Kvalitetsrapport 2.0 Skoleområdet 2014 / 2015

Transkript

1 4 1 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleområdet 2014 /

2 Indhold 1.0 Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger Skolernes gode kendetegn - værd at undersøge Rapportens anbefalinger Faglige kvalitetsvurderinger Et højt fagligt niveau for alle elever Elever der trives lærer mere Skolereformen og arbejdet med det nye Det fremadrettede arbejde Politiske målsætninger for uddannelse Fokusområder og indsatser Obligatoriske indikatorer og nøgletal Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Redigeret den 12. maj

3 3

4 1.0 Indledning 4

5 1.0 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune Kvalitetsrapporten vil give læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolernes kvalitet. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelser m.fl. et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk gennem kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelser. Vurdering af skolernes kvalitet sker på baggrund af måltal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS) og resultaterne fra de nationale test, sammenholdt med distriktsledernes beskrivelser af, hvordan de har organiseret deres daglige praksis og hvordan de skaber læringsrum og resultater på den enkelte skole. Elevernes stemme kommer til orde gennem trivselsundersøgelsen, som alle skoler har foretaget. Dette års kvalitetsrapport er udarbejdet af Center for Børn og Unge i samarbejde med Egholmskolen, Pilehaveskolen, Vallensbæk Skole, UU Vallensbæk og PPR Ishøj. I kvalitetsrapporten beskrives og vurderes Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler i forhold til de nationale mål resultatmål samt i forhold til de politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området. De faglige kvalitetsvurderinger kan læses i afsnit 3. Den nye folkeskole slog dørene op fra skoleåret 2014/2015. Skolerne har haft fokus på det videre arbejde med folkeskolereformen. I kvalitetsrapporten beskrives status anno 2016 på arbejdet med reformen i afsnit 3. De politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området understreger, at Vallensbæk Kommune har høje forventninger til børnenes læring. De politiske målsætninger og fokusområder sætter rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod I kvalitetsrapporten beskrives det fremadrettede arbejde i afsnit 4. Kvalitetsrapporten skal bruges til at optimere arbejdet med elevernes læring og trivsel. Det bliver et mål- og resultatstyringsværktøj, som aktivt bidrager til dialogen mellem skole, politikere og forvaltning. Desuden bliver det en måde at synliggøre de gode resultater på, som kan opmuntre til at gå nye veje, lære af hinanden og dele erfaringer. 5

6 6

7 1.0 Indledning Rapporten undersøger dermed skoleområdet, når det gælder: De nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. De nationele mål og resultatmål Vores politiske målsætninger for ? Hvor langt er vi med skolereformen? Hvordan arbejder vi med vores politiske fokusområder? 7

8 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 8

9 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 2.1 Politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området Uddannelse og læring er fundamentet for et godt liv. Vi skal sikre, at vores børn og unge får den bedst mulige start på livet med alle muligheder åbne til at få en uddannelse, dyrke deres talent og derigennem blive glade og livsduelige borgere med en plads på arbejdsmarkedet. De engagerede og fagligt velfunderede medarbejdere skaber sammenhæng og helhed i børn og unges hverdag og sikrer institutioner og skoler af høj kvalitet. Følgende er styrende for Vallensbæk Kommunes arbejde med uddannelse: Vallensbæk Kommunes børn og unge skal trives og udvikles Læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Børn og unge skal styrkes i at dyrke deres talenter. De skal udfordres og udvikles uanset niveau Vallensbæk Kommunes børn og unge skal klædes på til fremtiden med henblik på, at få en plads på fremtidens arbejdsmarked Vallensbæk Kommune skal samarbejde på tværs af tilbud, ikke mindst med forældre, men også med andre aktører, fx foreninger, organisationer og erhverv. Hensigtserklæringer og mål Det er Vallensbæk Kommunes mål, at vores skoler er blandt de bedste i Danmark. Det betyder, at: Alle børn skal være skoleparate ved skolestart. Det vil sige, at alle børn har de fornødne kompetencer både socialt og fagligt for at modtage undervisning Alle børn skal løftes fagligt, så andelen af resultater i den lave ende i de nationale tests bliver mindre, samtidig med at resultaterne i den høje ende stiger Elevernes afgangskarakterer skal fortsat placere skolerne i Vallensbæk blandt de 25% bedste i Danmark Derudover er en målsætning, at vores unge skal uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet. Hvilket betyder, at: 98% af alle unge i Vallensbæk Kommune skal begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 9

10 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 2.2 Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger Følgende indeholder på baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne en sammenfattende helhedsvurdering af niveauet for det samlede skolevæsen. Alle punkter i sammenfatningen vil blive uddybet igennem rapporten. Fagligt niveau Folkeskolerne i Vallensbæk Kommune er placeret blandt den bedste fjerdedel, dvs. blandt de bedste 25 pct. af alle landets kommuner. Kommunen har derved opnået målet om, at skolerne skal ligge i landets bedste fjerdedel målt på afgangskarakter. Gennemsnittet for afgangskarakter for 9. klasse 2014/2015 er 7,6. Landsgennemsnittet er 7,0. Vallensbæk er på en 13. plads på landsplan, og derved blandt de 15% bedste af landets kommuner. Afgangskaraktererne viser også, at Vallensbæk Kommune ligger højt i forhold til den socioøkonomiske reference, hvilket betyder, at Vallensbæks elever klarer sig godt i forhold til, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. I de nationale test (gennemføres i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin) ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference, og der er en positiv progression på mange af testene i forhold til sidste år. I forhold til dansk og matematik er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigste elever steget i overensstemmelse med det nationale mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Resultatet viser også, at skolerne i Vallensbæk Kommune præsterer forskelligt indenfor forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne viser at alle skolerne både har styrker og udfordringer. Skolerne arbejder bl.a. på at opfylde det nationale resultatmål i dansk og matematik hvor 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne. I dansk læsning har vi nået målet på 2., 6. og 8. klassetrin, hvorimod resultaterne for matematik på 3. og 6. klassetrin viser plads til forbedring. Tæt på læringseffekten tværkommunalt projekt om målstyret undervisning og synlig læring Vallensbæk Kommune deltager i projektet Tæt på læringseffekten sammen med Glostrup og Brøndby kommuner. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene Formaal. Projektet løber i perioden Formål Formålet med projektet er, at skabe et varigt løft i elevernes læring og trivsel. Målet er, at det ved projektets afslutning skal være tydeligt for eleverne, hvad deres læringsmål er i de enkelte fag, og hvordan de skal arbejde for at nå deres læringsmål. 10

11 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Trivsel Med folkeskolereformen følger årlige nationale trivselsmålinger blandt eleverne på landets folkeskoler. En central målsætning i folkeskolereformen er, at elevers trivsel skal styrkes. Det skal samtidig være et centralt element i kommunens og skolens arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på den enkelte skole. Trivselsmålingen i 2015 viser generelt et positivt billede af elevernes trivsel i Vallensbæk Kommune. Svarene peger bl.a. på, at langt de fleste elever har et godt forhold til deres lærere og klassekammerater, hvilket er meget positivt. Samarbejdet mellem lærere og andre medarbejdere Samarbejdet mellem lærere og andre faggrupper, eksempelvis pædagoger, er styrket og mange nye tiltag som morgenbånd med særlige faglige fokusområder i form af læsebånd, musikbånd eller bevægelsesbånd planlægges og gennemføres i samarbejde med pædagoger. Det løfter både det sociale og faglige niveau i klasserne. Arbejdet med at skabe læringsmiljø med plads til alle børn er også blevet styrket gennem samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Erfaringerne er, at pædagogerne er gode til at se barnet i forskellige arenaer, og dermed få et mere helhedsorienteret blik på det enkelte barn og de omgivelser, det indgår i og samspillet mellem disse. Inklusion I forhold til arbejdet med at skabe et læringsmiljø med plads til alle børn, har lærere og pædagoger været på kompetenceudviklende kurser i De Utrolige År (De Utrolige År er et kompetencegivende kursus for personale i daginstitutioner og skoler). Det har givet et generelt løft til hele læringsmiljøet for alle børn og i særdeleshed for de børn, der er på kanten af eller befinder sig i en udsat position. I Vallensbæk Kommune er andelen af elever, der modtager almen undervisning 96,4%, og skolerne opfylder således den nationale målsætningen for inklusion 2015, der er sat til 96%. Landsgennemsnittet er 95,2%. Overgange og uddannelsesvejledning UU Vallensbæk overtog d. 1. august 2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning af Vallensbæks unge fra UU Center Syd. UU Vallensbæks fem vejledere fungerer på tværs af de tre folkeskoler, en privatskole, specialområdet samt jobcentret og vejleder alle kommunens unge fra 7. klasse til det 25. år om valg af uddannelse og erhverv. Ombygning Skolerne arbejder med at skabe attraktive læringsmiljøer. Ombygningen af Egholmskolen har allerede båret frugt i form af attraktive klasselokaler til de forskellige klassetrin, der har forskellige udformninger og giver muligheder for varierede læringsrum. I sammenhæng med det faglige og pædagogiske arbejde i indskolingen er de nye rammer, ifølge ledelsesteamet, med til at det gode børneliv stråler ud af væggene. På nuværende tidspunkt er det Pilehaveskolen, der står for en total renovering. I den forbindelse vil der blive draget nytte af Egholmskolens erfaringer. 11

12 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Alsidig læring I Vallensbæk Kommune er der mange tiltag, der fokuserer på samspillet mellem øget trivsel og øget faglig udvikling. Samarbejdet mellem Musikskolen, Svømmeklubben VI 39, Ungdomsskolen og skolerne er med til at styrke mulighederne for forskellige læringsmiljøer. De gode erfaringer med inddragelsen af samarbejdspartnere til at lave aktiviteter, der både har sociale og faglige dimensioner, er fortsat også med til at udvide læringsmulighederne for alle folkeskoleelever. Digitalisering og målstyret læring Skolerne anvender i stigende grad digitale hjælpemidler, både til at understøtte læring, udvikle og dele undervisningsmaterialer, og som værktøj til at se progressionen i elevernes læring. Lærerne har fokus på at synliggøre læringsmål og udvikle samarbejdet med eleverne om at fastsætte læringsmål, og her er de digitale redskaber en hjælp. Det er vigtigt, at der fortsættes med at implementere og anvende digitale værktøjskasser og udnytte de muligheder, der er for at gøre elevernes læringsmål synlige og derigennem nemmere at arbejde med. De digitale hjælpemider til børn med særlige behov er også integreret i skolerne og anvendes. Den åbne skole Vallensbæk Kommune har i mange år haft tradition for et stærkt foreningsliv i form af idrætsklubber og frivillige initiativer. Det øgede politiske fokus på inddragelse af frivillige bygger derfor videre på et solidt fundament og udvikles nu yderligere, idet skolerne har inviteret læsetanter og onkler indenfor i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen. Herudover har skolerne samarbejde med svømmeklubben, frivillige, foreninger og erhvervslivet generelt. Folkeskolereformen Skolerne arbejder med de mange nye tiltag, som folkeskolereformen har medført, men har samtidig ført flere af de eksisterende indsatser, som er i tråd med reformens ideer - med sig ind i det nye. Der er f.eks. mange af bevægelsesaktiviteterne, der er ført med videre i reformens indsatser, hvor der er indgået et forpligtende partnerskab mellem Musikskolen og de tre skoler. Alle tre skoler har indført lektiehjælp og faglig fordybelse som et fast element i skoledagen. Her får eleverne tid og hjælp til at fordybe sig og til at arbejde med det, der er særlig svært eller særlig spændende for dem i fagene. Skolerne arbejder med Understøttende Undervisning og ifølge skolernes egne input, tyder det på, at måderne at bruge timerne på, er meget varierende fra skole til skole. Folkeskolen er således i gang med mange nye tiltag og forandringer og samtidig har alle skolerne formået at skabe fremgang og højne deres afgangskarakterer i forhold til sidste år. 12

13 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 2.3 Skolernes gode kendetegn - værd at undersøge I samarbejde med skolerne blev der sat fokus på skolernes gode kendetegn og styrker, med det formål at få belyst de gode erfaringer, som det vil være nyttigt at dele viden om. Dette har givet anledning til følgende oversigt. Egholmskolen Gode kendetegn Fordi Resultat Værd at undersøge Vi har høje ambitioner for det faglige niveau Morgenbånd Plads til alle minimal mobning Frikvarter med aktiviteter arrangeret af pædagoger Samarbejde med juniorklubben lounge i spisefrikvarteret Velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger giver et rigtig godt samarbejde omkring klassernes sociale liv / udfordringer. Gode resultater i de nationale test i indskolingen Det gode børneliv stråler ud af væggene i indskolingshuset Afgangskaraktergennemsnittet er stigende og ligger over landsgennemsnittet i bl.a. engelsk, dansk mundtlig, matematik og fysik. Hvordan fastholder og understøtter vi den gode udvikling i afgangskaraktererne og elevernes trivsel 13

14 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Pilehaveskolen Gode kendetegn Fordi Resultat Værd at undersøge Højt fagligt niveau Elever der trives Vi arbejder ud fra tanken om at trivsel er en forudsætning for læring. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Ledelsen er tæt på både lærere, pædagoger og elever. Trygt sparringsmiljø i fællesforberedende teams og årgangsteams. Tryghed og engagement blandt personalet. Et velfungerende ressourcecenter som understøtter både trivsel og læring. Høj andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Andel elever der aflægger alle prøver er høj Hvordan Pilehaveskolen formår at løfte den samlede mængde af elever? Vallensbæk Skole Gode kendetegn Fordi Resultat Værd at undersøge Høj faglighed og målstyret undervisning Fællesskabet er omdrejningspunktet for samvær i forhold til individ og gruppen Trivsel og rummelighed som målrettet indsats Værdier er tydelige Alle skal lære at lære Alle er vigtige for fælleskabet Sammen skaber vi livsglade, nysgerrige og faglig dygtige børn Skolebestyrelsens interesse og arbejde for de fælles tiltag og værdier er god. Kompetent faglig vejledning og medarbejderkræfter. Høje faglige forventninger baren sættes lidt højt. Høje bundne og udtrukne prøvekarakterer, hvor flere fag er signifikant bedre set i forhold til den socioøkonomiske referenceramme. Hvordan vi kan fastholde de fagligt gode prøveresultater ud fra den viden, vi erfaringsmæssigt har opsamlet vedr. målstyret undervisning, struktur og rammer for god undervisning og vidensdeling set i forhold til Læring tæt på. 14

15 15

16 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 2.4 Rapportens anbefalinger Klasseledelse og et positivt læringsmiljø Der er blandt eleverne en opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Det betyder, at skolerne fortsat skal have fokus på at skabe et positivt læringsmiljø bl.a. gennem struktur på undervisningen, tydelige krav og forventninger til eleven, relationen mellem elev og lærer samt mellem elev og elev. Der er iværksat indsatser og generelt er der større fokus på klasseledelse, der skaber et positivt læringsmiljø. Synlig læring lad os se mere af det! Skolernes pædagogiske personale har været på kursus i Synlig læring, og giver udtryk for, at de kan se mærkbare resultater. Synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordringer for den enkelte elev, er grundlæggende den væsentligste faktor i forhold til at forbedre elevernes resultater. Derfor er det vigtigt, at skolerne arbejder videre med at forankre metoderne i praksis. Fagligt fortsætte arbejdet afgangskaraktererne bliver bedre og det skal fortsætte Fysik/kemi og matematik er faglige områder, vi fortsat skal have fokus på. I forhold til fagene viser de nationale test en meget stor variation for hver skole, hver enkelt årgang og hver enkelt fag. Dog skal det nævnes, at alle skoler bevæger sig i den rigtige retning. Alle børn skal løftes fagligt og elevernes afgangskarakter skal fortsat placere skolerne blandt de 25 % bedste i Danmark. Der skal arbejdes videre med, hvad der udfordrer, udvikler og motiverer børn til læring og hvordan de præsterer bedre resultater. Der er iværksat indsatser, som løfter det faglige niveau for eleverne i klasse. På forvaltningsniveau er der dannet et udskolingsnetværk. Netværket deler erfaringer, planlægger kommende aktiviteter og drøfter relevante udfordringer på udskolingsområdet. Digitale styringsværktøjer fuld fart på implementeringen! Meebook er et digitalt styringsværktøj, der følger barnet fra mødet med daginstitutionen og op igennem hele skolegangen. Meebook er baseret på lærernes, pædagogernes og elevernes vurdering af fagene og elevernes læringsparathed og trivsel. Skolerne giver alle udtryk for, at de anvender Meebook, men det er forskelligt i hvilken grad. Derfor anbefales det, at lærernes kompetencer i at bruge Meebook bliver styrket og der bevares fokus på at få delt de gode erfaringer. Understøttende undervisning - hvad kan vi bruge det til? Skolernes tilbagemelding viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler anvender den understøttende undervisning (USU). Tiden anvendes af nogle skoler til at udvide læringsrummet og eksempelvis få eksterne besøgspersoner i det tidsrum. Det kan understøtte og sikre, at det faglige indhold stadig nås i de andre lektioner. Specielt kan det være en fordel i de ældste klasser (7.-9.kl.), hvor USU tiden kan bruges til vejledning, brobygning mv. Der skal fortsat være fokus på at blive ved med at udvikle og evaluere den understøttende undervisning. 16

17 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Mere systematisk arbejde omkring tidlig forebyggelse For at sikre alle børn ens vilkår, sker der en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Fokus er rettet mod den tidlige opsporing, hvor en tidlig identificering af risikofaktorer hos barnet og familien skal forebygge, at en sag bliver til en sag. På børne- og ungeområdet er en ny model for tidlig forebyggelse under udarbejdelse. Modellen vil være med til at sikre en forpligtende tværfaglig samarbejdsform, hvor daginstitutioner, skoler og Ungdomsskolen samarbejder om tidlig indsats. Modellen skal være med til at synliggøre handlemuligheder, hvor borgeren oplever støtte. Modellen træder i kraft den 1. august Derfor anbefales det at have fokus på implementeringen af modellen. Systematisk vidensdeling og forpligtende samarbejde Skolerne indgår i et forpligtigende samarbejde, hvor de gode erfaringer deles systematisk. Som led i implementeringen af den nye ledelsesstruktur er der afholdt læringslaboratorier for alle lederteam i foråret Herudover er der afholdt procesdage for distriktslederne og ledelsesudviklingsdage på forvaltningsniveau. Den nye ledelsesstruktur på dagtilbudsog skoleområdet sætter ligeledes fokus på, at der ledes i og på tværs af organisationen, og der sikres sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for barnet. En mere fokuseret ledelse skal være tæt på den daglige praksis og udvikle de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og tætte relation til børn og forældre. Det anbefales, at der fortsat er fokus på videndeling på tværs af kommunen. 17

18 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger 18

19 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål udgør et centralt udgangspunkt for opfølgningen i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår minimum karakteren 2 eller derover i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. 19

20 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger 3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Samlet set placerer Vallensbæks folkeskolers afgangskarakterer (FSA) - i 9. klasse bundne prøver - sig gennemsnitligt over landsgen- nemsnittet og er samlet set øget med 0,7 point fra sidste års niveau. De høje faglige forventninger til børns læring kommer til udtryk ved hjælp af et stort fagligt engagement og åbenhed overfor nye måder at forstå og praktisere faglighed på. Sammenholdt med en videreførelse af de virkningsfulde traditioner, der er inden for skoleområdet. Nationale test I de nationale test ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference, og der er en positiv progression på mange af testene i forhold til sidste år. I forhold til dansk og matematik er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigste elever steget. Vallensbæk Kommune opfylder dermed dette nationale resultatmål. Derud over viser resultaterne at: Andelen af elever der er gode i dansk og matematik, er steget i forhold til sidste år. Andelen af de allerdygtigste elever er samlet set steget indenfor dansk og matematik. Skolerne er tæt på at opfylde det nationale resultatmål, at mindst 80 pct. af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultaterne viser også, at skolerne fordeler sig forskelligt indenfor forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne indikerer, at alle skolerne både har styrker og udfordringer, men alle resultater ligger generelt lige omkring landsgennemsnittet og viser, at alle skoler er tæt på at opfylde det nationale resultatmål om at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Der er fokus på, at andelen af de elever, der opnår de laveste resultater skal mindskes endnu mere. Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Skoleår Vallensbæk Skole Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk - samlet Dragør Solrød Landsgennemsnit 2011/2012 6,6 7,3 6,9 6,9 7,3 6,6 6,5 2012/2013 6,9 6,8 6,0 6,5 7,7 7,3 6,7 2013/2014 7,5 6,8 6,5 6,9 7,4 7,2 6,7 2014/2015 8,1 7,4 7,4 7,6 7,8 7,0 7,0 20

21 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Fag Dansk Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fagdiciplin Læsning 5,8 6,3-0,5 6,2 6,5-0,3 7,5 6,4 1,1* Mundtlig 9,2 8,4 0,8* 8,7 8,3 0,4 9,4 8,5 0,9* Retskrivning 7,1 7,4-0,3 7,2 7,5-0,3 8,8 7,3 1,5* Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Skriftlig 6,6 6,7-0,1 6,8 6,9-0,1 6,0 6,2-0,2 Engelsk Mundtlig 8,7 8,2 0,5 8,7 8,3 0,4 8,6 8,1 0,5 Fysik/kemi Matematik Praktisk/- mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,7 7,0 0,7 7,0 7,0 0,0 8,1 7,2 0,9 7,2 7,3-0,1 7,1 7,3-0,2 7,6 6,9 0,7 7,5 7,6-0,1 7,4 7,6-0,2 8,6 7,3 1,3* Gennemsnit 7,4 7,3 0,1 7,4 7,4 0,0 8,1 7,3 0,8* Bemærkninger *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 21

22 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik I Vallensbæk Kommune stiger andelen af elever, der får 2 i både dansk og matematik i 9.klasse i forhold til Dermed lever Vallensbæk op til det nationale målresultat om, at andelen af elever der får mindre end 2 i dansk og matematik, skal reduceres år for år. Også enkeltvis er skolerne bedre placeret end landsgennemsnittet. Skoleår Andel, Vallensbæk Andel, hele landet 2012/ ,7% 90,8% 2013/ ,5% 90,4% 2014/ ,8% 93,1% Institution Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse Egholmskolen 96,7% 95,0% Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 96,6% 96,6% 97,3% 97,8% 96,8% 96,5% 93,1% 93,0% Resultaterne viser, at eleverne får gode resultater og klarer sig godt fagligt i forhold til landsgennemsnittet. Fokus er derefter på, hvordan de unge så klarer sig videre hen. I Vallensbæk Kommune er der ambitioner om, at 98 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er det interessant at se på overgange mellem skole og det videre uddannelsesforløb for de unge. 22

23 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Overgang fra skole til ungdomsuddannelse - her går den unge hen efter grundskolen Kommunens ambition er, at 98 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Desuden er det en ambition, at de unge modtager vejledning, der kan medvirke til, at de vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang. UU Vallensbæk skal medvirke til at sikre, at den valgte uddannelse er det rigtige valg og på sigt fører til en plads på arbejdsmarkedet. Tabellerne til højre viser, hvor afgangseleverne fra 2015 placerer sig efter hhv. 9. og 10. klassetrin. Med baggrund i hjemtagelsen af UU illustrerer tabellen kun, hvor afgangselever bosat i Vallensbæk er gået hen efter grundskolen. 9. kl. afgangselever - placering pr. 1/ Egholmskolen 44 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen (10. klasse, efterskole) 8 Gymnasiale uddannelser 35 Pilehaveskolen 49 Erhvervsuddannelser 4 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen (10. klasse, efterskole) 18 Gymnasiale uddannelser 26 Vallensbæk Skole 31 Erhvervsuddannelser 4 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen (10. klasse, efterskole) 11 Gymnasiale uddannelser 14 Hovedtotal kl. afgangselever - placering pr. 1/ Pilehaveskolen 8 Erhvervsuddannelser 2 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen (10. klasse, efterskole) - Gymnasiale uddannelser 5 Hovedtotal

24 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Opfyldelse af 95%-målsætningen - profilmodellen Profilmodellen er en prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Udviklingen i uddannelsesniveau i løbet af de 25 år bliver analyseret ud fra en række variable som køn, etnisk herkomst og valg af uddannelsesretning. Udviklingen er fordelt geografisk, så man kan se fremskrivninger for henholdsvis hele landet, regionerne og kommunerne. Den seneste profilmodel for 2014 viser, hvor mange procent af den ungdomsårgang der afsluttede 9. klasse i 2014, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de kommende 25 år Vallensbæk 94% 95% 94% Dragør 94% 95% 95% Solrød 94% 94% 95% Andel elever fra Vallensbæk, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Tabellen viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse og indikerer et mindre fald i antallet af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Andel elever fra Vallensbæk, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen: Skoleår Andel, fastholdt i uddannelse i Vallensbæk Andel, landsgennemsnit 2010/ ,4% 94,5% 2011/ ,2% 94,5% 2012/ ,8% 94,0% 24

25 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Tabellen viser, at Vallensbæk Kommune scorer over landsgennemsnittet ift. unges overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse. Den relativt store procentvise stigning, der ligger i perioden fra tre til 15 måneder, kan forklares med de unges tilvalg af 10.klasse, efterskole eller udlandsophold. Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings såkaldte profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Tosprogs-Taskforcen Vallensbæk Kommune har i perioden indgået i et forpligtende samarbejde med Tosprogs-Taskforce under Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Formålet med samarbejdet har været at løfte fagligheden blandt tosprogede børn og unge i dagtilbud, SFO og skole, så forskellen mellem tosprogede og etsprogede elevers præstationer mindskes. Projektet har været rettet mod alle dagtilbud, SFO er og skolernes indskoling. Specifikt har Vallensbæk Kommune arbejdet med udgangspunkt i indsatsområderne Sprog og faglighed samt Forældreinddragelse. Allerede i 2009 blev en politisk handleplan for arbejdet med tosprogede børn/ elever vedtaget, og indsatser og fokuspunkter fra denne handleplan indgår som fundament for denne forankringsplan. Særligt har projektet øget fokus på: Organisering og ledelse den organisatoriske ramme om den sproglige indsats Den faglige ledelse progression i barnets læring, handleplaner og opfølgning heraf Sparring om indsatsen - sprogpædagogens og DSA (Dansk Som Andetsprog) lærere- og vejledernes rolle Forældresamarbejdet om at forstå det interkulturelle møde. 25

26 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Skolerne har arbejdet med dansk som andetsprog (DSA) på følgende måder: Egholmskolen Egholmskolen har fokus på tosprogede børn og unge i dagtilbud, SFO og skole, så forskellen mellem tosprogede og etsprogede elevers skolepræstationer mindskes, og at de tosprogede unge bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen understøtter medarbejderne i arbejdet med tosprogede børn og elevers faglige og sproglige udvikling ved at målene for DSA indgår i kvartalsplanerne, elevplanerne og som punkt i den årlige udviklingssamtale. Derudover foretages der sprogvurdering af alle i 0. klasserne inden efterårsferien. Skolens kriterier for arbejdet med den sproglige udvikling er at det bliver tænkt ind i både SFO og skoledelen fx læringscafé målrettet mod DSA elever. For at følge elevens faglige udvikling implementeres MeeBook, der er et elektronisk redskab til vurdering af den enkeltes elevens læring. Vallensbæk skole Der er en del børn på Vallensbæk Skole, der har behov for DSA-undervisning og vi oplever at disse børn generelt set klarer sig lidt dårligere end de øvrige børn i de nationale test i dansk-læsning samt i læseprøverne. Særligt i læseprøven på 4. klassetrin som fagligt og indholdsmæssigt er noget sværere end de tidligere læseprøver opleves at de tosprogede elever(generelt) klarer sig dårligere end de øvrige. Der er stadigvæk et meget stort behov for at arbejde med elevernes forforståelse og udvide deres ordforråd og begrebsforståelse. I kraft af vores arbejde med ressourcecenteret og uddannelsen af vores DSA-vejledere foregår hovedparten af DSA-undervisningen nu ude i de enkelte klasser, med faglæreren som den vigtigste ressource. Pilehaveskolen Antallet af elever der modtager DSA-undervisning eller anden sprogstøtte er stadig stigende. Vi har oprettet sproggrupper for de mindste klasser, som integrerer både DSA-elever og andre elever som har brug for særlig sproglig opmærksomhed. Der ydes særligt tilrettelagt DSA-undervisning for elever på alle klassetrin i forløb af kortere eller længere varighed. I 0. klasse er der særlig fokus på sprog-test. Samme test anvendes igen i 1. klasse, for at kunne synliggøre progression. DSA-lærere og pædagoger har et tæt samarbejde om at skabe fælles strategi for få løftet skolens samlede sproglige indsats. Videndeling er centralt for denne opgave. Der er få DSA-elever i de ældste klasser. Men for de elever der er kommet sent i forløbet, fordi de kommer fra modtageklasse, er det ikke sikkert at de er på niveau med deres jævnaldrende klassekammerater. 26

27 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Hvordan sikres fortsat videndeling For at følge progressionen i barnets/elevens faglige udvikling implementeres Meebook. Meebook er et elektronisk redskab til vurdering af barnets/elevens læring. På dagtilbud udarbejdes en børneprofil og på skoleområdet en elevplan. Meebook anvendes ved alle overgange fra 0-18 år. Desuden er der oprettet et netværk på tværs af dagtilbud, SFO og skole. Der afholdes 3-4 årlige møder, hvor kommunens sprogkoordinator også deltager. Netværket er forankret i Center for Børn og Unge, som har tovholderfunktionen. Til at understøtte arbejdet med sprog anvender Vallensbæk kommune Rambølls Sprogvurderingsmateriale. Rambøll Sprog er Rambølls it-system til understøttelse af det officielle danske sprogvurderingsmateriale for 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Rambøll Sprogs sprogvurderingsmaterialer bruges til daginstitutionerne og i 0. klasse. Fra skoleåret benytter alle børnehaveklasser sprogvurderingsmaterialerne fra Rambøll Sprog og skaber derved sammenhæng og overgang i barnets sprogprofil fra dagtilbud til skole. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Vallensbæk (bopælskommune) I Vallensbæk Kommune ligger andelen af elever, der modtager almen undervisning højere end landsgennemsnittet. Med en andel på 96,4 ligger vi over den nationale målsætningen for inklusion, der er på 96% for Klager - Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning I 2015 modtog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning en enkel klage, som skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning. Skoleår Andel, Vallensbæk Andel, Landsgennemsnit 2012/ ,2% 94,8% 2013/ ,9% 95,0% 2014/ ,4% 95,2% 27

28 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger 3.2 Elever der trives lærer mere Trivselmåling I folkeskolereformen er det et nationalt mål, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Den nationale trivselsmåling i folkeskolen blev gennemført for første gang i perioden fra den 26. januar til 20. marts 2015*. TNS Gallup har stået for undersøgelsen, som er foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Lgestilling. Trivselsmålingen er gennemført blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler. Trivselsmålingen i 2015 er en baselineundersøgelse, og der er ikke resultater fra tidligere undersøgelser, der umiddelbart kan sammenlignes med. Det er derfor vigtigt, at der på den enkelte skole arbejdes med at skabe progression over en årrække og holde øje med, om eleverne fortsat trives. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Trivselsmålingen i 2015 viser generelt et positivt billede af elevernes trivsel i Vallensbæk Kommune. Svarene peger blandt andet på, at langt de fleste elever har et godt forhold til deres lærere og klassekammerater. Nogle steder er der dog plads til forbedringer. Udfordringerne er eksempelvis i forhold til den manglende ro i klassen og urene toiletter. Opmærksomhedspunkter 20 procent af eleverne fra fjerde til niende klasse mener ikke, at deres lærere kan få skabt hurtigt ro igen i klassen, hvis der er larm. 56 procent af eleverne i indskolingen siger, at de nogle gange eller tit har svært ved at høre, hvad lærerne siger i timerne. Mange elever er utilfredse med renligheden på de toiletter, som er på deres skole. 71 procent af eleverne i indskolingen og 77 procent af de ældre elever mener ikke, at deres toiletter er rene. 26 procent af eleverne fra fjerde til niende angiver, at læreren kun en gang i mellem hjælper dem til at lære på måder, der virker godt Arbejdet med god trivsel i Vallensbæk Kommune I Vallensbæk Kommune har der været særligt fokus på klasseledelse de seneste år. Klasseledelse defineres som en samlebetegnelse for de praksisser, som lærere og pædagoger anvender til at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevens læring og udvikling. Desuden udgør klasseledelse en kompleks og målrettende bestræbelse på at rammesætte, organisere, støtte, facilitere og differentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever indenfor trygge rammer. God klasseledelse indebærer, at en underviser er god til at lede undervisningen, sætte klare mål for undervisningen, og kan gennemføre lektionen uden undervisningsforstyrrende uro. Klasseledelse har betydning for, hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt, blandt andet for deres indbyrdes relationer. * Trivselsmålingen 2016 gennemføres i perioden 11. januar marts. 28

29 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Synlig læring Herudover arbejder alle tre skoler med aspekter og metoder fra synlig læring. Det handler blandt andet om, at læreren på forhånd fortæller eleverne, hvilke krav der er til en opgave, så eleverne kan se, hvor langt de er nået, og hvad der kendetegner den gode opgave. Undervisningsmetoden gør, at eleverne kender succeskriterierne, er bevidste om deres eget niveau og ved, hvad der skal til for at nå videre. 29

30 Skolebestyrelsen på Vallensbæk Skole har haft fokus på at øge bevidstheden om brug af toiletter Vi har store forventninger til, at kombination af social pejling og nudging, vil påvirke børnenes adfærd. Toiletterne har f.eks. været meget klamme og her er der blevet sat telefonnummer op, hvis der ikke er mere toiletpapir eller andre ting, som mangler, så eleverne kan sms de ansvarshavende voksne. Skolebestyrelsen, Vallensbæk Skole 30

31 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Mere musik i hverdagen - Partnerskabsaftale med Musikskolen Musikalsk læring og fællesskab i hverdagen Folkeskolerne i Vallensbæk og Vallensbæk Musikskole arbejder i fællesskab om at opbygge attraktive musikmiljøer i kommunen og udvikling af de musikfaglige læringsrum og fællesskaber i den sammenhængende skoledags rammer. Samarbejdet er bl.a. beskrevet i videoen De musikalske samarbejder i Vallensbæk kommune fra forår En Partnerskabsaftale mellem de tre folkeskoler og musikskolen blev udarbejdet første gang i forår 2014 som resultat af processen med at styrke samarbejdet om mere musik i hverdagen. Dette arbejde tog afsæt i dels at systematisere, formalisere og forankre nogle af de samarbejder, der allerede var godt i gang og dels ved at indføre nye samarbejder. Partnerskabsaftalen blev evalueret og justeret i forår 2015 til gavn for det fortsatte samarbejde og den musikalske læring og fællesskab. Fremadrettet skal der nu i foråret 2016 evalueres og fokuseres på udvikling af Partnerskabsaftalen, så der skabes nye musikalske tiltag i forlængelse af de etablerede, og så flere klassetrin inddrages i de musikalske læringsrum og fællesskaber i hverdagen. Sang er en stor og vigtig del af vores kulturarv. Når vi synger i skolerne, træder vi aktivt ind i en væsentlig del af vores fælles kultur. Sangen rummer mange gode historier og viden udover den umiddelbare brug af krop og stemme. Fremadrettet skal der fortsat arbejdes med at motivere den umiddelbare sang ved bl.a. fællessamlinger og samvær på skolerne og i musiktimerne. Sanglig opkvalificering af musiklærere og pædagoger i folkeskolen Vallensbæk Kommune er sammen med 15 andre kommuner og Sangens Hus i samarbejde om et stort projekt: De kommende tre skoleår opkvalificeres musiklærerne og pædagogerne med fokus på arbejdet med sang og bevægelse. A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter projektet Sang, bevægelse og læring med 7,3 mio. kr. som del af fondens overordnede folkeskoledonation. Sang og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange forskellige måder og understøtter elevernes læring både fagligt, tværfagligt og socialt. Sang, bevægelse og læring skal styrke skoleelevernes sanglige udfoldelse, trivsel og læring samt styrke de faglige kompetencer hos musiklærere og pædagoger. Musik- og kulturfagskonsulent I forbindelse med indsatsen omkring Den musikalske fødekædestrategi i de foregående år blev der ansat en musikpædagogisk konsulent i en deltidsstilling. Denne stilling er pr 1/ ændret til Musik- og Kulturfagskonsulent, der skal sikre et fokus på en sammenhængende indsats, vidensdeling, progression og fokus på musik, kunst og kultur indenfor de kommunale institutioner og med et 0-18 års perspektiv. 31

32 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Ungdomsskolen I Vallensbæk Kommune er der et tæt samarbejde mellem Ungdomsskolen og skolerne. Valgfagene for alle tre skoler udbydes samlet på Ungdomsskolen. Desuden er der iværksat særlige støtteforløb for elever i afgangsklasserne og eleverne i klasse for at højne det faglige niveau. Der i den forbindelse sammensat et netværk bestående af repræsentanter af Center for Børn og Unge, skolerne, UU Vallensbæk og Ungdomsskolen. Bækkehuset og naturfaglig konsulent Bækkehuset er fortsat en medspiller i forhold til trivsel og tilbud om alternative rum til arbejdet med trivsel og læring. Stedet og ikke mindst de omkringliggende områder giver brugerne mulighed for at tilrettelægge en udeskoledag med fokus på såvel det faglige som sociale element gennem en mere naturlig tilgang til omgivelserne end i institutionen. Såvel skole som SFO har mulighed for at medtænke stedet og dets muligheder i planlægningen af undervisning/aktiviteter, herunder at gøre brug af vejledning/sparring fra den naturfaglige konsulent. Generelt er der et øget pres på stedet, da dagtilbud anvender Bækkehuset i større omfang end tidligere. Institutionstype Skoler Skolefritidsordninger Antal besøg 2015 (2014) 131 (125) 12 (10) Børn/voksne 2015 (2014) 3235 (3184) 275 (310) 32

33 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger 3.3 Skolereformen og arbejdet med det nye I det følgende beskrives de 8 områder, som skolerne arbejder med i forbindelse med skolereformen og hvilke resultater, de har opnået: Målstyret undervisning og læring Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere En mere alsidig skoledag Faglig fordybelse USU understøttende undervisning Inklusion og undervisningsdifferentiering Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Den åbne skole Målstyret undervisning og læring Alle niveauer i organisationen skal tættere på elevernes læring. For at dette kan lade sig gøre, og der bliver en tydelig synliggørelse af læringseffekten, skal der skabes et flow af viden mellem de forskellige niveauer. Her tænkes især i datasystemer, som lærerene kan bruge i deres daglige arbejde. Datasystemerne skal dels bruges til at evaluere elevernes progression, og dels til at udarbejde og dele fælles årsplaner og undervisningsforløb i fagteams. Målet er, at medarbejderne på skolerne gennem struktureret og systematiseret arbejde med egen praksis og elevernes progression, skal hæve elevernes faglige niveau og udvikle egen praksis på baggrund af global og lokal evidens. Der opbygges en struktureret tilgang til arbejdet med læringsmålstyret undervisning i fællesforberedende teams (FFteams), og i den forbindelse en systematisk opbygning af lokal evidens. Lærerne og bh-klasseledere tager udgangspunkt i global evidens og omsætter det til lokale forhold. Herunder uddannes et antal lærere på hver skole til AL-vejledere (aktionslæringsvejledere), der kan observere kollegers praksis og derigennem agere professionelle sparringspartnere på konkrete situationer/aktioner fra undervisningen. Herudover har en arbejdsgruppe bestående af lærere, skoleledere og kommunens pædagogiske it-konsulent nøje vurderet markedet for læringsplatforme. Arbejdsgruppen blev enige om valget af Meebook, da det både indeholder læringsplatforme og elevplansværktøjer. 33

34 På Pilehaveskolen har man valgt at fokusere ekstraordinært på lærer/pædagog samarbejdet Der er udviklet en kultur, hvor pædagogerne og lærerne har større mulighed for sparring - dette har givet begge faggrupper en større mulighed for at koordinere indsatsen for bedre trivsel og læring hos børnene og derved udvikle et klasserum med plads til at lære. Pilehaveskolen 34

35 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Meebook et en online forløbsplanlægger til lærere og et fleksibelt digitalt kompendium til elever. Læreren opretter sine forløb og vælger hvilke dele, der skal deles med sine elever i deres digitale kompendium, der tilgås via web eller ipad app. Her kan eleverne læse tekst, se video, afspille lyd, tage noter, svare på opgaver og meget mere. Meebook er tilgængelig for lærere og elever. Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere Der er pædagoger tilknyttet alle årgangsteams. Flere af skolerne samarbejder med musikskolen hvor en musiklærer varetager den understøttende undervisning. Skolerne arbejder meget forskelligt med indholdet af USU timerne. Vallensbæk Skole arbejder fx med følgende eksempler: Ordensregler Hvordan er man en god elev på Vallensbæk Skole, den gode ven hvordan er man sammen i fællesskabet, lære klokken vi fandt det som en vigtig del af barnets udvikling at det fik nogle værktøjer til at begå sig andre steder end kun på skolen. En mere alsidig skoledag Skolen har et tæt samarbejde med musikskolen og har efter skolereformen udbygget dette samarbejde således, at en musikskolelærer og musiklærere sammen varetager en del af USU-timerne i indskolingen. Det er et samarbejde, som alle skolerne oplever som fagligt og socialt givende både for lærere og elever. Der er et tæt samarbejde mellem Ungdomsskolen og de tre skoler i Vallensbæk omkring valgfag. Det er ungdomsskolen der administrerer valgfagene og skolerne er tilfredse med ordningen og finder udbuddet af valgfag varieret og spændende. Arbejdet med motion og bevægelse er en naturlig fortsættelse af den tidligere bevægelsesindsats. Forventningerne er, at eleverne vil få forbedret deres koncentration. Bevægelsesindsatsen hviler på den evidens, der ligger omkring, at bevægelse inkorporeret i undervisningen har en positiv indflydelse på læringen. Læseindsatserne forventes at kunne imødegå den generelle udvikling, der ses, at eleverne læser mindre og mindre dagligt. Det forventes også, at den faglige læsning styrkes. Stavestafet - man kombinerer staveord med bevægelse, man skal ud og finde ordet, læse det og huske det, og så skal man ind og skrive det i sin bog. Kan man ikke huske hele ordet må man ud til ordet igen, matematikskattejagt der bliver gravet regnestykker ned i sandkassen, så skal børnene grave dem op og regne opgaven, Natur/teknik solsystemet/strømninger i vandløb/vindstyrke m.m. Alle skolerne nævner at en vigtig forudsætning for samarbejdet er, at der er organiseret teammøder hvor lærere og pædagoger mødes og planlægger. 35

36 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Faglig fordybelse På alle skoler er der lektiecafe på alle årgange med tilstedeværelse af forskellige faglærere, herunder en DSA-lærer, for på den måde at ramme bredt og give et tilbud der støtter både de faglig stærke og de mindre fagligt stærke. Vallensbæk Skole har gennem de seneste 10 år haft lektiecafe. Denne lektiecafe tilbyder lektiehjælp, der er organiseret på klassetrin og hjælpen varetages af lærere og pædagoger, der er knyttet til årgangen. Lektiecafe kan også være med til at reducere den sociale baggrunds betydning for det faglige niveau, da elever kan få den form for støtte, der komplementerer hjemmets. USU understøttende undervisning Det er forskelligt hvordan skolerne har tilrettelagt deres USU-timer og hvor langt med arbejdet de er nået. USU-timerne bruges til at understøtte elevernes læring i fagene ved at lave en mere varieret og kreativ undervisning, der indeholder nogle aktiviteter der normalt ikke indgår i den mere almindelige undervisning. Alle skolerne arbejder med forskellige former for USU-bånd: Morgenbåndet: har dels et fagligt sigte, men er også medvirkende til en rolig skolestart for eleverne, og på den måde med til at forbedre undervisningsmiljøet. Motionsbåndet: i motionsbåndet sker alle former for motion, der er de kendte boldspil og lege til walk and talk og afspænding. Frokostbåndet: her er pædagogerne med i frikvarteret og understøtter børnenes sociale kompetencer ved fx at sætte lege i gang og sørge for at alle børn får gode oplevelser i et tidsrum der traditionelt er ikke-voksenstyret, hvilke for nogle børn kan være en udfordring. Frokostbånd er primært bevægelse og andre aktiviteter, som kan styrke elevernes og klassernes trivsel. De resterende antal timer til USU anvendes meget forskelligt af de enkelte årgange og lærere meget afhængigt af elevernes og klassens behov, både fagligt og socialt. 36

37 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Hvordan har skolen arbejdet med Den understøttende undervisning? Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk skole Vi har på skolen valgt at det enkelte årgangsteam tilrettelægger understøttende undervisning i samarbejde med pædagogerne. I dette samarbejde har vi haft fokus på at løfte børnene i: Læsning Sprogforståelse Der er udviklet en kultur hvor pædagogerne og lærerne har haft mulighed for mere sparring, dette har givet begge faggrupper, en større mulighed for at koordinere indsatsen, for bedre trivsel og læring hos børnene og derved udvikle et klasserum med plads til at lære. Vi har dedikeret USU til de naturfaglige fag, og på mellemtrinnet og i udskolingen er det lærere der står for undervisningen. Skolen har valgt at alle USU timerne i indskolingen læses af pædagoger. Her har vi særlig fokus på at det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger på Egholmskolen hvilket vi understøtter ved at både lærere og pædagoger er en del af årgangsteamet. I indskolingsklasserne har det været det pædagogiske personale, der har haft varetaget USU, det er sket i et samarbejde med klassens lærere. Her har pædagogen arbejdet videre med det emne, som har været gennemgået. Det har været vigtigt for pædagogerne at der er blevet tilknyttet både praktisk læring samt bevægelse ind i USU-timerne. Det har været godt at man som USU ansvarlig har kunnet veksle mellem at lave fag-faglig- USU og trivsels-usu. Det kan blive bedre, hvis man kan konstruere en hverdag, hvor det er muligt at mødes uden at det går ud over enten læreren eller pædagogens kerneydelse. For at fastholde fokus på læsning har vi valgt, at 45 min af den understøttende undervisning skal bruges på et læsebånd (1.-9.klasse) Der er tegn på øget læring, ved at man ikke nødvendigvis skal bruge meget tid på et enkelt emne for forståelsen alene, men at man kan vælge at udfolde emnet yderligere eller nå mere. Der er til hver årgang skemalagt læsebånd. Inklusion og undervisningsdifferentiering Alle skoler har et Ressourcecenter, der er organiseret med et ressourceteam bestående af AKT (adfærd, kontakt, trivsel), SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), Specialcenteret og DSA (dansk som andet sprog)-lærere. Et særligt supervisionsteam danner base for Ressourcecenterets arbejde. Arbejdet med supervision, som del af skolernes ressourcekultur, er stadig under udvikling. Det opleves også, at der er et kvalitativt løft i de fælles vurderinger, der ligger til grund for beslutninger om eventuel viderevisitering. Det er en forventning at de enkelte lærerteam bliver mere selvhjulpne i forhold til at imødegå inklusionsproblematikker, bl.a. gennem brug af supervisionsteamet og de handleplaner, der udarbejdes for de enkelte elever sammen med supervisionsteamet. Hvem kan få hjælp fra Ressourcecentret: Hele klasser i form af kurser tilrettelagt af ressourcecenterlærerne Grupper af børn i form af DSA undervisning i klassen, faglige kurser i små hold eller andre kortere forløb Enkelte elever i form af særligt tilrettelagte faglige forløb eller samtaler Lærerteams i forhold til vejledning hos vejlederteamet. Sparring omkring enkelt elever, gruppedynamikker og/eller klassedynamikker. 37

38 38

39 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Alle lærere og pædagoger i kommunen har været på kursus i Synlig læring og er blevet introduceret til og anvender nu elevplansværktøjet Meebook. Profilpædagoger Der efteruddannes 100 pædagoger og 126 medhjælpere med start fra efteråret Efteruddannelse af pædagoger inden for de tematikker, der er beskrevet i læreplanen: 1) Alsidig Personlig Udvikling 2) Sociale Kompetencer 3) Sproglig Udvikling 4) Krop og Bevægelse 5) Naturen og Naturfænomener 6) Kulturelle Udtryksformer og Værdier Målet er, at pædagogerne får en højere grad af specialisering inden for disse områder, og at specialiseringen i højere grad kan understøtte barnets sociale og faglige udvikling i dagtilbuddet. Skoleområdet har linjefag inden for lignende tematikker og tanken er, at profilpædagoger og linjefagslærere samarbejder om at sikre progression i barnets udvikling og læring på tværs af 0-18 års området. Profilpædagogmedhjælpere Pædagogmedhjælperne uddannes i AMU-regi i kursusforløb, der lægger sig tæt op ad læreplanstemaerne. Derudover har pædagogmedhjælperne særligt fokus på IT, da alle medhjælpere parallelt med modulet om læreplanstemaer gennemfører AMU-kurset Leg og læring med digitale medier. Den åbne skole Mulighederne for samarbejde indenfor den åbne skole er mange - de eksisterende tiltag bevares og flere nye initiativer er kommet til. Lærerne efterlyser et mere håndgribeligt værktøj til arbejdet med den åbne skole. For at imødekomme dette og understøtte åben skole tanken er der nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet læseplaner, som skal medtænkes i det kommende skoleårs planlægning. Herudover arbejdes der på en portal, som skal understøtte de mange lokale muligheder indenfor den åbne skole. Samarbejdet med musikskolen fortsætter den positive udvikling, hvilket er til stort fagligt udbytte for elevernes læringsmuligheder. Skolerne har inviteret læsetanter og onkler idenfor i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen. Samtidig har svømmeklubben overtaget den obligatoriske svømmeundervisning på skolerne i fællesskab med skolernes svømmelærere. Det tætte samarbejde med Ungdomsskolen og de valgfag, der tilrettelægges og udbydes fortsætter. Dertil er en række tiltag herunder nævnes enkelte: Hackathon Hackathon er et skole/virksomhedssamarbejde, hvor eleverne på 9. årgang udfordres på en problemstilling, der appellerer til deres brug af innovative og kreative løsningsforslag. I 2015 har IT-virksomheden Capgemini Sogeti arrangeret en innovationskonkurrence. 39

40 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Udeskole (blå, grøn, grå) Virksomheder Foreninger Kommunale Åben Skole Solen Fagene ud i virkeligheden, virkeligheden ind i fagene Lokale ressourcepersoner Besøgssteder Hjemmet/forældre Uddannelse Events Samarbejde med eksterne aktører Der er etableret samarbejde med CPH West og der gennemføres arrangementer i indeværende skoleår for 7. årgang. Samarbejde med virksomheder er ved at blive iværksat, så det kan bidrage i både uddannelse-, job- og praktikregi. Grøn Generation Vallensbæk Kommune er en del af projektet Grøn Generation og indbefatter samarbejde mellem 2 forvaltninger, hvor nye tiltag i teknisk afdeling i højere grad også skal tænkes ift. formidling og inddragelse af skole- og dagtilbud. Dette samarbejde har foreløbig udviklet sig til et konkret sommerfuglebed ved Rådhuset, hvor skoleklasser har været med til at plante dem, og senere sætte sommerfugle ud i bedet. 40

41 Personalet på Egholmskolen giver udtryk for, at de gerne vil mere samarbejde, men at de gerne vil det i en mere struktureret form Vi har mange samarbejdsflader ud af skolen og på tværs af kommunen fx læsetanter, deltagelse i små forskningsprojekter, CPH vest, frivillighedsprojekter, projekter med musikskolen, mad på tværs af generationer, zoo, syng med de gamle, Tøjhusmuseet og i afgrænsede forløb fx med taekwondoklubben.dette er en ikke udtømmende liste ;-) Vi ser, at elevernes motivation øges i nye kontekster og det, at samarbejdspartnernes specifikke og grundige viden om et område kan være en tilskyndelse til øget læring hos eleverne. Egholmskolen 41

42 4.0 Det fremadrettede arbejde Politiske målsætninger for uddannelse 42

43 4.0 Det fremadrettede arbejde Politiske målsætninger for uddannelse Fokusområder Vallensbæk Kommune sætter fokus på fire områder, hvor det er muligt for Vallensbæk Kommune at opnå konkrete resultater og gøre en forskel. Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring Tidlig og forebyggende indsats Fokus på overgange for børn og unge Fokus på uddannelsesvejledning De politiske mål for uddannelse og herunder fokusområderne skal ses som kontinuerlige og nye. De politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området ligger sig i forlængelse af folkeskolereformen og arbejdet på Vallensbæks skoler. Samtidig sætter de rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod Med henblik på at understøtte arbejdet med de politiske målsætninger og realisere intentionerne er der implementeret en ny ledelsesstruktur, som skaber ledelse tæt på. Den mere fokuserede ledelse skal frigøre ressourcer til ledelse af den daglige praksis og udvikling af de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og en tæt relation til børn og forældre. Overgangene i barnets liv skal understøttes, så der er fokus på progression i barnets udvikling og læring fra dagtilbud til skole og senere fra skole til ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at samarbejdet skal styrkes i de tværfaglige fællesskaber således, at pædagoger, lærere, psykologer, talepædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejesker og andet relevant personale sammen med forældrene målrettet samarbejder, når der er behov for det. For at sikre den røde tråd gennem opgaveløsningen er det vigtigt, at der stilles de rette værktøjer til rådighed, som kan understøtte dette arbejde. Der er tale om IT styringsværktøjer, som er essentielle for at kunne sikre både den ledelsesmæssige information og den læringsmæssige progression. Desuden vil det bidrage til at kunne se på tværs af kommunens institutioner og skoler med henblik på at identificere tværgående indsatsområder, sikre overgange mellem kommunens institutioner og skoler, skoler og ungdomsuddannelser samt udbrede en best practice strategi. 4.1 Fokusområder og indsatser Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring Vallensbæk Kommune har høje forventninger til alle børns læring. Det betyder, at alle børn og unge skal udfordres, motiveres og udvikles med udgangspunkt i, hvor de er, så de bliver så dygtige, de kan. Der skal fokus på at sikre de bedste resultater for det enkelte barn, og det er vigtigt, at læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater og sikre, at alle børn får lige muligheder for at udvikle deres kompetencer og den livsduelighed, der skal til for at skabe sig et rigt liv både personligt og som aktiv demokratisk borger. De politiske målsætninger for er nye og skal yderligere konkretiseres på skolerne. Der er allerede fokus på, at børnene skal udfordres, udvikles og motiveres til læring. Bl.a. nævner skolerne morgenbånd, frikvartersaktiviteter og lektiecafé som nye understøttende indsatser. Skolerne forventer en styrket læring for det enkelte barn gennem styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger, og generelt de mange nye aktiviteter, der er kommet med folkeskolereformen. 43

44 4.0 Det fremadrettede arbejde Politiske målsætninger for uddannelse På skolerne er der fokus på differentieret undervisning tilrettelagt efter elevernes forskellige forudsætninger. Børnene inddeles f.eks. i niveauer i forhold til sværhedsgraden af aktiviteter. Det medfører, at børnene føler sig trygge og derfor gerne vil fordybe sig i de tilbudte aktiviteter. Vallensbæk Skole har igangsat et særligt forløb med henblik på at integrere ipads i undervisningen, og generelt arbejdes der på at gøre forberedelsen og undervisningsforløbene digitale på alle skolerne. Der samarbejdes på tværs af skolerne og Ungdomsskolen med at styrke udbuddet og kvaliteten af valgfagene. Samarbejdet betyder, at eleverne kan vælge mellem flere spændende valgfag, som appellerer mere til den enkelte elev. Tidlig og forebyggende indsats For at sikre alle børn ens vilkår skal vi have fokus på tidlig og forebyggende indsats. Et tæt samarbejde mellem fagprofessionelle skal sikre, at der tages vare om alle børn, og at børn med behov for en særlig indsats modtager denne så tidligt i livet som muligt. Daginstitutioner og skoler skal have en inkluderende tilgang. Flest mulige børn skal inkluderes i dagtilbud og skoler. Børn med særlige behov skal sikres et tilbud, der er afstemt i forhold til det konkrete barns behov. Målet er at alle børn opnår folkeskolens afgangsprøve med et tilfredsstillende resultat. Samarbejdet mellem de fagprofessionelle på tværs af dagtilbud og skoler og ungeområdet skal sikre, at alle læringsmedarbejdere (her menes lærere, pædagoger etc.) er handlingsdygtige og kan handle med det samme. Forvaltningen er i øjeblikket ved at udarbejde et nyt koncept for samarbejdet på tværs, hvor dagtilbud og skoler skal samarbejde på en måde, der forebygger og iværksætter en tidlig indsats i barnets liv. På skolerne vil ressourcecentrene med læsevejledere, AKT-vejledere, DSA-vejledere, inklusionslærere, SSP-lærere og andre relevante ressourcepersoner være med til at understøtte det enkelte barn, klassen, lærerene og familien rundt om barnet. SSP SSP Vallensbæk er et tværfagligt samarbejde mellem skolerne, socialforvaltningen og politiet. En ny SSP-strategi for perioden er politisk godkendt i Vallensbæk Kommune i efteråret Formålet med SSP samarbejdet er både at styrke udviklingsbetingelserne for børn og unge i kommunen samt at forebygge kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd i at opstå. I 2015 har Vestegnens Politi i samarbejde med SSP på Vestegnen videreudviklet det anerkendte undervisningsmateriale, som er målrettet 5.klasserne Kender du de andre?. Projektet Kender du de andre? handler om særlig tilrettelagt undervisningsforløb, hvor formålet er, at oplyse eleverne om fænomener, som social overdrivelse og flertalsmisforståelse. I Vallensbæk Kommune varetager lokalbetjenten undervisningen i klasserne og SSP-konsulenten og lokalbetjenten er i fællesskab ansvarlige for at afvikle forældremøderne på 5. klassetrin. Med henblik på at opkvalificere SSP-lærere og Vallensbæk Gadeteam til blandt andet at håndtere dialogen i den tidlige forebyggelse implementeres HAP metoden, hvor fokus er på effektive værktøjer i arbejdet med misbrugsområdet. 44

45 4.0 Det fremadrettede arbejde Politiske målsætninger for uddannelse Der er desuden stor fokus på at forebygge og have særlig opmærksomhed omkring unge, hvis adfærd er af bekymrende karakter. Derudover har SSP indgået samarbejde med Center for Digital Pædagogik, som skal være med til at udvikle undervisningsmateriale, der skal oplyse de unge om de eventuelle risici, der kan være forbundet med at færdes på de sociale medier. Herover vil SSP have særlig fokus på alkoholproblematikken, som desuden er et kommunalt indsatsområde, der skal styrke de fagprofessionelle i deres arbejde med børn og unge. Fokus på overgange for børn og unge Det er vigtigt, at alle involverede fagprofessionelle samarbejder målrettet om overgange i børn og unges liv. Det gælder både overgange mellem institutioner, men også videre til ungdomsuddannelse og i forhold til aktiv inddragelse af andre parter - ikke mindst forældre - men også fx vores kultur- og fritidsaktiviteter. Manglende fokus på overgange kan betyde et alvorligt nederlag for det enkelte barn, som kan være svært at hente ind igen. Uanset hvor i forløbet børn og unge er, skal de mødes af voksne, der understøtter dem, der hvor de er i deres udvikling samtidig med, at de skal modnes til det næste trin. Det betyder, at alle de fagprofessionelle, der er omkring børn og unge i kommunen, skal være sikre på, hvad deres opgave er, men samtidig også have viden om hinandens opgaver. Der skal sikres en formaliseret ramme om brobygningssamarbejdet. Samarbejdet skal koncentrere sig om overleveringen fra dagtilbud til skole, forældreinddragelse og ikke mindst Børneprofilen. Udgangspunktet vil her være barnets læring og udvikling med fokus på læringsprocesser, der starter i dagtilbuddet og fortsætter ind i skoleforløbet, hvor det antager nye former. For de yngste som skal starte i skole, er der allerede et brobygningssamarbejde mellem skolerne og dagtilbuddene med inkludering af forældre, ressourcepersoner, opmærksomhed på børnenes sprog og afsæt i børneprofilerne. Dette skal imidlertid løftes, så det bliver endnu bedre. Fokus på uddannelsesvejledning Vallensbæk Kommune har valgt at hjemtage uddannelses- og erhvervsvejledningen fra UU Center Syd pr. 1. august 2015 og har etableret egen indsats - UU Vallensbæk. Der er i UU Vallensbæk fokus på, at uddannelsesvejledningen har en kvalitet og et indhold, der styrker den unge til både at komme videre i uddannelseslivet og så vidt muligt vælger rigtigt første gang. Vejledningen er tilrettelagt sådan, at kommunen er i stand til at sætte tidligt ind og hjælpe dem, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Derudover har vejledningen fokus på bredere og bedre vejledning tæt på hele ungemålgruppen, så der kan ydes en realistisk og målrettet uddannelsesvejledning, der både udfordrer de uddannelsesparate unges uddannelsesvalg og giver de ikke-uddannelsesparate unge en særlig håndholdt vejledning. Vejledningen skal sikre bedre valgkompetence for de unge gennem nye interne og eksterne samarbejder mellem vejledere og ressourcepersoner omkring de unge ved hjælp af tidlig indsats, strukturerede forløb, erhvervsrettet fokus og øget forældreinddragelse. 45

46 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal 46

47 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal I det følgende afsnit præsenteres nøgletal og obligatoriske indikatorer i form af oversigt over størrelse, udgiftsniveau samt kompetenceudvikling på de enkelte skoler og SFO er samt karakterer, andel af elever inkluderet i undervisningen, elevfravær samt kompetencedækning i undervisningen. Elevoplysninger Januar 2016 Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk Kommune Følgende klassetrin udbydes s Antal spor i 0. klasse s 9+1s Antal spor i 1. klasse Antal spor i 2. klasse Antal spor i 3. klasse m 8+1m Antal spor i 4. klasse m 8+1m Antal spor i 5. klasse s+1m 9+1s+1m Antal spor i 6. klasse Antal spor i 7. klasse Antal spor i 8. klasse Antal spor i 9. klasse s 8+1s Antal spor i 10. klasse Elever i alt pr. 1. januar heraf 25 i s + 17 i m 2027 Klassekvotient (normalklasse) pr. 1. januar 2016 Antal elever pr. normeret lærerstilling (normalområdet) Elever i alt pr. 5 september Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog Bemærkninger 21,4 22,6 24,8 22,9 13,7 12,9 12,1-482 heraf 26 i s + 13 i m * s = specialklasse m = modtageklasse *I kraft af vores arbejde med ressourcecenteret og uddannelsen af vores DSA-vejledere, foregår DSA-undervisningen i de enkelte klasser, med faglæreren som den vigtigste ressource. 47

48 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Anvendelse af lærerressourcer Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. Skoleåret 2013 / 2014 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. Skoleåret 2014 / 2015 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. Skoleåret 2015 / 2016 I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. (Defineret som gennemsnit af den samlede fag- fordeling) I hvilket omfang bliver undervisningen i dansk som andetsprog varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. I hvilket omfang bliver specialundervisningen varetaget af lærere med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence. Hvilke efteruddannelsestilbud, kompetenceudviklende uddannelse påbegyndte lærerne i 2015/2016? Bemærkninger 39,92% 39,2% 39,2% 46,46% 38 %* 45% 44,5% 747 timer 41,2% 696 timer 45,5% 771 timer 92,4% 92,3% 100% 90% 100% 100% 80% 100% 90% Geogebra (7.-9. kl. matematiklærere) De utrolige År (1. kl team og 3. kl. team) Matematikkursus (1 lærer) Dansk indskoling (1 lærer) Læsevejleder 2 moduler (1 lærer) Dansk som andetsprogsvejleder (1 lærer) Praktikvejleder (1 lærer) Workshop for it-vejledere vedr. samarbejdsplatformen (1lærer) Workshop internationalt samarbejde (2 lærere) Matematikvejleder 1 modul (1 lærer) Tosprogs-Taskforcen (begyndt 2014/ lærere) Sikkerhedskursus (1 lærer) Kurser udbudt af DLF: - håndværk/design (1 lærer) - engelsk (1 lærer) - matematik (8 lærere) - dansk (4 lærere) - fransk (1 lærer) Lærerne deltager i de UCC-kurser der er i forbindelse med det fælleskommunale projekt Tæt på læringseffekten Aktionsvejlederne får kompetencegivende kursus på diplomniveau Resterende indskolingslærere deltager i det fælles kursus med Ishøj De utrolige år Matematiklærerne deltager i kursus i Geogebra Alle har deltaget i kursus i brugen af Meebook * (USU-timer eksklusive) En lærer færdiggør medio 2016 læsevejlederuddannelse En lærer starter diplomuddannelse som læsevejleder pr. 1/ lærere deltager i TPL-AL vejlederuddannelse Geogebra (6.-9. kl. matematiklærere 6 stk) De utrolige År (8 lærere fra fase 1) Lærerne deltager i de UCC-kurser der er i forbindelse med det fælleskommunale projekt Tæt på læringseffekten Alle har deltaget i kursus i brugen af Meebook 25 lærere har deltaget i basiskurser i brugen af ipads 48

49 49

50 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Sammenligning af udgifter til folkeskolen med udvalgte kommuner Udgifter til folkeskolen pr. elev (nettoudgifter) Skoleår Vallensbæk Dragør Solrød København 2012/ / / Karakterer Karaktergennemsnit i Bundne prøver 9. klasse Skoleår Karaktergennemsnit, Vallensbæk Karaktergennemsnit, hele landet 2011/2012 6,9 6,5 2012/2013 6,5 6,7 2013/2014 6,9 6,7 2014/2015 7,6 6,7 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, pr. fag /2015 Fag Karaktergennemsnit, Vallensbæk Karaktergennemsnit, hele landet Dansk 7,4 7,0 Engelsk 8,5 7,8 Matematik 7,5 7,1 Fysik/kemi 7,6 6,8 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Vallensbæk /2015 Karakter- Institution gennemsnit Egholmskolen 7,4 Pilehaveskolen 7,4 Vallensbæk Skole 8,1 Kommune, gennemsnit 7,6 Land, gennemsnit 7,0 50

51 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Egholmskolen : Karakterer i Bundne fag og socioøkonomisk reference Skoleår 2014/ / /2013 Fag Dansk Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fagdiciplin Læsning 5,8 6,3-0,5 6,3 6,4-0,1 6,4 6,0 0,4 Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Mundtlig 9,2 8,4 0,8* 7,1 7,7-0,6 6,5 7,1-0,6 Retskrivning 7,1 7,4-0,3 5,6 6,0-0,4 6,4 5,9 0,5 Forskel Skriftlig 6,6 6,7-0,1 6,3 6,5-0,2 5,8 6,1-0,3 Engelsk Mundtlig 8,7 8,2 0,5 8,1 7,9 0,2 6,9 7,1-0,2 Fysik/kemi Matematik Praktisk/- mundtlig 7,7 Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,0 0,7 6,1 6,7-0,6 4,5 5,9-1,4* 7,2 7,3-0,1 5,9 6,1-0,2 5,0 5,6-0,6 7,5 7,6-0,1 6,6 6,7-0,1 6,4 6,6-0,2 Gennemsnit 7,4 7,3 0,1 6,5 6,7-0,2 6,0 6,3-0,3 Bemærkninger *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Egholmskolen : Prøvefag til udtræk og socioøkonomisk reference Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fag Fagdiciplin Biologi Skriftlig 7,8 7,9-0,1 7,4 7,1 0,3 6,4 6,4 0,0 Geografi Skriftlig 7,5 7,7-0,2 5,9 5,9 0,0 5,8 6,1-0,3 Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Kristendomskundskab Mundtlig ,7 7,9 0,8 Matematik Mundtlig ,6 7,6 0,0 6,8 7,0-0,2 Samfundsfag Mundtlig 8,2 7,9 0,3 9,6 8,0 1,6* 5,1 6,0-0,9 Tysk Mundtlig 7,0 6,7 0,3 3,2 4,7-1,5* 6,2 5,7 0,5 Bemærkninger *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 51

52 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Pilehaveskolen : Karakterer i Bundne fag og socioøkonomisk reference Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fag Fagdiciplin Dansk Læsning 6,2 6,5-0,3 5,6 6,2-0,6 6,8 6,4 0,4 Mundtlig 8,7 8,3 0,4 8,4 7,9 0,5 6,9 7,4-0,5 Retskrivning 7,2 7,5-0,3 6,4 6,2 0,2 7,0 6,3 0,7* Skriftlig 6,8 6,9-0,1 6,7 6,6 0,1 6,9 6,5 0,4 Engelsk Mundtlig 8,7 8,3 0,4 7,7 7,9-0,2 7,5 7,4 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,0 7,0 0,0 6,3 6,7-0,4 5,6 6,2-0,6 Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,1 7,3-0,2 6,1 6,3-0,2 6,2 6,1 0,1 7,4 7,6-0,2 7,1 7,0 0,1 7,7 7,2 0,5 Gennemsnit 7,4 7,4 0,0 6,8 6,9-0,1 6,8 6,7 0,1 Bemærkninger *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Pilehaveskolen : Prøvefag til udtræk og socioøkonomisk reference Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fag Fagdiciplin Biologi Skriftlig 7,7 7,6 0, ,7 7,3 0,4 Engelsk Skriftlig ,6 6,4-0,8 8,2 7,4 0,8 Geografi Skriftlig ,8 6,6 0,2 8,0 7,4 0,6 Historie Mundtlig ,1 6,7-0,6 5,4 6,3-0,9 Matematik Mundtlig 6,1 7,1-1,0 8,0 7,4 0,6 8,9 7,8 1,1 Samfundsfag Mundtlig 8,2 8,0 0,2 6,3 7,1-0, Tysk Mundtlig ,3 6,0 0,3 Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 52

53 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Vallensbæk Skole : Karakterer i Bundne fag og socioøkonomisk reference Skoleår 2014/ / /2013 Fag Dansk Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fagdiciplin Læsning 7,5 6,4 1,1* 7,0 6,5 0,5 6,3 6,5-0,2 Mundtlig 9,4 8,5 0,9* 8,9 8,2 0,7 7,5 7,7-0,2 Retskrivning 8,8 7,3 1,5* 6,5 6,0 0,5 6,7 6,6 0,1 Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Skriftlig 6,0 6,2-0,2 7,6 6,7 0,9* 6,2 6,5-0,3 Engelsk Mundtlig 8,6 8,1 0,5 9,0 8,2 0,8* 8,3 8,0 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 8,1 7,2 0,9 7,3 6,9 0,4 6,5 6,6-0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,6 6,9 0,7 6,8 6,2 0,6 6,2 6,3-0,1 8,6 7,3 1,3* 7,2 6,8 0,4 7,4 7,3 0,1 Gennemsnit 8,1 7,3 0,8* 7,5 6,9 0,6* 6,9 7,0-0,1 Bemærkninger *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Vallensbæk Skole : Prøvefag til udtræk og socioøkonomisk reference Skoleår 2014/ / /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Fag Fagdiciplin Biologi Skriftlig ,2 6,3-0, Engelsk Skriftlig 8,6 7,6 1,0 9,0 8,0 1,0 8,0 7,7 0,3 Geografi Skriftlig ,7 7,9 0,8 Kristendomskundskab Mundtlig ,9 7,6 0,3 7,7 7,8-0,1 Matematik Mundtlig 7,4 7,1 0,3 8,8 7,8 1,0 7,4 7,3 0,1 Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 53

54 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Pilehaveskolen : Karakterer for 10. klasse 2014/2015 Dansk Engelsk Obligatoriske prøvefag Tilbudsfag Vurderinger og evalueringer Standpunkt Mundtlig 8, ,2 Skriftlig 7, ,6 Mundtlig 7, ,6 Skriftlig 6, Fysik/kemi Praktisk/mundtlig - 9,3-4,8 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Mundtlig 9, ,2 Skriftlig 6, ,9 Obligatorisk selvvalgt opgave - - 7,5 - Tysk Mundtlig - 9,3-6,0 Skriftlig - 5,2-5,0 Elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skoleår Andel, Vallensbæk Andel, hele landet 2012/ ,7% 90,8% 2013/ ,5% 90,4% 2014/ ,8% 93,1% Inklusion i den almene undervisning Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Skoleår Andel, Vallensbæk Andel, hele landet 2012/ ,2% 94,8% 2013/ ,9% 95,0% 2014/ ,4% 95,2% 54

55 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Elevfravær Gennemsnitligt elevfravær Fraværsprocent Skoleår Fraværstype Vallensbæk Landsplan Lovligt fravær 1,7% 1,5% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 3,6% 3,4% Ulovligt fravær 1,3% 0,8% Lovligt fravær 1,5% 1,5% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 3,1% 3,0% Ulovligt fravær 1,2% 0,9% Lovligt fravær 1,6% 1,4% 2014/2015 Fravær pga. sygdom 3,2% 3,0% Ulovligt fravær 1,2% 1,0% Gennemsnitligt elevfravær - fordelt på skoler Fraværstype Vallensbæk Skole Pilehaveskolen Egholmskolen Landsgennemsnit Lovligt fravær 1,9% 1,6% 1,3% 1,4% Fravær pga. sygdom 4,0% 2,2% 3,0% 3,0% Ulovligt fravær 1,3% 1,5% 0,9% 1,0% Fravær total 7,2% 5,3% 5,2% 5,4% 55

56 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal Kompetencedækning undervisers kompetence i forhold til undervisningsfag Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra lærer uddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Skoleår Andel, Vallensbæk Andel, hele landet 2012/ ,8% 79,6% 2013/ ,2% 80,4% 2014/ ,9% 81,6% Kompetencedækning, pr. fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. fag Fag Andel, Vallensbæk Andel, hele landet Dansk 98,5% 93,2% Engelsk 91,5% 84,2% Tysk (tilbudsfag) 96,8% 88,5% Fransk (tilbudsfag) 38,2% 90,3% Kristendomskundskab 75,9% 43,0% Historie 89,4 % 61,5% Samfundsfag 80,0% 69,5% Idræt 86,6% 77,5% Musik 95,7% 84,5% Billedkunst 77,8% 66,5% Håndværk og design 96,2% 77,5% Madkundskab 72,2% 84,5% Matematik 96,1% 86,4% Fysik/kemi 100,0% 95,1% Geografi 91,7% 68,6% Biologi 92,5% 80,1% Natur/teknik 78,4% 55,8% 56

57 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten 57

58 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Egholmskolen Egholmskolens skolebestyrelse er tilfreds med det fortsatte fokus på at eleverne får gode faglige resultater og at det ikke bliver på bekostning af trivsel, men at denne også fortsat skal øges. Skolebestyrelsens egne fokusområder er; trivsel for alle på skolen, udskolingen(faglighed) og skolereformen. Rapportens anbefalinger (7 stk.) og skolereformens 8 områder samt andre tiltag som mere musik etc. ser vi bakker op om vores fokusområder og vi er derfor enige i anbefalingerne. Vi ønsker dog en klarere differentiering på hver anbefaling i forhold til den enkelte skole, således at skolebestyrelsen kan prioritere den fremadrettede indsats i forhold til anbefalingerne. Der er mange udviklingsprojekter i gang og vi ønsker at de konsolideres førend nye skibe sættes i søen fra kommunens side. Ud af de mange anbefalinger, er der tre ting fra rapporten, som vi hæfter os ved: 1. Klasserumsledelse. 20% af eleverne på 4-9. årgang oplever, at lærerne ikke får ro i klassen hurtigt og 56% af indskolingseleverne, synes at der er for meget larm i klasserne. 2. Digitale muligheder. Der er fortsat mange elever om hver bærbar computer, hvilket hindrer udnyttelse af de nye digitale redskaber. Det håber vi at kunne se prioriteret på kommunalt plan i fremtiden. 3. Toiletforhold. Over 70% af eleverne mener ikke at renligheden af toiletterne er i orden. Vi vil ikke undlade at kommentere, at vi stadigvæk har toiletter i indskolingen som ikke KAN gøres rene. Det er de samme toiletter som kom frem ved kommunalvalget og som fremvises ved hvert besøg på skolen af politikerne. Vi vil derfor til det kommende mulighedskatalog lægge et ønske om renovering af disse toiletter. Derudover oplever vi at en øget andel børn i 0. årgang har det rigtigt svært efter skolestart. Det har ikke bare stor betydning for disse elever, men også for klassekammeraterne. Vi er derfor også optagede af den mere systematiske forebyggende indsats allerede før skolestart. 58

59 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Pilehaveskolen Pilehaveskolens skolebestyrelse noterer sig med tilfredshed, at skolens karaktergennemsnit er steget i forhold til sidste år. Skolen bør dog, på baggrund af de socioøkonomiske referencer, have potentiale til yderligere forbedring. Skolebestyrelsen ser den nye årgangsteamstruktur som en god ide, og kombineret med den øgede ledelseskraft og mulighed for faglig sparring, tror bestyrelsen, at alle elever vil få et øget fagligt udbytte. Det tætte samarbejde mellem pædagoger og lærere har givet gode resultater i trivselsmålingerne - skolens elever trives. Med den kommende skolerenovering, bliver der mulighed for endnu bedre fysiske rammer og spændende læringsmiljøer. I et stadig mere digitalt samfund, er der behov for et øget fokus på antallet af devises på skolen, her halter vi lidt efter de øvrige skoler i kommunen. Vallensbæk Skole Skolebestyrelsen konstaterer, at Vallensbæk Skole igen har præsteret fagligt meget tilfredsstillende og er i god udvikling en udvikling skolebestyrelsen fortsat gerne vil understøtte. Arbejdet med at bibeholde kvaliteten i undervisningen, fokus på skolereformen, personaleforhold, forældreinddragelse og nudging skal fortsat være på dagsordenen. Skolebestyrelsen ønsker at rette blikket længere frem med ønsket om, at der både på lokalt og på politisk niveau fokuseres seriøst på - læring og de fysiske rammer, der skal understøtte dette, skabe gode rammer for inddragelse af de musiske aktiviteter til at understøtte læring, understøtte inddragelse af it og IPad-projektet også i forhold til det fortsatte arbejde med inklusion og social læring, fortsat holde fokus på den åbne skole og medinddragelse af eleverne, acceleration af udvikling af læring, trivsel og elevernes aktive medinddragelse. Alle elever skal mødes med faglige og sociale udfordringer så de bliver så dygtige, som de kan. 59

60 Center for Børn og Unge Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand