Information til forældre om folkeskolereformen på Toftevangskolen
|
|
- Bent Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Information til forældre om folkeskolereformen på Toftevangskolen 3. februar 2014 Kære forældre og elever på Toftevangskolen Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft og et nyt skoleår begynder. Det bliver starten på en anderledes skoledag for alle elever. På Toftevangskolen ser vi det som en stor og spændende udfordring at få udmøntet den ny reform, som er den største ændring i folkeskoleloven i mange år. Med dette brev ønsker vi at give jer et indblik i vores arbejde med denne proces. Vi vil i processen sikre, at Toftevangskolens særkende igennem skolens 52 års virke udvikles med fokus på vores værdier, målsætning og traditioner. I vores arbejde med reformen vil vi også have stærkt fokus på de fysiske rammer. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, i en skole, hvor alle trives. Skoledagen bliver længere og mere afvekslende med såvel traditionel undervisning som praktiske aktiviteter. Det skal være mere tydeligt for eleverne, hvad målet med læringen er. Det er en stor og spændende opgave at indføre så omfattende ændringer i skolens virke. Vi har forståelse for de udfordringer, det kan være for nogle elever i at få forlænget deres skoleuge med op til fem timer. Lærere og pædagoger vil også mærke store ændringer i deres arbejdsdag. De nye arbejdstidsregler for lærere medfører, at alt arbejde som udgangspunkt skal varetages på skolen, og for pædagogerne vil en langt større del af deres arbejdsopgaver bestå i at være medansvarlige for skoledagen. Vi oplever et særdeles positivt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og alle medarbejdere på skolen. Det er en samarbejdsånd, der er kendetegnende for Toftevangskolen, og som vi ønsker at bevare. I processen har vi fokus på, at alle er med og derigennem får de bedste betingelser for fortsat at påvirke arbejdet og have medejerskab til den skole, vi gerne vil skabe sammen med vores elever og forældre. På nuværende tidspunkt er vi så langt i arbejdet, at vi er nået frem til følgende beslutninger for det videre arbejde. Skolen er organiseret i to afdelinger: 1. Indskoling (0. 2. klasse) og mellemtrin (3. 6. klasse) (Afdelingsleder Karin Grüttner). 2. Udskoling (7. 9. klasse) og 10. klasse (Afdelingsleder Bettina Brandt). 1
2 Information til forældre om folkeskolereformen på Toftevangskolen Lærerne er tilknyttet en afdeling, men kan være faglærer i en anden afdeling samtidig. Pædagogerne er ansat som skolepædagoger og varetager såvel opgaver i SFO/SFK samt i undervisningstiden klasse (Afdelingsleder Nicolai Geslau). Personalet er organiseret i teams (0.kl, 1.-2.kl, kl, 5.-6.kl, 7.-8.kl, 9. kl. og 10.kl). Skolen er tosporet og eleverne er tilknyttet en klasse med klasselærer(e) Skoledagen er organiseret i en fast ramme med fleksible moduler. Der er altid flere medarbejdere i samarbejdet om en elevgruppe. Elevernes pause efter spisning varetages af cirka 8-10 pædagoger. Vi arbejder ud fra en overordnet ramme for skoledagen som fremgår af skemaet: Som noget nyt står understøttende undervisning på skemaet. Det er undervisning, der foregår udover den fagdelte undervisning for at supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til fysisk aktivitet, lektiehjælp og faglig fordybelse. Understøttende undervisning foregår med en pædagog eller en lærer. De overordnede fokusområder er: En længere og mere varieret skoledag Lektiehjælp Flere timer i dansk og matematik Den åbne skole (samarbejde med foreningslivet) Få klare mål (Nye Fælles Mål for alle fag 1. august) Den understøttende undervisning Mere idræt, motion og bevægelse Elevernes læring klare præcise mål og feedback Styrket fremmedsprog Nyt fag håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde) Valgfag for 7., 8. og 9. klasse. Toftevangskolen klasse Morgentid Understøttende undervisning /8.45 Faglig fordybelse 8.30/ /11.45 Frokost Rekreation/ Bevægelse Understøttende undervisning 11.30/ Faglig fordybelse/træning/ Valgfag /15.00/16.00 Mandag Fredag I vil i løbet af foråret modtage yderligere informationer om Toftevangskolen pr. 1. august 2014 og I kan også orientere jer på disse links: Med venlig hilsen Helle Christensen Skoleleder 2
3 TOFTEVANGSKOLEN Skolereformen og vejen dertil
4 Lovtekst for folkeskolereform Nye arbejdstidsregler for lærerne Lov nr om et Fagligt løft af folkeskolen blev vedtaget 20. december 2013 og træder i kraft i august 2014 og efter næste folketingsvalg (obligatorisk træningstid/lektier). Lov nr. 409 af 26. april 2013
5 Toftevangskolen august 2014 Ny folkeskolelov Toftevangskolens traditioner Toftevangskolens værdier Toftevangskolens fysiske rammer Toftevangskolens målsætning
6 Hvilket indhold skal realiseres? En længere og mere varieret skoledag Lektiehjælp Flere timer i dansk og matematik Den åbne skole Få klare mål Den understøttende undervisning Mere idræt, motion og bevægelse Fra undervisning til elevernes læring Styrket fremmedsprog Nyt fag håndværk og design En bedre udskoling Personalets kompetenceudvikling
7 Punkter til i aften: Reformen i praksis: - hvordan påvirker det elevens skoledag? Elevens dag - skemaet Arbejdsforhold for personalet - Vores proces med inddragelse og fælles udvikling
8 Ro og engagement
9 Toftevangskolens personale
10 Nye arbejdstidsregler/-forhold: Lærerne: Aftale omkring arbejdstidsreglerne Opdeling i fix- og flekstid med fuld tilstedeværelsestid på skolen fra Pædagogerne: SFO/SFK Skole Arbejdspladser Bedre muligheder for at mødes fagteam og årgangsteam
11 Teamsamarbejde 0. klasse klasse klasse klasse klasse 9. klasse 10. klasse Lærere og pædagoger samarbejder!
12 Hvorfor team: Udvikling af praksis Sparring Lærende samarbejde Videndeling Drøftelse af læringsmål Fælles planlægning holddeling Der kan være enkelte lærerskift, der tager sit afsæt i vores ønske om denne teamorganisering.
13 Folkeskolereformen En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Formål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis!
14 Folkeskolereformens fokusområder Målfastsættelse for den enkelte i det lærende fællesskab Fokus på de nære mål: Målfastsættelse, feedback og nye mål Fleksibel organisering af skolen, herunder mere holddeling Forskellige måder at lære på
15 Nyt og gammelt: Alle elever er knyttet til en klasse Hver klasse har en (eller to) klasselærer(e) En længere dag i skoledelen En god eftermiddag i Myretuen eller på Den Gule Drage Træningstid, morgenbånd og bevægelse
16 En fast ramme med mulighed for fleksibilitet Børnene vil have et skema med faste placeringer af de forskellige fag De større fag parallellægges så de 4 klasser kan arbejde sammen og have holddeling på tværs af klasserne
17 Morgentid Man Tirs Ons Tors Fre Faglig fordybelse /11.30 Rekreation Bevægelse Faglig fordybelse/ Træning/ Valgfag Skemaet: Længere moduler, ingen fast formiddagspause.
18 Timetal: klasse: 30 timer om ugen klasse: 33 timer om ugen klasse: 35 timer om ugen Fagenes vejledende timetal samt den understøttende undervisning.
19 Indskoling Morgentid Fag/US 0,50 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Faglig fordybelse ,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 Spisning Rekreation US 1 US 1 US 1 US 1 US1 Faglig fordybelse/ Træning ,5 time fag Bevægelse/DGI (US) Træning 1,5 time fag Bevægelse/DGI (US) Træning 1,5 time fag
20 Mellemtrin Morgentid Fag/US 0,50 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Faglig fordybelse ,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 Spisning Rekreation Faglig fordybelse/ Træning US 1 US 1 US 1 US 1 US1 1,5 time fag 1,5 time fag 1,5 time fag Fag/Træning 1,5 time fag Faglig fordybelse/ Træning Træning Træning Træning
21 Udskoling Morgentid Fag/US 0,75 Fag/US 0,75 Fag/US 0,75 Fag/US 0,75 Fag/US 0,75 Faglig fordybelse timer fag 3 timer fag 3 timer fag 3 timer fag 3 timer fag Spisning Rekreation Faglig fordybelse/ Træning US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 US0,75 1,5 time fag 1,5 time fag 1,5 time fag Valgfag 1,5 time fag Faglig fordybelse/ Træning /16.00 Træning Træning Valgfag
22 Understøttende undervisning: Skal udvikle elevernes undervisningsparathed! Varierede og differentierede undervisningsformer Morgenbånd, træningstid og bevægelse
23 Morgenbånd At dagen starter på den samme måde hver dag At gøre eleven klar til dagen Ansvaret ligger hos teamet Det kunne f.eks. være: Læsning Bevægelse Læse dagens avis Elevsamtaler Morgensang
24 Træningstid Træningstid er vores ord for lektiecafé - for det skal være mere end det! Målet er at træne faglige elementer eller udfordringer tilpasset elevernes individuelle niveau Alle fag byder ind!
25 Bevægelse Alle elever skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter pr dag: Idrætsundervisningen DGI-tid for indskolingen Fysiske aktiviteter i undervisningen
26 Understøttende undervisning er også: Spisning: - for indskolingen og mellemtrinnet kl for udskolingen kl Rekreation er kl Varetages af pædagogerne DGI-erfaringer føres videre. I udskolingen er en lærer tilstede.
27 Læringsmål og evaluering Tydelige læringsmål for den enkelte Hyppige elevsamtaler Fokus på progressionen Det har jeg aldrig prøvet før,. Så det klarer jeg helt sikkert!! Pippi Langstrømpe
28 Læreprocesser og progression Hvad prøver jeg at lære? Hvilke fremskridt har jeg gjort indtil nu? Hvad er mit næste mål?
29 Feedback kultur Dialog: Når du målet? Hvad skal du tage med til næste gang? Identificer hvad du skal forbedre med din lærers hjælp Hvad bliver du vurderet på? de formelle vurderingskriterier
30 Sprogundervisningen: Som noget nyt starter engelskundervisningen allerede i 1. klasse. Vi har her på skolen haft forsøg med dette allerede i år.
31 Valg af enten tysk eller fransk fra 5. klasse Omverdenen stiller stigende krav om øgede sprogkundskaber. Derfor indføres det med folkeskolereformen på Toftevangskolen at: Går du i 4. klasse skal du tage stilling til, om du ønsker tysk eller fransk som 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Valget af 2. fremmedsprog er bindende til og med 9. klasse, og forløbet er adgangskrævende til gymnasiet. t på? de formelle vurderingskriterier
32 Overgangsordninger Tysk og/ eller fransk Går du i 6. klasse, skal du i år tage stilling til, om du ønsker tysk eller fransk som 2. fremmedsprog fra 7. klasse. Går du i 7. klasse, skal du tage stilling til, om du ønsker fransk som prøveforberedende valgfag i 8. og 9. klasse eller om du ønsker et andet valgfag, som skolen tilbyder. Hvis du går i 8. og 9. klasse og har fravalgt tysk og fransk, skal du i stedet have et valgfag.
33 Valgfagsordning for klasse I klasse skal eleverne vælge valgfag: I år udbyder vi, fx: 1. Musik 2. Madkundskab 3. Mindfulness 4. Tysk 5. Fransk 6. Journalistik 7. LEGO Education Center 8. Billedkunst Valgfaget indgår i projektopgaven i 9.klasse. Valgfag er ikke prøvefag
34 Håndværk og design: Et nyt fag med nye mål Vi fastholder værkstedsordningen for klasse hvori følgende fag indgår: Sløjd Håndarbejde Madkundskab Billedkunst Og håndværk og design
35 Og nu derudaf
36 TOFTEVANGSKOLEN Skoledagens organisering og vejen dertil
37 Ro og engagement
38 VORES VEJ: Overordnet gennemgang af ny folkeskolelov Overordnet gennemgang af nye arbejdstidsregler for lærerne Fastlæggelse af nye arbejdstidsregler for lærerne på TVS Utopia Fælles brainstorm og tanker for Toftevangskolen august 2014 Ledelsens fastlæggelse af rammer for Toftevangskolen august 2014
39 Toftevangskolen august 2014 Ny folkeskolelov Toftevangskolens traditioner Toftevangskolens værdier Toftevangskolens fysiske rammer Toftevangskolens målsætning
40 Nye arbejdstidsregler:
41 Modellen er bygget op på ugers arbejde svarende til 213 arbejdsdage. Årsnormen er 1680 arbejdstimer. 6. ferieuge tæller med 37 timer for en fuldtidsansat. Der opereres med fleks- og fixtid Der er tre parametre i spil: Uge 7 (elevernes vinterferie) Udbetaling af 6. ferieuge Årsnormnedsættelse svarende til 6. ferieuge (37 timer for en fuldtidsansat) Nedsat tid Modelnummeret refererer til disse tre ting efter følgende oversigt Uge 7 6. ferieuge udbetalt Årsnorm Model 1 På arbejde Ja 1680 Model 2 Fri Nej 1643 Model 3 På arbejde nedsat årsnorm Nej 1643
42 Model 1: Feriepenge udbetalt Fuld tid Arbejdstid (norm) elevdage á 7,9 timer elevfri dage á 7,8 timer (1.uge i august) (39/uge) 39 3 elevfri dage á 8 timer (ugen efter skoleafslutning) ferieuge (uge 7 på arbejde) feriepenge udbetalt 37 Gennemsnit pr. dag 7,9 Gennemsnitlig pr. uge 39,5 Fikstimer 31,5 Flekstimer 8
43 Model 2: 6. ferieuge indregnet i årsnorm (ingen feriepenge udbetalt) Fuld tid Arbejdstid (norm) elevdage á 7,7 timer elevfri dage á 7,8 timer (1.uge i august 39/uge) 39 3 elevfri dage á 8 timer (ugen efter skoleafslutning) ferieuge (uge 7 fri) Gennemsnit pr. dag 7,7 Gennemsnitlig pr. uge 39,5 Fikstimer 31,5 Flekstimer 8
44 Model 3: 6. ferieuge indregnet i årsnorm (ingen feriepenge udbetalt) Fuld tid Arbejdstid (norm) elevdage á 7,7 timer elevfri dage á 7,8 timer (1.uge i august) (39/uge) 39 3 elevfri dage á 8 timer (ugen efter skoleafslutning) ferieuge (uge 7 på arbejde) 37 Gennemsnit pr. dag 7,7 Gennemsnitlig pr. uge 38,5 Fikstimer 31,5 Flekstimer 7
45 Fiks- og fleks i undervisningsuger Bemærkninger til aftalen Alle aftaler er som udgangspunkt individuelle, herunder bl.a. medarbejdere på nedsat tid. Som udgangspunkt er alt arbejde forbundet med tilstedeværelsesforpligtelse registreres flekstid i særligt skema (dette for at kunne evaluere modellen) Flekstiden opgøres på månedsbasis (dvs. en uge kan være 42 timer og den næste 37 m.v.) Der kan ligge pligtig undervisnings- og mødetid i flekstiden Lejrskoler skal være planlagt inden arbejdsplanen udgives/besluttes og vil reducere i det ugentlige timetal i størrelsesordenen ½-1 time/uge (konkret beregning) Der gives som udgangspunkt ikke lavere ansættelsesprocent end 80 %. Mødetid Alle er til stede på skolen i fixtiden samt til fastlagte undervisningstimer og møder Alle møder ind min. 10. min. før planlagt undervisnings begyndelse. Mandag er altid til kl fælles møder placeres så vidt muligt denne dag. Fredag gøres så kort som = til kl , så prøv at undgå møder efter Alle lærere vil få udleveret en opgaveoversigt og en mødetidsplan inden skoleårets begyndelse. Denne aftales evalueres senest foråret Kommende års aftale skal godkendes i MED. mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Fiks Fleks Fleks
46 Hvordan kunne et lærerskema se ud en tilfældig uge? M T O T F M T O T F undervisning
47 Organisering af skoledagen:
48 Folkeskolereformen En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Hermed får kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt.
49 Teamstruktur Børnehaveklasse: 5 pædagoger Indskoling: Et team af 6-7 lærere samt pædagoger (1.-2. kl.) Mellemtrin: To team af 6-7 lærere samt pædagoger. (3.-4. kl. og kl.) Udskoling: Tre team og derudover et storteam i hele afdelingen (7.-8. kl., 9. kl. og 10. kl.)
50 En fast ramme med mulighed for fleksibilitet
51 Morgentid Faglig fordybelse /11.30 Man Tirs Ons Tors Fre Rekreation Bevægelse Faglig fordybelse/ Træning/ Valgfag Rammen: Der ønskes en kendt ramme for ugen. Der er forslag om, at dagen starter ens hver dag. en fast ramme med fleksible fagmoduler
52 Fastlagte elementer: Alle skal møde ind i en eller anden form for morgenbånd Spisningen ligger fast - for indskolingen kl for ml.trin og udskoling kl Rekreation er kl Lektiecafeen placeres yderst Mandag slutter al undervisning kl. 14.
53 Understøttende undervisning Bevægelse i og udenfor fagene Flere fysiske aktiviteter i fagene Ud af huset Valgfagsmuligheder med noget kreativt My world Elevsamtaler Spisning Pauser Lektiecafe Understøttende (UU) 1.kl 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 11, ,25 10,5 10,5 10,5
54 Timetal Ugentligt timetal: kl. 30 timer 3.kl. 30 timer kl. 33 timer kl. 35 timer Fag 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl Dansk 330 (8,25) Engelsk 30 (0,75) Tysk Hist Krist 60 (1,5) Mat 150 (3,75) N/T 30 (0,75) Idræt 60 (1,5) Musik 60 (1,5) Billedkunst 30 (0,75) Håndværk /design Hjemkundskab
55 Man Tirs Ons Tors Fre Morgentid Fag/US 0,50 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Fag/US 0,5 Faglig fordybelse (US) ,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 2,5 time fag US 0,5 Spisning Rekreation US 1 US 1 US 1 US 1 US1 Faglig fordybelse/ Træning ,5 time fag Bevægelse/DGI (US) Lektiecafé 1,5 time fag Bevægelse/DGI (US) Lektiecafé 1,5 time fag Indskolingen
56 Man Tirs Ons Tors Fre Mellemtrinnet Morgentid Faglig fordybelse US 0,25 US 0,25 US 0,25 US 0,25 US 0,25 3,5 timer fag 3,5 timer fag 3,5 timer fag 3,5 timer fag 1 time fag 2,5 time US Rekreation Bevægelse US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 Faglig fordybelse/ ,5 time US 1,5 time fag 1,5 time fag 1,5 time fag 1,5 time fag Træning Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Mellemtrinnet
57 Morgentid Faglig fordybelse Man Tirs Ons Tors Fre US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 3 timer fag 3 timer fag 3 timer fag 3 timer fag 3 timer fag Rekreation Bevægelse US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 US 0,75 Faglig fordybelse/ Træning/ Valgfag ,5 time fag 3 timer fag 2 timer fag 2 timer fag 2,75 time fag Lektiecafé 1, 0 (US) Lektiecafé (1,0) Udskolingen
58 Endvidere er det bestemt, at vi skal arbejde med: Fagblokke og Holddeling Valgfagene skal fortsat udvikles og kobles til projektopgaven Pædagogerne varetager rekreationsbåndet Træningstid i indskoling varetages delvis af pædagogerne Håndværk og design men ikke fra august!
59 Arbejdspladser Der er en proces i gang! Lærerværelset samt forberedelseslokalet for udskolingen indrettes med arbejdspladser ikke personlige men fleksible arbejdspladser Lille Bib indrettes til personalerum Alle andre lokaler er også i spil til møderum mm.
60 2. fremmedsprog Fra det kommende skoleår ønsker vi at lade eleverne vælge mellem tysk og fransk 2. fremmedsprog starter i 5. klasse
61 Specialteam og ressourceteam Skolens specialteam med to specialpædagoger udbygges med en ekstra pædagog. Timer fra dette team tildeles periodevis og efter behov. Skolen opbygger et ressourceteam der skal støtte lærerne og pædagogerne i deres arbejde og rådgive om den fremadrettede proces.
62 Og nu derudaf
63 T O F T E V A N G S K O L E N Obligatorisk valghold k l a s s e Billedkunst Tysk Billedkunst Musik Fransk Madkundskab Journalistik Mindfullness LEGO Education Center (LEC)
64 Indhold Valghold Information til elev og forældre Billedkunst Musik Madkundskab Mindfullness Tysk Fransk Journalistik LEGO Education Center (LEC) Information til elev og forældre I klasse skal du vælge ét valgfag med 3 timer hver anden uge i 15 uger. Du skal beslutte en 1. prioritet og en 2. prioritet, og får ét ønske opfyldt. Valget er kun bindende for et år ad gangen. Der oprettes max. 7 hold. Du kan ikke vælge om i løbet af året. Valgfaget indgår i projektopgaven i 9.klasse. Valgfag er ikke prøvefag. Tilmelding senest 15. maj 2014 Tilmelding foregår digitalt via ForældreIntra, hvor der findes en vejledning til tilmelding. Du skal angive en første prioritet med et 1- tal og en anden prioritet med et 2- tal. Side 2 af 10
65 Valghold Billedkunst Billedkunst er et kreativt fag, der handler om at fremstille billeder og analysere billeder. Vi fokuserer på visuelle oplevelser og formidling. Vi skal besøge kunstudstillinger og lade os inspirere af forskellige kunstnere. Denne inspiration skal vi anvende, når vi laver vores egne værker der. I billedkunst som valgfag skal vi bygge videre på det vi har lært tidligere når vi skal producere, opleve og analysere billeder. Vi skal samle praktiske erfaringer og lære teori om form, farve og komposition i billedkunsten. Vi skal fokusere på at reflektere over kunst, og hvis alt går som planlagt skal vi lave vores egen udstilling til sidst. Marieluise Bek- Pedersen Side 3 af 10
66 Valghold Musik Kunne du tænke dig at spille i et band? I musik som valgfag handler det først og fremmest om at spille musik sammen! Praktisk Info Men vi skal også lære at opleve musik og udtrykke os gennem musik, diskutere forskellige genre og blive klogere på egne styrker og svagheder i sammenspilssammenhænge. Der undervises i 15 uger og hver undervisningsgang Alt afhængig af antallet af tilmeldinger, danner vi et eller flere bands. Valg af genrer varer 3 timer. og stilart er op til de enkelte bands og lærerens opgave vil være at hjælpe jer elever så godt som muligt, med at få numrene til at fungere og lyde vanvittig godt! Det er en fordel, at man ikke er helt Nogle skal måske have hjælp til at aflytte et nummer eller lære nogle nye akkorder nybegynder på sit på guitaren. Det kan også være, at man vil prøve at skrive et nummer selv og instrument, da der mangler idéer til den helt rigtige melodi. Med andre ord er det lysten til at spille ikke vil være tid til musik sammen med andre, der driver værket, hvis man vælger musik som valgfag. eneundervisning. Den helt store finale er forårskoncerten, hvor vi blæser elever fra klasse omkuld, med de numre vi har øvet. Side 4 af 10 Lærer: Mark Eriksen
67 Valghold Madkundskab I valgfaget madkundskab vil vi videreudvikle de evner, som I har tillært jer i hjemkundskab. Vi vil lægge vægt på håndværk, kreativitet og præsentation. Opgaverne som I bliver præsenteret for vil være åbne, hvilket betyder at I langt hen af vejen selv skal planlægge/beslutte jer for hvad og hvordan i vil tilberede jeres retter. Det kunne for eksempel være en bagedyst, hvor I selv tager stilling til, hvilken slags kage i vil lave, hvilke teknikker I vil bruge og hvordan den skal udsmykkes. Hvis der er mulighed og interesse for det, kan vi tage på ture ud og se erhverv som har med fødevarer at gøre for eksempel et slagteri eller et landbrug. Så meld jer til madkundskab hvis du syntes at det er sjovt at lave mad, hvis du kan lide at lege med tingene og gøre dig nogle nye erfaringer:) Vi ses i hjemkundskabslokalet. Thomas Larsen Side 5 af 10
68 Valghold Mindfullness Mindfulness i klasseværelset, i naturen, i byen, i det hele taget. Det er altid rart at være i godt selskab. Ikke mindst med dig selv. Kendskabet til dig selv øger du, dine styrker og dine begrænsninger lærer du at kende og at gøre noget ved. Du lærer at holde koncentrationen i længere tid ad gangen. Du er vant til at lære nye ting, der kommer udefra. Nu er det tid til at træne den muskel, der lærer dig at finde og styrke de ting, der kommer indefra. Mindfulness er en måde at få ro på, så du bedre kan agere i verden, i stedet for at reagere. Gennem træning af fokus, meditation og fysiske øvelser opnår du øget selvindsigt, som kan give dig øget selvværd og selvtillid, samt større mentalt overskud til at møde hverdagens travlhed. Undervisningen: Meditation på forskellige måder, startende med siddende meditationer, lukkede øjne, med/ uden musik og lys. Progressionen er gående meditation, bidragende meditation, hvor den mediterende anvender et mantra og giver fx riskorn som en slags offergave. Ture i naturen, hvor vi sætter fokus på det stille liv, skovens livscyklus, vandets strøm gennem åer og søer. Fuglenes flugt. (Læse Jonathan Livingston Havmåge ) Langsomhed. Vi udfører dagligdags handlinger, bare med næsten al tempo taget væk. Træning af at holde udefrakommende støj og forstyrrelser ude at kunne fastholde sit eget fokus, selvom der er ydre forstyrrelser. Kort intro til forskellige meditationsformer, inspireret af forskellige religiøse og filosofiske retninger. Foredrag med repræsentanter fra religiøse retninger, der anvender meditation. Viden derfra kan anvendes i religionsundervisningen. Fysisk del er gåture i skoven, måske løb (hvis der kan opnås enighed), yogaøvelser og vejrtrækningsøvelser. Personlig og faglig udvikling ved at arbejde med målsætning af personlige og faglige mål. Jeg guider gennem processen, hjælper med redskaber til at finde de rette mål og vejen dertil. Jesper Hvidberg Side 6 af 10
69 Valghold Tysk Hvis du kan snakke tysk, kan du uden problemer kommunikere med mere end 100 mio europæere på deres modersmål. For tysk tales ikke kun i Tyskland, men også i Østrig, i størstedelen af Schweiz, i Liechtenstein, Luxembourg og i dele af Norditalien, Østbelgien og Østfrankrig. Efter russisk er tysk det sprog i Europa, som flest mennesker har som modersmål, og det hører blandt de 10 mest talte sprog i verden. Vi er så tæt på hinanden, økonomisk og kulturelt - men især sprogligt - at det for danskere er nemt at lære tysk. At lære tysk og at tale tysk er ikke sværere end engelsk. Undervisningen vil tage udgangspunkt i netop dit niveau. Om du aldrig har haft tysk før eller kan en lille smule vil tysk valgfag være sjovt at have. Der vil være masser af bevægelse og lege hvor vi indøver det tyske sprog. Vi skal synge og høre musik. Se film, serier og Youtube- klip på tysk og selv lave små rollespil med hverdagssituationer. Vi vil bruge Ipads til både at filme små sekvenser, men også til at søge relevante informationer på tyske hjemmesider. Med en Ipad er det også blevet lynhurtigt at slå et ord op i ordbogen, så det træner vi også. Er der brug for basis grammatiktræning vil det også indgå i undervisningen. Du vil blive mere fortrolig med det tyske sprog og lære at begå dig og kommunikere med andre unge på tysk. Nicolai Johansen Side 7 af 10
70 Valghold Fransk At lære fransk er først og fremmest glæden ved at lære et smukt, rigt og melodiøst sprog, der tales overalt i verden. Hvis du kan tale fransk, kan du kommunikere med flere end 220 millioner mennesker, der taler fransk i de fem verdensdele. Fransk er det sprog der læres mest efter engelsk. Fransk er arbejdssprog og officielt sprog ved FN, EU, UNESCO, NATO, Den Olympiske Komite, Internationalt Røde Kors og en række internationale juridiske instanser. Undervisningen tager udgangspunkt i dine erfaringer om at lære sprog fra især dansk, engelsk og tysk. Af historiske grunde findes der mange franske ord i det danske sprog og endnu flere på engelsk. Derfor kender I måske uden selv at vide det allerede en del franske ord, og det er en stor fordel, når I skal lære fransk. Der vil være masser af bevægelse og lege hvor vi indøver det franske sprog. Vi skal synge og høre musik. Se film, serier og Youtube- klip på fransk og selv lave små rollespil med hverdagssituationer. Vi vil bruge Ipads til både at filme små sekvenser, men også til at søge relevante informationer på franske hjemmesider. Med en Ipad er det også blevet lynhurtigt at slå et ord op i ordbogen, så det træner vi også. Er der brug for basis grammatiktræning vil det også indgå i undervisningen. Du vil blive mere fortrolig med det franske sprog og lære at begå dig og kommunikere med andre unge på fransk som et enkelt turistsprog, der gør det sjovere at besøge Frankrig og andre fransktalende lande. Fatima Elass Side 8 af 10
71 Valghold Journalistik Har du altid syntes, at Toftevang manglede sin egen Tofte- radio? Eller en web avis med de hotteste nyheder fra Birkerød og omegn? Så er Journalist- valgfaget noget for dig. Hvad vi laver afhænger af dig og naturligvis de andre, der vælger journalistlinjen. De eneste bindinger, vi har, er, at det rent teknisk skal kunne laves på en ipad. Vil du gerne udfordres lidt ekstra? Så er der også mulighed for at radio eller avis kan blive på engelsk. Du kommer til at samarbejde i grupper med andre elever på årgang. Første undervisningsgang vil vi bruge på at planlægge produkt (web avis, radio), planlægge indhold og - vigtigst af alt - tale om god presseskik. Undervejs i processen vil du bl.a. lære om Hvordan du laver et vellykket interview Hvordan du vinkler en nyhed Hvordan du laver research Hvordan du laver et fængende pressefoto Og hvordan du formulerer dig (skriftligt og mundtligt) inden for journalistikkens genrer Inger- Lise Mourier Side 9 af 10
72 Valghold LEGO Education Center (LEC) Robotter - Mindstorm Hvad har Google til fælles med metroen, vejrudsigten, en rulletrappe og en opvaskemaskine? De er alle robotter som kun fungerer fordi de er programmeret af mennesker til at gøre det de gør. Flere og flere ting i vores hverdag er baseret på programmering, og efterspørgslen på folk der er dygtige til at programmere bliver kun større. I dag kan man lege sig til at lære at programmere. LEGO har nemlig skabt nogle robotter som kan programmeres af alle og enhver. Det er nemt at komme i gang, og der bliver ved med at være nye udfordringer. Hvis du gerne vil udfordre dig selv på en sjov måde og lære noget om, hvordan robotter fungerer, så er dette valghold noget for dig. Undervisningen vil være bygget op om små udfordringer som I skal få robotterne til at løse. Bare rolig, de første udfordringer er nemme. Når vi bliver dygtige nok, skal vi deltage i en konkurrence mod nogle andre klasser i hvem der på bedste vis kan få sine robotter til at løse de svære opgaver. Lasse Zetterström Side 10 af 10
73 Fransk i skolen Jeres barn kan nu vælge at have fransk som 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Valget af 2. fremmedsprog er bindende til og med 9. klasse, og forløbet er adgangsgivende til gymnasiet. Undervisningen i fransk tager afsæt i et funktionelt sprogsyn hvor eleverne skal lære at kommunikere med sprog om noget og sammen med nogen. Undervisningen i 5. klasse tager udgangspunkt i en legende tilgang hvor sproget læres gennem sange, spil og bevægelse, minidialoger og små skriftlige øvelser. Undervisningen indrager kultur og samfund i hele den frankofone verden og giver hermed eleverne stor viden om kulturer i andre fransktalende lande. Erfaringer med tidlig sprogstart viser at eleverne møder sproget på en mere spontan og fri måde, de får mulighed for at øve sig over længere tid, og de bliver mere selvsikre sprogbrugere. Udgivet af Sproglærerforeningen, Fransk Fagudvalg med inspiration og hjælp fra Institut Français du Danemark Fakta om Frankrig Det er ikke kun i Frankrig man taler fransk. I Europa tales der fransk i Luxembourg, Belgien og Schweiz. Faktisk taler man fransk på alle verdens kontinenter. Europaparlamentet ligger i Strasbourg i Frankrig. Frankrig er det mest populære ferieland i verden både sommer og vinter. Flere kendte eventyr, er skrevet af en franskmand, fx Den Lille Rødhætte, Skønheden og udyret, Den bestøvlede kat og Askepot. Den første menneskerettighedserklæring blev skrevet i Frankrig under Den Franske Revolution. Det var en franskmand der genoplivede idéen om de moderne Olympiske Lege. Frankrig indførte som det første land i Europa metersystemet. Frankrig er modens og gastronomiens land. Verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, tennisturneringen French Open og 24 timers motorløbet Le Mans er eksempler på verdenskendte sportsbegivenheder. Klar, parat, start! med FRANSK i 5. klasse
74 Hvorfor lære fransk? Fransk tales overalt i verden. Mere end 220 millioner mennesker taler fransk i de fem verdensdele. Fransk er det sprog der læres mest efter engelsk. Fransk er et trumfkort når man skal forbedre sine muligheder på det internationale arbejdsmarked. Fransk åbner døre til internationale virksomheder i Frankrig og i alle de frankofone lande, og så er fransk et vigtigt forskningssprog. Fransk er arbejdssprog og officielt sprog ved FN, EU, UNESCO, NATO, Den Olympiske Komite, Internationalt Røde Kors... og en række internationale juridiske instanser. Fransk er smukt. At lære fransk er først og fremmest glæden ved at lære et smukt, rigt og melodiøst sprog. Genkendelige ord franske Af historiske grunde findes der mange franske ord i det danske sprog og endnu flere på engelsk. Derfor kender eleverne uden selv at vide det allerede en del franske ord, og det er en stor fordel når de lærer fransk, fx: Fransk er et internationale sprog for gastronomi, mode, teater, visuelle kunstarter, dans og arkitektur. Fransk er et turistsprog der gøre det sjovere at besøge Frankrig og andre fransktalende lande, fx Marokko, Senegal, Schweiz, Belgien, Martinique, Canada, Seychellerne. Fransk hjælper til at forstå kultur, mentalitet og livskunst ikke blot i Frankrig, men i hele den fransktalende verden. Fransk er en hjælp til at lære andre sprog, især de romanske sprog (spansk, italiensk, portugisisk og rumænsk. menu train cirque girafe table journaliste
75 Formål for faget TYSK Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Klar, parat, start! med Tysk Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse Udgivet af Sproglærerforeningen med inspiration og hjælp fra Til valget af 2. fremmedsprog Goethe- Instituttet
76 Hej! Snart skal du til at vælge 2. fremmedsprog i skolen... Det er altid sjovt at lære noget nyt, og du kan allerede forstå en masse tysk. Kan du gætte nogle af disse ord? Ball Mann Haus Fakta om Tyskland Vidste du det allerede? Der er over 100 millioner i Europa, der har tysk som modersmål. I Tyskland, Liechtenstein, Østrig, dele af Schweiz, og i Norditalien tales der tysk, som dermed er det andenstørste modersmål i Europa. Tyskland er det andenstørste musikmarked i verden og derfor holder alle store stjerner koncerter og optrædener i Tyskland. Mange af de eventyr du har læst, er samlet af Brødrene Grimm i Tyskland. Tyskland er en af de største fodboldnationer i verden. Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner i EU. MP3 blev udviklet af en gruppe tyske videnskabsfolk. Her kan du se, hvad tyskerne f.eks. tror bringer lykke.
77 T O F T E V A N G S K O L E N O b l i g a t o r i s k v a l g h o l d k l a s s e ü I klasse skal du vælge ét valgfag med 3 timer hver anden uge i 20 uger. Valgfaget indgår i projektopgaven i 9.klasse. ü Du skal beslutte en 1. prioritet og en 2. prioritet. Valget er kun bindende for et år ad gangen. Der oprettes max. 7 hold. ü Du kan ikke vælge om i løbet af året. Der udgives en pjece med en kort beskrivelse af valgfagene på Elev- og Forældreintra. Billedkunst Tysk Musik Fransk Madkundskab Journalistik Mindfullness LEGO Education Center (LEC) Tilmelding senest 15. maj 2014 Tilmelding foregår digitalt via ForældreIntra, hvor der findes en vejledning til tilmelding. Du skal angive en første prioritet med et 1- tal og en anden prioritet med et 2- tal.
7.- 9.k lasse T O F T E V A N G S K O L E N. Tysk. Billedkunst. Fransk. Musik. Journalistik. Madkundskab. Mindfulness LEGO Education Center (LEC) Tysk
T O F T E V A N G S K O L E N O bligato ri sk valghold 7.- 9.k lasse Billedkunst Tysk Billedkunst Musik Fransk Madkundskab Journalistik Mindfulness LEGO Education Center (LEC) Tysk Indhold Information
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereNye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17
Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold 2016 17 Toftevangskolen - En bedre udskoling En bedre udskoling -- Valgfag 2015-16 Nye veje Kreativitet og kommunikation Toftevangskolen arbejder med valghold
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereOrienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal
Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereKære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!
Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereFolkeskolereform på Vestre Skole 2014
Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereEn Bindestreg - Juni 2014
Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereLæringsreformen på Hillerød Vest Skolen
Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereFremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereFarstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereFolkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus
Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereMere folkeskole for pengene
Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereKære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereVALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015
VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolebladet. Skolestart
Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mere