Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål"

Transkript

1 Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre langt på literen. Trods dette fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en provenuneutral reform af bilafgifterne for at opnå et markant bidrag til klimamålsætningerne om mindre CO 2 -udslip. Reformen skal desuden gøre det billigere at købe en energirigtig bil. Notatet præsenterer beregninger på en model udviklet af CEPOS af det danske bilmarked. Det ser på, hvilke håndtag regeringen har til rådighed for at opfylde de tre målsætninger i regeringsgrundlaget. Desuden er der regnet på tre forskellige reformpakker, hvor en variation af de forskellige mulige håndtag indgår. Analysens beregninger viser, at de tre målsætninger ikke kan opnås samtidig. Selv en relativ beskeden reduktion af CO 2 -udledningen vil enten medføre et provenutab eller gøre energirigtige biler væsentligt dyrere. Den mest grønne pakke nedbringer f.eks. CO 2 -udledningen fra personbiler med 2 pct., men vil samtidig gøre en energirigtig bil knap kr. dyrere. Både CO 2 -udledningen fra personbiler og de øvrige afgifter på biler (benzin- og dieselafgifter og grøn ejerafgift) er hårdt belastede, hvilket betyder, at det ikke er muligt at forhøje dem, uden at det enten vil resultere i et provenutab til staten, øget CO 2 -udledning eller et svækket incitament til at købe energieffektive biler. Den samfundsøkonomisk mest effektive måde at beskatte personbiler på vil være at indføre kørselsafgifter. Det er imidlertid ikke teknologisk muligt endnu og vil ikke nødvendigvis reducere CO 2 -udslippet. Det må forudses, at regeringen derfor må opgive en ambitiøs reform af bilafgifterne, ligesom den tidligere har måttet opgive regeringsgrundlagets målsætninger om kørselsafgifter på lastbiler og betalingsring i Hovedstaden. Det er dog heller ikke hensigtsmæssigt at skærpe CO 2 -incitamentet i beskatningen af personbiler yderligere. Det er i princippet muligt at fjerne CO 2 -udledning fra industrien svarende til hele udslippet fra personbiler i Danmark for en samfundsøkonomisk omkostning på under ½ mia.kr. eller omkring 1 pct., hvad personbiler betaler i afgifter allerede. Regeringsgrundlaget Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011 fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler. Det skal være billigere at købe en energirigtig bil. Det er nødvendigt at lavere CO 2 -udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne. Et centralt virkemiddel er at sikre, at der købes biler, der forurener mindre 1. Af andre virkemidler peges bl.a. på indførelse af kørselsafgift på lastbiler og af en betalingsring i Hovedstadsområdet, der imidlertid begge er blevet opgivet. CEPOS har udviklet en model af det danske bilmarked, jf. boksen. Modellen gør det muligt at beregne konsekvenserne af ændringer i registreringsafgiften på personbiler. Modellen er blevet 1. Regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen (2011) p CEPOS Landgreven 3, København K

2 anvendt til at beregne effekterne af reformer med de virkninger, som ønskes i regeringsgrundlaget. Registreringsafgiften giver allerede stort incitament til mindre CO2-udledning Udfordringen for regeringens målsætning er, at afgifterne på personbiler allerede i dag straffer CO 2 -udledning meget hårdt og væsentligt hårdere end udledningerne ved andre former for energiforbrug. CO 2 -udledning fra personbiler beskattes på tre niveauer 2 : CO 2 -afgift (og andre afgifter) på benzin og diesel. De halvårlige ejerafgifter (inkl. udligningsafgiften på dieselbiler), som er udmålt efter udledning af CO 2 (skaleret efter hvor mange km, bilen er udmålt til at køre pr liter). Registreringsafgiften, der indebærer nedslag eller tillæg afhængig af, hvor langt bilen er udmålt til at køre pr liter. Der er desuden afgifter, som ikke varierer med energiforbrug og -effektivitet. På den anden side er der også eksterne omkostninger ved kørsel udover CO 2 -udledning. Ikke desto mindre er den samlede beskatning væsentligt højere end de omkostninger, bilisterne påfører andre. Som det fremgår af Tabel 1, varierer skønnet for de eksterne omkostninger en del; Det Økonomiske Rådssekretariat opgør dem til mellem 30 og 40 øre per kilometer, mens DTU (som anvendes ved officielle trafikøkonomiske konsekvensberegninger) opgør dem til øre. I begge opgørelser er de eksterne omkostninger forbundet med CO 2 -udledning en beskeden del (hhv. 5 og 1 øre/km). Som det ligeledes fremgår, ligger de samlede afgifter for benzin- og dieselbiler med øre/km klart over selv de højeste skøn for eksterne omkostninger for benzin og dieselbiler, mens beskatningen af elbiler er lavere end de eksterne omkostninger. Mere end halvdelen af den samlede afgift på traditionelle biler kan være overbeskatning. Tabel 1. Estimationer af eksterne kørselsomkostninger og beskatning af personbiler, kr/km. DTU Benzinbiler Dieselbiler El-biler Eksterne omkostninger 0,67 0,70 0,63 - heraf CO2-udledning 0,01 0,01 0,01 DØRS Eksterne omkostninger 0,37 0,37 0,31 - heraf CO2-udledning 0,05 0,05 Samlet afgift (DØRS) 0,89 1,00 0,10-0,19 Overbeskatning 0,22-0,52 0,30-0,63 0,12-0,53 Kilde: Danmarks Tekniske Universitet, De Økonomiske Råds sekretariat, egne beregninger Regeringens mål er uforenelige De høje afgifter på personbiler i Danmark giver et så kraftigt forvridningstab, at det er svært at opnå øget provenu ved at forhøje afgifterne yderligere. Ifølge Skatteministeriet 3 vil en nedsættelse af afgifterne på brændstoffer til biler og registreringsafgiften tværtimod være 2. Hertil kommer obligatorisk iblanding af biobrændstof og EU's bødesystem for producenter med højt CO 2 - udslip. Det er formelt ikke en del af skattesystemet, men øger bilisternes omkostning på samme måde 3. SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 231 2

3 omtrent selvfinansierende 4. Det svarer til resultaterne af beregningerne på CEPOS model af bilmarkedet. Det er først og fremmest de direkte og indirekte afgifter på større biler og afgifterne på ekstra kørsel og CO 2 -udledning, som er vanskelige at øge, uden statskassen mister indtægter. De afgifter, det er muligt at forhøje, uden at provenuet falder, rammer de mindre og energieffektive biler forholdsvist hårdest. Det betyder, at det ikke er muligt at gennemføre en reform, som på samme tid: er provenuneutral reducerer CO 2 -udledningen markant gør de mindre, energieffektive biler billigere. Det viser en gennemgang af de håndtag, regeringen har til rådighed i registreringsafgiften. I Tabel 2 er angivet de fire typer af stilleskruer, der findes, og effekten af udvalgte justeringer: 1. Forøgelse af tillæg og fradrag vedr. energieffektivitet Der ydes i dag et fradrag i registreringsafgiften på 4000 kr. for hver kilometer, en benzinbil kører mere end 16 km/l. Kører den mindre, er der derimod et tillæg på 1000 kr. (over 90 pct. af nye biler får fradrag). For dieselbiler er reglerne de samme bortset fra, at grænsen er 17,5 km/l. I Tabel 2 ses, at en forøgelse af fradraget og tillægget på 25 pct. til henholdsvis 5000 kr. og 1250 kr. vil reducere CO 2 -udledningen en anelse (0,2 pct.) og prisen på en energieffektiv bil. Til gengæld medfører ændringerne et provenutab på over 600 mio. kr. (2013-niveau). Når fradraget/tillægget ikke har større effekt på CO 2 -udledningen, skyldes det, at nok tilskynder det til højere energieffektivitet, men rammer ikke kørsel, når bilen først er anskaffet. Derfor er det mindre målrettet end f.eks. afgifter på benzin og diesel, som er helt proportionale med CO 2 - udledningen. Lavere afgifter på energieffektive biler medfører altså mindre CO 2 -udledning per kilometer, men billigere små biler betyder også flere biler. F.eks. vil nogle familier vælge at købe to små biler frem for en stor. Ligesom nogle familier, der ikke har bil i dag, vil vælge at anskaffe sig én Selvfinansieringsgraden afhænger af, hvilke satser og beløb der ændres. Den højeste registreringsafgiftssats på 180 pct. er mere end selvfinansierende at nedsætte, jf. nedenfor. 5. I øvrigt er fradraget udmålt, så præmien for lavere CO 2 -udslip vokser uforholdsmæssigt kraftigt, når energieffektiviteten stiger. I takt med generelt stigende energieffektivitet, vil det gradvist udhule provenuet fra registreringsafgiften. 3

4 Forhøjelse af den højeste registreringsafgiftssats Registreringsafgiften er 180 pct. af den del af værdien, som overstiger kr. af bilprisen (efter sikkerhedsfradrag mv.) inkl. moms og før afgift. Det er en meget høj marginalskat (den effektive afgift er endda højere, fordi km/l-fradrag/tillæg i praksis i høj grad afhænger af prisen). En forhøjelse af den højeste sats til 190 pct. vil nedbringe CO 2 -udledningen med 0,3 pct. Den vil samtidig ikke øge prisen på en mindre, energieffektiv bil. Til gengæld vil afgiftsforhøjelsen resultere i et provenutab på over 200 mio.kr. efter adfærd. Det skyldes, at der vil blive solgt færre større biler og flere små, som i sig selv har en lavere afgift. Samtidig falder de afledte afgiftsindtægter fra brændstofafgifter, ejerafgifter og andre afgifter (herunder tinglysningsafgift). Desuden indebærer højere gennemsnitsafgift en negativ effekt på arbejdsudbuddet og de afledte indtægter fra indkomstskat, moms osv. En forhøjelse af den højeste sats vil desuden øge presset fra spekulation mod afgiften spændende fra legal omgåelse som eftermontering af udstyr til decideret snyd. En mindre del af afgiftsforhøjelsen vil dog ramme bilproducenterne, så den såkaldte danskerrabat på bilpriserne før afgift vil stige Forhøjelse af den lave registreringsafgiftssats Værdien af bilen op til kr. (efter fradrag, og inkl. moms) beskattes med 105 pct. Det kan øges til 110 pct. Det vil både få CO 2 -udslippet til at falde noget (0,4 pct.) og give et mindre ekstraprovenu efter adfærd på knap 200 mio.kr. (adfærdsvirkningerne er dog fortsat relativt store, idet provenuet før adfærd stiger med knap 700 mio.kr.). Til gengæld medfører ændringen en stigning i prisen på en mindre, energi-effektiv bil på ca kr. De billige biler stiger forholdsmæssigt mest, hvilket isoleret set får folk til at købe lidt mindre energieffektive biler. Men nettoeffekten på CO 2 -udledningen er altså en reduktion, fordi der samlet bliver købt færre biler. 3. Forhøjelse af sikkerhedsfradrag Der ydes forskellige fradrag i grundlaget for registreringsafgiften, hvis bilen lever op til bestemte sikkerhedskrav (bremsesystemer, selealarm, radio, NCAP-stjerner etc.). I praksis lever de fleste nye biler op til næsten alle kravene, og fradragene fungerer i vid udstrækning som et bundfradrag, der øger progressionen i bilbeskatningen 7. Øges sikkerhedsfradragene med 1000 kr. (for alle biler), vil det reducere prisen for en energieffektiv bil med kr. Øgede fradrag vil dog netto medføre et mindreprovenu på næsten 100 mio.kr., selv om det øger bilsalget og arbejdsudbuddet. Disse effekter er ikke stærke nok til at ophæve virkningerne af lavere indtægt fra registreringsafgift. Det øgede bilsalg vil samtidig medføre lidt større CO 2 - udslip (0,2 pct.). Ved siden af håndtagene i registreringsafgiften råder regeringen som nævnt også over andre afgifter på personbiler: 4. Afgifterne på benzin og diesel. Afgifterne på benzin og diesel er den mest direkte måde at beskatte CO 2 -udledning på, fordi der er en direkte sammenhæng mellem brændstofforbrug og udledning af CO 2. De danske afgifter på brændstoffer er imidlertid fastlagt så højt som overhovedet muligt, uden at provenuet begynder at falde på grund af ekstra grænsehandel. Højere afgifter på benzin og diesel vil således godt kunne reducere CO 2 -udledningen (i hvert fald fra Danmark, idet en del vil blive flyttet til nabolandene via grænsehandel), men provenuet vil falde. Samtidig bliver det dyrere at køre, og 6. Danskerrabatten afhænger af den marginale værdiafgift. 7. Dog ikke helt systematisk, idet fradraget har højere skatteværdi for en større bil med beskatning over progressionsknækket 4

5 hvis de små biler skal holdes skadesløse gennem lavere registreringsafgift, mister staten yderligere provenu. 5. Højere ejerafgifter De halvårlige ejerafgifter på benzin- og dieselbiler er udmålt, så de er proportionale med CO 2 - udledningen per kilometer, altså energieffektiviteten. Tilskyndelsen til at købe en energieffektiv bil kan således øges. Men grundlæggende virker ejerafgiften på samme måde som fradragene/tillæggene for km/l i ejerafgiften. Det betyder, at de heller ikke kan leve op til alle tre krav om provenuneutralitet, markant mindre CO 2 -udledning og billigere energieffektive biler på samme tid. Målene kan heller ikke nås ved en pakke af justeringer Ingen af de mulige håndtag kan enkeltvist realisere alle regeringens mål. Det er ifølge modelberegningerne heller ikke muligt at sammensætte en pakke af justeringer, som realiserer målene. Det er illustreret i Tabel 3. Her præsenteres nogle forskellige pakker. Alle pakker indebærer lavere CO 2 -udledning, omend omfanget er begrænset (reduktionerne er på ½-2 pct.). Der er altså ikke tale om en markant reduktion. Pakke 1 indebærer, at den mindre, energieffektive bil ikke stiger i afgift, mens afgiften stiger kr. i pakke 2 og 3. Pakke 1 indebærer imidlertid er provenutab på knap 400 mio.kr. Der kan naturligvis sættes andre pakker sammen, men ingen der lever op til regeringsgrundlagets målsætninger. Det kan dog inden for usikkerheden i modellen ikke afvises, at der findes en pakke, som lige nøjagtig sikrer provenuneutralitet og et svagt fald i prisen på mindre, energieffektive biler, men det er urealistisk at opnå en markant reduktion i CO 2 -udslippet, medmindre der gives køb på en af de andre målsætninger. Kørselsafgifter kun en teoretisk mulighed Indførelse af kørselsafgifter ville i princippet kunne reducere CO 2 -udledningen uden samme virkninger på bilpriser og statens indtægter. Det skyldes, at de kan målrettes CO 2 i højere grad end ejer- og registreringsafgift og ikke medfører samme grænsehandelsproblemer som brændstofafgifter. Det er dog langt fra sikkert, at en reform med mere provenu fra 5

6 kørselsudgifter og mindre fra registreringsafgift overhovedet vil reducere CO 2 -udslippet 8. Kørselsafgifter, der reducerer trængselsproblemerne, vil øge vejnettets kapacitet og dermed kunne øge den samlede trafik. Der findes imidlertid intet kørselsafgiftssystem, der er økonomisk og teknologisk parat til at kunne sættes i værk foreløbig, og slet ikke inden for den nuværende valgperiode. Det har været foreslået i stedet at indføre en foreløbig kørselsafgift baseret på simpel kilometermåler-aflæsning. Det vil imidlertid kræve betydelige administrative ressourcer at kontrollere, at der blev aflæst. Bl.a. skal det sikres, at samtlige indgangsværdier er korrekte. Samtidig er det muligt at snyde med kilometermålerne. Og endelig risikerer man at få et system, hvor bilisterne skal betale for kørsel i udlandet. Bedre og billigere måder at nedbringe CO 2 -udslippet Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge bilafgifterne til at reducere CO 2 -udslippet yderligere med. Det skyldes, at netop personbilernes CO 2 -udledning er den hårdest beskattede overhovedet. Det kan illustreres ved, at såfremt personbilerne ligesom fly blev en del af kvotesektoren, ville det koste bilisterne under 0,4 mia. kr. at købe de nødvendige CO 2 -kvoter (ved den pris, regeringen forventer frem mod 2020). Det er ca. 1 pct. af, hvad bilisterne betaler i afgifter i dag. Sagt på en anden måde ville det være muligt at fjerne et CO 2 -udslip fra industrien mv. svarende til hele udslippet fra danske personbiler for under ½ mia.kr. ved at købe og destruere CO 2 - kvoter. CO 2 -reduktionen fra de tre afgiftspakker ovenfor på ½-2 pct. ville kunne opnås ved at destruere CO 2 -kvoter for under 10 mio. kr. 9 Det sætter i høj grad de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere CO 2 -udledningen inden for personbilsområdet i relief. Ideelt set burde biltrafikken, ligesom flytrafikken, inkluderes i EU's kvotesystem. Men også sammenholdt med andre kilder til udledninger uden for kvotesystemet er omkostningerne ved at reducere CO 2 -udslippet meget høje for personbiler. Det er derfor ikke omkostningseffektivt at nedbringe udslippet fra personbiler yderligere. Der kan være grund til på længere sigt at indføre kørselsafgifter, der delvis modsvarer eksterne omkostninger ved kørsel. Som det fremgår, er det imidlertid kun en meget beskeden del af de eksterne omkostninger, som kan tilskrives CO 2 -udledning. De lange udsigter for kørselsafgifter bør dog ikke føre til en udskydelse af en stærkt påkrævet sænkning af registreringsafgiften. 8. Se M. Fosgerau og T.C. Jensen (2013) A green reform is not always green, MPRA Paper no , der sandsynliggør, at VK-regeringens forslag til kørselsafgifter næppe ville reducere udslippet. 9. DØRS (2013) Miljø og Økonomi argumenterer for at anvende en højere skyggepris på CO 2, svarende til 350 kr/ton, med henvisning til, at reduktionsomkostningerne er højere uden for kvotesektoren i øvrigt. Det er dog ikke udtryk for den samfundsøkonomiske reduktionsomkostning, men skyggeprisen, givet sektoropdelingen. Også denne skyggepris må formodes at være faldet som følge af fremskrivningerne i regeringens klimaplan fra august Men selv med DØRS skyggepris, kan reduktionen i pakke 3 opnås for under 50 mio.kr. 6

7 Box: Model af det danske bilmarked Modellen af bilmarkedet er kalibreret til at analysere effekter af registreringsafgiften på det samlede bilsalg, bilernes egenskaber (værdi og energieffektivitet), CO 2 - udledning, det afgiftsmæssige forvridningstab og statens provenu fra registreringsafgiften samt afledte provenuer fra ejerafgifter, brændstofsafgifter, afgifter knyttet til forsikring og finansiering af biler, og moms, afgifter i øvrigt samt indkomstskatter fra ændret arbejdsudbud. De centrale elasticiteter svarer til de normalt anvendte (f.eks. Skatteministeriet (2003) og DØRS (2013)*)). Elasticiteten for det samlede antal solgte biler er -0,5. Elasticiteten for bilprisen uden afgift mht prisen inklusive afgift er -0,2, og prisen antages bestemt af den marginale afgift, herunder af km/l-fradrag/tillæg. Modellen sondrer ikke mellem biltyper og kan ikke som i Skatteministeriets bilmodel belyse virkningerne på de enkelte mærker, men angiver afgifternes effekt i forhold til en gennemsnitlig bil og baseret den gennemsnitslige sammenhæng mellem værdi, afgift, levetid, årskørsel mv. På den baggrund er det imidlertid muligt at vise den gennemsnitslige effekt for biler af forskellig værdi. Modellen er statisk-komparativ og viser effekter på det årlige bilsalg samt bilparken efter fuld tilpasning. Provenuvirkningerne bør således fortolkes som varige, og den kortsigtede tilpasningsdynamik indgår ikke på nuværende tidspunkt. Det strukturelle niveau for registreringsafgiften for personbiler antages at udgøre 17 mia. kr. Det er højere end det aktuelle niveau, som er påvirket af konjunktursituationen og et midlertidigt fald i registreringsafgiften som følge øget salg af leasingbiler, der betaler årlig registreringsafgift (og derfor kan udskyde betalingen i forhold til andre biler). I afrapportering er som udtryk for en energi-effektiv bil valgt en bil til kr. inkl. moms før afgift, der kører 21,7 km pr liter og er et vejet gennemsnit af en benzin- og en dieselbil. *) Skatteministeriet (2003): Redegørelse om omlægning af registreringsafgiften, april 2003, og DØRS (2013) op.cit. 7

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher

Læs mere

En grøn omlægning af bilbeskatning

En grøn omlægning af bilbeskatning En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher Tina Lykke Pedersen Indholdsfortegnelse 1 Studiets

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Ændring af bilafgifter Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Forord I

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften Omlægning af registreringsafgiften Rapport fra arbejdsgruppen om en omlægning af registreringsafgiften Skatteministeriet Omlægning af registreringsafgiften April 2003 Udgiver: Skatteministeriet København

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilpendlere på statsstøtte

Bilpendlere på statsstøtte Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen CASA Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Hvad vil det koste at blive fossilfri? Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 40 Februar 2015 Hvad vil det koste at blive fossilfri? Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050.

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen EN MERE OMKOSTNINGSEFFEKTIV ENERGIPOLITIK Klima- og energipolitikken indebærer væsentlige omkostninger for husholdninger,

Læs mere

Økonomi og Miljø 2013

Økonomi og Miljø 2013 Økonomi og Miljø 2013 Economy and Environment 2013 English Summary Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald Økonomi og Miljø, 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet:

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

RESUME. Energi- og klimapolitik

RESUME. Energi- og klimapolitik RESUME Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd begynder med en kritisk gennemgang af EU s og Danmarks energi- og klimapolitik. Derefter følger en analyse af biltrafikkens beskatning, herunder om bilafgifternes

Læs mere

Notat. Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet. Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler

Notat. Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet. Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet Notat 24. september 2008 Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 197 Bilag 2 Offentligt J.nr. 12-0173664 (Tidligere nr.: 2012-511-0092) Dato: 14. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan

Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip Regeringens handlingsplan 2 Indhold FORORD... 4 1. INDLEDNING... 5 1.1 Effektivisering af transportsektoren... 6 1.2 Indikatorer for udviklingen i effektivisering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Til Trængselskommissionen

Til Trængselskommissionen NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 4. oktober 2012 Til Trængselskommissionen Som jeg gjorde opmærksom på ved mødet i TK den 24. september

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743

Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743 Miljø- og Planlægningsudvalget, Skatteudvalget MPU alm. del - Bilag 76,SAU alm. del - Bilag 44 Offentligt 1 Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743 Skriftligt oplæg til Danmarks Automobilforhandler

Læs mere

NOTAT. Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing. Trængselskommissionen

NOTAT. Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing. Trængselskommissionen 1 NOTAT Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing Dato J.nr. Trængselskommissionen har fået to opdrag af regeringen: 1. at fremlægge et katalog med forslag til reduktion af trængsel og

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere