Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.
|
|
- Augusta Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, side 27^0. København, 13. januaf Tre foredrag om nye kvartærgeologiske resultater fra kortbladet Randers, forelagt ved Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 1. maj, refereres af foredragsholderne. Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. Hovedtræk af Randers-bladets kvartærgeologi Gunnar Larsen Den geologiske kartering af Randers-bladet påbegyndtes i 1951 af statsgeolog, dr. phil. Keld Milthers, som var leder af dette arbejde indtil sin død i 1960; det var især de sydlige dele af kortbladet, Milthers nåede at bearbejde. I 1963 blev arbejdet på Randersbladet overdraget til forfatteren, som har videreført kortlægningen især indenfor de nordlige og østlige dele af bladet. I dette arbejde har flg. studerende ved Aarhus Universitet deltaget: Holger Lykke Andersen: 1963, 1965; Niels Østerby Olesen: 1963, 1965; Herbert Meincke: 1965; Leif Christensen: 1965, 1966; Peter Konradi: 1965, 1967, 1968; Per Baand: 1966; Anne-Lise Andersen: 1967, 1968, 1969; Erik Broe Nielsen: 1968; Else Marie Friis: 1968; Erik Thomsen: 1969; Arne Villumsen: 1970; Jørgen Liboriussen: 1970; Ole Bjørslev Nielsen: Arbejdet har omfattet dels en almindelig jordbundskartering med 1 m- sonde i målestok 1:20000, dels specielle undersøgelser over emner lokaliseret ved karteringen. I de to efterfølgende indlæg gives eksempler på sådanne specielle undersøgelser, medens der her skal fremdrages nogle hovedtræk af den almindelige karterings hidtidige resultater. Til støtte for denne fremstilling er kortet fig. 1 udarbejdet. Kortet viser bl. a. udbredelsen af de senglaciale smeltevandssletter af sand og grus samt de hævede, postglaciale havbundsaflejringer; om begge skal bemærkes, at der er tale om forenklede gengivelser, idet der helt er set bort fra evt. dæklag af postglaciale ferskvandsdannelser. M. h. t. de marine lags udbre-
2 28 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet delse er der ved denne undersøgelse kun fundet få afvigelser fra Jessens (1917) angivelser. Betragtes den sydlige del af Randers-bladet, er den østjydske israndslinie (Harder, 1908) det mest iøjnefaldende træk. Morfologisk giver den sig til kende som grænsen mellem et småkuperet og et foranliggende jævnere landskab. Jordartsmæssigt kendetegnes randzonen især ved hyppige forekomster af morænegrus. På strækningen omkring Borum og Framlev findes linien at sammenfalde omtrentlig med morænale aflejringers afgrænsning mod vest for liggende forekomster af stenfrit 1er. Ved Søften har der øjensynlig strakt sig en mindre islobe frem i det dalstrøg, der nu betegnes Lilleå dalen. Dette afspejler, at dalen er et landskabselement af ældre dato end den østjydske isrand. Også andetsteds indenfor den østjydske israndzone spores ældre landskabsformer. Det er således tilfældet ved Vorre, hvor den småkuperede israndstopografi kun svagt slører, at man her har sydøstenden af et stort kuppelformigt bakkedrag, der strækker sig ud i landet foran isranden. Bakkedraget udenfor den østjydske israndslinie har mod NV en fortsættelse i form af en bred ryg, der strækker sig over bl. a. Røved, og efter en afbrydelse videre til området N for Galten. Denne bakkeryg (Vorre- Røved-Galten ryggen) har som nævnt en bred form; den del af ryggen, der ligger udenfor den østjydske israndslinie, har en topografi, der virker udjævnet, og ved karteringen har man fundet, at dens overflade er præget af almindelig moræneler. I disse træk er der ingen sikre holdepunkter for at klassificere Vorre-Røved-Galten ryggen som en israndsdannelse. NV for det dalstrøg, som forbinder Lilleå dalen med Allingå dalen, findes to store bakkeknuder (Lysnet bakken og Ølst bakken). Begge er opbygget af stærkt disloceret, fedt tertiær-ler, som kun stedvis er tildækket med en morænelerskappe. Landskabeligt er disse to bakkepartier meget markante bl. a. fordi de hæver sig op over et nord og vest for liggende, jævnt, plateauagtigt terræn. Karteringen har vist, at dette plateau er opbygget af smeltevandssand og -grus med et morænelersdække af varierende tykkelse. Plateauet er dybt gennemskåret af dalsystemer, bl. a. Gudenå dalen og Nørreå dalen. I dalsiderne kan smeltevandsaflejringerne øjensynlig følges over store områder, også udenfor kortbladet, bl. a. til HoUerup. På denne lokalitet hviler smeltevandssandet på den velkendte søaflejring fra Eem-interglacialtiden (Andersen, 1965). Forholdene ved Kollerup kan give holdepunkt for den antagelse, at de vidt udbredte smeltevandsaflejringer repræsenterer en hedeslette dannet i den første del af Weichsel istiden. Bestræbelserne for at bestemme denne hedeslettes opbygningsretning redegør J. Liboriussen for i det efterfølgende indlæg. Det skal bemærkes, at de geologiske forhold, Ødum (1969) beskri-
3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 29 POSTGLACIAL HÆVET HAVBUND 25 M SENGLACIAL SMELTEVANDSSLETTE AF SAND OG GRUS HØJDEKURVER FORMODET ÆLDRE GLACIAL-LANDSKAB (SRANDSLINIER Aug.1971 Gunnar Lai Fig. 1. Senglaciale og postglaciale dannelser mellem Randers og Århus.
4 30 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet ver fra Hobro-egnen, lader formode, at hedesletten har haft en meget vid udbredelse. Kombineres karteringsresultaterne med oplysninger om boringer indhentet i DGU's borearkiv, får man den opfattelse, at hedesletten hviler på et ret kuperet underlag med stedvis højtliggende forekomster af fedt Tertiær-ler. Sådanne højtliggende forekomster findes bl. a. i området, hvor Lysnet og Ølst bakkerne er lokaliseret. Dette har ført til den arbejdshypotese, at disse bakker udgør dette underlags højest opragende partier; disse skulle i så fald være anlagt før smeltevandsslettens dannelse, d. v. s. formentlig i næstsidste istid (Saale). Det findes indtil videre rimeligt at antage, at det tidligere omtalte Vorre-Røved-Galten bakkesystem er et lanskabselement af samme natur som Lysnet og Ølstbakkerne. Vi står derfor her på Randersbladet muligvis overfor sporene af gamle, eventuelt Saale glaciallandskaber af Mols-Bjerge størrelsesorden. Isen har under Weichsel nedisningen overskredet den før omtalte hedeslette og afsat den dækkende moræne. Samme is må antages at have modificeret ovennævnte bakkesystem, herunder både eroderet og aflejret. Isbevægelsesretningen under Weichsel nedisningen søges bl. a. belyst ved fabric-studier af moræneleret, hvilket Liboriussen redegør for i det følgende indlæg. Enkelte steder er der ved karteringen truffet mere eller mindre tydelige spor efter israndstillinger. Det gælder således en zone med morænegrus og småkuperet terrænform mellem Allingå dalen og Randers fjord (se kortet fig. 1). Det skal bemærkes, at de af Gripp (1964) angivne israndstillinger ikke har kunnet verificeres. Et af de mest karakteristiske træk ved det undersøgte områdes morfologi er forekomsten af de store dalsystemer. Om et af disse, nemlig det 0-V forløbende afsnit af Randers fjord, vides fra Sorgenfrei's (1952) undersøgelser, at der under dalbunden findes en sænkningsstruktur i den prækvartære undergrund. Dette antyder formentlig, at nogle af dalene dannelsesmæssigt er komplexe systemer, hvor ikke blot erosion og aflejring, men også tektonisk aktivitet har spillet en rolle. Enkelte steder, eksempelvis på sydsiden af Ølst bakken, ses symptomer på, at dalformen er påvirket af udskridninger i det fede Tertiær-ler. Der er således mange faktorer involveret i daldannelsen. Om dalenes tidlige historie kan der ikke i øjeblikket bidrages med væsentligt nyt. Derimod kan de senere faser i udviklingen, nemlig under Sen- og Postglacialtiden, klarlægges ret nøje ud fra dalbundsaflejringernes art og udbredelse. Dette er illustreret ved Villumsens indlæg, der med Rosenholm lavningen som eksempel behandler emnet: sedimentationsudviklingen under Sen- og Postglacialtiden. Til slut skal understreges, at de undersøgelser, der her er redegjort for, endnu ikke er afsluttede. Man må derfor regne med, at de fremlagte resultater og skitserede perspektiver kan undergå justeringer ved det fortsatte arbejde.
5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 31 Litteratur Andersen, S. T. 1965: Interglacialer og interstadialer i Danmarks kvartær. Meddr dansk geol. Foren. 15, Gripp, K. 1964: Der Verlauf der Eisrandlagen zwischen Grenaa und Viborg. Meddr dansk geol. Foren. 15, Harder, P. 1908: En østjydsk Israndslinje og dens Indflydelse paa Vandløbene. Danmarks geol. unders., række 2, 19, 262 pp. Jessen, A. 1917: Udstrækningen af Randers Fjord i Litorinatiden. Randers Fjords Naturhistorie. 1, Sorgenfrei, T. 1952: Geologiske og hydrologiske erfaringer fra Randers og omegn. Vandteknikeren 20, Ødum, H. 1969: Kvartæret omkring Hobro. Danmarks geol. Unders, række 4, 4(10), 23 pp. Fabric-studier af smeltevandsgrus og moræneler i den nordlige del af kortbladet Randers Jørgen Liboriussen Et af projekterne på DGU-kortbladet Randers, som for tiden er under udarbejdelse, er en nærmere undersøgelse af det plateau-agtige terræn, som findes NV for de store bakkedrag Lysnet-Ølst, se fig. 1 i Gunnar Larsens foranstående indlæg. Plateauets generelle lithologi er som skitseret på fig. 1 nemlig: øverst et morænedække af varierende tykkelse, som kiler ud ned mod de store senglaciale smeltevandsdale. Det underliggende smeltevandsgrus er på mange lokaliteter glacialtektonisk deformeret, men på de helt jævne flader ligger det næsten uforstyrret, hvilket også gælder smeltevandssandet. På skitsen er medtaget lokaliteten Kollerup, der indeholder den interglaciale søaflejring fra Eem (Kartz, 1899). Under denne findes en større serie af smeltevandssand som i Kollerup udgør mindst 10 m. Det prækvartære underlag varierer meget inden for området som beskrevet af Sorgenfrei (1952). Den igangværende undersøgelse har til formål at belyse plateaulandskabets dannelsesmåde ved en sedimentologisk behandling af de enkelte lithologiske enheder. Ker vil dog kun de to øverste enheder blive omtalt nærmere. Dannelsesretningen for smeltevandsmaterialer kan normalt bestemmes ud fra lagenes strukturer, f. eks. krydslejringer, men når disse mangler som i det grove smeltevandsgrus, må man anvende en anden metode, nemlig fabric-analysen. I korthed går metoden ud på at måle de enkelte aflejrede korns orientering, som fastlægges ud fra et plan og en linie. Benævner man et korns længde, a-aksen, bredden, b-aksen, og tykkelsen, c-aksen, er det man måler
6 32 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet Profil beskrivelse Moræneler med varierende sandrndhold Litologr A -A- A- A A A Lagtyk - kelso ca 2m Smeltevan dsgrus deformeret ofte 5m Smeltevandssand, krydslejret, lamineret 10 m Eem søaflejringer (Mollerup) iiii^^ op til 9 m Smeltevandssand? m Prekvartoer tertiær, 1er og sand eller kalk 1 ' 1 ''l^t T T T Fig. 1. Plateaulandskabets generelle lithologi. a-aksens dyk og dykretning samt a/b planets (planet indeholdende a- og b-aksen) hældning og hældningssretning (Krambein, 1939). Der foretages en serie på målinger, hvis resultater afbildes i et petrofabricdiagram som eksemplerne fig. 2 og 3 fra en grusgrav ved Tebbestrup, se fig. 1 i Gunnar Larsens indlæg. Strømretningen tolkes ud fra de to diagrammer som gående VNV-ØSØ altså vinkelret på størstedelen af a-akseme og parallel med a/b-planemes hældninsretning (se bl. a. Johansson, 1963, og Sedimentology 1965). Fra øvrige feltobservationer sluttes, at strømretningen er foregået i VNV-lig retning. Det andet tema som skal omtales er kortlægningen af isbevægelsesretningen i området. Man har længe anvendt en makroskopisk fabric-analyse (bl. a. Richter, 1933; fra dansk side, Krüger, 1970) ved direkte at måle stenorienteringen i felten eller, hvor større blotninger mangler, en mikroskopisk analyse af
7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 33 Lok. 20 Q = akse orientering N= 138 nm 0-1 ES3 2-3 U777Ä 4-5 cm 6-7 i >7 Fig. 2. Petr'ofabric-diagram af smeltevandsgrus fra en grusgrav ved Tebbestrup. tyndslib af morænematerialet (Seifert, 1954). Der er her anvendt en ny metode baseret på radiografioptagelser af ca. 1 cm tykke morænelersskiver. Metoden er principielt den samme som den mikroskopiske, men man mmer selvsagt orienteringen på større korn med længden ca ram. Resultaterne af en undersøgelse afbildes i et rosetdiagram, som vist i fig. 4, hvor der ses et maksimum i NØ-SV-lig retning, hvilket giver en isbevægelsesretning fra NØ eller teoretisk set fra SV. Hvilken af retningerne der er gældende kan afgøres ud fra kornenes dyk, som er mod isbevægelsen. Ud fra et radiograf! af et vertikalt snit i prøven parallelt med den formodede isbevægelsesretntng, kan man måle kornenes dyk, som i det aktuelle tilfælde viser, at isen har bevæget sig fra NØ til SV (226 ), se fig. 5. På radiografierne kunne desuden iagttages en række mørke strukturer parallelt med isbevægelsesretningen. Måske er der tale om morænejoints, men yderligere kommentarer kan ikke gives inden et større materiale er bearbejdet.
8 34 LARSEN, LIBORIUSSEN & VILLUMSEN: Kvartærgeologi på Randers-bladet LDk 20 alb-plans orientering N>t52 [=1 0-2 rv^ 3-5 Vy'''/^ 6-8 Fig. 3. Petrofabric-diagram af smeltevandsgrus fra en grusgrav ved Tebbestrup. Fig. 4. Morænelers fabric fra en lokalitet mellem Randers og Tebbestrup. Morænelers Fabric. Sten- og sandpartikler Preve nr N = 118 / CA aj L/ 5.^ \\ ^< ^\y-.. C./
9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1971 [1972] 35 Morænelers Fabric Sten- og sandpartrkler Prave nr N = 59 Lok, 212 "C- 90 Fig. 5. Parallelt med isbevægelsesretningen er et antal (N = 59) korns dyk målt. Isen er kommet fra NØ (46 ) gående mod SV (226 ). Litteratur Hartz, N. & Østrup, E. 1899: Danske diatoméjord-aflejringer og deres diatoméer. Danmarks geol. Unders., række 2, 9, 81 pp. Johansson, C. E. 1963: Orientation of pebbles in running Water. A laboratory study. Geografiske Annaler, XLV, nr. 1, Krumbein, W. C. 1939: Preferred orientation of pebbles in sedimentary deposits. The Journal of Geology, vol. XLVII, nr. 7, pp Krüger, J. 1970: Till fabric in relation to direction of Ice movements. Geografisk Tidsskrift 69, Richter, K. 1933: Gefüge und Zusammensetzung des norddeutschen Jungmoränengebietes. Abh. geol.-paläont. Inst. Greifswald. 11. Sedimentology, 4, 1965, p Sedimentary Petrology Seminar, Indiana University (U.S.A.). Seifert, G. 1954: Das mikroskopische Korngefüge des Geschiebemergels als Abbild der Eisbewegung, zugleich Geschichtes des Eisbaues in Fehmarn, Ost-Wagrien und dem Dänischen Wohld. Meyniana 2, Sorgenfrei, T. 1952: Geologiske og hydrologiske erfaringer fra Randers og omegn. Vandteknikeren, 1-7.
Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.
KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereKvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet
Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereKLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE
KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereGeologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst
Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst GUNNR LRSEN OG BØRGE KNUDSEN rv^"»lt' Larsen, G. og Knudsen, B.: Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereEOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI
EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI OLE BJØRSLEV NIELSEN NIELSEN, O. B.: Eocæne aflejringer i Ølst-området og deres indpasning i områdets Kvartærgeologi. Dansk
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereDE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND
DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereCalcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF
Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereGuldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke
Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og JENS LUDVIG SØRENSEN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Sørensen, J. L.: Guldborgsund. Geologiske forhold i
Læs mereKvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende
Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og OLAV BJØRN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Bjørn, O.: Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende. Dansk
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereARV 14 Kjelstvej, cykelsti
ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereI Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.
Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereCykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE
Cykelsti langs Nibevej, Rebild Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE 8. DECEMBER 2017 Rebild kommune 8. december 2017 www.niras.dk Indhold 1 Projekt 3 2 Historik 3 3 Topografi 3 4 Jordbundsforhold 3 5 Grundvandsforhold
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mere21. Sydøstlige Lolland
21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereTre højtomter langs Ledreborg Allé
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved Tre højtomter langs Ledreborg Allé ROM 3071 Stednr. 02.04.10 og 02.04.13 LEDREBORG ALLÉ Højtomter Oldtid Matr.nr. 17i Engmarken, 13a og 14s Svogerslev By Roskilde
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereSPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereThue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereOM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE
OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE LEIF AABO RASMUSSEN RASMUSSEN, L. Aa.: Om morænestratigrafi i det nordlige Øresundsområde. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 132-139. København,
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereKortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereUTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97
Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt
Læs mereRåstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereBakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereTrollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00
Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark
Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mere1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Læs merePrøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr
Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi
Læs mereSchuldt, J.: Om Esrumdalens geologi. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 77-81, København, 25. januar, 1981.
Om Esrumdalens geologi JØRGEN SCHULDT DGF Schuldt, J.: Om Esrumdalens geologi. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 980, side 77-8, København, 5. januar, 98. A general stratigraphical column has been established
Læs mereGREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning
GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 Mikkel H. Thomsen GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 KUAS 2013-7.26.01-0079 Mikkel H. Thomsen September
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereNogle ledebloktællinger på Horsensegnen.
Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mere