Prøverne på prøve. - et oplæg om evaluering fra eleverne

Transkript

1 Prøverne på prøve - et oplæg om evaluering fra eleverne 1

2 indhold 1. Forord Den daglige evaluering motiverende og effektiv eller varm luft?... 4 Elevplaner...4 Karakterer...5 Nationale test... Eleverne synes at Afgangsprøven til gavn eller spild af tid?... Moderne og inspirerende afgangsprøver... Det tregrenede projektforløb... Sprogforløb klassesopgave... Evaluering... Obligatoriske afgangsprøver... Projektorienteret arbejde... Implementeringsperiode Konklusion... 2

3 forord Evaluering er på dagsordenen på skolerne. Elevplaner, nationale test, ny karakterskala og ændrede afgangsprøver er blot nogle af de initiativer, der er skudt op til fremme af evalueringskulturen i grundskolen. Den udvikling er vi elever umiddelbart rigtigt glade for. For evaluering er en fantastisk, hvorpå man som elev kan få overblik over hvor man ligger fagligt, og derfra sætte sig nogle mål. Ved at se på, hvad eleven kan i nu et og hvad eleven mangler at lære, kan man give både elever og lærere god mulighed for at arbejde målrettet fremad. Men evaluering skal være til for elevernes skyld. Evaluering skal være fremadrettet og dygtiggørende. Evaluering skal være effektiv og prioriteret. Og er de nye tiltag dette? Eller er de spild af tid? Og skal vi til at tænke hele evalueringssystemet om, og dermed folkeskolen? Dette er nogle af de spørgsmål, der er behov for bliver stillet, og som vi vil komme med vores bud på her. For det her er elevernes bud på brugbar, dygtiggørende og effektiv evaluering. Nu sætter vi prøverne på prøve. På vegne af Danske Skoleelever Troels Boldt Rømer Aksel Christensen Silva Formand Næstformand 3

4 Den daglige evaluering motiverende og effektiv eller varm luft? I dag stilles der en masse krav til skolerne om, hvordan de skal evaluere. Men DSE mener, at nogle af de vigtigste ting i evalueringen mangler, nemlig inddragelsen af eleverne, den uddybende og målrettede evaluering samt metodefriheden. Evaluering er en god måde for eleven til at være med til at tage Elevplaner indsats for at blive endnu dygtigere. I dette afsnit vil vi give vores bud på, hvordan man kan optimere de daglige prøver og planer, så man kan sikre en brugbar og effektiv evaluering, både for elever og lærere. Idéen med elevplaner er god, men i praksis må der laves nogle ændringer hvis eleverne skal kunne bruge dem til noget. Mange elever får i dag en elevplan med en standard sætning, så som: Peter er dygtig til matematik, eller Susan ligger på middel i dansk. Dette er ikke brugbart. Det fortæller ikke eleven noget som helst om hvad han/hun kan arbejde videre på for at blive bedre. En grund til at elevplanerne bliver så lidt uddybende, og dermed ikke er brugbare, kan være mangel på ressourcer. Lærerne har simpelthen ikke tid nok til at lave elevplanerne ordentligt, så eleverne kan bruge dem til noget. DSE foreslår derfor, at skolerne vælger hvilke fag, de vil lave elevplaner i fra år til år, så man kan få en god og uddybende elevplan, uden at lægge et enormt tidspres på lærerne, og samtidig vil eleverne stadig få en elevplan i hvert fag bare ikke hvert år. På den måde slipper vi for elevplaner, der er lige til skraldespanden, fordi en lærer skal lave elevplaner til 200 elever. Hvis en elevplan skal hjælpe ansvar for egen læring. Et eksempel er gennem elevplanerne, der kan være en metode for eleven, til at være med til selv at sætte nogle mål som han/hun kan arbejde hen imod, ligesom karakterer med medfølgende kommentarer kan være med til at give eleven en idé om, hvor han/hun skal lægge en arbejdseleven, skal den bruges gennem hele året, og læreren må tage den op til revidering løbende. Eleverne skal også mere ind over arbejdet med elevplanerne. Dette skal gøres ved, at eleven og læreren i fællesskab skal opstille de mål, der skal arbejdes hen imod. Ydermere skal eleverne i løbet af året være med til at vurdere om han/ hun får opnået de mål elevplanen stiller, og opstille nye mål løbende. Dette kan f.eks. gøres til elevsamtaler før skole-hjem-samtaler eller en gang hvert kvartal. En elevplan, hvor eleven kan læse hvad han/hun er god til, hvad eleven skal arbejde på, som opstiller nogle helt konkrete mål og som er blevet til i samarbejde med eleven, vil kunne give eleverne en god mulighed for at udvikle deres færdigheder inden for de forskellige fag, og kan også være et redskab for læren til at differentiere undervisningen, så alle eleverne får det bedste ud af deres skolegang. 4

5 Karakterer Karakterer i sig selv kan ikke bruges til noget ud over at sammenligne sin præstation med sidemanden, og skal derfor altid suppleres med en kommentar. Når en elev får en karakter, kan han/hun se om vedkommende har bevæget sig på skalaen siden sidst man fik en karakter, men man kan ikke se grunden til at man enten er steget eller faldet, og hvad man derfor har gjort godt eller skidt. Derfor mener DSE at karakterer altid skal suppleres med en kommentar. Med en kommentar kan eleven se hvilke gode og dårlige kritikpunkter læreren har til opgaven. Den kan også sige noget om hvad eleven skal arbejde videre med, så eleven kan lave et bedre stykke arbejde næste gang, og desuden kan en kommentar uddybe en karakter, og fortælle noget om, at selvom man måske stadig ligger på samme karakter som sidst man fik en karakter i faget, har man måske alligevel bevæget sig lidt, enten op eller ned inden for karakteren. Dette er især vigtigt med den nye karakterskala, da et tal som 7 dækker et kæmpe område. DSE mener ikke at karakterer på noget tidspunkt må blive eneste tilbagemelding ved aflevering af opgaver, da det er meget vigtigt for arbejdet gennem skolegangen at eleverne hele tiden kan udvikle sig positivt, og dette er ikke muligt hvis eleven kun får en karakter, og ikke nogen viden om hvordan man skal blive bedre. Derfor skal karakterblad og elevplaner også afleveres samlet og i højere grad tænkes sammen, ligesom afgangsprøve karakterer (se senere afsnit) også altid skal følges af en skriftlig kommentar om elevens stærke/svage sider samt udviklingspotentiale. Desuden er det vigtigt, at den klassens stærke og svage sider gennem det daglige arbejde, skal være op til læreren selv. Der kan være fordele ved begge dele, og det skal derfor være muligt for læreren at vælge ud fra pågældende klasse og situation. Derfor skal de nationale test gøres frivillige og lærerne skal have mulighed for at se testresultaterne. De nationale test kan pt. kun bruges til sammenligning af landets elever, og dette kan DSE ikke se nogen grund til. Vi blidanske karakterskala er sammenlignelig med den udenlandske og DSE er derfor positive overfor den nye 7-trins skala. Nationale test Tests er et fint evalueringsredskab, men lærerne skal have frihed til at teste som de vil. Testene skal være for elevernes skyld, ikke regeringens, og de nationale test skal derfor gøres frivillige. De nationale tests er ikke brugbare for hverken elever eller lærere. Testene er ikke tilpasset den enkelte klasses behov og de bliver ikke brugt som det evalueringsredskab til forbedring af undervisningen, hvilket de er tænkt som. 1 DSE mener at man skal give lærerne metodefrihed til at teste og evaluere eleverne. Om lærerne ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra testresultater eller ud fra sit kendskab til ver ikke fagligt bedre af at vide hvordan vi ligger i forhold til elever andre steder i Danmark eller verden. Desuden er der andre sider af en skole end blot det faglige niveau (der for øvrigt også vises gennem afgangsprøveresultaterne), da folkeskolen også skal uddanne eleverne som mennesker, gøre dem til medborgere i samfundet og socialt bevidste, selvstændige individer. 1. Jf. undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening der viste, at kun 2% af lærerne foretrak de nationale test som evalueringsredskab. 5

6 Eleverne synes at... Gennem elevers evaluering af lærer kan man skabe en endnu bedre undervisning, give eleverne mere medbestemmelse, og på den måde skabe større interesse og tilfredshed med undervisningen. DSE mener, at det er vigtigt at eleverne med jævne mellemrum får mulighed for at evaluere deres lærer, for hele tiden at sørge for, at de brugte undervisningsmetoder er dem der fanger og passer eleverne bedst. Denne evaluering kan både laves skriftligt og mundtligt, og der kan være fordele ved begge dele. DSE foreslår, at man som minimum laver den skriftlige evaluering, da det giver alle elever mulighed for at sige præcis det de mener, uden at være bange for at det måske vil være ildeset hos læreren, eller at de af anden grund undlader at sige hvad de mener. Men at supplere med en mundtlig evaluering kan hjælpe til at skabe en dialog, hvor læreren måske også kan have en mulighed for at få uddybet nogle ting, og som i sidste ende også kan skabe en god stemning omkring evalueringen, som jo ikke skal opfattes som en kritik af læreren, men blot et redskab til at skabe en endnu bedre undervisning. Gennem evaluering af læreren kan eleverne være med til at sætte deres præg på undervisningsmetoden, ved for eksempel at fortælle læreren hvilke af de brugte metoder de godt kan lide og føler de lærer meget af, og måske også komme med nogle forslag til tiltag som kunne gøre undervisningen endnu bedre. Forskning viser, at elever med større medbestemmelse også er mere tilfredse med deres hverdag i skolen. Evalueringen af læreren kan ydermere være en god måde for eleverne til at føle en større medbestemmelse over deres egen hverdag og undervisning, og hvis eleverne selv er med til at bestemme hvordan og omkring hvad de skal undervises i kan man også skabe en større glæde og interesse for undervisningen. 6

7 Afgangsprøven til gavn eller spild af tid? Afgangsprøven er en vigtig del af evalueringskulturen i folkeskolen. Afgangsprøven er et springbræt videre i livet, en afslutning på elevens grundskolegang, hvor alle elever og personerne omkring dem efter 10 års skolegang, har ret til at få en fair, brugbar og tidssvarende vurdering af elevens faglige standpunkt og evne til at udnytte sin faglige viden. Men afgangsprøvesystemet i den danske folkeskole er forældet. I dagens Danmark har ingen gavn af hverken selve prøverne eller den efterfølgende evaluering. Som det er nu, bliver en elev ført op til en prøve, hvor nervøsiteten i høj grad hæmmer præstationen. Derefter får eleven blot et tal og har ikke engang ret til at se sin egen rettede opgave ved skriftlige prøver. Desuden medvirker afgangsprøven i høj grad til, at det sidste halve år i 9. Moderne og inspirerende afgangsprøver klasse ikke har noget reelt indhold, men udelukkende fokuserer på eksamen en eksamen der oven i købet ikke viser elevens reelle faglige og arbejdsmæssige standpunkt, men derimod hvor meget eleven har formået at lære udenad til prøven. I dette afsnit vil vi give vores bud på en brugbar, fair og tidssvarende afgangsprøve. En radikalt ændret afgangsprøve, der kan forbedre vores skolegang drastisk. For at sikre øget sammenhæng mellem undervisningen og de afsluttende prøver, og for at sikre at eleverne har tid til fordybelse stopper den almindelige undervisning ved indgangen til april måned. De tre måneder (april-maj-juni) fra slutningen af marts og frem til sommerferien benyttes udelukkende til afgangsprøver efter følgende model: Timefordelingen tager udgangspunkt i, at eleverne på tre måneder har 1981 timers undervisning (á 60 minutter). De sidste tre måneder består altså af seks dele: Projektforløb humanistisk / samfundsfaglig Projektforløb naturvidenskabelig Projektforløb praktisk / musisk Sprogforløb 9.klasses-opgaven Eleverne har så ansvaret for i samarbejde med klasselæreren og vejlederen at sammensætte og administrere hele forløbet. Dog skal det tregrenede projektforløb være afsluttet inden udgangen af maj, sprogforløbene skal være afsluttet medio juni og 9.klasses-opgaven kan først påbegyndes efter at sprogforløbene er afsluttet. Minimum 25 % af de 198 timer skal bruges på ungdoms- eller videregående uddannelser. Den planlagte undervisning skal foregå i relation til afgangsprøvernes indhold. 7

8 Det tregrenede projektforløb Det tregrenede projektforløb, der skal afsluttes inden april, består af tre faggrupper: Humanistisk / samfundsfaglig (dansk, samfundsfag, historie, religion) Naturvidenskabelig (matematik, fysik / kemi, biologi, geografi) Praktisk / musisk (idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab) Hvert projektforløb tilrettelægges med den nuværende projektopgave som forbillede. Således skal eleverne ud fra et overordnet emne (centralt fastlagt af undervisningsministeren) og en problemformulering fremstille et produkt, skrive en rapport og afslutte med en fremlæggelse indenfor hvert område. Eleverne skal i den humanistiske / samfundsfaglige opgave inddrage naturvidenskabelige og praktisk / musiske aspekter og så fremdeles. I de tre projektforløb skal eleverne have mulighed for at arbejde individuelt såvel som i grupper og skal have mulighed for at sammensætte disse på tværs af klasser, skoler og lokale / regionale grænser. Det centralt fastlagte overordnede emne skal naturligvis være så bredt så eleverne kan fordybe sig i de tre kerneområder. Dernæst skal emnet give eleverne mulighed for at belyse en problemstilling fra et lokalt, et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Det overordnede emne offentliggøres hvert år d. 30. marts i en times fjernsynsudsendelse der gennem forskellige situationer og overvejelser præsenterer emnet og giver eleverne inspiration og ideer til opgaven. Det overordnede emne gælder alle tre faggrupper. Med offentliggørelsen af det overordnede emne åbnes en hjemmeside der intensivt følger elevernes arbejde med opgaverne. Hjemmesiden danner udgangspunkt for erfaringsudveksling mellem eleverne. Sprogforløb Eleverne har 16,5 timer til rådighed til afgangsprøven i et fremmedsprogfag. Det vil sige 33 timer i alt såfremt eleven har modtaget undervisning i mere end et fremmedsprog. I hvert forløb skal opgaven tage udgangspunkt i forhold om- 9. klasses-opgave Opgaven skal laves individuelt af eleverne, det er ikke muligt at arbejde sammen i grupper. Der findes intet overordnet emne for opgaven. Udfra inte- Evaluering Evalueringen skal som minimum indeholde en uddybende skriftlig udtalelse og karakter til hvert af projektforløbene, sprogkurserne og den kring et af de lande der taler det pågældende sprog. Så vidt muligt skal udvekslingsstudenter og korrespondance over nettet benyttes. Fremlæggelsen skal foregå over nettet over for en gruppe elever der har det pågældende sprog resse, fremtidigt erhverv eller andet vælger eleven selv emnet for opgaven, hvorefter eleven med hjælp fra læreren skriver problemformuleringen. Der er intet krav om fremstilafsluttende opgave. Den enkelte elev og klassen skal på en eller anden vis indgå i evalueringen og såfremt eleven har kommentarer til den af læreren afgivne som modersmål. Er det eksempelvis en engelskprøve så fremlægges prøven for en engelsk skoleklasse. Evalueringen af opgaven skal foretages af de udenlandske elever og den skal tage udgangspunkt i hvor høj grad de har forstået fremlæggelsen. ling af produkt eller fremlæggelse. Eleven bestemmer selv hvordan opgaven skal afsluttes. evaluering, skal det være muligt for eleven at få sine bemærkninger påført udtalelsen og dermed det endelige afgangsbevis. 8

9 Obligatorisk afgangsprøve Afgangsprøven i sin helhed de sidste tre måneder af niende klasse skal være obligatorisk for eleverne. De foreslåede ændringer vil medføre langt mindre hysteri omkring de Projektorienteret arbejde At indføre et tre måneders projektforløb som afgangsprøve vil betyde, at den projektorienterede arbejdsform vil være nødvendig at bruge mere i skolen end det sker i dag det er jo som regel sådan, at undervisningen afspejler de afsluttende prøver. Projektorienterede arbejdsformer er i mange situationer at foretrække, men desværre har der gennem lang tid været en misforstået opfattelse af undervisningsformen. Hvis et projektorienteret afgangsforløb og hvis projektorienteret arbejde generelt i folkeskolen skal fungere optimalt, er det vigtigt, at det fortsat videreudvikles og forbedres. At arbejde projektorienteret er for mange en stor udfordring. Det stiller store krav til selvdisciplin og overblik samt evnen til at tilrettelægge og administrere et længere forløb. Det er vores opfattelse, at projektarbejde oftest foregår på den måde, at læreren konstaterer at der nu skal arbejdes i grupper, hvorefter eleverne selv får lov at sammensætte grupperne og får tildelt en del af pensum hver. Desværre tror mange lærere, at ansvaret for undervisningen nu er lagt ud til grupperne og at lærerens gerning dermed er ophørt. Det fører naturligt til, at den stærkeste elev ser sig nødsaget til at tage ansvaret for gruppen, de svage elever tabes, der bliver ikke læst på opgaven før i sidste øjeblik, hvorefter en dårlig fremlæggelse holdes for resten af klassen. Det får som regel læreren til at konstatere, at projektarbejdet ikke virker, at eleverne ikke kan tage ansvar for sig selv, og dermed bruger læreren fremover andre undervisningsformer. Projektarbejde er godt men i den form som det har mange steder (beskrevet i det ovenstående) er det spild af elevernes, klassens og lærerens tid. Projekafsluttende prøver, og afgangsprøverne vil indgå som en naturlig del af undervisningen. På den måde føles det ikke som om, at elevernes tvinges til at gå til prøverne. tarbejde stiller netop større krav til læreren, end almindelig undervisning gør. Det er vigtigt, at det altid er læreren der har ansvaret for undervisningen. Læreren skal ikke benytte sig af projektorienteret arbejde fordi det er et in-ord, men fordi det er en god undervisningsform, der kan tage mange flere hensyn end almindelig undervisning. Lærerens ansvar i projektarbejder skal således synliggøres, og projektarbejdet skal gennemtænkes mere end det bliver i dag. Det er en nødvendighed hvis et projektorienteret afgangsforløb ikke skal betyde, at de svageste elever tabes på gulvet. Dårligt projektarbejde kan netop resultere i dette, men projektarbejde med støtte fra læreren kan inspirere og bidrage til alsidig udvikling, også for de svageste, samt give et godt indblik i en elevs færdigheder. Implementeringsperiode Uanset om den foreslående model for afgangsprøven indføres, er det DSE s holdning, at der skal indføres en regel der fastlægger, at ændringer af afgangsprøven først træder i kraft efter 3 år, således at elever der starter i 7. klasse ved, hvordan og i hvad de skal til eksamen i. Dette bevirker, at afgangsprøverne kommer til at afspejle un- dervisningen i overbygningen, så en situation som den omkring gruppeeksamen, hvor eleverne ved start i 9. klasse får at vide, at de ikke skal op til gruppeeksamen og alt den undervisning de f.eks. har haft i grupper i fysik/ kemi i 7. og 8. klasse er mere eller mindre ubrugelig til eksamen og de har nu et år til at forberede sig på ny, ikke kan opstå. 9

10 Konklusion Efter 10 års skolegang har enhver elev fortjent at få en vurdering af sin indsats og sit standpunkt. Vel at mærke en fair og grundig vurdering baseret på et nutidigt grundlag. Ikke blot til afgangsprøven, men også i det daglige arbejde Formen for de afgangsprøver der finder sted i dag medvirker ikke til dette. De giver derimod et forældet billede af, hvordan eleverne klarer sig i pressede og stressede situationer, som de kun igen bliver udsat for ved andre eksamener i uddannelsessystemet. De nuværende afgangsprøver giver således ikke et retvisende billede af elevernes kundskaber. Set i forhold til hvor mange kræfter der bruges på disse afgangsprøver, der fylder så stor en del af elevernes bevidsthed, er der altså tale om et enormt ressourcespild. Og netop ressourcer er der brug for, hvis gode evalueringstiltag som elevplaner ikke skal blive til spild af tid og varm luft. Men også metodefrihed til lærerne bør være en vigtig del af evalueringskulturen, da læreren har et kendskab til, hvilke evalueringsmetoder der virker i den enkelte klasse og på den enkelte elev. Det er på den baggrund at vi i dette oplæg har foreslået følgende ændringer i den daglige evaluering: Skolerne skal selv have lov at bestemme i hvilke fag, eleverne skal have elevplaner. De nationale test skal gøres frivillige. Karakterer skal altid følges af en kommentar. Skriftlig evaluering af lærere skal i langt højere grad bruges i det daglige. Og følgende radikale ændringer af afgangsprøven: De sidste tre måneder af 9.klasse (april juni) afsættes til projektorienterede afgangsprøver. Eleverne får stillet 165 timer (á 60 min.) til rådighed som de, i samarbejde med klasselæreren og skolevejlederen, skal administrere: 44 timer henholdsvis til det humanistisk / samfundsfaglige forløb, naturvidenskabelige forløb og det praktisk / musiske forløb 33 timer til sprogforløb 33 timer til den afsluttende 9.klasses-opgave Ud af disse 165 timer foregår 25 % på en ungdoms- eller videregående uddannelse, hvorved eleverne også sikres brobygning i forbindelse med valg af fremtidig uddannelse. De tre hovedprojektforløb igangsættes gennem en national fjernsynsudsendelse d. 30. marts der angiver det overordnede hovedemne for opgaverne. Hovedemnet skal give eleverne mulighed for at belyse problemstillingen fra et lokalt, et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Eleverne kan arbejde individuelt eller i grupper og disse kan sammensættes på tværs af skoler og klasser. Fremlæggelsen af afgangsprøverne i sprogforløbene foregår over nettet for en gruppe af udenlandske elever der taler det pågældende sprog som deres modersmål. Evalueringen af opgaven skal tage udgangspunkt i hvor høj grad disse elever har forstået fremlæggelsen. Den afsluttende 9.klasses-opgave har valgfrit emne og er individuel. Det samlede projektforløb er obligatorisk for alle elever. Indførsel af 3 års implementeringsperiode for alle ændringer af afgangseksamen. Der skal udvikles undervisningsmaterialer til lærerne, der samtidig skal efteruddannes i brugen af projektorienteret arbejde. 10

11

12 Danske Skoleelever Mejlgade 30B 8000 Århus C Tlf: Fax: Mail: dse@skoleelever.dk 12