Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 29-1 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 9-1 Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Ja Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej Nej Nej Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Udskriftsdato: 7. oktober 21 16:13:56

2 1. januar 21 Kvalitetsrapport 29-1

3 Kvalitetsrapport 29-1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 1. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 1. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 2 af 47

4 Kvalitetsrapport Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Ikast-Brande Ungdomscenter modtager elever fra hele Ikast-Brande Kommune. For at give eleverne optimale muligheder for at frekventere ungdomsuddannelserne og 1. klasse har Ikast-Brande Kommune valgt at indsætte gratis busser inden for kommunens grænser. Skolen stod færdig i 21 og rummer uden for normal skoletid også Ungdomsskolen og Ungdomsrådet Ud over undervisningslokaler af forskellig størrelse med transparant miljø har vi et stort torv som bruges til gruppearbejde, motorværksted, tekstilværksted og fotorum. I Etape to har vi en sal med plads til alle elever samt en scene. Etape 2 rummer derudover et lærerarbejdsrum, AKT rum og et par musiklokaler. Vi benytter sportshallerne og andre sportsfaciliteter i byen. Skolen er åben hver dag til kl 22, undtaget fredag hvor vi lukker skolen kl Der er lektiecafe tirsdag og torsdag fra , hvor man kan få hjælp til sine lektier. 1.2 Åbningstider Kontorets åbningstider. mand-tors kl fredag kl Administrativ medarbejder Linda Bilstrup Sekretærassistent Anette Daniel Telefon Kontor: Skoleleder: Lærerværelset: Elevtelefon: Fax: Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret sådan, at alle elever er tilknyttet en mentor. Der er oprettet 12 mentorhold i skoleåret 29/21. På hver mentorhold er der mellem elever. På Flex-IT holdene er der dog kun 7-8 elever pr. mentor. Den faglige undervisning foregår på hold, som består af elever fra forskellige mentorhold. Undervisningen er organiseret med to Fordybelsesdage (dage uden skoleskema, som bla. skal bruges til studieforberedelse, entreprenante forløb, fagdage m.m.) og tre dage med fagundervisning, der leder frem mod folkeskolens 1. klasses prøver. Side 3 af 47

5 Kvalitetsrapport 29-1 Den fagfaglige undervisning er organiseret på en sådan måde, at halvdelen af skolens elever har samme fag på samme tidspunkt (gælder matematik og engelsk). Denne opdeling gør, at det er nemt at holddanne med udgangspunkt i elevernes faglige niveau eller ud fra interesseområder. I engelsk organiseres undervisningen på hvert storhold på en sådan måde, at eleverne inddeles på 2 lige faglige stærke hold og et hold som har brug for mere støtte. Det sidste hold får tilknytte 2 lærere, så det er muligt at lave intensiv undervisning med en mindre gruppe. I matematik oprettes på hvert storhold 3 lige faglige stærke hold, og de elever der har svært ved matematik tilbydes undervisning på et fjerde hold, hvor elevtallet forsøges holdt nede på ca. 8-1 elever. Dansk køres parallel med alle 6 hold, hvilket giver gode muligheder for at holddanne på baggrund af niveau eller interesse. I skoleåret 29/1 har IUC oprettet et forsøgshold på 16 elever. Holdet kaldes Flex-IT og skal understøtte elever som lærer bedst vha. IT. Alle elever på holdet fik en bærbar PC stillet til rådighed ved skoleårets start sammen med webcamera og hovedtelefoner. Holdet blev undervist for sig selv i dansk, engelsk, matematik og Fordybelsesdagene men indgik på lige fod med skolens øvrige elever i tilbudsfag, valgfag og temauger. Ud over den obligatoriske undervisning skal eleveren vælge 2 af følgende tilbudsfag: tysk, fysik, engelsk, matematik og dansk. De første 2 er prøvefag og de sidste tre skal understøtte de obligatoriske fag. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 47

6 Kvalitetsrapport Organisation 2.1 Skolebestyrelse Formand Navn: Erik Roed Jakobsen Adresse: Kirkebakken 3 Postnr. og by: 7362 Hampen Telefon: / adresse: erikroed@post3.tele.dk Medlem Navn: Mette Borum Adresse: Tranevej 46 Postnr. og by: 743 Ikast Medlem Navn: Inger Klyver Adresse: Finlandsgade 3 1. tv. Postnr. og by: 743 Ikast Medlem Navn: Inger Lise Nielsen Adresse: Norgesgade 6 Postnr. og by: 743 Ikast Medlem Navn: Mette Randers Adresse: Bjørn Nørgaards Vej 35 Postnr. og by: 743 Ikast Lærerrepræsentant Navn: Morten Vestergaard Adresse: Vejlbovej 17 Postnr. og by: 86 Silkeborg adresse: morten.vestergaard@skolekom.dk Lærerrepræsentant Navn: Poul Salhøj Adresse: Peder Svindtsvej 27 Postnr. og by: 7442 Engesvang adresse: Poul.Salhoej@skolekom.dk Elevrepræsentant Formand: Navn: Henriette Andersen Adresse: Poppelvej 7 Postnr. og by: 7361 Ejstrupholm Side 5 af 47

7 Kvalitetsrapport 29-1 Formand: Navn: Ramazan Cousgun Adresse: Nørregade 19 Postnr. og by: 743 Ikast Som en del af forsøg på ungeområdet blev der fra 1. november 29 til 31-marts 21 dannet en fællesbestyrelse for både 1. klasse og Ungdomsskolen. Fællesbestyrelsen bestod af de samlede bestyrelsesmedlemmer fra både skolebestyrelsen og Ungdomsskolebestyrelsen og de 2 formænd løftede sammen formandsskabet Fra 1. april 21 blev der valgt en Ungebestyrelse med Erik Roed Jakobsen som formand. Valget er gældende frem til forsøgets udløb den 31. marts Forældreråd Der findes ikke forældreråd i 1. klasse i skoleåret 29/21 men i skoleåret 21/211 forsøger vi at lave et forældreråd, for st sikre, at forældrene får størst mulig indflydelse på deres sø/datters skolegang. 2.3 Ledelsen Skoleleder Bent Kristensen bekri@ikast-brande.dk I forbindelse med forsøg på Ungeområdet blev Bent Kristensen ansat som ungeleder fra 1. november 29 og fra samme dato blev Henrik Thiesen ansat som afdelingsleder på Ikast-Brande Ungdomscenter. Afdelingsleder Henrik Thiesen hetie@ikast-brande.dk 2.4 Pædagogisk råd Der afholdes ca 18 lærermøder med en varrighed på 1 time og 1 min og 5 Pædagogisk Rådsmøder med en varrighed på 2 timer. Pæd. rådsmøderne bruges udelukkende til at kvalificere det pædagogiske indhold på IUC, hvorimod lærermøderne mere har præg af organisatorisk samarbejde. Michael Ørbæk Langballe er valgt som mødeleder i 29/ Elevråd Der vælges hvert år et elevråd. Elevrådet består af en person fra hvert mentorhold. Formandskabet i 29/21: Formand: Henriette L. Andersen og Ramazan Cosgun (deler formandsskabet og indgår begge i skolebestyrelsen. Side 6 af 47

8 Kvalitetsrapport Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer I skoleåret 29/21 brugte IUC 36,8 % af af arbejdstiden (set i forhold til nettoårsnormen) til undervisning. Dette er en lille stigning i forhold til skoleåret 28/29 hvor der blev brugt 36 %. IUC bruger en mindre andel til undervisning sammenlignet med de andre folkeskoler i Ikast-Brande Kommune. Det skyldes primært, at skolen bruger forholdsvis mange ressourcer på prøveafvikling og på opgaver der understøtter mentorrollen. I skoleåret 29/21 er der blevet brugt 29,1 % af undervisningen til planlagt undervisning mod 3 % i 28/29. Nedgangen skyldes, at IUC er gåer fra 8 klasser til 7 klasser (selvom elevtallet har været det samme i de 2 skoleår). Den ændrede struktur har betydet, at der er afsat flere timer til holddannelse m.m. Udgiften pr elev er i 29/ kr., hvilket er en lille stigning i forhold til året før, hvor der blev brugt 211 kr. Tallene er direkte sammenlignelige, idet der begge år har været 151 elever. I skoleåret 29/21 har der været 3,5 elever pr PC, hvilket skyldes, at vi ikke længere kan tælle skolens stationære maskiner med, idet de er ældre end 5 år. Disse maskiner er i slutningen af skoleåret blevet udfaset. Stigningen i antal elever pr maskine har ikke givet anledning til problemer, idet vi oplever, at en større og større andel af de unge selv medbringer en bærbar PC. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Erfaringerne med SPOR strukturen fra skoleåret 28/29 var, at vi ikke skulle arbejde SPOR baseret i det kommende skoleår. De væsentligste årsager til denne beslutning var, at flere elever skulle skifte mentor i november måned, samt at vi ikke kunne styre holdsammensætningen, hvilket betød, at vi ikke kunne skabe homogene hold rent kønsmæsigt og heller ikke i forhold til elevernes faglige niveau. Erfaringen var dog også, at vi skulle fastholde mandag og tirsdag som projektdage, men at der skulle skabes en anden fleksibilitet. I skoleåret 29/21 blev der arbejdet med Fordybelsesdage, og der er lavet en årsplan der tilgodeser mange af de tanker som vi havde med SPOR arbejdet. Bl.a. er der sat tid af til, at eleverne får mulighed for at arbejde med studiekompetence inden for deres valg af ungdomsuddannelse, sundhedsprojekt, entreprenørskab m.m. Derudover har nogle af dagene været afsat som hele fagdage, hvor der har været tid til fordybelse. 3.3 Specialpædagogisk bistand IUC er god til at integrere unge som har behov for støtte og havde i skoleåret 29/21 4 enkelt integrerede elever. Skolens forsøg med Flex-IT holdet har skabt yderligere muligheder for disse unge, samtidig med, at forsøget også støtter op om unge som lærer bedst gennem IT. IUC ser sig selv som en normal skole, og har valgt ikke at lave specialklasser, men prøver via holddannelse m.m. at støtte op om den enkelte elev. Det er vores erfaring, at elevernes spejling i et normalmiljø, medfører at den enkelte elev vokser med opgaven. IUC har en medarbejder som varetager kontakten til elever med særlige behov, og som er vores kontaktperson til Børne- og familieafdelingen og PPR. Det er ligeledes hende, som indhenter oplysninger om de elever der skal starte på IUC og som er med til at sikre, at der målrettes midler til mentorerne, så Side 7 af 47

9 Kvalitetsrapport 29-1 de bliver i stand til at støtte den enkelte elevs skolegang. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Der undervises ikke i dansk som andetsprog, men der er fokus på vores 2 sprogede elever i undervisning og der laves målrettede aktiviteter for de enkelte elever, ud fra den enkelte elevs behov. Samtidig har vi valgt at bruge den ene af skolens lektiehjælpsmoduler til udelukkende at give støtte i dansk til unge med anden etnisk baggrund. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 Undervisningstimer IUC bruger lidt færre timer til undervisning end de almindelige folkeskoler. Det skyldes bl.a. at skolen bruger forholdsvis mange ressourcer på at gennemføre afgangsprøverne, samt anvender en del timer på udveksling, introtur m.m. Det er vigtigt, at der fortsat er stor fokus på disse tiltag, idet de er med til at give eleverne lyst til at gå i skole. Til gengæld modtager eleverne fuldt ud deres undervisning, idet skolens organisering gør, at eleverne aldrig gives fri i forbindelse med læreres planlagte fravær eller sygdom. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.6 Undervisning med liniefagskompetence Undervisningen på IUC varetages stort set kun af liniefagsuddannede lærere, eller lærere med stor undervisningserfaring inden for faget. I skoleåret 29/21 er det kun i engelsk, at undervisningen ikke i fuldt omfang har været varetaget af liniefagsuddannede lærere. Dette er der dog rettet op på, idet der pr 1. august 21 er ansat 2 nye engelsk liniefagsuddannede lærere. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Side 8 af 47

10 Kvalitetsrapport Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere IUC har 2 lærere der har en AKT uddannelse, men derudover var det planen, at 2 medarbejder skulle påbegynde AKT uddannelsen i 29/21, men pga. strukturmæssige ændringer i VIA blev uddannelsen udskudt til skoleåret 21/211. De 2 medarbejdere er nu i gang med uddannelsen. I skoleåret 29/21 påbegyndte en lærer en ledelsesuddannelse kaldet "Lærer til Leder". Uddannelsen er et 3 årigt projekt som rummer en PD i ledelse og som bygger på en slags mesterlære (den studerende skal være med til at udføre ledelsesmæssige opgaver samt være med til at reflektere over ledelsessituationer). Den pågældende person er efterfølgende blevet ansat som afdelingsleder på IUC og fortsætter færdiggørelsen af sin lederuddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Elevfravær I skoleåret 29/21 har fraværsproblematikken haft stor fokus, og der har løbende været dialog med lærerne om indsatsen. Samtidig har skolebestyrelsen sammen med elevrådet forud for skoleårets opstart udarbejdet en ny procedure, som forældrene blev orienteret om på et forældremøde forud for skoleårets opstart. De nye procedurer betyder bl.a., at hvis en elev har været fraværende mere end 8 timer uden forældrenes viden, sender vi en skrivelse til hjemmet hvor vi beder forældrene om at være med til at sikre, at den pågældene elev får et mere stabilt fremmøde. Fire gange om året sendes en oversigt over den enkelte elev fravær til orientering til hjemmet og samtidig nulstilles 8 timers optællingen. Samtidig har vi kraftigt påpeget over for eleverne, at det er vigtigt, at de husker at ringe afbud til skolen når de er syge, så de ikke bliver registreret som ulovlig fraværende. Det samlede fravær er gået ned med ca. 11,6% og det ulovlige fravær er faldet med 35,8%. det lovlige fravær er steget med 26,7%. Det lovlige fravær er blandt andet at elever bedes fri i forbindelse med ferier, og også, at vi har elever på skolen som ikke er i stand til at møde frem pga. deres handicap. Vi har valgt ikke at betegne det manglende fremmøde som sygdom men at registrere det som lovlig fravær, idet det er aftalt med den unge og forældrene. Fravær pga. sygdom er på niveau med sidste år og ligger på ca. 7 dage i gennemsnit pr elev, men det dækker over, at vi har elever der overhovedet ikke har været syge og elever der har været langtidssyge. Bl.a. har kyssesyge medført en del sygefraværsdage. Det lavere fravær set i relation til at det på landsplan går den modsatte vej viser, at de etablerede procedurer virker, og de første tal for 21/211 viser samme tendens. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 9 af 47

11 Kvalitetsrapport Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Generelt aflyser vi aldrig timer på IUC, idet undervisningens organisering gør, at de andre lærere dækker den klasse ind, der mangler en lærer. Skolen har dog af og til været nødt til at aflyse timer, hvis det drejer sig om valgfagstimer, idet vi ikke har haft en erstatningslærer der kunne eller måtte dække det pågældende fag. Det er dog kun sket ganske få gange i løbet af skoleåret og når det er sket har eleverne brugt timerne til at lave lektier. I stikprøveperioden har der været terminsprøve i uge 5 og temauge i uge 6. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende I engelsk varetages undervisningen primært af 4 lærere, hvoraf de 3 har liniefag i engelsk. Der er dog koblet yderligere 2 lærere på som støtte i engelsk, så det er muligt at holddanne. Disse lærere er ikke linieuddannede. Hvis de ikke talte med i opgørelsen ville procentdelen for engelsk være 75 %. I skoleåret 21/211 er alle lærere der varetager undervisningen i engelsk liniefagsuddannede, idet IUC har ansat 3 nye lærere, hvoraf 2 har liniefag i engelsk. I matematik varetages undervisningen af 4 linieuddannede matematiklærere og af en som har 24 års erfaring i matematikundervisning. Dansk og idræt varetages udelukkende af liniefagsuddannede lærere. Tysk og fysik varetages ligeledes af liniefagsuddannede lærere eller af lærere med lang undervisningserfaring inden for faget. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Skolen oplever, at de budgetlagte midler ikke slår til når der bevilges efteruddannelse, idet kurserne generelt er meget dyre, men det er glædeligt, at beløbet er blevet sat op, så det bedre hænger sammen. På IUC har vi valgt at uddanne AKT lærere, hvilket er en dyr uddannelse, men vi oplever at uddannelsen hjælper lærerne rigtig meget idet den understøtter den anerkendende tilgang til eleverne, og samtidig får lærerne nogle værktøjer stillet til rådighed, som kan hjælpe i forhold til at gennemføre samtaler med eleverne. Derudover prioriteres fag-faglige kurser, kurser vedr. unge med diagnoser samt IT kurser i det omfang vi har råd til det. Disse kurser koster typisk 5. kr. for et ugekursus. Generelt prøver vi at optimere vores kursusmidler ved bl.a. at det er skolens egne IT vejledere som holder kursus for retsen af medarbejdergruppen og ved at invitere fagfolk til at komme og holde oplæg for os. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 1 af 47

12 Kvalitetsrapport Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 1. årgang Dansk: Meget tilfredsstillende resultat, idet skriftlig dansk er gået fra 4,7 til 5,4 samtidig med at eleverne har fastholdt et højt niveau i mundtlig dansk. Der har dog været et lille fald fra 6,7 til 6, elever valgte at gå til 1. klassesprøven i skriftlig dansk og 137 valgte at gå op i mundtlig dansk. Matematik: Resultatet er tilfredsstillende, idet eleverne i skriftlig matematik har fortsat den gode udvikling som vi så i sidste kvalitetsrapport. Karakteren er steget fra 4,3 til 5,2 (i 27/28 var den 2,8). I mundlig matematik er karakteren faldet fra 5,3 i 28/29 til 4,6 i 29/21, men det skal se i relation til at der var langt færre elever der valgte at gå op i mundlig matematik i 28/29 end i 29/21 hvor der var 137 elever der gik op i skriftlig matematik og 127 i mundtlig (kun 94 valgte at gå op i 28/29) IUC opfordrer generelt så mange som muligt til at tage 1. klasses prøverne i alle fag, idet eleverne på den måde har mulighed for at søge ind på en HF uddannelse, men i 1. klasse er prøverne frivillige i modsætning til 9. klasse hvor prøverne er obligatoriske. Der var 5 elever der gik op til folkeskolens afgangsprøve for 9 klasse. De klarede sig nogenlunde i færdighedsregning (gennemsnit på 2,6), men det er helt tydeligt at de svageste af vores unge mennesker har meget svært ved at gennemskue tekstdelen i problemregningen når de sidder alene og kæmper med opgaverne. Engelsk: Resultatet er tilfredsstillende, idet en del af vores elever har det svært med engesk. Karakterniveauet skyldes også, at vi opfordrer så mange som muligt til at gå til prøve på FS1 niveau. I år sørgede vi for, at alle de elever der ønskede at gå til prøve valgte FS1 pga. udtræksdelen på FSA niveau. Karaktermæssigt en lille stigning i mundtlig engelsk fra 5,3 til 5,4 og i skriftlig engelsk fra 4 til 4,2. Der var 132 elever der valgte at gå til mundlig engelsk og 139 der valgte den skriftlige. Tysk: Den stigning som vi så sidste år fortsatte i 29/21 idet den mundtlige karakter steg fra 3,6 til 3,9 og den skriftlige fra 2,6 til 3,1. Stort set alle elever der havde tysk valgte at gå op i skriftlig (5 elever), men der var kun 39 der valgte at gå op i mundlig. Fysik: Tilfredsstillende resultat. Karakteren er steget fra 5 til 5,9 og 31 elever valgte at gå til prøve. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 1. klasse Karakterer, 1.kl., obligatoriske fag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Resultater for elever med anden etnisk baggrund. Skolens 2- sprogede elever klarede sig generelt dårligere bortset fra dansk mundtlig, hvor de opnåede stort set samme resultat som de etnisk danske elever. (6 i forhold til 6,7) Det er dog en sandhed med motifikationer, idet 2 elever fik karakteren 12, en fik -3, en fik 2 og resten 4 eller 7. Eleverne har generelt svært ved skriftlig dansk. De opnåede i gennemsnit 2,9 mod 4,7 for skolens øvrige elever. I skriftlig matematik ligger de en del under deres kammerater idet de har et gennemsnit på 3,1 mod 5,2 for resten af skolen. Resultatet er dog væsentligt bedre end sidste år hvor de kun fik 1,3. Det er meget tilfredsstillende at se, at 15 ud af 16 elever valgte at gå til den skriftlige prøve. I mundtlig matematik var gennemsnittet på 2,8 mod 4,6 for resten af skolen. Resultatet er dog bedre end sidste år, hvor gennemsnittet var på elever ud af 16 med anden etnisk baggrund valgte at gå op i Side 11 af 47

13 Kvalitetsrapport 29-1 mundlig matematik hvilket er meget tilfredsstillende og kun 2 fik karakteren. I skriftlig engelsk opnåede de et gennemsnit på 1,7 mod 4,2 for skolens øvrige elever. Karakteren dækker dog over, at en fik -3, tre fik, ni fik 2, en fik 4 og en fik 7. I mundtlig engelsk klarede de sig bedre, idet gennemsnittet var 3,4, hvilket ligger tæt på skolens øvrige elever som havde et gennemsnit på 4,2. 15 elever ud af 16 gik op skriftlig og 13 gik op mundtlig, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende. 7 elever har haft tysk og af dem valgte 4 at gå op i skriftlig tysk og 2 i mundtlig tysk. En elev havde valgt fysik og vedkommende gik også til prøve i faget. Årsagen til at elever med anden etnisk baggrund får lavere karakterer er primært: - at deres faglige standpunkt i dansk er for lavt, specielt når det gælder deres begrebsdannelse, hvilket også slår igennem i matematik. - at det kan være svært for denne gruppe elever at få den fornødne hjælp hjemme, og at hjemmet ikke har tradition for uddannelse. 5.3 Overgangsfrekvens fra 1. årgang IUC oplever igen i år, at flere elever går i gang med en ungdomsuddannelse end de foregående år. I 27/28 var der 15,34 % som gik ud til andet, i skoleåret 28/29 var der 13,6% ( I virkeligheden var det kun ca. 11 %, idet IUC havde valgt at lade 4 drenge gøre deres 9. klasse færdig for efterfølgende at tage 1. klasse på IUC). I skoleåret 29/21 var tallet nede på 7,33 %. De 7,33 % (svarende til 11 elever) som ikke er gået videre i en ungdomsuddannelse fordeler sig på følgende områder: 1. klasse folkeskolen: 2 Anden uddannelse: 1 Særlig tilrettelagt undervisning (STU): 1 Produktionsskolen: 3 Gået i arbejde: 3 Uafklaret: 1 De resterende elever fordeler sig med ca 58 % på en gymnasial uddannelse (i 29 var tallet ca. 47 %) og ca. 35 % på en erhvervsuddannelse (i 29 var tallet ca. 4 %). Tallene er opgjort på baggrund af elevernes ønske om ungdomsuddannelse, så udmøntningen efter sommerferien kan godt fordele sig lidt anderledes, idet nogle få f.eks. var indstillet til optagelsesprøve på HF, men lykkedes de ikke med dette, havde de en anden prioritet (f.eks. hg). Det er glædeligt at konstatere, at en stigende andel af unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Kunsten er efterfølgende at sikre, at de også gennemfører uddannelsen. Det er også glædeligt at se, at ca. halvdelen af vores unge har mod på en gymnasial udannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Resultater af den specialpædagogiske bistand IUC har i skoleåret 29/21 fortsat undervisningen af en elev som vi i februar måned i 28 modtog fra 8 klasse. Eleven har fulgt undervisning på IUC i dansk og matematik og har været til folkeskolens afgangsprøver i matematik og dansk og har opnået et fint resultat. Eleven har i hele året også deltaget i virksomhedspraktik. Eleven har i skoleåret 21/211 påbegyndt en erhvervsuddannelse. I skoleåret 29/21 har IUC på forsøgsbasis oprettet et Flex-IT hold som bl.a. skal bruges til at understøtte elever der lærer bedst gennem IT, med IT og om IT. Holdet blev oprettet med 16 elever, heraf Side 12 af 47

14 Kvalitetsrapport 29-1 nogle få som var enkeltintegreret på IUC pga. f. eks. en asbergerdiagnose, ADHD diagnose eller anden diagnose. Holdet har været en kæmpesucces og alle elever har oplevet stor fremgang personligt såvel som fagligt. Generelt kan siges, at eleverne har oplevet sig set på af resten af skolens elever som nogle der havde nogle specielle færdigheder frem for som elever der gik i en specialklasse. IUC har fortsat samarbejdet med Hedebocentret, idet en af de elever der sidste år blev undervist på Mejeriet i Fasterholdt nu kunne følge undervisningen på Flex-IT holdet, dog noget af året med redceret skema og i den sidste del af året med en fast samtaletid hver uge med sin mentor. IUC opleves generelt af forældrene som en meget anerkende skole, hvor lærerne er gode til at møde eleverne hvor de er, og hvor størstedelen af eleverne gennem skoleforløbet lærer at mestre tilværelsen. Skolen har nu to færdiguddannede AKT lærere og i skoleåret 21/211 har yderligere 2 lærere påbegyndt en AKT uddannelse. IUC gør meget ud af holddannelse, hvilket er med til at eleverne føler sig trygge og oplever, at de lærer på et niveau hvor de kan være med. Side 13 af 47

15 Kvalitetsrapport Pædagogiske processer IUC forholder sig løbende til sin pædagogiske praksis, både i forbindelse med pæd. rådsmøder, som skolen afvikler 5 gange om året, pædagogisk weekend en gang om året, dialogmødet med skolebestyrelsen i efteråret og ikke mindst i forbindelse med planlægningen af et nyt skoleår. Derudover indgår de pædagogiske overvejelser i arbejdet i fagteam, hvor der bl.a. er fokus på fagdidaktiske problemstillinger. I skoleåret 29/21 har den pædagogiske debat handlet meget om Fordybelsesdagene, fraværsproblematikken, fokus på læsning samt Flex-IT projektet. Læs nærmere under iværksatte handlinger. Skolebestyrelsen behandlede på deres møde i august 29 skolens værdigrundlag, vision og formål og konkluderede, at bortset fra små korrektioner, så "gør IUC det de siger og siger det de gør". Side 14 af 47

16 Kvalitetsrapport Iværksatte handlinger I forbindelse med evaluering af SPOR projektet blev det besluttet, at vi skulle have en anden struktur. De væsentligste årsager til denne beslutning var, at flere elever skulle skifte mentor i november måned, samt at vi ikke kunne styre holdsammensætningen, hvilket betød, at vi ikke kunne skabe homogene hold rent kønsmæssigt og heller ikke i forhold til elevernes faglige niveau. Erfaringen var dog også, at vi skulle fastholde mandag og tirsdag som projektdage, men at der skulle skabes en anden fleksibilitet. I skoleåret 29/21 blev der arbejdet med Fordybelsesdage, og der er lavet en årsplan der tilgodeser mange af de tanker som vi havde med SPOR arbejdet. Bl.a. er der sat tid af til, at eleverne får mulighed for at arbejde med studieretningsprojekter inden for deres valg af ungdomsuddannelse (alle elever sluttede projektet af med en prøve, som blev vurderet med en karakter og en skriftlig udtalelse), kost- og sundhedsprojekt (relateret til Ikast-Brande Kommunes overordnede mål og skolens egen sundhedsprofil), entreprenørskab, arbejde i mentorteam med bl.a. udveksling m.m. Derudover har nogle af dagene været afsat som hele fagdage, hvor der har været tid til fordybelse. I skoleåret 29/21 har der lige fra årets start været stor fokus på elevernes fremmøde, idet vi oplever, at manglende fremmøde er den største barriere i forhold til at kunne komme i gang med en ungdomsuddannelse. Som tidligere nævnt er der sket et fald på ca. 35 % i forhold til ulovligt fravær, men samtidig er der sket en lille stigning i forhold til lovligt fravær. Denne stigning skyldes bl.a., at vi har elever på IUC som har svært ved at møde ind på skolen hver dag, enten pga. at de er skoletrætte eller at de har forskellige udfordringer som ADHD eller asberger problematikker. IUC forsøger at støtte denne gruppe af elever ved at tilpasse skoleskemaet deres formåen og ved at lave alternative dage for dem, herunder inddragelse af erhvervspraktik. Det er helt tydeligt, at disse tiltag er med til at skabe en bedre hverdag for denne gruppe, samtidig med at det giver energi for den enkelte elev, når han/hun oplever at leve op til egne og andres forventninger. I skoleåret 29/21 har der været fokuseret meget på elevernes læsefærdigheder, idet mangel på samme ses som en stor barriere for at de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og samtidig er det et stort handicap i hverdagen, hvis den enkelte elev ikke har et alderssvarende niveau. Allerede ved skoleårets start udleverede IUC et antal IT rygsække til elever som havde et læsehandicap, og disse elever kunne hente teksterne via PC og dermed få hjælp af CD ord til at læse teksterne. IUC har i indeværende skoleår tilkøbt et modul til scanneren, så det nu er muligt at indlæse teksterne som en tekstfil i modsætning til tidligere, hvor teksten blev indlæst som et billede. Det betyder, at eleverne fremadrettet kan redigere i teksterne. Alle tekster scannes samtidig med at de bliver kopieret til eleverne. Skolens læsevejleder har udarbejdet en læsehandleplan for IUC, lavet korte læsekurser og sammen med skolens øvrige lærere skabt læsestimulerende miljøer. Samtidig har der været afsat tid til eleverne til frilæsning (læsebånd), hvilket gerne skulle øge elevernes lyst til læsning samt øge deres læsekompetence fx via arbejde med hastighed, læsemetode og genrekendskab. Fokus på læsedelen fastholdes i skoleåret 21/211 og hemsen som tidligere var et "EDB rum" er nu blevet til et læsemiljøområde. I skoleåret 29/21 har IUC på forsøgsbasis oprettet et Flex-IT hold som bl.a. skal bruges til at understøtte elever, der lærer bedst gennem IT, med IT og om IT. Erfaringen har været, at eleverne får en mere struktureret hverdag, større overblik og dermed bedre mulighed for koncentration og fordybelse. Forældrene har samstemmende givet udtryk for begejstring for den nye måde at organisere undervisningen på. I skoleåret 21/211 har IUC søgt og fået midler fra Globaliseringspuljen til fortsat forsøgsarbejde med IT. Side 15 af 47

17 Kvalitetsrapport Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Ikast-Brande Ungdomscenter er en samlet 1. klasses skole for hele Ikast- Brande Kommune. Skolens elevtal har været stigende lige fra skolens start i 21, hvor 135 elever var tilmeldt, til at vi i skoleåret 27/28 var oppe på 172 elever, hvilket også var mere end skolen kunne rumme, så vi var nødt til at låne lokaler på Vestre Skole. Det store elevtal skyldtes primært den nye storkommune. Efterfølgende er elevtallet dalet lidt, idet vi nu i 29/21 er på 15 elever, heraf dog 15 som kommer fra andre kommuner (8 fra Herning og 7 som er tilknyttet fodboldakademiet) Ved at samle denne gruppe elever har vi skabt mulighed for et Ungdomsmiljø, som de unge profiterer meget af, idet fællesskabet på skolen er med til at give de skoletrætte elever lysten tilbage til skolegangen. Det er også en stor fordel, at Ungdommens Uddannelsescenter Herning har et områdekontor på skolen, idet det giver de unge mulighed for dagligt at kunne kontakte de 2 vejledere som er tilknyttet, samtidig med, at der er et meget tæt samarbejde med skolens lærere og UU. Væsentlige styrkesider ved skolen er: - at der arbejdes med en mentorordning som betyder, at den enkelte lærer har ansvaret for ca elever i forhold til skole/hjem samarbejdet, udarbejdelse af elevplaner, elevens trivsel på skolen og udskolingsaktiviteter (i samarbejde med UU) - at skolen organiserer sig i mentorteam, hvor 3 eller 4 mentorer arbejder sammen om en gruppe elever på ca. 42. I skoleåret 29/21 er vi gået væk fra SPOR tanken men har holdt fast i fordybelsesdagene, som bl.a. skal bruges til at gøre eleverne mere studieparate, og i slutningen af året målrettes undervisningen på fordybelsesdagene elevernes studievalg. - at skolen organiserer sig i 2 storhold, hvor eleverne på et storhold har samme fag på samme tidspunkt, hvilket giver optimale betingelser for holddannelse - at skolen har oprettet en Flex-IT klasse, hvor læringen forgår med IT, om IT og gennem IT - meget høj grad af lærersamarbejde og høj inddragelse af EDB (alle lærere har en bærbar pc, som anvendes meget i undervisningen) - at hele lærergruppen kan lide at arbejde med denne elevgruppe, og er indstillet på også at arbejde med elevernes personlige og sociale områder - at skolen har 2 AKT personer, som kan gå ind og hjælpe elever der har et specielt behov. Den ene er færdiguddannet og den anden er i gang med andet år. - at skolen har en færdiguddannet læsevejleder, der kan være med til at støtte op om unge med læsevanskeligheder. 8.2 Områder med behov for forbedringer Skolen har stadig en udfordring i at understøtte elever med anden etnisk baggrund. Vi oplever, at de generelt har sværere ved skolearbejdet end etniske danske elever, og at specielt drengene har svært ved at få lavet lektier. I indeværende skoleår har vi målrettet det ene lektiecafe tilbud mod unge med anden etnisk baggrund og håber ad denne vej, at vi kan yde en mere målrettet indsats. IUC oplevede et alt for højt fravær i skoleåret 28/29, både sygdomsmæssigt og som ulovlig fravær. Denne del har der været stor fokus på i skoleåret 29/21, og vi kan allerede se, at indsatsen har hjulpet, idet der er langt færre elever med ulovlige forsømmelser. Sygdomsfraværet er sværere at gøre noget ved, men vi arbejder til stadighed på, at IUC skal være et godt og trygt lære- og værested, så det ikke er af disse årsager, at eleverne melder sig syge. Området vil også have stor bevågenhed i skoleåret 21/211, idet fravær er en meget vigtig faktor i forhold til at et ungt menneske kan erklæres uddannelsesparat og dermed have mulighed for at gennemføre en ungdomsudddannelse. Side 16 af 47

18 Kvalitetsrapport Vurdering af specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand tænkes naturligt ind i undervisningen på IUC, idet vi som formål har, at modne eleverne gennem udfordringer på det personlige, sociale og faglige plan, for at gøre dem parate til at være aktive medskaber af eget liv. Skolebestyrelsen behandlede skolens værdigrundlag, vision og formål med henblik på en revidering i forhold til nuværende praksis. Drøftelsen viste, at IUC siger det det de gør, og gør det de siger. Vi oplever, at langt de fleste elever trives på skolen og tilskriver det bl.a. at vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til eleverne og at eleverne oplever autentiske lærere der har lyst til at involvere sig. Fællesskabet og ungdomskulturen er endvidere stærke virkemidler i forhold til udsatte unge, idet de her får et normaltmiljø at spejle sig i. Det er derfor også vigtigt, at eleverne på IUC som minimum er alderssvarende, og at det er undtagelsen, at vi tager elever ind der er yngre jvf. i skoleåret 28/29 hvor vi i marts indskrev tre elever i 9.klasse. Eleverne skulle alle fortsætte i 1. klasse efter sommerferien og alle tre kom godt igennem deres 1. klasses forløb. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog IUC har ikke arbejdet med dansk som andetsprog som indsatsområde, men vi har drøftet om det skal være et fremtidigt indsatsområde, idet vi oplever, at vores elever med anden etnisk baggrund klarer sig dårligere en etnisk danske elever, specielt i de skriftlige dicipliner. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer På IUC tilskriver vi kvalitet på følgende områder: - lærergruppen løfter i flok, at de har lyst til at udvikle eleverne og selv at blive udviklet - vi tør tænke anderledes, og lader os ikke bremse af faglige begrænsninger - vi integrerer IT i meget høj grad, og har et udviklingsprojekt vedr. læring gennem IT, læring om IT og læring med IT - vi står til rådighed for vores elever - nærværende, autentiske lærere - vi er fleksible og hurtige til at omstille os, hvilket er med til at skabe rammer, der tilgodeser den enkelte elev - skolen arbejder med en mentorordning, hvor alle lærere har ansvaret for en mindre gruppe elever - medarbejderne og elevgruppen sammen er gode til at skabe fællesskaber - vi smider ikke elever ud, men hjælper hellere eleven i gang med et andet tilbud (vigtigt at den enkelte elev ikke oplever sig kasseret) - skolen er god til at gøre eleverne til aktive medskaber af eget liv, såvel fagligt, socialt og personligt og at de oplever at vi er et godt sikkerhedsnet for dem - hverdagen på IUC er afvekslende og den enkelte elev mødes med forventninger 8.6 Sammenfatning IUC opleves af elever og forældre som en god skole, hvor eleverne møder autentiske voksne som vil dem. Mange forældre giver udtryk for, at deres unge mennesker igen er blevet glade for at gå i skole, og mange siger ved skoleårets afslutning, at det har været det bedste skoleår de har oplevet. Mange af de tidligere elever kommer forbi for at hilse på, og samstemmende fra dem lyder, at de har været glade for den støtte de har fået, både fagligt, social og personligt i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ledelsesskiftet i november måned 29, i forbindelse med den nye struktur på Ungeområdet, er gået problemfrit, og den nye struktur har betydet, at der igen er kommet stor fokus på den enkelte elevs trivsel, og givet mulighed for ledelsesopbakning til medarbejderne i forhold til at håndtere hverdagens udfordringer. Side 17 af 47

19 Kvalitetsrapport 29-1 IUC har haft stor fokus på elevernes fravær siden januar 29 og har udmeldt procedurer, der skal være med til at understøtte den enkelte elevs skolegang, og vi kan allerede nu konstatere, at det har formindsket specielt det ulovlige fravær rigtig meget, og at den gode udvikling fortsætter, hvilket er yderst positivt set i lyset af, at skoleverdenen på landsplan generelt oplever et større og større fravær. IUC har i skoleåret 21/211 valgt at deltage i PALS projektet for derigennem at få diskuteret/styrket sin pædagogiske profil, og det er både ledelsens og medarbejdernes oplevelse, at selv om det kan være hårdt at arbejde på IUC, så giver det også en fantastisk energi at være med til at gøre en forskel for de unge. Side 18 af 47

20 Kvalitetsrapport Skolebestyrelsens høringssvar Side 19 af 47

21 Kvalitetsrapport 29-1 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 1. klasse Karakterer, 1.kl., obligatoriske fag Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 2 af 47

22 Kvalitetsrapport Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep. 29 (Kilde UNI-C) De kommunale gennemsnit var i 291 O. kl.: 2,5 1. kl.: 2,9 2. kl.: 19, 3. kl.: 19,9 4, kl.: 19,8 5. kl.: 21,9 6. kl.: 19,7 7. kl.: 22, 8. kl.: 21,1 9. kl.: 2,9 1. kl.: 18,9 Nøgletalselement. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. Sum Side 21 af 47

23 Kvalitetsrapport Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande kommune i 28-9 var som følger:. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Nøgletalselement.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Beskrivelse Antal klasser i. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 1. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klasser.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Sum Side 22 af 47

24 Kvalitetsrapport Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep. 29 (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i 28-9: 25 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever Anden klassesammensætning Sum Side 23 af 47

25 Kvalitetsrapport Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i 28-9 var som følger:.-3. kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 Nøgletalselement.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 1. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 24 af 47

26 Kvalitetsrapport Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i 28-9 i Ikast-Brande kommune var:. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Nøgletalselement. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 1. kl. Beskrivelse Antal. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 1. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klasser. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 1. kl. Sum Side 25 af 47

27 Kvalitetsrapport Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennesnit i 28-9 var: 2,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 19, 21,2 Side 26 af 47

28 Kvalitetsrapport Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i 28-9 var 5,3 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser,, Side 27 af 47

29 Kvalitetsrapport Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i 28-9 var 8,3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser,, Side 28 af 47

30 Kvalitetsrapport Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året 28-9 anvendt 5258 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 29 af 47

31 Kvalitetsrapport Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande kommune havde i elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever Antal to-sprogede elever i alt 8 16 Side 3 af 47

32 Kvalitetsrapport Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året 28-9 var der 227 elever i Ikast-Brande kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever Elever, der modtager timer i DAS Side 31 af 47

33 Kvalitetsrapport Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret 28-9 blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: 2811 timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 32 af 47

34 Kvalitetsrapport Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13, Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 11,,, 11, 11,6,, 1,6 Kommentarer til nøgletallet IUC opretter ikke specailklasser, men integrerer de tidligere specialklasseelever i normalklasserne. Det betyder, at lev-lærer ratioen vil ligge lav, idet IUC har fået ca. 1,3 stilling til enkeltintegrerede elever. Side 33 af 47