International sambeskatning

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfattere: Cand.merc.aud. Tom Olesen Juridisk Institut Morten Damgaard Vejleder: Aage Michelsen International sambeskatning - Status på de nye internationale sambeskatningsregler efter den seneste udvikling i fællesskabsretten Handelshøjskolen i Århus Maj 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsninger Metodevalg Sambeskatningens historie i Danmark Frivillig sambeskatning frem til nedsættelsen af sambeskatningsudvalget i Perioden fra 1903 til Perioden fra 1960 til Lovforslag som aldrig blev vedtaget Andre regler Sambeskatningsudvalget Sambeskatningsudvalgets målsætninger Kritik af de hidtidige sambeskatningsregler Forskellige løsningsforslag fra sambeskatningsudvalget Forslag til ændringer uafhængig af modelvalg Forskellige sambeskatningsmodeller Sambeskatningsudvalgets anbefalinger De nye internationale sambeskatningsregler vedtaget ved Lov nr Beskrivelse af forløbet frem til vedtagelsen af lov nr Gennemgang af Lov nr. 426 af 6. juni Sambeskatningsreglernes opbygning Territorialbeskatningsprincippet Undtagelser til territorialbeskatningsprincippet Overførsel af aktiver og passiver til og fra udlandet Formålet med territorialbeskatningsprincippet Globalpuljeprincippet Indgangsværdier Koncernbegrebet for international sambeskatning...33

3 Sambeskatningsindkomsten Fradragsmuligheder for underskud i sambeskatningen Værnsregel mod dobbelt fradrag Bindingsperioden Creditlempelse Genbeskatning af underskud Ordinær genbeskatning Fuld genbeskatning Genbeskatning af underskud fra faste driftssteder i lande med eksemptionsoverenskomst Administrationsselskabet Skærpet hæftelse for administrationsselskabet Konsekvenser ved udnyttelse af underskud og betaling af indkomstskat Evaluering af lov nr Analyse af Skatteministeriets argumentation for lov nr Lukke skattehullet omkring LL 5 H og SEL 31 stk pkt Forhindre skatteunddragelse Mere enkle og fleksible sambeskatningsregler Lovens opbygning og struktur Ændringerne af reglerne Tidspunktet for sambeskatningsreglernes indførelse Præsentation af gældende fællesskabsret Generelt om relevant fællesskabsret Begreberne diskrimination og restriktion Horisontal forskelsbehandling Vertikal forskelsbehandling Generaladvokatens retskildeværdi Retstvisten i Marks & Spencer-sagen De engelske regler Afgørelsen fra Special Commissioners of Income Tax Det præjudicielle spørgsmål...72

4 6.3. Domstolens afgørelse i sag C-446/03 Marks & Spencer PLC v David Halsey Sammenligning af indenlandsk og udenlandsk datterselskab vertikal forskelsbehandling Sammenligning af filial og datterselskab den horisontale forskelsbehandling Berettigelse på grundlag af territorialprincippet Tvingende almene hensyn Fordeling af beskatningskompetencen Risiko for dobbeltfradrag Risiko for skatteunddragelse Tvingende almene hensyn i generaladvokatens forslag til afgørelse Proportionalitetsprincippet samt sagens afgørelse En vurdering af dommen og dennes konsekvenser Domstolens afgørelse i sag C-152/04 Ritter-Coulais Kan Lov nr. 426 forenes med nyeste fællesskabsretlige praksis International sambeskatning i relation til fællesskabsretten Udgør globalpuljeprincippet en restriktion i relation til fællesskabsretten Kan tvingende almene hensyn begrunde globalpuljeprincippet Fordeling af beskatningskompetencen Hensynet til undgåelse af skatteunddragelse Hensynet til undgåelse af dobbeltfradrag for underskud Proportionalitetsprincippet Genbeskatningsreglerne i relation til fællesskabsretten Udgør genbeskatningsreglerne en restriktion? Hensynet til undgåelse af dobbeltfradrag for underskud Proportionalitetsprincippet Værnsregel mod dobbeltfradrag Territorialbeskatningsprincippet i relation til fællesskabsretten Udgør territorialprincippet en restriktion? Kan almene hensyn begrunde territorialbeskatningsprincippet? Ritter-Coulais-sagens indflydelse på territorialbeskatningsprincippet Skyldes forskelsbehandlingen usammenlignelige situationer?...137

5 Vurdering af hensynet til sammenhængen i beskatningsordning Fordelingen af beskatningskompetencen Hensynet til undgåelse af skatteunddragelse Overholdes kravet om proportionalitet? Overførsel af aktiver og passiver Skærpet hæftelse for administrationsselskabet ved international sambeskatning Er hæftelsesdifferentieringen en restriktion Konklusion Summary Litteraturliste Bilag

6 Afsnit 1 Indledning. 1. Indledning Danmark har igennem årene været et af de relativ få lande, der tillod frivillig sambeskatning med selskaber, der ikke skattemæssigt var hjemmehørende her i landet. Faktisk har de hidtidige danske regler været en af de modeller, EU-kommissionen har prøvet at implementere i EU for at fremme det indre marked. 1 Det, at Danmark tillader international sambeskatning, har dog givet anledning til en del problemer, specielt omkring skattetænkning, samt om reglerne er i overensstemmelse med fællesskabsrettens grundlæggende frihedsrettigheder. På denne baggrund nedsatte regeringen i 1. kvartal 2004 et ekspertudvalg, der blandt andet skulle komme med forslag til et lovgrundlag med henblik på en modernisering og fremtidssikring af de internationale sambeskatningsregler i overensstemmelse med fællesskabsretten. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra et mindretal i sambeskatningsudvalget fremsatte Skatteministeriet den 2. marts 2005 lovforslag 121, 2 der blev vedtaget den 31. maj 2005 som lov nr. 426 af 6. juni De nye regler har lige fra starten været udsat for massiv kritik fra forskellige fronter. Blandt andet er der stor debat om, hvorvidt lov nr. 426 er i strid med fællesskabsretten. Specielt er det blevet fremført, at reglerne udgør en restriktion i forhold den frie etableringsret, der skal fremme den frie bevægelighed over landegrænserne, og dermed danner en af grundstenene i det indre marked. Det kan dog være svært umiddelbart at afgøre, om en lov er i strid med fællesskabsretten, da fastlæggelsen af ovennævnte begreber i høj grad bygger på praksis fra EF-domstolen. Da praksis i vid udstrækning former indholdet af fællesskabsretten, bliver emnet ikke mindre aktuelt set i lyset af den seneste udvikling i fællesskabsretten, hvor EF-domstolen har afsagt dom i Marks & Spencer-sagen d. 13. december 2005 og Ritter-Coulais-sagen 21. februar 1 Jf. Søren Friis Hansen, Obligatorisk sambeskatning er uforenelig med grundlæggende fællesskabsretlige frihedsrettigheder - en fællesskabsretlig analyse af lovforslag L 121, TfS 2005, 399, s Lovforslaget blev oprindeligt fremsat som L 153 af 15. december 2004, men på grund af folketingsvalget d. 8. februar 2005 bortfaldt det oprindelige lovforslag og det nye lovforslag L 121 blev fremsat med visse ændringer på væsentlige områder. 1

7 Afsnit 1 Indledning Disse domme har længe været ventet med spænding, da de forventes at udfordre de nye danske internationale sambeskatningsregler. På baggrund af den massive kritik de nye internationale sambeskatningsregler gav anledning til sammenholdt med Marks & Spencer- og Ritter-Coulais-dommene, kan man med rette stille det spørgsmål, om den nye sambeskatningslov lov nr. 426, her under et år efter lovens vedtagelse, faktisk er så fremtidssikker, som det var intentionen ved dens vedtagelse Problemformulering Formålet med denne opgave er at belyse og analysere de nye internationale sambeskatningsregler i lov nr. 426 af 6. juni 2005 samt at vurdere, hvorvidt disse nye regler strider mod EU-rettens grundlæggende frihedsrettigheder set i lyset af den seneste udvikling i retspraksis ved EF-domstolen Afgrænsninger Gennem opgaven vil der i henhold til problemformuleringen kun blive fokuseret på den internationale del af de nye sambeskatningsregler i lov nr Den nationale del vil kun blive inddraget i det omfang, det findes relevant. De gamle regler for international sambeskatning vil kun blive inddraget i det omfang, det er nødvendigt for belysning af opgavens problemformulering, idet fokus vil være rettet mod de nye internationale sambeskatningsregler set i forhold til fællesskabsretten. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der under beskrivelsen og analysen af de nye internationale sambeskatningsregler vil blive fokuseret på de aspekter, der har størst relevans i relation til en eventuel fællesskabsretlig konflikt. Udgangspunktet for beskrivelsen af de nye internationale sambeskatningsregler er ændringerne i selskabsskatteloven og ligningsloven. Ændringer i andre love, som lov nr. 426 har medført, inddrages kun i det omfang, det skønnes relevant for opgavens emne. Endvidere behandles SE-selskabets eventuelle indflydelse på de internationale sambeskatningsregler og problemerne vedrørende dette ikke. Der afgrænses også fra tilgrænsende områder til den 2

8 Afsnit 1 Indledning. internationale sambeskatning som eksempelvis reglerne om tynd kapitalisering og transfer pricing. Hvilke provenumæssige indvirkninger, som de nye internationale sambeskatningsregler vurderes at få for staten, virksomhederne og samfundet i særdeleshed, vil ikke blive behandlet. Der vil ikke blive taget stilling til diverse overgangsregler mellem de gamle internationale sambeskatningsregler og lov nr. 426, da opgaven fokuserer på, hvad der over en længere tidshorisont vil være gældende. Udenlandske sambeskatningsregler vil kun blive inddraget, hvor det findes naturligt eksempelvis i forbindelse med behandling af diverse domme. Ligeledes vil diverse dobbeltbeskatningsoverenskomster udelukkende blive behandlet, hvis det skønnes relevant for at skabe et bedre overblik. Gennem opgavens afsnit vedrørende behandlingen af de nye internationale sambeskatningsregler i SEL 31 A omfatter benævnelsen faste driftssteder ligeledes faste ejendomme, da disse to begreber sidestilles, jf. SEL 31 A, stk. 1, sidste pkt. Da den fællesskabsretlige vurdering omhandler de nye internationale sambeskatningsregler, vil der ikke blive vurderet på, hvorvidt de tidligere sambeskatningsregler var i strid hermed. Fokus vil blive lagt på en beskrivelse af den seneste udvikling inden for fællesskabsretten i forhold til de nye internationale sambeskatningsregler. Dog vil ældre praksis fra EFdomstolen blive inddraget i det omfang, det findes relevant. Da fokus for opgaven er på de internationale sambeskatningsregler i forhold til retspraksis ved EF-domstolen, beskrives kun de relevante traktatbestemmelser kort. Det skal afslutningsvis bemærkes, at materiale offentliggjort efter 1. maj 2006 af hensyn til opgavens deadline ikke er blevet behandlet i dybden. 3

9 Afsnit 1 Indledning Metodevalg Opgaven indledes i afsnit 2 med en historisk gennemgang af udviklingen inden for det danske sambeskatningsinstitut frem til nedsættelsen af sambeskatningsudvalget 1. kvartal Dette gøres for at give læseren en grundlæggende viden om udviklingen i reglerne for international sambeskatning i Danmark samt baggrunden for denne. I opgavens afsnit 3 fokuseres der på processen fra nedsættelsen af sambeskatningsudvalget frem til fremlæggelsen af Rapport fra sambeskatningsudvalget Betænkningnr Formålet med denne analyse er at forsøge at få klarlagt, hvilke mål og diskussioner der lå bag sambeskatningsudvalgets arbejde, og hvilke anbefalinger udvalget kom frem til. Her tænkes specielt på, om udvalget var opmærksom på mulige fællesskabsretlige konflikter, og om man gjorde noget ekstraordinært for at undgå disse. I opgavens afsnit 4 bliver processen i forbindelse med reglernes endelige udformning og vedtagelse indledningsvist beskrevet kort. Dernæst bliver selve indholdet af lov nr. 426 analyseret til bunds med fokus på den internationale sambeskatning i relation til en eventuel konflikt med fællesskabsretten. I opgavens afsnit 5 bliver lov nr. 426 evalueret. Der bliver fokuseret på skatteministeriets argumentation for lovens overordnede indhold samt årsagen til tidspunktet for dens vedtagelse, og om den opfylder målsætningen om at forenkle sambeskatningsreglerne og gøre dem mere fleksible samtidig med, at det bliver sværere at foretage skatteunddragelse. I opgavens afsnit 6 bliver der foretaget en dybdegående analyse af den seneste udvikling inden for fællesskabsretten med fokus på Marks & Spencer-sagen og Ritter-Coulais-sagen. Anden retspraksis fra EF-domstolen samt fællesskabsretlige begreber bliver præsenteret i det omfang det vurderes nødvendigt for analysen. I opgavens afsnit 7 bliver der foretaget en vurdering af, hvorvidt den seneste udvikling inden for fællesskabsretten bevirker, at de nye internationale sambeskatningsregler i lov nr. 426 er i strid med de grundlæggende fællesskabsretlige frihedsrettigheder. Under denne behandling bliver der fokuseret på de mest centrale fællesskabsretlige problemstillinger. 4

10 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. 2. Sambeskatningens historie i Danmark For at kunne sammenligne lov nr. 426 med gældende fællesskabsret er det vigtigt at have en forståelse af den historiske udvikling inden for det danske sambeskatningsinstitut siden indførelsen i Der vil ikke blive foretaget en detaljeret gennemgang, men i stedet blive fokuseret på de væsentlige historiske ændringer, der løbende har modificeret sambeskatningsinstituttet indtil det regelsæt, der er gældende i dag, som er vedtaget ved lov nr Fokus vil især blive lagt på udviklingen inden for den internationale del af det danske sambeskatningsinstitut frem til vedtagelsen af lov nr. 426 den 6. juni Frivillig sambeskatning frem til nedsættelsen af sambeskatningsudvalget i 2004 Den første lov omkring sambeskatning blev først vedtaget i 1960 i selskabsskatteloven Før dette tidspunkt var sambeskatning mellem selskaber ikke et ukendt fænomen, da der siden 1903, samtidig med statsskattelovens indførelse, løbende havde dannet sig en fast praksis omkring sambeskatning af selskaber. 4 På trods af den manglende lovhjemmel blev også international sambeskatning på dette sambeskatningsmæssigt set tidlige stadie i nogle tilfælde tilladt. Dette fremgår blandt andet af en dom fra 1914 offentliggjort i UfR H, hvor et dansk moderselskab fik godkendt sambeskatning med et tysk datterselskab beliggende i Hamborg Perioden fra 1903 til 1960 I perioden før 1960 var der meget tvivl om, hvornår man havde mulighed for at foretage sambeskatning. Dette skyldes i høj grad, at der indtil aktieselskabslovens vedtagelse i 1917 heller ikke fandtes selskabsretlig lovgivning på området. I stedet for lovgivningen brugte skattemyndighederne nogle definitioner til at afgøre, om der var tale om et skattesubjekt eller flere selskaber. Det var blandt andet afgørende, om selskaberne udgjorde en fuldstændig økonomisk, administrativ og forretningsmæssig enhed - den såkaldte filial betragtning. 3 Jf. Anja Svendgaard, Frivillig og tvungen sambeskatning af selskaber, s Jf. Susanne Pedersen, Sambeskatning i koncernforhold, s

11 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. Sambeskatning blev stadig tilladt ud fra ovenstående definition på trods af selskabslovens vedtagelse 1917, da det stadig var uklart, hvordan aktieselskaber, der var ejet 100 % af et andet aktieselskab, skulle behandles. 5 Der var både fordele og ulemper for selskaberne ved at indgå i sambeskatningen. En af fordelene var, at udbytter fra datterselskaber til moderselskaber undgik dobbelt beskatning, da der ved sambeskatning blev set bort fra disse udbytter. Uden sambeskatning skete der økonomisk dobbeltbeskatning. 6 Dette problem var en af hovedårsagerne til, at skattemyndighederne tillod sambeskatning. En anden fordel var, at man også dengang havde mulighed for at overføre uudnyttet underskud til andre selskaber i koncernen. 7 En af ulemperne ved sambeskatning var, at man risikerede at blive hårdere beskattet, da man på dette tidspunkt beskattede selskaber progressivt, og en sambeskatning kunne dermed resultere i et højere skatteprovenu, end hvis koncernselskaberne var særbeskattede. 8 I forbindelse med vedtagelsen af en ny statsskattelov i 1922 blev der i 37, stk. 3 og 4 indført bestemmelser, så man undgik ovennævnte økonomiske dobbeltbeskatning af udbytte. På denne baggrund mente skattemyndighederne, at den ulovhjemlede sambeskatningspraksis skulle afskaffes. Denne opfattelse blev imidlertid underkendt i en række afgørelser. Den første offentliggjorte afgørelse, hvor højesteret tog stilling, var i dommen offentliggjort i UfR Moderselskabet A/S Sthyr & Kjær havde siden 1922 været sambeskattet med datterselskabet Skandinavisk Kaffe- og Kakao Kompagni. Modsat selskabernes ønske foretog skattemyndighederne for skatteåret 1933/34 særbeskatning af de to selskaber. Dette blev underkendt af højesteret. Højesteret begrundede underkendelsen med, at moderselskabet og dets 100% ejede datterselskab, som havde fælles bestyrelse og direktør med moderselskabet, fandtes at danne en sådan økonomisk enhed, at selskaberne også i skattemæssig henseende burde behandles som en enhed. En anden faktor, der havde betydning var, at skattemyndighederne trods lovændringen i 1922 havde ført en praksis, hvor sambeskatning var tilladt, hvis nogle kriterier var opfyldt. 9 5 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Susanne Pedersen, Sambeskatning i koncernforhold, s Jf. Anja Svendgaard, Frivillig og tvungen sambeskatning af selskaber, s

12 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. I en højesteretsdom offentliggjort i UfR H blev der første gang taget stilling til muligheden for international sambeskatning siden lovændringen i A/S Henriques & Lovengreens Trikotagefabrikker ejede en så stor andel af et svensk datterselskab, som det var muligt efter svensk lovgivning. Højesteret stadfæstede enstemmigt, at de to selskaber dannede en sådan økonomisk enhed, at de skattemæssigt skulle behandles som sådan. Dommen var yderst interessant på flere områder. Det blev fastslået, at international sambeskatning stadig var muligt inden for visse kriterier. Dommen udvidede dog samtidig disse kriterier ved at tillade, at danske selskaber kunne sambeskattes med deres udenlandske selskaber, selvom moderselskabet ikke ejede hele datterselskabets aktiekapital. Moderselskabet skulle bare besidde den maksimale indflydelse i datterselskabet, som reglerne i det pågældende land tillod. 10 På baggrund af disse afgørelser blev praksis frem til den første selskabsskattelovs vedtagelse i 1960, at sambeskatning kunne tillades, når følgende betingelser var opfyldt Skattemyndighederne gav tilladelse. 2. Ved danske datterselskaber skulle moderselskabet eje 100 pct. af aktiekapitalen (økonomisk enhed). (Som ovenfor nævnt ikke 100 pct. krav vedrørende udenlandske døtre.) 3. Selskaberne skulle drive virksomhed i samme eller nærbeslægtede brancher (saglig enhed). 4. Moderselskabets bestyrelse skulle have hovedindflydelsen i datterselskabet, dvs. besætte flertallet af bestyrelsesposterne i datterselskabet med bestyrelsesmedlemmer fra moderselskabet. Selvom praksis efterhånden havde skabt et rimeligt grundlag for, i hvilke tilfælde sambeskatning var mulig, opstod der frem til selskabsskattelovens indførelse løbende tvivlsspørgsmål. Eksempelvis fandtes der ikke tilkendegivelser af konsekvenserne ved sambeskatningens ophør. Et område der stadig giver anledning til stor diskussion, specielt i forhold til international sambeskatning. Dette aspekt vil blive behandlet indgående senere i opgaven. 10 Jf. Susanne Pedersen, Sambeskatning i koncernforhold, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

13 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark Perioden fra 1960 til 2004 Den ovenfor skitserede skatteadministrative praksis fortsatte frem til vedtagelsen af den første selskabsskattelov om sambeskatning, SEL 31, som blev indført ved lov nr. 285 af 11. juni1960 Hovedformålet med lovfæstelsen af reglerne var at opretholde muligheden for bedre udnyttelse af skattemæssige underskud. 12 Selve indholdet af sambeskatningen blev dog stadig ikke defineret i loven. Lovteksten indeholdt mere grundbetingelserne for sambeskatningen. Nogle af de vigtigste grundbetingelser var følgende: 1. Sambeskatning krævede tilladelse fra ligningsrådet. 2. Datterselskaberne og moderselskabet skulle have samme regnskabsår. 3. Moderselskabet skulle eje samtlige aktier eller så stor en andel, som det var lovligt muligt i det sambeskattede datterselskab. I stedet for den manglende definition i loven gav SEL 1, stk. 1 ligningsrådet kompetence til at fastsætte de nærmere vilkår og bestemmelser for sambeskatning. Disse blev frem til 1977 fremsat i anvisninger og derefter i årlige sambeskatningscirkulærer fra ligningsrådet. Denne praksis blev først afskaffet i forbindelse med vedtagelsen af L Frem til 1975 skete der ikke væsentlige modificeringer af SEL 31. I perioden 1975 til 1990 blev der foretaget seks lovændringer vedrørende reglerne om frivillig sambeskatning i SEL 31. I forhold til denne opgave var en af de mest interessante ændringer i denne periode, at det var muligt at opnå tilladelse til frivillig sambeskatning med et udenlandsk datterselskab, selvom de af sambeskatningen omfattede danske selskaber ikke ejede hele aktiekapitalen i det udenlandske datterselskab. Det var dog et krav, at de øvrige aktier var ejet af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for østlandene. 14 Allerede på dette tidspunkt var der stor fokus på muligheden for international sambeskatning. 12 Jf. Anja Svendgaard, Frivillig og tvungen sambeskatning af selskaber, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Anja Svendgaard, Frivillig og tvungen sambeskatning af selskaber, s

14 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. Fra 1990 og frem til vedtagelsen af lov nr. 426 er der foretaget en del lovændringer i selskabsskattelovens 31. En af de store ændringer blev foretaget i 1995 ved lov nr. 312 af 17. maj Alle ændringerne vedrørte international sambeskatning og blev indføjet som stk i 31. Der blev blandt andet indført bestemmelser omkring fastsættelse af indgangsværdier for aktiver og passiver, om fradragsret for udgifter før sambeskatningen, samt hvornår et selskab anses for værende udenlandsk. En af årsagerne til, at de internationale sambeskatningsregler op gennem årene er blevet mere og mere komplicerede, er behovet for at lukke skattehuller for at hindre kreativ skatteplanlægning. Dette var også årsagen til vedtagelsen af lov nr af 27. december 2003, som skulle lukke skattehullet i den meget omtalte TDC-sag. Sagen gik kort fortalt ud på, at TDC udnyttede samspilsproblemer mellem dansk og tysk skatteret og dermed opnåede et gratis afskrivningsgrundlag, idet der skete et skattemæssigt step-up. TDC-sagen var en af hovedårsagerne til nedsættelsen af sambeskatningsudvalget. 15 I 2004 blev vedtaget en væsentlig ændring, specielt i forhold til den internationale sambeskatning, i kraft af lov nr. 221 af 31 marts. Denne udvidelse gav følgende yderligere muligheder for frivillig international sambeskatning: Sambeskatning mellem to danske søsterselskaber, som er ejet af et udenlandsk moderselskab. 2. Sambeskatning mellem et udenlandsk moderselskabs faste driftssted i Danmark og et datterselskab, hvis aktierne i datterselskabet er knyttet til det faste driftssted, eller et dansk datterselskab, som var ejet af det udenlandske moderselskab Lovforslag som aldrig blev vedtaget I perioden blev der også fremsat en del lovforslag vedrørende ændringerne i reglerne omkring frivillig sambeskatning, som aldrig er blevet vedtaget. Blandt andet har muligheden for frivillig sambeskatning med udenlandske datterselskaber været i fare flere gange. I 1985 anbefalede et udvalg nedsat af Folketinget, at muligheden for frivillig sambeskatning med udenlandske datterselskaber skulle ophæves. Folketinget har efterfølgende i tre omgange behandlet lovforslag, som ville indebære ophævelsen af 15 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

15 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. muligheden for international sambeskatning. Ingen af disse er dog nogensinde blevet vedtaget. 17 Et andet interessant lovforslag blev fremsat i EU-regi i 1991, men dette er endnu ikke blevet vedtaget. Forslaget omhandlede et såkaldt underskudsmedregningsdirektiv. Formålet var i skattemæssig henseende at give moderselskaber mulighed for at medregne underskud hidrørende fra datterselskaber og faste driftssteder i udlandet. Forslaget mindede meget om de danske regler på daværende tidspunkt, men var dog på nogle områder mere vidtgående. Eksempelvis skulle man kunne medregne et datterselskab, hvis man ejede minimum 75 pct. af dette, hvorimod der i Danmark som udgangspunkt blev krævet 100 pct. ejerskab. 18 Baggrunden for forslaget var den samme målsætning, som er tvisten i den aktuelle Marks & Spencer-dom, at undgå, at den skatteretlige nationale lovgivning skaber hindringer for realiseringen af det indre marked. Det kan afslutningsvis konkluderes, at adgangen til sambeskatning gennem årene har varetaget forskellige hensyn. I de seneste år har det helt afgørende hensyn imidlertid været overførsel af underskud mellem koncernforbundne selskaber, hvilket også var fokus i lov nr Specielt den internationale sambeskatning har givet anledning til problemer fra begyndelsen af 90 erne og frem. Dette har blandt andet medført en lang række værnsregler, hvoraf nogle af de mest relevante vil blive omtalt nedenfor. 19 At sambeskatningsreglerne i stort omfang er udviklet gennem praksis er ikke optimalt. Konsekvensen af den langvarige praksis er blevet komplicerede regler med en høj detaljeringsgrad, som på flere områder har manglet Folketingets medvirken Andre regler For at hindre misbrug af sambeskatningsreglerne blev der sideløbende med ændringerne i selskabsskattelovens 31 indført en række værnsregler. Disse regler havde for langt hovedparten et internationalt sigte, da det var på dette område, de største misbrugsmuligheder fandtes. 17 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Anja Svendgaard, Frivillig og tvungen sambeskatning af selskaber, s Jf. Niels Winther-Sørensen, International sambeskatning og EU-retten SR-skat 1/2005 s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

16 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. Som nævnt i afsnit har der siden sambeskatningsinstituttets spæde begyndelse været problemer med, hvordan selskaberne skulle behandles ved ophør af frivillig sambeskatning, specielt i forhold til udenlandske datterselskaber. Denne problematik var også årsagen til vedtagelsen af den i praksis nok mest væsentlige særregel, ligningslovens 33 E i Reglen betød, at moderselskaber i Danmark skulle genbeskattes af udnyttet underskud ved ophør af sambeskatning med udenlandske datterselskaber. 21 Reglen skulle dermed sikre, at sambeskatning med udenlandske datterselskaber i relation til overførte underskud som udgangspunkt alene medførte en udskydelse af beskatningstidspunktet. Skattekreditten skulle altså tilbagebetales, når datterselskaber begyndte at genere overskud. En anden relevant værnsregel, der bør nævnes, er ligningslovens 5 H, som blev indført den 12. juni 1996 i forbindelse med vedtagelsen af lov nr Reglen omfatter koncerninterne overdragelser af underskudsgivende faste driftssteder og skal forhindre, at et dansk selskab eller et sambeskattet udenlandsk selskab kan fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted, som erhverves fra et koncernforbundet selskab, som ikke beskattes i Danmark. Bestemmelsen medfører, at underskud i et sådant fast driftssted alene kan fremføres til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted. Værnet i LL 5 H ville dog ikke være effektivt uden den samtidigt indførte bestemmelse i SEL 31, stk.1, 6. pkt., idet de varetager samme hensyn. SEL 31, stk. 1, 6 pkt. sikrer, at det heller ikke er muligt at opnå sambeskatning med udenlandske datterselskaber, hvis mere end 50 % af aktiekapitalen er erhvervet ved en koncernintern overdragelse fra et udenlandsk moderselskab, medmindre der har været tale om direkte eller indirekte ejerskab i hele sambeskatningsperioden. 22 De to bestemmelser må derfor anses for at være hinandens forudsætninger. Det, man havde for øje med de to bestemmelser, var udenlandske koncerner, dvs. koncerner med det øverste moderselskab i udlandet. Reglerne skulle således hindre udenlandske koncerner med danske datterselskaber i skattetænkning gennem intern handel med latente underskud og derigennem undgå dansk beskatning af de danske selskabers overskudgivende aktivitet. 23 Ligningsloven 5 H og SEL 31 stk pkt. og problemstillingerne bag reglerne var en af hovedårsagerne til, at skatteministeriet allerede ville have vedtaget lov nr. 21 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Kim Wind Andersen, EU-pakken og den udvidede adgang til sambeskatning SO , s Jf. Niels Winther-Sørensen, Ligningslovens 5 H , Julebog 2005, s

17 Afsnit 2 Sambeskatningens historie i Danmark. 426 i juni Årsagen til dette samt argumentets holdbarhed vil blive diskuteret senere i opgaven. Af andre værnsregler, som er indført efter 1990, skal reglen i ligningslovens 5 G, som sikrer mod dobbeltfradrag, nævnes. 24 Denne regel skal forhindre, at en internationalt sambeskattet koncern kan opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat jf. LL 5 G, stk. 1, 1 pkt. Det samme gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske regler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber, hvis indkomst ikke indgår ved beregning af dansk skat, jf. LL 5 G, stk. 1, 2. pkt. 24 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

18 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. 3. Sambeskatningsudvalget Efter at have beskrevet den historiske proces, der førte frem til nedsættelsen af sambeskatningsudvalget, er det relevant at gå i dybden med processen fra udvalgets stiftelse til lovens vedtagelse. Formålet med denne analyse er at forsøge at få klarlagt, hvilke mål der var med sambeskatningsudvalgets arbejde, hvilke diskussioner der lå bag udvalgets anbefalinger, og hvilken sammenhæng der var mellem udvalgets anbefalinger og den endelige lov nr Denne analyse skal gerne give nogle indikationer på, hvor opmærksom man igennem sambeskatningsudvalgets arbejde var på, om de forskellige løsningsforslag kunne skabe konflikt i forhold til fællesskabsretten, og om man gjorde noget ekstraordinært for at undgå dette Sambeskatningsudvalgets målsætninger I 1. kvartal 2004 nedsatte skatteministeren et ekspertudvalg, fremover benævnt sambeskatningsudvalget, der skulle gennemgå reglerne for frivillig sambeskatning og komme med forslag til et egentligt lovgrundlag. 25 Der var flere årsager til, at skatteministeren ønskede at modificere sambeskatningsreglerne. Som nævnt ovenfor var de hidtidige sambeskatningsregler baseret på spredte lovbestemmelser, anvisninger fra ligningsrådet samt administrativ praksis, hvilket gjorde det vanskelig at anvende for selskaberne. Dette betød en del ekstra arbejde både for selskaberne og skattemyndighederne samtidig med, at det var mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at gå ind på det danske marked. De hidtidige regler gav også løbende anledning til lovændringer som følge af skattehuller. Målet med sambeskatningsudvalgets arbejde var derfor at gøre de hidtidige regler mere enkle og fleksible for selskaber og skattemyndigheder samtidig med, at der var defineret en klar 25 Ekspertudvalget bestod af følgende medlemmer: Adjungeret professor Søren Rasmussen, Deloitte (formand); Rådgivende skatterevisor Christen Amby; Koncerndirektør Ole Steen Andersen, Danfoss; Skattechef Marianne Rørslev Andersen, Danisco; Professor Ole Bjørn, KPMG; Statautoriseret revisor John Bygholm, Deloitte; Advokat Jan Börjesson. Kromann Reumert; Konsulent Frithiof Hagen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; Professor Michael Møller, Copenhagen Busniness School; International ekspert Ivar Nordland, Skatteministeriets Departement; Retschef Preben Underbjerg Poulsen, Told- og Skattestyrelsen; Professor Niels Winther-Sørensen, Copenhagen Business School. 13

19 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. lovgivningsmæssig hjemmel. Herunder ønskede man at vurdere reglernes samspil med andre EU lande for at højne fleksibiliteten. Herudover ønskede man fremtidssikrede regler, der var robuste over for skattetænkning. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sambeskatningsudvalget helt fra starten af udvalgets arbejde var fokuseret på, at en fremtidssikring af reglerne kun kunne opnås, hvis reglerne var i overensstemmelse med fællesskabsretten. 26 Sambeskatningsudvalgets arbejde har dog undladt at komme med en klar prognose om udfaldet i specifikke fællesskabsretlige sager som eksempelvis Marks & Spencer-sagen og Ritter-Coulais-sagen. De har dog løbende gennem udarbejdelsen af betænkningen taget højde for usikkerheden om udfaldet af sagerne. 27 Som en sammenfatning vedrørende fællesskabsretlige forhold anfører udvalget dog med hensyn til Marks & Spencer-sagen, at det vil være uhensigtsmæssigt at indskrænke de eksisterende sambeskatningsreglers anvendelsesområde til kun at vedrøre over- og underskud, der er opstået inden for dansk skattejurisdiktion før EF-domstolens afgørelse i sagen. I forhold til skattetænkning blev udvalget specifikt bedt om at se på mulighederne for at justere på værnsreglerne vedrørende koncerninterne erhvervelser, da man ikke mente disse var effektive. Målet var at forhindre, at udenlandske koncerner unddrog dansk beskatning ved at indskyde udenlandsk underskudsgivende aktiviteter under dansk beskatning. 28 Dette område var hidtil lovreguleret i selskabsskattelovens 31, stk. 1, 6 pkt. samt i ligningsloven 5 H som nævnt tidligere Kritik af de hidtidige sambeskatningsregler Det er relevant at fokusere på de områder af de hidtidige internationale sambeskatningsregler, som udvalget udsatte for størst kritik og dermed skulle have størst prioritering i et endeligt løsningsforslag. Det blev kritiseret, at sambeskatningsreglerne ikke var skattemæssige symmetriske på alle områder og dermed lagde op til skattetænkning. Etablering af datterselskaber i udlandet blev 26 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Niels Winther-Sørensen, International sambeskatnning og EU-retten, SR-skat 1/2005, s Jf. Søren Friis Hansen Obligatorisk sambeskatning er uforenelig med grundlæggende fællesskabsretlige frihedsrettigheder - en fællesskabsretlig analyse af lovforslag L 121, TfS 2005, 399 s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

20 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. eksempelvis favoriseret frem for etablering af faste driftssteder. 30 Denne favorisering skyldes, at det var muligt at vælge, hvilke datterselskaber der ønskedes medtaget i den danske sambeskatning, hvilket ikke var muligt med faste driftssteder, idet disse blev beskattet efter globalindkomstprincippet i statsskattelovens 4. Denne mulighed blev kaldt cherry picking. 31 Datterselskaber blev også favoriseret i forhold til mulighed for lempelse for skatter betalt i udlandet. Et eksempel herpå kunne være følgende. Hvis der blev etableret et fast driftssted i et land, der havde en eksemptionsoverenskomst med Danmark, og Danmark lempede for den udenlandske skat, ville et eventuelt underskud stadig kunne medregnes i indkomsten, og dette ville blive genbeskattet i takt med, at der opstod overskud i det faste driftssted. I dette scenarium favoriseres datterselskabsetablering ved, at der ved genbeskatning af datterselskaberne også blev lempet for de betalte udenlandske skatter. Denne lempelse blev ikke givet ved etablering af et fast driftssted jf. ligningslovens 33 D modsætningsvis. 32 Denne favorisering af datterselskaber mente sambeskatningsudvalget ikke var optimal, eftersom indførelsen af såvel national som international sambeskatning især skyldtes et ønske om skattemæssigt at ligestille koncerner uanset organisering. 33 Et andet område, der kunne lægge op til skattetænkning, var skattemyndighedernes begrænsede kontrolmuligheder med udenlandske datterselskaber. Det kunne eksempelvis være vanskeligt at kontrollere koncerninterne transaktioner mellem to selskaber i samme land, hvoraf kun det ene af selskaberne er omfattet af sambeskatning i Danmark. Situationen bliver ikke bedre af, at de udenlandske skattemyndigheder ikke altid var lige samarbejdsvillige eller simpelthen ikke lå inde med de relevante oplysninger. 34 De hidtidige genbeskatningsregler i forbindelse med international sambeskatning i ligningslovens 33 E blev også kritiseret, da sambeskatningsudvalget fandt, at de højst sandsynlig var EU-stridige. 35 Årsagen til dette skyldes, at der kun skete genbeskatning af et 30 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. lovforslag 121, folketingsåret , 2. samling, Almindelige bemærkninger, afsnit Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Niels Winther-Sørensen, International sambeskatning og EU-retten, SR-Skat 1/2005 s

21 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. tidligere fratrukket underskud fra udenlandske datterselskaber. Tilsvarende regler gjaldt ikke ved sambeskatning med danske datterselskaber og gjorde det dermed mindre fordelagtigt at etablere datterselskaber i andre EU-medlemsstater. 36 Genbeskatningsreglerne blev samtidig kritiseret for at forhindre forretningsbegrundede koncerninterne omstruktureringer, da der skulle ske fuld genbeskatning, medmindre underskuddet fra det overdragende selskab efter udenlandske regler blev overført til det erhvervende selskab. 37 Betingelsen om underskudsoverførsel forekommer dog at være uopfyldelig ved aktieafståelse, og selv ved overdragelse af virksomheden vil det være undtagelsen, at underskuddet kan overføres til det erhvervende selskab. 38 Muligheden for creditlempelse i forbindelse med genbeskatning af tidligere fratrukne underskud blev også kritiseret. Specielt gik kritikken på, at ordningen var administrativ tung for både selskaber og virksomheder, idet det skal dokumenteres og kontrolleres, at der er betalt skat i udlandet. Det ville derfor gøre det kritiserede genbeskatningssystem noget mere enkelt, hvis genbeskatningssaldoen kun blev nedbragt af den skat, der reelt blev betalt i Danmark. Et argument der underbygger afskaffelse af creditlempelse, er, at der alligevel sjældent er udenlandsk skat at lempe for, da man i mange lande ligesom i Danmark har mulighed for at fremføre underskud. 39 Afskaffelse af creditlempelse vil derfor kun i de få tilfælde, hvor udlandet har mere restriktive underskudsfremførselsregler end Danmark give, en samlet skatteforhøjelse for koncerner eller medføre en egentlig provenugevinst for staten. Dansk beskatning af overskud vil ikke blive aktuelt ud over det genbeskatningspligtige beløb, da man ved de hidtidige regler vedrørende frivillig international sambeskatning altid kunne tage selskabet ud af sambeskatningen, når dette begyndte at give overskud. Den manglende creditlempelse vil dermed ikke blive en ulempe, da man aldrig ville komme til at betale dansk skat ved løbende overskud. 36 Forskellen skyldes, at de udenlandske datterselskaber beholder deres underskud til fremførsel, selvom det udnyttes til modregning i et andet selskab. Et dansk selskab fortaber derimod fremførelsesmuligheden hvis, underskuddet udnyttes af et andet selskab. Der sker således en form for genbeskatning på det tidspunkt, hvor underskudsselskabet opnår overskud, som ikke kan modregnes med et fremførselsberettiget underskud. Se mere herom i Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Hvis det erhvervende selskab ikke overtog underskuddet, men kun genbeskatningsforpligtelsen, ville de ikke har noget udenlandsk underskud at fremføre, og de ville dermed skulle betale udenlandsk skat, som der skulle gives creditlempelse for i Danmark. 38 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

22 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. En afskaffelse af creditlempelsen vil løse ovenstående problem omkring koncerninterne forretningsbegrundede omstruktureringer, da der ikke ville være nogen udenlandsk skat, man skulle lempe for. Dermed vil erhvervslivet få øget fleksibilitet med hensyn til organiseringen samt forøgede muligheder for forretningsbetinget adfærd. En anden fordel ved fjernelse af creditlempelse er, at man kan afskaffe værnsreglerne i LL 5 I og LL 33, stk. 5, 4. pkt., som var indført for at hindre spekulation i muligheden for creditlempelse ved at gøre skatten i udlandet kunstig høj ved at udskyde afskrivnings- og fradragsmuligheder. Afslutningsvis skal det bemærkes, at sambeskatningsudvalget vurderede, at det ikke ville medføre fællesskabsretlige problemer at afskaffe creditlempelsen. 40 Som omtalt ovenfor blev sambeskatningsudvalget specifikt bedt om at se på forskellige løsningsforslag til at eliminere omgåelsesmulighederne i værnsreglerne i LL 5 H og SEL, stk. 1, 6. pkt. Omgåelsesproblemet omkring LL 5 H skyldes, at ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked fra 2001 havde fundet, at reglen ikke fandt anvendelse, når et udenlandsk selskab, som køber et underskudsgivende fast driftssted, ikke er inddraget i dansk sambeskatning på købstidspunktet. Sambeskatningsudvalget skulle derfor finde en løsningsmodel, der kunne forhindre følgende scenarier, hvor kun de underskudsgivende aktiviteter blev inddraget under dansk beskatning: 41 1) Et dansk selskab opretter et udenlandsk datterselskab, 2) det udenlandske datterselskab køber det underskudsgivende faste driftssted, og 3) det udenlandske datterselskab inddrages i en sambeskatning med det danske selskab. Udvalget fandt også, at værnsreglerne højst sandsynligt var i strid med fællesskabsretten, da der ikke fandtes tilsvarende regler for koncerninterne erhvervelser for faste driftssteder eller datterselskaber, der altid havde været hjemmehørende i Danmark. 42 Samtidig påpegede udvalget, at bestemmelserne formentlig ikke var strengt nødvendige, hvis man sikrede, at genbeskatningsreglerne virkede efter hensigten, så overførslen af underskud fra udenlandske datterselskaber kun var en skattekredit Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. lovforslag 121, folketingsåret , 2. samling, Almindelige bemærkninger, afsnit Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

23 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget Forskellige løsningsforslag fra sambeskatningsudvalget Med fokus på sambeskatningsudvalgets målsætninger samt væsentligste kritikpunkter til gældende lov diskuterede udvalget en række mulige sambeskatningsmodeller. De mest relevante vil kort blive beskrevet i det følgende Forslag til ændringer uafhængig af modelvalg Udvalgets arbejde udmøntede sig i forslag til ændringer, der var mulige at implementere i såvel det gældende regelsæt som inden for andre tekniske modeller. Det blev forslået, at muligheden for creditlempelse, når et udenlandsk sambeskattet selskab giver overskud, skulle afskaffes. Fordelen vil især være kontrolmæssig, da muligheden for creditlempelse hidtil havde medført en del skattespekulation samt problemer med at kontrollere den betalte skat i udlandet. Sambeskatningsudvalget vurdere, at denne ændring ikke ville give fællesskabsretlige problemer. 44 Det blev også foreslået, at den eksisterende hjemmel til at fastsætte oplysningskrav vedrørende udenlandske datterselskaber skulle udnyttes således, at der kunne udføres en bedre kontrol Forskellige sambeskatningsmodeller Sambeskatningsudvalget diskuterede flere mulige modeller. De mest relevante vil i det følgende kort blive gennemgået med fokus på eventuelle fællesskabsretlige problemstillinger. Ønsket om en mere robust og fremtidssikret model inspirerede udvalget til arbejdet med koncernfradragsmodellen. Modellen går kort fortalt ud på, at selskaberne både nationalt og internationalt skulle opgøre den skattepligtige indkomst hver for sig. Eventuelle underskud kan fratrækkes i andre selskaber efter eget valg, men kan samtidig fremføres. Konsekvensen heraf er, at der indføres genbeskatningsregler både nationalt og internationalt. Dette betyder, at et selskab, der har udnyttet et underskud fra et andet selskab i koncernen, bliver genbeskattet, når det tidligere underskudsgivende selskab begynder at give overskud eller 44 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s

24 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. bliver frasolgt. Modellen opfylder dermed målsætningen, om at sambeskatningssystemet kun skal virke som en skattekredit. En af de åbenlyse fordele ved modellen er, at den er fremtidssikret, da den ikke er fællesskabsretligt stridig fordi den modsat de gældende regler er neutral i forhold til genbeskatning ved national og international sambeskatning. 46 En ulempe er dog, at modellen absolut ikke opfylder målsætningen om forenkling af reglerne. Årsagen til dette er, at modellen som sagt også kræver indførelse af genbeskatningsregler ved national sambeskatning. 47 Genbeskatningsreglernes kompleksitet kan dog, jf. sambeskatningsudvalget, minimeres ved at indføre en automatisk genbeskatning efter eksempelvis en 10-års periode og dermed gøre reglerne mere enkle og nemmere at administrere for såvel selskaber som skattemyndigheder. 48 Der blev også diskuteret forskellige pulje-modeller: Grenpuljningsprincippet, Landepuljningsprincippet og globalpuljeprincippet. Puljning går overordnet ud på, at indkomster fra forskellige selskaber eller faste driftssteder skal lægges sammen, inden der foretages overførsel af underskud, dette reducerer naturligt underskudsfordelen. Den mest omfattende pulje-model er globalpuljeprincippet. Dette princip går overordnet ud på, at hvis man vælger sambeskatning, skal alle selskaber medtages under sambeskatningen. Det var udvalgets klare opfattelse, at globalpuljeprincippet ville betyde, at der i meget lille omfang ville blive anvendt international sambeskatning, specielt ville store koncerner blive ramt. Der var også fremme gennem udvalgets arbejde at bibeholde det nuværende system, da det blev vurderet, at det var muligt at imødekomme en del af de anførte kritikpunkter via mindre modificeringer. Men regelsættet er som førnævnt kompliceret og ikke særlig robust. Det største problem er dog, at reglerne højst sandsynligt konflikter med fællesskabsretten. Efter de gamle regler sker der nemlig rent teknisk en forskellig genbeskatning i den nationale og den internationale sambeskatning. 49 Hvis disse regler på et tidspunkt kendes for fællesskabsretligt stridige, kan Danmark risikere at skulle frasige sig genbeskatning af tidligere givne underskudsfradrag. 46 Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. Rapport fra sambeskatningsudvalget, s Jf. ovenstående afsnit

25 Afsnit 3 Sambeskatningsudvalget. En total afskaffelse af muligheden for sambeskatning mellem selskaber blev også diskuteret. Nogle af de umiddelbare fordele var, at det ville give en betydelig regel-forenkling, mere robuste skatteregler, fjerne problemet med ligningslovens 5 H, samt et vigtigt aspekt - være i overensstemmelse med fællesskabsretten. Det blev specielt diskuteret kun at afskaffe den internationale sambeskatning, da meget få lande ud over Danmark tillader dette. Den direkte konsekvens ville selvfølgelig blive et meget større pres på skatteplanlægningsværktøjer som eksempelvis transfer pricing. Men over tid vil det danske globalindkomstprincip blive sat under pres. For den naturlige konsekvens af en afskaffelse vil være, at virksomheder omdanner underskudsgivende datterselskaber til faste driftssteder, som dermed kommer ind under dansk beskatning. En afskaffelse af den internationale sambeskatning bør derfor også omfatte udenlandske faste driftssteder. Det er et åbent spørgsmål om territorialbeskatning vil være i overensstemmelse med fællesskabsretten. Dette vil specielt Ritter-Coulais-dommen formentlig kunne svare på Sambeskatningsudvalgets anbefalinger Udvalgets arbejde resulterede i Rapport fra sambeskatningsudvalget betænkningnr. 1452, som blev offentliggjort den 25. november I forhold til denne opgaves problemstilling er det mest relevant at fokusere på rapportens anbefalinger til modernisering af sambeskatningsreglerne set i et fællesskabsretligt perspektiv. Der vil i det følgende blive fokuseret på sambeskatningsudvalgets flertals anbefalinger. Mindretallets anbefalinger vil kun blive medtaget i det omfang, det er relevant. Som nævnt ovenfor diskuterede sambeskatningsudvalget flere forskellige løsningsforslag. Efter grundige overvejelser og diskussioner i udvalget var flertallet i udvalget enige om koncernfradragsmodellen, således at muligheden for dansk og international sambeskatning forsat skulle opretholdes, så det stadig var muligt at underskudsudligne mellem selskaberne Denne dom vil blive gennemgået indgående senere i opgaven. 51 Flertallet bestod af: Søren Rasmussen, Christen Amby, Ole Steen Andersen, Marianne Rørslev Bock, Ole Bjørn, John Bygholm, Jan Börjesson og Niels Winther-Sørensen, dvs. 8 ud af 12 medlemmer. 20