Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder
|
|
- Thorvald Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder Bernd Möller og Karl Sperling Aalborg Universitet 1
2 Energibyen Frederikshavn - Potentiale for varmebesparelser og udvidelse af fjernvarmeområder Bernd Möller og Karl Sperling Oktober 2010 Udgiver: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø Forside: Vindmøller på Frederikshavn Havn ISBN
3 Introduktion Dette notat beskriver kort et informationssystem til levering af dataudtræk og analyser om fremtidens fjernvarmeforsyning i form af et Varmeatlas for Energibyen Frederikshavn. Varmeatlasset bestemmer geografien i det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning og varmt vand samt besparelsespotentialet. Bygningernes opvarmningsform bestemmes samt den kollektive forsyningsform og forsyningsteknologi i det område, hvor bygningerne ligger. Varmeatlasset er egnet til at gennemføre geografiske analyser af potentialet for at skifte forsyningsform (naturgas til fjernvarme), forsyningsteknologi (fjernvarme til kraftvarme) eller brændsel (naturgas til biomasse) for ethvert givet område. Systemet kan desuden gøre overslag af omkostningerne for at etablere fjernvarmenet, afhængigt af den eksisterende forsyningsform, varmeforbruget i nærområdet, og afstanden til eksisterende fjernvarmesystemer. Potentialet for etableringen af nye fjernvarmeområder opgøres som det kumulative varmeforbrug og de marginale omkostninger i form af en forsyningskurve. Forsyningskurven kan tolkes således at de specifikke omkostninger stiger med det udnyttede potentiale, hvilket kan bruges til at prioritere udgifterne efter devisen mest fjernvarme for pengene ; eller også for at etablere en sammenhæng mellem investeringer i fjernvarme og fjernvarmepotentialet. Systemet er blevet udviklet i forbindelse med analyser på landsplan i projektet Varmeplan Danmark for DFF s F&U-konto. På lokalt plan vil der forekomme større beregningsusikkerheder. BBR-udtræk Varmeatlasset er baseret på et landsdækkende udtræk af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) fra ultimo 2008, som beskriver hele den danske bygningsmasse efter fysiske egenskaber, administrative forhold og beliggenhed. Hver bygning er registreret med unikke adresseoplysninger bestående af kommunenummeret, vejkode, husnummer og eventuelt bogstav. Disse adresseoplysninger sammensættes til en tabel, som indeholder samtlige bygningsoplysninger for alle opvarmede bygninger i landet samt et koordinatpar til geografisk placering i forhold til varmeplanlægningen. Hver bygning har fået tilknyttet en energitype, bestående af informationer om bygningens opførelsesperiode og anvendelsestype, til brug i forbindelse med varmeforbrugsmodellen. Der bruges 7 forskellige opførselsesperioder og 25 forskellige slags anvendelsestyper. Varmeforbrugsmodellen Varmeforbrugsmodellen er baseret på en model, som er blevet udviklet af Kim Wittchen ved SBi og dokumenteret i Wittchen (2004) og Wittchen og Aggersholm (2009). Modellen er oprindeligt blevet udviklet til at beregne potentialet for varmebesparelser i summen af den danske bygningsmasse, men er blevet modificeret til at kunne beregne varmeforbruget i hver enkelt bygning. Modellen nyttiggør oplysninger fra energiattester for den eksisterende bygningsmasse, hvilke supplerer BBR med en række oplysninger, som ikke findes i registeret. Dette omfatter primært beboernes adfærd, samt renoveringer og forandringer som ikke registreres, såvel som regionale forskelle i bygningsmassen. Da SBi-modellen kun omfatter boligsektoren, måtte en gammel model bygget af Kenneth Karlsson og Rikke Nærå ved DTU i genbruges for beregningen af varmeforbruget i handel, service, industri og landbrug. Modellens tal blev justeret til 2008 gennem interpolation af modellens oprindelige årstal fra 1995 til 2015 i modellens basis-scenario. 3
4 Den endelige model resulterer i en specifik varmeforbrugsværdi [kwh/m 2 /år] bestående af opvarmningsbehovet og varmtvandsforbruget. Dermed er der tale om bygningernes nettoopvarmningsbehov. Mulige besparelser i bygningssektoren er blevet specificeret i procenttal og specifikke omkostninger på landsplan i Wittchen og Aggerholm (2009). De er blevet konkretiseret for bygningsmassen på bygningsniveau i form af et 20%- besparelsesscenarie, hvor 20 % af bygningens nettoopvarmningsbehov kan spares efter forskellige former for efterisolering er blevet gennemført. Netto-varmeforbruget fra Energistatistikken 2008 blev brugt til validering af energiatlassets beregnede varmeforbrug i bygningerne. Valideringen gik på tværs af forbrugertyper og brændslerne til opvarmning. Varmeforbrugsmodellen for hele landet er blevet valideret på landsplan og for Vestforbrændingens forsyningsområde, se Bilagsrapporten til Varmeplan Danmark. Heri redegøres der også for de fejl, BBR har. Specielt i boligsektoren er det at bemærke at oliefyr og elvarme overvurderes mens fastbrændselsfyr (halm, træpiller) undervurderes, hvis BBR-oplysninger anvendes, mens naturgas- og fjernvarmeforsyning stemmer bedre overens med det i statistikken angivne forbrug. Fjernvarmeopvarmning har den bedste overensstemmelse med energistatistikken, mens tallene for naturgas er lidt dårligere. Især i parcelhusområder er opvarmningsbehovet for naturgasfyrede bygninger blevet overvurderet. Dette kan enten skyldes at BBR ikke er opdateret, eller at brænde erstatter en del af naturgasforbruget. Varmeforbrugsmodel Varmebesparelsesmodel BBR Energistatistikken 2008 Sammenkædende Accessdatabase Anlægsomkostninger for fjernvarme Varmeatlas Figur 1:Skematisk overblik over, hvordan BBR, varmeforbrugsmodel, varmebesparelsesmodel og Energistatistikken 2008 leverer data til en Access-database, hvor det specifikke varmeforbrug for en række bygningstyper beregnes og videregives til et Varmeatlas til geografiske analyser af varmeforbruget og energisystemet. En geografisk database over varmeplanlægningen 4
5 Naturgas Midtnord (nu HNM Naturgas I/S) ejer og vedligeholder en geografisk database af områder forsynet med naturgas og fjernvarme for Nord- og Midtjylland. Denne database kortlægger, hvilke områder får den ene eller anden form for kollektiv varmeforsyning. Der findes og fandtes andre former for geografiske databaser over varmeforsyningen. Energistyrelsens Energidata er en geografisk database over Danmarks energisystem. Den del af Energidata, som beskriver varmeforsyningen, er desværre ikke længere offentligt tilgængeligt da væsentlige dele af den er i de seneste år ikke blevet opdateret. Energidata er oprindeligt blevet bygget op af kommunale varmeplaner, som kommunerne skulle indberette til Energistyrelsen. I mange kommuner er varmeplanlægningen imidlertid blevet underprioriteret, og der har ikke været den planlagte udveksling af plandata nedefra og op, og da slet ikke siden liberaliseringen af energimarkederne. Figur 2 viser et kort over varmeplanlægningen i Frederikshavn kommune, baseret på HNM Naturgas data. Krydstabulering af varmeforbruget efter opvarmningsform og forsyningsform Efter at nettopvarmningsbehov, opvarmningsform og forsyningsform plus en række andre oplysninger er kendte for hver bygning, kan der gennemføres krydstabuleringer af denne database. Tabel 1 viser nettoopvarmningsbehovet (klimakorrigeret og beregnet for år 2008) fordelt på opvarmningsform og energidistrikter. 5
6 Figur 2: Kort over Energiby Frederikshavns forsyning med naturgas og fjernvarme. 6
7 Forsyningsområde Elvarme Olie etc Naturgas Fjernvarme Andet Sum Elling NG Frederikshavn FV Frederikshavn Havnen NG Frederikshavn NG Landdistrikt NG Landdistrikter Strandby FV Strandby NG Hovedtotal Tabel 1: Nettoopvarmningsbehov i Energibyen Frederikshavn (klimakorrigeret og beregnet for år 2008) fordelt på opvarmningsform og energidistrikter. En del bygninger er blevet registreret i BBR som havende ingen opvarmning og ingen varmeinstallation. Her er der ofte tale om fejl i BBR. Som tabel 2 viser, så hører langt de fleste af disse bygninger til gruppen af bygninger med uregelmæssig eller kun delvis opvarmning. Desuden er der et mindre antal fritidshuse med meget lille beregnet varmebehov. I alt er der et nettoopvarmningsbehov på MWh, som ikke kan tilordnes en specifik opvarmningsform og varmeinstallation. Anvendelse Antal Sum opvarmningsbehov [MWh/år] Transport- eller garageanlæg Kontor,handel,lager,off. adm Fabrikker, værksteder o.l Anden bygning til produktion Undervisning, forskning o.l El-,gas-,vand- og varmeværker Uspecificeret institution Bibliotek,kirke,museum o.l Uspec. transport og handel Hotel, restauration, frisør o Kolonihavehuse Idrætshaller,klubhuse 4 87 Uspecificeret fritidsformål Sommerhuse Hospital,sygehus o.l Uspecificeret ferieformål 1 10 Række-,kæde- og dobbelthuse 1 9 Anden helårsbeboelse 2 8 Fra Varmeatlas til Referencen for 2008 Tabel 2: Statistik over bygninger uden registreret opvarmning. For at skabe et grundlag til beregningerne i scenarieplanen, og for at tage højde for mindre fejlkilder i varmeatlasset justeres varmeforbrugsmodellen i forhold til følgende punkter: 7
8 1) Bygninger som er registreret som havende ingen opvarmning og ingen varmeinstallation (jf. Tabel 2) 2) Bygninger fra BBR, hvor opvarmningsform og varmeinstallation ikke er registreret 3) Bygninger under Anden opvarmning 4) Flådestationen 5) Andelen af biomasse ift. konverterede oliefyr og fast brændsel 6) Varmepumper I punkterne 1)-3) justeres der hovedsageligt opvarmningsbehovet, som ligger under Andet, jf. Tabel 1. Nedenstående tabel viser hvad denne kategori består af. Andet MWh/år Ingen opvarmning/varmeinstallation Ikke registreret i BBR Fast brændsel og halm Anden opvarmning 708 Sum Tabel 3: Sammensætning af kategorien Andet, som vist i Tabel 1. I det følgende redegøres der mere detaljeret for fremgangsmåden i de enkelte justeringer. 1) Bygninger uden varmeinstallation og opvarmning Ifølge Varmeatlasset (se Tabel 2) findes der i Energibyen Frederikshavn i alt 1156 bygninger med et nettoopvarmningsbehov på MWh, som er registreret uden varmeinstallation og opvarmningsform. Dette kan skyldes en fejl i BBR, og der antages her, at en del af disse bygninger heller ikke har et opvarmningsbehov. Disse bygninger ville typisk være produktions- eller industribygninger, samt kolonihavehuse eller lignende. Deres nettoopvarmningsbehov svarer til i alt MWh, som bliver sat til 0 og trukket fra det samlede nettoopvarmningsbehov i Energibyen Frederikshavn. De resterende bygninger er boliger eller kontor- /institutionsbygninger, og der antages her, at disse bygninger har et opvarmningsbehov, svarende til de resterende MWh. Dette opvarmningsbehov fordeles blandt de eksisterende varmeinstallationer og opvarmningsformer i forhold til fordelingen i de enkelte forsyningsområder, hvor bygningerne befinder sig i. 2) Ikke registrerede bygninger Ifølge Varmeatlasset findes der 154 bygninger i Energibyen, uden at disse bygningernes varmeinstallation og opvarmningsform er registreret i BBR. Nettoopvarmningsbehovet i disse bygninger svarer til i alt MWh. En lille del er boliger eller kontor- /institutionsbygninger og får derfor tildelt varmeinstallationer og opvarmningsformer efter samme princip som nævnt ovenfor. Størstedelen af de ikke registrerede bygninger er derimod anført som uspecificeret institution med et nettoopvarmningsbehov svarende til MWh. Her drejer det sig hovedsageligt om 4 områder: Flådestationen, Flådedepot Fylleledet, Søværnets Sergent- og Grundskole (SSG) og Bangsbo Museum. Ifølge Anne Dorthe Iversen og HNM Naturgas, opvarmes både Flådedepotet, SSG og Bangsbo Museum med naturgas. Disse bygninger bliver derfor indordnet under kategorien Naturgas. 8
9 3) Flådestationen Blandt de bygninger i Varmeatlasset, som er registreret uden BBR koder til opvarmning og varmeinstallation, hører Flådestationen med et nettoopvarmningsbehov på MWh. Bygningerne ligger i den sydlige del af forsyningsområdet Frederikshavn Havnen NG (jf. Figur 2). Ifølge Anne Dorthe Iversen har Flådestationen et eget naturgasfyret blokvarmeanlæg og varmenet. I denne sammenhæng tilføjes der en ny opvarmningskode ( Mindre fjernvarmenet ) til Varmeatlasset. 4) Bygninger under Anden opvarmning Under kategorien Anden opvarmning sammenfattes der de bygninger, som viser en speciel kombination af opvarmnings-/varmeinstallationskoder, og som derfor ikke kan placeres i de eksisterende kategorier. Deres samlede nettoopvarmningsbehov er MWh. En del af disse bygninger er sandsynligvis fejlregistreringer og er kommet med under Olie etc., Naturgas eller Elvarme, jf. Tabel 1. De nuværende MWh er dermed summen af disse fejlregistreringer og de 708 MWh i Tabel 3. Denne kategori medtages i referencen, men lægges om til fjernvarme eller anden VE i scenarierne. 5) Andelen af biomasse Der estimeres andelen af konverterede oliefyr, som fyrer med biomasse (træpiller etc.) i kategorien Olie etc. (Tabel 1). Ifølge oplysningerne fra skorstensfejermester Walther Hansen findes der 2241 oliefyr i den gamle Frederikshavn Kommune. Sammenholdt med de 2879 registrerede oliefyr i Varmeatlasset i samme område, resulterer dette i, at omkring 22% af disse sandsynligvis fyrer med biomasse. Dette gennemsnit anvendes tilsvarende på Energibyens område. Dertil kommer biomasseandelen under Fast brændsel. Her skønnes der at ca. halvdelen fyrer med biomasse (brænde etc.). Den anden halvdel fyrer med kul, koks etc.. 6) Varmepumper Under Elvarme i Tabel 1 er der sammenfattet bygninger som bruger elovne/elpaneler og bygninger som bruger varmepumper til opvarmning. I referencen skelnes der mellem disse to kategorier. Tabel 4 giver et overblik over det justerede nettoopvarmningsbehov i Energibyen Frederikshavns forsyningsområder fordelt på opvarmningsform. Det kan ses at det samlede varmebehov grundet de udførte justeringer er 12 GWh lavere end i Tabel 1. Ved hjælp af bygningernes anvendelseskoder i BBR kan der foretages en sektorinddeling af varmebehovet. Ifølge denne udgør varmebehovet i beboelsesbygninger omkring 204 GWh og 86 GWh i handels- og servicebygninger. Industrien står for 23 GWh, mens ferie- og fritidsbygninger har et samlet varmebehov på 4 GWh. 9
10 Frederikshavn Frederikshavn Frede- Elling Havnen rikshavn Landdi- Landdi- Strandby Strandby MWh/år NG FV NG NG strikt NG strikter FV NG Sum Elvarme total Varmepumper Olie etc Biomasse Kul, koks etc. Naturgas Fjernvarme Mindre fjernvarme Anden opvarmning Sum Tabel 4: Justeret nettoopvarmningsbehov (MWh/år) i Energibyen Frederikshavn, svarende til referencesituationen i Der skal bemærkes, at det registrerede fjernvarmebehov uden for fjernvarmeområderne (især i Elling NG og Landdistrikter) i Tabel 4 kan enten skyldes en unøjagtig områdeinddeling eller en fejlregistrering af bygningernes varmeinstallation. Disse bygninger ligger typisk tæt på grænsen til et eksisterende fjernvarmeområde. Potentiale for varmebesparelser Ved hjælp af Varmeatlasset for Energibyen Frederikshavn er det muligt at beskrive den alders- og arealmæssige fordeling af bygningsmassen. Tabel 5 giver et overblik over sammensætningen af bygningsmassen i Energibyen Frederikshavn. Ifølge tabellen er ca. 60% af bygningerne opført inden 1970 dvs. inden den første oliekrise. Opvarmningsbehovet pr. kvadratmeter i disse bygninger er næsten dobbelt så højt som i bygninger opført efter Det fremgår desuden, at historiske bygninger fra før 1800 kun bidrager i meget begrænset omfang til det samlede opvarmningsbehov. 10
11 Opført Areal [m2] Opvarmningsbehov [GWh] Areal [%] Opvarmningsbehov [%] Spec. Opv.behov [kwh/m2] Før ,3 0, ,9 6, ,8 7, ,1 9, ,2 37, ,4 30, ,3 7,5 68 Samlet Tabel 5: Bygningsmassens alders- og arealmæssige sammensætning i Energibyen Frederikshavn. Potentialet for fremtidige varmebesparelser er blevet vurderet på basis af oplysningerne om bygningsmassens sammensætning og den seneste opgørelse over varmebesparelsespotentialet i eksisterende bygninger fra SBi (Wittchen 2009). Af rapportens tre scenarier er scenarie 1 blevet valgt, hvor der antages, at en stor del af de bygninger med det højeste specifikke varmetab efterisoleres til en højere isoleringsstandard. Rapporten tager udgangspunkt i energibesparende tiltag, som har en tilbagebetalingstid på under 25 år og på landsplan ville der kunne opnås varmebesparelser på 23 % i forhold til de nuværende varmebehov. Ved gennemførelse af forbedringer i bygningernes tekniske installationer ville der kunne opnås ca. 10%- point yderligere besparelser. Disse er imidlertid ikke taget med i denne vurdering. Der er derfor tale om en forholdsvis konservativ vurdering af besparelsespotentialet. Af Tabel 6 fremgår det, at det gennemsnitlige besparelsespotentiale for Energibyen Frederikshavn er 20 %, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet. Dette skyldes bygningsmassens sammensætning, som også afviger lidt fra landsgennemsnittet. Desuden fremgår det af tabellen, at besparelsespotentialet kun svinger minimalt mellem forsyningsområderne, hvilket hænger sammen med bygningsmassens forholdsvis jævne fordeling. De største afvigelser er der mellem Elling, hvor gennemsnitsåret for opførelsen af bygningerne er 1970, og Landdistrikt NG og Frederikshavn FV, hvor gennemsnitsåret for opførelsen er
12 Forsyning Antal opvarmede bygninger Forsyningsområde Nettoopvarmningsbehov [MWh/år] Nettoopvarmningsbehov, efterbesparelser [MWh/år] Besparelser [%] Elling NG NG % Frederikshavn FV FV % Frederikshavn Havnen NG NG % Frederikshavn NG NG % Landdistrikt NG NG % Landdistrikter Ingen % Strandby FV FV % Strandby NG NG % Sum/gns % Tabel 6: Fordeling af det nuværende nettoopvarmningsbehov og besparelsespotentialet på Energibyens forsyningsområder. Omkostninger for varmebesparelser Omkostningerne ved gennemførelse af de ovennævnte besparelser er blevet vurderet på basis af SBi rapporten (Wittchen 2009). Der tages udgangspunkt i de marginale omkostninger, dvs. de ekstra udgifter forbundet med en reduktion af varmebehovet med 20 %, når der alligevel skal gennemføres en bygningsrenovering. Ved hjælp af disse marginale omkostninger for energirenovering er det muligt at beregne besparelsesomkostningerne for hver enkelt bygning i Energibyen. Derefter kan der tegnes omkostningskurver ift. varmbesparelsespotentialet i de enkelte forsyningsområder, se Figur 3. 12
13 Varmebesparelser 0,5 Marginale omkostninger [kr./kwh/år] 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Kumulativt besparelsespotentiale [MWh] Strandby FV Strandby NG Frederikshavn FV Frederikshavn NG Frederikshavn Havnen NG Elling NG Landdistrikt NG Landdistrikter Figur 3: Omkostningskurver for varmebesparelser i Energibyens bygninger fordelt på forsyningsområder. De marginale omkostninger er opgjort som årlige marginale omkostninger ved en rente på 6 % og en levetid for de gennemførte forbedringer på 25 år. Som det fremgår af Figur 3 og Tabel 7, er potentialet for varmebesparelser størst i Frederikshavns Fjernvarmeforsyningens (FV) område. Dette skyldes, at varmebehovet i Frederikshavn FV udgør 74 % af hele Energibyens varmebehov. Ud af det samlede besparelsespotentiale på 62 GWh, ligger der 48 GWh i Frederikshavn FV, hvilket svarer til 77 %. Samtidig kan det ses, at de marginale omkostninger per sparet kwh stiger betydeligt mindre i Frederikshavn FV og at potentialet derfor har en bedre økonomi end i de mindre områder. De samlede omkostninger for at gennemføre varmebesparelserne i alle bygninger i Energibyen Frederikshavn er 223 mio. kr. (=ekstraomkostninger til forbedring af bygningens energimæssige ydeevne i sammenhæng med en bygningsrenovering). Besparelsespotentialet i bygninger opført efter 1998 er mindre per bygning og er ikke taget med i ovennævnte betragtning. I alt ville der i disse 566 bygninger yderligere kunne spares omkring 2 GWh, og på basis af de gennemsnitlige isoleringsomkostninger for de øvrige bygninger skønnes der her, at investeringen ville være i størrelsesorden 7,5 mio. kr.. Desuden antages der, at besparelserne gennemføres ved efterisolering bygning for bygning og ikke som gradvise forbedringer i individuelle bygninger. Siden ovennævnte besparelsesscenarie ifølge SBi rapporten ikke er det mest omfattende, kunne der imidlertid også tænkes, at reduktionen af varmebehovet med de 20 % sker ved mere gennemgribende renoveringer i færre bygninger. Potentiale for omlægning til fjernvarme I forhold til situationen i 2008 undersøges der 3 scenarier for udvidelsen af fjernvarme i Energibyen Frederikshavn: 13
14 1) En del ikke-fjernvarmeforsynede bygninger inden for eksisterende fjernvarmeområder lægges om til fjernvarme. Dette gælder både områderne Frederikshavn FV og Strandby FV, og forsyningsformerne elvarme, olie etc., kul, koks etc., naturgas og anden opvarmning (jf. Tabel 4). Forsyningsformerne varmepumpe og biomasse bibeholdes uændret. 2) Omlægning af naturgasområderne i Energibyen Frederikshavn til fjernvarme. Dette gælder både naturgas-forsynede bygninger og alle de andre opvarmningsformer, bortset fra varmepumper og biomasse. 3) Elling bliver lagt om til fjernvarme, samtidig med at der etableres en transmissionsledning til Elling. Der foretages en vurdering af investeringsomkostningerne ved forskellige strækninger, jf. Tabel 12. Landdistrikterne forventes at være udenfor den økonomiske rækkevidde for tilkobling til fjernvarmenettet. Det samme gælder for området Landdistrikt NG, som vedrører 37 bygninger i den sydlige del af Energibyen Frederikshavn. Disse områder er derfor ikke inkluderet i de ovennævnte scenarier, dog uden at der er foretaget en nærmere analyse af tilslutningsomkostningerne. I alt er det et varmbehov på omkring 26 GWh, som ikke indgår i vurderingen af fjernvarmepotentialet. Tabel 7 giver et overblik over muligheder for konvertering af individuelt opvarmede bygninger til fjernvarme i de enkelte forsyningsområder, i henhold til de 3 ovennævnte scenarier. Det fremgår, at det samlede potentiale er 74 GWh, hvis der tages udgangspunkt i det nuværende varmebehov. Ved gennemførelse af 20 % varmebesparelser er potentialet mindre, bl.a. pga. et lavere specifikt varmebehov pr. bygning. Når det samlede potentiale opgøres efter sektorer, udgør beboelsesbygninger med 37,7 GWh (30,6 GWh med besparelser) den største gruppe. Handel og service udgør 19,3 GWh (15,4 GWh), industri- og landbrugsbygninger 16,7 GWh (13,7 GWh) og ferie- og fritidsbygninger 0,6 GWh (0,5 GWh). 14
15 Forsyningsområde Ved nuværende varmebehov Ved 20 % varmebesparelser Elling NG Frederikshavn FV Frederikshavn Havnen NG Frederikshavn NG Strandby FV Strandby NG Sum Tabel 7: Potentiale for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme, fordelt på forsyningsområder ift. nuværende varmebehov og ved 20 % varmebesparelser [MWh/år]. I Tabellerne 8 og 9 er potentialet for omlægning til fjernvarme opgjort efter opvarmningsform og hhv. med det nuværende varmebehov og efter gennemførelse af varmebesparelserne. Tabellerne viser den nuværende fordeling samt a) fordelingen, hvis alle bygninger inden for de eksisterende fjernvarmeområder tilsluttes fjernvarme (jf. scenarie 1) og b) fordelingen, hvis der derudover tilsluttes samtlige bygninger inden for naturgasområder til fjernvarme (jf. scenarie 2 og 3). Tilslutningsgraden ville kunne øges fra de nuværende 217 GWh (68 %) til 251 GWh (79 %) ved fortætning og til 291 GWh (92 %) ved fortætning og konvertering i naturgasområderne. Den samme relative udvidelse af fjernvarmenettet ville være muligt efter gennemførelse af varmebesparelserne, jf. Tabel 9. Endvidere fremgår det af tabellerne, at omtrent halvdelen af potentialet ligger inden for eksisterende fjernvarmeområder og den anden halvdel udgøres af bygninger i naturgasområderne. 15
16 Opvarmningsform [MWh/år] Nuværende fordeling Fortætning i FV områder Fortætning + Konvertering af NG områder Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Kul, koks etc Anden opvarmning Sum Tabel 8: Potentiale for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme med det nuværende opvarmningsbehov. Potentialet vises i forhold til opvarmningsform, dog uden opvarmningsformerne biomasse og varmepumpe, da disse ikke lægges om til fjernvarme. Elling er inkluderet, mens Landdistrikt NG og Landdistrikterne ifølge scenarierne for omlægning ikke tilsluttes fjernvarme. 16
17 Opvarmningsform [MWh/år] Nuværende fordeling Fortætning i FV områder Fortætning + Konvertering af NG områder Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Kul, koks etc Anden opvarmning Sum Tabel 9: Potentiale for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme ved gennemførelse af varmebesparelser på gennemsnitligt 20 %. Omkostninger for ny fjernvarmetilkobling Vurderingen af omkostningerne for tilslutning af individuelt forsynede bygninger inden for de to eksisterende fjernvarmeområder Frederikshavn FV og Strandby FV, samt etablering af nye distributionsnet i naturgasområderne er blevet foretaget på basis af beregningerne i Varmeplan Danmark (Dyrelund m.fl. 2008). Omkostningerne er afhængige af varmebehovet og de specifikke omkostninger for husinstallationer, stikledninger og gadenetbidrag (nye forsyningsnet) er sammenfattet i Tabel
18 Gadenetbidrag Bebyggelsesform Nettoopvarmningsbehov [MWh/år] Dimensioneringsbehov [MWh/år] Dimensioneringseffekt [kw] Indirekte brugeranlæg [kr./stk.] Direkte brugeranlæg [kr./stk.] Nybyggeri [kr./stk.] Eks. byggeri [kr./stk.] Stik alene (fortætning) [kr./stk.] Åben/lav < Tæt/lav < Åben/lav Tæt/lav n.a n.a n.a n.a. > Tabel 10: Specifikke omkostninger for tilslutning af eksisterende og nye bygninger til eksisterende og nyetablerede fjernvarmenet (fx i naturgasområder). Data stammer fra Rambøll og indgik i Varmeplan Danmark. For små bygninger med et varmebehov mindre end 10 MWh/år er der regnet med faste tilslutningsomkostninger på hhv kr. (fortætning) og kr. (nyt fjernvarmenet) per bygning. Alle elopvarmede bygninger med et varmebehov mindre end 5 MWh (43 bygninger, 105 MWh) er dog ikke taget med, fordi der antages her, at investeringerne forbundet med både fjernvarmetilslutning og installation af et centralvarmeanlæg sandsynligvis ikke ville være rentable. For alle andre elopvarmede bygninger er investeringsomkostningerne for et centralvarmeanlæg vurderet på basis af et eksempel udarbejdet af Elsparefonden (Elsparefonden 2010), jf. Tabel 11. Nettoopvarmningsbehov [MWh/år] Omkostninger centralvarme [1000 kr.] < Tabel 11: Antagelser vedrørende omkostninger til etablering af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger. Tallene er baseret på et regneeksempel for et parcelhus med et varmebehov på 15 MWh/år, som foretaget af Elsparefonden. Omkostningerne per bygning for tilkobling til fjernvarmenettet er efterfølgende beregnet i Varmeatlasset. Den resulterende database giver et overblik over det samlede fjernvarmepotentiale samt de samlede omkostninger. Sammenhængen mellem fjernvarmepotentialet og tilslutningsomkostningerne kan derefter visualiseres ved hjælp af omkostningskurver, som 18
19 fremstilles ved at opsummere potentialet for ny fjernvarme for hver omkostningsværdi i et regneark. Derefter sorteres tabellen efter omkostningerne og de marginale omkostninger beregnes for hver bygning, som skal tilsluttes. Figur 4 og Figur 5 viser de marginale anlægsomkostninger sammenholdt med det kumulative fjernvarmepotentiale i Energibyen Frederikshavns forsyningsområder, hhv. uden og med varmebesparelser. Figurerne viser dermed hvor i Energibyen Frederikshavn det økonomisk mest fordelagtige fjernvarmepotentiale ligger. I områderne Frederikshavn FV og Frederikshavn NG er potentialet således størst, samtidig med at omkostningskurvens hældning er lavest, hvilket betyder, at det her er billigere at tilslutte 1 kwh ekstra fjernvarme, sammenholdt med de andre forsyningsområder. Desuden fremgår det af figurerne 4 og 5, at man fx i Elling NG hurtigere rammer omkostningsloftet end i Frederikshavn Havnen NG, til trods for at fjernvarmepotentialet er større i Elling NG, jf. Tabel 7. Dette skyldes, at varmebehovet per bygning er større i Havneområdet og én ekstra tilkobling derfor betyder et forholdsvis større antal MWh som lægges om på fjernvarme. De samlede omkostninger for at udbygge fjernvarmenettet i forhold til de 3 scenarier uden varmebesparelser er 166 mio. kr.. Med varmebesparelser er de samlede omkostninger 151 mio. kr.. Her indgår dog ikke omkostninger for etablering af en transmissionsledning til Elling. Disse estimeres i det følgende afsnit. 4 Elling NG (uden transm.omkost.) Marginale anlægsomkostninger [kr./kwh] Strandby FV Strandby NG Frederikshavn Havnen NG Frederikshavn NG Frederikshavn FV Kumulativt fjernvarmepotentiale [MWh] Figur 4: Omkostningskurver for udbygning af fjernvarmenettet i Energibyen Frederikshavns forsyningsområder. Figuren viser de marginale anlægsomkostninger i relation til det kumulative fjernvarmepotentiale ved nutidens opvarmningsbehov. 19
20 4 Strandby FV Elling NG (uden transm.omkost.) Marginale anlægsomkostninger [kr./kwh] Strandby NG Frederikshavn Havnen NG Frederikshavn NG Frederikshavn FV Kumulativt fjernvarmepotentiale [MWh] Figur 5: Omkostningskurver for udbygning af fjernvarmenettet i Energibyen Frederikshavns forsyningsområder, hvis der gennemføres varmebesparelser på gennemsnitligt 20 %. Transmissionsledning til Elling Siden Elling på nuværende tidspunkt ikke ligger i nærheden af et fjernvarmenet, skal der etableres en transmissionsledning mellem enten Strandby og Elling eller Frederikshavn og Elling (jf. scenarie 3). I vurderingen af omkostningerne tages der udgangspunkt i et varmebehov på 10 GWh (8,4 GWh med besparelser), som kan lægges om til fjernvarme, jf. Tabel 7. Vurderingen er blevet foretaget på basis af tal fra Aalborg Fjernvarmeforsyning (AKF 2009). Konkret antages der følgende parametre for transmissionsledningen (twin rør): Afsnit Længde Varmeydelse [TJ/år] Nettab [%] Investering [1000 kr.] Strandby-Elling 2km Frederikshavn-Elling 4km 50 3, Frederikshavn- Strandby (inkl. Elling) 6km Frederikshavn- Strandby (inkl. Elling og Strandby) 6km Tabel 12: Oversigt over antagelser vedrørende nettab og investering i transmissionsledninger ved forskellige tilslutningsscenarier for Elling området. Tallene blev estimeret på basis af data fra Aalborg Fjernvarmeforsyning. 20
21 Af Tabel 12 fremgår det, at de laveste investeringsomkostninger ville være forbundet med en transmissionsledning som forbinder fjernvarmeområdet i Strandby med Elling. De samlede omkostninger for at koble Elling til fjernvarmenettet ville dermed øges fra 32 mio. kr. til omkring 38 mio. kr.. Dette scenarie er dog noget usikkert, da det på nuværende tidspunkt ikke er klart, om Strandby Varmeværk kan levere den nødvendige varmemængde i fremtiden (30-36 TJ). I det andet scenarie etableres transmissionsledningen mellem Frederikshavn og Elling, hvilket ville resultere i yderligere investeringsomkostninger på 11,5 mio. kr.. Fjernvarmen ville blive leveret af Frederikshavn Fjernvarmeforsyning. De sidste to scenarier i tabellen lægger op til en sammenkobling af fjernvarmesystemerne i Strandby og Frederikshavn. Forskellen i scenarierne er, at levering af varme til Elling deles mellem Strandby og Frederikshavn fjernvarmeområderne i det ene scenarie, hvor det derfor ville kræve mindre ledninger mellem områderne. I det sidste scenarie ville både Elling og Strandby forsynes af Frederikshavn, hvilket ville resultere i en større diameter i rørene og dermed højere investeringsomkostninger. Tallene er dog præget af usikkerhed og det bør undersøges nærmere, hvordan en transmissionsledning til eller forbi Elling ville kunne realiseres. Referencer: AKF, 2009: Masterplan Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen. Bidrag fra Forsyningsvirksomhederne til Temadag om Aalborg kommunes varmeplan, 4. juni Dyrelund, A, Lund, H, Möller, B, Mathiesen, BV, Fafner, K, Knudsen, S, Lykkemark, B, Ulbjerg, F, Laustsen, TH, Larsen, JM & Holm, P 2008: Varmeplan Danmark, Aalborg Universitet. Elsparefonden, 2010: Et regneeksempel hvis du skifter fra elvarme til fjernvarme. ( Wittchen, K, B, 2009: Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. SBi 2009:05 21
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereSvar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF.
NOTAT: Sag: Ringe Fjernvarme Sag nr. 2015-007 Udvidelse af forsyningsområde Emne: Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF. Dato: 28. februar 2017 Til: Udarbejdet af: Faaborg-Midtfyn
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereProjekt nr. 2008 01. Titel: Varmeplan Danmark. Udført af: Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Aalborg Universitet. Varmeplan Danmark.
Projekt nr. 2008 01 Titel: Varmeplan Danmark Udført af: Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark Bilagsrapport Dansk Fjernvarme, F&U-Kontoen Varmeplan Danmark Bilagsrapport
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs merePrefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder
Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 18. april
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereEnergikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG
Energikortlægning Joakim Larsen, Energiplanlægger 1 Metode 2 Metode Filtrering 3 Filtrering Oplysninger pr adresse Geokode Bygningsklasse Bygningstype Opførelsesår Opvarmningsform og brændsel Tag- og vægtype
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereFjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte
Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereProjektforslag - Egedal
a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mereAnalyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til
Læs mereGl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.
Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereStrategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis
Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DSeptember 17 2013 Aalborg University Copenhagen Ændring fra et centralt system til et delvist decentralt
Læs mereKortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968
Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B Transmissionsledning Bilag C Berørte ejendomme (adresseliste) Holmstrupvej 1 Holmstrupvej 10 Holmstrupvej 11 Holmstrupvej 12 Holmstrupvej 13 Holmstrupvej
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.
Læs mereF & U ENERGIFORBRUG I BYG- NINGER
F & U ENERGIFORBRUG I BYG- NINGER KOLOFON Titel F & U Energiforbrug i Bygninger Dato 24. februar 2017 Udarbejdet af Steffen Nielsen, Lars Grundahl, Rasmus Bundegaard Eriksen og Kasper Jessen Merkurvej
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereInformationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd
Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereTemamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Læs mereBBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereMILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:
# A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mere1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1
Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål med energimærkningsordningen... 1 3. Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang... 1 4. Energimærkningsrapportens
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereFJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT
JANUAR 2014 ENERGISTYRELSEN FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR
Læs mereSTØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.
Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011
GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt
Læs mereProjektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad
Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereTilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt
Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs merePeer Andersen, Fjernvarme Fyn
Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser
Læs mereBeregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2
Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING
HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereFjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø
Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereEnergiforsyning i Odense Kommune
Energiforsyning i Odense Kommune Fremtidig forsyningsstruktur Nedenstående tabel angiver Odense Kommunes fremtidige princip for forsyning af bygninger (vedtaget i Klimaplan 2010-2012) Områdetype Byggeri
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereFORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE
Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mere1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019
25. februar 2019 Notat Dansk Gas Distribution A/S Projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet ved Hedensted Fjernvarme A.m.b.a 2. Høringssar vedrørende Remmerslund 10401484Projekt nr.: 10401484 1231461963Dokument
Læs mereStrategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis
Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Læs mereVarmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning
Varmepumpedagen 2016 9. september 2016, Eigtveds Pakhus, København Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Henrik Lund Professor in Energy Planning Aalborg University Den langsigtede målsætning
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs mereNotat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,
Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG Gyldig fra den 1. juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereAnholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015
Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereUdvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger.
18.09.2011/NLI Acadre 11/25385 NOTAT Bilag til dagsorden vedrørende bemærkninger til projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Svendborg
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEvaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars
Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat
Læs mereSammenhæng mellem prisniveau og og varmeforbrug i danske parcelhuse
Sammenhæng mellem prisniveau og og varmeforbrug i danske parcelhuse FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 9. september 2015 Udarbejdet af: Sara Nørgaard Hansen Kontrolleret af: Kim Clausen & Kasper Jessen Beskrivelse:
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK
SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs mere