Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål"

Transkript

1 Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre langt på literen. Trods dette fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en provenuneutral reform af bilafgifterne for at opnå et markant bidrag til klimamålsætningerne om mindre CO 2 -udslip. Reformen skal desuden gøre det billigere at købe en energirigtig bil. Notatet præsenterer beregninger på en model udviklet af CEPOS af det danske bilmarked. Det ser på, hvilke håndtag regeringen har til rådighed for at opfylde de tre målsætninger i regeringsgrundlaget. Desuden er der regnet på tre forskellige reformpakker, hvor en variation af de forskellige mulige håndtag indgår. Analysens beregninger viser, at de tre målsætninger ikke kan opnås samtidig. Selv en relativ beskeden reduktion af CO 2 -udledningen vil enten medføre et provenutab eller gøre energirigtige biler væsentligt dyrere. Den mest grønne pakke nedbringer f.eks. CO 2 -udledningen fra personbiler med 2 pct., men vil samtidig gøre en energirigtig bil knap kr. dyrere. Både CO 2 -udledningen fra personbiler og de øvrige afgifter på biler (benzin- og dieselafgifter og grøn ejerafgift) er hårdt belastede, hvilket betyder, at det ikke er muligt at forhøje dem, uden at det enten vil resultere i et provenutab til staten, øget CO 2 -udledning eller et svækket incitament til at købe energieffektive biler. Den samfundsøkonomisk mest effektive måde at beskatte personbiler på vil være at indføre kørselsafgifter. Det er imidlertid ikke teknologisk muligt endnu og vil ikke nødvendigvis reducere CO 2 -udslippet. Det må forudses, at regeringen derfor må opgive en ambitiøs reform af bilafgifterne, ligesom den tidligere har måttet opgive regeringsgrundlagets målsætninger om kørselsafgifter på lastbiler og betalingsring i Hovedstaden. Det er dog heller ikke hensigtsmæssigt at skærpe CO 2 -incitamentet i beskatningen af personbiler yderligere. Det er i princippet muligt at fjerne CO 2 -udledning fra industrien svarende til hele udslippet fra personbiler i Danmark for en samfundsøkonomisk omkostning på under ½ mia.kr. eller omkring 1 pct., hvad personbiler betaler i afgifter allerede. Regeringsgrundlaget Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011 fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler. Det skal være billigere at købe en energirigtig bil. Det er nødvendigt at lavere CO 2 -udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne. Et centralt virkemiddel er at sikre, at der købes biler, der forurener mindre 1. Af andre virkemidler peges bl.a. på indførelse af kørselsafgift på lastbiler og af en betalingsring i Hovedstadsområdet, der imidlertid begge er blevet opgivet. CEPOS har udviklet en model af det danske bilmarked, jf. boksen. Modellen gør det muligt at beregne konsekvenserne af ændringer i registreringsafgiften på personbiler. Modellen er blevet 1. Regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen (2011) p CEPOS Landgreven 3, København K

2 anvendt til at beregne effekterne af reformer med de virkninger, som ønskes i regeringsgrundlaget. Registreringsafgiften giver allerede stort incitament til mindre CO2-udledning Udfordringen for regeringens målsætning er, at afgifterne på personbiler allerede i dag straffer CO 2 -udledning meget hårdt og væsentligt hårdere end udledningerne ved andre former for energiforbrug. CO 2 -udledning fra personbiler beskattes på tre niveauer 2 : CO 2 -afgift (og andre afgifter) på benzin og diesel. De halvårlige ejerafgifter (inkl. udligningsafgiften på dieselbiler), som er udmålt efter udledning af CO 2 (skaleret efter hvor mange km, bilen er udmålt til at køre pr liter). Registreringsafgiften, der indebærer nedslag eller tillæg afhængig af, hvor langt bilen er udmålt til at køre pr liter. Der er desuden afgifter, som ikke varierer med energiforbrug og -effektivitet. På den anden side er der også eksterne omkostninger ved kørsel udover CO 2 -udledning. Ikke desto mindre er den samlede beskatning væsentligt højere end de omkostninger, bilisterne påfører andre. Som det fremgår af Tabel 1, varierer skønnet for de eksterne omkostninger en del; Det Økonomiske Rådssekretariat opgør dem til mellem 30 og 40 øre per kilometer, mens DTU (som anvendes ved officielle trafikøkonomiske konsekvensberegninger) opgør dem til øre. I begge opgørelser er de eksterne omkostninger forbundet med CO 2 -udledning en beskeden del (hhv. 5 og 1 øre/km). Som det ligeledes fremgår, ligger de samlede afgifter for benzin- og dieselbiler med øre/km klart over selv de højeste skøn for eksterne omkostninger for benzin og dieselbiler, mens beskatningen af elbiler er lavere end de eksterne omkostninger. Mere end halvdelen af den samlede afgift på traditionelle biler kan være overbeskatning. Tabel 1. Estimationer af eksterne kørselsomkostninger og beskatning af personbiler, kr/km. DTU Benzinbiler Dieselbiler El-biler Eksterne omkostninger 0,67 0,70 0,63 - heraf CO2-udledning 0,01 0,01 0,01 DØRS Eksterne omkostninger 0,37 0,37 0,31 - heraf CO2-udledning 0,05 0,05 Samlet afgift (DØRS) 0,89 1,00 0,10-0,19 Overbeskatning 0,22-0,52 0,30-0,63 0,12-0,53 Kilde: Danmarks Tekniske Universitet, De Økonomiske Råds sekretariat, egne beregninger Regeringens mål er uforenelige De høje afgifter på personbiler i Danmark giver et så kraftigt forvridningstab, at det er svært at opnå øget provenu ved at forhøje afgifterne yderligere. Ifølge Skatteministeriet 3 vil en nedsættelse af afgifterne på brændstoffer til biler og registreringsafgiften tværtimod være 2. Hertil kommer obligatorisk iblanding af biobrændstof og EU's bødesystem for producenter med højt CO 2 - udslip. Det er formelt ikke en del af skattesystemet, men øger bilisternes omkostning på samme måde 3. SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 231 2

3 omtrent selvfinansierende 4. Det svarer til resultaterne af beregningerne på CEPOS model af bilmarkedet. Det er først og fremmest de direkte og indirekte afgifter på større biler og afgifterne på ekstra kørsel og CO 2 -udledning, som er vanskelige at øge, uden statskassen mister indtægter. De afgifter, det er muligt at forhøje, uden at provenuet falder, rammer de mindre og energieffektive biler forholdsvist hårdest. Det betyder, at det ikke er muligt at gennemføre en reform, som på samme tid: er provenuneutral reducerer CO 2 -udledningen markant gør de mindre, energieffektive biler billigere. Det viser en gennemgang af de håndtag, regeringen har til rådighed i registreringsafgiften. I Tabel 2 er angivet de fire typer af stilleskruer, der findes, og effekten af udvalgte justeringer: 1. Forøgelse af tillæg og fradrag vedr. energieffektivitet Der ydes i dag et fradrag i registreringsafgiften på 4000 kr. for hver kilometer, en benzinbil kører mere end 16 km/l. Kører den mindre, er der derimod et tillæg på 1000 kr. (over 90 pct. af nye biler får fradrag). For dieselbiler er reglerne de samme bortset fra, at grænsen er 17,5 km/l. I Tabel 2 ses, at en forøgelse af fradraget og tillægget på 25 pct. til henholdsvis 5000 kr. og 1250 kr. vil reducere CO 2 -udledningen en anelse (0,2 pct.) og prisen på en energieffektiv bil. Til gengæld medfører ændringerne et provenutab på over 600 mio. kr. (2013-niveau). Når fradraget/tillægget ikke har større effekt på CO 2 -udledningen, skyldes det, at nok tilskynder det til højere energieffektivitet, men rammer ikke kørsel, når bilen først er anskaffet. Derfor er det mindre målrettet end f.eks. afgifter på benzin og diesel, som er helt proportionale med CO 2 - udledningen. Lavere afgifter på energieffektive biler medfører altså mindre CO 2 -udledning per kilometer, men billigere små biler betyder også flere biler. F.eks. vil nogle familier vælge at købe to små biler frem for en stor. Ligesom nogle familier, der ikke har bil i dag, vil vælge at anskaffe sig én Selvfinansieringsgraden afhænger af, hvilke satser og beløb der ændres. Den højeste registreringsafgiftssats på 180 pct. er mere end selvfinansierende at nedsætte, jf. nedenfor. 5. I øvrigt er fradraget udmålt, så præmien for lavere CO 2 -udslip vokser uforholdsmæssigt kraftigt, når energieffektiviteten stiger. I takt med generelt stigende energieffektivitet, vil det gradvist udhule provenuet fra registreringsafgiften. 3

4 Forhøjelse af den højeste registreringsafgiftssats Registreringsafgiften er 180 pct. af den del af værdien, som overstiger kr. af bilprisen (efter sikkerhedsfradrag mv.) inkl. moms og før afgift. Det er en meget høj marginalskat (den effektive afgift er endda højere, fordi km/l-fradrag/tillæg i praksis i høj grad afhænger af prisen). En forhøjelse af den højeste sats til 190 pct. vil nedbringe CO 2 -udledningen med 0,3 pct. Den vil samtidig ikke øge prisen på en mindre, energieffektiv bil. Til gengæld vil afgiftsforhøjelsen resultere i et provenutab på over 200 mio.kr. efter adfærd. Det skyldes, at der vil blive solgt færre større biler og flere små, som i sig selv har en lavere afgift. Samtidig falder de afledte afgiftsindtægter fra brændstofafgifter, ejerafgifter og andre afgifter (herunder tinglysningsafgift). Desuden indebærer højere gennemsnitsafgift en negativ effekt på arbejdsudbuddet og de afledte indtægter fra indkomstskat, moms osv. En forhøjelse af den højeste sats vil desuden øge presset fra spekulation mod afgiften spændende fra legal omgåelse som eftermontering af udstyr til decideret snyd. En mindre del af afgiftsforhøjelsen vil dog ramme bilproducenterne, så den såkaldte danskerrabat på bilpriserne før afgift vil stige Forhøjelse af den lave registreringsafgiftssats Værdien af bilen op til kr. (efter fradrag, og inkl. moms) beskattes med 105 pct. Det kan øges til 110 pct. Det vil både få CO 2 -udslippet til at falde noget (0,4 pct.) og give et mindre ekstraprovenu efter adfærd på knap 200 mio.kr. (adfærdsvirkningerne er dog fortsat relativt store, idet provenuet før adfærd stiger med knap 700 mio.kr.). Til gengæld medfører ændringen en stigning i prisen på en mindre, energi-effektiv bil på ca kr. De billige biler stiger forholdsmæssigt mest, hvilket isoleret set får folk til at købe lidt mindre energieffektive biler. Men nettoeffekten på CO 2 -udledningen er altså en reduktion, fordi der samlet bliver købt færre biler. 3. Forhøjelse af sikkerhedsfradrag Der ydes forskellige fradrag i grundlaget for registreringsafgiften, hvis bilen lever op til bestemte sikkerhedskrav (bremsesystemer, selealarm, radio, NCAP-stjerner etc.). I praksis lever de fleste nye biler op til næsten alle kravene, og fradragene fungerer i vid udstrækning som et bundfradrag, der øger progressionen i bilbeskatningen 7. Øges sikkerhedsfradragene med 1000 kr. (for alle biler), vil det reducere prisen for en energieffektiv bil med kr. Øgede fradrag vil dog netto medføre et mindreprovenu på næsten 100 mio.kr., selv om det øger bilsalget og arbejdsudbuddet. Disse effekter er ikke stærke nok til at ophæve virkningerne af lavere indtægt fra registreringsafgift. Det øgede bilsalg vil samtidig medføre lidt større CO 2 - udslip (0,2 pct.). Ved siden af håndtagene i registreringsafgiften råder regeringen som nævnt også over andre afgifter på personbiler: 4. Afgifterne på benzin og diesel. Afgifterne på benzin og diesel er den mest direkte måde at beskatte CO 2 -udledning på, fordi der er en direkte sammenhæng mellem brændstofforbrug og udledning af CO 2. De danske afgifter på brændstoffer er imidlertid fastlagt så højt som overhovedet muligt, uden at provenuet begynder at falde på grund af ekstra grænsehandel. Højere afgifter på benzin og diesel vil således godt kunne reducere CO 2 -udledningen (i hvert fald fra Danmark, idet en del vil blive flyttet til nabolandene via grænsehandel), men provenuet vil falde. Samtidig bliver det dyrere at køre, og 6. Danskerrabatten afhænger af den marginale værdiafgift. 7. Dog ikke helt systematisk, idet fradraget har højere skatteværdi for en større bil med beskatning over progressionsknækket 4

5 hvis de små biler skal holdes skadesløse gennem lavere registreringsafgift, mister staten yderligere provenu. 5. Højere ejerafgifter De halvårlige ejerafgifter på benzin- og dieselbiler er udmålt, så de er proportionale med CO 2 - udledningen per kilometer, altså energieffektiviteten. Tilskyndelsen til at købe en energieffektiv bil kan således øges. Men grundlæggende virker ejerafgiften på samme måde som fradragene/tillæggene for km/l i ejerafgiften. Det betyder, at de heller ikke kan leve op til alle tre krav om provenuneutralitet, markant mindre CO 2 -udledning og billigere energieffektive biler på samme tid. Målene kan heller ikke nås ved en pakke af justeringer Ingen af de mulige håndtag kan enkeltvist realisere alle regeringens mål. Det er ifølge modelberegningerne heller ikke muligt at sammensætte en pakke af justeringer, som realiserer målene. Det er illustreret i Tabel 3. Her præsenteres nogle forskellige pakker. Alle pakker indebærer lavere CO 2 -udledning, omend omfanget er begrænset (reduktionerne er på ½-2 pct.). Der er altså ikke tale om en markant reduktion. Pakke 1 indebærer, at den mindre, energieffektive bil ikke stiger i afgift, mens afgiften stiger kr. i pakke 2 og 3. Pakke 1 indebærer imidlertid er provenutab på knap 400 mio.kr. Der kan naturligvis sættes andre pakker sammen, men ingen der lever op til regeringsgrundlagets målsætninger. Det kan dog inden for usikkerheden i modellen ikke afvises, at der findes en pakke, som lige nøjagtig sikrer provenuneutralitet og et svagt fald i prisen på mindre, energieffektive biler, men det er urealistisk at opnå en markant reduktion i CO 2 -udslippet, medmindre der gives køb på en af de andre målsætninger. Kørselsafgifter kun en teoretisk mulighed Indførelse af kørselsafgifter ville i princippet kunne reducere CO 2 -udledningen uden samme virkninger på bilpriser og statens indtægter. Det skyldes, at de kan målrettes CO 2 i højere grad end ejer- og registreringsafgift og ikke medfører samme grænsehandelsproblemer som brændstofafgifter. Det er dog langt fra sikkert, at en reform med mere provenu fra 5

6 kørselsudgifter og mindre fra registreringsafgift overhovedet vil reducere CO 2 -udslippet 8. Kørselsafgifter, der reducerer trængselsproblemerne, vil øge vejnettets kapacitet og dermed kunne øge den samlede trafik. Der findes imidlertid intet kørselsafgiftssystem, der er økonomisk og teknologisk parat til at kunne sættes i værk foreløbig, og slet ikke inden for den nuværende valgperiode. Det har været foreslået i stedet at indføre en foreløbig kørselsafgift baseret på simpel kilometermåler-aflæsning. Det vil imidlertid kræve betydelige administrative ressourcer at kontrollere, at der blev aflæst. Bl.a. skal det sikres, at samtlige indgangsværdier er korrekte. Samtidig er det muligt at snyde med kilometermålerne. Og endelig risikerer man at få et system, hvor bilisterne skal betale for kørsel i udlandet. Bedre og billigere måder at nedbringe CO 2 -udslippet Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge bilafgifterne til at reducere CO 2 -udslippet yderligere med. Det skyldes, at netop personbilernes CO 2 -udledning er den hårdest beskattede overhovedet. Det kan illustreres ved, at såfremt personbilerne ligesom fly blev en del af kvotesektoren, ville det koste bilisterne under 0,4 mia. kr. at købe de nødvendige CO 2 -kvoter (ved den pris, regeringen forventer frem mod 2020). Det er ca. 1 pct. af, hvad bilisterne betaler i afgifter i dag. Sagt på en anden måde ville det være muligt at fjerne et CO 2 -udslip fra industrien mv. svarende til hele udslippet fra danske personbiler for under ½ mia.kr. ved at købe og destruere CO 2 - kvoter. CO 2 -reduktionen fra de tre afgiftspakker ovenfor på ½-2 pct. ville kunne opnås ved at destruere CO 2 -kvoter for under 10 mio. kr. 9 Det sætter i høj grad de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere CO 2 -udledningen inden for personbilsområdet i relief. Ideelt set burde biltrafikken, ligesom flytrafikken, inkluderes i EU's kvotesystem. Men også sammenholdt med andre kilder til udledninger uden for kvotesystemet er omkostningerne ved at reducere CO 2 -udslippet meget høje for personbiler. Det er derfor ikke omkostningseffektivt at nedbringe udslippet fra personbiler yderligere. Der kan være grund til på længere sigt at indføre kørselsafgifter, der delvis modsvarer eksterne omkostninger ved kørsel. Som det fremgår, er det imidlertid kun en meget beskeden del af de eksterne omkostninger, som kan tilskrives CO 2 -udledning. De lange udsigter for kørselsafgifter bør dog ikke føre til en udskydelse af en stærkt påkrævet sænkning af registreringsafgiften. 8. Se M. Fosgerau og T.C. Jensen (2013) A green reform is not always green, MPRA Paper no , der sandsynliggør, at VK-regeringens forslag til kørselsafgifter næppe ville reducere udslippet. 9. DØRS (2013) Miljø og Økonomi argumenterer for at anvende en højere skyggepris på CO 2, svarende til 350 kr/ton, med henvisning til, at reduktionsomkostningerne er højere uden for kvotesektoren i øvrigt. Det er dog ikke udtryk for den samfundsøkonomiske reduktionsomkostning, men skyggeprisen, givet sektoropdelingen. Også denne skyggepris må formodes at være faldet som følge af fremskrivningerne i regeringens klimaplan fra august Men selv med DØRS skyggepris, kan reduktionen i pakke 3 opnås for under 50 mio.kr. 6

7 Box: Model af det danske bilmarked Modellen af bilmarkedet er kalibreret til at analysere effekter af registreringsafgiften på det samlede bilsalg, bilernes egenskaber (værdi og energieffektivitet), CO 2 - udledning, det afgiftsmæssige forvridningstab og statens provenu fra registreringsafgiften samt afledte provenuer fra ejerafgifter, brændstofsafgifter, afgifter knyttet til forsikring og finansiering af biler, og moms, afgifter i øvrigt samt indkomstskatter fra ændret arbejdsudbud. De centrale elasticiteter svarer til de normalt anvendte (f.eks. Skatteministeriet (2003) og DØRS (2013)*)). Elasticiteten for det samlede antal solgte biler er -0,5. Elasticiteten for bilprisen uden afgift mht prisen inklusive afgift er -0,2, og prisen antages bestemt af den marginale afgift, herunder af km/l-fradrag/tillæg. Modellen sondrer ikke mellem biltyper og kan ikke som i Skatteministeriets bilmodel belyse virkningerne på de enkelte mærker, men angiver afgifternes effekt i forhold til en gennemsnitlig bil og baseret den gennemsnitslige sammenhæng mellem værdi, afgift, levetid, årskørsel mv. På den baggrund er det imidlertid muligt at vise den gennemsnitslige effekt for biler af forskellig værdi. Modellen er statisk-komparativ og viser effekter på det årlige bilsalg samt bilparken efter fuld tilpasning. Provenuvirkningerne bør således fortolkes som varige, og den kortsigtede tilpasningsdynamik indgår ikke på nuværende tidspunkt. Det strukturelle niveau for registreringsafgiften for personbiler antages at udgøre 17 mia. kr. Det er højere end det aktuelle niveau, som er påvirket af konjunktursituationen og et midlertidigt fald i registreringsafgiften som følge øget salg af leasingbiler, der betaler årlig registreringsafgift (og derfor kan udskyde betalingen i forhold til andre biler). I afrapportering er som udtryk for en energi-effektiv bil valgt en bil til kr. inkl. moms før afgift, der kører 21,7 km pr liter og er et vejet gennemsnit af en benzin- og en dieselbil. *) Skatteministeriet (2003): Redegørelse om omlægning af registreringsafgiften, april 2003, og DØRS (2013) op.cit. 7

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

En grøn omlægning af bilbeskatning

En grøn omlægning af bilbeskatning En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher Tina Lykke Pedersen Indholdsfortegnelse 1 Studiets

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

Aftale om omlægning af bilbeskatningen Aftale om omlægning af bilbeskatningen Regeringens lovforslag En omlægning af varebilbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængig

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere