R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV OK 98-resultatet I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Reallønsfremgang og konkurrenceevnen sikret OK 98 sikrer lønmodtagerne en fremgang i reallønen og virksomhedernes konkurrenceevne. Det er resultatet af forhandlingerne, der betyder en omkostningsstigning på godt syv pct. for arbejdsgiverne i løbet af de næste to år. Danskerne siger velkommen til Østeuropa Mere end hver anden vælger er positivt stemt over for optagelsen af de øst- og centraleuropæiske lande i EU-samar - bejdet. Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Udspil. Uddannelsesorlov et hit for offentligt ansatte kvinder Næsten 10 gange så mange kvinder som mænd var på uddannelsesorlov i februar måned, viser Arbejdsmarkedsstyrelsens tal. Behov for en massiv uddannelsesindsats Næsten 10 gange så mange kvinder som mænd var på uddannelsesorlov i februar måned, viser Arbejdsmarkedsstyrelsens tal. R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t Forårets overenskomstforhandlinger koster arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked godt syv pct. i løbet af de to år, aftalen dækker. Overenskomsresultatet betyder ekstra fridage, forbedret pension og en reallønsfremgang. Og dét uden at sætte virksomhedernes konkurrenceevne under voldsomt pres De foreløbige beregninger af overenskomstresultatet på LO/DA-området viser, at lønmodtagerne kan se frem til en reallønsfremgang i løbet af de næste to år. Under forudsætning af, at lønmodtagerne stemmer ja til forhandlingsresultatet ved urafstemningen. Ja- og nejstemmer bliver offentliggjort den 24. april. Forhandlingsresultaterne vil udløse en samlet stigning i virksomhedernes omkostninger på mellem 7 og 7,5 pct., hvor godt 4 pct. udløses i overenskomstens første år, mens der udløses 3,75 pct. i det andet år. I kombination med de decentrale lønelementer forventes en fortsat lønfremgang på ca. 4 pct. Stigningen på normallønsområdet er opgjort til mellem 7 og 7,5 pct., mens minimallønsområdets resultat skønnes til godt 6,5 pct. Det viser beregninger, som LO har foretaget. Beregningerne dækker ca. 70 pct. af de beskæftigede på DA-virksomheder med mindst et halvt års anciennitet. Den forventede inflation vil sluge godt 2 pct., så der til reallønsfremgang, fridage og pensionsforbedringer være cirka 2 pct. til rest. Ekstra frihed og pensionsforbedringer koster den ene pct., hvorfor lønmodtagernes ekstra købekraft vil ligge på omkring 1 pct. om året. Første forlig indeholder flest forbedringer Holdningen Særbehandling af den danske model Af LO s formand Hans Jensen Der er en tendens til, at de første forlig, der blev indgået - Industriforliget - blev det dyreste for arbejdsgiverne. Industriens arbejdsgivere må nemlig af med godt 7,5 pct. Den faktiske lønudvikling er i øjeblikket 4 pct. om året - og LO forventer ikke, at udviklingen i omkostningerne bliver mindre som følge af de nye overenskomster. Især på minimallønsområdet - eksempelvis bygge- og anlægssektoren - må det formodes, at de decentrale forhandlinger resulterer i samlede lønstigninger i omegnen af 4 pct. Set i lyset af blandt andet den nuværende konjunktursituation er det med andre ord svært at forestille sig, at lønudviklingen skulle blive bremset af det tilsyneladende billige forlig. 18. april 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: dialog@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Alt i alt forventer LO s økonomiske sektion, at der kan forudses en mindre opgang i lønstigningstakten til et niveau på omkring 4,25-4,5 pct. i løbet af Andet og mere end løn Gennem de senere år har der været en vis udjævning af den faktiske lønudvikling uanset de centralt forhandlede resultater. De centralt aftalte elementer er dog af stor betydning, da de opnåede forbedringer tilfalder alle, og ofte indeholder de mere bløde områder som pension, barsel og ferie. På industriens område betød overenskomstresultatet to pensionsstigninger, arbejdstidsforkortelse på skiftehold, pæne reguleringer af genetillæg, betalt fridag juleaften, samt højere barselsløn. De samlede omkostninger løber skønsmæssigt op i ca. 2,5 pct. På normallønsområdet giver en pensionsstigning, højere sygeløn og feriedage ca. 1,5 pct., mens resten af lønstigningerne skal hentes hjem via højere timeløn, tillæg og lønglidning. På de minimallønsområderne giver de centrale dele ligeledes 1,5 pct. over de to overenskomstår. Sygelønsbetalingen vokser mindre end på normallønsområdet, men fridagene er en anelse mere værd i det samlet regnskab. Yderligere information: LO-konsulent Niels Bonø på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 2

3 Amsterdamtraktaten D a n s k e rne siger velkommen til Østeuro p a Mere end hver anden vælger er helt på det rene med, at de Øst- og Centraleuropæiske lande skal indlemmes i EU-samarbejdet. Interessant er det, at næsten hver tredje vælger, der vil stemme nej, også siger velkommen til de nye medlemslande Når danskerne den 28. maj sætter deres kryds i ja- eller nej-feltet på stemmesedlen, er det også velkommen til de øst- og centraleuropæiske lande, der bejler til EU-medlemskabet. Og et klart flertal blandt de danske vælgere siger ja til, at disse lande skal optages i EUsamarbejdet. Det viser en Gallup-undersøgelse, som LO s nyhedsbrev Udspil har fået foretaget. På spørgsmålet om EU skal optage de øst- og centraleuropæiske lande i EU-samarbejdet, svarede 35 pct., at de var helt enige, mens 21 pct. svarede, at de var nærmest enige. Alt i alt viser undersøgelsen, at 56 pct. af vælgerne har en positiv holdning til de nye landes optagelse i EU. Kun 23 pct. udtrykte en negativ holdning. Undersøgelsen blev foretaget af Gallup Analyseinstituttet på baggrund af godt telefoninterview i foråret Også nej-sigere er positivt stemt EU-undersøgelsen afklarede også, at der er et klart flertal for Amsterdam-traktaten - i alt 49 pct. erklærede, at de ville stemme ja ved folkeafstemningen, mens 29 pct. vil stemme nej. I forhold til spørgsmålet om optagelsen af de øst- og centraleuropæiske lande i EUsamarbejdet afslører undersøgelsen, at den positive holdning over for ansøgerlandene eksisterer på tværs af ja- og nej-sigere. Godt hver fjerde nej-siger erklærer sig nemlig enig i, at EU skal optage de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande. Blandt de vælgere, der i undersøgelsen har markeret, at de vil stemme ja til Amsterdamtraktaten, er procenterne ikke unaturligt noget højere, idet hele 73 pct. er enige eller nærmest enige i, at EU skal optage de øst- og centraleuropæiske lande. LO-medlemmer noget skeptiske Knap halvdelen af de adspurgte LO-medlemmer var enige eller nærmest enige i spørgsmålet om de øst- og centraleuropæiske lande. 29 pct. erklærede sig enig, mens 19 pct. er nærmest enig. Det er lidt mindre end for samtlige adspurgte. - Det er i og for sig et flot resultat, når vi tager i betragtning, at vi i de senere år har set mange danske arbejdspladser forsvinde for igen at opstå i lavtløns-landene i Øst- og Centraleuropa, siger LO-sekretær Ib Wistisen og for tsætter: Side 3

4 - Grundlæggende tolker jeg undersøgelsens resultater som udtryk for, at danskerne accepterer, at ansøgerlandenes chance for velstand, social tryghed og hele fremtid ligger i et tæt samarbejde med nabolandene og med de øvrige EU-lande. Det er et udtryk for solidaritet med befolkningerne i EU-landene - og måske ser mange det også som et værn mod, at endnu flere danske arbejdspladser flyttes til Øst- og Centraleuropa. - Der ikke noget grænsebrydende nyt i, at arbejdspladser forsvinder og genopstår i andre lande. Det har vi set tidligere. Og det vil vi fortsat opleve. Til gengæld opstår der nye arbejdspladser i Danmark, siger Ib Wistisen og slutter: - Og til syvende og sidst er EU-samarbejdet det eneste realistiske alternativ for de østog centraleuropæiske lande. Uden for EU har de ikke mange chancer for at opbygge et velfærdssamfund med social og økonomisk tryghed for borgerne. Det er med andre ord også en garanti for for tsat sikkerhed for hele Europa. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Ib Wistisen på telefon Side 4

5 Uddannelsesorlov Uddannelsesorlov et hit blandt o ffentligt ansatte kvinder For hver offentligt ansat mand på uddannelsesorlov er der næsten 10 kvinder, der var på orlov i februar måned. Det viser orlovstallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Offentligt ansatte kvinder er åbenbart mere aktive på uddannelsesfronten end deres mandlige kolleger. Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der i februar måned i år var kvinder ansat i en offentlige sektor på uddannelsesorlov. Kun 651 af deres mandlige kolleger var i samme tidsrum på uddannelsesorlov. For ansatte i den private sektor er billedet lige omvendt, idet godt mænd i februar var på uddannelsesorlov mod 838 kvinder. I alt var beskæftigede mænd og kvinder på uddannelsesorlov i februar måned. - Forklaringen kan til dels være, at der er flere offentligt ansatte kvinder end mænd. Men der er kun godt og vel dobbelt så mange kvinder som mænd ansat i den offentlige sektor. Så denne forskel er ikke tilstrækkeligt til at forklare den dramatiske forskel på hvor mange mænd og kvinder i den offentlige sektor der søger uddannelsesorlov, siger sektorformand Herbert Schulz i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og fortsætter: - Som det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens tal, er det især social- og sundhedsområdet, der tiltrækker mange på uddannelsesorlov. Det er en del af selve fundamentet for social- og sundhedsuddannelserne, at eleverne er på uddannelsesorlov. Desuden er der mange ansatte, der i mange år har været ansat som hjemmehjælpere eller sygehjælpere, og som nu tager den nye uddannelse på uddannelsesorlov. Disse grupper kan ofte også få et særligt tillæg til orlovsydelsen, som betyder, at de ikke går ned i løn, mens de uddanner sig. Alene i februar måned var mere end i gang med en uddannelse på social- og sundhedsområdet. Mænd finder andre løsninger I Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) undrer man sig over den ulige fordeling af uddannelsesorlov mellem mænd og kvinder. Ikke at der er mange kvinder, der benytter sig af uddannelsesorlovens muligheder, men snarere, at så få mænd går på orlov for at uddanne sig. - En forklaring kan være, at de mandlige medlemmer af FOA allerede ved ansættelsen har en faglig uddannelse. Enten som håndværkere ansat som ejendomsfunktionærer eller chauffører i de forskellige trafikselskaber. Det kunne betyde, at de i højere grad gør brug af efteruddannelsestilbud i form af sidemandsoplæring eller kortere kurser, der opdaterer deres viden eller introducerer dem til ny teknologi, siger Herbert Schulz. Side 5

6 Men det fjerner ikke det generelle billede af en massiv overvægt af kvinder i forhold til mænd, der benytter sig af uddannelsesorlovens muligheder. Godt at kvinder søger kompetence - Vi ved for lidt om mændenes manglende vilje til at søge uddannelsesorlov. En forklaring kan være lønforskellene, der ofte gør det mindre tillokkende for mænd at søge uddannelsesorlov. Men grundlæggende er der jo kun grund til at glæde sig over, at kvinderne aktivt søger kompetence på et arbejdsmarked, hvor der stilles stadig større krav til faglig viden og kunnen siger Herbert Schulz og slutter: - Et helt andet problem er naturligvis, at arbejdsgiverne ikke altid har helt den samme holdning til behovet for uddannelse som os. Det skyldes blandt andet den måde, som de offentlige arbejdsgivere rekrutterer personalet inden for det tekniske område på. Under alle omstændigheder er vor holdning den, at også mange af vore mandlige medlemmer kunne gøre god brug af de muligheder, som uddannelsesorloven fører med sig. Og det vil vi naturligvis fortsætte med at informere dem om. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Side 6

7 Mangel på faglært arbejdskraft På vej mod kæmpe f l a s k e h a l s p ro b l e m Skal det danske arbejdsmarked geares til det næste årtusinde er der behov for en massiv uddannelsesindsats, der kan flytte folk fra det ikke-faglærte til faglærte arbejdsmarked - og i det hele taget sikre kompetencegivende uddannelser til hele arbejdsstyrken Skal det danske arbejdsmarked også i fremtiden være i stand til at navigere uden om problemer med flaskehalse, kræver det en drastisk kursændring i arbejdsmarkedspolitikken. En ændring, der betyder, at næsten en million danskere over de næste år skal gøres faglærte. Samtidig skal der gennemføres et gennemgribende kompetenceløft, der sikrer en markant bedre kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer de krav som fremtidens arbejdsmarked vil byde på. Et ambitiøst mål. Men lykkes det ikke vil alternativet være en fatal mangel på kvalificeret arbejdskraft. Allerede i dag tegner der sig et klarere og klarere billede af de problemer, som en aktiv arbejdsmarkedspolitik skal håndtere, hvis vi ikke igen om ganske få år skal stå over for uoverskuelige problemer. Arbejdsmarkedet vil efterspørge flere faglært e I de kommende år vil arbejdsmarkedet efterspørge flere og flere faglærte på bekostning af ikke-faglærte.. Det er det billede, der tegner sig allerede på dagens arbejdsmarked. Og i år 2010 vil de grupper stort set være lige store og hver udgøre omkring 40 pct. af arbejdsstyrken. Gruppen af personer med en videregående uddannelse vil udgøre ca. en femtedel af alle beskæftigede. Billedet bliver ikke bedre af, at færre unge i dag vælger en faglært uddannelse. Samlet set er de unge, der i dag kommer ud på arbejdsmarkedet bedre kvalificeret end nogen sinde tidligere. Men ungdomsårgangene bliver mindre og mindre frem mod år 2000, flere og flere vælger en videregående uddannelse samtidig med, at søgningen til de faglærte uddannelser mindskes. Samlet betyder det, at der i år 2005 vil være færre faglærte på arbejdsmarkedet. Tilgangen af nye faglærte bliver mindre end antallet af faglærte, der forlader arbejdsmarkedet. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Spørgsmålet er så om de mange ikke-faglærte og kortidsuddannede, faldet i antallet af faglærte og stigningen i antallet af folk med en videregående uddannelse vil føre til en mangel på kvalificeret arbejdskraft? Svaret er umiddelbart ja. Det skyldes at muligheden for jobskifte mellem ikke-faglærte, Side 7

8 faglærte og personer med en videregående uddannelse bliver vanskeligere og vanskeligere. Der bliver kort sagt et enormt pres på det faglærte arbejdsmarked. Det er denne situation, der betyder, at det vil være nødvendigt med en massiv uddannelsesindsats af en helt anden størrelsesorden end den, vi ser i dag. Et område, hvor der kan sættes ind er i følge LO på voksenlærlingeområdet. I 1997 påbegyndte ca personer en voksenlærlingeuddannelse. Tallet for 1998 forventes ikke at overstige personer. Forudsættes det, at voksenlærlingeuddannelserne skulle klare det samlede uddannelsespres burde tallet ligge på omkring personer om året i de kommende 20 år. I dag retter mindre end halvdelen af den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats sig direkte mod erhvervskvalificering af arbejdsstyrken. Det er ikke i sig selv problematisk, men det rummer en risiko for, at forøgelsen af erhvervsrettede kvalifikationer ikke foregår i et særligt højt tempo og derfor ikke kan tilfredsstille efterspørgslen på faglærte arbejdskraft. Hvis målet er at styrke det danske velfærdssamfund er opgaven for LO klar: Arbejdsmarkedspolitikken skal effektiviseres. Det kan ske gennem: Aktiveringen af ledige skal forøges og især understøtte de svage grupper på arbejdsmarkedet. Uddannelsesorloven skal især målrettes erhvervsrettede kvalifikationer Uddannelsespolitikken skal sikre, at et stigende antal unge gennemfører kompetencegivende uddannelser. Voksen- og efteruddannelsesindsatsen må forøges betragteligt Det er nogle af de vigtigste ingredienser i en strategi, der kan sikre arbejdsmarkedet mod en fatal mangel på kvalificeret arbejdskraft. Yderligere information: LO-konsulent Kim K. Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 8

9 Holdningen Af LO s formand Hans Jensen Særbehandling af den danske model Medierne har spekuleret en del over, hvilken betydning det har for L0, at den nye arbejdsminister er hentet fra fagbevægelsen. Enkelte kommentatorer peger blandt andet på, at det skulle være et problem for LO, at arbejdsministeren er rundet af fagbevægelsen. LO er overbevist om, at Ove Hygum nok skal forstå at håndtere den situation til alles tilfredshed. Det vigtige for LO er ikke organisationens forhold til den en hver tid siddende arbejdsminister, men at vi har en arbejdsminister, der forstår og anerkender parternes rolle. Og dét, der altid vil være afgørende for LO, er de opgaver, der ligger foran os. Det handler om fremtidens arbejdsmarked. Om at vi får skabt et arbejdsmarked, der kan håndtere de meget store udfordringer, vi står over for og dermed sikre den økonomi, der er forudsætningen for det danske velfærdssamfund. Der er nemlig ingen automatik i den fremgang, vi nyder godt af for tiden. Den er skabt i kraft af en solid økonomisk politik og reformer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Og nu skal vi videre. Hvis der fortsat skal være råd til at udvikle velfærdssamfundet - hvis vi skal have alle med - skal vi først og fremmest have styrket uddannelsesindsatsen markant. Et komptenceløft er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Og for om vi effektivt kan modvirke, at store grupper sættes af udviklingen på grund af manglende kvalifikationer. En anden hovedudfordring er, at vi får justeret arbejdsmarkedsreformen, så der bliver en hurtigere og mere effektiv formidling af job og uddannelse. Det er opgaver, som regering og folketing kun kan løse sammen med arbejdsmarkedets parter. I et samarbejde, hvor særinteresserne - og dem er der mange af - lægges til side. Der er behov for et nationalt kompromis som turbo på det opgør med totredjedelssamfundet, som regeringen har lanceret. Derfor skal trepartssamarbejdet genetableres i en forpligtende og formel form. Det nytter ikke, at vi havner i en situation som med den gennemførte reform af arbejdsmiljøpolitikken, hvor DA kan slippe afsted med at melde sig ud. Alle skal med - og forpligtes til at deltage i løsningerne. Man kan ikke forvente holdbare løsninger, hvis de parter, der skal føre tingene ud i livet, ikke direkte og formelt er med ved forhandlingsbordet. LO forventer altså ikke særbehandling fra arbejdsministeren, men særbehandling af den danske model. Intet mere, men heller intet mindre. Ikke af hensyn til LO eller DA eller andre hovedorganisationer for den sags skyld. Men fordi vi skal nå resultater. Et velfungerende trepartssamarbejde er selve forudsætningen for succes med det reformarbejde, vi står overfor. Regeringen kan ikke løse opgaven alene. Tværtimod skal arbejdsmarkedets parter tage et større ansvar. Side 9