Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 02. november 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 16:00 Sluttidspunkt 19:00 Mødelokale 233, Vordingborg Rådhus John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Poul A. Larsen Kim Petersen Kl Ordinært møde. Kl Møde i Arbejdsmarkedsforum. Mødet afholdes i mødelokale 2. Der er udsendt særskilt dagsorden til mødet i Arbejdsmarkedsforum.

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Kvartalsrapport pr. 30. september Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Høringssvar til Erhvervs og Arbejdsmarkedspolitikken Socialstyrelsens beskrivelse af specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Orienteringssag - Opfølgning på beskæftigelsesplan Orientering fra formand og administration Eventuelt...12 Bilagsoversigt...13 Underskriftsside...14

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Kvartalsrapport pr. 30. september Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune Sagsfremstilling Forventet resultat for 2016 drift Kvartalsopfølgningen viser, at der forventes et mindreforbrug på ca. 3,1 mio. kr. på udvalgets samlede budget for På områderne inden for Uddannelses og Arbejdsmarked forventes et mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr., mens der på områderne inden for Pension og Boligstøtte forventes et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. Det betyder, at udvalget forventes samlet at udnytte ca. 6 mio. kr. af den ekstrabevilling på 9 mio. kr., som blev tildelt udvalget i foråret Budgetramme 1 Der forventes et samlet mindreforbrug på budgetramme 1 på ca. 0,9 mio. kr. heraf vedrører ca. 0,5 mio. kr. et mindreforbrug på området for uddannelse og arbejdsmarked og ca. 0,4 mio. kr. vedrører mindreforbrug på pension og boligstøtte området. Mindreforbruget består hovedsageligt af besparelse på løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner samt integration beboelse i midlertidige flygtningeboliger. Budgetramme 2 Der forventes et samlet mindreforbrug på budgetramme 2 på ca. 2,2 mio. kr., heraf hidrører ca. 0,5 mio. kr. fra området for uddannelse og arbejdsmarked og et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. fra området for pension og boligstøtte. Der er merudgifter i forhold til budgettet på integrationsområdet, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, sygedagpenge samt førtidspension efter de gamle regler. Det opvejes af mindre udgifter i forhold til budgettet til kontanthjælp, kontantydelse, dagpenge til forsikrede ledige, ressourceforløb samt fleksjob. I noterne til bilaget for punktet, er de enkelte områders forbrug nærmere beskrevet. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapport pr. 30. september /16 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsopfølgning for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget pr. 30. september 2016 godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Godkendt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Høringssvar til Erhvervs og Arbejdsmarkedspolitikken Sagsnr.: 16/ Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om Erhvervsfremme. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Sagsfremstilling I perioden fra fredag den 19. august til og med fredag den 30. september 2016 har den kommende Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik været i høring blandt fagligt relevante parter i Vordingborg Kommune. Disse tæller på erhvervssiden Vordingborg Erhvervsforening, Dansk Industri Sydsjælland, de 3 håndværkerforeninger og de 3 handelsstandsforeninger, erhvervsoperatørerne Vordingborg Erhverv A/S og Væksthus Sjælland samt turismen (Visit Sydsjælland-Møn, De Danske Sydhavskyster samt Møn-Sydsjællands Turistforening). Tilsvarende har organisationerne i Arbejdsmarkedsforum (herunder LO Vordingborg), Vordingborg Uddannelsesråd, Handicaprådet og Integrationsrådet haft mulighed for at indsende høringssvar til Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitikken. Alle forslag til ændringer af politikken er blevet samlet i en oversigt, der er vedlagt som bilag. Endelig er de enkelte høringssvar ligeledes vedlagt i sin fulde ordlyd. De overordnede kommentarer til Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitikken er overvejende positive. Der er tilfredshed med, at der knyttes effektmål til de enkelte politiske målsætninger og med politikkens bredere sigte. Flere af de høringsberettigede parter ønsker på nogle områder større kommunale ambitioner og enkelte en anderledes balance mellem initiativerne inden for hhv. erhverv og arbejdsmarked i politikken. Der er forskel på, hvordan de høringsberettigede parter ser på betydningen af Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse for den kommende politik. Dansk Industri Sydsjælland påpeger, at politikken i højere grad bør have fokus på de parametre i erhvervsklimaundersøgelsen, hvor Vordingborg Kommune scorer lavt, mens Vordingborg Erhvervsforening og Vordingborg Erhverv A/S mener, at kommunen i de kommende år bør sigte efter en placering i den bedste tredjedel. Omvendt mener LO Vordingborg, at Dansk Industris måling kun er et profileringstiltag og målene i politikken ikke bør dikteres af, hvad et fåtal af virksomheder i kommunen mener. I stedet foreslås en måling af tilfredsheden blandt et bredere udsnit af de lokale virksomheder og faglige organisationer. De Danske Sydhavskyster efterlyser en tydeliggørelse af, hvilke ambitioner Vordingborg Kommune i praksis har for udviklingen af turismen i de kommende år. Organisationen undrer sig over, at turismen ikke er nævnt eller beskrevet med et ord i den nye politik til trods for, at Kommunalbestyrelsens vision 2030 taler om Turisme i særklasse. Endelig ser flere af de høringsberettigede parter frem til at blive inddraget i det fortsatte arbejde med handleplanerne til hhv. erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet, hvor den egentlige konkretisering af initiativerne finder sted. Efter Erhvervsudvalgets og Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling videresendes sagen med bilag og kommentarer til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1 Åben Sammenfatning af høringssvar /16 2 Åben Danske Sydhavskyster: Høringssvar til E&A politikken.docx /16 3 Åben DI Sydsjælland: Høringssvar til E&A politikken.docx /16 4 Åben Vordingborg Erhvervsforening: Høringssvar - ny Erhver...docx /16 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Åben Vo Erhverv: Høringssvar - ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik.docx /16 6 Åben Handicapråd Høringssvar Vedr. Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik.docx /16 7 Åben Integrationsrådets høringssvar til Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.docx /16 8 Åben Vordingborg Uddannelsesråd - høringssvar om politik.pdf /16 9 Åben LO Vordingborg - Høringssvar til politik.pdf /16 Indstilling Administrationen indstiller, at at at udvalgene drøfter de indkomne høringssvar, udvalgene på baggrund af de indkomne høringssvar træffer beslutning om betydningen for ordlyden i den kommende Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik og udvalgenes kommentarer sammen med sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler: at LO s holdning til vægtning mellem beskæftigelse og erhverv tages ad notam, men at den ikke betyder ændring i forslag til politik, at VUR s bekymring for, at satsning på erhvervsuddannelser kommer til at ske på bekostning af de gymnasiale og videregående uddannelser tages ad notam, men at den ikke betyder ændring til forslag til politik, at VUR s forslag om at sidestille voksenuddannelserne med ungdoms- og erhvervsuddannelserne imødekommes, at de konkrete bemærkninger til de beskæftigelsespolitiske elementer fra Handicaprådet og Integrationsrådet indarbejdes i strategi og handleplan for beskæftigelsesområdet, samt at vurdering af de erhvervspolitiske elementer i høringssvar foretages af Erhvervsudvalget. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Socialstyrelsens beskrivelse af specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Sagsnr.: 16/ Område: Psykiatri og Handicap/ Børne-, Unge- og Familieudvalget /Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds-og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Socialstyrelsen har udarbejdet en beskrivelse af specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Specialiseringsniveauerne skal anvendes som den overordnede guideline for: vurdering af specialiseringsniveauet i tilbud og indsatser rettet mod forskellige målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur vurdering af, hvilke tilbud og indsatser der er behov for et særligt samarbejde omkring på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at kunne opretholde den fornødne specialisering udarbejdelsen af de produkter i den nationale koordinationsstruktur, hvori den højt specialiserede indsats beskrives Specialiseringsniveauerne er således målrettet National koordination og arbejdet med at identificere højt specialiserede tilbud og indsatser. De indgår i arbejdet med de produkter og initiativer, der udfærdiges i den nationale koordinationsstruktur, herunder forløbsbeskrivelser og centrale udmeldinger. Rammeaftalesekretariaterne har haft beskrivelsen af specialiseringsniveauerne til gennemsyn og bidraget med kommentarer til kvalificering af beskrivelsen, så den kan blive til gensidig nytte i samarbejdet om den nationale koordinationsstruktur. Listen over målgrupper der er omfattet af den nationale koordinationsstruktur samt Socialstyrelsens beskrivelse af specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet er vedhæftet som bilag. Bilag: 1 Åben Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur inkl. en kort /16 beskrivelse 2 Åben Specialiseringsniveauer på social og specialundervisningsområdet /16 Indstilling Administrationen indstiller, at at orienteringen tages til efterretning, og sagen sendes til orientering i Børne-, Unge og Familieudvalget samt Uddannelses og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Godkendt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på beskæftigelsesplan 2016 Sagsnr.: 16/921 - Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Sagsfremstilling Borgere på offentlig forsørgelse september 2016 Oversigten over antallet af borgere mellem 18 og 64 år, der modtager offentlig forsørgelse fra Vordingborg Kommune er vedlagt som bilag. Tallene er omregnet til fuldtidspersoner og opgjort for den seneste 25 måneder (tabel) eller de seneste 3 kalenderår (figurer). Der er fortsat et fald i det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse. I september 2016 modtog fuldtidspersoner i de erhvervsaktive aldersgrupper en offentlig ydelse. Det svarer til 23,4 %. I forhold til samme måned for et år siden er der sket et fald på godt 400 fuldtidspersoner. I forhold til tallet for august måned i år er faldet på 100 fuldtidspersoner. Men en stor del af dette fald vil blive reduceret, når der er sket efterregistreringer på grundlag af virksomhedernes refusionsanmodninger på sygedagpengeområdet. Det er dog en normal sæsonmæssig tendens, at antallet af modtagere af ydelser begynder at stige i løbet af efteråret. Det er især tal for a-dagpenge og sygedagpenge, der er meget sæsonafhængigt. Mens antallet af sygedagpengemodtagere normalt begynder at stige fra september måned, ses den sæsonmæssige stigning i antallet af modtagere af a- dagpenge først sidst på året og i starten af det nye år. Fra 1. juli 2016 er et antal borgere overflyttet fra kontant- eller uddannelseshjælp til integrationsydelse. Det betyder, at der er sket et brud i tallene for disse tre ydelsestyper. Der er ud over overflytningen til integrationsydelse sket et lille fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere hen over sommeren, som er fortsat i september. Der er sket et markant fald i antallet af unge, der modtager uddannelsesydelse. Antallet er reduceret med 120 fuldtidspersoner fra juni til september. Det svarer til et fald på mere end 25 %. En vis del af dette fald kan naturligvis tilskrives den nævnte overflytning til integrationsydelse, men den største del er et reelt fald. Det hænger sammen med, at mange uddannelser starter i august, men faldet er markant større end det tilsvarende fald ved uddannelsesstart i Antallet af fleksjobberettigede uden arbejde, som modtager ledighedsydelse, har i en periode været kraftigt faldende. Men i løbet af sommeren er der blevet flere fleksjobberettigede, som står uden arbejde. For de øvrige ydelsesgrupper fortsætter tendensen i udviklingen fra de foregående år. Resultatopfølgning på måltal for beskæftigelsesplan 2016 En oversigt over resultaterne efter 3. kvartal på de opstillede mål i beskæftigelsesplanen for 2016 er vedlagt som bilag. (NB! På en del af målene er det kun muligt at opgøre resultat efter 2. kvartal 2016!) a) Flere unge skal i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse En faldende andel af unge mellem 18 og 29 år er afhængig af offentlig forsørgelse (undtagen SU). Men det er fortsat usikkert, om måltal for 2016 kan nås En stigende andel af de uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp afslutter deres kontaktforløb i jobcenteret, fordi de begynder på uddannelse eller ordinært arbejde. Men det er ikke realistisk, at måltallet for 2016 vil blive nået bl.a. fordi den store afgang til uddannelse i forbindelse med skolestarten i august-september er overstået. Det er bl.a. en 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget konsekvens af samarbejdet mellem UU og jobcenteret om at motiver og vejlede de unge om at finde vej ind i uddannelsessystemet og starte en ordinær uddannelse med SU i stedet for at søge offentlig forsørgelse. Andelen af ikke-uddannelsesparate unge, der afslutter deres kontakt med jobcenteret på grund af uddannelse eller job, har været svagt faldende og måltal for 2016 nås ikke b) Flere ledige skal stå til rådighed og flere skal være kvalificeret til et job Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige, der bliver langtidsledige falder, og det forventes at niveauet fortsat holdes så lavt, at mål for 2016 opfyldes Aktiveringsgraden for forsikrede ledige har været svagt stigende, og ligger over målet for Andelen heraf, som foregår i virksomhedsrettede tilbud, er ligeledes steget en smule, men ligger fortsat noget under måltallet. Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger nogenlunde konstant og en smule under målet for Til gengæld har en stigende andel af tilbuddene forgået i en virksomhed men fortsat en mindre andel end målet Både for forsikrede ledige og for jobparate kontanthjælpsmodtagere er det en ubetydelig del af aktiveringen, der foregår gennem ordinær uddannelse. For begge grupper er det langt under måltallet c) Tilknytning til arbejdsmarkedet skal øges for personer på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget deres ydelse i meget lang tid stiger fortsat. Det fald, der tilsyneladende har været fra 2. til 3. kvartal skyldes alene, at en del af gruppen er flyttet fra kontanthjælp til integrationsydelse, som indgår i målingen Antallet af modtagere af ledighedsydelse har været kraftigt faldende frem til midten af Men de seneste måneder har der som nævnt ovenfor været en stigning. Selv om der også vil være en stigende tendens resten året, er det fortsat sandsynligt, at det fastsatte måltal for 2016 holdes Tilgangen til førtidspension er begyndt at stige igen efter et meget lavt niveau i Den stigende tendens gør det usikkert, om målet for 2016 kan holdes d) Jobcenteret skal styrke kontakt til og dialog med virksomheder i kommunen Andelen af virksomheder, der samarbejder med jobcenteret, er stigende, og i de foreløbige målinger ligger samarbejdsgraden 5 %-point over niveauet i Hvis denne tendens holdes resten af året vil målet blive opfyldt Antallet af borgere, der deltog i en virksomhedsrettet aktivitet, steg i første halvdel af året. Men et (sædvanligt) fald i 3. kvartal (og især i feriemånederne) reducerede antallet, så det ikke er realistisk at det samlede mål for 2016 nås. Niveauet ligger dog fortsat knap 10 % højere end i 2015 e) Flygtninge og indvandrere skal hurtigst muligt i kontakt med arbejdsmarkedet og få mulighed for at blive selvforsørgende Andelen af flygtninge og indvandrere med kontanthjælp eller integrationsydelse, som er i virksomhedsrettede tilbud, har været kraftigt stigende gennem 2016, og ligger langt over niveauet for Det er dog fortsat usikkert, om målet for 2016 kan opfyldes fuldt ud Bilag: 1 Åben Modtagere af ydelser i september 2016.pdf /16 2 Åben Resultatopfyldning efter 3. kvartal /16 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formand og administration Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling 1. Årshjul Årshjulet er vedlagt. Ændringer eller tilføjelser siden sidste møde er anført med rød skrift. 2. Nyt fra RAR Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) for Sjælland vil fremover udsende et nyhedsbrev efter møderne i Rådet. Første udgave af dette nyhedsbrev er vedlagt til orientering. 3. Ansøgning: Ansvar for eget liv Administrationen har i begyndelsen af oktober fremsendt en ansøgning på godt 10 mio. kr. til Den A. P. Møllerske Støttefond som støtte til gennemførelse af et projekt Ansvar for eget liv som har som formål at hjælpe borgere på langvarig kontanthjælp i arbejde eller uddannelse hurtigere og mere effektivt, end det sker i dag. Ansøgning er vedlagt til orientering. 4. Partnerskab Storstrømsbroen Styregruppen for partnerskabet mellem Guldborgsund og Vordingborg kommuner om Storstrømsbroen har holdt møder den 31. august og den 3. oktober. Referat fra de to møder vedlægges til orientering. 5. Møde i Integrationsrådet den 14. september 2016 Referat af mødet i Integrationsrådet den 14. september 2016 vedlægges til orientering. Bilag: 1 Åben Årshjul (oktober 2016) /16 2 Åben Nyhedsbrev RAR-Sjælland oktober 2016.pdf /16 3 Åben Ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond.docx /16 4 Åben Referat Partnerskab Storstrømsbroen docx /16 5 Åben Referat Partnerskab Storstrømsbroen /16 6 Åben Integrationsrådsmøde den 14. september 2016.DOCX /16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kim Petersen Intet. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Kvartalsrapport pr. 30. september Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. Kvartalsrapport pr. 30. september 2016 (153347/16) 3. Høringssvar til Erhvervs og Arbejdsmarkedspolitikken Sammenfatning af høringssvar (142863/16) 2. Danske Sydhavskyster: Høringssvar til E&A politikken.docx (142092/16) 3. DI Sydsjælland: Høringssvar til E&A politikken.docx (142090/16) 4. Vordingborg Erhvervsforening: Høringssvar - ny Erhver...docx (142089/16) 5. Vo Erhverv: Høringssvar - ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik.docx (142086/16) 6. Handicapråd Høringssvar Vedr. Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik.docx (140009/16) 7. Integrationsrådets høringssvar til Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.docx (138357/16) 8. Vordingborg Uddannelsesråd - høringssvar om politik.pdf (136770/16) 9. LO Vordingborg - Høringssvar til politik.pdf (136757/16) 4. Socialstyrelsens beskrivelse af specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet 1. Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur inkl. en kort beskrivelse (132934/16) 2. Specialiseringsniveauer på social og specialundervisningsområdet (132932/16) 5. Orienteringssag - Opfølgning på beskæftigelsesplan Modtagere af ydelser i september 2016.pdf (145229/16) 2. Resultatopfyldning efter 3. kvartal 2016 (147684/16) 6. Orientering fra formand og administration 1. Årshjul (oktober 2016) (147866/16) 2. Nyhedsbrev RAR-Sjælland oktober 2016.pdf (147869/16) 3. Ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond.docx (155709/16) 4. Referat Partnerskab Storstrømsbroen docx (126578/16) 5. Referat Partnerskab Storstrømsbroen (143331/16) 6. Integrationsrådsmøde den 14. september 2016.DOCX (137015/16) 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Poul A. Larsen 14

16 Bilag: 2.1. Kvartalsrapport pr. 30. september 2016 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

17 1 Månedsrapportering september 2016 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Resultat på drift Uddannelse og Arbejdsmarked (tal i kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % % Arbejdsmarked % Budgetramme % Øvrig udvalgsramme % Beskæftigelse og uddannelse sek % Ungdommens uddannelsesvejledning % Specialpædagogisk bistand til voksne % Produktionsskoler % Ungdomsudd. for unge m. sær. behov % Kom. tilskud statsligt finan. selvej % Integration - beboelse % Løn til forsikr. ledige ansat i kommuner % Servicejob % Budgetramme % Erhvervsgrunduddannelser % Integrationsprogr. og introduktionsforl % Kontanthj. til udlænd. integrationspro % Repatriering % Sociale formål - hjælp i særl. tilfælde % Kontanthjælp % Kontanthj. visse grp. flygtninge % Aktiverede kontanthjælpsmodtagere % Dagpenge til forsikrede ledige % Revalidering % Fleksjob % Ledighedsydelse % Driftudgifter den kommunale beskæftigelsesinds % Beskæftigelsesindsats forsikr. ledige % Seniorjob personer over 55 år % Beskæftigelsesordninger % Ressourceforløb % Kontantydelse % Sygedagpenge % Førtidspension tilkendt 1. juli 2014eller senere (054866) % Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 (054868) % Pension og Boligstøtte % Budgetramme % Andre sundhedsudgifter og Begravelseshjælp % Øvrige socialformål, frivilligt soc. arbejde % Budgetramme % Personlige tillæg m.v % Boligydelse til pensionister % Boligsikring % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-)

18 2 Månedsrapportering september 2016 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Noter til forventet regnskab, drift Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 3,14 mio. kr. for 2016 for både budgetramme 1 og budgetramme 2. På området for Pension og boligstøtte er der et samlet mindreforbrug på ca. 2,08 mio. kr. mens der på området for Uddannelse og Arbejdsmarked er et mindreforbrug på 1,06 mio. kr., hvoraf de ca. 0,52 mio. kr. hidrører fra budgetramme 2. Budgetramme 1 Der forventes et samlet mindreforbrug på budgetramme 1 på 0,93 mio. kr. heraf vedrører 0,54 mio. kr. et mindreforbrug på området for uddannelse og arbejdsmarked og ca. 0,38 mio. kr. vedrører mindreforbrug på pension og boligstøtte området. Note 1 Overskridelse af budget med ca. 0,5 mio. kr. til uddannelse for unge med særlige behov. Merforbruget skyldes en fortsat stor tilgang til uddannelserne og en stor restgruppe startet på uddannelsen i Note 2 Mindreforbruget kan henføres til et fortsat lavt aktivitetsniveau til løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner. Ordningen er blevet ændret til at være et 4 måneders tilbud. Budgetramme 2 Der forventes et samlet mindreforbrug på budgetramme 2 på ca. 2,21 mio. kr., heraf hidrører ca. 0,52 mio. kr. fra området for uddannelse og arbejdsmarked og et mindreforbrug på ca. 1,69 mio. kr. fra området for pension og boligstøtte. Note 3 Vordingborg Kommune har for 2016 fået udmeldt en større kvote borgere omfattet af integrationsloven. I perioden januar til september 2016 er der dog ikke modtaget borgere omfattet af integrationsloven i det udmeldte omfang. Samlet forventes der derfor et merforbrug på ca. 6,50 mio.kr. til borgere omfattet af introduktionsprogram og introduktionsforløb, idet den budgetterede indtægt på grundtilskud ikke opnås. Fra 1. juli 2016 overgik alle udlændinge på kontanthjælp, der ikke har haft ophold i Danmark i de sidste 7 ud af 8 år til den lavere introduktionsydelse. Tidligere overgik udlændinge, der har haft ophold i Danmark ud over integrationsperioden på 3 år til kontanthjælp. Der er nu oprettet særskilt konto for introduktionsydelse til alle på dette område. Forventning til ydelsesniveauet og mængden, til den nye integrationsydelse, forventes at medføre et merforbrug på 1,79 mio. kr. Note 4 Det forventede mindreforbrug han henføres til omplaceringen af kontantydelsesmodtagere fra kontanthjælp til kontantydelse fra juli måned, samt en budgetregulering. Der forventes et mindreforbrug på 15,96 mio. kr. Note 5 Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,73 mio. kr. på udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Som omtalt i kvartalsopfølgningen for april kvartal 2016, er den positive udvikling for dagpengeområdet slået igennem i Vordingborg kommune. Antallet af ledige på dagpenge er pt det laveste i flere år, og forventningerne til 2. halvår 2016 er fortsat positive. Note 6 Der iværksættes færre revalideringsforløb end forventet ved budgetlægningen, hvorfor der forventes et mindreforbrug på revalidering på ca. 1,00 mio. kr. Ved budgetlægningen blev indlagt en forventning om 70 revalideringsforløb, pt. er der 41 forløb i gang. Note 7 Der bevilges færre nye fleksjob end budgetteret for 2016, hvorfor forventning til forbrug i 2016 er nedjusteret. Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,78 mio. kr.

19 3 Månedsrapportering september 2016 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Note 8 Når der bevilliges færre fleksjob end budgetteret, har det en afledt effekt på udgifterne til ledighedsydelse, da personer der afventer fleksjob, eller er mellem to fleksjob, modtager denne ydelse. Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,13 mio. kr. Note 9 Der har i første halvår 2016 været et højt aktivitetsniveau på beskæftigelsesområdet. Aktivitetsniveauet er nu nedsat og forbruget i 2. halvår vil derfor være væsentligt lavere end 1. halvår. En stor del af merudgiften skyldes ændringer i statsrefusionsindtægten for området. Statsrefusionen er over de seneste to år nedsat med ca. 8,5 mio. kr. Der forventes et merforbrug på 11,22 mio. kr. Note 10 De midlertidige forlængelsesordninger vedrørende dagpenge har indflydelse på udsættelsen af tidspunktet for tilbud om seniorjob, hvilket resulterer i et mindre forbrug på ca. 0,76 mio. kr. Note 11 En efterregulering vedr. jobrotationsrefusion for 2015, samt et mindre aktivitetsniveau på jobrotationsområdet i 2016, har indflydelse på regnskabsresultatet for området Beskæftigelsesordninger. Der forventes en mindreudgift på ca. 0,93 mio. kr. i Note 12 Udviklingen på Ressourceforløbsområdet udvikler sig positivt i forhold til budget. Antal ressourceforløbsmodtagere på både ressourceforløb og jobafklaringsforløb er stabilt på ca. 220 ydelsesmodtagere på hver ydelse. Udgiften har indtil nu været stabil hver måned og der forventes samlet et mindreforbrug på ca. 2,09 mio. kr. Note 13 Kontantydelsesordning er trådt i kraft i Pt. er der kun 13 borgere på ordningen. Der forventes først øget tilgang i sidste halvdel af 2016, men en begrænset tilgang ift. til det budgetterede. Der er budgetteret med 57 helårspersoner og der forventes nu forbrug svarende til 13 modtagere af kontantydelse ultimo Der forventes derfor et mindreforbrug på ca. 2,82 mio. kr. Note 14 Der har været flere sygemeldte i 1. halvår end budgetteret. Udviklingen i 2. halvår er dog startet i et lavere niveau end tidligere, men der forventes nu en tilgang i forbindelse med det normale sæsonudsving for vinterperioden. Der forventes derfor et merforbrug på ca. 4,91 mio. kr. Note 15 På førtidspensionsområdet forventes samlet et merforbrug på i alt ca. 3,71 mio. kr. Den tidligere forventede afgang fra førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 må nedjusteres. Der er ikke sket den forventede afgang som tidligere antaget, men til gengæld en tilgang (nettotilflygning). Firmaet Dataproces har gennemgået Vordingborg kommunes refusionstilgodehavender og fundet manglende refusion på pensionsområdet på ca. 5 mio. kr., som nu efterfølgende bliver hjemtaget. Administrationen vil blive rådgivet af Dataproces i fremtidig hjemtagelse af refusion på pensionsområdet. Note 16 På det samlede forbrug til boligstøtte forventes pt. et mindreforbrug på ca. 1,67 mio. kr. Det er endnu ikke opgjort hvor meget kontanthjælpsreformen får indflydelse på et mindreforbrug til boligsikring, men der er nu indlagt en estimering herfor på 0,9 mio. kr. for resten af 2016 Resultat anlæg Der er ingen anlægssager på området.

20 Bilag: Sammenfatning af høringssvar Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

21 Oversigt over indhold i høringssvar til udkast til Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik Generelle bemærkninger: Vigtigt, der skabes sammenhæng og samspil med uddannelsespolitik (VUR) Tilfredshed med ambitioner og vægtning af erhvervet og at der fastsættes konkrete effektmål (Vo. Erhvervsforening) OK at formulere en overordnet vision og nogle politiske målsætninger. Vi finder dog, at det erhvervsrettede har taget langt overhånd set i forhold til indsatsen på det arbejdsmarkedspolitiske, hvor der ikke er nogen konkrete handlinger (LO Vordingborg) Et godt udkast, idet politikken har et bredt sigte og bl.a. Har fokus på en bedre udnyttelse af mulighederne for erhvervs- og efteruddannelse af voksne (Integrationsrådet) Det er vigtigt, at Vordingborg Kommune på centrale politikområder understreger, at integrationsborgere (borgere med anden etnisk baggrund) hører til i kommunen og gerne skal blive aktive medborgere (Integrationsrådet) Vision Hvor vil Kommunalbestyrelsen hen på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet, og hvad vil vi være kendt for? Aktivitet, internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv Vordingborg Kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik skal bidrage til at opfylde kommunens vision Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken skal skabe rammerne og udnytte mulighederne for at skabe flere arbejdspladser og vækst i erhvervslivet. En erhvervsvenlig kommune Vordingborg Kommune skal være kendt for, at være en af de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det skal være let og ubureaukratisk at skabe nye job, og at starte og drive ny virksomhed. 2. punktum ændres til: Det skal være let, smidigt og ubureaukratisk at skabe nye job og drive virksomhed (Vo. Erhvervsforening) Ordet ny fjernes og ubureaukratisk erstattes med smidigt i 2. punktum (Vo Erhverv)

22 Højt lærings- og uddannelsesniveau Vordingborg Kommune skal være kendt som en regional uddannelsesby med et højt og internationalt lærings- og uddannelsesniveau. En god grundskole skal sammen med et bredt udbud af ungdoms- og erhvervsuddannelser bidrage til at motivere de unge til gennemføre en uddannelse. (Se i øvrigt Uddannelsespolitikken) En aktiv vejlednings- og beskæftigelsesindsats Vordingborg Kommune skal være kendt som en kommune, der gennem en aktiv vejlednings- og beskæftigelsesindsats sikrer, at borgerne både har tilskyndelse at blive selvforsørgerende og kompetencer til at bidrage aktivt til udviklingen i kommunen. Politiske målsætninger Hvordan indfris visionen? Vi skal skabe optimale rammevilkår for at drive virksomhed ved at fokusere på helheder, synergieffekter, nem adgang til erhvervsservice, dialog, synlighed og image. Vi skal skabe vækst og nye job gennem udbygning af de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige styrkepositioner med fokus på internationalisering, gode rammevilkår for virksomhederne og optimal udnyttelse af kommunens gunstige fysiske infrastruktur. Vi skal understøtte, at flere starter egen virksomhed i Vordingborg Kommune, herunder øge overlevelsesraten for nye virksomheder ved at stimulere vækstmiljøer. Voksenuddannelserne inddrages på lige fod med ungdoms- og erhvervsuddannelserne (VUR) De nævnte helheder og synergieffekter bør konkretiseres i effekter (Vo. Erhverv) Det bør uddybes, hvilke styrkepositioner der tænkes på (Vo. Erhverv) Fysiske skal fjernes foran infrastruktur, så den digitale infrastruktur også er medtaget (Vo. Erhverv) ved at stimulere vækstmiljøer kan fjernes, fordi indsatsen for at øge overlevelsesraten skal være mere alsidig end gennem udvikling af vækstmiljøer (Vo. Erhverv) Glade for mål for flere job/virksomheder samt en forbedret infrastruktur (DI Sydsjælland) Borgere med anden etnisk baggrund bør nævnes i politikken som en vigtig ressource for arbejdslivet i kommunen (Integrationsrådet) Vi skal løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken. Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse og mulighederne for erhvervsog efteruddannelse af voksne skal udnyttes bedre. Ligger erhvervslivet meget på sinde (Vo. Erhverv) Tilfreds med målet om at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Der bør i forhold til borgere med funktionsnedsættelse samarbejdes med erhvervsskolerne om at reducere barrierer for reel deltagelse og

23 gennemførelse af erhvervsuddannelse og efteruddannelse for voksne (Handicaprådet) Vi skal fastholde og udvikle Vordingborg som regional uddannelsesby ved at tiltrække flere håndværksuddannelser og styrke Campus Vordingborg Vi skal styrke den erhvervsrettede uddannelsesvejledning af unge med særlig fokus på håndværksmæssige erhvervsuddannelser og iværksætteri. Vi skal nedbringe andelen af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper, som er afhængige af offentlig forsørgelse. Det skal ske gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor dialogen mellem virksomheder og ledige styrkes. Vi skal sikre, at flest mulige af de unge uden for arbejdsmarkedet bliver gjort arbejdsmarkedsparate. Det skal ske ved at styrke personlige, sociale og faglige kompetencer, og ved at sikre en helhedsorienteret indsats. Effekt Hvilken effekt vil vi opnå, og hvordan vil vi måle, om vi får den ønskede effekt? En offensiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik skal give synlige resultater. Derfor er vi ambitiøse i vores forventninger til den effekt, som den aktive politik kan skabe: Målet er at, Vordingborg Kommune opnår en stigende placering i DI s årlige måling af erhvervsvenlighed i kommuner. tiltrække håndværksuddannelser bør gøres bredere og formuleres som erhvervsuddannelser i stedet (DI Sydsjælland) Tilfreds med målet om en helhedsorienteret indsats for at gøre unge arbejdsmarkedsparate. Anbefaler, at der samarbejdes med VISP og på tværs af de kommunale forvaltninger samt af kvaliteten i ressourceforløb fortsat udvikles (Handicaprådet) Hvilke effekter skal opnås på turismeområdet? Mål bør være at komme i bedste tredjedel (Vo. Erhvervsforening) Der bør tilføjes en effekt om forbedring af rammebetingelserne eller statistiske indikatorer i DI-undersøgelse (Vo. Erhverv) Hold fast i den oprindelige målsætning om at komme i den bedste tredjedel, fremfor formuleringen stigende placering (Vo Erhverv) For tyndt kun at gå efter at leve op til DI s krav om erhvervsvenlighed. Interessant at undersøge, hvad andre interessenter mener Vordingborg Erhvervsforening, byggebranchen, håndværkerforeninger, Dansk Erhverv, faglige organisationer m.v. (LO Vordingborg)

24 Inden for 4 år skal der skabes 500 nye jobs i virksomheder i Vordingborg Kommune svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på godt 1 %. Inden for 4 år skal andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse efter afsluttet grundskole, øges fra 23 % til 30 %. Inden for 4 år skal der tiltrækkes 3 nye erhvervsuddannelser til Vordingborg Inden for 4 år skal andelen af unge mellem 25 og 34 år uden nogen uddannelse ud over grundskolen reduceres, så det højest svarer til gennemsnittet for unge i Region Sjælland. Inden for 4 år skal andelen af unge under 30 år uden for arbejdsmarkedet reduceres, så det højest svarer til gennemsnittet for Region Sjælland. Bekymring for, at det kommer til at ske på bekostning af de gymnasiale og videregående uddannelser (VUR) Andelen af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper i Vordingborg Kommune, som er på offentlig forsørgelse, skal reduceres fra ca. 25 % i 2016 til højest 20 % i Forslag til andre temaer i politik Særskilt fokus på at fremme iværksætteri og internationalisering (Vo. Erhvervsforening) Større ambitioner om at forbedre IT (bredbånd) og mobil infrastruktur i kommunen. Det er væsentligt for at tiltrække erhverv (DI Sydsjælland) Tilføje et afsnit om arbejdet med integration af udenlandsk arbejdskraft (flygtninge). Her er muligvis et uudnyttet potentiale (DI Sydsjælland) Kommunen kunne med fordel have fokus på at flytte pendlere til lokale job i kommunen (højere grad af selvforsyning) (DI Sydsjælland) Fokusere mere på de parametre, hvor kommunen scorer lavt i Erhvervsklimaundersøgelsen: Rammevilkår (gøre det lettere og billigere at drive virksomhed) og velfærdsservice (DI Sydsjælland) Hvordan er udviklingen i turismen tænkt ind i

25 politik? Hvordan vil kommunen opnå sin vision om turisme i særklasse uden at have turisme med i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken? (De Danske Sydhavskyster)

26 Bilag: 3.2. Danske Sydhavskyster: Høringssvar til E&A politikken.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

27 fr :41 Hej Sune, Efter at have gennemlæst udkastet til en ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik, har vi følgende kommentarer: Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitikken løber til og med 2020 og dækker erhverv, turisme og arbejdsmarkedsområdet. Vi kan umiddelbart ikke se, hvordan udviklingen i turismen er tænkt ind i dette oplæg? Det er beskrevet, at Vordingborg Kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik skal bidrage til at opfylde kommunens vision I denne vision 2030 står der, at man ønsker Turisme i særklasse. Det er svært at se, hvordan man vil opnå dette uden af have turisme delen med i denne ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik, hverken under vision eller under de politiske målsætninger står dette beskrevet. Hvordan vil I sikre en turisme i særklasse foreligger der en plan eller strategi på turismeområdet?. Under effekt er det beskrevet, hvilke effekter man ønsker at opnå, og hvordan man vil måle disse. Hvilke mål/effekter ønsker I at opnå på turismeområdet. Umiddelbart kan vi ikke se opstillede mål/kpi er på turismeområdet. Er der afsat midler til at fremme turismen/sikre en turisme i særklasse? Med venlig hilsen Brian Lohse Hansen Marketingkoordinator Telefon

28 Bilag: 3.3. DI Sydsjælland: Høringssvar til E&A politikken.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

29 to :10 Kære Sune Tak for muligheden for høring. Her lidt input fra DI Sydsjælland: - Vordingborg kommune kunne med fordel have større ambitioner om at forbedre IT (bredbånd) og mobil infrastruktur i kommunen. Dette er væsentligt for at tiltrække erhverv. - Det er godt at se, at der er stor fokus på at få mere kvalificeret arbejdskraft i Vordingborg. Man kunne tilføje et afsnit om arbejdet med integration af udenlandsk arbejdskraft (flygtninge). Her er muligvis et uudnyttet potentiale. - Mange borgere i Vordingborg forlader kommunen hver dag for at arbejde. Kommunen kunne med fordel have fokus på, at flytte pendlere til lokale job i kommunen (højere grad af selvforsyning). - Delen om, at kommunen skal fokusere på helheder og synergi ikke er særlig præcist beskrevet og svært at måle på. - Politikken skriver specifikt om at tiltrække håndværksuddannelser. Det bør gøres bredere og formuleres som erhvervsuddannelser i stedet for. Herudover bør der fokuseres mere på de parametre, hvor kommunen scorer lavt i Erhvervsklimaundersøgelsen: - Rammevilkår. Her ligger kommunen lavt på mange af paramenterne det bør være en del af målsætningerne, at man ser på de kommunale rammevilkår for virksomhederne. DI Sydsjælland forslår, at man laver en målsætning om, at det hvert år skal gøres lettere og billigere at drive virksomhed i Vordingborg. - Velfærdsservice: Det har stor betydning for kommunens evne til at tiltrække arbejdskraft/virksomheder, at kommunens velfærdsservice vurderes fornuftigt. Her ligger Vordingborg meget lavt, hvilket sandsynligvis også smitter af på kommunens overordnede image. 16 procent af de lokale virksomheder vil ikke anbefale Vordingborg til andre virksomheder det tal skal være lavere (tal fra LE 2016). - Image samt infrastruktur: Vi er glade for at se, at man opsætter en målsætning om, at der skal tiltrækkes flere job/virksomheder til Vordingborg samt at man vil forbedre infrastruktur og transportmulighederne. Med venlig hilsen Anne Ginderskov Hansen Politisk konsulent Regionalforeningskonsulent for DI Sydsjælland (+45) (+45) (Mobile) angh@di.dk di.dk

30 Bilag: 3.4. Vordingborg Erhvervsforening: Høringssvar - ny Erhver...docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

31 Høringssvar fra Vordingborg Erhvervsforening i forbindelse med ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik Det er med stor glæde at Vordingborg Erhvervsforenings bestyrelse har læst udkastet til en ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik for Specielt vækker det høje ambitionsniveau som Kommunen udviser på erhvervsområdet stor optimisme i foreningen. Dette, sammen med ordlyden generelt, vil vi gerne benytte lejligheden til at kvittere for. Specielt vil vi fremhæve sætningen Vordingborg Kommune skal være kendt for, at være en af de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det er selvfølgelig en ambition, som Vordingborg Erhvervsforening kun kan bakke op om. Det er derfor også med stor positivitet at vi indleverer nærværende høringssvar. Vi vil starte med at komplimentere den generelle vægtning, hvor vi naturligvis er glade for at erhvervet spiller en stor rolle. Det er tydeligt for os, at det oplæg vi fremsendte tidligere på året er blevet aktivt inkorporeret; naturligvis er det hele ikke kommet med, men med tanke på at politikken bevæger sig på et relativt overordnet niveau, og ud fra den forudsætning at det skulle kombineres med arbejdsmarkedspolitikken, er vi godt tilfredse. Samtidig ser vi meget positiv på de mange konkrete effektmål, for selv om nærværende politik selvfølgelig er relativt overordnet, er det vigtigt at konkretisere målene. I den forbindelse vil Erhvervsforeningen gerne understrege at vi meget gerne vil være en aktiv deltager når handlingsplaner og lignende for udmøntningen af politikken senere hen skal udformes. Vi har et par reformuleringsforslag, som vi håber I vil være imødekommende over for. I første effektmål skriver i at Vordingborg Kommune skal opnå en stigende placering i DI s årlige Erhvervsklimaundersøgelse. Her mener vi godt at man kan være endnu mere ambitiøse og ændre således at målet er at komme i den bedste tredjedel. Sorø Kommune har de seneste to år vist, at dette sagtens kan lade sig gøre, også i løbet af kun meget få år. I den vision, som har fået titlen En Erhvervsvenlig Kommuner har vi et ændringsforslag til anden sætning, som starter med Det skal være Vores bud ville være at skrive Det skal være let, smidigt og ubureaukratisk at skabe nye jobs og drive virksomhed. Tilføjelsen af ordet smidigt er måske en smagssag, men for os er det vigtigt at man fjerner ordet ny, for dermed at indikere at ambitionen om at det skal være gunstigt at drive virksomhed, også skal gælde for etablerede virksomheder. Sidst men ikke mindst mener vi også at der bør være et større særskilt fokus på at fremme iværksætteri og internationalisering, ud fra den betragtning at der her er behov for konkrete indsatser for at opnå forbedringer indsatser der adskiller sig fra generel virksomhedsdrift.

32 Bilag: 3.5. Vo Erhverv: Høringssvar - ny Erhvervs- o g Arbejdsmarkedspolitik.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

33 Høringssvar, Vordingborg Erhverv A/S ny Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik Generelt Vi vil i dette høringssvar fokusere på de elementer, som relaterer sig direkte til erhvervet, idet erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne er forholdsvist klart opdelte igennem høringsmaterialet. Visioner må nødvendigvis bevæge sig på et relativt overordnet niveau, og de erhvervsrelaterede visioner bakker vi op om. Vi har dog en enkelt kommentar: afsnittet med titlen En erhvervsvenlig kommune slutter med Det skal være let og ubureaukratisk at skabe nye job, og at starte og drive ny virksomhed. Vi vil opfordre til at man fjerner ordet ny ud fra den betragtning at det efter vores opfattelse skal være let at drive virksomhed for alle typer virksomheder i kommunen, og ikke kun de nye. Ydermere vil vi også opfordre til at ordet ubureaukratisk udskiftes med smidigt, hvilket efter vores opfattelse har en mere positiv klang. Politiske målsætninger og effekter: Vi skriver samlet om disse to punkter idet begge er mere konkrete og i højere grad, end det er tilfældet ift. vision, hænger direkte sammen. Vi er enige i den første målsætning om at skabe optimale rammevilkår for virksomhedsdrift, men er interesserede i de helheder og synergieffekter man omtaler; de er nemlig ikke uddybet i effekt-afsnittet. Vi er helt enige i vigtigheden af at tænke i synergier, så hvis man allerede nu tænker på nogle konkrete, mener vi at man ligeså godt kan tilføje dem med det samme (med mulighed for yderligere tilføjelser naturligvis). Derudover kunne man også godt tilføje en effekt omkring rammebetingelserne, i tillæg til den om forbedret placering i DI-analysen. De objektive faktorer, eller statistiske indikatorer som de er kaldt i analysen udgør kun 1/3 af analysens resultat, men muligheden for at få en bedre subjektiv vurdering af rammevilkårene (de øvrige 2/3) er naturligvis meget bedre, hvis de objektive betingelser for at drive virksomhed også forbedres. Derfor bør man efter vores mening også have et særskilt mål, i tillæg til det omkring placering i DI s analyse. Politisk målsætning nummer 2 (omkring vækst, job og styrkepositioner) har vi også et par kommentarer til. Igen er vi helt enige i ambitionen i afsnittet. Ligesom ovenfor vil vi dog opfordre til, at man uddyber hvilke styrkepositioner man tænker på, i det omfang man allerede har konkrete brancher o.l. i tankerne. Derudover mener vi at man kan fjerne ordet fysiske foran infrastruktur, således at den digitale infrastruktur også er med implicit. Vi mener ligeledes at man kan fjerne ved at stimulere vækstmiljøer, ikke mindst fordi indsatsen for at øge overlevelsesraten skal være mere alsidig end gennem udvikling af vækstmiljøer, selv om disse naturligvis også er en vigtig del af det. Resten af punkterne har egentlig fokus på hhv. uddannelse og beskæftigelse, hvorfor vi vil overlade til bedre kvalificerede aktører at forholde sig konkret og kritisk til disse. Dog er vi enige i vigtigheden af også disse punkter, og specielt tredje politiske målsætning omkring øget

34 kompetenceniveau i arbejdsstyrken vil vi gerne kvittere for. Dette ligger nemlig erhvervslivet og dermed også os meget på sinde. Omkring DI s Erhvervsklimaundersøgelse og rammevilkår Igennem alle tre niveauer Vision, Politiske målsætninger og Effekt er der i de erhvervsrettede punkter generelt stort fokus på Dansk Industris årlige Erhvervsklimaundersøgelse, hvor landets kommuner bliver sammenlignet gennem en lang række parametre. Det man skal holde sig for øje i den sammenhæng, er at analyse i modsætning til eksempelvis Dansk Byggeris årlige analyse er meget subjektiv. 2/3 af analysen, og dermed 2/3 af baggrunden for den samlede placering, er baseret på lokale virksomheders opfattelse af en lang række forhold ved at drive virksomhed i den givne kommune. Vordingborg Erhverv A/S støtter helt og holdent op om at have ambitiøse mål i forhold til DIundersøgelser; faktisk mener vi at man bør holde fast i den tidligere målsætning om at komme i den bedste tredjedel, fremfor formuleringen stigende placering i høringsmaterialet. Forbedringer af rammevilkårene (statistiske indikatorer) for at drive virksomhed i Vordingborg kommune er naturligvis en forudsætning for at opnå bedre og bedre resultater i DI s undersøgelse. Men man skal gøre sig det klart, at det ikke gjort med det; virksomhederne skal også have en subjektiv opfattelse af at det bliver mere enkelt og ubureaukratisk at drive deres forretning. Dette forhold bør tænkes ind, hvis ikke allerede i den endelige udgave af Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitikken, så senere hen i forbindelse med konkretiseringer som handleplaner m.v. Det er her at direkte dialog med virksomhederne er yderst vigtig.

35 Bilag: 3.6. Handicapråd Høringssvar Vedr. Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

36 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Att. Orla Skrubbeltrang Vordingborg Handicapråd Rådhuset Postboks Vordingborg T F dk Journalnr. Høringssvar vedrørende Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik Handicaprådet har på sit møde den 21. september behandlet forslag til Erhvervs og Arbejdsmarkedspolitik for Vordingborg Kommune og har følgende bemærkninger: Vedr. Politiske målsætninger: Rådets sekr. vordingborg.dk Handicaprådet har med tilfredshed noteret, målet om at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse og at mulighederne for efteruddannelse af voksne skal udnyttes bedre, samt målet om at sikre en helhedsorienteret indsat for at flere unge uden for arbejdsmarkedet bliver gjort arbejdsmarkedsparate. Handicaprådet anbefaler derfor, at der i forhold til borger med funktionsnedsættelse, samarbejdes med erhvervsskolerne om at reducere barrierer for fuld og reel deltagelse og mulighed for gennemførelse af en erhvervsuddannelse eller efteruddannelse for voksne. Med det formål, at sikre lige adgang til uddannelse for alle. Handicaprådet anbefaler desuden, at der i forhold til en helhedsorienteret indsats, samarbejdes med ViSP og på tværs af de kommunale forvaltninger samt at kvaliteten i ressourceforløb fortsat udvikles. Vedr. Effekt: Handicaprådet har noteret de enkelte effekt mål og ser frem til at få fremsendt Beskæftigelsesplan for 2017 i høring, hvor politikken er omsat til handling og de enkelte indsatområder er specificeret. Med venlig hilsen Winnie Lindner Formand handicaprådet

37 Bilag: 3.7. Integrationsrådets høringssvar til Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

38 Høringssvar til Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik Integrationsrådet mener, at udkastet til en ny Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik overordnet set er godt, idet politikken har et bredt sigte og bl.a. har fokus på en bedre udnyttelse af mulighederne for erhvervs- og efteruddannelse af voksne. Dog har rådet følgende anbefaling: Borgere med anden etnisk baggrund bør nævnes i politikken som en vigtig ressource for arbejdslivet i kommunen. Det kan f.eks. ske i nogle af de visioner/mål, som allerede indirekte dækker denne målgruppe, eller i en ny vision om at understøtte et mangfoldigt arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for Integrationsrådet, at Vordingborg Kommune på centrale politikområder understreger, at integrationsborgere (borgere med anden etnisk baggrund) hører til i kommunen og gerne skal blive aktive medborgere. Med venlig hilsen Integrationsrådet i Vordingborg Kommune ved Farid Faizi, Formand Høringssvar vedr. udkast til ny Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, 27. september 2016

39 Bilag: 3.8. Vordingborg Uddannelsesråd - høringssvar om politik.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

40 Vordingborg Kommune Dato Side Vordingborg Uddannelsesråd (VUR) Høring: Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik for Vordingborg Kommune Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Vordingborg Uddannelsesråd Sagsfremstilling Som led i arbejdet med at reducere antallet af og revidere indholdet i de kommunale politikker i Vordingborg Kommune skal der udarbejdes en erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Forslag til erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik er vedlagt. Forlaget et drøftet og godkendt i de to relevante kommunale fagudvalg Erhvervsudvalget og Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. På grundlag af forslaget og de indkomne høringssvar vil den endelige drøftelse og godkendelse af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken ske på møder i de to fagudvalg og kommunalbestyrelsen i november Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken skal udstikke sigtelinjer og de overordnede rammer for den kommunale indsats på området. Politikken skal efterfølgende underbygges og konkretiseres gennem strategi- og handleplaner på henholdsvis det erhvervs- og det beskæftigelsesmæssige område. Det vil bl.a. ske gennem den årlige beskæftigelsesplan. Forslaget er nu sendt til høring. Som led heri anmodes Vordingborg Uddannelsesråd om at komme med sine bemærkninger til forslaget til erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Frist for at afgive bemærkninger er fredag den 30. september Liste over de aktører og råd, der modtager denne høring, er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Bilag 4a - Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.docx /16 2 Åben Bilag 4b - Liste over høringsparter /16 Indstilling Administrationen indstiller, at at VUR drøfter forslag til Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitik, og VUR afgiver sine bemærkninger til forslaget. Beslutning i Vordingborg Uddannelsesråd (VUR) den VUR understregede vigtigheden af, at der skabes sammenhæng og samspil mellem formuleringen af de politiske målsætninger i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken og i den kommende uddannelsespolitik. VUR har forståelse for, at det i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken er meget fokus på erhvervsuddannelserne. Men VUR er bekymret for, at det kommer til at ske på bekostning af de gymnasiale og de videregående uddannelser. Problemet i Vordingborg Kommune er, at for få af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og en erhvervskompetencegivende uddannelse i det hele taget. Det løses ikke ved at fremme erhvervsuddannelserne på bekostning af de gymnasiale uddannelser. VUR anbefaler, at voksenuddannelserne inddrages i visionen om et højt lærings- og uddannelsesniveau på lige fod med ungdoms- og erhvervsuddannelserne. 6

41 Vordingborg Kommune Dato Side Vordingborg Uddannelsesråd (VUR) VUR s bemærkninger indgår i den igangværende høringsproces om erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken. 7

42 Bilag: 3.9. LO Vordingborg - Høringssvar til politik.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

43

44 Bilag: 4.1. Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur inkl. en kort beskrivelse Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

45 Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016

46 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse skaber behov for en højt specialiseret indsats. Eksempelvis vil borgerne på grund af de kognitive vanskeligheder, der er forbundet med en autismespektrumforstyrrelse, ofte ikke kunne profitere af de måder, hvorpå en spiseforstyrrelse almindeligvist behandles. 2 Børn og unge med kompleks erhvervet hjerneskade Målgruppen omfatter børn og unge, hvor den erhvervede hjerneskade er forbundet med komplekse følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder. 3 Voksne (over 18 år) med kompleks erhvervet hjerneskade Målgruppen omfatter voksne, hvor den erhvervede hjerneskade er forbundet med komplekse følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder. 4 Voksne med epilepsi og svær udviklingshæmning i botilbud Målgruppen omfatter borgere i botilbud (derfor primært voksne), hvor kombinationen af udviklingshæmning og epilepsi skaber behov for faglig specialviden i forhold til både udredning og behandling af epilepsien. 5 Borgere med medicinsk intraktabel epilepsi med behov for støtte i skolen/rehabilitering Målgruppen omfatter børn/unge med intraktabel epilepsi og behov for specialiseret udredning og støttende foranstaltninger for at kunne fungere bedst muligt i skolen, samt voksne med intraktabel epilepsi, som har behov for specialiseret udredning og rehabiliterende indsats med henblik på at kunne få en uddannelse, opnå/bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og mestre at leve livet med aktive anfald. 6 Borgere med kognitive funktionsnedsættelser og svær problemskabende adfærd med behov for særforanstaltninger eller lignende Borgere i målgruppen har en kognitiv funktionsnedsættelse, men kan ofte også have en samtidig psykisk lidelse og /eller en social problemstilling. Borgerne i målgruppen udviser en adfærd, der er så problemskabende, at borgerne ikke kan rummes i eller profitere af et ordinært tilbud. De har behov for en særlig tilrettelagt og skærmende indsats i en særforanstaltning, som er karakteriseret ved en normering på minimum 1:1. 7 Borgere med svær udviklingshæmning og psykisk lidelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af en svær udviklingshæmning og en psykisk lidelse skaber behov for en højt specialiseret indsats med fokus på bl.a. koordinering mellem involverede instanser og fagspecialister, oligofrenipsykiatrisk viden, udredning og medicinsk behandling. 8 Voksne med udviklingshæmning og dom for kriminalitet Borgere i målgruppen har begået kriminelle handlinger og er idømt en social foranstaltning. De har udviklingshæmning oftest i lettere grad og ofte i kombination med sociale problemer, psykiske lidelser og/eller udviklingsforstyrrelser.

47 9 Borgere med udviklingshæmning og misbrug Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af udviklingshæmning og et misbrug skaber behov for faglig specialviden og en højt specialiseret indsats bl.a. fordi borgerne pga. den kognitive funktionsnedsættelse ofte ikke kan profitere af almindelig misbrugsbehandling. 10 Borgere med kognitive funktionsnedsættelser udsat for seksuelle overgreb Målgruppen omfatter borgere med kognitive funktionsnedsættelser, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som derfor har behov for en højt specialiseret indsats, hvor bl.a. traumebehandling er målrettet og tilpasset den enkeltes kognitive niveau og behov for kommunikationsstøtte. 11 Borgere med udviklingshæmning og demens Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af kognitive funktionsnedsættelser i form af udviklingshæmning og en demenssygdom, oftest Alzheimers sygdom (AD), skaber behov for faglig specialviden. 12 Borgere med svær Cerebral Parese Målgruppen omfatter de borgere, der på grund af en svær grad af Cerebral Parese har behov for en højt specialiseret indsats med fokus på bl.a. særlig koordinering mellem faggrupper og sektorer. 13 Borgere med svære former for muskelsvind Målgruppen omfatter de borgere, der på grund af svære former for muskelsvind (som fx ALS) har behov for en højt specialiseret indsats med fokus på bl.a. særlig koordinering mellem faggrupper og sektorer. 14 Borgere med rygmarvsbrok Målgruppen omfatter borgere med rygmarvsbrok og behov for højt specialiseret indsats. Rygmarvsbrok er en sjælden lidelse. 15 Borgere med medfødt døvblindhed Borgere i målgruppen har en funktionsnedsættelse, der opstår som følge af alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse. Funktionsnedsættelsen er til stede ved fødslen, eller indtræder inden den sproglige kommunikation er udviklet. Medfødt døvblindhed optræder ofte sammen med andre fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. 16 Borgere med erhvervet døvblindhed, som ikke er aldersrelateret Målgruppen består af personer med alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse som ikke er aldersrelateret. Ca. halvdelen er døvblinde pga. Usher syndrom. Fællestræk for målgruppen er, at de har udfordringer knyttet til kommunikation, informationstilegnelse og mobilitet, som skaber behov for en højt specialiseret indsats. 17 Børn og unge (under 18 år) med et varigt høretab og behov for højt specialiserede indsatser Målgruppen omfatter børn og unge (under 18 år) med et varigt høretab, der er medfødt, gradvist tiltaget eller akut opstået inden voksenalderen. Målgruppens udvikling sprog og funktionel kommunikationsevne, selv ved anvendelse af høreteknologi (høreapparater, cochlear implantat (CI) o.a.), vil være begrænset til et minimum eller slet ikke mulig uden en særlig tilrettelagt indsats på flere specialiseringsniveauer, herunder en højt specialiseret talehørepædagogisk eller visuel indsats. 18 Voksne (over 18 år) med et varigt høretab og behov for højt specialiserede indsatser Målgruppen omfatter voksne (18 år +) med et varigt høretab, der er gradvist tiltaget eller akut opstået i voksenalderen. Målgruppens opretholdelse af funktionel kommunikationsevne, selv ved anvendelse af høreteknologi (høreapparater,

48 cochlear implantat (CI) o.a.), er begrænset til et minimum eller slet ikke mulig uden en særlig tilrettelagt indsats på flere specialiseringsniveauer, herunder en højt specialiseret talehørepædagogisk eller visuel indsats. 19 Børn og unge (0-18 år) med alvorlig synsnedsættelse og behov for højt specialiserede indsatser Målgruppen omfatter blinde og stærkt svagsynede børn og unge (0-18 år) med behov for højt specialiserede indsatser. Ifølge Dansk Social Klassifikation af synshandicap omfatter målgruppen kategorierne A) svagsynede, B) social blindhed, C) praktisk blindhed og D) total blindhed. Synsnedsættelsen er for flertallet medfødt, men kan også være erhvervet og desuden progredierende. 20 Voksne med alvorlig synsnedsættelse og behov for højt specialiserede indsatser Målgruppen omfatter blinde og svagsynede voksne, herunder også ældre, som på grund af synsnedsættelsen har behov for højt specialiserede indsatser. Ifølge Dansk Social Klassifikation af synshandicap omfatter målgruppen kategorierne A) svagsynede, B) social blindhed, C) praktisk blindhed og D) total blindhed. 21 Børn med verbal dyspraksi Målgruppen omfatter børn med verbal dyspraksi, som er en medfødt neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse., der rammer cirka 0,1-0,2 % af alle børn. Verbal dyspraksi er karakteriseret ved inkonsekvente fejl i konsonanter og vokaler og langsomme og forstyrrende koartikulationsskift mellem lyde og stavelser samt en uhensigtsmæssig prosodi. 22 Borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Målgruppen omfatter borgere med store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader. Funktionsnedsættelsen er både mental og kropslig og kendetegnet ved et manglende talesprog. Målgruppen har behov for højt specialiseret tværfaglig viden og indsatser. 23 Børn med Spielmeyer-Vogt sygdom (samt børn med lignende sjældne progredierende sygdomme) Målgruppen omfatter børn med Spielmeyer-Vogt sygdom samt børn med lignende sjældne progredierende sygdomme, som har behov for en høj grad af koordinering af indsatser og faglig specialviden inden for flere specialer. 24 Voksne med Huntington sygdom (samt voksne med lignende sjældne progredierende sygdomme) Målgruppen omfatter voksne med Huntington sygdom samt voksne med lignende sjældne progredierende sygdomme, som har behov for højt specialiseret indsats og faglig specialviden. 25 Borgere med udviklingshæmning og spiseforstyrrelse (eksemplificeret ved Prader-Willi syndrom) Målgruppen omfatter borgere med Prader-Willi syndrom eller lignende, hvor kombinationen af udviklingshæmning og en spiseforstyrrelse skaber behov for faglig specialviden. 26 Borgere med svære spiseforstyrrelser Målgruppen omfatter børn, unge og voksne, der har svære spiseforstyrrelser, og som har et behov for social rehabilitering for at genvinde evnen til at klare sig selv, trives og leve et velfungerende hverdagsliv med mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter, arbejde og uddannelse. En svær spiseforstyrrelse defineres som en kompleks spiseforstyrrelse, hvor borgeren også kan have komorbide psykiske lidelser, og hvor behandlingen har været langvarig og ofte kompliceret. 27 Børn med Føtalt Alkohol Syndrom (særligt skadede spæd- og småbørn) Målgruppen omfatter børn med Føtalt Alkohol Syndrom, der er en medfødt tilstand, hvor fostret har specielle ansigtstræk, hæmmet vækst og hjerneskade som følge af, at moderen har drukket alkohol under graviditeten. Derudover har over

49 halvdelen af børn med FAS medfødte misdannelser i et eller flere andre organer. Målgruppen har på grund af både flerhed og sværhedsgrad i problemstillinger behov for højt specialiserede indsatser og viden. 28 Børn født med Neonatalt Abstinens Syndrom (særligt skadede spæd- og småbørn) Målgruppen omfatter børn, der prænatalt har været eksponeret for Centralt Stimulerende Stoffer (CSS) som følge af forælders misbrug. Målgruppen har på grund af både flerhed og sværhedsgrad i problemstillinger behov for højt specialiserede indsatser og viden. 29 Børn med Shaken Baby Syndrom (særligt skadede spæd- og småbørn) Målgruppen omfatter børn med Shaken Baby Syndrom, som har kognitive og motoriske funktionsnedsættelser som følge af vold og behov for en højt specialiseret viden og indsats. 30 Børn og unge med udviklingshæmning, der er anbragt som led i en strafferetlig afgørelse Målgruppen omfatter børn og unge, der har en psykisk funktionsnedsættelse i form af udviklingshæmning eller mental retardering som følge af hjerneskader eller massiv omsorgssvigt i opvæksten. Og som derudover har begået kriminalitet, oftest i form af personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser. De skal være anbragt som led i en strafferetlig afgørelse. Det kan være varetægtssurrogat, en foranstaltningsdom, eventuelt en ungdomssanktion. Foruden udviklingshæmning lider flere i målgruppen ofte af forskellige former for udviklingsforstyrrelser, eks. autisme og opmærksomhedsforstyrrelser. 31 Borgere med svære senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Målgruppen omfatter borgere, som på grund af seksuelle overgreb i barndommen har svære senfølger i form af sociale og psykiske vanskeligheder, der skaber behov for faglig specialviden.

50 Bilag: 4.2. Specialiseringsniveauer på social og specialundervisningsområdet Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

51 Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni

52 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination... 4 Specialiseringsniveauer

53 Formål og anvendelse Specialiseringsniveauerne er udviklet i regi af national koordination med henblik på at kunne identificere det, der i loven vedrørende den nationale koordinationsstruktur betegnes som det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Specialiseringsniveauerne skal anvendes som den overordnede guideline for: vurdering af specialiseringsniveauet i tilbud og indsatser rettet mod forskellige målgrupper vurdering af, hvilke tilbud og indsatser der er behov for et særligt samarbejde omkring på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at kunne opretholde den fornødne specialisering udarbejdelsen af de produkter i den nationale koordinationsstruktur, hvori den højt specialiserede indsats beskrives Specialiseringsniveauerne er således målrettet National koordination og arbejdet med at identificere højt specialiserede tilbud og indsatser. De indgår i arbejdet med de produkter og initiativer, der udfærdiges i national koordination, herunder forløbsbeskrivelser og centrale udmeldinger. Specialiseringsniveauerne skelner mellem det specialiserede og det mest specialiserede niveau. Det højeste niveau udgør genstandsfeltet for den nationale koordinationsstruktur, mens en beskrivelse af det lavere specialiseringsniveau er udarbejdet som referenceramme med henblik på at tydeliggøre, hvori de væsentligste forskelle mellem niveauerne består. Beskrivelsen af niveauerne er generisk og skal anvendes som et overordnet udgangspunkt for at kunne beskrive specialiseringsniveauet i indsatser til konkrete målgrupper. For hver målgruppe vil det bero på en faglig vurdering, hvordan de generiske kriterier kan konkretiseres i en beskrivelse af: hvilke konkrete kompetencer der forudsættes at være til stede på et højt specialiseringsniveau hvor stor en volumen eller flow der forudsættes at være i et tilbud til målgruppen for at kunne opretholde høj specialisering hvilke særlige fysiske rammer, hjælpemidler mm. der kan være behov for på et højt specialiseringsniveau De generiske kriterier er vejledende og forventes ikke alle opfyldt, for at en indsats kan siges at være højt specialiseret. I anvendelsen af specialiseringsniveauerne skal der tages højde for, at hverken målgrupper eller viden om dem er statiske størrelser. Nye målgrupper kan opstå og have behov for faglig specialviden, og den viden, der tidligere blev karakteriseret som højt specialiseret, kan med tiden blive en del af et mere alment sæt af kompetencer, der er til stede i mange tilbud. Specialisering er således per definition dynamisk og forudsætter kontinuerlig faglig udvikling. Der skal desuden tages højde for, at visse krav vil være gældende på tværs af niveauerne, og de kan derfor ikke anvendes til at etablere en skelnen mellem forskellige niveauer. Fx gælder det på tværs af niveauerne, at den hjælp, der tildeles borgerne, bliver tilrettelagt på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde 3

54 med den enkelte. Ligesom det også gælder på tværs af niveauerne, at de tilbud, der er omfattet af Lov om socialtilsyn skal leve op til de kriterier for faglig kvalitet, der er beskrevet i den kvalitetsmodel, der indgår som et bilag til bekendtgørelsen om socialtilsyn. Specialiseringsniveauerne er ikke tiltænkt som gældende for social- og specialundervisningsområdet generelt. De kan ikke anvendes og er ikke tiltænkt som et redskab i forbindelse med visitation. De angiver ikke, hvorvidt eller hvordan borgere visiteres til tilbud med forskelligt specialiseringsniveau. Specialiseringsbegrebet i National Koordination Begrebet specialisering er et omdrejningspunkt for den nationale koordinationsstruktur og indsatsen for at forhindre en unødig afspecialisering og sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Specialisering opstår, når en bestemt indsats/funktion etableres med det formål at opfylde et særligt behov. Specialiseringen bliver til i samspillet mellem borgerens særlige behov, den specialiserede indsats, der kan imødekomme dette behov og de betingelser, der skal være opfyldt, for at specialiseringen kan opretholdes og udvikles. Specialisering på det sociale område kan derfor afdækkes ved at stille følgende spørgsmål: 1. Hvad er de særlige behov og problemstillinger hos målgruppen dvs. hvad karakteriserer de borgere, der har brug for en specialiseret indsats? 2. Hvori består den specialiserede indsats, der kan imødekomme dette behov? Og hvad karakteriserer de tilbud, der besidder og udbyder den specialiserede indsats? 3. Hvilke betingelser skal være til stede for at opretholde og udvikle specialisering? I den nationale koordinationsstruktur er der i henhold til lovgivningen fokus på målgrupper, der er meget små og/eller har komplekse behov. De har brug for særlige tilbud og indsatser, som typisk ikke har stor udbredelse. Om målgruppernes særlige behov Den nationale koordinationsstruktur omfatter meget små målgrupper, hvor der på grund af den lave volumen ikke er et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge den fornødne faglige specialviden i den enkelte kommune. Eller målgrupper, der har meget komplekse behov i form af en særlig sværhedsgrad eller en flerhed af problemstillinger, hvilket betyder, at deres behov ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes af de indsatser, der normalt gives på det specialiserede socialområde eller i den specialpædagogiske indsats. Om de specialiserede indsatser/tilbud At levere indsatser til målgrupperne i den nationale koordinationsstruktur kræver særlig viden og kompetencer, ligesom der også kan være behov for en særlig koordinering af forskellige elementer i indsatsen. Det kan betyde, at den særlige viden kun findes på regionalt plan eller landsplan, at de konkrete tilbud har et optageområde, der breder sig over flere kommuner og/eller regioner, at den 4

55 samlede indsats kan spænde over flere sektorer (fx social, sundhed og beskæftigelse), at den ydes af flere faggrupper, og at den retter sig mod en helhed af behov. Indsatsen kan bestå af en helt særlig sammensætning af ydelser i form af fx særlige metoder, teknologi og fysiske rammer, der er tilpasset den enkelte, og den kan som følge deraf være meget omkostningstung. Den højt specialiserede indsats kan leveres samlet af et tilbud eller i et samarbejde mellem flere tilbud. Graden af specialisering kan derfor ikke vurderes ud fra, hvor indsatsen bliver givet. Eksempelvis er inklusion også et mål for de børn, unge og voksne, der modtager de mest specialiserede indsatser, og borgere modtager i stigende omfang både specialiserede og højt specialiserede indsatser i eget hjem, i nærmiljøet og på almindelige skoler. På specialundervisningsområdet gælder det fx, at der i forbindelse med en inkluderende undervisning i folkeskolen kan være tale om højt specialiserede indsatser i forhold til elever med særlige behov. Og på det specialiserede socialområde gælder det, at borgere kan modtage en højt specialiseret indsats, selvom de ikke bor på et højt specialiseret tilbud. Det centrale er således ikke, hvor indsatsen bliver givet, men derimod den viden og de kompetencer, der indgår i indsatsen, og at den leveres med den rette timing og sammenhæng, idet den højt specialiserede indsats ofte forudsætter en særlig tilrettelæggelse og koordinering. Om betingelserne for at opretholde og udvikle specialisering En række forudsætninger skal være til stede, for at den fornødne specialisering kan opretholdes og udvikles. Det gælder fx, hvorvidt der er tale om en afgrænset målgruppe. I regi af den nationale koordinationsstruktur forstås en målgruppe, som en gruppe af borgere, der har et sammenligneligt behov for en højt specialiseret indsats. Blandt yderligere forudsætninger for specialisering kan nævnes: at der er en tilstrækkelig volumen eller flow af borgere i tilbuddet og et tilstrækkeligt stort optageområde, således at tilbuddet på årsbasis yder indsatser til så mange borgere, at specialiseringen kan opretholdes og udvikles. at der er netværksdannelse til andre relevante videnshavere/vidensmiljøer på området at der er økonomisk stabilitet, der muliggør langsigtet planlægning, udstyr og kompetenceudvikling at tilbuddet/vidensmiljøet bidrager til vidensudvikling på området via eks. udviklingsprojekter, metodeudvikling og formidling af resultater fra praksis. Specialiseringsniveauer Med udgangspunkt i ovenstående forståelse af specialisering og de elementer, der indgår heri, er der udarbejdet en graduering i to forskellige specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Og for hvert niveau er det beskrevet, hvad der kan siges at kendetegne indsatserne inden for områderne: - Organisering i forhold til målgruppen - Kompetencer - Viden, metoder og dokumentation - Fysiske rammer, hjælpemidler, særligt udstyr og teknologi mm. - Udbredelse 5

56 Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Almenområdet Almenområdet Der eksisterer en relativt velbeskrevet skelnen mellem almenområdet og det specialiserede socialog specialundervisningsområde. Hvor det almene socialområde dækker over de generelle velfærdsydelser og indsatser, som de fleste mennesker kommer i berøring med i løbet af livet, dækker det specialiserede socialområde de indsatser, der primært er rettet mod mennesker, der er socialt udsatte eller har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det almene socialområde omfatter blandt andet forebyggende hjemmebesøg eller andre almene serviceydelser som fx skoler og dagtilbud. Almenområdet dækker således kun i begrænset omfang over ydelser, der er tildelt efter serviceloven. Det almene undervisningsområde omfatter den almindelige undervisning i folkeskolen og frie grundskoler samt støtte til elever med mindre støttebehov (dvs. under 9 ugentlige timer). Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er rettet mod borgere, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Borgernes støttebehov kan variere fra det afgrænsede og relativt enkle til et støttebehov, som det kan være mere komplekst at afdække og yde den rette indsats i forhold til. Målgrupper med behov for indsatser på dette niveau har en volumen og et støttebehov, hvor der i mange kommuner vil være et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge og vedligeholde den fornødne faglige viden. Der vil dog også til en del målgrupper være behov for samarbejde på tværs af kommuner og med regioner og private leverandører for at opnå tilstrækkelig volumen i indsatserne. Et sådant samarbejde finder fx sted i forbindelse med de årligt indgåede rammeaftaler mellem kommuner og regioner i hver region. 6

57 Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Det mest specialiserede niveau svarer til det, der i loven vedrørende den nationale koordinationsstruktur omtales som det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det består af indsatser til målgrupper, der er meget små, og som dermed giver begrænset underlag af borgere for at opbygge specialiseret viden, og/eller til målgrupper med komplekse behov, som har behov for en faglig specialviden. Indsatserne vil typisk være tværfaglige og specialtilrettelagte, og i nogle tilfælde også særligt intensive. De består af en kombination af flere specialiserede ydelser, hvor der forudsættes en høj grad af koordinering, samt at personalet har højt specialiseret viden og indgående kendskab til og erfaring med den konkrete målgruppe. Indsatserne kræver ofte et særligt samarbejde på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at opnå en volumen i indsatsen, der gør det muligt at opretholde og udvikle specialiseringen. Et sådant samarbejde finder fx sted i forbindelse med de årligt indgåede rammeaftaler mellem kommuner og regioner i hver region. Heri indgår også et forstærket samarbejde mellem kommunerne vedrørende de tilbud, som i KKR-regi er vurderet som værende højt specialiserede. Den højt specialiserede indsats er derfor typisk ikke udbredt til mange lokale tilbud, men er kun tilgængelig relativt få steder i landet. De to specialiseringsniveauer er gengivet og uddybet i skemaet nedenfor. Skemaet skal læses som det generiske udgangspunkt for at vurdere, om en indsats eller et tilbud til en given målgruppe kan siges at være højt specialiseret. Ikke alle kriterier skal være opfyldt, for at der kan siges at være tale om et højt specialiseret niveau. 7

58 Specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Specialiseret Mest specialiseret Målgruppe Volumen/ Kompleksitet Målgrupper med behov for specialiserede indsatser omfatter borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Målgrupper med behov for højt specialiserede indsatser omfatter borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Borgernes støttebehov kan variere fra det afgrænsede og relativt enkle til et støttebehov, som det kan være mere komplekst at afdække og yde den rette indsats i forhold til. Borgerne har typisk en særlig funktionsevnenedsættelse og/eller særlige sociale problemer, hvor støttebehovet kan være omfattende og vanskeligt at afdække. Målgrupper med behov for indsatser på dette niveau har en volumen og et støttebehov, hvor der i mange kommuner vil være et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge og vedligeholde den fornødne faglige viden. Der vil dog også til en del målgrupper være behov for samarbejde på tværs af kommuner og med regioner og private leverandører for at opnå tilstrækkelig volumen i indsatserne. Særligt for målgrupper på dette specialiseringsniveau er at, der tale om: - Målgrupper, der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden Og/eller - Målgrupper, hvor der er kompleksitet 1 i målgruppernes problemstilling som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. Indsats Organisering ift. målgruppen (sammensætning af ydelser, tilrettelæggelse og koordinering) Den specialiserede indsats kan bestå af enkelte basisydelser, som fx forskellige former for omsorg, pleje og støtte i hverdagen rettet mod en bredt sammensat målgruppe - såvel som af en sammensætning af flere ydelser, metoder og tilgange rettet mod en mere snævert afgrænset målgruppe. Tilrettelæggelsen af indsatsen kan indebære et varierende behov for særlig organisering og koordinering af indsatsen i form af fx en koordinering af tværfaglige indsatser. Indsatsen kan ofte varetages inden for rammerne af kommuner og regioners sædvanlige tilbud eller samarbejde. Den højt specialiserede indsats består typisk af en meget målgruppespecifik og særligt tilrettelagt sammensætning af specialiserede ydelser. Indsatsen kan derudover stille særlige krav til kompetencer, metoder, normering, fysiske rammer mm. Den højt specialiserede indsats er ofte organiseret som et samlet, multidisciplinært og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af indsatsen er afgørende. Dette forudsætter en tydelig organisatorisk forankring af indsatsen. Den højt specialiserede indsats kan være af en midlertidig karakter fx i form af en midlertidig intensivering af indsatsen på det specialiserede niveau eller som led i et udredningsforløb eller en særlig livssituation. Den højt specialiserede indsats kræver typisk et forstærket samarbejde på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at opnå en volumen og et flow, der gør det muligt at opretholde og udvikle specialiseringen i indsatsen. 8

59 Kompetencer Den specialiserede indsats varetages typisk af fagpersoner med kompetencer svarende til grunduddannelse eller derover, og som har udviklet praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen for indsatsen. Der kan være behov for samarbejde med specialister med et højere specialiseringsniveau. Den højt specialiserede indsats varetages typisk af fagpersoner, der udover grunduddannelsen har oparbejdet og løbende videreudvikler særlig praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen for den højt specialiserede indsats. Fagpersoner er således opdateret i forhold til nyeste metoder, faglige tilgange og har relevant efteruddannelse, ligesom de deltager i faglige netværk og kurser. Kompetencerne kan anvendes til supervision eller rådgivning af fagpersoner på et lavere specialiseringsniveau. Der indgår fagpersoner i indsatsen, som primært beskæftiger sig med den konkrete målgruppe. Der kan være krav om særlig uddannelse og certificering blandt de tilknyttede fagpersoner. Viden, metoder og dokumentation I den specialiserede indsats anvendes anerkendte faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målsætning og målgruppe. Der opstilles resultatmål for indsatsen, og der foretages dokumentation af målopfyldelsen. Den specialiserede indsats følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, i det omfang det findes. Der anvendes validerede undersøgelsesmetoder, i det omfang det er muligt. I den højt specialiserede indsats anvendes anerkendte faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målsætning og målgruppe. Der opstilles resultatmål for indsatsen, og der foretages dokumentation af målopfyldelsen. Den højt specialiserede indsats følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, i det omfang det findes. Der anvendes validerede undersøgelsesmetoder, i det omfang det er muligt. Indsatser og tilbud på det højt specialiserede niveau bidrager til fortsat udvikling af faglig kvalitet, praksis og metode på alle specialiseringsniveauer. De kan desuden deltage i vidensudvikling og forskning. Den højt specialiserede indsats er kendetegnet ved at skulle opfylde målgruppens helt særlige behov for faglig specialviden og evt. særligt udviklede eller tilpassede metoder. De højt specialiserede indsatser er kendetegnet ved, at de varetages af eller i tæt samarbejde med højt specialiserede vidensmiljøer 2. 9

60 Fysiske rammer, hjælpemidler, særligt udstyr og teknologi mm. Anvendte hjælpemidler kræver typisk ikke særlige kompetencer blandt de tilknyttede fagpersoner. Der kan dog være tale om særligt indrettede fysiske rammer eller anvendelse af avancerede hjælpemidler/velfærdsteknologi, som kræver midlertidig samarbejde med det mest specialiserede niveau. Der kan være tale om særligt indrettede fysiske rammer eller anvendelse af særligt avancerede hjælpemidler/velfærdsteknologi, som kræver særlige kompetencer hos de tilknyttede fagpersoner. Indsatsens udbredelse Den specialiserede indsats er udbredt til mange lokale tilbud/indsatser, men kan ikke forventes at være til stede i alle kommuner. Den højt specialiserede indsats er koncentreret få steder i landet. For nogle målgruppers vedkommende er indsatsen udbredt til 1-2 tilbud/vidensmiljøer i hver region. For de mest sjældne målgrupper og for målgrupper med særligt komplekse behov findes der kun 1-2 tilbud/vidensmiljøer på landsplan. 10

61 1 Kompleksitet skal i denne sammenhæng forstås flerdimensionelt, idet der kan være tale om kompleksitet i dybden, forstået som en særlig sværhedsgrad i målgruppens problemstilling, og/eller kompleksitet i bredden, forstået som en flerhed af problemstillinger, der skaber behov for en højt specialiseret indsats. 2 Vidensmiljø er et fagligt miljø, hvis fagpersoner er forankret i en organisation eller institutionel ramme, der med udgangspunkt i praksis arbejder med vidensudvikling og vidensdeling i forhold til en eller flere konkrete målgrupper på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Med fagligt miljø forstås mindst tre personer, der har relevant praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen. Med udgangspunkt i praksis forstås, at vidensudviklingen, der finder sted i det faglige miljø, tager udgangspunkt i gentagne praksiserfaringer med en konkret målgruppe og indsatser i relation hertil. 11

62 Bilag: 5.1. Modtagere af ydelser i september 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

63 1 Kilde: Egne data fra KMD Opus Lis. Tal for a-dagpenge er baseret på antal af kontaktforløb i jobcenteret. Tallet vil derfor være overvurderet. Øvrige tal er baseret på udbetaling af ydelser. Tal for seneste måned for sygedagpenge vil være undervurderet på grund af efterregistreringer. Fra september 2015 omfatter kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogram også modtagere af integrationsydelse. Fra juli 2016 er et antal personer overflyttet fra kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelse.

64 2

65 3

66 4

67 5

68 6

69 Note: Andelen er beregnet i forhold til befolkningstal den første i det aktuelle kvartal, jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 7

70 Bilag: 5.2. Resultatopfyldning efter 3. kvartal 2016 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

71 a) Flere unge skal i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse skal reduceres Andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Flere unge skal afslutte kontakt med jobcenteret på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge, som afslutter kontaktforløbet med ordinært arbejde eller ordinær uddannelse som afslutningsårsag uddannelsesparate (UP) og aktivitetsparate (AP) Særligt uddannelsesprojekt for langtidsledige unge (og voksne) ufaglærte Opfølgning på lukket målgruppe Måltal måling 2. måling 3. måling 4. måling Max. 15,2 % (2015: 15,8 %) UP 51 % AP 13 % (2015: UP 30 % AP 13 %) 100 i gang med uddannelse 15.7 % (April 15 marts 16) 31,4 % 10,0 % (April 15 marts 16) b) Flere ledige skal stå til rådighed og flere skal være kvalificeret til et job Omsætning på arbejdsmarkedet skal øges Antal/andel af jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber skal spille en større rolle i jobcenterets beskæftigelsesindsats Opgørelse over aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede Anvendelse af ordinær uddannelse skal spille en større rolle i jobcenterets beskæftigelsesindsats Opgørelse over andelen af ledige (forsikrede og jobparate kontanthjælpsmodtagere) i aktivitet, som er i ordinær uddannelse 15.5 % (Juli 15 juni 16) 33,5 % 9,1 % (Juli 15 juni 16) 55 (Status aug. 2016) 41,6 % 8,6 % (Okt 15 sept 16) Måltal måling 2. måling 3. måling 4. måling Max langtidsledige 19,2 % af alle 22,7 % af alle (max. 22 %) ledige ledige (2015: (Marts 2016) (Juni 2016) 225 / 24 %) Forsikrede: Aktiv 20 % Virk 60 % Jobparate: Aktiv 40 % Virk 50 % (2015: F: 21% / 53% J: 30% / 45 %) Forsikrede: 20 % Jobparate, kt.: 10 % (2015: F: 9 % J: 3 %) Forsikrede: Aktiv 23 % Virk 50 % Jobparate: Aktiv 36 % Virk 30 % (1. kvt. 2016) Forsikrede: 4 % Jobparate, kt.: 2 % (1. kvt. 2016) Forsikrede: Aktiv 24 % Virk 52 % Jobparate: Aktiv 37 % Virk 35 % (1.-2. kvt. 2016) Forsikrede: 3 % Jobparate, kt.: 3 % (1.-2. kvt. 2016)

72 c) Tilknytning til arbejdsmarkedet skal øges for personer på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Antal borgere med hjælp i henholdsvis 5 år og 2 år Flere fleksjobberettigede skal i arbejde Fleksjobberettigede som modtager ledighedsydelse Tilgang til førtidspension skal begrænses Tilgang til/tilkendelser af førtidspension Måltal måling 2. måling 3. måling 4. måling 5 år: max år: år: år: år: max år: år: år: 574 (2015: (Marts 2016) (Juni 2016) (Sept 2016) 160 / 589) Max. 130 (gennemsnit) (2015: 149) 50 (12 måneder) (2015: 32) 127 (faldende) (1. kvt. 2016) 35 (stigende) (April 15 marts 16) 123 (1.-2. kvt 2016) 45 (stigende) (Juli 15 juni 16) d) Jobcenteret skal styrke kontakt til og dialog med virksomheder i kommunen Andelen af virksomheder, der samarbejder med jobcenteret, skal øges Opgørelse over samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen Virksomheder skal være tilfredse med deres service fra jobcenteret Årlig tilfredshedsundersøgelse Anvendelse af virksomhedsrettet aktivitet skal øges Antallet af borgere, der deltager i en virksomhedsrettet aktivitet (alle målgrupper) 125 (1.-3. kvartal 2016) Måltal måling 2. måling 3. måling 4. måling Jan-dec: 42 % ( ,5 %) Tilfredshed: 80 % (2015: 70 %) 400 borgere (gennemsnit) (2015: 342) 30 % (Jan-marts 2016) (2015: 25 %) 380 (1. kvt. 2016) 35 % (Jan-juni 2016) (2015: 30 %) 392 (1.-2. kvartal 2016) 377 (1.-3. kvartal 2016) e) Flygtninge og indvandrere skal hurtigst muligt i kontakt med arbejdsmarkedet og få mulighed for at blive selvforsørgende Måltal måling 2. måling 3. måling 4. måling Flygtninge og indvandrere skal have kontakt til virksomheder i integrationsperioden Andel af flygtninge/indvandrere med kontanthjælp eller integrationsydelse, som er i virksomhedsrettet tilbud Min. 33 % (2015: 17 %) 21 % (stigende) (1. kvt. 2016) 27 % (1.-2. kvartal 2016) 28 % (1.-3. kvartal 2016)

73 Bilag: 6.1. Årshjul (oktober 2016) Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

74 Årshjul for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget November 2016 Kvartalsrapport pr. 30. september 2016 Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik resultat af høring Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Møde i Arbejdsmarkedsforum administrationens oplæg til strategi og handleplan (beskæftigelsesplan 2017) December 2016 Tema: Integrationsindsatsen lovgivning, IGU, fremmøde danskuddannelse/sanktioner m.v. Månedsrapport budget 2016 Beskæftigelsesplan 2017 endelig godkendelse af måltal Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Januar 2017 Månedsrapport budget 2016 Opfølgning på beskæftigelsesplan 2016 Dialogmøde med Integrationsrådet Februar 2017 Månedsrapport budget 2016 Årsberetning for kontrolgruppen Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Marts 2017 Regnskab 2016 for udvalgets område Proces og tidsplan for revision af beskæftigelsesplan Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen April 2017 Rammer, proces og mål for budgetlægning 2018 Revision af strategi for beskæftigelsesindsatsen (beskæftigelsesplan 2018) Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Maj 2017 Kvartalsrapport pr. 31. marts 2017 Budget udvalgets område Klagesager status for 2016 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Seminar Arbejdsmarkedsforum Juni 2017 Månedsrapport budget 2017 Budget fortsat Opfølgning dialogmøder 2017 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Dialogmøde med Handicaprådet Juli 2017 Ingen udvalgsmøder

75 August 2017 Budget foreløbige budgetbemærkninger og budgetjusteringer/-ønsker Rammeaftale 2018 (det specialiserede social- og undervisningsområde) Flygtningekvote 2018 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen September 2017 Månedsrapport budget 2017 Halvårsregnskab og kvartalsopfølgning pr. 30. juni 2017 Opfølgning på beskæftigelsesindsats Oktober 2017 Månedsrapport budget 2017 Orientering ankestatistik 1. halvår 2017 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen November 2017 Kvartalsrapport pr. 30. september 2017 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen Møde i Arbejdsmarkedsforum strategi og handleplan 2018 Under planlægning: Studietur til Nordjylland

76 Bilag: 6.2. Nyhedsbrev RAR-Sjælland oktober 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

77 O K T O B E R Her er RAR Sjælland Nyt nyhedsbrev fra RAR Sjælland Carsten Bloch Nielsen, formand for RAR Sjælland I RAR Sjælland har vi en ambition om at dele vores synspunkter, viden og vigtige beslutninger med vores samarbejdspartnere og andre interesserede. Derfor vil vi fremover efter rådsmøderne udsende dette nyhedsbrev, hvor vi fortæller lidt om, hvad der optager os. Vi vil også bruge pladsen til at viderebringe spændende nyt på beskæftigelsesområdet f.eks. om gode resultater i kommunerne, kreative ideer til indsats eller viden fra analyser og evalueringer. Fra mødekalenderen Formandskabet har i august haft fornøjelsen af at mødes med nogle af vores samarbejdsparter. Det blev bl.a. til et fællesmøde med erhvervsuddannelsesinstitutionerne i regionen. Her fik vi drøftet de hidtidige erfaringer med EUD-reformen, og vi fik et indblik i de udfordringer, der er især omkring de lidt ældre unge, der ikke umiddelbart opfylder adgangskriterierne. Der ligger her en stor opgave for kommuner og erhvervsskoler i at få dem i gang med en erhvervsuddannelse. På møde med Region Sjællands Udvalg for erhverv, uddannelse og beskæftigelse fik vi bl.a. aftalt at udarbejde en samlet oversigt over alle de initiativer, Region Sjælland, VEU og RAR har igangsat for at imødekomme behovet for især faglært arbejdskraft i hele regionen. Kommunernes nytteindsats Ny Positivliste På den regionale positivliste er der pr. 1. oktober 2016 tilføjet i alt 18 supplerende kurser, der knytter sig til 5 nye stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Kurserne på positivlisten er udvalgt ud fra kriterier, som skal sikre, at ledige dagpengemodtagere kan opkvalificeres via kortere kursusforløb, der bibringer dem netop de nye kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne i regionen. Det er vores håb, at kommunerne vil gøre alt, hvad de kan, for at udnytte de puljemidler, der er knyttet til positivlisten - og dermed bidrage til at mindske virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Rådet besluttede på rådsmødet den 20. september den overordnede strategi for kommunernes brug af nytteindsats i perioden Strategien kan ses på rådets hjemmeside, hvor der også er oplysninger om rådets sagsudvalg, som bl.a. behandler kommunernes ansøgninger om dispensation fra rimelighedskravet i forbindelse med etablering af nytteindsats. 1

78 R A R S J Æ L L A N D O K T O B E R VI SKAL HAVE ALLE MED Vi skal tage alle gode kræfter i brug for at sikre vækst og arbejdskraft til virksomhederne fremover Der er gang i beskæftigelsen i hele regionen, og den positive udvikling forventes at fortsætte de kommende par år. Samtidig har ledigheden længe været faldende, og mange virksomheder melder om vanskeligheder med at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Derfor står rekrutteringssituationen højt på vores opmærksomhedsliste vi skal simpelthen have så mange som muligt med! Vi tror, at de allerfleste gerne vil have et arbejde men at der nogen gange kan være en lidt længere vej dertil. Og derfor skal vi have hele paletten i brug: Der skal være støtte, råd og vejledning til at søge ordinære jobs til at blive op- eller omkvalificeret til fremtidige jobs eller måske til at få et fleksjob elle anden beskæftigelse, der passer til den enkeltes aktuelle forudsætninger. Og vi skal have alle de unge i gang. Vi skal gøre op med forestillinger hos de unge og måske især deres forældre - om, at uddannelse er bedst via gymnasiet og sidenhen universitetet. De unge skal høre og opleve, at en solid erhvervsuddannelse kan føre mange steder hen både til gode jobs og senere til forskellige efteruddannelser, hvis det bliver ambitionen! Kalundborg Rekrutteringsalliance man når langt med fælles indsats På rådsmødet havde vi denne gang en temadrøftelse om netop rekrutteringsudfordringerne. Som optakt til temaet fortalte Jobcenter Kalundborg og Novo Nordisk om deres projekt med at skaffe højt kvalificeret akademisk arbejdskraft til Kalundborg. Kalundborg er kommet på landkortet Det var historien om hårdt benarbejde - om bredt samarbejde på tværs mellem jobcentre, virksomheder, a-kasser og universiteter - om solidaritet omkring de fælles beslutninger fine resultater og vigtige læringserfaringer til næste gang. Fælles projekter skal bidrage til at imødegå helt konkrete rekrutteringsudfordringer Rådet har inviteret kommunerne til at deltage i 3 projekter, hvor arbejdskraftreserven (ledige med mere end 3 måneders ledighed) inden for brancheområderne anlægsgartner, regnskab & revision samt butiksassistent - gennemgås og kortlægges med henblik på at sikre, at de ledige er beskrevet korrekt i deres CV. Kortlægningen skal danne baggrund for støtte til konkret jobsøgning eller opkvalificering via korte kurser, som kan bane vejen for job inden for de relevante erhvervsområder for den enkelte ledige. RAR Sjællands formandskab Formand Carsten Bloch Nielsen, LO 1. næstformand Flemming Kronsten, DA 2. næstformand Gert Jørgensen, kommunerne RAR sekretariatet Arbejdsmarkedskontor Øst: Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg, msu@star.dk Chefkonsulent Helle Klein, hek@star.dk F Å M E R E A T V I D E P Å W W W. R A R - B M. D K ELL E R K O N T A K T A R B E J D S M A R K E D S K O N T O R Ø S T : A M K O E S S T A R. D K - T L F :