Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i interdisciplinære naturvidenskabelige studier Kandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 22. juni 2009 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse i interdisciplinære naturvidenskabelige studier (herefter uddannelsen). Uddannelsens formål er at sætte den studerende i stand til at identificere og løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte redskaber fra krydsfeltet mellem to grunddiscipliner. Den giver de studerende et indgående kendskab til forsknings- og udviklingsarbejde i grænseområdet mellem to grundvidenskabelige discipliner. Uddannelsen kvalificerer ligeledes den studerende til en karriere inden for forskning og udvikling med særlige muligheder til løsning af interdisciplinære problemstillinger og til at fremme samarbejde og kommunikation mellem de naturvidenskabelige grunddiscipliner. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark. Akkrediteringsrådet 25. september 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet har den 10. juli 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 15. juli og 17. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Syddansk Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i interdisciplinære naturvidenskabelige studier Master of Science (MSc) in Interdisciplinary Science Studies Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsens centrale fag indplaceres til heltidstaksten for den tilsvarende kandidatuddannelse i det centrale fag og indberettes under dennes aktivitetsgruppekode. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Opgradering i andre naturvidenskabelige discipliner indplaceres til heltidstaksten for disses discipliners tilsvarende kandidatuddannelse og indberettes under de tilsvarende aktivitetsgruppekoder. De interdisciplinære dele af uddannelsen, hvor der benyttes flere naturvidenskabelige fag, indplaceres til den højeste heltidstakst af de benyttede fag. Interdisciplinære dele der er indplaceret til takstgruppe 3, indberettes under aktivitetsgruppekode Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke af Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Styrelsen har på baggrund af Syddansk Universitets redegørelse besluttet at imødekomme universitetets ønske om en differentieret tilknytning til censorkorps gennem hele uddannelsesforløbet. Baggrunden herfor er, at der er tale om individuelt sammensatte forløb, hvor det er hensigtsmæssigt at sikre at den studerende på de enkelte fag på kandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier udprøves på samme niveau som øvrige studerende på de pågældende fag. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2013, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3.

3 Adgangskrav De adgangsgivende bacheloruddannelser til kandidatuddannelsen er: Bacheloruddannelse i fysik Bacheloruddannelse i kemi Bacheloruddannelse i biologi Bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelse i datalogi Bacheloruddannelse i biokemi Bacheloruddannelse i molekylær biologi Bacheloruddannelse i nanobioscience Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 10 i Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier er en ny selvstændig 2-årig kandidatuddannelse, der ikke udgør en naturlig overbygning til en given bacheloruddannelses fagområde/fagområder ved Syddansk Universitet. Derfor er der ingen bachelorer fra Syddansk Universitet eller andre bachelorer, der har et retskrav på at blive optaget på denne kandidatuddannelse, jf. adgangsbekendtgørelsens 14. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Udvælgelseskriterier Ansøgere, der har gennemført en af de adgangsgivende bacheloruddannelser, skal alle optages på uddannelsen, hvis antallet af udbudte studiepladser giver mulighed herfor. Kun hvis dette ikke er muligt, sker udvælgelsen på baggrund af en optagelsesprøve. Kriterierne for denne er ikke nærmere beskrevet, men der er afgørende af hensyn til ansøgernes retssikkerhed, at kriterierne dels er gennemskuelige for alle ansøgere, dels gennemføres på en sådan måde, at de ansøgere, der efter optagelsesprøven ikke bliver optaget, modtager en nærmere skriftlig begrundelse herfor med relation til kriterierne. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Som Elitekandidat i interdisciplinære naturvidenskabelige studier vil du være i stand til at identificere og løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte redskaber fra krydsfeltet mellem to grunddiscipliner. Uddannelsen, der er den eneste af sin art i det danske uddannelsessystem, vægter den tværdisciplinære tilgang til et forskningsområde og fremmer dermed samspillet mellem grundvidenskaber. Elitekandidatuddannelsen er dermed med til at skabe rammerne for nyskabende grundforskning og for optimale løsninger på presserende behov i samfundet. Som studerende på uddannelsen vil du gennem indgående kendskab til forsknings- og udviklingsarbejde i grænseområdet mellem to grundvidenskabelige discipliner

4 blive i stand til at integrere, belyse og bearbejde konkrete naturvidenskabelige problemstillinger, samt professionelt at arbejde tværdisciplinært. Som studerende på eliteuddannelsen vil du i dine studier blive tilknyttet nogle af Det Naturvidenskabelige Fakultets førende forskningsmiljøer, som netop er kendetegnet ved at vægte samspillet mellem flere discipliner for derigennem at skabe banebrydende forskningsresultater. Eliteuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier kvalificerer dig til en karriere inden for forskning og udvikling med særlige muligheder til løsning af interdisciplinære problemstillinger og til at fremme samarbejde og kommunikation mellem de naturvidenskabelige grunddiscipliner. Du vil kunne finde ansættelse på universiteter og andre forskningsinstitutioner, og som kandidat har du oplagte forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium på en ph.d.- uddannelse. Derudover kan du finde ansættelse i virksomheder der driver forsknings- og udviklingsprojekter, eksempelvis i rådgivende ingeniørvirksomheder, lægemiddelindustrien, fødevareindustrien, analyse- og laboratorievirksomheder eller lignende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 4/4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (Internt dokumentnummer: ) Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Akkrediteringsrapport Ny elitekandidatuddannelse i interdisciplinære naturvidenskabelige studier, Syddansk Universitet Juni 2009

6 Ny elitekandidatuddannelse i interdisciplinære naturvidenskabelige studier Juni 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsgangen...5 Indstilling...6 Resumé af vurderingen...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger...8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen...8 Uddannelsens kompetenceprofil...9 Uddannelsens struktur...10 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...11 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...13 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...14 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...14 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...16 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...17 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)...18 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur...18 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Bekendtgørelsesforhold Censorkorps Sprog Adgang Dimensionering De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en ny universitetsuddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger herunder universitets beskrivelse af uddannelsen, oplysninger om uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning. 4

9 Sagsgangen Ansøgning modtaget 1. april 2009 Akkrediteringsrapport sendt til høring på universitetet 20. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 8. juni 2009 Bemærkninger Der er den 19. maj 2009 anmodet om supplerende oplysninger vedr. uddannelsens legalitet. 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier, at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1), idet aftagertilkendegivelserne samlet set kun i nogen grad vurderes at understøtte et konkret behov for dimittendernes interdisciplinære kompetenceprofil. Ligesom universitetet ikke i tilstrækkelig grad vurderes at have illustreret, hvorledes uddannelsen indgår i eller supplerer det samlede udbud af uddannelser på anden eller egen institution. 6

11 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter ACE Denmark bemærker: Den ansøgte titel vurderes i sin ansøgte form ikke at være retvisende for uddannelsens indhold og struktur. Se flere detaljer s. 25. Endvidere bemærkes det, at adgangskravet omfatter et krav om en motiveret ansøgning, hvortil der ikke er angivet bedømmelseskriterier. Derudover vil tilsagnet om optagelse, ifølge universitetet, bygge på en helhedsvurdering af alle de i adgangskravet opsatte krav. Dermed er det uklart hvilken vægt karakterkravet på 9,5 har for vurderingen. Se s. 27 for flere detaljer. 7

12 Grundoplysninger Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2009 Uddannelsen udbydes på sproget engelsk Universitetets beskrivelse af uddannelsen Som Elitekandidat i interdisciplinære naturvidenskabelige studier vil du være i stand til at identificere og løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte redskaber fra krydsfeltet mellem to grunddiscipliner. Uddannelsen, der er den eneste af sin art i det danske uddannelsessystem, vægter den tværdisciplinære tilgang til et forskningsområde og fremmer dermed samspillet mellem grundvidenskaber. Elitekandidatuddannelsen er dermed med til at skabe rammerne for nyskabende grundforskning og for optimale løsninger på presserende behov i samfundet. Som studerende på uddannelsen vil du gennem indgående kendskab til forsknings- og udviklingsarbejde i grænseområdet mellem to grundvidenskabelige discipliner blive i stand til at integrere, belyse og bearbejde konkrete naturvidenskabelige problemstillinger, samt professionelt at arbejde tværdisciplinært. Som studerende på eliteuddannelsen vil du i dine studier blive tilknyttet nogle af Det Naturvidenskabelige Fakultets førende forskningsmiljøer, som netop er kendetegnet ved at vægte samspillet mellem flere discipliner for derigennem at skabe banebrydende forskningsresultater. Eliteuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier kvalificerer dig til en karriere inden for forskning og udvikling med særlige muligheder til løsning af interdisciplinære problemstillinger og til at fremme samarbejde og kommunikation mellem de naturvidenskabelige grunddiscipliner. Du vil kunne finde ansættelse på universiteter og andre forskningsinstitutioner, og som kandidat har du oplagte forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium på en ph.d.-uddannelse. Derudover kan du finde ansættelse i virksomheder der driver forsknings- og udviklingsprojekter, eksempelvis i rådgivende ingeniørvirksomheder, lægemiddelindustrien, fødevareindustrien, analyse- og laboratorievirksomheder eller lignende. For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Eliteuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier skal du have en naturvidenskabelig bachelorgrad i enten kemi, fysik, biologi, matematik, datalogi, biokemi og molekylær biologi eller nanobioscience fra et dansk eller udenlandsk universitet. Derudover er der følgende adgangsbetingelser: Den adgangsgivende uddannelse skal være bestået med et gennemsnit på mindst 9,5 (svarende til B på ECTS-skalaen) Et engelsk sprogniveau svarende til en IELTS-test på 6,5 (eller engelsk niveau B fra gymnasiet) En foreløbig projektbeskrivelse af det senere speciale (ca. 2 sider) Dokumentation for skriftligt akademisk arbejde (fx bachelorprojekt, artikel, essay el.lign., eller alternativt en sammenfattende rapport (max 20 sider)) En motiveret ansøgning Optagelse finder dog sted på baggrund af en helhedsvurdering af ovenstående. Der optages maksimalt 20 studerende på uddannelsen. (Ansøgning, s. 21) 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Indgående kendskab til teori, metode og praksis indenfor det valgte naturvidenskabelige centrale fag Grundigt kendskab til centrale begreber og metoder indenfor det interdisciplinære aspekt der opstår ved kombinationen af det valgte centrale fag og tilvalget Færdigheder Identificere og analysere komplekse, interdisciplinære problemstillinger som kun kan løses tilfredsstillende ved en integration af flere traditionelle fagdiscipliner Fremme samarbejde og kommunikation mellem de forskellige faggrupper Integrere på tværs af fagdiscipliner med udgangspunkt i ekspertise i en enkelt disciplin Udvikle nye varianter af de lærte metoder, hvor det konkrete problem kræver det Grundigt kendskab til centrale begreber og metoder indenfor det interdisciplinære tilvalg Ekspertviden på et afgrænset forskningsområde inden for et givent forskningsfelt (specialet) der placeres i et naturvidenskabeligt krydsfelt og understøttes af såvel det centrale fag som af den individuelle interdisciplinære opgradering i en anden naturvidenskabelig disciplin Løse interdisciplinære naturvidenskabelige problemstillinger ved at kombinere/integrere to eller flere af de traditionelle fagdiscipliner fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi/biokemi, datalogi og matematik Identificere og bryde fagspecifikke begrænsninger gennem anvendelse af videnskabelige metoder Undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt, og dermed bidrage til at frembringe nye videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af forskningen Formidle sin specialviden inden for faget både mundtligt og skriftlig Særligt for de enkelte studieforløb Kemi Planlægge og udføre avancerede kemieksperimenter Anvende strukturkemiske karakteriseringsteknikker Nanobioscience Anvende strukturkemiske karakteriseringsteknikker Identificere klassiske og moderne reaktioner til syntese af molekylære receptorer og byggesten i molekylære maskiner (især makrocyckliske byggesten) Datalogi Kendskab til datalogiske modeller og metoder beregnet til anvendelser i andre faglige områder Beskrive, analysere og løse avancerede datalogiske problemstillinger ved hjælp af de lærte modeller Analysere fordele og ulemper ved forskellige datalogiske metoder, også inden for fagligt komplekse områder Biologi Perspektivere problemstillinger indenfor biologiens centrale discipliner ved anvendelse af biologiske tankegange, ræsonnementer og fagudtryk Planlægge og udføre avancerede biologiske undersøgelser i såvel laboratoriet som i felten Belyse biologiens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling Fysik Anvende computersimuleringer som videnskabeligt undersøgelsesværktøj Planlægge og udføre avancerede fysikeksperimenter Løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte en kombination af teori, numerisk simulering og eksperimenter Biokemi og Molekylær biologi Planlægge og udføre eksperimenter på basis af egne resultater eller resultater i relevant originallitteratur Vælge forsøgsorganisme, modelsystem og teknikker til eksperimentel belysning af en faglig problemstilling Læse og forstå originallitteratur inden for biokemi og molekylær biologi i bredere forstand Matematik Sætte sig ind i, analysere, modellere og løse givne problemstillinger på et højt abstraktionsniveau ud fra logiske og strukturerede ræsonnementer Anvende computerberegninger som videnskabeligt undersøgelsesværktøj 9

14 Uddannelsens struktur 2. år, 4. kv. 2. år, 3. kv. 2. år, 2. kv. 2. år, 1. kv. 1. år, 4. kv. 1. år, 3. kv. 1. år, 2. kv. 1. år, 1. kv. Centrale fag (20 ECTS) Speciale (60 ECTS) Interdisciplinær Opgradering (20 ECTS) Valgfag (10 ECTS) Interdisciplinært projekt (10 ECTS) Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier (Udkast til studieordning, bilag P) 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse Det vurderes, at universitetet har identificeret relevante aftager og aftagergrupper. Således anfører universitetet, at Dimittender fra Elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier vil finde ansættelse hos forsknings- og uddannelsesinstitutioner og i erhvervsvirksomheder, som driver udviklings- og forskningsvirksomhed. Af konkrete eksempler på sådanne virksomheder nævnes blandt andre Cowi, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Widex, Oticon, Danisco, Novo Nordisk, Teknologisk Institut, FORCE Technology, ACE Biosciences, IBM/DELL og Haldor Topsøe. Disse virksomheder og en række andre har endvidere indgået i universitetets undersøgelse af behovet for uddannelsen. I alt har universitetet spurgt 24 virksomheder. (Ansøgning, s. 2) Universitetets argumentation for det konkrete erhvervsmæssige behov for uddannelsen baserer sig primært på 4 kilder nemlig regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi, regeringsgrundlaget 07, uddannelsesbalancer i region Syddanmark (udarbejdet af TrendEduc) samt en aftagerundersøgelse. Således skal fremtidige forskere ifølge universitetet være i stand til at kombinere, integrere og anvende naturvidenskabelige grunddiscipliner på en ny og anderledes måde samt at kommunikere og samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser, idet det netop er i zonen mellem stærke fagdiscipliner, at nye potentielle innovative områder kan findes. De interdisciplinære områder er ofte de områder, der råder over de bedste finansielle muligheder, således nye ideer og produkter kan udvikles relativt hurtigt. (Ansøgning, s. 1) Universitetet har i sit høringssvar af 29. maj 2009 anført at det ønsker at gøre opmærksom på, at dette argument [at fremtidige forskere skal være i stand til at kombinere, integrere og anvende naturvidenskabelige grunddiscipliner på en ny og anderledes måde samt at kommunikere og samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser, idet det netop er i zonen mellem stærke fagdiscipliner, at nye potentielle innovative områder kan findes. De interdisciplinære områder er ofte de områder, der råder over de bedste finansielle muligheder, således nye ideer og produkter kan udvikles relativt hurtigt, red] er taget fra en aftagerudtalelse i Bilag E Aftagerundersøgelse og netop skal ses i relation til erhvervslivets konkrete behov for kandidater med tværvidenskabelige kompetencer, idet det er her udviklingsperspektivet i erhvervslivet ses. De tværvidenskabelige kompetencer som opøves på elite-kandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier opfylder netop det konkrete behov hos aftagerne i det der i dag ikke findes lignende kandidatuddannelser, som giver de samme kompetencer på et højt abstraktionsniveau. (Universitetets høringssvar af 29. maj 2009) Dertil kommer, at regeringen ifølge universitetet har betonet vigtigheden af, at der udbydes eliteuddannelser herunder også uddannelser, der er internationalt attraktive. Eliteuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier fremmer ifølge universitetet dette samspil mellem grundvidenskaberne og er dermed med til at skabe rammerne for nyskabende grundforskning og for optimale løsninger på presserende behov i samfundet. Universitetet anfører endvidere, at Et samspil mellem grundvidenskaberne er en stigende nødvendighed for at man kan finde løsningerne på nogle af grundforskningens store spørgsmål. Ved at anvende redskaber fra forskellige områder/videnskaber kan man anskue en videnskabelig kompleksitet på en ny måde og dermed opnå dybere indsigt i den givne problemstilling. (Ansøgning, s. 1) Endvidere har firmaet TrendEduc for Region Syddanmark, ifølge universitetet, estimeret en mangel på 6000 personer med en længerevarende uddannelse inden for IT og/eller forskning i regionen i 2020 og aftagerne som er blevet spurgt i universitetets aftagerundersøgelse er ifølge universitetet positive overfor uddannelsen og indholdet. Flere af aftagerne anser det for en styrke ved uddannelsen, at den vægter den interdisciplinære tilgang til fagområderne og den faglige indsigt. (Ansøgning, s. 2) 11

16 Det bemærkes dog, at svarprocenten på universitetets aftagerundersøgelse kun er ca. 50 procent, men er jævnt fordelt på de forskellige virksomhedstyper. Dertil kommer, at kun 84 procent af de aftagere, som har svaret i undersøgelsen, har svaret ja på spørgsmålet: Vurderer virksomheden/organisationen, at der er et arbejdsmarkedsmæssigt behov for Elitekandidatuddannelsen i Interdisciplinære naturvidenskabelige studier? (Bilag E) På den baggrund vurderes det, at universitetet har forholdt sig til relevante aftagers behovstilkendegivelser og til analyser udarbejdet af tredje part, men at universitetet kun i nogen grad, har sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. Således er det uklart på baggrund af spørgsmålets formulering, om de i universitetets aftagerundersøgelse adspurgte virksomheder faktisk har forholdt sig til virksomhedens konkrete behov for uddannelsens dimittender eller om de har forholdt sig til det aggregerede behov for uddannelsens dimittender. Dertil kommer at de adspurgte virksomheder kun i nogen grad udtrykker en særlig efterspørgsel efter interdisciplinære kompetencer, idet kun to af virksomhederne direkte nævner dimittendernes interdisciplinære kompetencer som omdrejningspunkt for en potentiel efterspørgsel. (Bilag E, s. 9) Universitetet anfører, at Elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier er et nyt uddannelsestilbud, hvortil der ikke umiddelbart findes beslægtede uddannelser. Eliteuddannelsen vægter den tværdisciplinære tilgang til en problemstilling, hvor de studerende trænes i at arbejde tværdisciplinært og sættes i stand til gennem indgående kendskab til forsknings- og udviklingsarbejde i grænseområdet mellem to grundvidenskabelige discipliner at integrere, belyse og bearbejde konkrete naturvidenskabelige problemstillinger. (Ansøgning, s. 3) Universitetet vurderes således ikke i tilstrækkelig grad, at have illustreret hvorledes uddannelsen indgår i eller supplerer det samlede udbud af uddannelser på anden eller egen institution. Vurderingen bygger på, at universitetets argumentation udelukkende indeholder en henvisning til uddannelsens konkrete status som eliteuddannelse uden dermed at argumentere for behovet for uddannelsen ved at forholde uddannelsens struktur, indhold og kompetenceprofil til det samlede uddannelsesbillede. Samlet set vurderes det på baggrund af universitetets ansøgning samt høringssvar, at kriterium 1 er delvist tilfredsstillende opfyldt. Således vurderes aftagertilkendegivelserne samlet set kun i nogen grad at understøtte et konkret behov for dimittendernes interdisciplinære kompetenceprofil. Ligesom universitetet ikke i tilstrækkelig grad vurderes at have illustreret, hvorledes uddannelsen indgår i eller supplerer det samlede udbud af uddannelser på anden eller egen institution. Dokumentation: Ansøgningen, s. 1 3 Bilag A: Regeringens strategi for Danmark i en global økonomi Bilag B: Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag November 2007 Bilag D: Uddannelsesbalancer i Region Syddanmark Bilag E: Aftagerundersøgelse Høringssvar, s. 1 12

17 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse På baggrund af tal fra Danske Universiteter dokumenterer universitetet, en beskæftigelsesfrekvens på gennemsnitlig 85 procent for perioden 2003 til 2006 for naturvidenskabelige dimittender fra Syddansk Universitet. Ifølge universitetet lå beskæftigelsesfrekvensen for kandidater fra Det Naturvidenskabelige hovedområde fra Syddansk Universitet væsentligt over beskæftigelsesfrekvensen for hovedområdet på landsplan. (Ansøgning, s. 3) Beskæftigelsesfrekvensen var således henholdsvis 88, 85 og 90 procent mod 80, 81 og 88 procent på landsplan, for perioden 2003, 2004 og (Ansøgning, s. 3) Dog lå beskæftigelsesfrekvensen for de naturvidenskabelige kandidater fra Syddansk Universitet 3 procent under landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområdes frekvens på 83 procent. Ifølge universitetet er det forventningen, at beskæftigelsesfrekvensen for dimittender fra Elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier vil være på samme høje niveau idet der dog er en forventning om at en lidt større andel vil gå videre på en ph.d.-uddannelse. (Ansøgning, s. 3) Det vurderes således, at universitetet har dokumenteret den generelle arbejdsmarkedssituation for beslægtede dimittender og sat denne i relation til uddannelsens faglige profil. Samlet set vurderes det, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s. 3 Bilag H: Danske Universiteters ledighedstal 13

18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse På baggrund af de i den generelle studieordning (bilag Q) og i udkast til studieordning for uddannelsen (bilag P) opstillede kompetencer og læringsmål samt uddannelsens struktur, vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, viden om videnskabelig teori, og erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Eksempelvis opnår den studerende blandt andet indgående kendskab til teori, metode og praksis indenfor det valgte naturvidenskabelige fag. (Bilag P) Ligesom den studerende skal kunne identificere og analysere komplekse, interdisciplinære problemstillinger som kun kan løses tilfredsstillende ved en integration af flere traditionelle fagdiscipliner. (Bilag P) Endvidere vurderes det at indholdet i den studerendes konkrete uddannelsesforløb sandsynliggør, at den studerende opnår viden om naturvidenskabelige teori og erfaring med at anvende naturvidenskabelige metoder som specifik tilhører den konkrete kombination af fagområder. Således har universitetet i bilag R skitserede 5 studieforløb, som illustrer forskellige studieforløbs indhold på fagelementsniveau samt sammenhængen herimellem. Eksempelvis fremgår det af forløb 1, at fagelementet Spektroskopi og strukturkemi, der indgår i modulet Centralt fag, giver den studerende en grundig indføring i teori og anvendelse af optisk spektroskopi, NMR-spektroskopi, massespektrometri og Røntgen diffraktometri. (Bilag R, s. 2) Ligeledes vil den studerende, der som led i modulet Interdisciplinær opgradering, ønsker en opgradering i fysik inkl. de nødvendige matematiske kompetencer for at kunne underbygge sit specialeprojekt og sin fremtidige forskning med et mere teoretisk solidt kendskab til nanoteknologi og overflader opnå dette gennem fagelementerne elektromagnetisme, kvantemekanik, overfladefysik og karakterisering af nanostrukturer. (Bilag R) Det fremgår endvidere, at den studerende gennem fagelementerne Kvantemekanik og Elektromagnetisme vil opnå en indledende opgradering i to af fysikkens helt centrale begreber. samt Kendskab til elektromagnetisme (og nanofænomeners indflydelse på elektriske og magnetiske størrelser) og basal kvantemekanik gennem en indføring i de helt nødvendige matematiske kompetencer. (Bilag R) Uddannelsen afsluttes ifølge universitetet med et speciale på 60 ECTS, som ifølge bilag R eksempelvis kunne tage udgangspunkt i, at den studerende designer og fremstiller nye molekylære komponenter ved hjælp af syntetisk kemi. Disse [de fremstillede molekylære komponenter]forsøges integreret med diverse overflader med henblik på at fremstille unikke molekylære materialer. Efterfølgende karakteriseres de fremstillede overflader ved hjælp diverse fysiske teknikker, heriblandt AFM [Atomic Force Microscope] og STM [Skanning Tunnel Mikroskop]. Ved hjælp af kvantekemiske og kvantefysiske beregningsmetoder korreleres de observerede egenskaber af de fremstillede overflader med de molekylære strukturer af de anvendte molekylære komponenter. (Ansøgning, s. 4) Universitetet vurderes endvidere, at have sandsynliggjort, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder. Således forankres uddannelsen ifølge universitetet ved Det Naturvidenskabelige Fakultets førende forskningsmiljøer på fire institutter ((Biologisk Institut (BI), Institut for Fysik og Kemi (IFK), Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), herunder fakultetets fire Grundforskningscentre, et Villum Kann Rasmussens-center samt adskillelige større EU-finansierede projekter, som alle er kendetegnet ved netop at vægte samspillet mellem flere discipliner. (Ansøgning, s. 4) 14

19 Samlet set vurderes det, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s. 4 9 Bilag P: Udkast til uddannelsesspecifik studieordning for eliteuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier Bilag Q: Generel studieordning for de naturvidenskabelige uddannelser Bilag R: Skitserede studieforløb eksempel

20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse Det vurderes, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i udstrakt grad er fastansat videnskabeligt personale (VIP), hvis forskningsområder er relateret til uddannelsens fagelementer. Således har universitetet listet en række konkrete VIP ere fra hvert af de fire institutter, Biologisk Institut, Institut for Fysik og Kemi, Institut for Matematik og Datalogi samt Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, der skal undervise på uddannelsen. I alt skal 41 VIP ere ifølge universitetet undervise og fungere som vejledere for de årligt 20 studerende, som forventes at blive optaget på uddannelsen. Universitetet har endvidere anført at I forbindelse med at den studerende indskrives på elitekandidatforløbet tildeles den studerende en vejleder og en medvejleder. Vejlederen fungerer som den studerendes mentor i løbet af kandidatuddannelsen. Vejlederen skal være fra et område under det centrale fag og medvejlederen skal være fra et område under den interdisciplinære opgradering (se figur 1 anbefalet studieforløb side 14). Begge skal være ansatte forskere på institutionen. Den studerende vil således gennem hele kandidatforløbet have tæt kontakt til mindst to anerkendte aktive forskere. (Ansøgning, s. 10) Det vurderes endvidere, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er en del af de for uddannelsen relevante forskningsmiljø. Således er de ansvarlige for udviklingen af uddannelsen alle forskere ved et af de 4 institutter, som udgør uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø. Det samme gør sig gældende for de angivne forskere, som skal undervise på uddannelsen. Det bemærkes dog, at der ikke har været repræsentanter for Institut for Biologi i udviklingsgruppen, men at uddannelsens fremover ifølge universitetet tilrettelægges af et udvalg nedsat under Det Naturvidenskabelige Studienævn bestående af en forsker for hvert af områderne biologi, datalogi, matematik, fysik, kemi, biokemi og molekylær biologi. (Ansøgning, s. 10f) Samlet set vurderes det, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s

21 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse På s. 11 i ansøgningen dokumenterer universitetet phd-produktionen, antal forskningspublikationer, indtægter fra ekstern virksomhed samt citationimpact for hele Det Naturvidenskabelige Fakultet, som udgøres af de 4 tidligere omtalte institutter. På baggrund heraf og ved en gennemgang af de i Bilag O særskilt listede aktiviteter for de enkelte institutter og tal indberettet til Danske Universiteter vurderes universitetet, at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har et tilstrækkeligt højt niveau. Således publicerer forskningsmiljøet primært artikler i videnskabelige tidsskrifter med peer review og har i 2007 haft et markant stigende antal konference- og forskningsformidlingsbidrag. Det bemærkes dog, at kun tre forskere ved Institut for Fysik og Kemi jf. Bilag O har publiceret videnskabelige artikler med peer review i den opgjorte periode (2007). Universitetet har endvidere på s. 12 i ansøgningen dokumenteret forskningsmiljøets internationale aktivitets niveau i form af antal medlemskaber af editorial boards, arrangør af internationale konferencer, ved deltagelse i internationale konferencer samt ved antal ophold i udlandet, antal gæsteforskere og internationale forskningsprojekter. Heraf fremgår det, at alle fire institutter deltager aktivt i flere forskellige former for internationale aktiviteter. Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s Bilag K: Danske Universiteters Nøgletal for forskningspublikationer udtræk fra PURE Bilag O: Registreringer pr. organisatorisk enhed 2007 udtræk fra PURE 17

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse Uddannelsen består ifølge universitetet af fagelementer, som knytter sig til 5 forskellige elementer. Et som arbejder videre med det fagområde hvori den studerende har sin adgangsforudsætninger, et valgfrit element, et element som giver den studerende et særligt dybdegående kendskab til en afgrænset del af et af de andre udbudte naturvidenskabelige fagområder, et hvor de studerende fra forskellige fagområder skal samarbejde i grupper samt et speciale. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort en sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og målene for uddannelsens enkelte fagelementer og moduler. Således har universitetet i bilag R ved konkrete eksempler illustreret, hvordan fagelementerne i modulet Centralt fag (i dette tilfælde kemi) giver den studerende den ekstra grundfaglighed i kemi som den studerende har brug for både som kemiker og som ekspert i det valgte krydsfelt. (Bilag R, s. 1) Fagelementerne i Centralt fag bygger endvidere ifølge universitetet direkte videre på den studerendes fundament i den konkrete bacheloruddannelses bredde og i særdeleshed på et udvalgt emneområde indenfor bacheloruddannelsens fagområde. Ifølge universitetet fastsættes studieforløbet individuelt for den enkelte studerende og afhænger af valg af speciale og det interdisciplinære krydsfelt. (Ansøgning, s. 13) Fagelementerne i modulet Interdisciplinær opgradering skal give de studerende eksempelvis den nødvendige fysik for at den studerende som har centralt fag (dvs. har sin bacheloruddannelse i) kemi kan arbejde med nanoteknologi og overfladefysik. Hver studerende tager således ifølge universitetet en 20 ECTS individuel interdisciplinær opgradering. (Ansøgning, s. 13) Universitetet anfører endvidere, at Ved siden af de interdisciplinære forløb tilrettelægges et interdisciplinært projekt på 10 ECTS, hvor 3-5 elitestuderende i grupper, der sammensættes på tværs af fagområder, arbejder med en videnskabelig problemstilling, der af natur kræver en integration af flere traditionelle fagdiscipliner. De studerende vil således som en del af processen skulle bidrage med hver deres kernefaglighed, og projektets kompetencemål skal være, konkret at anvise en løsningsmodel eller metode som behandler problemet ud fra en tværfaglig arbejdsmetode. (Ansøgning, s. 13) Endeligt afsluttes uddannelsen med et speciale på 60 ECTS (et års fuldtidsstudium) i et interdisciplinært område. Specialet er helt centralt i uddannelsesforløbet, og den individuelle sammensætning af uddannelsen først og fremmest den individuelle interdisciplinære opgradering afhænger af valget af specialeområde. Den studerende skal derfor som en del af ansøgningen om optagelse på elitekandidatuddannelsen aflevere en foreløbig beskrivelse af specialeområdet. (Ansøgning, s. 13) Det vurderes endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng og progression mellem uddannelsens indhold og adgangskrav, idet uddannelsen som beskrevet ovenfor bygger direkte videre på den adgangsgivende bacheloruddannelses fagområde. Således anfører universitetet, at Den studerende udbygger i det centrale fag sit centrale fag fra den kvalificerende bacheloruddannelse med 20 ECTS konstituerende fag fra enten kemi, fysik, nanobioscience, biokemi/molekylær biologi, biologi, matematik eller datalogi. (Ansøgning, s. 13) 18

23 Endvidere har universitetet i bilag R ved eksempler skitseret den konkrete sammenhæng mellem forskellige bacheloruddannelsers fagområder og de studerendes kandidatforløb, ligesom de specifikke adgangskrav for uddannelsen vurderes at være med til at sikre den ønskede progression mellem den adgangsgivende uddannelse og kandidatforløbet. Ifølge universitetet er en del af målsætningen for Elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier at skabe et stimulerende studiemiljø for gruppen af Elitestuderende som styrker det faglige engagement gennem fælles aktiviteter for gruppen. (Ansøgning, s. 15) Som led heri nævner universitetet følgende initiativer: Særligt tilrettelagte inspirationsdage ved førende udenlandske forskere som inviteres til SDU som gæsteforelæsere Eliteseminar en eller to gange om året, hvor studerende der er ved at afslutte specialet eller netop lige har afsluttet uddannelsen holder foredrag om specialeprojektets emne Fælles deltagelse i innovations eller opfinder-konkurrencer eller lignende Virksomhedsbesøg og studieture til førende forskningsgrupper i udlandet. (Ansøgning, s. 15) Dertil kommer at En del af det ekstra taksameter vil blive brugt til at finansiere ovenstående aktiviteter samt til en studierejsekonto for studerende indskrevet på Elitekandidatuddannelsen til dækning af rejseomkostninger og studieafgifter på ophold ved udenlandske uddannelsesinstitutioner eller til deltagelse i videnskabelige møder/seminarer. (Ansøgning, s. 15) Ifølge universitetet har de studerende endvidere gode muligheder for at benytte fakultets udvekslingsaftaler og i løbet af deres uddannelse vil komme til at møde forskere fra udenlandske universiteter med stærke samarbejdsrelationer til internationale universiteter og forskningsinstitutioner i Europa og resten af verden. (Ansøgning, s. 16) På den baggrund vurderes det, at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø og universitetet har sandsynliggjort, at den tilgodeser de studerende på uddannelsen, der måtte ønske at læse i udlandet. Samlet set vurderes det, at kriterium 6 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s Bilag P: Udkast til uddannelsesspecifik studieordning for eliteuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier Bilag Q: Generel studieordning for de naturvidenskabelige uddannelser Bilag R: Skitserede studieforløb eksempel 1 5 Bilag S: Oversigt over udvekslingsaftaler for Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag Y: Kursusbeskrivelser 19

24 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende ACE Denmarks begrundelse Det vurderes, at universitetet har redegjort for, hvordan de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte både på uddannelses- og fagelement-/modulniveau. Således fremgår det, at Undervisningsformerne i det centrale fag veksler mellem traditionelle forelæsninger og holdundervisning sammen med projektbaseret undervisning og at undervisningsformerne i den interdisciplinære opgradering især bygger på et mester-lære koncept, hvor den studerende gennem personlig superversion af vejleder og mentor opbygger et grundigt kendskab til centrale begreber og metoder i det andet grundvidenskabelige fag. Således tilrettelægges undervisningen af den interdisciplinære opgradering endvidere som både almindelig undervisning, individuelle projekter samt med et stort element af personlig supervision. (Ansøgning, s. 13) Det vurderes endvidere at universitetet har sandsynliggjort at de valgte prøveformer understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Således anvendes prøveformen mundtlig eksamen, som ifølge universitetet er velegnet til at evaluere den lidt dybere teoretiske indsigt i de teorier og metoder på fagelementet interdisciplinære opgradering, idet dette netop har til formål at give den studerende dybere teoretiske indsigt i bestemte teorier og metoder. Mundtlig eksamen anvendes også ved test af den opnåede kompetence i mundtlig faglig kommunikation, og den benyttes derfor også ved evalueringen af specialet, hvor der lægges vægt på den studerendes evne til at formidle sin specialviden. (Ansøgning, s. 17) Derudover anvendes ifølge universitetet projektopgaver og rapporter over laboratorieøvelser som skal sikre den studerendes evne til at undersøge fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt samt demonstrere den studerendes indsigt i fagets videnskabelige teori og metode. Endelig giver projektrapporter underviserne mulighed for at standpunktssætte de studerende og derved understøtte de områder hvor den studerende mangler kompetencer i forhold til den faglige progression. (Ansøgning, s. 17) Endeligt eksamineres de studerende i forbindelse med fagelementet Interdisciplinært projekt ved en eksamen som dels indeholder en vurdering af en fælles projektrapport, en procesanalyse og en mundtlig fremstilling af rapporten samt en egentlig mundtlig eksamination. (Ansøgning, s. 17) Det vurderes endvidere at universitetet har sandsynliggjort, at have fokus på udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer, og at uddannelsen tænkes ind i universitetets strategi på området. Således har universitetet anført, at undervisernes kvalifikationer er centrale elementer i Det Naturvidenskabelige Fakultets overordnede højprioritering af didaktisk udvikling af de naturvidenskabelige studier. (Ansøgning, s. 16) Endvidere anfører universitetet, at dette fokus på undervisernes kvalifikationer har udmøntet sig i praksis gennem en række konkrete tiltag. (Ansøgning, s. 16) Af tiltag nævnes fakultets kompetenceudvalgs handlingsplan for kompetenceudvikling 2007 til Den ovennævnte handlingsplan for kompetenceudvikling jf. bilag Z vurderes imidlertid primært at indeholde henvisninger til en række indsatsområder, der skal følges op på. Således afsluttes dokumentet med Overordnet opfølgning for handlingsplanen sker på SU-mødet den 18. september (Bilag Z) Universitetet har i sit høringssvar af 29. maj 2009 anført at Det Naturvidenskabelige Fakultet har konkret arbejdet med opfølgning på handlingsplanen for kompetenceudvikling på Samarbejdsudvalgsmøderne den 6. februar 2008, 22. april 2008 og 9. september Referaterne er vedhæftede denne mail. Opfølgningen har udmøntet sig i en konkret Kompetencestrategi som er tæt knyttet til Fakultetets mål i Strategi- og Ledelsesgrundlag. Fakultetet bruger i stor 20

25 udstrækning MUS som redskab til opfølgning på kompetenceudvikling hvilket også fremgår af ansøgningens side 16. Endvidere har universitetet fremsendt Strategi for kompetenceudvikling 1. juni maj Universitetet anfører endvidere, at fakultetets målsætning om uddannelserne skal have didaktisk udvikling som et centralt mål realiseres ved deltagelse i Center for Universitetspædagogiks (CUP) aktiviteter og at Centeret medvirker i samspil med fakulteterne og andre relevante enheder til forbedring af kvaliteten af uddannelser og undervisning herunder eksamensformer ved SDU gennem forskning i og udvikling og dokumentation af universitetspædagogisk praksis samt formidling heraf til universitets undervisere. (Ansøgning, s. 16) Ligesom Det Naturvidenskabelige Fakultet ifølge universitetet, anvender medarbejderudviklingssamtaler til afdækning af kompetencer og ønsket efter- og videreuddannelse af den enkelte medarbejder i forhold til arbejdsopgaver. Ligesom studienævnet på baggrund af de systematiske kursusevalueringer forholder sig den enkelte medarbejder og foretager tilpasninger, hvis det skønnes nødvendigt. (Ansøgning, s. 16) Derudover er fakultetet ifølge universitetet er opmærksom på den særlige udfordring, der er i forbindelse med undervisningen på Elitekandidatuddannelsen i interdisciplinære naturvidenskabelige studier, især i forhold til undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer i forbindelse med vejledning og supervision af studerende i det interdisciplinære projekt på første år af kandidatuddannelsen. De tildelte udviklingsmidler til Elitekandidatuddannelsen vil blive brugt på efter- og videreuddannelse af de tilknyttede VIP er i forhold til projektorienteret undervisning i tværfaglige projekter. (Ansøgning, s. 16) Uddannelsen udbydes på engelsk og universitetet har i sit høringssvar anført at Fakultetet sikrer gennem løbende kursusevalueringer, og ved konkret at spørge til de studerendes oplevelser at blive undervist på engelsk, om underviserne besidder de nødvendige kompetencer til at formidle på engelsk (bilag V i ansøgningens dokumentation). (Høringssvar af 29. maj 2009) Det bemærkes dog at det af den fremsendte strategi for kompetenceudvikling fremgår, at Fakultetet tilbyder kurser i engelsk sprog i skrift og tale til alle medarbejdere for derigennem til stadighed at sikre vores internationale position, Den budgetansvarlige skal sikre, at medarbejderen bliver gjort bekendt med hvilke tilbud der udbydes via HR-afdelingen. (Strategi for kompetenceudvikling 1. juni maj 2011) Således vurderes universitetets sikring af undervisernes fremmedsproglige kompetencer i særlig grad at bygge på et princip om frivillighed hos den enkelte underviser. Universitetet anfører at det forventer at optage maksimalt 20 studerende på uddannelsen, som alle vil have adgang til forskningslaboratorier og andre faciliteter, der er nødvendige for at opøve kompetencer i opstilling og afvikling af videnskabelige forsøg. (Ansøgning, s. 17) På den baggrund vurderes det for sandsynligt, at universitetet har det nødvendige fokus på at uddannelsens fysiske forhold og øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende. Samlet set vurderes det, på baggrund af universitetets ansøgning samt høringssvar at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s Bilag Z: Handlingsplan for kompetenceudvikling Høringssvar, s. 1 Bilag 1: Referat af møde i Samarbejdsudvalget den 6. februar 2008 Bilag 2: Referat af møde i Samarbejdsudvalget den 22. april 2008 Bilag 3: Referat af møde i Samarbejdsudvalget den 9. september 2008 Bilag 4: Strategi og Ledelsesgrundlag for Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 5: Strategi for kompetenceudvikling 1. juni maj