Dette notat omhandler første del, dvs. afdækningen af den eksisterende borger- og brugerdialog på tværs af Rudersdal Kommune.

Transkript

1 17, stk. 4 udvalg om borger- og brugerdialog Rudersdal Kommune har nedsat et 17 stk. 4 udvalg om borger- og brugerdialog. Udvalgets formål er at udarbejde forslag til principper for Rudersdal Kommunes dialog med borgere og brugere. Udvalgets opgave er inddelt i tre dele: 13. marts 2014 Borgerservice og Digitalisering Digitalisering og Organisationsudvikling Tlf TELJ@rudersdal.dk 1. Afdække den eksisterende borger- og brugerdialog 2. I dialog med brede dele af borgere og brugere for at indhente ideer til nye muligheder for borger- og brugerdialog. 3. Opstille et eller flere principper for Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Dette notat omhandler første del, dvs. afdækningen af den eksisterende borger- og brugerdialog på tværs af Rudersdal Kommune. I denne forbindelse gennemføres en opgørelse af alle kommunens områders praksis i bred forstand på baggrund af interviews med hvert af kommunens områder. Opgørelsen opdeles i følgende fire kategorier, som har fokus på forskellige brugergrupper: Børn og Unge o børnefamilier og unge under 23 år Borgerservice o brugere som henvender sig om generel borgerservice fx i forhold personlige papirer, pladsanvisning, renovation eller byggesager Ældre o brugere over 75 år Borgere med særlige behov o brugere med handicap, sygdom, eller psykosociale problemer For hver kategori beskrives dialogen med følgende målgrupper: Bestyrelser og råd Høringsberettigede

2 Kommunens brugere Samarbejdsparter og frivillige Dialogen beskrives ud fra hhv. sigtet med dialogen og den anvendte kanal. Sigtet med dialogen opdeles i: Formel dialog (Formelle møder, fx bestyrelser og råd samt anden formel dialog gennem skriftligt materiale og digitale kanaler) Uformel dialog (Den løbende dialog med borgerne) Interview person: Områdechef Charlotte Wieth-Klitgaard m.fl. Kategori: Målgruppe Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence Formel dialog beskriv indhold og interne retningslinjer Uformel dialog beskriv indhold Bestyrelser og Råd Det lokale sråd Der er en god dialog mellem arbejdsgiver, arbejdstager, kommunen og handicaporgan isationer i rådet betjener det lokale beskæftigelsesråd Der er tale om et formaliseret samarbejde Fra næste år bliver det frivilligt for kommunerne, om de vil oprette et lokalt sråd såfremt beskæftigelsesrefo rmen gennemføres. Det er op til kommunalbestyrel sen at beslutte dette. Ca. fire møder om året. Erhvervs- og Vækstrådet Kommunens Sekretariat betjener rådet. Jens Ive, Birgitte Nystrup Lundgren og Iben Koch deltager.. Rådet er nedsat af den nye kommunalbestyrel se. Vigtige beslutningstagere inddrages. Ca. fire årlige møder 2

3 Områdechef Charlotte Wieth- Klitgaard fra deltager i møderne, og samarbejder med sekretariatet om en del af dags- ordens- punkterne. Rådet er rådgivende og har ikke beslutningskompetence leverer bidrag til betjeningen af Handicaprådet, men kun indirekte via Psykiatri og Handicap. Handicaprådet Høringsberet tigede Alt er lovbestemt på so mrådet, så der er ikke så mange generelle høringer. Der er ikke så meget borgerinddragelse på beskæftigelsesomr ådet, da det meste er lovbestemt. Det lokale beskæftigels esråd Det lokale sråd er høringsberettigede ift. beskæftigelsesplaner, strategier, mere virksomhedsrettede initiativer Formeldt beskrevet i forretningsordenen. Ofte bliver ting fremlagt men ikke tale om reel høring. Har fokus på samarbejdet med virksomhederne og arbejdsmarkedet. Nyttestrategi ift. de lokale Virksomheder. splane n og resultatrevisionen udarbejdes og sendes i høring en gang årligt. For 2015 er der ikke krav om at udarbejde resultatrevision for beskæftigelsesplane n. Kommunens borgere vil lave tjeklister til borgerne på hjemmeside, arbejder ud fra en Recovery tænkning: borgerne skal tage Brugerne bliver kaldt ind til opfølgning med forskellige kadencer alt efter målgruppe. 3

4 hvad skal man opfylde og huske. Området overvejer at lave digitalt visitkort med tjekliste. Kommunen skal væk fra pjecer restgruppen har alligevel andre udfordringer end digitalisering. ansvar for eget liv. Kommunen skal hjælpe borgeren videre via fagligt perspektiv. Kontanthjælpsmodtagere Borgerne kommer op i og søger om kontanthjælp Borgere, som får kontakthjælp bliver løbende kaldt ind til opfølgning I 2013 var der 652 bruttoledige fuldtidspersoner på kontanthjælp i Rudersdal Kommune Borgere på sygedagpen ge Anmodning om udbetaling af sygedagpenge foregår via borgers arbejdsplads, a- kasse eller borger selv. Borgere, der modtager sygedagpenge, skal inden udgangen af 8 ugers sygemelding til første samtale og derefter løbende til opfølgningssamtaler var der 451 fuldtidspersoner på sygedagpenge i Rudersdal Kommune Forsikrede ledige Forsikrede ledige bliver kaldt ind i forbindelse med, at de har meldt sig ledige på JobNet I 2013 var der 616 fuldtidspersoner på A-dagpenge i Rudersdal Kommune Flygtninge står for integrationsområdet. Kommunen får en kvote af flygtninge, som har fået opholdstilladelse. Generelle Borgerne Beskæftig Kommunen tager kontakt til asylcentret og flygtningene selv. Det er en udfordring at udarbejde pjecer på andre sprog. 4

5 spørgsmål og rådgivning henvender sig løbende med spørgsmål og bliver rådgivet else har rigtig mange pjecer liggende, men det er ikke et fokusområ de. Der udleveres en del pjecer. Når borgerne komme ind får de en pjece med når relevant.. Digitalisering Borgerdialogen på sområdet er i høj grad digital, men borgernes proces kan understøttes bedre gennem information og redskaber. vil gerne give mere personaliseret information, så den enkelte borger/målgrupp e rammes bedre. Kanalstrategisk skal folk kunne finde alt via alle digitale kanaler. Beskæftig else bruger alle kanaler, telefon, NemPost, Mail, personligt møde, stormøder Området arbejder på at bruge Min Rude mere fx NemPost med tydelige ikoner i dokument et det er vigtigt, at det er visuelt tiltrækkende Det koster mange penge at trykke pjecer, det vil være bedre, at ligge dem digitalt. Tilgang: Borgerne kan som udgangspunkt finde ud af at være digitale i de offentlige systemer. I forbindelse med revisionen af hjemmesiden, går området i gang med at lægge alle pjecerne ind. arbejder med implementering af Planner der er et selvbookingssyste m stillet tilrådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Systemet giver borgeren mulighed for selv at booke møde med jobcenteret via jobnet. 5

6 Initiateket her kommer der kun information via linkedin.dk i dag. Denne information skal også kunne findes på hjemmesiden. Hjemmesiden har ikke haft det største fokus i, men det gøres der noget ved nu. Der er potentiale for at skubbe information til hjemmesiden mv. Mange borgere i Rudersdal Kommune er meget ressourcestærke, så der er stort potentiale i at lægge informationen ud til borgerne på hjemmesiden inden processen går i gang. Borgermøder Møder mange af den samme type ledige kaldes ind sammen. Her bliver de ledige gjort opmærksomme på, hvad der er af tilbud fx Initiateket. I forbindelse med mødet er der mulighed for individuelle møder. Praksissen med fælles indkaldelse ophører med vedtagelsen af beskæftigelsesr eformen. Erstatter jobsamtaler. De individuelle møder kan bookes her. Borgerne får en oplevelse af, at man ikke er den eneste ledige i verden Revitalisering af hjemmesiden På sygedagpengeområdet afprøves fra november en 6

7 ,lignende model, hvor der løbende vil blive afholdt møder om ret og pligt efterfulgt af individuelle samtaler for alle ny-sygemeldte. Frivillige og samarbejdsparter Dialog med virksomheder om borgere ansat i virksomhede n Virksomhederne melder ansatte borgere syge. Beskæftigelise har dialog med virksomheder om ansatte med behov for særlige vilkår. vil gerne have en mere systematisk virksomhedsdialog. Hvordan kan kommunen klæde virksomhederne på til at fastholde medarbejderne? Det kunne være interessant med kaffemøder med virksomhederne. Det kan være en udfordring alene at finde de rigtige kontaktoplysninger til kommunens virksomheder. Virksomhederne efterspørger en erhvervsidentitet i kommunen og et bedre overblik over, hvilken service kommunen tilbyder. arbejder på at få en kanal ind til virksomhederne. Så kommunen kan sparer penge ved at være gode til at vejlede om sygemeldinger. Opsøgende arbejde hos virksomhede r har en løbende dialog med kommunens virksomheder om jobtilbud til ledige borgere Med henblik på udbredelse af kendskab til Området holder møder med private og offentlige virksomheder og fortæller om muligheder for rekruttering. Der er også fleksjobambassadørerne, som er en statslig ordning. Salgstankegang om job på særlige vilkår ser det som et godt tilbud 7

8 muligheder for rekruttering ringer rundt til virksomheder. til virksomhederne. Job camps Samler virksomheder og ledige borgere - markedsplads Initiateket Er et tilbud til ledige akademikere i Rudersdal Kommune. Har et netværksskaben de fokus. Bl.a. relevant hvis man vil starte egen virksomhed. Også folkeoplysning om iværksættere, ledighed, jobsøgning og netværk Kommunens iværksætterrådgiver sidder i Initiatieket. Virksomheder kan byde ind med projekter. Frivillige I forbindelse med integrationen er der opgaver som ikke er deciderede kommunale opgaver. Sammen med Kultur, Ung i RD, Frivillighedscentr et. vil gerne have mere dialog med de frivillige. Området deltager i projekt Lokalsamfundet bygger bro (spørg Marta) Projektet tager også andre ind fx Foreningen af Nydanskere. vil gerne arbejde med frivillige mentorer. Når der er så få borgere, som ikke kan selv, så må der være nogen af de rigtig mange, som har overskud, som vil hjælpe dem (mentor). Partnerskabs aftale Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri ved ikke om det går igennem Samarbejde med Skoleforvaltningen og de tekniske skoler i Hillerød. Regionaleog statslige netværk Der er mange faglige netværk Er i gang med at kortlægge omfanget. På 8

9 denne baggrund vil området prioritere. 4K skal i gang med at revitalisere dette samarbejde. Indenfor erhverv, beskæftigelse og integration. Kunne være relevant at samarbejde om formulering af erhvervs- og vækststrategi (dette skal ske regionalt) Samarbejde med A- kasserne skal have et mere formelt samarbejde A- kasserne. Del af den nye beskæftigelsesreform. Samarbejde med RAS Samarbejde med RAS om mentorer. Interviewperson: Områdechef Birgit Hoé Knudsen Kategori: Kultur Mål-gruppe Form Kanal Kommentar (Vurdering og planlagte ændringer) Formel dialog Uformel dialog Mængde/ kadence Bestyrelser og råd Kultur har 3 4 formelle borger-/brugerdialogfora med reference til Kultur og fritidsudvalget. Disse fora er beskrevet nedenfor. Kultur har løbende dialog med repræsentanterne i forbindelse med fx konkrete sager. Dialog med lederen på stedet eller personalet på stedet. Mere projektorienteret dialog, om tiltag på steder fx i forbindelse med ombygninger og nye etableringer. Involverer dem, det drejer som om, i arbejdsgruppe eller projektgruppe Holder primært møder Det er meget svært at få folk til at stille op, hvis man som person formelt skal vælges/forpligte sig for fx 4 år. Når foreningerne får lov til at sende to personer, som ikke nødvendigvis skal være de samme fra gang til gang, opleves en væsentlig større opbakning. Forvaltningen har meget dialog med enkeltindivider i råd eller de foreninger, som de repræsenterer. Disse fora mødes minimum 4 gange om året 9

10 med også involvering af brugerråd. Musikskolerådet Bestyrelsen for Ung i Rudersdal Brugerråd Brugerråd for muserumsområdet Folkeoplysningsudvalget 35, stk. 2. Udvalget er lovbestemt, men kommunen må selv bestemme, hvordan udvalget udformes Musikskolerådet rådgivende organ, som ikke har beslutningskompetence Bestyrelsen for Ung i Rudersdal rådgivende organ. Brugerråd på alle idrætscentre, og kulturhuse 5 stk.. Kultur er i færd med at oprette et brugerråd for muserumsområdet et rådgivende organ. I Rudersdal Kommune er der fokus på at gøre Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget så bredt som mulig. Der er repræsentanter fra alle typer af foreninger. Kultur beder de eksisterende foreninger og sammenslutninger om at udpege repræsentanter. Består af forældre repræsentanter og repræsentanter for store elever. Var der ikke rep. Fra musikskolen med?? Består af forældre repræsentanter, repræsentanter for de unge, repræsentanter fra arbejdstager organisationen (LO) og repræsentanter fra arbejdsgiverorganisati onen. ikke stationære, man bliver ikke valgt ind. Foreninger og grupper med fast berøringsflade får lov til at sende to repræsentanter Paraplyorganisationer En del foreninger er repræsenteret i paraplyorganisationer. Kommunen har ikke været involveret i etableringen af disse organisationer, men de kommer i mange sammenhænge i spil ved formelle høringer og andre tiltag, fx når Kultur skal udpege, hvem der skal Åben dialog om samarbejdet. Paraplyorganisationer ne er praktiske, da det giver en entydig sparringspartner. Kan dog godt lidt blive Tordenskjolds soldater. Det bliver meget de samme, som bliver hørt. Vi er meget opmærksomme på at vi også skal have Kultur har møder med paraplyorganisatio nerne et par gange om året. 10

11 have priser eller årets kunstner, årets ungdomsleder. Kultur samarbejder med tre paraplyorganisationer: - Rudersdal Idrætsråd - Rudersdal kulturparaply - BUS Børne og Ungdomsorgani sationernes Sammenslutnin g (spejdere) andre ind på banen. Der er ofte behov for særlig afklaring af den repræsentative funktion, idet paraplyorganisationern e forventer at blive involveret, hvis kommunen taler med nogle af dem, som de repræsenterer, fx en enkelt af medlemsforeningerne. Kultur er meget tydelige i kommunikationen om, at kommunen ikke har en pligt til at involvere sammenslutningerne ift. dialog med de enkelte foreninger. Høringsberet tigede Alle nævnt ovenfor har høringsret de beslutningskompetente fora har mere tyngde. Bliver hørt om budget, lokalefordeling, udviklingstiltag. Folkehøringer Folkehøringer fx når området laver politikker, Borgerhøringer i form af: Fremmødet afhænger af, hvordan området Folkehøringer minimum 1 2 rammer og vilkår for Inspirations- og arbejder med det. Det gange om året. udvalgte temaer, fx formnings- skal være indbydende frivillighedspolitik, meget kickstartsmøder og nærværende, og stor involvering eller inspirations borgerne skal ikke kun folkeinvolvering og høring aftener. føle, at de skal levere. det gør Kultur meget. Fx er det en god idé, Kultur anmelder, at kombinere høringen at der er en med et oplæg om høring, sender noget fagligt. materiale ud og afholder Det er også en god idé dialogmøder at invitere udvalgte personer direkte, så deltagerne føler sig særligt indbudte. Afhænger også af om det er et afgrænset eller bredere emne. Fx inviterede vi 100 specifikt udpegede 11

12 deltagere til kickstart på formuleringen af Kommunens Kulturpolitik, og alle kom. Derimod kan det være svært at tiltrække deltagere til høringer om meget afgrænsede emner. Kommunens brugere Kultur arbejder aktivt med at involvere borgerne og Kultur bruger alle kanaler, få borgerne involverede i nyhedsbreve, selv at tage initiativ, som medlemsskaber fx forvaltningen understøtter. biblioteksklub, mantziusklub, Facebook sider (især på ungeområdet) og hjemmeside. Området bruger SMS til ung i Rudersdal. Dialog om projekter og tiltag Kultur har også meget dialog med brugerne om projekter og nye tiltag. I særdeleshed rigtig meget dialog med de unge om tiltag. Ryk Rudersdal inviterer de unge til at få indflydelse. Brugertilfredsheds målinger Kultur måler i meget høj grad på brugertilfredshed ift. alle former for tiltag, Typisk med fokusinterview eller spørgeskema kulturområdet skal flytte sig, og området flytter sig hele tiden. projekter, arrangementer kan både være Kultur skal understøtte etc. på papir og borgernes egne ideer digitalt. til aktiviteter. Området bruger målingerne på brugertilfredsheden til at justere deres strategier og til forventningsafstemnin g. Fx kan området opdage, at der er behov for mere klare udmeldinger om, hvad kommunen kan stå for. Målgrupper der nås via Facebook Facebook er den måde hvorpå området når alle dem, som Kultur ikke har Facebook bruges primært på Mantziusgården - hvad 12

13 en formel relation til. Kommunen har også Facebook side om Rudersdalruten. kan man opleve. Men også i Ung i Rudersdal, bl.a. oplæg til, at de unge selv starter projekter fx skater projekt. De unge blev selv opfordret til at lave en facebook profil for forskellige temaer. Samarbejdsparter og frivillige Foreningspla tformen Frivillige og borgerdrevne projekter Foreningsplatformen dialog med foreninger. Borgere der selv kommer med en idé og så bliver en sparringspartner. Rigtig mange unge, som er frivillige og gerne vil bidrage. Hele frivillighedspolitikken. Skaber rammer for børn og unge, hovedvægten af medlemmerne af foreninger er målrettet børn og unge. Bruger ikke Facebook til formel præsentation af organisationen eller kommunen, kun på konkrete tilbud og til at understøtte borgerdialogen, både med kommunen og indbyrdes blandt borgere med fælles interesse. Indbydes til at foredrag og kurser, skaber netværk mellem foreninger. Rudersdal Kommune er meget stærke på både den organiserede frivillighed og på de selvstændige initiativer de unge og borgerne generelt vil gerne være med til at påvirke vores samfund. De unge vil rigtig gerne lave projekter, hvor de selv står for det. Fx musikarrangementer etc. 13