Bilag 6 Drifts- og anlægsønsker til budget 2013

Transkript

1 Bilag 6 Drifts- og anlægsønsker til budget 2013

2 Driftsønsker til Budget 2013 [Hele kr.] Arbejdsmarkedsudvalget 1 Mentorkoordinatorstilling i Ungeenheden Koordineret parallelindsats Tidlig indsats for sygemeldte Beskæftigelses- og uddannelseshus Nørregade Driftsønsker i alt Børne- og Undervisningsudvalget 5 Ny IT-arkitektur, også til klassetrin Øget normering i dagtilbud, 3-6 år Afskaffe sommerferielukning Udvikle profilinstitutioner kr. per barn - Tandplejen Driftsønsker i alt Klima- og Miljøudvalget 10 Ansættelse af tilsynsmand Udbygning naturkvalitetsplan Sjældne dyrearter Arealer til pleje Kortlægning grundvandsressourcen Indsatsarbejder for grundvandsbeskyttelse Driftsønsker i alt Kultur- og Trivselsudvalget 16 Budgetopretning på Musikskolen Aktiv i din fritid Byordningen - satsen hæves Driftsønsker i alt Plan- og Boligudvalget 19 Middel bygningsvedligeholdelse Vedligeholdelse udenomsarealer Skimmelsvampsundersøgelse Gyrstinge og Haraldsted Søer Driftsønsker i alt Socialudvalget Sundhed: Kronikerprojektet herunder 23 kræftrehabilitering Socialpsykiatrien: Forebyggelse via opsøgende arbejde -reducerer antal på forsorgshjem og reducere antallet af indlæggelser (videreførelse af satellitprojekt) Voksenhandicap/socialpsykiatri: Indførelse af 25 elektronisk journalsystem opfølgning på tilsyn Sundhed: Livsstilssamtaler Socialpsykiatrien: Tilbud til personer (unge) med psykiske problemer tidlig opsporing, udredning og 27 behandling/rehabilitering

3 Det sociale område: Opprioritering af udvalgte socialindsatser (forsøgsordninger, nye tiltag, særlige sager, mv.), herunder det boligsociale arbejde pulje og socialkoordinator Hverdagsrehabilitering på voksenhandicapområdet: Målrettet fokusering på hjælp til selvhjælp samt træning - hverdagsrehabiliteringsterapeuter Borgerne visiteret til Oasen tilbydes fysisk træning fra træningsfunktionen Praksiskonsulent Tilførsel af ressourcer til UU Driftsønsker i alt Ældreudvalget Gode udskrivningsforløb: Øget brugerrettet kvalitet i overgangen mellem sygehus og ældreområde udskrivelseskoordinatorer 34 Døgndækning med sygepl. på akutafd. på KLC Opgradering af demensindsatsen på Solbakken Hverdagsrehabilitering på plejecentrene: Målrettet fokusering på hjælp til selvhjælp samt træning hverdagsrehabiliteringsterapeuter Frivillighed på plejecentrene: Struktur og samarbejde mellem frivillige, beboere og medarbejdere på plejecentrerne (aktivitet og udendørsture) frivillighedskoordinator Driftsønsker i alt Økonomiudvalget 38 GIS-budget opskrives til reelt omkostningsniveau Elektronisk rekruttering App til smartphone-til visning af kommunal information Lovkrav om arkivering af bevaringsværdige data Afledt drift Hjertestartere (anlægsønske ØU 72) Synliggørelse af Ældrerådets arbejde Konsolidering af ungeenheden i Nørregade Driftsønsker i alt Samlede driftsønsker i alt

4 Anlægsønsker til Budget 2013 [Hele kr.] Børne- og Undervisningsudvalget 44 Ny IT-arkitektur, også til klassetrin Legepladser Bidrag til ny tandklinik Anlægsinvestering med driftsbesparelse 47 Ny institution i Benløse Anlægsønsker i alt Klima- og Miljøudvalget 48 Pulje til cykelstier Trafiksikkerhed At være cyklist i Ringsted Gennemgang vejskilte Udvidelse reakreative stier Busskiltning på land og i by Faciliteter omkring Haraldsted sø Forskønnelse af bymidten Genplantning af vejtræer Forskønnelse Roskildevej og Holbækvej Anlægsinvestering med driftsbesparelse 58 Sideudvidelse af smalle veje Anlægsønsker i alt Kultur- og Trivselsudvalget 59 Helhedsløsning for Ringsted Sportscenter Åbent bibliotek Genopretning Ringsted Kongrescenter Sammenflytning af museum og arkiv 500 Anlægsønsker i alt Plan- og Boligudvalget 63 PCB undersøgelsespulje Plan for fornyelse af bymidten Nørregade Byport Sti Odinsvej Byfornyelse områdefornyelse Motionsfaciliteter grønne områder Pulje til forprojektering Byfornyelse Energiprojekter REEEZ Nyt samlet rådhus Anlægsønsker i alt Økonomiudvalget 74 Hjertestartere Anskaffelser af køretøjer til brandvæsen Sammenlægning af Borgerservice og Bibliotek Konsolidering af ungeenheden i Nørregade Anlægsinvestering med driftsbesparelse 78 Sam-lokalisering Vej og Park og Teknisk forvaltning

5 Anlægsønsker i alt Samlede anlægsønsker i alt Driftsønsker til Budget 2013 Arbejdsmarkedsudvalget sstiller Social- og sundhedsforvaltningen 1 - Mentorkoordinatorstilling i Ungeenheden Institutionsbevilling Beskæftigelsesindsatsen ½ mentorkoordinatorstilling i ungeenheden Samlet nettoændring ½ ½ - - Der foreslås en forlængelse af projektet med frivillige mentorer i ungeenheden, som udløber i efteråret Der foreslås derfor en forlængelse af en projektkoordinator på ½ tid i , til at administrere og drifte projektet, herunder bl.a. at matche mentorer og mentees i projektet. Målgruppen for mentorkorpset er unge i alderen år, med særlig fokus på de årige, som skal i gang med en ungdomsuddannelse. De unge kan f.eks. være ensomme, have rod i økonomien, have svært ved at motivere sig til uddannelse etc. Tanken bag projektet er at give den unge en voksen ressourceperson, der kan støtte dem i de udfordringer de oplever f.eks. ift. gennemførelse eller igangsættelse af en ungdomsuddannelse. Mentorkorpset opfylder et behov, som ellers ville være uopfyldt, da det ikke er kommunens opgave at løfte denne opgave. Det er Ungeenhedens vurdering, at mentorkontakten igangsætter en positiv udvikling hos den unge. Serviceniveauet vil blive udvidet med og bidrage til at øge de unges muligheder for f.eks. at gennemføre et uddannelsesforløb. Indsatsen ligger i forlængelse af og støtter op om de godkendte mål for såvel ungeenheden som beskæftigelsesindsatsen i

6 6

7 sstiller Social- og sundhedsforvaltningen 2 - Koordineret parallelindsats Udvalgsbevilling/pulje Beskæftigelsesindsatsen Koordineret parallelindsats Samlet nettoændring Der foreslås en udvidelse og styrkelse af den tværgående indsats for borgere med problemer udover ledighed, for på sigt at begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Parallelindsatsen udvides til at omfatte jobcentrets øvrige målgrupper samt borgere tilknyttet børn & familie, bl. a under psykiatriområdet. Formålet et at styrke borgerens personlige og almene kompetencer for at øge deres mulighed for selvforsørgelse og dermed mindske tilgangen til bl.a. førtidspension Der forventes en begyndende effekt fra 2015 og frem, hvor der vil kunne ses en faldende tilgang til permanent offentlig forsørgelse Serviceniveauet vil som udgangspunkt være uændret, men vil opleves øget på grund af en bedre koordination imellem de enheder, der varetager borgerens sagsområder. Indsatsen ligger i forlængelse af og støtter op om de godkendte mål for beskæftigelsesindsatsen i

8 sstiller Social- og sundhedsforvaltningen 3 - Tidlig indsats til sygemeldte Ny udvalgsbevilling Beskæftigelsesindsatsen Tidlig indsats til sygemeldte Samlet nettoændring Der foreslås en idriftsættelse af et LBR finansieret projekt fra med en tidlig indsats over personer i beskæftigelse, med risiko for at få en længerevarende sygemelding. Formålet et at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet via et samarbejde mellem arbejdsgiver, borger og praktiserende læge. Borgeren tilbydes et forebyggende forløb på BOMI som skal medvirke til at fastholde borgeren på arbejdspladsen. Det forventes, at indsatsen vil begrænse tilgangen til sygedagpengeområdet Serviceniveauet vil blive udvidet til at omfatte beskæftigede i risiko for at få en langvarig sygemelding. Indsatsen ligger i forlængelse af og støtter op om de godkendte mål for beskæftigelsesindsatsen i

9 sstiller Social- og sundhedsforvaltningen 4 - Beskæftigelses- og uddannelseshus Nørregade 100 Udvalgsbevilling Beskæftigelsesindsatsen Etablering af Beskæftigelsesog uddannelseshus 400 Nørregade 100 Samlet nettoændring Der foreslås afsat midler til etablering af et fælles beskæftigelses- og uddannelseshus i Nørregade 100. Formålet er at samle kommunens aktører på beskæftigelses- og uddannelsesområdet for alle målgrupper for at styrke og integrere indsatsen overfor borgerne, herunder jobcenter, ydelse og øvrige relevante områder, herunder evt. ungeenhed. Midlerne foreslås anvendt til en tilpasning af lokalefaciliteter og medarbejderkompetenceudvikling. Et samlet beskæftigelses- og uddannelseshus forventes at minimere sagsgange og snitfladeproblematikker enhederne imellem og medvirke til øget koordination og integration af den enkelte borgers sagsområder, herunder bl.a. ydelser og aktiveringsindsatsen Sagsbehandlingstiden forventes at blive reduceret og borgerne vil opleve et kvalitetsløft og en øget sammenhæng i indsatsen. Serviceniveauet vil som udgangspunkt være uændret, men vil opleves øget på grund af en bedre koordination imellem de enheder, der varetager borgerens sagsområder. Indsatsen ligger i forlængelse af og støtter op om de godkendte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012 samt om den igangværende koordinerede parallelindsats i social- og sundhedsforvaltningen. 9

10 Børne- og undervisningsudvalget sstiller Børne- og kulturforvaltningen 5 Ny IT-arkitektur, også til klassetrin Anlægs- og driftsbevilling Skoler kr PL Samlet nettoændring I forbindelse med vedtagelsen af ny skolestruktur er IT blevet udpeget som et af indsatsområderne. Dette forslag skal skabe gode rammer for, at der kan arbejdes målrettet med udvikling af elevernes IT-kompetencer. et bevirker, at hele skolevæsenet får samme muligheder for eleverne i udskolingen. Dermed skabes der en rød tråd igennem hele skoleforløbet fra klasse. et som indeholder tre elementer, opgradering af IT-infrastruktur, etablering at VDI herunder ansættelse af VDI-medarbejder, beskrives nedenfor. Opgradering af IT-infrastruktur: Brug af sociale medier, adgang til information og kommunikation samt muligheden for at lære ved hjælp af IT kræver en velfungerende infrastruktur, drift og supportenhed samt fortsat udvikling af området. Gennem de seneste mange år er der fokuseret på flere pc er frem for infrastruktur. Samtidig går udviklingen indenfor IT-området stærkt, hvorfor en beslutning om opgradering skal tage højde for den forventede øgede belastning, som vil komme de nærmeste 3-5 år. Etablering af VDI VDI (Virtuel Desktop Infrastructure) er en teknologi, hvor en computers normale programmer og services lægges på en central server, ligesom pc ens hukommelse og regnekraft ligger på serveren. Programmerne pakkes virtuelt og sendes til den pågældende pc. Fordelen er, at VDI-teknologien bevirker, at man bliver uafhængig af hvilken type pc eller enhed, der anvendes, idet VDI-teknologien sikrer, at programmerne afvikles ens. Ansættelse af VDI-medarbejder Etablering af VDI-dataplatform indebærer, at der ansættes en medarbejder, der har specialviden om VDI. Ved at ansætte en medarbejder med denne viden, kan viden holdes og opbygges internt. IT-afdelingen råder ikke pt. over medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer. Alternativt kan kompetencen købes eksternt, men det vil betyde, at der ikke opbygges viden i organisationen og at vi derfor fremadrettet vil være afhængige af at skulle tilkøbe denne viden et gennemføres over 2 år. Vigersted Skole, Asgård/Benløse Skole og Valdemarskolen 10

11 håndteres det første år, mens de øvrige håndteres i år 2. Valdemarskolen er prioriteret fordi den p.t. har de dårligste forhold. Vigersted Skole og Asgård/Benløse Skole er prioriteret for at gøre de hurtigt skal få samme forhold overalt på deres skoler. Opgradering af IT-platformen er en nødvendig forudsætning for at kunne realisere de øvrige indsatser omkring IT i folkeskolen Det forventes at et stort antal elever inden for meget kort tid vil medbringe deres egen digitale enhed. Fremtidens løsning skal understøtte muligheden for at eleverne benytter egne digitale enheder, såvel smartphones som tablets eller bærbare. Dette scenarie for fremtidens folkeskole medfører krav til fællesressourcer, tilgængelighed og sikkerhed. Opgradering af IT-platformen er således en nødvendig indsats for at kunne imødegå den forventede udvikling og samtidig skabe muligheder for fremtidssikret og fleksibel undervisning. Samtidig er det en indsats, der sikrer alle elever ens og tidssvarende adgang til data og services. Ved at etablere VDI-løsning på alle skoler i levr Ringsted Kommune op til forpligtelsen i Kommuneøkonomiaftalen, hvori der står; For at muliggøre omstillingen på It- området indgår det i aftalen, at kommunerne frem mod 2014 inden for de nuværende investeringsrammer vil sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige it-infrastruktur blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Det er Byrådets ønske, at Ringsted skal være en uddannelseskommune, hvor man bliver klog af at vokse op. Børne- og Undervisningsudvalget har yderligere opstillet en række kvalitetsmål, der skal understøtte Byrådets vision for folkeskolen. Af disse kan eksempelvis nævnes: at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse at elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark at elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark Der er gennem de seneste år arbejdet og forsket meget i betydningen af IT og digitale læringsmidler i folkeskolen. Der er ingen tvivl om, at IT kan medvirke til at skabe helt nye læringsscenarier, der kan medvirke til at flere elever kan finde sig tilrette i og profitere af undervisningen i skolen. Indenfor læseområdet, har der i flere år været gjort brug af ITrygsække som kompenserende læringsmiddel for børn, hvis læseindlæring er udfordret. Ligeledes kan øget brug af IT medvirke til at give alle børn lige muligheder for at tilegne sig viden, idet IT i mange andre sammenhænge gør det muligt at kompensere for nogle af de udfordringer enkeltbørn kan have i forbindelse med læring. For at muliggøre mange af disse nye undervisningsformer og metoder er det nødvendigt med en opgradering af ITplatformen, så denne understøtter udviklingen og gennem en fremtidssikring gør fortsat udvikling af IT i undervisning mulig. Samlet budget for området Det samlede budget på skoleområdet er 261,3 mio. kr. ets potentiale Beregningen er foretaget i samarbejde mellem UPPR og IT-afdelingen. Beregningen baserer 11

12 sig på en gennemgang af nødvendige tiltag på de 8 folkeskoler. Det kan være forskelligt, hvad der skal til forskellige steder, men beløbet repræsenterer den samlede forventede udgift. Såfremt strukturdebatten på folkeskoleområdet betyder en reduktion af antallet af fysiske enheder, vil der kunne reduceres i beløbsrammen. En opgradering af IT-platformen er som nævnt en forudsætning for øvrige indsatser omkring IT i undervisningen. For en nærmere beskrivelse af samtlige forslag til indsatser henvises til øvrige ønskeliste forslag samt til materialet omkring ny skolestruktur. Der er opstillet 7 forskellige forslag til indsatser omkring IT og digitale læringsmidler. ene er internt forbundne, hvilket betyder, at de ikke kan kombineres helt frit. Grundlæggende er forslagene omkring infrastrukturen prioriteret på følgende måde: 1. Opgradering af IT-platform. Dette er en nødvendighed for samtlige øvrige forslag 2. VDI. Dette er nødvendigt såfremt eleverne skal kunne anvende egne medier i undervisningen. Ligeledes betyder VDI, at eleverne kan få adgang til deres undervisningsplatform hjemmefra. Hvis der satses på VDI vil det ligeledes være nødvendigt at ansætte en medarbejder med kompetencer indenfor VDI 3. Tildeling af 3G nøgle. Dette sikrer tilgængelighed over alt i døgnets 24 timer og er således medvirkende til at skabe koblingen mellem skoletid og fritid. Dette forslag er således et udtryk for at fremtidssikre indsatsen og skabe et fleksibelt og dynamisk grundlag for målrettet implementering af IT i folkeskolen Grundlæggende er de forskellige forslag omkring digitale læremidler prioriteret således: 1. Efteruddannelse af alle lærere og IT vejledere. Dette vil være en naturlig følge af en satsning på infrastrukturen. Teknik uden brugere bringer ikke ny udvikling eller fremskridt 2. Mobil projektor og bærbar til alle undervisningslokaler - Pulje til digitale læringsmidler. Dette er et tilvalg, der kan understøtte den generelle satsning på IT i undervisningen. Det er ikke en nødvendighed, men vil forventeligt understøtte udviklingen i brugen af IT 3. Tablet til alle elever og lærere. Dette er et tilvalg, der kan sikre ensartethed og lige vilkår for alle. Det er ikke en nødvendighed, men det kan medvirke til at understøtte oplevelsen af en kommune, der har valgt at satse på uddannelse til alle og sikre et højt fagligt niveau Såfremt man vælger at satse på opgradering af IT-platform, vil det fortsat være hensigtsmæssigt at implementere VDI samt ansætte en medarbejder til servicering af VDI at efteruddanne alle lærere og IT-vejledere 12

13 sstiller Børne- og Kulturforvaltningen 6 Øget normering i dagtilbud, 3-6 år Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Øgede ressourcer til 3-5 årige Forældrebetaling 25 % Merudgift til fripladser og søskenderabat Samlet nettoændring Ringsted Kommunes daginstitutioner har gennem en årrække været blandt de lavest normerede sammenlignet med regionens øvrige kommuner. Selv om omegnskommunerne også har gennemført besparelser på dagtilbudsområdet i forbindelse med budgettet for 2012, placerer Ringsted Kommune sig fortsat blandt de lavest normerede kommuner i regionen. Det er umiddelbart svært at sammenligne ressourcetildelingen til det pædagogiske personale i dagtilbud, da kommunerne indretter sig forskelligt, og normeringerne typisk er sammensat af mange faktorer. Ringsted Kommune har som grundlag for sammenligning kommunerne imellem anvendt forældrebetalingen for de forskellige institutionstilbud, da det må forventes, at kommunerne medtager alle udgifter beregningen af forældrebetalingen. De samlede udgifter, som forældrebetalingen beregnes af, udgør hovedsageligt personaleressourcer og derfor er forældrebetalingen et relativt validt grundlag for en sammenligning. Hvis normeringen hæves med 15 minutter pr. barn pr. uge vil det svare til 5 timer mere om ugen til en børnegruppe på ca. 20 børnehavebørn. Al forskning viser, at personalets tid til barnet, dannelse af tilknytning og tætte relationer samt omsorgen og læringen i de tidlige barneår har afgørende betydning for barnets grundlæggende udvikling. Set i sammenhæng med den tidlige og forebyggende indsats på småbørnsområdet vil en øget personalenormering i daginstitutionerne medvirke til at støtte og udvikle børnenes almene og sociale kompetencer på langt sigt. Øgede personaleressourcer til børn i daginstitutioner forventes at bidrage til et bedre børneliv og som sådan støtte børnenes udvikling og læring. Personalet får mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene, ligesom personalets trivsel og tilfredshed med arbejdet må forventes at stige. 13

14 Gode og udviklende dagtilbud er blandt de parametre potentielle tilflyttere er opmærksomme på. Ved at tilføre yderligere ressourcer til dagtilbudsområdet kan Ringsted Kommune i højere grad profilere sig ved at være en børnevenlig kommune, med gode og udviklende dagtilbud. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Øgede normeringer understøtter de kommende års indsatsmål for dagtilbudsområdet og hermed også Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik. Samlet budget for området 137 mio. (2012) ets potentiale Det foreslås, at normeringen for de 3-5 årige børn skal hæves med 15. minutter ugentligt pr. barn, således at niveauet for personaleressourcer kommer mere på niveau med det gennemsnitlige niveau i regionen. Den samlede udgift eksklusiv forældrebetaling til øgede ressourcer til børnehavebørn vil være ca mio. i

15 sstiller Børne- og Kulturforvaltningen 7 Afskaffe sommerferielukning Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn kr PL Afskaffelse af sommerferielukning i uge på dagtilbudsområdet Samlet nettoændring Byrådet besluttede i forbindelse med budgettet for 2011 at indføre sommerferielukning på dagtilbudsområdet fra 2011 i ugerne Et antal daginstitutioner og dagplejere holder åbent i lukkeugerne for at passe de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at holde ferie i disse uger. Det blev ved indførelsen forudsat, at der skulle tilstræbes, at kendte medarbejder fra børnenes hjeminstitution med i værtsinstitutionen i lukkeugerne. Ved at indføre tre lukkeuger i sommerferien og alene holde få værtsinstitutioner åbne, kan der spares på personaleudgifter til at holde alle institutioner åbne i en ferieperiode, hvor mange børn og forældre pr. tradition holder ferie. Tilsvarende vil der være et antal dagplejere, der passer børn i lukkeugerne. Alle medarbejdere er varslet ferie i de tre uger, men medarbejderne har samtidig haft mulighed for at indgå en frivillighedserklæring om at arbejde helt eller delvist i lukkeugerne mod til gengæld at holde sommerferie på et andet tidspunkt. Evalueringen af ordningen i 2011 viste, at ca. 15 % af de indmeldte børn i dagtilbud benyttede sommerferieordningen. Generelt var forældrene tilfredse med ordningen og de gav udtryk for at være trygge ved at aflevere deres barn. Selv om hovedparten af forældrene roste ordningen, var der mange der ønskede ordningen ophører. Forældrene har søgt at indrette sig efter institutionernes ferieordning i sommerferien, og nogle forældre har givet udtryk for, at det ikke længere er muligt for begge forældre at holde ferie samtidig i sommerferien. Særligt medarbejderne har oplevet den tvungne ferieplanlægning i sommerferien som indskrænkelse af retten til selv at være medbestemmende i forhold til ferieplanlægning. Af evalueringen fremgik det, at størstedelen af medarbejderne har fået deres ferieønske opfyldt. De medarbejdere, der var på arbejde i sommerferieordningen, gav udtryk for at det havde været fint at møde nye kolleger og udveksle erfaringer. 15

16 Lederne har generelt været tilfredse med ordningen og giver udtryk for, at ferieplanlægningen har været nemmere og at flere børn har holdt mere sommerferie i 2011 end vanligt. et om afskaffelse af sommerferieordningen vil betyde en tyndere bemanding i institutionerne i perioder af året, hvor medarbejdere på skift af hinanden skal holde ferie. Af en opgørelse fra Projekt Børnepasning over kommunernes lukkedage i 2011 havde ca. 43 % af kommunerne 15 eller flere lukkedage. Samlet set har Ringsted kommune mellem 22 og 25 lukkedage, alt efter hvor mange hverdage, der er mellem jul og nytår. Ringsted Kommune ender dermed som én af de 5 kommuner i landet, der har flest lukkedage i et vil betyde en samlet udgift for dagtilbudsområdet på ca. 2,4 mio. Der er derudover en besparelse på rengøring i de institutioner, der holder lukket i de tre uger svarende til ca kr. Sommerferieordningen betyder, at når medarbejdernes sommerferie koncentreres inden for de tre lukkeuger i sommerferien, vil der generelt være flere medarbejdertimer til rådighed pr. uge i institutionerne i den resterende del af året. Børnene vil derfor opleve færre perioder, hvor det faste personale ikke er tilstede pga. ferie. Ved en afskaffelse af sommerferieordningen vil forældre og personale opleve større frihed til selv at planlægge sommerferie. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området 137 mio. (2012) ets potentiale Medarbejdere og personale får i højere grad frihed til at ønske og mulighed for selv at tilrettelægge sommerferien sammen i den enkelte familie. Afskaffelse af ordningen betyder, at området skal tilføres 2,4 mio. samt udgifter til rengøring i 3 uger svarende til ca kr. 16

17 sstiller Børne- og Undervisningsudvalget 8 Udvikle profilinstitutioner Dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget Midler til profilinstitutioner Samlet nettoændring En del af Ringsted Kommunes dagtilbud har i dag en særlig profil. Kommunen har således fx en idrætsbørnehave, der har særlig fokus på at få idræt, motorik og bevægelse i børnenes hverdag, en skovbørnehave, hvor der pædagogisk er fokus på udeliv i naturen og flere dagtilbud med fokus på natur og miljø. Erfaringerne med disse dagtilbud er positive. Det giver forældrene mulighed for at vælge et dagtilbud, der har en profil eller et tema, som passer netop til den enkeltes families ønsker. Personalet trives med at kunne specialisere sig indenfor et tema, der har særlig interesse i institutionen. Og børnene får mulighed for en udviklende hverdag med spændende aktiviteter i forhold til institutionens tema. Vi kan endvidere se, at vores to nuværende profilinstitutioner Bøgely Skovbørnehave og Ringsteds Idrætsbørnehave - har opnået gode resultater med at skabe inklusion. Derfor kunne det være konstruktivt med flere dagtilbud, der har en særlig profil. Det kan være kulturbørnehaver, hvor der er stor fokus på de mange former for kulturelle aktiviteter, der kan bidrage til børns udvikling. Det kan være naturbørnehaver, hvor der er fokus på udeliv og natur, musikalske dagtilbud med fokus på sang og musik, flere idrætsbørnehaver eller børnehaver, der lægger tydelig vægt på at udvikle børnenes matematisk-logiske kompetencer. Etablering af profilinstitutioner vil skabe en større variation i dagtilbuddene, og dermed også flere valgmuligheder for forældrene. Det vil endvidere skabe bedre muligheder for, at mindre dagtilbud i landdistrikter vil have mulighed for at tiltrække flere børn. Det er meget vigtigt for deres muligheder for at skabe et pædagogisk og fagligt godt tilbud i en tid med stærkt faldende børnetal. Det foreslås derfor, at der afsættes en pulje, som skal understøtte arbejdet i de dagtilbud, som gerne vil specialisere sig indenfor et bestemt tema. Arbejdet skal således tage udgangspunkt i institutionernes eget ønske om, at kunne fordybe sig og specialisere sig. Dermed sikrer man, at indsatsen bliver præget af engagement og passer til de lokale forhold. Puljen skal give institutionerne bedre vilkår til at opnå specialiseringen, fx ved at give mulighed for, at personalet bliver efteruddannet i forhold til temaet, at der kan 17

18 anskaffes særlige redskaber og materiale, laves en ny indretning eller fx inddrages personer med særlige kompetencer i arbejdet, som naturvejledere, musikpædagoger eller lignende alt efter behov. Institutionerne skal naturligvis stadig arbejde med alle temaerne i de pædagogiske læreplaner, således at børnenes alsidige og sociale udvikling sikres. Det foreslås, at afsætte en pulje på 1 mio. fordelt over en 2-årig periode til at understøtte etableringen af ca. 10 profilinstitutioner i kommunen. Flere forældre efterspørger i dag daginstitutioner med en særlig profil og en pulje til at understøtte etableringen af flere profilinstitutioner kan medvirke til et mere nuanceret dagtilbud til børn. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området 137 mio. (2012) ets potentiale Det foreslås, at afsætte en pulje på 1 mio. fordelt over en 2-årig periode til at understøtte etableringen af ca. 10 profilinstitutioner i kommunen. Midlerne foreslås anvendt til indretning, uddannelse af personale, anskaffelse af særlige redskaber og materialer m.m. 18

19 sstiller Børne- og Kultur kr. per barn Tandplejen Ringsted Kommunale Tandpleje Børn og Undervisning Samlet nettoændring Ringsted Kommunale Tandpleje har på sit ekstraordinære MED-Udvalgsmøde den 26. januar 2012 drøftet tandplejens driftsønsker til budget Ringsted Kommunale Tandpleje har altid haft en meget lav gennemsnitspris pr. barn i forhold til de andre kommuner i Region Sjælland. I et omkostningsbaseret regnskab for 2010 var gennemsnitsprisen for regionen 1.550,- kr. pr. barn om året, mens gennemsnitsprisen pr. barn i Ringsted var 1.314,- kr. Når sammenlignelige udgifter er betalt har de andre kommuner ca. 200 kr. mere pr. barn om året. Det svarer til, at Ringsted Kommunale Tandplejes budget med børn i behandling burde være ca.1.5 millioner kroner højere. De andre kommuner har altså gennem mange år haft mulighed for at forbedre og vedligeholde deres tandlægeudstyr på et helt andet niveau end Ringsted. Vi har for første gang i 2011 oplevet, at udgifterne til varekøb og dyre reparationer af vores mange år gamle tandlægeudstyr har været med til en overskridelse budgettet. På personalesiden vil det også være ønskværdigt, at overtandlægen får mulighed for at bruge over halvdelen af sin tid på ledelsesopgaver, og at der tilknyttes kontorhjælp hos overtandlægen. Dette vil kunne løses ved ansættelse af 10 ekstra tandlægetimer og 15 ekstra kontor-klinikassistenttimer. Selv om vi ligger ca. 200,- kr. under Regionens gennemsnit vil et løft på 100,- kr. pr. barn om året (I alt kr.) give os mulighed for at vedligeholde vores udstyr på en fornuftig måde, og give personalet en bedre hverdag. Ringsted Kommunale Tandplejes børne- og ungepatienter og deres forældre vil få en oplevelse af en tandpleje med et tidssvarende udstyr og en service fra personalet, der fortsat er helt i tråd med kommunens værdibaserede personalepolitik. 19

20 Klima- og Miljøudvalget sstiller Klima og Miljø 10 Ansættelse af en tilsynsmand Trafikpolitik 1 tilsynsmand Samlet nettoændring Vejnettet i Ringsted Kommune består af 2 typer af veje, de offentlige veje og de private fællesveje. De offentlige veje vedligeholdes af kommunen, og de private fællesveje skal holdes af de borgere der har grunde ud til vejen. Ringsted Kommune ønsker at håndhæve renholdelse i henhold til vejloven, og der ansættes en myndighedsperson der udsteder påbud af renhold. Borgerne vil opleve at få flere henvendelser fra vejmyndigheden. Arbejdet vil forsøgt tilrettelægges således at der indgås aftaler, og i vides muligt omfang undgå påbud. Der vil muligvis opstå situationer der kræver juridisk assistance, men hovedparten af arbejdet vil løses af en tilsynsmedarbejder. 20

21 sstiller Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø 11 Udbygning af naturkvalitetsplanen Øvrige miljøforanstaltninger Klima- og miljøpolitikken Naturkvalitetsplan 150 Samlet nettoændring Det vil være en fordel at udbygge Naturkvalitetsplanen som udarbejdes i 2012 med data om udover planteregistreringer. Udvidelsen forestilles at kunne ske med data fra ornitologisk forening (DOF) og fra det tidligere amt, så der kan komme mere fauna ind i naturkvalitetsplanen Større viden om hvor der er betydningsfuld natur at beskytte. Bedre grundlag ved vurdering af fremtidig planmæssige tiltag Indsatsen er understøttet af miljø- og klimapolitikken, Byrådets vision og kommuneplanen. 21

22 sstiller Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø 12 Kort over sjældne dyrearter i vandløb Øvrige miljøforanstaltninger Klima- og miljøpolitikken Kort over sjældne dyrearter i vandløb 100 Samlet nettoændring Det vil i fremtidig vurdering af værdifuld natur være et godt redskab at have kort over sjældne dyrearter i vandløbene. Data til udarbejdelse af kort kan indhentes fra miljøportalen, som er en portal hvor de registreringer der er udført i amterne er gemt. Bedre viden og dermed bedre vurderingsgrundlag. Indsatsen er understøttet af miljø- og klimapolitikken, Byrådets vision og kommuneplanen. 22

23 sstiller Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø 13 Udpegning af arealer til pleje Øvrige miljøforanstaltninger Klima- og miljøpolitikken Udpegning af arealer til pleje Samlet nettoændring Få et overblik og udpege arealer hvor der er behov for at sætte ind med pleje. Således at der ikke sker en tilgroning af værdifulde naturarealer. Efterfølgende pleje af udpegede arealer. Bedre bevaring af værdifuld natur i kommunen. Indsatsen er understøttet af miljø- og klimapolitikken, Byrådets vision og kommuneplanen. 23

24 sstiller Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø 14 Supplerende kortlægning af grundvandsressourcen Øvrige miljøforanstaltninger Klima- og miljøpolitikken Suppl. kortlægning af grundvandsressourcen 100 Samlet nettoændring Udfører en supplerende kortlægning af grundvandsressourcen i kommunen. Det er en kortlægning ud over det der udarbejdes af Naturstyrelsen, den supplerende kortlægning skal give et mere sikkert billede af hvor sårbart grundvandet under Ringsted by er. De nye kortlægningsdata sammen med data fra Naturstyrelsens kortlægning skal tolkes så der kan udarbejdes en samlet vurdering. Der er givet bloktilskud til dette arbejde via gebyrer opkrævet af staten hos de enkelte vandindvinder. Bedre vurdering af grundvandsressourcen og risikovurderingen over for overfladeforurening Indsatsen er understøttet af miljø- og klimapolitikken, Byrådets vision og kommuneplanen. 24

25 sstiller Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø 15 Indsatarbejde for grundvandsbeskyttelse Øvrige miljøforanstaltninger Klima- og miljøpolitikken Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 40 Samlet nettoændring Udarbejdelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ringsted, udarbejdelse af kortmateriale, beskrivelse af retningslinjer, inddragelse af offentligheden m.v. Der er givet bloktilskud til dette arbejde via gebyrer opkrævet af staten hos de enkelte vandindvinder. Beskyttelse af grundvandet, inddragelse af offentligheden. Indsatsen er understøttet af miljø- og klimapolitikken, Byrådets vision og kommuneplanen. 25

26 Kultur- og Trivselsudvalget sstiller Musikskolen 16 Budgetopretning på Musikskolen Musikskolen Kultur- og Trivselsudvalget Tilretning af statsrefusionsbudget Samlet nettoændring Musikskoleloven indeholder retningslinier for kommunernes refusion for udgiften til musikskoleundervisning. Kulturministeriet udmelder årligt refusionsprocenten, når finansloven er vedtaget. I loven fremgår det, at der højst kan udbetales 25% i refusion af lærer- og lederløn samt kørselsudgifter. I 2012 er refusionsprocenten 13,4%. I budgettet for Ringsted musikskole er der indregnet en for høj refusionsindtægt, da budgettet ikke er reduceret i forbindelse med nedskrivning af refusionsprocenten fra Kulturministeriet. Det vil være nødvendigt at reducere musikundervisningen, hvilket vil være en forstærkende effekt på refusionen fra Kulturministeriet, da det er udgifterne til lærer- og lederløn der udløser refusion. I kommunens idræts- og fritidspolitik er byrådets vision at styrke især kultur og fritidstilbud til børn. Såfremt budgettet ikke tilføres ovenstående beløb vil denne vision på musikundervisningen ikke kunne opfyldes. 26

27 sstiller Folkeoplysningsrådet 17 Aktiv i din fritid Kultur og Trivselsudvalgt Folkeoplysningsområdet Aktiv i Din Fritid Samlet nettoændring Motivation: Mange kommuner indfører fritidspas der giver gratis kontingent til familier med meget lav indkomst. Folkeoplysningsrådet ønsker, at Aktiv i Din Fritid genindføres, og at der således udbydes et tilbud til alle børn og unge i den skolepligtige alder, hvor børn kan få lov til at shoppe rundt i foreningslivet i 2 måneder, hvor foreningerne får betalt barnets kontingent. Formål: Formålet er at få flere børn og unge til at være aktive i foreningslivet, og derigennem at give børnene et sundere liv og et større socialt fællesskab. Tidshorisont for implementering: Tilbuddet skal gælde fra skoleårets start og 2 måneder frem. Tilbuddet har været efterlyst af foreningslivet siden det blev skåret væk. Konsekvensen vil være en større synlighed af foreningslivets aktiviteter, med det forventet større medlemsantal til de foreninger der deltager i forløbet. Det hænger fint i tråd med såvel Sundhedspolitikken som Idræts- og Fritidspolitikken. 27

28 sstiller Folkeoplysningsrådet 18 Byordningen satsen hæves Kultur og Trivselsudvalgt Folkeoplysningsområdet Aktiv i Din Fritid Samlet nettoændring Motivation: Der er et ønske om at foreningslivet får et højere medlemstilskud end de nuværende 235 kroner der har været gældende siden 2005 dog med undtagelse af 2010, hvor beløbet var 250 kr. pr. medlem under 25 år. Formål: Formålet er at Ringsted Kommune anerkender de frivillige foreningers arbejde med børn og unge under 25 år. Det er endvidere tanken, at modellen for udbetaling af byordning får et serviceeftersyn dog således, at beløbet gennemsnitligt ønskes hævet fra de nuværende 235 kroner til 250 kroner. Tidshorisont for implementering: Fra 2013, baseret på medlemstal indberettet pr Foreningerne vil få flere kommunale midler til at drive frivillig forening for. 28

29 Plan- og Boligudvalget sstiller Plan- og Boligudvalget 19 Middel bygningsvedligeholdelse Bygningsvedligeholdelse Angiv det styringsområde som udvidelsesforslaget vedrører Øget midler til bygningsvedligeholdelse Samlet nettoændring Der er i dag midler til bygningsvedligeholdelse svarende til under lavt niveau på kr. 68kr/m2. bygningsvedligeholdelse på dette niveau vil degenerere bygningerne og kontinuert kræve genopretningsmidler i større omfang. Hensigtsmæssig bygningsvedligeholdelse bør ligge på middelstandard svarende til 94 kr/m2 for den del, som Ejendomsstaben arbejder med (udvendig og teknisk vedligehold). Dette for at undgå et stadigt stigende krav til genopretning. Dette vil give bedre bygninger og tid og, når det nuværende vedligeholdelsesefterslæb er indhentet, fastholde middel standard. 29

30 sstiller Plan- og Boligudvalget 20 Midler til vedligeholdelse af grønne og grå arealer Vedligeholdelse af udenomsarealer Angiv det styringsområde som udvidelsesforslaget vedrører Driftsmidler til vedligehold af grønne og grå arealer på alle institutioner. Samlet nettoændring Der er i nuværende og tidligere budgetter ikke være afsat midler til drift og vedligeholdelse (sommer og vinter) af grønne(græs, hække, bede, buske) og grå(fliser, skolegårde, parkering, tilkørselsarealer) arealer. Dette har indtil videre medført, at områderne enten er blevet ringe vedligeholdt eller, at andre budgetområder har holdt for med tilhørende udhuling af disse (f.eks. bygningsvedligeholdelse). I dag er der alene afsat midler vil vedligeholdelse af boldbaner, der i 2011 blev beskåret med 15 % og i dag ikke række vil det ønskede serviceniveau for boldbaner. Hvis der ikke tildeles midler til dette område, vil det fortsat være nødvendigt at anvende midler fra andre områder. Ved dannelsen af ejendomscenteret, er der alene blevet overført midler til bygningsvedligeholdelse, forsikring, ejendomsskat og rengøring, hvorfor dette svarer til en rammebesparelse direkte på bygningsvedligeholdelse på 42 % på et i forvejen trængt budget. Alternativet er, at udearealerne fortsat kun meget nødtørftigt repareres. Samlet budget for området: kr. 0,73 mio. afsat specifikt til vedligeholdelse af boldbaner/brugsplæner kontrakten for vedligeholdelse er på kr. 0,8 mio. 30

31 sstiller Plan- og Boligudvalget 21 Skimmelsvampsundersøgelser Undersøgelse for skimmelsvamp Samlet nettoændring Et stadig stigende antal borgere henvender sig til Teknisk Forvaltning med klage over skimmelsvamp. Ringsted Kommune er forpligtiget i henhold til byggeloven at sikre at ingen bor i sundhedsskadelige boliger. I mange sager er det nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse som indebærer udgift til laboratorium undersøgelse m.v. 31

32 sstiller Plan- og Boligudvalget 22 Gyrstinge og Haraldsted Søer Overtagelse af Gyrstinge og Haraldsted Sø Samlet nettoændring Københavns Energi ejer i dag Gyrstinge- og Haraldsted Sø. Søerne har i mange år været anvendt til vandforsyningen i København, men anvendes ikke mere. Den årlige driftsudgift skønnes at ligge på ca. 0,5 mio. årligt og dækker vedligeholdelse af hegn, grønne områder og vejarealer. Pumper forventes lukket og vandstanden sænket til naturligt niveau. 32

33 Socialudvalget sstiller Sundhedsforvaltningen 23 Kronikerprojektet (På vej til et sundere dig) i driftssættes, samt udbygge tilbuddet til også at inkludere kræftrehabilitering. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhed Personaletimer mv Samlet nettoændring ,5 1,5 1,5 1,5 Forvaltningen har foreslået videreførsel af kronikerprojektet i driften og udbygge med kræftrehabilitering. et er understøttet af et forslag fra Sundhed & Frivillighed. Ved projektperiodens afslutning at sætte På Vej til et sundere dig (kronikerprojektet) i Drift, og hermed fastholde det gode forløb, erfaringerne fra projektet, og fortsat kunne tilbyde borgerne et forløb med høj kvalitet. Der har i projektperioden været stor tilfredshed med tilbuddet både blandt borgere og sundhedsfagligt personale internt såvel som eksternt. At tilbuddet bliver sat i drift vil betyde at Ringsted Kommune lever op til de krav, der stilles til kommunerne ved udgangen af I projektperioden er der årligt blev gennemført 2 hold, 56 borgere i alt har deltaget i forløbet. Fordelingen mellem kønnene har været 67 pct. kvinder 33 pct. mænd. alderen har i gennemsnit været 64 år, hvor den ældste var 79 år og den yngste var 36 år. Diagnoser hr været hjertekarsygdom 19 pct., KOL 28 pct., Type 2-diabetes 32 pct. og Muskel- og skeletsygdom 21 pct. Alle deltagerne var henvist af egen læge. De foreløbige resultater er: Forbedring i selvvurderet helbred Forøget muskelmasse Et forbedret og dermed sundere BMI Borgere der oplever en positiv udvikling i forhold til at føle sig begrænset i lettere aktiviteter så som at flytte et bord, støvsuge og cykle Borgere der oplever en positiv udvikling, og føler sig mindre begrænsede ifht. Trappegang 33

34 et vil betyde at Ringsted kommune, lever op til kravene om at levere Patientforløb til følgende diagnoser: Hjertekar, Muskel- og skeletsygdom, KOL, Type 2-diabetes og kræft. Det fremgår af tallene for genindlæggelser på sygehusene, at det i særlig grad er borgere med kroniske lidelser, der bliver genindlagt og som har behov for en indsats. Der arbejdes med færre genindlæggelser for disse borgere, både af hensyn til kvaliteten, men også set i forhold til den ændrede finansieringsform på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. I sundhedspolitikken ønskes det at skabe tilbud til kronikere. Sundhedsloven tilsiger at der arbejdes med patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. 34

35 sstiller Sundhedsforvaltningen Voksen - ældre 24 Videreførelse af Ringsted Kommunens Satellit-projektet Socialpsykiatrien Socialudvalget - Handicap, social og psykiatri Satellit overgår til opsøgende almindelig drift arbejde Samlet nettoændring opsøgende medarbejdere 2,0 2,0 2,0 2,0 et kommer fra Socialpsykiatrien. Det foreslås at videreføre Ringsted Kommunens Satellit-projekt med nuværende service niveau, som en del af det opsøgende arbejde i Socialpsykiatrien (Serviceloven 99). Projekt var et nationalt initieret tiltag. Projektperioden er 2008 til Satellit-projektets statslige finansiering udløber med udgangen af 2012 via tidligere beslutning i Ringsted Kommune, rækker midlerne til drift frem til sommer /efterår Baggrund for dette forslag er de gode erfaringer i projektperioden i forhold til omsorg for borgere der er truet af isolering og boligløshed. Samtidig forventes, at oprettelsen af Udbetaling Danmark (håndter af elektronisk kommunikation og indbetalingskort) får konsekvenser for en række borgere og familier, som er i farezonen for at tabe overblik over egen økonomi og som risiker at blive hjemmeløse og gældsatte. I Ringsted er der det særlige resultat at projektet har skabt et solidt samarbejde med boligselskaberne i forhold til tidlig opsporing af sociale problemer (f.eks. børnefamilie uden strøm). Der er fire satellitkontorer i kommunen: Kristoffersvej 64, Kildemarken 150, Sønder Parkvej 25 b, Nørregade 102, st. th., Samt fast kontaktsted til udsatte: ved Netto Nuværende serviceniveauet der var opnået via projektet bibeholdes se ovenstående. Der er tidligere truffet beslutning om at budgetoverfør penge til projektet, således at tilbuddet kan videreføres frem til 2013 (sommer /efterår). 35

36 sstiller Socialforvaltningen voksen-ældreområdet 25 Indførelse af elektronisk journalsystem på voksenhandicap og socialpsykiatriområdet Bo og servicecentret /Socialpsykiatrien Socialudvalget - Handicap, social og psykiatri Elektronisk journalsystem Samlet nettoændring Forvaltningen og handicapområdet har foreslået at indføre et elektronisk journalsystem. Der er behov for at styrke den skriftlige dokumentation for at sikre kvalitet i arbejdet og minimere risikoen for utilsigtede hændelser, særligt efter fusionen på handicapområdet. Der er kommet nationalt krav om central indberetning fra januar 2013, hvilket afstedkommer et stort behov af at have et it system, som kan sikre at kravet kan efterleves. Desuden anbefaler den eksterne tilsynsførende ligeledes indførelse af elektronisk journalsystem. Dette budgetønske giver mulighed for indkøb af et system der sikre ovenstående. Det undersøges pt. hvilket system der kan være aktuelt. Vidensdeling minimerer risikoen for utilsigtede hændelser f.eks. medicinfejl, overleveringsfejl. Styrke det tværgående samarbejde mellem Handicapområdet, Socialpsykiatrien, Myndighedsenheden og Hjemmesygeplejen til gavn for borgerens handleplan. 36

37 sstiller Sundhedsforvaltningen 26 Udvidelse af Livsstilstilbuddet Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhed En medarbejder mere til Livsstilssamtalerne Samlet nettoændring ,0 1,0 1,0 1,0 Forvaltningen har foreslået udvidelse af livsstilstilbuddet. et er senere understøttet med forslag fra Sundhed & Frivillighed. Livsstilsamtalerne har været stadig mere efterspurgt fra start i 2008 til dags dato. På nuværende tidspunkt er der 13 ugers ventetid på tilbuddet, og behovet/henvendelserne er støt stigende. Det betyder, at der går ca. 3. måneder fra borgeren har taget beslutningen i samarbejde med lægen til den første samtale. Samtidig er det mere belastede borgere, der henvises, borgere med sværere livsforhold end tidligere set (psykisk, socialt, fysisk). Det betyder, at livsstilssamtalekonceptet skal tilpasses disse borgere, og at der er behov for flere samtaler og mere opfølgning. De forhold sammen med den voksende ventetid, betyder at der er behov for at udvide tilbuddet med et årsværk, for at mindske sårbarheden i tilbuddet og efterkomme behovet. En udvidelse vil betyde, at borgerne kan få ventetiden afkortet og at tilbuddet kan målrettes til de borgere med særlige behov. Endvidere vil kvaliteten i tilbuddet blive øget af at der er to personer der indgår med faglig sparring, og derved vil sårbarheden i tilbuddet med kun én livsstilssygeplejerske mindskes. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Livsstilssamtalerne indgår allerede i dag som en af vores målsætninger på området, og imødekommer både vores Sundhedspolitik og Sundhedslovens krav om at skabe forebyggelse og sundhedsfremme til borgerne. 37

38 27 Tidlig opsporing og støtte til unge med psykiske problemer - Udrednings- og afklaringstilbud (behandling og rehabilitering) Socialpsykiatrien Socialudvalget - Handicap, social og psykiatri Medarbejder (½) Modul 1 - Tidligt helhedsorienteret udredning og koordinering Psykiater (deltid) Psykolog (deltid) Aktiviteter klientrettet Drift Modul 1 samlet ½ medarbejdere Modul 2 - Bostøtte Bostøtte Aktiviteter klientrettet Drift Modul 2 samlet Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Ansættelse af 2 medarbejdere + Læge-konsulent/ psykolog 2 (2,7) 2 (2,7) 2 (2,7) 2 (2,7) et kommer fra Socialpsykiatrien. Formål med indsatsen er tidlig opsporing, udrednings- og afklaringstilbud i kommunens socialpsykiatri, for at kunne tilbyde rettidig helhedsorienteret indsats for unge med psykiske vanskeligheder samt tilvejebringe en fleksibel bo-støttefunktion for unge, der i perioder har behov for et mere intensivt tilbud. Målgruppen er unge i alderen Det foreslås, at tilbuddet indeholder: Modul 1: Psykiatrisk, psykologisk screening, udredning og afklaring. Tilrettelæggelse og koordinering for indsats med henblik på skole- og uddannelsestilbud. Afklaring af behandlingsbehov i forhold til Regionen. Modul 2: Bo-støtte med henblik på at fastholde unge i uddannelsesforløb i lokalområdet Samfundsudviklingen på psykiatriområdet viser behov for større fokus på psykiatriske 38