LÆRING OG TRIVSEL I SPECIALKLASSEN - FRA EN SUNDHEDSVINKEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRING OG TRIVSEL I SPECIALKLASSEN - FRA EN SUNDHEDSVINKEL"

Transkript

1 LÆRING OG TRIVSEL I SPECIALKLASSEN - FRA EN SUNDHEDSVINKEL Roskilde Universitet Speciale i: Pædagogik og Uddannelsesstudier / Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Skrevet af: Jane Jensen, 2014 Vejledere: Katia Dupret og Henrik Hersom

2 Abstract The purpose of this study is to answer the following questions: What options do selected students have for participating in a learning community viewed through the occupational therapy method, School AMPS? How is it possible to increase learning and the well-being of each student based on a dialectical understanding of disabilities? The first phase of the project involves a discussion of the occupational therapy method named School AMPS and how it is used in the intervention on children with brain damage. The second phase of the study is a description and an analysis of an intervention that s based on Lev Vygotsky learning theory. I have used the theory to argue for the need to focus on the social aspect when students are leaning, and furthermore how the students are dependent of the supervision and interaction with the adult. I have used two different kinds of observations to obtain material and to answer the questions posed in the study. For School amps I have used the method observation without participation and after that I have used a method called interaction-based observation. The findings may be useful in planning of Occupational Therapy intervention, but also to provide inspiration for learning and teaching generally in schools. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING SPECIALETS STRUKTUR SCHOOL AMPS PRÆSENTATION SCHOOL AMPS OG TEKNOLOGIFORSTÅELSE UDVÆLGELSE AF DELTAGERE TIL SCHOOL AMPS SCHOOL AMPS OBSERVATIONERNE METODEKRITIK AF SCHOOL AMPS DISKUSSION AF SCHOOL AMPS ANVENDELIGHED DE FORSKELLIGE HANDICAPFORSTÅELSER DEN KULTURHISTORISKE SKOLE FRA EN SUNDHEDSVINKEL LEV VYGOTSKYS LÆRINGSTEORI DEN DIALEKTISKE HANDICAPFORSTÅELSE ER KONTEKSTUELT OG HANDLEORIENTERET IMITATION SOM UDGANGSPUNKT FOR LÆRING DISKUSSION AF TEORIEN OG DENS BEGRÆNSNINGER METODE CASESTUDIET I PRAKSIS KRITIK AF CASESTUDIET OG FORSKNING I EGEN PRAKSIS ETISKE OVERVEJELSER OMKRING OBSERVATION AF BØRN DELTAGEROBSERVATION DEN INTERAKTIONSBASEREDE OBSERVATIONSMETODE UDVÆLGELSE AF ELEVER TIL DEN INTERAKTIONSBASEREDE OBSERVATIONSMETODE UDFORDRINGER OG BEGRÆNSNINGER VED DEN INTERAKTIONSBASEREDE METODE ANALYSE FØRSTE ANALYSEDEL: ELEVERNES MOTORISKE - OG PROCESMÆSSIGE VANSKELIGHEDER DELKONKLUSION; ANALYSE AF SCHOOL AMPS

4 ANDEN ANALYSEDEL: LÆRING SET UD FRA DEN DIALEKTISKE HANDICAPFORSTÅELSE Samspil Imitation og læring På egne ben? Inklusion og sundhedsfremme Afsluttende kommentarer til analysen KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE...73 BILAG 1A:...76 BILAG 1B:...77 BILAG 2:

5 1. Indledning Børn med hjerneskade bliver ofte beskrevet og diagnosticeret ud fra deres biologiske funktionstab eller funktionsnedsættelse, hvoraf graden af handicap beskrives ud fra hvor i hjernen eller i nervesystemet skaden er sket. Den biologiske handicapforståelse er derfor den dominante, når samfundet vurderer eller afgør, hvorvidt personen har et handicap, og bliver derfor anvendt som et udgangspunkt til at forstå og indkredse barnets handicap og tilbyde fx den rette medicinske behandling. Psykologerne Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer beskæftiger sig med handicap ud fra et bredt psykologisk perspektiv og præsenterer i bogen Handicap Psykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser forskellige handicapforståelser. Her blandt andet den biologiske handicapforståelse. Ligeledes er den funktionalistiske handicapforståelse beskrevet, hvor et handicap ikke er den biologiske defekt, men i stedet vægtes betydningen af den manglende funktion set i forhold til samfundet og dets muligheder for at kompensere for personens funktionstab (Bøttcher og Dammeyer 2010). FN har defineret den funktionelle forståelse af handicap: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsninger af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. (FN 1994) I denne handicapforståelse er det derfor vigtigt at skelne mellem defekt/skade og handicap/funktionsnedsættelse. Hvor førstnævnte handicapforståelse er biologisk betinget er sidstnævnte forbundet til personens deltagelsesmuligheder i samfundet, og hvorvidt funktionstabet forhindrer denne i at deltage i samfundet. Handicappet bliver 5

6 således kontekstuelt bestemt og bliver kun et handicap, når samfundet eller andet ikke kompenserer for den manglende funktion. FN ønsker at den funktionalistiske handicapforståelse bliver den gældende internationale handicapforståelse, da den flytter opmærksomheden fra individet til samfundet, hvilket støttes politisk af de fleste handicaporganisationer (Bøttcher og Dammeyer 2010). Bøttcher og Dammeyer argumenterer for, at man er nødt til hverken at se barnets handicap i forhold til den biologiske eller funktionelle handicapforståelse, men i stedet se på vekselvirkningen mellem den biologiske defekt og miljøet, for at forstå handicappets betydning for den enkelte person (Ibid.). Derfor anlægges der i dette speciale en relations-orienteret og dialektisk handicapforståelse, hvor barnets handicap bliver bestemt af forholdet mellem den indre biologiske skade og de ydre sociale og samfundsmæssige vilkår. Barnet udvikler ifølge Bøttcher og Dammeyer sine kognitive, sociale og motoriske færdigheder gennem deltagelse og samvær med andre børn og voksne. Et Handicap opstår, når der er et gensidigt misforhold mellem barnets forudsætninger og de kulturelle og sociale praksisser. Sagt på en anden måde: Der opstår et handicap fordi der er et misforhold mellem barnets udvikling og aktiviteterne i de sociale kulturelle praksisser, hvori barnet deltager (Ibid.). Den dialektiske handicapforståelse tager afsæt i den russiske psykolog Lev S. Vygotskys kulturhistoriske teoriudvikling og er en del af den kulturhistoriske skole, som blev grundlagt i Sovjetunionen i 1920èrne. Han fokuserer på, at barnets udvikling formes i en kulturel og historisk sammenhæng. Elevens handicap er en dynamisk størrelse, der ændrer sig over tid og sted afhængigt af de sociale og kulturelle praksisser eleven deltager i. Vygotsky er fortaler for, at et handicap må forstås som et komplekst forhold mellem indre, biologiske og ydre sociale faktorer. Han rettede sin opmærksomhed på, hvilken måde de højere mentale funktioner bliver skabt i kulturens samspil med de biologiske funktioner vi er født med. Vygotsky var optaget af den balancegang mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med assistance fra mennesker i omverdenen. Han er særlig kendt for Zonen for nærmeste udvikling. Vygotsky anså undervisningen som en form for diskurs, hvori der er mange 6

7 udviklingsmuligheder, hvorfor han mente at skolen spiller en stor rolle i individets udvikling (Vygotsky 1982). Skolen spiller ligeledes en stor rolle i forhold til sundhedsfremme. I folkeskolens formålsparagraf udarbejdet af Undervisningsministeriet fremgår det, at skolen har ansvaret for sundhed, udvikling og læring (Undervisningsministeriet 2014). Skolen har en sundhedsfremmende opgave, idet de skal producere en undervisning som bidrager til læring og udvikling af elevens handlekompetencer. Professor Sofie Wistoft sætter i artiklen Mental sundhed i skolen fokus på skolens rolle i forhold til unges selvværd og social anerkendelse. Hun argumenterer for vigtigheden af en bred sundhedsfremmende og forebyggende indsats i folkeskolen, hvor der stilles skarpt på den mentale sundhed, i stedet for at fokusere på livsstil, krop og helbred som man traditionelt har gjort (Wistoft 2011). Sundhed er ikke blot et spørgsmål om at være fysisk sund eller spise sundt. Sundhedsbegrebet er blevet bredere og derfor læner Sundhedsstyrelsen sig op af WHO s formulering af mental sundhed: Ingen sundhed uden mental sundhed. Mental sundhed defineres som en: tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelig fællesskaber (Sundhedsstyrelsen 2008). Individets sundhed er afhængig af, hvordan den enkelte trives i livet, hvordan den enkelte formår at håndtere dagligdagens udfordringer samt den enkeltes muligheder for at indgå i forskellige fællesskaber. Sundhedsstyrelsen ønsker med deres rapport tilbage fra 2008 at sætte fokus på mental sundhed - grundet den manglende opmærksomhed der har været indenfor dette område i forhold til de fysiske aspekter af sundhed og sygdom (Ibid.). Ud fra ovenstående læner jeg mig op ad en forståelse, der ser læring og udvikling som et samlet hele, der fremmer elevens handlekompetencer og deltagelsesmuligheder. Elevens øgede handlekompetencer og deltagelsesmuligheder fremmer sundheden og trivslen hos den enkelte elev forstået ud fra et bredt sundhedsbegreb. Arbejdet med sundhedsfremme er en del af mit daglige arbejde, da jeg er uddannet ergoterapeut og arbejder på en almindelig folkeskole med klasser tilrettelagt specielt for elever med funktionsnedsættelse. Mit ansvarsområde er at muliggøre og bedre elevens aktivitet og deltagelse i skolen. Ergoterapi er en sundhedsfaglig profession og i Danmark er 7

8 ergoterapeuters viden i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse traditionelt rettet mod det enkelte individ, og de aktiviteter og omgivelser han/hun er en del af. Som en overordnet ramme læner ergoterapeuter sig op af WHO s definition på sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot et fravær af sygdom eller svækkelse (WHO 1946). Det er mit ønske at dette speciale kan være et bidrag til en konkret og målrettet indsats for at fremme mental sundhed hos elever med hjerneskade. 8

9 2. Problemfelt og Problemformulering En elevs handicap er en dynamisk størrelse, som afhænger af den biologiske skades omfang og omgivelsernes håndtering af elevens handicap (kultur, fysiske omgivelser, samspil mellem elev og lærer). I den forbindelse er det overordnede formål med dette projekt at få beskrevet og analyseret, hvilke forudsætninger elever med handicap har for at være aktive deltagere i en læringssituation. Med en ergoterapeutisk baggrund er det min hensigt at beskrive hvordan læring, samspil og interaktion med enkelte elever kan fremme deres udvikling og trivsel med et sundhedsfremmende sigte. Dette skal anskues ud fra den dialektiske handicapforståelse. Specialet er et tofags speciale henholdsvis i Pædagogik og Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier. Det er for mig relevant at undersøge dette fænomen i den arbejdskontekst, som jeg til daglig er en del af. Jeg arbejder på en almindelig folkeskole, hvortil der er knyttet klasser for børn med fysiske funktionsnedsættelser og specifikke læringsvanskeligheder. Skolen har en særlig ekspertise, idet en tværfagligt sammensat personalegruppe varetager elevernes samlede behov i et helhedstilbud. På skolen er undervisning, behandling (fysioterapi/ergoterapi), tale/høreundervisning og socialt samvær mellem mangfoldige børn en integreret del af skolens værdigrundlag og daglige praksis (skolens hjemmeside, anonymiseret). Årsagen til at skolens navn ikke er nævnt i dette speciale, er for at sikre elevernes anonymitet. Jeg har valgt at bygge empiriindsamlingen op på et ergoterapeutisk observationsredskab, der hedder School Assessment of Motor and Process Skills (School AMPS), og derefter anvende deltagerobservationer på to udvalgte elever. School AMPS har allerede nu været anvendt i en del år indenfor det ergoterapeutiske felt som en metode til at beskrive elevens proces- og færdighedsmæssige vanskeligheder. Men hvordan metodens resultater kan anvendes som et udgangspunkt i forhold til videre intervention er ikke så nøje beskrevet. Jeg vil med dette speciale gerne undersøge, hvorledes metoden kan anvendes i forhold til egen praksis og derefter, 9

10 hvordan et udgangspunkt i metoden kan være en spire til intervention, hvor samspil og deltagelse særligt er i fokus. Dette fører mig frem til følgende problemformulering: Hvilke muligheder har udvalgte elever for deltagelse i et læringsfællesskab ud fra en ergoterapeutisk metode som School AMPS? Hvordan kan man med et sundhedsfremmende sigte, på baggrund af den dialektiske handicapforståelse, skabe læring og trivsel for den enkelte elev? Undersøgelsen bliver særlig relevant for den skole hvor empirien indhentes, da man grundet den nye folkeskolereform 2014, skal omorganisere sine undervisningstilbud. Dette medfører, at nogle af ergoterapeutens behandlingstimer skal indplaceres i undervisningen. Hidtil har mange af de ergoterapeutiske behandlingstimer foregået udenfor klassen i andre lokaler, hvor specifik funktions- eller færdighedstræning har fundet sted. Jeg har til hensigt at videreformidle specialets pointer til de centrale interessantere som er skolens ledelse, skolens ergoterapeuter samt de lærere og elever, der indgår i specialet. I det følgende kapitel, vil jeg komme ind på speciales afgrænsning. 10

11 3. Afgrænsning Jeg har i dette speciale ladet mig inspirere af Vygotskys læringsteori. Hans teori er én blandt mange, og i bogen Læringsteorier seks aktuelle forståelser og 49 tekster om læring - begge redigeret af Knud Illeris - beskrives nutidens mest aktuelle forståelser af læringsbegrebet. Der findes et utal af forskellige spændende og inspirerende teorier, som kunne have været relevante at inddrage i dette speciale, men i forhold til omfanget af opgaven har det været nødvendigt for mig at foretage forskellige fravalg. En af de læringsteorier som jeg gerne vil fremhæve kort er Etienne Wengers og Jean Laves sociale læringsteori om Praksisfællesskaber, Situeret læring - og legitim perifer deltagelse. Deres interesse er skæringspunktet mellem praksis, fællesskab, identitet og mening. Indholdet i denne teori er kort fortalt, at menneskets læring finder sted i en bestemt sammenhæng, og at denne sammenhæng er bestemmende for læringens karakter (Lave og Wenger 2012). Ved at anvende deres teori havde jeg fået et andet perspektiv på elevernes deltagelsesmuligheder i en læringssituation. Metodisk er det afgrænset til at være et speciale, hvor der er indhentet empiri ved hjælp af observationer på en skole. Dette er valgt ud fra, hvad jeg fandt mest relevant i forhold til min interesse og erfaring indenfor specialets undersøgelsesfelt og dermed også specialets problemformulering. Jeg vil senere komme nærmere ind på fordele og begrænsninger ved valg af denne metode i forhold til dette speciale. Efter denne korte afgrænsning vil jeg i næste kapitel beskrive specialets struktur. 11

12 4. Specialets Struktur Min baggrund for valg af emne i specialet er først og fremmest en stor interesse for børn med hjerneskade og deres muligheder for deltagelse i fællesskaber i skolen. School AMPS har til formål at udrede elevers motoriske og procesmæssige vanskeligheder i skolesammenhæng og derfor også elevens muligheder for deltagelse i undervisningen. Jeg har sidste år været på kursus i denne metode og har efterfølgende gennemført en lang række af School AMPS observationer. Desværre lever metoden ikke helt op til mine forventninger til et pålideligt redskab, som jeg kunne implementere og anvende dagligt i mit ergoterapeutiske arbejde. Jeg har erfaret at School AMPS kun giver et øjebliksbillede af de problematikker, der kan opstå for den enkelte elev, og derfor savner jeg et værktøj som giver et mere holistisk billede af eleven og han/hendes muligheder for deltagelse og trivsel. Derfor et mit udgangspunkt i dette speciale en kritik af School AMPS og dens anvendelighed, som jeg undervejs i specialet ud fra min problemstilling vil redegøre for. Jeg vil indledningsvis præsentere School AMPS i en ren form for beskrivelse, hvor meget af indholdet er hentet fra School AMPS manualen, som vi fik udleveret på kursusset. Jeg vil i samme kapitel diskutere School AMPS anvendelighed. Derefter præsenterer jeg den teoretiske del af specialet, hvorfra jeg henter baggrunden dels for kritikken af School AMPS og dels for at blive inspireret til en anden tilgang til at observere elevernes deltagelsesmuligheder i en læringssituation. Den teoretiske del er bygget op på den kulturhistoriske tradition fra Lev Vygotskys læringsteori og den dialektiske handicapforståelse. Jeg vil herefter diskutere teoriens anvendelighed og begrænsning. Den metodiske tilgang er inspireret af Marianne Hedegaards interaktionsbaserede observationsmetode. Marianne Hedegaard er Professor og ansat på Institut for Psykologi i København. Hun er en af de nyere teoretikere som ligeledes Vygotsky arbejder ud fra tesen om, at den psykiske udvikling ikke er individbundet og løsrevet fra den sociale omverden. Hun lægger sig op af det antropologiske feltarbejde, hvor 12

13 opmærksomheden er rettet mod observation af menneskers hverdag i konkrete institutionelle praksissammenhænge (Hedegaard 2012). Inden analysen vil metodens anvendelighed og begrænsninger blive diskuteret. I analysen vil jeg først gennemgå resultaterne fra School AMPS og dernæst via temaer gennemgå analysen af den empiri, som jeg efterfølgende har indhentet. Afslutningsvis vil der i specialet være en konklusion og en perspektivering. 13

14 5. School AMPS 5.1. Præsentation I relation til problemstillingen omkring undersøgelse af børn med hjerneskade og deres muligheder for deltagelse i en undervisningskontekst bruger man inden for ergoterapien særlige metoder. Her i følgende kapitel vil jeg fortælle om den allerede præsenterede metode som hedder School AMPS. På nogle måder er School AMPS et godt arbejdsredskab, og på andre måder rejser jeg tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt redskab i det sundhedsfremmende dialektiske arbejde. I efteråret 2013 har jeg været på kursus i The School Assessment of Motor and Process Skills (School AMPS). School AMPS er et ergoterapeutisk observationsredskab, der kan anvendes til at vurdere elevens procesmæssige og motoriske færdigheder for at deltage i skoleaktiviteter. Ergoterapeuten Eva Wæhrens definerer de motoriske færdigheder som: når en person bevæger sig selv eller de genstande han/hun anvender i en aktivitet. De procesmæssige færdigheder er relateret til logisk tilrettelæggelse af handlinger over tid, valg og brug af passende redskaber og materialer samt justering og tilpasning af egne handlinger, når der er opstået problematikker under aktivitetsudførelsen. Færdigheder er observerbare handlinger (Wæhrens 2008). Efter selve School AMPS kurset skulle vi, som et led i en kalibrering, observere ti elever i to forskellige skoleaktiviteter. Kalibreringen skal sikre opretshaverne af testen, at min og de øvrige deltageres interne og eksterne validitet er optimal, og er den endelige evaluering af kursusdeltagerne, inden deltagerne fremover kan anvende metoden i deres ergoterapeutiske intervention. Filosofisk og historisk har ergoterapi været baseret på et holistisk syn på individer og hvordan de engagerer sig i meningsfyldte og målbevidste aktiviteter for at deltage fuldt ud i deres dagligdag. Ergoterapeuter har i skolesammenhænge fokus på at styrke den enkelte elevs aktivitetsudøvelse - mere specifikt elevens evne til at udføre skoleopgaver og andre skolerelaterede opgaver som er nødvendige for fuld deltagelse i et skolemiljø. 14

15 Der fokuseres fx på skrive- og klippefærdigheder, computeranvendelse, udførsel af ADL (Activities of Daily Living) samt deltagelse i klassen og dennes rutiner eller aktiviteter. ADL er aktiviteter som fx at vaske sine hænder inden frokost, tage overtøj på/af, gå på toilettet og lignende. Det ergoterapeutiske arbejde skal være rettet mod at fremme elevens muligheder for at tilegne sig viden og gå i skole. Dermed ikke sagt at det udelukkende er individet, der fokuseres på, også omgivelser både i form af materialer og mennesker er vigtige elementer i denne sammenhæng (Fisher 2007). Den første version af School AMPS blev udviklet i 1995, som svar på behovet for et validt, pålideligt, og et klinisk brugbart evalueringsredskab til at måle børns skolemæssige færdigheder i et typisk klasseværelse miljø. School AMPS er et struktureret redskab til at observere elevens færdigheder i udførelsen af en specifik aktivitet i elevens klasseværelse så vanligt som muligt. School AMPS er designet mhp. at måle kvaliteten af en persons aktivitetsudførelse. Kvaliteten i aktivitetsudførelsen bedømmes i forhold til effektivitet, sikkerhed, selvstændighed samt graden af fysisk anstrengelse i forbindelse med udførelsen af skoleopgaverne. Ergoterapeuten skal observere to af følgende fem kategoriserede aktiviteter: Skriveopgaver med blyant/tusch. Tegne og farve opgaver. Klippe og klistre opgaver. Skriveopgaver ved hjælp af computer. Manipulationsopgaver Til dette findes et scoringsark med 25 observationsemner, der i forhold til dette projekts overskuelighed er delt op i: School Motor skills Body position Obtaining and holding objects Moving self and objects Sustaining performance School Process skills Sustaining performance Applying knowledge Temporal organization Space and objects Adapting performance 15

16 School AMPS kan anvendes til alle børn fra de er 3 år, uanset diagnose eller årsag. Redskabet er anvendeligt til identificere barnets behov for hjælp, til at planlægge intervention og til at dokumentere den ergoterapeutiske indsats (Fisher 2007) School AMPS og teknologiforståelse I forbindelse med anvendelsen af School AMPS, finder jeg det hensigtsmæssige kort at beskrive specialets teknologiforståelse. Ordet Teknologi anvendes til at beskrive mange forskellige fænomener. Teknologihistorikeren Stephen Shapin beskriver i en artikel i New York Times, at teknologier er noget vi anvender i dagligdagen for bedre at kunne håndtere hverdagslivet og arbejdslivet. Teknologi skal forstås bredere end som blot betegnelsen for et konkret elektronisk redskab fx en Ipad. Ud fra Shapins perspektiv skal teknologi også forstås som de processer, der gør mennesket mere kapable og effektive - hvorfor mennesket hele tiden udvikler nye tekniske redskaber (Shapin 2007 i Hasse og Andersen 2012). En teknologi er ikke kun et passivt redskab, men også en aktiv medspiller til at forandre menneskelige relationer og læreprocesser. Med denne redskabsorienterede og instrumentale teknologiforståelse kan School AMPS anses som en teknologi i selve det konkrete redskab det er. Men School AMPS kan også anses som en teknologi i processen, som skal effektivere det ergoterapeutiske arbejde. School AMPS bliver en del af mit daglige arbejde, og på den måde bliver mine eksisterende rutiner påvirket, og min dagligdag bliver forandret på forskellige måder. Derfor vil School AMPS være et teknologisk redskab der undersøges, anvendes og diskuteres, men også et redskab til at skabe en forandringsproces i en ergoterapeutisk praksis. 16

17 5.3. Udvælgelse af deltagere til School AMPS Jeg er ansat som ergoterapeut på skolen, hvor jeg udvælger de ti elever, som jeg skal observere. Skolen blev bygget i , hvor man begyndte at integrere elever med handicaps i folkeskolen. Ideen med skolen har været at skabe et miljø, hvor elever med forskellige handicaps kunne få et særligt tilrettelagt undervisnings- og behandlingstilbud, samtidigt med at de kunne indgå i et skolefællesskab med elever uden tydelige handicaps (Andersen 2011). Skolens målgruppe er elever med svære tale- /sprogvanskeligheder, hørenedsættelse, og /eller bevægehandicap. Eleverne er potentielt normaltbegavede. Der undervises i alle skolens fag, hvor der sættes individuelle mål for den enkelte elev. Centereleverne har særlig tilrettelagt undervisning, og har ofte brug for enkel struktur og forudsigelighed i hverdagen (Andersen 2011). Jeg tog kontakt til lærere på forskellige årgange, og derfor har de observerede elever været spredt i alderen 6-14 år. Udvælgelsen af de ti elever skete i et samarbejde med klassens lærere. De ti elevers observationer var et led i et kursusforløb og derfor var det selve udvælgelseskriterierne begrænset i forhold til dette. Nogle af eleverne er valgt ud fra, hvem læreren fandt det interessant at få en School AMPS vurdering på, og nogle ud fra den simple årsag, at eleven bare var én i flokken, men som ud fra lærerens vurdering ville have det fint med, at jeg skulle observere dem. Som udgangspunkt må eleverne ifølge School AMPS ikke vide, at det er dem som bliver observeret, og derfor kunne jeg ikke spørge dem om tilladelse. Dette er knyttet til det videnskabsideal, der er indlejret i School AMPS, og som tager udgangspunkt i, at den mest sande viden findes gennem objektivitet, hvorfor elevernes adfærd ikke skal præges af forskerens tilstedeværelse. Der er derfor i stedet indhentet tilladelse fra forældrene til eleverne. Læreren fra de forskellige elevers klasser og jeg har forinden selve observationsseancen snakket kort om eleven og ud fra dette aftalt, hvilke to aktiviteter som jeg skulle observere samt aftalt tid og sted (Fischer 2007). 17

18 5.4. School AMPS observationerne De ti observationer fandt sted i elevernes egne klasselokaler, med undtagelse af to gange hvor observationen foregik i et billedkunstlokale. Jeg eller læreren fortalte i starten af timen eleverne årsagen til min tilstedeværelse, og at de skulle gøre som de var vant til. Mine observationer og dertil hørende noter var ustrukturerede, dog alligevel bestemt og styret af min viden og erfaring omkring, hvilke del-observationer, der var særligt vigtige. Et eksempel er: I selve scoringsarket er der et item, der hedder walking og jeg skal i mine noter huske at notere mig, hvorvidt eleven selv kan gå, kan gå - men ustabilt, bruger hjælpemidler eller sidder i kørestol. Mine notater var delt op på en A4 side, hvor der både blev noteret lærerens krav til udførsel, elevens spørgsmål inden og undervejs og selve observationerne inden for den motoriske - og procesmæssige udførsel. Heraf også i hvilken grad de havde behov for hjælp til at gennemføre aktiviteten. Jeg skulle ifølge School AMPS være i en tilbagetrukket position, som en passiv deltager med en distance mellem mig selv og den elev jeg observerede. Denne metodiske tilgang ligger på linje med det klassiske ideal om, at jeg skal undersøge verden, som den faktisk fremtræder, som tidligere nævnt. Det vil i et senere diskussionsafsnit blive diskuteret, hvorvidt det var muligt eller ønskværdigt i relation til undersøgelsen af elevernes deltagelsesmuligheder. Tidsrummet hvor jeg sad i klassen varierede fra 30 min. til 90 min. Efter observationerne skulle jeg i gang med efterbehandlingen af mine noter. Jeg overførte mine ustrukturerede noter til et struktureret scoringsark bestående af 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder, som derefter skulle skaleres efter 1-4. Scoringsarkets resultater blev overført til computerudgaven af arket og derefter analyseret i det specielt udviklede program til School AMPS. 18

19 5.5. Metodekritik af School AMPS Ifølge School AMPS er regelen, at eleverne ikke må gøres opmærksom på, at ergoterapeuten observerer netop dem. Den tilbageholdende og neutral forsker position som metoden anviser, hvor hensigten er at studere eleven i så vante omgivelser som muligt, finder jeg værd at diskutere. Eleverne er på ingen måde informeret forinden observationerne, og har ikke givet deres accept til at indgå i denne. På trods af at School AMPS observationerne som udgangspunkt ikke skal anvendes i forskningsøjemed, og at der er indhentet informeret samtykke hos forældrene, er det alligevel relevant at overveje konsekvenser ved udelukkelse af elevernes accept. Dette er i høj grad skjult forskning, og dermed er der mange etiske dilemmaer forbundet med denne type af adgang til feltet. Samtidigt er der en problematik i det uundgåelige, at samtlige elever tydeligvis bemærker min tilstedeværelse i klassen. Derfor har min rolle som observatør en indflydelse på, hvordan eleverne i klassen netop i denne situation agerer. Og undersøger metoden så det den siger den gør? Om ikke andet har metoden svært ved at imødekomme sit eget krav om en neutral observationsposition. School AMPS er redskab der er meget styret af skemaer og computerbaserede udregninger. Formentlig har intentionen været, at metoden skulle dokumentere elevens udviklingsmæssige niveau og samtidigt sige noget omkring på hvilket udviklingsniveau barnet er i forhold til andre børn. Udviklerne af metoden har derfor forsøgt at sammenkoble nogle observationer af den enkelte elev med nogle målbare data, som kan anvendes til at sammenligne resultater fra andre elever. Men ud fra et dialektisk perspektiv, hvor et handicap opstår ud fra et misforhold mellem barnets forudsætninger og omgivelsernes tilpasninger, så giver det ikke mening at sammenligne med aldersvarende elever, fordi det i min optik betyder, at man så samtidigt skulle inddrage de nøjagtige samme omgivelser og betingelser ved observationerne af alle andre børn, hvilket jeg finder nærmest umuligt og utopisk. Omgivelserne vil altid forandre sig, og derfor vil kravene til hver enkel elev være forskellig fra kontekst til kontekst. 19

20 Et andet diskussionsemne er metodens måde at score elevernes færdigheder på. Der er ifølge manualen meget klare retningslinjer for, hvordan eleven fx skal farvelægge en tegning. For blot at nævne et eksempel; hvis eleven starter med at farvelægge i et hjørne, for derefter farvelægge et andet hjørne, for derefter at gå tilbage til det første hjørne, scorer vedkommende ned på flere forskellige items i scoringsarket. Det samme gælder, hvis eleven skriver sit navn i forkert rækkefølge. Her vil eleven ligeledes score ned i forhold til de procesmæssige færdigheder. Den norm der fra omgivelserne er bestemmende for, hvordan man skal farvelægge en tegning er baseret på, hvordan aldersvarende elever uden handicap færdiggør en tegning eller ud fra, hvordan de skriver deres navne. Men for mig er resultatet i denne sammenhæng vigtigere end processen. Det er vigtigere, at eleven oplever en succes med at kunne skrive sit eget navn i rigtig rækkefølge eller ej. Hvis eleven modtager hjælp scores det ligeledes ned i scoringen, og dette bliver hårdt bedømt, for så snart eleven modtager hjælp, scorer vedkommende 1 (ud af 4) uanset resultatet af aktiviteten Diskussion af School AMPS anvendelighed Ud fra min optik er School AMPS anvendeligt til at beskrive en elevs motoriske og procesmæssige færdigheder og heraf vanskeligheder ud fra et øjebliksbillede. Der fokuseres begrænset på interaktionen og omgivelserne i klassen, hvilket er et af mine kritikpunkter ved metodens anvendelighed, og som jeg finder værd at gå mere i dybden med i et senere analyseafsnit. School AMPS tilgangen lægger sig op ad den biologiske handicapforståelse, da det er omgivelserne der bestemmer, hvor handicappet eleven er ud fra hvor hjerneskadet han/hun er. Den biologiske handicapforståelse vil blive uddybet i næste kapitel. På trods af min kritik er School AMPS måske uundværlig i forhold til at få beskrevet, hvilke motoriske og procesmæssige funktionsnedsættelser, der efter barnets biologiske skade, viser sig i udvalgte aktiviteter. Som en baggrundsviden for videre interaktion og ved at sammenligne de to observerede aktiviteter med yderligere deltagerobservationer kan metoden muligvis anvendes alligevel, hvilket jeg i dette speciale vil forsøge mig med. 20

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ergoterapeutforeningen. Om os - FNE AMPS. Formål. Hvad er AMPS. Her kan du læse mere om FNE AMPS.

Ergoterapeutforeningen. Om os - FNE AMPS. Formål. Hvad er AMPS. Her kan du læse mere om FNE AMPS. Ergoterapeutforeningen Om os - FNE AMPS Her kan du læse mere om FNE AMPS. Den faglige netværk af AMPS-interesserede ergoterapeuter er et Landsdækkende Fagligt Netværk for ergoterapeuter, der er organiseret

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund 2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere