Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, softwareteknologi Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, softwareteknologi godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Danmarks Tekniske Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, softwareteknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har d. 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse,

2 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. november 2008 Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Danmarks Tekniske Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i softwareteknologi Bachelor of Science (BSc)in Engineering (Software Technology) Jf. 14, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i softwareteknologi er, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B - Kemi C ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitetet kan se bort fra formuleringen: "Styrelsen har noteret sig, at Danmarks Tekniske Universitet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen." Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet det landsdækkende censorkorps for ingeniøruddannelser. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, softwareteknologi jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 30. november år 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev. Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Akkrediteringsrådet Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, softwareteknologi Danmarks Tekniske Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag d. 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet i brev af 22. oktober 2008 oplyst, at bacheloruddannelsen ikke tidligere har været godkendt som selvstændig uddannelse. Se desuden vedlagte. 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenm ark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr. Side 1/3 Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Dansk: Bachelor i teknisk videnskab (BSc Eng), Softwareteknologi

7 Engelsk: Bachelor of Science in Engineering (BSc Eng), Software Engineering jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Adgangskrav Adgangskrav, jf. det teknisk-videnskabelige hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B Kemi C Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet det landsdækkende censorkorps for ingeniøruddannelser. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Tekniske Universitet

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Danmarks Tekniske Universitet Uddannelse: Bacheloruddannelse i teknisk videnskab, softwareteknologi Akkrediteringspanelets medlemmer: Professor Gunnar Hartvigsen, Tromsø Universitet Marketing Manager Carsten Hansen, RTX Telecom Studerende Niels Peter Meyn Milthers, Datalogisk Institut, Københavns Universitet. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelets haft et møde med repræsentanter for uddannelsen fredag den 29. maj 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet blev uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

22 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Danmarks Tekniske Universitet Bachelor i teknisk videnskab (BSc Eng), Softwareteknologi 2004: : : : 63 Studenterbestanden på Softwareteknologi var pr. 1/ : 215 studerende * *Der er i perioden flere studerende, der er skiftet til Softwareteknologi fra andre retninger, end der er skiftet den modsatte vej. Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2006/07: 9 studerende Ikke relevant

23 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderede på baggrund af dokumentationsmaterialet og drøftelserne med ledelsen i forbindelse med besøget, at instituttets Advisory Board inddrages i drøftelser af uddannelsen med henblik på uddannelsesudviklingen, og at sikring af uddannelsens indhold også er relevant på sigt. Herudover er et fælles aftagerpanel under udvikling med repræsentanter fra institutternes Advisory Boards. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at den vedtagne politik (dokumentationsrapportens bilag 2) for DTU s kvalitetsarbejde er et godt udgangspunkt for det videre kvalitetsarbejde. I forbindelse med udmøntningen af politikken, vurderer akkrediteringspanelet, at der mangler systematisk indhentning af oplysninger blandt dimittender og aftagere med henblik på løbende kvalitetsudvikling af uddannelsen. Ligeledes forekommer det uklart, i hvilket omfang alumnenetværket kan understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling af bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 1 er opfyldt delvist tilfredsstillende. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Med de første 23 bachelorer færdige i 2007, hvoraf 20 er forsat på kandidatdelen på DTU, vurderer akkrediteringspanelet, at dokumentationsmaterialet sandsynliggør, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig og/eller finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tale om et meget beskedent talmateriale, hvor procentudsving hurtigt kan forekomme. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet ikke, at det er et problem, at kun 87% læser videre. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende

24 Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsens er forskningsbaseret Akkrediteringspanelets begrundelse Med uddannelsens opdeling i fire fagblokke (naturvidenskabelige grundfag, teknologiske liniefag, projekter og almene fag samt valgfrie fag) vurderer akkrediteringspanelet, at DTU har en klar struktur, der tilgodeser, at de studerende bliver præsenteret for fagområdets teori, metode og forskningsresultater, samt at der sættes fokus på både fagspecifikke og almene kvalifikationer. Af dokumentationsrapporten fremgår det, hvordan alle fire områder bidrager til, at uddannelsen lever op til de stillede krav. Der foretages førsteårsevaluering hvert 3. år senest i Akkrediteringspanelet vurderer, at det er relevant og hensigtsmæssigt, men at det nok først bliver i forbindelse med den kommende evaluering af bacheloruddannelsen (side 6) som helhed, at de studerende rigtigt kan forholde sig til, om uddannelsens læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer er hensigtsmæssige. Akkrediteringspanelet vurderer, at videnskabsteori indgår i både de naturvidenskabelige fag, i de teknologiske liniefag samt i et obligatorisk 5 ECTS-points fag og dermed på tilfredsstillende vis. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at det ikke er sandsynliggjort gennem konkrete eksempler, at inddragelsen af karakterer systematisk indgår som et element i kvalitetsudvikling af uddannelsen. Det er på denne baggrund usikkert, i hvilket omfang det faktisk er tilfældet. I forbindelse med kursusbeskrivelserne (bilag 19) vurderer akkrediteringspanelet, at beskrivelsen af læringsmålene er gode og understøtter uddannelsens læringsmål. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at praksis bør spille en central rolle i flere af fagområderne i forhold til at kunne sætte fagets teori i den rette kontekst. I dokumentationsrapporten peges specielt på bachelorprojektet i forhold til at skabe interaktion mellem forskning og praksis. På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at de ind i mellem havde vanskeligt ved at relatere praksis til det underviste. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 3 overordnet er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende - 4 -

25 delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere er beskrevet og dokumenteret forskningsaktive med vedlagte CV er. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at mindre end 5 % af underviserne er DVIP er. DTU har derfor ikke fundet det nødvendigt at sandsynliggøre, hvordan det sikres, at denne undervisning er forskningsbaseret, hvilket akkrediteringspanelet tilslutter sig. (Dokumentationsrapporten s. 9) Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at uddannelsen er styret af aktive forskere, og at 95% af underviserne er aktive forskere. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det er akkrediteringspanelets vurdering, at Systems Engineering (CSE) s forskningsområder: 'Systemon-chip', 'indlejrede og distribuerede systemer', 'algoritmer og logik', 'pålidelige systemer', 'software engineering' og 'systemsikkerhed' er relevante og dækkende, samt har en styrke og faglighed, som kan understøtte uddannelsen. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at CSE har dokumenteret stærke internationale relationer og aktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur - 5 -

26 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at sammenhængen mellem uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter med videre er sandsynliggjort i dokumentationsmaterialet. Progressionen i uddannelsen er ligeledes sandsynliggjort. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen indhenter de studerendes vurdering af blandt andet sammenhængen og progressionen i uddannelsen i forbindelse med de interne evalueringer af bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksisfeltet er beskrevet, men at inddragelsen burde være bredere end kurset ingeniørfaget. Med kun et hold som har gennemført på normeret tid, er akkrediteringspanelet enig med DTU i, at det er vanskeligt at vurdere gennemførselstider og frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at progressionen fra den adgangsgivende uddannelse til bacheloruddannelsen er sandsynliggjort, og at der foregår en systematisk afstemning af adgangskrav og fagligt niveau på uddannelsen. Akkrediteringspanelet anerkender det samarbejde DTU har etableret med undervisere fra gymnasiet med henblik på at få godt kendskab til udviklingen af fagene matematik, fysik og kemi i gymnasiet. Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at DTU har etableret og præsenteret mulighederne for at tage elementer af uddannelsen i udlandet. Dette, suppleret med at der på uddannelsen er mange udenlandske undervisere og udenlandske studerende, giver de studerende mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 6 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at der er en relevant sammenhæng mellem de benyttede pædagogiske og didaktiske metoder og uddannelsens mål for læringsudbytte, og at denne sammenhæng er blevet revurderet i forbindelse med indførelse af den nye karakterskala. På institutniveau er der fokus på undervisning i forbindelse med kursusevalueringerne, hvor resultatet af disse kan inddrages i MUS-samtaler, hvis der er problemer, og gennem evt. frikøb. Et konkret eksempel er udviklingsprojektet om en fleksibel og målrettet statistikeruddannelse baseret på learning objects og blended undervisning. Den systematiske opkvalificering af den enkelte underviser er ikke sandsynliggjort

27 Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at der arbejdes på en løsning af de lokaleproblemer uddannelsen har, og at dette på sigt vil blive løst. Akkrediteringspanelet vurderer det meget beklageligt, hvis studerende ikke vil kunne følge uddannelsen på baggrund af, at de ikke har råd til anskaffelse af en bærbar computer. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 7 overordnet er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, og at systematikken og opfølgningen er sandsynliggjort. DTU har med beslutningen om at være blandt de 10 førende tekniske universiteter i Europa sat en intern dagsorden, der følges op på med en politik for DTU s kvalitetsarbejde. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forankringen af kvalitetssikringen i en politik, der er forankret i ledelsen, er en god start. Ligeledes er det vurderingen, at planerne om, at bacheloruddannelserne skal evaluere hinanden, vil kunne give input til yderligere udvikling af DTU s kvalitet på sigt. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 8 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige profil stemmer overens med og lever op til uddannelsens titel, som den fremgår af 14 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

28 Uddannelsens læringsudbytte vurderes i overensstemmelse med bacheloruddannelsens mål. Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at det er et problem for både bacheloruddannelsen som sådan, men også for studerende, som ønsker at gå ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen, at DTU ikke giver udtryk for, at det er en selvstændig uddannelse. DTU har dokumenteret, hvorledes bacheloruddannelsen i softwareteknologi opfylder de faglige krav til en bacheloruddannelse, som er fastlagt i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 9 overordnet er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens læringsmål er i overensstemmelse med uddannelsens læringsudbytte dokumenteret ved bachelorprojekternes karakterer og med reference til censorkorpset. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 10 er opfyldt tilfredsstillende

29 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Som led i den fortsatte kvalitetsudvikling drøfter DTU s institutter løbende uddannelserne med deres respektive Advisory Boards. Bacheloruddannelsen i softwareteknologi drøftes således i Institut for Informatik og Matematisk Modellerings Advisory Board, der består af: Thomas E. Christensen, CTO, Oticon A/ S Chris Hankin, professor, Pro Rector (Research), Imperial College London, UK Per Tejs Knudsen, Administrerende direktør, cbrain Technology Sven Kolstrup, Country Executive, IGS, IBM Danmark A/S Michael Nielsen, Director of Development (Udviklingsdirektør), Microsoft Development Center Copenhagen DTU er endvidere ved at etablere et fælles aftagerpanel, der sammensættes af 1-2 medlemmer fra hvert af DTU-institutternes Advisory Boards. [Alumne netværket på medlemmer inddrages og det nyoprettede karrierecenter inddrages i følge DTU.] (Dokumentationsrapporten s. 1) Supplerende oplysninger fra besøget: På mødet med ledelsen fremgik det, at uddannelsen på DTU er startet i 2004 med indførelse af Bolognamodellen. Det er derfor for tidligt med bachelorundersøgelser. DTU vil tage fat i bacheloruddannelserne i løbet af 3-4 år. Dette er nødvendigt for at de, der er væk fra DTU, kan findes via Danmarks Statistik

30 Universitetet har i høringssvar af 19. august 2008 fremført: DTU finder ikke, at akkrediteringspanelets forventning om en systematisk indhentning af oplysninger blandt dimittender og aftagere tager tilstrækkelig højde for uddannelsens alder (der er redegjort fro uddannelsens begrænsede alder i pkt ) Det meget begrænsede antal dimittender betyder, at en sustematisk, færdigudviklet og gennemprøvet praksis for evaluering af uddannelsen af naturlige årsager ikke er etableret. DTU finder imidlertid, at de allerede iværksatte initiativer (beskrevet i dokumentationsrapporten pkt ) er udtryk for en systematisk inddragelse af oplysninger fra blandt andet dimittender. I relation til aftagere kan det oplyses, at instituttets Advisory Board mødes 3 gange årligt, og at den strategiske udvikling af uddannelsen minimum tages op en gang årlgit. Dertil kommer, at DTU, som den primære aftager af bachelorer i Softwareteknologi, løbende inddrager kandidatstudieledernes vurdering af bacheloruddannelsen i uddannelsens udvikling. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderede på baggrund af dokumentationsmaterialet og drøftelserne med ledelsen i forbindelse med besøget, at instituttets Advisory Board inddrages i drøftelser af uddannelsen med henblik på uddannelsesudviklingen, og at sikring af uddannelsens indhold også er relevant på sigt. Herudover er et fælles aftagerpanel under udvikling med repræsentanter fra institutternes Advisory Boards. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at den vedtagne politik (dokumentationsrapportens bilag 2) for DTU s kvalitetsarbejde er et godt udgangspunkt for det vide kvalitetsarbejde. I forbindelse med udmøntningen af politikken vurderer akkrediteringspanelet, at der mangler systematisk indhentning af oplysninger blandt dimittender og aftagere med henblik på løbende kvalitetsudvikling af uddannelsen. Ligeledes forekommer det uklart, i hvilket omfang alumnenetværket kan understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling af bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 1 er opfyldt delvist tilfredsstillende

31 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? De første studerende på den nye 3-årige uddannelse blev optaget i sommeren 2004, og de første bachelorer afsluttede deres uddannelse i sommeren Da der endnu ikke er gået normeret tid + et år siden studiestart i 2004, har få studerende færdiggjort deres uddannelse som bachelor i softwareteknologi på nuværende tidspunkt. Og da det kun er 10 måneder siden, at de første studerende afsluttede uddannelsen, er det ikke muligt at dokumentere ledighedsfrekvensen 4-19 måneder efter fuldførelse. Der foreligger derfor endnu ingen officielle nøgletal for 2004-årgangen. På baggrund af data fra DTU s studieadministrative system STADS, oplyses det, at 23 ud af de 54 studerende, der blev optaget i 2004, har færdiggjort deres uddannelse inden den 1. marts Heraf er foreløbig 20 fortsat på en kandidatuddannelse på DTU. DTU har ikke fundet det muligt at dokumentere, hvad de resterende 3 bachelorer har valgt at gøre efter endt uddannelse. Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Da antallet af færdige bachelorer er begrænset, samtidig med at dimittenderne har været færdige i meget kort tid, har DTU ikke fundet det muligt at lave egentlig statistik for årgangen. Ovennævnte tal tegner ifølge DTU derfor ikke nødvendigvis et repræsentativt billede af beskæftigelsen for bachelorerne i softwareteknologi 4-19 måneder efter, at de har fuldført uddannelsen. (Dokumentationsrapporten s. 2) Opsummering 23 har færdiggjort deres uddannelse inden den 1. marts Heraf er foreløbig 20 fortsat på en kandidatuddannelse på DTU svarende til 87%. (Dokumentationsrapporten s. 2) Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordi- For bacheloruddannelser Tallet 87% skal ses i lyset af, at samtlige færdige bachelorer har afsluttet uddannelsen for under 10 måneder siden. Der forventes derfor, at andelen af studerende, der læser videre, vil stige yderligere, og det er DTU s vurdering, at mindst 90% af en årgang vil læse videre på sigt. (Dokumentationsrapport, s.2 f) Se målepunkt (ovenstående)

32 mittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Akkrediteringspanelets vurdering Med de første 23 bachelorer færdige i 2007, hvoraf 20 er forsat på kandidatdelen på DTU, vurderer akkrediteringspanelet, at dokumentationsmaterialet sandsynliggør, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig og/eller finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tale om et meget beskedent talmateriale, hvor procentudsving hurtigt kan forekomme. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet ikke, at det er et problem, at kun 87 % læser videre. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende

33 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Bacheloruddannelsen i softwareteknologi inddrager fagområdets teori, metode og forskningsresultater på forskellig vis i de fire fagblokke, som strukturer bacheloruddannelsen: Naturvidenskabelige grundfag Teknologiske linjefag Projekter og almene fag Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De naturvidenskabelige grundfag indeholder alle en kerne, der i sit basale indhold er uforandret over tid. Men den måde, hvorpå dette indhold formidles, og den vægt, der lægges på de enkelte emner afhænger i høj grad af den faglige udvikling inden for fagene selv og deres anvendelser og afspejler dermed den realiserede forskning. Uden om kernen har de naturvidenskabelige grundfag typisk en række emner og projekter, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og her inddrager nyere resultater. (Dokumentationsrapporten s. 3 f) Teknologiske linjefag Undervisningen på de teknologiske linjefag varetages af aktive forskere, der som oftest vil inddrage (egne og andres) forskningsresultater for at perspektivere undervisningen.(dokumentationsrapporten s. 5) De studerende vil... ved afslutning af studiet have fået en grundlæggende forståelse af, hvilke emner datalogisk forskning er centreret omkring, og hvilke metoder (både empiriske og deduktive) der benyttes. Det er et gennemgående didaktisk princip i de teknologiske linjefag, at der undervises i teori (i bred forstand omfattende både begrebsdannelser og formelle matematiske teorier) samtidig med undervisning i praksis (forstået som konkrete teknikker, værktøjer og teknologier). Som det fremgår af kursusbeskrivelserne indeholder stort set alle de teknologiske linjefag elementer af såvel begrebsdannelse og teori som praksis og anvendelser. Dokumentationsrapporten, s. 5)

34 Projekter og almene fag I kurset Ingeniørarbejde indgår der forelæsninger fra forskellige grupper ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering og Institut for Matematik, der belyser den gennemgående problemstilling ud fra en specifik faglig vinkel og giver de studerende et indblik i nogle aktuelle forskningsemner. (Dokumentationsrapporten s. 5) Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? I bachelorprojektet skal den studerende gøre rede for de begrebsmæssige og teoretiske forudsætninger for forståelse og løsning af en konkret problemstilling. Derudover har de fleste bachelorprojekter et konkret og praktisk mål. Mange bachelorprojekter drejer sig fx om at fortolke og omsætte forskningsresultater til konkrete prototyper eller værktøjer. Bachelorprojekterne kan udføres i samarbejde med virksomheder. (Dokumentationsrapporten s. 5 f) Enkelte af de studerende vælger at gennemføre deres bachejorprojekt som et virksomhedsprojekt. På Karrierecenterets og Alumnenetværkets hjemeside kan de studerende finde egnede projekter og interesserede virksomheder. (Dokumentationsrapporten side 16) Supplerende oplysninger fra besøget: På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at de ind i mellem havde vanskeligt ved at relatere praksis ind i det underviste Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Formålet med BScE-uddannelsen er at give en solid og basal viden om naturvidenskab og en omfattende teknologisk viden, herunder forståelse af det teknologiske fagområdes grundlag og dets begreber, modeller, metoder og anvendelser. Uddannelsen udvikler den studerendes sociale og kommunikative kompetencer, så de bliver i stand til at udnytte deres faglige viden og evner fuldt ud. Uddannelsen udvikler den studerendes forståelse for softwareteknologiens anvendelse i virksomheder, samfund og globalt. (Dokumentationsrapporten s. 6) Uddannelsens specifikke faglige kompetencer beskrives som (Bilag 18): Formålet med bacheloruddanelsen i Softwareteknologi er at give et solidt teoretisk og begrebsmæssigt grundlag for udvikling af ny softwareteknologi, der kan indgå i informationsteknologisk baserede systemløsninger. Uddannelsen dækker bredt inden for de datalogiske og datatekniske fagområder med særlig fokus på softwareudvikling og -analyse. Hvordan indgår karaktergennem- Det ansvarlige studienævn på Institut for Informatik og Mate

35 snit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? matisk Modellering såvel som studielederen følger nøje resultaterne af kursusevalueringerne samt de enkelte kursers karakterprofiler, og de iværksætter justeringer, hvis det skønnes, at en væsentlig del af de studerende ikke opnår det planlagte læringsudbytte. (Dokumentationsrapporten s.7) De studerendes vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, som er fastlagt i den generelle studieordning, kompetencebeskrivelsen og læringsmålene for de enkelte kurser, indhentes blandt andet via førsteårsevalueringen. Førsteårsevalueringen har til formål at generere viden om de studerendes opfattelse af det første år, og resultaterne indgår som pejlemærker i kvalitetsudviklingen af uddannelsen. Undersøgelsen foretages hvert 3. år senest i 2007 (Dokumentationsrapporten s.7) Supplerende oplysninger fra besøget: På besøget gav underviserne udtryk for at de ser meget bacheloruddannelser som forberedelse til vores egentlige kandidatuddannelser, hvis høje akademiske sigte afspejler sig i bacheloruddannelsen og dermed også indeholder almene akademiske kvalifikationer Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode?... DTU har et betydeligt indhold af naturvidenskabelige grundfag med et centralt indhold af teoridannelse og indøvning i, hvordan resultater opnås. (Dokumentationsrapporten s.8)... tekniske fag er typisk opbygget med en central del om selve grundlaget, teorien for den pågældende disciplin, og dernæst en anvendelsesdel, hvor det er et nøglepunkt at lære de studerende begrænsninger og eventuelle usikkerheder ved anvendelse af teorien. Mere specifikt kan desuden nævnes, at bacheloruddannelsen i softwareteknologi indeholder et obligatorisk kursus i Videnskabsteori på 5 ECTS-point. (Dokumentationsrapporten s. 8)

36 Universitetet har i høringssvar af 19. august 2008 fremført: Akkrediteringspanelet skriver i rapporten, at en systematisk inddragelse af karakterer som et element i kvalitetsudviklingen af uddannelsen ikke er sandsynliggjort. Konkret sker inddragelsen af karakterer ved, at uddannelsesdekanen og institutstudienævnet vurderer, om de afgivne karakterer og gennemførselsprocenter giver anledning til yderligere undersøgelser og tiltag jf. dokumentationsrapportens side 7. Akkrediteringspanelets vurdering Med uddannelsens opdeling i fire fagblokke (naturvidenskabelige grundfag, teknologiske liniefag, projekter og almene fag samt valgfrie fag) vurderer akkrediteringspanelet, at DTU har en klar struktur, der tilgodeser, at de studerende bliver præsenteret for fagområdets teori, metode og forskningsresultater, samt at der sættes fokus på både fagspecifikke og almene kvalifikationer. Af dokumentationsrapporten fremgår det, hvordan alle fire områder bidrager til, at uddannelsen lever op til de stillede krav. Der foretages førsteårsevaluering hvert 3. år senest i Akkrediteringspanelet vurderer, at det er relevant og hensigtsmæssigt, men at det nok først bliver i forbindelse med den kommende evaluering af bacheloruddannelsen (side 6) som helhed, at de studerende rigtigt kan forholde sig til, om uddannelsens læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer er hensigtsmæssige. Akkrediteringspanelet vurderer, at videnskabsteori indgår i både de naturvidenskabelige fag, i de teknologiske liniefag samt i et obligatorisk 5 ECTS-points fag og dermed på tilfredsstillende vis. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at det ikke er sandsynliggjort gennem konkrete eksempler, at inddragelsen af karakterer systematisk indgår som et element i kvalitetsudvikling af uddannelsen. Det er på denne baggrund usikkert, i hvilket omfang det faktisk er tilfældet. I forbindelse med kursusbeskrivelserne (bilag 19) vurderer akkrediteringspanelet, at beskrivelsen af læringsmålene er gode og understøtter uddannelsens læringsmål. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at praksis bør spille en central rolle i flere af fagområderne i forhold til at kunne sætte fagets teori i den rette kontekst. I dokumentationsrapporten peges specielt på bachelorprojektet i forhold til at skabe interaktion mellem forskning og praksis. På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at de ind i mellem havde vanskeligt ved at relatere praksis til det underviste. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 3 overordnet er opfyldt tilfredsstillende

37 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Undervisningen i softwareteknologi bliver som den øvrige undervisning på DTU i alt overvejende grad varetaget af aktive forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder med publikationer, konferencebidrag m.m. (Dokumentationsrapporten s.9) De videnskabelige medarbejdere, der er ansvarlige for eller har tilknytning til bacheloruddannelsen i softwareteknologi: Professor Flemming Nielson Professor Jan Madsen Lektor Paul Fischer Lektor Hans Henrik Løvengreen, nuværende studieleder Af de nævnte medarbejderes CV'er fremgår, at de er forskningsmæssigt forankret inden forfagområdet. Det formelle ansvar for kurserne ligger i studienævnet for Institut for Informatik og Matematisk Modellering med lektor Bjarne Ersbøl som nuværende formand. (Dokumentationsrapporten s.9) Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Undervisningen varetages næsten udelukkende af VIP er (mindre end 5% af undervisningen varetages af DVIP er, og i disse tilfælde vil der altid være en kursusansvarlig VIP). (Dokumentationsrapporten s.10) Uddannelsens fagspecifikke kurser (teknologiske linjefag og projektkurser) varetages primært af afdelingen Computer Systems Engineering (CSE) under Institut for Informatik og Matematisk Modellering. Afdelingen omfatter 32 VIP er, der forsker inden for hovedområderne 'system-on-chip', 'indlejerede og distribuerede systemer', 'algoritmer og logik', 'pålidelige systemer', 'software engineering' og 'systemsikkerhed'. (Dokumentationsrapporten s. 10) Se (ovenstående)

38 Akkrediteringspanelets vurdering Uddannelsens tilrettelæggere er beskrevet og dokumenteret forskningsaktive med vedlagte CV er. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at mindre end 5 % af underviserne er DVIP er. DTU har derfor ikke fundet det nødvendigt at sandsynliggøre, hvordan det sikres, at denne undervisning er forskningsbaseret, hvilket akkrediteringspanelet tilslutter sig. (Dokumentationsrapporten s. 9) Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at uddannelsen er styret af aktive forskere, og at 95 % af underviserne er aktive forskere. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Uddannelsens fagspecifikke kurser (teknologiske linjefag og projektkurser) varetages primært af afdelingen Computer Systems Engineering (CSE) under Institut for Informatik og Matematisk Modellering. Afdelingen omfatter 32 VIP er, der forsker inden for hovedområderne 'system-on-chip', 'indlejerede og distribuerede systemer', 'algoritmer og logik', 'pålidelige systemer', 'software engineering' og 'systemsikkerhed'. Nedenfor er anført en række indikatorer for forskellige aktiviteter inden for afdelingens hovedområder: Indikatorer for forskningsproduktion og formidling (2007) - Artikler i tidskrifter med peer-review: 18 - Bidrag til konferencer med peer-review: 52 - Bidrag til konferencer uder review: 1 - Monografier: 2 - Redaktion af bøger: 8 - Techniske rapporter: 8 - Ph.d.- afhandlinger: 3 Udarbejdelse af publikationer sammen med udenlandske forskere - I alt 43 i (Dokumentationsrapporten s.10 f) Hvilket omfang har det inter- Som dokumentation for det bagvedliggende forskningsmiljøs

39 nationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? kvalitet og omfanget af det internationale forskningssamarbejde henvises til de nævnte medarbejderes deltagelse i internationale forskningssamarbejder, herunder konferencedeltagelse (som arrangør eller key note-speaker eller bidragyder i form af conference proceedings ), forskningsnetværk, Centers of Excellence, gæsteophold på anerkendte forskningsinstitutioner, redaktørfunktioner, medlemskaber af internationale forskningskomiteer osv. (Dokumentationsrapporten s.12f ) Følgende er DTUs sammenfatning af medarbejdernes deltagelse i internationale forskningsprojekter i Sensoria Software Engineering for service-oriented Overlay Computers EU IST Programme (18 partnere i konsortiet + 19 associerede forskere, budget på 10,4 mio. ) - Artist 2 - EU Network of Excellence on embedded systems design (Hovedaktører: Uppsala, DTU, Pisa, Dortmund, Lund og Aalborg). - NordSec nordisk samarbejde med fælles konferencer - NordSecMob Erasmus Mundus masteruddannelse. Derudover har forskningsmiljøet i alt 15 mere eller mindre formelle samarbejder med udenlandske partnere. Editorfunktion på internationale tidsskrifter - I alt 12 i 2007 Medlemskab af int. Forskningskomiteer - ARTEMIS EU fælles teknologiinitiativ - Norges Forskningsråd (HRN) - Vetenskapsrådet (JM) - IFIP WG.10 (JM) - og IFIP WG.10.2 (JM) Arrangør af internationale forskningskonferencer - I alt 11 i 2007 Gæsteophold og gæsteforskere I 2007 var omfanget af gæsteophold af videnskabelige medarbejdere fra Afdeling for Computer Systems Engineering (CSE) under Institut for Informatik og Matematisk Modellering og besøg af gæsteforskere til afdelingen følgende: CSE-VIP ers besøg ved udenlandske forskningsinstitutioner: I alt 66, heraf 7 længere end 1 uge Udenlandske gæsteforskere ved CSE: I alt 43, heraf 10 længere end 1 uge. (Dokumentationsrapporten s.12f )

40 Akkrediteringspanelets vurdering Det er akkrediteringspanelets vurdering, at Computer Systems Engineering (CSE) s forskningsområder: 'System-on-chip', 'indlejrede og distribuerede systemer', 'algoritmer og logik', 'pålidelige systemer', 'software engineering' og 'systemsikkerhed' er relevante og dækkende, samt har en styrke og faglighed, som kan understøtte uddannelsen. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at CSE har dokumenteret stærke internationale relationer og aktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende

41 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Bacheloruddannelsen er opbygget i fire lige store blokke, hvoraf de to blokke med naturvidenskabelige grundfag og teknologiske linjefag er den faste del, der dels udgør kernefagligheden i bachelorforløbet, dels grundlaget for at gå videre med kandidatuddannelsen. Blokkene med projekter og almene fag samt valgfrie fag udgør den mere frie del, der giver mulighed for at inddrage mange forskellige uddannelseselementer og nye fag. Denne frihed giver den studerende mulighed for at afslutte et bachelorforløb inden for ét fagområde og samtidig kvalificere sig til kunne optages på flere forskellige retninger på kandidatuddannelsen eller eventuelt at finde beskæftigelse i erhvervslivet. (Dokumentationsrapporten s.13 ) Sem. Ects 1. Matematik 1 10 Naturvidenskabelige fag Diskret mat. og databaser 5 Naturvidenskabelige fag Indledende programering 5 Projekter og almene fag Ingeniørarbejde 10 Projekter og almene fag 2. Matematik 1 10 Naturvidenskabelige fag Sandsynl./Statistik 5 Naturvidenskabelige fag Algoritmer & dadastrukt. 5 Teknologisk liniefag 1 Softwareengineering 5 Teknologisk liniefag Valgfri 5 3. Fysik 1 5 Naturvidenskabelige fag Kemi 5 Naturvidenskabelige fag Indlejrede systemer 10 Teknologisk liniefag Valgfri Fysik 5 Naturvidenskabelige fag