Jord og jordforurening samt ressourceforbrug

Transkript

1 Jord og jordforurening samt ressourceforbrug og affald -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 2 Jord og jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler Jord og jordforurening samt i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Storstrømsbroen. Det er udarbejdet i sommeren 2010 af rådgivningsfirmaet Rambøll A/S som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, projektleder

4 3 Jord og jordforurening samt Indhold Indhold Forord 2 Indhold 3 Indledning 4 Ikke-teknisk resumé 6 Lovgrundlag 9 Jordforureningsloven 9 Miljøbeskyttelsesloven 9 Metode for undersøgelserne 10 Jord og jordforurening 10 Ressourceforbrug og affald 10 Eksisterende forhold 11 Områdeklassificerede arealer 11 V1- og V2-kortlagte arealer 11 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 14 Opfyldninger, vandhuller, søer m.v. 14 Støjvolde 16 Generelt forureningsniveau langs veje 16 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 16 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger 18 Supplerende undersøgelser 18 Jordmængder og jordhåndtering 19 Jordmængder 19 Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse 28 Ressourceforbrug og affald 31 Ressource- og materialeforbrug 31 Affald 38 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 40 Forurenede og potentielt forurenede ejendomme og arealer 40 Ukendte/ikke-kortlagte arealer 41 Jord og jordhåndtering 42 Risiko for forurening 42 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 44 Risiko for forurening 44 Ressourceforbrug og affald 45 0-alternativet 46 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 47 Referencer 48 Bilag 49

5 4 Jord og jordforurening samt Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende jord og jordforurening samt ressourceforbrug og affald i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 (GL1) Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 (GL2) Banen elektrificeres og anlægges til en maximal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 1 og Grundløsning 2 er ens fra Vordingborg Station til Storstrømsbroens landfæste på Orehoved. Alternativ 1 (Alt. 1), Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 5 (Alt. 5), Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Tilvalg 1 (TV1), Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2 (TV2), 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat.

6 5 Jord og jordforurening samt Indledning 0-Alternativet 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden andre investeringer i banenettet end dem, som allerede er besluttet. 0-alternativet tjener som sammenligningsgrundlag for grundløsningerne 1 og 2. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende jord og jordforurening samt ressourcer og affald beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit og tabeller om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerødvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved).

7 6 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette baggrundsnotat beskriver jordhåndtering, herunder jordmængder og jordforureningsmæssige aspekter i forbindelse med anlæg og drift af en opgraderet jernbane mellem Ringsted og Storstrømsbroen. Der er desuden foretaget estimater af ressourceforbrug og affaldsproduktion som følge af en realisering af projektet. Derudover er der foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i anlægs- og driftsfasen. Jord og jordforurening Langs jernbanen på strækningen fra Ringsted til og med Masnedø er der 22 forureningskortlagte ejendomme, hvoraf maksimalt 11 ejendomme kan blive berørt af anlægsarbejdet afhængigt af valg af løsning herunder valg af broløsning over Masnedsund. En af ejendommene er V2 kortlagt (Næstved Station), hvilket vil sige, at der er påvist forurening. Otte ejendomme er V1 kortlagte, og her er der potentiel risiko for forurening. De otte ejendomme omfatter fire beliggende ved Glumsø og en ved hhv. den tidligere Englerup Station, Lundby Station, i Vordingborg og på Masnedø. To ejendomme er både V1- og V2 kortlagte. Det drejer sig om lokaliteterne Sydhavnen i Vordingborg og Masnedøværket. Endvidere er der langs banen fundet få og små vandhuller samt en enkelt råstofgrav, der kan være fyldt op eller forsvundet som følge af terrænregulering. Disse ved man erfaringsmæssigt kan være forurenet. I den rene Grundløsning 1 er det vurderet, at tre kortlagte ejendomme direkte berøres af anlægsarbejder, mens det i Grundløsning 2 (uden alternativer og tilvalg) drejer sig om yderligere fire ejendomme. Alt efter omfanget af arbejderne med dæmingsudvidelserne i Grundløsning 2, kan den tidligere station i Englerup og Lundby Station også være omfattet af anlægsarbejder. Banen løber i byområderne gennem områdeklassificerede arealer, der som udgangspunkt er lettere forurenede. Da der hverken på de V1 kortlagte ejendomme eller i de områdeklassificerede arealer er kendskab til den aktuelle forureningssituation, kan der kun gives grove estimater over mængder af forurenet jord. Jord på kortlagte ejendomme, områdeklassificerede arealer og vejarealer er alle omfattet af Jordforureningsloven og jorden herfra vil blive håndteret efter reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen og eventuelle specifikke myndighedskrav. Det må forventes, at der ved anlægsarbejdet skal håndteres forurenet og potentielt forurenet jord. Det er groft estimeret, at der skal håndteres forurenet eller kraftigt forurenet jord i størrelsesordenen m 3 for Grundløsning 1 og m 3 for Grundløsning 2. Det kan ikke udelukkes, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger ved gennemførelse af anlægsarbejdet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer. Der kan inden anlægsarbejdet igangsættes aftales en strategi for jordhåndtering med myndighederne. Placering og indretning af eventuelle midlertidige jorddepoter skal forud for anlægsarbejdet godkendes af de respektive kommuner. De miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen i forhold til forurenet jord vurderes at være tilnærmelsesvis ens for de to grundløsninger, og hverken valg af Tilvalg 1 eller Alternativ 1 vurderes at have øgede konsekvenser for jordforureningsforholdene i anlægsfasen. På Masnedø vil Alternativ 1 dog indebære anlægsarbejde på et V1 og V2 kortlagte areal vest for den eksisterende bane, mens det ved Grundløsning 1 og 2 er det V1 kortlagte areal øst for banen, der inddrages. Jordhåndteringen vil ske i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser ved håndteringen af forurenet/muligt forurenet jord. Jordmængder Projektet vil omfatte betydelige jordarbejder og vil betyde flytning af både muld- og råjord. En fraktion af jorden vil kunne genindbygges i forbindelse med tilpasningen af tilslutninger og bygværker samt dæmningsopbygninger, mens der på andre delstrækninger er nødvendigt at importere ekstra jord eller deponere som resultat af ændret udformning af anlæggene.

8 7 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Deponier kan både være mellemdeponier med henblik på senere brug i projektet og faste deponier, hvis jordlogistikken ikke tillader genindbygning. Ligeledes er der en række områder, hvor der må forventes forurenet jord i projektet. Det samlede jordunderskud i Grundløsning 1 er anslået til omkring m 3 og i Grundløsning 2 til m 3. Overskudsjorden i mellemoplag andrager hhv m 3 og m 3. Såfremt al jord i mellemoplag fra det enkelte anlægsarbejde kan udnyttes i andre anlægsarbejder, vil råjordsunderskuddet i Grundløsning 1 (uden alternativer og tilvalg) være omkring m 3. I Grundløsning 2 vil den tilsvarende mængde være omkring m 3. Dette kræver dog også at jorden forureningsmæssigt er egnet til genindbygning. Det er dog næppe realistisk at genudnytte al overskudsjord hvad enten jorden er geoteknisk velegnet eller uforurenet da det kræver, at anlægsarbejder med jordunderskud kan modtage jord fra anlægsarbejder med jordoverskud på samme tid. Samlet set vil der skulle håndteres mindst jord i forbindelse med Grundløsning 1, og kombineres denne løsning med Tilvalg 1 og Alternativ 5 nedsættes behovet for mellemoplag og eventuelt disponering uden for projektet. Valget af en Grundløsning 2 vil øge mængden af jord som skal flyttes væsentligt. For begge grundløsningerne skal der håndteres store mængder potentielt forurenet jord. Det er estimeret, at mellem 10 og 20 % af al afgravet jord kan være lettere til kraftigt forurenet. Det er skønnet, at der skal håndteres forurenet eller kraftigt forurenet jord i størrelsesordenen m 3 for Grundløsning 1 og m 3 for Grundløsning 2 og at denne jord ikke vil kunne genanvendes i projektet, men vil skulle bortskaffes til godkendt jordmodtager. At der skal håndteres en større mængde forurenet jord i Grundløsning 2 skyldes primært, at der skal gennemføres flere banearbejder i områdeklassificerede arealer, og at en andel af overjorden på landbrugsarealer er antaget at kunne være lettere forurenet. Risiko for forurening I projektets anlægsfase kan der være risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved tankning af entreprenørmaskiner, spild omkring mobile entreprenørtanke eller spild hvis hydraulikslanger sprænger. Risikoen er dog lille, såfremt entreprenørtanke etableres på spildbakke og flyttes så lidt som muligt. Entreprenørmaskiner og udstyr skal desuden vedligeholdes, så brud på hydraulikslanger og almindeligt spild forhindres, og der stilles krav til entreprenørens generelle opbevaring af diverse kemikalier. Der udarbejdes endvidere en beredskabsplan for håndtering af forurening ved eventuelle uheld. Det kan ikke undgås, at arbejdspladser, skurbyer og eventuelle jorddepoter bliver placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) og indvindingsområder, da en række anlægsarbejder ligger inden for OSD-områder. Det stiller ekstra krav til indretning og drift af arbejdspladserne. Råstof- og materialeforbrug Gennemførelse af en af de projekterede løsninger vil medføre et relativt stort forbrug af råstoffer og materialer. De væsentligste materialer er grus, asfalt, granit, jern og stål. Det mindste råstofforbrug opnås ved valg af Grundløsning 1 kombineret med Tilvalg 2 og Alternativ 5. Det lavere akseltryk i Tilvalg 2 nedsætter behovet til grus til underballast, og asfalt-, jern- og betonbehovet er mindre ved overhalingsstationen ved Svinninge sammenlignet med overhalingsstationen på Masnedø. Tilvalg 1 og Alternativ 1 vil derfor forøge forbruget af både asfalt, jern, beton, granit og grus til de længere overhalingsstationer og den nye betonbro. Grundløsning 2 vil øge råstofbehovet væsentligt sammenlignet med Grundløsning 1, da en stor strækning skal have nye skinner og der skal opbygges nye sporkasser. Derfor er den mest ressourceforbrugende løsning altså Grundløsning 2 kombineret med Tilvalg 1 og Alternativ 1.

9 8 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Forbruget vurderes dog for ingen af løsningerne at udgøre et ressourcemæssigt problem på hverken globalt eller lokalt niveau. Affald Gennemførelsen af et af de projekterede løsningsforslag vil medføre en relativt stor affaldsproduktion. Affaldet stammer primært fra nedrivning af broer samt opbrydning af eksisterende spor. De betydeligste affaldstyper er opbrudt asfalt, granit, grus, jern og stål. Desuden vil der skulle eksproprieres en række bygninger, som også vil generere affald. Herudover vil der blive produceret affald fra arbejdspladser, skurbyer mv. i form af dagrenovation, emballage samt fra drift af entreprenørmaskiner og spildolie. Det må forventes, at der findes en vis fraktion farligt affald i de bygværker der fjernes, eksempelvis PCB, som var almindeligt brugt i byggeindustrien i perioden Affaldshåndtering, opbevaring og bortskaffelse vil ske i henhold til de kommunale regulativer og konkrete tilladelser. Affald bortskaffes i prioriteret rækkefølge til genanvendelse, forbrænding og deponi eller specialbehandling.

10 9 Jord og jordforurening samt Lovgrundlag Lovgrundlag Jordforureningsloven Områdeklassificerede arealer, kortlagte arealer og jordforurening generelt er reguleret af Jordforureningsloven/1/. Ifølge 8 kræves der tilladelse til anlægsarbejder på kortlagte arealer, der af Regionen er udpeget som indsatsområde. Indsatsområde kan være i relation til følsom arealanvendelse eller grundvandsbeskyttelse. I følge 71 skal arbejdet standses, hvis der under et bygge- eller jordarbejde konstateres forurening på et areal, der ikke er kortlagt, og kommunen skal underrettes. Det samme gælder, hvis der på et kortlagt areal registreres en forurening, der ikke er omfattet af kortlægningen. Jordflytningsbekendtgørelse Jordflytning fra et kortlagt eller områdeklassificeret areal samt fra offentligt vejareal reguleres af Jordflytningsbekendtgørelsen/2/. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven/3/ indeholder bl.a. bestemmelser i relation til genindbygning og midlertidig oplagring af forurenet jord, som kan kræve indhentning af tilladelse efter 19. Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 kan være relevant, hvis der fx er tale om mellemdeponering af større omfang eller langvarige aktiviteter, der kan sidestilles med en virksomhed, eller hvis der vurderes at kunne opstå gener for det omgivende miljø. Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Bekendtgørelsen/4/ fastsætter regler for sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald som skal deponeres eller forbrændes og på at reducere råstofforbruget. I følge bekendtgørelsen skal alt uforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på genanvendelse. Desuden skal bygge- og anlægsaffald til genanvendelse sorteres på stedet i minimum nedenstående fraktioner, såfremt den samlede mængde udgør mere end 1 ton: Natursten, fx granit og flint Uglaseret tegl (mur- og tagsten) Beton Blandinger af stenmaterialer, uglaseret tegl og beton Jern og metal Gips Stenuld Jord Asfalt Desuden beskriver bekendtgørelsen genanvendelsen af uforurenet byggeaffald. Bekendtgørelsen regulerer også visse anvendelser af overskudsjord. Erhvervsaffaldsregulativerne fra involverede kommuner Kommunernes erhvervsaffaldsregulativer beskriver, hvordan erhvervsaffaldet genereret inden for kommunegrænsen skal håndteres.

11 10 Jord og jordforurening samt Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Jord og jordforurening Region Sjælland har i marts 2010 leveret oplysninger til Trafikstyrelsen om V1 og V2 kortlagte ejendomme i henhold til Jordforureningsloven. Disse data er i juni 2010 opdateret hos Region Sjælland, hvor der også er indhentet oplysninger om afgrænsningen af de områdeklassificerede arealer og relevante sagsakter er gennemgået. Der er modtaget kort (Mapinfo) og udtræk fra regionens miljødatabase (Geoenviron) med generelle oplysninger om de enkelte ejendomme. Undersøgelseskorridoren er i princippet 75 m på hver side af det eksisterende jernbaneanlæg og udvidet til 150 meter på hver side, evt. mere, på strækninger hvor der sker særlige arbejder. Der er løbende taget stilling til, om undersøgelseskorridoren er tilstrækkelig til at dække alle projektets potentielle virkninger på jordforureningsforholdene. Herudover er data, der er stillet til rådighed af Banedanmark, gennemset for oplysninger om evt. forureningsforhold i de områder, hvor der sker anlægsmæssige aktiviteter. I områder, hvor der forventes anlægsarbejder uden for de eksisterende sporarealer, er historiske kort i form af målebordsblade fra perioden sammenholdt med nyere topografiske kort for at få et indtryk af, om der er indikationer på opfyldninger. Jordens generelle forureningsgrad langs banestrækningen og på stationsområder er beskrevet på baggrund af undersøgelser, som Banedanmark tidligere har fået udført, og ud fra disse undersøgelser og generelle erfaringer er det anslået, hvordan forureningsgraden fordeler sig i den håndterede jord. Oplysninger om jordmængder der skal afgraves og tilføres anlægsarbejderne er opgjort som skønnede mængder ud fra anlægsbeskrivelsen. Det er vurderet, hvor stor en mængde af den afgravede jord, der er genindbygningsegnet, og hvor stor en mængde, der skal disponeres til oprensning eller deponering. Da selve jordlogistikken først besluttes endeligt i detailfasen dækker oprensning og deponering både over eventuelle mellemdeponier og faste deponier. Ressourceforbrug og affald Ressource- og materialeforbrug for de projekterede løsninger er opgjort på baggrund af erfaringstal fra lignende baneprojekter samt på baggrund af længden af banestrækningen og antallet af broer som ændres. Ressourceforbruget sammenholdes desuden med tilgængeligheden af de efterspurgte råstoffer. Mængden af affald estimeres ud fra antallet af broer, der skal ændres, og længden af banestrækningerne hvor eksisterende skinner skal udskiftes. Hertil kommer et estimat af affaldsproduktionen fra bygninger som nedrives med baggrund i erfaringstal.

12 11 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Eksisterende forhold Områdeklassificerede arealer Områdeklassificerede arealer er områder, hvor de øvre jordlag som udgangspunkt forventes at være lettere forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller som følge af diffus forurening fra trafik, industri mv. Disse områder er hovedsageligt byområder. På den aktuelle strækning fra Ringsted til Masnedø er der områdeklassificerede arealer følgende steder: Ringsted, Glumsø, Herlufmagle, Næstved, Lov, Gammel Lundby, Vordingborg og Masnedø (nord og syd). Områderne er af varierende udstrækning og fremgår af kort 1. I bilag 2 er de områdeklassificerede arealer sammenholdt med arealer, hvor der skal udføres diverse anlægsarbejder. V1- og V2-kortlagte arealer På strækningen fra Ringsted station til og med Masnedø er der i alt 22 forureningskortlagte ejendomme ved den eksisterende jernbane. Af disse ejendomme er 12 kortlagt på vidensniveau 1 (V1), 8 ejendomme er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) og 2 ejendomme er kortlagt på både V1 og V2. At et areal er kortlagt på V1 vil sige, at arealet potentielt kan være forurenet som følge af de aktiviteter, der har været på arealet. På V2 kortlagte ejendomme er der dokumenteret forurening på arealet, i de fleste tilfælde på baggrund af udførte undersøgelser. En oversigt over de kortlagte ejendomme i undersøgelseskorridoren langs den eksisterende jernbane fremgår af Bilag 1, hvor ejendommene indenfor de enkelte kommuner er beskrevet fra nord mod syd. Beliggenheden af ejendommene er vist på Kort 1. Endvidere fremgår fordelingen af de V1/V2 kortlagte ejendomme i de enkelte kommuner af Tabel 1. Tabel 1 Antal V1/V2 kortlagte ejendomme i de enkelte kommuner i undersøgelseskorridoren Kommune V1 kortlagte ejendomme V2 kortlagte ejendomme Både V1/V2 kortlagte ejendomme Ringsted Næstved Vordingborg 6 2 2

13 12 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Figur 1. V1 kortlagte ejendomme i Glumsø Figur 2. V2 kortlagt ejendom, Næstved Station

14 13 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Figur 3. V1/V2 kortlagte ejendomme på Masnedø og i Vordingborg I Bilag 2 er de V1 og V2 kortlagte arealer listet og sammenholdt med områder, hvor der udføres diverse anlægsarbejder.

15 14 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv Materiale fra Banedanmarks forureningsarkiv omfatter historiske redegørelser for Ringsted, Næstved og Vordingborg stationer samt en orienterende forureningsundersøgelse af tre tankningsanlæg på Ringsted Station. I det følgende er der set bort fra materialet vedrørende forureningsforhold ved Ringsted Station, da denne ikke forventes berørt af kommende arbejder i forbindelse med projektet. Ved den historiske kortlægning af Næstved Station/7/ er der fundet i alt 85 mulige kilder til forurening samt et enkelt naboareal med erhvervsmæssige, potentielt forurenende aktiviteter. Kun ca. 10 af kilderne i den sydlige del af stationen synes at kunne blive berørt i forbindelse med udskiftningen af banebroen ved stationen og forlæggelsen af Rampen. De mulige kilder omfatter en række brændstof- og affaldsoplag samt andre kilder som drejeskiver og remiser. De mulige forureningstyper omfatter primært lettere olieprodukter, men også tungere olieprodukter, tungmetaller, PAH er, PCB, glycol og acrylonitril. Sidstnævnte kemikalie stammer fra et spild i forbindelse med en togulykke i Forureningen er afværget og Næstved Kommune anser forureningen for fjernet/7/. Forureningskilderne på naboarealet omfatter bl.a. en række tanke og et tankningsanlæg, som kan have givet anledning til skeloverskridende forurening med olieprodukter. Den historiske kortlægning af Vordingborg Station/8/ viser i alt 33 mulige kilder til forurening. Der er fundet en række olie- og benzintanke men også kilder som drejeskive, remise og fyldplads. Etableringen af østliggende spor fra sydenden af Vordingborg Station kan risikere at komme i berøring med fyldpladsen. De mulige forureningstyper omfatter især lettere og tungere olieprodukter, men også tungmetaller, PAH er, pesticider og andre kemikalier. Der er endvidere fundet erhvervsmæssige aktiviteter på 5 naboarealer, bl.a. et tidligere rensningsanlæg med tilhørende slambassiner og en tankstation, som kan have givet anledning til skeloverskridende forurening med især kulbrinter. I Banedanmarks forureningsarkiv er der intet materiale vedrørende Glumsø og Lundby Stationer, men i 2009 blev der i forbindelse med sporkassefornyelse og etablering af forbedret afvanding på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg udtaget et meget stort antal jordprøver til analyse/6/. Resultater herfra er refereret i afsnittet "Generelt forureningsniveau langs jernbaner". Opfyldninger, vandhuller, søer m.v. På strækningen nord for Glumsø ses på ældre kort ca. 5 små vandhuller, som ikke kan genfindes på nyere kort (Figur 4). Områderne er små i størrelsesordenen 10x10 m og kan være terrænudjævnede, drænede eller opfyldte. Der er dog næppe tale om større opfyldninger, men disse områder kan i både GL1 og GL2 blive berørt af projektet ved etablering af overhalingsstation. Ved jernbanestrækningen nær Herlufsholm ses på ældre kort dels et vandhul, dels en råstofgrav (km 89,1-89,3), som ikke kan genfindes på nyere kort. Begge har ligget på den østlige side af de eksisterende spor i en afstand på max. ca. 25 m (Figur 5). Det vides ikke, om den tidligere råstofgrav er fyldt op. Området er i dag bebygget og vil kun blive berørt i forbindelse med evt. broarbejde.

16 15 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Figur 4. Tidligere vandhullers beliggenhed i forhold til overhalingsstationen markeret med grøn og orange i GL1 (forløber på det eksisterende tracé) og GL2 (banen er forlagt mod vest) ved Møllebakken nord for Glumsø. Figur 5. Tidligere råstofgrav ved Herlufsholm Ca. 130 m sydøst for gården Svinggård (Lov) er der lokaliseret et muligt tidligere vandhul (ca. km 100,2), som vil kunne blive berørt af projektet i forbindelse med en forlægning af Landevejen. Vandhullet ses på ældre kort, men kan ikke genfindes på nyere kort, og må derfor formodes enten at være fyldt op, være bortdrænet eller at være forsvundet som følge af terrænudjævning.

17 16 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Ved Klarskov (km 109,5-111,2) er en korridor, defineret som 100 m på hver side af de eksisterende spor, gennemset for tegn på forsvundne vandhuller og råstofgrave m.m, da der på dette sted planlægges placeret en overhalingsstation i Alternativ 5. Den gennemsete korridor strækker sig fra et areal nær Svinninge i nord til ca. 500 m syd for Ålekiste Bro. På de ældre kort ses ca. 10 små vandhuller, som ikke kan genfindes på nye topografiske kort. Der ses ingen råstofgrave. Det vides ikke, om der er tale om opfyldning, bortdræning eller terrænudjævning. Hovedparten af områderne med tidligere vandhuller synes dog ikke umiddelbart at blive inddraget i anlægsarbejder. På Masnedø ses ligeledes flere tidligere, nu forsvundne små vandhuller. Ved de planlagte anlægsaktiviteter synes kun et enkelt tidligere mindre vandhul øst for banen (km 120,3-120,4) at blive berørt. Ud fra målebordsblade synes vandhullet at være forsvundet i 70'erne. Det vides ikke, om det er fyldt op. Støjvolde Eksisterende støjvolde kan bestå af både ren og forurenet jord og være etableret på baggrund af en tilladelse eller uden en sådan. Er der givet tilladelse, vil der være vilkår for, hvad der er tilført til støjvolden. Erfaringer viser dog, at der kan være tilført affald og jord i forureningsgrader, der går ud over det tilladte. Såfremt der skal udføres anlægsarbejde på arealer med støjvolde, skal der tages højde for, at jorden kan være forurenet. På baggrund af terrænkurver på topografiske kort synes der ikke umiddelbart at være støjvolde beliggende i områder, hvor der foretages anlægsarbejde. Generelt forureningsniveau langs veje Vej- og rabatjord kan i de øvre lag generelt være diffust forurenet med tungmetaller (bly) og oliestoffer/kulbrinter, herunder tjærestoffer/pah-forbindelser/9/. Ved bortskaffelse af jord er det koncentrationen af disse stoffer, der skal dokumenteres. Det er i projektet antaget, at overjorden er forurenet i en afstand på op til 6 m fra vejen og i en dybde på op til 30 cm. Afgravet overjord genanvendes så vidt muligt i samme lokalitet, som det er afgravet. Generelt forureningsniveau langs jernbaner Potentielle forureninger knyttet til jernbanedrift omfatter kulbrinter (olie), PAHforbindelser (tjærestoffer), metaller, næringsstoffer og sprøjtemidler. Der er endvidere risiko for forurening ved uheld med godstransport af farlige stoffer. I forbindelse med planlægning af en ny banestrækning København Ringsted er erfaringer fra tidligere undersøgelser af forureningssituationen med hensyn til kulbrinte-, PAH- og tungmetalindhold langs eksisterede banestrækninger sammenfattet for at få en indikation af den forventelige forureningstilstand ved den nye strækning/6/. Der er bl.a. sammenfattet resultater fra undersøgelser på Sydbanen og fra Fyn. I 2009 blev der i forbindelse med sporkassefornyelse og etablering af forbedret afvanding på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg udtaget et meget stort antal jordprøver til analyse/6/. Prøverne blev både udtaget på frie strækninger og på stationerne Glumsø og Lundby. Andelen af rene jordprøver var % på de frie strækninger og % på de to stationer, se Tabel 2 nedenfor. De parametre, som forårsagede at de resterende prøver skulle klassificeres som forurenede, var middel- og tungtflygtige kulbrinter, PAH er i form af benz(a)pyren samt tungmetallerne bly, cadmium og zink.

18 17 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Tabel 2 Procentvis andel af analyserede prøver ved anlægsarbejde på Sydbanen /6/ Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Højre spor, Sydbanen 93 % 4 % 2 % 0,6 % Venstre spor, Sydbanen 89 % 8 % 3 % 0,1 % Glumsø Station 82 % 8 % 7 % 3 % Lundby Station 81 % 12 % 3 % 4 % Klasseangivelsen i ovenstående tabel følger Jordplan Sjælland /15/. I 2000 undersøgte Banestyrelsen topjorden ved sporarealer på hovedstrækningen på Fyn (km 132,5 219,4)/5//6/. Resultatet af denne undersøgelse var, at der inden for tidligere stationsområder var et væsentligt højere forureningsniveau mht. kulbrinter og PAH-forbindelser end på frie strækninger og på områder, hvor der var foretaget dæmningsstabilisering. Der blev generelt ikke konstateret indhold af metaller over jordkvalitetskriterierne. På baggrund af erfaringsopsamlingen/6/ er det i notatet konkluderet, at jord under og langs eksisterende jernbaner i væsentligt omfang kan betragtes som ren jord ud fra jordkvalitetskriterierne. Generelt er prøver udtaget i sporet fundet at være renere end prøver udtaget i umiddelbar nærhed af sporet. De steder, hvor der er påvist forurening, har det ikke umiddelbart kunne afgøres om bidraget skyldes jernbanedrift eller udefra kommende påvirkninger. Endvidere er den geografiske udbredelse af forureningen meget begrænset på steder, hvor der er påvist kraftig forurening. I andet regi er der på baggrund af en række større jernbaneanlægsarbejder i de senere år udført statistiske beregninger af forureningsanalyser. Beregningerne viser den gennemsnitlige fordeling på jordklasser, som angivet i nedenstående tabel. I forhold til de ovenfor refererede resultater fra Sydbanen er der her fundet en større andel af forurenede prøver. Tabel 3 Gennemsnitlig fordeling af jord i jordklasser fra banestrækninger/12/ Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Stationsområde 40 % 50 % 6 % 4 % Fri strækning 70 % 16 % 10 % 4 % Blødbundsområder 10 % 50 % 38 % 2 % Samlet set må det forventes, at der er større risiko for jordforurening med kulbrinter (olie), PAH-forbindelser og tungmetaller ved stopsignaler, sporskifter og stationer end på frie banestrækninger. Banedanmark anvender sprøjtemidler til bekæmpelse af uønsket plantevækst på banestrækningerne. Der anvendes hovedsagelig produktet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat. Sprøjtningen sker med moderne sporsprøjteteknologi og efter en nøje fastlagt strategi, som ud fra såvel miljømæssige som økonomiske hensyn har til formål at begrænse pesticidanvendelsen mest muligt. Der anvendes fotooptisk registrering med kamerastyret sprøjteudstyr, således at sprøjtningen begrænses til kun at omfatte de steder, hvor der registreres ukrudtsvækst/10/. Det kan dog ikke udelukkes, at pesticidanvendelsen kan medføre risiko for forekomst af sprøjtemiddelrester i jord, grundvand og recipienter. Svenske undersøgelser viser dog, at jernbaneunderlag har en evne til at binde og omsætte glyphosat, og at der i dybden cm i baneunderlaget kun kan påvises spor af aktivstoffet og af nedbrydningsproduktet AMPA/10/. For en beskrivelse af risikoen for vandforurening med sprøjtemidler henvises til fagnotatet "Grundvand og drikkevand".

19 18 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Ukendte/ikke-kortlagte forureninger Det er sandsynligt, at man ved gennemførelsen af anlægsarbejder vil støde på ukendte/ikke kortlagte forureninger. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer. Hvis der under et bygge- eller jordarbejde konstateres forurening på et areal, der ikke er kortlagt, skal arbejdet standses i henhold til 71 i Jordforureningsloven, og den pågældende kommune skal underrettes. Tilsvarende er gældende på kortlagte arealer, hvis den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Arbejdet kan genoptages efter fire uger, eller når miljømyndighederne har taget stilling til, hvad der skal ske med forureningen. Supplerende undersøgelser Der er ikke udført yderligere undersøgelser vedrørende forurenet jord i forbindelse med det foreliggende arbejde.

20 19 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder I forbindelse med anlægsarbejdet vil der være et betragteligt jordarbejde langs strækningen. Jord deles typisk op i to fraktioner, muldjord og råjord. Muldjorden er det øverste jordlag, der afgraves under anlægsarbejderne. Muldjorden er ikke egnet til at benytte som basis for veje, spor og bygværker, idet dette har et højt indhold af organisk materiale og derfor en ringe bæreevne. Muldjorden kan derimod benyttes til udlægning i de områder, hvor der fremtidigt ønskes beplantet med græs, men der vil typisk opstå et overskud af muldjord ved hvert enkelt anlægsarbejde, som skal bortskaffes til godkendt modtager. Råjorden er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs. uden iblanding af organisk stof. Størstedelen af råjorden vil være geoteknisk egnet til genindbygning i fx veje og bygværker, og en mindre del må typisk bortskaffes grundet de geotekniske egenskaber eller forureningsniveau. Da jordarbejdet vil foregå strækningsvist, vil afgravet jord, som kan genindbygges, blive mellemdeponeret, så det kan genbruges senere i projektet. Erfaringer fra andre anlægsprojekter viser, at 95 % typisk egner sig geoteknisk til genindbygning, mens de resterende 5 % ikke kan genindbygges. På strækninger med blødbund vil fraktionen, som ikke kan anvendes til genindbygning, imidlertid være højere. Desuden vil der være områder på strækningen, hvor jorden potentielt er forurenet, og derfor ikke kan benyttes uden særlig tilladelse, eller er så forurenet, at det skal disponeres uden for projektet. I det følgende er opgivet den samlede balance for råjord og muldjord, der genindbygges eller genudlægges i forbindelse med tilpasningen af veje og bygværker. Endvidere opgives hvor meget jord der er behov for at tilføre projektet og mellemoplagre som resultat af ændret udformning af veje og bygværker. Mellemoplag kan både være midlertidige oplag med henblik på senere brug i projektet eller være oplag, der skal fraføres efterfølgende til eksempelvis deponeringsanlæg. Tallene er opgjort anlæg for anlæg, og er således at opfatte som worst case, hvor mellemoplag fra et anlæg ikke benyttes til at inddække jordunderskud ved et andet anlæg. Nettojordbalancen for de forskellige løsningsvarianter kan således opgøres som forskellen mellem "jordunderskud" og "mellemoplag" i de efterfølgende tabeller, men da en sådan jordstyring, hvor alt mellemoplagret jord genindbygges, ikke er realistisk grundet de anlægsmæssige forhold og udførelsestakten, er denne nettojordbalance ikke opgjort i tabellen. Jordbalancen er overordnet beregnet for otte delstrækninger: Delstrækning Kilometrering 1. Ringsted - Møllebækken 65,0 71,2 2. Møllebækken (overhalingsstation) 71,2 74,2 3. Møllebækken - Næstved 74,2 86,5 4. Næstved Lundby 86,5 105,1 5. Lundby Svinninge 105,1 109,3 6. Svinninge - Vordingborg 109,3 116,5 7. Vordingborg 116,5 119,1 8. Vordingborg Storstrømmen 119,2 122,5 Herudover redegøres der for mængder og forventet håndtering af potentielt forurenet jord i projektet.

21 20 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering I tabellerne er der opgivet totale mængder for Grundløsning 1, mens tallene for Tilvalg 1, Alternativ 1 og 5 alle er opgivet som mængdeforskellen i forhold til Grundløsning 1. Grundløsning 2 er ligeledes opgivet som totale mængder, mens varianter af Grundløsning 2 ligeledes opgives som mængdeforskellene i forhold til Grundløsning 2. Tilvalg 2 vil ikke have nogen betydning for jordbalancen. Grundløsning 1 - Jordbalance I Grundløsning 1 er den samlede mængde opgravet råjord omkring m 3 og der er et samlet behov for import af råjord til eksempelvis bygning af nye vejkasser m.m. på omkring m 3 (Tabel 4). Endvidere vil der være et samlet overskud af råjord der skal i mellemoplag, som følge af jordoverskud i enkelte anlægsarbejder, så som broombygninger og etablering af overhalingsstationer, på strækningerne. For Grundløsning 1 finder der ikke anlægsarbejder sted i større registrerede blødbundsområder, hvorfor fraktionen af jord, der ikke anses for egnet til genindbygning vurderes at være meget realistisk. Tabel 4 Jordbalance for Grundløsning 1 og forskelle herfra for varianterne af Grundløsning 1 (afrundet til nærmeste 1.000). For Grundløsning 1 er jordmængderne opgjort i totale mængder, mens der fremgår mængdeforskellen i forhold til Grundløsning 1 for de forskellige tilvalg og alternativer. Jordbalance Grundløsning 1 Opgravet, total Råjord (m 3 ) Direkte genindbygning Jordunderskud* Mellemoplag Ikke genindbygningsegnet Grundløsning 1 (ren) Tilvalg Alternativ Alternativ 1, Tilvalg Alternativ Alternativ 5, Tilvalg Alternativ 1/ Alternativ 1/5, Tilvalg Muld/-overjord (m 3 ) Opgravet, total Genudlægges Mellemoplag Grundløsning 1 (ren) Tilvalg Alternativ Alternativ 1, Tilvalg Alternativ Alternativ 5, Tilvalg Alternativ 1/ Alternativ 1/5, Tilvalg For at udnytte et jordoverskud ved et anlægsarbejde (jord fra mellemoplag) til at dække et jordunderskud ved et andet anlægsarbejde, kræves det, at rækkefølgen af anlægsarbejderne som nævnt følger en takt, som ikke altid er praktisk mulig at gennemføre. Således kan der inden for delstrækninger være behov for både import, mellemoplag og bortskaffelse af jord.

22 21 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Under forudsætning af præcis styring af jordstrømmene opnås, at jord i mellemoplag kan indgå i genindbygning ved anlægsarbejder med jordunderskud. Hermed minimeres behovet for import af jord. Importbehovet ved en fuldstændig men nok ikke realistisk udnyttelse af mellemoplag reduceres i bedste fald således med mellem omkring m 3 og m 3 og vil være i størrelsesordenen m 3 for Grundløsning 1. Denne betragtning kan illustreres ved nedenstående figur:: Jordregnskab, Grundløsning 1 Over-/underskud pr. delstrækning m Råjord Muld-/overjord Total råjord Total muld-/overjord Delstrækning Figur 6. Jordregnskab for Grundløsning 1 over hele strækningen fra Ringsted til Storstrømsbroen - fordelt over de enkelte delstrækninger. Som det fremgår af Figur 6 vil de ca m 3 råjord fra delstrækning 2 (overhalingsstationen ved Møllebækken) kunne indgå i den samlede balance (Total råjord), der altså ender med et jordunderskud på godt m 3. Igen skal det nævnes, at udnyttelsen af overskuddet fra delstrækning 2 i andre af anlægsarbejderne kræver, at de enkelte anlægsarbejder på de øvrige strækninger er på et stade, hvor de rent faktisk kan modtage overskudsjorden. Det fremgår også af figuren, at det særligt er dæmningsarbejderne på Masnedø (delstrækning 8), der bidrager til jordunderskuddet. Såfremt der ikke er genindbygningsegnet råjord til rådighed i projektet, i andre anlægsprojekter eller hos jordmodtagere, vil det være nødvendigt at importere jomfruelige grusmaterialer til projektet. Ved varianter af Grundløsning 1 er der et overskud af muldjord på mellem m 3 og m 3. Længden af overhalingsstationen på Masnedø har ingen indflydelse på jordbalancen i Grundløsning 1. Det skyldes, at dæmningsanlægget skal etableres under alle omstændigheder, uanset længden på overhalingsstationen. Ved Alternativ 1 har overhalingsstationen dog indflydelse på jordbalancen for nævnte delstrækning, da der her sker en sideflytning af spor og vej mod vest. Såfremt Alternativ 1 vælges, vil der som følge af etablering af en fast bro over Masnedsund være behov for at etablere en sejlrende øst for Masnedø, således at skibe fortsat kan besejle fx Præstø. Den forventede mængde sediment fra uddybning til sejlrende udgør omkring m 3. Dette materiale forventes ikke at kunne indgå i

23 22 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering anlægsarbejderne på land og skal derfor klappes. Dette er nærmere omtalt i fagnotatet Overfladevand. Grundløsning 2 - Jordbalance Grundløsning 2 adskiller sig fra Grundløsning 1 ved anlægsarbejder på strækningen fra Ringsted til Lundby samt ved anlægsarbejder i Vordingborg, og der skal derfor generelt flyttes væsentligt mere jord end i Grundløsning 1. Nedenstående tabel (Tabel 5) viser jordbalancen for Grundløsning 2. Tabel 5 Jordbalance for varianterne af Grundløsning 2 (afrundet til nærmeste 1.000) opgjort som forskellen fra Grundløsning 2. Jordbalance Grundløsning 2 Opgravet råjord, total Råjord (m 3 ) Direkte genindbygning Jordunderskud Mellemoplag, råjord Ikke genindbygningsegnet Grundløsning 2 (ren) Tilvalg Alternativ Alternativ 1, Tilvalg Alternativ Alternativ 5, Tilvalg Alternativ 1/ Alternativ 1/5, Tilvalg Opgravet muldjord, total Muld-/overjord (m 3 ) Genudlægges Mellemoplag, muldjord Grundløsning 2 (ren) Tilvalg Alternativ Alternativ 1, Tilvalg Alternativ Alternativ 5, Tilvalg Alternativ 1/ Alternativ 1/5, Tilvalg Råjordsunderskuddet er omkring m 3 større for Grundløsning 2 end for Grundløsning 1. Der skal mellemoplagres omkring m 3 råjord ved Grundløsning 2, hvilket er væsentligt mere end for Grundløsning 1, hvor der mellemoplagres omkring m 3. Over den samlede strækning kan jordover-/underskuddet illustreres som vist i nedenstående figur 7:

24 23 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Jordregnskab, Grundløsning 2 Over-/underskud pr. delstrækning Råjord Muld-/overjord Total råjord Total muld-/overjord m Delstrækning Figur 7. Jordregnskab for Grundløsning 2 over hele strækningen fra Ringsted til Storstrømsbroen - fordelt over de enkelte delstrækninger. Af Figur 7 ses, at anlægsarbejderne ved overhalingsstationen ved Møllebækken giver anledning til et jordoverskud på omkring m 3, der skal i mellemoplag. En fuldstændig udnyttelse af dette jordoverskud vil kræve, at de øvrige anlægsarbejder udføres tidsmæssigt samtidigt med dette store anlægsarbejde. Det er naturligvis oplagt, at dæmningsarbejderne på Masnedø bør kunne udnytte en del af jordoverskuddet fra overhalingsstationen. Kan anlægsarbejderne gennemføres helt optimalt vil der dermed være et væsentligt mindre jordunderskud i Grundløsning 2 end i Grundløsning 1, da det store mellemoplag kan udnyttes andre steder i anlægget. Ved fuldstændig udnyttelse af mellemoplaget, er nettojordunderskuddet omkring m 3. Det skal noteres, at den anførte mængde i mellemoplag, er udtryk for det samlede behov for mellemoplag over projektets gennemførelsesperiode. Der er dermed ikke et samtidigt behov for mellemoplag. Dette forhold vil naturligvis stille væsentlige logistiske krav til jordhåndteringen for Grundløsning 2 som nævnt vil det eksempelvis kunne kræve, at der løbende køres jord fra anlægsarbejderne ved Møllebækken til anlægsarbejderne på Masnedø. Den mængde råjord der erfaringsmæssigt viser sig ikke at være geoteknisk egnet til genindbygning er omkring m 3 større ved varianter af Grundløsning 2 end for Grundløsning 1. Der vil opstå et overskud af muldjord ved varianterne af Grundløsning 2 som er omkring m 3 større end muldjordsoverskuddet for Grundløsning 1. Desuden skal der ved Grundløsning 2 muligvis foretages blødbundsudskiftning på et begrænset areal ved Østerskov. Da blødbundsforholdene i området ikke er nærmere kortlagt, og omfanget af jordflytningen derfor ikke er kendt på det nuværende projektstadie, indgår området ikke i jordbalancen. Forurenet jord I Grundløsning 1 foretages der kun anlægsarbejder i det eksisterende banetrace, hvor der udskiftes sporskifter og hvor overhalingsstationer tilsluttes banen. Hertil kommer broarbejder ved krydsende veje.

25 24 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Overhalingsstationen nord for Glumsø placeres hverken inden for områdeklassificerede arealer, stationsarealer eller inden for V1 eller V2 kortlagte ejendomme, hvorfor jordarbejder ved overhalingsstationerne kun bidrager begrænset til mængden af den forurenede jord, der skal håndteres i Grundløsning 1. I Grundløsning 2 foretages der en del anlægsarbejder i det eksisterende trace, samt på kortlagte ejendomme og på stationsarealer. Dette medfører, at der skal håndteres og potentielt flyttes større mængder jord, der er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen. I det følgende er jordmængder der stammer fra anlægsarbejder i vejarealer, områdeklassificerede arealer (byzone), eksisterende banetrace, stationsområder og V1/V2 kortlagte ejendomme estimeret. Mængderne er opgjort pr. jordklasse efter nedenstående tabel For så vidt angåra. jernbanestrækninger, hvor forureningsgraden er estimeret bl.a. med baggrund i de tidligere omtalte undersøgelser. Et tilsvarende estimat for vejarealer er vist i Tabel 11. Udover de mængder, der er opgjort i de følgende tabeller, kan der naturligvis opstå mindre mængder forurenet jord fra øvrige mindre omfattende anlægsarbejder f.eks. ved etablering af fordelingsstationer og forboring til kørestrømsmaster. Der er altså tale om skønnede mængder af potentielt forurenet jord. Tabel 6 Estimeret fordeling af jord i jordklasser fra banestrækninger Muld-/overjord Råjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Landbrugsarealer 97,5 % 100 % 2,5 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Fri strækning 80 % 95 % 10 % 2,5 % 7,5 % 2,5 % 2,5 % 0 % Stationsområde 60 % 90 % 30 % 4 % 5 % 4 % 5 % 2 % Områdeklassificeret 55 % 90 % 25 % 5 % 15 % 5 % 5 % 0 % V1-kortlagt 50 % 75 % 25 % 15 % 15 % 5 % 10 % 5 % V2-kortlagt 20 % 55 % 25 % 15 % 25 % 15 % 30 % 15 % For Grundløsning 1 giver det anledning til følgende estimerede fordeling i jordklasser fra arbejder i banen: Tabel 7 Fordeling af muld- og overjord fra banearbejder i jordklasser i Grundløsning 1 i m 3 Muld/overjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Landbrugsarealer Fri strækning Stationsområde Områdeklassificeret V1-kortlagt V2-kortlagt Sum

26 25 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Tabel 8 Fordeling af råjord fra banearbejder i jordklasser i Grundløsning 1 i m 3 Råjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Landbrugsarealer Fri strækning Stationsområde Områdeklassificeret V1-kortlagt V2-kortlagt Sum De angivne mængder jord fra V1 og V2 kortlagte arealer skyldes banearbejderne syd for Vordingborg og på den nordlige del af Masnedø. For Grundløsning 2 giver det anledning til følgende estimeret fordeling i jordklasser: Tabel 9 Fordeling af muld- og overjord fra banearbejder i jordklasser i Grundløsning 2 i m 3 Muld/overjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Landbrugsarealer Fri strækning Stationsområde Områdeklassificeret V1-kortlagt V2-kortlagt Sum Tabel 10 Fordeling af råjord fra banearbejder i jordklasser i Grundløsning 2 i m 3 Råjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Landbrugsarealer Fri strækning Stationsområde Områdeklassificeret V1-kortlagt V2-kortlagt Sum For vejarbejderne kan en tilsvarende fordeling estimeres til: Tabel 11 Fordeling af jord i jordklasser fra veje. Muld/overjord Råjord Vejarealer 20 % 95 % Områdeklassificeret 55 % 90 % Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 35 % 2,5 % 25 % 5 % 35 % 2,5 % 15 % 5 % 10 % 0 % 5 % 0 %

27 26 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering I Grundløsning 1 vil der fra vejarbejderne opstå nedenstående anslåede mængder fordelt på klasser: Tabel 12 Fordeling af muld- og overjord fra vejarbejder i jordklasser i Grundløsning 1 i m 3 Muld/overjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Vejarealer Områdeklassificeret Sum Tabel 13 Fordeling af råjord fra vejarbejder i jordklasser i Grundløsning 1 i m 3 Råjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Vejarealer Områdeklassificeret Sum En tilsvarende opgørelse for Grundløsning 2 giver: Tabel 14 Fordeling af muld- og overjord fra vejarbejder i jordklasser i Grundløsning 2 i m 3 Muld/overjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Vejarealer Områdeklassificeret Sum Tabel 15 Fordeling af råjord i jordklasser fra vejarbejder i Grundløsning 2 i m 3 Råjord Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Vejarealer Områdeklassificeret Sum Tabel 16 Fordeling af jord i jordklasser i Grundløsning 1 og Grundløsning 2 i m 3 Grundløsning 1 Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Banen Veje Sum Grundløsning 2 Banen Veje Sum Difference GL2-GL Som det fremgår af ovenstående tabel, vil der skulle håndteres mellem 10 og 20 % jord i klasse 2, 3 og 4 (lettere til kraftigt forurenet) og den største andel i Grundløsning 1.

28 27 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering I Grundløsning 1 skal der ikke opgraves så meget jord på frie strækninger eller på landbrugsarealer i forbindelse med banearbejderne som i Grundløsning 2. Denne jord er generelt langt mindre belastet end jord fra vejarealerne. Den større andel af forurenet jord i Grundløsning 1 skyldes derfor i overvejende grad forurenet jord fra vejarealer. Der er dog en større mængde forurenet jord i Grundløsning 2, da der afgraves langt mere jord i Grundløsning 2 herunder fra områdeklassificerede arealer der er potentielt forurenet. Men idet en række anlægsarbejder i Grundløsning 2 er i forbindelse med banen, er andelen af forurenet jord altså omkring 10 % lavere i denne grundløsning. Med de estimerede mængder vil der skulle håndteres og afsættes omkring m 3 og m 3 klasse 3 og 4 jord (forurenet og kraftigt forurenet) i hhv. Grundløsning 1 og 2. Denne jord vil ikke blive genanvendt i projektet og skal derfor disponeres uden for projektet. Da jorden med stor sandsynlighed er forurenet med metaller og tunge kulbrinter, vil slutdisponeringen formentlig blive i form af deponering hos godkendt modtager for forurenet jord. Eventuel jord forurenet med lettere kulbrinter skal bortskaffes til jordrensningsanlæg. Da en række af anlægsarbejderne i vejarealer sker på mindre befærdede vejstrækninger, kan den estimerede andel forurenet jord fra vejarbejder meget vel være overestimeret. Det må forventes, at en betydelig del af jorden i klasse 1 og 2 vil blive genindbygget i bl.a. de anlægsarbejder de hidrører fra, såfremt anlægstakten tillader det, og at både ren og lettere forurenet jord (klasse 1 og 2) kan indbygges i andre anlægsarbejder på strækningen. Hvor anlægstakten ikke tillader indbygning i de anlægsarbejder, hvorfra jorden stammer, er den forurenede jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen og forureningsgraden skal derfor dokumenteres og jorden skal sendes til en godkendt modtager, såfremt der ikke kan opnås tilladelse til at genindbygge andre steder i projektet eller i anlægsarbejder uden for projektet. Konklusion Jordunderskuddet, i form af behov for tilførsel af råjord i anlægsarbejderne, kan i den rene Grundløsning 1 anslås til m 3 og i Grundløsning m 3. Såfremt al råjord i mellemoplag fra det enkelte anlægsarbejde kan udnyttes i andre anlægsarbejder, vil jordunderskuddet i Grundløsning 1 (uden alternativer og tilvalg) dog være omkring m 3. I Grundløsning 2 vil den tilsvarende mængde være omkring m 3. Samlet set vil der skulle håndteres mindst jord i forbindelse med Grundløsning 1, og kombineres denne løsning med Tilvalg 1 og Alternativ 5 nedsættes behovet for mellemoplag og eventuelt disponering uden for projektet. Det er i alle tilfælde antaget, at 5 % af den afgravede råjord ikke kan genanvendes på grund af de geotekniske egenskaber. Det svarer til cirka m 3 i Grundløsning 1 og m 3 i Grundløsning 2. Valg af Grundløsning 2 vil øge mængden af jord, som skal flyttes, væsentligt. Der afgraves omkring m 3 mere råjord i Grundløsning 2 end i Grundløsning 1 og der er cirka m 3 mere muld- og overjord i Grundløsning 2. Det skyldes de mere omfattende anlægsarbejder i Grundløsning 2 både i form af banearbejder og bro- /vejarbejder. Med en velplanlagt jordlogistik vil der ikke være behov for store længerevarende mellemoplag på strækningen hverken i Grundløsning 1 eller 2, da der generelt er tale om jordunderskud i begge grundløsninger. En særlig udfordring er dog jordoverskuddet på omkring m 3 fra overhalingsstationen ved Møllebækken i Grundløsning 2, der beregnes i mellemoplag. Dette overskud vil delvist kunne udnyttes løbende i dæmningsarbejderne på Masnedø, og vil derfor ikke skulle ligge i et længerevarende mellemoplag.

29 28 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering For begge grundløsningerne skal der håndteres store mængder potentielt forurenet jord. I Grundløsning 1 (uden alternativer og tilvalg) er det estimeret, at omkring 20 % af jorden vil være forurenet jord, mens det for Grundløsning 2 svarer til 10 % af jorden. Jord som klassificeres som forurenet eller kraftigt forurenet jord (klasse 3 og 4) vil ikke blive genanvendt i projektet, men vil blive slutdisponeret uden for projektet, formentlig vil jorden enten blive bortskaffet til jordrensning eller til slutdeponering hos godkendt modtager af forurenet jord. Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse Jord, der opgraves, i områdeklassificerede arealer, offentlige vejarealer samt forureningskortlagte arealer er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen og jorden herfra skal klassificeres for at kunne dokumentere forureningsgraden. Dette skal ske uanset om jorden skal bortskaffes eller skal genindbygges i projektet. Jord fra arealer, som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen, men hvor Banedanmark har kendskab til forurening eller har identificeret mulige forureningskilder, vil også blive håndteret efter jordflytningsbekendtgørelsen. Inden jordarbejderne påbegyndes, udarbejdes en jordhåndteringsplan, som redegør for, hvordan jorden håndteres bl.a. med hensyn til forureningsgrad og som skal godkendes af miljømyndighederne. Jordhåndteringsplanen vil ligge til grund for en hensigtsmæssig koordinering af jordhåndteringen, herunder optimering af nyttiggørelsen af afgravet jord, kontrolforanstaltninger og dokumentation. Jordhåndteringsplanen er tillige nødvendig som grundlag for fornødne ansøgninger til jordhåndtering. Overordnet set forventes jordarbejderne at ske på følgende måde. Efter rydning af området foretages der en afrømning af overjord/muld, som separeres efter forureningsgrad. Den del af mulden, der skal genanvendes, lægges i passende depoter, så transportafstanden minimeres. Evt. forureninger graves ud og håndteres i henhold til jordhåndteringsplanen. Jord med høj forureningsgrad (klasse 3 og 4) skal køres til godkendt modtagestation. Som tidligere nævnt køres afgravet jord så vidt muligt direkte til indbygning i terrænreguleringer og anlægsarbejder, som er medtaget i projektet. I det følgende er gennemgået de forhold, der er, eller eventuelt kan være, reguleret i relation til jordforurening. Anmeldelse af jordflytning Jord, som flyttes fra en ejendom, der er forureningskortlagt, områdeklassificeret eller fra et offentligt vejareal skal forinden jordflytningen anmeldes til kommunen, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Jorden kan flyttes umiddelbart efter anmeldelse, hvis det sker fra en områdeklassificeret grund eller et offentligt vejareal til et modtageanlæg, der er godkendt til at håndtere jord med den pågældende forurening. Hvis jorden flyttes fra en kortlagt grund, må jordflytningen først iværksættes 4 uger efter at anmeldelsen er modtaget af kommunen og under forudsætning af, at kommunen ikke har anmodet om supplerende oplysninger. Jorden kan dog flyttes umiddelbart efter anmeldelsen, hvis der er udarbejdet en jordhåndteringsplan, der forinden er godkendt af kommunen. Dokumentation af jord i forbindelse med anmeldelse af jordflytning Fyld- og overjorden skal i forbindelse med anmeldelsen dokumenteres ved et antal analyser som angivet i Jordflytningsbekendtgørelsen /2/, samt modtagers eventuelle supplerende krav til dokumentation af jorden.

30 29 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Jævnfør Jordflytningsbekendtgørelsen skal der af fyld- og overjorden udtages prøver pr ton, afhængig af anvendelsen af den bortskaffede jord (ved bortskaffelse som ren jord 1 prøve pr. 30 ton). Omfanget af analysedokumentation af intakt jord i henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen, når området alene er områdeklassificeret, afhænger af hvilket forureningsniveau, der er set i overjorden. Hvis der er fundet forurening ud over kategori 2, skal den intakte jord analyseres som for forureningskortlagte arealer, hvor kategori 2 svarer til, hvad der påregnes at være i lettere forurenet jord jf. bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. På forureningskortlagte arealer skal oversiden af den intakte jord dokumenteres med mindst én prøve pr. 50 m 2. Udarbejdelse af en jordhåndteringsplan vil indebære mulighed for at reducere antallet af kontrolprøver til verifikation. Genanvendelse af jord til bygge- og anlægsarbejde Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder /4/ beskriver bl.a. retningslinjer for kategorisering og genanvendelse af forurenet jord og jord fra kortlagte ejendomme og jord fra offentlig vej. Dog er kun jord forurenet med specifikt nævnte stoffer omfattet, typisk tungmetaller. Jorden inddeles i kategori 1 kategori 3. Jord i kategori 1 kan anvendes i en række anlægsprojekter uden yderligere tilladelse, mens der er særlige krav til anlægsarbejdets opbygning for jord i kategori 2 og 3. Det skal bemærkes, at kategorierne ikke er sammenfaldende med kategori 1 og 2 i Jordflytningsbekendtgørelsen. Anmeldelse af genanvendelse efter denne bekendtgørelse skal ske senest 4 uger før udførelse. 19 tilladelse(-r) - genindbygning Hvis forurenet jord, der ikke er omfattet af Restproduktbekendtgørelsen, typisk olieforurenet jord, ønskes genindbygget, skal der indhentes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Jorden må påregnes at skulle være dokumenteret med hensyn til forureningsgrad i et omfang, der fastlægges af myndighederne, forventeligt som minimum svarende til Jordflytningsbekendtgørelsens krav. Der må påregnes en sagsbehandlingstid af størrelsesordenen flere uger. 19 tilladelse(-r) - midlertidigt oplag/kartering Hvis forurenet jord eller muligt forurenet jord ønskes mellemdeponeret, fx i forbindelse med klassificering efter opgravning (kartering), skal det ske efter aftale med myndighederne, som kan kræve tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Miljøgodkendelse - midlertidigt oplag/kartering I forbindelse med eventuel mellemdeponering af forurenet jord med henblik på klassificering, som nævnt under 19 tilladelse, kan miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 komme på tale, hvis der fx er tale om mellemdeponering af større omfang eller langvarige aktiviteter, der kan sidestilles med en virksomhed, eller hvis der vurderes at kunne opstå gener for det omgivende miljø. I forbindelse med en miljøgodkendelse må der påregnes en sagsbehandlingstid i størrelsesordenen flere måneder. 8 tilladelse til anlægsarbejde eller ændret arealanvendelse Hvis der sker anlægsarbejde på et kortlagt areal, der af Regionen er udpeget som indsatsområde, kræves der tilladelse efter Jordforureningslovens 8. Indsatsområde kan være i relation til følsom arealanvendelse eller grundvandsbeskyttelse. Samme tilladelse kræves, hvis arealanvendelsen på kortlagte arealer ændres til en følsom anvendelse, fx efter retablering.

31 30 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Tilladelse efter 8 skal i høring i Regionen, hvorfor der må påregnes 1-3 måneders sagsbehandlingstid alt efter kompleksitet.

32 31 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald Ressourceforbrug og affald Ressource- og materialeforbrug Etablering af jernbaneanlægget kræver et væsentligt forbrug af råstoffer til selve baneanlægget, veje og broer på strækningen. I det følgende er opgivet det estimerede forbrug af grus, beton, asfalt, granit, jern, aluminium, kobber og bly ved en realisering af projektet, samt en vurdering af materialernes tilgængelighed. I afsnittets tabeller er opgivet de totale forventede ressourcemængder for Grundløsning 1. For Grundløsning 2, Tilvalg 1, Tilvalg 2, Alternativ 1 og Alternativ 5 er det derimod mængdeforskellen i forhold til Grundløsning 1 som fremgår. Grundløsning 1 Etablering af Grundløsning 1 vil betyde et væsentligt forbrug af især asfalt, grus, beton, jern og granit (Tabel 17). Asfalt skal bruges til etablering af veje. Grus bruges dels som stabillag under vejanlæggene og dels som underballast på baneanlægget. Beton bruges til sveller i banelegemet samt til etablering af broer og lign. Jern bruges til skinner, sporskifter, pandrolclips og kørestrømsanlægget til banen samt til armering i broer. Granitskærver bruges til ballast på banen. Endelig bruges der kobber, bly og aluminium til kørestrømsanlægget. Tabel 17 Forbrug af råstoffer og materialer for den projekterede Grundløsning 1 og 2. For Grundløsning 1 er opgjort totale mængder, hvorimod der for Grundløsning 2 er opgjort mængdeforskellen i forhold til Grundløsning 1. Anlæg og materiale Ressource- og materialeforbrug Grundløsning 1 Grundløsning 2 Kørestrøm Jern (ton) Beton (m 3 ) Kobber (ton) Bly (ton) 0 0 Aluminium (ton) Spor Jern (ton) Beton (m 3 ) Granit (m 3 ) Grus (m 3 ) Veje Asfalt (ton) Grus (m 3 ) Broer Beton (ekskl. underføringer) (m 3 ) Jern (ekskl. underføringer) (ton)

33 32 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald Grus Forbruget af stabilgrus til sporanlægget afhænger især af den planlagte kørselshastighed. Det forventes, at der ved nyanlæg med normal kørselshastighed skal indbygges et stabilgruslag på 270 mm. Forbruget af stabilgrus til sporanlægget er således opgjort ca m 3 for Grundløsning 1. Det forventes, at der skal bruges ca m 3 grus til vejanlæg. Det samlede forbrug af grus til anlægsarbejdet vil være på på ca m 3 og svarer til ca. 2,8 % af den samlede indvinding på m 3 sand, grus og sten i Region Sjælland i 2009, eller 0,6 % af den samlede nationale indvinding på m 3 /11/. Det samlede forbrug af grus forventes dermed ikke at udgøre at råstofmæssigt problem på nationalt eller regionalt plan. Såfremt jordunderskuddet skulle dækkes af nyindvundet grus, vil behovet stige til over m 3 og altså udgøre over 15 % af indvindingen i Region Sjælland i Grus er en ikke fornybar ressource, hvilket der ifølge råstofloven skal tages hensyn til ved produktion. Grus fra eksisterende konstruktioner bør derfor så vidt muligt blive genbrugt. Dertil bør der så vidt muligt anvendes lokal forsyning for at begrænse behovet for transport. Beton Forbruget af betonsveller til sporanlægget er ca. 1,6 svelle pr. løbende meter, og forbruget af sveller er således opgjort til ca ton, svarende til ca m 3 beton. Ligeledes vil der være et forbrug af beton til fundamenter til kørestrømsmaster på omkring m 3. Forbruget af beton til broanlæg afhænger af antallet samt typen af etablerede konstruktioner. Det forventes, at der bruges ca. 0,8 m 3 beton pr. m 2 bro, og forbruget af beton til broanlæg er således opgjort til ca m 3 i Grundløsning 1 Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand som brydes i danske grusgrave. Hertil kommer stål til armering. Betonsveller produceres i Danmark og leveres som standardvarer. Det samlede forbrug af beton til anlægsarbejdet på ca m 3 svarer til ca. 0,4 % af den samlede indvinding på m 3 sand, gus og sten i Region Sjælland i 2009, eller ca. 0,1 % af den samlede nationale indvinding på m 3. Det samlede forbrug af beton forventes dermed ikke at udgøre at råstofmæssigt problem på nationalt eller regionalt plan. Den væsentligste miljøpåvirkning fra betonproduktion er et højt energiforbrug, og miljøvenlige betonprodukter er i dag tilgængelige. Asfalt Det forventes, at der bruges ca. 2,5 ton pr. m vejstrækning, og forbruget af asfalt til vejanlæg er opgjort til ca ton. Asfalt fremstilles ved raffinering af olie og blandes med grus som brydes i regionale grusgrave. Forbruget af asfalt vurderes at være begrænset og forventes derfor ikke at udgøre et råstofmæssigt problem på nationalt eller regionalt plan. Grus er en ikke fornybar ressource, og Region Sjælland ønsker derfor at fremme genanvendelsen af asfalt. Miljøvenlige asfaltprodukter med en høj genanvendelsesfraktion er i dag tilgængelige, og bestanddele såsom skærver og sten fra eksisterende konstruktioner bør derfor så vidt muligt blive genbrugt. Granit Det forventes, at skærverne til sporanlægget består af granit, og at de lægges i et 350 mm tykt lag. Forbruget af granitskærver er således opgjort til ca m 3. Granitskærverne produceres ikke lokalt, og vil typisk blive importeret fra Kina, Sverige, Norge eller Bornholm. Import af kinesisk granit er problematisk især pga. ringe

34 33 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald arbejdsforhold, men også pga. et væsentligt transportbehov. Forbruget af granit svarer til ca. 9 % af den samlede indvinding på m 3 granit på Bornholm /11/. Import af granit fra Bornholm, Sverige eller Norge forventes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Jern Forbruget af kørestrømmaster til kørestrømanlægget er ca. 40 stk. pr. km spor, inklusiv fundamenter. Dertil kommer et forbrug af returleder samt ophæng til kørestrøm på hhv. 2 km returleder og 48 stk. pr. km spor. Forbruget af jern til kørestrømanlægget er således opgjort til ca ton. Stålskinner vejer typisk 60 kg pr. meter svarende til 120 kg pr. spormeter. Dertil kommer et mindre forbrug af jern til sporskifter og pandrol-clips, og forbruget af jern til sporanlæg er således opgjort til ca ton. Forbruget af armeringsstål til broanlæg afhænger af konstruktionernes type og størrelse. Det forventes, at der bruges ca. 0,3 ton armeringsstål pr. m 2 bro, og forbruget af jern til broanlæg er opgjort til ton. Det samlede forbrug af jern til anlægsarbejdet i Grundløsning 1 er således opgjort til ca ton. Stål fremstilles af jern, som importeres fra fx Europa, Indien eller Kina og forarbejdes i Danmark. Med det nuværende årlige forbrug af jern på verdensplan forventes de eksisterende ressourcer at vare ca. 120 år /13//14/. På trods af, at jern er en ikke fornybar ressource, anses det ikke for at være en begrænset ressource. Det samlede forbrug af jern til anlægsarbejdet forventes således ikke at udgøre at ressourcemæssigt problem. Aluminium Returlederkabel består af aluminium og jern, og forbruget af returleder til kørestrømanlægget forventes at være 2 km returleder pr. km hovedspor. Under forudsætning af, at halvdelen af vægten på 1,1 ton pr. km udgøres af aluminium, er forbruget af aluminium til kørestrømanlægget opgjort til ca. 100 ton. Aluminium kommer fra bauxit, som brydes i miner især i Australien, Kina, Brasilien, Guinea, Jamaica og Island. Forarbejdning til aluminium sker mange steder i verden, bl.a. i Danmark. Med det nuværende årlige forbrug af aluminium på verdensplan forventes de eksisterende ressourcer at vare ca. 200 år /13//14/. På trods af, at aluminium er en ikke fornybar ressource, anses det derfor ikke for at være en begrænset ressource. Det samlede forbrug af aluminium til anlægsarbejdet forventes således ikke at udgøre at ressourcemæssigt problem. Kobber Køreledning består kobber, og forbruget til kørestrømsanlægget forventes at være ca. 2,4 km køreledning pr. km hovedspor. Dertil kommer forbrug af bæretov til køreledning, som hovedsageligt består af kobber, og forventes at være ca. 2,4 km bæretov pr. km hovedspor. Det samlede forbrug af kobber til kørestrømsanlægget er således opgjort til ca. 250 ton. Kobber fremstilles ikke i Danmark, men brydes i kobberminder i eksempelvis Centraleuropa. Med det nuværende årlige forbrug af kobber på verdensplan forventes de eksisterende ressourcer at vare ca. 36 år /13//14/, og kobber anses derfor for at være en begrænset ressource. Trods et forholdsmæssigt lavt forbrug af kobber, repræsenterer kørestrømsanlægget et væsentligt træk på en begrænset ressource. Det anbefales derfor så vidt muligt at benytte genanvendt kobber til kørestrømsanlægget for at mindske forbruget, fx gennem krav om genbrugskobber stillet i udbudsmaterialet. Bly Der forbruges bly i form af blyantimon til ophæng for kørestrømledning. Forbruget af ophæng forventes at være ca. 48 stk pr. km hovedsport. Under forudsætning af, at

35 34 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald 1% af vægten på 80 kg pr. stk. udgøres af bly, er forbruget af bly til kørestrømanlægget opgjort til ca. 3 ton. Bly udvindes fra malm som brydes i eksempelvis England eller Kina. Med det nuværende årlige forbrug af bly på verdensplan forventes de eksisterende ressourcer at vare ca. 20 år /13//14/, og bly anses derfor for at være en begrænset ressource. Trods et forholdsmæssigt lavt forbrug af bly repræsenterer kørestrømanlægget et træk på en begrænset ressource. Det anbefales derfor så vidt muligt at benytte genanvendt bly til kørestrømanlægget for at mindske forbruget. Grundløsning 2 Overordnet set forøger Grundløsning 2 ressourceforbruget sammenlignet med Grundløsning 1, da der blandt skal etableres nye spor på noget af strækningen og laves kurveudretninger (Tabel 17). Grus I Grundløsning 2 er det samlede forbrug af grus m 3 dvs. ca m 3 større end for Grundløsning 1. Det større forbrug skyldes et større forbrug til underballast til nye spor samt et større forbrug til veje. Som for Grundløsning 1 vil import af grus som erstatning for råjord give et yderligere træk på ikke-fornybare ressourcer. Kan intet råjord udnyttes i anlægsarbejderne vil der være behov for en samlet import på over m 3 grus. Der genereres dog en del overskudsjord i Grundløsning 2, så det er usandsynligt, at hele jordunderskuddet skal dækkes af jomfruelige materialer. Beton Betonforbruget i Grundløsning 2 er omkring m 3 større end Grundløsning 1 og beløber sig til et samlet forbrug på m 3 for løsningen. Den ekstra betonmængde skyldes et større forbrug til broerne på strækningen. Asfalt Asfaltmængden i Grundløsning 2 er ca ton, hvilket er ca m 3 større end for Grundløsning 1. Dette skyldes et større forbrug til veje. Granit Granitmængden i Grundløsning 2 beløber sig til ca m 3 og er ca m 3 større end for Grundløsning 1. Dette skyldes den store mængde nye spor som skal lægges i Grundløsning 2, hvortil der bruges ballastskærver i granit. Jern Forbruget af jern i Grundløsning 2 er ca tons større end for Grundløsning 1, hovedsageligt på grund af nye spor på en stor del af strækningen. Samlet betyder det et forbrug på tons. Tilvalg 1 og 2 De længere overhalingsstationer i Tilvalg 1 har konsekvenser for både ressourceforbruget i forhold til bane og vej (Tabel 18). Derimod er konsekvenserne ved Tilvalg 2 isoleret til ressourceforbruget til banen. Tabel 18 Forbrug af råstoffer og materialer ved Tilvalg 1 og 2 (TV1, TV2) i forhold til Grundløsning 1 og 2. Mængderne er opgjort som mængdeforskellen i forhold til Grundløsning 1. Anlæg og materiale Ressource- og materialeforbrug Grundløsning 1 Grundløsning 2 TV1 TV2 TV1 TV2 Kørestrøm Jern (ton) Beton (m 3 ) Kobber (ton)

36 35 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald Anlæg og materiale Ressource- og materialeforbrug Grundløsning 1 Grundløsning 2 TV1 TV2 TV1 TV2 Bly (ton) Aluminium (ton) Spor Jern (ton) Beton (m 3 ) Granit (m 3 ) Grus (m 3 ) Veje Asfalt (ton) Grus (m 3 ) Broer Beton (ekskl. underføringer) (m 3 ) Jern (ekskl. underføringer) (ton) Grus De længere overhalingsstationer betyder et større behov på underballast på ca m 3 grus sammenlignet med de rene grundløsninger. Derimod er behovet til underballast i Tilvalg 2 mindre grundet det lavere akseltryk. For Grundløsning 1 betyder dette, at der spares ca m 3 grus, hvorimod det for Grundløsning 2 drejer sig omkring m 3. Beton I Tilvalg 1 resulterer den længere overhalingsstation et øget forbrug af beton på ca. 200 m 3 grundet et større behov til betonsveller til banen. Tilvalg 2 har ingen konsekvenser på betonforbruget. Asfalt Asfaltforbruget i Tilvalg 1 vil være lidt mindre end for grundløsningerne, og forløber sig samlet set til omkring ca. 5 ton. Tilvalg 2 vil ikke have betydning for ressourceforbruget. Granit Den længere overhalingsstation i Tilvalg 1 vil betyde et ekstra forbrug af ballastskærver på ca m 3 for begge grundløsningerne. Forbruget i Tilvalg 2 vil være uændret. Jern Grundet behovet for ekstra skinner vil Tilvalg 1 betyde et ekstra forbrug af jern på ca. 100 ton. Der vil ikke blive brugt ekstra jern ved Tilvalg 2. Alternativ 1 og 5 Etableringen af en ny fast betonbro over Masnedsund, Alternativ 1, forventes at have de samme ressourcemæssige konsekvenser for begge grundløsninger og betyde et øget forbrug af materialer (Tabel 19). Derimod forventes det, at en flytning af overhalingsstationen på Masnedø til Svinninge, Alternativ 5, vil betyde en reduktion i forbruget af råstoffer i forhold til de rene grundløsninger. Tabel 19 Forbrug af råstoffer og materialer ved Alternativ 1 og Alternativ 5 i forhold til Grundløsning 1. Mængderne er opgjort som mængdeforskellen i forhold til Grundløsning 1.

37 36 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald Anlæg Ressource- og materialeforbrug Alternativ 1 Alternativ 5 Kørestrøm Jern (ton) 0 0 Beton (m 3 ) 0 0 Kobber (ton) 0 0 Bly (ton) 0 0 Aluminium (ton) 0 0 Spor Jern (ton) Beton (m 3 ) Granit (m 3 ) Grus (m 3 ) Veje Asfalt (ton) Grus (m 3 ) Bro Beton (ekskl. underføringer) (m 3 ) Jern (ekskl. underføringer) (ton) Grus Alternativ 1 forventes at skulle bruge yderligere ca m 3 stabilgrus til vejanlægget til den nye faste betonbro. Alternativ 5 vil betyde en lille reduktion på omkring 850 m 3 grundet mindre behov til underballast til banen. Beton I Alternativ 1 vil påregnes betonforbruget at øges med ca m 3 til etableringen af broen over Masnedsund. Alternativ 5 vil betyde et lidt mindre behov på ca. 100 m 3. Asfalt Asfaltforbruget er estimeret til at stige med ca ton til vejanlægget på broen i Alternativ 1. Derimod forventes et mindre asfaltbehov på ca. 5 tons til veje i Alternativ 5. Granit Der påregnes ikke et yderligere forbrug af granit som følge af broen, og i Alternativ 5 estimeres et mindre behov for granitskærver til ballast Jern I Alternativ 1 forventes der, at behovet til jern til bl.a. armering vil betyde en forøgelse af jernforbruget med ca. 900 ton. Grundet en lidt kortere strækning med ekstra spor ved overhalingsstationen i Alternativ 5, forventes en besparelse på ca. 100 ton jern sammenlignet med de rene Grundløsninger. Konklusion Det mindste råstofforbrug opnås ved valg af Grundløsning 1 kombineret med Tilvalg 2 og Alternativ 5. Det lavere akseltryk i Tilvalg 2 nedsætter behovet til grus til underballast, og asfalt-, jern- og betonbehovet er mindre ved overhalingsstationen ved Svinninge sammenlignet med overhalingsstationen på Masnedø. Tilvalg 1 og Alternativ 1 vil derimod forøge forbruget af både asfalt, jern, beton, granit og grus, grundet det

38 37 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald større råstofbehov til den længere overhalingsstation og den nye betonbro over Masnedsund. Grundløsning 2 vil øge råstofbehovet væsentligt sammenlignet med Grundløsning 1, da en stor strækning skal have nye skinner og opbygget nye sporkasser. Derfor vil den mest ressourceforbrugende løsning være Grundløsning 2 kombineret med Tilvalg 1 og Alternativ 1. Forbruget vurderes dog ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på hverken lokalt eller globalt niveau.

39 38 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald Affald I anlægsfasen af projektet vil bidrage med en række forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffaldet fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lign. Noget genanvendelsesegnet affald vil blive lagt i mellemdepot til senere anvendelse i projektet. Andet genanvendeligt affald vil blive genanvendt i andre anlægsprojekter eller bruges til genvinding. Der stiles mod at genanvende mest muligt, og den prioriterede håndtering af affald vil være: Direkte genanvendelse eller oparbejdning til genanvendelse Forbrænding med energiudnyttelse Deponering Etablering af kørestrømsforsyning og overhalingsstationer vil primært betyde, at der produceres affald fra nedrivning af eksisterende bygværker og affald som følge af ombygning af sporanlæg. Hertil kommer affald fra boliger, der skal eksproprieres. Tabel 20 Affaldstyper og mængder samt den forventede håndtering opgivet som total for Grundløsning 1 og for Grundløsning 2 som forskellen mellem de to grundløsninger. Affaldsfraktion, anlægsarbejdet Mængde Grundløs. 1 Grundløs. 2 Forventet håndtering Asfalt (ton) Genanvendelse Ren beton fra broer (ekskl. evt. nedrivning af klapbro over Masnedsund) (m 3 ) Jern og metal fra broer (ekskl. evt. nedrivning af klapbro over Masnedsund) herunder skinner (ton) Ren beton fra evt. nedrivning af klapbro (Alternativ 1) (m 3 ) Jern og metal fra evt. nedrivning af klapbro (Alternativ 1) (ton) Genanvendelse i bygge- og anlægssektoren (som erstatning for andre råstoffer) og genanvendelse ved omsmeltning Genanvendelse Genanvendelse Genanvendelse Jernbanesveller (ton) Genanvendelse og specialbehandling Grus (m 3 ) 0* 0* Genanvendelse/deponi Skærver (m 3 ) 0* 0* Genanvendelse/deponi Affaldsfraktion, bygninger Tegl (ton) Træ (ton) Isoleringsmaterialer og andet specialaffald (ton) Forventet håndtering Genanvendelse i bygge- og anlægssektoren Forbrænding, genanvendelse eller deponering Deponering eller specialbehandling * Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt at udskifte sporkasser for nogle af løsningerne. Alt affaldet fra projektet skal kildesorteres og håndteres som forskrevet i de involverede kommuners erhvervsaffaldsregulativer, mens dagrenovation og lignende bortskaffes ved de afhentningsordninger, der er i de enkelte kommuner.

40 39 Jord og jordforurening samt Ressourceforbrug og affald Beton fra nedrivning af broerne kan nedknuses på stedet, men formentlig vil det blive transporteret til et eksternt nedknusningsanlæg og genanvendt som erstatning for råstoffer som fx stabilgrus i andre dele af projektet eller i andre anlægsprojekter. Armeringsjern fra nedbrydning af broer og skinner, der skal udskiftes, vil blive sendt til omsmeltning. I forbindelse med ombygninger af eksisterende spor ved nye overhalingsstationer og kurveudretninger i Grundløsning 2 skal der ske ballastudskiftning. Skærver kan sandsynligvis genanvendes i andre jernbaneprojekter eller genbruges i fx asfaltindustrien. Rent træaffald vil blive genanvendt direkte eller sendt til forbrænding. Er der gamle træsveller og trykimprægneret træ skal træet enten deponeres på godkendt anlæg eller sendes til forbrænding på forbrændingsanlæg, der er godkendt til at modtage affaldet. Bortskaffelse af træsveller skal ske under overholdelse af bestemmelserne i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot, nr. 535, Der vil være en række specialfraktioner, der skal håndteres særskilt. Det kan være affald fra nedrivning af bygninger, der ikke umiddelbart kan genanvendes eller forbrændes som fx isoleringsmaterialer, der skal deponeres eller olie- og kemikalieaffald, der opstår under byggeriet, som skal sendes til oparbejdning eller destruktion på særligt godkendte anlæg. Dette kan fx være asbest eller trykimprægneret træ fra bygninger. Ligeledes er det forventeligt, at nogle affaldsfraktioner vil have et indhold af PCBforbindelser. PCB-forbindelser er olielignende stoffer, der besidder en god isoleringsevne. Af denne grund blev PCB introduceret i byggeriet i løbet af 1950-erne, hvor det hurtigt blev et populært tilsætningsstof i materialer som elastiske fugematerialer, beton og betonmaling på grund af sine tekniske egenskaber. Siden viste det sig imidlertid, at stofferne er kraftigt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, hvorfor det første forbud mod PCB i byggematerialer kom i PCB er blandt verdens ti farligste miljøgifte og figurerer på EU's prioriterede liste over uønskede stoffer. Der er således en risiko for, at der vil kunne findes PCB i bygninger opført i perioden Dette kan dreje sig om eksproprierede boliger, samt broer som skal afmonteres. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en udtømmende liste over opførelsesår, for de huse som ligger inden for ekspropriationsgrænserne. Med hensyn til broer er der i alt fire broer, hvilket gælder for både Grundløsning 1 og Grundløsning 2, som er opført i perioden. Det drejer sig om broerne ved Ravnstrupvej (km 78,4), Vasebrovej (km 85,5), Østre Ringvej (km 92,0) og Grevensvænge (km 95,3). Desuden er det sandsynligt at en række broer opført før 1950 er blevet renoveret med fugemasse indeholdende PCB, men omfanget af dette er ikke opgjort, og der bør derfor gennemføres en undersøgelse for PCB inden nedrivning af broer etableret før Det er vurderingen, at der kun fremkommer affaldsfraktioner, hvor behandlings- /deponeringskapaciteten er tilstrækkelig. Da gældende regler for affaldshåndtering overholdes, vurderes der ikke at ville være væsentlige konsekvenser for miljøet i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald i projektet.

41 40 Jord og jordforurening samt Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Jordforurening Forurenede og potentielt forurenede ejendomme og arealer Grundløsning 1 Etablering af kørestrømsanlæg medfører ingen eller kun en yderst begrænset påvirkning af forurenede arealer, da masterne placeres inden for det eksisterende baneterræn/-legeme og kun kræver mindre jordarbejder. Det vil hovedsageligt være på stationsarealer, at der er risiko for arbejde i forurenet jord. Da kørestrømsmasternes fundamenter som hovedregel rammes ned, forventes jordarbejderne i grundløsning 1 minimale. Sporarealerne i sig selv forventes ikke at være væsentligt forurenede uden for kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealer. Etableringen af overhalingsstationen ved Møllebækken nord for Glumsø med placering af overhalingssporet som et midtliggende spor ved Møllebækvej ved at bygge et nyt hovedspor på vestsiden af den eksisterende bane, berører ikke områdeklassificerede arealer eller kortlagte ejendomme. Der er på ældre kort observeret mindre vandhuller på strækningen. Det vides ikke, om disse er fyldt op eller drænet eller terrænudjævnet, men det vurderes, at der er tale om små arealer, der ikke har de store konsekvenser for anlægsarbejdet. Næstved station ( ), der er V2-kortlagt, berøres kun i forbindelse med broarbejdet ved Øster Ringvej (km 91,992). Fra Vordingborg Station til Storstrømsbroen vil der ved etableringen af et østliggende spor fra Vordingborg Station til landfæste af Storstrømsbroen på Masnedø skulle håndteres jord fra de kortlagte ejendomme (V1/V2, km 119,8) samt på Masnedø fra den V1 kortlagte ejendom (km 120,2). Herudover er hele Vordingborg og det nordlige Masnedø områdeklassificeret og dermed potentielt lettere forurenet. Anlægsarbejderne på den V1- kortlagte ejendom (Masnedsund Brugsforening) er yderst begrænset, da der vil blive opsat støttemur/spunset op mod banetracéet. Der vil således skulle håndteres jord fra tre kortlagte ejendomme i Grundløsning 1, idet Masnedsund Brugsforening ( ) ikke berøres. Ved anlægsarbejde i forbindelse med diverse broarbejder, der involverer jordarbejde i vejarealer skal jorden herfra håndteres i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Eventuelt forurenet jord håndteres forskriftsmæssigt herunder i forhold til midlertidige oplag, hvorfor der ikke forventes at være miljøkonsekvenser i anlægsfasen. Grundløsning 2 Ved anlægsarbejdet for GL2 på strækningen fra Ringsted til Vordingborg berøres fire kortlagte ejendomme af anlægsarbejdet, som alle er V1 kortlagte og beliggende i Glumsø. Syd for Vordingborg er GL2 identisk med GL1 og medfører således anlægsarbejde på ejendommene (km 119,5) og (km 119,8) og på Masnedø ejendommen (km 120,2). Banen løber i byområderne gennem områdeklassificerede arealer, der som udgangspunkt er lettere forurenet. Da der hverken på de V1 kortlagte ejendomme eller i de områdeklassificerede arealer er kendskab til den aktuelle forureningssituation, kan der ikke gives præcise estimater over mængder af forurenet jord. Der er dog foretaget et skøn af de potentielt forurenede mængder tidligere i notatet. Etablering af overhalingsspor nord for Glumsø og sideflytning af spor mod nordvest involverer ikke anlægsarbejde på kortlagte arealer. Der er på ældre kort observeret mindre vandhuller på strækningen. Det vides ikke, om disse er fyldt op eller drænet

42 41 Jord og jordforurening samt Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen eller terrænudjævnet, men det vurderes, at der er tale om små arealer, der ikke har de store konsekvenser for anlægsarbejdet. Kurveudretningen ved Glumsø Station medfører anlægsarbejde i områdeklassificeret areal samt på de V1 kortlagte arealer (km 75), (km 75,1) og Glumsø Station (km 75,6). Da alle tre ejendomme er V1 kortlagte, vides det ikke, om der er forurenet på arealerne. Broarbejdet ved Sandbyvej foregår ligeledes inden for områdeklassificeret areal. Næstved station ( ), der er V2-kortlagt, berøres kun i forbindelse med broarbejdet ved Øster Ringvej (km 91,992). Af de potentielle kilder til forurening, der findes på stationen, synes kun ca. 10 af kilderne i den sydlige del af stationen at kunne blive berørt i forbindelse med broarbejdet. Ved GL2 kan det blive nødvendigt at gøre de eksisterende banedæmninger bredere. En del af disse dæmningsudvidelser vil skulle udføres på V1 kortlagte arealer, nemlig lokaliteterne med kortlægningsnumrene , , , , og , se bilag 1. Udvidelse af banedæmninger ind over V1 kortlagte arealer har den konsekvens, at en eventuel senere offentlig indsats for undersøgelse og fjernelse af forurening med henblik på grundvandsbeskyttelse kan blive vanskeliggjort, hvis der er etableret en dæmning hen over arealet. Dette kan imødegås ved at undersøge forureningsforholdene og om nødvendigt at fjerne forurening forud for anlæg af eventuelle dæmningsudvidelser. Der er således tale om, at de fire V1 kortlagte ejendomme i Glumsø, det V2 kortlagte areal ved Næstved Station samt de V1/V2 og V1 kortlagte arealer ved Vordingborg og på Masnedø kan blive berørt af anlægsarbejderne i Grundløsning 2. I alt kan jord fra de syv V1, en V1/V2 og en V2 kortlagte ejendomme skulle håndteres. Såfremt anlægsarbejde i forbindelse med diverse broarbejder involverer jordarbejde i vejarealer, skal dette ligeledes håndteres i henhold til Jordforureningsloven. Generelt vurderes der vedrørende forurenet jord ikke at være nogen videre miljøkonsekvenser i anlægsfasen, da eventuelt forurenet jord vil blive håndteret forskriftsmæssigt. I bilag 2 er givet en oversigt over anlægsarbejder på kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealer. Alternativ 1 Etablering af en ny fast bro vest for den eksisterende Masnedsundbro vil betyde, at der skal håndteres jord fra den V1 og V2 kortlagte ejendom (km 120,2) i stedet for som i grundløsningen fra de kortlagte ejendomme beliggende øst for den eksisterende bane. Det vurderes imidlertid ikke, at dette forhold vil betyde hverken øgede eller færre konsekvenser for anlægsarbejdet for GL2. Tilvalg 1 Anlægsarbejdet ved Tilvalg 1 sker ikke i områder med kortlagte ejendomme eller områdeklassificerede arealer, og der er således ingen konsekvenser for anlægsarbejdet med hensyn til forurenet jord. Ukendte/ikke-kortlagte arealer I forbindelse med anlægsarbejdet kan der træffes ukendte (ikke kortlagte) forureninger, der kan stamme fra tidligere erhvervsaktiviteter, spild, opfyldning etc., som ikke tidligere er registreret. Såfremt der under et anlægsarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses i henhold til gældende regler/1/. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Arbejdet kan først genoptages efter fire uger, eller når miljømyndighederne har taget stilling til den pågældende forurening.

43 42 Jord og jordforurening samt Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der kan inden arbejdet igangsættes evt. aftales nogle overordnede retningslinjer med myndighederne for proceduren, såfremt man i projektet støder på ukendt forurening, således at anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt. Evt. kan det blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Jord og jordhåndtering Jorden vil i anlægsarbejdet blive håndteret forskriftsmæssigt i henhold til gældende lovgivning, og placering af eventuelle midlertidige jorddepoter vil blive aftalt med de respektive kommuner. Inden jordarbejderne påbegyndes, udarbejdes en jordhåndteringsplan, som godkendes af miljømyndighederne. I forbindelse med selve håndteringen af forurenet jord vurderes der teoretisk at kunne være følgende miljøpåvirkninger: Spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord Spredning af forurenet jord som følge af transport af jorden fra opgravningssted til disponeringssted (dels fra ladet og dels fra materiel etc.) Afdampning af forureningskomponenter (flygtige) i forbindelse med opgravning af forurenet jord og transport af jorden Udvaskning af forureningskomponenter (opløselige) fra evt. mellemdepoter. Påvirkningsintensitet og varighed afhænger af, hvor kraftig forureningen er. I den konkrete planlægning af anlægsarbejdet skal der tages højde for disse miljøpåvirkninger. Det skal i hele processen tilstræbes, at jord flyttes så få gange som muligt, og at jorden transporteres over kortest mulig afstand. Forurenet jord transporteres på overdækkede lad eller i containere, og transportmateriel rengøres inden udkørsel. Endvidere skal der træffes foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener fx ved fugtning af jord i tørre perioder. Mellemoplag af forurenet jord skal overdækkes for dels at hindre vindflugt, dels afdampning og udvaskning af forureningskomponenter. Risiko for forurening I projektets anlægsfase kan der være risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved tankning af entreprenørmaskiner, spild omkring mobile entreprenørtanke eller spild hvis hydraulikslanger sprænger. Endvidere kan der være risiko for forurening med olie og øvrige kemikalier, hvor dette er oplagret ved midlertidige arbejdspladser. Risikoen for forurening kan minimeres ved at entreprenørtanke etableres på spildbakke eller som tanke etableret i containere med opsamling, der desuden giver ekstra sikring mod skader ved påkørsel. Tankene bør i øvrigt flyttes så lidt som muligt. Endvidere skal entreprenørmaskiner og udstyr vedligeholdes, så brud på hydraulikslanger og almindeligt spild forhindres, og der skal stilles krav til entreprenørens generelle opbevaring af diverse kemikalier. Der udarbejdes en beredskabsplan for anlægsfasen, som skal følges i tilfælde af spild. Det kan ikke undgås, at arbejdspladser, skurbyer og eventuelle jorddepoter bliver placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) og indvindingsområder, da en række anlægsarbejder ligger inden for OSD-områder. Det stiller ekstra krav til indretning og drift af arbejdspladserne. Det tilstræbes, at arbejdsplads og jorddepoter ikke placeres, hvor grundvandet er særligt sårbart.

44 43 Jord og jordforurening samt Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ressourceforbrug og affald Det forventede råstof- og materialeforbrug samt affaldsmængder for de projekterede løsninger fremgår af tidligere afsnit om sproduktion i projektet. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger med det anførte ressourceforbrug. Ej heller vurderes der at være væsentlige miljøpåvirkninger som følge af den forventede affaldsproduktion, idet affaldslovgivningen følges.

45 44 Jord og jordforurening samt Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Risiko for forurening I driftsfasen kan der ske oliespild fra togmateriellet. Spildet kan ske diffust (dryp) eller i forbindelse med uheld. Endvidere kan der ske spild ved tankning og ved lækage fra eventuelle tankanlæg. Tidligere undersøgelser har vist, at der er større risiko for jordforurening ved stopsignaler, sporskifter og på stationer end på frie banestrækninger. Banedanmark har fået foretaget en analyse af de mulige kilder til forurening fra driften af jernbanen/10/. I nedenstående er der resumeret direkte fra denne analyse, som foreligger i foreløbig udgave. At stationsområderne typisk er forurenet skyldes primært, at der på stationsområder gennem tiderne har været opstillet og klargjort materiel og foretaget omlastning af gods. Samtidig har der været oplag af og påfyldning af diesel samt andre værkstedsfaciliteter, som kunne give anledning til forurening. Disse ældre stationsområder er under afvikling. Opstilling og klargøring af materiel er nu begrænset til færre og større anlæg, der er indrettet efter moderne principper med mulighed for opsamling af spild. Sammen med indførelse af mere tidssvarende togmateriel betyder det, at moderne stationer ved normal drift ikke udgør en forureningsrisiko i forhold til jord og grundvand. Da det togmateriel, der anvendes i dag, er forbedret på flere områder, vil den forurening, som er forbundet med normal drift af tog, være ubetydelig. Eksempelvis kører de gamle rangerlokomotiver ikke længere og ME lokomotiverne har fået en spildbakke som opsamler evt. oliedryp. Flange-smøre anlæg, som anvendes på visse togsæt og lokomotiver for at mindske slidtage på hjul og skinner og forebygge kurveskrig, er styret, således at de kun sprøjter i kurver og ved bestemte hastigheder/i faste intervaller. De anvendte smøreprodukter er i øvrigt biologisk nedbrydelige. Sporskifter vil være smørefri, således de forureninger, som i andre tilfælde kan være forbundet med sporskifter, ikke vil forekomme. Der anvendes i altovervejende grad betonsveller i projektet. Hvis det mod forventning skulle være påkrævet at bruge træsveller, vil der være tale om ikke-behandlede træsveller. De tidligere anvendte cresotbehandlede træsveller, anvendes ikke længere. For at beskytte andre elektriske installationer mod elektromagnetiske felter fra køreledningerne etableres såkaldte sugetransformatorer. En sugetransformatorer er et lukket system, som indeholder ca liter olie. De vil blive ophængt på køreledningsmasterne for hver ca. 3 km. Der kan i sjældne tilfælde forekomme lækager og der vil derfor være behov for afværgeforanstaltninger direkte i forbindelse med hver enkelt sugetransformator, f.eks. ved etablering af opsamlingsbakke. Togenes hjul er baseret på stållegeringer, som ikke vurderes at udgøre en forureningsmæssig risiko. Skinner og køreledninger indeholder alle jern og andre metaller, som udgør en potentiel risiko for forurening knyttet til naturligt slid. Strømaftagerne på de eldrevne tog er opbygget med en sliddel bestående af kul. Der anvendes elektrokul og ikke metaliseret kul. Med de moderne legeringer som anvendes til køreledningerne, vil metallerne imidlertid ikke udgøre en risiko for forurening, idet uønskede stoffer, som f.eks. cadmium, ikke længere anvendes. Køreledningerne består hovedsageligt af kobber. På trods af at kobber i visse sammenhænge er at betragte som en miljøgift, vurderes kobber, i de koncentrationer som kan forventes at forekomme i forbindelse med drift af en jernbanestrækning, ikke at udføre et forureningsmæssigt problem.

46 45 Jord og jordforurening samt Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Banedanmark bruger pesticider til ukrudtsbekæmpelse af sporarealer. Ved anvendelse af pesticider er der en meget begrænset risiko for forekomst af sprøjtemiddelrester i jord, grundvand og recipienter. Der henvises i øvrigt til fagnotatet Grundvand og drikkevand. Ressourceforbrug og affald I forbindelse med det almindelige vedligehold af den opgraderede bane skal der anvendes diverse råstoffer og materialer som fx ballast ved ballastudskiftning. Samtidig vil der også blive produceret affald, når spor, sveller og andre tekniske installationer skal renoveres eller skiftes. I forbindelse med den daglige drift vil der endvidere generes dagrenovationslignende affald. Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget samt affaldsmængden ved daglig drift og vedligehold ikke vil have væsentlig betydning for miljøet.

47 46 Jord og jordforurening samt 0-alternativet 0-alternativet 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden andre investeringer i banenettet end dem, som allerede er besluttet. 0-alternativet tjener som sammenligningsgrundlag for grundløsningerne 1 og 2. Trafiksituationen i 2025 Selvom ingen af grundløsningerne bliver gennemført, vil trafiksituationen for jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge i fremtiden se anderledes ud. Det skyldes, at der allerede er vedtaget visse forbedringer i form af en ny bane mellem København og Ringsted samt etablering af et nyt signalsystem (ERTMS). 0-Alternativet beskriver trafikbetjeningen i 2025 uden gennemførelse af Grundløsning 1 eller Grundløsning 2. 0-Alternativet tjener som et sammenligningsalternativ. Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er som i dag 160 km/t mellem Ringsted og Vordingborg og 120 km/t mellem Vordingborg og Rødby Færge. Rødby Færge bevares som station. Banestrækningen mellem Vordingborg og Rødby Færge vil fortsat være enkeltsporet, og den samlede strækning mellem Ringsted og Rødby Færge vil som hidtil ikke være elektrificeret. Antallet af tog på banen forventes at være uændret i forhold til i dag mellem Rødby Færge og Nykøbing F (1 tog i timen i hver køreretning) og mellem Nykøbing F og København vil der være 2-3 forbindelser i timen i hver køreretning. Mellem Næstved og København vil der yderligere i dagtimerne være 2 forbindelser (i ydertimerne dog kun 1 forbindelse) i timen i hver køreretning via ny bane (Køge Nord) samt 1 forbindelse i myldretiden i aktuel retning via Roskilde. I 0-Alternativet vil der ikke køre godstog på strækningen. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om udskiftning af hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system (ERTMS), svarende til de fælles europæiske specifikationer. På strækningen mellem Ringsted og Rødby Færge vil systemet fra 2018 gøre det muligt at køre flere tog, fordi afstanden mellem togene kan blive kortere end i dag. Fornyelsesprojekter Der er planlagt en større sporfornyelse mellem Nykøbing F og Rødby Færge i Jord og jordforurening samt ressourcer og affald Der vil ikke være nogen ændring i miljøpåvirkningerne fra dagens situation set i forhold til 0-alternativet, da 0-alternativet ikke medfører større anlægsarbejder.

48 47 Jord og jordforurening samt Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Der er ikke udført forureningsundersøgelser eller øvrige undersøgelser til belysning af forureningsforholdene ved de lokaliteter, hvor der skal gennemføres anlægsarbejder. Der foreligger derfor kun et groft estimat på mængden af forurenet jord, der skal bortskaffes. Alle estimater af jordover- og underskud samt affaldsproduktionen baserer sig erfaringstal fra tilsvarende projekter eller generel viden om ex andel af genindbygningsegnet jord og affaldsproduktion samt ved nedrivning af bygninger. De realiserede affaldsmængder kan dermed variere fra det anførte. F.sv.a. jordbalancen, er det usikkert hvor stor en andel af jorden der rent logistisk kan genindbygges. Dette kan først fastlægges ved den nærmere planlægning af anlægsarbejdet. Ressourcemængderne er generelt opgjort med stor nøjagtighed, men detailprojekteringen kan vise, at der vil ske forskydninger i ressourcebehovet. Hertil kommer, at det ikke kan fastslås, at der kan skaffes de nødvendige råjordsmængder til anlægsarbejdet, hvorfor der formentlig skal importeres jomfruelige grusmaterialer.

49 48 Jord og jordforurening samt Referencer Referencer /1/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr af 4. december 2009 (Jordforureningsloven). /2/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord nr af 12. december 2007 (Jordflytningsbekendtgørelsen). /3/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 879 af 26. juni /4/ Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr af 21. december /5/ Banestyrelsen: Undersøgelse af topjord ved sporarealer mellem km 132,5 og 219,4, Fase 2a. Supplerende undersøgelser for strækningen mellem km 132,5 og 151,2. Rambøll juni /6/ Om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling af erfaringer. Bilagsnotat. Alectia, juni /7/ Historisk kortlægning. Næstved station. Ringsted Næstved 90,3 91,2 km. Næstved Kommune. Storstrøms Amt. Udført for Banestyrelsen og DSB af Cowi, december /8/ Historisk kortlægning. Vordingborg station. Km 117,4 119,0. Vordingborg Kommune. Storstrøms Amt. Udført for Banestyrelsen og DSB af Cowi, januar /9/ Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejdirektoratet Vejregelforberedende rapport 1 af /10/ Forureninger forbundet med jernbanetrafik, udkast til notat, Alectia, juni /11/ Statistikbanken 2010: Råstofindvinding efter område, råstoftype og tid. Tilgængelig på /12/ Jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald Kværkeby-Ringsted Station. Nybygningsløsningen. Trafikstyrelsen, 6. man /13/ Wenzel, H., Hauschild, M. & Alting, L. (1997): Environmental Assessment of Products, Volume 1 og 2. Institute of Product Development /14/ Nedermark, R., Wenzel, H. & Caspersen, N. 1998). Environmental Assessment of Products, Volume 2: Scientific Backgrounds. Chapter 8: Resource consumption as criteria in the environmental assessment of products. Institute for Product Development. London, Chapmann & Hall /15/ Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001, seneste opdateret september 2010.

50 49 Jord og jordforurening samt Bilag Bilag Bilag 1. Oversigt over forureningskortlagte ejendomme Bilag 2. V1 og V2 kortlagte ejendommes placering langs banen vurderet i forhold til anlægsarbejder. Kort 1 Kortlagte grunde på vidensniveau 1 og 2.

51 Bilag 1 Kortlagte ejendomme i undersøgelseskorridoren

52 Jord og jordforurening samt Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering Kortlægningsniveau Afstand til spor Forureningstype Stoffer Matr.nr. Ringsted kommune Ringsted Station, Perron 3 63,8-63,9 V2 0 Jernbane. Benzin og olie, erhvervsmæssig oplag. Restforureninger fra afgravninger / undersøgelser ved renoveringsarbejder. Dieselolie, PAH, Tungmetaller 33a Klosteret, Ringsted Jorder Olie mg/kg, Bly op til mg/kg DSB 64 V2 0 Værksted for rutebiler Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag. Dieselolie, Bly, PAH, benz(a)pyren 33a Klosteret, Ringsted Jorder Losseplads, Dagmarskolen 64,2 V2 26 Losseplads I var der fortsat gasproduktion i fylden. Tjære, Bly Lossepladsgas 1pe Klosteret, Ringsted Jorder Vognfabrik Varig 65,6 V1 150 Karosserifabrik. Olie komponenter 18b Torpet, Ringsted Jorder Englerup Station 67,8-68,6 V1 6 Jernbane. Benzin og olie, erhvervsmæssig oplag. Olie, PAH, tungmetaller 58 Høm By, Høm Næstved kommune Børge Christensen, vognmand 75 V1 10 Vognmandsvirksomhed. Aktiviteter vedr. benzin-, olie-, gas-, kul og tjæreproduktion. Olie-, benzinkomponenter 2eb Glumsø By, Glumsø, Suså Glumsø Bogtrykkeri ApS 75,1 V1 6 Bogtrykkeri Fyringsolietank, dieselolietank, tank til fremkalder og fikservæske. Oprensning af dieselolieforurenet jord i Fotokemikalier, rensevæske, trykfarver, fugtevand, olie, sølv. 2dx Glumsø By, Glumsø, Suså Vognmandsforretning 75,2 V1 10 Vognmandsforretning med tank. Før 1910 også værksted af ukendt art. Benzin, olie, kølervæske 2hp Glumsø By, Glumsø, Suså Glumsø Station 75,6 V1 0 Jernbanestation. Tank opgravet i Slagge med tungmetaller og PAH udlagt under bygninger til stabilisering. Slagge, tungmetaller, PAH 61a, 61b Glumsø By, Glumsø, Suså Næstved Station 90,7-91 V2 0 Jernbanestation. Flere tanke. Der er fundet olie flere steder på ejendommen. I 1992 ulykke med acrylonitril på stationen. Benzin, olie 237d, Næstved Markjorder, Næstved ,6 V2 42 Myrup Losseplads. Bygningsaffald og Lossepladsgas, 11b Myrup By, V.

53 Jord og jordforurening samt Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering Kortlægningsniveau Afstand til spor Forureningstype Stoffer Matr.nr. Holbøll & Sønner A/S storskrald. Genbrugsplads, oplagring og nedknusning af asfalt og beton. Entreprenørvirksomhed. perkolat Egesborg, Fladså Lov Station 100,3 V2 0 Jernbanestation ( ). Skiftende værkstedsaktiviteter såsom smede- og autoværksted. Overfladenær jordforurening med bly og tjærestoffer. Bly, olie 33 Lov By, Hammer, Fladså Vordingborg kommune Lundby Station 106,4-106,6 V1 0 Jernbanestation. Olie, PAH, tungmetaller 96a, Lundby By, Lundby, Vordingborg Vognmand Kaj Hansen 111,6 V2 35 Vognmandsvirksomhed med benzin og olie, erhvervsmæssig oplag. Påvist kulbrinter på mg/kg TS 2-2,5 m u.t. Benzin- og oliekomponente r, tungmetaller og tjære 5h, 1d Over Vindinge By, Sværdborg, Vordingborg I/S Vognmand E. Andersen 117,4 V1 18 Vognmandsvirksomhed med benzin og olie, erhvervsmæssig oplag. Afblændede tanke. I 2001 olieforurening, der afværges. Benzin- og oliekomponente r, tungmetaller og tjære 4a, 4au Vordingborg Markjorder, Vordingborg Markjorder Masnedsund Brugsforening 119,5 V1 30 Brugsforening med tankanlæg. I 2005 fjernet overfladejord med kl. 4 jord, diffus forurening med tungt olie/tjærestoffer. Ikke påvist forurening i undersøgelse fra Olie, benzin, tjære 179f Ore, Vordingborg Jorder, Vordingborg Sydhavnen i Vordingborg 119,8/11 9,9 V1/V Fyldplads, deponering, Benzin- og olieoplag, tjæreplads, engroshandel med korn og foderstoffer, gasforsyning mv. Olie, benzin, tjære, tungmetaller, PAH 158h, 158g Ore, Vordingborg Jorder, Vordingborg Den vestlige del af arealet er V1 pga generelle havneaktiviteter. Den østlige del er V2 pga benzin- og dieselforurening i sekundært grundvand Vordingborg Marine Center 120,2 V1 15 Transformerstation, bådværft, slaggeudlægning, fyldplads. Forurening omkring olietank Tjære, olie, benzin, tungmetaller, opløsningsmidle r, 12 Masnedø, Vordingborg Jorder, Vordingborg Madsnedø-værket (SEAS) 120,2 V1/V2 30 Oprydning af olieforurening i 2004, to mindre restforureninger efterladt. Elværk, olietanke Olie, klorerede opløsningsmidle r 1bæ Masnedø, Vordingborg Jorder, Vordingborg Masnedø Havnepark 121,6 V2 250 Jern- og metalvareindustri (skibsophugning), fyldplads, skrotpladser og produkthandlere, Benz(a)pyren, kobber, bly, zink, olie, 2ag Masnedø, Vordingborg Jorder,

54 Jord og jordforurening samt Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering Kortlægningsniveau Afstand til spor Forureningstype Stoffer Matr.nr. tankanlæg, maskinværksted, savskæreri, smedje mv. Overfladejorden er i 2006 påvist kraftigt forurenet med tungmetaller, benz(a)pyren, PAH og totalkulbrinter. Vordingborg Den elektriske Stålrørsfabrik ,2 V1 50 Jern- og metalvareindustri elektronik fremstilling, tankanlæg (2x l), reparation af maskiner. Olieprodukter, metaller, cyanider, phenoler, chlorphenoler, phtalater og opløsningsmidle r. 2bd Masnedø, Vordingborg Jorder, Vordingborg Benzinhavnen Vordingborg 122,2-122,5 V Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie, gødningsoplag, fyldplads, jernbane. I 1962 løb l benzin ud i havnen. Olieprodukter, gødningskompo nenter, tjærestoffer (PAH'er), tungmetaller mv. 4, 8a, 8b Masnedø, Vordingborg Jorder, Vordingborg

55 Bilag 2 Kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealers placering langs banen fra Ringsted til Masnedø vurderet i forhold til anlægsarbejder

56 Jord og jordforurening samt Kurveudretning Broarbejde Overhalingsstation Hovedstation Sporarbejde 91,08 Kilometrering for arbejdet Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering for kortlægni ng, ca. Kortlægnings -niveau Afstand til spor Kurveudretning/ sporændringer Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Bemærkning Broer Overhalingsstationer Kurveudretning/ sporændringer Overhalingsstationer Broer ,8-63,9 V2 0 Ringsted Station V2 0 DSB ,2 V2 26 Losseplads, Dagmarskolen Områdeklassificeret 64,4-65,1 Områdekl. 0 Klassificeret på begge sider af spor Ringsted ,6 V1 150 Vognfabrik Varig ,8-68,6 V1 6 Englerup Station Flere nedlagte mindre søer Områdeklassificeret 71,7-73,5 71,3-73,5 71,3-75,8 71,3-73,5 I tilvalg 1 anlægges også overhalingsstation 74,9-75,3 Områdekl ,3-75,8 75,276 Klassificeret vest for spor Glumsø 75,3-75, ,3-75,8 Klassificeret på begge sider af spor 75, ,3-75,8 Klassificeret vest for spor V ,3-75,8 Børge Christensen, vognmand ,1 V1 6 71,3-75,8 1

57 Jord og jordforurening samt Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering for kortlægni ng, ca. Kortlægnings -niveau Afstand til spor Kurveudretning/ sporændringer Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Bemærkning Broer Overhalingsstationer Kurveudretning/ sporændringer Overhalingsstationer Broer Glumsø Bogtrykkeri ApS Glumsø Station Områdeklassificeret Herlufmagle Områdeklassificeret Næstved Næstved Station Holbøll & Sønner A/S Områdeklassificeret Lov Lov Station 2 75,2 V ,3-75,8 75,6 V1 0 71,3-75,8 80,6-80,8 Områdekl. 20 Klassificeret øst for spor 80,8-81,4 0 80,6-81,3 81,400 Klassificeret henover spor 81, Klassificeret øst for spor 87,1-89,4 Områdekl. 0 86,9-89,0 Klassificeret øst for spor 89,4-93,0 0 91,025 91,150-91,992 92,085 92,832 91,025 91,150-91,992 92,085 92,832 90,7-91 V2 0 91,992 91,992 98,6 V2 42 Vognmandsforretning 100,1-100,2 100,2-100,3 100,3-100,7 Områdekl ,3 V Klassificeret på begge sider af spor Klassificeret vest for spor Klassificeret henover spor Klassificeret øst for spor Områdeklassificeret 106,6- Områdekl , ,8-106,901 Klassificeret på begge sider af spor

58 Jord og jordforurening samt Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering for kortlægni ng, ca. Kortlægnings -niveau Afstand til spor Kurveudretning/ sporændringer Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Bemærkning Broer Overhalingsstationer Kurveudretning/ sporændringer Overhalingsstationer Broer Lundby 106,9 mod nord 107,1 mod nord Lundby Station Vognmand Kaj Hansen Støjvold? vest for banen. ( Stuby) Områdeklassificeret Vordingborg Herunder Vordingborg station Støjvold? øst for banen (Kastrup) I/S Vognmand E. Andersen Masnedsund Brugsforening 106,9-107,3 106,4-106,7 V ,8-107,1 Klassificeret øst for spor 111,6 V2 35 Forurening kun påvist på lille areal væk fra baneområde 113,5-113,9 114,8-115,1 115,1-115,5 115,5-115,,9 115,9-117,2 117,2-119,9 115,2-115,5 Støjvold 0 Områdekl Støjvold 0 117,4 V ,5 V ,8-122,4 115, ,091 Klassificeret vest for spor Evt. 118,08 Evt. 118, , ,8-122,4 Evt. 118,08 Evt. 118,073 Km 119,483 Klassificeret øst for spor Klassificeret på begge sider af spor Klassificeret vest for spor Klassificeret på begge sider af spor Anlægsarb. Sker øst for banen i GL1 og GL2, hvor også V1 areal er. Der spunses formentlig således jordarbejder undgås. Alternativ 1: bro etableres mod vest dvs. udenfor kortlagt område. 3

59 Jord og jordforurening samt Kortlægningsnr. /Navn Kilometrering for kortlægni ng, ca. Kortlægnings -niveau Afstand til spor Kurveudretning/ sporændringer Grundløsning 1 (GL1) Grundløsning 2 (GL2) Bemærkning Broer Overhalingsstationer Kurveudretning/ sporændringer Overhalingsstationer Broer Sydhavnen i Vordingborg Områdeklassificeret Masnedø Vordingborg Marine Center Madsnedøværket (SEAS) Masnedø Havnepark Den elektriske Stålrørsfabrik Benzinhavnen Vordingborg 119,8/119,9 V1/V ,8-122, , ,8-122,4 120,3-121,3 121,6-122,1 122,1-122, ,8-122, ,8-122, ,8-122,4 120,2 V ,8-122,4 118,8-122,4 120, ,8-122, ,8-122,4 118,8-122,4 118,8-122,4 118,8-122,4 Anlægsarb. Sker øst for banen i GL1 og GL2, hvor også V2 areal er. Alternativ 1: bro etableres mod vest, dvs. udenfor kortlagt område 120,096 Klassificeret på begge sider af spor Klassificeret vest for spor Klassificeret vest for spor Klassificeret på begge sider af spor 120,2 V1/V2 30 Alternativ 1 med spor vest for eksisterende bane, hvor også V1/V2 areal er. V2 kortlagt areal berøres dog ikke af anlægsarbejderne. 121,6 V ,2 V ,2-122,5 V

60