Indhold. Indbydelse til Landsmøde 16. marts 2013 s.3. Troels Ravn: Vi gør en god skole bedre sammen s.4

Transkript

1 Februar 2013 Nyhedsbrev Socialdemokratisk Skoleforum Indhold Fra formanden s.2 Indbydelse til Landsmøde 16. marts 2013 s.3 Troels Ravn: Vi gør en god skole bedre sammen s.4 Referat fra SD-skolekonferencen i Rødovre den 13. oktober, 2013 s.5 Bestyrelsen s.9 1

2 Folkeskolen som vores vindersag Fagforeningsfolk har det ekstremt svært i partiet i disse dage, det gælder både LO-organiserede og som jeg - FTF-organiserede. Det er særlig pinagtigt at vide, hvorledes vores partis opbakning langsomt smuldrer, og at når der gøres kraftigt opmærksom på dette, så er det som at tale for døve ører. Linjen er lagt, og der bliver tilsyneladende ikke rykket et komma uanset visioner, viden, vilje, argumenter og fakta. I modsætning til andre har jeg valgt at fastholde min tro på og mit medlemsskab af vores parti. Mit fortsæt for at kæmpe har aldrig været større jeg nægter at være stille vidne og vil fortsætte kampen for at bringe vores parti frem til den kurs, der kan genkendes og respekteres af medlemmerne og vores vælgere. Mange - særligt DLF- medlemmer - har henvendt sig til mig og spurgt om, hvorfor der er så ensidigt fokus på ledelse og arbejdsgivernes muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet både generelt og i særlig grad overfor alle, der underviser. Indtrykket fra medlemmerne er, at der ikke er Mit fortsæt for at kæmpe har aldrig været større jeg nægter at være stille vidne og vil fortsætte kampen for at bringe vores parti frem til den kurs, der kan genkendes og respekteres af medlemmerne og vores vælgere. Anders Liltorp, formand for Socialdemokratisk Skoleforum fokus på, hvad vi, som socialdemokrater, mener om den lille mand på gulvet og medarbejdernes ret til demokrati på arbejdspladsen. Jeg kan ærligt talt godt forstå bekymringerne og mener, det er på tide, at vores parti husker det grundlag, vi bygger på og særligt på dette område træder i karakter. Folkeskolereformen kan blive en historisk stor vindersag for os socialdemokrater, men så kræver det mod og vilje. Mod til at erkende den store fejl i at have indgået en ufin alliance om lærernes overenskomster som finansieringsgrundlag for reformen. Og vilje til efterfølgende at indgå i et reelt samarbejde med de kompromisser det kræver med de mennesker, der skal sørge for, at målsætningerne bliver til mere end ord, men reelle forbedringer for børnene i folkeskolen. Heri ligger alle muligheder for at udvise storslået politisk lederskab. Et lederskab, der vil være en torn i øjet på samtlige af vores politiske modstandere, der i modsat fald stille og roligt kan forberede sig på at overtage kommuner, regioner og i sidste ende ministerierne efter næste folketingsvalg. Heldagsskolen var meget ny i 1980 erne. Men er strukturen i dag ude af trit med samfundets udvikling og hvad viden og forskning tydeligt siger, så må vi naturligvis sadle om og genskabe respekten for os socialdemokrater ved at videreudvikle vores skolepolitiske holdninger. Vi kan, ved at holde stædigt fast på denne model, risikere at føre endnu en ideologisk værdikamp på folkeskoleområdet, og det kan få store konsekvenser for opbakningen til den fælles danske folkeskole. Vi har alle de kræfter i partiet, der skal til for at nå nye højder med vores skolepolitiske holdninger. Det viser blandt andet resultatet af den fælles konference i efteråret med al tydelighed. Nu er det på tide, vi, som parti, benytter os af de kræfter og lader medlemmerne og organisationen få indflydelse på vores førte og fremtidige skolepolitik. Anders Liltorp, formand for Socialdemokratisk Skoleforum 2

3 Indbydelse til Landsmøde og generalforsamling 2013 for Socialdemokratisk Skoleforum Lørdag d. 16. marts kl i Partikontoret, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Tilmelding til helge.pedersen@skolekom.dk senest 12. marts : Kaffe med brød Foreløbigt program: : Generalforsamling. Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab og budget til godkendelse 4. Indkomne forslag. (Forslag skal være formanden i hænde senest 9. marts 2013) 5. Forslag fra bestyrelsen 6. Valg 7. Eventuelt Indkomne forslag skal fremsendes senest 14 dage før generalforsamlingen : Frokost : Orientering om den aktuelle skolepolitiske situation i international belysning. V. Birgitte Birkvad 14 17: Fortsat generalforsamling/ oplæg v. gæst udefra/ Plenumdebat om skolepolitiske emner : Middag, rødvin og kammeratligt samvær. Transportudgifter dækkes (DSB, 2. klasse eller samkørsel, hvis det er billigere) 3

4 Vi gør en god skole bedre sammen Af Troels Ravn, ordfører (S) Børn og Undervisning Vi kan være stolte af vores folkeskole, som gennem 200 år har været en vigtig drivkraft i udviklingen af det danske samfund. Med dygtige og engagerede lærere, nysgerrige børn og aktive forældre som en solid basis. Jeg rejser for tiden rundt i landet og deltager i møder med lærere og elever, hvor vi diskuterer, hvad det er for en skole, vi ønsker. De samtaler er jeg fantastisk glad for, og jeg får en masse god viden og vigtige fortællinger med hjem alt sammen nyttigt for mig som forberedelse til de forhandlinger om folkeskolen, som snart starter op på Christiansborg. Vi har et godt udgangspunkt for at gøre en god skole endnu bedre. Børn vil gerne lære, lærere brænder for deres job, forældre vil gerne engagere sig i deres barns skole, og skolelederne vil gerne skabe god udvikling. Jeg mener, det er tre rigtig gode overordnede mål, der er sat for udviklingen af folkeskolen, og jeg mærker stor opbakning til målene. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal have alle med og give lige muligheder for dannelse, uddannelse, job, og en god tilværelse. Betydningen af social baggrund skal derfor mindskes. 3. Børn, der trives kan lære og voksne, der trives kan undervise. Tillid, trivsel og anerkendelse skal være omdrejningspunktet for skolens hverdag, og der skal stå respekt om lærernes viden og praksis. Forleden talte jeg med en lærer, som jeg har kendt i mange år. Han fortalte om sit arbejde, som han holder meget af. Han har det dog svært med, at vi, som han siger, svigter en stor gruppe børn, som ikke umiddelbart er boglige. Skolen er bøger, bøger og bøger, og mange børn lider nederlag med bøgerne. Vi skal i stedet have en stor køkkenhave, hvor eleverne kan pode æbletræer, og så kan eleverne kommer hjem til mor med et æbletræ og sige: se, jeg kan noget! Den fortælling gør indtryk. Jeg mener, vi har behov for at skabe en mere sammenhængende skoledag, som skal understøtte elevernes læring og udvikling. Det er vigtigt, at vi kobler et nyt indhold og et udvidet læringsrum på den skoledag, vi kender i dag. Ikke blot en længere skoledag med mere af det samme, men en sammenhængende skoledag, hvor der både bliver tid til at udfolde mange af de kreative og praktisk-musiske forløb, som der allerede i dag foregår rundt om på landets skoler, og samtidig skal der være tid til aktiviteter, som styrker elevens alsidige udvikling. Eleverne skal i større omfang undersøge og eksperimentere, de skal være selvvirksomme, have aha oplevelser og erfare, at det de lærer i bøgerne gør nytte, og kan bruges til at fremstille ting. Vi har også brug for at give lærere, pædagoger og ledere langt større rum for skabe udvikling og forandring på den lokale skole. Topstyringen af skolerne fra stat og kommuner har været for dominerende de senere år. Tillid er nøgleordet. Min erfaring siger mig, at når medarbejdere og ledelse sammen definerer et udviklingsprojekt, sammen formulerer mål, og sammen sætter handlinger i gang og evaluerer ja, så rykker det for alvor. Mange af de udsagn, jeg har hørt rundt omkring, handler desværre om, at lærerne føler, de bliver bremset i at skabe lokal udvikling. Og det er strømmen af statslige tiltag, lokalpolitiske beslutninger, som bliver trukket ned over hovederne på folk, samt stive strukturer og ufleksibel tildeling af tid og resurser, der tillægges hovedansvaret af miseren. Det skal vi gøre bedre. Det er medarbejderne, der ved, hvor skoen trykker, det er her fagligheden ligger, og det er medarbejderne, som kan skabe pædagogisk begrundede forandringer til gavn for elever og skole. Vi skal gøre en god skole bedre. En folkeskole, som skal være forældrenes førstevalg, når barnets skole skal vælges. 4

5 Sammen om folkeskolen - socialdemokratiske fingeraftryk. Dokumentet er udarbejdet på baggrund af referater fra den socialdemokratiske skolekonference 13. oktober Konferencen blev afholdt på Rødovregård, Rødovre. I konference deltog skoleinteresserede socialdemokrater fra hele landet. Formålet med konferencen var at formulere socialdemokratiske fingeraftryk for udviklingen af folkeskolen i overensstemmelse med nordiske og europæiske demokratiske skoletraditioner. Arrangør var: Socialdemokraternes Uddannelses- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg i samarbejde med Socialdemokratisk Skoleforum. Enhedsskolen skal bevares og udvikles Der er bred enighed om, at århundredets bevægelse hen imod enhedsskolen har været demokratisk nødvendig og en fantastisk gevinst for samfundet. Den delte skole frasorterede begavede elever, alene fordi de kom fra fattige eller mindre velhavende hjem. I den udelte enhedsskole skal social baggrund ikke diskvalificere elevens muligheder for fortsat skoleuddannelse og oplysning til livet. Derfor skal enhedsskolen udvikles. Udfordringen består i at udvikle enhedsskolen, så tidligere tiders frasortering alene på grund af social baggrund ikke finder sted, samtidig med, at skolen bliver tilstrækkeligt differentieret, så den rummer udfordringer for alle elever og har bred forældreaccept af dens pædagogiske virke. Struktur Vi anbefaler derfor, at skolen i sin struktur fastholder elevens klasse som det bærende organisationsprincip, samtidig med at det i skolens ældste klasser og kun dér, bliver muligt at holddifferentiere efter elevens foreløbige erhvervsinteresser. Der skal være snor i holddifferentieringen på forskellig vis. Alle elever skal fortsat til de samme nationale afgangsprøver og undervisningen skal gøre det muligt for alle elever at kunne gennemføre prøverne. Der må ikke være skjulte sociale sorteringskrav i form af ekstraordinær forældrebetaling til fx computere, skiture og udlandsophold. Skoler og forvaltninger der ikke overholder dette, skal kunne tildeles sanktioner. Det skal være muligt at differentiere på mængden af undervisningen i de forskellige fag, således, at elever med vanskeligheder i fx dansk kan deltage i mere danskundervisning end andre elever. En differentieret holddeling skal afspejle sig i en differentieret erhvervspraktik, samarbejde med alle ungdomsuddannelser inklusiv erhvervsskoler, samt virksomheder mv. Større indholdsmæssig og metodemæssig differentiering. Differentieringsprincipperne skal afspejle sig i undervisningsmaterialerne. I dag er der kun indbygget differentieringsmulighed i et fåtal af undervisningsmaterialerne. Det bør ændres. I Finland har man succes med indbyggede differentieringsmuligheder i undervisningsmaterialerne, hvilket understøtter lærerens undervisning og har en positiv virkning på elevernes udbytte af undervisningen. 5

6 Erfaringer fra Finland viser, at undervisningsmaterialerne der har indbyggede differentieringsmuligheder, noget som kun sjældent findes i danske lærebøger. Vi opfordrer de danske forlag til nyudgivelser, der indeholder relevante differentieringsmuligheder og understøtter lærerens arbejde. Nye undervisningsmaterialer kan udvikles i samarbejde mellem forlag, folkeskolelærere og undervisere på lærerseminarierne. Skolen og de erhvervsfaglige uddannelser Vi kan konstatere at mange elever vælger det almene gymnasium, fordi de vil udsætte deres valg af erhvervsbane. Andre elever vælger erhvervsskoler, fordi de fejlagtigt tror, at der stilles færre krav til dem. Begge disse forhold kan nok så god vejledning ikke afhjælpe, i stedet må der forandringer til i folkeskolen og på erhvervsskoleområdet. Vi peger også på de positive dannelsesaspekter i en mere alsidig orientering af skolens undervisning. Vi er kritiske overfor den nuværende skoles dominerende orientering imod det almene gymnasium. Det gælder også skolens fagudbud og de arbejdsformer, der afprøves ved eksamen. Vi anbefaler derfor, at det håndværksmæssige og merkantile element i skolen styrkes. Vi peger på tre områder, der kan ændres og udvikles. 1. Det kan bl.a. ske ved at linjerne i overbygningen indholdsmæssigt og metodemæssigt anvender håndværksmæssige og merkantile arbejdsformer. 2. Det kan ske ved, at der udvikles et moderne obligatorisk håndværksmæssigt fag med en betragtelig timemængde, som eleverne skal have på mellemtrinet. 3. Endvidere må indholdsbeskrivelserne i de eksisterende fag justeres, så flere praktiske, håndværksmæssige og merkantile områder og arbejdsformer inddrages, hvor det er fagligt relevant. Det udfordrer også forvaltninger og skoleledelse til at se på indretningen af skolen. Gør skolens indretning en mere værkstedspræget undervisning mulig? Vi anbefaler, at erhvervsskolernes undervisning tjener som inspirationskilde til disse justeringer. En veltilrettelagt erhvervspraktik kan for en søgende elev, være en øjenåbner i forhold til valg af erhverv, vi opfordrer skoler og erhvervsliv til at styrke samarbejdet til gavn for eleverne og for erhvervslivet. Erhvervsskolerne må øge deres indsats overfor folkeskolens elever i samarbejde med folkeskolerne. Det kan fx ske ved at samarbejde om at opbygge erhvervsfaglige linjer i skolens overbygning jf ovenstående. Uddannelsespolitisk skal der banes en vej for at få meritoverførsel for kundskaber fra erhvervsuddannelserne på de videregående uddannelser. Det er fx langt mere systematisk i Østrig, som vi opfordrer til at man lader sig inspirere af. Vi opfordrer til en reform af erhvervsuddannelsessystemet, med det formål at få langt flere og langt flere kvalificerede til at vælge den vej. Det er ligeledes indlysende klart, at manglen på praktikpladser er et stort problem, som regeringen i samarbejde med erhvervslivet må finde løsninger på. Inklusion og specialundervisning Vi opfatter det som en illusion, at alle elever skal kunne rummes i en almindelig folkeskoleklasse. Vi arbejder for at skolen som helhed bliver mere inkluderende og det betyder at den enkelte skole skal benytte sig af større differentiering i sin organisation. Der er fortsat brug for den vidtgående specialundervisning og der er fortsat brug for specialundervisning på den enkelte skole, men det kan organiseres på andre måder end i dag. Elever med markant særlige behov i diagnoseområderne skal respekteres ved, at de undervises sammen med andre elever med tilsvarende særlige behov af lærere, der har de fornødne kvalifikationer til netop den gruppe af elever. 6

7 Vi tager afstand fra et krav om inklusion, uden respekt for eleverne og uden ressourcer og organisation til at løse opgaven. Vi kan konstatere, at hvor inklusion lykkes bedst er der en høj specialiseret lærerfaglighed, en bred forældreaccept og en ledelsesmæssig opmærksomhed og understøttelse på struktur, samarbejde og kompetencer. Det kan kun ske hvor de nødvendige økonomiske ressourcer er til stede. Inklusion kan ikke være et spareprojekt, det vil blive enden på enhedsskolen. Vi kan konstatere, at problemer med at integrere elever med massive adfærdsproblemer ekskluderer andre elever fra skolens fællesskab, der er derfor brug for en særlig indsat i skolen overfor elever med en forstyrrende og aggressiv adfærd. Ingen forældre skal acceptere at deres barn går utryg i skole på grund af aggressive elever. Vi støtter igangværende lokale initiativer, der fokuserer på klassen som et inkluderende læringsmiljø. Det er ulogisk, at et barn der er berettiget til specialundervisning skal have den, medens klassekammeraterne har en anden undervisning. Vi kan også konstatere at alt for mange specialundervisningstimer bliver aflyst, fordi skolelederen bruger specialundervisningslæreren som vikar i andre klasser. Derfor anbefaler vi, at den enkelte skoles specialundervisningsressourcer bruges langt bedre ved at give specialundervisningen umiddelbart efter den øvrige undervisning. Specialundervisning er den enkelte elevs ret, når der foreligger et særligt behov, derfor skal eleven ikke tages ud af normalundervisningen og skolelederen skal ikke aflyse specialundervisningen. Den praksis skal stoppe. Vi er ikke enige med de, der mener at specialundervisning i umiddelbar forlængelse af skoledagen går imod elevens interesser. Vi har fokus på elevens mulighed for igen at kunne deltage i undervisningen på lige fod med sine klassekammerater. Derfor er koncentrerede forløb, som er en reel ekstra ressource for eleven til gavn for elevens muligheder. Skolens dagligdag og eleverne De obligatoriske elevråd er et stort demokratisk fremskridt og erfaringerne viser, at på skoler, hvor de tages alvorligt lever eleverne op til deres ansvar. I elevrådene udvikles en forståelse for demokratiske processer gennem ansvarliggørende deltagelse. Skal man lære demokrati, skal man have erfaring med demokratiske processer, hvor forskellige interesser må argumentere for sin sag og eventuelle kompromiser formuleres. Skolen skal stille krav, give plads til samtalen og sikre et rum til i fællesskab at kunne fejle. Det er klart muligt at udfordre eleverne aldersvarende på deres forståelse af demokrati. Vi undrer os over, at så mange elever opholder sig i undervisningslokalerne i frikvartererne. Vi støtter igangværende initiativer, der særligt for skolens yngste elever indeholder socialt udviklende rollelege. Alle elever skal ud af lokalerne i pauserne og have mulighed for leg og idrætsprægede aktiviteter i skolegården Skolen skal ikke reproducere det sprudlende danske idrætsliv, men stimulere til fysisk aktivitet i pauserne. Skolens pædagogiske principper Elever har ikke ansvar for egen læring, men ansvar for egen holdning til undervisning og arbejdsindsat i forhold til skole og kammeraterne. Skolen har ansvar for god undervisning og en rammesætning, der gør god undervisning mulig i henhold til folkeskolelovens formål. Der er et øget fokus på klasseledelse i skolen. Det er godt at læreren er en autoritet, men ikke at han er autoritær. Vi advarer mod rigide og konservative styringssystemer, der gør eleverne passive og uselvstændige. God klasseledelse øger elevernes udbytte af undervisningen, bygger på en sund lærer-elev relation og skaber rammen for en god kammeratadfærd, der modvirker mobning og øger glæden ved at være elev. 7

8 Lærerne Kravene til den enkelte lærer og til lærerkollektivet øges i disse år. Der er mange og modstridende forventninger til de problemer og opgaver, som lærerne skal løse. Det udløser et pres på de generelle faglige og pædagogiske kvalifikationer og et pres på lærerens løbende tilpasning og udvikling af egen undervisning i forhold til elevernes behov. Vi foreslår, at lærerne optjener ret og pligt til faglig og pædagogisk efteruddannelse efter skolens behov. Vi anerkender også, at undervisningsdifferentiering og den løbende udvikling i fagene øger behovet for lærerens løbende tilpasning af sin undervisning, som kun kan ske i lærernes forberedelsestid. 8

9 Bestyrelsen Formand Anders Liltorp Nætformand Bodil Kornbek Kasserer Helge Klintorp Pedersen Otto Møllers Vænge 8, 2610 Rødovre ISDUE(International Social Democratic Union of Educators) Inger Schäfer Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro Bestyrelsesmedlemmer i øvrigt Dan Larsen danlarsen51@gmail.com Niels Chr. Sauer Meistersvej 42, 4700 Næstved / niels.sauer@skolekom.dk Simon Hempel-Jørgensen (webmaster) sihe@ucl.dk Send til en ven NYHEDSBREV: Yvonne Svendsen, Irmingersgade 16, 1.th, 2100 København Ø, tlf , yvonnesvendsen@hotmail.com 9