Statsligt forskningsbudget 2004 ( Forskningens Finanslov )

Transkript

1 Statsligt forskningsbudget 2004 ( Forskningens Finanslov ) Februar 2004

2 Indhold 1. Forskning og udvikling Samlet opgørelse over de statslige forskningsbevillinger Ministerfordelte bevillinger til forskning og udvikling fordelt på ministerområder Ministerfordelte forskningsbevillinger fordelt efter sektor Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter forskningsformål Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på program- og basisbevillinger Beskrivelse af ministeriernes forsknings- og udviklingsaktiviteter Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Trafikministeriet Sektorforskningsinstitutioner Andre større tilskudspuljer og Andet Datamateriale Metodiske overvejelser i relation til opgørelsen af det foreløbige og jendelige statslige forskningsbudget Justeringer...54 Bilag 1. Definition af forskning og udvikling...55 Bilag 2. Forskningsformål

3 1. Forskning og udvikling 1 Det er vigtigt at sikre klarhed og stabilitet om de økonomiske rammer for forskningen 2 fremover. Dette er opnået med finansloven for 2004, hvor forskningsområdet i perioden 2004 til 2007 tilføres i alt godt 4 mia. kr. 3 De nye statslige forskningsbevillinger fordeler sig med 3,1 mia. kr. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 0,6 mia. kr. til en ny reserve og godt 0,3 mia. kr. til øvrige nye initiativer, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1. Nye forskningsinitiativer på finansloven for 2004, mio. kr. i 2004-priser I alt Ekstra bevillinger til Videnskabsministeriet Ny reserve til forskning og udvikling Samspilshandlingsplanen Velfærdsforskning Velfærdskommission Forskning i solaktivitet og klima Indre danske konflikter under Den Kolde Krig I alt Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Med Samspilshandlingsplanen skal der skabes nye og forbedrede rammer for samspillet mellem erhvervsliv og videninstitutioner om forskning og innovation. Der afsættes i perioden 2004 til 2007 i alt 275 mio. kr., hvoraf de 199 mio. kr. anvendes til forskningsaktiviteter. Formålet med velfærdsforskningsprogrammet er at sætte fokus på, hvordan effekterne af den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats kan forøges, og hvordan selve udførelsen af det sociale arbejde kan forbedres. Der afsættes i alt 100 mio. kr. i perioden 2004 til Som opfølgning på det supplerende regeringsgrundlag Vækst, Velfærd, Fornyelse II har regeringen nedsat Velfærdskommissionen, der blandt andet skal beskrive og analysere forskellige muligheder for at finansiere velfærden fremover. Kommissionen skal fremlægge konkrete forslag til reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Finanslovsaftalen indebærer, at der til kommissionens arbejde afsættes knap 18 mio. kr. i 2004 og 14 mio. kr. i 2005, hvoraf 40 pct. svarende til 13 mio. kr. forventes at blive anvendt på forskning. 1 Følgende opgørelse vedrører alene de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger og inkluderer således ikke innovationsbevillinger derudover. 2 For en definition af forskning og udvikling henvises til bilag 1. 3 Alle kronebeløb i denne publikation er angivet i 2004-priser. 3

4 Finanslovsaftalen indebærer desuden, at der afsættes 3 mio. kr. årligt i perioden 2004 til 2007 til Dansk Rumforskningsinstitut til øget forskning i sammenhængen mellem solaktivitet og klima. Endelig afsættes der 2 mio. kr. i henholdsvis 2004 og 2005 til styrkelse af forskningen i de indre danske konflikter under Den Kolde Krig. Bevillingen afsættes til Syddansk Universitet. 2. Samlet opgørelse over de statslige forskningsbevillinger På baggrund af de nye forskningsinitiativer 4, justeringer som følge af ministeriernes ændringsforslag til finanslovforslaget for 2004 samt en kvalitetskontrol af datagrundlaget 5 er der udarbejdet en ny og endelig opgørelse af det statslige forskningsbudget for 2004, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Endelig opgørelse over det statslige forskningsbudget for 2004, , mio. kr. i 2004-priser I alt Eksisterende ministerfordelte bevillinger Anlæg Ekstra bevillinger under Videnskabsministeriet Nye initiativer Ny reserve til forskning og udvikling Eksisterende forskningsreserve I alt ) Bevillingen til Den Europæiske Rumorganisation ESA på i alt 265,8 mio. kr. i 2002 og 280,4 mio. kr. i 2005 antages at fordele sig med 88,6 mio. kr. årligt i og med 93,5 mio. kr. årligt fra ) Vedrører Samspilshandlingsplanen, Velfærdsforskning, Velfærdskommissionen, forskning i indre danske konflikter under Den Kolde Krig samt forskning i sammenhængen mellem sol-aktivitet og klima. 3) Den nye reserve er nye midler på finansloven for 2004, som søges udmøntet og finansieret i forbindelse med finanslovforhandlingerne for ) Reserven vedrører den ikke udmøntede forskningsreserve på finansloven for 2003, jf. Aftaler om Finansloven for 2003, november Reserven søges udmøntet og finansieret i forbindelse med finanslovforhandlingerne for Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Af tabel 2.1 fremgår det, at de justeringer, der har fundet sted siden fremlæggelsen af forslag til finanslov for 2004 ikke har ændret ved, at de nye afsatte bevillinger til forskning og udvikling sikrer et stabilt bevillingsniveau omkring 9,5 mia. kr. årligt frem til Indsatsen, som følger af forskningsreserverne, skal ses i forlængelse af vækststrategien Vækst med vilje og videnstrategien Viden i vækst. Midlerne skal understøtte reformerne af universiteter, sektorforskningen og forsknings- 4 Dog eksklusiv Nordsøfonden for højteknologisk udvikling. 5 Jf. afsnittet om justeringer. 4

5 rådssystemet og anvendes til nye initiativer, der kan styrke det danske vidensystem. I det følgende belyses de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger ud fra forskellige aspekter. Først ses på bevillingerne til forskning og udvikling fordelt på ministerområder, derefter på hovedsektorer efterfulgt af forskningsformål, program- og basisbevillinger samt en beskrivelse af ministeriernes forsknings- og udviklingsaktiviteter. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af bevillingerne til forskning og udvikling fordelt på sektorforskningsinstitutioner, andre forskningsinstitutioner, større tilskudspuljer og andre tilskudspuljer. 3. Ministerfordelte bevillinger til forskning og udvikling fordelt på ministerområder Med ca. 7 mia. kr. årligt afsat til forskning på finansloven for 2004 er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling det ministerium, der har flest aktiviteter inden for forskning og udvikling. Fødevareministeriet placerer sig som nummer to med godt ½ mia. kr. årligt, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt på ansvarsområder, , mio. kr. i 2004-priser Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Integrationsministeriet Videnskabsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Fødevareministeriet Trafikministeriet Forskningsreserve I alt ) Ordningen vedr. skattefradrag på 150 pct. for forskning, der indebærer et offentligt provenutab på 25 mio. kr. i 2002 til 2006, er inkluderet under Videnskabsministeriet. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december En række ministerier har en lettere faldende profil i de planlagte forskningsog udviklingsbevillinger fra 2004 til 2007, jf. tabel 3.1. I praksis vil udviklingen ikke nødvendigvis blive faldende, da bevillingerne skal ses i relation til, at der i perioden 2005 til 2007 er afsat uudmøntede forskningsreserver på i alt mio. kr. 5

6 Disse reserver sikrer, at der samlet set vil være en stabil udvikling i forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Størstedelen af de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger er som nævnt koncentreret under nogle få ministerier. I 2004 er det forventningen, at ca. 74 pct. af de samlede forsknings- og udviklingsbevillinger vil afholdes i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, mens Fødevare-, Kultur- og Undervisningsministeriet tilsammen vil afholde ca. 14 pct. af de samlede udgifter til forskning og udvikling, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Udvalgte ministeriers forsknings- og udviklingsandele af den samlede forsknings- og udviklingsindsats, , pct Videnskabsministeriet 69,2 73,3 74,8 75,0 73,8 73,3 Fødevareministeriet 7,4 6,9 6,0 5,7 5,8 5,6 Kulturministeriet 5,2 4,8 5,1 4,8 4,7 4,6 Undervisningsministeriet 4,3 3,8 3,3 2,8 3,0 3,0 Øvrige 13,9 12,2 11,6 9,5 9,1 8,7 Forskningsreserve 0,0 0,0 0,0 2,3 4,2 5,3 I alt Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december De øvrige 14 ministerier vil i 2004 afholde ca. 12 pct. af de statslige forsknings- og udviklingsudgifter, hvoraf fire ministerier (Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Skatteministeriet og Statsministeriet) opgiver slet ikke at have eller forventes at få udgifter til forskning og udvikling. Tabel 3.2 viser overordnet set, at der frem til 2005 er planlagt en stigende bevillingsprofil under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Stigningen skyldes primært, at regeringen har ønsket at styrke såvel de frie forskningsrådsmidler som den frie forskning, som finder sted på universiteterne, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Derudover afspejler stigningen, at der under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er afsat uudmøntede reserver til strategisk forskning og innovation samt reserver vedrørende UMTS. Det procentvise fald i 2006 og 2007 er ikke et udtryk for en relativ nedprioritering, men skyldes, at de uudmøntede forskningsreserver endnu ikke er blevet fordelt på ministerområder. 6

7 Tabel 3.3. Statslige forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt på ministerområder og hovedsektorer, 2004, mio. kr. i 2004-priser. Universiteter Sektorforskning Forskningsråd Internationale aktiviteter Andre større til- Andre forskning- Andet 7 I alt 4 skudspu sinstitu- ljer 5 tioner 6 Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Integrationsministeriet Videnskabsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Fødevareministeriet Trafikministeriet Reserver I alt ) Universiteter m.v. omfatter universitetslovsinstitutioner, andre højere læreanstalter og ph.d.-bevillinger. 2) Sektorforskningsinstitutionerne er primært institutioner, som hører under sektorforskningsloven og omfatter eksempelvis Danmarks Veterinærinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser og Arbejdsmiljøinstituttet. Sektorforskningsinstitutioner er hovedsagelig knyttet til Miljøministeriet og Fødevareministeriet. 3) Forskningsrådene omfatter bl.a. Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd. 4) Internationale aktiviteter dækker over bevillinger med relation til udlandet, og der indgår både institutioner og tilskud, herunder Danmarks bidrag til internationale forskningssamarbejder. 5) Andre større tilskudspuljer omfatter tilskudspuljer, der er større end 25 mio. kr. I opgørelsen er inkluderet Videnskabsministeriets UMTS-reserve og reserve til strategisk forskning og innovation. 6) Andre forskningsinstitutioner omfatter forskningsudførende institutioner, som hverken hører under sektorforskningsloven eller universitetsloven, og som ikke har undervisningsforpligtelser. Kategorien omfatter blandt andet en række sektorforskningslignende institutioner samt nogle arkiver, biblioteker og museer. 7) Andet omfatter en række øvrige forskningsbevillinger på finansloven. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Tabel 3.3 viser, at forsknings- og udviklingsbevillinger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er koncentreret om universitets- og forskningsrådsområderne samt en række større tilskudspuljer. Bevillingerne til sektorforskning gives bredt blandt ministerierne, de fleste sektorforskningsinstitutioner findes dog under Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Tabellen viser derudover, at bevillingerne til internationale forskningsaktiviteter er koncentreret i Udenrigsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Bevillinger til andre forskningsinstitutioner er koncentreret i Kulturministeriet og vedrører primært biblioteker og museer. 7

8 4. Ministerfordelte forskningsbevillinger fordelt efter sektor Tabel 4.1 viser de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger opdelt på hovedsektorer, som blandt andet omfatter universiteter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsrådene og internationale aktiviteter. Tabel 4.1. Statslige forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt på hovedsektorer, , mio. kr. i 2004-priser Universiteter m.v Sektorforskningsinstitutioner Forskningsrådene Internationale aktiviteter Andre større tilskudspuljer Andre forskningsinstitutioner Andet Reserver I alt ) Universiteter m.v. omfatter universitetslovsinstitutioner, andre højere læreanstalter og ph.d.-bevillinger. 2) Sektorforskningsinstitutionerne er primært institutioner, som hører under sektorforskningsloven og omfatter eksempelvis Danmarks Veterinærinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser og Arbejdsmiljøinstituttet. Sektorforskningsinstitutioner er hovedsagelig knyttet til Miljøministeriet og Fødevareministeriet. 3) Forskningsrådene omfatter bl.a. Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd. 4) Internationale aktiviteter dækker over bevillinger med relation til udlandet, og der indgår både institutioner og tilskud, herunder Danmarks bidrag til internationale forskningssamarbejder. 5) Andre større tilskudspuljer omfatter tilskudspuljer, der er større end 25 mio. kr. I opgørelsen er inkluderet Videnskabsministeriets UMTS-reserve og reserve til strategisk forskning og innovation. 6) Andre forskningsinstitutioner omfatter forskningsudførende institutioner, som hverken hører under sektorforskningsloven eller universitetsloven, og som ikke har undervisningsforpligtelser. Kategorien omfatter blandt andet en række sektorforskningslignende institutioner samt nogle arkiver, biblioteker og museer. 7) Andet omfatter en række øvrige forskningsbevillinger på finansloven. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Forsknings- og udviklingsaktiviteterne fordelt på sektorforskningsinstitutioner og andre forskningsinstitutioner er angivet i tabel 8.1 og 8.2. Andre større tilskudspuljer og andet er underopdelt i tabel 9.1 og 9.2. Af figur 4.1 herunder fremgår en procentvis fremstilling af de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer i

9 Figur 4.1. De statslige forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer, 2004, pct. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Bevillingerne til universiteterne er i forbindelse med aftalen om universitetsloven fra 2003 blevet opprioriteret. Aftalen indebar, at der blev afsat ca. 1 mia. kr. i perioden 2003 til 2005 primært til initiativer inden for forskning, men også til en ny ledelsesstruktur og vejledning. Det betyder, at ca. 50 pct. af de statslige bevillinger til forskning og udvikling i 2004 tilfalder universiteterne. De faldende bevillinger til sektorforskningsinstitutionerne skal blandt andet ses i lyset af den gennemførte sektorforskningsreform, hvor fem sektorforskningsinstitutioner blev overført til universitetssektoren med tilhørende forskningsaktiviteter for ca. 85 mio. kr. årligt. Sektorforskningsinstitutioner, som i 2004 anvender ca. 11 pct. af de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger, beskrives nærmere i afsnit 8. Forskningsrådene får i 2004 tildelt ca. 13 pct. af de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2002 og Primært på grund af udløbet af en række strategiske satsninger er bevillingsprofilen i de efterfølgende år faldende, jf. tabel 4.1. Faldet må imidlertid ses i sammenhæng med reserven til strategisk forskning og innovation under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt den uudmøntede forskningsreserve. 9

10 Bevillingerne til internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør ca. 6 pct. af de samlede statslige forsknings- og udviklingsbevillinger. Bevillingerne dækker primært Danmarks bidrag til en række internationale forskningssamarbejder placeret under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Udenrigsministeriets bevillinger til forsknings- og udviklingsaktiviteter under den bilaterale og multilaterale udviklingsbistand. Andre forskningsinstitutioner omfatter ca. 450 mio. kr. svarende til 5 pct. af de samlede statslige forsknings- og udviklingsbevillinger i Området beskrives nærmere i afsnit Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter forskningsformål Af tabel 5.1 fremgår de statslige bevillinger fordelt på 16 forskellige forskningsformål. 6 Opdelingen følger de såkaldte NORFORSK-kategorier, der er vedtaget i Nordisk Råd. De første 13 kategorier samt kategorierne vedrørende rumforskning og forsvar omfatter typisk anvendt forskning og udviklingsarbejde, mens kategorien almen videnskabelig udvikling udgøres af grundforskning samt en restmængde af forsknings- og udviklingsbevillinger, der ikke kan indplaceres under de øvrige kategorier. Tabel 5.1. Forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) fordelt efter forskningsformål, mio. kr. i 2004-priser Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Industri, håndværk, bygge og anlæg Produktion og fordeling af energi Transport og telekommunikation Boligforhold og fysisk planlægning Forureningsbek. og naturbeskyttelse Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse Sociale forhold Kultur, massemedier og fritid Uddannelsesforhold Arbejdsbetingelser Økonomisk planl. og off. forvaltning Udforskning og udnyttelse af jorden Almen videnskabelig udvikling Rumforskning Forsvar Reserve I alt Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december For en nærmere beskrivelse af de 16 forskellige forskningsformål henvises til bilag 2. 10

11 Af figur 5.1 herunder fremgår en procentvis fremstilling af de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger i 2004 fordelt på forskningsformål (venstre figur), samt en underopdeling af almen videnskabelig udvikling (højre figur). Figur 5.1. De statslige forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på forskningsformål samt en underopdeling af almen videnskabelig udvikling, 2004, pct. Forskningsformål Almen videnskabelig udvikling 7,6 6,7 5,9 3,1 29,1 16,9 11,9 1,9 2,2 2,1 1,7 68,9 13,9 11,5 Almen videnskabelig udv. Produkt. og ford. af energi Rumforskning Landbr., skovbr., jagt og fiskeri Øvrige Sygdomsbekæmp. og -forebygg. Forureningsbek. og naturbeskytt. Udd.forhold Industri, håndvk., byg og anlæg 11 Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Forskning som ikke kan fordeles 5,8 Teknisk videnskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Humanistisk videnskab Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december I forhold til den gennemsnitlige fordeling af offentlige 7 forsknings- og udviklingsbevillinger i EU-landene adskiller Danmark sig ved at anvende en relativ mindre andel af de samlede forskningsbevillinger på sundheds- og forsvarsområderne, mens der på samfunds- og landbrugsområderne anvendes en større andel. På forsvarsområdet anvender Danmark således normalt i omegnen af 0,6 pct. af de offentlige forsknings- og udviklingsbevillinger (dog 1,2 pct. i 2004 og 2005 som følge af Danmarks deltagelse i Joint Strike Fighter-projektet), hvilket skal sammenlignes med et EU-gennemsnit på 15,5 pct. i Til gengæld anvendte Danmark på landbrugsområdet ca. fire gange så meget som EU-gennemsnittet, og på samfundsområdet over tre gange så meget. 8 På nær forsvarsområdet, energiområdet og almen videnskabelig udvikling er bevillingerne under de enkelte formål faldende. Denne udvikling skal dog ses i lyset af, at den uudmøntede forskningsreserve endnu ikke er fordelt på formål. 7 Der gøres opmærksom på, at tabel 5.1 og kapitlet i øvrigt vedrører de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger, mens sammenligningen med de øvrige EU-lande vedrører de samlede offentlige forsknings- og udviklingsbevillinger. 8 Oplysningerne vedr. de offentlige forskningsaktiviteter er baseret på tal fra Kilde: Offentligt forskningsbudget 2003, Analyseinstitut for Forskning. 11

12 I 2004 anvendes 69 pct. af de samlede bevillinger på formålet almen videnskabelig udvikling, som hovedsageligt vedrører universiteternes basisforskningsbevillinger og forskningsrådenes bevillinger. Almen videnskabelig udvikling kan underopdeles i naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humanistisk videnskab, jf. figur 5.1 og tabel 5.2. Tabel 5.2. Forsknings- og udviklingsbevillinger (anlæg, drift og tilskud) vedr. almen videnskabelig udvikling, , mio. kr. i 2004-priser Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humanistisk videnskab Forskning som ikke kan fordeles I alt Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december I tabel 5.3 herunder fremgår de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter forskningsformål og hovedsektor. 12

13 Tabel 5.3. Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter forskningsformål og hovedsektor, 2004, mio. kr. i 2004-priser. Universiteter m.v Sektorforskningsinsitutioner Forskningsrådene Internationale aktiviteter Andre større tilskudspuljer Andre forsknings institutioner Andet Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Industri, håndværk, bygge og anlæg Produktion og fordeling af energi Transport og telekommunikation Boligforhold og fysisk planlægning Forureningsbek. og naturbeskyttelse Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse Sociale forhold Kultur, massemedier og fritid Uddannelsesforhold Arbejdsbetingelser Økonomisk planl. og off. forvaltning Udforskning og udnyt. af jorden Almen videnskabelig udvikling Rumforskning Forsvar I alt Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Tabel 5.3 viser, at bevillingerne til almen videnskabelig udvikling er koncentreret på universiteterne og i forskningsrådene. Kategorien almen videnskabelig udvikling vedrører derudover et større antal forskningsbevillinger, som ikke på forhånd er øremærket til bestemte forskningsformål. For så vidt angår bevillinger til de øvrige forskningsformål er det karakteristisk, at bevillingerne til sektorforskning er fordelt bredt på de fleste forskningsformål. Forskning og udvikling inden for industri, håndværk, bygge og anlæg finansieres primært med større tilskudspuljer til innovation. Bevillingerne til internationale forskningsaktiviteter er udover almen videnskabelig udvikling koncentreret om rumforskning, landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri samt forsvar. 6. Forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på program- og basisbevillinger Af tabel 6.1 fremgår de statslige bevillinger fordelt på program- og basisbevillinger. Basismidler er forskningsbevillinger, som går til løbende gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter. Dermed udgør basisbevillinger grundstammen i de ressourcer, som universiteter og andre læreanstalter samt sektorforskningsinstitutioner og andre forskningsinstitutioner har til rådighed. Bevillinger kategoriseres som programmidler, hvis de er knyttet til forskningsprogrammer herunder forskningsprojekter, hvor bevillingen er tidsbegrænset og gives efter ansøgning. Opdelingen er således I alt 13

14 ikke en sondring mellem grundforskningsmidler og andre forskningsmidler. Der er en vis usikkerhed forbundet med opdelingen i basis- og programmidler, da bevillingernes placering i de to kategorier er skønsmæssigt fordelt af ministerierne. Af hensyn til sammenlignelighed med tidligere opgørelser indgår anlægsbevillinger ikke i opgørelsen. Tabel 6.1. Drifts- og tilskudsbevillinger fordelt på basis- og programmidler , mio. kr. i 2004-priser Basis Program I alt Note: Anlægsbevillinger indgår ikke i tabellen. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december 2003 samt Offentligt Forskningsbudget Udviklingen i fordelingen mellem basis- og programbevillinger er noget svingende. Fra 2001 stiger andelen af basismidler, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med prioriteringen af universiteternes basisbevillinger til forskning i 2003 og Beskrivelse af ministeriernes forsknings- og udviklingsaktiviteter 9 I de nedenstående opgørelser indgår ikke de uudmøntede forskningsreserver på i alt mio. kr. i perioden Den følgende gennemgang af ministeriernes forsknings- og udviklingsaktiviteter er struktureret således, at hvert ministerium gennemgås separat. For hvert ministerium opgøres de samlede forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt efter hovedsektor og aktivitetsområder. Herefter gives der på hovedkontoniveau eksempler på forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert aktivitetsområde. For Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ses ikke på hovedkonti, men på hovedområder, da en gennemgang på hovedkontoniveau ville blive for omfattende. 9 I den følgende gennemgang af de ministerfordelte forsknings- og udviklingsbevillinger gøres der opmærksom på, at der er databrud ved opgørelsen i 2000 og igen i Databruddene er fremhævet med stiplede linjer. Det første brud i tidsserien mellem 1999 og 2000 skyldes en detaljeret gennemgang af finanslovens konti mht. placering på ministerier, sektorer og formål. Kombineret med en aktiv søgning efter institutioner og konti, som ikke indgik i det tidligere grundlag for forskningsbudgetterne, betød dette, at der blev foretaget en række omrokeringer og ændringer (jf. Offentligt forskningsbudget 2003, Analyseinstitut for Forskning). Databruddet i 2002 opstod som følge af, at Finansministeriet i forbindelse med overtagelsen af opgaven med at opgøre de statslige forsknings- og udviklingsbevillinger har valgt at foretage visse ændringer i opgørelsesmetoden, jf. Budgetoversigt 3, december

15 6. Udenrigsministeriet Af tabel 7.1 fremgår Udenrigsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer for 1995 til Tabel 7.1. Udenrigsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer, i mio. kr., 2004-priser Sektorforskning 23,8 24,6 26,0 26,4 36,4 36,8 41,5 50,6 30,7 21,3 21,3 21,3 21,3 Internationale aktiviteter 144,2 142,7 271,7 248,4 235,0 287,9 272,2 251,2 164,1 142,4 142,4 142,4 142,4 Andre større tilskudspuljer 54,4 56,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andre forskningsinstitutioner 0,0 0,0 0,0 0,0 12,5 12,1 17,9 0,0 0,0 8,5 8,5 8,5 8,5 Udenrigsministeriet i alt 222,4 223,3 297,7 274,9 283,9 336,8 331,5 301,8 194,8 172,2 172,2 172,2 172,2 Indeks (2004=100) 129,2 129,7 172,9 159,6 164,9 195,6 192,5 175,3 113, ,0 100,0 100,0 1) For Udenrigsministeriets vedkommende har der været et ekstra databrud mellem opgørelsen for 2002 og 2003, idet man fra og med 2003 har søgt at gøre opgørelsen endnu mere præcis. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december 2003 samt Offentligt Forskningsbudget Af tabel 7.2 fremgår Udenrigsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder for 2002 til Tabel 7.2. Udenrigsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder, i mio. kr., 2004-priser Udenrigstjenesten 31,8 30,7 21,3 21,3 21,3 21, Øvrige internationale organisationer 3,2 2,8 2,3 2,3 2,3 2, Bilateral bistand 61,8 0,0 8,5 8,5 8,5 8, Forsknings- og oplysningsvirksomhed ,3 140,1 140,1 140,1 140,1 I alt 301,8 194,8 172,2 172,2 172,2 172,2 1) For Udenrigsministeriets vedkommende har der været et ekstra databrud mellem opgørelsen for 2002 og 2003, idet man fra og med 2003 har søgt at gøre opgørelserne endnu mere præcise. Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Udenrigsministeriet har forsknings- og udviklingsbevillinger på det udenrigsog udviklingspolitiske område. Som følge af fokusering og effektivisering af udviklingsbistanden vil bevillingerne til udviklingsforskning under hovedkonto International udviklingsforskning fra 2003 til 2004 blive reduceret med 13,6 mio. kr., jf. nedenfor, og der vil blive indført resultatkontrakter i forhold til de institutioner, der modtager faste tilskud. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne udgør i 2004 og frem til ,2 mio. kr. Udenrigsministeriets forsknings- og udgiftsbevillinger fordeler sig på tre hovedområder: 6.1 Udenrigstjenesten, 6.2 Internationale organisationer og 6.3 Bistand til udviklingslandene. 15

16 Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Bevillingen går til centrets forsknings- og analysevirksomhed inden for europæisk politik, internationale juridiske, politiske og økonomiske relationer, forsvar, fred og sikkerhed, ulighed og udvikling, årsager til og bekæmpelse af fattigdom, voldelige konflikter, folkedrab og politiske massedrab, holocaust samt menneskerettigheder i ind- og udland. Der afsættes i ,3 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 9,4 mio. kr Øvrige organisationer Over denne konto finansieres det danske bidrag til NATO s forskningsprogram. Der afsættes i ,3 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 0,5 mio. kr Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Bevillingen anvendes til forskning i behandling af torturofre og bekæmpelse af tortur. Der afsættes i ,5 mio. kr. til forskning og udvikling. I 2003 var et tilsvarende beløb afsat på konto Kontoen er blevet flyttet i finansloven for (.10) Projekter i Danmark Over kontoen finansieres driftstilskud til forskning, uddannelse og kapacitetsopbygning på den selvejende institution Dansk Bilharziose Laboratorium. Desuden ydes tilskud til de forsknings-, uddannelses- og udviklingsaktiviteter, der hidtil er blevet gennemført af Frøpatologisk Institut for Udviklingslandene og Danidas Skovfrøcenter, men som fra 2004 er fagligt og organisatorisk integreret i den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Der afsættes i ,5 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 4,3 mio. kr (.11) Forskningsvirksomhed Bevillingen udmøntes i form af tilskud til forskningsprojekter vedrørende udviklingsspørgsmål udført af enkeltforskere og forskningsinstitutioner i Danmark samt tilskud til at opbygge udviklingslandenes egen forskningskapacitet. Støtten til kapacitetsopbygning ydes til samarbejdsprojekter mellem forskningsmiljøer i udviklingslandene og danske forskningsinstitutioner og til uddannelse af forskere i udviklingslandene. Tilskud søges i konkurrence og tiltrædes af Forskningsrådet for Udviklingsforskning. Der afsættes i ,6 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 3,3 mio. kr International udviklingsforskning Midlerne går dels som basisbevillinger til internationale institutioner med forskning som hovedopgave, dels til særlige forskningsprogrammer i de pågældende institutioner. Støtten går primært til forskningscentrene organiseret i CGIAR, Den konsultative gruppe for international Landbrugsforskning, men også et antal institutioner, der beskæftiger sig med ulandsforskning in- 16

17 den for sundheds- og samfundsvidenskab, modtager støtte. Der afsættes i mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 13,6 mio. kr. 7. Finansministeriet Af tabel 7.3 fremgår Finansministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer for 1995 til Tabel 7.3. Finansministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer, i mio. kr., 2004-priser Andre forskningsinstitutioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 1,3 8,0 6,7 1,0 1,0 Andet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Finansministeriet i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,7 2,6 9,3 8,0 2,3 2,3 Indeks (2004=100) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 29,0 28,0 100,0 86,0 24,7 24,7 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december 2003 samt Offentligt Forskningsbudget Af tabel 7.4 fremgår Finansministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder for 2002 til Tabel 7.4. Finansministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder, i mio. kr., 2004-priser Centralstyrelsen 2,7 2,6 9,3 8,0 2,3 2,3 I alt 2,7 2,6 9,3 8,0 2,3 2,3 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Finansministeriets forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrører i 2004 og 2005 Velfærdskommissionen samt DREAM-gruppens løbende forskningsog udviklingsaktiviteter. Årsagen til væksten på 6,7 mio. kr. fra 2003 til 2004 skyldes udelukkende bevillingerne til Velfærdskommissionen, jf. nedenfor. I 2006 og 2007, hvor Velfærdskommissionen ikke længere får bevillinger, udgør forsknings- og udviklingsbevillingerne under Finansministeriet 2,3 mio. kr DREAM-gruppen DREAM-gruppens opgaver er at udvikle og vedligeholde Danish Rational Economic Agent Model. DREAM-gruppen blev med virkning fra 2002 flyttet fra Danmarks Statistik til en placering som uafhængig institution i Finansministeriet med finansieringsbidrag fra Finansministeriet og Økonomiog Erhvervsministeriet. De to ministerier har lige adgang til at trække på gruppens ressourcer, men DREAM-gruppen er rent teknisk indbudgetteret 17

18 under Finansministeriets Departement. Der afsættes i mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 0,3 mio. kr Velfærdskommission Kommissionens opgave er at beskrive og analysere forskellige muligheder for at finansiere velfærden fremover. Kommissionen skal fremlægge konkrete forslag til reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. I 2004 og 2005 er der til forsknings- og udviklingsaktiviteter afsat hhv. 7 mio. kr. og 5,7 mio. kr. 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet Af tabel 7.5 fremgår Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer for 1995 til Tabel 7.5. Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer, i mio. kr., 2004-priser Sektorforskning 39,7 37,8 35,9 36,0 36,0 33,7 51,4 42,5 41,6 40,1 35,9 35,7 35,1 Internationale aktiviteter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 61,3 53,9 0,0 0,0 0,0 Andre større tilskudspuljer 281,8 286,8 192,4 211,3 213,9 199,7 113,3 32,2 36,2 60,0 60,0 60,0 60,0 Andre forskningsinstitutioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 20,2 19,4 11,2 10,2 9,7 9,9 9,8 10,0 Andet 60,0 81,6 69,7 83,6 78,4 68,2 73,2 35,1 29,7 31,7 31,2 21,4 21,4 Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt 381,5 406,2 298,0 331,0 328,4 321,8 257,3 121,0 179,0 195,4 137,0 126,9 126,5 Indeks (2004=100) 195,2 207,9 152,5 169,4 168,1 164,7 131,7 61,9 91,6 100,0 70,1 64,9 64,7 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december 2003 samt Offentligt Forskningsbudget Af tabel 7.6 fremgår Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder for 2002 til Tabel 7.6. Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder, i mio. kr., 2004-priser Centralstyrelsen 4,7 3,9 3,3 3,4 3,1 3, Erhvervsfremme m.v. 15,7 73,0 70,5 16,5 6,7 6, Alment boligbyggeri 10,6 10,6 8,0 8,0 8,0 8, Byfornyelse 8,8 7,4 7,1 6,7 6,7 6, Forskning og udv. vedr. byer, boliger og byggeri 42,5 41,6 40,1 35,9 35,7 35, Statistik 6,5 6,3 6,4 6,5 6,7 6, Forskning og udvikling 32,2 36,2 60,0 60,0 60,0 60,0 I alt 121,0 179,0 195,4 137,0 126,9 126,5 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december

19 Økonomi- og Erhvervsministeriets bevillinger til forskning og udvikling steg med ca. 50 pct. fra 2002 til Basisbevillingen forblev ca. 50 mio. kr., mens programbevillingen steg fra 69 mio. kr. til 129 mio. kr. Stigningen skyldes bevillingen til Joint Strike Fighter. Ministeriets bevillinger stiger fra 2003 til 2004 med ca. 9 pct. Stigningen skyldes øgede programbevillinger på 18 mio. kr., mens basisbevillingerne falder med 2 mio. kr. Stigningen skyldes, at tilskuddet til energiforskning er blevet forhøjet med 24,3 mio. kr. Derimod falder bevillingen til Joint Strike Fighter-projektet med 7,4 mio. kr. Bevillingerne til forskning og udvikling i 2005 til 2007 er i forhold til mio. kr. lavere i 2005 og 69 mio. kr. lavere i 2006 og Faldet skyldes, at bevillingen til Joint Strike Fighter-projektet falder bort i 2005 og fremefter. Det yderligere fald fra 2005 til 2006 skyldes, at der som opfølgning på regeringens konkurrenceevnepakke er afsat midler i perioden 2002 til 2005 til statslig medfinansiering af regionale initiativer på erhvervsområdet. Disse bevillinger bortfalder efter En del af disse midler er gået til forskning og udvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriets bevillinger til forskning og udvikling i 2004 falder hovedsaligt på tre hovedområder: 8.3 Erhvervsfremme og boligforhold, 8.4 Støttet boligbyggeri og byfornyelse og 8.6 Energi Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. Der afsættes i mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 0,6 mio. kr Erhvervsfremme Under denne hovedkonto findes bl.a. bevillingen på 53,9 mio. kr. i 2004 til Danmarks deltagelse i udviklingen af det amerikanske jagerfly Joint Strike Fighter. Under hovedkontoen afsættes i ,5 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 1,5 mio. kr Udvikling af boliger Under disse hovedkonti ligger tilskud til udvikling af boliger for særligt udsatte grupper. Disse udgør i ,1 mio. kr. I forhold til 2003 er der tale om et fald på 0,3 mio. kr. 19

20 Statens Byggeforskningsinstitut Statens Byggeforskningsinstitut forsker i udvikling af byggeriets konkurrenceevne, produktivitet og kvalitet. Der afsættes i ,1 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 1,5 mio. kr Danmarks Statistik Danmarks Statistik er oprettet ved L (LB ) som central myndighed for den danske statistik. Loven tilsigter en statistisk belysning, der er uafhængig af særinteresser. Et af hovedformålene er, at forskere kan udføre empirisk samfundsforskning. Der afsættes i ,4 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør en stigning på 0,1 mio. kr Tilskud til energiforskning Under denne hovedkonto findes Energiforskningsprogrammet, som støtter forskningen med henblik på at understøtte udvikling og demonstration af nye energiformer, bedre og renere energiudnyttelse, energibesparelser og forbedrede energiindvindingsmetoder. Der afsættes i mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør en stigning på 23,8 mio. kr. 12. Forsvarsministeriet Af tabel 7.7 fremgår Forsvarsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer for 1995 til Tabel 7.7. Forsvarsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer, i mio. kr., 2004-priser Sektorforskning 41,1 41,7 43,3 43,6 43,6 41,0 37,1 56,0 55,5 64,5 59,4 59,4 59,4 Internationale aktiviteter 0,0 0,0 0,0 12,6 13,1 14,9 14,5 14,9 15,0 15,2 15,2 15,2 15,2 Andet 11,2 11,0 11,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsvarsministeriet i alt 52,4 52,7 55,0 56,2 56,7 56,0 51,6 70,9 70,5 79,7 74,6 74,6 74,6 Indeks (2004=100) 65,7 66,1 69,0 70,5 71,1 70,3 64,7 89,0 88,5 100,0 93,6 93,6 93,6 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december 2003 samt Offentligt Forskningsbudget Af tabel 7.8 fremgår Forsvarsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder for 2002 til

21 Tabel 7.8. Forsvarsministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder, i mio. kr., 2004-priser Centralstyrelsen 18,0 18,6 17,6 12,5 12,5 12, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnet 38,0 36,9 46,9 46,9 46,9 46, Særlige udgifter vedr. NATO 14,9 15,0 15,2 15,2 15,2 15,2 I alt 70,9 70,5 79,7 74,6 74,6 74,6 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december I perioden 2002 til 2007 planlægges de højeste forsknings- udviklingsaktiviteter i Forsvarsministeriet i Fra 2004 til 2005 sker der et fald på 5,1 mio. kr., hvorefter forsknings- udviklingsaktiviteterne fastholdes på 74,6 mio. kr. årligt. Faldet på 5,1 mio. kr. skyldes et fald under aktivitetsområdet Centralstyrelsen, jf Forsvarskommandoen nedenfor. Forsvarsministeriets bevillinger til forskning og udvikling fordeler sig på hovedområderne: 12.1 Fællesudgifter og 12.2 Militært forsvar Departementet Forsvarsministeriet varetager opgaver vedrørende det samlede danske forsvar og civile funktioner i tilknytning hertil, herunder opgaver i forbindelse med internationale aktiviteter og samarbejdsaktiviteter til støtte for bevarelse eller etablering af fred. Der afsættes i ,6 mio. kr. til forskning og udvikling, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 1 mio. kr Forsvarskommandoen Forsvarsministeriet yder et tilskud til Udenrigsministeriets udgifter til drift af Institut for Internationale Studier (IIS), jf Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Der er endvidere, jf. aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000 til 2004, afsat 5,1 mio. kr. årligt til konkrete projekter ved IIS i 2000 til Forsvarets Forskningstjeneste bistår forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. ved løsning af opgaver af forskningsmæssig karakter. Forsvarets Forskningstjeneste er underlagt Forsvarsakademiet. Fra 1. januar 2004 er Institut for Militærteknologi og Informatik ved Forsvarsakademiet overført til Forskningstjenesten som en selvstændig uddannelsesafdeling. Forskningstjenestens bevilling er i den forbindelse tilført 10 mio. kr. Endelig deltager forsvaret i internationale studier, forskning og udviklingsarbejder i regi af The Western European Armaments Group/Organisation (WEAG/WEAO). 21

22 Under forsvarskommandoen er der i alt afsat 46,9 mio. kr. til forskning og udvikling i 2004, svarende til en stigning på 10 mio. kr. siden Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter m.v. Under kontoen er budgetteret med udgifter til forsvarets deltagelse i internationale studier, forskning og udviklingsarbejder i regi af WEAG/WEAO. Der er afsat 15,2 mio. kr. til forskning og udvikling i 2004, hvilket i forhold til 2003 udgør en stigning på 0,2 mio. kr. 15. Socialministeriet Af tabel 7.9 fremgår Socialministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer for 1995 til Tabel 7.9. Socialministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på hovedsektorer, i mio. kr., 2004-priser Sektorforskning 36,9 44,6 42,4 47,0 47,0 50,3 52,5 49,8 48,5 46,8 44,8 38,7 38,1 Andre større tilskudspuljer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 26,0 32,3 25,0 25,0 25,0 Andet 18,4 11,5 18,1 27,9 34,4 41,7 36,8 47,3 34,3 47,7 4,0 2,0 2,0 Socialministeriet i alt 55,2 56,2 60,4 74,8 81,4 92,0 89,2 97,1 108,8 126,8 73,8 65,7 65,1 Indeks (2004=100) 43,5 44,3 47,6 59,0 64,2 72,6 70,3 76,6 85,8 100,0 58,2 51,8 51,3 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december 2003 samt Offentligt Forskningsbudget Af tabel 7.9 fremgår Socialministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder for 2002 til Tabel 7.9. Socialministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordelt på aktivitetsområder, i mio. kr., 2004-priser Centralstyrelsen 3,7 1,0 1,0 0,0 0,0 0, Forsknings- og forsøgsvirksomhed m.v. 51,5 75,5 82,0 67,6 60,5 59, Bistand og pleje for handicappede 8,9 11,3 12,0 5,2 5,2 5, Særligt udsatte grupper 33,0 21,0 31,8 1,0 0,0 0,0 I alt 97,1 108,8 126,8 73,8 65,7 65,1 Kilde: Statens forskningsbudgetsystem, december Der anvendes i alt 108,8 mio. kr. på forskningsaktiviteter på Socialministeriets område i 2003 og 126,8 mio. kr. i Ændringen afspejler i vidt omfang, at der med finanslovsaftalen for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2004 til 2007 til udvikling af et strategisk forskningsprogram for velfærdsforskning. Den faldende udvikling fra 2004 til 2007 under aktivitetsområde Særligt udsatte grupper skyldes, at midlerne fremover bruges til undersøgelser og analyser, hvilket ikke falder ind under forskning. 22

23 Den faldende udvikling fra 2005 til 2007 skyldes til dels, at midlerne afsat til forskning i 2004 er ekstraordinært højt, sammenholdt med perioden 1995 til En anden årsag er, at midlerne til nogle forskningsbevillinger til tidsbegrænsede projekter udløber med udgangen af Puljen til udsatte grupper er senest tilført midler ved satspuljeforhandlingerne i Den aktuelle pulje har således indeholdt opsparede midler, som bl.a. skulle bruges til en forstærket indsats på hjemløse-, sindslidende- og stofmisbrugsområdet. Socialministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger fordeler sig på følgende tre hovedområder: 15.1 Fællesudgifter, 15.6 Bistand og pleje for handicappede og 15.7 Øvrige bistandsordninger Departementet Departementet skal varetage opgaver i forbindelse med Socialministeriets udviklings-, forsknings- og puljemidler, bidrage til formidling af forskningsog udviklingsresultater, samt varetage udvikling af det sociale informationsog analysesystem og de dertil knyttede analyseprogrammer. Der er til forsknings- og udviklingsaktiviteter i både 2003 og 2004 afsat 1 mio. kr Socialforskningsinstituttet Bevillingen til Socialforskningsinstituttet udgør den største enkeltpost til forskning på Socialministeriets område. Instituttets formål er at belyse sociale forhold, herunder arbejdsmæssige, økonomiske og familiemæssige forhold, samt andre nationale og internationale samfundsforhold og udviklingstræk af betydning for befolkningens levevilkår. Der er til forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2004 afsat 40,9 mio. kr., hvilket er 2 mio. kr. mere end i Center for Selvmordsforskning Center for Selvmordsforskning forsker i årsager til selvmord og selvmordsforsøg samt fungerer som videnscenter med henblik på at kunne anvende forskningsresultaterne i indsatsen for at forebygge selvmord. Der er i 2003 og 2004 afsat 1,6 mio. kr. til forsknings- og udviklingsaktiviteter Strategisk forskningsprogram for velfærdsforskning I forlængelse af finanslovsaftalen for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2004 til 2007 til iværksættelse af anvendelses- og effektorienteret velfærdsforskning på socialområdet, beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet og integrationsområdet, herunder til finansiering af forskningsinitiativer i forlængelse af kommuneaftalerne for Bevillingen udmøntes under medvirken af Det Strategiske Forskningsråd Omstillingsinitiativer Bevillingen anvendes til omstillingsformål, herunder til forskning, således at der kan fokuseres på områder af særlig interesse. Der er afsat 4,2 mio. kr. til forskning og udvikling i 2004, hvilket i forhold til 2003 udgør et fald på 2,2 mio. kr. 23