Få øjnene op for ældres kompetencer og udfordringer

Transkript

1 DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter juni 2012 Ældre på arbejdsmarkedet Få øjnene op for ældres kompetencer og udfordringer I den offentlige sfære bliver gruppen over 55 år på arbejdsmarkedet ofte fremstillet som en gruppe, der ønsker sig på efterløn og langt væk fra arbejdsmarkedet. Det ønsker DM Pensionist at slå en pæl i gennem med denne appel til TR erne. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Personer over 55 år på arbejdsmarkedet bliver ofte karikeret som en gruppe, der udelukkende ønsker sig på efterløn eller pension, så man kan sole sig på Sydkystens golfbaner. Sådan er virkeligheden naturligvis ikke, og det ønsker pensionisterne i DM at sætte en tyk streg under. For denne gruppes holdninger bliver ofte overset eller tilsidesat i den offentlige debat. Senest med regeringens forslag om, at ældre skal betale en højere topskat end yngre kolleger. Pensionisterne retter derfor en appel til DM s korps af TR er. Det er langtfra alle modne, der ønsker at trappe ned eller helt stoppe med at arbejde ved 60, 62 eller 65-års alderen. Som alle andre DM ere ønsker denne gruppe udfordringer og muligheder for fortsat udvikling af jobindholdet. Afvik- Vi ønsker en fleksibilitet i ansættelsen, der passer til den pågældendes livssituation. På den front er vi helt på linje med fx småbørnsforældre på arbejdsmarkedet Merethe Markvard, DM s sektion for pensionister ling er bestemt ikke det, der først kommer på tale, men en fleksibilitet i ansættelsen, der passer til den pågældendes livssituation er ønskelig. På den front er vi helt på linje med fx småbørnsforældre på arbejdsmarkedet, siger Merethe Markvard fra DM s sektion for pensionister. fortsætter på næste side INDHOLD: Få øjnene op for ældres kompetencer Kort Nyt Myter og fakta om ældre på arbejdsmarkedet... 4 Formandskommentar...5 Regler for seniorjob... 6 Kort Nyt om ældre på arbejdsmarkedet...7 Få økonomisk støtte til uddannelse...7 Brevkasse...8 Uddannelsesreform skal ikke være spareøvelse... 9 Kurser

2 Ældre på arbejdsmarkedet DM - Fagligt Nyt juni fortsat Kig på de relevante muligheder for ældre Hun efterlyser hjælp fra TR erne til at kigge på de ældres muligheder og udfordringer på arbejdspladsen. Vores medlemmer har fra de er 55 år behov for, at tillidsrepræsentanten hjælper med til at identificere muligheder for ændringer i seniorarbejdslivet Merethe Markvard, DM s sektion for pensionister Vores medlemmer har fra de er 55 år behov for, at tillidsrepræsentanten hjælper med til at identificere muligheder for ændringer i seniorarbejdslivet. Fra 55 og til arbejdslivet slutter, er der tale om både at påpege de relevante muligheder og ikke mindst helt konkret at planlægge denne del af arbejdslivet, siger hun. Ældre har andre behov Som TR er det vigtigt at have øje for denne gruppe, som måske ikke får så meget fokus fra offentligheden som eksempelvis unge og dimittendledighed. Det er centralt, at tillidsrepræsentanter er bevidste om, at de også er tillidsrepræsentant for denne gruppe af medlemmer, så de med indsigt og forståelse kan varetage de særlige behov, som +55-årige har og samtidig tage hensyn til de store forskelle der er på mennesker siger Merethe Markvard. DM s pensionistsektion har over 1600 medlemmer. Læs mere på dm.dk/pensionist Kort Nyt Kommuner fyrer gravide på stribe Gravide og barslende medarbejderne oplever i stigende grad at blive fyret i det offentlige. Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra en række fagforbund. Der findes ikke en samlet oversigt over antallet af sager på landsplan. Alene hos FOA er der dog i øjeblikket 30 konkrete sager. Også hos Socialpædagogernes Landsforbund, HK Kommunal og Dansk Sygeplejeråd ser man i stigning i antallet af sager om fyringer af gravide og barslende medlemmer. Ifølge Karen Sjørup, der forsker i ligestilling og arbejdsmarked på RUC, skyldes stigningen økonomisk trængte kommuner, men det er naturligvis ingen undskyldning, understreger hun til Ugebrevet A4. Det er bekymrende, at der ikke er den moral i det offentlige. Som offentlig myndighed har man en større forpligtelse til at efterleve loven. Den her udvikling er en bombe under det system, vi har opbygget omkring barsel og rettigheden til at have et job at vende tilbage til efter barsel, siger hun. Løntilskud bruges i stor stil ulovligt Det er ulovligt at lade ledige overtage arbejdet fra fastansatte. Alligevel bliver arbejdsløse ansat med løntilskud i mange tilfælde brugt som vikarer i kommunerne. Det fremgår af en ny undersøgelse, skriver Ugebrevet A4. Når kommunalt ansatte holder ferie eller er syge, så afløses de ofte af en arbejdsløs, der er ansat med løntilskud. Det er stik imod reglerne og gør, at færre ansættes i ordinære job. Alligevel sker det i stor stil, ifølge en ny undersøgelse fra FOA. Så mange som hver fjerde af FOA s tillidsrepræsentanter oplyser, at ledige ansat med løntilskud i kommunerne bliver brugt som vikarer, når fastansatte er væk som følge af ferie, sygdom eller andet fravær. Ifølge lovgivningen på området må ledige i løntilskud kun være ekstra hænder, som man godt kan undvære og alligevel få arbejdspladsen til at fungere.

3 Kort Nyt DM - Fagligt Nyt juni Klager over stress eksploderer Siden finanskrisens indtog i 2008 er der sket en markant stigning i antallet af henvendelser relateret til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. DM modtager over 1000 henvendelser om året, og DJØF tager imod cirka samme antal årligt fra medlemmer, der døjer med stress og et dårligt psykisk arbejdsmiljø, skriver Politiken. DM opfordrer medlemmerne til at være hurtigt ude, hvis de oplever symptomer på stress hos sig selv eller kolleger. Desværre ringer mange først ind, når de allerede er godt på vej til at blive rigtigt syge. Og så er det nogle gange for sent at hjælpe dem, siger Ole Grønne fra DM. Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke enig i, at stigningen skyldes et stigende arbejdspres. Det psykiske arbejdsmiljø er blevet en skraldespand for, hvad medarbejderen ellers oplever. Noget man hiver frem, når der er problemer, som ofte ligger uden for arbejdsgiverens område private problemer eksempelvis, siger arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig til Politiken. Mange parate til at gå ned i løn 41 procent af lønmodtagerne er parate til at gå ned i løn, hvis de kan beholde deres arbejde, viser ny undersøgelse foretaget for vikar- og rekrutteringsbureauet, Randstad. Både fagforeninger og eksperter advarer dog imod at gå med til en frivillig lønnedgang. Danmark skal ikke konkurrere på at være et lavtlønsområde. Derfor ser vi også, at mange virksomheder, som beder deres ansatte om lønnedgang, lukker alligevel, siger arbejdsmarkedsforsker, Flemming Ibsen. Arbejdstilsynet overser dårligt psykisk arbejdsmiljø 30 procent af samtlige sygedage skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men kun syv procent af Arbejdstilsynets påbud og vejledninger på arbejdspladserne relaterer sig til psykiske problemer. De syv procent er alt for lidt og svarer slet ikke til det reelle niveau, mener flere fagforbund. Det er en forsvindende lille del af virksomhederne, som får påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er et langt større potentiale. Psykisk dårligt arbejdsmiljø rammer mange af vores medlemmer, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Kun 255 virksomheder er registeret hos Arbejdstilsynet for problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Mistillid og tavshed hersker på offentlige arbejdspladser Kun hver femte fornemmer fuld tillid fra kommunens øverste embedsmænd, viser ny undersøgelse forud for de nu kuldsejlede trepartsforhandlinger. Samtidig viser undersøgelsen, der er gengivet i Ugebrevet A4, at hver femte har undladt at indberette uforsvarlige forhold på jobbet. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 3700 offentligt ansatte, alarmerer ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Uforsvarligt er jo noget, der er voldsomt. Det er ikke bare noget, der er dårligt, men noget, man skal gå til sin chef med, siger han.

4 Ældre på arbejdsmarkedet DM - Fagligt Nyt juni Myter og fakta om ældre på arbejdsmarkedet Er man +55 år på arbejdsmarkedet træder en række fordomme i kraft. Men hvad er fup, og hvad er fakta om ældre på arbejdsmarkedet? Fagligt Nyt søger svaret. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Myterne om seniorer på arbejdspladsen florerer flittigt i den offentlige debat. Men hvad er egentlig fakta? Få svaret her fra Beskæftigelsesministeriet samt de aktuelle ledighedstal for medlemmer af MA/DM og fra stor undersøgelse fra fagforbundet Lederne. Myte 1 Seniorer er markant langsommere til deres arbejde end yngre kolleger? Nej, hvis man spørger 1965 chefer, som fagforeningen Lederne gjorde i foråret Kun hver femte adspurgte leder, vurderer, at yngre medarbejdere er hurtigere til at løse opgaver end seniormedarbejderne. Kun 17 procent af lederne oplever, at yngre er skrappere til at håndtere flere opgaver samtidig, mens kun13 procent, mener, at de yngre er mere produktive. Myte 3 Ældre er mere syge? Tal fra sygefraværet i den kommunale sektor viser, at årige typisk er syge tre gange om året, mens årige kun er syge to gange årligt. Til gengæld er seniorerne i gennemsnit syge cirka 7,5 dage årligt mod fem sygedage for medarbejdere i alderen år. En undersøgelse fra Lederne dokumenter, at chefer gerne ser stor aldersspredning. 87 procent af lederne er enige i, at det er bedre at have en aldersmæssigt bredt sammensat medarbejdergruppe De seneste tal viser, at medlemmer af MA over 60 år har en gennemsnitlig ledighedsprocent på 1,9. Den stiger gradvist, jo yngre man er. Lige nu er 15,9 procent af medlemmerne under 30 år ledige Myte 2 Ældre DM-medlemmer er mere ledige end deres yngre kolleger? Nej, tværtimod. DM ere går mindre ledige, jo ældre de bliver. De seneste tal fra AC fra maj 2012 viser, at medlemmer af MA over 60 år har en gennemsnitlig ledighedsprocent på 1,9. Den stiger gradvist, jo yngre man er. Lige nu er 15,9 procent af medlemmerne under 30 år ledige. Myte 4 Ledere foretrækker yngre ansatte? Nej. En undersøgelse fra Lederne dokumenter, at chefer gerne ser stor aldersspredning. 87 procent af lederne er ifølge undersøgelsen enige i, at det er bedre at have en aldersmæssigt bredt sammensat medarbejdergruppe. Myte 5 Ledere kigger på alderen, hvis de skal hyre og fyre? Ifølge undersøgelsen fra Lederne lægger 23 procent af lederne vægt på en medarbejders mulighed for at gå på pension eller efterløn, når der skal opsiges medarbejdere. 77 procent holder, ifølge undersøgelsen, ikke et vågent øje på medarbejderens dåbsattest. Ved ansættelser foretrækker 11 procent medarbejdere, der har mange år foran sig på arbejdsmarkedet, mens 89 procent fastslår, at mange år tilbage på arbejdsmarkedet ikke i sig selv er et plus.

5 Formandskommentar DM - Fagligt Nyt juni Diskrimination af ældre skal modvirkes Med tilbagetrækningsreformen har Folketinget sendt det tydelige signal, at der er brug for ældre på arbejdsmarkedet. Og eftersigende skulle det være ganske vist, at vi indenfor de næste ti år får brug for endnu flere i arbejdsstyrken. Derfor er det også besynderligt, at vi i de seneste fyringsrunder i staten ser, at det især er de ældre der bliver fyret. I DM arbejder vi mod diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet, samt for at give seniorer indflydelse på deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Senest har vi ført en sag om forskelsbehandling mod et ministerium, fordi der var tale om overrepræsentation af ældre blandt de fyrede i den seneste fyringsrunde. Ifølge forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke direkte eller indirekte forskelsbehandle medarbejdere ved ansættelse, forflyttelse eller forfremmelse, med hensyn til løn- og arbejdsvilkår eller afskedigelse. Lovens forbud omfatter forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Den første sag, hvor en arbejdsgiver blev dømt for forskelsbehandling på grund af alder var i 2006, hvor SKAT forflyttede fem ældre medarbejdere fra Maribo til Ringkøbing. Medarbejderne blev tilkendt mellem 50 og 78 ugers løn og siden er der faldet flere andre afgørelser med udgangspunkt i forskelsbehandling på grund af alder. Skal være attraktivt at blive på arbejdspladsen Hvis vi, som regeringen og vismændene spår, får brug for at holde længere på arbejdsmarkedet nytter det naturligvis ikke, at arbejdsgiverne afskediger de ældre medarbejdere. I stedet bør det gøres attraktivt for alle medarbejdere at blive på arbejdspladsen. For at imødekomme både ældre højtuddannede og samfundets behov for arbejdskraft er det afgørende, at både politikere og arbejdsgivere sætter fokus på trivsel og motivation for denne medarbejdergruppe og ikke skiller sig af med dem ved først givne lejlighed. Men der kan være behov for at udbygge og udvikle fratrædelsesordninger og deltidsordninger til medarbejdere over 55 år. arbejdsmarkedspolitik, som DM s hovedbestyrelse netop har vedtaget har vi særskilt behandlet, hvordan vi i DM kan arbejde for bedre vilkår for seniorer. Fx kan muligheden for at vælge en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet forbedres og synliggøres. Generelt bør der på den enkelte arbejdsplads arbejdes for at sikre fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, så det er den enkelte, der kommer til at afgøre, hvornår han/hun ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det kan fx være muligheder for fleksibel tilbagetrækning i form af seniorordninger for medarbejdere over 55 år eller en ret til nedsat arbejdstid. Der skal være mulighed for ældre ledere at gå ned i charge via aftaler om rokering til anden lederstilling, specialiststilling indgå i mentorordninger eller lignende. Ældre føler sig tilsidesat En af de ting, vores karriererådgivning hører fra ældre medarbejdere er, at de ofte føler sig tilsidesat, når det handler om kompetenceudvikling. Derfor bør der for medarbejdere over 55 tilbydes medarbejderudviklingssamtaler med et seniorperspektiv i forhold til arbejdsopgaver, kompetenceudvikling og arbejdstid, og der skal sikres lige adgang til kompetenceudviklingsmidler. Som tillidsrepræsentant kan du være med til at forhindre direkte og indirekte diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet ved at arbejde for, at arbejdspladsen har personalepolitikker, der forhindrer forskelsbehandling samt tryghedsaftaler og regler om afskedigelse kan modvirke, at det i særlig høj grad er ældre medarbejdere, der presses ud af arbejdsmarkedet. Du kan også arbejde for, at arbejdspladsen har en rekrutteringspolitik, der har fokus på en mangfoldig rekruttering ved nyansættelser. Som fagforening er det en af vores fornemmeste opgaver at forhindre forskelsbehandling og diskrimination af særlige grupper. Mange højtuddannede ønsker og forventer et langt og aktivt arbejdsliv. Men det skal være på ordentlige vilkår. I den

6 Ældre på arbejdsmarkedet DM - Fagligt Nyt juni Regler for seniorjob Ledige seniorer, som højst har fem år til efterlønsalderen, kan have ret til et seniorjob i bopælskommunen, hvis de har brugt retten til dagpenge op. Ordningen om retten til et seniorjob i ens bopælskommune op til efterlønsalderen blev indført som led i velfærdsaftalen fra Aftalen er blevet videreført ved aftalen om en senere tilbagetrækning fra Ledige seniorer, som højst har fem år til efterlønsalderen, kan have ret til et seniorjob i ens bopælskommune, hvis de har brugt retten til dagpenge op Betingelserne for at have ret til et seniorjob Du skal: Fortsat være medlem af en a-kasse Fortsat indbetale efterlønsbidrag Kunne opfylde anciennitetskravet for at få efterløn, når du når efterlønsalderen. Se din efterlønsalder. Have brugt dagpengeretten op inden for de sidste fem år, før du når efterlønsalderen. Du skal selv søge Du skal selv søge kommunen om at blive ansat i et seniorjob. Din bopælskommune skal have modtaget din ansøgning senest to måneder efter, at din dagpengeret er udløbet. Du kan tidligst søge om et seniorjob tre måneder før, din ret til dagpenge udløber. Kommunen har pligt til at ansætte dig i et seniorjob Hvis du opfylder betingelserne, har kommunen pligt til at ansætte dig i et seniorjob senest to måneder efter den dag, hvor du har ansøgt. Du kan tidligst få et seniorjob dagen efter, at din dagpengeret er udløbet. Kommunen skal betale dig en kompensation, hvis de ikke ansætter dig i et seniorjob inden for fristen. Løn- og arbejdsvilkår i et seniorjob I et seniorjob gælder de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår for det pågældende arbejde eller de vilkår, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med dig og under hensyn til dine kvalifikationer og interesser. Er du fuldtidsforsikret, skal kommunen tilbyde dig et seniorjob på fuld tid. Er du deltidsforsikret, skal kommunen tilbyde dig et deltidsjob. Hvor længe kan du have jobbet? Din ansættelse i seniorjobbet ophører den dag, du når efterlønsalderen. Ansættelsen ophører også, hvis du afslår et rimeligt arbejde, som du er blevet henvist til af jobcenteret, eller hvis du ikke længere vil kunne gå på efterløn, når du når efterlønsalderen. (Hvis du fx har meldt dig ud af din a-kasse eller ikke længere indbetaler dine medlems- eller efterlønsbidrag til a-kassen.) Hvis du opfylder betingelserne, har din bopælskommune pligt til at ansætte dig i et seniorjob senest to måneder efter den dag, hvor du har ansøgt Du skal stadig have aktivt CV på Jobnet Når du er ansat i et seniorjob, er der ikke krav om, at du skal være aktivt arbejdssøgende. Du skal dog stadigvæk stå til rådighed for anvist arbejde. Derfor skal du forsat have et aktivt CV på Jobnet. Kilde: Beskæftigelsesministeriet

7 Kort Nyt om ældre på arbejdsmarkedet DM - Fagligt Nyt juni Særlige regler for seniorer De fleste regler om aktivering er ens for alle aldersgrupper. Der gælder dog visse undtagelser for seniorer. En væsentlig undtagelse er, at ledige over 60 år, der er medlem af en a-kasse, har ret og pligt til aktivering allerede efter seks måneders ledighed. For andre ledige over 30 år gælder det efter ni måneders ledighed. Personer over 55 år, der modtager enten dagpenge, kontant- eller starthjælp, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med et særligt højt løntilskud. Muligheden gælder alle over 55 år, der har været ledige mere end 12 måneder. Seniorer skal afhjælpe mangel på arbejdskraft Beskæftigelsesministeriet har og har i nogle år haft fokus på at fastholde flere seniorer lidt længere på arbejdsmarkedet. Baggrunden er dels, at der kommer til at mangle arbejdskraft, fordi de årgange, der i disse år forlader arbejdsmarkedet, er langt større end de unge årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Dels et ønske om at give mulighed for en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet har blandt andet stået bag kampagnerne Et par år ekstra gør en forskel og Seniortalenter. Efteruddannelse Få økonomisk støtte til uddannelse Statsansatte har nu mulighed for at få støtte på kroner gennem APU-midlerne til uddannelse inden for projektledelse. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Er du ansat i staten, har du nu mulighed for at søge økonomisk støtte til en uddannelse, der hedder Design og ledelse af projekter i netværk. Uddannelsen retter sig mod projektledertalenter og til de erfarne projektledere, som har behov for at få opdateret indholdet i værktøjskassen. Målet er at gøre deltagerne i stand til at designe, lede, koordinere og rådgive om projekter i netværk. Prisen for uddannelsen er på kroner, men du har mulighed for at søge støtte på kroner til uddannelsen gennem APU-midlerne. Fra 25. juni kan du tilmelde dig uddannelsen gennem DTU Management. Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du kontakte Kirstine Lautrup fra DTU på kila@dtu.dk Læs mere om uddannelsen på transformation.man.dtu.dk

8 Brevkasse DM - Fagligt Nyt juni Spørgsmål Hej DM Jeg er lige begyndt på min sommerferie, og uheldigvis falder jeg på min cykel og går nu rundt med et brækket håndled. Nogle af mine venner siger, at jeg kan få en ny ferie, fordi jeg er blevet syg men sådan har det da aldrig været? Kan I hjælpe mig med at finde ud af, hvad reglerne for sygdom under ferie er helt præcist, når man er ansat under den statslige overenskomst. Mvh SF Svar Kære SF Jeg kan godt forstå, at du er forvirret for på en måde har både du og dine venner ret: Reglerne omkring ferie har tidligere været således, at hvis man blev syg før ferien begynder, så blev ferien annulleret, og man kunne aftale ny ferie, når man var blevet rask. Blev man derimod syg i ferien, havde man ikke mulighed for at få den fortabte del af ferien erstattet. Nu er ferieloven blevet ændret, så en ansat, der har optjent fuld ferie, altid har krav på erstatningsferie efter fem sygedage. Den ansatte skal sygemelde sig den første sygedag hos arbejdsgiveren efter arbejdspladsens sædvanlige regler og skal fremvise lægelig dokumentation en såkaldt frihåndsattest fra egen læge. Den ansatte skal selv afholde udgiften hertil. Som overenskomstansat indenfor statens område følger du den ferieaftale, som er blevet forhandlet. Ferieaftalen er imidlertid ikke blevet revideret endnu, så der er overensstemmelse med de nye regler i ferieloven. Men derfor skal loven alligevel følges, og hvis du oplever problemer med at få erstattet ferie udover de første fem dage, skal du indsende sagen til DM. Konsulent Mette Askov, ma@dm.dk Spørgsmål Jeg har igennem mange år været ansat som lektor på læreruddannelsen. På min arbejdsplads, har vi gennem alle årene indgået lokalaftaler om arbejdstidstilrettelæggelsen. Der er naturligvis sket mange ændringer og stramninger undervejs, men det er lykkedes os at fastholde, at en undervisningslektion på 45 minutter medregnes som 2,5 arbejdstime. Alligevel oplever jeg, at hverdagen bliver stadigt mere stresset. Kan DM give en forklaring på det? Svar DM er naturligvis bekendt med, at man på 7 ud af 8 professionshøjskoler har indgået lokalaftaler i fortsættelse af den tradition, der har været blandt andet på læreruddannelsesstederne. DM har også noteret sig, at forberedelsesfaktoren, selvom den i mange omgange har været under pres, ser ud til at at have fundet et naturligt leje på 2,5. Det betyder imidlertid ikke, at underviserne ikke har fået en mere travl hverdag. Der er således gennem de sidste 20 år sket en voldsom effektivisering i læreruddannelsen og andre professionsbacheloruddannelser. Den såkaldte S/L-ratio (forholdet mellem antal studerende og antal lærere) kan anvendes som et mål for denne effektivisering. For 20 år siden blev der for læreruddannelsen lavet en budgetaftale mellem ministeriet og institutionerne, der forudsatte en S/L-ratio på 11,5. I 2002 opgjorde lærerseminariernes Rektorforsamling S/L-ratioen til 16,4. Hvis man i dag sammenholder antal lærerstuderende med antal undervisere på din arbejdsplads, får man imidlertid en S/L-ratio på 23,9. Du producerer med andre ord mere end dobbelt så mange lærere for den samme forberedelsesfaktor i dag, som du gjorde for 20 år siden. Alene af den grund er det jo forståeligt, at du oplever hverdagen mere stresset. Konsulent Helge Nielsen, hn@dm.dk

9 Fleksibelt uddannelsessystem DM - Fagligt Nyt juni Uddannelsesreform skal ikke være rationaliseringsøvelse Morten Østergaard skal leve op sit partis valgslogan og lytte også til lærerne. Og så længe det ikke alene handler om at spare penge og ensrette, er DM erne på professionshøjskoler og universiteter med på ideen om et mere fleksibelt uddannelsessystem. Af Pernille Siegumfeldt, psi@dm.dk Et langt stykke hen ad vejen var uddannelsesminister Morten Østergaard blandt venner, da han 7. juni talte på DM s uddannelseskonference i Operaen i København. Og han var også blandt praktikere fra såvel professionshøjskoler og universiteter, som kunne overrække ham en buket af konkrete bud på, hvad der er vigtigt i de forestående politiske forhandlinger om et mere fleksibelt uddannelsessystem. Vi er optaget af, at vores anbefalinger og vurderinger tages med til forhandlingsbordet. Vi har en viden om fagene og om uddannelserne, og ingen på hverken professionsuddannelserne eller universiteterne bryder sig om at levere en kvalitet i deres arbejde, som de ikke kan stå inde for, pointerede DM s formand, Ingrid Stage. På spørgsmålet, om hun er mest for eller mest imod en uddannelsesreform, udnævnte Ingrid Stage sig selv til tilhænger, men med visse forbehold. På universiteterne gennemfører kun 10 procent af de studerende på normeret tid. Enten er det normeringerne eller også er det de studerende, der er noget galt med Morten Østergaard, uddannelsesminister Norge har gennemført en tilsvarende ændring, men tilført området ekstra ressourcer. Jeg ved, det er sagt før, men vi er nødt til at sikre os, at både tiden og de fornødne midler er til stede, så det ikke ender som en rationaliseringsøvelse, sagde Ingrid Stage. Talentkultur ønskes Morten Østergaard er hverken interesseret i at udhule eller kanøfle de eksisterende kandidatuddannelser. Men selv om han benægter, at der også ligger et ønske om besparelser bag tankerne om et fleksibelt uddannelsessystem, så mente han, at der var rationaliseringsgevinster at hente. På universiteterne gennemfører kun 10 procent af de studerende på normeret tid. Enten er det normeringerne eller også er det de studerende, der er noget galt med, forklarede Morten Østergaard. Over for de flere end 100 deltagere på DM s konference lancerede uddannelsesministeren begrebet talentkultur, som, han mener, bør afløse diskussionerne om elite kontra masseuniversiteter. Det er netop det, der ligger i tanken om fleksible uddannelser. Det, der er den bedste løsning for den ene er det ikke nødvendigvis for den anden. Samfundet og de studerende har brug for, at der både er plads til dem, der har brug for en støttende hånd på ryggen og de, der gerne vil løbe lidt hurtigere, sagde ministeren.

10 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt juni For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? 19. september 2012 i DM på Frederiksberg kl nemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus 2. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 1. MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand 28. august 2012 kl til 30. august kl i Middelfart. Grundkursus 1 - for nye TR er på private arbejdspladser Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk Modulerne kan gen- 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk fortsætter på næste side

11 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt juni fortsat Grundkursus 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. 4. september 2012 kl til 6. september kl i Sorø. Temakursus - for alle TR er Sådan hjælper a-kassen og pensionskassen fyringstruede medlemmer: Sammen med MA og MP tilbyder DM et kursus, hvor du som TR kan få et overblik over medlemmernes muligheder for at få hjælp fra henholdsvis a-kassen og pensionskassen i forbindelse med ledighed, efterløn og sygdom Overbygning - Forhandlingstræning - for erfarne TR er Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Indhold: Forhandlingsfasernes betydning Få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen Lær at forstå psykologien i forhandlinger Forhandlingstræning med feedback Udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Underviser: Jette Skeem, cand.negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. 25. september 2012 kl til 26. september kl i Sorø. På dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Indhold Fratrædelsessituationer i forhold til dagpenge Selvforskyldt ledighed Aktivering Betingelser for efterløn Forsikringsordninger i pensionen 11. september 2012 kl i Gentofte. Tilmelding: Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: dm.dk/dmkalender Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om: lb@dm.dk DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk og Helle Reedtz Funder. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN