efter kontrol af udstyret gik vi ellers i gang med at tale om de basale indstillinger på en respirator, men pludselig starter der en infernalsk larm fra monitoren, og hendes ansigtsudtryk bliver noget bekymret. INGEN RESPIRATIONSFREKVENS. Efter at have rusket lidt i patienten konstaterer hun hjertestop og spørger, om jeg kan give hjertemassage. Jeg hopper op i sengen og giver hjertemassage og tænker kun på at holde frekvensen på ca. 100, mens jeg kigger på blodtrykskurven for at se, om det er hårdt nok. Det knirker fra brystkassen. Hun starter med at ventilere patienten, og inden for et minut er der to anæstesiologer og 4 intensivsygeplejersker på stuen, der går i gang med behandling, og to minutter senere ankommer kardiologen med to portører, der overtager hjertemassagen. Patienten får 3 hjertestop, før han bliver stabiliseret. Årsagen fandt de aldrig, men kardiologen udelukkede i hvert fald nogle af H erne og T erne. Det var fuldstændig vildt, og tiden den dag fløj af sted. Det havde jeg aldrig prøvet, hvis jeg ikke var ventilatør. Hvordan var ventilatørkurset? Af Jacob Hartmann, 8. semester. Københavns Universitet Enormt spændende og fagligt udfordrende. Jeg tog kurset på starten af 4. semester, så det var enormt interessant at stifte bekendtskab med det praktiske på kurset samtidigt med, at jeg havde hjerte- og lungefysiologi på studiet. Man bliver hurtig komfortabel med analyse af A-punktur og analyse af simple EKG er på en anden måde, end man gør på studiet. Jeg vil varmt anbefale det til andre, der har interesse inden for intensiv medicin, akut medicin eller bare vil have muligheden for et spændende studiejob. 7

8 Hvordan oplevede du din første vagt? Af Jacob Hartmann, 8. semester. Københavns Universitet Meget udfordrende. Jeg startede på intensiv afdeling umiddelbart efter kursets afslutning, og så havde jeg to følgevagter på afdelingen, inden jeg selv skulle stå med en patient. Der var masser af støtte og forståelse fra lægerne og sygeplejerskerne, man arbejder tæt sammen med, men første gang, man skal udføre procedurerne, slår hjertet da lige en ekstra gang. Det var dog overraskende let at falde til på afdelingen, og det føles godt at få brugt sine nyligt tilegnede kompetencer med det samme. Hvad er en udfordring på vagten? Af Jesper Erichsen, 9. semester. Københavns Universitet. Det er en udfordring første gang, man er hos en ny patient. Man skal danne sig et overblik over patienten, stuen og de opgaver, man skal udføre. Det kan være mange ting på én gang, især hvis man fra starten af vagten skal være meget på i forhold til sugning, bleskift osv. Derudover skal man fremstå rolig og udstråle, at man har styr på situationen. Hvordan anvender du overenskomsten? Af Jacob Hartmann, 8. semester. Københavns Universitet Primært til at få en tårnhøj løn sammenlignet med de andre studiejobs man kan bestride som studerende på Københavns Universitet. Det giver mig en tryghed, at jeg kan få løn, hvis jeg skulle blive syg en dag, og at man kan opnå funktionærstatus og derved sikre sig en længere opsigelsesperiode. 8

9 Arbejdet som sygeplejevikar (SPV) Sygeplejevikarer arbejder som vikarer for sygeplejersker på hospitaler, plejehjem, almen praksis mm. Det er et arbejde, der kan supplere din teoretiske viden fra studiet og give dig stor erfaring med patienter og pårørende samt et kæmpe indblik i sundhedssektorens og sundhedspersonalets verden, herunder arbejdet og miljøet på for eksempel en hospitalsafdeling. Krav Du skal være tilmeldt et lægevidenskabeligt fakultet og have bestået et sygeplejevikar (SPV)-kursus for at arbejde under FADLs SPV/VT-overenskomst. Dog ikke som laborant. Tager du vagter gennem Københavns Vagtbureau og Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest, skal du være tilmeldt et lægevidenskabeligt fakultet og have bestået et SPV-kursus. For at kunne tage vagter gennem Københavns Vagtbureau skal du desuden være akkrediteret. Københavns Vagtbureau og Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest Udover at anvise arbejde til studerende foretager Vagtbureauerne lønudbetaling, skatteindeholdelse, afregning af feriepenge, udbetaling af sygedagpenge og andet for sygehusene. Hos Vagtbureauerne kan du også skrive dig op til vagter. Vagttyper Tager du vagter gennem Vagtbureauerne, er der følgende muligheder: Vagter på psykiatriske afdelinger Her vil du ofte sidde fast vagt ved en bæltefikseret patient, men det kan også være at skærme en patient fra de andre patienter eller at være gangvagt. Vagter på somatiske afdelinger Fast vagt Her vil du ofte skulle observere en patient ved at overvåge patienten og måle værdier på patienten. Det kan også være at hjælpe en urolig patient. Gangvagt Som gangvagt går man til hånde på afdelingen og hjælper personalet med den daglige rutine og pleje af patienterne såsom at hjælpe patienterne med den personlige hygiejne og toiletbesøg, måle værdier og servere mad for patienterne. Dispensationsaftale med en afdeling Er du rigtig glad for at arbejde på en bestemt afdeling, og ønsker afdelingen at bruge dig fast, kan der via Københavns Vagtbureau laves en dispensationsaftale med afdelingen, så vagterne planlægges direkte mellem dig og afdelingen. Løn- 9

10 udbetaling vil fungere som normalt, dog vil du få tildelt et dispensationsnummer fra Vagtbureauet, som du skal påføre dine lønsedler, når du tager vagter på den pågældende afdeling. Muligheder for at specialisere sig Du har mulighed for at specialisere dig gennem yderligere undervisning og kurser. Ventilatør (VT) En ventilatør arbejder med tracheotomerede og respirationsinsufficiente intensivpatienter. Det drejer sig oftest om patienter, der behandles med respirator, er intuberede eller tracheotomerede. Arbejdet kan udover pleje og observation af patienten og måling/overvågning af patientens værdier bestå i at give CPAP- behandling, PEEP-behandling og at suge patienten. For at blive ventilatør skal du have gennemført et godkendt kursus i pasning og observation af respirationsinsufficiente patienter et ventilatør- og børneventilatørkursus (VT-kursus). Børneventilatør (BVT) En børneventilatør passer respirationsinsufficiente, intensive børn. Arbejdet består i pleje og observation af børn under 15 år, præmature på hospital, og børn i hjemmet med respirationsinsufficiens. Det drejer sig oftest om patienter, der behandles med respirator, er intuberede eller tracheotomerede. For at blive børneventilatør skal du have gennemført et ventilatør- og børneventilatørkursus (VT-kursus). Dialyseassistent (DIA) En dialyseassistent udfører dialysebehandlinger i samarbejde med sygeplejersker efter lægens ordinationer. For at blive dialyseassistent skal du have bestået 5. semester og have gennemgået specialtræning på hospitalet i dialysebehandling og pasning af patienter med nedsat nyrefunktion samt have gennemført et ventilatør- og børneventilatørkursus (VT-kursus). Kardiologiassistent (CARD) En kardiologiassistent varetager pleje og observation af patienter med hjertesygdomme efter lægens ordinationer. For at blive kardiologiassistent skal du have bestået 5. semester og have gennemgået specialtræning på hospitalet efter lægernes retningslinjer i overvågning og behandlingsprocedure for patienter med hjertesygdomme samt have gennemført et ventilatør- og børneventilatørkursus (VT-kursus). Stikker En stikker er en sygeplejevikar, der arbejder på hospitaler med at tage blodprøver på patienterne. 10

11 Lægesekretær En lægesekretær er en sygeplejevikar, der udfører lægesekretæropgaver på for eksempel en skadestue eller i en almen praksis. Arbejde på hold Har du specialiseret dig inden for et af de ovennævnte områder, vil arbejdet i de fleste tilfælde foregå på hold. Sådan søger du om at komme på et hold Du kan finde stillingsopslag til hold på Vagtbureauernes hjemmesider. Under stillingsopslaget kan du også læse om hvilke krav, der stilles for at kunne ansøge om stillingen. Forløbet af en vagt Det er vigtigt, at du møder lidt før din planlagte vagt, så du kan nå at klæde om og modtage rapport inden vagtstart. Du skal også huske at medbringe dit navneskilt, hvis du arbejder gennem Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest, og dit akkrediteringskort, hvis du arbejder gennem Københavns Vagtbureau. Det er ikke tilladt at læse eller bruge iphone/ipad på en vagt uden at få tilladelse af det faste personale på afdelingen først. Husk at få en underskrift på din lønseddel, inden du forlader afdelingen. Ansvar og kompetencer På en vagt arbejder du under en sygeplejerskes ansvar, der har ansvaret for din/ dine patienter. Du må kun udføre det arbejde, du er blevet instrueret i. Du må altså ikke udføre arbejde, der ligger udenfor dine kompetencer og som ikke er aftalt med afdelingen. Sker der noget uventet på din vagt, og du handler inden for de instrukser, du har fået, kan du ikke drages til ansvar for det. Bliver du alligevel bedt om noget, der klart ligger udenfor dine kompetencer, må du forklare dette og sige fra over for sygeplejersken. Bliver dette ikke accepteret, kan du/i ringe til Vagtbureauet for at få en afklaring på situationen. Tavshedspligt Du har altid tavshedspligt, når du arbejder under FADLs SPV/VT overenskomst. I alle grupper indenfor sundhedssektoren gælder kravet om tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter i medfør af straffeloven 152, stk. 1, alle, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv. Kitler/tjenestedragt På somatiske afdelinger har du altid krav på at få udleveret en kittel eller tjenestedragt. På psykiatriske afdelinger bliver det ofte pålagt dig at benytte dit eget tøj af behandlingsmæssige grunde. Hvor det undtagelsesvis ikke lader sig gøre at få en kittel eller tjenestedragt, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de 11

12 ansatte at benytte eget tøj, ydes et tillæg til timelønnen. Der må dog kun markeres for kitteltillæg efter aftale med afdelingen/hospitalet. Pauser Du har ret til en pause, som tilrettelægges/aftales med personalet på afdelingen. Pause af mindre end ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade afdelingen/arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke, jf. SPV/VT-overenskomstens 18. Det er dit ansvar som vagttager at bede om en pause. Er der for travlt på afdelingen, og du dermed bliver nægtet at holde pause, bør du ifølge overenskomsten have en ½ times ekstra løn. Dette skal selvfølgelig aftales med afdelingen. Problemer på en vagt hvad kan jeg gøre? Opstår der problemer på en vagt, er det bedst, at du prøver at løse dem med personalet på afdelingen først. Det kan for eksempel handle om misforståelser, bristede forventninger eller pauser. Kan problemerne ikke løses indbyrdes med personalet, kan du ringe og få hjælp hos Vagtbureauet, hvis du er udsendt af Vagtbureauet, ellers kan du få hjælp af tillidsrepræsentanterne. Du er altid velkommen til at kontakte FADLs sagsbehandlere, hvis du oplever, at dine rettigheder ikke overholdes. Klager Klage over en afdeling Føler du dig dårligt behandlet af en afdeling, kan du klage over denne eller dets personale til Vagtbureauet, som herefter vil tage kontakt til afdelingen. Klage fra en afdeling Klager over en studerende stiles til Vagtbureauet, der vurderer indholdet af klagen. Afhængig af klagens indhold kan Vagtbureauet sætte den studerende i midlertidig karantæne fra den pågældende afdeling eller i generel karantæne, indtil sagen er færdigbehandlet. Den studerende må ikke selv henvende sig til den afdeling, der klages fra, så længe sagen verserer. Den studerende vil modtage en kopi af klagen, som den studerende skal svare skriftligt på. Herefter indkaldes den studerende til en samtale med Vagtbureauet. Den studerende kan medbringe FADLs tillidsmand som bisidder eller en anden bisidder. Efter samtalen vil Vagtbureauet træffe afgørelse om eventuelle sanktioner og sagens videre forløb. Afgørelsen kan ankes til Vagtbureauets bestyrelse. Patientklager Får du en patientklage, skal du kontakte FADLs sagsbehandlere. Klagesager og deres forløb Du kan se eksempler på klagesager og deres forløb på FADLs hjemmeside under punktet Få faglig hjælp og Klagesager. 12

13 Sygdom Giv besked! Løse vagter Hvis du skulle være så uheldig at blive syg op til en vagt, skal du kontakte Vagtbureauet hurtigst muligt og meddele dem, at du er syg. Vagtformidleren vil så finde en afløser for dig. Hold Er du på et hold, følger du holdets regler om sygemelding. Løn eller sygedagpenge Hold For at være berettiget til fuld løn under sygdom, skal du være ansat det samme sted i mere end 8 timer om ugen i gennemsnit i 3 måneder. I realiteten betyder det, at det som regel kun er vagter på hold, der kan få fuld løn under sygdom. Ved sygdom m.v. beregnes lønnen på grundlag af den gennemsnitlige løn optjent inden for de seneste 3 måneder. Løse vagter Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du have ret til sygedagpenge fra Vagtbureauet. Du kan få udbetalt sygedagpenge, hvis du: Har arbejdet for FADL (taget én vagt) inden for de seneste 4 uger eller Har arbejdet mindst 74 timer gennem Vagtbureauet inden for de seneste 8 uger. Sygedagpengene beregnes forskelligt alt efter, om der er tale om korttidssygdom (max. 3 dage) eller langtidssygdom. Ved korttidssygdom beregnes sygedagpengene ud fra faktisk mistede antal arbejdstimer og kommende, planlagte vagter, og ved langtidssygdom ud fra foregående vagter. Det er vigtigt, at du har meldt sygdom til Vagtbureauet rettidigt. Du kan afhente et sygedagpengekort på Vagtbureauet, som du skal udfylde og returnere til Vagtbureauet. Kursusgodtgørelse Når du har arbejdet 200 timer som sygeplejevikar indenfor et år efter at have gennemgået et SPV-kursus, har du ret til en kursusgodtgørelse. Det er den institution, du er på, når du rammer 200 timer, der skal betale kursusgodtgørelsen. Kursusgodtgørelsen udgør lønnen for 41 timers dagtjeneste, jf. SPV/VT-overenskomstens 24, nr. 1. Kursusgodtgørelsen er ikke pensionsgivende. Når du har arbejdet 200 timer som ventilatør indenfor et år efter at have gen- 13

14 nemgået et VT-kursus (ventilatør- og børneventilatørkursus), har du ret til en kursusgodtgørelse. Kursusgodtgørelsen udgør lønnen for 20 timers dagtjeneste, jf. SPV/VT-overenskomstens 24, nr. 2. Godtgørelsen er ikke pensionsgivende. Barns 1. og 2. sygedag SPV/VT-overenskomstens 10. BARNS 1. OG 2. SYGEDAG Stk. 1. For ansatte, der arbejder i holdtjeneste og som er ansat på funktionærlovens vilkår, jf. 8, stk. 2, gælder bestemmelserne i stk Stk. 2. Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis 1) barnet er under 18 år, og 2) har ophold hos den ansatte, og 3) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og 4) det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages. BEMÆRKNINGER: I vurderingen af om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Stk. 3. Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Stk. 4. Fravær efter denne bestemmelse regnes ikke som sygefravær. Graviditet og barsel Man har ret til barseldagpenge under fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption. Barseldagpengene administreres af Udbetaling Danmark. Som lønmodtager har man ret til barseldagpenge, når man opfylder beskæftigelseskravet i barselloven: Har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger inden barselorlovens påbegyndelse, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Du har som gravid ret til at gå fra på barsel, når der er 4 uger til forventet fødsel. SPV/VT-overenskomsten stiller dig dog bedre, jf. 9, stk. 1 i følgende tilfælde: Er du ansat i holdtjeneste med opsigelsesvarsel, har du ret til fravær med løn svarende til barseldagpengetimesatsen i perioden fra den 8. til og med den 5. uge før forventet fødsel. Husk at meddele Vagtbureauet og/eller andre arbejdsgivere om fødselstidspunktet senest 3 måneder før forventet fødsel, samt om du ønsker at udnytte retten til fravær inden fødslen. Det er Vagtbureauet, der skal indberette dine arbejdstimer til Udbetaling Dan- 14

15 mark og søge om barseldagpenge for dig, så du kan få udbetalt barseldagpenge, når du opfylder beskæftigelseskravet. Arbejder du ikke gennem Vagtbureauet, er det din arbejdsgiver, der skal indberette dine arbejdstimer til Udbetaling Danmark og søge om barseldagpenge for dig. Man kan godt samle timer sammen fra flere arbejdsgivere. Sygdom på grund af graviditet En gravid kvinde er berettiget til fravær fra sit arbejde inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret. Der kan være tale om for eksempel bækkenløsning, forhøjet blodtryk, risiko for for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt samt andre komplikationer. Hvis generne gør dig uarbejdsdygtig i perioden fra graviditetens indtræden til barselorlovens påbegyndelse, har du enten ret til fuld løn eller barseldagpenge, når du opfylder beskæftigelseskravet i barselloven: Har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Arbejdsskader Det er afdelingen, du arbejder på, der er din arbejdsgiver. Det er derfor afdelingen, der er ansvarlig, hvis du skulle være så uheldig at få en arbejdsskade. En arbejdsskade kan også være en stikskade eller af psykisk karakter. Du skal altid sørge for at underrette afdelingen, hvis du kommer til skade. På afdelingen eller på den tilknyttede skadestue skal du udfylde en arbejdsskadeanmeldelse. Inden du forlader afdelingen, skal du sørge for, at du har en arbejdsskadeanmeldelse med afdelingssygeplejerskens eller dennes stedfortræders underskrift. Efterfølgende sendes en kopi af din arbejdsskadesanmeldelse til Sikkerhedsrepræsentanten. FADL hjælper sine medlemmer med arbejdsskader. Det anbefales derfor, at du skriver en orienterende mail til FADLs tillidsrepræsentanter, se adresser bagerst under afsnittet Nyttige adresser og telefonnumre. Det kan være en fordel, at repræsentanterne er orienterede om dit forløb, hvis der senere skulle opstå komplikationer. Tillidsrepræsentanterne er også orienterede om eventuelle tilbud, du kan gøre brug af i forbindelse med en skade. Det kunne for eksempel være psykologsamtaler eller anden rådgivning. Feriegodtgørelse Der ydes feriegodtgørelse på 12 ½ % i henhold til ferielovens bestemmelser. Det fremgår af din lønseddel, hvor mange feriepenge du optjener måned for måned. Feriepengene optjenes fra den 1. januar og frem til den 31. december. Feriepengene er til udbetaling året efter fra den 1. maj og frem til den 30. april. Pension Der indbetales pensionsbidrag på 5,71 % af den pensionsgivende løn til Lægernes Pensionskasse. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. 15

16 Løntabeller Lønninger for SPV/VT-vagter i København pr. 1. oktober 2014 Vagttype Løn 16 SPV A SPV B Dagtimeløn 144,23 144,23 150,37 Pension (5,71% fra ) 8,24 8,24 8,59 Dagtimeløn inkl.egen pension 146,98 146,98 153,23 Nattimeløn 155,82 155,82 162,46 Pension (5,71% fra ) 8,90 8,90 9,28 Nattimeløn inkl. eget pension 158,79 158,79 165,55 Søndags- og overtidstillæg 72,12 72,12 75,19 Rådighedsvagt 48,08 48,08 50,12 Funktionstillæg A, B, C 6,02 13,13 7,13 A, B, C inkl. Pension 6,36 13,88 7,54 Dagtimeløn inkl. Pensionsbidrag 158,82 166,35 166,49 Psyk. Tillæg 3,70 3,70 3,70 Hjemmetillæg 2,29 2,29 2,29 Holdtillæg Holdtillæg/døgn 558,13 558,13 558,13 Holdtillæg/time 23,26 23,26 23,26 Arbejdstidstillæg tillæg (20,22) 26,22 26,22 26,22 Lør (08-24)/man (00-06) (24,01) 31,14 31,14 31,14 Søgne/Helligdagstillæg (100%)* 144,23 144,23 150,37 VT C

17 Arbejdsrelaterede tillæg Kitteltillæg 1,72 1,72 1,72 Køle-/varmetillæg, dag 36,06 36,06 37,59 Køle-/varmetillæg, nat 38,96 38,96 40,61 Køle-/varmetillæg, Sgn/H-dag 54,09 54,09 56,39 Udrykningstillæg 140,10 140,10 140,10 Holdledertillæg Holdledertillæg/md 1295, , ,71 Sygedagpenge Sygedagpenge 110,14 110,14 110,14 Løn under graviditetsorlov Løn under graviditetsorlov 110,14 110,14 110,14 * Søgne/Helligdagstillægget lægges til dag- eller nattimelønnen. 17

18 Lønninger for SPV/VT-vagter i Odense, Aarhus og Slagelse Sygehus pr. 1. oktober 2014 Vagttype SPV A SPV B VT C Løn Dagtimeløn 140,14 140,14 146,03 Pension (5,71%) 8,00 8,00 8,34 Dagtimeløn inkl. egen pension 142,81 142,81 148,81 Nattimeløn 150,25 150,25 156,56 Pension (5,71%) 8,64 8,64 9,00 Nattimeløn inkl. egen pension 154,21 154,21 160,68 Søndags- og overtidstillæg 70,07 70,07 73,02 Rådighedsvagt 46,71 46,71 48,68 Funktionstillæg A, B, C 6,02 13,13 7,13 A, B, C inkl. Pension 6,36 13,88 7,54 Dagtimeløn inkl. Pensionsbidrag 154,50 162,02 161,90 Psyk. Tillæg 3,70 3,70 3,70 Hjemmetillæg 2,29 2,29 2,29 Holdtillæg Holdtillæg/døgn 558,13 558,13 558,13 Holdtillæg/time 23,26 23,26 23,26 Arbejdstidstillæg tillæg (20,27) 26,22 26,22 26,22 Lør/man (24-07) tillæg (24,07) 31,14 31,14 31,14 Søgne/Helligdagstillæg (100%)* 140,14 140,14 146,03 18

19 Arbejdsrelaterede tillæg Kitteltillæg 1,72 1,72 1,72 Køle-/varmetillæg, dag 35,04 35,04 36,51 Køle-/varmetillæg, nat 37,83 37,83 39,42 Køle-/varmetillæg, Sgn/H-dag 52,55 52,55 54,76 Udrykningstillæg 108,30 108,30 108,30 Holdledertillæg Holdledertillæg/md 1295, , ,71 Sygedagpenge Sygedagpenge 110,14 110,14 110,14 Løn under graviditetsorlov Løn under graviditetsorlov 110,14 110,14 110,14 * Søgne/Helligdagstillægget lægges til dag- eller nattimelønnen. 19

20 SU-satser for fribeløb 2014 Pr. måned Laveste fribeløb kr. Måneder hvor du får SU (også dobbeltklip og slutlån) på en videregående uddannelse Mellemste fribeløb kr. Måneder hvor du er indskrevet på et uddannelsessted og vælger SU fra eller ikke har søgt SU. Måneder hvor du ikke får SU fordi: Du har orlov fra uddannelsen Du er i lønnet praktik Du er erklæret studieinaktiv Højeste fribeløb kr. Måneder hvor du ikke har ret til SU, fordi du: Ikke er under uddannelse Ikke har flere SU-klip til din igangværende uddannelse og samtidig ikke modtager slutlån Får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne i en periode, hvor du ellers kunne få SU Endnu ikke er fyldt 18 år (det gælder indtil kvartalet efter, du er fyldt 18 år) Går på en uddannelse, der ikke er godkendt til SU og måneder, hvor du: Vælger slutlån fra eller ikke har søgt om slutlån Er under uddannelse som forsker efter kandidatniveau Ikke er dansk statsborger og ikke er ligestillet med danske statsborgere Ved politiets grunduddannelse eller kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent, gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til SU, eller har lønnet orlov fra en af disse uddannelser Nedsat fribeløb kr. Gælder studerende, der får handicaptillæg Forhøjelse af fribeløb Hvis du har børn under 18 år, stiger dit fribeløb med kr. om året pr. barn. Lånt fra SUs hjemmeside. 20