Vegetationens påvirkning på Vegetationens påvirkning på jordbundsdannende processer. Istidslandskabet Hammer Bakker

Transkript

1 Vegetationens påvirkning på Vegetationens påvirkning på jordbundsdannende processer jordbundsdannende processer Istidslandskabet Hammer Bakker

2 Kilde til forside: Baggrundsbillede: Udarbejdet af gruppe 2 Tre billeder i midten: Taget på feltturen af gruppe 2 Illustration af istidslandskab: Naturplan, ukendt årstal 2

3 Titel: Vegetations påvirkning på jordbundsdannende processer Istidslandskabet Hammer Bakker Tema: Naturlandskabet dynamik og processer Projektperiode: 13/ /01/14 Projektgruppe: Gruppe 2 Synopsis: Deltagere: I istidslandskabet i Hammer Bakker er der Camilla Engelbrecht Juul Sørensen Julie Amanda Windfeld-Hansen Kristine Olsen Line Leth Larsen Morten Bandholm Vinde Jensen aflejret morænesand og grus. Dette skaber grundlag for undersøgelser af jordbundsudviklingen ud fra det samme udgangsmateriale. Der ses på vegetationens indflydelse på jordbunden under, henholdsvis nåleskov, løvskov og hede. Undersøgelserne tager udgangspunkt i en felttur, hvor der indsamles jordprøver til videre undersøgelse i laboratoriet samt billeder af jordprofilerne til videre analyse. I laboratoriet er der foretaget sigteprøver, ph - måling, kalk prøver, glødetabsprøve samt undersøgelse af vandindhold i jorden. Dette er grundlaget for videre analyse af kornstørrelsesfordeling, ph værdier, indhold af organisk materiale og porøsitet. Ud Vejleder: Morten Lauge Pedersen Oplagstal: 7 Sideantal: 75 sider Bilagsantal og -art: 5 word + 1 excel fra denne analyse er det muligt at klassificere horisonter og de jordbundsdannende processer i profilet. På baggrund af dette kan det konkluderes, at når udgangsmaterialet er det samme, vil vegetationstypen have forskellig indflydelse på jordbundsprofilets udvikling. Afsluttet: 08/01-13 Side 3 af 75

4 FORORD Projektet er udarbejdet af gruppe 2 på Geografi-uddannelsens 3. semester på Aalborg Universitet. Temaet for semesterprojektet er Naturlandskabet dynamik og processer, som ligger op til en naturgeografisk tilgang. I projektet er der lagt vægt på planlægning og udførsel af naturgeografiske undersøgelse og analyser igennem en felttur og laboratorie arbejde. I projektet arbejdes der med samspillet mellem fysiske og kemiske processer som analyseres ud fra diverse feltmålinger, laboratorieanalyser, relevante forelæsninger og litteraturstudier. ArcMap er benyttet for at bearbejde og fremstille relevant GIS-kort med henblik på at analysere på det data der er tilgængeligt for projektet. Side 4 af 75

5 1 Introduktion Afgrænsninger Definitioner Problempræsentation Den sidste istid i Nordjylland Nordjylland bliver dannet Hammer Bakkers dannelse Problemformulering Metode Baggrund for undersøgelser Udvælgelse af områder Lokalitetsbeskrivelse ved prøvetagningsområder Prøvetagning i felten Undersøgelser i laboratorie Præsentation og diskussion af resultater Organisk materiale ph og kalk Luft, vand og jord Horisontbeskrivelse Metodediskussion og fejlkilder Metodediskussion Fejlkilder Sammenhæng mellem jordbundsprocesser, udgangsmateriale og arealanvendelse Konklusion Litteraturliste Bilag Side 5 af 75

6 1 INTRODUKTION I følgende projekt arbejdes der med jordbundsdannende processer. Der startes med en beskrivelse af Weichel istidens påvirkning af landskabet i Nordjylland, for at se hvilke processer der ligger til grund for dannelsen af den nordjyske undergrund. Herefter tages der udgangspunkt i aflejringen morænesand og grus fundet i Hammer Bakker, for at kunne analysere på jordbundsdannende processer under forskellige vegetationer. Felttur er valgt som en del af projektarbejdet, dels for at få kendskab til de naturgeografiske feltmetoder samt for at få en dybdegående forståelse for jordbundsdannende processer. Det er interessant at arbejde med dette, da vores problemformulering skaber et godt grundlag for, at arbejde på tværs af forskellige naturgeografiske metoder. Det giver os mulighed for at koble felt-, laboratorie- og teoretisk arbejde sammen i et naturgeografisk projekt. 1.1 AFGRÆNSNINGER Nordjylland Hammer Bakker For at kunne udføre feltarbejdet på en dag, har vi valgt at arbejdet lokalt, og derfor er Nordjylland som udgangspunkt valgt som arbejdsområde. Det blev i projektets opstartsfase besluttet, at det var nødvendigt, at undersøgelsesområdet skulle være beliggende indenfor et område med samme aflejringstype. På baggrund af flere GIS-kort blev Hammer Bakker valgt, ud fra kriteriet om samme aflejringstype. I Hammer Bakker dominerer morænesand- og grus det meste af skovens udgangsmateriale, og derfor blev denne aflejringstype valgt, for bedst muligt at sikre, at alle tre huller forefindes ved samme udgangsmateriale Vegetation I projektet arbejdes der med 3 vegetations typer; nåleskov, løvskov og græshede. De tre vegetationstyper er valgt på baggrund af, at det var disse tre typer af vegetation, der var dominerende på det samme udgangsmateriale i Hammer Bakker Spydprøver Med spydprøver ønskes det at fastslå, hvor repræsentativ et jordprofil er i forhold til området omkring. I projektet blev spydprøverne udtaget i en radius af 5 meter, og derfor kan selve jordprofilet kun betragtes som repræsentativt for et område med samme radius. Side 6 af 75

7 I projektet er en radius på 5 meter valgt, da der i undersøgelses området var meget blandet skov. For at undgå at udtage spydprøver i den blandede skov blev det relative lille område valgt. Det lille område kan i projektet bruges til at fastslå, hvor repræsentative hullerne er Kalkprøve Som udgangspunkt var det besluttet, at en udvidet kalkprøve for hver horisont var nødvendig for at sige noget om mængden af denne i horisonterne, men det viste sig, at der i alle prøver var under 1 % kalk. Gruppen vurderede derfor, at det ikke var nødvendigt at udfører den udvidede kalkundersøgelse da det ikke, for projektet, var nødvendigt med en højere detaljeringsgrad. Det var ydermere kompliceret at udfører den udvidede kalkprøve, da der var manglende udstyr og information om undersøgelsen, og dette var også afgørende for, at prøven ikke blev udført Nedbør Der er ikke udregnet fordampning for perioden op til feltturen, på trods af at dette er en gældende faktor for vandindholdet ned gennem horisonterne i jorden. Disse parametre er ikke udregnet da data som indstråling ikke var tilgængeligt for perioden. 1.2 DEFINITIONER I følgende afsnit vil ord og udtryk, der er gennemgående i projektet blive beskrevet og forklaret ud fra, hvilken definition der bliver benyttet i projektet Nåleskov En nåleskov kan bestå af mange forskellige typer af nåletræer, ens for dem alle er, at de taber deres nåle ned på skovbunden. Nålene har et højt indhold af stoffet lignin (Nåleskov, Ukendt årstal) Løvskov Løvskove kendetegnes ved skove, hvor der kan findes forskellige slags løvtræer, det er hovedsageligt bøg, men man finder også både eg, birk, ask, lind og rødel. Betegnelsen for et løvtræ er, at træet taber dets blade om efteråret. (Løvskov, Ukendt årstal I.) Jordbunden i en løvskov kan både være næringsrig og næringsfattig, dette har indflydelse på hvilke arter af løvtræer der vokser hvor. (Løvskov, Ukendt årstal II). Side 7 af 75

8 1.2.3 Hede Generelt defineres hede som et skovløst, uopdyrket areal (Riis-Nielsen, 1991). Normalt vil store dele af heden være dækket af dværgbuske, men i dette projekt vil vi benytte definitionen græshede. Græshede defineres som områder, hvor vegetationen hovedsageligt er græsser, dette er både på tør og våd bund (Riis-Nielsen, 1991). Jordbunden i et hede område er næringsfattigt, og har en lav ph værdi. Derfor er det kun få arter der kan vokse der (Hede, 2013) Ekstramarginale aflejringer Ekstramarginale aflejringer består af sand og grus. De ekstramarginale aflejringer sker uden for isranden og aflejringerne bliver ikke senere påvirket af nogen form for gletcher fremstød (Skov- og naturstyrelsen, Ukendt årstal) Morænesand og grus Morænesand og grus er aflejringer der stammer fra de pleistocæne istider. Aflejringen defineres som et usorteret sediment afsat af isen. De består af en sandet (sandet till), lille lerholdig grundmasse med diverse sten og blokke. Man ser typisk denne type af aflejring i bakkekronerne i Vendsyssel (GEUS, 1989). Morænesand og grus indeholder under 15 % ler (Den Store Danske (VIII), 2013) Ældre havaflejringer Ældre havaflejringer består af silt, marint ler og finsand som, ligesom morænesand og grus, stammer fra de pleistocæne istider. Aflejringer er aflejret i det senglaciale arktiske Yoldiahav, og betegnes derfor også som Yoldialer og Saxicavasand. De ældre havaflejringer dækker store dele af Vendsyssel (GEUS, 1989) Organisk materiale Organisk materiale betegner alle levende og døde organismer som findes i jorden. De levende og døde organismer er blandt andet dyr, planter samt dyrs ekskrementer (Ashman, 2011) Mikro-, meso- og makro organismer Makroorganismer er hvirveldyr, som lever helt eller delvist under jorden. Eksempler på disse er muldvarper, kaniner og mus (Jensen, 2001). Mesoorganismer er hvirvelløsedyr, som er over 0,2 mm. Eksempler på disse er nematoder og regnorme (Jensen, 2001). Side 8 af 75

9 Mikroorganismer er dyr som er under 0,2 mm. Eksempler på disse er bakterier, svampe og alger (Jensen, 2001). Side 9 af 75

10 2 PROBLEMPRÆSENTATION I projektet vil vi indledningsvis beskæftige os med de processer, som har haft betydning for, hvorfor det landskab vi oplever i Nordjylland i dag, ser ud som det gør. Udformningen af det nutidige landskab, er grundlæggende et resultat af de processer, som fandt sted under den sidste istid, Weichsel Istid. Hammer Bakker er et område som har været påvirket af disse processer, og jordbunden i dette område består derfor af aflejringer fra Weichsel. Følgende afsnit er baseret på bogen Naturen i Danmark - Geologien (Nielsen, 2012), hvor ikke andet er angivet. 2.1 DEN SIDSTE ISTID I NORDJYLLAND Den sidste istid, Weichsel, begyndte for år siden og sluttede for år siden. Den er derved en del af jordens historiske yngste periode, Kvartær, som dækker de sidste 2,6 millioner år af jordens historie. Kvartær er kendetegnet ved forskellige mellemistider og istider, hvor der var store klimatiske udsving. De store klimatiske udsving, betød en vekslen mellem store isskjolde og isfrie perioder. Isdækket i Danmark under Weichsel Istid, var derfor ligeledes præget af perioder med varierende gletsjerdække. På bilag 1 ses, at der i Nordjylland, i Tidlig Weichsel, var Arktisk/ Boreo-Arktisk marin fauna, hvilket fortæller, at Nordjylland på daværende tidspunkt var dækket af hav. På bilag 1 kan det også ses, at der under Tidlig Weichsel er et skifte mellem Boreo-Arktisk fauna og Arktisk fauna, hvilket fortæller, at temperaturen i perioden har været præget af skiftende varme og kolde perioder. Perioder med Borealt klima, minder om det klima, som i dag præger det danske område. I Nordjylland finder man aflejringer fra Tidlig Weichsel og Mellem Weichsel i Skærumhedeserien. Aflejringerne i Skærumhedeserien har fundet sted i et aflejringsbassin i Tornquist Sorgenfrei Zonen (Figur 2.1). Som følge af, at Nordjylland på daværende tidspunkt var dækket af hav, blev der aflejret lagdelt ler og sand, og ud fra sammensætningen af arter af snegle og muslinger i disse lag, ved man at klimaet varierede mellem koldere og varmere miljøer (Figur 2.2). Side 10 af 75

11 Figur 2.1 Sorgenfrei-Tornquist Zonen er en forkastningszone, som er skabt som følge af vulkansk aktivitet. Zonen ligger på grænsen mellem Det Baltiske Grundfjeldsskjold og det danske lavland (Den Store Danske (III), 2013) Figur 2.2 Idealiseret lagdeling dannet som følge af gletsjerfremstød og afsmeltning (Den Store Danske(II), 2013) I Mellem Weichsel, ses på bilag 1, at Nordjylland i en stor del af perioden var dækket af gletsjere. Mellem Weichsel var en koldere periode sammenlignet med Tidlig Weichsel. De voksende gletsjere bevirkede et fortsat fald i havspejlet, på omkring 50 meter, i forhold til Tidlig Weichel. Det betød ikke, at Nordjylland blev tørlagt, da væksten af Det Skandinaviske Isskjold, og dermed dets øgede vægt bevirkede, at der skete en nedsynkning langs Tornqvist-Sorgenfrei Zonen, som opvejede havspejlssænkningen (Figur 2.1). Nordjylland var for første gang i denne periode dækket af is, Side 11 af 75

12 år før nu, hvor et isfremstød fra nord dækkede den nordligste del af Jylland. Her efter skete der en mildning i klimaet og en afsmeltning, hvorved Nordjylland blev dækket af hav og isdæmmede søer, som er søer, der ligger under gletsjerisen og består af smeltevand. Fund af isskurede sten fortæller, at der enten har været isbjerge ind over området, eller at gletsjere har afsat disse. Figur 2.3 Ristinge Fremstødet (Den Store Danske (IV), 2013) Dele af Nordjylland var i perioden år før nu, endnu engang dækket af gletsjeris, denne gang fra Ristinge Fremstødet (Figur 2.3). Denne gang kom isen fra Østersøen. Andre dele af Nordjylland gik fri af gletsjeren, men befandt sig i et randområde foran isen. Isen trak sig her efter tilbage fra Nordjylland, som følge af en mildning i klimaet. I Nordjylland er der fundet sten og grus fra de baltiske områder (Nielsen, 2005). Nordjylland går fri af gletsjere i resten af Midt Weichsel, men sidst i perioden, kan man ud fra bilag 1 se, at Nordjylland ikke længere er helt dækket af hav, da der blandt andet er fundet sø, vind og flodaflejringer. Der sker i denne periode en vækst af Det Skandinaviske Isskjold (Figur 2.4). Ud fra dette må det antages, at havspejlsfaldet i en periode, har været større end nedpresningen af det Nordjyske område. Side 12 af 75

13 Figur 2.4 Det Skandinaviske Isskjolds udbredelse i overgangen fra Midt Veichsel til Sen Weischel (Den Store Danske (V), 2013) I Sen Weichsel blev størstedelen af Danmark dækket af is. Der var dog ikke tale om en nedisning over hele perioden, men nedisningen skete over 3 omgange. Den første periode, som prægede Nordjylland, var Kattegat Isstrømmen, hvor is nord fra dækkede den nordligste del af Danmark (Figur 2.5). Her efter blev klimaet mildere, og isen fra Sydnorge trak sig tilbage, og Nordjylland blev præget af isdæmmede søer og dødis. Dødis er gletsjeris, der ikke længere bevæger sig. Det kan dannes ude ved kanten af gletsjeren ved, at den bryder op i blokke, eller som følge af, at der sker en afsmeltning af gletsjeren. Side 13 af 75

14 Figur 2.5 Isdække, hav og land i Sen Weichsel (Den Store Danske (VI), 2013) Der er i den første del af Sen Weichsel blevet aflejret skalfragmenter fra ishavet og moræne. Morænen fra Kattegat Isstrømmen er afsat ved bunden af gletsjeren, og har et stort indhold af ledeblokke fra Oslo området. Ledeblokke er løse sten, som kan transporteres af isen over store afstande, og Side 14 af 75

15 fortæller dermed noget om, hvilken retning isen kommer fra. Da isen smeltede tilbage, blev Nordjylland atter dækket af hav, og der blev aflejret smeltevandssand (Nielsen, 2005). Herefter kom Hovedfremstødet år før nu (Figur 2.5), hvor is fra det mellemste Sverige trængte ind over Danmark. Nordjylland blev endnu engang dækket af is, og selv om der skete en periodevis afsmeltning og genfremstød af gletsjeren, forblev Nordjylland nediset i hele perioden, og først år før nu skete der en tilbagesmeltning over Nordjylland, og det Yngre Yoldia Hav begyndte at trænge ind over Nordjylland (Bilag 1). Den sidste istid i Danmark sluttede med de Ungbaltiske Isstrømme fra år før nu. Nordjylland var i denne periode stadig delvist dækket af is fra Hovedfremstødet, og blev ikke direkte påvirket af den Ungbaltiske Isstrøm, men var præget af det begyndende indtrængende Yngre Yoldia Hav og issøer. Under isens tilbagetrækning efterlod isen isdæmmede søer og dødis i det Nordjyske område. Isens udvikling hen over perioden Sen Weichsel kan ses på Figur 2.5. Efterhånden som klimaet mildnes, og gletsjeren begyndte at smelte tilbage, skete der en landhævning af det Nordjyske område, og de steder hvor der blev tørlagt, begyndte subarktisk krat og dværgbuskhede at etablere sig (Bilag 1). 2.2 NORDJYLLAND BLIVER DANNET For Nordjylland har isens bevægelser betydet, at området i lange perioder har været dækket af hav, selv om den globale vandstand var meget lav. Dette skyldes, at når isen bevæger sig hen over et område, vil dens vægt trykke ned på det område, den bevæger sig hen over området foran isen. Isen har i kraft af sin bevægelse hen over det Nordjyske, påvirket den måde vi oplever landskabet på i dag. Nogle af de processer, som har haft betydning for dannelsen af landskabet, er vist på Figur 2.6. Morænen er dannet af sedimenter, som isen skubber med sig som følge af dens friktion mod underlaget, eller isens fastfrysning til underlaget. Morænen kan både blive afsat under og foran isen. Foran gletsjeren bliver morænen afsat som et bakket landskab, hvor sedimenterne enten kan være brudt op i flager eller foldet. Et af de steder, hvor der i dag kan opleves randmoræne i Nordjylland, er ved Jyske Ås og i Hammer Bakker. Moræne afsat under isen giver mere flade langstrakte bakker, som følger isens bevægelsesretning. Side 15 af 75

16 Figur 2.6 Randen af en fladlandgletsjer hvor landskabsdannelsen foregår: (1) Langs isranden, (2) foran isen, (3) inde under gletsjeren og (4) oven på og mellem dødismasser (Den Store Danske (VII), 2013) Foran isen fossede smeltevand ud, som dannede tunneldale og smeltevandssletter. Nær gletsjeren aflejres det grove grus og sten, og jo længere væk man kommer fra gletsjeren, des finere kornstørrelse har aflejringerne. Mange af de steder, hvor der har været smeltevandssletter og tunneldale, er også de steder, hvor man i dag finder grusgrave. Når gletsjere efterlod dødis, var der oven på isen sedimenter, der virkede som et isolerende lag for bortsmeltning af isen. Rundt om dødisen kunne der dannes smeltevandssøer, hvor der blev aflejret ler, sand og grus i store mængder af det tilstrømmende smeltevand. Når dødisen smelter bort, synker sedimenterne ned og lægger sig oven på bundmorænen, der er aflejret af isen. Sedimenter fra dødis består ofte af sten, grus og sandede sedimenter, da omlejringen har ført til udvaskning af de finere sedimenter. Dødis efterlader landskabet med små bakker og lavninger med søer. Bakkerne består af sedimenter, som er ophobet af smeltevandet. Da landskabet siden istiden, har været udsat for vind, nedbør, kemisk og menneskelig påvirkning, er det ikke alle de aflejringer, der har fundet sted igennem tiden, der er at finde i det danske landskab, da de kan være eroderet bort. Samtidig kan en gletsjers overskridelse af et område betyde, at den fjerner tidligere tiders aflejringer, eller at der sker en forskydning af tidligere tiders lag. I Nordjylland, hvor området siden istiden er blevet hævet, findes der mange steder aflejringer fra istiden, som er tilbagetrukket i forhold til de nuværende floder og kyster. Aflejringerne er omgivet af flade områ- Side 16 af 75

17 der, som består af havbundsaflejringer og hævet strand. De gentagende oversvømmelser af området har også betydet, at nogle af aflejringerne er vasket bort. 2.3 HAMMER BAKKERS DANNELSE Hammer Bakker er et højdedrag i Vendsyssel i Nordjylland. Siden den sidste istid, hvor højdedraget blev dannet, har Hammer Bakker stået i kontrast til det omkringliggende landskab, som er lavtliggende og fladt. Da ishavet dækkede det meste af Nordjylland, for til år siden (se Figur 2.5), ses Hammer Bakker som en ø i et hav af smeltevand, der dækkede det meste af Nordjylland (Figur 2.7)(Aalborg Kommune, 2013). Området omkring Hammer Bakker var dækket af hav, og aflejringerne i disse områder adskiller sig ved at være præget af havaflejringer, mens aflejringerne i Hammer Bakker bærer præg af gletsjeraflejringerne fra sidste gletsjerdække. Figur 2.7 Topografiske kort over Vendsyssel i Nordjylland. Kortet til højre viser hvor stor en del af Vendsyssel der var dækket af hav efter at isen trak sig tilbage (Aalborg Kommune, 2013) Som tidligere nævnt blev Hammer Bakker dannet som randmoræne fra Weichsel istiden. Hovedfremstødet, for til år siden, skubbede sand og grus op i en øst-vestgående højderyg, dernæst ændrede fremstødet retning og skubbede den eksisterende højderyg sammen mod vest. Dette fik Hammer Bakker til at fremstå, som en afrundet bakke, der ikke mindede om andre randmoræner fra gletsjere, der typisk er formet aflange efter formen på isgrænsen. I midten af Hammer Bakker er der smeltevandsaflejringer fra den tid, hvor isen gav slip på området, men området domineres hovedsageligt af morænesand og -grus (Aalborg Kommune, 2013) (Se Figur 3.7). Side 17 af 75

18 2.3.1 Sandet jord i Hammer Bakker Den sandholdige jord, som Hammer Bakker består af, er dårlig til at holde på vand og næringsstoffer, hvilket gjorde det svært for fauna at etablere sig. Det var først, da klimaet blev varmere, og Hammer Bakker blev landfast med resten af Jylland, som følge af landskabshævningen for omkring til år siden (se Figur 2.5), at der kom bevoksning. Denne bevoksning bestod af pionérplanter og græsser, der kunne klare de sparsomme og tundralignende jordbundsforhold (Larsen, 2012). Sandjorden betyder, at der er meget få søer og vådområder i Hammer Bakker. Det meste af vandet siver let ned i undergrunden, under morænesandet eller afstrømmer via de dale, der er mellem bakkerne, ned i de flade og vådere arealer omkring højdedraget. Det har betydet, at en stor del af næringsstofferne, der bliver tilført jorden bliver udvasket fra bakkerne. Dette har stået i kontrast til den hævede havbund, der omkranser Hammer Bakker, som var mere næringsrig og sumpet (Hansen, 2000). Frem til i dag har Hammer Bakker været domineret af hede og skov. Hammer bakker har været brugt som afgræsningsområde for husdyr, og har været udsat for skovhugst. Området har ikke været opdyrket til agerbrug. Den dyrkning, der er foretaget, er i forbindelse med skovbrug. Grunden til dette skal atter findes i den næringsfattige sandjord, der ikke har været særlig gunstig for agerbrug, i forhold til de omkringliggende jorde (Aalborg Kommune, 2013). Da det er muligt i Hammer Bakker at finde et område med det samme udgangsmateriale, giver det mulighed for at undersøge forskellige vegetationers påvirkning på jordbundens udvikling, og de processer der sker i jorden. 2.4 PROBLEMFORMULERING Når jordbunden i Hammer Bakker har samme udgangsmateriale, har vegetationen da forskellig indflydelse på jordbundsprocesserne i området, under henholdsvis nåleskov, løvskov og hede? Side 18 af 75

19 3 METODE 3.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSER I det følgende afsnit vil der blive beskrevet den baggrundsviden, der er forudsætning for at foretage og forstå vores undersøgelser og resultater Munsells farvekode Munsells farvekode, er et redskab, til at beskrive jordbundshorisonter ud fra farverne. Farvekortet er klassificeret i farvesystemer, der gør det muligt, at beskrive en farve detaljeret efter et givent nummer. Farvekortet er et internationalt system, som gør det muligt at beskrive jordlagets farve, med en mere generel betegnelse. Farven fortæller noget om de forvitringsprocesser, der er sket, samt hvilke aerobe eller anaerobe forhold jordbundsprocesserne er forgået under. Farven siger derfor noget om de kemiske processer, der er foregået, og kan give en ide om, hvilke mineraler jorden indeholder (USDA, Ukendt årstal) Organisk materiale For at bestemme mængden af organisk materiale, foretages en glødetabsundersøgelse (Den Store Danske (VIII), 2012). Det organiske materiale, i prøverne, udregnes ved at finde differencen mellem vægten før afbrænding ved 550 ᵒC og efter afbrænding ved 550 ᵒC. ( ) Dig er vægten af diglen W s er vægten af prøven før afbrænding W gl er vægten efter afbrænding ( ) ( ) ( ) ph-værdi ph er en betegnelse for surhedsgraden i en vandig opløsning. Jordens ph kan måles når, der i en prøve, er ligevægt mellem vand og jord (Aalborg Universitet, Ukendt årstal). ph-værdien vurderes ud fra en skala, som går fra 0 til 14. Når der arbejdes med ph i jord, bruges der en skala, som går fra 2 til Side 19 af 75

20 11, da yderpunkterne i ph-skalaen ikke findes i jordtyper (Figur 3.1). Figur 3.1 Klassifikationer af ph i jorden (Sheffer, 1992). Det er med ph-skalaen muligt, at definere surhedsgraden for en jord. De fleste bakterier og organismer kan ikke leve i en jord med en ph-værdi på under 5,5, men trives derimod i en jord, der befinder sig omkring ph 7. ph er derfor sigende for jordens omsætningsgrad (se afsnit 4.1.3) (AAU, 2013). ph-værdien er desuden gældende for hvilke næringsstoffer, der er tilgængelige i jorden, da ph påvirker opløseligheden af mineraler (se Figur 3.2). Derudover påvirkes jorden af mikroflora og jordbundsfaunaens sammensætning og aktivitet. Det er altså sigende for, hvilken vegetationen der ses på jorden, hvorvidt jordbunden er sur, basisk eller neutral (Hastrup, 2011). Figur 3.2 Illustrering af sammenhæng mellem udvalgte næringsstoffers tilgængelighed og ph-værdien. Der er optimale forhold for næringsstoftilgængeligheden ved ph mellem 6 og 8 (Hastrup, 2011) Kalk Kalkindholdet i en jord, er af vigtig betydning for jordens ph-værdi, da kalken fungerer som en buffer, ved at være med til at neutralisere jordens syreindhold. Næringsstoftilgængeligheden i en jord, der indeholder kalk, er derfor mere optimal, hvilket giver bedre omsætning i jorden. Når kalkindholdet i jorden bliver undersøgt i laboratoriet, findes der en simpel metode, hvor der tilsættes lidt Side 20 af 75

21 10 % saltsyre (10 % HCl) til jordprøven. Når dette bliver tilsat, kan det ses, om der er kalk i jordprøven. Hvis jordprøven indeholder kalk, vil jordprøven bruse. Der ses en kraftig brusning, hvis der er over 4 % kalk i jorden, ses der en svag og ikke vedvarende brusning, er der mellem 1 og 4 % kalk i jorden. Såfremt der ikke ses nogen brusning, er der under 1 % kalk i jorden (AAU, 2013) Tekstur Porøsitet Porøsiteten udregnes for at undersøge, hvor meget luft/vand der er i et jordlag. Dette gøres, ved først at udregne volumen af den cylinder, prøverne blev udtaget med. ( ) Når cylinderens volumen er udregnet, kan man udregne bulk density, som er vægten af den tørre jord i forhold til volumen af jordprøven. ( ) ( ) Man kan så udregne den % pore space, som fortæller hvor meget af den jordprøve, der blev udtaget i felten, der var andet end jord. ( ) ( ) Porøsiteten beskriver det volumen, som ikke er fast materiale i jordbunden, det vil sige, hvor stor en procentdel af jorden der er porer. Jordens volumen består gennemsnitligt af 50 % jord og 50 % luft og vand. Ud fra porøsiteten, kan der siges noget om, hvor meget vand og luft jorden kan indeholde. Procentdelen indikerer hvor kompakt jorden er. Når en jord er kompakt, er der en lav porøsitet. Dette kan forårsage, at planternes rodudvikling og jordens evne til at bortdræne nedbøren kan blive hæmmet (Berthelsen, 2005) (Ashman, 2011). Kornstørrelse ud fra sigteprøver Kornstørrelsesanalysen kan bruges til at definere partikelstørrelsen i en given jord. Partikelstørrelsen har indflydelse på, hvor store porerne i jorden er, og har dermed også indflydelse på tilgængeligheden af vand og luft. Hvis det er en finkornet jord, er vandet hårdere bundet, end ved en grovkornet jord, og vandet er derfor sværere tilgængeligt for planterne. Figur 3.3 illustrerer hvordan kornstørrelsen sammen med parametrene, vand og luft er opbygget i jorden. Som udgangspunkt vil større par- Side 21 af 75

22 tikler ikke kunne lægge sig lige så tæt som små partikler, og der vil derfor være større hulrum til luft og vand. Figur 3.3 Jordpartiklernes sammensætning i forhold til transport af vand og luft (Brouwer, 1985). Ud fra en sigteprøve kan man optegne en kornstørrelsesfordelingskurve til videre analyse af kornpartikelfordelingen. Figur 3.4 Atterberg system. Kursus gang om tekstur og struktur (Ashman, 2011) I Danmark benyttes Atterberg systemet til klassificering af partikelstørrelser (se Figur 3.4). I det danske system er det vigtigt at være opmærksom på, at sand ikke er defineret i tre klasser (fine sand, coarse sand og gravel) men går ind under samme betegnelse, sand. Det betyder, at man i Danmark betegner alt, der ligger over 0.02 mm som sand. Intervallerne for ler, silt og sand er altså i det danske system: Ler < 0.002mm. Silt mm. Sand > 0.02mm. (Ashman, 2011) Side 22 af 75

23 Aggregat dannelse Der er også andre faktorer end kornstørrelse, der har indflydelse på, hvor grov eller finporet en jord vil være. En afgørende faktor er aggregatdannelse. Forud for aggregatdannelse skal der ske en flokkulering af lerpartikler. Høje saltkoncentrationer forårsager flokkulering, da de divalente og trivalente kationer fungerer som lim, og klumper sammen på lerpartiklerne. Partiklernes diameter øges, og vil derved skabe større porer i jorden. Dette vil bevirke en højere porøsitet. Humus og andre organiske stoffer kan sammen med lerpartikler øge aggregatdannelsen, da disse virker som bindemiddel. Ved lav koncentration af ler og salt i jordbunden, forekommer der en dispergering. Dette skyldes at monovalente kationer binder sig til lerpartiklerne. En finporet jord kan altså godt have større porer end en grovkornet jord såfremt der er sket flokkulering og aggregatdannelse (Pedersen, 1994). pf-værdi For at afgøre hvor hårdt, eller hvor let, vand vil være bundet i en jord bruges en pf-værdi. For at definere pf-værdien er det nødvendigt at kende porestørrelsen. Når denne er kendt, er det muligt, ud fra Figur 3.5, at definere pf-værdien for de enkelte horisonter. Figur 3.5 Sammenhæng mellem porestørrelsen og pf-værdi (Kursusgang 14, 2013). Side 23 af 75

24 Figur 3.6 Sammenhæng mellem jordtyper og hvor hårdt vandet er bundet i jorden (Borggaard, 2001). Jo større pf-værdi, jo kraftigere er vandet bundet. Med pf-værdien er det altså muligt, at sige noget om den plantetilgængelige vandmængde. pf-værdien afhænger af porestørrelsen i jorden, da porestørrelsen har en betydning for hvor let vandet strømmer i jorden. I en grovkornet jord vil vandet strømme let, og deraf kommer den lave pf-værdi. Modsat vil vandet have svært ved at strømme i den finporede, da vandet vil være hårdere bundet og deraf den høje pf-værdi. Den plantetilgængelige vandmængde er den der befinder sig i intervallet, 2-4,2 pf (Figur 3.5). pf 2 er markkapaciteten, og angiver den mængde vand jorden maksimalt kan indeholde uden at der sker afløb. pf 4,2 angiver visnegrænsen, og vandet der er bundet hårdere end dette, er bundet hårdere end det planterne kan trække ud. Vandet der befinder sig indenfor intervallet pf 2-4,2, er derfor det plantetilgængelige vand (Kursusgang 14, 2013). 3.2 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER For at kunne undersøge vegetationens påvirkning ud fra de overnævnte undersøgelsesmetoder, er det nødvendigt at indsamle jordprøver, hvilket blev gjort på en felttur. Dette afsnit vil derfor beskrive, hvilke metoder, der blev brugt inden feltturen. Herunder vil der indgå, hvordan vi udvalgte de enkelte prøvetagningsområder, hvordan området omkring prøvetagningen så ud og arealanvendelsen i områderne gennem tiden Valg af prøvetagningsområdet Første udgangspunkt for arbejdsområdet var, at det område der skulle bruges, skulle ligge i en radius af 40 km fra Aalborg. Denne afstand blev valgt med henblik på, at det skulle være let tilgænge- Side 24 af 75

25 ligt for gruppen, samt at feltturen kunne udføres på en enkelt dag. Et af kriterierne for området var, at det skulle ligge oven på den samme aflejring. Derudover var et andet kriterie, at der skulle være nåleskov, løvskov og hede i området. Kriterierne blev opstillet på baggrund af vores problemformulering. For at finde et område, der passede med disse kriterier, blev programmet ArcMap brugt til at lave forskellige kort. Det blev, på baggrund af et vejledermøde gjort klart, at for at kunne se, hvilke aflejringer der var afsat i Danmark, var det nødvendigt at bruge jordartskortet J200. Kortet indeholder informationer om arealanvendelser, deriblandt hvor der kunne findes nåleskov, løvskov og hede (se bilag 2, 3 og 4). Ud fra de anvendte kort, kunne vi nu pejle os ind på et område, der opfyldte de opstillede kriterier, og valget faldt på Hammer Bakker. Det var nu muligt at koncentrere kortene, i ArcMap, omkring området ved Hammer Bakker for at bestemme, hvor de mest optimale steder for prøveudtagningen ville være. Dette blev gjort ved, at zoome ind på området Hammer Bakker, så det var muligt at se et mere detaljeret udsnit af området. På denne måde var det muligt at bestemme, i hvilke områder af Hammer Bakker prøverne skulle foretages Lokalitetsbestemmelse Efter at have fastlagt i hvilket område jordbundsprøverne skulle foretages, ønskes det at lokalisere områder med forskellig vegetation. For at lave en repræsentativ undersøgelse af, hvordan vegetationen har betydning for jordens horisontale lag, benyttes tre undersøgelses områder; et område med primær nåleskov, et område med primær løvskov og et område kun bestående af hede. For at sikre at de tre undersøgelses områder alle befandt sig på samme aflejring, benyttes programmet ArcMap til at udforme kort over Hammer Bakker, der illustrerer, hvilke aflejringer der er i området (Figur 3.7). Side 25 af 75

26 Figur 3.7 Kort fra ArcMap der illustrerer Hammer Bakkers aflejringer, inden for en bufferzone på 5 km. Hammer Bakker består hovedsageligt af Morænesand og grus (Udarbejdet af gruppe 2) (GEUS, 1989). På Figur 3.7 ses det, at Hammer Bakker består af to slags aflejringer; morænesand og grus, som dominerer i hele området, og smeltevandssand og grus, der lokalt dominerer midt-øst delen af området. Da Hammer Bakker består af to forskellige aflejringer, var det i felten vigtigt at være opmærksom på, at de tre undersøgelses områder lå ovenpå samme aflejring. Det var før feltarbejdet bestemt, at hullerne skulle graves ved aflejring med morænesand og grus, da dette er den primære aflejring i området, og derfor var det også hjemmefra besluttet nogenlunde, hvor de tre huller skulle graves. Igen blev ArcMap benyttet til at identificere områder, hvor de tre forskellige undersøgelses områder er repræsenteret på aflejringen med morænesand og -grus. Side 26 af 75

27 Figur 3.8 Figuren illustrerer der tre forskellige slags vegetation der arbejdes med i projektet; nåleskov, blandet skov og hede (udarbejdet af gruppe 2). Figur 3.8 blev på feltturen benyttet til at sikre, at prøvetagningerne skete, inden for de valgte vegetationer. På Figur 3.9 ses de tre undersøgelses områder, indsat som et punkt ud fra GPS data indsamlet i felten. I resten af projektet vil de tre undersøgelses områder betegnes som hul A, B og C. Hul A Nåleskov Hul B Løvskov Hul C Hede Figur 3.9 J200 kort fra ArcGIS hvor de tre undersøgelsesområder er illustreret (Udarbejdet af gruppe2) (GEUS, 1989). Side 27 af 75

28 3.2.3 Arealanvendelse i nyere tid For at redegøre for den arealanvendelse, der har fundet sted i det område de tre huller blev gravet, blev ortofotos betragtet fra forskellige årtier. Derved opnås et overblik over hvad jorden i de tre områder har været brugt til siden 1954, da tidsaspektet er vigtigt for jordbundsprocesserne. Alle billederne er blevet hentet fra Figur 3.10 Ortofoto fra 1954 over Hammer Bakker På ovenstående ortofoto (Figur 3.10) ses det, at jorden omkring Hul A og B i 1954 havde anden arealanvendelse end skov (afsnit 2.3.1). Hul C ligger her på et hedeområde, som også var det observerede på feltturen. Side 28 af 75

29 1995 Figur 3.11 Ortofoto fra 1995 over Hammer Bakker Fra 1954 til 1995 ses der en udvikling i arealanvendelsen (Figur 3.11). Hul A og B ligger nu i et skovareal. Hul C ligger stadig på et hedeområde, men der er nu et skovområde tæt på hullet Figur 3.12 Ortofoto fra 2004 over Hammer Bakker I 2004 ligger Hul A stadig i skov. Hul B ligger nu på grænsen til et skovområde. Hul C ligger stadig på et hedeområde, hvor der er spredte træer (se Figur 3.12). Side 29 af 75

30 2012 Figur 3.13 Ortofoto fra 2012 over Hammer Bakker På Figur 3.13 fra 2012 ser det ud, som det vi observerede i felten. Her ses der skov ved Hul A og B og hede ved Hul C. 3.3 LOKALITETSBESKRIVELSE VED PRØVETAGNINGSOMRÅDER Afsnittet beskriver lokalbeskrivelsen ud fra feltturen. Der blev i felten noteret væsentlige observationer for området rundt om de tre gravede huller for at sikre, at alle mulige gældende faktorer blev observeret. Alle hullerne skulle have størrelsen én kubikmeter, for at give et repræsentativt billede af horisontlagene i de udvalgte områder Hul A - Nåleskov Det første hul, der på feltturen blev gravet, betegnes som hul A. Hullet blev gravet i området med nåleskov, hvor der var et let bakkefald mod syd. Skovbunden var en blanding af mos, græs og et dække af nåle fra træerne. Omkring hullet var der høje træstammer, hvor træernes grene primært var højt oppe på stammen (Figur 3.14). Hullet blev gravet under et stort nåletræ, hvis grene startede en meter over skovbunden. På de andre omkringstående træer startede grenene længere oppe. Det største nærmeste træ var 2 meter væk, det nærmeste lille træ var 1,10 meter væk, mens det nærmeste mellemste træ var 1,30 meter væk. Side 30 af 75

31 3.3.2 Hul B - Løvskov Figur 3.14 Nåleskovsområdet omkring hul A (Udarbejdet af gruppe 2) Det andet prøvetagningsområde, som betegnes hul B, blev gravet i området med løvskov, med et lille fald mod øst. Jordbunden havde et tæt dække af blade fra træerne, samt små grene. Træerne i området omkring hullet var højstammede bøgetræer, hvor grenene primært befandt sig i toppen af træerne. Hullet var omringet af tretten træer, der stod med ca. to meters afstand. Det nærmeste træ stod med 1,60 meters afstand til hullet. Hullet blev gravet midt på en skråning, hvor der mod nord var et lettere bakkefald, og mod vest skete en stigning i landskabet (Figur 3.15). Figur 3.15 Området omkring hul B. Hullet er gravet hvor gruppemedlemmerne står (Udarbejdet af gruppe 2) Hul C - Hede Sidste hul blev gravet på åben hede på toppen af en bakke, betegnes som hul C. Der var få træer i landskabet, men ingen der burde have betydning for horisonterne i hullet, da de var langt fra hullet. Det tætteste skov var et nåleskovs område, der lå cirka 500 meter væk, mens det tætteste løvskovs område lå 1000 meter væk, og blandet skov lå cirka 1500 meter væk. To meter fra hullet var der et Side 31 af 75

32 stejlt fald i landskabet. Bunden var tæt bevokset af forskellige græsser, og meget få blade, der var blæst til fra træerne, rundt om i området (Figur 3.16). Figur 3.16 Området omkring hul B (Udarbejdet af gruppe 2). 3.4 PRØVETAGNING I FELTEN Dette afsnit har til formål, at beskrive vores prøvetagning i felten, d Beskrivelsen tager udgangspunkt i de tre gravede huller, af størrelsen én kubikmeter, som er beskrevet i afsnit 3.3. Der vil være en gennemgang af prøvetagningen til bulkprøver, cylinderprøver, spydprøver, Munsell farvekortbestemmelse samt dokumentation og forberedelse af feltturen Udstyrsliste For at muliggøre prøvetagningen, behøvede vi følgende udstyr (Figur 3.17). Udstyret og dets anvendelse til prøvetagningen, er beskrevet på Tabel 3.1. Udstryr Målebånd Spydskraber Mukkert Munsells farvekort Jordspyd Cylinder Hammer Skovl Spartel Spade Bruges til Opmåling af hullet, horisonterne, spydprøverne og afstand til omkringstående vegetation Udskrabning af jord fra jordspyd Banke jordspyddene i jorden Bestemmelse af jordbundens farvekategori Stikprøvetagning af jordbunden Porøsitetsprøvetagning Banke cylindere igennem profilet Gravning og opfyldning af hul Udgravning af bulkprøver og til at holde for cylinderen Gravning og opfyldning af hul Tabel 3.1 Oversigt over udstyr (Udarbejdet af gruppe 2). Side 32 af 75

33 3.4.2 Dokumentation Figur 3.17 Udstyr til prøvetagning (Udarbejdet af gruppe 2). Efter udvælgelsen, af det valgte område til prøvetagningen, blev der gravet et hul på én kubikmeter. Disse tre huller, i de tre forskellige områder, blev navngivet hul A, B og C. Processerne ved prøvetagningen ved de respektive huller var identiske, og de vil derfor blive beskrevet overordnet. Al dokumentation blev skrevet i en samlet notesbog. Som det ses på Figur 3.18, var der typisk en person som sad i hullet, og en person der noterede. Alle huller blev dokumenteret med bestemmelse af antal horisontlag, opmåling med målebånd, skreven beskrivelse af hullet, farvebestemmelse og fotografering. Ydermere blev det omkringliggende område også beskrevet og fotograferet. Figur 3.18 En person observerer i hullet og en anden noterer (Udarbejdet af gruppe 2). Side 33 af 75

34 3.4.3 Bulkprøvetagning Der blev udgravet bulkprøver af alle horisonter på den, vi vurderede, side med de tydeligste horisonter i det gravede hul. Prøvetagning blev foretaget med spartel. Jorden kom i en pose, forseglet med strips og påført navn for prøven Cylinderprøvetagning Der blev taget cylinderprøver af alle horisonter, på det samme profil, som bulkprøverne blev taget fra. Cylinderen blev målt, så dens rumfang senere kunne udregnes. Cylinderen blev holdt foran det udvalgte sted, en spartel blev sat for, og den blev banket ind i horisonten med en hammer. Når cylinderen var fuld, blev den forsigtigt trukket ud, uden at miste jord. Jorden kom i en pose, forseglet med strips og angivet navn for prøven. Afsluttende tog vi alle jordprøverne med til laboratoriet til videre analyse Munsell farvebestemmelse Ved hjælp af Munsells farvekort, fik hver horisont tildelt en farve. Som det ses på Figur 3.19, holdes Munsell farvekortet op imod horisontlaget, for at finde den farve, som beskriver jordlaget bedst. Figur 3.19 Bestemmelse af jordfarve ved hjælp af Munsells farvekort (Udarbejdet af gruppe 2). Side 34 af 75

35 3.4.6 Spydprøvetagning For at bestemme, hvor repræsentative horisonterne i vores gravede hul er for området, valgte vi at tage mellem 4-6 spydprøver i området. Spydprøverne kan give et billede af, hvor ensartet jordlagene er i området. Antallet af spydprøver bestemmes ved, hvor ensartet de første prøvetagninger har været. Hvis de fire første spydprøver viste nogenlunde den samme fordeling i lagene, valgte vi ikke at foretage flere prøver. Selve prøvetagningen forløb således, at et 1 meter langt spyd, bankes ned i jorden, inden for en radius af 5 meter fra hullet. Når spyddet var banket så lang ned som muligt, drejes spyddet en omgang, og hives herefter op af hullet (se Figur 3.20). Vi opmålte horisonterne og tog billederne af spyddene. Jorden blev derefter taget ud med en spydskraber og smidt væk. Figur 3.20 Jordspyddene bankes i jorden med en mukkert og trækkes op med håndkraft (Udarbejdet af gruppe 2). 3.5 UNDERSØGELSER I LABORATORIE Det følgende afsnit vil beskrive, hvilke undersøgelser der blev foretaget i laboratoriet af de jordprøver, der blev taget i felten. Afsnittet vil indeholde en beskrivelse af glødetabsundersøgelse, phmåling, kalkindhold, vandindhold og sigteprøver. Afsnittet er baseret på Jordbundskompendiet (Aalborg Universitet, Ukendt årstal) Glødetab For at foretage glødetabsundersøgelserne blev 50 gram udtaget fra bulkprøverne, der blev taget i felten. Prøverne blev tørret i ovnen ved 60 ᵒC natten over, for at undgå at noget af det organiske materiale blev brændt af. Side 35 af 75

36 Prøverne blev taget ud af ovnen den næste morgen, og sat i en vacuumekssikkator (se Figur 3.21) i en halv time, for at prøverne skulle nå stuetemperatur, uden at optage fugt fra luften i rummet. Prøverne blev taget ud af vacuumekssikkatoren, og cirka halvdelen af hver prøve blev findelt i en morter (se Figur 3.22). Figur 3.21 Vacuumekssikkator og tørreovne (Udarbejdet af gruppe 2). Diglerne blev vejet uden låg (Dig), og vægten samt nummeret på diglen blev skrevet ned. Herefter blev gram, af det findelte materiale, vejet af i diglerne, og denne vægt blev også skrevet ned (Dig+W s ). Der blev lagt låg på diglerne, og de blev placeret på glødebakken, i et system, så der var styr på hvilken prøve, der stod hvor, hvis numrene på diglerne blev brændt af. Glødebakken blev sat i glødeovnen (se Figur 3.22), som blev sat til at varme op til 550 ᵒC. Når ovnen var varmet op til 550 ᵒC, skulle prøverne stå i 4 timer. Figur 3.22 Morter og glødetabsovn (Udarbejdet af gruppe 2). Side 36 af 75

37 Efter de 4 timer, blev prøverne taget ud af ovnen, og sat i vacuumekssikkatoren i en time. Herefter blev prøverne taget ud, og diglerne blev igen vejet uden låg (Dig+W gl ). Vægten blev noteret, og glødetabsprocenten kunne udregnes (se afsnit 3.1.2) ph-måling ph-målingen blev foretaget på de prøver, som er kaldt for bulkprøverne. Bulkprøverne blev tørret natten over ved 105 ᵒC. En lille del af hver bulkprøve blev taget fra og mortet. 20 gram af det mortede materiale blev vejet af i en plastbøtte, og herefter blev der tilsat cirka 100 ml demineraliseret vand. Bøtten blev grundigt lukket med låg, og tapet sammen så den var helt tæt. Plastbøtterne, med prøveindholdet i, blev sat fast på rystemaskinen (Figur 3.23), som blev sat til at ryste prøverne i 20 minutter med cirka 170 rystninger i minuttet. Efter de 20 minutter skulle de henstilles i en halv time, så jordpartiklerne faldt til bunds og ikke forurenede elektroden i phmåleren. Imens plastbøtterne var henstillet, blev ph-måleren kalibreret (se Figur 3.23), så det var sikret, at måleren målte de korrekte værdier. Dette blev gjort ud fra en buffervæske med en ph på 7,01 og en buffervæske med ph på 4,01. Det var vigtigt, at man skyllede elektroden på ph-måleren med demineraliseret vand mellem hver måling, og herefter duppede den med en fnugfri klud. Efter den halve time kunne man måle jordens ph-værdi. Dette blev gjort ved at stikke elektroden ned i jordvæsken og holde elektroden i ro. Når tallene på skærmen begyndte at holde sig i ro, kunne man aflæse ph-værdien. Figur 3.23 Rystemaskine og ph-måler (Udarbejdet af gruppe 2). Side 37 af 75

38 3.5.3 Kalkindhold Kalkindholdsundersøgelsen blev foretaget på bulkprøverne, som var tørret ved 105 ᵒC. En lille del af bulkprøverne blev taget fra og puttet i en porcelænsskål. Der blev sprøjtet lidt 10 % saltsyre (HCl) på jordprøverne (se Figur 3.24). Der blev holdt øje med, om jorden begyndte at boble, hvis den gjorde det, indeholdte jordprøven kalk, hvis den ikke begyndte at boble, var der under 1 % kalk i jorden Vandindhold Figur 3.24 Kalkprøve med HCl (Udarbejdet af gruppe 2). Disse undersøgelser blev foretaget på cylinderprøverne, som blev taget i felten. Prøverne og de tilhørende skåle blev vejet og noteret (W+sk). Prøverne blev tørret ved 105 ᵒC i 24 timer. Efter de 24 timer blev prøverne taget ud af ovnen, og sat i vacuumekssikkatoren til de nåede rumtemperatur. Prøverne med skål blev så vejet igen (W s +sk), og man kunne så udregne vand- og luftindholdet i jordprøven Sigteprøver Formålet med denne undersøgelse var, at finde ud af hvordan kornstørrelserne i den enkelte jordprøve fordelte sig. Side 38 af 75

39 Figur 3.25 Sigtetårn og rensning af sigter (Udarbejdet af gruppe 2). Denne undersøgelse blev foretaget på bulkprøverne, som var tørret ved 105 ᵒC. Prøverne blev nulret, så kornene blev fordelt ordentligt. Herefter blev der vejet 100 gram af hver bulkprøve af til sigteprøve. Der blev lavet et sigtetårn med 11 sigter inklusiv bund (se Figur 3.25). Sigterne blev valgt ud fra kriteriet, at der i den første sigte, skulle være 100 % gennemfald, og de andre sigter blev valgt ud fra den observerede kornfordeling i jordprøverne. Vi vurderede at alle vores jordprøver havde et stort indhold af fint materiale, derfor blev de fineste sigter valgt. Det var vigtigt, at det var det samme sigtetårn, som blev brugt ved alle jordprøverne, da det så vil være muligt at sammenligne kornstørrelsesgradueringen. Sigtetårnet blev placeret i rystemaskinen, og de 100 gram blev hældt over sigtetårnet, som blev sat til at ryste i 20 minutter. Når rystemaskinen ryster jordprøverne, fordeler den jorden ned igennem sigterne. Da de 20 minutter var gået, tog vi sigtetårnet af maskinen, og vejede af hvor mange gram der var i hver sigte, så vi kunne se hvor meget materiale, der var inden for hvert kornstørrelsesinterval (se Figur 3.25). Side 39 af 75

40 4 PRÆSENTATION OG DISKUSSION AF RESULTATER I følgende afsnit vil resultaterne fra laboratoriet blive præsenteret, analyseret og diskuteret. Afsnittet vil omfatte følgende: Organisk materiale; ph og kalk; luft, vand og jord. Til slut i afsnittet bliver resultaterne, analyserne og diskussion sammenfattet i horisont beskrivelser af de tre jordprofiler. Der vil i afsnittet være en opstilling af alle resultater fra undersøgelserne i laboratoriet, efterfulgt af en dertilhørende analyse og diskussion. På Figur 4.1 ses en illustration af hvert hul. I afsnittet ligges der vægt på forskelle og ligheder horisonterne imellem. Det er nødvendigt at være opmærksom på, at når sammenligningen sker imellem disse horisonter, vil det være svært at undgå, at nogle af sammenligningerne vil ske på tværs af forskellige horisont betegnelser. Side 40 af 75

41 Figur 4.1 Oversigt over hvert hul, og horisontinddelingen med dybder for horisonten og den dybde prøven er udtaget ved (Udarbejdet af gruppe 2). 4.1 ORGANISK MATERIALE Det procentvise indhold af organisk materiale i jorden, er en indikator for jordens evne til at holde på jordens organiske bestanddele. Det organiske materiale har betydning for de organiske processer i jorden, og er medbestemmende for evnen til at holde på vandet i jorden, inputtet af nærringsstoffer, ph forholdene samt tilstedeværelsen af mikro-, meso- og makroorganismer. I dette afsnit vil vi ud fra vores glødetabsundersøgelse, se på fordelingen af det organiske materiale samt diskutere de faktorer, der er afgørende for tilførslen og nedbrydningen af organisk materiale. Side 41 af 75

42 Organisk materiale % Organisk materiale % Resultater Organisk materiale Hul A - Nåleskov Hul B - Løvskov Hul C - Hede 1 0 HORISONT 1 HORISONT 2 HORISONT 3 HORISONT 4 Horisonter Figur 4.2 Sammenligning af den procentvise andel af organisk materiale i hver horisont i hvert hul (Udarbejdet af gruppe 2). 6 Organisk materiale Hul A - Nåleskov Hul B - Løvskov Hul C - Hede 1 0 HORISONT 1 HORISONT 2 HORISONT 3 HORISONT 4 Horisonter Figur 4.3 Sammenligning af det procentvise fald af organisk materiale ned igennem horisonterne i hvert hul (Udarbejdet af gruppe 2). Side 42 af 75

43 4.1.2 Organisk materiale i prøvetagningshullerne Hvis man ser på Figur 4.3, kan man se den procentvise fordeling af mængden af organisk materiale indenfor hver prøvetagningshul. Ved hul A, nåleskov, ser vi et kontinuerligt fald i mængden af organisk materiale ned igennem horisonterne. Ved hul B, løvskov, er der en svag ændring i de to øverste horisonter, og vi ser først et markant fald fra horisont 2 til 3. Ved heden, ses det største udsving horisonterne imellem, med et fald fra horisont 1 til 2 og fra horisont 2 til 3 falder den yderligere. Ud fra Figur 4.2 kan den procentvise fordeling af det organiske materiale, i de respektive jordbunde, ses. Generelt igennem alle prøvetagningshullerne er horisont 1, den horisont der har den største mængde af organisk materiale. Der er dog en forskel på prøverne imellem, indenfor den samme horisont. I horisont 1 ses det, at der er 3,26 % organisk materiale i hul A, nåleskov, 3,03 % i hul B, løvskov og 5 % i hul C, hede. Heden dækker over et stort græsareal, som har væsentligt tættere rodnet end i både løv- og nåleskov. Forskellen imellem løv- og nåleskovs rodnet er, at nåletræer har et paraplyformet rodnet, hvorimod løvtræer har dybdegående rødder. Hul A, nåleskovens, indhold af organisk materiale i horisont 1, er 0,23 procentpoint højere end løvskoven. Hvis man ser på horisont 2, har nåleskoven til gengæld 0,15 procentpoint lavere indhold af organisk materiale i forhold til løvskoven. (Bendix, ukendt årstal) (Whiting, 2013). Fra horisont 1 til 2 ses et fald på 3,83 procentpoint i mængden af organisk materiale for hul C, hede. Horisont 2 har 1,17 % organisk materiale. Det kan have noget at gøre med, at rodnettet i græs ikke stikker så dybt, hvilket giver de relative lave værdier for organisk materiale. Horisont 3 i hul A, nåleskov, har i vores prøve, den højeste andel af organisk materiale. Dette vækker undren, når man ser på det faktum, at løvtræernes rødder stikker dybere end nåleskovens. Derfor ville det forventes, at løvskoven havde den højeste andel af organisk materiale. I horisont 3 i hul C, hede, er der kun 0,43 % organisk materiale. Det er en indikator for, at størstedelen af hedens organiske materiale forekommer i horisont 1, hvor rodnettet forefindes Det afgørende input Det der generelt afgør mængden af organisk materiale i jorden, er mængden af input og omsætteligheden af dette. C/N forholdet beskriver omsætteligheden af det organiske materiale, der tilføres jordbunden, og er dermed en indikator for omsætningshastigheden af det pågældende materiale. Dette kan være med til, at forklare indholdet af organisk materiale i prøvetagningen. C/N forholdet er forholdet mellem kulstof og kvælstof i det organiske materiale, som er afgørende for omsætningshastigheden af materialet og for hvilke mikro- og makroorganismer, der er til stede. Ved et højt indhold af kulstof i forhold til kvælstof, vil C/N forholdet være højt. Det betyder at om- Side 43 af 75

44 sætningen af organisk materiale vil foregå langsomt. Omvendt vil der ved et lavt C/N forhold være en hurtigere omsættelighed af det organiske materiale. De organismer, der står for nedbrydningen, er eksempelvis orme, bakterier, svampe, og muldvarper. Disse organismer skal have gunstige forhold med hensyn til blandt andet ilttilgængelighed, temperatur og optimale ph-forhold (ph-værdier mellem 6-8) samt C/N forhold. Nålene fra nåletræer har et højt indhold af stoffet lignin, som under nedbrydningsprocessen bliver omdannet til organiske syrer. Syrerne trækkes ned i jorden, og gør at jordbunden i en nåleskov, har en lav ph værdi (Nåleskov, Ukendt årstal). Lignin indeholder ikke kvælstof, og har dobbeltbindinger i kulstof atomerne, hvilket gør at C/N forholdet er højt, og lignin dermed er svært nedbrydeligt (Mygind, 2013). Nedbrydningsprocessen i nåleskove bliver hovedsageligt foretaget af svampe, på grund af det høje C/N forhold. Nedbrydning foretaget af svampe går langsomt, og det organiske materiale vil derfor have større tendens til, at ophobe sig, i de øverste lag. I løvskoven har det organiske materiale ikke et ligeså højt C/N forhold, som i nåleskoven. På grund af det lavere lignin indhold i det organiske materiale i løvskoven, er der ikke samme syreindhold, som i nåleskov, og der vil derfor være en højere ph værdi. Organismerne, som nedbryder organisk materiale, kan lettest nedbryde materiale med samme C/N forhold som dem selv. Mikro- og makroorganismer har lave C/N forhold, og derfor er forholdende for mikro- og makroorganismer mere optimale, og der vil være en større biodiversitet, og nedbrydningen vil foregå hurtigere i jorde med lavt C/N forhold. Organismerne blander det organiske materiale med jordens materiale, hvilket giver en mere flydende overgang af organisk materiale ned gennem jordhorisonterne. Ved lave ph-værdier vil der være manglende opblanding i horisonterne, som følge af få organismer i jorden (Ashman, 2011). I resultaterne, fra prøvetagning, kan det ses, at der er et fald af mængden af det organiske materiale ned igennem alle horisonterne, ved alle vores huller. Da omsætteligheden er langsommere i hul A, nåleskov, grundet det høje C/N forhold, kunne man have forestillet sig et større fald af indholdet af organisk materiale fra horisont 1 til 2. Grunden til dette kunne være, at grannålene ville ophobe sig i det øverste jordlag under den langsomme nedbrydningsproces, men resultatet viser, at faldet fortsætter kontinuerligt gennem alle horisonterne i hul A (Ashman, 2011). Den forventede større omsættelighed under hul B, løvskov, stemmer ikke overens med resultaterne. Fordelingen af det organiske materiale ned gennem horisonterne ved hul B, løvskov, er svagt nedadgående fra horisont 1 til 2, men falder så brat fra horisont 2 til 3. Dette fald tyder på, at der ikke sker en ligeså stor omsætning af det organiske materiale i forhold til hul A, nåleskov. Det strider imod det forventede kontinuerlige fald i hul B, løvskov. Det kontinuerlige fald ses i større grad i vores prøvetagning fra hul A, nåleskov (Ashman, 2011). Side 44 af 75

45 Ved hul C, hede, sker der et markant fald i mængden af organisk materiale fra horisont 1 til 2. Dette tyder på, at der ikke sker en særligt stor nedbrydning og omsætning, da der stort set ikke er noget organisk materiale under rodnettet. I og med det korte tætte rodnet kun findes helt i toppen af horisont 1, er det forventet, at der sker et drastisk fald af mængden af organisk materiale fra horisont 1 til 2, det viser Figur 4.3 også (Ashman, 2011). Grundlæggende viser prøverne ikke den forventede indholdsfordeling af organisk materiale ned gennem horisonterne under nåle- og løvskov. Hvis den forventede fordeling for hul B, løvskov, skulle være set, skulle der være et mere kontinuerligt fald i indholdet af organisk materiale ned gennem horisonterne, dette fald skulle ske uden bratte fald, som ses i vores glødetabsprøve. For hul A, nåleskov, skulle vi have set et markant fald i mængden af det organiske indhold fra de øverste lag til de nedre, men her er faldet mindre i øjnefaldende. Resultaterne for prøven foretaget for hul C, hede, er den eneste, der viser, den forventede fordeling af organisk materiale i horisonterne. 4.2 PH OG KALK I afsnittet vil ph værdien for horisonterne i hvert hul blive analyseret og sammenlignet. Resultaterne af kalkindholdet vil blive behandlet i de forskellige horisonter, og sammenlignet med ph-værdien. Elementerne der påvirker surheden i en jord vil blive diskuteret, samt hvilke udefrakommende elementer, der påvirker denne. Til slut bliver der ud fra dette diskuteret, hvordan disse faktorer kan have påvirket vores jorde og horisonter til at være sure. Følgende afsnit er skrevet på baggrund af kilderne, Ashman 2011, Pedersen 1994 og kursusgang 7 i vores jordbundskursus. Side 45 af 75

46 ph-værdier Resultater 6 ph - værdier ph -Hul A ph -Hul B ph - Hul C 1 0 HORISONT 1 HORISONT 2 HORISONT 3 HORISONT 4 Horisonter Figur 4.4 ph-værdier, sammenligning af de enkelte hullers horisonter. Hul A indikerer nåleskov, hul B indikerer løvskov og hul C indikerer hede (Udarbejdet af gruppe 2). Side 46 af 75

47 Kalkindhold Hul A Nåleskov Figur 4.5 Kalkindholdet for horisonterne i Hul A (Nåleskov). Tallene indikerer hvilken horisont der er lavet kalkprøve på (Udarbejdet af gruppe 2). Hul B - Løvskov Figur 4.6 Kalkindholdet for horisonterne i Hul B (Løvskov). Tallene indikerer hvilken horisont der er lavet kalkprøve på (Udarbejdet af gruppe 2). Hul C - Hede Figur 4.7 Kalkindholdet for horisonterne i Hul C (Hede). Tallene indikerer hvilken horisont der er lavet kalkprøve på (Udarbejdet af gruppe 2). Side 47 af 75

48 4.2.2 ph s påvirkning af jordbund I resultaterne for ph undersøgelsen (Figur 4.4), kan det i horisont 1 ses, at alle hullerne har en ph værdi under 4. Hul A, nåleskov, ligger lavest med en ph på 3,84 og hul C, hede, ligger højest med ph 3,97. For horisont 2 ligger ph værdierne mellem 4,35 og 4,55. Her er det løvskovsområdet, der har den laveste ph, og hul A, nåleskov, som har den højeste. I horisont 3 har hul C, hede, en markant højere ph værdi end de to øvrige huller, ph-værdien ligger her på 5,53, hvorimod de to andre huller har den samme ph på 4,62. Hul A, nåleskov, er det eneste hul som har en 4 horisont, her er ph 5. Ud fra Figur 3.1 kan det ses, at jorden i horisont 1, i hullerne, kan klassificeres som: Meget stærkt sur/stærkt sur jord. I horisont 2 ligger ph værdierne lidt højere, men klassificeres stadig som stærkt sur. I horisont 3 ligger ph værdierne mere spredt. Nåleskov, og løvskov kan klassificeres som stærkt sur, hvorimod hede ligger i moderat sur. For nåleskov som har en 4 horisont, kan vi se, at ph stiger yderligere, og klassificeres som moderat sur Manglende kalkindhold Billederne af alle kalkprøverne viser, at der ingen brusning forekom, da vi tilsatte saltsyre (se Figur 4.5Figur 4.6Figur 4.7). Dette fortæller, at der er under 1 % kalk i alle vores jordbundsprøver. Som tidligere beskrevet i afsnit 3.1.4, har dette betydning for jordbundens ph værdi, da manglen på kalk i jordbunden gør, at denne bliver sur. Manglen på kalk stemmer godt overens med vores resultater for ph værdierne i vores jordbundsundersøgelser (Figur 4.4) Forsuring af jordbund De faktorer, der kan påvirke ph værdien i jordbunden, kan enten relateres til udgangsmaterialet, som for vores undersøgelsesområde er morænesand og -grus, eller andre udefrakommende faktorer. ph værdien i jordbunden har stor betydning for tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden. Mængden af H + ioner afgør, hvilken ph værdi jorden har. Ved en høj koncentration af H + ioner vil jorden have en lav ph. Side 48 af 75

49 Figur 4.8 Kationombytning (Rasmussen, 1984) Da vores jordprøver har lave ph værdier, vil de have en stor koncentration af H + ioner. Figur 4.8 beskriver kationombytning, som er ombytning af næringsstoffer mellem jordkolloidets flader og jordvæsken. Jordkolloidets flader er negativt ladet, og positivt ladede næringsstoffer, kationer, vil derfor bindes til fladerne. H + er den ion, der binder sig stærkest, og derfor frigives andre kationer ud i jordvæsken ved høj koncentration af H + ioner. Kationombytteligheden kan også beskrives som CEC værdien (Cation Exchange Capacity), som er en indikator for den samlede mængde ombyttelige kationer. Jo lavere CEC værdi, jo lavere ombyttelighed af kationer og dermed lav ph. Ud fra vores resultater må vores jordbundsprøver have lave CEC værdi, da vi ser en lav ph værdi. For at se på tilgængeligheden af næringsstoffer i jordbunden, kan vi se på basemætningsgraden. Denne bestemmes ud fra formlen: hvor det udregnes, hvor stor en del af den samlede mængde ombyttelige kationer, som består af de 4 vigtige næringsstoffer: Ca, Mg, Na, K. Basemætningsgraden fortæller derved noget om, hvor stort et potentiale jordbunden har til, at fastholde plantenæringsstoffer imod udvaskning, samtidig med at disse er tilgængelige for planterne. Figur 4.9 Sammenhængen mellem ph og basemætningsgraden (Borggaard, 2001). Side 49 af 75

50 Sammenligner vi vores resultater i henvisning til ph figur, med Figur 4.9, kan vi se, at lav ph betyder, at jorden har en lav basemætningsgrad, og derved en lav tilgængelighed af de vigtige næringsstoffer. Dette fortæller, at en stor del af jordkolloidernes flader er besat af H + ioner, næringsstofferne ligger derfor i jordvæsken, med større risiko for at blive udvasket Hvor kommer al surheden fra Mængden af H + ioner i jordbunden afhænger af forskellige faktorer, så som sur nedbør, rødders optagelse af kationer og nedbrydning af organisk materiale med flere. Sur nedbør syreindholdet i nedbøren øges, når forskellige forurenende stoffer går i forbindelse med den. Nedbørens ph falder, og derved øges koncentrationen af H + ioner, der tilføres til jordbunden. Rødders forsuringspåvirkning Når rødder optager kationer fra jordvæsken, udskiller de selv H + ioner, og planterne er derved med til at øge koncentrationen af H + ioner i jordbunden. Der blev i både nåleskov og løvskov fundet flere store rødder ned igennem jorden (Figur 4.1). På grund af rødders generelle forsuringspåvirkning kan det konstateres, at rødderne er en gældende faktor i at forsure jorden. Nedbrydning af organisk materiale Det er indholdet af syre i det organiske materiale, der er på jordoverfladen, som har betydning for koncentrationen af H + ioner i jorden. Derfor vil det have betydning for surheden i en jord, hvilken slags vegetation der er, og tidligere har været til stede på jordoverfladen. Ud fra vores resultater af jordbundsundersøgelserne kan vi sige, at vi har at gøre med jordbunde, som er sure. Vores resultat fra kalkprøverne bekræfter vores ph prøver. Hvis der havde været kalk, ville det have fungeret som en buffer, og modvirket forsuring og dermed lave ph værdier i jordbunden. 4.3 LUFT, VAND OG JORD I dette afsnit vil der blive set på forholdet mellem luft, vand og jordpartikler. Der vil i den forbindelse ses på kornstørrelser, vandindhold og hvordan disse forhold er afgørende for jordens porøsitet. For at kunne klassificere vores jordbunde, er det vigtigt at se på de elementer, der påvirker teksturen og strukturen, da de er afgørende for jordens egenskaber. Side 50 af 75

51 Porøsitet Resultater PORØSITET Hul A Hul B Hul C Horisont 1 48,16 % 54,06 % 50,43 % Horisont 2 43,28 % 45,50 % 42,36 % Horisont 3 46,24 % 33,41 % 36,22 % Horisont 4 35,20 % Tabel 4.1 Porøsitet for hver horisont i hvert hu (Udarbejdet af gruppe 2). 60% Porøsitet 50% 40% 30% 20% Porøsitet Hul A Porøsitet Hul B Porøsitet Hul C 10% 0% Horisont 1 Horisont 2 Horisont 3 Horisont 4 Horisonter Figur 4.10 Porøsitet sammenligning af horisonter i de enkelte huller. Hul A indikerer nåleskov, hul B indikerer løvskov og hul C indikerer hede (Udarbejdet af gruppe 2). Side 51 af 75

52 Fordeling af vand, luft og jord Figur 4.11 Procentfordeling af vand, luft og jordpartikler i jorden opdelt efter horisonter. Dette ses for nåleskov (Udarbejdet af gruppe 2). Figur 4.12 Procentfordeling af vand, luft og jordpartikler i jorden opdelt efter horisonter. Dette ses for løvskov (Udarbejdet af gruppe 2). Figur 4.13 Procentfordeling af vand, luft og jordpartikler i jorden opdelt efter horisonter. Dette ses for hede (Udarbejdet af gruppe 2). Side 52 af 75

53 Procent Gennemfald Kornstørrelse gennemfald Gennemfald ,5 1 0,5 0,425 0,25 0,212 0,15 0,125 0,075 0,063 Bund Nåleskov - H1 Kornstørrelse Løvskov - H1 Hede - H1 Nåleskov - H2 Løvskov - H2 Hede - H2 Nåleskov - H3 Løvskov - H3 Hede - H3 Nåleskov - H4 Figur 4.14 Sammenligning af kornstørrelsen af jorden fra horisonterne i hullerne. Opdelt efter det procentvise gennemfald i sigtetårn (Udarbejdet af gruppe 2). Procent i bundsigte Nåleskov Løvskov Hede 0 Horisont 1 Horisont 2 Horisont 3 Horisont 4 Horisonter Figur 4.15 Illustrerer alt det materiale der er mindre end 0,063 mm, og derfor efterladt i bunden af sigtetårnet (Udarbejdet af gruppe 2). Side 53 af 75

54 4.3.2 En sandet jordbund For at definere kornstørrelserne, ses der på Figur 3.4, at grænsen for fint sand er på 0,02mm. Som det kan ses på Figur 4.14, som viser det samlede resultat af vores sigteprøver, er den mindste sigte, der er brugt 0,063mm. Det betyder, at vi ikke kan adskille ler, silt og det fineste af sandet fra hinanden. Da vi ikke kan adskille partiklerne fra hinanden, må vi behandle denne del særskilt fra de andre. På Figur 4.15 kan man se, hvor stor en andel af vores prøver, der er mindre end 0,063 mm. Det materiale, som vi finder her, må ud fra Atterberg systemet være ler, silt og den fine del af sandet. Vi kan ikke adskille dette materiale yderligere, da vi ikke har udført en suspension, hvor disse fraktioner bliver afskilt ved opslæmning i vand. På Figur 4.14 kan det ses, at samtlige horisonter har et indhold af groft materiale på omkring 30 % og et indhold af fint materiale på ca. 70 %. Løvskovens horisont 2, adskiller sig fra de andre horisonter ved at have en meget lille andel af groft sand. Nåleskovens horisont 3 adskiller sig ved at have en mere jævn fordeling af kornstørrelser, men også en tendens til stort indhold af fint sand. Nåleskovsområdet adskiller sig yderligere i horisont 4, ved at have en stor del af materialet lige omkring grænsen mellem groft og fint sand. På Figur 4.15 kan vi se, at horisont 1, i alle tre huller minder om hinanden, ved alle at have 7-10 % af det fineste materiale. I horisont 2 adskiller løvskoven sig fra de andre, ved at have en andel af det fineste materiale på over 20 %. I horisont 3 ændrer billedet sig, ved at hul A, nåleskov, har det største indhold af fint materiale med en andel på over 25 %, hvorimod hul B, løvskov og hul C, hede, kun har mellem 0,5 og 2,5 %. Figur 4.15 understøtter de afvigelser vi ser på Figur Det ses, at der i de prøver med meget fint materiale, ses der meget materiale i bunden af sigtetårnet. Dette ses for eksempel ved hul B, løvskov horisont 2 og hul A, nåleskov horisont 3. I hul A, nåleskov, horisont 4, hvor en større andel af groft materiale sammenlignet med de andre, ses der kun 0,11 % helt fint materiale Porøsitet Ud fra kornstørrelsesfordelingen og teorien i afsnit 3.1.5, vil vi se på porøsiteten i vores jord. Ud fra porøsiteten kan der siges noget om, hvor kompakt jorden er, og dermed hvor meget vand den kan indeholde. Når en jord er kompakt, er der en lav porøsitet hvilket medfører, at der er ringe forhold for, at vandet kan bevæge sig i jordbunden, dårlig næringsstoftilgængelighed og luftskifte. Porøsiteten er afgørende for planternes rodudvikling, og tilstedeværelsen af organismer som er essentielle for omsætning af organisk materiale (Ashman, 2011). I Figur 4.10 kan porøsiteten i hul A, B og C s horisonter sammenlignes. Side 54 af 75

55 I horisont 1 er der en sammenhæng mellem de tre hullers porøsitet, som alle ligger omkring 50 %. Variationen fra den højeste porøsitet til den laveste er på cirka 5 procentpoint, med hul B, løvskov, med den højeste porøsitet og hul A, nåleskov med den laveste. I horisont 2 har alle huller en porøsitet på mellem 42 % og 46 %. Her er det igen løvskov, som har den højeste porøsitet, mens hede har den laveste. I horisont 3 ses en større forskel mellem de tre huller, end i de overliggende horisonter. Løvskov og hede varierer kun med 3 procentpoint, hvorimod nåleskov har en porøsitet, som er procentpoint større. Horisont 4 hul A, nåleskov, minder om hul B og hul C s horisont 3, da der er en porøsitet på cirka 35 %. På Figur 4.11Figur 4.12Figur 4.13 kan man se forholdet mellem jord, vand og luft i de enkelte huller og horisonter. Porøsiteten angiver, hvor stor en procentdel af jorden der er luft og vand. Derfor kan vi ud fra den udregnede procentdel af vand i prøverne beregne, hvor stor en andel af jorden der er luft. Figurerne viser, at jo længere ned i horisonterne vi ser, jo lavere porøsitet, og jo mindre andel af jorden består af luft og vand. Det generelle billede er, at andelen af vand falder ned gennem horisonterne. Hul A, nåleskov adskiller sig fra de andre, ved et have en højere andel af vand i horisont 3 i forhold til horisont 2. Til gengæld falder vandindholdet drastisk fra horisont 3 til 4 (Ashman, 2011). Ved at se på sammenhængen mellem porøsitet og kornstørrelser, som er et udtryk for jordens pf værdi, kan der siges noget om vandets bevægelse i jorden og dermed vandtilgængeligheden. En porøsitet på omkring 50 % (se Tabel 4.1), stemmer godt overens med, at der arbejdes med en sandet jord, og partiklerne ikke ligger tæt sammen (se afsnit 3.1.5). I de øverste horisonter ser vi en andel af vand på trods af, at en stor andel af jorden består af sand, hvilket er bemærkelsesværdigt, da sand har en ringe evne til at holde på vandet (se Figur 3.3). Som det ses på figuren, kan sandet jord have et vandindhold på op til 42 %. Af dette vil den tilgængelige vandmængde for planterne kun være på mellem 0-5 %, da resten vil være utilgængeligt for planterne. På Figur 4.11Figur 4.12Figur 4.13 kan vi se, at der er en større mængde af vand i de øverste to horisonter. En grund til dette kunne være, mængden af organisk materiale i disse horisonter, er større end i de dybereliggende (se Figur 4.2). Det som er endt i vores bundsigter, er som tidligere nævnt en blanding af silt, sand og ler. Andelen af ler har afgørende betydning for aggregatdannelsen, da det er denne, sammen med det organiske materiale, der har betydning for sandets evne til at binde vandet i jorden (se afsnit 3.1.5). For at forklare udfaldet af vores resultater, skal vi også se på udgangsmaterialet for det område, vi har lavet vores undersøgelse i. Udgangsmaterialet i Hammer Bakker, der hvor vores undersøgelser er foretaget, er morænesand og grus (se afsnit 2.3). Materialet er randmoræne, som har befundet sig Side 55 af 75

56 foran isen (se Figur 2.6). Dette materiale består hovedsagelig af sten, sand, grus og kun af op til 15 % ler, grundet den udvaskning af ler, der har fundet sted ved isranden, som følge af afsmeltning. Tidsperspektivet spiller også en stor rolle i og med, at der er sket en udvaskning af materialet der er afsat af isen for omkring år siden (se afsnit 2.1). Side 56 af 75

57 4.4 HORISONTBESKRIVELSE Hul A, nåleskov Horisont beskrivelse Resultater O (Tyndt førne lag) Ah (0-25 cm): Grå/sort (2.5Y 4/1) Elluvialzone. Bhs (25-50 cm): Brun/sort (2.5Y 4/4) Illuvialzone. Udfældning af organisk materiale og sesquioxider. Bs (50-70 cm): Lys gullig/brun (2.5Y 6/4) Illuvialzone. Udfældning af sesquioxider og humus. C (70 cm-100 cm): Bleg gul (2.5Y 7/3) Udgangsmateriale. Upåvirket af jordbundsdannende processer. Ingen prøver eller resultater udført. Porøsitet: % ph: 3.84 Vandindhold: % Org. Mat.: 3.26 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Porøsitet: % ph: 4.55 Vandindhold: % Org. Mat.: 2.70 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Porøsitet: % ph: 4.62 Vandindhold: 15 % Org. Mat.: 1.72 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Porøsitet: % ph: 5 Vandindhold: 1.91 % Org. Mat.: 0.33 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: 64.8 % Figur 4.16 Horisontbeskrivelse og spydprøvetagning omkring hul A, nåleskov (Udarbejdet af gruppe 2). Side 57 af 75

58 Øverst ses et førne lag, som er kaldet O horisont. Laget består primært af mos og nåle fra træerne. Under den ligger Ah horisonten som er en grå/sort horisont. Den grå farve indikerer, at der er sket en udvaskning af næringsstoffer, til de nedre liggende lag. Det er den horisont, som har den højeste procentdel af organisk materiale og vandindhold. Mængden af vand kan skyldes, at det organiske materiale binder vandet. ph en er lavest i toppen af jordprofilet, og stiger ned gennem horisonterne. Dette hænger sammen med, at mængden af det organiske materiale falder ned gennem horisonterne. Det organiske materiale medfører en lav ph, da det består af nåle, som har et højt ligninindhold. Ydermere påvirkes ph i jorden af røddernes udskillelse af H + ioner, som primært foregår i de øverste lag, da nåletræernes rødder er paraplyformet. Ah horisonten betegnes som en elluvial horisont, da den grå farve er tegn på udvaskning. Der er sket en udvaskning, hvor jern oxider og organiske stoffer er vasket ud til de underliggende horisonter. Der ses en mørkegrå overgangshorisont under Ah horisonten, hvilket er tegn på, at der er sket en akkumulumination af materiale. Den underliggende Bhs horisont har farven rødlig brun, hvilket indikerer, at der er sket en oxidation. Både Bhs og Bs horisonten klassificeres som en illuvial zone, da det er her udvaskningen er sket til. Den store mængde af materiale, der ses i bundsigten (Figur 4.15) kan betyde, at der er en stor afsætning af lerpartikler i den tredje horisont. Denne mængde af lerpartikler, samt at der kan være sket en flokkulering, kan betyde at jorden er bedre til at holde på vandet. Farveforskellen ned imellem de illuviale horisonter skyldes et fald i det organiske materiale, samt en mindre udfældning af sesquioxider. I horisont 4 (Figur 4.14) ses det groveste materiale. Dette betyder, at horisonten ikke kan binde vandet, derfor ses der her det laveste vandindhold. Horisonten har et lavt indhold af organisk materiale, hvilket skyldes den manglende opblanding af jordlagene fra mikro- og makroorganismer. Der ses en porøsitet på 35 %, som kan forklares ved det grove materiale i horisonten. Typisk for en C horisont er, at denne er upåvirket af de jordbundsdannende processer, og derfor hovedsageligt blot består af udgangsmateriale. Det stemmer godt overens med, at det er muligt at finde udgangsmateriale ½-2 meter nede (Den Store Danske (IX), 2013). Da alle spydprøverne tilnærmelsesvis ligner horisontfordelingen i jordprofilet, vurderes det, ud fra spydprøverne, at hullet i nåleskoven er repræsentativ til formålet (se afsnit 3.4.6). Side 58 af 75

59 Hul B, løvskov Horisont beskrivelse O (Tyndt førne lag) A (0-47 cm): Meget mørk grå/sort (10YR 3/1) Elluvialzone. Resultater Ingen prøver eller resultater udført. Porøsitet: % ph: 3.9 Vandindhold: % Org. Mat.: 3.03 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Bs (47-65 cm): Mørk gul/brun (10YR 4/4) Illuvialzone. Udfældning af sesquioxider og humus. BC ( cm): Brunlig gul (10YR 6/8) Overgangshorisont. Porøsitet: % ph: 4.35 Vandindhold: % Org. Mat.: 2.85 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: 54.5 % Porøsitet: % ph: 4.62 Vandindhold: 3.27 % Org. Mat.: 1.14 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Figur 4.17 Horisontbeskrivelse og spydprøvetagning omkring hul B, løvskov (Udarbejdet af gruppe 2). Side 59 af 75

60 I toppen af jordprofilet ses et førne lag, som primært består af løvblade og rødder. Herefter kommer en dyb A horisont, som er karakteriseret ved ophobning af organisk materiale opblandet med udvasket jord. Udvaskningen begrundes med den grå/sorte farve i horisonten. De lyse områder i det grå/sorte lag kan skyldes opblanding af jorden fra jordbundsorganismer og rødder. Vandindholdet på 17,07 % kan skyldes det organiske materiales tilbageholdelsesevne af vand. Rødderne i horisonten er dybdegående, hvilket kan ses ved den høje porøsitet, og det kan også ligge til grund for, at mængden af det organiske materiale i horisont A og underliggende horisont Bs næsten er det samme. Der ses dog en forskel i vandindholdet mellem de to horisonter. På Figur 4.15 kan man se at der er et stort indhold af fint materiale i horisont Bs. Såfremt vi formoder, at en andel af det er ler, vil lerpartiklerne forårsage flokkulering og aggregatdannelse, hvilket vil medvirke til større pore dannelse, og derved vil vandet bevæge sig hurtigere ned gennem horisonten. Ud fra farven i horisont Bs, som er mørk, gullig brun, kan man se, at der er sket en udfældning af jernoxider, og derfor betegnes denne som en illuvial horisont. Horisont BC er en B horisont, som går mod udgangsmaterialet. Grunden til, at vi betegner denne horisont som en BC, skyldes det lave vandindhold og en stigende ph men, at der stadig er organisk materiale hvilket indikerer, at det ikke er udgangsmaterialet. I og med at vi kan se, at farven er påvirket af udvaskning og organisk materiale, kan det konstateres, at horisonten er påvirket af jordbundsdannende processer. Alle spydprøverne ligner tilnærmelsesvis horisontfordelingen i jordprofilet, derfor vurderes det, at hullet i løvskov er repræsentativ til formålet (se afsnit 3.4.6). Side 60 af 75

61 Hul C, hede Horisont beskrivelse Ah (0-37 cm): Sort (7.5YR 2,5/1) Elluvialzone. Ophobning af organisk materiale. Resultater Porøsitet: % ph: 3.97 Vandindhold: % Org. Mat.: 5 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Bhs (37-73 cm): Mørk brun (7.5YR 3/3) Illuvialzone. Udfældning af organisk materiale og sesquioxider. Porøsitet: % ph: 4.41 Vandindhold: % Org. Mat.: 1.17 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % C ( cm): Bleg gul (2.5Y 8/3) Udgangsmateriale. Udpræget sand. Porøsitet: % ph: 5.53 Vandindhold: 5.53 % Org. Mat.: 0.41 % Luftindhold: % Kalk: <1 % Jord: % Figur 4.18 Horisontbeskrivelse og spydprøvetagning omkring hul B, løvskov (Udarbejdet af gruppe 2). Side 61 af 75

62 Billedet af denne jordprofil er præget af sollys, og farverne er derfor lysere end virkeligheden. Den reelle farve stemmer mere overens med billederne af spydprøverne. Det lyse sand, som ses i toppen af profilet, er sand som er tabt ved udgravning. I den øverste horisont, Ah, ses et højt indhold af organiske materiale. Dette kan forklares ud fra rodnettet, som er tæt og kort, og der vil derfor ske en ophobning af det organiske materiale. Der ses et vandindhold på 20,45 %, det kan forklares ud fra, at rodnettet fra græsset holder godt på vandet. I Bhs ses en lille mængde organisk materiale i forhold til Ah horisonten, dette understøttes af det korte rodnet. Den rødlige farve indikerer, at der er sket en oxidation af jernoxider. Der er sket størst udfældning i den øverste del af Bhs horisonten, hvilket ses på den mere markante røde farve. Den nederste del af Bhs horisonten, kunne betragtes som en BC overgangshorisont. Den underliggende horisont er en typisk C horisont, som er karakteriseret ved at repræsentere udgangsmaterialet. I vores tilfælde morænesand og -grus, som kommer til udtryk ved stort set ikke at indeholde ler, silt og den fine del af sandet. Derudover ses der et meget lavt indhold af organisk materiale, hvilket stemmer godt overens med en stigende ph værdi. Disse faktorer viser, at horisonten ikke har været udsat for jordbundsdannende processer, hvilket er karakteristisk for C horisonter. Side 62 af 75

63 5 METODEDISKUSSION OG FEJLKILDER 5.1 METODEDISKUSSION I dette afsnit vil vi diskutere de omstændigheder, der har haft indflydelse på, de valg af metoder vi har foretaget igennem vores rapport, og hvilken konsekvens det har haft for vores resultater, analyse og konklusion. I forberedelsen til vores felttur, tog vi udgangspunkt i de erfaringer, vi havde gjort os fra tidligere felttur og kursusgange i jordbund, hvilket vores horisontinddeling i felten bæger præg af. I og med vores erfaring indenfor horisontbeskrivelse var beskeden, har vi senere fundet ud af, at både hul B og C, kunne være inddelt i flere horisonter. Dette har betydning for detaljeringsgraden af forholdene i horisontlagene, da der ikke er taget jordprøver, fra de horisonter vi senere har defineret. Vi har dog stadig beskrevet horisontlagene, uden at have foretaget jordbundsprøverne. For at finde ud af, hvor repræsentativt vores udgravede huller er, for det valgte område, foretog vi et passende antal spydprøver. Vi opstillede en afgrænsning ved kun at foretage spydprøver af en radius på 5 meter fra hullet. Det kan derfor diskuteres, om man ud fra en radius på 5 meter kan vurderer et helt område. Ved hul A, nåleskov og hul B, løvskov, var det omkringliggende område blandet skov, hvilket kan have haft indflydelse på horisontlagene, da de kan være påvirket af anden vegetation. I laboratoriet lavede vi en sigteprøve ud fra de fineste sigter, der var tilgængelige i laboratoriet. Ved senere analyse gik det op for os, at sigterne ikke var fine nok til at kunne adskille sand, silt og ler fra hinanden. Da der ikke var finere sigter tilgængelige, ville det ikke have været muligt for os at vælge andre sigter. Vi kunne dog have lavet en opslæmning i vand, og på den måde have fået findelt det sidste materiale, der var i vores bundsigter. For vores rapport betyder den manglende inddeling, at vi ikke kan konkluderer noget på forholdet mellem det fineste sand, silt og ler. I og med at det er en meget sandet jord, vi har med at gøre, kan det diskuteres, hvorvidt en opslæmning havde givet os et bedre billede af jordbundsprocesserne. I vores resultater sammenlignes horisonterne ud fra de samme parametre. Dette kan give et misvisende billede, da horisonterne ikke nødvendigvis ligger lige dybt i hvert jordbundsprofil. Det vil sige, at vi kan risikere, at sammenligne to forskellige horisonter, for eksempel en A horisont med en B horisont. Vi er dog opmærksomme på denne usikkerhed i resultaterne. Side 63 af 75

64 5.2 FEJLKILDER I dette afsnit vil vi beskrive de fejlkilder, der kan have haft indflydelse, på udfaldet af vores resultater i vores undersøgelser Spydprøver Da vi foretog spydprøverne, faldt der jord ud af den nederste del af spyddet. Især i prøverne fra hul C, hede, var det nederste lag så sandet, at det faldt ud når man trak spyddet op. Det kan derfor være svært at vurdere ud fra nogle af prøverne, om den nederste horisont, er repræsentativ for området eller ej. Derudover skulle der også have været en ensretning for billederne af spydprøverne, da det er svært at se den præcise horisont inddeling på billederne efterfølgende. Dette er med hensyn til vinkel og lysforhold Tab af materiale Under udtagning af cylinderprøver kan der være materiale der er tabt. I laboratoriet kan der under vejning og pensling af sigter, forekomme tab af det fineste materiale. Dette kan have en mindre betydning for udfaldet af resultatet Fugt i laboratoriet I laboratoriet kan fugten i luften have indflydelse på sammenklumpning af lerpartikler inden vi foretager undersøgelserne. Dette kan spille ind på kornstørrelse fordelingen, i sigtetårnet, og give et lidt misvisende billede Tørring af jordprøver Alle bulkprøverne blev ikke tørret i de anbefalede 24 timer, de blev i stedet tørret fra da vi kom til laboratoriet og natten over. Dette kan have en mindre indflydelse på vores resultater Ortofotos Der mangler information om arealanvendelse i perioden , da vi ikke har ortofotos af området i denne periode. Vi ved derfor ikke hvilken vegetation der har været i vores prøveudtagningsområde i dette tidsrum. Side 64 af 75

65 5.2.6 Præcision af ph måling Ved måling af ph værdien i jordvæsken, kan der være en usikkerhed i nøjagtigheden af resultatet. ph måleren indikerer ikke, hvornår den endelige ph værdi er bestemt. Det er derfor op til prøvetageren selv, at vurdere hvornår den mest præcise værdi er fundet. Tiden for målingen, er derfor afgørende for, hvor præcist et resultatet man får. Vi havde ikke ensrettet hvor lang tid der skulle være imellem at tallene på ph måleren skiftede, før vi konkluderede, at det var vores resultat Nedbør I dagene op til vores felt tur faldt der meget nedbør i prøvetagningsområdet. Dette kan påvirke vores resultater, da jordbunden måske har været mere vandmættet på prøvetagningstidspunktet, end den ville have været under en periode med mindre nedbør. Side 65 af 75

66 6 SAMMENHÆNG MELLEM JORDBUNDSPROCESSER, UDGANGSMATERI- ALE OG AREALANVENDELSE. Ud fra billederne af vores prøvetagningshuller og resultater fra laboratoriet kan vi se, at der ikke er sket en ensartet udvikling i horisonterne hullerne imellem. Dette er et udtryk for, at der er forskelle i graden af udvaskning. Der er flere faktorer, som har spillet ind på graden af udvaskning. Den ene er tidsperspektivet i forhold til arealanvendelsen (se afsnit 3.2.3). Arealanvendelsen har indflydelse på, hvor længe den nuværende vegetation har været gældende for prøvetagningsområdet. Dette kommer til udtryk ved, at de processer man vil forvente, under den pågældende vegetation, ikke er så karakteristiske. Ser man på ortofotoet fra 2004, er der ikke samme udbredelse af skoven, som det ses i dag. Dette kan betyde, at vores hul B, løvskov, ikke har været påvirket af den pågældende vegetation i en længere årrække. Det ses ved, at der ved sammenligning af profilerne for løvskoven og nåleskoven, ikke ses en stor forskel i mængden af organisk materiale, hvilket der ellers ville være forventet grundet det forskellige C/N forhold. Ud fra ortofoto kan vi se, at heden er den vegetation, der er ældst og dermed forventes det, at heden har påvirket jordbundsprocesserne mest, hvilket stemmer overens med resultaterne. Det kommer i vores jordprofiler til udtryk ved, at der på heden er skarpe overgange imellem horisonterne. Opblandingen i de andre horisonter kan være påvirket af, at der i 1995 var skov i området, men i 2004 er denne fældet. Grundet skovning, kan der i den forbindelse være sket en opblanding af horisonterne, hvilket kan være årsagen til den dybe A horisont i løvskoven. Graden af udvaskning påvirker hvilke næringsstoffer, der er tilgængelige i jordvæsken. Alle horisonter betegnes stærkt sure, hvilket indikerer, at der næsten ingen makroorganismer er til stede i jordbundene. Den lave ph forårsager, at der er lav tilgængelighed af næringsstoffer. ph stiger ned igennem horisontlagene, men er stadig inden for kategorien stærkt sure. Manglen på makroorganismer bevirker, at der er minimal opblanding af organisk materiale samt, at det er stærkt udvaskede jorde. Dette ses ved den rødlige farve i jordprofilerne, som skyldes oxidation af jern. Ud fra vores kornstørrelsesfordelingskurve kan vi se, at det er en meget sandet jord i alle prøvetagningshuller. Grunden til at vi finder den sandede jord i dette område skyldes, at udgangsmaterialet er aflejringer fra sidste istid. Dette består af randmoræne, som betegnes morænesand og grus, og derfor er Hammer Bakker et meget kuperet terræn. Topografien vil derfor have indflydelse på udvaskning i området. Fra de højtliggende områder, vil der være en afstrømning til lavere liggende områder af nedbør. Da alle prøvetagningshullerne har samme udgangsmateriale, er det muligt at sammenligne jordbundudviklingen, ud fra vegetationen påvirkning, da de har samme grundlag. Tidsperspektivet, topografien og klima spiller derfor en afgørende rolle for jordbundudviklingen. Side 66 af 75

67 7 KONKLUSION Ud fra resultaterne og jordprofilet fra heden konkluderes det, at tidsaspektet er afgørende for, hvilken indflydelse vegetationen har for de jordbundsdannende processer. Heden, som er det område, der har været påvirket af samme vegetation i længst tid, viser dette ved at have den skarpeste inddeling af horisonter. Det konkluderes, at vegetation med højt C/N forhold bevirker, at de jordbundsdannende processer sker hurtigere. Jordprofilet under nåleskov har ikke været påvirket af vegetation i en lige så lang periode som hede, men alligevel har denne profil den laveste ph-værdi. Ud fra dette kan vi konkludere, at en vegetationstype med højt C/N forhold, som nåleskov, har en hurtigere indflydelse på jordprofilets udvikling. Jordprofilet under den nuværende løvskov har været påvirket af forskellige vegetationstyper igennem tiden, og der ses derfor ikke en tydelig profiludvikling. Det konkluderes, at når udgangsmaterialet er det samme, vil vegetationstypen have forskellig indflydelse på jordbundsprofilets udvikling. Side 67 af 75

68 8 LITTERATURLISTE A Aalborg kommune Hammer Bakker. Aalborg Kommune (d. 21/10-13) AAU Kompendium i jordbund. Aalborg: Aalborg Universitet. Ashman, M.R og G. Puri Essential soil science: A clear and concise introduction introduction to soil science. 12. udgave. Malden, USA. Blackwell Publishing. B Bendix, M. Ukendt årstal. Leksikon: Rødgran (Picea abies). Skoven i skolen. (d. 12/11-13) Berthelsen, M. og J. Fenger Naturens Kemi: Processer og påvirkninger. København: Gyldendal. Borggaard, O.K Soil chemestry in a pedological context. 5. Udgave. København: Jordbrugsforlaget. Brouwer, C Irrigation Water Management: Training Manual No. 1 Introduction to Irrigation. 1. udgave. Italien. FAO Land and Water. C Chaptin, F.S.III, P.A, Matson og P.M, Vitousek Principles of Terrestrial Ecosystem Ecology. 2. udgave. New York, USA. Springer. D Den Store Danske (I) Den Store Danske. gi%2fistider_og_mellemistider_%28kvart%c3%a6r%29%2fweichsel_istid_-_den_sidste_istid (d. 17/10-13) Den Store Danske (II) Den Store Danske. der_og_mellemistider_(kvart%c3%a6r)/aflejringer_fra_pleistoc%c3%a6n (d. 17/10-13) Den Store Danske (III) Den Store Danmark. ndfjeldet_-_danmarks_fundament_(pr%c3%a6kambrium)/hvor_findes_grundfjeldet (d. 18/10-13) Den Store Danske (IV) Den Store Danske. rks_geologi/istider_og_mellemistider_(kvart%c3%a6r)/mellem_weichsel&galleryoffset=6#imagega llery (d. 18/10-13) Side 68 af 75

69 Den Store Danske (V) Den store Danske. der_og_mellemistider_(kvart%c3%a6r)/mellem_weichsel (d. 15/10-13) Den Store Danske (VI) Den Store Danske. der_og_mellemistider_(kvart%c3%a6r)/sen_weichsel (d. 15/10-13) Den Store Danske (VII) Den Store Danske. idens_landskab/da_gletsjere_og_smeltevand_formede_landet (d. 14/10-13) Den Store Danske (VIII) Den Store Danske. /mor%c3%a6ne (d. 21/10-13) Den Store Danske (IX) Den Store Danske. og_skovene/skovenes_naturgivne_rammer/jordbunden (d. 3/1-14) G GEUS Jordartskort over Danmark 1: København K: Danmarks Geologiske Undersøgelse. H Hede Danmarks Naturfredningsforening. (d. 11/ ) Hansen F. Bastholm J. Hovgaard H. Stender M. Søndergård V. Østergård J.P.,2000,12. Jordbunden. Systime A/S (d. 13/11-13) J Jensen, K. S., G. Larsen, Naturen i Danmark: Geologien. 2.udgave/1.oplag. København. Gyldendal. L Løvskov. Ukendt årstal I. ConDidact. (d. 11/12-13) Løvskov. Ukendt årstal II. Danmarks Naturfredsforening. (d. 11/12-13) Larsen,G Naturen i Danmerk: Geologien. 2.udgave. Fagbogsredaktionen, København. Gyldendal M Munsell A.H Munsell Soil Color Charts. Munsell Color, Grands Rapids, MI. Munsell Color. Mygind, H., O. Vesterlund Nielsen og V. Axelsen Basiskemi C. 1. Udgave, 7.oplag. Aarhus. Haase & Søns Forlag as. Side 69 af 75

70 N Naturplan. Ukendt årstal. 3D-landskaber. Bryrup, DK. (d. 18/12-13) Nielsen, M., J. Krüger, K.H. Kjær De seneste år i Danmark: Istidslandskabet og naturens udvikling. København K. Geocenter København. (d. 23/10-13) Nåleskov. Ukendt årstal. Danmarks Naturfredsforening. (d. 11/12-13) P Pedersen, L Grundtræk af jordbundslærer, 4.Udgave,København. DSR Forlag. R Rasmussen, L. og P. Jørgensen Sur nedbør og skovdøden. Ukendt: Ukendt. Riis-Nielsen, T., U. Søchting m.fl Hedeplejebogen: De danske heders historie, pleje og udvaskning. 1. udgave. Hørsholm. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen B5CEB79/0/Hedeplejebogen.pdf (d. 11/12-13) S Sheffer, F., P. Schachtschabel, G. Bruemer, K.-H, Hartge og U. Schwertmann Lehrbuch der Bodenkunde. 13. udgave. F. Stuttgart. Enke Verlag. Skov- og naturstyrelsen. Ukendt årstal. Hedeslette landskab: Jordbunden i landskabet. Miljø og Energi Ministeriet. (d. 11/12-13) W Whiting, D. August Diagnosing Root and Soil Disorders on Landscape Trees. Colorado State University Extension: CMG Garden Notes. (d. 6/11-13) Side 70 af 75

71 9 BILAG Bilag 1 Gletsjerfremstød og isfri perioder. Nordjylland vises til venstre i figuren. (Den Store Danske (I), 2013) Side 71 af 75

72 Bilag 2 Arealanvendelse i Nordjylland Side 72 af 75

73 Bilag 3 J200 Aflejringer i Nordjylland Side 73 af 75

74 Bilag 4 Skov skovområder i Nordjylland Side 74 af 75