ChangeWork Velfærdsteknologi

Transkript

1 København April 2014 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel ,

2 ChangeWork om velfærdsteknologi ChangeWork (CW) om velfærdsteknologi sætter fokus på udsatte voksne i København og er udviklet af Dansk Design Center (DDC) for og i samarbejde med Københavns Kommune Socialforvaltningen (KK SOF). Udgangspunktet for CW er KK SOFs ønske om at gå forrest, når det handler om velfærdsteknologi på det sociale område. Første skridt i denne proces er KK SOFs udarbejdelse af en handleplan for velfærdsteknologi, der skal skabe retning for kommunens indsats på socialområdet samt at kunne pege på konkrete indsatsområder med velfærdsteknologisk potentiale. Som led i strategiarbejdet er det besluttet at gennemføre et CW, som kan afdække scenarier og identificere muligheder for borgergruppen, der defineres som udsatte voksne, hjemløse og misbrugere en borgergruppe der i dag ikke tales velfærdteknologi til. Målet er at give KK SOF nye input til, hvordan hjemløses og misbrugeres dagligdag kan forbedres med teknologi. I CW har der været lagt vægt på at belyse såkaldte blindspots, som kan inspirere KK SOFs strategiarbejde med nye vinkler. Dette arbejde vil KK SOF anvende som inspiration i det videre arbejde med teknologi. Den bærende præmis for CW Den bærende præmis for dette CW har været, at velfærdsteknologi i fremtiden ikke er et element, der omtales særskilt. Teknologi skal integreres i alle produkter og tilbud, hvor det falder naturligt for målgruppe og opgave. Til CW er der identificeret et helt særligt hold af skarpe og innovative kompetencer. Disse personer har sammen med KK SOF og ildsjæle fra miljøerne omkring målgruppen skabt og blåstemplet indholdet af vedlagte afrapportering. Vi takker KK SOF, Go Insight og alle deltagende samarbejdspartnere for tilliden og det gode konstruktive samarbejde. Alle forslag og idéer fra CW-dagene er i vedlagte dokument, suppleret af vores refleksioner. Vi ser frem til at følge den fremadrettede proces og de ideer og initiativer KK SOF kommer til at prioritere. DDC står til rådighed for sparring og fremtidigt samarbejde. Camilla Engberg & Iben Højer Hansen Dansk Design Center København, januar

3 ChangeWork Om Changework (CW) 4 Designkriterier for et CW 4 Designtænkning og kreativitet som vej til innovation 5 CW velfærdstekonologi holdet 5 Reflektioner og anbefalinger 6 Facts fra KK SOF om området økonomi og målgruppen 8 Antropologisk studie Et antropologisk studie 11 Idéudvikling Udfordringer til CW1 12 Idéudvikling fra CW 1 16 Idékatalog 23 Deltagerliste 29 Appendix råmateriale fra antropologisk studie Projekt Udenfor 31 Hjemløseenheden 31 Hus Forbi 31 Interview med ph.d.studerende arkitektur 32 Valmuen 32 Interview med ITU studerende 32 Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade 33 Indsigter fra Projekt Udenfor 34 Indsigter fra Hjemløse Enheden 36 Indsigter fra Valmuen 37 Indsigter fra Hus Forbi 38 Indsigter fra interview med ph.d. studerende arkitektur 40 Indsigter fra interview med ITU studerende 40 Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade 41 Sammenfatning af antropologisk studie 43 Appendix Råmateriale fra CW1 44 Appendix Råmateriale CW2 52 Appendix Links 59 3

4 Om ChangeWork I 2013 gennemfører DDC en række strategiske ChangeWorks. Verden er under forandring, og store samfundsmæssige udfordringer venter rundt om hjørnet. Vi kan ikke løse fremtidens problemer med fortidens værktøjer og metoder. Vi må finde løsninger, der rækker ind i fremtiden. Der er behov for nye, innovative velfærdsløsninger. Formålet med CW er blandt andet at starte en dialog og at demonstrere, at det er muligt at skabe kvalificerede bud på nye udviklingsspor og tilgange, så komplekse samfundsudfordringer kan løses bæredygtigt og vækst skabes. I et CW samles en række eksperter, videnspersoner, virksomheder, iværksættere og kreative kompetencer for at diskutere en given udfordring, og komme med idéer til fremtidige løsninger, der kan implementeres internationalt af danske virksomheder. Deltagerne er villige til, og interesserede i, at dele deres erfaringer, fordi de vurderer, at CW udfordringen bygger på adgang til fremtidige forretningsmuligheder. Et CW bygger på en designdrevet tilgang til innovation og bygger på principper om at arbejde fremtidsorienteret, brugerdrevet, multidisciplinært og holistisk. Et væsentligt element i CW er et skarpt, kurateret hold af kompetencer, som giver de bedste forudsætninger for at anskueliggøre et marked eller en industri på en kvalificeret måde og samtidig finde nye veje gennem sammensætningen af forskelligartede kompetencer, erfaringer og viden. CW er således en accelerator for igangsættelse af nye innovationsspor, idéer og muligheder. På et CW gen- og nytænkes udfordringerne. Kreativitet sættes i spil for at skabe muligheder, refleksioner og set-ups, der kan danne grundlag for nye og bedre løsninger, nye samarbejder og nye forretningsområder. Designkriterier for et CW Værdiskabende Arbejdet foregår lokalt, men tænkes globalt. En global problemstilling, der både er nuværende og fremtidig. BIG Change Metaperspektiver på samfundsniveau. Innovation Mere end det, den enkelte organisationen kan udvikle. Boost Acceleration, energibooster. Det rigtige hold Et strategisk sammensat hold af kompetencer og viden, hvor kreativitet og designtænkning er en central ingrediens. Open source Deling, udvikling og samarbejde om viden og idémodning før, under og efter. Konklusioner skal deles og verden skal inviteres ind. Sult! Nogen skal være afhængige af det, der udvikles. Det er en forudsætning for det videre engagement. Organisationer skal stå på tæer for at modtage idéer og arbejde videre med dem. Stram facilitering Accelereret innovationsproces, front-loadet med den viden der skal til, i rammer der sikrer inspiration og fokus og altid resultatorienteret. 4

5 Designtækning og kreativitet som vej til innovation Samfundsmæssige udfordringer er typisk kendetegnede ved stor kompleksitet, hvor mange faktorer spiller sammen. For at løse problemer, der eksisterer i komplekse systemer, er det afgørende at tænke i helheder og udfordre de gængse løsningsmodeller. I Danmark har vi en lang tradition for at kæde det sociale og funktionelle aspekt sammen med æstetik, bæredygtighed og fokus på brugeren. Designmetoden er ikke ny, men brugt på nye måder rummer den et stort potentiale for at løse velfærdsmæssige udfordringer. Det er vigtigt, at løsningen inddrager alle relevante former for kompetencer, både internt i organisationen og fra eksterne områder. Det skaber sammenhængende løsninger. Ved at inddrage flere former for erfaringer og kompetencer kan man analysere problemer og påvise mulige løsninger ud fra forskellige synsvinkler. Det skaber grobund for helt nye kombinationsmuligheder og sikrer, at alle interessenter bliver hørt. CW Velfærdsteknonologi holdet I et CW samles en række udvalgte eksperter, videnpersoner, virksomheder, iværksættere samt kreative kompetencer, for at diskutere en given udfordring. Et essentielt element i et CW forløb er det hold af kompetencer og videnpersoner, der samles om at udvikle, dele og udfordre hinandens viden, tilgange og perspektiver. Deltagerne er villige til og interesseret i at dele deres erfaringer, fordi de vurderer, at CW udfordringen byder på adgang til fremtidige forretningsmuligheder. 5

6 Reflektioner og anbefalinger Der er gennem dette CW-forløb blevet peget på udfordringer, og der har været diskussioner, som vi fra DDC særligt har hæftet os ved og fundet interessante. I det efterfølgende er DDCs refleksioner, som forhåbentlig vil berige KK SOF og andre aktører fremadrettet. CW holdet CW gruppekonstellationen er et eksempel på, hvordan forskellige kompetencer opfatter emnet velfærdsteknologi, og hvordan det, at forskellige fagligheder udvikler sammen, bidrager positivt til nye perspektiver og tilgange. Fremadrettet kan KK SOF fortsætte denne tilgang og udfordre sig selv med spørgsmål fra udenforstående og samarbejde med en divers partnergruppe. Samarbejdet kan have mange forskellige former. F.eks. faste sparringspartnere, advisory boards, faste Catch op på byen-møder eller borgermøder, som har mere advisory boardagtige konstellationer, hvor et panel af byens brugere og samarbejdspartnere kontinuerligt hjælper, rådgiver og tester. Eller en helt anden form. Det er vigtigt, at partnere, der inviteres med til CW eller samarbejder fremadrettet, oplever at KK SOF griber bolden og fortsat er med som driver af projektet. Flere vi har talt med i forbindelse med rekrutteringen til CW har udtalt, at de har opleve, at KK helst vil aftage, og KK kan derfor med fordel blive endnu bedre til at vise, at de vil tage del i hele processen. Mapping af partnere, samarbejder og tilbud Et gennemgående element, uanset om det er borgere, ansatte i KK SOF eller partnere i miljøet, er, at der er et udtrykt behov for overblik og opdateret viden om nærmest alt. For at øge kendskabet til og lette etableringen af fremtidige samarbejde mellem virksomheder, private tilbud og kommunens tilbud vil det være positivt for alle, hvis KK SOF tager ejerskab for etablering af et sted, som repræsenterer overblik over den mangfoldighed af tilbud, der er til stede, samt giver parterne mulighed for at udveksle og skabe nye ting. Et forslag kunne være at mappe de forskellige partneres kompetencer på tværs af byen både de traditionelle operatører, som naturligt er med, men i særdeleshed også de virksomheder, der i højere grad leverer ind og kan være med til at skabe de fremtidige løsninger. Det kan f.eks. være teknologivirksomheder, arkitekter, nye materialer, byudviklere og knowhow på forskellige niveauer. Et yderligere samarbejde på tværs af kreativitet og teknologi vil også kunne hjælpe til at møde borgerne, hvor de er med de udfordringer, som borgerne har på det pågældende tidspunkt. Kreative teknologiløsninger vil gøre det lettere at udnytte de kontakter, der er etableret mellem borgere og f.eks. en gademedarbejder og ikke tvinge borgeren til et møde med en fra det offentlige. Teknologi, hvor det giver mening Da KK SOF bevæger sig på ny grund, når det handler om teknologi til denne målgruppe af udsatte voksne, er det vigtigt fremadrettet at vende blikket ud, lære af andre både nationale og internationale initiativer og blive inspireret til at gå nye veje. Vi oplever endvidere, at de findings og idéer, der er fremkommet i dette CW, ligger meget tæt på findings fra andre projekter, hvor fokus har været på bl.a. ældre og børn. Vi vil derfor opfordre til, at KK SOF på tværs af områder i forvaltningen udnytter den store viden og de mange erfaringer, der er til stede ift. at bruge teknologi i samarbejde med borgere. I dette CW valgte vi at tage fat i den 6

7 svageste del af en målgruppe, men måske er der lavt hængende løsninger og tilgange, der er anvendt andre steder i forvaltningerne, som er lige til at adoptere. F.eks. er Minvej.dk, udviklet til psykisk syge, en allerede etableret platform, som måske vil kunne videreudvikles og tilføres et lag, der henvender sig til hjemløse og misbrugere, eller KK SOFs egen Digital Ambassadør. Da velfærdsteknologiområdet er i sin vorden, vil KK SOF med fordel kunne holde øje med andre industriers tiltag hvad angår aktivering af teknologi i løsninger og services. Også virksomheder, der traditionelt har haft teknologi som en naturlig del af kundeløsninger, vil kunne inspirere til muligheder, som KK SOF fremadrettet kan efterspørge. Ift. borgergruppen hjemløse og misbrugere anbefaler vi desuden at opsøge internationale tiltag f. eks. fra UK, Spanien og USA, der ligeledes har store sociale udfordringer på området. Der findes cases på igangværende og afsluttede projekter, som vil kunne danne grundlag for KK SOFs fremtidige dialog med potentielle leverandører. Design Council UK har bl.a. mange social økonomiske projekter, som er relevante at besøge. Det er ligeledes oplagt at holde sig orienteret om andre udsatte borgere i samfundet (børn, ældre og mennesker, som lever med en sygdom), industrier, hvor teknologi bruges som et redskab og platform til at servicere og at holde kontakt med f.eks. medlemmer, skoleelever og ansatte, eller måske industrier, som er gode til at nudge deres brugere til at gøre ting uden at føle, at de bliver manipuleret, overvåget eller tvunget. Det kan også betale sig at deltage ved messer f.eks. teknologimesser som Consumer Electronic Shows (CES), Las Vegas i januar og Rehabiliterings messer, som Health & Rebab Scandinavia, København i september. Metode og proces I dette CW lagde vi ud med et antropologisk studie, hvor vi afsøgte hele målgruppen og hele problemfeltet. Qua en kort tidshorisont og et stort felt, blev dele af det antropologiske studie ikke fyldestgørende. B.la. blev området misbrugere ikke dækket tilstrækkeligt. Man kunne med fordel have indsnævret problemfeltet, for at få en mere dybdegående viden om mere specifikke problemfelter. CW et kørte over to dage. Den første dag med mange fagpersoner fra hjemløse- og misbrugerområdet og anden dagen med mange teknisk stærke profiler. Intentionen var at den første del skulle bruges til at identificere de vigtigste udfordringer med størst potentiale for videre bearbejdning. På anden dagen skulle der udvikles teknologiske løsninger på baggrund af identificerede udfordringer muligheder. Set up et virkede imidlertid ikke efter hensigten, da de tekniske profiler manglede fundamentet fra dag 1 og viden om målgruppen. Vi blev derfor nød til at gå baglæns i processen for at alle havde samme forståelse og udgangspunkt og nåede derfor ikke så langt med løsningsideerne som vi havde håbet. Den bærende præmis for dette CW har været, at velfærdsteknologi i fremtiden ikke er et element, der perspektiveres særskilt. Teknologi skal være en naturlig ingrediens i alle produkter og tilbud, hvor det falder naturligt for målgruppe og opgave. Det er selvsagt vigtigt at pointere, at borgergruppen udsatte voksne, både er teknologisk forskrækkede og paranoide og, at mange ikke er i stand til selv at klare den kontakt og det overblik, der er behov for, samt at de måske slet ikke har adgang til internet, som evt. ville gøre dem i stand til at forsøge. 7

8 Facts fra KK SOF om området udsatte voksne Borgere med misbrug og hjemløse borgere, er blandt de borgere, der har det sværest i samfundet. På CW blev der primært fokuseret på de mest belastede borgere fra de to målgrupper, da hypotesen var at løsninger til de mest belastede borgere også vil bidrage til øget livskvalitet hos borgere, der er mindre belastede. Der er tale om borgere, der kan befinde sig i begge målgrupper, og som ofte har sindslidelser enten som årsag til misbrug og hjemløshed eller som følge deraf. Der er derfor tale om borgere, der er skrøbelige, og som lever et særdeles råt liv, og som ofte forholder sig skeptisk til teknologiske løsninger. Det kan være på grund af manglende kendskab, men også på grund af social angst eller paranoia, som ofte ses blandt målgruppens sindslidelser. Som udgangspunkt har CW ikke skelnet mellem de to områder (misbrug og hjemløse). Formålet har været at illustrere fælles udfordringer og muligheder på tværs af hjemløse- og misbrugsindsatserne. KK budget mio kr ialt Krisecentre. 35 mio kr, 7% Herberg. 63 mio kr, 13% Misbrugsbehandling. 231 mio kr, 48% Sociale tilbud. Hjemløse og misbrugere. 77 mio kr, 16% Administration og diverse. 80 mio kr, 16% Fakta om borgere med misbrug Der er borgere med et stofmisbrug i København er årligt i behandling for deres misbrug. Tendensen er, at brugen af heroin er kraftigt aftagende, at der er flere nye borgere i behandling for hashmisbrug, og at kokain ses i mindre omfang. Der er i Københavns Kommune ca alkoholafhængige borgere, hvoraf ca årligt er i behandling hos kommunen. Det estimeres, at 1/3 af disse er socialt udsatte borgere. Fakta om hjemløse Der er knap borgere i Københavns Kommune, der er hjemløse. Heraf bor et fåtal på gaden. De fleste bor hos venner og bekendte, på herberger og lignende. P.t. er der ca. 500 herbergspladser i Københavns Kommune. Tendensen er, at der er behov for flere billige boliger, at der er flere ældre plejekrævende hjemløse og flere unge hjemløse. 8

9 CW fokuserer på hjemløse, der er langt fra et liv i egen bolig. Det kan være: Hjemløse, der bor på gaden Hjemløse, der bruger midlertidige tilbud såsom herberger, natcaféer m.m. Målgrupperne Som udgangspunkt har CW ikke skelnet mellem de to områder (misbrug og hjemløse) og muligvis har CW udfordret en historisk opdeling af områderne. Men formålet har været at illustrere fælles udfordringer og muligheder på tværs af hjemløse- og misbrugsindsatserne. Herunder en kort beskrivelse af de to målgrupper beskrevet af KK SOF. Misbrug Fokus skal være på de tunge misbrugere. Det hedder mere korrekt at være belastet af et misbrug. Det er stadig en bred målgruppe og en del af CW-processen har også omfattet at få identificeret potentialet for at anvende teknologiske løsninger er størst. KK SOF er åben for, at andre målgrupper kan spilles ind, men udgangspunktet er: Misbrugere i ambulant behandling i Rådgivningscenter KBHs (RCK) behandlingsenheder Stærkt belastede misbrugere, der tidligere har været hjemløse og/eller har stort sundhedsmæssigt plejebehov Misbrugere, der er indskrevet på et botilbud for behandling af misbrug (også ofte tidligere hjemløse). Hjemløse Fokus på hjemløse, der er langt fra et liv i egen bolig i deres nuværende hverdag; det kan være: Hjemløse, der bor på gaden Hjemløse, der bruger midlertidige tilbud såsom herberger, natcaféer m.m. Vi ønsker at fokusere på muligheder for at give gadehjemløse og herbergsbeboere et bedre liv. Pga. forholdsvis kort tid til at gennemføre CW blev det besluttet at lade CW arbejde med de mest belastede 9

10 fra målgrupperne med det for øje, at kan vi skabe ny innovation til disse, så vil det automatisk også afspejle muligheder for borgere, som ikke er i så dårlig forfatning. Processen KK SOF har p.t. ikke kvalitativt materiale, der beskriver den udvalgte målgruppe, og ønsker derfor viden, som både kan perspektivere potentialer til den forsatte strategiske indsats og til Enheden for Velfærdteknologi s daglige arbejde. KK SOF ønsker at: Udvikle en social profil på velfærdsteknologi, som efterspørger og afprøver løsninger på det sociale område Invitere til samarbejde og idéudvikling af velfærdsteknologiske løsninger til det sociale område Bidrage til evalueringer af effektmåling Indsamle og dele viden, som både kan perspektivere potentialer til den fortsatte strategiske indsats og til Enheden for s daglige arbejde. CW blev således indledt med en komprimeret antropologisk undersøgelse, der genererede kvalitativ information om brugerne og målgruppens hverdag. Denne undersøgelse har sammen med KK SOF og CW deltagernes viden på området dannet grundlaget for det samlede CW forløb. KK SOFs proces for udvikling af strategi på socialområdet Temadrøftelse i Socialudvalget 4 workshops og dialog om strategien Idékatalog Strategi til drøftelse i Socialudvalget Strategien sendes i høring CWs velfærdsteknologi proces Indsigt Forstå udfordringen CW1 Output CW1 Figuren viser, hvor i KK SOFs proces CW byder ind. 10

11 Antropologisk studie Et antropologisk studie Et antropologisk studie er en kvalitativ undersøgelse, der gennem forskellige metoder kan afdække en given kultur hos en gruppe mennesker. I dette tilfælde giver det antropologiske studie en forståelse for hjemløse og misbrugeres adfærd, vaner og rutiner i hverdagen. Derudover giver undersøgelsen et indblik i målgruppens ønsker og behov og er dermed med til at sikre,at brugerne er i fokus, når der arbejdes med løsningsidéer i CW. Af antropologiske metoder har vi anvendt interview og brugerobservation. Partnere Vi har i samarbejde med KK SOF udvalgt følgende partnere til feltbesøg. Det er KK, der har kvalificeret partnerne som værende dem, der har den største viden om området og målgruppen. Partnerne er: Læs om alle partnerne profiler i Appendix 11

12 Idéudvikling Udfordringer til CW1 De følgende 9 udfordringer dannede grundlaget og udgjorde den viden, som blev anvendt i CW1. Alle udfordringerne bygger på det antropologiske studie, som involverede både brugere og professionelle i miljøet. Indholdet i udfordringerne er en samlet vurdering, der bygger på udtalelser og observationer på tværs af de involverede parter i brugerstudiet. Der er således ikke en udfordring, som bygger på én holdning alene. Hver udfordring er prioriteret og beskrevet på baggrund af indhold og kompleksitet og vurderet af DDC og KK SOF ift. kommunens målsætninger og indsatsområder. Dette både ift. det igangværende strategiske arbejde, fremadrettet hvor der søges indsigter der kan anvendes i efterspørgsel af velfærdsteknologiske løsninger samt kravet om, at et CW arbejder med komplekse 1 Besværlig adgang til computer/wi-fi Borgerne har ofte vanskelig adgang til computer/wi-fi. Computere på biblioteker er overbookede og kan kun bookes online. Når borgeren endelig finder en computer, er der ofte andre problemer PC erene har begrænset adgang til særlige hjemmesider (jobcenter, bank m.fl.), eller en ipad er ikke kompatibel med NemID. Finder borgeren en ledig computer, er der ofte nervøsitet forbundet med at håndtere personlige data i et åbent rum og på et offentlig netværk fordi, hvem kan se med? Hvordan kan vi bruge teknologi til at skabe større tilgængelighed til computer-/wi-fi-adgang, som borgeren tør bruge? 2 Besværlig opbevaring af personlige ejendele Når man er hjemløs, er det ofte en udfordring, hvordan man kan håndtere sine personlige ejendele herunder vigtige papirer, ID kort, medicin og penge. Det er ikke usædvanligt, at borgeren må gemme ting i buske og træer fordi, de ikke ved, hvor de skal gøre af dem. Borgeren oplever, at effekter fjernes, tabes, glemmes, stjæles og derfor mistes med store konsekvenser som følge af dette. Hvordan kan teknologi skabe nye muligheder for sikker opbevaring af personlige ejendele? 3 Mangel på et opdateret overblik over dagens tilbud For borgeren kan det være vanskeligt at få overblik over muligheder og tilbud, som de kan benytte sig af til f.eks. et varmt måltid, herbergspladser m.m. Eksisterende typer af by-overblik til borgeren er oftest i papirform, som kan blive væk og tabt. Derudover er oplysninger ofte forældede, af generel karakter og informerer ikke om særlige dagstilbud og nye initiativer. Hvordan kan vi bruge teknologi til at skabe et tilgængeligt og opdaterbart overblik over dagens muligheder og tilbud? 12

13 Idéudvikling 4 Hvordan er man skæv i en lige verden? For borgere, der er hjemløse, har et misbrug eller en sindslidelse, er det ofte vanskeligt at passe ind i en skemalagt hverdag. I dag bliver der brugt mange ressourcer på at påminde, hjælpe og følge med borgeren til de fastlagte møder hos det offentlige. På trods af dette, er der forglemmelser og udeblivelser ofte med store konsekvenser til følge. Hvordan kan teknologi hjælpe borgere med en skæv hverdag til at møde det offentlige? 5 Svært at lokalisere borgere Mange borgere lever i en vekselvirkning mellem at ville passe sig selv og være usynlig og andre gange have behov for samtale, praktisk hjælp og kontakt. Hvis man ikke har en mobiltelefon, taletidskort eller et opladt batteri, kan det være svært at blive fundet. For gademedarbejdere er det en daglig udfordring at finde borgeren. Kan teknologi skabe nye muligheder for at hjælpe de borgere, der gerne vil findes med at blive fundet? 6 Svært at skabe sociale netværk Det er svært at skabe eller fastholde sociale netværk som hjemløs eller misbruger, og når man senere er blevet clean og sidder i sin egen bolig, så rammer ensomheden ofte. De netværk, man har haft på gaden, er svære at fastholde nogen fravælger dem helt for at komme videre. Derudover er det svært at genetablere brudte bånd til familie og gamle venner. Hvordan kan man ved hjælp af teknologi hjælpe de borgere, som ønsker at fastholde, genetablere og skabe nye sociale netværk, så ensomheden ikke bliver vejen tilbage på gaden? 7 Tidskrævende og dyr telefonkø Det opleves at kontakten til det offentlige er en besværlig, langsommelig og dyr proces. Der bliver i dag brugt megen tid og økonomiske ressourcer på at sidde i telefonkø, hvorefter man risikerer at blive henvist til andre forvaltninger, og så kan man starte forfra. Dette opleves som en frustrerende og demotiverende oplevelse både for borgeren og de gademedarbejdere, som ofte påtager sig denne opgave. Hvis borgeren opgiver at forsøge, ikke kan komme igennem eller at taletidskortet udløber, imens man er i kø, kan det have store konsekvenser. Hvordan kan teknologi bruges til at skabe en lettere, billigere og mere målrettet kontakt til det offentlige? 13

14 Idéudvikling 8 Sygdomme bliver ikke opdaget Borgere går ofte rundt med skavanker, der ikke bliver behandlet i tide. Først når der opstår akutte symptomer opsøges en skadestue. Skadestuen behandler de akutte symptomer, men har hverken tid, eller til opgave at undersøge bagvedliggende årsager. Borgerne er sjældent tilknyttet en læge. Det er der to årsager til: 1. Man skal ofte booke tid online eller indfinde sig på et bestemt klokkeslet for at blive tilset. Denne struktur er ofte langt fra, hvad borgeren kan overskue og efterleve. 2. Det opleves som grænseoverskridende at sidde i et venteværelse med andre normale borgere bevidstheden om at være anderledes gør, at disse situationer undgås. Hvordan kan teknologi skabe bedre mulighed for, at borgeren bliver behandlet i tide? 9 Frivillige sygeplejersker møder borgerne, men kan ikke hjælpe dem med alt Der er mange frivillige, som lægger store kræfter i at hjælpe udsatte borgere i hverdagen f.eks. til adudlevering, praktisk hjælp og generel social kontakt. De frivillige møder borgerne på en anden måde end det offentlige også de frivillige sygeplejersker, der ofte møder borgere, der ikke er i kontakt med sundhedsvæsnet. Nogle gange har borgerne sundhedsproblemer (sår, medicin, sygdomme), der rækker ud over hvad frivillige sygeplejersker kan. Det kan i værste tilfælde føre til forkert eller manglende behandling. Borgerne ønsker ofte ikke at opsøge sygehusene med deres skavanker. De frivillige møder borgerne på en anden måde end det offentlige især de frivillige syge-plejersker, der ofte møder borgere, der ikke er i kontakt med sundhedsvæsnet.! Hvordan kan teknologi hjælpe de borgere, der møder de frivillige med sundhedsproblemer? De fire benspænd I CW anvendte vi 4 såkaldte benspænd, som repræsenterede den særlige kontekst, som udsatte borgere befinder sig i. De 4 benspænd skulle sætte rammen og præge løsningerne i en retning, som er mulige at realisere i borgerens verden. 1 Udsatte borgere har meget lav tillid til egne evner i det offentlige system. Konsekvenserne ved at gøre noget forkert, kan betyde, at man ikke modtager kontanthjælp eller pension. Derfor giver mange på forhånd op med at betjene sig selv i det offentlige system. 2 Udsatte borgere har ofte ikke samme døgnrytme det gør det svært at have mødetidspunkter, faste aftaler og daglig fastlagt struktur. 3 Borgere har en høj grad af mistillid til det offentlige og sagsbehandlere herfra. Derfor er det offentlige noget, man helst vil undgå. 4 Udsatte borgere er bevidste om, at de stikker ud fra normen. Derfor undgås steder, hvor man bliver meget bevidst om at være anderledes end andre borgere. 14

15 Idéudvikling Idéudvikling fra CW1 I CW1 idéudviklingsprocessen udviklede deltagerne idéer på baggrund af ni definerede udfordringer. I Appendix kan brutto idématerialet nærlæses. På de følgende sider har KK SOF og DDC samlet idéerne, som var resultatet af CW1. 15

16 Idéudvikling CW1 ChangeWork Idéer 1. Besværlig adgang til computer/wifi Computerstationer/terminaler i det offentlige rum (hæveautomat tilgang) eksklusivt for udsatte borgere På biblioteket, privatboks med PC på herberger/bosteder, suppekøkkener, nødherberg med mulighed for adgang til/lån af tablets og gratis smartphone, som kan tages med til et mere privat sted. Undgå brugeren bliver udstillet Installere automater i forlængelse af eksisterende terminaler, f.eks. billetautomater, hjertestartere m.m. Nye typer af wi-fi hotspots F.eks. Hus Forbi-sælgere, gadeplansmedarbejdere og nødherberg, som hotspots. Nye typer af identifikation til at komme online Sygesikringsbevis, dørkort eller noget helt andet, giver adgang til at komme online. 16

17 Idéudvikling CW1 ChangeWork Idéer 2. Besværlig opbevaring af personlige ejendele Opbevaring i en self storage løsning Et offentligt tilgængeligt sted, hvor borgeren kan opbevare vigtige papirer. F.eks.: en borgerstation med self-storage, bagagecafé, f.eks. noget der fungerer ligesom en bilelevator/parkeringskælder. Mobil opbevaring En mulighed for at opbevare sine ejendele på et sikkert sted. F.eks.: låsbar trækvogn, som kan foldes ud, låsbar rullekuffert, rygsække, saddeltasker, vogn/cykel, taske i stærkt materiale. Opbevaring og sikring af vigtige papirer med chip Chip, der er indlagt i pung, taske, yndlingsbukser, hundehalsbånd eller lign., som brugeren tager med. Kan findes f.eks. med Geo tracking, og derefter kan alle dokumenter også genfindes hurtigt. Chip-tyverialarm i ejendele, der fungerer som alarm hvis nogen nærmer sig, eller ejendele bevæger sig ud af tryghedszone mens man sover. Nye identifikations og låsemetoder væk fra nøgler Irisscanner, chip, armbånd & tatoveringer som nye identifikations metoder. Virtuelle dubletter Når en bruger får vigtige personlige papirer, skabes der straks en dublet, som opbevares i en virtuel sky (dropbox). Eller et særligt infostamkort. survival kits : sygesikring, opholdstilladelse, pas, bankkort 17

18 Idéudvikling CW1 ChangeWork Idéer 3. Mangel på opdateret overblik over dagens tilbud Oversigtstavler over dagens tilbud En terminal/digital plakat/board, der viser dagens tilbud på mad, sovepladser, en kop kaffe m.m. evt. integreret med eksisterende skærme på stationer, s-toge, parkeringsautomater osv. Fysiske mødesteder med hotline telefon, så man altid kan få hjælp. Lys & pejlemærker i byens rum indikerer tilbud Lys/pejlemærker i byen, der viser hvor tilbuddene er i realtime. (inspiration: baunehøje og lys i træ projekt fra Århus). Gademedarbejdere med GPS Gademedarbejdere kan aktivere en GPS, når de er på arbejde, så borgeren kan finde dem evt. via oversigtstavler. Eksisterende steder kan benyttes som beskedcentral Borgere kan lægge beskeder til andre borgere, venner og personale, på nuværende væresteder og opholdssteder. 18

19 Idéudvikling CW1 ChangeWork Idéer 4. Hvordan er man skæv i en lige verden? Adgang til det offentlige fra gadeniveau Via kendte steder. Fast mødested med IT-support og personlig betjening. En-at-tale-med-service, hvor man kan få hjælp til udfyldning af breve, mails, formularer, ansøgninger og blanketter. Optjene point adgang til nye jobmuligheder Via et puljesystem kan man optjene point, som kan skabe adgang til praktikplads/job, når man f.eks. viser, at man møder op til tiden, overholder aftaler, passer sin misbrugsbehandling osv. Giver arbejdsgiver incitament til at ansætte f.eks. en hjemløs. Matchmaking site Brugeren taster ind hvad de godt kunne tænke sig at opnå, derefter fortæller sitet, hvordan man skal gøre og det her passer til dig. Borgeren kan hjælpe det offentlige og tjene på det Det offentlige kan drage nytte af borgeren, f.eks. til at indrapportere huller i jorden til kommunen, og på den måde være til nytte. Borgeren kan evt. optjene points eller lign., der kan omveksles til måltider eller kaffe. 19

20 Idéudvikling CW1 ChangeWork Idéer 5. Svært at lokalisere borgere Bærbar teknologi Snørrebånd, chip, armbånd som borgeren kan aktivere når de vil findes. Skal samtidig kunne sende besked om, at de gerne vil i kontakt, f.eks. med gademedarbejder. Tænd/sluk funktion når borgeren vil være i fred. Integrere GPS, pulsmåler m.m. Var her knap i det offentlige rum Knap i det offentlige rum, der indikerer var her og kommer tilbage igen. 20