Resume Københavns Kommune indfører medio 2007 et nyt koncept for tværfaglige grupper mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
|
|
- Tina Kristensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Koncept for de tværfaglige grupper i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning og baggrund Målgruppen for den tidlige indsats Formål tidlig indsats og generel forebyggelse Organisering af det tværfaglige arbejde De tværfaglige grupper Samarbejdsgrupper Styregrupper i bydelene/distrikterne Central samarbejdsgruppe Tilpasning til lokale forhold Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Resume Københavns Kommune indfører medio 2007 et nyt koncept for tværfaglige grupper mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Konceptet lægger en ramme for det tværfaglige arbejde om udsatte børn. Det tværfaglige samarbejde er som udgangspunkt organiseret efter inddelingen i bydele og børne- og ungdomsdistrikter (herefter benævnt distrikter). Det kan lokalt vurderes om samarbejdet skal baseres på børnefamilieteams. Der er således to børnefamilieteams i bydelene Amager og Brønshøj-Husum. Målet er en tidlig og effektiv indsats, når der i sundhedsplejen, institutionen eller i skolen opstår bekymring omkring et barn, og hvor der er behov for en særlig faglig eller tværfaglig indsats i håndteringen af bekymringen og det videre arbejde med barnet. Udgangspunktet er udvikling af rammer og kompetencer for det pædagogiske arbejde, således at barnet så vidt muligt sikres inklusion i institutionen eller i skolen. De faggrupper, der er tættest på de børn, der er i vanskeligheder i sociale og pædagogiske sammenhænge, skal derfor sikres den nødvendige støtte, vejledning og mulighed for tværfaglig refleksion. Formålet er, at faggruppernes samarbejde og handleevne i relation til konkrete bekymringer og vanskeligheder udbygges og kvalificeres i et tværfagligt forum af professionelle. En forudsætning for det tværfaglige samarbejde er bl.a., at der eksisterer et netværk af kontaktpersoner, som de professionelle omkring børnene hurtigt og fleksibelt kan trække på, herunder en psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske og socialrådgiver. Dette er det basale netværk, der skal sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats i forhold til barnet. Desuden vil netværket kunne imødekomme personalets behov for sparring og hjælp til refleksion, udvikling af handleevne og handleplanlægning omkring konkrete børn eller grupper af børn.
2 Derudover skal det tværfaglige samarbejde sikres ved: Side 2 af Etablering af tværfaglige grupper i de lokale bydele/distrikter, hvor der kontinuerligt kan trækkes på forskellige professionelles kompetencer, viden og erfaring. I den tværfaglige gruppe har voksne omkring børnene mulighed for at få kvalificeret rådgivning og hjælp. 2. Etablering af samarbejdsgrupper efter behov i lokale bydele/distrikter, hvor de faggrupper, der er tættest på børnene kan dele viden og drøfte generelt forebyggende tiltag. I konceptet specificeres opgaver, deltagere og ansvar for specielt de tværfaglige gruppers arbejde. Konceptet for tværfaglige grupper træder i stedet for tidligere koncepter for tværfagligt samarbejde f.eks. Fælles Ansvar. Lokale velfungerende samarbejdsrelationer baseret på tidligere koncepter kan dog indpasses i det nye koncept, som er baseret på en minimumsforpligtelse for de lokale bydele/distrikter i forhold til kravene for tværfagligt samarbejde. Indledning og baggrund Københavns Kommune har fra og med 2006 iværksat et arbejde med særlig fokus på en styrkelse af den tidlige indsats for børn og unge. Baggrunden for det øgede fokus på dette område er bl.a. anbringelsesreformen, der stiller krav om udvikling af standarder for den tidlige indsats, i forbindelse med kommunens børnepolitik. Desuden er der gennem lovgivning på hhv. daginstitutions-, folkeskole- og sundhedsområdet et øget fokus på forebyggende og inkluderende tiltag. Både Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget har endvidere et ønske om, at den tidlige indsats forstærkes. Dette skal bl.a. ske ved et styrket samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen, herunder de fagområder/fagpersoner, der har kontakt med udsatte børnefamilier. Konceptet er et element i en række tiltag, der skal styrke det tværfaglige samarbejde i forhold til udsatte børn og unge i Københavns Kommune. Konceptet for det tværfaglige arbejde skal være med til at udvikle samarbejdet mellem forvaltningerne og de fagpersoner, der har tilknytning til målgruppen. Konceptet fungerer som en fælles ramme, der opstiller minimumskrav til samarbejdet. For ikke at ændre på det
3 gode arbejde, der allerede udføres i mange bydele/distrikter, stræbes der efter, at konceptet giver mulighed for lokal tilpasning af opgaver og organisering. Side 3 af 12 Konceptet tager udgangspunkt i Lov om Social Service 49 og Sundhedslovens 123. Også i Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand betones nødvendigheden af tværfagligt og tværsektorielt arbejde. 1. Målgruppen for den tidlige indsats Tidlig indsats og inklusion er nøglebegreber. Målgruppen er overordnet set børn og unge i alderen 0-17 år, som professionelle i sundhedsplejen, daginstitutionen, dagplejen, skolen og fritidstilbuddet er bekymrede for. 2. Formål tidlig indsats og generel forebyggelse Det tværfaglige arbejde skal styrke den tidlige indsats såvel som det forebyggende arbejde blandt børn, unge og deres familier. Efter bestemmelserne i Serviceloven og Sundhedsloven skal der i kommunen være en tværfaglig gruppe, der skal sikre at støtte til børn og unge ydes tidligt og sammenhængende herunder, at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. De tværfaglige grupper kan danne ramme om drøftelser af bekymringer omkring børn og unge, som f.eks. pædagoger i daginstitutioner eller lærere fremlægger for gruppen. Lovgivningen lægger endvidere op til, at de tværfaglige grupper skal bidrage til generel vidensdeling med henblik på forebyggelse et arbejde, der har sigte på en fremadrettet indsats, og som ligger ud over håndtering af konkrete eller anonyme personsager. 3. Organisering af det tværfaglige arbejde Da lovgivningen lægger op til en tidlig indsats ved såvel håndtering af anonyme bekymringssager, håndtering af konkrete sager og generel forebyggelse, er det tværfaglige samarbejde, foruden de lokale netværk som dagplejen/institutionen/skolen kan trække på (jf. 3.1), organiseret i to typer grupper for fagfolk:
4 1. En tværfaglig gruppe (jf. 49), der behandler både konkrete bekymringssager og anonyme bekymringssager. Side 4 af Samarbejdsgrupper, der udfører generel forebyggelse for aldersgruppen 0 17 år herunder vidensdeling mellem fagområderne i bydelen/distriktet. Det tværfaglige samarbejde understøttes af en styregruppe på bydelsniveau og en central samarbejdsgruppe for hele kommunen. Aktørerne samt rammerne er ofte forskellige for førskolebørn og skolebørn, hvorfor de tværfaglige grupper til børn og unge i alderen 0-17 år af praktiske grunde inddeles i to målgrupper hhv.: En tværfaglig gruppe for førskolebørn. En tværfaglig gruppe for børn i skolealderen (målgruppen kan udvides med de årige, hvis der er behov herfor). Organiseringen af de tværfaglige samarbejdsrelationer jf. 3.2 og 3.3. se nedenfor: Samarbejdsgruppe mellem centralforvaltningerne i BUF og SOF (Deltagere se 3.5) Privat skole og SFO Dagpleje Styregruppe i bydelen (Deltagere se 3.4) Kommunal skole Daginstitution Tværfaglig gruppe for førskolebørn (Deltagere se 3.2) Tværfaglig gruppe for skolebørn (Deltagere se 3.2) Fritidshjem/KKFO/ Klub Samarbejdsgruppe i hvert skoledistrikt for børn og unge 0 17 år. (Deltagere se 3.3) Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Foruden de samarbejdsrelationer, som fremgår af ovenstående figur, er det desuden en forudsætning for det tværfaglige samarbejde, at der eksisterer et netværk af kontaktpersoner, som de professionelle omkring børnene hurtigt og fleksibelt kan trække på, f.eks. hvis der er behov for at få drøftet overvejelser og tvivl, der kan eksistere om børn
5 med særlige behov. Drøftelserne i netværket kan knytte sig til, hvilke behov børnene har, og hvordan der etableres sammenhæng i indsatsen i skolen og daginstitutionen. Side 5 af 12 Hver daginstitution og skole skal vide hvilket lokalt netværk af professionelle, de kan trække på. Det kan enten være ad hoc eller i form af kontinuerlige møder De tværfaglige grupper De tværfaglige grupper varetager opgaverne omkring de konkrete henvendelser og foretager opsamling på forebyggelsesbehov. Den tværfaglige gruppe er et forum til afklaring af, hvorvidt bekymring for et barn skal omsættes i handling og hvilke løsninger, der kan være hensigtsmæssige, f.eks. om der skal igangsættes en særlig indsats i institutionen/skolen eller om der er grundlag for en underretning eller indstilling til PPR. Gruppen har en konsultativ funktion i forhold til henvenderen og har ikke beslutningskompetence i forhold til gennemførelse af eksempelvis forebyggende tiltag i Socialforvaltningen, PPR eller lign. Som udgangspunkt vil der være behov for en tværfaglig gruppe til førskolebørn og en tværfaglig gruppe til skolebørn i hver bydel. Hvor antallet af sager, som skal behandles i grupperne, gør det nødvendigt med flere grupper oprettes disse efter behov. Der skal dog som minimum være 2 tværfaglige grupper i hver bydel/distrikt. Opgaver De tværfaglige grupper, både grupperne for førskolebørn og grupperne for skolesøgende børn, refererer til en styregruppe for bydelen/distriktet. De tværfaglige grupper vil varetage følgende opgaver: At medvirke til, at det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel fremmes og at der sker tilstrækkelig tværfaglig sparring i forhold til henvendelserne. At fungere som konsulenter i forhold til de forebyggende indsatser både i de enkelte familier samt indsatser af mere almen forebyggende karakter i lokalområdet. At drøfte bekymringssager og klarlægge, hvad den videre plan for arbejdet er herunder, hvem der har ansvar for hvilke handlinger i forbindelse med det videre tværfaglige samarbejde.
6 Deltagere Side 6 af 12 Der er følgende deltagere i den tværfaglige gruppe for førskolebørnene: 1-2 sagsbehandlere (eller andre) fra børnefamilieteamet (Socialforvaltningen) Ledende sundhedsplejerske (Børne- og Ungdomsforvaltningen) En psykolog (PPR) Talepædagog (PPR) En pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen decentralt. Der er følgende deltagere i den tværfaglige gruppe for de skolesøgende børn: 1-2 sagsbehandlere (eller andre) fra børnefamilieteamet (Socialforvaltningen) En kommunallæge/ledende sundhedsplejerske (Børne- og Ungdomsforvaltningen) En psykolog (PPR) En pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen decentralt. Ud fra ovenstående vil der være en fast gruppe af deltagere i en tværfaglig gruppe. Det er væsentligt, at der søges en nogenlunde ligelig fordeling af deltagere fra Socialforvaltningen og Børne- og ungdomsforvaltningen i den tværfaglige gruppe. I udvælgelsen af repræsentanter er det væsentligt, at hensynet til bredden i de tværfaglige kompetencer tilgodeses. Det kan på lokalt niveau vælges at supplere den faste gruppe af repræsentanter med andre faggrupper/personer enten på ad hoc basis i konkrete sager eller ved deltagelse af mere fast karakter. Det skal bemærkes, at private dagtilbud, privatskoler og private SFO er også har adgang til at få bekymringssager behandlet i de tværgående grupper ud fra samme forudsætninger som de kommunalt ansatte.
7 Det anbefales, at de tværfaglige grupper mødes mindst 1 gang om måneden. Den lokale styregruppe i bydelen/distriktet er ansvarlig for gennemførelsen af møderne i de tværfaglige grupper. Side 7 af Samarbejdsgrupper Samarbejdsgrupperne, hvis medlemmer er sagsbehandlere, sundhedsplejersker, daginstitutions-, skole-, fritidshjems- og klubledere, varetager opgaver med generel forebyggelse og tværfaglig sparring. Drøftelse af generelle og anonyme sager i en bred kreds af deltagere giver vidensdeling mellem de professionelle, eksempelvis ved, at deltagerne har mulighed for at dele viden om, hvad de har gjort i lignende sager. På denne måde skabes en fælles forventning og standard for, hvordan og hvornår man iværksætter forskellige tiltag i daginstitutionen, Socialforvaltningen, skolen mv. Samarbejdsgruppen kan også være et forum for vidensdeling og afklaring af behov for mere generelle forebyggende tiltag i bydelen/distriktet herunder udarbejdelse af ideoplæg og implementering heraf. Denne vidensdeling mellem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og repræsentanter fra Socialforvaltning og Børne- og Ungdomsforvaltning er væsentlig for at skabe sammenhæng i indsatsen for børn og unge, f.eks. ved overgang fra børnehave til skole. Desuden skabes et fælles grundlag for at arbejde med generelt forebyggende tiltag i bydelen/distriktet. Dette kunne f.eks. være at identificere behov for samt gennemføre et projekt for socialt belastede børn og unge i et specifikt boligområde. Samarbejdsgruppen får således et ansvar i forhold til at indsamle oplysninger fra det faglige bagland om behov for nytænkning eller nyorganisering af eksisterende arbejdsgange eller formulering og videreformidling af nye tiltag i forhold til det tværfaglige samarbejde. Etablering af samarbejdsgrupper Den lokale styregruppe vurderer behovet for at udvide det lokale tværfaglige samarbejde med samarbejdsgrupper. Behovet skal ses i sammenhæng med andre eksisterende tværfaglige samarbejdsrelationer i bydelen/distriktet f.eks. Fælles Ansvar. Hvis der etableres samarbejdsgrupper viser erfaring fra eksisterende netværk, at det er en fordel at oprette samarbejdsgrupper på skoledistriktsniveau, da dette giver et lokalt forankret samarbejde, der er tilpasset opgaven deltagermæssigt. Det er væsentligt at overveje hensy-
8 net til samarbejdsgruppens størrelse, så der ikke bliver for mange deltagere. Side 8 af 12 Samarbejdsgrupper kan etableres for en specifik aldersmålgruppe f.eks. ved at følge målgruppeinddelingen for de tværfaglige grupper eller ved at lave en samarbejdsgruppe for hele målgruppen af 0-17 årige. Valget afhænger af det nærmere indhold i samarbejdsgruppens arbejde. Den lokale organisering skal beskrives og begrundes til centralforvaltningerne i en årlig afrapportering om det tværfaglige samarbejde. Opgaver Samarbejdsgrupperne refererer til styregruppen for distriktet. Samarbejdsgrupperne vil varetage følgende opgaver: At skabe kendskab til de forskellige faggruppers arbejdspladser (organisationer), arbejdsmetoder, arbejdsbetingelser og forebyggende tilbud. At drøfte generelle og anonyme problemstillinger vedrørende børn At identificere og beskrive behov for generelt forebyggende tiltag eksempelvis behov for håndtering af problemer i distriktet sammen med andre institutioner og private partnere. At tage initiativ til videreudvikling af det tværfaglige samarbejde i bydelen/distriktet. Deltagere Det anbefales, at følgende deltagere i samarbejdsgrupperne for børn og unge: Daginstitutionsledere Dagplejere Sundhedsplejerske En repræsentant fra skoleledelsen Fritidshjemsledere Klubledere En psykolog fra PPR
9 Repræsentant fra Børnefamilieteamet (Socialforvaltningen) Side 9 af 12 Det kan på lokalt niveau vælges at supplere den faste gruppe af repræsentanter med andre faggrupper/personer enten på ad hoc basis eller ved deltagelse af mere fast karakter. Disse faggrupper kan eksempelvis være socialrådgiver fra handicapområdet, skoletandplejen, talepædagog, kommunallæge, ungerådgivere eller boligsociale medarbejdere. Det skal bemærkes, at private tilbud og skoler også kan inviteres til at indgå i det udvidede samarbejde. Det anbefales, at samarbejdsgrupperne mødes 1 gang om måneden. Den lokale styregruppe er ansvarlig for gennemførelsen af møderne i samarbejdsgrupperne. Specialområdet For specialdaginstitutioner og specialskoler til elever med vidtgående vanskeligheder sigtes der på at etablere en særlig samarbejdsgruppe. Specialdaginstitutioner og specialskoler kan således indgå i en samarbejdsgruppe med inddragelse af Socialforvaltningens børnehandicapområde og Børne- og Ungdomsforvaltningens kontor for Støtte, Rådgivning og Sundhed. Samarbejdsgruppen vil have samme formål som de øvrige grupper, men vil blive organiseret som en gruppe på tværs af byen for at samle viden om de særlige problemstillinger, der gør sig gældende på dette område, samt for at styrke den fælles indsats for børn med vidtgående vanskeligheder. Det tværfaglige arbejde på specialområdet vil blive beskrevet nærmere. Børne- og Ungdomsforvaltningens kontor for Støtte- og Rådgivning er ansvarlig for gennemførsel af samarbejdsmøderne på specialområdet. 3.4 Styregrupper i bydelene/distrikterne Styregrupperne i bydelene/distrikterne opretter og udpeger medlemmer til de tværfaglige grupper og er ansvarlige for at sikre en overordnet udvikling af det tværfaglige samarbejde. Styregruppernes medlemmer er aftager af de ideoplæg og tilbagemeldinger, der kommer fra de tværfaglige grupper. Styregruppen drøfter tendenser og generelle problematikker med henblik på mere overordnede initiativer. Styregruppen er endvidere ansvarlig for at viderefor-
10 midle oplæg til Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Side 10 af 12 Opgaver Styregruppens opgaver er: At formidle information mellem den centrale administration/det politiske niveau og de tværfaglige grupper At være opmærksom og reagere på udviklingstendenser i lokalområdet At sikre at alle tværfaglige grupper fungerer efter konceptet At sikre vidensdeling mellem samarbejdsgrupperne og imellem bydelens/distriktets tværfaglige grupper At sikre udførelse af et årligt temaarrangement på bydelsniveau mellem relevante fagpersoner fra Socialcentret og Børneog Ungdomsdistriktet (herunder sundhedsplejen, PPR, skoler, institutioner og specialinstitutioner) om den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge. At sikre tilstrækkelig information til daginstitutioner og skoler om mulighederne for rådgivning i den tværfaglige gruppe At bistå lokale initiativer for generel forebyggelse som de tværfaglige grupper og samarbejdsgrupperne udvikler At sikre overensstemmelse mellem de budgetmæssige forudsætninger for samarbejdet og en kvalitativ udnyttelse af disse Arbejdet i de tværfaglige grupper og samarbejdsgrupperne skal beskrives og begrundes i en kort statusredegørelse, der årligt udarbejdes af styregruppen. I redegørelsen skal det tværfaglige samarbejde i bydelen/distriktet evalueres ligesom de udførte opgaver beskrives kvalitativt og kvantitativt. Der skal endvidere fremgå ønsker og behov for udvikling af det tværfaglige samarbejde i kommunen og tilpasning af konceptet for de tværfaglige grupper. Endelig skal det fremgå, hvordan friskoler og privatskoler indgår i det tværfaglige samarbejde i bydelen. Redegørelsen indsendes pr. 15. oktober hvert år til samarbejdsgruppen for Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen på centralt niveau. Samarbejdsgruppen viderebehandler evalueringerne og iværksætter overordnede ændringer i konceptet, hvis dette viser sig nødvendigt.
11 Deltagere Side 11 af 12 Den lokale styregruppe er sammensat af følgende personer: Børne- og Ungdomschef for distriktet eller ved delegation en anden leder fra distriktet. Centerchef for socialcenteret i bydelen Teamchef/er for børnefamilieteam, Socialcenteret i bydelen PPR leder Der kan udover de faste deltagere i styregruppen suppleres med relevante personer efter lokalt behov. Dette er specielt væsentligt ift. handicapområdet, hvor børnehandicapteamet kan indkaldes til møde i styregruppen, hvis der er problemstillinger vedrørende handicap på dagsordenen. Børnehandicapteamet kan herudover indmelde punkter til behandling i styregruppen på ad hoc basis. Kontakten mellem børnehandicapteamet og styregruppen sker gennem styregruppens tovholder. Styregruppen afholder ordinært møde 1 gang hver anden måned. Der udpeges i Socialcentret en tovholder/sekretær for styregruppens arbejde, der udarbejder dagsordner og indkalder til møder. Tovholderen sikrer endvidere fremsendelsen af relevante dokumenter til centralforvaltningerne i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. De lokale styregrupper refererer til den centrale samarbejdsgruppe mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. 3.5 Central samarbejdsgruppe Samarbejdsgruppen mellem centralforvaltningerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen er modtager af bidrag fra styregrupperne om status og behov for udvikling af det tværfaglige arbejde i kommunen og iværksætter tilpasninger af konceptet for de tværfaglige grupper og samarbejdsgrupperne på lokalt niveau, hvis nødvendigt. Opgaver Den centrale samarbejdsgruppes opgaver er: At sikre, at der sker en tidlig og koordineret indsats for udsatte børn og unge i kommunen.
12 Side 12 af 12 At foretage en årlig evaluering af det tværfaglige samarbejde på bydelsniveau og i de tværfaglige grupper. Deltagere Samarbejdsgruppen på centralt niveau består af kontorchefen for Mål og Rammekontoret for børn (Socialforvaltningen) og kontorchefen for Støtte, Rådgivning og Sundhed (Børne- og Ungdomsforvaltningen). Med henblik på at sikre det nødvendige overblik, systematik og dokumentation stiller hvert kontor analysekapacitet til rådighed i forhold til samarbejdsgruppens opgaver. Formandskabet går på skift mellem forvaltningerne efter aftale. Formandskabet varetages i øjeblikket af Socialforvaltningen. Den centrale samarbejdsgruppe afholder møde hvert halve år. 4. Tilpasning til lokale forhold Konceptet gælder for alle bydele/distrikter. Konceptet gælder dog ikke SSP-samarbejdet, som drives ud fra et andet formål end de tværfaglige grupper. Det fælles koncept vil til en vis grad standardisere udformningen af disse tværfaglige samarbejdsforaer og definere, hvilke opgaver, der skal udføres, og hvordan de skal udføres. Konceptet skal ses som minimumskrav til samarbejdet mellem fagområderne både i forhold til opgaveudførelsen om behandling af konkrete sager, de beskrevne deltagere i grupperne, og mødefrekvens jf. bilag om de tværfaglige arbejdsgruppers arbejdsgang. Det vil ligeledes være en lokal vurdering om grupperne skal suppleres med andre faggrupper end de ovenfor opstillede. Dette kan eksempelvis være relevant i forhold til handicap problemstillinger, hvor børnehandicapteamet kan inviteres til et møde, hvis bekymringen knytter sig til en problemstilling inden for handicapområdet. Bilag: Arbejdsgang for de tværfaglige grupper efter SEL 49
Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse for organisering af socialrådgivere på skolerne
Dato: 15-02-2007 Sagsnr.: 1101-328020 Dok.nr.: 2006-26212 Bilag 1: Projektbeskrivelse for organisering af socialrådgivere på skolerne I budgetforhandlingerne 2007 har Socialforvaltningen modtaget midler
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs merePraksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018
Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereFra tværfagligt team til distriktsteam
Fra tværfagligt team til distriktsteam OPLÆG til, hvordan vi udvikler Børn og Familie Nordfyns Kommune er nu over et år gammel. Vi har fået de første erfaringer med de tværfaglige team. Kan vi gøre det
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereDen forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD
BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereBilag 1. Høringssvar. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst COVER Bilag 1. Høringssvar Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til implementering af anbefalinger
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereArbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune
Forebyggelses- og Socialudvalget Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 204582 Brevid. 1483568 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk 27. juni 2012 Arbejdsgrundlag for det kriminalitets-
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner Opdateret 1. Januar 2019 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSærlig dagtilbud efter servicelovens 32
Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Definering af Særlig behov Særlig dagtilbud tilbydes børn med betydelig og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alle børn skal have mulighed for
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereSTATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereGodkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Læs mere1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.
Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017
FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereVejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
Læs mere7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereSSP-samarbejdets organisering
SSP står for samarbejdet mellem Skolerne, Socialforvaltningen og Politiet. Formålet med SSPsamarbejdet er at koordinere den kriminalpræventive indsats, der ydes overfor børn og unge; Herunder også den
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereNOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:
NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereKvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-
Læs mereBørn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereBYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009
BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mere