En grøn omlægning af bilbeskatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En grøn omlægning af bilbeskatning"

Transkript

1 En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012

2 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher Tina Lykke Pedersen

3 Indholdsfortegnelse 1 Studiets baggrund og indhold 5 2 Principielle overvejelser om en grøn omlægning Det nuværende skattesystem og dets mangler Tilskyndelse til at vælge energieffektive firmabiler En grøn omlægning af beskatning af biler Overgangsordninger 16 3 Beregninger på en konkret beskatningsmodel Modellens formål Modellens udformning Sammenligning med den gældende bilbeskatning i et statisk perspektiv Sammenligning med den gældende bilbeskatning i et dynamisk perspektiv 22 Litteraturliste 25 Bilag A 26 Bilag B 29 Sammenligning af købspriser ved den foreslåede bilbeskatningsreform. 32 Beregninger for konkrete biler ved den foreslåede bilbeskaningsmodel 32 Samfundsøkonomiske enhedsomkostninger og CO2 skyggepris 39

4

5 Oversigt over tabeller Tabel 1 Nuværende beskatningssystem af biler... 6 Tabel 2 Provenu af bilafgifter for samlet salg af personbiler Tabel 3 Nedre skøn for reformens grønne virkning (tons) Tabel 4 Statens indtægter fra afgifter på biler og brændstof Tabel 5 Statens indtægter med 15 % markedsandel til el og hybridbiler... 24

6 Oversigt over figurer Figur 1 Statens afgiftsprovenu fra registreringsafgift, ejerafgift og benzin og diesel... 7 Figur 2 Bilers energieffektivitet og bruttopris... 8 Figur 3 Energieffektivitet og bilafgifter, benzinbil som eksempel... 9 Figur 4 Marginal årlig ændring i miljøpræmie og brændstofomkostninger for benzin bil Figur 5 Bilers værdi efter 3-5 års brug i forhold til nypris Figur 6 Bilafgifter før og efter reform Figur 7 Foreslået beskatning, Biler i lille klasse Figur 8 Gældende skattesystem, biler i lille klasse Figur 9 Bilpriser før og efter reform Figur 10 Købspris ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i lille klasse Figur 11 Årlige afgifter af beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i lille klasse Figur 12 Usercost ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i lille klasse Figur 13 Købspris ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i mellemklasse Figur 14 Årlige afgifter ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i mellemklasse Figur 15 Usercost af beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i mellemklasse Figur 16 Købspris ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i mellemklasse Figur 17 Årlige afgifter ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i mellemklasse Figur 18 Usercost ved beskatningsmodel M1 for udvalgte biler i mellemklasse

7 Kapitel 1 Studiets baggrund og indhold I regeringsgrundlaget lægges der vægt på, at der i højere grad købes biler, der forurener mindre, og i særlig grad i byerne, hvor sundhedsskaderne er størst. Der lægges derfor i regeringsgrundlaget op til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der skal understøtte disse mål. Med forurening menes både CO 2-udledning, partikler, NOxer og støj. Endvidere noterer regeringen, at transportsektoren er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO 2-udledning. Regeringen konkluderer på den baggrund, at det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren 1. Senest har regeringen i april 2012 også foreslået en Trængselskommission, der i sagens natur, vil fokusere på trafikforhold i de mere stærkt trafikerede byer. På denne baggrund har Dansk Elbil Alliance bedt Copenhagen Economics om at levere en analyse af, hvordan sådanne hensyn kunne indgå i en reformeret beskatning af personbiler. Analysen skal kunne beskrive, hvordan elbiler kan integreres i et fremtidigt samlet skattesystem, der med udgangspunkt i objektive og så vidt mulige teknologineutrale kriterier præmierer miljøvenlige biler på en provenuneutral måde. I den forbindelse har Copenhagen Economics udviklet et modelværktøj, der kan beregne effekten af en omlægning af beskatningen, baseret på forskellige elementer, og muliggøre en sammenligning af forskellige skattemodeller. Modelværktøjet kan både håndterer skattevarianter med fortsat høj upfront beskatning, som i det nuværende system for registreringsafgifter, og også et system omlagt til løbende betalinger, som den nuværende grønne ejerafgift. Analysen skal også vurdere om den nuværende model for beskatning af firmabiler i praksis favoriserer køb af biler med højt energiforbrug og i givet fald skitsere mulige løsninger på et sådant problem. Endeligt skal analysen vurdere, hvilke skattemodeller, der mest effektivt kan imødegå de problemer, som de nuværende registreringsafgifter har affødt i forhold til EU-retten. Vores samlede beskrivelse er opdelt i fire separate dele: 1. Principielle overvejelser om omlægningen af bilbeskatningen 2. Beskrivelse og beregninger på et konkret forslag til en reformeret bilbeskatning 3. Et teknisk appendiks med dokumentation af data og beregningsmetoder 4. Det konkrete modelværktøj, som kan beregne effekten af alternative skatteomlægninger (Excelark) 1 Et Danmark der står sammen Regeringsgrundlag oktober 2011 side 28 og 29, 5

8 Kapitel 2 Principielle overvejelser om en grøn omlægning På baggrund af de politiske rammer fastlagt i regeringsgrundlaget (se også afsnittet ovenfor) fremlægger vi i dette kapitel principielle overvejeindretning bilafgiftssystemet, som de politiske rammer kan give anledning til. Først karakteriserer vi det nuværende system til beskatning af biler, og påpeger dets manglende og ikke konsistente hensyn til en række miljøeffekter (sektion 2.1). Dernæst beskriver vi tilskyndelser til valg af energieffektive firmabiler og diskuterer potentielle reformer (sektion 2.2). Dernæst diskuteres en række modeller og principper for en ny grøn bilbeskatning (sektion 2.3). I forlængelse heraf overvejes behovet for overgangsordninger, som primært er knyttet til de effekter en omlægning af skattesystemet vil kunne have på statens indtægter og brugtbilmarkedet (sektion 2.4). 2.1 Det nuværende skattesystem og dets mangler Det nuværende skattesystem for biler er baseret på to hovedelementer, nemlig en registreringsafgift og en ejerafgift jf. Tabel 1. Registreringsafgiften er først og fremmest en progressiv værdiafgift, hvor der betales en afgift på 105 pct. af bilens listepris inklusiv moms op til kr., og 180 pct. af beløbet over dette niveau. Der ydes så et nedslag i registreringsafgiften på kr. for biler med en energieffektivitet over 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for dieselbiler (det såkaldte knækpunkt), og en forhøjelse på kr. for benzin- og dieselbiler under disse knækpunkter. For biler indregistreret efter 1997, hvilket svarer til 79 procent af den samlede bilbestand, betales en grøn ejerafgift, som afhænger af bilens energieffektivitet. Tabel 1 Nuværende beskatningssystem af biler Registreringsafgift Fradrag i registreringsafgiften Årlig grøn ejerafgift Op til kr. betales 105 pct. i registreringsafgift. Værdien udover kr. beskattes med 180 %. Basis for beregning af registreringsafgift er den pris som forhandleren sælger til inklusiv moms. Benzin og diesel biler modtager et afslag på kr. pr. km/l udover henholdsvis 16- og 18 km/l. Hvis bilerne kører færre km/l end de respektive grænseværdier, forøges registreringsafgiften med kr. pr. km/l under grænsen. Hertil kommer nedslag for sikkerhedsudstyr. Den grønne ejerafgift bestemmes ud fra energieffektivitet (km/l) og driftsmiddel (benzin/diesel). Afgiften er eksponentielt stigende, når energieffektiviteten falder. Skatteministeriet Indtægterne fra beskatningen af biler har i de seneste 10 år udgjort ca. 40 til 50 mia. kr., hvor variationen primært skyldes udsving i indtægter fra registreringsafgiften. Denne knytter sig per definition til det svingende nyvognssalg, medens indtægter fra ejerafgift og afgifter på benzin og diesel afhænger af bestanden af biler, som er mere stabil. Registreringsafgiften er derfor betydelig mere følsom for udsving i f.eks. konjunkturer. 6

9 Figur 1 Statens afgiftsprovenu fra registreringsafgift, ejerafgift og benzin og diesel ,8 16,8 21,1 23,7 24, , ,8 20 7,4 7,7 8 8,2 8,5 8,8 9 9,1 9 9,3 10,4 10,3 9,5 9,3 9,2 8,9 8,7 8,1 7,8 7, ,3 8,7 9,2 8,7 10,5 9, ,4 10, * 2012* Registreringsafgift Afgift af olieprodukter** Benzinafgift Grøn ejerafgift Note: Tallene i tabellen er de bogførte tal og angivet i løbende priser * Skøn fra august 2011 ** Afgifter ikke kun relateret til privatbiler Skatteministeriet Den nuværende beskatning af biler er ikke målrettet mod at løse de miljøhensyn, der ønskes fremmet i regeringsgrundlaget. Analyser viser, at der er betydelige eksterne omkostninger forbundet med bilkørsel, herunder udslip af CO 2, støj, partikler, slid på veje mv. 2 Imidlertid tager de nuværende to afgiftselementer på biler, nemlig registreringsafgiften og den grønne ejerafgift, alene hensyn til én ekstern omkostning, nemlig CO 2. Registreringsafgiften er særskilt problematisk, idet den høje afgift på købsprisen skævvrider forbrugernes valg af biler. Bilkøbere der overvejer at investere i en miljøvenlig bil baseret på en ny dyr teknologi vil opleve, at den øgede udgift til bilen bliver beskattet med 180 procent. Det skal ses i sammenhæng med, at bilens pris inklusive den nuværende registreringsafgift har en meget begrænset sammenhæng med bilens udledninger af CO 2. Det er anskueliggjort i figur 2 nedenfor, hvor der ses en tendens til at biler i segment mellemklasse 2, 3 udleder mere CO 2 per kørt kilometer end biler i segment Lille. 4 Imidlertid er det slående, hvor langt større forskelle, der er for CO 2-effektivitet indenfor hvert af bilsegmenterne Lille, Mellemklasse 1 og Mellemklasse 2, som er markeret i Figur 2. Disse 3 bilsegmenter tegner sig for ca. 83 procent af det samlede bilsalg i Danmark. 2 Se f.eks. Delft(2007), et EU studie. 3 Biler i prisklassen til Biler i prisklassen lige under kr og op til ca

10 Figur 2 Bilers energieffektivitet og bruttopris Bruttopris Mellemklasse Mellemklasse CO2 (gr./km) Lille klasse Benzin Diesel Copenhagen Economics. Opkrævningsformen med en høj upfront anskaffelsespris giver desuden anledning til administrative problemer. Det gælder ikke mindst i forhold til EU ved import og eksport af især brugte biler samt ved håndtering af leasede biler. EU har accepteret, at Danmark kan have en betydelig højere afgift på biler end i andre lande. Men afgiften skal administreres således, at den ikke strider mod principperne i det indre marked. Det vil sige, at den skal afløftes ved eksport af brugte biler. Dette har givet anledning til en særlig ordning med løbende beskatning af leasede biler således, at der ikke opstår et refusionskrav ved reeksport. Samtidig har den meget høje registreringsafgift gjort den skattemæssige opgørelsespris for biler, der registreres første gang, til et tilbagevendende stridspunkt, bl.a. i forbindelse med import af brugte biler og senest i forbindelse med opgørelsen af den skattemæssige værdi for leasede biler. Tilskyndelserne til at købe energieffektive biler er heller ikke konsistente på tværs af de to beskatningstyper. Belønningen i form af reduceret registreringsafgift ved at købe en bil, der kører mere på literen end gennemsnittet, på omtrent 16 km per liter, er betydeligt større end forøgelsen af registreringsafgiften ved at købe en bil, der kører mindre end gennemsnittet. For den grønne afgift er det stik modsat: reduktionen i afgiften ved at købe en bil med bedre benzinøkonomi end gennemsnittet er betydeligt mindre end forøgelsen i afgiften ved at købe en bil med dårligere benzinøkonomi end gennemsnittet jf. Figur 3 8

11 Figur 3 Energieffektivitet og bilafgifter, benzinbil som eksempel Grøn ejerafgift p.a Kr Forøgelse af registreringsafgift Kr Årlig grøn ejerafgift Forøgelse af registreringsafgift Km/l Skatteministeriet 2.2 Tilskyndelse til at vælge energieffektive firmabiler Ved firmabiler forstås biler, der stilles til rådighed for lønmodtager af arbejdsgiver, herunder også til privat brug. Hermed leverer arbejdsgiveren et "frynsegode", som bliver beskattet hos lønmodtageren. Den skattepligtige værdi opgøres til 25 procent af de første kr. af beregningsgrundlaget og 20 procent af resten. Fra 2010 er denne værdi forhøjet med et miljøtillæg (svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift.) Spørgsmålet i den henseende er, om denne simple beregningsformel giver et retvisende billede af de faktiske omkostninger, som arbejdsgiveren har til at finansiere bilkøb og betale de løbende udgifter til bilen gennem dens levetid. En analyse for EU Kommissionen viser, at danske firmabil brugere samlet set pålægges et tillæg til deres skattepligtige indkomst, som i gennemsnit svarer til de udgifter, som arbejdsgiveren afholder 5. Det står i modsætning til en række andre europæiske lande, hvor beskatningen af firmabiler set fra brugeren synsvinkel er særdeles fordelagtige. Dette gælder ikke mindst i Tyskland. Det giver betydelige tab for statskassen i de pågældende lande og bidrager desuden til højere CO 2 udledninger samt andre miljøgener. Medens der derfor er en god begrundelse for en generel stramning af beskatningen af firmabiler i en række EU lande, gælder dette som udgangspunkt ikke i Danmark. I Danmark er spørgsmålet snarere, om lønmodtageren kommer til at betale for meget i skat for biler, som er meget energieffektive, og for lidt i skat for biler med et højt energiforbrug. Fordi arbejdsgiver typisk betaler for benzinforbruget, vil to biler med den samme pris, men med betydeligt forskelligt benzinforbrug, i udgangspunktet føre til den samme 5 Copenhagen Economics (2009) 9

12 skattemæssige belastning for lønmodtageren, med mindre der tilføjes miljøtillæg, som er bestemt alene af bilens energieffektivitet. Lønmodtageren har ikke hidtil betalt de fulde ekstraomkostninger, der følger af, at arbejdsgiver køber en bil med højt brændstofforbrug. Sagt med andre ord: stigningen i miljøpræmien, der tillægges den skattepligtige indkomst ved at vælge en bil med højere forbrug, modsvarer ikke fuldt ud arbejdsgiverens omkostninger til køb af mere diesel eller benzin ved et normal forbrug. 6 Ved at gå fra en bil, der kører 11 km per liter i stedet for 12 km per liter, sparer arbejdsgiver kr. om året medens nedslag for lønmodtageren kun er kr. jf. Figur 4. For en firmabil bruger med et væsentligt højere egetforbrug, som f.eks kilometer, er forskellen endnu større. Den vedtagne skattereform har dog rettet noget op herpå ved at forhøje miljøpræmien Figur 4 Marginal årlig ændring i miljøpræmie og brændstofomkostninger for benzin bil Sparet udgift til benzin Nedslag i miljøtillæg Egne beregninger og Skatteministeriet Man kan derfor overveje at gå mere systematisk til værks for at sikre, at brugere af firmabiler faktisk betaler de reelle ekstraomkostninger ved et højt egetforbrug til privatkørsel og ved kørsel i biler med højt energiforbrug og dertilhørende høje CO 2 emissioner. I vores tidligere analyse for EU Kommissionen anbefalede vi, at man opnå dette ved at lave en mere differentieret beskatning af brugere af firmabiler: Standardoptionen: firmaet betaler ikke direkte for udgifter til brændstoffer, men giver konkret refusion til udgifter relateret til erhvervsbetinget kørsel. Pendling skal ikke indgå heri (ligesom virksomheder heller ikke betaler for billetter til kollektiv transport). Ordningen vil være velegnet til den store gruppe af brugere af firmabiler med begrænset erhvervsrelateret kørsel. 6 Svarende til et privatforbrug på ca kilometer om året 10

13 Option for brugere med betydelig erhvervsmæssig kørsel: Ordning med brændsel kreditkort fortsættes, men der skal laves en detaljeret logbog således, at man kan splitte forbruget op i en privat og en erhvervsmæssig andel. Der tages dermed hensyn til, at sådanne brugere ikke skal belastes likviditetsmæssigt af udgifter, der reelt er erhvervsmæssigt betinget. Modsat betaler brugeren fuldt ud brændselsudgifter til privat kørsel. Fortsat frikort til privatkørsel, hvis man ønsker at bevare den nuværende løsning med fri benzin til privat kørsel uden marginal skattebelastning af bilbruger. Modstykket kan dog være en forhøjelse af den miljøpræmie, der bruges for beskatning af firmabiler. Det system vil så alene blive valgt af brugere med en stor mængde privat kørsel, og de får så også en forhøjelse. Disse differentierede ordninger vil kunne fungere indenfor rammerne af en reformeret beskatning af biler. Det betyder således, at firmaet, som ejer bilen selvsagt vil blive omfattet af de generelle tilskyndelser, som man ønsker indbygget i beskatningen af biler og de tilskyndelser i adfærd, som det giver anledning til. Samtidig kan fastlæggelsen af miljøpræmien løbende justeres og afpasses, så den reelt bidrager til, at brugere af firmabiler betaler de ekstraomkostninger, der er forbundet med højt niveau for privat kørsel og valg af bil med lav energieffektivt/høje emissioner af CO 2. Man kan også overveje at gå videre med yderligere tilskyndelser til valg af miljøvenlige firmabiler end, der er gældende for biler ejet af husstandene selv. Det system har man f.eks. valgt i UK. Det kunne f.eks. gøres ved at pålægge arbejdsgiver en særlig ekstraafgift ved køb af firmabiler med lavt energieffektivitet modsvaret af en belønning ved køb af biler med lav energieffektivitet. Effekterne af et sådan system kan imidlertid være meget svære at vurdere. Vi har allerede i dag en beskatning af firmabiler, som ikke tilskynder til brug af firmabil i stedet for privatejet bil for familier, der har begrænset og/eller almindeligt privat brug af bilen. Hvis der indføres yderligere stramninger, er der en betydelig sandsynlighed for, at lønmodtagerne bare fravælger en firmabil og køber/leaser den selv. Ligesom i UK vil man formentligt se det mønster, at man beholder firmabilen, hvor det er attraktivt, og vælger private løsninger, hvor det er mest attraktivt. Samtidig må man sige, at de samlede tilskyndelser i det danske bilbeskatningssystem til at vælge biler med lave CO 2 emissioner er større end i Storbritannien. 2.3 En grøn omlægning af beskatning af biler Analysen af forskellige beskatningsmodeller er gennemført med fokus på fem elementer: Provenuneutralitet og økonomisk fordeling At sikre et godt og solidt administrativ grundlag for opkrævning af afgifter på biler Upfront beskatning eller løbende beskatning? Værdibeskatning med fradrag for miljøvenlighed eller nyt system med straf for biler, der forurener? Konkret værdisætning af miljøfaktorer Reelt kan omlægninger kombineres på mange måder, med varierende grad af upfront eller løbende beskatning, og med forskellig prisfastsætning af miljøfaktorer. Samtidig vil forskellig prisfastsættelse af miljøfaktorer have forskellige umiddelbare provenumæssige og fordelingsmæssige konsekvenser. Fremstillingen nedenfor er derfor en principiel gennemgang af hver af disse elementer. I praksis kan der opstilles et utal af forskellige model- 11

14 ler, baseret på forskellig vægtning af diverse målsætninger: Hensyn til fordeling, sikring af provenuneutralitet, upfront/løbende beskatning, prisfastsætning af miljøfaktorer mv. Provenuneutralitet og indkomstfordeling Der er ingen grund til at tro, at en omlægning af bilbeskatningen mod mere objektive miljøbaserede principper i sig selv skulle være provenuneutral. Det afhænger af mange forhold. F.eks. vil en meget høj prissætning af miljøfaktorer trække mod et højere provenu, medens en lav prissætning giver et lavere niveau. Givet regeringsgrundlagets præmis om provenuneutralitet, er det således givet, at prisfastsætningen af miljøfaktorer enten må afpasses efter provenuhensyn, eller man kan bruge en fortsat værdibeskatning til at sikre provenuneutralitet. Fordelingshensyn kan også påvirke de politiske overvejelser om, hvordan omlægningen skal gennemføres. Som allerede klart demonstreret med Figur 2, er der kun en svag sammenhæng mellem bilens pris og dens CO 2 udledninger. Samtidigt vil andre miljøgener, som f.eks. partikler og støj være relateret til CO 2 udledninger; jo mindre CO 2 jo mindre partikler osv. En omlægning mod en beskatning baseret mere på miljøfaktorer og mindre på værdi vil derfor samlet set tendere til at gøre biler, der er dyre med den eksisterende registreringsafgift billigere og tilsvarende de nuværende billige biler mere dyre. Hvis det fordelingspolitiske hensyn tillægges vægt, taler det for et progressivt værdibaseret element. Det vil bidrage til, at dyre, men også meget energieffektive, biler ikke falder (for meget) i pris. Progression vil indebære, at dyre biler, med samme miljøgener som billige biler, betaler en samlet højere skat. En høj progression kan gennemføres selv, hvor beskatning af miljøfaktorer alene kan levere det samme provenu som den nuværende registreringsafgift. Det kan klares ved, at indføre et fradrag i skatten for de billigste biler og et tillæg i den samlede skat for de dyreste biler. Administrativt grundlag for beskatning Det er en væsentlig prioritet, at den konkrete skattebelastning af biler bliver nem at administrere. Derfor foreslår vi, at beskatning knyttes til det såkaldte CoC-dokument, som er lovpligtigt udarbejdet for hver biltype og reguleret på EU niveau. Det dokumenterer for alle biler de konkrete emissioner, støjgener, vægt mv., og muliggør at beregne en konkret ekstern omkostning for hver bil under ensartede forhold. Fremadrettet vil Danmark operere med et digitalt baseret register baseret på CoC dokumentet for alle indregistrerede biler. Det er en betydelig og selvstændig begrundelse for at vælge C OC dokumentet og de dertil knyttede oplysninger som udgangspunkt for et afgiftssystem. Valget af CoC dokumentet indebærer i princippet, at Danmark accepterer de metoder, der ligger til grund for beregning af udledninger af partikler, CO 2 emissioner mv. på europæisk plan. Argumentet for en sådan tilgang er netop, at man får et system med automatisk opdatering af bilerne egenskaber, og at det ikke mindst vil være et system, som alle aktører kender. 12

15 Upfront eller løbende beskatning En omlægning fra upfront beskatning, som det i dag er tilfældet med registerringsafgiften, til løbende beskatning kan have en række fordele: Betydeligt reducerede udsving i de årlige indtægter fra beskatningen af biler. Mere effektive muligheder for løbende at fremme miljømæssige hensyn for hele bestanden af biler, og ikke kun ved registrering af biler. Reduktion af administrative problemer og pres på skattebasen i forhold til håndtering af import og eksport af biler Lette overgangen til et eventuelt senere GPS-baseret road pricing system, som vil være en beskatning af brug og ikke køb af bilen, hvilket er den reelle årsag til forurening. Argumenterne imod en sådan omlægning er primært, at: Upfront skatteelementer, der begunstiger miljøvenlige biler, kan have stærkere virkninger, særligt for købere med høje låneomkostninger, end en løbende beskatning Staten får et midlertidigt likviditetstab. En fuld omlægning til løbende beskatning fra 2013 vil således betyde, at indtægterne fra registreringsafgiften fra de biler, der bliver solgt i 2013, omveksles til løbende afgifter over bilernes samlede levetid. Det kan også føre til større bilsalg, hvilket kan belaste miljøet. De sidste to effekter og metoder til håndtering af dem er diskuteret i afsnit 2.4 om overgangsordninger. Værdibeskatning med fradrag eller direkte afgift på miljøgener plus en værdiskat Den nuværende registreringsafgift er baseret på en meget høj afgift på værdi, med fradrag for konkrete egenskaber såsom energieffektivitet og sikkerhed, som ønskes præmieret. Over for dette står en ny model, hvor man starter forfra ud fra et forurener-betaler princip. Det fører til en model, hvor man mere direkte værdisætter de negative miljøvirkninger og lader dem direkte indgå i beskatningsgrundlaget. Det skal understreges, at man i praksis kan konstruere fradragssystemer og direkte afgifter på miljøfaktorer sådan, at konkrete biler får samme skattebelastning. Et praktisk og relevant eksempel er tilskyndelsen til at købe biler med lave CO 2 emissioner. I dag gives tilskyndelsen ved et fradrag i registreringsafgiften for biler med en energieffektivitet over et knækpunkt, og en straf for biler med dårligere energieffektivitet. Denne tilskyndelse kan omregnes til en eksplicit pris på CO 2 emissioner ved at se på, hvor meget besparelser i brændstof en energieeffektiv bil leverer i forhold til alternative biler, og derefter beregne den skattebegunstigelse, det giver. Dette har vi gjort i appendikset til sidst i rapporten. På samme måde kunne, der indbygges fradrag for biler med lave emissioner af partikler ved at se på antallet af kørte kilometer og dernæst beregne den sparede mængde af partikler. Fradraget kan så bestemmes ud fra en værdisætning af denne besparelse. 13

16 Argumentet for at fortsætte med en fradragsmodel er primært, at det kan være lovgivningsmæssigt mere simpelt, da det bygger på det eksisterende system, men med flere fradragselementer. Argumentet for at omlægge til direkte beskatning af konkrete miljøgener baseret på eksplicit prissætning er, at det er mere gennemsigtigt. Grundlæggende vil det være en model, hvor udgangspunktet ikke længere er en høj registreringsafgift uden noget samfundsøkonomisk grundlag, men en model byggende direkte på miljøøkonomiske principper. Værdiansættelse af miljøfaktorer og fortsat værdibaseret beskatning I den model til beskatning af biler, som er analyseret indgår alle de miljøgener som er direkte nævnt i regeringsgrundlaget. Selvom sådanne gener principielt set kan håndteres bedre ved beskatning tættere på kilden, er der pragmatiske årsager til alligevel at inddrage dem i en grøn omlægning af beskatningen biler jf. Boks 1 nedenfor. Boks 1 Pragmatiske årsager til at inddrage miljøhensyn i beskatningen af biler For lokale miljøgener såsom støj og emissioner af partikler mv. vil road pricing differentieret efter ikke mindst befolkningstæthed være at foretrække. Der er imidlertid ikke meget, der typer på, at sådanne systemer vil blive indført i Danmark i en overskuelig fremtid. Givet at en meget stor del af det samlede trafikarbejde dvs. kørte antal kilometer foregår i byområder, kan der argumenteres for en inddragelse i den generelle bilbeskatning samlet set kan være en brugbar løsning for de kommende år. Tilsvarende vil en højere beskatning af fossile brændstoffer mere direkte bidrage til at reducere udledning af CO 2 end ved beskatning af ejerskab af biler. Det følger alene af, at beskatningen på bilniveau nødvendigvis må baseres på nogle gennemsnitsbetragtninger om, hvor meget en bil kører. Imidlertid vil hensyn til grænsehandel de facto kunne udgøre en begrænsning for forøgelse af afgifter på drivmidler. Det gælder særligt køb af diesel, som er ekstra følsom overfor forskellige i afgiftsniveauer mellem lande: lastbiler kan køre flere tusinde kilometer på en optankning og derfor tankes, hvor udgifterne er lavest. Værdiansættelsen af den eksterne miljøbelastning fra støj og partikler kan baseres på værdier brugt i officielle danske miljøanalyser. Det kan konverteres til beskatning af biler ved at se på, hvordan biler i gennemsnit bliver anvendt. I vores modelværktøj har vi lagt til grund, at en bil kører i 17 år og årligt kører km. På basis af bilens CoC dokument kan vi dernæst beregne, hvor meget forskellige biler belaster miljøet i form af støj, udledning af partikler osv. Hermed kan beregnes, hvor meget en bil skal beskattes per år baseret på udledninger ved kilometers kørsel eller upfront ved at se på udledninger over hele bilens levetid (17 år af kilometer). Bilens sikkerhedsniveau kan også fortsat inddrages som et skatteelement. Generelt kan man sige, at bilejerne selv bærer en betydelig del af omkostningerne ved at vælge biler med lavere sikkerhedsniveau (bremsesystemer, airbags mv.) i form af øget risiko for ulykker og stor personskade ved ulykker. Men det offentlige bærer også omkostninger herved, f.eks. gennem det kollektivt finansierede sundhedssystem. Det kunne tale for en videreførelse af et system, hvor man straffer biler med lavt sikkerhedsudstyr. Et simpelt og robust 14

17 princip vil være, at denne straf alene bygger på en europæisk klassifikation(ncap), der løbende opdateres i takt med, at standarder for bilers sikkerhed øges. Det bidrager f.eks. til at automatisk provenusikring af indtægter fra biler. For CO 2 udledninger er der konkret overvejet en række alternativer i denne grønne omlægning. En tilgang kunne være at fortsætte tilskyndelserne på det nuværende samlede niveau, som er indeholdt i registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Det svarer rundt regnet til en pris på kr. per udledt tons CO 2, se evt. appendiks tabel B.8. Forbedringen i forhold til det nuværende system vil først og fremmest være, at det er en mere transparent metode med en eksplicit fælles prisfastsætning i et fælles system for beskatning af biler, som også er uafhængigt af teknologi (benzin, diesel, hybrid eller ren elbil). Såfremt man ønsker at sikre sig et mere markant bidrag til en grønnere bilpark, kan man overveje to tilgange. Den mest simple tilgang vil være at øge prisen på udledningen til et højere beløb. En anden tilgang vil være at indlægge et progressivt element: skattelastningen per udledt enhed CO 2 er størst for biler med stor udledning. En sådan tilgang kunne tjene to formål. Det første er, at det kan lede til en hurtigere indførsel af CO 2 venlige biler. Det vil særligt være relevant, hvis der politisk lægges betydelig vægt på at reducere CO 2 udledninger fra biltransport. Det andet argument kunne være hensyn til fordelingsmæssige aspekter diskuteret ovenfor, idet biler med høje CO 2 emissioner i gennemsnit er dyrere. Der er imidlertid også argumenter imod. Virkningen på miljøet af udledningen af en ekstra enhed CO 2 er uafhængig af om udledningen kommer fra en bil med begrænset eller høj CO 2 udledning. Derfor er der heller ikke nogen særligt grund til at straffe biler med store udledninger med en endnu højere afgift pr. CO 2 udledning. Set fra et fordelingspolitisk hensyn vil en progressiv værdiafgift være mere målrettet. Endeligt kan man også overveje elementer, hvor man knytter værdielementet og tilskyndelsen til energieffektive biler sammen. Det kunne gøres ved at værdiafgiften var lav eller nul for biler med høj energieffektivitet eller lav CO 2 emission. Modsat vil værdiafgiften være høj for biler med lav energieffektivitet/høj udledning af CO 2. Modellen vil være særligt velegnet til at fremme salget af biler med kombination af en meget høj energieffektivt og en ny teknologi med en høj pris i introduktionsfasen. Der er også to argumenter imod. Det betyder reelt, at prissætningen af CO 2 direkte knyttes til bilens pris. Der vil således være en betydelig større reduktion i afgiften for dyre end for billigere biler, hvis man som bilkøber skifter fra en modelvariant i energiklasse B til energiklasse A. Det er reelt den samme problemstilling som med den progressive CO 2 afgift diskuteret ovenfor. Hertil kommer, at modellen fordelingspolitisk også kan give problemer. Afhængig af hvordan den i praksis skrues sammen vil den kunne lede til betydelige prisfald på meget energieffektive biler i den dyre ende. Der er således et stigende antal biler i prisklassen til kr., som i dag er i energiklasse A, dvs. de kører mere end 20 km/l. 15

18 2.4 Overgangsordninger Et væsentligt spørgsmål er, hvorvidt der er behov for overgangsordninger af forskellig karakter. Behovet for overgangsordninger kan vurderes på mindst to kriterier: Hensynet til statens finanser: ved at gå helt eller delvist fra en købsafgift (registreringsafgift) til mere løbende beskatning, oplever staten en likviditetsforskydelse (et engangstab). Hensyn til bilejere: ændring i beskatning af nye biler kan give tab/gevinster for tilsvarende biler af ældre årgang. Virkninger på statens finanser af en fuld omlægning af registreringsafgift til løbende afgift svarer alt andet lige til et akkumuleret indtægtstab i omegnen af 127,5 mia. kr. 7 Her er der taget udgangspunkt i, at antallet af nye biler fremadrettet har samme niveau og sammensætning som i Først når de nye biler har "levet" i 17 år bliver nettovirkningen nul. Men alt andet lige er ikke det relevante udgangspunkt af to årsager. Det vigtige for statens finanser er holdbarhed på længere sigt. Det vil sige, at det er den tilbagediskonterede værdi af fremtidige skatteindtægter, der er relevant. Det er også en sådan fremgangsmetode, der anvendes i Finansministeriets holdbarhedsberegninger. Skattereformen kan således kalibreres sådan, at kriteriet opfyldes gennem f.eks. værdibaserede elementer, hvilket også er foreslået i den konkrete model. Hertil kommer, at vi forventer at en reform, der omlægger fra upfront omkostninger til løbende beskatning, formentligt vil føre til en stigning i den samlede bilbestand. Det følger af, at forbrugernes lånerente for køb af nye biler er højere end statens lånerente. Det vil sige, at når den danske stat skal vurdere om en omlægning er provenuneutral, så tager det udgangspunkt i en lånerente for en tiårig obligation på omkring 3 procent. Men når forbrugeren skal låne til et køb af ny bil, så er renten betydeligt højere særligt for forbrugere med begrænset mulighed for belåning af bolig og lav kreditværdighed. Udskydelsen af en betaling har dermed større værdi for forbrugeren end staten. De miljømæssige konsekvenser heraf kan løbende håndteres ved at opjustere de samfundsmæssige enhedsomkostninger f.eks. for CO 2, støj mv. Hensynet til bilejere med biler indregistreret før omlægningen kan i højere grad tale for overgangsordninger. Her er det ikke mindst spørgsmålet om bilers værditab, der vejer tungt. Biler vurderes til at tabe omtrent 48 procent af værdien i forhold til anskaffelse efter 3 år og omkring 60 procent efter 5 år jf. Figur 5. Det taler for, at overgangsordninger på mere end 5 år ikke bliver nødvendige. Behovet afhænger i særligt grad af om bestemte typer af biler får en betydelig ændring i beskatning med de nye regler. Det kunne f.eks. være som følge af, at miljøvenlige biler fremadrettet blev beskattet betydeligt lempeligere således, at en årgang 2013 blev beskattet betydeligt lavere end en årgang 2012 selv om bilernes karakteristika var stort set ens. Det ville føre til et betydeligt pres på brugtvognspriser for årgang 2012 for den pågældende biltype. Modsat vil brugtbilsprisen for en ældre modelversion fra f.eks kun i begrænset omfang blive påvirket givet, at den allerede har mistet hovedparten af sin salgsværdi. 7 Efter 17 år vil de løbende indtægter fra den nye grønne brugerafgift fra årgange solgt efter 2011 svare til de samlede indtægter fra en registreringsafgift og en ejerafgift. Det første år efter indførsel tabes modsat 16 mia.kr. i registreringsafgift. Herfra skal fratrækkes bidrag fra den forhøjede løbende afgift som skal erstatte indtægter fra registreringsafgiften. Det giver et nettotab på omtrent 15 mia.kr. i det første år. De 127,5 mia.kr. er således beregnet simpelt som 17 år gange tab 15 mia.kr. som divideres med 2 (det årlige tab reduceres liniært over perioden) 16

19 Figur 5 Bilers værdi efter 3-5 års brug i forhold til nypris 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3 år 5 år Restværdi analyse udført af bilbranchen ultimo 2010 Konkrete overgangsordninger kunne have flere udformninger: Registreringsafgiften afvikles over 5 år og omlægges til en løbende beskatning (20 procent det første år, 40 procent det næste osv.). Overgang til nye beskatningskriterier indfases over 5 år. Det kunne desuden forenes med en gradvis overgang fra registreringsafgift til løbende afgift. Det vil være af hensyn til at undgå værditab på biler, der efter nye regler bliver dyrere i brug, jf. argumentation ovenfor. 17

20 Kapitel 3 Beregninger på en konkret beskatningsmodel 3.1 Modellens formål I regeringsgrundlaget lægges der vægt på, at der i højere grad købes biler, der forurener mindre, og i særlig grad forurener mindre i byerne hvor sundhedsskaderne er størst. Den følgende model er udarbejdet for Dansk Elbilalliancemed henblik på at designe en model for bilbeskatning med det hovedformål at løse netop denne udfordring. Nedenfor opstilles i tilgift hertil en række konkrete målsætninger for modellen: En model designet omkring ensartet og gennemskuelig prissætning af samfundsmæssige omkostninger ved bilkørsel baseret på oplysninger i bilers CoCdokument. En model der tilgodeser meget energieffektive biler på tværs af forskellige teknologier. Oprethold det nuværende forhold mellem upfront og løbende beskatning. Fasthold et væsentligt værdibeskatningselement af fordelingsmæssige hensyn. Det samlede provenu fra beskatning af en årgang biler holdes uændret. 3.2 Modellens udformning Registreringsafgiften og den grønne ejerafgift erstattes af en beskatningsmodel bestående af følgende 5 elementer: 1) Løbende beskatning af eksterne omkostninger: infrastruktur, støj, emission af gasser og partikler (dog ikke CO2) 8. 2) Upfront afgift på kr. per gco2/km 9 i CoC dokumentet. Dette svarer til en skyggepris på kr./ton CO 2. 3) Upfront præmiering af biler med 5-NCAP stjerner på kr. ved reduktion i samlet afgift. 4) Værdiafgift som følger: a. For værdi inkl. moms på kr. beregnes et negativt bidrag til samlede afgift på 100 % af værdien 10. b. For værdi inkl. moms på kr. beregnes 150 % afgift. c. For værdi inkl. moms over kr. beregnes 180 % afgift. 8 Se beregningseksemplet i bilag B, Tabel B.3 for nærmere detaljer. 9 Dette er regnet ud fra en CO2 pris på 4,000 kr./tonco2 levetid på 17 år og km/år, hvilket giver anledning til en skyggepris på 3921 kr./ton CO2. 10 Blot en bils værdi er over kr. svarer dette i praksis til et fradrag på kr. i den samlede værdiafgift. 18

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-2430 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346 af 24. april 2017 (alm.

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere