Den fremskudte indsats i Haderslev Kommune

Transkript

1 Haderslev Kommune Børn og Familieservice Gåskærgade Haderslev Tlf Direkte: Fax maj 2011 Sagsident: 11/9092 Sagsbehandler: Kirsten Svendsen Den fremskudte indsats i Haderslev Kommune Et af de centrale elementer i Haderslev Reformen er den fremskudte indsats. I det politiske oplæg er formålet med den fremskudte indsats, at skabe sammenhæng, tværfaglighed og helhed på området. Reformen skal styrke den fremskudte og tværfaglige indsats således, at børn og familier med forskellige problemstillinger opspores så tidligt som muligt, og der kan iværksættes den nødvendige hjælp til barnet og familien. Den tværfaglige indsats og det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper bliver central. - og i det politiske oplæg betegnes den fremskudte indsats som kernen i det forebyggende arbejde som skal ind på et så tidligt tidspunkt, at forebyggelse er en realistisk mulighed den udadrettede og opsøgende sociale hjælpefunktion overfor børn, unge og familier tanken om at eksperterne er ude ved børnene, forældrene og frontmedarbejderen og forudsætter et nært samarbejde med alle elementerne i Haderslev-reformen - og der skal jf. Byrådets beslutning af 25. november 2010 laves en analyse af organisering og placering af psykologer, sundhedsplejersker, specialpædagogisk korps, tale-hørekonsulenter, familiekonsulenter og socialrådgivere fra familierådgivningen samt øvrige medarbejdere fra familieafdelingen hvordan sikres central koordinering af opgaver og ekspertiseudnyttelse? Jf. ovenstående er der sat en retning for den fremskudte indsats. Til at analysere og beskrive forskellige modeller - som skal danne grundlag for den politiske beslutning, er der etableret en projektorganisation og godkendt en projektbeskrivelse, der skal analysere og beskrive faglighed, metoder, metodik m.m. samt den afledte organisatoriske forankring og geografiske placering, der skal til for at opfylde det formål/ de mål som Haderslev-Reformens fremskudte indsats bygger på. Krav til analysens indhold: forankringen af servicefunktionerne skal tage afsæt i den kommende organisationsmodel - Kombi-modellen 1/7

2 følgende servicefunktioner er omfattet af projektet: o Sundhedsplejen o Familierådgivningen o Familiehuset o PPR o Specialpædagogisk korps o SSP/gadeplansmedarbejder den skal indeholde flere modeller til forankring af de forskellige servicefunktioner i den fremskudte indsats. Projektets arbejdsgruppe Nærværende notat er udarbejdet af en projektgruppe bestående af: - afdelingsleder Henning Riistofte, Familiehuset - afdelingsleder Tove Sunddal, Familierådgivning - lederrepræsentant for skoleområdet: Skoleleder Susanne Rex Jensen - lederrepræsentant fra Dagtilbudsområdet, Tove Mikkelsen - afdelingsleder Mogens Sørensen, PPR - afdelingsleder Anni Erichsen, Sundhedsplejen - Dorte Holm Hansen, repræsentant for konsulenterne i PPR - socialfaglig konsulent Lene Gamborg, - repræsentant for specialpædagogisk korps, Jette Kielsgaard - projektleder Kirsten Svendsen Processen for analysen Projektgruppen har i processen gjort brug af et Udviklingsforum som i den indledende fase indgik i en idégenerering og som i den afsluttende fase har været inddraget i forhold til tydeligheden i beskrivelsen af de udarbejdede modeller. De input, projektgruppen har fået via Udviklingsforum og under hensyntagen til de allerede trufne politiske beslutninger vedr. implementeringen af Haderslev Reformen, dannede grundlag for udkast til 3 modeller for den fremskudte indsats, en model, hvor alle servicefunktionerne var forankret centralt, en model, hvor alle servicefunktionerne var forankret og fordelt på de 3 distrikter en model, hvor de forebyggende dele af servicefunktionerne var forankret lokalt i de 3 distrikter og foranstaltningsområderne var forankret centralt Projektgruppens medlemmer drøftede efterfølgende de 3 modeller med deres respektive bagland og fik rigtig mange tilbagemeldinger, som uredigeret er tilgængelige på intranettet under Fase 2 for Haderslev Reformen. Det skal bemærkes, at på grund af den tidsramme projektet arbejder med, har alle faggrupper ikke haft mulighed for at give en tilbagemelding. Med afsæt i de nye input har projektgruppen på et arbejdsseminar videreudviklet på modellerne og den tilhørende analyse med det resultat at projektgruppen fremsendte 2 modeller til styregruppen. 2/7

3 Begrebsafklaring Den fremskudte indsats Projektgruppen har taget afsæt i Haderslev reformens definition af den fremskudte indsats. Den fremskudte indsats foregår i et lokalområde og er forankret i et univers eller en fuldserviceskole. Det er den udadrettede og opsøgende sociale hjælpefunktion overfor børn, unge og familier, der koordinerer indsatsen i forhold til sundhedsplejen, specialskole og ikke mindst familieafdelingen og Familiehuset. Det vil sige den forebyggende indsats i et lokalområde. Når en sådan indsats primært skal søges udlejret og udfoldet i et afgrænset geografisk område hænger det sammen med mere fundamental forståelse af, hvordan en forebyggende indsats skal forløbe, hvis der skal være udsigt til at skabe varige forbedringer og undgå en senere belastende og udgiftskrævende social indsats. Den fremskudte indsats skal ind på et så tidligt tidspunkt, at dette er en realistisk mulighed og den skal foregå som en tværfaglig indsats, der kan trække på de nødvendige professionelle ressourcer. Både dem, der er i universet (speciallærer, sundhedsplejerske og andre konsulenter) men også specialskolen, Familiehuset (familiebehandling), psykologerne i PPR og ikke mindst myndighedsrådgiverne i Familieafdelingen. Det er væsentligt, at specialundervisningen og familieindsatsen kobles til normalindsatsen via den fremskudte indsats og fuldservice skolerne. De tværgående servicefunktioner: jf. Kombi-modellen omfatter: PPR, Sundhedsplejen, Familierådgivningen, Specialpædagogkorpset, SSP/gadeplansmedarbejdere, Familiehuset, Støttekontaktkorpset. At servicefunktionerne er tværgående dækker over, at der i begge modeller serviceres på tværs af de tre kommende distrikter Forebygge foregribe indgribe: Alle tre begreber beskriver karakteren af en indsats, som finder sted for på forskelligt tidspunkt i forhold til problemets udviklingsforløb: o o o Forebyggende indsatser: Indsatser, der generelt fremmer trivsel, sundhed og positiv udvikling hos børn og unge, og dermed forebygger, at problemer opstår. Foregribende indsatser: Her har man opsporet begyndende problemer hos et barn eller en gruppe af børn/unge. Man gør derfor en særlig og målrettet indsats for at forhindre, at problemerne fortsætter og/eller forøges. Indgribende indsatser: Specialiserede indsatser og foranstaltninger, som har til hensigt både at afhjælpe alvorlige følgevirkninger af problemer omkring børn/unge med behov for særlig støtte og børn/unge med handicap. Basismedarbejdere: En fælles betegnelse for de fagfolk, som dagligt arbejder i direkte relation til børn og unge herunder dagplejere, pædagoger og lærere. De tværfaglige distriktsgrupper: Dagpleje, alle daginstitutioner og skoler/sfo er repræsenteret i den tværfaglige distriktsgruppe. Det samme er Sundhedsplejen, PPR og Familierådgivningen. Distriktsgruppens fokus er den tidlige og generelt forebyggende indsats inden for normalsystemets rammer. Det er en hovedopgave at opfange, afdække og videreformidle vedrørende aktuelle tendenser og behov i distriktet. Distriktsgruppen arbejder ikke ift. konkrete børn/unge. Tværfaglige netværksmøder: Tværfaglige netværksmøder aftales og afholdes ad hoc, når en fagperson ønsker at inddrage en eller flere andre faggrupper mhp. at opnå en bedre forståelse af barnet/den unge og evt. lave aftaler om en indsats. Forældrene og evt. barnet/den unge deltager sammen med de fagpersoner, som er relevante ift. problematikken. Hvis der laves fremadrettede aftaler, så udpeges en tovholder (se nedenfor). 3/7

4 Tovholderfunktion i tværfaglige forløb omkring et barn: Når der i dagtilbud, skoler eller SFO startes et tværfagligt forløb omkring et barn i en udsat position, så inddrages forældrene i alle led, og der bliver et behov for løbende koordination af information og handlinger mellem de involverede. Tovholderfunktionen kan varetages af alle faggrupper omkring barnet/den unge/familien konkret vælges dén, der er mest hensigtsmæssig ift. forløbet, herunder hensynet til relationen til forældrene, eller evt. sagens alvor. Udrednings- og undersøgelsesarbejde: Det afdækkende og analyserende arbejde, som går forud for iværksættelsen af specialiserede indsatser og foranstaltninger ift. det enkelte barn/den unge/familien. Der er typisk tale om psykologiske udredninger forestået ved PPR, eller børnefaglige undersøgelser, iht. Servicelovens 50, som udarbejdes af myndighedsrådgiverne. Specialiserede indsatser og foranstaltninger: De målrettede indsatser, som iværksættes for børn/unge med behov for særlig støtte og børn/unge med handicap. Her er tale om vidtrækkende støtte i dagtilbud og skole/sfo, samt alle foranstaltninger iht. Serviceloven (fx familiebehandling, kontaktpersoner, aflastningstilbud og anbringelser udenfor hjemmet). Indsatser iht. Servicelovens 11: Kortere rådgivningsforløb til børn/unge og/eller deres familier i forhold til at afhjælpe vanskeligheder i familien. Rådgivningen forestås af Familiehusets medarbejdere og kan ske som en del af den tidlige, foregribende indsats. Udvalgets beslutning den 10. maj 2011: tager afsæt i en fremskudt indsats, der fordeles og forankres ledelsesmæssigt under de 3 distriktschefer og hvor en række specialiserede opgaver udredning, undersøgelse, specialrådgivning samt foranstaltninger ikke fordeles, og ledelsesmæssigt forankres under en eller flere distriktschefer. Den nedsatte projektgruppes beskrivelse af den fremskudte model tilrettet jf. udvalgets beslutning den 10. maj skal ses som en dynamisk model, der til stadighed skal udvikles og optimeres med fokus på den forebyggende og foregribende indsats. Organisationsmodellen kan ikke stå alene. Det værdigrundlag, der skal ligge til grund for den fremskudte indsats, skal bygge på en samarbejdskultur, hvor den relationsorienterede og inkluderende tilgang skal være omdrejningspunktet. Modellen har til formål, at møde udfordringerne så tæt på borgerne som muligt, at opprioritere det forebyggende arbejde som et fag, således at det får ligeværdighed med det specialiserende område og understøtter den tidlige opsporing samt iværksættelse af tidlige indsatser i normalområdet og dermed opnå at alle børn får gunstige udviklingsmuligheder 4/7

5 Børne- og Familieservice Den centrale stab Distrikt Nord Distrikt Syd Distrikt Vest Den fremskudte indsats 0 18 år tværfagligt team Den fremskudte indsats 0 18 år tværfagligt team Den fremskudte indsats 0 18 år tværfagligt team tværgående servicefunktioner tværgående servicefunktioner tværgående servicefunktioner Modellen har fokus på den fælles opgaveløsning frem for hvem, der skal løse opgaven, og at der over tid kan laves en omprioritering af ressourcerne fra de nuværende servicefunktioner til den fremskudte indsats Modellen angiver en klar opgavefordeling mellem det forebyggende og foregribende arbejde samt indsatsområderne. Det forebyggende og foregribende arbejde den fremskudte indsats er organiseret i distrikterne mens indsatsområder tværgående servicefunktioner er organiseret som tværgående servicefunktioner forankret under en eller flere distriktschefer. Distriktschefen er således ansvarlig for den fremskudte indsats i eget distrikt og for et eller flere tværgående servicefunktioner, som løser opgaver for hele serviceområdet. Den fremskudte indsats organiseres i distrikterne i tværfaglige teams med et passende antal stillinger pr. team, som skal forestå det forebyggende og foregribende arbejde (tidlig opsporing og tidlig indsats). Teamsammensætningen vil til stadighed være afhængig af behovene i de enkelte distrikter Medarbejdere i den fremskudte indsats kommer fra de nuværende servicefunktioner; PPR, Familierådgivningen, Familiehuset, Sundhedsplejen, Specialpædagogisk Korps, SSP/gadeplansmedarbejdere og er ansat under distriktschefen, og tænkes geografisk tæt på denne. 5/7

6 Forankringen af den fremskudte indsats decentralt vil sikre at den forebyggende indsats bliver en prioriteret opgave nærheden i forhold til borgerne hurtig og tilgængelig indsats større fokus på åben-anonym-rådgivning giver mulighed for tværfaglig koordinering, opgaveløsning og ansvar gennemskuelighed i opgaveløsningen at man hurtigere får indkredset, hvilke fagligheder, der skal inddrages i opgaveløsningen kendskab til nærmiljøet muligheder og udfordringer Tværgående servicefunktioner, som udelte er forankret i et eller flere distrikter, forestår udredning, undersøgelser, foranstaltninger, specialrådgivning og særlig indsatsområder begrundet i at distriktscheferne holder fokus på den forebyggende og foregribende indsat inklusionstænkning. Nuværende erfaringer viser at på flere områder er der en tendens til at de komplekse sociale sager tager fokus fra det forebyggende arbejde. En samling af de tværgående servicefunktioner vil sikre kvalitet i opgaveløsningen mulighed for tværfaglig koordinering, opgaveløsning og ansvar gennemskuelighed i opgaveløsningen at de fagligheder, som skal inddrages i opgaveløsningen sker hurtigere gennem samarbejdet med den fremskudte indsats Opgavefordeling mellem den fremskudte indsats og de tværgående servicefunktioner: 1. I den fremskudte indsats i distrikterne placeres bl.a. følgende: Opgaver i forhold til samarbejdspartner faglig sparring råd og vejledning den konsultative bistand til basismedarbejderne opkvalificering af basismedarbejderne observerende/superviserende funktion i dagplejen, børnehaver og klasserumsarbejde deltagelse i tværfaglige distriktsmøder evt. tovholderfunktion i tværfaglige projektforløb Opgaver i forhold til borgerne åben anonym rådgivning til børn, ung og forældre/familier opsøgende arbejde over for udsatte familier kontakt til dropout-elever indsatser jf. SEL 11 Koordinerende opgaver deltagelse i netværksmøder evt. tovholderfunktion i tværfaglige forløb omkring et barn inddragelse, koordinering og styrkelse af samarbejdet med det frivillige arbejde i distriktet deltage i brobygning mellem dagtilbud/skole medvirke til overdragelse af opgaver til de tværgående servicefunktioner. evt. forberedelse af en mere samlet intervention sammen med en familie 6/7

7 2. Medarbejderne i de tværgående servicefunktioner varetager specialrådgivning og vejledning til medarbejderen i den fremskudte indsats, børn, unge og forældre udrednings- og undersøgelsesopgaver sags- og foranstaltningsarbejde. For at kunne arbejde tværfagligt skal medarbejderen være sikre på egen faglighed! Derfor etableres monofaglige netværk på tværs af distrikterne og medarbejderne i de tværgående servicefunktioner med henblik på o at styrke faggruppernes faglige identitet o at sikre sammenhængskraften mellem den fremskudte indsats og de tværgående servicefunktionerne o at lave videnopsamling/-deling på tværs af organisationen Chefgruppen kan desuden i forbindelse med fx implementering af ny lovgivning, kompetence- og metodeudvikling trække på diverse konsulentfunktioner i serviceområdet. Projektgruppens afsluttende kommentar Projektgruppen ønsker afsluttende at gøre opmærksomt på, at hvis modellen skal have fuld effekt, så er der følgende opmærksomhedspunkter den overordnede organisation skal beskrives nærmere der skal gives et entydigt svar på, hvor det økonomiske ansvar placeres - altså forholdet mellem det faglige og økonomiske ledelsesansvar der skal ske en sammentænkning i den følgende fase omkring speciale pædagogisk bistand, som kan få betydning for fagområder, som i de 2 modeller er tænkt ind i servicefunktionerne at modellen forudsætter en glidende implementering en proces, der vil kræve tid, tilvænning og omstilling at der i implementeringsperioden er en pulje til opnormering af enkelte faggrupper indtil det forebyggende arbejde giver mulighed for en omprioritering af ressourcerne fra de nuværende servicefunktioner til den fremskudte indsats at der i forbindelse med implementeringen er ressourcer til kompetenceudvikling På intranettet under Børne- og Familieservice/Implementering af Haderslev Reformen fase 2 ligger bl.a. følgende bilag: Haderslev Reformen Projektbeskrivelsen Kombi-modellen Udvalgets beslutning herunder sagsfremstillingen med bilag 7/7