Sektorredegørelse Center for Børn & Familier

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Børn & Familier Center for Børn & Familier blev i sin grundform etableret fra 1. januar 2007 som et center der varetager drift og udvikling af tilbud til børn og familier i vanskeligheder. Det betyder én indgang til at få hjælp og at hjælpen kan ydes hurtigt. Fra 1. januar 2010 blev centret udvidet med Den kommunale Tandpleje og Den kommunale Sundhedspleje. Alle forældre og andre voksne, der arbejder med børn, oplever at børn kan komme i vanskeligheder både udviklingsmæssigt, socialt, personligt eller læringsmæssigt. Det kan være i større eller mindre målestok, men derfor er det også vigtigt med en tidlig og effektiv indsats hvilket der er mulighed for i viften af tilbud mv. i Center for Børn & Familier. Tilbuddene er fleksible og sammensættes af familierådgivningen til de behov familierne har, i stedet for familierne skal passe ind i tilbuddene. Der er mangeartede tilbud og det betyder at de fleste (/mange) vanskeligheder kan løses i nærmiljøet inden for kommunens grænser. Fordelen er at barnet er tæt på familie og kammerater og det er samtidig muligt at inddrage de, der kender barnet allerbedst til også, at blive en del af løsningen af de vanskeligheder, der er. Medarbejderne i centret har en meget forskelligartet faglighed som giver en bred indsigt i at støtte op i de perioder, hvor det kan være svært at fungere som familie. Udgangspunktet for arbejdet er, at børn og forældre hører sammen, hvor medarbejderne hele tiden har fokus på barnet. Centret prioriterer det gode samarbejde med institutioner, sundhedsplejen og skoler, men også den enkelte pædagog, sundhedsplejerske og lærer. Endvidere føres der løbende en dialog med politi og borgere som er med til at finde løsninger der kan hjælpe børnene og de unge væk fra vanskeligheder og tættere på at blive inkluderet i almenmiljøet. 1 - Beskrivelse af området Lovgivning: Skole- og SFO tilbud drives efter reglerne i folkeskoleloven Forebyggelse, anbringelse og døgninstitutioner mv. drives jf. regler i Serviceloven. Klubtilbud drives jf. Dagtilbudslovens regler Tandpleje drives jf. sundhedsloven Sundhedspleje drives jf. sundhedsloven Administration sker jf. retssikkerhedsloven og de forskellige sociale love som rummer rammerne for myndighedens tilbud og regler om regulering af borgerens adfærd mv. Der opkræves forældrebetaling for tilbud på området jf. reglerne herom. Satserne beregnes af Center for Dagtilbud, Center for Skoler og Center for Kultur og Fritid. Afhængig af børns økonomiske og pædagogiske baggrund er der mulighed for bevilling af hel- eller delvis friplads. Støttekorpset i Center for Børn & Familier medvirker ved vurdering af om forudsætningerne er opfyldt. For særlige dag- og klubtilbud jf. 32 og 36 i Lov om Social Service køber kommunen sig plads hos andre af regionens kommuner. Baggrunden er, at der er tale om meget specialiserede behov, som kommunen ikke har så mange børn indenfor, at det giver mening selv at etablere institutionspladser. Til dækning af disse behov var et led i kommunalreformen, at sådanne tilbud blev etableret indenfor Rammeaftalen mellem regionens kommuner. Kommunerne redegør årligt for sit prognosticerede behov for pladser ligesom kommunerne gør rede for hvor mange af de specialiserede pladser der udbydes til regionens øvrige kommuner. Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til eksempelvis aflastningsinstitutioner for handicappede børn og unge.

2 Lovændringer: Udover styringsdagsordenen vil 2011 blive præget af omfattende lovændringer på området for sårbare børn og unge. Med et tilhørende behov for opkvalificering/efteruddannelse af personalet. På området er gennemført følgende ændringer: Barnets reform: Lovændringer om Barnets reform træder i kraft 1. januar Reformen har til formål at forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge, herunder i højere grad at sikre barnets tarv. Reformen har fire hovedpunkter: tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. Som en del af kvalitet i indsatsen indgår en række afbureaukratiseringsforslag, der er en del af regeringens afbureaukratiseringskatalog mere tid til velfærd. Styrket indsats mod ungdomskriminalitet Aftalen om satspuljen omfatter en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Lovændringer trådte primært i kraft fra den 1. juli Loven får betydning for kommunerne, idet den fokuserer på en styrket og konsekvent kriminalpræventiv indsats i kommunerne. Derudover ændrer loven den hidtidige betalingsmodel for unge kriminelles anbringelser. Den hidtidige 100 pct.s objektive finansiering erstattes af en kombination af takstfinansiering fra den unge kriminelles opholdskommune og en andel objektiv finansiering. Regeringen har også fået gennemført en sænkning af den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år. Med ændringen ventes et øget pres på de sikrede institutioner, hvor unge kriminelle som udgangspunkt skal anbringes. Kommunerne bør tage hensyn til dette når de indgår nye rammeaftaler. Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar Mange kommuner har fremhævet, at opsplitning af finansierings- og handleansvar på forskellige kommuner er en væsentlig barriere for at styre området for udsatte og handicappede voksne. Derfor har regeringen fået gennemført et lovforslag, der skaber mulighed for sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Afbureaukratisering Regeringen har i Mere tid til velfærd foreslået en række regelforenklinger som ventes at frigøre ressourcer. Samtidig er der en række nye tiltag der vedrører det specialiserede socialområde generelt, og som stiller øgede krav om styring. Dette ses blandt andet ved kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen.

3 Budgetområde 1.01 Administration På budgetområdet er der følgende midler afsat Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 101 Ledelse, familierådgivere, administration og udviklingskonsulenter x Samlet budget for Center for Børn & Familier Det afsatte budget rummer lønsum til ansatte familierådgivere, administrative rådgivere, udviklingskonsulenter og centrets centrale ledelse. Herudover dækker budgetrammen kontorhold, uddannelsesaktiviteter og kørsel når rådgiverne fører tilsyn og dialog på anbringelsessteder. I forbindelse med behandling af effektiviseringskatalog i april/maj er der vedtaget et forslag om at reducere budgettet med 0,5 mio. kr. årligt. Budgetområde 3.01 Skoler På budgetområdet er der følgende midler afsat Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 301 PPR x 301 * Blækprojektet x 301 * Øvrig specialundervisning x 301 * PPR administration x 301 * Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen x 301 Støttekorpset 301 * Støtte til handicappede elever x 301 * Støtte til børn i SFO x 301 * Sproggruppen x 301 Kirkemosegaard dagskole x 301 Bugtskolen x 301 Formålsbestemte centerkonti x 301 * Pulje til fritidstilbud for børn med specielle behov x 301 * Specialundervisning for anbragte børn og børn i dagskole x 301 * Specialundervisning i regionale tilbud x Samlet budget for Center for Børn & Familier Budgetområdet omfatter udgifter til skolegang klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn i børnehaveklasse til 3. klasse. Specialundervisning Kan elever ikke få tilstrækkelig udbytte af almenundervisningen, er der følgende muligheder: Støttetimer til at integrere børn i den almindelige undervisning Undervisning i specialgrupper/klasser beliggende på kommunens skoler Undervisning på specialskoler i kommunen Undervisning på specialskoler udenfor kommunen Undervisning af anbragte børn i udenbys skoler hvis de ikke går i folkeskoletilbud

4 Greve Kommune har to selvstændige specialskoler, Bugtskolen og Kirkemosegård. Bugtskolen er skole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Kirkemosegård er skole for elever med følelsesmæssige vanskeligheder. I alt 425 børn modtager april 2010 særlig støtte anslået til ca. 70,3 mio. kr., heraf: a. Modtager 52 børn individuelt tildelte støttetimer i den almindelige undervisning og 6 børn inkluderende støtte via et af specialtilbuddenes flyverfunktion. Den samlede udgift er ca. 3,9 mio. kr. b. Modtager 283 børn specialundervisning i specialklasser på skolerne eller på specialskoler/dagbehandling i kommunen. Den samlede udgift er ca. 47,2 mio. kr. c. Modtager 84 børn specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler/dagbehandling udenfor kommunen - heraf er 29 børn plejeanbragt udenfor kommunen. Den samlede udgift er ca. 19,2 mio. kr. Der har i en årrække arbejdet med organisations- og kvalitetsudvikling af arbejdet for børn med specielle behov (OK projektet), hvor der fortsat er fokus på: at kommunens tilbudsvifte bliver så fleksibel, at det er muligt at tilgodese borgernes varierende behov at kommunen kan tilbyde Greve Kommunes børn et kvalificeret tilbud i kommunen frem for at sende børn til tilbud udenfor kommunen at sælge pladser i tilbud, hvor det er relevant og muligt Der er en voksende gruppe af børn med kontaktvanskeligheder og opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, som har brug for særlig støtte. Tendensen ses også på landsplan. Udgifterne til denne målgruppe er tilsvarende stigende på både skoledelen og fritidsdelen. Det er først og fremmest på dette område, at kommunen har forespørgsler om salg af pladser fra andre kommuner. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger er Folkeskolens pasningstilbud til børn i børnehaveklasse 3. klasse, som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. Der er pladsgaranti på SFO. Der er særlige SFO tilbud tilknyttet skoletilbud for børn med særlige behov. Forældrebetalingsprocenten på SFO-området er ikke lovbestemt, hvorfor Byrådet fastsætter forældrebetalingen hvert år ved budgetvedtagelsen. I Greve Kommune svarer forældrebetalingen til godt 50 % af driftsudgiften ekskl. ejendomsudgifter. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO erne reguleres 2 gange årligt for det konkrete antal børn, der er indmeldt. På baggrund af Byrådets beslutning herom kan der oprettes SFO ordninger med særlig støtte (20,2 ordning) på kommunens skoler, og der udbetales en ekstra støtte hvis ordningen har flere end 4 børn. Midlerne udbetales fra centrets budgetpulje som driftstilskud til skolerne som driver SFO tilbuddet. Børne- og Ungeudvalget har endvidere i april 2010 godkendt, at der fremadrettet kan ydes et tilskud efter pengene følger barnet for børn med specielle behov som kan sluses ind i de almene klubtilbud. Børnene kan kategoriseres indenfor 4 indsatser: en almindelig klubindsats, hvor der ikke følger ekstra midler med barnet ud over satsen for et klubbarn fra Center for Kultur og Fritid en særlig klubindsats, hvor satsen fra Center for Kultur og Fritid suppleres med kr./år fra Center for Børn og Familiers 20,2 SFO pulje.

5 En specifik klubindsats, hvor satsen fra Center for Kultur og Fritid suppleres med kr./år fra Center for Børn og Familiers 20,2 SFO pulje. En indsats for meget støttekrævende børn hvor barnet har brug for et tilbud som rummer behandling. Dvs. et tilbud jf. SEL 36. I praksis vil det betyde at der udbetales midler fra budgetområde 3.01 som føres som indtægt under den pågældende klub som figurerer på budgetområde Klubben bruger herefter af midlerne til afhjælpning af de særlige udfordringer inklusionen af barnet måtte give. Der arbejdes endvidere med modeller for som skal sikre dialog og kommunikation mellem skole, SFO og klubtilbud for derigennem at få en helhed og sammenhæng omkring børn i specialtilbud. Arbejdet med modellen evalueres i Som beskrevet tidligere under udfordringer og indsatsområder har et KIFA projekt (kvalificering af indsatsen for familier med børn med handicap) vist, at det giver mening at ansætte en underviser der kan stå for kursusforløb til forældre med handicappede børn. Afledt af projektet vil der ske en omlægning af den forebyggende indsats på tværs af udgiftsområder i forhold til at hjælpe disse børn og deres familier. I budgetforliget er der: afsat 0,5 mio. kr. i en pulje i 2011 under overskriften projekt inklusion indarbejdet en budgetreduktion i 2011 på 2,500 mio. kr. og årene herefter på 5,7 mio. kr. under overskriften specialundervisning inklusion indarbejdet en budgetreduktion fra 2011 på 1 mio. kr. under overskriften fremtidens PPR indarbejdet en budgetreduktion fra 2011 på 3 mio. kr. som konsekvensrettelse af den budgetmæssige virkning ved omlægning af BLÆK projektet som er gennemført i Budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år På budgetområdet er der følgende midler afsat Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 302 Støttekorpset x 302 Formålsbestemte centerkonti 302 * friplads oa x 302 * særlige dag- og klubtilbud x Samlet budget for Center for Børn & Familier På budgetområdet er afsat bevilling til ressource- og støttepædagogindsatsen målrettet småbørn fra 0-6 år. Endvidere er der afsat budget til dækning af bevilling af friplads for børn som har særlige behov herfor. Endelig er der budget afsat til børn og unge som har brug for særlige dag- eller klubtilbud. Kommunen køber sig plads primært indenfor regionsgrænsen til disse tilbud. Inklusion og Eksklusion Greve Kommune har igangsat et treårigt projekt i samarbejde med National Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), om inklusion og rummelighed i de fire institutioner, hvor børn med sær-

6 lige behov er indskrevet i specialpædagogiske tilbud fem grupper i alt. Projektet ledes fra Center for Dagtilbud, som holder en tæt koordinering til PPR og øvrige funktioner i Center for Børn og Familier. Projektet løber fra 2009 til foråret Støtte til børn med specielle behov Greve Kommune har på dagtilbudsområdet en målsætning om, at kunne inkludere så mange børn som muligt i egne lokale tilbud. Efter behov indrettes og tilpasses der mindre grupper på dagtilbudsområdet til børn med autisme, syndromsygdomme oa. Kommunens støttepædagogkorps kan endvidere indgå med henblik på at sikre at børnene kan blive i normalmiljøet med en støtte til at afhjælpe barnets handicap og lære barnet forskellige taktikker som kan udvikle og stimulere barnet og sammen med institutionens pædagoger udvikle metoder til at omgås og indgå i samværet med andre. Dagtilbuddet, PPR og støttekorpset arbejder målrettet og tværgående på at tilgodese barnets behov ved en koordineret indsats. Tildeling af støttepædagog sker efter ansøgning og visitation. Det er imidlertid også på dette område således, at kommunen ikke kan have tilbud som tilgodeser alle typer handicaps. Specielle syndromsygdomme mv. kræver ofte meget højt specialiseret faglighed. Denne type opgaver løses i et tværgående regionalt samarbejde, hvor Greve Kommune køber sig plads i tilbud udenfor kommunen. Der købes plads i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud. For de små børn har kommunens PPR en småbørnskonsulent som indgår i koordineringen ligesom kommunens familierådgivning har en gruppe af specialrådgivere der kan kontaktes for vejledning og rådgivning Forebyggelse og anbringelse På budgetområdet er der følgende midler afsat Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 303 De Unges Hus x 303 Udviklingscenter Familiehusene x 303 Familieværkstedet Diget x 303 Den kommunale tandpleje 303 * Børnetandpleje x 303 * Omsorgstandpleje x 303 Den kommunale sundhedspleje x 303 Formålsbestemte centerkonti 303 * Kontante ydelser (tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse) * Plejefamilier og opholdssteder x 303 * Forebyggende foranstaltninger for børn og unge x 303 * Døgninstitutioner for børn og unge x 303 * Sikrede døgninstitutioner for børn og unge x 303 * Hjælp til handicappede (SEL 84,85 og 102) x 303 * Rådgivningsinstitutioner: høre-, syns- og hjernecentre x 303 * Tilbud til voksne med særlige behov x 303 * Ungerådgiver, integration x 303 * Børne- og Ungeudvalg x 303 * Administration med relation til budgetområdet x Samlet budget for Center for Børn & Familier Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter Greve Kommunes indsats over for børn, unge og voksne handicappede.

7 Indsatsen rækker fra generel forebyggelse og sundhedsfremme for brede målgrupper til egentlige behandlingstiltag for konkrete børn, unge og voksne. Budgetområdet omfatter udgifter til: forebyggelse af og udgifter til anbringelse af børn og unge objektiv betaling til rådgivningsinstitutioner høre-, syns- og hjernecentre kommunens integrations- ungerådgiver beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud støtteforanstaltninger, aktivitets- og botilbud til voksne handicappede målrettet de årige borgere, hvor forløbet er startet før det 18. år og hvor borgeren ikke har fået tilkendt en førtidspension. Kontante ydelser (tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse), som er en kontant ydelse som er holdt udenfor kommunernes servicevækstramme sundhedspleje kommunal tandpleje (børne- og omsorgstandpleje) samt specialtandpleje efter 1. januar 2007) andre udgifter (f.eks. udgifter til 18 Børne- og ungeudvalg, udgifter til familieplejekonsulenter, advokatudgifter i tilknytning til personsager, tolke- og konsulentudgifter). Det kan tilføjes, at skoleudgifter for anbragte børn afholdes på budgetområde 3.01 skoler, bortset fra De Unges Hus skole Notgangen og Udviklingscenter Familiehusenes skole, der budgetmæssigt afholdes på budgetområde 3.03 forebyggelse og anbringelse. På budgetområdet er der følgende institutioner: De Unges Hus (herunder skoletilbud, Notgangen, døgninstitutionen Moeskær og projektafdelingen) Udviklingscenter Familiehusene (herunder skoletilbud, hybler, døgn- og dagforanstaltninger) Familiecenter Diget inklusiv familieværkstedet/hele Familien/Familiekonsulenterne Sundhedsplejen Tandplejen Familierådgiverne er grundstenen i arbejdet med børn, unge og deres familie og fungerer som myndighed, koordinatorer og bestiller af de ydelser, der skal leveres af udfører (familiekonsulent, støtte/kontaktperson, familiepleje, opholdssteder, dagskole, forældrekompetenceundersøgelser mv.) indenfor anbringelse eller forebyggelse. Der er i kommunen gennem årene udbygget en stærk, fleksibel og bred vifte af forebyggende dag- og døgnforanstaltninger, som familierådgiverne sammensætter, iværksætter og kvalitetssikrer, for at tilgodese det enkelte barns og familiens støttebehov. Udgangspunktet for at kunne tilbyde fleksible og individuelle tilbud til familien og samtidig sikre god kvalitet og økonomi, er familierådgiverens grundige afdækning af familiens vanskeligheder og ressourcer med fokus på børns trivsel og forældrenes ansvar. For at kunne fastholde kvaliteten i sagsbehandlingen og en god økonomi er det nødvendigt at sagsantallet for familierådgiverne ikke øges. Organiseringen, kulturen og sparringen med rådgiverne har vist, at den mangeårig tradition i Greve Kommune har medført, at rådgiverne har en stor ressourcebevidsthed om at valg af et tilbud sker efter vurdering af dets kvalitet afvejet i forhold til dets økonomi. Viften af muligheder eksisterer både lokalt i Greve og udenfor kommunen. Det afhænger af barnets behov og hvem, der udbyder løsningsmulighed. Som eksempel herpå kan nævnes, at hovedparten af de familieplejer kommunen har kontakt med findes uden for kommunegrænsen. Koordinering og opsøgningen af familier som er interesseret i at åbne sin egen familie for et barn i en familieplejeordning varetages af kommunens egen familiepleje. Nye familier som kan godkendes som plejefamilier tilbydes et undervisningsforløb. De mange muligheder for forebyggelse har bevirket, at Greve Kommune har et meget lavt antal

8 anbringelser (80 90 børn/unge årligt), sammenlignet med andre kommuner af samme størrelse, struktur mv. Hvis dette skal fastholdes, må der fortsat findes en række forebyggende foranstaltninger i kommunen. Dette kan f.eks. være familiekonsulenter, der har samtaleforløb med familier i eget hjem og familieværkstedet, som er et dag- og aftentilbud, hvor familierne støttes i aktivt at tage ansvar for deres børn og hinanden. Derudover er der Udviklingscenter Familiehusene og De Unges Hus, som er lokale tilbud til familier med problemer, og som mindsker behovet for at benytte tilbud uden for egen kommune samt gademedarbejderne, som har en hovedrolle i den kriminalitetsforebyggende indsats over for kriminalitetstruede unge. Der er etableret et team af to udgående pædagogiske medarbejdere, som arbejder med at skabe alternative løsninger for unge, der ellers ville skulle anbringes uden for hjemmet. De arbejder med familien og den unge for at styrke forældrene i selv at håndtere og løse de vanskeligheder, som den unge har, samt at fastholde den unge i uddannelse eller arbejde. De står til rådighed døgnet rundt. Kommunen har gennem en længere årrække haft udlejning af hybler fordelt på 2 opgange. Boligselskabet og kommunen har i 2010 ændret så der fremover kun er én opgang. De unge vil i stedet kunne få anvist bolig i ungdomsboliger i samarbejde med Borgerservice. Børn og familieområdet betragtes som et af de bløde sagsområder, hvor der er mange faktorer ud over den sociale indsats som påvirker den enkelte familie/barns udvikling og livskvalitet. Spørgsmålet er derfor, hvordan og om den kommunale indsats kan isoleres og måles, og det derved bliver muligt at vurdere virkning af de mange økonomiske midler der anvendes i forhold til de sårbare børn og unge og deres familier. Administrationen vurderer, at den kommunale indsats kan måles gennem den forandring og udvikling der finder sted hos de børn, unge og forældre, som modtager en eller flere kommunale tilbud om forebyggelse og/ eller anbringelse. På udvalgte områder benyttes virkningsevaluering, som er en metode hvor børn, familier, netværk og samarbejdspartnere interviewes om deres opfattelse af sagsforløbet og resultaterne heraf. Gennem disse erfaringer justeres indsats, metode og arbejdsgange fremadrettet. Når familierådgiverne har truffet beslutning om iværksættelse af en specifik indsats i en familie, er en af hovedopgaverne at sikre at det som iværksættes er virksomt. Derfor benyttes de lovpligtige handleplaner aktivt, sammen med udbyders behandlingsplan, som en virksom metode til at måle den forandring og udvikling indsatsen giver blandt familiens medlemmer. Dokumentation og effekten af indsatsen vurderes derudover i hverdagen gennem sags sparring, den årlige sags gennemgang og den kvartalsvise kvalitetskontrol. Spørgsmålet kan så være, om de indsatser, der besluttes i Greve Kommune økonomisk ligger over- under eller på samme niveau, som man måtte forvente af en kommune af Greves størrelse og struktur. Greve Kommune indgår i et nøgletalssamarbejde med andre kommuner. Der udarbejdes årligt en rapport som indgår i Byrådets generelle budgetarbejde. Fra oktober 2009 til april 2010 har de 6 kommuner i samarbejdet som et særligt område udvalgt det specialiserede socialområde til en dyberegående analyse. Rapporten som uddyber sammenligninger på området blev fremlagt til politisk drøftelse i sommeren 2010 og kan læses på kommunens hjemmeside. Det samlede område til forebyggelse og anbringelse har et fast budget. Tilbudsviften indenfor budgetrammen tilpasses løbende de konkrete behov. Indenfor forebyggelse og anbringelse kan Byrådet justere i serviceniveauet i forhold til børn og familier, som har behov for hjælp. I Serviceloven er det præciseret, at kommunerne ikke må tage

9 usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov fra starten, eller at en nødvendig foranstaltning ophører i utide på grund af besparelser i kommunen. Som på andre områder skal indsatsen løbende justeres i forhold til, hvad der giver størst effekt og bedst afdækker ændringer af behov, som kommer og går i samfundet og efterspørges af borgere, byråd og staten. Der er ikke indikation for, at kommunen bedre og billigere kan købe ydelser andre steder. Kommunens egne tilbud udnyttes fuldt ud af egne og andre kommuners børn og unge. Fra ECO nøgletal er hentet følgende data om det budgetlagte niveau Udgift pr årig Greve Gentofte Gladsaxe Helsingør Hillerød Høje- Taastrup 520 Plejefamilier og opholdssted Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede institutioner for børn og unge Tabel 8.60 budget 2010 Blandt benchmarkingkommunerne er der udarbejdet en særlig rapport om det specialiserede socialområde. I forhold til ovennævnte tabel har det betydning, at Greve Kommune afholder udgifter som forebyggelse selvom det er områder hvor der ikke udarbejdes en 50 undersøgelse og hvor nogle af de andre kommuner bogfører udgiften på andre funktioner i kontoplanen. I 2010 fremlagde administrationen forslag til budgetomplacering på de relevante områder. Dette blev også gjort i benchmarkingkommunerne. Den Kommunale Sundhedstjeneste. Den kommunale Sundhedstjenestes formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse (Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/08 med senere ændring af 17/06/2008) Der varetages opgaver i barnets hjem, i dagtilbud og i skolerne. Der arbejdes ud fra et sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende perspektiv. Sundhedsplejerskernes arbejde i barnets hjem tager udgangspunkt i familiens og barnets ressourcer, understøtter disse ressourcer og medvirker til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringer og vanskeligheder forbundet med det at have børn. I skolerne varetager sundhedsplejerskerne ind- og udskolingsundersøgelserne. Der gøres status over barnets helbredstilstand og der gives rådgivning og vejledning til barn og forældre vedrørende helbredsproblemer, sundhedsvaner og udvikling. I dagtilbud bistås personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse og der ydes konkret sundhedsfaglig vurdering og rådgivning. For alle opgaver gælder det, at behovet for kontakten til sundhedsplejersken vurderes individuelt ud fra barnets helhedssituation. Det vil sige, at såvel barnets sundhedstilstand som familiens ressourcer med hensyn til omsorg for barnet, støtte fra nærmiljøet og samfundets tilbud i øvrigt tages i betragtning. I 2009 blev der født 497 børn i Greve Kommune. Fødselstallet har været stabilt de seneste år. Alle familier med et nyfødt barn i Greve Kommune ønsker kontakt med en sundhedsplejerske. Tandplejen Kommunerne er forpligtet til at tilbyde tandpleje til børn og unge op til 18 år. Endvidere skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje og specialiseret tandpleje til borgere, der vanskeligt eller ikke

10 kan benytte almindelige tandplejetilbud. Omkring 98,5 % af børnene i målgruppen anvender den offentlige tandpleje. 53 % af de omfattede i specialtandplejen er indskrevet og i behandling. Specialtandplejen er under opbygning, og vi laver en opsøgende indsats for at tilbyde tandpleje til de borgere, som er berettiget til dette tilbud. Ca. 50 % af de borgere, der er omfattet af tilbud om omsorgstandpleje, tager imod dette tilbud. Tandplejen samarbejder med Center for Sundhed og Pleje om at få visiteret flere borgere til dette tilbud. Den gennemsnitlige udgift pr årig ligger under gennemsnittet for Region hovedstaden. I Greve Kommune har der gennem en årrække været arbejdet med LEON princippet (Laveste Effektive Omkostnings Niveau), hvor tandlæger udskiftes med tandplejere. Det betyder, at vi har 18 % flere patienter pr. tandlæge i forhold til benchmarkingkommunerne. Patienter pr. tandlæge Greve Kommune Benchmarking kommuner Hele landet Patienter pr. heltidsansat: Greve Kommune Benchmarking kommuner Hele landet Tandsundheden, målt på antal 15-årige uden huller i de blivende tænder, er 32 % bedre end landsgennemsnittet. Tandplejens regnskabstal for prisen pr. barn viser fra ,at udgiftsniveauet i faste priser er faldet 7 %. I budgetforliget er der: afsat 1,0 mio. kr. i 2011, 1,1 mio. kr. i 2012 og 1,2 mio. kr. i årene herefter til dækning af kommunale merudgifter ved barnets reform Afsat 0,6 mio. kr. fra 2011 til dækning af udgifter ved indførelse af skærpet indsats overfor kriminalitetstruede unge Afsat 0,027 mio. kr. til udgifter ved utilsigtede hændelser indarbejdet en budgetreduktion i 2011 på 0,413 mio. kr. og fra 2012 og frem på 0,668 mio. kr. vedrørende specialtandpleje indarbejdet en budgetreduktion fra 2011 på 0,250 mio. kr. vedrørende sundhedspleje Budgetområde 3.04 Fritid unge På budgetområdet er der følgende midler afsat

11 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 304 Støttekorpset x 304 Havanna Klub x 304 Den kriminalitetsforebyggende indsats x 304 Formålsbestemte centerkonti x Samlet budget for Center for Børn & Familier Beskrivelse af området På budgetområdet løser Center for Børn og Familier følgende opgaver: Den kriminalitetsforebyggende indsats Havanna Klub Støttepædagogressource På det generelle plan arbejdes der på klub- og fritidsområdet med et fokus på indhold i tilbuddene, uddybet med et tværgående perspektiv hvor fritidsindsatsen kombineres med et blik for det opsøgende arbejde, samarbejde mellem skole, SFO, gademedarbejdere, Center for Kultur og Fritid og Center for Børn og Familier mv. Kriminalitetsforebyggende indsats Byrådet i Greve Kommune har besluttet at intensivere den kriminalitetsforebyggende indsats. Dette har blandt andet udmøntet sig ved, at der i 2009 og frem er afsat budget til 7 gademedarbejdere. Endvidere fastlægges Byrådets indsats i en virksomhedsplan for den kriminalitetsforebyggende indsats. Formålet med det intensiverede arbejde er at begrænse kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd. Indsatsen sker i et samarbejde mellem politiet, kommunens skoler og fritidstilbud til de unge samt kommunens familierådgivning. Ressourcestyring/tildeling: Der er fra årsskiftet 2009/2010 arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel som tager udgangspunkt i et ønske om at øge fleksibilitet og give flere valgmuligheder for børn med specielle behov (og deres forældre) når de vælger fritidstilbud. Dette forhold er nærmere beskrevet under budgetområde 301 under punktet om skolefritidsordninger. Budget er eller skal samles som et samlet rammebudget til fritidstilbud i en pulje under skolefritidsordning. Fra puljen udbetales så tilskud enten til skolefritidsordning eller klub afhængig af hvilket tilbud der bedst tilgodeser barnets og familiens behov. I budgetforliget er der: afsat 0,2 mio. kr. i 2011 og 0,1 mio. kr. i 2012 til netcafe i Askerød afsat 0,05 mio. kr. årligt til ungdommens brandkorps Budgetområde 5.02 Voksne - handicappede På budgetområdet er der følgende midler afsat

12 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 502 Formålsbestemte centerkonti 502 * Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov x 502 * Tilskud til ansættelse af hjælper (SEL 96) x Samlet budget for Center for Børn & Familier Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Der er afsat budget til betaling for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. Det fremgår af lovgivningen, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Der er nedsat et visitationsudvalg, som på baggrund af indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffer afgørelse om indhold og tilbud. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt. Der skal endvidere afholdes udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen. Tilskud til ansættelse af hjælper Der er afsat budget til dækning af en persons udgift til ansættelse af hjælper. Sager om bevilling og godkendelse af denne type ordning træffes af Social- og Sundhedsudvalget. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder Øgede udgifter på det specialiserede socialområde samt specialundervisningsområde På landsplan har kommunernes udgifter til sårbare børn i en årrække oversteget den generelle procent for servicevækstramme som aftales mellem regeringen og KL. Indtil aftalen i 2009 er kommunerne under ét kompenseret for denne mervækst, men regeringen har ved forhandlingerne sidste år præciseret, at kommunerne ikke får en mervækst kompenseret mere. På indholdssiden, har omlægninger og reformer præget området med tildeling af fuldt myndighedsansvar til kommunens rådgivning, og på økonomisiden, som også har været præget af reformer hen mod hovedparten af udgifterne, der nu er et kommunalt ansvar og et forsøg på generelt at opnå et mere liberaliseret og frit marked med flere udbydere af opgaver. Det specialiserede socialområde har på

13 landsplan i aftaler mellem regering og KL en særlig fokus på at få styr på en udvikling, hvor der på landsplan er tale om udgiftsstigninger langt over aftalernes generelle niveau på 1-2 % årligt. For Byrådet kan de strategiske muligheder være at have fokus på nye indsatser og muligheder for at opnå større effekt for de investerede ressourcer. Væksten på landsplan findes både i forhold til specialundervisning og indenfor anbringelse og forebyggelse heraf, hvilket også gælder for Greves økonomi. I forhold til antal etablerede specialundervisningspladser så har kommunen i årene udbygget sin kapacitet. Dette betyder kommunen på den ene side har øget sin vifte så den kan dække efterspørgslen. Men modsat betyder det også at der i årene har fundet en udskillelse sted fra skolegang i normalskolens regi som nu er afløst af specialundervisningstilbud primært i klasserækker på skolerne. Indenfor anbringelsesområdet kan der fortsat ses et stabilt anbringelsesmønster, men med en på landsplan generel prisstigning på anbringelser, hvilket også gælder for de ofte medfølgende specielle skoletilbud. Der er endvidere i perioden arbejdet med at øge valgmuligheder for fritidstilbud til børn med specielle behov. Havanna klub har i denne sammenhæng haft en nøgleposition. Efter klubben er flyttet til Birkelyparken er antallet af børn i klubben øget så der nu er ca. 45 børn indskrevne. Der satses endvidere på løsninger som inddrager de øvrige almenklubber. Det helt generelle fokus i Center for Børn & Familier går på hvordan der omkring det enkelte barn kan skabes den mest optimale løsning som gør at barnet ud fra sine behov kan føle sig som deltager og et aktiv inkluderet individ. Dette sker i et meget tæt samarbejde med Center for Dagtilbud, Center for Skoler og Center for Kultur og Fritid. Økonomien i Center for Børn & Familier er således afhængig af hvor mange børn der identificeres med behov, hvor behovet ikke kan tilgodeses udelukkende indenfor normalinstitution eller skolers rammer. Inklusion som medfører at børn ikke blot er til stede, men at de også føler sig hørt og kan fungere som aktive deltagere i dialog og sociale relationer er derfor det absolut største indsatsområde centret arbejder med. Nogle børn er udfordret af komplekse sociale problemstillinger der giver en udfordring for et normalt begavet barn, mens udfordringen for andre af børnene kan være fysiske og/eller psykiske handicaps som nedsætter deres intellekt. Centret arbejder i denne sammenhæng både med løsninger som inddrager forældre, kommunale institutioner, øvrige fritidsaktiviteter og børnene selv. Kommunen må og skal være på forkant med forskning heri. Samtidig kræver det opmærksomhed på, at der er tale om livsforløb, som inddrager menneskers samspil i sociale relationer hvilket må ses som Byrådets strategiske udviklingsperspektiv. Med andre ord kan strategien være: hvordan kan og vil kommunen arbejde med nye former for læring til forældre og børn, så der opleves en forbedring af familiernes sociale relationsdannelser? Dilemmaet er, at det med en sådan strategi er særdeles vanskeligt at få hurtig effekt samt at afdække om en ændring i handlemåde giver gevinst i det lange løb. Børne- og Ungeudvalget arbejder løbende med modeller for organisations- og kvalitetsudvikling (OK projektet) for skole- og pasningstilbuddene til børn med specielle behov. Følgende elementer indgår: Der ses på mulighed for at skabe lokale tilbud for børn med specielle behov hvor dette er relevant, Der arbejdes med en ændring af visitationsprocedure samt kvalitetssikring/udvikling og det undersøges, hvordan ressourcetildeling skal foregå. Der skal løbende arbejdes med at finde den optimale match mellem egne tilbud, salg af pladser til andre kommuner samt køb af pladser hos andre kommuner.

14 Service og kvalitet Arbejdet med at definere og måle kvalitet fortsætter med skoleområdets kvalitetsrapport, som også skal indeholde hele specialområdet med tilbud til børn med særlige behov. Kvalitetsrapporten for Greve Kommunes skolevæsen giver et samlet og indgående billede af mange forhold i kommunens skoledrift. Kvalitetsrapporten er behandlet i fagudvalg og byråd i efteråret Skoletilbud for børn med særlige behov også en del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten kan ses på Familierådgivningen og PPR har sammen taget initiativ til at udvikle et undervisnings- og netværkskursus for familier der har børn med ADHD, asperger og autisme diagnoser, for at mindske den forventede udgiftsstigning på området. I 2009/2010 er udviklingsprojektet finansieret af KIFA-midler (kvalificering af indsatsen for familier med børn med handicap) fra Socialministeriet. Projektets idé er, at kommunen tilbyder kursusforløb i eget regi i stedet for at betale dyre kursusforløb til forældre med handicappede børn. Projektperioden har vist at det giver mening selv at stå for kursusforløb, så området vil blive omlagt så der ansættes en underviser, hvor finansieringen sker ved en omlægning af den forebyggende indsats så den i større udstrækning kan modstå den stigning som opleves i antallet af diagnosticerede børn. Indenfor familierådgivningens og Udviklingscenter Familiehusenes arbejdsfelt fortsættes optimeringen af indsatsen overfor børn og unge i vanskeligheder med udgangspunkt i virkningsevalueringen. Samtidig arbejdes der for at nedbringe ventetiderne på at få foretaget udredning af børn. Regionen gennemfører et Fyrtårnsprojekt, hvor Greve Kommune deltager. Udredning af psykolog varetages af kommune, mens psykiatrisk udredning varetages regionalt. Kommunens kriminalitetsforebyggende indsats og store tværfaglige samarbejde med politi, skole, klubber, vagter mv. skal fortsat udvikles, så borgerne, myndighedspersoner og kommunens ansatte trygt kan færdes på alle lokaliteter i kommunen. På hele børne- og ungeområdet skal desuden arbejdes med at føre kommunens sundhedshandleplan ud i livet. KL har iværksat tiltag som skal øge: 1 Den politiske styring. Herunder med fokus på fastlæggelse af operationelle serviceniveauer og større indsigt i det valgte serviceniveau og de politiske handlemuligheder 2 Topledelsens styring. Herunder med fokus på udbredelsen af konkrete redskaber, der fx kan bidrage til forbedret ledelsesinformation, mere realistisk budgetlægning og bedre budgetopfølgning ud fra klare målepunkter. 3 Den administrative styring. Herunder hvordan man i visitationen sikrer at økonomi og faglighed går hånd i hånd. Regeringen og KL har fra 2010 indført et krav om kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen. Oversigterne skal behandles i Byrådet og materiale skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et andet centralt tiltag er, at der er igangsat en kortlægning af priser og incitament på køb- og salg området. Endvidere har KL sammen med regeringen gennemført IT projektet DUBU, som vil øge muligheden for god ledelsesinformation og bidrage til bedre styring af det specialiserede socialområde. Som en lokal udfordring ses der nærmere på fordele og ulemper ved en ændret ejerstruktur på De Unges Hus. Formålet er at afdække hvilke fordele der kan opnås ved at omdanne De Unges Hus til en selvejende virksomhed. Samt om en sådan ændring kan omsættes i billigere takster. Sammenfattende viser de ovennævnte elementer, at budgetlægningen for 2011 på området for sårbare børn og unge primært vil være præget af den landspolitiske dagsorden om bedre styring af området.

15 Skolestruktur I projektet organisering og kvalitetsudvikling af specialundervisningen (OK Projektet) forudsættes det, at specialfunktioner i høj grad lægges ind på frie kvadratmeter på skolerne. Skal dette kunne omsættes fordres der en tæt kontakt mellem Center for Skoler og Center for Børn og Familier når der drøftes skolestruktur, så de små enheder med specialtilbud ikke kommer i klemme. Greve Kommune gør brug af muligheden for køb af plads til børn med specielle behov i udenbys skoletilbud. Det kan ske som følge af PPRs indstilling til det Centrale Visitationsudvalg Cvi omkring vidtgående specialundervisning. Udvalget vurderer hvordan et barns behov bedst tilgodeses i helt specifikke rammer, som kun findes på få meget specialiserede skoler/klassetilbud eller som følge af frit skolevalg, hvor forældre vælger udenbys tilbud frem for det primære tilbud PPR anbefaler. Det er kommunens strategi så langt det giver mening at forsøge at skabe lokale løsninger som kan tilgodese børnenes behov. Er der tale om børn som har behov for dagskoletilbud er det familierådgiveren som koordinerer opgaven med at finde de muligheder som kan bruges. Kriminalitetsforebyggelse Den kriminalitetsforebyggende indsats arbejder målrettet med aktivt at forebygge børn og unge bliver optaget i bander, gadeuro eller kriminalitet og at de i stedet får gode voksen relationer, fastholdes i uddannelsesmiljøer og etablere sunde fritidsinteresser. Indsatsen finder sted både på det generelle og det individuelle niveau, således at der er etableret lokale netværk hvor man iværksætter lokale tiltag. På det individuelle niveau er der et tæt samarbejde mellem ungerådgiver, gademedarbejdere og politiet, som sikre en fælles indsats over for de unge som er truet i deres udvikling. Gadeteamet går alle årets dage rundt på gader, centre, stationer for at etablere og fastholde relationer til de unge som bruger deres tid på gaden. Gadeteamet etablerer mindre projekter med de unge for derigennem at skabe forandringer i deres adfærd, og øge kontakten til det almindelige fritidsliv. Tandplejen samles i én central klinik Det skal undersøges, om der fra 2012 kan effektiviseres ved at sammenlægge de 3 tandklinikker i ét klinikhus placeret centralt i forhold til offentlige transportmidler fx i Greve midtby. Børne- og Ungeudvalget drøfter egnede lokaler. En sådan organisering giver et perspektiv, som giver plads til at Greve Kommune også kunne sælge pladser til fx Solrød Kommune i forbindelse med en sammenlægning af klinikker. Der skal ske en samling af klinikker og udpeges egnet lokalitet. Flytning, indretning og bygningsmæssige ændringer vil skulle indgå i prioriteringen af kommunens anlægsprojekter. 3 - Leverancer På området arbejdes der overordnet med at øge muligheden for inklusion. Dette afspejles centrets værdisæt om, at børn og familier så vidt muligt skal forblive sammen og indgå i tilrettelæggelse af løsninger som tilgodeser de særlige behov som måtte være opstået. Tilbud kan både være i forhold til skole- og fritidstilbud og dreje sig om løsninger indenfor forebyggelse og anbringelse. 1. Tema: Fastholde at antal af anbragte ikke stiger Mål: Det er Center for Børn og Familiers målsætning, at kunne medvirke til at fastholde der ikke kommer en yderligere vækst i antal børn som anbringes.

16 Til at vurdere disse kvalitetsmål bruges de aktivitetstal som centret fremlægger løbende til orientering for Byrådet, suppleret med tal fra den seneste benchmarkingundersøgelse af området Antal anbragte Antal børn med forebyggende foranstaltninger Målsætning og frem Antal anbragte Antal børn med forebyggende foranstaltninger Antal anbringelser i 2009 var lavere end normalt, og den fremadrettede målsætning er at ligge på samme niveau som årene 2007 og Der vil altid være udsving (+/- 10), som budgettet skal kunne håndtere. 2. Mål: At bremse udgiftsstigningen til specialundervisning. Det er Center for Børn og Familiers målsætning, at børn med særlige undervisningsmæssige behov så vidt mulig får inkluderende tilbud i kommunens skolevæsen, medmindre der er særlige forhold, som gør det mest optimalt for barnet med et ekskluderet tilbud. Til at vurdere disse kvalitetsmål bruges de aktivitetstal som centret fremlægger løbende til orientering for Byrådet: Antal elever Juli 2010 August 2010 Sept Specialklasse Damager skole Specialklasse Strandskolen Specialklasse Tune skole Specialklasse Tjørnelyskolen I alt elever interne specialklasser Udenbys institutioner/skoler I alt Greve elever Der er ikke et egentligt budgetteret elevtal, idet der sker en løbende visitation ind til tilbuddene. De seneste 3 skoleår tilbage var det totale elevtal pr. 1. september (kun Greve elever) i 2007/08 = 77 elever, i skoleår 2008/09 = 90 elever og i skoleår 2009/10 (indeværende skoleår) = 99 elever. Indeværende skoleår er dog ændret pr. 1/ til 108 elever. Antallet af elever henvises til visitering fra skoler mv. til Det Centrale Visitationsudvalg. Den næste opgørelse viser hvorfra henvisningerne (udgiftspresset) kommer. Antal indstillinger Henvisende enhed 0 Damager 1 Hedely 1 Holmeager 0 Mosede 1 Gersager 0 Krogård 0 Tjørnely

17 3 Karlslunde 1 Strand 0 Lundegård 1 Tune 0 Daginstitution 0-6 området / Andet 8 I alt Tallet afspejler antal elever med særlige behov. Enten ved behov af ekstra støtte, eller af behov for særlige specialundervisningstilbud. 3. Tema: Øget budgetstyring Mål: Det er et mål at overholde den økonomiske ramme som budgetlægges på Centrets område, blandt andet ved at øge kvaliteten i de interne budgetopfølgningsprocesser. Dette bruges som grundlag for administrative og politisk vedtagne serviceomlægninger som foretages løbende indenfor den samlede økonomi så det sikres budgettet ikke overskrides. 4. Tema: Kontakt til familier med et nyfødt barn Mål: Den Kommunale Sundhedstjeneste skal senest 7 dage efter barnets fødsel have været i kontakt med familien. 5. Tema: Betaling af korrekt modtagne regninger Mål: Centret optimerer sine forretningsgange så betalinger fra Center for Børn og Familier er foretaget indenfor betalingsfristen 6. Tema: Skoletilbud i Center for Børn og Familier Mål: At opfølgningen på kvaliteten i skoler i Center for Børn og Familier kan aflæses fremover i den samlede Kvalitetsrapport om Greve Kommunes skolevæsen på

18 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Børn & Familier Beløb i kr priser Budgetområdramme Emne/opgaveområde/sted Service- 101 Ledelse, familierådgivere, administration og udviklingskonsulenter x 301 PPR x 301 * Blækprojektet x 301 * Øvrig specialundervisning x 301 * PPR administration x 301 * Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen x 301 Støttekorpset 301 * Støtte til handicappede elever x 301 * Støtte til børn i SFO x 301 * Sproggruppen x 301 Kirkemosegaard dagskole x 301 Bugtskolen x 301 Formålsbestemte centerkonti x 301 * Pulje til fritidstilbud for børn med specielle behov x 301 * Specialundervisning for anbragte børn og børn i dagskole x 301 * Specialundervisning i regionale tilbud x 302 Støttekorpset x 302 Formålsbestemte centerkonti 302 * friplads oa x 302 * særlige dag- og klubtilbud x 303 De Unges Hus x 303 Udviklingscenter Familiehusene x 303 Familieværkstedet Diget x 303 Den kommunale tandpleje 303 * Børnetandpleje x 303 * Omsorgstandpleje x