GUIDE TIL SYNERGI MELLEM BIBLIOTEK OG UDDANNELSE SÅDAN BRUGER DU GUIDEN

Transkript

1

2 GUIDE TIL SYNERGI MELLEM BIBLIOTEK OG UDDANNELSE Denne guide er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem KøgeBibliotekerne og CAMPUS Køge. Projektet blev støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Guiden giver en række anbefalinger til, hvordan folkebiblioteker og uddannelsesbiblioteker kan samarbejde med undervisere og studerende med det mål for øje at give de studerende et studietilbud, der øger trivsel og gennemførelse og på længere sigt innovation og vækst i samfundet. Guidens formål er, at give gode råd til, hvordan kombinationen af kernekompetencer kan løfte faglighed og inspirere til livslang læring i et uddannelsesmiljø. Der opstår en synergieffekt, når bibliotekarer og undervisere med hver deres faglighed samarbejder. Når de studerende inddrages, forstærkes denne effekt som følge af diversiteten i sammensætningen. Et element der går igen i de følgende anbefalinger er bibliotekaren som den neutrale facilitator mellem studerende og undervisere. I denne sammenhæng har biblioteket og dets videnresurser en opgave som det 3. sted, hvor studerende kan udfolde sig fagligt, kreativt og socialt et forum for studieliv på deres egne præmisser. Et andet gennemgående element er inddragelsen af de studerende, hvormed man får dem til at arbejde med sig selv som målgruppe. SÅDAN BRUGER DU GUIDEN Guiden fokuserer på fire hovedanbefalinger med en række konkrete forslag til samarbejde og inspiration under hver anbefaling. Man kan vælge at se guiden som en helhed. Dvs. som én proces, hvor de enkelte dele er gensidigt afhængige. Men man kan også vælge at plukke i guidens anbefalinger, konkrete forslag og inspirationer. Altså, hvilke indsatser man kan iværksætte på den korte bane. Det skal dog bemærkes at et samarbejde mellem undervisere og biblioteker er grundlæggende for succes, når det gælder kommunikation og netværk med målgruppen: studerende 10. klasse videregående uddannelse. CAMPUS Køge omfatter typisk både studerende, elever og kursister. Denne guide baserer sig primært på undersøgelser af studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

3 DE 4 HOVEDANBEFALINGER TIL SYNERGI MELLEM BIBLIOTEK OG UDDANNELSE NETVÆRK OG VIDENDELING KOMMUNIKATION STUDIEMILJØ SAMARBEJDE MELLEM UNDERVISERE OG BIBLIOTEKER KOMMUNIKATION MED DE STUDERENDE STUDIEMILJØ NETVÆRK OG VIDENDELING For at fange de studerende i den rette sammenhæng er et nært samarbejde med undervisere afgørende. Interesse, respekt og inddragelse er vigtige tilgange i kommunikationen med studerende. Et fysisk sted der er de studerendes eget, hvor de kan mødes om både faglige og sociale temaer. Samarbejde og studie kræver netværk og deling af viden i forskellige former. SAMARBEJDE

4 Samarbejde mellem undervisere og bibliotek Et nært samarbejde mellem undervisere og bibliotek er afgørende for at nå ud til de studerende med den rette service i den rette sammenhæng. Underviserne vil formidle budskabet til de studerende og er derfor en helt afgørende medspiller i forskellige indsatser. Samarbejde fra starten Vores erfaringer viser, at samarbejdet skal etableres fra starten i et projektforløb. Lige så snart tanken om et muligt projekt opstår, er det vigtigt at idéudvikle med en eller flere undervisere og dermed etablere den første kontakt. Ved at inddrage undervisere fra starten, samarbejder man om indholdet af problemformuleringer til opgaver og kan sidenhen planlægge undervisningsforløb dertil. I samarbejdet vil der opstå en vigtig synergieffekt, når de forskellige fagligheder med hver deres vinkel på læring og viden mødes. Biblioteket som case Det har en positiv indvirkning på de studerende, hvis biblioteket agerer kunde og leverer en case eller problemstilling, som de studerende skal komme med bud på løsningen af. Dermed skabes der en seriøsitet omkring projektet med en udefrakommende kunde med udgangspunkt i en reel problemstilling. Biblioteket får dermed enestående viden fra en målgruppe som ellers ikke ytrer sig ret meget på biblioteksområdet. Samtidig opnår man også den vigtige gevinst, at biblioteket bliver afmystificeret som et sted, hvor der ikke kun er bøger, og hvor man skal være stille, men også frit som studerende kan udfolde sig og have indflydelse på. SAMARBEJDE 4

5 Pointer Find ud af hvornår der er studieprojekter. Find også ud af hvilke faser der er i studieprojekterne. Hvilke fora samles underviserne i, hvem skal kontaktes hvornår? Nært samarbejde fra start. Biblioteket som kundecase. Inspiration Eksempler på forløb at samarbejde om Kommunikation og Design på Teknisk Gymnasium Multimediedesign på Erhvervsakademi Undervisning i oplevelsesøkonomi, Handelsgymnasiet Innovationsforløb på forskellige ungdomsuddannelser Inspiration: Multimediedesign Studieretning på Erhvervsakademiet. Kombination af forskellige områder: kommunikation, design, målgruppeanalyse, interaktion, programmering. Studieretningen indeholder et projektforløb over flere uger med udgangspunkt i en virkelig kundecase. Studerende/unge som målgruppe, dvs. dem selv. De studerende skal levere forskellige koncepter som bud på casen. Løbende vejledning bibliotekaren som vejleder. Intro til videnresurser rette tid og sted Ved samarbejdet mellem undervisere og bibliotek er det nemmere for biblioteket at målrette sine resurser til studieprojekter. Igen er det vigtigt med inddragelse af biblioteket fra starten. Introduktion til bibliotekets resurser er også relevant i forbindelse med undervisning i studieteknik men altid i forbindelse med en konkret opgave eller projekt. Trin for trin: Introduktion til videnresurser Forberedelse Aftal dato med undervisere for biblioteksbesøg. Kan også holdes rent digitalt og dermed f.eks. i undervisningslokalet. Biblioteket informeres om de studerendes valg af opgaveemner, hvor et par af de studerende udtages som konkrete eksempler. Biblioteket forbereder søgninger i de udvalgte eksempler. Udførelse Alle studerende samles til velkomst og kort introduktion til timerne/dagen. Søgninger i bibliotekets søge- og artikelbaser demonstreres ud fra de udvalgte eksempler ved at sidde sammen med de udvalgte studerende foran de andre studerende og vise søgningerne på storskærm. Gør det kort, dvs. på introduktionsstadie. De studerende sættes i gang med informationssøgninger med hjælp fra bibliotek og undervisere. Del tiden op i intervaller (pitches). Eks.: de studerende skal præsentere mindst én relevant bog og én relevant artikel hver; oplæg om kildekritik på nettet, digital dannelse og/eller andet; præsentation af tre brugbare hjemmesider; en foreløbig litteraturliste præsenteres. SAMARBEJDE Inspiration: Resurser Bibliotekets søge- og artikelbaser. Kildekritik på nettet. Digital dannelse. Forsvarlig omgang med data (ophavsret). Biblioteket holder foredrag knyttet til en projektopgaves emne.

6 Kommunikation med de studerende For at opnå en god og vedvarende kommunikation med de studerende, er det vigtigt at indtænke den ligeværdige samtale som redskab. Formålet med kommunikationen er helt overordnet at gøre bibliotekets tilbud relevant for de studerende. Inddrag, inddrag, inddrag Sørg for kontakt til de studerende og opsøg de engagerede. De studerende vil tages med på råd og være med til at idéudvikle. Udbyttet for både studerende og bibliotek bliver desto større ved at give de studerende ansvar i en opgave og betragte dem som ligeværdige partnere i et projektforløb. Det handler om at tage udgangspunkt i de unges virkelighed og dermed lade dem komme til orde med deres ønsker og behov. De unge har en stor skabertrang, og engagementet stiger i takt med det ansvar, de gives. Idéudvikling er, ifølge fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard, en vigtig egenskab at træne for fremtidens arbejdskraft. Deres bibliotek! I samarbejdet med de studerende om planlægning og afvikling er det muligt at udvikle tilbud og arrangementer, de rent faktisk har lyst til at deltage i. De studerende finder ud af, at biblioteket også er på deres præmisser, og det bliver dermed mere relevant at bruge bibliotekets resurser i forbindelse med studieprojekter. Synergi Det er i mødet med de studerende, at den største synergieffekt opstår. Mødet skal betragtes som en treenighed mellem bibliotek, undervisere og studerende. I denne kombination af undervisernes og bibliotekarernes fagligheder, de studerendes egne tilgange til læring og viden og med biblioteket som neutral facilitator opstår en unik synergi. Bestandig debat Bibliotekets rolle er hele tiden at udvikle nye tilbud efter de studerendes foranderlige ønsker og behov. Biblioteket skal derfor være fleksibelt og lydhør over for forslag. Kommunikationen kan foregå i det fysiske rum men også på diverse digitale og sociale medier, hvor de studerende i forvejen ytrer sig. De vil gerne bidrage til en debat, og biblioteket kan skabe netop det neutrale forum. I forberedelserne er det igen vigtigt, at inddrage de studerende i hvilken form og hvilket indhold debatten skal have. KOMMUNIKATION

7 Pointer Hold fokus på formålet. Betragt de studerende som medspillere. Inddrag de studerende i planlægning og afvikling. Sæt rammerne og slip styringen. Vis interesse for deres hverdag og interesser. Inddragelse motiverende for biblioteksbrug. Inspiration: Samskab med de studerende Foredrag, eks.: iværksættere, youtubere, forskere, bloggere Debat, høringer Makerspace Studiemiljøer App-løsninger Netværk Trin for trin: En aften på biblioteket (ungeaften) Kontakt gennem undervisere til udvalgte klasser. Kontaktperson i klassen udpeges til kommunikation mellem studerende og bibliotek. Kombiner med noget fagligt måske i forbindelse med studieprojekter. F.eks. intro til videnresurser eller underviservejledning. Inddrag de studerende i udtænkning, planlægning og afvikling af aftnen. Inddrag de studerende på selve aftnen i udtænkning og planlægning af andre arrangementer. Evaluer med de studerende på selve aftnen: hvad fik I med jer, hvad er I blevet klogere på, idéer til andre arrangementer. Trin for trin: Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi: fremstilling og omsætning af oplevelser som produkter, en totaloplevelse for flere sanser. Udvikling af studieområde i faget Innovation på Handelsgymnasiet. I kommunikationen med de studerende bruges begrebet oplevelsesøkonomi ikke-bibliotekssprog. Samarbejd med underviser og studerende om at opstille biblioteket som case. Planlæg sammen en dag på biblioteket. De studerende undersøger biblioteket med oplevelsesøkonomiske briller på. Studerende/unge som målgruppe, dvs. dem selv. Inspiration: Data mining Data mining: søgning i store datamængder efter mønstre og strukturer. Opsæt et innovationsforløb med innovationsundervisere (findes på ungdomsuddannelser som Handelsgymnasiet). Case-eks.: de studerende skal komme med bud på hvordan, det er spændende og relevant at lære søgeteknik og kildekritik. I kommunikationen med de studerende bruges begrebet data mining ikke-bibliotekssprog. Løbende pitch af de studerendes idéer. Udnyt den nære og umiddelbare kommunikation med de studerende. KOMMUNIKATION

8 Studiemiljø Studiemiljø skal forstås som et fysisk sted. Stedet kan være tilknyttet en skole, et bibliotek eller være et fællesrum for en campus. Samtidig kan det fysiske studiemiljø betragtes som et fast sted såvel som et mobilt. Interview De følgende anbefalinger til studiemiljø er hentet fra forskellige aktiviteter med studerende i almindelighed og fra interviews i særdeleshed. I mødet med studerende, kommer der forskellige pointer frem, der drejer sig om stemning og det sociale aspekt. Pointerne er en direkte følge af den måde, interviewene er udført på. De studerende viste begejstring for interviewene, fordi spørgsmålene tog udgangspunkt i deres hverdag som unge studerende og ikke i skolens og bibliotekets agenda. Det 3. sted De studerende lægger vægt på, at der i studiemiljøet skal være en stemning af ro og koncentration, og samtidig skal der også være hyggeligt; café er et ord, der går igen. Det skal føles som et tredje sted mellem skole og hjem. Derfor skal det også være et sted for faglig og social udfoldelse på tværs af klasser og skoler et sted hvor man kan eksperimentere med nye idéer. Studiemiljøet skal også gerne tilbyde aktiviteter efter undervisningen, kulturelle såvel som fysiske. Dermed bliver studiemiljøet en katalysator for synergi blandt de studerende med biblioteket som rammesætter. Af studieorienteret service efterspørges vejledning i fag, opgaver og informationssøgning. Dvs. bibliotekarer, undervisere og andre resursepersoner, man kan sparre med i forbindelse med en opgave. En eller anden form for lektiecafé er også ønsket. Ud fra interviews med studerende kan biblioteket facilitere et attraktivt studiemiljø med faglige og socialt relaterede aktiviteter. Det neutrale bibliotek kan derved være med til at skabe et fælles miljø blandt studerende, som skaber trygge og synergifremkaldende rammer for læring. STUDIEMILJØ STUDIEMILJØ 8

9 Pointer Deres eget sted Ro og hygge Et sted at mødes Tekniske faciliteter STUDIEMILJØ Trin for trin: Interviewguide Gruppeinterviews med studerende på forskellige uddannelser på campus. 3 4 studerende pr. gruppe, 2 interviewere. Én som primært fører samtalen og én som primært noterer. Undervisere står for udvælgelse af studerende fra deres hold. Efterfølgende direkte kommunikation mellem bibliotek og studerende om bl.a. aftale af tid og sted for interview. Til interviewene bruges en interviewguide med indledende overordnede spørgsmål: Hvad er et godt studieliv? Med uddybende spørgsmål såsom Hvordan greb I opgaven an?, Hvor arbejder I med opgaver henne? samt Hvornår er det godt at gå i skole?. STUDIEMILJØ Inspiration: Kom Des (Kommunikation og Design) Studieretning på Teknisk Gymnasium. Beskæftiger sig f.eks. med samspillet mellem form og funktion og for designprocessens sammenhæng med æstetik, teknologi og innovation. Case-eks.: udvikle mobile studiemiljøer med udgangspunkt i biblioteket som rum for fordybelse. Samarbejde med underviser om at formulere opgave. Biblioteket agerer kunde. Løbende vejledning biblioteket med i processen Opgaverne vurderes af dommerpanel bestående af bibliotek og underviser. Gerne sat op som konkurrence.

10 Netværk og videndeling Netværket bibliotek undervisere studerende er en afgørende del af samarbejdsprocessen mellem bibliotek og campus og en forudsætning for at yde de studerende den bedste service. Netværk er dermed vævet ind i guidens delelementer. Vær opmærksom på at et netværk i uddannelsessammenhæng foregår på flere planer og i flere faser, da der løbende skal være mulighed for at udvide og skabe nye konstellationer for samarbejder. Undervisere I et netværk med undervisere er videndeling et vigtigt element. I et løbende samarbejde skal undervisere og bibliotek se potentialer i flere fremtidige samarbejdsprojekter (se afsnittet Samarbejde mellem undervisere og bibliotek). Der er f.eks. også potentiale for biblioteket som vært og arrangør af sociale og/eller faglige arrangementer for undervisere som input til undervisning. Det vil samtidig skabe et forum, hvor undervisere kan mødes på tværs af uddannelserne. De studerende Biblioteket vil også kunne facilitere netværk mellem de studerende på tværs af uddannelser og skabe interessefællesskaber. Studerende har behov for netværk og videndeling på forskellige niveauer og ønsker det ad digital vej i form af en slags studieapp. Det centrale er forenkling og samling af de digitale tilbud. Gennem netværk og videndeling får studerende muligheden for at udvikle deres evner udi idégenerering ved at udveksle idéer med andre studerende og undervisere. NETVÆRK OG VIDENDELELING 10

11 Pointer: Studieapp Én fælles platform til skolens og bibliotekets (folkebibliotek og uddannelsesbibliotek) samlede digitale tilbud. Netværk og videndeling. Adgang via den studerendes officielle log in (single sign on) så uhensigtsmæssig digital adfærd minimeres. Uafhængig af den studerendes bopælskommune. På tværs af uddannelser på en campus. Trin for trin: Makerspace Makerspace: et område hvor man kan skabe intellektuelle og fysiske produkter ved at bruge computere, 3D-printere, lyd/billede, klippeklister, LEGO, elektronik osv. Formålet er at give brugerne mulighed for kreativ udfoldelse og innovation og i fællesskab. Et fælles makerspace for alle skoler på CAMPUS Køge. Biblioteket kan stå for et makerspace og være den neutrale vært. Vigtigt at de studerende løbende inddrages i et makerspace: udtænkning, planlægning og afvikling. Rum for netværk og videndeling blandt studerende, undervisere og bibliotek. Inspiration: Indhold af studieapp Lektiehjælp og chat på forskellige faglige niveauer. Adgang til avis og videnskabelige artikler og baser. Book en bibliotekar eller vejleder. Book et møde eller studieområde på campus eller biblioteket. Events på biblioteket eller campus. Social chat for campuselever imellem. NETVÆRK OG VIDENDELING Det neutrale bibliotek Studerende ønsker nem adgang til viden. Viden lagret på forskellige medier men også personbåren viden. Dvs. netværk studerende, undervisere og bibliotek imellem. I kraft af sin faglighed og sine kompetencer er bibliotekaren oplagt som neutral facilitator af dette netværk virtuelt såvel som fysisk. Et netværk af viden vil være katalysator for synergieffekt mellem uddannelser, folkebibliotek og uddannelsesbibliotek, som i sidste ende vil komme de studerende til gavn. Pointer: Masser af kommunikation. Opmærksomhed, at være på det rette sted det rette tidspunkt. Netværk skaber idéudvikling og synergi.

12 Denne guide er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem KøgeBibliotekerne og CAMPUS Køge. Projektet blev støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Alle elementerne og idéerne kan frit benyttes og ikoner samt printbar pdf kan downloades på og Ønskes flere oplysninger om projektet kontakt da Anders Kragh Sørensen, KøgeBibliotekerne Mail: 12